Havpattedyr og deres interaktion med fiskeri

Transkript

1 For at kunne vurdere havpattedyrs rolle i økosystemet i Østersøen, og hvordan de påvirker og bliver påvirket af fiskeri, er det vigtigt at have kendskab til, hvad de spiser, og hvilken sammensætningen deres føde primært består af. 1. Havpattedyrs rolle i økosystemet i Østersøen Havpattedyr er top-prædatorer i Østersøen. For eksempel fokuserer sæler på fiskestimer (så som sild, torsk og brisling), når de skal finde føde. Det koster mindre energi at fokusere på stimer fremfor at lede efter fiskearter, som er mere sjældne og forekommer alene. Det er en af grundene til at arter som laks og havørred er sjældne i deres diæt. Figur 1: Data fra Nordsøen. Bax,1991 Havpattedyr har også en anden vigtig rolle som indikatorer for tilstanden i det marine miljø. Dette er en af grundene til, at strandede havpattedyr bliver undersøgt meget grundigt i forhold til bl.a. maveindhold og giftindhold i forskellige væv. Tilstedeværelsen af hvaler og sæler i forskellige områder langs kysten kan også være et tegn på at miljøtilstanden i det område er god. Hvis antallet af sæler falder ved deres rastepladser på land i et område, kunne det måske forbindes med menneskelige aktiviteter, som kunne forhindre dem i at trives i området. Ydermere, hvis sæler i et område har en lav fertilitetsrate (får meget få eller ingen unger), er det sandsynligt at deres byte, som regel fisk og blæksprutter, er forurenede med giftige kemikalier som f.eks. DDT eller PCB, som kan forårsage læsioner i deres reproduktive organer. Havpattedyr indikerer således hvad kvaliteten af vores mad fra havet er. Hvis de har en god helbredstilstand, kan det forsikre os om at havet ikke er forurenet og at fisk og andre marine organismer er gode for os at spise. 2. Fødeindtag Hvis vi vil beskrive havpattedyrs fødeindtag, skal vi medregne forskellige faktorer, som kan påvirke fødesammensætningen. For eksempel: Variationer i fødesammensætning mellem hanner og hunner, eller mellem voknse, unge individer eller unger kan skyldes forskelle i energibehov, fysiologi og jagtadfærd. Variationer i fødesammensætning mellem forskellige år, kan være et resultat af længerevarende ændringer i sammensætningen af byttedyr. Forandringer i fødesammensætningen hos f.eks. gråsæler i Østersøen igennem de seneste årtier afspejler forandringer i de forskellige fiskebestande. Sæsonmæssige ændringer i fødeindtag kunne indikere korterevarende forandringer i f.eks. 1 / 9

2 fisks gyde- og migrationsadfærd, eller fældning (hos sæler) og parringsadfærd hos marine pattedyr. Forskelle i fødeindtag mellem områder kan skyldes lokal variation i tilgængeligheden af forskellige typer af byttedyr. Denne variation kan bl.a. være en følge af oceanografiske parametre. Tabel. 1: Hyppighed (%) af forskellige fiskearter i gråsælers føde i Østersøen. Fiskeart Sild (Clupea harengus) 2 81% Brisling (Sprattus sprattus) Snæbel (Coregonus oxyrinchus) Skalle (Rutilus rutilus) Ålekvabbe (Zoarces viviparous) Tobis (esp. Ammodytes) Flatfish: Ising (Limanda limanda), Pighvar (Psetta maxima), Skrubbe (Platichthys flesus), Rødspætte (Pleuronectes platessa) Torsk (Gadus morhua) Laks (Salmo salar) Lak seller Ørred (Salmo sp.) Smelt (Osmerus eperlanus) Aborre (Perca fluviatilis) 0% 2% 1% 13% 21% 13% 0% 5% 27% 20% 10% 7% 7% 6% Figur 2: Fangst af torsk, brisling og sild i Østersøen i perioden Hverken sæler eller marsvin er særligt kræsne i forhold til deres valg af byttedyrsfisk. De er begge typiske generalist-rovdyr, og jager de arter der er flest af, og som sandsynligvis er mest tilgængelige for dem. 2 / 9

