K O M M U N E P L A N

Transkript

1 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Gug Side 1 af 48

2 Mål og perspektiver Gug ønskes udviklet både ud fra et udbygnings- og omdannelsesperspektiv. Udbygningsperspektivet handler om at få det bedste ud af den attraktive landskabelige beliggenhed nord for Sønder Tranders Vej ved overgangen mellem bakke og eng. Omdannelsesperspektivet tager udgangspunkt i det tidligere erhvervsområde syd for Sønder Tranders Vej, men også omkring Indkildevej og den kommende Egnsplanvej. Byudviklings- og byomdannelsesområder Gug Øst De nye boligområder i Gug Øst er, sammen med bebyggelsen ved Kronosvej, placeret som "øer" syd og øst for den sammenhængende Gug bydels boligområder. Derved sikres det højbeliggende naturområde Gug Alper både visuelle og fysiske forbindelser med Indkildedalen og de kommende boligområder får meget tæt kontakt med naturområder. Omdannelse ved det gamle Gug Området med Kjærs Maskinfabrik er nu under omdannelse til boligområde. Det forventes at store dele af erhvervsområdet syd for Sønder Tranders Vej, samt området syd for jernbanen vil være under omdannelse til boliger inden for kort tid. Med den centrale placering i Gug gør det området attraktivt til en tættere og mere bymæssig boligbebyggelse. Der kan bygges nye boliger i Gug Øst Tidligere erhvervsområder omdannes til boliger Bydelens struktur De væsentligste strukturelle træk er den landskabelige beliggenhed, den ældre bydannelse langs Gugvej og tilgængeligheden fra det overordnede vejnet: motorvejen/indkildevej og Gugvej. På bakkeøens solside Bydelens beliggenhed på sydvestsiden af kridtbakken er væsentlig Side 2 af 48

3 kvalitet. Ad Zeusvej og Solhøjsvej er der en fin landskabsoplevelse med lange kig over engene mod syd. Bebyggelserne ligger godt ifht solen, men er samtidig noget blottede for den til tider barske vestenvind. Sønder Tranders Vejs kurveforløb markerer bakkeøens afgrænsning mod Indkildedalen. I den østlige del markerer vejen samtidig overgangen mellem by og land på en overbevisende måde. I forbindelse med udbygningen i den østlige del af Gug lægges der vægt på at sikre oplevelsen af Lundby Bakker modsat Indkildedalen. Dette gøres ved at skabe betydelige slip mellem de bebyggede arealer og derved sikre kig mod syd fra fra de højere beliggende ubebyggede arealer. Historisk identitet Gug opstod som en vejlandsby med gårdbebyggelser for foden af bakkeøen. Gug voksede først noget som stationsby i det første årti efter 1900 nord for stationen, men byudviklingen tog først alvor fart, da Aalborg's byområde i 1950'erne nærmede sig, at der var fornyet byggeaktivitet i bydelen. I de næste årtier frem til 1980'erne voksede byen i etaper mod nordøst op over bakkeøen. Gug øst er et resultat af planlægningsidealet med cykel- og gangstier i eget tracé, som føres under trafikvejene. Bydelens trafikveje er afgrænset af kraftig beplantning, som giver byen en markant grøn karakter, men også gør det svært at orientere sig Storbyens strukturer Bydelens afgrænsning defineres i dag af storbyens overordnede veje og landskabet topografi. Mod øst er det motorvejsindføringen til Sønderbro og motorvejen mod nord. Egnsplanvej vil afgrænse byen i den sydvestlige del, mens byafgrænsningen holdes nord for Sønder Tranders Vej længere mod øst. Tilslutningsanlægget for Egnsplanvej til motorvejen, som kan blive kombineret med en ny Dallvej, vil være at betragte som et hotspot, hvor betydelige færdselsstrukturer i byen krydses. En ændret motorvejstilslutning gør Gug industriområde mere synligt og velbeliggende som erhvervsområde. Den landskabelige overgang mellem bakke og eng og de historiske spor er vigtige udgangspunkter, når der bygges nyt. Den gode tilgængelighed er udgangspunktet for bydelens erhvervsudvikling. Gugs bykvarterer. Bebyggelsens karakter Gugvejens bebyggelse Husenes placering i eller tæt på vejskel giver gaderummet langs Gugvej og ved Sønder Tranders Vej krydset en vis bymæssighed, som skal fastholdes i forbindelse med omdannelse og nybyggeri i Side 3 af 48

4 området. De nyere boligkvarterer Bydelens boliger, som er udbygget fra 1950 til 1980, fremstår som attraktive parcelhuskvarter især på grund af den landskabelige beliggenhed og fordi der typisk er tale om rummelige familieboliger. Tæt-lav bebyggelserne i Gug Øst langs Zeusvej og Ledavej skaber en god overgang mod de ubebyggede omgivelser. Fremtidig bebyggelse i øst skal også medvirke til at understrege den landskabelige overgang ved at integrere grønne områder i bebyggelsen. Nyt og gammelt ved Gugvej. Erhvervsområdet ved Indkildevej For bebyggelse langs Indkildevej og mod motorvejen gælder der et særligt hensyn ifht. den synlige beliggenhed. Bydelens øvrige erhvervsområder skal pga. beliggenheden tæt på boligområder - både hvad angår udformning, anvendelse og miljøforhold - skabe velfungerende bymæssige overgange. Induviduel tæt-lav bebyggelse ved Heravej. Bebyggelsen langs Gugvej skal udgøre en bymæssig helhed Boligudbygningområderne i Gug Øst skal denne en flot overgang til de ubebyggede omgivelser For synligt beliggende erhvervsbygninger stilles der krav om høj arkitektonisk kvalitet. Gug Erhvervspark. Bymæssighed langs Gugvej og Sønder Tranders Vej. Fokus på markant bebyggelse som pejlemærke ved Gugvejs rundkørslen og ved den fremtidige ankomst fra motorvej. Udsigt fra pecelhusområdernes adgangsveje. Landskabet / De grønne områder De arealer, der reserveres som grønne områder i kommuneplanen, har først og fremmest til hensigt at dække borgernes behov for udendørs idrætsaktiviteter og i et vist omfang pladskrævende sociale/kulturelle arrangementer. Det bør løbende vurderes hvorvidt Side 4 af 48

