Budget Budget Budget 2010 udgives af Odense Kommune Økonomisk sekretariat Flakhaven Odense C Tlf

Transkript

1 Budget 2010 Budget 2010 Budget 2010 udgives af Odense Kommune Økonomisk sekretariat Flakhaven Odense C Tlf

2 3 August Forord 5 Hovedtal og forudsætninger 6 Resultatopgørelse 7 Den finansielle strategi 9 Befolkningsudvikling og udvikling i plangrundlaget 11 Aftale mellem KL og regeringen 13 Indtægter - Finansiering 14 Indkomstskatter 16 Øvrige skatter 18 Indtægter fra tilskud - og udligningsdelen 20 Finansielle bevægelser (lån, renter og afdrag) 23 Udgifter - ressourceforbrug 24 Anlæg 25 Aktuelle temaer 26 Vision Odense 27 Ændrede/Nye politikker 33 Udvalgenes fokusområder og budget 34 Indledning 35 Økonomiudvalget 38 By- og Kulturudvalget 43 Ældre- og Handicapudvalget 51 Socialudvalget 54 Børn- og Ungeudvalget 57 Arbejdsmarkedsudvalget 61 Effektmål og indikatorer 62 Indledning 64 Borgmesterforvaltningen 67 By- og Kulturforvaltningen 71 Ældre- og Handicapforvaltningen 74 Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 77 Børn- og Ungeforvaltningen Bilag 81 Finansiel strategi 85 Takster 105 Pris- og lønstigninger 107 Driftsændringer i forhold til budget Anlægsspecifikation 131 Aftale vedrørende Budget 2010

3 Budget 2010 Forord Odense Kommunes Budget for blev vedtaget den 7. oktober 2009 på baggrund af et forlig indgået mellem partierne: Det konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti. I dette års budget har der været et ønske om at prioritere kerneområderne på baggrund af målretning og effektivisering af kommunens administration. Budgetforliget indebærer således omprioriteringer og ændringer svarende til 182,9 mio. kr. på driften og 44,1 mio. kr. på anlæg i budgetperioden Forudsætningerne for budgetforliget har været: Negativ påvirkning af kommunens indtægtsside fra finanskrisen, blandt andet i form af faldende selskabsskatter, personskatter og jordsalg. Negativ påvirkning af kommunens udgiftsside fra finanskrisen i form af stigende udgifter til overførselsindkomster. Nødvendig genopretning af ubalancer på bl.a. anbringelsesområdet og kollektiv trafik. Budgettet for 2010 indeholder en række initiativer, som forligspartierne har valgt at prioritere højt i den kommende budgetperiode. Dette gælder undervisningstimetal i skolerne og pulje til bedre undervisning, genopretning på handicap og psykiatriområdet, mere tid til omsorg og seniorhus på ældreområdet, genopretning på området vedrørende kollektiv trafik, økologi i daginstitutionerne, musikbørnehave samt rytmiske foreninger. Med forliget fastsættes skatteprocenten til 24,5 pct., og grundskyldspromillen fastsættes til 21,71 promille. Dækningsafgiften for erhvervsejendomme fastholdes som i 2009 på 5,8 promille i 2010, da dækningsafgiften i 2009 ekstraordinært blev nedsat med 0,4 promille i forhold til 2008 for at bidrage til den landsdækkende overholdelse af skatteprovenuet for kommunerne under ét.

4 Budget 2010 Kommunens indtægtsside, som dækker over indkomstskatter, øvrige skatter samt tilskud og udligning, er beregnet på baggrund af valg af statsgaranti for Byrådet har vedtaget en finansiel strategi med målsætninger for de vigtigste parametre i kommunens økonomi. Alle målsætningerne i den finansielle strategi er opfyldt i budgetperioden Målsætningen om, at det skattefinansierede resultat skal være i balance opfyldes dog først i Det skyldes, at Odense kommune har et ambitiøst anlægsprogram, som finansieres via frigivelse af deponerede midler fra salg af Odense Energi gennem en 10-årig periode. Hovedsigtet med budgettet er at skabe økonomisk stabilitet og fastholde et højt investeringsniveau samtidig med, at udgifterne tilpasses de løbende indtægtsmuligheder, som Odense Kommune har. Publicering Odense Kommunes budget vil blive publiceret på Odense Kommunes hjemmeside

5 Budget 2010 Hovedtal og forudsætninger

6 Budget 2010 Resultatopgørelse - budget 2010 samt overslagsårerne Revideret Budgetoverslagsår Mio. kr. R Skatter 6.418, , , , , ,7 Tilskud og udligning 2.478, , , , , ,7 Driftsudgifter , , , , , ,3 Pris- og løn 0,0 0,0-282,8-564,5-845,1 Renter 55,2 79,6 80,0 63,1 62,7 62,5 1. Resultat af ordinær drift 377,5 299,1 266,0 310,8 345,6 340,5 Anlæg * -358,8-552,4-394,3-389,5-401,0-359,1 Pris- og løn 0,0 0,0 0, Anlæg i alt -358,8-552,4-394,3-389,5-401,0-359,1 3. Skattefinansieret resultat (1+2) 18,8-253,3-128,3-78,7-55,4-18,6 4. Ekstraordinære poster vedr. OE -378,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Drift ældreboliger 31,9 38,7 38,7 39,4 39,9 40,7 Anlæg ældreboliger -34,8-49,0 0,0-37,7-6,7 0,0 Finansiering ældreboliger -0,5-32,8-35,9 1,1-30,1-37,9 5. Ældreboliger i alt -3,3-43,0 2,7 2,7 3,1 2,8 6. Årets resultat i alt (3+4+5) -362,7-296,3-125,6-76,0-52,3-15,8 Finansiering Årets resultat -362,7-296,3-125,6-76,0-52,3-15,8 Optagne lån (skattefinansieret) 0,0 25,0 59,7 25,0 25,0 25,0 Afdrag på lån (skattefinansieret) -91,5-85,9-75,2-75,5-73,4-72,7 Balanceforskydninger 279,1 162,4 177,8 124,4 103,0 83,0 7. Ændring af likviditet -175,1-194,8 36,7-2,1 2,3 19,4 9. Kassebeholdning (ultimo) (1) 618,8 424,0 460,7 458,6 460,9 480,3 10. Kassebeh (ult) ex pensionsforplig. 261,5 67,0 103,7 101,6 103,9 123,3 Note: - = udgift/underskud, + = indtægt/overskud Note (1) Kassebeh. Er reguleret meed -63,8 i 2008 vedr. kursregulering * Mangler at justere på prisregulering i løbende priser Nøgletal Skatteprocent 24,5 24,5 24,5 24,5 24,5 24,5 Grundskyldspromille 21,71 21,71 21,71 21,71 21,71 21,71 Dækningsafgift forr.ejend. 6,2 5,8 5,8 5,6 5,4 5,2 Langfristet gæld inkl. byggekred , , , , , ,0 Skattefinansieret gæld 1.168, , , , ,1 966,4 Leasingramme 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 Anlæg i alt (faste priser) -393,6-601,3-394,3-427,3-407,7-359,1

7 Budget 2010 Den finansielle strategi Til brug for vurdering af den økonomiske situation anvender Odense Kommune en finansiel strategi, der indeholder krav til væsentlige nøgletal i resultatopgørelsen. Den finansielle strategi er vedtaget af byrådet og beskriver hvilke økonomiske krav kommunen skal overholde for at udviklingen er acceptabel. Målet er at skabe økonomisk handlefrihed inden for nogle fastlagte økonomiske rammer og dermed sikre en sund og stabil budgetsituation. Status i forhold til den finansielle strategi sammenfattes i nedenstående tabel, hvor farverne indikere om der er grund til: at stoppe op (rød) at mane til forsigtighed (gul) at signalere klar bane (grøn) Der er balance grøn i nøgletallene for resultat af ordinær drift, skattefinansieret gæld og kassebeholdningen, mens det skattefinansierede resultat kræver opmærksomhed, specielt i Det skal bemærkes, at alle beløb kan genfindes direkte i resultatopgørelsen. Målsætning Resultat af ordinær drift mio. kr. 266,0 310,8 345,6 340,5 Skattefinansieret resultat (ekskl. plejeboliger) Skattefinansieret gæld Kassebeholdning ultimo (ekskl. pensionsforpligtelser) Balance i perioden Faldende i perioden -128,3-78,7-55,4-18, , , ,2 979,8 Min 100 mio. kr 103,7 101,6 103,9 123,3

8 Budget 2010 Resultatet af den ordinære drift viser forholdet mellem kommunens løbende udgifter og indtægter. Indtægterne består primært af indkomstskatter samt tilskuds- og udligningsordningerne. Målsætningen er, at resultatet af den ordinære drift i gennemsnit skal give et overskud på mio. kr. om året. Målsætningen for resultat af ordinær drift overholdes i hele budgetperioden fra 2010 til Dette skyldes en forventning om stigende indtægter og en stram økonomistyring på udgiftssiden. Det skattefinansierede resultat (ekskl. plejeboliger) viser resultatet af den løbende drift suppleret med oplysninger om kommunens løbende anlægsinvesteringer, herunder salg/køb af jord og fast ejendom. Målsætningen i den finansielle strategi er, at området er i balance i perioden, dvs. at udgifter og anlægsinvesteringerne i gennemsnit ikke overstiger indtægterne. Niveauet for det skattefinansierede resultat (ekskl. plejeboliger) er kraftigt påvirket af de planlagte anlægsinvesteringer i budgetperioden samt af det vigende salg af jord, affødt af finanskrisen. Den skattefinansierede gæld er et af de centrale nøgletal nederst i resultatopgørelsen. Målsætningen er, at gælden nedbringes i perioden, således at udgifter til renter og afdrag reduceres. Den skattefinansierede gæld falder i hele budgetperioden med mio. kr. årligt og målsætningen er således overholdt. Kassebeholdningen (ekskl. pensionsforpligtelser) ultimo budgetåret er en central parameter, der afspejler kommunens likviditet, dvs. kommunens evne til at foretage løbende udbetalinger, eksempelvis lønudbetalingerne til kommunens ansatte. Målsætningen er, at kassebeholdningen ultimo budgetåret udgør minimum 100 mio. kr. Kassebeholdningen (ekskl. pensionsforpligtigelser) ultimo budgetåret overholder målsætningen igennem hele perioden. Niveauet for kassebeholdningen afspejler dog både presset fra indtægtssiden og det ambitiøse anlægsprogram i budgetperioden. Henover budgetperioden bliver måltallet dog væsentlig forbedret. Udviklingen i det skattefinansierede resultat (ekskl. plejeboliger) understreger, at der også i forbindelse med kommende budgetlægninger vil være behov for at undersøge den tidsmæssige placering af anlægsprojekter og anlægsbevillingernes størrelse i forhold til det løbende overskud på den ordinære drift.

9 Budget 2010 Befolkningsudvikling og udvikling i plangrundlaget Befolkning Befolkningstallet har gennem de seneste syv år været stigende i Odense Kommune. Pr. 1. januar 2009 var der således personer med bopæl i Odense Kommune hvilket er 997 flere personer end ved samme tid i Dette er en væsentlig større vækst end de to foregående år, hvor væksten lå på henholdsvis 150 og 187 personer. I 2006 skete der en ændring i flyttemønstret i Odense Kommune, som også fortsatte i 2007 og 2008: Her så man for første gang siden 2001 en større fraflytning til de øvrige kommuner fra Odense, end omvendt. Dog er der fortsat en nettotilflytning til Odense i aldersgruppen årige i 2008 på personer. Forklaringen herpå er primært, at Odense er en uddannelsesby, som mange unge søger til for at videreuddanne sig. I den seneste befolkningsprognose fra foråret 2009 forventes befolkningstallet at stige fra de nuværende personer til personer i Sammenlignes dette års prognose med sidste års prognose, kan det umiddelbart konstateres at der i den nyeste prognose er tale om en nedjustering af forventningerne til de kommende års befolkningsudvikling. Den forventede befolkningsudvikling Indeks 2009 = 100

10 10 Budget 2010 Indeks 2009 = år 7-16 år år år år 80+ år Arbejdspladser I januar 2008 var der arbejdspladser i Odense Kommune, hvilket er ca flere arbejdspladser end året før. De største stigninger i antallet af arbejdspladser er sket inden for Finansiering og forretningsservice samt Handel, hotel og restauration. Af nedenstående figur ses at antallet af arbejdspladser har været stigende siden I de kommende år forventes antallet af 0-6 årige at stige, mens antallet af skolebørn i alderen 7-16 årige forventes at falde. Antallet af unge mellem 17 og 24 år forventes at stige mens antallet i den erhvervsaktive gruppe på årige forventes at have en faldende udvikling. Aldersgruppen årige forventes at stige de kommende år. Beskæftigelse Arbejdsstyrken udgjorde i 2008 ca personer, heraf var de knap i beskæftigelse. Dette svarer til at 47,8 pct. af befolkningen var i beskæftigelse. Sammenlignet med 2007 har der været en stigning i beskæftigelsen på personer. Erhvervsfrekvensen blandt de årige (andel i arbejdsstyrken i forhold til befolkningen), var i 2008 på 75,2 pct. Dette er en lavere erhvervsfrekvens end de andre sammenlignelige storbykommuner, hvor eksempelvis Århus og Aalborg har erhvervsfrekvenser på hhv. 76,7 pct. og 76,1 pct. I oktober måned 2009 var der ledige personer i Odense Kommune, hvilket er flere end samme måned året før. Ledighedsprocenten er i dette tidsrum steget fra 2,2 pct. til 3,9 pct. Der er flere personer der pendler til Odense, end der pendler fra Odense. Antallet af både ind- og udpendlende personer til og fra Odense har haft en voksende udvikling siden 1997, som kan ses i ovenstående figur.

11 11 Budget 2010 Aftale mellem KL og regeringen KL og regeringen indgik aftalen om kommunernes økonomi for 2010, d. 16. juni Parterne er enige om, at balancen for kommunerne under ét kan opnås ved mio. kr. (2010-pl). I den forbindelse skal det bemærkes, at balancen igen indeholder et betinget balancetilskud på 1 mia. kr., der kun udbetales, hvis kommunerne i budgetlægningen overholder det aftalte serviceudgiftsniveau. Aftalens udgangspunkt har været kommunernes budgetter for Serviceudgifterne Økonomiaftalen indebærer, at kommunernes serviceudgifter udgør mio. kr. i 2010 under forudsætning af indtægter fra den centrale refusionsordning på mio. kr. Hertil kommer yderligere reguleringer som følge af DUT-princippet. Rammen for kommunernes udgifter løftes med 500 mio. kr. i Det specialiserede socialområde er igen i år i fokus, da kommunernes udgifter hertil forventes at være højere end forudsat. KL og regeringen er enige om, at den nuværende udgiftsudvikling ikke kan fortsætte. Det er derfor aftalt, at kommunerne skal arbejde for en fortsat udvikling af området inden for den nuværende ramme. Et centralt krav fra KL i forhandlingerne har derfor været en korrektion på det specialiserede socialområde, samt at kommunerne ikke efterreguleres for refusionsordning vedr. særligt dyre enkeltsager. Resultatet er blevet, at kommunerne får en niveaukorrektion på 800 mio. kr. til det specialiserede socialområde og at regeringen vil søge tilslutning til, ikke at efterregulere kommunerne vedr. de øgede refusioner. Sidstnævnte har en samlet værdi for kommunerne på 1,4 mia. kr. Det forventes at regeringen efter dialog med KL vil fremsætte et lovforslag, der med virkning fra 2010 skal skabe sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde, hvor disse kan være delt mellem handle- og betalingskommuner. Udgangspunktet i lovforslaget vil være, at betalingskommunen også har visitationskompetencen. Regeringen og KL har i forlængelse af arbejdet med udgiftsstyring af området udgivet pjecen Det specialiserede socialområde redskaber til styring og prioritering. Endvidere er det aftalt, at Byrådet hvert kvartal skal modtage en oversigt over den økonomiske udvikling på området med henblik på at sikre, at budgetterne overholdes. Oversigterne skal løbende drøftes i Byrådet. Endeligt er regeringen og KL enige om, at igangsætte et arbejde vedr. styringsudfordringerne på det specialiserede socialområde. Arbejdet indeholder bl.a. incitamentstrukturer og regler, herunder rammeaftaler, prisdannelse, takstfastsættelse, samt salg og køb af pladser mellem kommuner, regioner og privat leverandører. Skatten 2010 Som tidligere er der lovfæstet en skattemekanisme, hvor det kommunale merprovenu inddrages delvist ved en samlet stigning i den kommunale skatteudskrivning. Således inddrages 75% af mer-indtægten første år, 50 % andet år og derefter 0 %. Der blev i 2003 indført loft over grundlaget for beregning af grundskyld. Det forudsættes, at reguleringsprocenten ved beregning af loftet for 2010 vil blive fastsat til 7,0 %. Anlæg I modsætning til sidste år, spiller anlægsinvesteringer en væsentlig rolle i aftalen om kommunernes økonomi for Ligesom Odense Kommune har valgt at fremrykke anlægsinvesteringer af hensyn til afbødning af den økonomiske afmatning samt beskæftigelsessituationen, har regeringen og KL aftalt finansiering til anlægsinvesteringer på 20 mia. kr. (ekskl.

12 12 Budget 2010 ældreboliger) kombineret med at loftet for de kommunale anlægsinvesteringer er fjernet i Finansieringen kommer bl.a. fra fremrykning af udmøntning af 2 mia. kr. fra Kvalitetsfonden fra 2013 til 2010, således at der udmøntes 4 mia. kr. i Dermed skulle der ikke udmøntes midler i 2013, men KL forventer en udmøntning på 2 mia. kr. Endvidere forhøjes den flerårige lånepulje til investeringer vedr. kvalitetsfondsområder til 800 mio. kr.. Puljen er målrettet kommuner i en likviditetsmæssig og økonomisk vanskelig situation. Lånepuljen til folkeskoleområdet forhøjes ligeledes til 800 mio. kr. i 2010, mens der samlet er lånepuljer på 1,5 mia. kr. til øvrige investeringer, herunder infrastruktur. De 1,5 mia. kr. dækker over en bloktilskudsfordelt lånepulje på 1 mia. kr. i 2010 til bl.a. veje og effektiviseringer, samt en lånepulje på 500 mio. kr. til medfinansiering (op til 50 %) af større sammenhængende infrastrukturprojekter til den andel af udgifterne, der ligger over kr. pr. indbygger. Endeligt er der afsat en lånepulje på 100 mio. kr. i 2010 med henblik på at fremme offentlig-private samarbejdsprojekter. Enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem I forbindelse med finanslov for 2009 blev det aftalt, at kommunerne fra 1. august 2009 overtog ansvaret for den samlede beskæftigelsesindsats. KL og regeringen er enige om et skøn for kommunernes udgifter til aktivering af forsikrede ledige i 2010 på 8,9 mia. kr. Dette beskæftigelsestilskud midtvejsresguleres i 2010 i forbindelse med økonomiforhandlingerne for Endeligt foretages en efterregulering af tilskuddet, når de kommunale regnskaber foreligger. Efterreguleringerne foretages under ét. Madordninger Som følge af den hidtidige lovgivning skulle kommunerne tilbyde et sundt frokostmåltid til alle folkeskolebørn i daginstitutioner pr. 1. januar Som følge af en række praktiske udfordringer, ønsker regeringen at søge opbakning til, at der først stille krav om indførelse i 2011, men at kommuner der ønsker det, kan indføre ordningen allerede i Kommunerne bliver kompenseret via bloktilskuddet med 400 mio. kr. fra 2011, men kommuner der indfører ordningen tidligere, vil få udbetalt andelen af bloktilskuddet fra tidspunktet for indførelsen. Afbureaukratisering Som et led i sidste års flerårsaftale om frigørelse af ressourcer til den borgernære service i kommunerne i , har regeringen i efteråret 2009 fremlagt Mere tid til velfærd, som er en plan for afbureaukratisering af det kommunale og regionale område. Planen tager delvist udgangspunkt i KL s forenklingskatalog med 82 konkrete forslag, ligesom regeringen og KL i samarbejde har kortlagt administrationen på de centrale velfærdsområder og foretaget målinger af tidsforbruget. Økonomisk trængte kommuner Flere kommuner står i en vanskelig økonomisk situation i 2009 og fremadrettet. Dette har bl.a. affødt at en gruppe kommuner har debatteret ønsket om en revision af udligningssystemet. KL har overfor regeringen påpeget denne gruppe af kommuners vanskelige økonomiske situation. Parterne er derfor blevet enige om, at kommuner i 2010 kan foretage en justering af den kommunale indkomstskat inden for en samlet på 500 mio. kr. uden at blive ramt af sanktionerne i lovgivningen vedr. skattemekanismen. Regeringen foretager en tilsvarende statslig skattenedsættelse for at sikre skattestoppets overholdelse. Endvidere forhøjes den ordinære særtilskudspulje til 500 mio. kr. i 2010, hvilket finansieres af bloktilskuddet.

13 13 Budget 2010 Indtægter - Finansiering I det følgende afsnit redegøres for kommunens generelle indtægtsside. Kommunens finansieringskilder består af Indkomstskatter Øvrige skatter Generelle tilskud og udligning Renteindtægter. Der er i alt budgetteret med indtægter på i alt 10,4 mia. kr. i 2010 i Odense Kommune. Heraf udgør indkomstskatter godt 58 pct., mens tilskud og udligning udgør ca. 34 pct. af de samlede indtægter. I nedenstående tabel vises de budgetterede indtægter for kr. løbende priser Budget Indkomstskatter Øvrige skatter Tilskud og udligning Renter* Indtægter i alt * Renter er eksklusive renter til byggekreditter og ældreboliger

14 14 Budget 2010 Indkomstskatter Skattereformen Skattereformen forårspakken 2.0 træder i kraft 1. januar Reformen letter skatten på arbejde - og finansieres via flere stigende grønne afgifter, færre særordninger for erhvervslivet, lavere rentefradrag og fastfrysning af beløbsgrænserne i Skattereformen består af flere elementer, som påvirker udskrivningsgrundlaget i 2010 og overslagsårene i en gunstig retning. Samlet set skønnes skattereformen at medføre, at kommunerne under et får et merprovenu på ca. 6,7 mia. kr. i Dette dækker over skønnet merprovenu pga. suspension af SP-bidraget, multimediebeskatning, medarbejderobligationer, loft over ratepensioner osv. Kommunerne vil dog ikke samlet set få flere indtægter, da de stigende skatteindtægter vil blive modregnet i balancetilskuddet, der er det mertilskud, som staten giver, så udgifter modsvares af indtægter i tilskud og udligningsordningerne. Dvs. at merindtægten ved indkomstskatterne vil blive modsvaret af færre indtægter ved tilskud og udligning. Udmeldt statsgaranti Indenrigs - og Socialministeriet har i juli måned udmeldt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og garantiprocenten for kommunerne i Her garanteres der en vækst på 8,8 pct. fra 2007 til 2010 i udskrivningsgrundlaget. Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budgettet i 2010 er baseret på valg af statsgaranti. Dette skyldes, at den forventede udviklingen i indkomstskatterne vil ligge under landsgennemsnittet. Populært sagt kan en kommune ved at vælge selvbudgettering tjene et beløb i forhold til valg af statsgaranti, såfremt væksten eller befolkningstallet forventes at være højere end landsgennemsnittet. Der vil dermed ofte være en vis usikkerhed forbundet med valg af selvbudgettering. Odense Kommune har i 2007 og 2008 valgt selvbudgettering, mens der i 2009 blev valgt statsgaranti. Indkomstskatter valg af statsgaranti kr Udskrivningsgrundlag, statsgaranti Provenu ved 24,5 pct

15 15 Budget 2010 Skatteprovenuet er budgetteret på baggrund af KL s vurderinger af væksten i udskrivningsgrundlaget. I tabellen vises de udmeldte vækstprocenter i budget 2010 sammenlignet med vækstprocenterne i vedtaget budget Vækstprocenter i udskrivningsgrundlaget 2007/ / / / / / /2013 Vedtaget Budget ,2 1,6 2,8 6,7 2,9 2,8 - Statsgaranti ,5 1,4 5,5 8,6 2,7 2,6 2,6 * Det er ikke muligt at gange vækstprocenterne for skattegrundlaget sammen og få garantiprocenten (8,8 pct.), da den fastsættes på baggrund af et korrigeret udskrivningsgrundlag. Skattepulje og skattesanktion I dette års Økonomiaftale mellem regeringen og KL blev der aftalt en pulje til skattestigninger for særlig økonomisk trængte kommuner på 500 mio. kr. i 2010, der for at skattestoppet skulle fastholdes blev modsvaret af en nedsættelse af statsskatten i kommuner ud af 98 søgte Indenrigs - og Socialministeriet om andel i puljen. 17 kommuner fik lov at hæve skatten. Derudover er skattesanktionslovgivningen videreført fra sidste år og vil træde i kraft for de kommuner, der vedtager en skattestigning, som overstiger en tildelt andel af rammen eller frit lejde fra skattepuljen. Det vil sige, at de enkelte skattestigningskommuner skal aflevere 75 pct. af deres merprovenu i år et, og 50 pct. i år to og 0 pct. i år tre, mens alle kommuner skal bøde 25 pct. af merprovenu i år et, 50 pct. i år to og 100 pct. i år tre. Beløbet vil blive fratrukket det betingede balancetilskud. Kommunerne ligger ved vedtagelse af budget 2010 samlet set 269 mio. kr. over det tilladte niveau, hvilket betyder hvis skattesanktionen effektueres, at Odense i 2010 bliver trukket 2,3 mio. kr. i balancetilskuddet stigende til 9,1 i Odense Kommune skatteprocent er fastholdt på 24,5 pct., hvilket er uændret de sidste tre år.

