SKOLETJENESTEN ÅRSBERETNING

Transkript

1 02 03 SKOLETJENESTEN ÅRSBERETNING

2

3 SKOLETJENESTEN ÅRSBERETNING 2002/2003

4 SKOLETJENESTENS FORRETNINGSUDVALG PR. 1. APRIL 2004: Karl-Erik Andersen (formand), Københavns Kommune Kirsten Friisnæs, Frederiksberg Kommune Per Due, Københavns Amt Bjørn Ilsøe, Frederiksborg Amt Jill Daniel, Roskilde Amt Hardy Granhøj Jørgensen, Vestsjællands Amt Bjarne Lund Hansen, Storstrøms Amt Lars Lunding Andersen, Zoologisk Have Lars Kirdan, Arken Tinna Damgaard-Sørensen, Vikingeskibsmuseet Poul Vestergaard, Skoletjenesten SKOLETJENESTEN HAVDE FØLGENDE FASTE MEDARBEJDERE PR. 1. APRIL 2004: Torkil Adsersen Rikke Aagaard Andersen Jørgen Bay Anne Bertram Hans Peter Boisen Marianne Bomgren Mikkel Broe Line Esbjørn Bente Garbers Rikke Rosenberg Hansen Kirsten Hegner Lotte Holten Ane Bendix Horn Iben Bækkelund Jagd Pernille Haugaard Jensen Pia Justesen Berit Anne Larsen Steen Lomholt Hanne Lopdrup Ida Brændholt Lundgaard Vibeke Mader Jan Rindom Merete Staack Sidsel Risted Staun Steen Christian Steensen Lotte Stuhr Julie Trojaborg Skoletjenesten/Årsberetning 2002/2003 Skoletjenesten 2004 Lay-out: Hans Peter Boisen/Skoletjenesten Tryk: Vester Kopi

5 INDHOLD Skoleåret 2002/ Arbejdermuseet... 6 Arken... 7 Danmarks Akvarium... 8 Danmarks Tekniske Museum Film-X / Det Danske Filminstitut Frederiksborgmuseet Kunstindustrimuseet Kunstmuseet Køge Skitsesamling Københavns Bymuseum Lejre Forsøgscenter Louisiana Museerne ved Det naturvidenskabelige Fakultet Zoologisk Museum, Botanisk Museum, Botanisk Have, Geologisk Museum Nationalmuseet Thorvaldsens Museum Vikingeskibsmuseet Zoologisk Have Musikken i Skoletjenesten Skoletjenesten Öresund Projektsamarbejde Informationsarbejde Besøgsstatistik 2001/ Besøgsstatistik 2002/