5 de udlagte arealer har et passende i omfang set i forhold til byens størrelse. Parcelhusudstykningerne frem til 1980'erne er kendetegnet ved kun i begrænset omfang at indeholde rekreative områder eller andre grønne friarealer. Det grønne område langs motorvejen har på grund af støjpåvirkningen fra trafikken en begrænset rekreativ værdi. Som en del af den grønne kile mellem Gug og Universitetsparken ligger et grønt område, som i en vis udstrækning er udnyttet til leg og boldspil. Egnsplanvej Omkring den kommende Egnsplanvej skal de rekreative arealer sikre tilfredsstillende forhold for Gug Boldklub. Der er udpeget områder til boldbaner, samt ekstra parkeringsfaciliteter for de arealer, som erstatning for de arealer som Egnsplanvej beslaglægger. I forbindelse med projekteringsfasen for Egnsplanvejs realisering, kan alternative placeringer for erstatningsbaner m.v. revurderes ud fra de på realiseringstidspunktet givne forudsætninger. Der vil der blive behov for en bearbejdning af områdernes ydre fremtoning. De vil udgøre en del af Gugs indgangsparti. Målet er, at ny beplantning skal medvirke til at skabe mere klart definerede vejrum. Måske med karakter af en egentlig grøn byport ved indkørslen til byen. Området mellem Vedbæk og Kærholt (R5 Boldbaner) skal udformes, så de landskabeligt understøtter oplevelsen af ådalen mod øst. Rekreative potentialer I mange af Gugs nyere boligområder, er der udlagt mindre nærrekreative arealer. Det er hensigten at sikre disse som grønne områder - også i fremtiden, se illustrationsplanen. Landområderne langs Sønder Tranders Vej ligger ikke umiddelbart op til større landbrugsdrift. Gårdbebyggelserne udgør derimod et potentiale som som mere ekstensivt prægede hobbylandbrug og de ubebyggede arealer en mulig omdannelse til f.eks. mere rekreative eller fritidsorienterede formål, der udnytter nærheden til storbyen. Det højtliggende område med gravhøjen Møgelhøj og Gug Alper skaber et sammenhængende grønt strøg med forbindelse til "voksenlegepladsen" øst for Hekrastien. Arealet kan fortsat anvendes til ekstensivt landbrug men kan på sigt benyttes til bymæssige rekreative fritidsanvendelser i tilknytning til boligområderne. Fra de grønne kiler mellem byudviklingsområderne i øst, er det muligt at opleve landskabets storslåede åbning fra Gug Alper over Indkildedalen til Lundby Bakker. Den østligste bebyggelse er afgrænset mod den grønne kile af et skovbånd, som skal forstærke Flamsted-Vaarst landskabskilen, som strækker sig ind til Sohngårdsholmsparken. Sammenhængende rekreative område i Gug øst med udsigt over indkildedalen. Udpegning af placeringen af erstatningsboldbaner for Gug Boldklub. Udformningen af vejanlægget ved Egnsplanvejs tilslutning til motorvejen skal ofres særlig opmærksomhed. Grøn byggemodning af de nye boligområder i Gug Øst. Området ved Gug Alper skal overgå til rekreativt område med fokus på områdets naturværdier. Dalsænkningen mellem Universitetsparken og Gug skal sikres som en del af Flamsted-Vaarstkilen. Side 5 af 48

6 Trafikken Egnsplanvej skal aflaste Med den planlagte Egnsplanvejs forbindelse mellem Hadsund Landevej og motorvejen, er det hensigten, at Egensevej og Gugvej skal aflastes for gennemkørende trafik, og at betjeningen af den sydlige del af Øst Aalborg fortrinsvis skal ske fra Egnsplanvej. Behovet for Egnsplanvejen skal også ses i sammenhæng med byudviklingsområderne i Universitetsområdet og Gug Øst, som også skal vejbetjenes herfra. Med Egnsplanvej vil den nuværende vejstruktur blive revurderet. Både i forhold til tilslutning af Vissevej, men også Sønder Tranders Vej, som ændres til lokal vej- og stibetjening af boligområderne. Byplanvej forlænges som busvej til Universitetsområdet. Egnsplanvejens føring i Indkildedalen Busvejsforbindelse Byplanvej planlægges forlægnet til Universitetsparken som en busvej. Sammen med busvejen etableres en cykel- og gangsti, så forbindelserne mellem de to bydele forbedres. Stinet Gug Øst er fra starten udbygget med et forgrenet net af stier, der åbner for spændende udflugtsture og giver en trafiksikker skolevej til Gug Skole og til de to busruter i området. De nye boligområder skal forbindes med stinettet. Egnsplanvej er en forudsætning for yderligere boligudbygning i Gug øst. Busvejsforbindelse til Universitetsparken Skoler og institutioner / Service / Butikker Gug Skoles distrikt dækker det meste af bydelen samt Visse. Der lægges vægt på gode stiforbindelser fra områdets boligområder til skolen. Omkring Gugvej er der mulighed for at placere større dagligvarebutikker. Også her vægtes gode adgangsmuligheder for cyklister og gående. Butikker og service skal sikre byliv. Side 6 af 48