16 16 Budget 2010 Øvrige skatter Øvrige skatter Øvrige skatter omfatter grundskyld, dækningsafgift for erhvervsejendomme og offentlige ejendomme, samt provenu af selskabs- og fondsskat og dødsboskat. Sammenlignet med forventningerne i budget 2009 forventes nu en lidt højere indtægt i 2010 på 4,5 mio. kr., men en noget lavere indtægt i 2011 og 2012 på hhv. 31,3 mio. kr. og 51,7 mio. kr. De øv-rige skatter forventes samlet at udgøre følgende i Øvrige skatter Mio. kr Provenu af selskabsskat 152,9 115,9 92,6 104,5 Dødsboskat 11,1 11,1 11,1 11,1 Grundskyld 390,6 413,5 436,7 461,2 Dækningsafgift erhverv 113,4 115,8 117,9 119,9 Dækningsafgift off. 43,9 46,4 49,0 51,7 I alt 711,9 702,7 707,3 756,9 Provenu af selskabs- og fondsskat Den afregnede selskabs- og fondsskat i 2010 vedrører skatteåret 2008 (indkomståret 2007). Fra 2009 til 2010 er provenuet fra selskabs- og fondsskat faldet med 20,1 %. KL s forventninger ved indgåelsen af budget 2009 var, at provenuet for indkomståret 2007, og dermed kommunernes budgetter for 2010, ville være på et lavere niveau end det har vist sig at være tilfældet på landsplan. Denne forventede negative tendens slår dog igennem i provenuet for indkomstårene 2008 og 2009, hvor den økonomiske afmatning har sat sit præg. På denne baggrund sænkes forventningerne til provenuet i 2011 og 2012, mens skønnet for 2013 er lidt højere. Odense Kommune nyder dog ikke godt at opjusteringen af KL s skøn for selskabs- og fondsskat i 2010, idet den endelige afregning har vist sig at være lavere end forudsat ved indgåelsen af budget Således er afregningen ca. 5,4 mio. kr. mindre end ventet og ca. 38,4 mio. kr. mindre end i KL s nedjusterede forventninger til provenu af selskabs- og fondsskat i 2011 og 2012 er primært forårsaget af lavere eksport og indenlandsk efterspørgsel samt lavere indtjening i den finansielle sektor. Dette betyder, at Odense Kommune forventes at modtage hhv. ca. 41,2 mio. kr. og ca. 61,4 mio. kr. mindre i 2011 og 2012 end tidligere forventet i forbindelse med budget I 2013 forventes igen en mindre vækst i provenuet forårsaget af Forårspakke 2.0, der harmoniserer beskatningen af selskabers aktier og udbytter, hvilket forventes at indbringe et merprovenu fra sel-skabsskatten på 0,1 % af BNP i For Odense

17 17 Budget 2010 Kommunes vedkommende kan den beskedne vækst dog ikke kompensere for de lavere forventninger provenuet i 2011 og Således forventes provenuet i 2013 at være ca. 33,7 mio. kr. mindre end tidligere forventet i forbindelse med budget Dødsboskat Fra 2010 afregnes kommunernes andel af dødsboskatten igen. I 2010 modtager kommunerne således dødsboskat for dødsboer og afsluttede ansættelser i For kommunerne samlet forventes afregningen i 2010 at være ca. 307 mio. kr., hvor Odense Kommune modtager ca. 11,1 mio. kr. Grundskyld og dækningsafgift for erhvervsejendomme og offentlige ejendomme Kommunerne modtager i 2010 grundskyld af de afgiftspligtige grundværdier opgjort pr. 1. oktober Der er i forbindelse med skattestoppet lagt et loft over den årlige stigningstakt for den kommunale ejendomsskat. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlagt tillagt 3 procentpoint, dog maksimalt 7 %. Reguleringsprocenten er fastsat til 7,0 % i KL forventer, at grundværdierne stiger med 5,7 % i 2011 og 5,6 % i hhv og Dette er en nedjustering i forhold til det tidligere skøn fra KL vedr. stigningen i 2011, men en opjustering vedr og I forhold til forventningen ved indgåelse af budget for 2009 betyder de nye skøn, at der forventes højere indtægter fra såvel grundskyld som dækningsafgift. Dette betyder, at det samlede provenu fra øvrige skatter i 2010 er højere end forventet. For årene er stigningerne dog marginale set i forhold til de forventede mindre indtægter fra provenuet af selskabs- og fondsskat, hvorfor det samlede provenu fra øvrige skatter forventes at falde relativt kraftigt i årene

18 18 Budget 2010 Indtægter fra tilskud- og udligningsdelen Tilskud- og udligningsreform fra 2007 og opfølgning af reformen i I forbindelse med finansieringsreformen fra 2007 blev der indført en ny landsudligning hvor en kommune ydes tilskud fra udligningsordningen, såfremt forskellen mellem kommunens beregnede skatteindtægt og udgiftsbehov er negativt, og omvendt afleverer tilskud, såfremt forskellen mellem kommunens beregnede skatteindtægt og udgiftsbehov er positivt. Tilskuddet i udligningsordningen udgør 58 % af forskellen mellem kommunens beregnede skatteindtægt og udgiftsbehov. Udgiftsbehovet er opgjort på baggrund af kommunens sociale og aldersmæssige kriterier uden inddragelse af kommunens serviceniveau. De sociale kriterier vægtes med den nuværende tilskuds- og udligningsordning tungere end før 2007, hvilket er en fordel for Odense Kommune på grund af kommunens sociale sammensætning. Statstilskuddet fordeles efter indbyggertal, hvilket for Odense Kommune udgør ca. 3,4 %. Der gives endvidere et tilskud til såkaldte ugunstig stillede kommuner. Tilskuddet ydes såfremt den opgjorte forskel mellem kommunens beregnede skatteindtægt og udgiftsbehov har en vis negativ størrelse. Udligningsreformen fra 2007 indebar en række ændringer af udlændingeudligningen, dels i form af en ændring af udlændingebegrebet, og dels i form af en reduktion i tilskuddet pr. udlænding. Udligning vedrørende udlændinge har til formål at udligne kommunernes gennemsnitlige merudgifter i forbindelse med integration, sprogundervisning og sociale udgifter m.v. til flygtninge. Herudover er indført en mellemkommunal udligning af selskabsskat, hvor kommunerne bliver udlignet i forhold til det gennemsnitlige provenu pr. indbygger med 50 %. De to bidrag til regionen, grundbidrag vedrørende sundhed og udviklingsbidrag, afregnes via de finansielle konti og fremgår som følge heraf af opgørelsen. Finansieringsudvalget fremlagde i foråret 2009 en opfølgning på finansieringsreformen. Finansieringsudvalget peger på, at der er behov for enkelte justeringer i tilskuds- og udligningssystemet, som vil have beskedne umiddelbare virkninger for fordelingen mellem kommunerne, men som dog med fordel kan gennemføres med virkning fra På denne baggrund er følgende kriterier i udligningen ændret: Justering af handicapkriterium Korrektion i afgrænsning af kommuner med højt strukturelt underskud Tilpasning af bidrag til pulje for hovedstadskommuner Der har i foråret 2009 været fremført kritik fra kommuner, der mener, at de socioøkonomiske udgiftsbehov undervurderes og fra andre kommuner, som mener, at andre dele af udgiftsbehovsopgørelsen bør være mere præcis og dækkende.

19 19 Budget 2010 Finansieringsudvalget har på den baggrund igangsat en samlet analyse og evaluering af kommunernes udgiftsbehov, hvor der inddrages erfaringer fra de første tre år efter finansieringsreformens gennemførelse. Finansieringsudvalget ser herudover et behov for med forholdsvis jævne mellemrum at følge op på, om opgørelsen af kommunernes udgiftsbehov i udligningen fortsat er dækkende for de faktiske forhold. Med henblik på at sikre dette, arbejdes mod en revision af udligningsreformen, således at evt. fremadrettede justeringer kan få virkning fra Ved kørsel af tilskudsmodellen indregnes alle forhold fra økonomiaftalen mellem KL og regeringen, KL s aktuelle skøn for pris- og lønudvikling, konsekvenser af forårets skattereform samt seneste skøn for udviklingen i konjunkturer m.v. Nedenstående tabel viser de samlede indtægter fra tilskud og udligningsordningerne for 2010 og frem. Tilskud og udligning kr. Rev Statstilskud Betinget statstilskud Landsudligning Ugunstigt stillet Tilskud ældreområdet Udligning vedr. udlændinge Udligning selskabsskat Grundbidrag - udvikling Grundbidrag - sundhed Ældrepulje Kvalitetsfond Fastfrysning Efterreg. for valg af selvbudgettering * Beskæftigelsestilskud ** Momsafregning Midtvejsregulering Samlet Tilskud og udligning Anm er baseret på valg af statsgaranti * Valget af selvbudgettering i 2007 og 2008 medfører endelig efterregulering i hhv og 2011 ** Beskæftigelsestilskud som følge af jobcenterreform

20 20 Budget 2010 Finansielle bevægelser (lån, renter og afdrag) Renter Renter omfatter renteudgifter af skattefinansieret gæld og renteindtægter mv. af kommunens overskudslikviditet. De kraftige rentenedsættelser primo 2009 slår gradvis igennem på kommunens variabelt forrentede skattefinansierede gæld i løbet af 2009, og der opnås fuld effekt fra og med Effekten af det lavere renteniveau er indarbejdet i 2010 og overslagsårene. Det faldende renteniveau påvirker også kommunens overskudslikviditet. Som følge af det lavere renteniveau er der indarbejdet forventning om gradvis overgang fra pengemarkedsindskud til kapitalpleje i løbet af Kommunens målsætning i henhold til den finansielle strategi er plus 1,25 % set i forhold til Nationalbankens indskudsbevisrente, hvor kapitalpleje historisk giver et højere afkast end pengemarkedsindskud eller almindelige bankindeståender. Effekten heraf er indarbejdet i 2010 og overslagsårene. Nettorenter Mio. kr Likvide aktiver og tilgodehavender 105,5 111,9 102,6 100,3 98,1 Kort- og langfristet gæld -48,8-31,9-39,5-37,6-35,7 Nettorenter 56,7 80,0 63,1 62,7 62,4 Kursreguleringer *) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Nettorenter inkl. kursreguleringer 56,7 80,0 63,1 62,7 62,4 +=indtægt / -= udgift *) I henhold til kommunernes regnskabspraksis er det kun realiserede kursreguleringer, som indgår i Renter i kommunens budget, mens en urealiseret kursregulering vil blive foretaget direkte på kassebeholdningen i forbindelse med aflæggelse af Regnskab En evt. bevægelse på posten er afhængig af, hvorvidt der realiseres et evt. tab eller gevinst ved salg, hvorfor der som udgangspunkt ikke budgetteres med kursreguleringer. Årets samlede forventede afkast af kommunens kapitalplejeaftaler indgår i budgettet under renter af likvide aktiver og tilgodehavender.

21 21 Budget 2010 Gæld, lån og afdrag For 2010 og overslagsårene budgetteres der hvert år med optagelse af skattefinansierede lån på 25 mio. kr. Som følge af økonomiaftalen for 2010 vurderes det, at der i 2010 herudover vil kunne ske yderligere lånoptagelse på op til 34,7 mio. kr., således at lånoptagelse i 2010 kan udgøre op til 59,7 mio. kr. I forbindelse med afholdelse af udgifter under opførelsen af ældreboligprojekter budgetteres der med optagelse af byggekreditter, hvorved der udgås likviditetstræk fra kassebeholdningen. Byggekreditterne indfries, når byggeperioden er afsluttet, og der kan optages realkreditlån. Den forventede lånoptagelse til ældreboligprojekter samt forskydning i byggekreditter fremgår af nedenstående tabel. Kommunens samlede gæld, lån og afdrag er vist i nedenstående tabel. I årene forventes der netto afdraget ca. 180 mio. kr. Den samlede gæld forventes at udgøre ca. 1,8 mia. kr. ved udgangen af Samlet gæld Mio. kr Bruttogæld primo året 2.005, , , , ,7 Optagne lån (skattefinansieret) 25,0 59,7 25,0 25,0 25,0 Afdrag på lån (skattefinansieret) -85,9-75,2-75,5-73,4-72,7 Optagne lån (ældreboliger) 50,4 0,0 38,6 7,0 0,0 Afdrag på lån (ældreboliger) -17,8-18,5-19,2-19,9-20,7 Forskydning i byggekreditter (ældreboliger) -46,5 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige reguleringer 24,5 3,7 3,7 3,7 3,7 Bruttogæld ultimo året 1.955, , , , ,0 -heraf skattefinansieret gæld 1.128, , , ,1 966,4 Gældsudvikling -50,3-30,3-27,4-57,6-64,7 -heraf vedrørende skattefinansieret gæld -40,1-15,5-50,5-48,4-47,7 +=gæld eller lån / -afdrag

22 22 Budget 2010 Låneramme Lånerammen er en summering af de anlægsudgifter, der forventes at give låneadgang i perioden På baggrund af en foreløbig opgørelse af lånerammen for 2010 forventes det, at der i 2010 og overslagsårene kan optages skattefinansierede lån for 25 mio. kr. under forudsætning af, at de lånerammegivende aktiviteter finder sted det pågældende år. Som følge af økonomiaftalen er der i 2010 en bloktilskudsfordelt lånepulje på 1 mia. kr., hvilket for Odense Kommunes vedkommende svarer til ca. 34,2 mio. kr. Herudover er der mulighed for lånedispensation for anlægsinvesteringer indenfor bl.a. folkeskoleområdet mv. og infrastruktur. Odense Kommune har indsendt ansøgning vedrørende folkeskolepuljen og den ordinære lånepulje. Indenrigsog Socialministeriet har meddelt Odense Kommune en dispensationsmulighed på 0,5 mio. kr. vedrørende den ordinære lånepulje, mens kommunen ikke er kommet i betragtning til folkeskolepuljen, hvilket er begrundet i, at dispensationspuljerne primært er forbeholdt kommuner, der ikke har mulighed for at tilvejebringe finansiering via frigivelse af overskudslikviditet. Yderligere lånemulighed i 2010 på baggrund af lånepuljer udgør således 34,7 mio. kr., som bringer kommunens lånemulighed i 2010 op på 59,7 mio. kr. Det skal understreges, at lånemulighederne for 2010 og overslagsårene kun er til stede såfremt: budgetterede anlægsudgifter bliver afholdt der ikke afgives yderligere låneramme belastende garantier der ikke indgås yderligere låneramme belastende eksterne lejemål Evt. OPP-projekter ikke er låneramme belastende med mindre Indenrigs- og Socialministeriet giver kommunen dispensation. Leasing Der er ikke fremkommet nye leasingønsker inden for udvalgenes driftsramme eller leasingønsker, der forudsætter nye bevillinger. Af nedenstående tabel fremgår det, hvilke leasingrammer Stadsdirektøren (Borgmesterforvaltningen) tidligere er blevet bemyndiget til at forhandle de nærmere vilkår for: Leasingramme Mio. kr Telefoniområdet, 4 årig ramme (udnyttes senest 2011) Døgnplejebiler Årlig ramme til IT-udstyr mv

23 23 Budget 2010 Udgifter ressourceforbrug Dette afsnit giver en oversigt over det samlede ressourceforbrug i Odense Kommune fordelt på de seks udvalg. Efterfølgende er der opstillet oversigter, der viser hhv. nettodrifts- og anlægsudgifter fordelt på udvalgs områderne. Baggrunden for budgetbeløbene og for de aktiviteter, der varetages inden for det enkelte udvalgsområde, er der nærmere redegjort for i udvalgenes fokusområder og budget. Drift Det overordnede billede af nettodriftsudgifternes fordeling og udvikling på de enkelte udvalgs områder er vist i den efterfølgende hovedoversigt. De samlede nettodriftsudgifter skønnes for kommunen under ét målt i faste priser at blive på et niveau i alle årerne på ca. 10 mia. kr. Oversigt pr. udvalg, drift kr priser Regnskab 2008 Budget 2009 Budget 2010 Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Økonomiudvalget By- og Kulturudvalget Ældre- og Handicapudvalget Socialudvalget Børn- og ungeudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Hele kommunen P/L regulering I alt løbende priser Udgifter intet fortegn, indtægter markeret med (-)

24 24 Budget 2010 Anlæg Anlæg Den efterfølgende hovedoversigt viser, hvorledes nettoanlægsudgifternes fordeling og udvikling er på de seks udvalg. Landsbyggefonden) udgør ca. 394 mio. kr. i 2010, 427 mio. kr. i 2011, 408 mio. kr. i 2012 og 359 mio. kr. i De samlede anlægsudgifter(excl. indskud i Oversigt pr. udvalg, anlæg kr priser Regnskab 2008 Budget 2009 Budget 2010 Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Økonomiudvalget By- og Kulturudvalget Heraf udgør: Indskud i Landsbyggefonden Ældre- og Handicapudvalget Heraf udgør: Indskud i Landsbyggefonden Socialudvalget Børn- og ungeudvalget Hele kommunen P/L regulering I alt løbende priser Eks. Landsbyggefonden Udgifter intet fortegn, indtægter markeret med

25 25 Budget 2010 Aktuelle temaer

26 26 Budget 2010 Visionen At lege er at leve I Odense vil vi være kendt som legens by, hvor mennesker og ideer har alle muligheder for at folde sig ud. Det er leg i form af overskud og glæde, der gør livet værd at leve. Det er leg som evnen til at træde ud af boksen og gøre tingene på en ny måde, der skaber udvikling i forretningsverdenen og kulturlivet. På mange forskellige områder arbejdes der intensivt på at udvikle byen med afsæt i leg og kreativitet. Let s Play under Udviklingsforum har afholdt konferencer om leg og kreativitet, innovationsforløb og senest er hjemmesiden dk blevet lanceret. Idékonkurrencen for Byens Ø sikre plads til mere leg og rekreative formål på havnen. I løbet af efteråret omdanner en række festivaler og events bymidten til en stor legeplads fra Robodays til Odense Leger. For bare at nævne et udpluk af de mange aktiviteter, som i 2009 tager direkte afsæt i Odenses vision. Målsætningen er, at Odenses vision får et bredt ejerskab blandt interessenter indenfor erhvervsliv, kulturliv, uddannelserne og foreningerne - og ikke mindst blandt Odenses borgere. Det skal en række nye initiativer være med til at sikre. Odense-logo, der skal fungere som grafisk udtryk for Odenses image som den legende by. Samtidig er der etableret et advisory board bestående af Odense Kommune og centrale repræsentanter fra byens detailhandel og virksomheder, uddannelserne, kulturlivet og attraktioner. Advisory boardet skal bl.a. skabe økonomisk opbakning til de kommende markedsføringskampagner, som skal få Odense på landkortet og tiltrække flere gæster, turister, tilflyttere og virksomheder. Nye aktiviteter og tiltag vil løbende blive annonceret på visionens nye kampagnehjemmeside. Markedsføring af den legende by I foråret 2009 blev der afviklet en kampagne, som inviterede til at nominere byens største legebarn. Kampagnen var samtidig startskuddet for det ny

27 27 Budget 2010 Personalepolitik Personalepolitiske rammer Odense Kommunes personalepolitik blev vedtaget af Byrådet den 19. december Formålet med personalepolitikken er at tiltrække og fastholde medarbejdere med gode faglige og menneskelige kompetencer, så kommunen kan løse sine opgaver både effektivt og med høj kvalitet. I 2008 vedtog Byrådet visionen At lege er at leve! Vision Odense sætter fokus på leg, kreativitet og livskvalitet. Odense vil være kendt som en legende by, hvor vi tør tænke anderledes og give plads til mangfoldighed. Det gælder også for Odense Kommune som arbejdsplads, hvor læring, innovation, udvikling og vækst er sat på dagsordenen. Vi skal eksperimentere ved bl.a. at etablere stærke partnerskaber med erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne for at skabe grobund for nye ideer. Personalepolitiske udfordringer og indsatsområder Som arbejdsplads har vi et ansvar for at sikre en god balance mellem krav og kompetencer. Desuden har vi et ansvar for at skabe rammerne for et meningsfuldt arbejdsliv i alle livets faser, så vores medarbejdere uansat alder og livsvilkår har gode muligheder for at løse kommunens mange forskellige opgaver. En af Odense Kommunes største udfordringer de kommende år er at videreudvikle vores service til borgere og brugere til en bedre, mere individuel og mere målrettet service. Og uden de rette medarbejdere kan vi ikke løfte den opgave. Derfor har vi et stort fokus på at udvikle, fastholde og rekruttere medarbejdere. En del af denne opgave består i at etablere et solidt fundament, hvor medarbejdere og ledelse trives i hverdagen. Arbejdspladsens processer indenfor rekruttering, kompetenceudvikling, arbejdsmiljø, sygefravær og trivsel skal være sat i system og der skal arbejdes målrettet med ledelsesværdier og ledelseskompetencer. Til det er der blevet udviklet en række fælles organisatoriske grundsystemer, der skal understøtte Odense Kommunes som arbejdsplads. Ibrugtagningen blev påbegyndt i 2009 men vil fortsætte langt ind i 2010 og 2011, inden alle arbejdspladser er blevet fortrolige med de nye systemer og det fælles fundament for udvikling af ledelse, medarbejdere og arbejdsmiljø i Odense Kommune er skabt. Trepartsaftaler Regeringen, KL og de faglige hovedorganisationer indgik i 2007 aftaler om at sikre bedre arbejdsvilkår for de offentlig ansatte - de såkaldte trepartsaftaler. Ved indgåelse af aftalerne blev der til den offentlige sektor i perioden afsat 6,5 mia. kr. til initiativer indenfor opkvalificering, kompetenceudvikling, ledelse, arbejdsmiljø og fastholdelse af seniorer. Odense Kommunes andel af midlerne udmøntes bl. a. gennem 2 årlige ansøgningsrunder til 3 lokale bestyrelser - 1 for henholdsvis FTF, OAO og AC, der hver består af repræsentanter fra de faglige hovedorganisationer og fra ledelsen i Odense Kommune. Erfaringerne fra de mange initiativer og tiltag skal indgå i de fremtidige overvejelser om den personalepolitiske dagsorden i Odense Kommune, herunder kommunens strategier indenfor kompetence- og ledelsesudvikling, arbejdsmiljø og trivsel samt seniorpolitiske tiltag.

28 28 Budget 2010 Erhverv og vækst Erhvervs- og vækstpolitikken blev endeligt vedtaget 31. januar 2007 og er kendetegnet ved at have et meget langsigtet perspektiv, idet dens målsætninger forventes at være opfyldt Den overordnede målsætning er, at Odense skal være det 3. rigeste område i Danmark. Fra august 2007 har Udviklingsforum Odense og det tilhørende projekt- og udviklingssekretariat arbejdet med at løse Odenses udfordringer, der er, at de traditionelle erhverv er presset af globaliseringen, de eksisterende klynger er ikke så store, at der er en kritisk masse, der kan skabe værdi og som det tredje står for mange borgere uden for arbejdsstyrken. Der er siden sommeren 2007 således igangsat en række projekter, der skal tage disse udfordringer op og bidrage til, at den overordnede målsætning kan effektueres. Det skal ske ved at øge produktiviteten og øge andelen af befolkningen i arbejde. Alle projekter, der sættes i gang under Erhvervs- og vækstpolitikken skal bidrage til den overordnede målsætning, og hvert enkelt projekt følges nøje, så dette sikres. Erhvervs- og vækstpolitikken indeholder også initiativer, der skal brande Odense, og der indgår som en væsentlig del strategier for bosætning: Tiltrækning og fastholdelse af borgere, herunder højtuddannede mennesker i den erhvervsaktive alder. Det er vigtigt, at der er faciliteter, boliger, kultur- og fritidstilbud samt en høj offentlig service, idet dette er betydende for, hvor borgere - og dermed virksomhedernes medarbejdere - ønsker at bosætte sig. Odense markerer sig som hovedby i Region Syddanmark ved tæt samarbejde med regionen og de øvrige kommuner. Ikke mindst i forhold til de øvrige fynske kommuner er der et tæt samarbejde - således indgår to øvrige fynske kommuner i Udviklingsforum Odenses bestyrelse, og de enkelte kommuner inddrages løbende i forskellige former for samarbejde med Udviklingsforum Odense. Det anerkendes, at især de fynske kommuner og Odenses pendlingsopland kun ved godt og tæt samarbejde kan nå målsætning om, at Odense-området skal være det tredjerigeste i Danmark. Udover samarbejde på tværs af kommunegrænser er samarbejde på tværs af sektorer en vigtig del af Erhvervs- og vækstpolitikken. Erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og den offentlige sektor indgår både i Udviklingsforum Odenses bestyrelse og i de mange netværk og projekter, der udspringer af arbejdet i Udviklingsforum Odense. Dette tætte samarbejde og den opbakning, der gives til Erhvervs- og vækstpolitikken er ligeledes en afgørende forudsætning for at opnå det opstillede velstandsmål. Erhvervs- og vækstpolitikken har med det samarbejde, der er på tværs af geografi og sektorer, og de projekter der løbende sættes i gang og afsluttes, skabt den nødvendige basis for at sikre de nødvendige vækst- og rammevilkår for, at erhvervslivet kan klare i globaliseringen og den internationale konkurrence i fremtiden. Dermed er forudsætningerne også til stede for, at Odense-området kan blive det tredjerigeste område i Danmark. I 2010 fastholdes det høje aktivitetsniveau fra de seneste år for erhvervsfremme og dermed fastholdes også den gode udvikling, Odense-området har været inde i. Således er antallet af beskæftigede højere end målsætningen, og herunder er antallet af højtuddannede steget, hvilket er en vigtig forudsætning for at nå målet om, at Odense skal være blandt de 3 mest velstående områder i danmark.

29 29 Budget 2010 Ledelse af forandring i Odense Kommune Odense Kommune står overfor en række store udfordringer indenfor styring, opgaveløsning og rekruttering. Kvaliteten af den offentlige service skal udvikles, nye styreformer og metoder skal afprøves og effektiviteten skal være i top. Samtidig peger erfarne eksperter på, at målrettethed og effektivitet ikke kan stå alene. Bæredygtige organisationer er de organisationer, der formår at skabe mening og glæde for de mennesker, der deltager i dem. Fremtidens leder skal altså kunne balancere høje kvalitetskrav og effektive tidsplaner med kreativitet, nærvær og bærende relationer. I Odense Kommune er der de seneste år udviklet en række grundlæggende systemer, der kan understøtte denne udvikling. Der er kommet styr på organisations- og personaledata, der er udviklet et system til professionalisering af rekrutteringsprocessen, der er udviklet et effektivt arbejdsmiljøledelsessystem og der er udviklet et system til målrettet, strategisk kompetenceudvikling, sådan at Odense Kommune kan håndtere de stigende krav og forventninger bla. ifb. med Trepartsaftalerne. Men systemer gør det ikke alene. Fremadrettet er der behov for også at understøtte ledelsen på alle niveuaer. Den ledelsesmæssige udfordring handler både om at sikre, at vi som organisation får det optimale ud af de nye systemer, og om at udvikle de ledelsesmæssige kernekompetencer, der skal sætte Odense Kommune på landkortet som en attraktiv arbejdsplads med plads til kreativitet og nærvær. Den værdimæssige ramme for dette arbejde er de overordnede politikker og strategier i Odense Kommune, hvoraf særligt Fornyelsesstrategien forventes at sætte en markant ny dagsorden.