6

7 SKOLEÅRET 2002/2003 Det forløbne skoleår har (endnu engang) været præget af fremgang og vækst. Antallet af elever, der deltog i undervisning i Skoletjenestens afdelinger og 3-årige udviklingsprojekter, var det højeste antal elever, der har taget aktiv del i undervisningsaktiviteterne på ét skoleår indtil nu! Derudover har mange tusinde elever deltaget i undervisning i Skoletjenestens mange projektsamarbejder. Disse tal er ikke registreret og indgår derfor ikke i den samlede statistik: De elever er således fortsat et minimumstal for skolernes brug af Skoletjenesten. Det er velkendt, at besøgstallene varierer fra år til år på de enkelte museer og kulturinstitutioner. Årsagerne er mange der kan være forskel i særudstillingers placering/relevans for undervisningen, nye faste udstillinger har særlig fokus og tiltrækningskraft i den første periode efter åbningen og meget andet. Men, besøgstallene afspejler i høj grad, at interessen fortsat gælder Skoletjenestens etablerede og velkendte afdelinger, som generelt fastholder besøget; flere har endda stigende besøg. Derudover er der stor interesse for de mange nye undervisningsmuligheder i de nye samarbejder. Blandt årets mange tal kan følgende eksempler nævnes: Undervisningstilbuddene i forbindelse med særudstillingen Arne Jacobsen på Louisiana blev anvendt af mange elever, og mange har besøgt den nye børneudstilling og deltaget i rollespil i Børnenes Danmarkshistorie på Frederiksborgmuseet. Derudover har mange benyttet de helt nye undervisningstilbud på Københavns Bymuseum og Thorvaldsens Museum, og det nyåbnede FILM-X har været udnyttet til bristepunktet. Blandt projektsamarbejderne var minioperaen Olga på Det Kgl. Teater og Det klingende museum i samarbejde med bl.a. Musikhistorisk Museum succeser; undervisningsmaterialet til Aveny-T's forestilling Jeppe måtte genoptrykkes, og antologien om Det moderne gennembrud blev revet væk. Pilotprojektet Hjerter og lunger på Experimentariet havde alt udsolgt. På de følgende sider giver Skoletjenestens pædagogiske medarbejdere deres beretninger om arbejdet og resultaterne i skoleåret 2002/2003. Beretningerne afspejler som altid den omfattende aktivitet samt den store bredde i undervisningstilbuddene, der (med henvisning til besøgstallet) er til stor glæde og nytte for de mange brugere. Beretningerne giver korte indblik i en gennemgående travl hverdag og de mange, forskelligartede arbejdsopgaver, der præger den. Der er mange overvejelser og problemstillinger af pædagogisk og praktisk art, der skal tages stilling til ikke mindst, når nye samarbejder skal etableres fra grunden. Det giver beretningen fra FILM-X bl.a. et indtryk af. 5

8 ARBEJDERMUSEET Skoleåret 2002/03 var præget af stor travlhed og en kraftig vækst i antallet af skoler, der modtog undervisning af Skoletjenesten. Efterår 2002 Undervisningen i museets 50 er-udstilling blev sat i værk til efterårssemestret. Samtidig blev det besluttet at udvide undervisningskapaciteten, således at der blev mulighed for at undervise 2 klasser på samme tid i udstillingerne. Undervisningen tilbydes i tidsrummet kl Museet kan nu tilbyde undervisning til maks. 6 klasser om dagen. Det sker sjældent, at kapaciteten udnyttes maksimalt, men det har især været en succes at tilbyde mere undervisning om formiddagen. Der blev ansat yderligere to studenter til at undervise og guide. Og da der samtidig var en, der stoppede, kom antallet af studentermedhjælpere op på 5. Golden Days Skoletjenesten har været engageret i årets Golden Days festival i form af et bidrag om den tidlige arbejderbevægelse og Arbejdernes Forsamlingsbygning til en antologi om Det moderne gennembrud og en byvandring på Nørrebro. Særudstillingen Flyt dig I tilknytning til særudstillingen Flyt dig udviklede Skoletjenesten et undervisningsforløb henvendt til de højeste klassetrin. Til trods for den korte forberedelsestid og en markedsføring, der var begrænset til museets og Skoletjenestens hjemmesider, var søgningen på undervisningen rimelig god. I forbindelse med særudstillingen blev to studenter ansat til at varetage undervisningen. Det drejede sig om en tyrker og en schweitzer, der begge har boet i Danmark i en årrække. LO City I efteråret afholdt Skoletjenesten et arrangement i samarbejde med LO City over 3 mandage, og ca. 300 elever deltog. Forår 2003 Ved starten af forårssemestret begyndte Skoletjenesten også at tilbyde undervisning om fredagen, således at der tilbydes undervisning på alle hverdage, hvor museet holder åbent. To af Skoletjenestens studenter holdt op, og det blev nødvendigt at ansætte to nye. Antallet af studentermedhjælpere blev fastholdt på 5 stk. Skoletjenesten udvidede undervisningstilbuddene, således at både de store og de mellemste klassetrin nu kan modtage undervisning i museets 50 er-udstilling, og byvandringen, der blev brugt under Golden Days festivalen, blev rettet til, så den nu tilbydes de ældste folkeskoleklasser, gymnasiet og HF. Fra forårssemestrets start begyndte Skoletjenesten også at tilbyde undervisning for de mellemste klassetrin i museets 50 erudstilling. LO City I løbet af foråret afholdt Skoletjenesten endnu et arrangement i samarbejde med LO City efter samme koncept som i efteråret Det strakte sig over 4 mandage, og ca. 375 elever deltog. Besøgstal Museets generelle besøgstal er gået noget ned i forhold til tidligere. For Skoletjenestens vedkommende besøgte elever i Skoletjenestens målgruppe museet i skoleåret 2002/2003. Det er et fald i forhold til sidste skoleår, hvor besøgstallet var elever. Til gengæld er antallet af elever, der modtager undervisning, steget væsentligt fra i skoleåret 2001/2002 til i skoleåret 2002/2003. Den overordnede målsætning med Skoletjenesten på Arbejdermuseet må siges at være opfyldt, nemlig at højne kvaliteten af besøget for de mange skoleelever, der besøger museet. Flere og flere elever henvender sig individuelt eller i grupper til museet for at få hjælp/oplysninger i forbindelse med projektopgaver. De første tiltag til at imødekomme denne gruppe er sat i værk. Det drejer sig om artikler om væsentlige temaer i arbejderbefolkningens historie, som er lagt ud på museets hjemmeside. Det er meningen at videreudvikle dette arbejde. Museets ombygning I løbet af forårssemestret begyndte forberedelserne til den længe ventede ombygning på Arbejdermuseet, og i løbet af maj begyndte håndværkerne så småt at gå i gang. 6