7 Gugvej er renoveret for at øge trafiksikkerheden. Indsatsmuligheder Egnsplanvejs er en forudsætning for fortsat udbygning. Grøn byggemodning i Gug Øst. Udnyttelse af området ved Gug Alper som et rekreativt område for hele bydelen. Omdannelse af det tidligere erhvervsområde Side 7 af 48

8 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.3.B1 Byplanvej, Landlystvej m.m. Boliger (åbenlav/tæt-lav) Klinikker Service Kulturelle formål Fritidsformål Institutioner Rekreative formål n er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Max. 30 for åbenlav. Max. 35 for tæt-lav. Max. 40 for øvrig bebyggelse. Etager: Max. 2. Højde: Max. 8,5 m. Mål Målet er at skabe rammerne for et fortsat velfungerende miljø af attraktive familieboliger som udnytter den attraktive landskabelige beliggenhed. Forud for placering af funktioner, som vurderes at kunne medføre betydelig genevirkning for området (fx institutioner med mere end 6 beboere og 2 ansatte), skal der gennemføres en lokalplanlægning. Arkitektur - Byrum og landskab Miljø Miljøklasse 1-2, se Bilag A. Vejledende grænseværdier for Støj fra erhverv, se Bilag B. Grænseværdier for støj fra trafik, se Bilag C. Beskyttet natur ( 3). Beskyttet dige ( 4). Arkitektur - Byrum og landskab Bebyggelse og beplantning skal planlægges under hensyntagen til udsigtslinier se illustrationsplan. Grøn struktur må ikke bebygges, se illustrationsplan. Bevaringsværdige enkeltbygninger, se Bilag I. Side 8 af 48

9 Herover: Rækkehuse mod Gug Alper. Til højre: Bebyggelsen udnytter det kuperede terræn ved Kronosvej. Herunder: Stræder i bebyggelsen ved Korevej. Trafik - Veje og stier Zeusvejs og Byplanvejs forlængelse skal sikres, se illustrationsplan. Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan. Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Teknisk forsyning Fjernvarmepligt Zoneforhold Byzone, del af vejareal i landzone. De grønne områder ved Heravejbebyggelsen indeholder fine lommer til forskellige aktiviteter. Trafik - Veje og stier Der skal reserveres vejareal til anlæg af Byplanvejs forlængelse mod øst til Universitetsparken og Zeusvejs forlængelse mod syd til Egnsplanvej Side 9 af 48

10 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.3.B2 Pandoravej Boliger (tæt-lav/etage) Butikker Butikker m. værksted Hotel/Restaurant Klinikker Kontorer Service Kulturelle formål Fritidsformål Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg n er specificeret i Bilag A. Butikker max. 250 m2, dog op til m2 for dagligvarebutikker, se Hovedstruktur/butikker. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Se Bilag K. Øvrige max. 50. Etager: Max. 2 for boliger. Højde: Max. 12,5 m for butikker, max. 10,5 m for øvrige. Fælles opholdsarealer: Min. 10% for boliger. Mål Målet er at skabe et boligområde, der er velfungerende og fremstår præsentabelt, spændende og indbydende. I området ved Apollonvej og Byplanvej kan der opføres butikker eller andre kundeorienterede formål. Det ligger let tilgængeligt for gående og cyklende. Der er busstoppested og gode tilkørselsmuligheder for trafikanter. Forud for placering af nye funktioner, som vurderes at kunne medføre betydelig genevirkning for området (fx institutioner med mere end 6 beboere og 2 ansatte), skal der gennemføres en lokalplanlægning. Arkitektur - Byrum og landskab Miljø Miljøklasse 1-3, se Bilag A. Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se Bilag B. Grænseværdier for støj fra trafik, se Bilag C. Arkitektur - Byrum og landskab Samlede parkeringspladseri afgrænses med hække eller træer og der plantes træer langs veje. Side 10 af 48

11 Trafik - Veje og stier Området skal vejbetjenes fra Apollonvej. Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Teknisk forsyning Fjernvarmepligt. Etablering af fremtidssikrede affaldsløsninger. Zoneforhold Byzone. Gademiljø i etagebebyggelsen. Tekniske installationer som f.eks. ventilationsanlæg, antenner og lignende skal enten være skjult i bygninger eller indgå som arkitektonisk begrundede elementer i bebyggelsen Side 11 af 48

12 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.3.B3 Ådalsvej m.m. Boliger (åben-lav/tætlav) Klinikker Service Kulturelle formål Fritidsformål Institutioner Rekreative formål n er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Max. 30. Etager: Max. 2. Højde: Max. 8,5 m. Miljø Miljøklasse 1-2, se Bilag A. Grænseværdier for støj fra trafik, se Bilag C. Arkitektur - Byrum og landskab Bevaringsværdige enkeltbygninger, se Bilag I. Mål Målet er at skabe rammerne for et fortsat velfungerende miljø af attraktive familieboliger. Forud for placering af funktioner, som vurderes at kunne medføre betydelig genevirkning for området (fx institutioner med mere end 6 beboere og 2 ansatte), skal der gennemføres en lokalplanlægning. Arkitektur - Byrum og landskab Trafik - Veje og stier Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan. Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Teknisk forsyning Fjernvarmepligt. Zoneforhold Byzone, del af vejareal i landzone. Side 12 af 48