30 30 Budget 2010 Kulturpolitik Kulturpolitikken blev vedtaget af Odense Byråd i juni Kulturpolitikken synliggør, at Odense er og skal være en ambitiøs kulturbærende by i Danmark. En by, der har mod til at være sin egen. Kulturpolitikken tager udgangspunkt i nogle grundlæggende værdier og fremhæver herefter udvalgte fokusområder. I politikken har By- og Kulturudvalget tydeliggjort, hvilke forudsætninger der skal være for at skabe et godt og blomstrende kulturliv i Odense. Ligesom der er valgt overordnede indsatsområder. Samarbejdet mellem kulturliv, politikere og forvaltning skal baseres på tillid og anerkendelse. Disse nøgleord er forudsætninger for, at kulturlivet blomstrer. Tillid og anerkendelse fungerer som et fundament, der er gensidigt og har blik for, at alle Kulturpolitikken er det værktøj, By- og Kulturudvalget anvender som baggrund for den politiske dialog om prioriteringer på kulturområdet. Og sammen med Vision Odense bidrager kulturpolitikken til at styrke mulighederne for det gode liv i Odense og derigennem stoltheden og glæden ved Odense. Kultur bidrager med nogle grundlæggende værdier for vores liv og vores by. I Odense vil vi derfor en kultur, der beriger livet og skaber livskvalitet, viden, dannelse og stærke identiteter. Vi vil en kultur, der skaber sammenhængskraft og oplevelser af Odense som en legende og kreativ by. Vi vil kultur, der engagerer og skaber aktivitet og underholder. Kulturpolitikken bygger på styrker i byen og kulturlivet, der kan skabe glæde og livskvalitet for borgerne. Kulturpolitikkens fire fokuspunkter er: Odense er en kulturbærende by. Kultur med udgangspunkt i Odense. Kultur for alle Odenses borgere. Mod til kvalitet bringer Odenses kulturliv ud i verden. enkelte dele spiller sammen i en stor helhed alle er med til at gøre Odense til en kulturbærende by. By- og Kulturudvalgets kulturpolitik vægter at give alle nem adgang til kultur. Tilgængeligheden for børn, unge, voksne og seniorer skal være høj. Kulturen skal have nem adgang til Odense og den skal spille en integreret rolle i byens udvikling. Odense Kommune anerkender, at kulturlivet bæres frem af kulturelle dynamoer, der skal understøttes som helheder, der samarbejder. I Odense vil vi prioritere samarbejde og udfordringer på baggrund af faglig respekt.

31 31 Budget 2010 Integrationsstrategien Integrationsstrategien er vedtaget af Odense Byråd og trådte i kraft Strategien retter sig mod alle borgere, som på grund af deres etniske minoritetsbaggrund har særlige behov. Der er 150 nationaliteter i Odense og i strategien slås fast, at Odense Kommune værdsætter den mangfoldighed, som kendetegner byen. Det overordnede mål er det aktive medborgersamfund, som handler om at sikre lige muligheder, stille krav, men samtidig anerkende den forskellighed, som de etniske minoriteter opfatter som værende af stor betydning for dem. Odense Kommune har som mål at gå foran som et godt eksempel i integrationsindsatsen og strategien gælder for alle ansatte i kommunen. Det forventes at medarbejderne møder borgerne med professionalisme, myndighed og respekt og understøtter den enkeltes mulighed for uddannelse og arbejde samt tilstræber at alle borgere har kendskab til lokalsamfundets tilbud om kultur- fritids- og foreningsaktiviteter. Med strategien er vedtaget særlige 8 indsatsområder: Personale i Odense Kommune Arbejdsmarked, iværksætteri og uddannelse af voksne Børn, unge og uddannelse Ældre Sundhed Bosætning Fritidsliv, kultur, frivilligt socialt arbejde Forebyggende indsatser Arbejdsmarkedsudvalget sikrer at der udarbejdes en årlig status over ud-møntningen af integrationsindsatsen i Odense Kommune. Odense Byråd får statussen til orientering.

32 32 Budget 2010 Odense Kommunes Udsatte politik social lighed og retfærdighed Målgruppen for Odense Kommunes Udsattepolitik er alle socialt udsatte borgere i Odense, fra barn til voksen, og rækker således ind i alle fagforvaltningers områder. Udsattepoltikken er en udvalgspolitik, som understøtter Byrådets Vision Odense samt en række relevante politikker og strategier samt Ålborg Commitment. Politikken er blevet til i et bredt samarbejde med socialt udsatte, brugere, fagfolk mv. på området og har været i offentlig høring. Målet med politikken er at skabe en vision for arbejdet med socialt udsatte i Odense understøttet af en række mål og helt konkrete handlinger. Politikken rummer en overordnet vision for området samt fire temaer: 1. Sammenhæng, helhed og retssikkerhed, 2. Bolig og byens rum, 3. Misbrug og 4. Sundhed. Herunder en række helt konkrete handlinger fra 2009 til Handlingerne evalueres og revideres hvert år i takt med at tidens udfordringer skifter. Visioner og mål fastholdes. I tilknytning til udsattepolitikken er udarbejdet et faktuelt baggrundsmateriale, som lister alle indsatser og tilbud på området op samt faktuelle tal. Dette giver et overblik som grundlag for politikken. Politikken har været drøftet i alle forvaltningers chefmøder samt de fire fagudvalg og besluttet i Byrådet den

33 33 Budget 2010 Udvalgenes fokusområder og budget

34 34 Budget 2010 Indledning Udvalgenes fokusområder og budget beskriver det enkelte udvalgs fokusområder for budget Derudover er der sidst i hvert afsnit mulighed for at se det enkelte udvalgs forslag til eget budget. I Odense Kommune anvendes mål-, ramme og resultatstyring, som det grundlæggende styringsprincip. Det danner samtidig rammen for fagudvalgenes arbejde i løbet af budgetåret. Når de enkelte fagudvalg fastsætter politiske delmål og prioriter konkrete fokusområder for de kommende år sker det således med afsæt i den overordnede vision og politikker, der er fastsat af Byrådet. Hermed sikres den nødvendige kobling mellem politiske målsætninger og konkrete initiativer. På den økonomiske sidesikrer mål -, ramme og resultatstyringen samtidig en kobling mellem de politiske målsætninger og det økonomiske råderum. Fagudvalgene prioriterer i praksis konkrete fokusområder inden for rammen af det budget, som er udstukket af Byrådet. Som udgangspunkt meldes rammerne for budgettet ud i løbet af februar måned i forbindelse med den såkaldt rammeudmelding. Rammeudmeldingen udgør i princippet et grundbudget for det kommende år. Der foretages dog løbende tilpasninger af de udmeldte rammer frem til den endelige vedtagelse af budgettet i starten af oktober. Tilpasningerne kan eksempelvis skyldes ændrede politiske prioriteringer i Byrådet eller ændringer af mere teknisk karakter. Som et tiltag til bedre styring og bedre dokumentation bliver mål og ramme- og resultatstyring suppleret med anvendelse af Balanced Scorecard og resultatkontrakter. Balanced Scorecard er et redskab, der skal styrke den tværgående koordinering af politikker og indsatser i Odense Kommune gennem en øget fokusering på at gøre strategi til et centralt organisatorisk tema. Dette skal lede frem til, at kommunens målsætninger beskrives og kommunikeres klart, og at organisationens ressourcer fokuseres på de strategiske vigtige aktiviteter. Hensigten med dette arbejde er at sikre, at organisationen arbejder i samme retning. En integreret del af Balanced Scorecard konceptet går ud på at udarbejde strategikort. Strategikort er en visuel beskrivelse af strategier udtrykt gennem forskellige fokusområder i årsag - og virkningssammenhænge. Strategikortet skal illustrere, hvilke fokusområder ledelsen i Odense Kommune prioriterer som de vigtigste. I de efterfølgende afsnit præsenterer udvalgene de prioriterede fokusområder for 2010

35 35 Budget 2010 Økonomiudvalget Økonomiudvalgets budgetbidrag for 2010 afspejler både udviklingen i de lokale og nationale sammenhænge, som Odense Kommune indgår i, og de visioner og strategier, som skal sikre en fortsat vækst og udvikling i Odense over de kommende år, jf. Vision Odense. Økonomiudvalgets budgetbidrag er derfor koncentreret om 3 større fokusområder, der skal understøtte realiseringen af Vision Odense, og imødekomme en række af de udfordringer og udviklingstendenser, der forventes at få vital betydning for kommunens fremtidige virke: Fortsat udvikling af rummelighed og trivsel samt kvalificering af ledelse Samarbejde, markedsføring og internationale relationer Helhed og høj kvalitet i ydelserne Den udviklende arbejdsplads sætter fokus på en række centrale temaer indenfor Odense Kommune som arbejdsplads, herunder eksempelvis forbedring af arbejdsmiljø, faldende sygefravær, optimering af medarbejderes og lederes kompetencer: horisontalt og vertikalt organisationsfokus på alle niveauer samt målrettet og fælles strategi for rekruttering. Under temaet den effektive organisation sætter direktørernes strategikort fokus på optimeret målopfyldelse, herunder eksempelvis gennem større klarhed om politiske prioriteringer, flere selvbetjeningsmuligheder for borgerne og større overensstemmelse mellem forventninger og leverede ydelser. Sidste tema i direktørernes strategikort sætter fokus på det synlige samarbejde med henblik på at styrke de interne og eksterne relationer i kommunen, og dermed styrke Odenses rolle i Region Syddanmark. Under dette tema sættes der fokus på by-identitet, øget involvering af borgere og brugere på alle serviceområder, og en forbedret borgerservice som resultat af udvalgte internationale samarbejder. Parathed til forandringer, fortsat udvikling af rummelighed og trivsel samt kvalificering af ledelse Odense Kommune står overfor en række store udfordringer indenfor styring, opgaveløsning og rekruttering. Kvaliteten af den offentlige service skal udvikles, nye styreformer og metoder skal afprøves og effektiviteten skal være i top. Samtidig peger erfarne eksperter på, at målrettethed og effektivitet ikke kan stå alene. Bæredygtige organisationer er de organisationer, der formår at skabe mening og glæde for de mennesker, der deltager i dem. Fremtidens leder skal altså kunne balancere høje kvalitetskrav og effektive tidsplaner med kreativitet, nærvær og bærende relationer. I Odense Kommune er der de seneste år udviklet en række grundlæggende systemer, der kan understøtte denne udvikling. Der er kommet styr på organisationsog personaledata, der er udviklet et system til professionalisering af rekrutteringsprocessen, der er udviklet et effektivt arbejdsmiljøledelsessystem og der er udviklet et system til målrettet, strategisk kompetenceudvikling, sådan at Odense Kommune kan håndtere de stigende krav og forventninger bl.a. i forbindelse med Trepartsaftalerne. Men systemer gør det ikke alene. Fremadrettet er der behov for også at understøtte ledelsen på alle niveauer. Den ledelsesmæssige udfordring handler både om at sikre, at vi som organisation får det optimale ud af de nye systemer, og om at udvikle de ledelsesmæssige kernekompetencer, der skal sætte Odense Kommune på landkortet som en attraktiv arbejdsplads med plads til kreativitet og nærvær. Den værdimæssige ramme for dette arbejde er de overordnede politikker og strategier i Odense Kommune, hvoraf særligt Fornyelsesstrategien forventes at sætte en markant ny dagsorden. Samarbejde, markedsføring og internationale relationer Erhvervs- og vækstpolitikken blev endeligt vedtaget 31. januar 2007 og er kendetegnet ved at have et meget langsigtet perspektiv, idet dens målsætninger forventes at være opfyldt Den overordnede målsætning er, at Odense skal være det 3. rigeste område i Danmark. Fra august 2007 har Udviklingsforum Odense og det tilhørende projekt- og udviklingssekretariat arbejdet med at løse Odenses udfordringer, der er, at de traditionelle erhverv er presset af globaliseringen, de eksisterende klynger er ikke så store, at der er en kritisk masse, der kan skabe værdi og som det tredje står for mange borgere uden for arbejdsstyrken.

36 36 Budget 2010 Der er siden sommeren 2007 således igangsat en række projekter, der skal tage disse udfordringer op og bidrage til, at den overordnede målsætning kan effektueres. Det skal ske ved at øge produktiviteten og øge andelen af befolkningen i arbejde. Alle projekter, der sættes i gang under Erhvervs- og vækstpolitikken skal bidrage til den overordnede målsætning, og hvert enkelt projekt følges nøje, så dette sikres. Erhvervs- og vækstpolitikken indeholder også initiativer, der skal brande Odense, og der indgår som en væsentlig del strategier for bosætning: Tiltrækning og fastholdelse af borgere, herunder højtuddannede mennesker i den erhvervsaktive alder. Det er vigtigt, at der er faciliteter, boliger, kultur- og fritidstilbud samt en høj offentlig service, idet dette er betydende for, hvor borgere - og dermed virksomhedernes medarbejdere - ønsker at bosætte sig. Odense markerer sig som hovedby i Region Syddanmark ved tæt samarbejde med regionen og de øvrige kommuner. Ikke mindst i forhold til de øvrige fynske kommuner er der et tæt samarbejde - således indgår to øvrige fynske kommuner i Udviklingsforum Odenses bestyrelse, og de enkelte kommuner inddrages løbende i forskellige former for samarbejde med Udviklingsforum Odense. Det anerkendes, at især de fynske kommuner og Odenses pendlingsopland kun ved godt og tæt samarbejde kan nå målsætning om, at Odense-området skal være det tredjerigeste i Danmark. Udover samarbejde på tværs af kommunegrænser er samarbejde på tværs af sektorer en vigtig del af Erhvervs- og vækstpolitikken. Erhvervslivet, uddannelsesinstitutionerne og den offentlige sektor indgår både i Udviklingsforum Odenses bestyrelse og i de mange netværk og projekter, der udspringer af arbejdet i Udviklingsforum Odense. Dette tætte samarbejde og den opbakning, der gives til Erhvervs- og vækstpolitikken er ligeledes en afgørende forudsætning for at opnå det opstillede velstandsmål. Erhvervs- og vækstpolitikken har med det samarbejde, der er på tværs af geografi og sektorer, og de projekter der løbende sættes i gang og afsluttes, skabt den nødvendige basis for at sikre de nødvendige vækst- og rammevilkår for, at erhvervslivet kan klare i globaliseringen og den internationale konkurrence i fremtiden. Dermed er forudsætningerne også til stede for, at Odense-området kan blive det tredjerigeste område i Danmark. I 2010 fastholdes det høje aktivitetsniveau fra de seneste år for erhvervsfremme og dermed fastholdes også den gode udvikling, Odense-området har været inde i. Således er antallet af beskæftigede højere end målsætningen, og herunder er antallet af højtuddannede steget, hvilket er en vigtig forudsætning for at nå målet om, at Odense skal være blandt de 3 mest velstående områder i Danmark. Helhed og høj kvalitet i ydelserne Igennem de senere år har der været en række stigende krav til, at kommunen i højere grad digitaliserer sine arbejdsgange såvel internt som overfor borgeren og erhvervslivet. Kvalitetsreformen, den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi samt behovet for stram økonomisk styring sætter alle krav til at udnytte nye digitale muligheder for herigennem at øge kvaliteten og effektiviteten. Kravet om effektiv håndtering af kommunens opgaver skærpes yderligere i disse år af udsigten til en stigende efterspørgsel efter offentlige serviceydelser, et stigende rekrutteringsproblem og begrænsede muligheder for at øge finansieringskilderne. Borgeren/erhvervslivet forventer endvidere i stigende omfang uafhængigt af tid og sted at kunne betjene sig hos det offentlige i og på tværs af myndigheder - via moderne teknologi. Derfor vil der være et stigende fokus på borgeren og erhvervslivets mulighed for at betjene sig ved digitale selvbetjeningsløsninger. Endvidere er det attraktivt at fremstå som en moderne kommune, der bruger tidssvarende teknologi både i forhold til den eksterne og interne digitale kommunikation. er således vores eksterne online brand, hvorigennem kommunens vision, værdier, faglighed mm. formidles, og som er med til at præge kommunens image udadtil og derfor en vigtig ekstern faktor - for eksempel i forbindelse med rekruttering af medarbejdere og tiltrækning af nye borgere. I 2010 fokuserer Odense Kommune derfor på indsatsområder, der målrettes mod at levere en endnu bedre og mere sammenhængende internt og eksternt digital service til gavn for borgere og virksomheder. Og hvor effektivisering sker gennem optimering af arbejdsgange.

37 37 Budget 2010 Økonomiudvalget kr priser Regnskab 2008 Budget 2009 Budget 2010 Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Drift Fællesadministration Fællesudgifter Byråd og valg Sundhedsområdet Odense Brandvæsen Generelle puljer vedr. od.kommune Drift i alt Anlæg Fællesadministration Fællesudgifter Odense Brandvæsen Generelle puljer vedr. od.kommune Anlæg i alt

38 38 Budget 2010 By- og Kulturudvalget Udvalgets rolle By- og Kulturudvalget har den umiddelbare forvaltning på disse hovedområder: arealanvendelse, teknik og miljø samt kultur. Udvalgets opgaver By- og Kulturudvalgets opgaver og budget er fordelt på følgende 4 hovedområder: Fællesadministration omfatter Ledelsessekretariatet og Økonomifunktionen, der yder beslutningsstøtte til By- og Kulturudvalget, til rådmanden og til chefmødet og sikrer driftsstøtte til de udførende afdelinger bl.a. indenfor økonomi, kommunikation, organisation, HR, IT, og jura. Fællesadministrationen er også støttefunktion for forvaltningens programmer og projekter. Plan og Byg omfatter aktiviteter inden for byfornyelse, støttet byggeri, køb, salg og byggemodning af jord til bolig- og erhvervsformål, byggerådgivning i forbindelse med nyopførelse eller ombygning af kommunale ejendomme, administration af udlejningsejendomme samt ejendomme til kommunal anvendelse, 3D digital understøttelse af sagsbehandling af sager efter udstykningsloven, BBR-loven, vejloven mv.. Herudover varetages planlægning og myndighedsbehandling efter Planlovens og Byggelovens bestemmelser. Kultur omfatter Odense Bys Museer, Odense Centralbibliotek, Kulturmaskinen og Odense Symfoniorkester. Derudover varetages opgaver indenfor teater, musik, billedkunst, dans, udstillingsaktiviteter, film, kulturhuse, events, H.C. Andersen m.m. med henblik på at sikre borgere og gæster et alsidigt udbud af kulturelle oplevelser, udfordringer og aktiviteter. Natur, Miljø og Trafik omfatter aktiviteter med vedligeholdelse, udvikling og anlæg af de kommunale veje, stier, byrum, grønne arealer og rekreative områder i Odense Kommune. Derudover varetager afdelingen byggemodninger, trafikplanlægning og trafiksikkerhed. Opgavesættet omfatter planlægning og sagsbehandling efter Miljøbeskyttelsesloven, Vandforsyningsloven, Byggeloven, lov om forurenet jord, Miljømålsloven, Råstofloven, Vandløbsloven, Naturbeskyttelsesloven og Vejloven. Afdelingen varetager også sekretariatsfunktion for Bæredygtighedssekretariatet, Grønt Råd og Havørred Fyn. Beskrivelse af fokusområder By- og Kulturudvalget er med sine opgaver en væsentlig aktør i udviklingen af Odenses profil og realiseringen af vedtagne planer og politikker, bl. a. Vision Odense, Planstrategi, Kulturstrategi og Miljøpolitik. Forvaltningens strategikort for 2010 er baseret på planstrategiens 4 strategiske temaer: Bæredygtighed Vækst Oplevelse Viden. Med afsæt i de strategiske temaer fokuseres der i strategikortets ejerperspektiv på disse 4 fokusområder: Naturen og dens ressourcer Bosætning og erhvervsudvikling Fyrtårne Nationale og internationale partnerskaber Bæredygtighed Naturen og dens ressourcer Odense Kommune vedtog i august 2008 en Miljøpolitik med tilhørende handlingsplan for perioden Hvert år skal der herudover udarbejdes en specifik handlingsplan for det kommende år. Et af de vigtigste mål i Miljøpolitikken er, at bæredygtighed skal indgå i alle relevante beslutninger og integreres i visioner, politikker og strategier såvel som i den daglige drift i Odense Kommune. Bæredygtighed skal derfor indtænkes i den daglige opgaveløsning i By- og Kulturforvaltningen (BKF), i 2010 og årene frem.

39 39 Budget 2010 I 2010 skal Odense Kommune på baggrund af statslige Vand- og Natura2000-planer udarbejde en kommunal handlingsplan for, hvordan søer, vandløb og grundvand får en god tilstand, og hvordan naturområderne får en gunstig bevaringsstatus. For at sikre rigeligt, rent drikkevand til kommunens borgere nu og mange år frem vil der blive udarbejdet en grundvandsbeskyttelsesstrategi. Sideløbende med nye tiltag fortsætter de eksisterende grundvandsbeskyttende aktiviteter, eksempelvis skovrejsning. Der arbejdes videre med at undersøge mulighederne for at udbygge de sommerlige badetilbud udenfor svømmehallerne med havnebad og badesøer. Med baggrund i Count Down 2010 fokuserer Odense Kommune på biodiversitet gennem bl.a. naturpleje og naturgenopretning. I 2010 iværksættes pleje af et fredet areal i Odense Ådal, og der udarbejdes helhedsplan for Malermusling i Ryds Å. Også i forbindelse med Kanalforbindelsen vil der blive fokuseret på forbedringer af biodiversiteten. Årligt udledes ca kg. co2 til nedkøling af is til skøjtebanen. Skøjtebanen er efter flere års flittig brug ved at være nedslidt, og der forventes store udgifter til udskiftninger og reparationer. Blandt andet skal kappen omkring køleanlægget udskiftes. Med et kunststofmateriale sker der ikke co2 udledning, og belastningen vil blive væsentligt reduceret. Bosætning og erhvervsudvikling For at fremme bæredygtighed i byggeriet skal der stilles strengere energikrav til kommunens egne renoveringer og nybyggeri, og målsætningen skal være, at kommunens egne byggerier i løbet af de kommende 10 år lever op til standarden for passivhuse huse, som er energineutrale. Mange borgere i Odense er generet af trafikstøj. Kommunen er gennem lovgivningen forpligtet til at gennemføre en kortlægning af en række støjkilder, blandt andet fra veje. Støjkortlægningen og planlægningen er påbegyndt i Fyrtårn Odense Kommune skal udarbejde en klimaplan for hvordan byen kan blive CO2-neutral. Planen kan udover en kortlægning indeholde konkrete mål og handleplaner såvel på energiområdet som inden for trafik og byggeri. VÆKST Naturen og dens ressourcer Nye borgere skal kende Odense som en grøn by også de nybyggede kvarterer. I takt med byens udvikling følger behovet for nye, grønne kvarterparker. Den eksisterende ramme til formålet udvides for at følge med behovet. Miljøbevidst planlægning i form af f.eks. alternativ anvendelse af overfladevand eller fremme af biodiversiteten vil indgå i de fremtidige kvarterparkløsninger. Renovering og udvikling af byens legepladser i det grønne er påkrævet. Samtidig er det et mål i sundhedspolitikken at fremme borgernes mulighed for fysisk aktivitet. Attraktive legepladser i nærmiljøet skal være med til at udmønte Vision Odense. Et særligt konkret udviklingsprojekt er En moderne legegade, som Velfærdsministeriet har bevilget midler til forberedelse af. Bosætning og erhvervsudvikling En aktiv jordforsyningsstrategi er nødvendig for at kunne imødekomme efterspørgslen efter jord, samt sikre nødvendig styring af byudviklingen Odense Kommune vil om nødvendigt opkøbe (evt. ekspropriere) jord til bolig- og erhvervsformål. Udgiften hertil modsvares af salgsindtægten efterfølgende. Udlægning af nye områder for byudvikling eller ændring af eksisterende områder skal ske på et bæredygtigt grundlag. Byomdannelsesplanlægningen