9 ARKEN Samarbejder Skoletjenesten Udvikling og udbygning af hjemmeside: Et 3-årigt udviklingsprojekt, der tager afsæt i ARKENs samling. Projektets målsætning er at imødekomme kravet fra skolerne og uddannelsesinstitutioner i det hele taget om at kunne søge viden om kunst på egen hånd, via f.eks. en god hjemmeside. Tanken er derfor, at hjemmesiden udbygges og videreudvikles ud fra et mål om learning, ikke blot til børn og unge, men nysgerrige brugere i det hele taget. Et vigtigt element er interaktion. Udbygningen skal understøtte ARKENs overordnede IT-strategi. Netformidling har en grad af fleksibilitet, som cd-rommen som medie ikke tillader. Netformidlingen vil kunne fungere som en vidensbank eller kiosk, som børn og unge i forbindelse med projekter selv kan udforske og shoppe i, og som giver mulighed for at præsentere billedkunsten i samspil med andre medier som musik og levende billeder. Det kunne være oplagt at indlede samarbejde med uddannelsesinstitutioner, f.eks. DPU eller IT-Højskolen. Projektet ligger i forlængelse af udviklingen af kendskabet til og brugen af undervisningstilbud i ARKENs samling. Samtidskunsten/ARKENs samling som indsatsområde Hæftet bliver til på baggrund af et ønske om at bringe samtidskunsten ind i en undervisningssammenhæng og dermed få den ud til børn og unge. Visionen er, at børn og unge vil få mulighed for at opleve, diskutere og forholde sig til den aktuelle kunstscene og dermed de kunstneriske udtryk, der er del af den tid, de selv tilhører. Samtidskunsten reflekterer den virkelighed, vi lever i,og ofte på en kritisk måde. Kunsten i dag er baseret på et sansende og erkendende nærvær, der giver mulighed for at forbinde sig med faget billedkunst, men også i høj grad med særligt de erkendelsesmæssige fag i skolerne som dansk, historie og samfundsfag. Kort sagt: Samtidskunsten er ideel at arbejde med i et tværfagligt felt. Samtidskunsten benytter et andet sprog eller forbinder sig med andre æstetikker end dem, vi umiddelbart kender. Håbet med dette hæfte er at klæde undervisere på til at bruge samtidskunsten og museet, den vises i, som et alternativt tværfagligt læringsmiljø. Dels ved at introducere til samtidskunsten og de forskellige typer æstetikker og receptionsmåder, den er forbundet med, dels ved at introducere og præsentere, hvilke læringsformer samtidskunsten lægger op til, og hvorfor. Følges senere op af aldersdifferentieret undervisningsmateriale. Musik Med stor inspiration fra pilotprojektet om moderne musik på Louisiana gennemførte vi pilotprojekt om jazz i efteråret omkring efterårsferien, ligeledes med gymnasieelever som målgruppe. Arkitektur ARKENs arkitektur er oplagt til at udbygge med omfattende aldersdifferentieret undervisningsmateriale, der sætter arkitekturen ind i en tværæstetisk sammenhæng med udkig til tegneserier, film og billedkunst. Derudover kunne det være utrolig interessant at indlede et samarbejde med Kunstindustrimuseet i forbindelse med deres nyopstilling af det 20. århundrede omkring dekonstruktion. Endvidere kunne et samarbejde indledes med Gammel Dok omkring centrum versus forstæder/periferi. 7