13 Enkelte af de gamle gårde kan ses i boligområdet og fortæller om byens historie Side 13 af 48

14 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.3.B4 Kong Minos Vej m.m. Boliger (åben-lav/ tætlav/etage) Klinikker Service Kulturelle formål Fritidsformål Institutioner Rekreative formål n er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Max. 30 for åben-lav og punkthuse i skovbåndet. Max. 40 for øvrig bebyggelse. Etager: Max. 3 for bebyggelse i kantområderne i områdets østlige del og max. 2 for øvrig bebyggelse. Højde: Max. 8,5 m for åben-lav og tæt-lav boliger, max. 15 m for etageboliger. Fælles opholdsareal: Min. 5 % for åben-lav, min. 10 % for tæt-lav og etageboliger. Mål Målet er at skabe rammerne for et velfungerende og attraktivt boligområde med havebypræg, der også udnytter områdets terrænformer og fastholder udsigtsmulighederne fra de højtliggende områder. Forud for placering af nye funktioner, som vurderes at kunne medføre betydelig genevirkning for området (fx institutioner med mere end 6 beboere og 2 ansatte), skal der gennemføres en lokalplanlægning. Byggemuligheder Fælles opholdsarealer skal så vidt muligt udlægges samlet for det enkelte boligområde og placeres centralt i bebyggelsen. Ved placering af bebyggelse skal der tages hensyn til afledning af spildevand. Arkitektur - Byrum og landskab Rækkefølge Før Zeusvejs forlængelse og Egnsplanvej er etableret må der højst bygges 240 boliger inden for området. Miljø Miljøklasse 1-2, se Bilag A. Grænseværdier for støj fra trafik, se Bilag C. Beskyttet natur ( 3). Arkitektur - Byrum og landskab Side 14 af 48

15 Dalsænkningen i den grønne kile mod Universitetsparken skal afgrænses og forstærkes med en skovplantning. I skovplantningen kan der placeres punktbebyggelse, så indtrykket af skovkarakter bevares mest muligt Området skal fremstå som haveby med grønt præg. Områdets terrænformer fastholdes og indarbejdes i bebyggelserne. Mod øst etableres et skovbånd, som en grøn byggemodning. De grønne kiler mellem boligområderne vist på illustrationsplanen som grøn struktur, må ikke bebygges. Trafik - Veje og stier Metisvej forlænges ind i området som busvejsforbindelse. Området vejbetjenes fra Zeusvej. Stier skal sikres i princippet som vist på illustrationsplan. Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Teknisk forsyning Etablering af fremtidssikrede affaldsløsninger. Fjernvarmepligt. Zoneforhold By- og landzone Side 15 af 48

16 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.3.B5 Vissevej og Kærholt Boliger (tæt-lav/etage) Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg n er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent Max. 40 for tæt-lav. Bebyggelsesprocent Max. 50 for etagehuse. Etager: Max. 3. Højde: Max. 12,50 m. Fælles opholdsareal: Min. 10% for boliger. Miljø Miljøklasse 1-2, se Bilag A. Grænseværdier for støj fra trafik, se Bilag C. Mål I området kan opføres tæt-lav og/eller etagehusbebyggelse omkring fælles grønninger. Forud for placering af nye funktioner, som vurderes at kunne medføre betydelig genevirkning for området (fx institutioner med mere end 6 beboere og 2 ansatte), skal der gennemføres en lokalplanlægning. Byggemuligheder Fælles opholdsarealer skal så vidt muligt udlægges samlet for det enkelte boligområde og placeres centralt i bebyggelsen. Miljø Der skal ved etablering af boliger tages hensyn til støj- og vibrationspåvirkning fra stamsporet til Østhavnen. Arkitektur - Byrum og landskab Bebyggelsens skal placeres og udformes på en måde, så der opnås en markant og harmonisk afrunding af bydelen. Tekniske anlæg som fx ventilationsanlæg skal enten være skjult i bygninger eller indgå som arkitektonisk begrundede elementer i bebyggelsen. Beplantning skal etableres på en måde, så der opnås en god helhedsvirkning. Eventuelle hegn i skel må som hovedregel kun være i form af beplantning. Samlede parkeringsarealer skal Side 16 af 48

17 Arkitektur - Byrum og landskab så vidt muligt omgives af hække eller flankeres af træer. Bevaringsværdige enkeltbygninger, se Bilag I Trafik - Veje og stier Området skal trafikbetjenes fra den eksisterende vej Kærholt, som udvides i fornøden omfang. Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan. Parkering i overensstemmelse med Bilag F. I forbindelse med omdannelsen af området bør den eksisterende karaktergivende beplantning om muligt indarbejdes Teknisk forsyning Fjernvarmepligt. Etablering af fremtidssikrede affaldsløsninger. Zoneforhold Byzone. Side 17 af 48

18 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.3.B6 Vedbæk m.m. Boliger (åben-lav/tætlav) Kulturelle formål Klinikker Service Fritidsformål Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg n er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Max. 30. Etager: Max. 2. Højde: Max. 8,5 m. Mål Målet er at skabe rammerne for et fortsat velfungerende miljø af attraktive familieboliger. Området er et udbygget boligområde med parcelhusbebyggelse. Området skal fortsat primært fungere som boligområde, men med mulighed for at indpasse mindre service- og erhvervsfunktioner, blot det ikke giver anledning til gener for beboerne. Forud for placering af funktioner, som vurderes at kunne medføre betydelig genevirkning for området (fx institutioner med mere end 6 beboere og 2 ansatte), skal der gennemføres en lokalplanlægning. Planlægningen skal sikre tilfredsstillende trafikbetjening, miljøforhold, høring af berørte parter mv. Trafik - Veje og stier Inden for området skal sikres stiforbindelse mellem Gug Boldklubs eksisterende baner i rammeområde R4 og eventuelle nye banefacilliteter øst for området. Det skal Miljø Miljøklasse 1-2, se Bilag A. Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se Bilag B. Grænseværdier for støj fra trafik, se Bilag C. Beskyttet natur ( 3) Sammenhængende økologisk forbindelse gennem området. Arkitektur - Byrum og landskab Bebyggelse og beplantning skal planlægges under hensyntagen til Egnsplanvejens afgrænsning mod syd. Bevaringsværdige enkeltbygninger, se Bilag I Trafik - Veje og stier Egnsplanvej skal Side 18 af 48