40 40 Budget 2010 Slottet, Odense skal højnes med hensyn til bæredygtighedsgrad, genbrug og den historiske vinkel. F. eks. (midlertidig) genbrug af udtjente/forladte industribygninger i kreativt øjemed. For at opnå en vifte af attraktive bosætningstilbud skal der fokuseres på de særlige muligheder i boligområder, der støder op til det åbne land. Ved at arbejde med større rekreative værdier i de bolignære dele af det åbne land åbnes for en række oplevelsesmuligheder, samtidigt med at en potentiel interessekonflikt mellem intensivt landbrug og rekreativ anvendelse kan undgås. Byplanlægningen skal også sikre en infrastruktur, der indbyder til at anvende byens kulturelle og kommercielle tilbud. Som et led heri skal der ske udvikling af byens rum fra transportkorridorer til væresteder. OPLEVELSE Bosætning og erhvervsudvikling Et blomstrende kulturliv er med til at fremme innovation, oplevelser og kreativitet og er dermed medvirkende til at tiltrække ressourcestærke borgere og fremme den økonomiske vækst i samfundet. Inden for By- og Kulturudvalgets område er der fortsat fokus på at skabe indhold i det nye kulturlandskab. Der skal gives vilkår for også at skabe innovativt indhold i det nye byggeri, således at der er basis for nye kulturaktiviteter og incitament til nye samarbejds- og organisationsformer på området. Der skal fortsat fokuseres på at forbedre rammerne for begivenheder, der går på tværs af traditionelle genrer og kulturformer. Det er målet at gøre Odense til byen, hvor man kan opleve nyskabende og grænseoverskridende festivaler, events og performances. Fyrtårne I juni 2009 åbner Odense Bys Museer en ny permanent udstilling i Møntergården. Udstillingen, som omhandler middelalder og renæssance, er det første skridt hen mod realisering af Odense Bys Museers samlede hovedmuseum, som skal indeholde en samlet udstilling om Odenses og Fyns udvikling fra oldtiden til i dag og samtidig fungere som Odense Bys Museers hovedsæde. A.P.Møller Fonden og Odense Kommune har valgt at støtte nyt museumsbyggeri i tilknytning til det kulturhistoriske museum Møntergården. Den nye udstillingsbygning skal opføres langs Hans Mules Gade og bidrage til at genskabe gård-miljøerne i Møntergårdskarreen og give rum til udstillinger om tiden fra renæssancens afslutning og frem til i dag. Med den stærkt stigende interesse for at bevare bykerner, gamle huse og bygningsmiljøer, og med den øgede interesse for at opleve og lære om historien på stedet og i autentiske byrum vil Møntergårdskarreen med dens bevarende og udbyggede miljø blive en enestående historiefortællende ramme og et fyrtårn for Odense. Efter afholdelse af arkitektkonkurrence i 2009 forventes første spadestik til den nye bygning at kunne tages i forbindelse med Odense Bys Museers 150- års jubilæum i VIDEN Bosætning og erhvervsudvikling Som et element i kommunens erhvervs- og vækstpolitik etableres en fælles indgang til kommunen for erhvervslivet Erhvervskontakten. Hermed tilbydes erhvervslivet er hurtig og effektiv sags- og myndighedsbehandling, som koordineres mellem de statslige myndigheder, forsyningsselskaberne og kommunen. I samarbejde med Odense Renovation A/S vil Odense Kommune forbedre indsamlingen af affald hos borgerne. Desuden planlægger kommunen at få ændret borgernes holdning til bortkastning af affald i byens rum. Dette skal ske igennem en målret-

41 41 Budget 2010 tet kampagne under sloganet Ren By. 2BG (Black, blue and green) er et forskningsprojekt, som By- og Kulturforvaltningen og Odense Vandselskab as deltager i sammen med en række andre kommuner og Københavns Universitet. Formålet med projektet er at finde alternative måder at håndtere de store regnmængder på, så det undgås, at regnvandet kommer i kloakerne. Forskningsprojektet startede i marts 2007 med en bevilling fra det Strategiske Forskningsråd. En række PhD-studerende arbejder med værktøjer og modeller. By- og Kulturforvaltningen er medfinansierende til en af disse PhD-studerende. Odense har været anvendt som mastercase i projektet. Der er lavet forslag til, hvordan regnvandet kan håndteres på alternativ vis i Bolbro og Skibhuskvarteret. Det indebærer, at der allerede i lokalplanfasen skal tænkes på, hvordan regnvandet kan håndteres. Der er som eksempel foreslået etablering af grønne tage, åbne render, hvor regnvandet kan løbe og bedre nedsivningsmuligheder for regnvand på veje og store pladser. Mastercasen har vist, at op til 50% af det regnvand, som normalt kommer i kloakken kan tilbageholdes. Herved kan på sigt forhåbentlig undgås investeringer i store regnvandsbassiner og volumenledninger, som vi kender fra det store havneprojekt. Fyrtårne Et attraktivt, dynamisk og moderne bibliotekstilbud er en medvirkende faktor til at tiltrække og fastholde borgere med et højt uddannelsesniveau. Odense Centralbibliotek har fokus på at tilfredsstille det moderne menneskes forventninger om et rigt udbud og en spændende præsentation af den nyeste kulturproduktion, hvad enten det er den efterspurgte skønlitteratur, den eksperimenterende digtsamling, den nye musik, det nyeste konsolspil eller adgangen til elektroniske databaser. Odense Centralbibliotek fremmer og støtter det kulturelle vækstlag gennem sin varierede arrangementsvirksomhed, der spænder fra forfattermøder, debatarrangementer, udstillinger til deltagelse i events og festivaler. Musikbibliotekets placering i Brandts-området gør det til en central aktør i det kulturelle samarbejde her, bl.a. omkring Kulturmaskinen. I Vollsmose er biblioteket krumtappen i det nye Kulturhus. Nationale og internationale partnerskaber Odense Kommune har mange gode erfaringer og store potentialer for fortsat at være en attraktiv samarbejdspartner både i nationale og internationale sammenhænge. Expo udstillingen i Shanghai i 2010 Revival of the bicycle samt øvrige internationale projekter i forbindelse med Cykelbyen f.eks. AENEAS om ældre, mobilitet og energibesparelser, som kører i en treårig periode frem til Kommunen deltager i Yardstick, som er en international metode til benchmarking indenfor det grønne område. Fra 2009 og 3 år frem vil Odense teste metodens anvendelighed med henblik på at vurdere, om den kan anbefales andre kommuner i Danmark. Der samarbejdes med kollegaer i de nordiske lande om en nordisk profil på arbejdet. Odense Bys Museers har i disse år stærk fokus på nyudvikling, brugerorientering og nye samarbejdsformer nationalt og internationalt, herunder mål om at kulturarven forvaltes på basis af stor offentlig forståelse og indsigt. Dette skal opnås gennem anvendelse af digitale og interaktive vidensportaler, unikke oplevelser i udstillinger, i byens rum og i landskabet og ikke mindst - gennem udvikling af stærke partnerskaber, eksempelvis Maskot-samarbejdet mellem Syddansk Universitet, Odense Bys Museer, Odense Stadsarkiv og Statens Arkiver, Fyn om kulturforskning og kulturformidling og via samarbejdsaftale mellem Statens Museum for Kunst og Fyns Kunstmuseum omkring udstilling, forskning og formidling.

42 42 Budget kr priser Regnskab 2008 Budget 2009 Budget 2010 Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Fællesadministration Fællesadministration Kommission, råd og nævn Kantine EU-projekter I alt Plan og Byg Administration Byfornyelse Støttet byggeri Jordforsyning Administrationsbygninger Udlejningsbygninger Interne huslejer Rengøring I alt Kultur Øvrige Kulturaktiviteter incl Administration Kulturmaskinen Symfoniorkester Odense Bys Museer Odense Centralbibliotek I alt * Natur Miljø og Trafik Administration Vej og trafikområdet Kollektiv trafik Grønne områder og Kirkegårde Vandløb og Naturbeskyttelse Miljøforanstaltninger Bygningsvedligehold Vintertjeneste I alt I alt drift Anlæg: Fællesadministration Plan og Byg Kultur Natur. Miljø og Trafik I alt Anlæg Renter Afdrag på lån * pga. af ændret struktur er regnskabstal for 2008 ikke umiddelbart sammenligneligt med budgettal.

43 43 Budget 2010 Ældre- og Handicapudvalget Ældre- og handicapforvaltningens strategikort for 2010 er inddelt i nedenstående tre strategiske temaer, som orienterer sig mod hhv. personalet, borgerne samt et internt procesperspektiv, hvor tilrettelæggelse af arbejdet og effektivitet er i centrum. Den gode arbejdsplads, Livskvalitet på egne vilkår Den effektive og sammenhængende organisation. Herudover er der følgende fokusområder i Ældreog Handicapforvaltningens strategikort for 2010, hvoraf de tre første fokusområder anvendes i dokumentationsstrategien og derfor beskrives nærmere i afsnittet De udvalgte fokusområder til dokumentationsstrategien. En innovativ og mangfoldig arbejdsplads hvor vi gør en forskel Motivation og læring gennem fokus på effekten af det vi gør Rehabilitering som fagligt fundament Retten til det sunde liv Nytænkning af frivilligt socialt arbejde Fleksible og individualiserede tilbud Sammenhængende og koordinerende tilbud Værdiorientering fra ord til handling Inddragelse og medindflydelse som nøgle til trivsel og udvikling Udvikling gennem samarbejde og partnerskab Medarbejdere i bevægelse rum til læring Øget fokus på sundhed, anerkendelse og nærvær Den gode arbejdsplads Ældre- og Handicapforvaltningen er en udviklende arbejdsplads, hvor trivsel og arbejdsglæde omsættes i kvalitet hos borgerne. Rummelighed og medinddragelse er nøglebegreber, og der er fokus på personlige udviklingsmuligheder. Valget af Den Gode Arbejdsplads rummer mange af de udfordringer, som området står over for nu og i fremtiden. For ældreområdet handler det blandt andet om at fastholde og sikre tilstrækkeligt personale i en branche, som er kendetegnet ved nedslidning, arbejdsulykker, sygefravær og dårligt image. Der er således behov for et styrket fokus på fastholdelse og rekruttering af personale på kerneområderne, og samtidig skal der arbejdes systematisk med forbedring af arbejdsmiljøet og områdets image i offentligheden. Borgerne skal opleve Ældreog Handicapforvaltningen som et attraktivt og meningsfuldt sted at arbejde med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Forskellighed skal endvidere ses som en styrke, og det skal afspejle sig i en mangfoldig medarbejdersammensætning. Ældreområdet oplever stadig større problemer med at rekruttere og fastholde de unge. For at fastholde og sikre kvalificerede medarbejdere i tilstrækkeligt omfang arbejdes der på flere fronter med kompetenceudvikling, inddragelse og medindflydelse. Målet er på sigt at skabe en arbejdsplads, som er attraktiv for dygtige medarbejdere, og hvor der er prestige og faglig stolthed forbundet med at arbejde. Kompetenceudvikling bruges i markedsføringen af arbejdspladser i forhold til borgeren og i relation til rekruttering af nye medarbejdere. Der sættes tilsvarende fokus på både fysisk og psykisk arbejdsmiljø i dagligdagen samt sikkerhed på arbejdspladsen. Indsatsen skal ses i sammenhæng med generel sundhedsfremme og fokus på sygefraværet. Målet er at sikre, at arbejdsmiljøet indgår som et naturligt element i alle overvejelser og beslutninger i organisationen. Et øget fokus på det gode arbejdsmiljø skal medvirke til at fremme medarbejdernes trivsel og dermed deres ønske om at blive i arbejdet. Endelig lægges der også vægt på at forvaltningen skal fremme en værdibaseret tilgang til opgaveløsningen, der giver den enkelte medarbejder de bedste betingelser for at levere ydelser af en høj kvalitet. Værdierne kommer til udtryk gennem politikker, kultur, samarbejdsformer, kontrakter m. m. Ligeledes skal der skabes rum for en innovativ og mangfoldig arbejdsplads, hvor der skal være mulighed for at gøre en forskel, samt plads til at begå fejl.

44 44 Budget 2010 Livskvalitet på egne vilkår Livskvalitet på egne vilkår afspejler visionen i Seniorlivspolitikken og Handicappolitikken, som ligger til grund for indsatsen og servicen på forvaltningens kerneområder dels på ældreområdet og dels inden for handicap- og psykiatriområdet. Udsagnet bygger på grundlæggende værdier om, at mennesker har forskellige behov og ønsker. Det indebærer, at der er identificeret en række vigtige strategiske fokusområder mhp. at sikre fleksibilitet og individualiseret hjælp, at brugerne oplever sammenhængende og koordinerende tilbud, bedre sundhed og livskvalitet, at rehabiliteringstanken indarbejdes som fælles referenceramme samt at der nytænkes inden for det frivillige sociale arbejde. Formålet med disse fokusområder er at give plads til, at den enkelte borger kan leve sit liv på egne vilkår, og at der tages hensyn til den enkeltes forventninger, ønsker og behov. Det nævnte strategiske tema er således primært borgerrettet og skal bl. a. medvirke til at sikre, at borgerne sættes i fokus ifm. samtlige indsatser og aktiviteter i forvaltningen. Fleksibilitet og individualiseret hjælp har med det nye strategikort fået særlig opmærksomhed. Friheden til selv at vælge og muligheden for oplevelser er grundlæggende principper. Og borgere, som er afhængig af hjælp skal opleve, at der er plads til omsorg og nærvær. Det forudsætter derfor frihed i arbejdstilrettelæggelsen for medarbejderen inden for rammerne af lovgivning, værdigrundlag, visitation mv. Rehabiliteringsbegrebet udgør fortsat den fælles referenceramme for hele forvaltningen og skal bl.a. medvirke til at sikre helhed i de forskellige indsatser omkring den enkelte borger. Rehabilitering defineres som en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk, som baseres på hele borgerens livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Nytænkningen af det frivillige sociale arbejde indgår ligeledes som et centralt fokusområde, hvor fokus for det første vil være på at styrke borgernes muligheder for at deltage i frivilligt socialt arbejde. For det andet fokuseres der på at forvaltningen skal give mulighed for, at ansatte kan bevare tilknytningen til eget fagområde gennem frivilligt socialt arbejde, når de går på pension/efterløn. Sundhed udgør også et strategisk fokusområde i forvaltningen, da sundhed er en grundlæggende forudsætning for god livskvalitet. Sundhed skal understøtte de opgaver vi i øvrigt løser og medtænkes i alle initiativer som en del af den politiske målsætning. Borgernes medansvar for et sundt liv understøttes af forebyggende og sundhedsfremmende initiativer ift. forvaltningens forskellige områder. Den effektive og sammenhængende organisation Den effektive og sammenhængende organisation skal sende et signal ift. tilrettelæggelse af arbejdet og effektivitet i forvaltningen. Temaet skal blandt andet medvirke til at nuancere debatten om kvalitet, effektivisering, styring og kontrol af medarbejderne, men er samtidig et forsøg på at sætte fokus på den sammenhængende organisation samt retssikkerhed og gennemsigtighed for brugere og pårørende på området. Effektivitet er andet og mere end entydigt fokus på økonomi. Økonomi og faglighed skal også hænge sammen. Ældre- og Handicapforvaltningen ønsker at være på forkant med udviklingen gennem kontinuerlig fokus på optimal udnyttelse af de faglige ressourcer på social- og sundhedsområdet. Ydermere skal der også være fokus på stærke faglige relationer og koordinering på tværs af områderne. En forudsætning for at imødegå forvaltningens udfordringer er, at der sker en kobling af medarbejdernes kompetencer og forvaltningens opgaver og

45 45 Budget 2010 strategiske fokusområder på vejen mod at skabe en innovativ kultur. Derfor er læring og kompetenceudvikling vigtige elementer ift. videndeling, jobudvikling, varetagelse af nye opgaver samt nye måder at samarbejde og organisere på. Det kreative og innovative skal være i centrum. Idéerne skal spire nedefra, og medarbejderne skal spille en afgørende rolle for en innovativ udvikling af organisationen. Konkrete projekter skal understøtte processen, hvor det er afgørende, at medarbejdernes egne erfaringer og oplevelser med borgerne fra dagligdagen inddrages. Herigennem sikres viden om effekterne af den service, der leveres og herunder hvad der er vigtigt for den enkelte borger. Der skal også være fokus på evidensbaseret arbejde, videnopsamling, benchmarking og det gode eksempel som ramme om en kontinuerlig faglig udvikling og kvalitet i opgaveløsningen. På denne måde tilvejebringes relevant dokumentation og ledelsesinformation med fokus på Ældre- og Handicapforvaltningens kerneområder til gavn for både ledelse og medarbejdere. De udvalgte fokusområder til dokumentationsstrategien I det følgende beskrives kort de tre fokusområder, som inddrages i Ældre- og Handicapforvaltningens arbejde med dokumentationsstrategien. En innovativ og mangfoldig arbejdsplads hvor vi gør en forskel Rekruttering er en af de største fremtidige udfordringer for forvaltningen. Borgerne skal opleve, at ÆHF er et attraktivt og meningsfuldt sted at arbejde med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. ÆHF skal fremstå som en innovativ arbejdsplads, der tør tænke nyt og være banebrydende. Forskellighed er en styrke, og det skal afspejle sig i en mangfoldig medarbejdersammensætning. skal spire nedefra, og medarbejderne spiller en afgørende rolle for en innovativ udvikling af organisationen. Konkrete projekter skal understøtte processen. Det er afgørende, at medarbejdernes egne erfaringer og oplevelser med borgerne fra dagligdagen inddrages i projekterne. Herigennem sikres viden om effekterne af den service, der leveres - herunder hvad der er vigtigt for den enkelte borger. Der skal fokus på evidensbaseret arbejde, videnopsamling, benchmarking og det gode eksempel som ramme om en kontinuerlig faglig udvikling og kvalitet i opgaveløsningen. Der tilvejebringes relevant dokumentation og ledelsesinformation med fokus på ÆHF s kerneområder til gavn for både ledelse og medarbejdere. Rehabilitering som fagligt fundament Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk og udgør den fælles referenceramme for hele forvaltningen og skal bl.a. medvirke til at sikre helheden i de forskellige indsatser omkring den enkelte borger. Rehabiliteringsbegrebet omfatter også sundhed. Borgerens eget ansvar for et sundt liv understøttes af forebyggende og sundhedsfremmende initiativer i forhold til forvaltningens forskellige målgrupper. Motivation og læring gennem fokus på effekten af det vi gør Det kreative og innovative er i centrum. Idéerne

46 46 Budget 2010 Budgetområde 3.01 Fællesadministrationen kr. i 2010 priser Regnskab 2008 Budget 2009 Budget 2010 Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Administration Øvrigt* Samlet *Herunder kantinedrift, fast ejendom, kontorhold, uddannelse, møder, rejser og repræsentation mv. Budgetområde 3.02 Pleje- og omsorg kr. i 2010 priser Regnskab 2008 Budget 2009 Budget 2010 Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Hjemmehjælp* Plejeboliger* Hjælpemidler Bevillingsstyret Aktivitet- og træning Visitationskontoret Private hjælpere Sengedagsbetaling, hospiceog pasning af døende Vederlagsfri fysioterapi** Elever Administration i OKÆ*** Øvrigt**** Befolkningsudviklingen udgangspunkt Samlet drift Samlet anlæg * Herunder øvrige driftsudgifter og fast ejendom **Overtog først opgaven 1. august 2008 *** Administrationen i 2008 er forbruget både for OKÆ samt Sundhed idet Sundhedsafdelingen først etableres i ****Herunder uudmøntede effektiviserings- og fornyelsespuljer udvikling samt uudmøntet Lov - og cirkulæ-reprogram i Herudover pensionistservice, støtte til frivilligt socialt arbejde, kommunal tandpleje, ældreboliger, refusioner, mellemkommunale betalinger, IT, sundhedsdoktoren, trepartsmidler samt tekniske og politiske ændringer i forbindelse med vedtagelse af budget 2010.

47 47 Budget 2010 Mængdeoplysninger på Pleje- og omsorg Område 2009 Hjemmehjælpsområdet* Gns. antal modtagere pr. uge af : Praktisk bistand Personlig pleje dag Personlig pleje aften Personlig pleje nat 273 Private leverandører Af praktisk bistand 8 Af personlig pleje 0 Plejeboligområdet Antal plejeboliger *baseret på gns. af ugerne 2-29 Budgetområde 3.03 Handicap- og Psykiatri kr. i 2010 priser Regnskab 2008 Budget 2009 Budget 2010 Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Handicap-dagtilbud Handicap-døgntilbud Handicap-støtte Senhjerneskade-dagt Senhjerneskade-døgn Senhjerneskade-støtte Psykiatri-dagtilbud Psykiatri-døgntilbud Psykiatri-støtte Køb af pladser Indtægter ved salg af pladser/ydelser Statsrefusion Øvrigt *) Samlet drift Samlet anlæg *) Administration og projekter.

48 48 Budget 2010 Odense Kommunes pladser på Handicap- og psykiatriområdet Område Pladsantal Handicapområdet Dagtilbud 398 Botilbud 320 Senhjerneskadeområdet Dagtilbud 20 Botilbud 35 Psykiatriområdet Dagtilbud *) 200 Botilbud 357 *) Kun pladser med visitation til er talt med. Odense Kommunes brugere 1) på Handicap- og psykiatriområdet fordelt på tilbudstyper Område 2009 Midlertidig botilbud efter Længerevarende botilbud ef-ter Botilbud efter almenboliglo-vens Beskyttet beskæftigelse efter Aktivitets- og samværstilbud efter Bostøtte efter Hjælperordning efter Ledsagerordningen efter Kontaktpersonordning for døvblinde efter Støttekontaktperson ordning efter ) En bruger kan godt have mere end et tilbud. Bemærkning: Hvor ikke andet er nævnt refererer Lov om Social Service.

49 49 Budget 2010 Budgetområde 3.04 Sundhed kr. i 2010 priser Regnskab 2008 Budget 2009 Budget 2010 Budget 2011 Budget 2012 Budget Sygepleje* Aktivitet og træning* Administration, forebyggelsespulje, sundhedsaftaler, dokumentation og analyseenhed samt øvrige personaleudgifter** Hjælpemidler, boligindretning samt motorkøretøjer Madservice* Øvrigt*** Samlet drift *Herunder øvrig drift og fast ejendom **Forebyggelsespulje samt bidrag til tværgående opgave løsning m.v. er endnu ikke udmøntet i fra Borgmesterforvaltningen. Regnskab 2008 ligger under OKÆ s administration idet der ingen Sundhedsaf-deling var i ***Herunder 79 klubber, kørsel dagcentre, forebyggende hjemmebesøg, Hjerneskaderådgivning. Samtidig skal der gøres opmærksom på, at mindreforbrug 2008, engangskompensation på rehabiliteringsom-rådet og genoptræning samt udmøntning af demenspuljen indgår i korrigeret budget 2009 men ikke i budget

50 50 Budget 2010 Ydelsestype Antal ydelser GT - bækkenbund Holdtræning 5 GT - bækkenbund Individuel Instruktion 2 GT - øvrige genoptrænings forløb 172 Genoptræning i alt 179 VT - holdtræning 914 VT - individuel træning 1 x ugentligt 43 VT - plejeboliger 130 Vedligeholdende Træning i alt VA - demens 256 VA - halvdags 899 VA - heldags 298 VA særligt plejekrævende - halvdags 22 VA - særligt plejekrævende - heldags 32 Vedligeholdende Aktivitet i alt Gns. for uge 2-32 GT-genoptræning, VT vedligeholdende træning, VA vedligeholdende aktivitet.

51 51 Budget 2010 Socialudvalget Socialudvalget varetager forvaltningen af Fællesadministrationen, Borgerserviceydelser, Sociale indsatser, Forsørgelses- og Sikringsydelser, der blandt andet omfatter forvaltningens udgifter til it, hjælpemidler, sociale indsatser for voksne samt udgifter til førtidspension. Udvalgets strategiske temaer I forberedelsen til budget 2010 har udvalgene arbejdet med forvaltningens udfordringer under overskriften Budgetopretning, Digitalisering og Ungeindsats. De tre emner forholder sig dels til forvaltningens økonomiske udfordringer på it og høreapparater dels til de strategiske temaer i Social- og Arbejdsma rkedsforvaltningens strategikort for 2009/2010. I Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens strategikort udtrykkes tre strategiske temaer: Tilgængelighed i borgerens møde med forvaltningen Samarbejde på tværs internt, eksternt og i en international dimension Nedbringe forvaltningens udgifter ved professionel sagsbehandling Udvalgets fokusområder I de strategiske temaer er der udarbejdet følgende fokusområder, hvor Social- og Arbejdsmarkedsforva ltningen skal have særlig fokus. Aktivt medborgerskab Aktiv inddragelse af borgere It-værktøjer til understøttelse af digitale løsninger og selvbetjening Trivsel og Arbejdsmiljø Sammenhæng og høj kvalitet i service og ydelserne Det rette tilbud til borgeren Lighed i sundhed Partnerskaber og samarbejdsaftaler Udvikling af kvalitets- og servicekultur Øge arbejdsstyrke og erhvervsfrekvens for ALLE Forebyggende indsatser Effektmåling, dokumentation og evidensbaserede indsatser Rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling Odense Kommune har udarbejdet en dokumentationsstrategi med sigte på, at dokumentation skal anvendes til læring og udvikling, et arbejde, der er igangsat i Således har Social- og Arbejdsmark edsforvaltningen påbegyndt forvaltningens dokumentationsarbejde, og for socialudvalget er der udvalgt 3 områder/indsatser, der i første del af processen dokumenteres efter dokumentationsstrategiens retningslinier. Opkrævning af restancer Kanalstrategi i BorgerServiceCenter Misbrugsbehandling Opkrævning af restancer Odense Kommune har udestående for et trecifret millionbeløb hos borgere, virksomheder samt andre kommuner. Borgerservicecentret har til opgave at inddrive og føre regnskab med Odenses Kommunes restancer. Til dette formål er der udover normeringen i regnskabsafdelingen, ansat et opkrævningsteam udelukkende med fokus på forfaldne restancer samt løbende kontrol og opfølgning af udviklingen. Denne styrkelse af området kan ses i en sammenhæng med Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens strategiske tema Nedbringe forvaltningens udgifter ved professionel sagsbehandling ved at omfatte fokusområdet: Dokumentation, effektmåling og evidensbaserede indsatser på strategikortet.

52 52 Budget 2010 Kanalstrategi i BorgerServiceCenter BorgerServiceCentret er borgerens indgang til Odense Kommune. Her kan borgeren rette henvendelse digitalt, telefonisk og personligt. Borgernes tilfredshed vægtes højt og tidsparametrene er væsentlige indikatorer for tilfredshed. Selvbetjeningsløsningerne på giver mulighed for at ordne flytning, bestille sundhedskort, skifte læge mv. på alle tider af døgnet. Er der behov for mere direkte kontakt og hjælp og vejledning, kan borgeren ringe til Call Centret eller møde op i Ekspeditionen på Skulkenborg. Området relaterer sig til Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens strategiske tema Tilgængelighed i borgerens møde med forvaltningen og vedrører fokusområdet: It-værktøjer til understøttelse af digitale løsninger og selvbetjening. Misbrugsbehandling Misbrugsbehandling dækker både alkoholbehandling og stofmisbrugsbehandling. Rusmiddelcenter Odense: På baggrund af landsdækkende statistikker kan der forventes at være ca stofmisbrugere i Odense Kommune, hvoraf Rusmiddelcenter Odense har ca. 800 i behandling. Hovedparten af klienterne er gengangere. For en stor del af klienternes vedkommende, drejer rusmiddelbehandlingen sig ikke om at blive færdigbehandlet, men om at blive fastholdt i behandling. Alkoholbehandingen: Alkoholbehandlingen i Odense har årligt kontakter til alkoholmisbrugere eller deres pårørende, en meget stor andel af kontakterne, 900, omhandler egentlige afrusningsforløb. Der gennemføres ca. 450 årlige patientvurderinger udfra et fastlagt Asi- Skema. Misbrugsbrugsbehandling relaterer sig til fokusområdet Sammenhæng og høj kvalitet i service og ydelserne under det strategiske tema Samarbejde på tværs internt, eksternt og i en international dimension. Herudover har indsatsen betydning for fokusområderne Forebyggende indsatser og Effektmåling, dokumentation og evidensbaserede indsatser under det strategiske tema Nedbringe forvaltningens udgifter ved professionel sagsbehandling.