3 3. Dagligt fødeindtag Gråsæler (Halichoerus grypus): Den mest almindelige art af byttedyr i føden hos gråsæler i Østersøen er sild. Derefter kommer brisling og så torsk. Af og til spiser de også ørreder, laks, karper og andre arter. Gråsælers vægt fluktuerer meget i løbet af et år. De går signifikant ned i vægt i parringssæsonen, mens hunnerne har diende unger, og i fældningsperioden, hvor de faster. Spættede sæler (Phoca vitulina): De lever af mindre fiskearter som sild, kutlinger, ålekvabber og fladfisk. Ringsæler (Pusa hispida): De lever mest af krebsdyr og mindre fiskearter som sild, kutlinger og hundestejler. Marsvin (Phocoena phocoena): Marsvin er også opportunistiske rovdyr, og lever mest af små stimefisk som småtorsk, sild, brisling, kutlinger og ålekvabber, men også blæksprutter. I Østersøen er de mest almindelige byttedyr sild, brisling og småtorsk. Marsvin har behov for at spise hvad der svarer til mellem 4-9 % af deres kropsvægt pr. dag. Tabel. 2: Dagligt fødeindtag for sæler i Østersøen og Nordsøen (Bergman 2007). Art Gråsæl Spættet sæl Ringsæl Dagligt fødeindtag 5-9 kg/dag afhængig af kropsvægt, fødesammen-sætning og årstid.og årstid. Omkring 4 kg/dag, afhængig af kropsvægt, fødesammensætning og årstid. Ringsæler spiser flere krebsdyr end grå- og spættede sæler. 4. Fødeindtag i fangenskab Gråsælers daglige indtag af fisk svarer til 4-6 % af deres kropsvægt. Ved Hel sælarium (Polen) fodres sælerne hovedsageligt med østersøsild, men nogle gange fodres de også med andre fiskearter såsom brisling, torsk og makrel. At fiskene bliver leveret frosne til sælariet, forhindre at parasitter kan overleve, hvilket ellers ville kunne være et problem ved brug af ikke-frosne fisk. OPGAVE 1: Med basis i den viden, som opnås gennem forelæsningen, skal eleverne sammensætte et velbalanceret årlig fødeindtag for fire voksne sæler (to hanner og to hunner) ved Hel sælarium. Deltagerne skal tage højde for forskellige faktorer så som parrings- og fældningssæsoner, fødsler, årstider og typer af føde. 3 / 9

4 5. Artsspecifikke otolitter (øresten) fra fisk - et vigtigt redskab til at undersøge havpattedyrs fødeindtag Benfisk har et sanseorgan til at detektere tyngdekraft, balance, bevægelse og direktionelle indikatorer. Dette organ står også for hørelsen i fisk. På grund af lydtransmissionen i det omkringliggende medium (vand), er det ikke nødvendigt med ydre lydreceptorer. Sanseorganet er placeret bagerst i kraniekassen. Otolitter har forskellig form fra art til art, og de har derfor været brugt i taksonomiske studier. Otolitter har årlige vækstringe og kan bruges til at bestemme alderen på en fisk. Ved mange arter kan disse årringe ses uden særlig præparation, som i f.eks. sild, mange fladfiskearter og ulke. I andre arter som torsk skal otolitterne præpareres før man kan bestemme alderen. OPGAVE2: Identifikation af otolitter fra forskellige fiskearter. Deltagere vil få udleveret et sæt otolitter og navngivne billeder af forskellige fiskearter. Ved hjælp af det udleverede materiale, er opgaven at identificere hvilke otolitter, der komme fra hvilke fisk. OPGAVE 3: Præparation af otollit fra en fisk. Opgaven har til formål at vise, hvor præcis otolitterne sidder placeret i fisken, specielt i fiskeater, som er essentielle i sælers føde. Når opgaven er fuldført vil deltagere have tilstrækkelig erfaring til selv at udføre analyse af maveindholdet fra sæler og marsvin. I tilfælde med havfordøjede rester af fisk, hvor det ydre ikke er tilstrækkeligt til artsgenkendelse, identificeres fisken udelukkende på baggrund af otolitten. 6. Interaktioner med fiskeriet Fiskeri foregår i områder af havet, som naturligt er områder, havpattedyr anvender for at søge, og på arter af fisk, som typisk er havpattedyrenes byttedyr. Interaktioner mellem de to er derfor uundgåelig. En af disse interaktioner er bifangst, som er den utilsigtede fangst af ikke-målarter. Siden 1970 erne er bifangst blevet set som en stigende årsag til faldet i individer i havpattedyrspopulationer. I Østersøen og Nordsøen er bifangst en af de væsentligste trusler mod havpattedyr. Det er blevet bevist ved forskellige observationer, og estimater af bifangst af gråsæler i Østersøen kan være op imod individer per år (baseret på data fra 2012). Endvidere er bifangsten af marsvin i forbindelse med bundtrawling efter torsk og fladfisk i Nordsøen blevet rapporteret af den danske fiskeflåde, og her estimeres det at det årlige antal af bifangede marsvin i gennemsnit var på dyr igennem 1990 erne. I dag er estimaterne meget mindre på grund af en mindre eller ændret fiskeriindsats, samt brugen af akustiske afskrækkere (pingere). 4 / 9