19 også sikres stiforbindelse på tværs af Egnsplanvej ved Vissevej sikres, se illustrationsplan. Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan. Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Teknisk forsyning Fjernvarmepligt. Zoneforhold Byzone, del af vejareal i landzone. Side 19 af 48

20 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.3.B7 Solhøjsvej m.m. Boliger (åben-lav/tætlav) Klinikker Service Kulturelle formål Fritidsformål Institutioner Rekreative formål n er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Max. 30 for åben-lav. Max. 35 for tæt-lav. Max. 40 for øvrig bebyggelse. Etager: Max. 1½. Højde: Max. 8,5 m. Mål Målet er at skabe rammerne for et fortsat velfungerende miljø af attraktive familieboliger som udnytter den attraktive landskabelige beliggenhed. Forud for placering af funktioner, som vurderes at kunne medføre betydelig genevirkning for området (fx institutioner med mere end 6 beboere og 2 ansatte), skal der gennemføres en lokalplanlægning. Arkitektur - Byrum og landskab Miljø Miljøklasse 1-2, se Bilag A. Vejledende grænseværdier for Støj fra erhverv, se Bilag B. Grænseværdier for støj fra trafik, se Bilag C. Beskyttet natur ( 3). Beskyttet dige ( 4). Arkitektur - Byrum og landskab Bebyggelse og beplantning skal planlægges under hensyntagen til udsigtslinier se illustrationsplan. Grøn struktur må ikke bebygges, se illustrationsplan. Bevaringsværdige enkeltbygninger, se Bilag I. Side 20 af 48

21 Trafik - Veje og stier Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan. Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Herover Terræntilpasning ved Solhøjsvej Til venstre: Åbne forhaver ved Lykkegårdsvej Teknisk forsyning Fjernvarmepligt Zoneforhold Byzone, del af vejareal i landzone. Side 21 af 48

22 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.3.C1 Gugvej m.m. Boliger (åben-lav/tætlav/etage) Butikker Butikker med værksted Hotel og restaurant Klinikker Kontorer Service Benzinsalg o.l. Trykkeri o.l. Kulturelle formål Fritidsformål Undervisning Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg Værksted o.l. n er specificeret i Bilag A. Bruttoetageareal: Max m 2 pr. dagligvarebutik og max 500 m 2 pr. udvalgsvarebutik i det afgrænsede butiksområde. Max. 250 m 2 pr. butik i øvrigt. Samlet areal til butikker: max m 2 Restrummelighed i centerområdet, se Bilag G. Mål Området er bydelens center, koncentreret hvor tilgængeligheden er størst og genevirkningerne mindst, nemlig langs Gugvej og den vestlige del af Sønder Tranders Vej. Området er næsten fuldt udbygget. Langs Gugvej er der butikker eller andre publikumsrettede funktioner i stueetagen, og dette ønskes så vidt muligt fastholdt. Butikker med et bruttoetageareal større end 250 m 2 kan kun ligge inden for det viste afgrænsede butiksområde. Det afgrænsede butiksområde. Arkitektur - Byrum og landskab Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Max. 30 for åben-lav. Max. 40 for tæt-lav. Max. 50 for anden bebyggelse. Etager: Max. 2. Højde: Max. 9,50 m. Byggelinier: Facade i eller tæt på gadelinie langs Gugvej. Miljø Miljøklasse 1-3, se Bilag A. Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se Bilag Side 22 af 48

23 Der er udarbejdet en facade- og skiltevejledning for Aalborg og Nørresundby Midtby. Her kan der hentes inspiration og vejledning - også i forhold til andre områder. Se "Din facade - byens ansigt". Der er også udarbejdet en vejledning om brug af gågader, torve, pladser og fortove. Her kan der blandt andet hentes inspiration og vejledning om udendørs udstilling. Se "Gader og pladser - til glæde for alle" B. Grænseværdier for støj fra trafik, se Bilag C. Arkitektur - Byrum og landskab Bebyggelsen må gerne markere sig med en varieret eller særpræget arkitektur, der er med til at understrege områdets status af center. Tekniske anlæg som fx ventilationsanlæg skal enten være skjult i bygninger eller indgå som arkitektonisk begrundede elementer i bebyggelsen. Reklameskiltning skal være diskret og udført i harmoni med bebyggelsen. Samlede parkeringsarealer skal omgives af hække eller flankeres af træer. Bevaringsværdige enkeltbygninger, se Bilag I. Trafik - Veje og stier Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan. Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Teknisk forsyning Fjernvarmepligt. Der skal indpasses synlige affaldsløsninger i bybilledet. Zoneforhold Byzone. Side 23 af 48