53 53 Budget 2010 Socialudvalget kr priser Regnskab 2008 Budget 2009 Budget 2010 Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Fællesadministrationen Kommunalbestyrelsesmedlemmer Administrationsbygninger Personaleudgifter Øvrige udgifter IT / EDB SAF Budgettekniske konti Fællesmidler I alt Borgerserviceydelser Administration Lægekørsel og SBH-kørsel Hjælpemidler Personlige tillæg Begravelseshjælp I alt Sociale indsatser Administration Driftssikring af boligbyggeri Støtte samt kontaktpersonordning Forebyggende indsats for ældre og handicappede Rådgivning og rådgivningsinstitution Botilbud mv til personer med særlige sociale problemer Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede Behandling af stofmisbrugere Botilbud Botilbud, midlertidigt Kontaktperson- og ledsageordning Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud (serviceloven 104) Sundhedfremmende og forebyggelse Øvrige sociale formål I alt Forsørgelses- og sikringsydelser Administration Handicapkomp. ydelser, Enkeltydelser og efterlev. hjælp Produktionsskoler og EGU Førtidspension Boligstøtte Orlovsydelse Øvrige sociale formål I alt Drift i alt Anlæg

54 Børn- og Ungeudvalget 54 Budget 2010 Odense Kommunes Børn- og Ungepolitik udtrykker visionen for børn- og ungeområdet i Odense. Gennem visionen udledes strategierne for børn- og unge-området, og disse definerer retningen og målsætningerne for børn- og ungeforvaltningens arbejde. Strategierne udtrykkes i et strategikort, som revideres årligt. I børn- og ungeforvaltningens strategikort udtrykkes tre strategiske temaer: omverdenen kerneydelsen organisationen. I de strategiske temaer er der udarbejdet fokusområder, dvs. områder hvor Børn- og Unge for valt ning en skal have særlig fokus det kommende år. Tre fokusområder kan siges at udtrykke en overskrift for de strategiske temaer: styrket medborgerskab (Omverdenen) udvikling, støtte og helhed for børn og unge i deres hverdag (Kerneydelse) effektiv organisation og bedre kvalitet (Organisationen). Herudover er der følgende fokusområder i Børn- og Ungeforvaltningens strategikort for 2009: nye veje i samspil med borgerne ligeværd og mangfoldighed flere unge i uddannelse bedre sundhed og forebyggende indsatser fokus på kerneydelsen innovation og fornyelse forpligtende videndeling partnerskab - offentlige, private og frivillige styring med fokus på effekter kvalitet i kerneydelsen fokus på ledelse, arbejdsglæde og faglighed nedbringelse af sygefravær I årene fremover vil fokusområdet Fokus på kerneydelsen være helt centralt i Børn- og Ungeforvaltningens arbejde, idet den generelle skelnen mellem kerne- og støtteopgaver vil være et vigtigt element i forbindelse med kvalitetsforbedringer og effektiviseringer af serviceydelserne. Kerneopgaverne følger hovedsagligt funktionsopdelingen i Børn- og Ungeforvaltningen, og er de borgerrettede opgaver, som skaber direkte værdi for borgeren. Støtteopgaverne er de nødvendige opgaver, som skal løses for at kunne udføre kerneopgaverne, men som ikke har nogen direkte værdiskabende effekt for borgeren. Med fokus på kerneydelsen vil Børn- og Ungeforvaltningen i endnu højere grad koncentrere sig om kvaliteten i de borgerrettede opgaver. Den øgede fokus på kerneydelsen kommer blandt andet til udtryk i tre af ovenstående fokusområder, som samtidig har særlig politisk bevågenhed. Det drejer sig om Ligeværd og mangfoldighed, Flere unge i uddannelse samt Bedre sundhed og forebyggende indsatser. Disse er beskrevet nærmere nedenfor. Flere unge i uddannelse I forbindelse med velfærdsforliget i 2006 blev der fastsat målsætninger for andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, ligesom det blev fastlagt, at kommunerne holdes ansvarlige for at opnå målsætningen. Dermed er det målet, at 85 pct. gennemfører en uddannelse i 2010, samt at dette øges til 95 pct. i I maj 2008 godkendte Odense Byråd Ungestrategien, der er Odense Kommunes rettesnor for, hvordan vi sikrer, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Strategien er blevet til i samarbejde mellem Børn- og Ungeforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt Ældre- og Handicapforvaltningen, der alle har aktier i, at det lykkes at sikre uddannelse til alle unge.

55 55 Budget 2010 på antal unge, der er i gang med en ungdoms- eller videregående uddannelse, andre uddannelser eller ikke-kvalificerende forløb. Bedre sundhed og forebyggende indsatser I Odense Kommunes sundhedspolitik er beskrevet 12 indsatsområder, der udstikker den overordnede ramme for indsatser i BUF og i samarbejde med de øvrige forvaltninger. Fore byggelsespuljen og eksterne puljer understøtter muligheden for at igangsætte konkrete projekter, hvor der er behov for en særlig indsats. Skolebørnsundersøgelsen giver f.eks. et grundlag for prioritering af indsatser vedrørende bl.a. overvægt og mobning ved at følge børns og unges Body Mass Index og deres selvvurde rede oplevelse af mobning. Databasen til registrering af børns sygefravær giver mulighed for målrettede indsatser vedrørende hygiejne i børnehuse med høj forekomst af infektionssygdomme. Kontraktmål vedr. sundhed sikrer igangsætning af indsatser i det decentrale niveau. Lokale sundhedsprofiler på skolerne og monitorering af børnenes sygefravær giver skoler og børnehuse mulighed for at målrette deres indsatser. Som opfølgning på Børn- og Ungeforvaltningens indsatser for bedre sundhed og livskvalitet ses på både den fysiske og den psykiske sundhed. Der bliver således målt på de unges BMI, sygefravær i daginstitutioner samt selvvurderet mobning. De to første dækker begrebet fysisk sundhed, mens det sidste dækker den psykiske sundhed. Ligeværd og mangfoldighed Med udgangspunkt i Odense Kommunes Integrationspolitik og Børn- og Ungepolitik blev der udarbejdet en integrationsplan for børn og unge med anden etnisk baggrund. Integrationsplanen blev vedtaget i maj 2008, og den indeholder en række forslag til indsatser, der alle har til formål at styrke integrationen. I 2009 arbejdes der således med at implementere dele af integrationsplanen. Et andet område, der arbejdes med under Ligeværd og mangfoldighed, er det specialpædagogiske område. Som konsekvens af Kommunalreformen overtog Odense Kommune en del af Fyns Amts særligt specialiserede områder indenfor specialpædagogikken. Odense Kommune har således udvidet sin tilbudsvifte på det specialpædagogiske område både i antal af tilbud og specialiseringsgrad. Denne udvidelse af tilbudsviften giver en række muligheder og udfordringer i forhold til det samlede specialpædagogiske område. Der er derfor oprettet et projektprogram, som har til formål at skabe overblik og sammenhæng i Børn- og Ungeforvaltningens arbejde med det specialpædagogiske område. Herved er der mulighed for at opstille anbefalinger vedrørende prioriteringer og effektiviseringer på området. Programmet består af 7 projekter, og forventes færdigt ultimo 2009.

56 56 Budget 2010 Børn- og Ungeudvalget kr priser Fællesadministrationen Regnskab 2008 Budget 2009 Budget 2010 Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Driftsvirksomhed I alt Skoler Almindelig undervisning klassetrin Særlig undervisning Skolefritidsordning Tværgående tilskud, puljer og projekter CSV UUO I alt Dagpleje og daginstitutioner Dagpleje Andre pasningstilbud Fælles udgifter I alt Fritidsafdelingen Folkeoplysning m.v Klubber Ungdomsskoler Idrætsparken I alt Børn og Familie B&U Socialrådgivning Konsulentbistand Dag- og døgntilbud Sundhed og Handicap Børn og Familie Ledelsesktreiatet Tandpleje PPR I alt Driftsudgifter i alt Anlæg Skoler Dagpleje og daginstitutioner Fritidsafdelingen Børn og Familie Anlæg i alt Budgetposterne afspejler det vedtagede budget. I forbindelse med den endelige budgetudmøntning kan fordelingen af budgetter ændres internt i den enkelte afdeling.

57 57 Budget 2010 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget varetager forvaltningen af Jobcenter indsatser og Forsørgelsesydelser, der blandt andet omfatter forvaltningens udgifter til Løntilskud til fleks- og skånejob og Kontanthjælp. Udvalgets strategiske temaer I forberedelsen til budget 2010 har udvalgene arbejdet med forvaltningens udfordringer under overskriften Budgetopretning, Digitalisering og Ungeindsats. De tre emner forholder sig dels til forvaltningens økonomiske udfordringer på it og høreapparater dels til de strategiske temaer i Social- og Arbejdsma rkedsforvaltningens strategikort for 2009/2010. I Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens strategikort udtrykkes tre strategiske temaer: Tilgængelighed i borgerens møde med forvaltningen Samarbejde på tværs internt, eksternt og i en international dimension Nedbringe forvaltningens udgifter ved professionel sagsbehandling Udvalgets fokusområder I de strategiske temaer er der udarbejdet følgende fokusområder, hvor Social- og Arbejdsmarkedsforva ltningen skal have særlig fokus. Aktivt medborgerskab Aktiv inddragelse af borgere It-værktøjer til understøttelse af digitale løsninger og selvbetjening Trivsel og Arbejdsmiljø Sammenhæng og høj kvalitet i service og ydelserne Det rette tilbud til borgeren Lighed i sundhed Partnerskaber og samarbejdsaftaler Udvikling af kvalitets- og servicekultur Øge arbejdsstyrke og erhvervsfrekvens for ALLE Forebyggende indsatser Effektmåling, dokumentation og evidensbaserede indsatser Rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling Odense Kommune har udarbejdet en dokumentationsstrategi med sigte på, at dokumentation skal anvendes til læring og udvikling med forventet implementering i Således har Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen påbegyndt forvaltningens dokumentationsarbejde, og for arbejdsmarkedsudvalget udvalgt 2 områder: Sygedagpenge og Førtidspension. Begge områder er under udarbejdelse og første del af arbejdet forventes påbegyndt i efteråret 2009.

58 58 Budget 2010 Beskæftigelsesplanen På baggrund af konjunktursituationen med stigende ledighed vurderer Beskæftigelsesministeren, at den største udfordring for jobcentrene i 2010 vil være fortsat at have maksimal fokus på den aktive linje for, at ledighedsforløbet og fraværsperioden pga. sygdom bliver så kort som muligt. Beskæftigelsesministeren fastholder derfor de beskæftigelsespolitiske indsatsområder vedrørende arbejdskraftreserven, sygedagpenge og ungeindsatsen; men på baggrund af den ændrede konjunktursituation er den konkrete formulering af målene vedrørende arbejdskraftreserven (mål 1) og ungeindsatsen (mål 3) ændret i forhold til I 2010 er formuleringen, at antallet skal begrænses mest muligt. Målet vedrørende sygedagpenge (mål 2) er fastholdt som i Mål 1: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed begrænses mest muligt. Mål 2: Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. Mål 3: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år begrænses mest muligt. Odense Byråd har vedtaget følgende overordnede mål for indsatsen: At skabe mulighed for at alle voksne borgere kan være selvforsørgende bl.a. gennem tilknytning til arbejdsmarkedet. Det overordnede fokus for Jobcenter Odense er ordinært arbejde, det betyder at arbejdet vil centrere sig om, at: afdække og synliggøre ledige stillinger og mulige jobåbninger i forbindelse med virksomhedskontakten. understøtte lediges overgang til ordinær beskæftigelse. fastholde sygedagpengemodtagere i ordinær beskæftigelse. I forhold til virksomhederne varetager Jobcentret, i en tæt dialog med virksomhederne, beskæftigelsesrettede opgaver herunder rådgivning og vejledning arbejdsfastholdelse afdækning og synliggørelse af efterspørgslen efter arbejdskraft formidling af arbejdskraft, herunder også udenlandsk via EURES etablering af fleksjob etablering af skånejob med løntilskud etablering af løntilskud etablering af virksomhedspraktik etablering af voksenlærlingeaftaler indgåelse af partnerskabsaftaler mv. Tilsvarende varetager Jobcentret i forhold til borgere alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til forsikrede ledige start- og kontanthjælpsmodtagere sygedagpengemodtagere revalidender mennesker med handicap modtagere af introduktionsydelse modtagere af ledighedsydelse personer i fleks- og i skånejob arbejdssøgende uden ydelse integrationen af flygtninge og indvandrere. Beskæftigelsesplan 2010 indeholder endvidere en beskrivelse af sammenhængen til tilgrænsende politik- og strategiområder. Specielt i forhold til Erhvervs- og vækstpolitikken, Sundhedspolitikken, Handicappolitikken, Udsattepolitikken, Integrationspolitikken og Ungestrategien, er der områder, hvor Jobcentret er en væsentlig aktør i implementeringen af politikkerne. For yderligere uddybelse af indsatser og sammenhæng til tilgrænsende politik- og strategiområder, henvises der til Beskæftigelsesplan 2010, der vedtages med budgettet.

59 59 Budget 2010 Arbejdsmarkedsudvalget kr priser Jobcenter indsatser Regnskab 2008 Budget 2009 Budget 2010 Budget 2011 Budget 2012 Budget 2013 Administration Kontanthjælp Løntilskud til fleks- og skånejob ekskl. Ledighedsydelse Introduktionsprogram Puljer Pilotjobcenter Forsikrede ledige (aktivitet) Jobtræningsordning m.m Kommunale fleksjob Beskæftigelsordning og revalidering I alt Forsørgelsesydelser Kontanthjælp Ledighedsydelse Introduktonsydelse og repatriering Sygedagpenge I alt Drift i alt Note 1: Beskæftigelsestilskud til Odense Kommune er i budget 2010 er fordelt på aktivitet og forsøgelsesydelse til forsikrede ledige.

60 60 Budget 2010

61 61 Budget 2010 Effektmål og indikatorer

62 62 Budget 2010 Indledning I forbindelse med mål-, ramme- og resultatstyringen i Odense Kommune arbejdes der med opfølgning på de indsatsområder og målsætninger, som bliver defineret. Opfølgningen sker gennem en vurdering af de fastsatte resultatmål. Kommunens nuværende opfølgningsprocedurer har som oftest fokus på produktivitet og sund økonomi. Det betyder, at kommunens budgetlægning og tilhørende opfølgning i høj grad har fokus på formulering af mål for ydelserne (output) og ressourcetildelingen (input). Dette fokus er altså koncentreret om implementeringssiden af produktionen, hvilket er vigtigt i den daglige økonomiske styring. Der er dog behov for i et øget omfang også at formulere effektmål for indsatsen (outcome), og præcise indikatorer for opnåelse af de ønskede resultater og virkninger. Behovet for et skifte i styringsfokus fra produktion til effekt skal ses i lyset af, at kommunerne i fremtiden vil stå over for øgede krav til dokumentation af kvalitet, effekt og omkostninger ved den leverede service. Kravene kommer fra en lang række af forskellige eksterne og interne interessenter, der ønsker dokumentation for, at effekten af den leverede service er i overensstemmelse med forventningerne. Der er i 2009 med implementeringen af Odense Kommunes Dokumentationsstrategi iværksat et arbejde med videreudviklingen af mål-, ramme- og resultatstyringen. Dokumentationsstrategiens omdrejningspunkt er, at dokumentation i højere grad skal anvendes til læring og udvikling af kommunens opgaveløsning. Det skal ske ved at måle på og styre efter outcome i stedet for output. Vi skal altså i højere grad måle os selv på virkningerne af de ydelser, vi producerer i stedet for kun at måle på selve ydelserne. Implementeringen af Dokumentationsstrategien baseres således på principperne for resultatbaseret styring, herefter kaldet effektstyring. Dette kapitel viser projektgruppens og forvaltningernes første erfaringer med udvikling af målbare mål og indikatorer. Hver forvaltning har udvalgt et antal fokusområder, som der udvikles målbare mål og indikatorer for. De udvalgte områder er ikke repræsentative for forvaltningernes arbejdsområder, men er valgt med det formål at afprøve implementeringen af effektstyring i Odense Kommune. Der er stor forskel i bredde og dybde for fokusområderne, og der høstes derfor erfaringer på flere forskellige niveauer. Disse erfaringer vil danne baggrund for en mere systematisk udrulning af effektstyring som styringsredskab i de kommende år. Der arbejdes bl.a. hen mod udvikling af mål og indikatorer for forvaltningernes kerneområder. De efterfølgende sider viser udvalgte effektmål og indikatorer for de udvalgte fokusområder.

63 63 Budget 2010 Effektstyring Effektstyring bygger på en række begreber, hvoraf de vigtigste er forklaret herunder. Det er disse begreber, som anvendes til kapitlets beskrivelser af hvordan forvaltningerne forventer at skabe de ønskede virkninger på de udvalgte fokusområder. Opgavebeskrivelse Hvad er den nuværende situation? Her beskrives den opgave/ det problem på fokusområdet, som man ønsker at løse. Forandringsteori Hvordan vil vi forandre situationen til det bedre? En forandringsteori er vores forestillinger om, hvordan den ønskede forandring (effektmålet) for fokusområdet opnås. Forandringsteorien opstiller en årsag-virkningskæde, som beskriver, hvordan opgaven løses og effektmålet skal nås, hvilke resultater det forudsætter, hvilke aktiviteter og processer der skal til for at opnå resultaterne, og hvilke ressourcer, disse aktiviteter kræver. Effektmål Hvad ønsker vi at opnå? Effektmålet beskriver den virkning man forventer at opnå for fokusområdet. Virkningsindikator Hvordan og hvornår ved vi at situationen er forandret? Indikatoren er et kvantitativt mål, som indikerer i hvor høj grad den ønskede effekt er opnået.

64 64 Budget 2010 Borgmesterforvaltningen Fornyelsesstrategien i BMF Opgavebeskrivelse Danske kommuner står i en historisk situation med mange udfordringer. Den stramme økonomiske styring af kommunerne, en stor del af de ansatte på vej mod pensionsalderen, vigende rekrutteringsgrundlag, færre unge og flere ældre samt stigende og individuelle forventninger fra nye generationer af borgere skaber tilsammen et pres, der gør det nødvendigt at handle og prioritere ressourcerne bedre. Fornyelsesstrategien skal bidrage til at imødegå de skitserede udfordringer og på trods af disse skabe økonomisk råderum til nye politiske prioriteringer. Det langsigtede mål er således dels at effektivisere for at skabe økonomisk råderum og dels at skabe en fornyende organisation. Succeskriteriet er, at organisationen årligt fra 2010 og frem frigør mindst 25 mio. kr. årligt (for hele kommunen) ved gennemførelse af fornyelsestiltag. Strategien skal indfri kravet om at skabe øget råderum i økonomien og samtidig bidrage til at skabe en kulturforandring i retning af en mere innovativ organisation. Det økonomiske råderum fordeles fra starten mellem forvaltningerne efter en udregnet fordelingsnøgle. Forandringsteori Forandringsteorien for Fornyelsesstrategien går ud på at Odense Kommune skal blive en mere innovativ organisation, hvor det at udtænke og implementere forslag til fornyelse og effektivisering er en naturlig del af medarbejderkulturen. I Borgmesterforvaltningen (BMF) sættes implementeringen af denne kulturændring i gang i Der gennemføres en omfattende kommunikativ og inddragende indsats overfor medarbejderne i BMF, som skal udmøntes i konkrete forslag til bedre måder at levere den samme eller bedre service for de samme eller færre penge. Forslagene samles i et katalog og en database, som prioriteres og forslagene udvikles og gøres implementerbare. Herefter implementeres de og gevinsterne høstes. Gevinsterne har i forandringsteorien form af følgende resultater og virkninger: Bedre kvalitet for borgerne, en mere innovativ organisation, større økonomisk råderum for kommunen og større arbejdsglæde blandt medarbejderne. Effektmål 1) En innovativ medarbejderkultur 2) Mere effektive samarbejdsformer 3) Større økonomisk råderum Virkningsindikator 1) Indikator for innovation afventer resultater af innovationsprojekt 2) Antal arbejdstimer frigivet fra administration og dobbeltarbejde 3) Økonomi a. Antal implementerede forslag til fornyelse b. Den økonomiske værdi af implementerede forslag

65 65 Budget 2010 Borgmesterforvaltningen EventHouse Robotfestivalen RoboDays Opgavebeskrivelse Odense Kommune står, i lighed med resten af landet, overfor en række udfordringer som følge af globaliseringen. Ved at understøtte videnstunge erhverv, som har en konkurrencefordel, kan kommunen være med til at sikre nye virksomheder, arbejdspladser, studerende og dermed et øget skattegrundlag. Kommunen ønsker at understøtte Odense som centrum for uddannelse og forskning i samt udvikling og kommercialisering af robotteknologi, indenfor bl.a. velfærdssektoren. Det gøres bl.a. ved at støtte RoboDays. Samtidig ønsker EventHouse at støtte de events, som RoboDays afholder i løbet af og ud over festivalen. Fokus er her på de besøgendes og de deltagendes oplevelser af de afholdte events, nytteværdien for Odense By samt understøttelse af Vision Odense. Festivalen afvikler en række aktiviteter, som har form af offentligt tilgængelige events om robotter. I lyset af EventHouses formål er det disse events, som forandringsteorien fokuserer på. De effektmål for erhvervsliv, uddannelse og forskning, som festivalen realiserer også søger at realisere, kan i denne sammenhæng betragtes som positive sideeffekter. Forandringsteori EventHouses tilskud til RoboDays bidrager til et program, som byder på en række events, i form af kulturbegivenheder med et fagligt formål. Festivalens faglige mål er bl.a. et øget kendskab til teknologi i almindelighed og robotter i særdeleshed blandt befolkningen (de besøgende). Et andet mål er at skabe kontakt til slutbrugere i form af kommende studerende, kunder, brugere og borgere i almindelighed. For at opnå målet om denne kontakt, er antallet af besøgende en vigtig faktor. Derfor bruges events til at formidle det faglige budskab. Udstillinger om robotter og robotkunst, et internationalt kunstprojekt samt en teaterforestilling om Robottens anatomi skal øge borgernes og de besøgendes kendskab til robotter, hvilket skal lede til en øget accept af robotteknologi. Derudover skal en filmkonkurrence om robotter engagere deltagerne aktivt i festivalen og det faglige emne. I forhold til EventHouses engagement i festivalen, er det for det første deltagernes oplevelser af eventene, og for det andet positiv branding af Odense, der er i fokus. Andre ønskede virkninger er et øget antal udenbys besøgende, øget omsætning i forbindelse med festivalen samt Et øget image af Odense som robotby. Effektmål 1) Høj deltagelse i festivalens events 2) Medieomtale af festivalen og Odense Virkningsindikator 1) Antal besøgende på festivalen 2) Antal artikler og indslag bragt i danske og udenlandske medier om og afledt af festivalen

66 66 Budget 2010 Borgmesterforvaltningen EventHouse Julemarkedet Opgavebeskrivelse EventHouse har i samarbejde med eksterne aktører sikret en stærk forankring af H.C. Andersen Julemar ke det som et af flere væsentlige fyrtårne i byens og regionens oplevelsesprofil med nationalt og internationalt potentiale. H.C. Andersen Julemarkedet afholdes årligt mhp. at brande Odense som en god juleby med spændende oplevelser for alle i regionen. Odenses julemarked ligner ikke alle andre julemarkeder, og kan med sin brede vifte af tilbud, der rummer både boder, traditioner, historie, indkøb osv., være med til at sætte Odense på landkortet som en by, man er stolt af at bo i, hvis man bor her, eller som en by man måske får lyst til at bo i, hvis man ikke allerede bor her, og som en attraktiv by i forhold til turisme, kultur, indkøb mv. Julemarkedet har klar adresse til H.C. Andersen og den tid, han levede i og afvikles sammen med Odense Zoo, Odense Bys Museer, Børnekulturhuset Fyrtøjet og Odense Cityforening og skal medvirke til at sikre handel og overnatninger mv. Forandringsteori Julemarkedet afvikles i Odenses gamle bydel over to weekender op til jul hvert år. Her skal de besøgende kunne opleve julen som på H.C. Andersens tid. Det sker ved afholdelse af en række aktiviteter, herunder: 30 udsmykkede boder med udklædte bodholdere, historiske aktiviteter i samarbejde med Møntnergården, og underholdning på scene i Spejlteltet. Der er desuden indgået samarbejde med VisitOdense om overnatningspakker. Julemarkedet markedsføres ved plakater, radio- og TV- spots, samt på julemarkedets hjemmeside hcajulemarkedet.dk. Julemarkedet skal umiddelbart resultere i et højt antal besøgende, som får en øget bevidsthed om H.C. Andersen og juletraditioner, medieomtale samt at overnatningspakkerne bliver anvendt. På længere sigt er de ønskede virkninger at julemarkedet giver Odense et image som juleby nr. 1 i Danmark, en øget omsætning for detailhandelen i forbindelse med markedet samt at skabe øget glæde blandt byens borgere. Det langsigtede mål er at understøtte Vision Odense Effektmål 1) Høj deltagelse i festivalens events 2) Medieomtale af festivalen og Odense 3) Mål i attraktionsanalyse Virkningsindikator 1) besøgende 2) Antal artikler og indslag bragt i danske og udenlandske medier om og afledt af festivalen 3) Indikator i attraktionsanalyse