5 Figur 3: Marsvin med mærker efter garn og sæler viklet ind i fiskeline eller garn. Archive of Hel Marine Station De fiskeredskaber, som primært er skyld i bifangst af havpattedyr, er statiske fiskeredskaber, hvilket inkluderer fiskegarn. Desværre bliver denne type bifangst, selvom den i nogle regioner er ret udbredt, sjældent indberettet, hvilket forhindrer en reel vurdering af omfanget af dette fænomen. Ofte viser snuden på standede individer tegn på, at dyret kan have været viklet ind i garn. Garnrester, skader rundt om halsen, eller synlige blødninger fra næsen tyder også på at dyrene er døde som følge af bifangst. Desværre kan man i disse tilfælde kun angive dødsårsagen, men ikke hvor eller hvornår det er sket, og heller ikke hvilken type fiskeredskab dyret blev bifanget i, og denne type information er essentiel for bedre at kunne beskytte arterne. 5 / 9

6 1. Slæbereb 2. Flydere 3. Nettets maskestørrelse er designet til en særlig fiskestørrelse 4. Fisk svømmer ind i nettet og sidder fast 1. Vægte 2. Små sideliner med agn kroge kendt som forfang 3. Fisk man fanger med denne metode er bl.a. hajer, helleflynder og sort patagonisk isfisk 1. Fiskefartøjes sætter et antal fælder ud 2. Flydere markerer fældernes position 3. Fiskerester lægges i fælderne som madding 4. Languster er blandt de arter, som fanges i fælder Figur 4: Fiskemetoder. goodfishbadfish.com.au 6 / 9

7 OPGAVE 4: Vælg ud fra billederne præsenteret her dyr, som viser tegn på bifangst. Figur 5: Havpattedyr, som måtte lade livet. Archive of Hel Marine En meget effektiv metode til at reducerer bifangsten af marsvin er at bruge pingers (akustiske afskrækkere) på fiskegarn. Disse enheder udsender akustiske signaler, som advarer havpattedyr om en farer som f.eks. et fiskegarn. Ifølge EU regulativ 812/2004 skal fiskefartøjer over 12 m, som bruger fiskegarn også anvende pingere. Men der er smuthuller i regulativet så ikke alle typer fiskegarn er dækket af dette krav. En anden type af interaktion, som kan opstå mellem havpattedyr og fiskeriet, er tab af fangst og ødelæggelse af fiskeredskaber, noget som hovedsageligt er forårsaget af sæler. Siden 1990erne er konflikten mellem fiskeriet og havpattedyr vokset i takt med at populationen af gråsæler i Østersøen er kommet sig, og de kommercielle fiskebestande er gået tilbage. Studier af dette stigende problem er kommet frem til forskellige løsningsmodeller for at mindske eller løse den stigende spænding mellem havpattedyr og fiskeriet. En af løsningsmodellerne går ud på at yde finansiel kompensation for fiskeredskaber ødelagt af sæler. For at kunne søge om kompensation, skal fiskere aflægge en detaljeret rapport om ødelagt fangst eller fiskeredskab. Der bliver ofte forlangt fotografisk dokumentation af ødelagt, eller også skal de ødelagte fisk bringes i havn, for at blive inspiceret af myndighederne, inden den endelige vurdering. 7 / 9

8 Figur 6: Fiskere skal dokumentere ødelagt fangst i detaljer. Archive of Hel Marine Station En anden måde at forhindre ødelagt fangst er at bruge alternative fiskerimetoder, som ikke bare forhindre tabet af fangst forårsaget af sæler, men også mindsker risikoen for bifangst. Nogle af de mere udbredte alternative fiskerimetoder i Østersøen er: ponton fælder og sælsikre tejner. En anden løsning er at modificere eksisterende fiskeredskaber. Forskning vise at ved at bruge stærkere materialer og ståltrådsadskillelse ved indgangen til fælden kan reducere fangst tab med 70 % i forhold til traditionelle fiskeredskaber uden særlige modifikationer. Figur 7 : Pontonfælder og sælsikre tejner. Venstre: Linda Calamnius, Sven-Gunnar Lunneryd, Mikael Lundin/ Harmångers Maskin & Marin AB, højre: Carapax Marine Endelig er havpattedyr blevet bedre beskyttet mod bifangst efter introduktionen af forskellige typer af mærkning af fiskeprodukter. Disse mærker skal sikre at fiskene blev fanget med skånsomme metoder, som ikke udgør en trussel mod havpattedyr. Ved at gøre forbrugerne opmærksomme på, at de kan vælge produkter, som er bedre for havpattedyr, kan man på længere sigt ved med til at få traditionelle fiskerimetoder, som er skyld i bifangst, erstattet af moderne mere havpattedyrsvenlige metoder. 8 / 9

9 OPGAVE 5: Match de forskellige mærkater med deres navne. Hvilke har at gøre med beskyttelse af marine resourcer? Dolphin safe Friend of the sea Aquaculture Stewardship Council Organic farming Marine Stewardship Council Rainforest alliance certified Dette projekt er finansieret af den Europæiske Unions Horizon 2020 Rammeprogram under Tilskudsaftale nr / 9