24 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.3.D1 Indkildevej Butikker (max. 250 m² pr. butik) Klinikker Kulturelle formål Fritidsformål Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg n er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Max 30. Etager: Max 2. Højde: Max 8,5 m. Miljø Miljøklasse 1-3, se Bilag A. Vejledende grænseværdier for Støj fra erhverv, se Bilag B. Grænseværdier for støj fra trafik, se Bilag C. Mål Området skal skabe mulighed for en fortsat anvendelse til planteskole m.m. Områder, der i dag anvendes landbrugsmæssigt kan på sigt anvendes til rekreativeeller fritidsformål. Byggemuligheder Af hensyn til kloakering kan der som udgangspunkt kun ske bebyggelse og belægning på det skraverede felt. Hvis der skal bebygges eller belægges uden for dette areal skal der foretages terrænregulering (påfyldning). Arkitektur - Byrum og landskab Bevaringsværdige enkeltbygninger, se Bilag I. Trafik - Veje og stier Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan. Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Teknisk forsyning Betinget fjernvarmepligt. Side 24 af 48

25 Zoneforhold By- og landzone. Bebyggelse inden for det røde område af hensyn til kloakering. Arkitektur - Byrum og landskab Gug Planteskole skal også efter en Egnsplanvej kunne være i området Side 25 af 48

26 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.3.D2 Kærholt m.m. Boliger (åben-lav/tætlav/etageboliger) Butikker Butikker med værksted Hotel og restaurant Klinikker Kontorer Service Trykkerier Kulturelle formål Fritidsformål Undervisning Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg Engroshandel o.l. Værksteder o.l. n er specificeret i Bilag A. Bruttoetageareal pr. butik: Max 250 m 2. Mål Målet er at skabe mulighed for at videreføre den byudvikling, der er igang i bydelen hen mod boliger og kundeorienteret erhvervsvirksomhed, primært kontorer, service og lign. Der lægges vægt på at områdets bebyggelse kan anvendes til en bred vifte af byfunktioner i det omfang at de medvirker til at understøtte centeret. Byggemuligheder Fælles opholdsarealer skal så vidt muligt udlægges samlet for det enkelte boligområde og placeres centralt i bebyggelsen. Arkitektur - Byrum og landskab Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Max Etager: Max. 2. For at udnytte terrænspringet syd for Sønder Tranders Vej kan der her opføres bygninger i 3 etager. Højde: Max. 9,5 m dog 12,5 m hvor naturligt terrænspring indarbejdes i bebyggelsen. Fælles opholdsareal: Min. 10 %. Miljø Miljøklasse 1-3, se Bilag A. Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se Bilag B. Grænseværdier for støj fra trafik, se Bilag C. Beskyttet natur ( 3) Sammenhængende økologisk forbindelse gennem området. Side 26 af 48

27 Allétræer langs Sønder Tranders Vej vil samle det lidt udflydende gadebillede Trafik - Veje og stier Kærholt skal sikres om stiforbindelse mod syd Arkitektur - Byrum og landskab Bebyggelse langs Sønder Tranders Vej må gerne markere sig med en varieret eller særpræget arkitektur, der er med til at understrege, at området ligger i direkte forlængelse af Gug Center. Øvrig bebyggelse skal placeres og udformes på en måde, så der opnås en markant og harmonisk afrunding mod det åbne land og Indkildedalen. Tekniske anlæg som fx ventilationsanlæg skal enten være skjult i bygninger eller indgå som arkitektonisk begrundede elementer i bebyggelsen. Reklameskiltning skal være diskret og udført i harmoni med bebyggelsen. I forbindelse med renovering af Sønder Tranders Vej skal der plantes allétræer, hvor der er tilstrækkelig gode vækstmuligheder. Bevaringsværdige enkeltbygninger, se Bilag I. Trafik - Veje og stier Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan. Teknisk forsyning Fjernvarmepligt. Zoneforhold By- og landzone. Side 27 af 48

28 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.3.H1 Indkildevej Butikker med værksted Benzinsalg o.l. Tekniske anlæg Engroshandel o.l. Værksteder o.l. Mindre industri n er specificeret i Bilag A. Bruttoetageareal pr. butik: Max. 250 m 2. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Max. 50. Etager: Max. 2. Højde: Max. 8,5 m. Mål Målet er at skabe rammerne for et velfungerende erhvervsområde, der udnytter den gode beliggenhed ifht. det overordnede vejnet. Der lægges også vægt på, at området mod Indkildevej og motorvejen markeres som et byarkitektonisk knudepunkt, og at undgå miljømæssige gener for boligområdet mod nord. Miljø Miljøklasserne øges jo større afstand, der opnås til boligerområderne. Miljø Miljøklasse 1-4, se Bilag A. Klasse 3 og 4 virksomheder kan ikke placeres tættere på boliger end henholdsvis 50 og 100 m. Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se Bilag B. Grænseværdier for støj fra trafik, se Bilag C. Arkitektur - Byrum og landskab Området orienteret mod Indkildevej og motorvej skal ofres særlig arkitektonisk opmærksomhed. Skiltning skal være diskret og udført i harmoni med bebyggelsen. En lokalplan skal fastlægge retningslinier for skiltning, og udendørs Side 28 af 48

29 Arkitektur - Byrum og landskab Mod motorvej og Indkildevej skal bebyggelsen have en høj arkitektonisk standard. Monotone facader på f.eks produktionshaller og lagerbygninger kan ikke accepteres. Til gengæld må der gerne udformes bygninger med en varieret og særpræget arkitektur. Tekniske installationer, som eksempelvis ventilationsanlæg, skal enten være skjult i bygnigner eller indgå bevidst som arkitektoniske elementer i bebyggelsen. udstilling. Området skal have en grøn karakter. Bebyggelsen skal ligge tilbagetrukket fra vej og forarealerne skal beplantes med træer og buske. Ligesom interne veje, forarealer, opholdsarealer, p- pladser mv. skal fremstå grønne. Udendørs oplag kun på tæt hegnede arealer. Hegn i skel må kun være i form af beplantning (træer, hække m.v.). Hvis sikkerhedsmæssige grunde taler derfor, kan der hegnes med trådhegn skjult af beplantning. Mod boligområderne skal afgrænses med levende hegn. Trafik - Veje og stier Området skal trafikbetjenes fra Indkildevej. Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan. Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Teknisk forsyning Fjernvarmepligt. Zoneforhold By- og landzone. Der er udarbejdet en vejledning om, hvordan man skaber smukke erhvervsområder. Se "Din virksomhed - byens ansigt" Side 29 af 48