67 67 Budget 2010 By- og Kulturforvaltningen Miljøtilsyn Opgavebeskrivelse Odense Kommune er lovmæssigt forpligtet til at udføre miljøtilsyn på virksomheder og husdyrbrug i kommunen. Formålet er at sikre, at miljøforholdene er forsvarlige og at gældende miljøregler og bestemmelser overholdes. Kommunen fører både samlede tilsyn, som er en gennemgang af virksomhedens samlede miljøforhold, og tematilsyn. Miljøministeren og KL har indgået en national aftale om minimumsfrekvenser for samlede tilsyn. Der er fastsat forskellige tilsynsfrekvenser afhængigt at aktiviteten og af, hvor miljøpositive virksomheder og husdyrbrug er. Hvis kommunen modtager klager, føres også tilsyn i forbindelse hermed. For at få virksomheder og husdyrbrug til at tænke og handle mere miljørigtigt er det vigtigt at have en god dialog. Gennem dialogen kan man blandt andet diskutere ny lovgivning, mulighederne i mere miljørigtig teknologi etc. Forandringsteori Ved at gennemføre lovmæssige- og temadifferentierede tilsyn sikres, at den nationale aftale mellem KL og Miljøstyrelsen overholdes. Derudover vil en effektiv klagehåndtering samt målrettet miljøinformation til virksomheder og landbrug sikre en forbedret dialog mellem virksomheder og omgivelser. På kort sigt vil løbende kompetenceudvikling samt feedback og anerkendelse af medarbejderes indsats endvidere medføre medarbejdertilfredshed og udvikling, der vil medvirke til at gøre Odense Kommune til en attraktiv arbejdsplads. På længere sigt er det overordnede mål naturligvis et bedre miljø og øget beskyttelse. Derudover forventes indsatsen på miljøområdet, at føre til både færre håndhævelser samt færre klager. Den forbedrede dialog med virksomheder og landbrug om lovgivningsmæssige tiltag mm. forventes alt andet lige, at kunne bidrage til en øget miljømæssig bevidsthed hos virksomheder og landbrug ligesom det forventes at kunne brande Odense som en attraktiv kommune for både virksomheder og borgere. Effektmål Virkningsindikator 1) Overholdelse af den nationale aftale mellem KL og Miljøstyrelsen 2) Forbedret dialog med virksomheder vedr. lovgivning etc. 3) Medarbejdertilfredshed og udvikling 1) %-vis sammenligning med nationale med de nationale krav 2) Brugerundersøgelse 3) Tilfredshedsundersøgelse

68 68 Budget 2010 By- og Kulturforvaltningen Driftsaftaler med kulturinstitutionerne Opgavebeskrivelse Driftsaftalerne med kulturinstitutionerne i Odense Kommune fastlægger tilskudsvilkår og udstikker den overordnede ramme for driften af den pågældende kulturinstitution. På den måde kan aftalerne understøtte den kulturelle udvikling, som Odense Kommune ønsker, i henhold til kulturpolitikken. Forandringsteori Forandringsteorien for driftsaftalerne i Odense Kommune går ud på, at der med afsæt i de indgåede aftaler tilbydes en bred vifte af kulturelle aktiviteter og dermed et mangfoldigt kulturelt rum, ligesom der gennemføres en række markedsføringsaktiviteter over for byens borgere og besøgende. Samlet set opnår Odense Kommune en større bredde i kulturoplevelserne, som igen er med til at skabe kulturel synergi og markedsføring af Odense Kommune. På mellemlang sigt forventes det, at der opnås øget positiv omtale i medierne, som bidrager til øget sammenhængskraft samt højere indtjening hos kulturinstitutionerne. Målet er på lang sigt, at der udvikles kulturelle dynamoer og unikke kulturaktiviteter, der dels sikrer en kulturel dannelse dels forøger tiltrækningen af nye borgere og virksomheder i Odense Kommune. Effektmål 1) Større bredde i kulturoplevelserne 2) Større tilfredshed på kulturområdet blandt Odenses borgere 3) Flere kulturbrugere Virkningsindikator 1) Kulturinstitutionerne indgår årligt i tværgående projekt(er) 2) Undersøgelse påviser mere tilfredse borgere 3) Stigning i antal besøgende pr. år

69 69 Budget 2010 By- og Kulturforvaltningen Trafiksikkerhedsplan Opgavebeskrivelse Odense Kommune har vedtaget en ny trafiksikkerhedsplan som følge af kommunalreformen, hvor kommunen har overtaget 120 km amtsveje og 80 lyskryds. Formålet med planen er at øge trafiksikkerheden yderligere de kommende år, hvor visionen på lang sigt er, at ingen uforskyldt skal dræbes eller kvæstes alvorligt i trafikken. Målet er at reducere antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne på kommunens veje med 40 % fra 2007 til 2012, og indsatsområderne er bl.a. fodgængere, cyklister, knallertkørere, unge bilister, selebrug, højhastighedsveje mm. Forandringsteori Forandringsteorien for Trafiksikkerhedsplanen i Odense Kommune går ud på, at der på baggrund af indgåelse af en række tværgående samarbejder med politi, andre kommuner, undervisningsinstitutioner mm. samt realisering af færdselssikkerhedskampagner, pilotprojekter, nye trafiktiltag mm. opnås umiddelbare gevinster i form af en reduktion i antallet af let tilskadekomne, alvorligt tilskadekomne og dræbte på kommunale veje og stier, ligesom der skabes øget tryghed blandt byens borgere. På lang sigt forventes det, at ingen uforskyldte dræbte eller alvorligt tilskadekomne registreres på Odense Kommunes vejnet. Effektmål 1) Ingen uforskyldte dræbte eller alvorligt tilskadekomne på Odense Kommunes vejnet Virkningsindikator 1) Ingen politiregistrerede dræbte eller alvorligt tilskadekomne.

70 70 Budget 2010 By- og Kulturforvaltningen Scanning af byggesagsarkiv Opgavebeskrivelse I forbindelse med budgetforhandlingerne i september 2006 indgik budgetforligets parter en aftale om finansiering af scanning af Odense Kommunes byggesagsarkiv. Formålet med scanningen er at fremme den digitale forvaltning gennem forbedret service for både borgere. Helt konkret lettes arbejdet i forbindelse med indhentning af informationer vedrørende byggesager for både borgere, virksomheder samt medarbejdere i Odense Kommune ved at alle oplysninger gøres tilgængelige elektronisk. Indtil videre er ca. 50 % af Odense Kommunes byggesager scannet. De sidste 50 % forventes scannet i 2010, således at det fulde arkiv er tilgængeligt for borgere og erhvervsliv primo Forandringsteori Ved at gøre byggesagsarkivet tilgængeligt via website øges tilgængeligheden samt muligheden for selvbetjening for borgere og virksomheder. Initiativet forventes på kort sigt at øge tilfredsheden for borgerne i Odense Kommune ligesom det forventes at resultere i ressourcebesparelser for virksomheder, der ikke længere behøver møde fysisk op på kommunen for at kunne hente de efterspurgte informationer. Afdelingens ansatte forventes umiddelbart at kunne forbedre arbejdsgange som følge af det elektroniske arkiv. På længere sigt forventes det, at der vil ske en reduktion i antallet af personlige henvendelser, hvilket alt andet lige vil resultere i muligheden for at reducere åbningstiden, samt være medvirkende til at sikre et fald i sagsbehandlingstiden. Det forventes endvidere, at antallet af projekterende uden for Odense Kommune vil øges, hvilket alt andet lige vil øge antallet af bud på byggeopgaver i Odense Kommune. Effektmål Virkningsindikator 1) Øget tilgængelighed og selvbetjening 2) Ressourcebesparende for erhvervslivet 3) Øget tilfredshed hos kommunens borgere 4) Arbejdsgangsoptimering 1) Antal hits på website 2) Online undersøgelse af konsekvenser for erhvervslivets ressourceforbrug som følge af elektronisk adgang til arkivet 3) Online undersøgelse af konsekvenser for kommunens borgere 4) Trivselsundersøgelse blandt medarbejdere

71 71 Budget 2010 Ældre- og Handicapforvaltningen En innovativ og mangfoldig arbejdsplads hvor vi gør en forskel Opgavebeskrivelse Rekruttering er en af de største fremtidige udfordringer for forvaltningen. Borgerne skal opleve, at ÆHF er et attraktivt og meningsfuldt sted at arbejde med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Ældre- og Handicapforvaltningen skal fremstå som en innovativ arbejdsplads, der tør tænke nyt og være banebrydende. Forskellighed er en styrke, og det skal afspejle sig i en mangfoldig medarbejdersammensætning. Forandringsteori Ældre- og Handicapforvaltningen har i samarbejde med Jobcenter Odense igangsat en indsats, hvor det overordnede mål er at motivere ledige til at tage en SOSU-uddannelse. Indsatsen omfatter 1. Jobcenter Odense udvælger potentielle praktikanter til et praktikforløb, der skal afklare personlige og faglige kompetencer. 2. Potentiel praktikant kommer til samtale med leder og medarbejderrepræsentant med henblik på afklaring af, om praktikanten kan klare/har lyst til et praktikforløb, og afklaring af hvilken medarbejder praktikanten skal følge i sit praktikforløb (kontaktperson/mentorstøtte) 3. Praktikanten gennemfører et praktikforløb på 13 uger, hvor praktikanten de første 9 uger og den sidste uge er i Aktiviteter i Plejeboliger og i den mellemliggende periode (3 uger) er på et plejecenter. Praktikstedet opstiller individuelle mål tilpasset efter praktikantens faglige og personlige kompetencer. 4. Der laves uddannelses-/afklaringsplan for praktikanten i samarbejde mellem SAF og Aktiviteter i Plejeboliger. Effektmål Det umiddelbare mål er at få afklaret alle praktikanter i forhold til, om de ønsker/kan tage en SOSU-uddannelse eller ønsker/kan tage anden uddannelse/job. Herudover er det umiddelbart målet at opsamle erfaringer fra praktikforløbene. På det mellemlange sigt er det målet, at praktikanterne starter i uddannelse og at gennemføre tilpasninger af praktikforløb på grundlag af opsamlede erfaringer. På langt sigt er målet, at praktikanter starter i job efter endt uddannelse. Virkningsindikator Umiddelbart Andel afklarede praktikanter Evaluering af praktikforløb Mellemlangt sigt Andel praktikanter i uddannelse Gennemførte ændringer af praktikforløb Langt sigt Andel praktikanter i job

72 72 Budget 2010 Ældre- og Handicapforvaltningen Motivation og læring gennem fokus på effekten af det vi gør Opgavebeskrivelse Det kreative og innovative er i centrum. Idéerne skal spire nedefra, og medarbejderne spiller en afgørende rolle for en innovativ udvikling af organisationen. Konkrete projekter skal understøtte processen. Det er afgørende, at medarbejdernes egne erfaringer og oplevelser med borgerne fra dagligdagen inddrages i projekterne. Herigennem sikres viden om effekterne af den service, der leveres - herunder hvad der er vigtigt for den enkelte borger. Der skal fokus på evidensbaseret arbejde, videnopsamling, benchmarking og det gode eksempel som ramme om en kontinuerlig faglig udvikling og kvalitet i opgaveløsningen. Forandringsteori Ældre- og Handicapforvaltningen har igangsat projekt på Hjallese Plejecenter med henblik på at vurdere mulighederne for at skabe bedre tilbud/service til beboerne gennem højere grad af fleksibilitet samt bedre anvendelse af ressourcer på dette grundlag Der ønskes i højere grad frihed til udvikling af institutionen og herunder at ansvarsområdet bliver udvidet omkring styring. Der arbejdes på en model der nærmer sig egen virksomhed med de incitament strukturer dette giver åbning for herunder at det belønnes/man kan se en fordel i, at gøre en ekstra indsats. Dette skal foregå således at plejecentret, inden for aftalte økonomiske rammer, selv står for driften. Dette forventes samtidigt, at have en afsmittende effekt på medarbejderne. Fokus bliver herigennem flyttet til at give en bedre service til borgerne, frem for end at det handler om økonomi hvor man styrer efter at økonomien går i nul. Effektmål Det er umiddelbart målet at vurdere og realisere de idéer til nye tiltag, der fremkommer i forbindelse med de igangsatte processer. På lidt længere sigt forventes de friere rammer for medarbejderinddragelse og de nye tiltag at skabe øget medarbejdertilfredshed og øget livskvalitet hos beboerne. Virkningsindikator Umiddelbart Antal realiserede idéer Mellemlangt og langt sigt Evaluering af medarbejdertilfredshed Evaluering af beboernes livskvalitet

73 73 Budget 2010 Ældre- og Handicapforvaltningen Rehabilitering som fagligt fundament Opgavebeskrivelse Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk og udgør den fælles referenceramme for hele forvaltningen og skal bl.a. medvirke til at sikre helheden i de forskellige indsatser omkring den enkelte borger. Rehabiliteringsbegrebet omfatter også sundhed. Borgerens eget ansvar for et sundt liv understøttes af forebyggende og sundhedsfremmende initiativer i forhold til forvaltningens forskellige målgrupper... Forandringsteori Ældre- og Handicapforvaltningen har igangsat en indsats med henblik på højere grad af borgercentreret samarbejde i betydningen af, at borgeren selv bestemmer, hvilke indsatser der skal til for at borgeren når sine mål Det tværfaglige samarbejde, defineret som samarbejde mellem visitator, daglig leder, sosu personale, terapeuter og sygeplejersker, er nødvendigt, for at sikre et helhedsbillede af borgerens situation og muligheder for at tilføre borgeren den viden, der er nødvendig for at træffe beslutninger. Forskning viser, at det er betydningsfuldt for et hvert menneske at have kontrol over eget liv. En følelse af kontrol letter tilpasning til en ny situation og understøtter, at individet kan se sammenhæng i sin hverdag, hvilket styrker den enkeltes motivation og funktionsevne. Undersøgelser viser ligeledes, at det er indgribende at modtage personlig hjælp, og at mennesker ønsker at klare sig selv mest muligt. Effektmål Det umiddelbare mål er, at øget brugerinddragelse og tværfagligt samarbejde skal forbedre brugernes funktionsevne og tilfredshed. Herudover forventes forøget medarbejdertilfredshed og processen kan desuden ændre udbud / sammensætning af ydelser. På lidt længere sigt forventes brugernes ansvar for eget liv, selvstændighed og autonomi at blive forøget, og det vil forbedre brugernes livskvalitet. Virkningsindikator Umiddelbart Funktionsevne Brugertilfredshed Medarbejdertilfredshed Ydelsesudbud / -sammensætning Mellemlangt sigt Afhængighed af andre (Barthel-måling) Langt sigt Helbredsrelateret livskvalitet (EQ-5D måling)

74 74 Budget 2010 Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Opkrævning af restancer Opgavebeskrivelse Odense Kommune har udestående for et trecifret millionbeløb hos borgere, virksomheder samt andre kommuner. At der er et særligt stort potentiale i skyldes især, at en mængde tilgodehavender nu nærmer sig forældelse som følge af den nye forældelseslov pr. 1/ Loven indebærer, at der er 3 eller 10 års forældelse mod tidligere 5 og 20. Alle krav baseret på et særligt gældsbrev (skriftlig anerkendt, fastslået ved dom eller lign.) har 10 års forældelse. Alle andre 3 år. Opkrævningsafdelingen i BorgerServiceCentret har til opgave at inddrive og føre regnskab med Odenses Kommunes restancer. Effektiv opkrævning af restancer vil mindske kommunens samlede udestående tilgodehavender, og samlet set mindske behovet for at afskrive tilgodehavender, der ikke er eller ikke kan inddrives. Forandringsteori Til dette formål er der udover normeringen i regnskabsafdelingen, oprettet et opkrævningsteam på 2 personer udelukkende med fokus på forfaldne restancer samt løbende kontrol og opfølgning af udviklingen. Tilførsel af 2 årsnormeringer ekstra i opkrævningsteamet vil styrke indsatsen for at forøge inddrivelsen i kr. Der er i skrivende stund søgt om 2 ekstra årsnormeringer i 2010 og De ekstra normeringer skal styrke den samme aktive indsats som projektet i dag udfører, som systematiske kørsler af restancerne, mere proaktiv indgåelse af aftaler, samt høringsproces ifht. andre forvaltninger, så det virker forebyggende på fremtidige restancer. Effektmål Effektiv inddrivelse af kommunale tilgodehavender, der optimerer inddrivelsen af tilgodehavender. Virkningsindikator Der inddrives 4-8 mio. kr. som følge af den forstærkede indsats i 2010 Opgørelsen tager afsæt i restancemængden pr. 31/

75 75 Budget 2010 Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Henvendelser personlige og telefoniske Opgavebeskrivelse BorgerServiceCenter har som mission at give borgeren nem og overskuelig adgang til kompetent rådgivning og en effektiv og kval itetsbevidst sagsbehandling BorgerServiceCentret er borgerens indgang til Odense Kommune. Her kan borgeren rette henvendelse digitalt, skriftligt, telefonisk og personligt. Borgernes tilfredshed vægtes højt, og tidsparametrene for tilgængeligheden er væsentlige indikatorer for tilfredshed. Forandringsteori Effektmål Virkningsindikator Ved løbende at lave statistikudtræk på henvendelsesmønstre sikres en optimal bemanding af ekspeditionen og call centret. Derved reduceres unødig ventetid. I første omgang dokumenteres for henvendelser rettet til call center og ekspeditionen med fokus på tilgængeligheden. Effektiv varetagelse af telefoni og ekspedition 1) Ventetid ved personlig ekspedition 2) Ventetid ved opkald til Call Centret 3) Andel af mistede opkald til Call Centret

76 76 Budget 2010 Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Stofmisbrug Opgavebeskrivelse RusmiddelCenter Odense skal sikre høj motivation hos de stofmisbrugere som henvender sig i centeret, fastholde et højt serviceniveau i misbrugsbehandlingen og igennem stadig udviklende behandlingsmåder forsøge at fastholde klienter i harmreducktion-behandling så længe så muligt. For stofmisbrugere er en færdiggørelse af behandling ikke nødvendigvis en succes. Oftest er ønsket at fastholde klienterne i behandling så længe så muligt. Der er en behandlingsgaranti på stofmisbrug på 14 dage. Denne bliver overholdt, da klienter som henvender sig, kommer i behandling ud fra centerets givne ressourcer. Forandringsteori Effektmål Virkningsindikator Stofmisbrugere henvender sig til RusmiddelCenter Odense. De har krav på påbegyndt behandling senest 14 dage efter henvendelsen (behandlingsgarantien). Centeret har dog et internt mål om at behandlingen påbegyndes senest 5 dage efter henvendelse. Klienterne fastholdes i behandlingen, så lang tid som det skønnes nødvendigt. Behandlingen går ud på at reducere følgevirkningerne af stofmisbrug. 1) Fastholdelse af andelen af klienter som påbegynder og gennemfører behandlingsforløb. 2) Fastholde antallet af klienter i harmreducktion behandling 1) Tid fra henvendelse til behandlingsstart. 2) Antal patienter i harmreductionbehandling 3) Behandlingstid

77 77 Budget 2010 Børn- og Ungeforvaltningen Flere unge i uddannelse Opgavebeskrivelse Uddannelse efter grundskolen er på mange måder afgørende for, hvordan man klarer sig senere i livet. Uddannelse er nemlig en særlig vigtig faktor i forhold til at bryde den negative sociale arv og er desuden en væsentlig kilde til identitet og tilhørsforhold. Uddannelse er også en vig-tig forudsætning for, at få fodfæste på arbejdsmarkedet. I dag får mere en hver femte ung i Odense ikke en ungdomsuddannelse. Derfor arbejdes der intensivt med at sikre uddannelse til alle unge. Der er igangsat forskellige indsatser og initiati-ver, der skal sikre at flere unge får en ungdomsuddannelse. Forandringsteori Indsatsen for at sikre at unge får en ungdomsuddannelse foregår på flere områder. De unge uden uddannelse er nemlig vidt forskellige og tumler med forskellige problemer. Nogle har lavt selvværd eller svage boglige forudsætninger, mens det for andre handler om misbrugspro-blemer eller en begyndende kriminel løbebane. Klare fremtidsforventninger Nogle unge står uden ideer for deres uddannelse og voksenliv, og andre har urealistiske for-ventninger. Det kan betyde, at de senere hen oplever nederlag og skuffelser. Der skal unge til-skyndes til at udarbejde realistiske fremtidsplaner og træffe valg, der matcher både deres inte-resser, kompetencer og behovene på arbejdsmarkedet. Langsigtede løsninger for den unge Langsigtede og sammenhængende forløb er med til at skabe gode resultater for den enkelte unge. Stabilitet og kontinuitet er afgørende for, at unge med problemer kan komme succesfuldt gennem et uddannelsesforløb. De unge skal ikke opleve unødvendige sceneskift, men der-imod møde koordinerede indsatser og hjælpes gennem overgangene fra én livssituation til den næste (eksempelvis fra grundskole til ungdomsuddannelse) Samarbejde på tværs Mange unge uden ungdomsuddannelser skifter mellem forskellige uddannelser, job og insatser. Målet om at flere unge i uddannelse kan derfor kun nås gennem en fælles indsats på tværs af kommunale tilbud, ungdomsuddannelser, arbejdsmarkedets parter, den frivillige sektor og de unges netværk. Viften af aktører skal i fællesskab tage ansvar for at skabe rum og muligheder for de unge. Trivsel og netværk Unge med misbrug og psykiske problemer, lavt selvværd og tung social bagage har hårde odds imod sig. Trivsel og netværk er nemlig vigtige forudsætninger for at gennemføre en ungdoms-uddannelse. De gode løsninger opstår i samspillet mellem den unge selv, netværket og den nære familie, fritidsliv, boligsituation samt uddannelse og arbejde. Inddragelse og demokrati Det er vigtigt, at den unge mødes i øjenhøjde. De unges erfaringer, meninger og løsninger skal tages alvorligt og inddrages både gennem formelle kanaler og mere uformelle inddragelses-former. Viden og værktøjer Arbejdet med at få flere unge i uddannelse skal bygge på viden og dokumentation. Derfor skal nye og eksisterende initiativer evalueres, virkningsfulde metoder skal dokumenteres, medar-bejderne skal have løbende kompetenceudvikling, og aktuel forskning skal inddrages. Effektmål Virkningsindikator Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse Antal unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse 85 procent gennemfører en uddannelse i procent gennemfører en uddannelse i 2015 Antal unge, der er i gang med en uddannelse

78 78 Budget 2010 Børn- og Ungeforvaltningen Bedre sundhed og forebyggende indsatser Opgavebeskrivelse Forandringsteori Effektmål Virkningsindikator Odense Kommune har med den vedtagne sundhedspolitik i 2007 sat særlig fokus på sundheds-området. På sundhedsområdet er den tidlige indsats særlig vigtig, hvormed Børn- og ungefor-valtningen ønsker at rette særlig fokus på sundhed og livskvalitet for børn og unge. Sundhed tænkes ind i det daglige arbejde på skoler, daginstitutioner mv. f.eks. i læreplaner. Herudover er der igangsat en række konkrete sundhedsfremmende indsatser. Det gælder f.eks. indsatser vedr. kost og fysisk aktivitet. Ligeledes er der indsatser vedrørende overvægt, ryg-ning, psykisk sundhed, hygiejne og indeklima i daginstitutioner, indsatser i tandpleje samt styrket samarbejde med foreninger i tilknytning til sundhed Øget psykisk og fysisk sundhed blandt børn og unge God fysisk sundhed målt ved BMI og sygefravær i daginstitutioner God psykisk sundhed målt ved selvvurderet mobning. Herudover arbejdes med at identificere indikatorer, der kan vise om, om børn oplever tryghed og har et meningsfuldt og engageret liv. Indikatorer fra Skolebørnsundersøgelsen

79 79 Budget 2010 Børn- og Ungeforvaltningen Ligeværd og mangfoldighed Opgavebeskrivelse Forandringsteori Formålet med at have fokus på ligeværd og mangfoldighed er at gøre alle borgere til aktive medborgere, herunder udsatte børn og unge og børn og unge med anden kulturel eller etnisk tilhørsforhold Overordnet set arbejdes der ud fra tre selvstændige perspektiver. Styrket integrationsindsats Der arbejdes med at implementere Integrationsplanen. I den forbindelse er igangsat en række forskellige projekter og indsatser. Alsidig og inkluderende praksis Der arbejdes med alsidig og inkluderende praksis. I relation hertil udvikles metoder, værktøjer og organisationsformer, der kan understøtte og forankre inkluderende pædagogik i dagtilbud med udsatte børn. Specialpædagogiske tilbud Der er igangsat er program, som har til formål at skabe helhed og sammenhæng i den samlede tilbudsvifte inden for det specialpædagogiske område. Herunder en vurdering af udvikling af efterspørgsel og behov for kapacitetstilpasning. Effektmål Generel samfundsdeltagelse Gode sproglige kompetencer ved skolestart Faglighed og kundskaber Virkningsindikator Der søges identificeret indikatorer, som udtrykker generel samfundsdeltagelse, gode sprog-lige kompetencer ved skolestart og faglighed og kundskaber.

80 80 Budget 2010

81 81 Budget 2010 Bilag Finansiel strategi

82 82 Budget 2010 Byrådet vedtog retningslinier for den finansielle strategi på byrådsmøde den 21. april 2004, og der er af økonomiudvalget efterfølgende foretaget justeringer. Senest den 3/ blev den finansielle strategi justeret og tiltrådt af økonomiudvalget. Den finansielle strategi er delt op i 4 kategorier: 1. Økonomisk handlefrihed 2. Likviditet 3. Gældspleje 4. Leasing Følgende er indstillet og godkendt: 1. Økonomisk handlefrihed Økonomiske nøgletal Resultat af ordinær drift Målsætning/resultatkrav Skal i gennemsnit give et årligt overskud på kr. Skattefinansieret resultat ekskl. ældreboliger Skattefinansieret gæld Skal i gennemsnit give overskud i budgetåret samt i overslagsårene Skal nedbringes/være faldende, så udgiften til renter og afdrag kan reduceres. Kassebeholdningen Skal være på minimum kr. pr i budgetåret. Hvis skattefinansieret lån optages i supplementsperioden, foretages der korrektion herfor Gennemsnitlig kassebeholdning Skal være på mindst kr.

83 83 Budget Likviditet Forrentning af kapitalplejeaftaler Målsætning/resultatkrav Merafkast på 1,25 % -point i f. t. indskudsbevisrenten set over en 3-årig periode Trækningsret på kommunens hovedkonto Forrentning af indestående på anfordring Debet- og kreditrente skal være ens Borgmesterforvaltningen bemyndiges til at justere risikoprofil indenfor rammerne af den finansielle strategi på kapitalplejeaftaler. Ændring af risikoprofil må ikke overstige følgende: Mulighed for at trække op til kr. Skal være højere end hvad det er muligt at placere likviditet til på aftaleindlån Der må ikke være rentemarginal mellem ind- og udlånsrente i negativt favør for Odense Kommune Den tekniske varighed (risikomålet) på den enkelte kapitalplejeaftale må ikke overstige 5 Obligationsandelen af danske stats- og realkreditobligationer (eller kontanter) skal udgøre mindst 75 % af den samlede investering i kapitalplejeaftalerne Der må gennem investeringsforening investeres op til 10 % i high yield obligationer (danske og udenlandske erhvervsobligationer samt udenlandske statsobligationer) Der må investeres op til 15 % i aktier (danske og udenlandske) købt i udbyttegivende investeringsforeninger Der må gennem investeringsforening investeres op til 15 % i investmentgrade obligationer (danske og udenlandske erhvervsobligationer samt udenlandske statsobligationer med bedre kreditvurdering end high yield obligationer) Der investeres ikke i værdipapirer udstedt af selskaber, der overtræder normer for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse, antikorruption. Der investeres endvidere ikke i selskaber der er involveret i produktion af atomvåben eller selskaber, der producerer våben forbudt i henhold til internationale konventioner. Sammensætning af portefølje sker under hensyn til investeringens tidshorisont og indenfor lovgivningens rammer. Borgmesterforvaltningen fastsætter andel af overskydende likviditet på henholdsvis anfordringskonti og i kapitalplejeordninger. Ved forrentning af mellemværende med forsyningsvirksomhed, institutioner m.v. benyttes rentesats for indskudsbevisrenten pr. 30/6 i året for mellemværendet (den interne rente). Proceduren er også gældende ved budgetlægningen Budgetrenten på likvider samt på kapitalplejeordninger fastsættes i forbindelse med budgetvedtagelsen Den interne forrentning svarer indskudsbevisrenten pr. 30/6 Til budgetlægning anvendes indskudsbevisrenten pr. 30/6 i budgetlægningsåret ved forretning af mellemværender med forsyningsvirksomhed samt institutioner Der tages udgangspunkt i det aktuelle renteniveau

84 84 Budget Gældspleje Rentestrategi: Målsætning/resultatkrav Min. 25 % af skattefinansieret gæld skal have høj budgetsikkerhed (renten er fast i minimum 5 år af lånets løbetid) For 0-50 % af den skattefinansierede gæld fastsættes den bundne renteperiode i intervallet 0-25 år (ingen til meget høj budgetsikkerhed) Min 25 % af skattefinansieret gæld skal have lav/ingen budgetsikkerhed (renten er variabel - op til 1 år) Valutastrategi: lån i fremmed valuta må maksimalt udgøre 50 % af den samlede skattefinansierede låneportefølje. Der må optages lån/indgås swaps i CHF og EUR på maksimalt 50 % af låneporteføljen. Der må optages lån/indgås swaps i USD og JPY på maksimalt 10 % af låneporteføljen Låneporteføljen må valuta- og rentesikres med finansielle instrumenter I forbindelse med vedtagelse af årsbudget og tillægsbevillinger tager Byrådet stilling til årets finansiering, herunder lånoptagelse. Budgetrenten på nye lån fastsættes i forbindelse med budgetvedtagelsen. Der indhentes tilbud i forbindelse med ny låntagning, så længe det er et lovkrav Nye lån optages med en løbetid på 25 år Borgmesterforvaltningen bemyndiges til at indgå aftaler, der kan optimere Odense Kommunes samlede finansielle situation under hensyn til de fastlagte rammer Borgmesterforvaltningen bemyndiges til at outsource gældspleje (er outsourcet) Borgmesterforvaltningen disponerer i henhold til fuldmagtsbemyndigelse 4. Leasing Byrådet godkender de økonomiske rammer for leasingrammeaftaler til brug for samlede større anskaffelser. Målsætning/resultatkrav Byrådet beslutter i forbindelse med budgetvedtagelsen, om der er driftsformål, der skal indgås leasing rammeaftale for Borgmesterforvaltningen bemyndiges til at forhandle de nærmere vilkår på rammeaftalerne Al leasing indgås centralt af Borgmesterforvaltningen Leasingaftaler må ikke indgås for en længere periode end aktivets forventede løbetid Som udgangspunkt bør leasingaftaler ikke løbe mere end 4 år Restgæld på gamle leasingaftaler bør ikke forekomme. Såfremt det måtte være tilfældet, skal restgælden synliggøres og som udgangspunkt ikke overføres til ny aftale

85 85 Budget 2010 Bilag Takster

86 86 Budget 2010 Takster Økonomiudvalget Takstforslag Odense Brandvæsen Betaling ved miljøuheld Brandvagter o.l. Enhedstakster 2010 Højeste sats beredskabsinspektør, beredskabsassistenter m.v. +26,5% Højeste sats holdleder/deltidsbrandmænd +26,5% Påfyldning, renovering m.v. Højeste sats beredskabsassistenter +85% Uddannelse og kurser, der gennemføres for andre Taksten beregnes fra gang til gang og fastsættes på basis af omkostninger ved lønninger, materialer, lokaleleje m.v.

87 87 Budget 2010 Takster By og Kulturudvalget Budgetområde 2.1 Fællesadministration Takster - hele kr Hyrevognsnævn Behandling af ansøgning om førekort Behandling om ansøgning om taxatilladelse Udstedelse af tilladelse Udstedelse af førerkort Påtegning af toldattest Udlevering af trafikbog Fremstillingspris + 20 kr. Fremstillingspris + 20 kr. Udlevering af bevillingsnummerplade Fabrikationspris + 30 kr. Fabrikationspris + 30 kr. Iflg. taxibekendtgørelsen 36,stk. 2 kan taksterne reguleres en gang årligt pr. 1. januar Reguleringen foretages på grundlag af den helårlige, procentvise ændring i priserne, udregnet efter det af Danmarks Statestik offentliggjorte forbruger prisindeks for november året forud ( januar 1980 = 100). Beløbene afrundes til hele kroner. Budgetområde 2.2 Plan og Byggeri Takster - hele kr Byggesagsgebyrer Takster for byggesagsgebyr pr. 1 april 2009 vedtaget af Odense Byråd den 1. april Simple konstruktioner Garager, carporten, udhuse og andre småbygninger Minimumsgebyr pr. sag, areal <50 m Areal over 50 m2 Minimumsgebyr + 10 kr. / yderligere m2 2. Enfamiliehuse Fritliggende og sammenbyggede (række-, kæde og dobbelthuse) Minimumsgebyr + 10 kr. / yderligere m2 Minimumsgebyr Til- og ombygninger pr. m2 (dog mindst minimumsgebyr) Nye boliger, pr. bolig Dispensation pr. stk Industri- og lager samt jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger af begrænset kompleksistet Minimumsgebyr pr. sag Anmeldelsessager pr. sag Avls- og driftsbygninger pr. m2 (dog mindst minimums-gebyr) Væksthuse pr. m2 (dog mindst minimumsgebyr) 5 5 Øvrige ny- og tilbygninger * - op til m2 (dog mindst minimumsgebyr) 25 kr. /m2 25 kr. /m2 - større end m2 10 kr. /m2 10 kr. /m2 Øvrige ombygninger Minimumsgebyr Minimumsgebyr Dispensation pr. stk

88 88 Budget 2010 Budgetområde Takster - hele kr Andre faste konstruktioner mv. Master, skiltning, minivindmøller, tribuner, legepladsredskaber, facadeskilte, udhængsskilte mm. Engangsbeløb pr. sag Fritstående antennemaster/vindmøller pr. sag Dispensation pr. sag Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri Etageboliger og institutionsbyggeri: Minimumsgebyr pr. sag Anmeldelsessager pr. sag Nybyggeri pr. m2 (dog mindst minimumsgebyr) Tilbygninger pr. m2 * (dog mindst minimumsgebyr) Ombygninger ** Minimumsgebyr Minimumsgebyr Dispensation pr. stk Øvrigt byggeri: Butikker, supermarkeder, kontorbygninger, sundhedsklinik-ker, hoteller, restauranter, biografer mm Minimumsgebyr pr. sag Anmeldelsessager pr. sag Nybyggeri - op til m2 (dog mindst minimumsgebyr) 40 kr./m2 40 kr./m2 - større end m2 pr. m2 10 kr/m2 10 kr/m2 * hvis tilbygningen er større end det eksisterende byggeri, betragtes det som nybyggeri ved gebyrudregning ** hvis der ved ombygning sker væsentlig anvendelsesændring, betragtes det som tilbygning ved gebyrudregning

89 89 Budget 2010 Budgetområde 2.2 Plan og Byggeri Takster for ejendomsoplsyninger og BBR-meddelelser samt vurderings- og ejendomsattester er lovmæssigt fastsat Ejendomsoplysninger BBR-ejermeddelelser Afgift: - pølsevogne (% af udgående moms) 6,14% 6,14% Vurderings- og skatteattest Udlejning - Årligt administrationsgebyr for: 1) - boliger uden beboerrepræsentation boliger med beboerrepræsentation Huslejenævn - sagsbehandlingsgebyr 2) Beboerklagenævn 2) ) Forbehold for Huslejenævnets godkendelse. 2) Taksten kendes først omkring september, men der forventes en stigning på 2-3 kroner. Priser for digitalt generaliseret oversigtskort Korttype Pris/ha By- og landområder 0,50 Priser for udtegning af tekniske kort mv. Professionelle brugere Abonnenter/borgere/ kommunale brugere Format Papir Film Papir Film A4 eller A3 175/150 kr. 200/175 kr. 132,66 kr. A2 350/300 kr. 400/350 kr, 175/88 kr. 263/132 kr. A1 700/600 kr 800/700 kr. 350/175 kr. 525/263 kr. A /1.200 kr /1.400 kr. 700/350 kr. 875/438 kr. Priser for udtegning af generaliseret oversigtskort og ortofoto: Takster i hele kr. Papir Film A4 eller A A A A Takster - kr. Pris/ha Leveringsomk./ha Abb.pris/ha Digitale tekniske kort - By 75 kr. 6 7,50 Digitale tekniske kort - Land 3 kr. 0,25 0,30

90 90 Budget 2010 Budgetområde Kulturaktiviteter Øvrig Kultur Takster - hele kr Teaterhuset Kulturelle arrangementer Grundbeløb Timepris (min. 5 timer pr. dag) Kommercielle arrangementer Grundbeløb Timepris (min. 5 timer pr. dag) Børneteatret Skægspires sal - Filosoffen Lokaleleje pr. dag (minimum) Kulturelle arrangementer Grundbeløb Timepris (min. 2 timer pr. dag) Kommercielle arrangementer Grundbeløb Timepris (min. 2 timer pr. dag) Udstillingsbygningen, Filosofgangen Lejeprisen for en 14-dages periode Store sal Høje sal Lille sal Designsal Grafiksal Hele huset Vollsmose Kulturhus De 2 sale og foyer kan lejes for min. 3 timer. Aktivitetsrummene kan lejes for min. 2 timer. Store sal for de første 3 timer Store sal efterfølgende pr. time Lille sal pr. time Foyer pr. time Mødelokale pr. time Ved leje af flere lokaler samtidig ydes 20% rabat på den samlede pris. Rytmeposten Arrangement Tekniker pr. arrangement

91 91 Budget 2010 Kulturmaskinen Takster - hele kr Mødelokaler Små mødelokaler pr. time Stort mødelokale pr. time Salen Hverdage Weekend Kommercielt/lukket arrangement Magasinet Lav takst (max. 5 timer) Høj takst (max. 5 timer) Ekstra timer, lav takst pr. time Ekstra timer, høj takst pr. time Søn- og helligdagstillæg Arrangementer til lav takst er arrangementer, såsom koncerter, foredrag og foreningsarrangementer, hvortil der er offentlig adgang for publikum. Arrangementer til høj takst er lukkede arrangementer, hvortil der ikke er offentlig adgang for publikum og/eller hvor arrangøren er en privatperson eller et firma, som med aktiviteten tilstræber øget salg og fortjeneste. Takster - hele kr Rosenbækhuset Leje 1 dag Leje 1½ dag ifm. weekend Leje 1 weekend (fredag - søndag) Leje 1 uge (mandag søndag) Leje 1 måned Sammen med lejen opkræves et depositum på kr., som tilbagebetales helt eller delvist.

92 92 Budget 2010 Odense Symfoniorkester Takster - hele kr. 2009/ /2011 Symfonikoncerter Abonnementssalg (6 koncerter) 630/ /835 Abonnementssalg (7 koncerter) 735/ /970 Populærkoncerter (4 koncerter) 450/ /590 Løssalg 70/140/185 70/140/185 Kirkekoncerter Abonnementssalg (5 koncerter) Løssalg Kammerkoncerter Abonnementssalg (5 koncerter) Løssalg Klippekort efter eget valg 4 koncerter (løssalgspris 110 kr.) Rabatordninger Ved køb af mere end ét abonnement ydes 35% på efterfølgende abonnementer i forhold til løssalgsprisen. Ved køb af løssalgsbilletter ud over abonnement ydes 15 % rabat. Grupperabat (min. 10 personer) Billetter kan købes når løssalget starter 115/ /155 Studierabat (unge u/26 år + studerende) Enkeltbillet skal købes på koncertdagen 30/60/90 30/60/90 Odense Bys Museer Takster - hele kr Taksterne er for en voksenbillet. Lovændring pr. 1/ giver børn gratis adgang til museer. H. C. Andersen Museet Fællesbillet m/børnekulturhuset Fyrtøjet Den Fynske Landsby indenfor sæson udenfor sæson Carl Nielsen Museet Gratis Gratis Bymuseet Møntergården Fyns Kunstmuseum H. C. Andersens Barndomshjem Carl Nielsens Barndomshjem 25 25

93 93 Budget 2010 Odense Centralbibliotek Takster - hele kr Gebyr for overskredet lånetid Børn Voksne Børn Voksne 1-7 dage efter afleveringsdatoen dage efter afleveringsdatoen Mere end 30 dage efter afleveringsdatoen Nyt lånerkort SMS-Service årligt gebyr Budgetområde Natur, Miljø og Trafik Takster - hele kr Renholdelse for torvehandlere 1) Parkeringsafgifter 2) Blå zone pr. time 6 6 Rød zone pr. time Blå zone månedskort Rød zone månedskort Stige Færge Færgekort Kontant, voksne Kontant, børn 5 5 Kirkegårdstakster 3) 3) 1) Der tillægges moms på taksten. 2) Takster er dels incl. og dels excl. moms. Afhængig af parkeringsstedet. 3) Priser ifølge takstregulativ

94 94 Budget 2010 Takster Ældre- og Handicapudvalget Budgetområde 3.02 Pleje- og omsorg Omsorgstandpleje* Takst i 2009 Takst i 2010 Omsorgstandpleje pr. måned 36,00 37,00 Omsorgstandpleje årligt 430,00 445,00 Beboere i plejeboliger Aflastningsophold pr. dag 107,50 111,00 Vask af linned pr. måned 134,50 129,00 Vask af beklædning pr. måned 134,00 129,00 Vask og leje af linned pr. måned 343,50 392,50 *Taksten for 2010 udmeldes fra Velfærdsministeriet Pensionistservice Takst i 2009 Takst i 2010 Lugning af bede modul á 25 m2 222,00 230,00 Græsslåning modul á 150 m2 332,00 344,00 Hækklipning* modul á 50 lbm 230,00 Snerydning modul á 35 lbm 554,00 573,00 Hovedrengøring max 2 værelser 554,00 573,00 ekstra pr. værelse 83,00 86,00 1-rums bolig 286,50 * Modulet til hækklipning er lavet om, hvorfor taksten for 2009 ikke er sammenlignelig Grænsebeløb Grænsebeløb Beløbene er for 2009, idet de nye grænser for 2010 ikke er tilgængelige før sidste kvartal Indtægtsgrænsen for tilmelding er for enlige og for ægtepar.

95 95 Budget 2010 Budgetområde 3.03 Handicap- og psykiatri Takster for rengøring og vask på 108 tilbud, samt kost i aflastningspladser: Takster Psykiatriområdet Takst i 2009 Takst i 2010 Tornbjerggård alm. Rengøring 60,00 64,00 Tornbjerggård anneks Rengøring 45,00 47,00 Tornbjerggård Vask 58,00 40,00 Tornbjerggård aflastning Kost 1.520, ,00 Roesskovsvej Vask 26,00 27,00 Rengøring 33,00 58,00 Fangelvej Vask 59,00 48,00 Handicapområdet Rengøring 37,00 20,00 Munkehatten Rengøring og vask 614,00 659,00 Takster for husleje, kost, el og varme på 107 tilbud: Takster Takst i 2009 * Takst i 2010 Rømersvej Husleje 4.101,00 Kost 1.650,00 El 450,00 Varme 410,00 Bakketoppen Husleje 2.758,00 Kost 1.500,00 El 322,00 Varme 198,00 Bjergegårdshaven Husleje ** 3.745, ,00 Husleje ** 3.243, ,00 Kost - El 605,00 600,00 Varme 500,00 *Takst i 2010 er ikke sammenlignelig med opkrævning i 2009 på Rømersvej og Bakketoppen, idet der var en maksimal betaling for husleje, kost, el og varme som var indtægtsafhængig. ** Huslejen er afhængig af om borgeren har et bevægelseshandicap

96 96 Budget 2010 Takster på budgetområde 3.04 Sundhed Takster Aktivitetstilbud Takst i 2009 Takst i 2010 Delvis betaling for kørsel 21,50 26,00 Dog maksimal opkrævning pr. uge 64,50 78,00 Madlevering til hjemmeboende Hovedret 38,00 39,50 Forret eller dessert 12,00 12,50 Madpakke smør selv med brød og smør 21,00 21,50 Dagens suppe 12,00 12,50 Beboere i plejeboliger Beboere med pakkeløsning, døgnkost pr. måned 2.795, ,00 Beboere med fleksibel middagsmad, døgnkost pr. måned 2.795, ,00 Delpakke pr. måned 1.823, ,50 Morgenmad pr. dag 12,00 12,00 Middagsmad inkl. forret/dessert pr. dag 53,00 55,00 Aftensmad pr. dag 28,00 29,00 Hovedret inkl. mellemmåltider pr. dag 41,00 42,50

97 97 Budget 2010 Takster Socialudvalget Budgetområde 4.2 Borgerserviceydelser Takster - hele kr * Taxaførekort: Taxa førerkort Taxa bøger Taxa nummerplader: Parkeringskort P-kort/beboere P-kort/gæster Månedskort (blå skrabekort) Månedskort (rødt skrabekort) Cykelparkering Cykelbrik 1/2 år Cykelbrik 1 år 1) Byplaner Lokalplaner Kvarterplaner * Der er ikke på nuværende tidspunkt planlagt prisstigninger for ) Der betales 100 kr. i depositum ved køb af årskortet

98 98 Budget 2010 Budgetområde 4.3 Sociale ydelser Tilbud St. Dannesbo Kost, logi og vask for et helt døgn 142 kr. pr. døgn Kost 65 kr. pr. døgn Logi + vask 77 kr. pr. døgn Gradueret betaling for kost: 0 kr. pr. døgn Morgenmad 13 kr. pr. døgn Frokost 26 kr. pr. døgn Aftensmad 26 kr. pr. døgn Rabat: Personer på kontanthjælp, der modtager unge-sats efter 25 i Lov om aktiv socialpolitik, får 40 pct. rabat på kost, logi og vask. Herberget 2010 Logi for et helt døgn 71 kr. pr. døgn Rabat: Personer på kontanthjælp, der modtager unge-sats efter 25 i Lov om aktiv socialpolitik, får 40 pct. rabat på logi.

99 99 Budget 2010 Ågården 2010 Kost, logi og vask for et helt døgn 142 kr. pr. døgn Kost 65 kr. pr. døgn Logi 71 kr. pr. døgn Vask 6 kr. pr. døgn Rabat: Personer på kontanthjælp, der modtager unge-sats efter 25 i Lov om aktiv socialpolitik, får 40 pct. rabat på kost, logi og vask. Krisecenter Odense 2010 Kost og vask for et helt døgn, vok-sen 71 kr. pr. døgn Kost, voksen 65 kr. pr. døgn Vask, voksen 6 kr. pr. døgn Rabat: Personer på kontanthjælp, der modtager unge-sats efter 25 i Lov om aktiv socialpolitik, får 20 pct. rabat på kost og vask. Bramstrupkollegiet 2010 Egenbetaling for husleje: - kontanthjælp der modtages som unge-sats efter 25 i Lov om aktiv socialpolitik (Personer under 25 år) kr. pr.mdr. - uddannelsesstøtte kr. pr.mdr. - kontanthjælp (Personer over 25 år) kr. pr.mdr. - pension/dagpenge/løn kr. pr.mdr.

100 100 Budget 2010 Takster Børn- og Ungeudvalget Budgetområde 5.2 Skoler Skolefritidsordninger Takster - hele kr Morgenmodul Eftermiddagsmodul ferieuge Tillægstakster: ½ time time Tidlig skolestart Handicapordninger Morgenmodul Eftermiddagsmodul Budgetområde 5.3 Daginstitutioner og dagpleje Takster 2009 Takster 1. januar 31. juli 2010 Takster 1. august 31. december % 25% 25% Dagpleje Daginstitutioner 25% 25% 30%* 0-2 årige årige Legestuer ¾ dag (6-8 timer pr. dag) *) Taksterne er gældende t.o.m. 31/7-10. Pr. 1/ bliver taksten ændret pga., at der indføres madordninger på institutionerne. De endelige takster bliver beregnet 1. kvt

101 101 Budget 2010 Budgetområde 5.4 Fritid Fraugde Fritidscenter Takster - hele kr Lokaler: Sal Modul Modul 1 og Modul Modul Modul 4 og Sal incl. modul 4 og Blangstedgård Takster - hele kr Cafeen/salen, leje pr. dag Cafeen/salen incl. køkken, leje pr. dag Observatoriet Takster - hele kr Entre, børn Entre, voksne klubber Takster - hele kr Eftermiddagsklub Aftenklub 5 5 Jernalderlandsbyen Takster - hele kr Entre: * Børn (6-14 år) * Voksne Jernaldermarked: * Børn (6-14 år) * Voksne Lejrskoler pr. elev: * Pr. døgn * Afrejsedagen Rundvisning (24 deltagere): * I åbningstiden * Udenfor åbningstiden * Værkstedsdage, pris pr. elev 85 85

102 102 Budget 2010 Kunstgræsbanen v/hjalleskolen Takster - hele kr Professionelle klubber og klubber udenfor Odense Øvrige klubber - vinterhalvår 1/10-31/ Øvrige klubber - sommerhalvår 1/4-30/ Prisen er pr. time. Overnatning på folkeskoler Takster - hele kr Pr. person pr. nat Ved indgåelse af aftale om særlige arrangementer fastsættes betalingen efter forhandling med arrangøren. Odense Musikskole Takster - hele kr Instrumentalundervisning: 1. fag Flere fag Elevbetaling søskende søskende søskende søskende Holdundervisning: Elementær musik Kor/hørelære/sammenspil Betaling for deltagelse i instrumentalundervisning sker 10 gang årligt (august - maj incl.). Betaling for deltagelse i holdundervisning sker 8 gange årligt (september - april incl.). Deltagelse i kor/hørelære/sammenspil er gratis, såfremt der betales for instrumentalundervisning. For både instrumental- og holdundervisning er fastsat et administrationsgebyr på 100 kr. som betales sammen med 1. rate. Alle takster er gældende fra 1/

103 103 Budget 2010 Budgetområde Idrætsparken Svømmehaller Takster - hele kr Badebilletter, voksne Badebilletter, børn Voksne, kort 12 gange Børn, kort 12 gange Voksne, kort 30 gange Børn, kort 30 gange Voksne, årskort Børn, årskort Helsekabine (pr. besøg ½ time) Varmtvandsbasssin (Højme) Takster - hele kr Badebilletter, voksne Badebilletter, børn Voksne, kort 12 gange Børn, kort 12 gange Voksne, kort 30 gange Børn, kort 30 gange Voksne, årskort Børn, årskort Taksten for børn er gældende for børn under 14 år. Folke- og førtidspensionister betaler samme takst som børn. Øvrige takster og afgifter vedr. svømmehallerne fastsættes med udgangspunkt i den budgetterede timekostpris pr. bane. Ved indgåelse af aftaler om særlige arrangementer fastsættes betalingen efter forhandling med arrangøren.

104 104 Budget 2010 Odense Idrætspark Takster - hele kr Isstadion: Voksne Børn Voksne, kort 12 gange Børn, kort 12 gange Voksne, kort 30 gange Børn, kort 30 gange Skøjteudlejning pr. par Odense Cyklebane: overnatning pr. person Taksten for børn er gældende for børn under 14 år. Folkeog førtidspensionister betaler samme takst som børn. Odense Byråd har vedtaget vilkår, takster og afgifter for benyttelse af Odense Isstadion og Odense Stadion. Ved indgåelse af aftaler om særlige arrangementer, herunder udlejning til skoler og institutioner udenfor kommunen samt firmaer og andre grupper, fastsættes betalingen efter forhandling mellem Odense Idrætspark og arrangøren.