30 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.3.O1 Hekatestien Kulturelle formål Fritidsformål Undervisning Rekreative formål n er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Max. 40. Etager: Max. 2. Højde: Max. 8,5 m. Miljø Miljøklasse 1-2, se Bilag A. Grænseværdier for støj fra trafik, se Bilag C. Arkitektur - Byrum og landskab Området skal fremstå som en integreret del af det grønne område mod motorvejen. Markant beplantning skal bevares. Mål Målet er at sikre velfungerende rammer for aktiviteter af almennyttige karakter for bydelens borgere. Trafik - Veje og stier Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Teknisk forsyning Fjernvarmepligt. Zoneforhold Byzone. Side 30 af 48

31 Flersidig anvendelse, der naturligt kan indpasses under hensyntagen til områdets særlige karakter, for eksempel spejderaktiviteter eller lignende friluftsaktiviteter Side 31 af 48

32 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.3.O2 Gug Skole m.m. Klinikker Kulturelle formål Fritidsformål Undervisning Institutioner Rekreative formål n er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent: Max. 50. Etager: Max. 2. Højde: Max. 15 m. Miljø Miljøklasse 1-2, se Bilag A. Grænseværdier for støj fra trafik, se Bilag C. Mål Målet er at sikre velfungerende rammer for Gug Skole og tilknyttede almennyttige funktioner. Der lægges også vægt på skabe gode rammer for indendørs og udendørs kultur- og fritidsaktiviteter i Gug. Trafik - Veje og stier Arkitektur - Byrum og landskab Hegn i skel kun som levende hegn, evt. suppleret med trådhegn. Udearealer skal indrettes med varierede aktivitetsog opholdsmuligheder. Bevaringsværdige enkeltbygninger, se Bilag I. Trafik - Veje og stier Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan. Parkering i overensstemmelse med Bilag F. Teknisk forsyning Side 32 af 48

33 Fjernvarmepligt. Zoneforhold Byzone. Der skal sikres trygge skoleveje fra boligområderne Side 33 af 48

34 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.3.R1 H/F Højvang Øst Fritidsformål Rekreative formål n er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Bebyggelsesprocent for kolonihaver: Max. 10. Højde: Max. 4 m, dog max. 8,5 m for fælleshuse o.l. Området må ikke opdeles i flere parceller. Arkitektur - Byrum og landskab Området skal fremstå med havepræg. Rum for kreativitet og arkitektoniske eksperimenter. Mål Målet er at sikre velfungerende rammer for kolonihaveområdet Højvang Øst. Det er også et mål, at området fungerer som et rekreativt frirum for byboere med skaberglæde og grønne fingre. Trafik - Veje og stier Området skal på sigt vejbetjenes fra Byplanvej. Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan. Teknisk forsyning Betinget fjernvarmepligt. Zoneforhold Landzone. Side 34 af 48

35 De eksisterende kolonihaveområder er udpeget som varige områder og skal bevares. Arkitektur - Byrum og landskab Kolonihavebevægelsen rummer en stolt tradition for selvbyggeri og frigjort skaberglæde. Dette særlige karakteristika er med til at skabe mangfoldige og oplevelsesrige bebyggelser i kolonihaveområderne. Det er hensigten at sikre dette "kreative frirum". Trafik - Veje og stier Efter busvejen Bertil Ohlins Vejs forlængelse under motorvejen skal kolonihaveområdet vejbetjenes fra Byplanvej Side 35 af 48

36 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.3.R2 Voksenlegepladsen Fritidsformål Rekreative formål n er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Kun bygninger og anlæg, som er nødvendige for områdets anvendelse. Etager: Max. 1. Miljø Beskyttet natur ( 3). Arkitektur - Byrum og landskab Området skal fremstå som en åben grøn flade. Afskærmende beplantning mod øst indgår som bindeled mellem skovbåndene øst for området og Ræveskoven nord for området. Mål Målet er at sikre velfungerende rammer for legeplads og andre friluftsaktiviteter - til gavn for livet i bydelen. Området indgår i landskabskilen mellem Gug og Universitetsparken. Arkitektur - Byrum og landskab Trafik - Veje og stier Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan. Teknisk forsyning Betinget fjernvarmepligt. Zoneforhold Byzone. Side 36 af 48

37 Området indgår som en del af den grønnekile mellem Gug og Universitetsormådet Side 37 af 48

38 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.3.R3 Tennisbaner Fritidsformål Rekreative formål n er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Kun bygninger og anlæg, som er nødvendige for områdets anvendelse og kun i områdets vestlige del. Etager: Max. 1. Højde: Max. 8,5. Idrætshal dog 10 m. Miljø Miljøklasse 1-2, se Bilag A. Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se Bilag B. Grænseværdier for støj fra trafik, se Bilag C. Mål Det er forsat målet, at området skal anvendes til idrætsanlæg - tennisbaner, hal, klubhus og parkeringsplads for Gug Boldklubs Tennisafdeling. Der er åbnet mulighed for, at der kan bygges yderligere en hal. Arkitektur - Byrum og landskab Arkitektur - Byrum og landskab Området skal fremstå som en åben grøn flade. Afskærmende beplantning langs banen. Trafik - Veje og stier Området skal vejbetjenes fra Indkildevej. Teknisk forsyning Betinget fjernvarmepligt. Side 38 af 48

39 Zoneforhold Byzone. Tennisbaneanlægget ligger som en grøn oase i erhvevsområdet Side 39 af 48

40 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.3.R4 Gug Boldklub Fritidsformål Rekreative formål n er specificeret i Bilag A Byggemuligheder Kun bygninger og anlæg, som er nødvendige for områdets anvendelse og kun i områdets østlige del. Etager: Max. 2. Højde: Max. 15 m. Miljø Grænseværdier for støj fra trafik, se Bilag C. Arkitektur - Byrum og landskab Afskærmende beplantning langs banen. Bevaringsværdige enkeltbygninger, se Bilag I. Mål Området skal indeholde idrætsanlæg og klubhus m.v. for Gug Boldklub. Området skal fortsat være basen for Gug Boldklub. I forbindelse med Egnsplanvejs etablering bliver der i nær tilknytning til området tale om etablering af erstatningsbaner samt ekstra parkeringsfacilliteter. Arkitektur - Byrum og landskab Trafik - Veje og stier Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan Egnsplanvej skal sikres gennem området, se illustrationsplan Teknisk forsyning Fjernvarmepligt Zoneforhold Land- og byzone Side 40 af 48

41 Gug Boldklubs klublokaler Side 41 af 48

42 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.3.R5 Boldbaner Fritidsformål Rekreative formål n er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Kun bygninger og anlæg, som er nødvendige for områdets anvendelse og kun i områdets vestlige del. Etager: Max. 1. Højde: Max. 8,5 m. Miljø Grænseværdier for støj fra trafik, se Bilag C. Beskyttet natur ( 3). Sammenhængende økologisk forbindelse gennem området. Mål Målet er at sikre velfungerende rammer for idræt og andre friluftsaktiviteter - til gavn for livet i bydelen. Området skal sikre muligheden for etablering af erstatningsbaner samt ekstra parkeringsfacilliteter for Gug Boldklub i forbindelse med Egnsplanvejs etablering. Arkitektur - Byrum og landskab Arkitektur - Byrum og landskab Området skal fremstå som en åben grøn flade. Afskærmende beplantning langs banen. Trafik - Veje og stier Området skal vejbetjenes fra Vedbæk. Egnsplanvejen skal sikres langs områdets sydlige afgrænsning, se illustrationsplan. Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan. Teknisk forsyning Side 42 af 48

43 Betinget fjernvarmepligt. Zoneforhold Landzone. Kig hen over området med Kongshøjskoven i baggrunden. Trafik - Veje og stier Der skal sikres stiforbindelse mellem Gug Boldklubs klubhus gennem Vedbækbebyggelsen Side 43 af 48

44 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.3.R6 Gug Alper m.m. Fritidsformål Rekreative formål Naturbeskyttelse n er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Kun bygninger og anlæg, som er nødvendige for områdets anvendelse og kun i områdets vestlige del. Bygge- og beskyttelseslinier: Fortidsminder (100 m). Etager: Max. 1. Højde: Max. 8,5 m. Miljø Miljøklasse 1-2, se Bilag A. Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se Bilag B. Grænseværdier for støj fra trafik, se Bilag C. Beskyttet natur ( 3). Mål Det er et mål at sikre naturinteresserne omkring Gug Alper og Møgelhøj samt skrænten mod ådalen. Den åbne karakter skal bevares. Adgangs- og opholdsmuligheder for offentligheden skal sikres under hensyntagen til de landskabelige kvaliteter, især således at området ikke nedslides. Landbrugsdriften i området skal være ekstensiv for at sikre, at hensynet til naturbeskyttelsen varetages. Arkitektur - Byrum og landskab Det særligt kuperede område er en højt beliggende del af en grøn kile fra Indkildedalen. Gravhøjen Møgelhøj grænser op til området. Hovedparten af området dyrkes i dag landbrugsmæssigt, men med områdets tilknytning til de omkringliggende boligområder udgør det et attraktivt Arkitektur - Byrum og landskab Det kuperede område og skrænten med beplantning i form af krat og læhegn bevares. Trafik - Veje og stier Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan. Zeusvejs forlængelse Side 44 af 48

45 friluftsområde med mulighed for gåture, ophold, kælkebakker m.v. skal sikres, se illustrationsplan. Teknisk forsyning Betinget fjernvarmepligt. Fra området skal den flotte udsigt til Lundby Bakker over Indkildedalen sikres. Zoneforhold Landzone. Gug Alpers naturkvaliteter skal fastholdes for hele bydelen. Området må ikke bebygges yderligere eller udnyttes til yderligere råstofudgravning. For at bevare den åbne karakter er en aktiv indsats nødvendig - enten i form af afgræsning eller dyrkning. Hvis landbrugsdriften opgives, vil arealerne med tiden springe i krat, hvis de får lov at ligge hen Side 45 af 48

46 K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer 4.3.T1 Motorvejen Tekniske anlæg n er specificeret i Bilag A. Byggemuligheder Kun mindre bygninger og anlæg, som er nødvendige for områdets anvendelse. Arkitektur - Byrum og landskab Arealer langs vejanlæg skal fremstå grønne. Zoneforhold Landzone Mål Målet er at sikre areal til motorvejen med tilslutningsanlæg. Der lægges vægt på at arealerne langs vejene medvirker til at præsentere Aalborg som en grøn by. Arkitektur - Byrum og landskab Side 46 af 48

47 Motorvejen er meget synlig i sin skæring af storbyens bebyggelser Side 47 af 48

48 Signaturforklaring for rammeområder Signaturforklaring for by- og bydelsafsnit Side 48 af 48