105 105 Budget 2010 Bilag Pris- og lønstigninger

106 106 Budget 2010 Pris- og lønstigninger I budgettet er konsekvenserne af de forventede pris- og lønstigninger indarbejdet. I det samlede resultat under udgifter er budgetbeløbene opgjort i løbende priser idet pris- og løn er oplyst i en særskilt linie for at kunne sammenholdes med finansieringen. Budgetbeløbene er opgjort i faste 2010-priser i oversigterne for udvalgene i afsnittet udgifter samt under udvalgenes fokusområder og budget. Det anvendte pris- og lønskøn har udgangspunkt i udmelding fra Kommunernes Landsforening primo september I budgettet er således indarbejdet følgende pris- og lønskøn: Anvendte pris- og lønskøn, arter: Gennemsnit i pct Lønninger 3,4 2,9 2,9 2,9 2.2 Fødevarer 0,3 1,9 1,9 1,9 2.3 Brændsel og drivmidler 7,5 1,9 1,9 1,9 2.6 Køb af jord og bygninger 0,0 1,9 1,9 1,9 2.7 Anskaffelser 0,6 1,9 1,9 1,9 2.9 Øvrige varekøb 0,3 1,9 1,9 1,9 4.0 Tjenesteydelser uden moms 2,7 2,7 2,7 2,7 4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser, drift 3,0 3,0 3,0 3,0 4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser, anlæg 0,0 0,0 0,0 0,0 4.6 Betalinger til staten 3,1 2,8 2,8 2,8 4.7 Betalinger til kommuner 3,1 2,8 2,8 2,8 4.8 Betalinger til regioner 3,1 2,8 2,8 2,8 4.9 Øvrige tjenesteydelser m.v. 2,7 2,7 2,7 2,7 5.1 Tjenestemandspensioner m.v. 3,4 2,9 2,9 2,9 5.2 Overførsler til personer 3,7 3,7 3,7 3,7 5.9 Øvrige tilskud og overførsler 2,9 2,9 2,9 2,9 7.1 Egne huslejeindtægter 3,1 2,8 2,8 2,8 7.2 Salg af produkter og ydelser 3,1 2,8 2,8 2,8 7.6 Betalinger fra staten 3,1 2,8 2,8 2,8 7.7 Betalinger fra kommuner 3,1 2,8 2,8 2,8 7.8 Betalinger fra regioner 3,1 2,8 2,8 2,8 7.9 Øvrige indtægter 3,1 2,8 2,8 2,8 8.6 Statstilskud 3,7 3,7 3,7 3,7 I alt vægtet P/L-regulering 3,1 2,8 2,8 2,8

107 107 Budget 2010 Bilag Driftsændringer i forhold til budget 2009

108 108 Budget 2010 Budgetændringer 2010-priser kr Økonomiudvalget: Fællesadministration Andet Lønadministration Lovgivning/cirkulærer Bidrag til sundhed.dk Rammeudmelding Indkøb - bistand/rådgivning Indkøb - styrkelse af indkøbskontoret Videreudvikling af e-handelsløsning Tekniske ændringer Indendørs plantemiljø Omlægning af postruter fra ÆHF til BMF Overførsel af budget Sundhedscenter Vollsmose Fællesudgifter Andet Telefoni Budgetforlig Afledt drift af Musik- og Teaterhus tilbageføres Elever Erhvervsområdet Rammeudmelding Administrationsbidrag Odense Energi (solgt) Litteraturmedarbejder fra BMF til BKF Tekniske ændringer Fordeling af trepartsmidler Litteraturmedarbejder Overførsel af drift til BKF Overførsel af trepartsmidler fra 2009 til Pensionsudgifter Visit Odense Trepartsmidler - BMF Trepartsmidler - ophør

109 109 Budget 2010 Budgetændringer 2010-priser kr Sundhedsområdet Lovgivning/cirkulærer Behandlingsret for psykisk syge voksne Finansiering af adgang til sundhedsdatanettet Flytning af myndighedsansvar for den vederlagsfri fysioterapi Forstærket kronokerindsats Styrkelse af behandlingsindsatsen Tilskud efter Sundhedsloven Tekniske ændringer Endelig fordeling af sundhedsmidler Fordeling af tværgående sundhedsmidler Fordeling af tværgående sundhedsmidler Teknisk rettelse Sundhedsområdet Generelle puljer Budgetforlig Den effektive forvaltning Driftsrul Effektivisering Effektivisering kommunikationsområdet Fornyelsespulje - råderum til opretning af økonomiske ubalancer Genopretningspulje Lokalarkiver Pulje til afdækning af genopretningsbehov Rest af stigning i fornyelsespuljen

110 110 Budget 2010 Budgetændringer 2010-priser kr Rytmisk forening - events Statslige effektiviseringer Statslige effektiviseringer - periodisering Lovgivning/cirkulærer Bekendtgørelse om anvendelse af elevatorer Efteruddannelse af offentlige ledere Ændring af lov om sygedagpenge (udvidelse af arbejdsgiverperioden) Rammeudmelding Indkøbsanalyse - 25% Indkøbsanalyse - pulje 75% til senere fordeling Tekniske ændringer AKUT-midler Driftsbevilling fra BUU til ØU vedr. CTA Fordeling af skævdelingspulje Udmøntning af genopretningspulje Udmøntning af omstillingspulje Uden angivet budgetområde Andet Fremskrivning af budget til 2010-priser - med overførselsadgang Fremskrivning af budget til 2010-priser - uden overførselsadgang Pris- og lønregulering juli med overførselsadgang Pris- og lønregulering juli uden overførselsadgang Prisregulering, jf. KL s skøn fra september uden overførselsadgang Prisregulering, jf. KL s skøn september med overførselsadgang

111 111 Budget 2010 Budgetændringer 2010-priser kr By- og Kulturudvalget Fællesadministration Andet Skævdelingspulje Tværgående sundhedsmidler Budgetforlig Effektivisering Lovgivning/cirkulærer Batterier og akkumulatorer Lov om sygedagpenge Rammeudmelding Andel af indkøbsbesparelse Indkøbsanalyse 25% Tekniske ændringer Akutmidler Budget til sundhedskoordinator Prisfremskrivning til 2010-priser P/L regulering juli P/L regulering september Trepartsmidler Plan og Byggeri Afledt drift af anlæg Køb og salg af arealer Køb og salg af bygninger

112 112 Budget 2010 Budgetændringer 2010-priser kr Andet Skævdelingspulje Lovgivning/cirkulærer Adgang til data fra Kort og Matrikelstyrelsen Almene boliger Lov om arbejdsmiljø Rammeudmelding Andel af indkøbsbesparelse Tekniske ændringer Akutmidler Budget til erhvervskontakten Budget til erhvervskontakten Intern husleje - Bellingeskolen Intern husleje - Sivlandvænget Prisfremskrivning til 2010-priser P/L regulering juli Regulering ældreboliger som følge af renter og afdrag Trepartsmidler Kulturaktiviteter Afledt drift af anlæg Udstillingsbygning Andet Skævdelingspulje Øvrig Kultur Skævdelingspulje Museer Skævdelingspulje Centralbibliotek Skævdelingspulje Kulturmaskinen

113 113 Budget 2010 Budgetændringer 2010-priser kr Skævdelingspulje Odense Symfoniorkester Budgetforlig Friby-ordning for forfulgte forfattere Omprioritering vedr. midler til litteraturevent Posten/Dexter - driftstilskud Lovgivning/cirkulærer Tidligere amtslige tilskud Rammeudmelding Andel af indkøbsbesparelse Kopiering - Carl Nielsen violinkonkurrence Kopiering - Orgelkonkurrence Kopiering - Teaterfestival Litteraturmedarbejder Tekniske ændringer Akutmidler Budget til litteraturmedarbejder Budget til litteraturmedarbejder Carl Nielsen festival Prisfremskrivning til 2010-priser P/L regulering juli Trepartsmidler Natur Miljø og Trafik Afledt drift af anlæg Bygningsvedligehold Grønne områder Nye veje

114 114 Budget 2010 Budgetændringer 2010-priser kr Andet Energibesparende foranstaltninger Skævdelingspulje Budgetforlig Kollektiv trafik - midler til FynBus Kollektiv trafik - omprioritering Lovgivning/cirkulærer Afgift af lønsum Anvendelse af elevatorer Badevand og badeområder Miljøskadeloven VOC-bekendtgørelsen Ændring af lov om vandforsyning mm Ændring af merværdiafgiftsloven Rammeudmelding Andel af indkøbsbesparelse Tekniske ændringer Akutmidler Budget til indendørs plantemiljø til BGM Kollektiv Trafik Prisfremskrivning til 2010-priser P/L regulering juli Trepartsmidler Vandafledningsafgift

115 115 Budget 2010 Budgetændringer 2010-priser kr Ældre- og Handicapudvalget Fællesadministration Andet Skævdelingspuljen Tekniske ændringer Fremskrivning af budget til 2010 pl PL regulering juli PL regulering september Pleje og omsorg Andet Befolkningsprognose Befolkningsprognose regulering vedr. 1/ Energibesparende foranstaltninger på Ældrecenter Øst Indkøbsanalyse Skævdelingspuljen Budgetforlig Mere tid til omsorg Omprioritering fra administration til mere tid til omsorg Seniorhus - afledt drift Lovgivning/cirkulærer Bekendtgørelse om anvendelse af elevatorer Borgerstyret personlig assistance - 95 og Borgerstyret personlig assistance - 95 og Fast kontaktperson i hjemmeplejen Flytning af myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi Funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom - vederlagsfri fysioterapi Ændring af lov om sygedagpenge - udvidelse af arbejdsgiverperioden Tekniske ændringer Akut-midler Fremskrivning af budget til 2010 pl Omlægning af postrute til BMF PL regulering juli PL regulering september Trepartsmidler

116 116 Budget 2010 Budgetændringer 2010-priser kr Handicap og psykiatri Andet Befolkningsprognose Befolkningsprognose regulering vedr. 1/ Skævdelingspuljen Budgetforlig Genopretning af økonomisk ubalance Lovgivning/cirkulærer Afskaffelse af særlig servicebetaling Andre reguleringer - viso Lejerettigheder til visse beboere i botilbud efter SL Lønsumsafgift Psykiatriaftalen Tekniske ændringer Forskydning dobbelt diagnoser Forskydning udbygning af Munkehatten Fremskrivning af budget til 2010 pl Kopieringsproblem nyt botilbud for sindslidende samt Lindegården Kopieringsproblematik PL regulering juli PL regulering september Sundhed Andet Fordeling af tværgående sundhedsmidler Skævdelingspuljen Sundhedsudgifter - dokumentation og analyseenhed Tekniske ændringer Fordeling af tværgående sundhedsmidlerl Fremskrivning af budget til 2010 pl Intern husleje vedr. Sivlandsvænget Omplacering vedr. sundhedskoordinator PL regulering juli PL regulering september

117 117 Budget 2010 Budgetændringer 2010-priser kr Socialudvalget Stabsfunktionen Andet Endelig fordeling af Sundhedsudgifter mellem forvaltningerne VISO Lovgivning/cirkulærer Bekendtg. om anvendelse af elevatorer Lov nr. 389 ændring af lov om sygedagpenge (Udvidelse af arbedjsgiverperioden) Lov nr. 480 ændring af lov om dagpenge ved syddom m.m Tekniske ændringer AKUT-midler Genopretning Høreapparater og It Omplacering af sundhedskoordinatorer Trepartsmidler Borgerservicecenter Rammeudmelding LCP korrektion til afgiftsstigning på disel - overføres til BKF Personlige tillæg flyttes fra områder m/o Personlige tillæg flyttes til område u/o Tekniske ændringer Revurdering: Enkelt ydelser og efterlevelseshjælp Revurdering: Personlige tillæg Revurdering: Sygesikring (begravelseshjælp) Socialcenter Andet Fordeling af tværgående sundhedsmidler i 2009 og fremover Lovgivning/cirkulærer Lov nr. 480 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom m.m Tekniske ændringer Overførsel af budget vedr. Sundhedscenter Vollsmose Revurdering: Driftssikring af boligbyggeri Forsørgelses- og sikringsydelser Budgetforlig Revurdering af områder uden overførsel Lovgivning/cirkulærer Lov nr Nedsættelse af aldersgrænsen - boligstøtte

118 118 Budget 2010 Budgetændringer 2010-priser kr Lov nr. 285 Førtidspensionsreform Lov nr. 286 Lov om ændring af lov om leje af almene boliger Lov nr. 324 Boligstøtte i private andelsboliger som lån Lov nr. 477 ændring af lov om social pension m.m Lov nr. 480 ændring af lov om dagpenge ved sygdom m.m Lov om ændring af individuel boligstøtte Undersøgelse af merudgifter til diabeteskost Rammeudmelding Handicapkompenserede ydelser flyttes fra områder m/o Handicapkompenserede ydelser flyttes til områder med u/o Tekniske ændringer Revurdering: Boligstøtte Revurdering: Enkeltydelser Revurdering: Førtidspension (refusionsomlægning) Revurdering: Handicapkompenserende ydelser Revurdering: Orlovsydelse Revurdering: Produktionsskoler og EGU Uden angivet budgetområde Andet /5 Fordeling af Skævdelingspulje Rammeudmelding Indkøbsanalyse Indkøbsanalyse - 25 % Tekniske ændringer Flytning af administration mell. udvalgene Flytning af fællesmidler fra AU til SU Fremskrivning af budget til 2010-priser Fremskrivning af budget til 2010-priser Genopretning SAF PL-regulering september PL-regulering september PL - regulering Juli PL - regulering Juli Teknisk korrektion mellem områder UO og områder MO Tekniske korrektion mellem områder UO og områder MO

119 119 Budget 2010 Budgetændringer 2010-priser kr Børn- og Ungeudvalget: Fællesadministration Budgetforlig Omprioritering - medfinansiering af stigende undervisningstimetal Tilføjelse - Budgetforlig yderligere besparelse ift. Amtsøkonomi Indkøbsanalyse Indkøbsanalyse Lovgivning/cirkulærer LCP august 09 - bekendtgørelse om elevatorer LCP august 09 - Lønsumsafgift LCP august 09 - pensionsbidrag ved tjenestefrihed LCP august 09 - Sygedagpenge udv. arbejdsgiverperiode Tekniske ændringer Administrationsudgifter ovf. til Skole-, Institutions-, Fritid-. og Børn og Familieafdelingen AKUT-midler Andre sundhedsfremmende foranstaltninger Budgetforlig - yderligere besparelse ift. Amtsøkonomi Fordeling af sundhedsudgifter Forventet kompensation Amtsøkonomi Forventet kompensation fra Amtsøkonomi Omplacering af sundhedskoordinatorer Overført til UUO vedr. vejledning P/L regulering Skævdelingspulje, rettelse af institutioner der ikke bruger Visma Skævdelingspulje Specialundervisning til 5.2. Skoler Tilretning CSV Trepartsmidler Skoler Befolkningsprognose Befolkningsprognose Regulering befolkningsprognosen Budgetforlig Omprioritering - Pulje til bedre undervisning Pulje til bedre undervisning

120 120 Budget 2010 Budgetændringer 2010-priser kr Skolernes timetal Indkøbsanalyse Indkøbsanalyse Lovgivning/cirkulærer LCP august 09 - Folkeskolen LCP august 09 - Forårspakke 2.0 ændret grænse øko. friplads LCP august 09 - Lønsumsafgift LCP august 09 - Sygedagpenge udvidet arbejdsgiverperiode Tekniske ændringer Adminstrationsudgifter overført fra budgetområde fællesadministrationen AKUT-midler Amtsøkonomi fra budgetområde 5.5. Børn og Familie Energibesparende foranstaltninger 19/ Energibesparende foranstaltninger 2009, nr Energibesparende foranstaltninger december Intern husleje - Bellingeskolen Nedlæggelse af Fjordager Fritidscenter P/L regulering Rengøring - del af effektiviseringskrav Skævdelingspulje Speciel undervisning fra 5.1. fællesadministrationen Takstprovenu Tilretning af budget. Til budgetområde 5.1. fællesadministration Vejledning til UUO fra 5.1. Fællesadministrationen Daginstitutioner og dagpleje Befolkningsprognose Befolkningsprognose Regulering befolkningsprognosen Budgetforlig Musikbørnehave Omprioritering - Musikbørnehave Indkøbsanalyse Indkøbsanalyse Lovgivning/cirkulærer

121 121 Budget 2010 Budgetændringer 2010-priser kr LCP august 09 - Lønsumsafgift LCP august 09 - Sundt måltid mad i dagtilbud LCP august 09 - Sygedagpenge udvidet arbejdsgiverperiode LCP august 09 - Ændret grænse økonomisk friplads Tekniske ændringer Administrationsudgifter overført fra budgetområde 5.1. Fællesadministration AKUT-midler Energibesparende foranstaltninger 19/ Knaster - fra budgetområde 5.5. Børn og familie P/L regulering Rengøring - del af effektiviseringskrav Skævdelingspulje, rettelse af institutioner der ikke bruger Visma Skævdelingspulje Takstprovenu Fritid Befolkningsprognose Befolkningsprognose Regulering befolkningsprognose Lovgivning/cirkulærer Lønsumsafgift Sygedagpenge - udvidet arbejdsgiverperiode Ændret grænse for økonomisk friplads Rammeudmelding Indkøbsanalyse Tekniske ændringer Administrationsudgiver overført fra budgetområde AKUT-midler Energibesparende foranstaltninger 19/ Nedlæggelse af Fjordager Fritidscenter PL regulering Rengøring - del af effektiviseringskrav

122 122 Budget 2010 Budgetændringer 2010-priser kr Skævdelingspulje Tilbageførsel driftsmidler CTA-arena til økonomiudvalg Børn og familie Befolkningsprognose Befolkningsprognose Regulering befolkningsprognosen Indkøbsanalyse Indkøbsanalyse Lovgivning/cirkulærer Lov 315 Familievejlederordning Lov 317 Skærpelse af regler om forældrepålæg Lov 318 Kontinutet i anbringelsen Lønsumsafgift Sygedagpenge udvidet arbejdsgiverperiode VISO Ændret grænse økonomisk friplads Tekniske ændringer Administrationsudgifter fra budgetområde 5.1. Fællesadministration AKUT-midler Amtsøkonomi til 5.2. Skoler Arbejdstilsynet - kopieringsfejl Budgetforlig - yderligere besparelse ift. Amtsøkonomi Forventet kompensation fra Amtsøkonomi Forventet kompensation fra Amtsøkonomi Knaster til budgetområde 5.3. Daginstitutioner og dagpleje Opretning på anbringelsesområdet Præventionsklinik P/L regulering Rengøring - del af effektiviseringskrav Skævdelingspulje Tilføjelse - Yderligere besparelse Amtsøkonomi

123 123 Budget 2010 Budgetændringer 2010-priser kr Arbejdsmarkedsudvalget Jobcenter Andet Digitalisering på sygedagpengeområdet Lovgivning/cirkulærer Bekendtg. om anvendelse af elevatorer Kommunalt beskæftigelsessystem Lov nr. 389 ændring af lov om sygedag-penge (Udvidelse af arbejdsgiverperioden) Lov nr. 480 ændring af lov om dagpenge ved sygdom m.m Ændring af bekendgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats Rammeudmelding Seniorjob til personer o/55 til u/o Seniorjob til personer o/55 år til områder u/o Tekniske ændringer Pilotjobcenter Revurdering: Beskæftigelsesordn. og revalidering Revurdering: Fleks- og skånejob Revurdering: Introduktionsprogram Revurdering: Kommunale fleksjob Uden angivelse Lov nr. 479 Ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Forsørgelsesydelser Budgetforlig Revurdering af områder uden overførsel Lovgivning/cirkulærer Beskæftigelsestilskud Lov nr. 480 ændring af lov om dagpenge ved sygdom m.m Regres i arbejdsskadesager Tekniske ændringer Revurdering: Introduktionsydelse Revurdering: Kontanthjælp

124 124 Budget 2010 Budgetændringer 2010-priser kr Revurdering: Ledighedsydelse Revurdering: Seniorjob Revurdering: Sygedagpenge Uden angivet budgetområde Andet /5 Fordeling af Skævdelingspulje Rammeudmelding Indkøbsanalyse Indkøbsanalyse - 25 % Tekniske ændringer Erhvervskontakten Flytning af administration mellem udvalgene Flytning af fællesmidler fra AU til SU Flytning fra område UO til område MO Flytning fra område UO til område MO Fremskrivning af budget til 2010-priser Fremskrivning af budget til 2010-priser Genopretning SAF Indkøbsanalysen Indkøbsanalysen Kommunalreform tilrettet områder UO og områder MO Kommunalreformen tilrettet områder UO og områder MO Pilotjobcenter - korrektion PL-regulering Juli PL - regulering Juli Prisregulering jvf. nyt skøn fra KL sep Prisregulering jvf. nyt skøn fra KL sep

125 125 Budget 2010 Bilag Anlægsspecifikation

126 126 Budget priser kr Økonomiudvalget: Fællesadministration Renovering af Ok Uddannelsescenter Indsats for arbejdsmiljøet Fællesudgifter Forproj. Forsker- og videnspark Anlægstilskud zoo Nordatlantisk Hus Fortællerbrønden - ny skulptur EXPO Plankontoret, projektpulje Plankontoret, Musik/Teaterhus Plankontorert; Forstadspulje Modernisering af svømmehallen på Klosterbakken Renovering og udbygning af svømmehallen på Middelfartvej Legepladser og velfærdsteknologi Udviklingen og realiseringen af visionen for Byens Ø Etablering af bevægelses hus til bl.a. Cirkus Filk-Flaks aktiviteter Dokumentation/kvalitetsreform Effektivisering Pulje Vision Odense Fornyelsesstrategi (basale invest.) Pulje til senere fordeling Digitalisering Markedsføring af Odense City Design Odense Center for Velfærdsteknologi Ombygning og renovering af amts gården ABA-anlæg skoler (forsikring) Ikke bevilgede Plankontoret, Kanalforbindelse, Kvarterplanen Odense Brandvæsen Odense Brandvæsen Radiokommunikationsudstyr Generelle puljer vedr. od.kommune Miljøhandlingsplanen Budget

127 127 Budget priser kr By- og Kulturudvalget Plan og Byggeri Kultur Plan og Byg *Areal og bygningserhvervelse *Arkæologiske undersøgelser, byggemodning *Bygningsfornyelse af enkeltejendomme Egeparken - ombygning og ibrugtagning *Erhvervsområde i SØ - Markedsføring *Friarealforbedringer *Områdefornyelse *Ramme til markedsføring vedr. Køb og Salg *Ramme til nedrivninger *Renovering af udlejningsejendomme *Salg af plejehjem - Munkehatten *Salg af plejehjem - Solgården *Salgsindtægter vedr. Beboelsesejendomme *Salgsindtægter vedr. Boligformål *Salgsindtægter vedr. Erhvervsformål *Salgsindtægter vedr. Jord udenfor bygggemodning *Salgsindtægter vedr. Odense Havn *Scanning af Byggesagsarkiv *Støttet byggeri - Indskud i Landsbyggefonden - Private andelsboliger *Støttet Byggeri - Indskud i Landsbyggefonden - Ungdomsboliger Natur Miljø og Trafik *Byggemodning - Boligjord

128 128 Budget priser kr *Byggemodning - Erhvervsjord *Diverse færdiggørelsesarbejder Fraugde Øst, 15 parcelhusgrunde Højby Syd, Lindeskovhaven *Tyrsbjergvej Østparken 129, byggemodning Kultur Kultur Arkæologiske undersøgelser, nyt musikhus Ikke bevilget - Indgangsparti til Post Museer Ikke bevilget - Udbygning af Møntergården Natur Miljø og Trafik Natur Miljø og Trafik Ikke bevilget - Byrum Kulturstrategi Ikke bevilget - Private fællesveje Ikke bevilget - Sikre Skoleveje budget Ikke bevilget - Stige Ø Ikke bevilget - Th. B. Thr.gade, tunnel Ikke bevilget - Påbegyndelse af ny City-Infrastruktur Implement af Kvarterplan By og Havn Kanalforbindelsen Kommuneveje - Private fællesveje *Ramme til Bløde trafikanter i bymidten *Ramme til Byudstyr *Ramme til Energibesparende foranstaltninger

129 129 Budget priser kr *Ramme til Etablering/omlægning af parker og legepladser *Ramme til Grønne indsatser (skovrejsning og alléer) *Ramme til Materialeanskaffelser til Vintertjenesten *Ramme til opretningsarbejder - bygningsvedligehold *Ramme til Renovering af asfaltslidlag *Ramme til Renovering af idrætsanlæg og plejehjem *Ramme til Renovering af legepladser *Ramme til Renovering af stier og nyt parkudstyr *Ramme til Større fortovsrenoveringer *Ramme til Trafiksikkerhedsplan *Ramme til Vedligeholdelse af kommunale bygninger *Ramme til Vejreguleringer Stibro over Assensvej Stige Ø Ældre- og Handicapudvalget Pleje og omsorg Seniorhus Seniorhus Odense Skt. Klemens Parken Servicedel Handicap og psykiatri Botilbud for yngre handicappede Tilskud til servicearealer Munkehatten boligdel Servicedel Tilskud til servicearealer Nyt tilbud vedr. dobbelt diagnose Boligdel Servicedel Tilskud til servicearealer Socialudvalget Socialcenter (Ikke-kategoriserede)

130 130 Budget priser kr Budgetforlig: Flytning af Nat varmestue, Pantheonsgade Børn- og Ungeudvalget: Skoler SFO *Renoveringsramme Skoler Ejby Skole - modernisering Legepladser Moderniseringsramme - ikke frigivet Skolernes genopretning *Bærbare PC ere *Ejby Skole - Modernisering *Højby Skole - modernisering *Paarup Skole - modernisering *Risingskolen - Modernisering *Spurvelundskolen - modernisering Daginstitutioner og dagpleje Daginstitutioner Kapacitetsplanen Tornbjerg Børnehus *Renoveringspulje Fritid Fritidsområdet Cykel- og Atletikarena Korup Kultur- og Idrætscenter *2:1-ordningen *Kansas City *Kunstgræsbaner Børn og familie Institutioner Nyt børnehjem Tandplejen *Påbud Arbejdstilsynet

131 131 Budget 2010 Bilag Aftale vedrørende Budget 2010

132 132 Budget 2010