10 DANMARKS AKVARIUM Begivenhedsmæssigt blev skoleåret præget af to meget forskellige situationer. Udviklingsarbejdet befandt sig i en afsluttende fase, og i foråret resulterede det i færdiggørelse af to længerevarende arbejder. Efter nytår måtte kræfterne imidlertid samles om at imødegå konsekvenserne af omfattende sygdom hos Skoletjenestens faste medhjælp, hvis opgaver i selve undervisningen har en central funktion. Besøgstallet Opmærksomheden i 2003 blev i høj grad brugt på at undgå at skære ned på besøgskapaciteten pga. sygdomssituationen. Det lod sig gøre på de fleste dage, men ikke alle, og årets samlede besøgstal blev derfor noget vigende. Undervisningsaktiviteter Både i efteråret og særligt intenst i foråret lykkedes det at få adskillige gymnasiehold til at afprøve det nyeste tilbud om heldagsundervisning uden for Akvariet. Den bærende aktivitet er her prøvetagning i to meget forskellige vandhuller med henblik på påvisning af miljøforskelle, som også kan belyses med klare paralleller i udstillingen. Allerede sidste år var den grundlæggende planlægning gennemført, men som i alle tidligere tilfælde tilfører praktisk erfaring den nødvendige kvalitet i overvejelserne om tidsforbrug og fremgangsmåde. På den baggrund blev der udarbejdet en orienterende beskrivelse til læreren og en artikel til gymnasielærernes fagblad, hvilket havde stor effekt. Også arbejdet med et helt nyt emne om sanser for klasse kunne afsluttes. I lighed med heldagstilbuddet tilførte afprøvning med en række klasser den nødvendige baggrund for at kunne udarbejde en undervisningsvejledning både til et sanseforsøg med blinde hulefisk i forundringsrummet og til sanseforsøg i udstillingen med lugt, farver og elektriske impulser. Desuden blev forsøget med hulefiskene delvist ændret og en tilhørende elevvejledning omarbejdet betydeligt på baggrund af de praktiske erfaringer. Ved begge de to ovennævnte tilbud blev brugerne udspurgt om deres mening om forløbet. Det skete i en yderst positiv atmosfære, idet der var stor tilfredshed med forløbene, og man kunne derfor nemt finde frem til de særlige punkter, hvor der havde vist sig problemer. Dermed opstod en god anledning til at fremlægge og diskutere overskuelige forslag til forbedringer. Vinder i ICES plakatkonkurrence 8. klasse fra Fuglsanggårdsskolen i Virum blev vinder af en plakatkonkurrence for skoleelever udskrevet af det internationale havforskningsråd, ICES, i anledning af dettes 100 års jubilæum. ICES havde valgt at samarbejde med de store akvarier i Danmark, sådan at eleverne efter et besøg skulle lave en plakat, der berørte ICES s arbejdsfelt. Efter at klassen havde benyttet sig af Skoletjenestens strandtilbud, vandt de med en plakat med et budskab om at passe på havet. Gevinsten var en tur med havforskningsskibet DANA ude på Øresund. 7. klasse fra Vibenhus Skole i København vandt en af de tre 2. præmier efter et besøg i Akvariet med emnet fiskeribiologi og en plakat om presset på fiskeressourcerne. Arbejdsark Lige siden Skoletjenestens start i 1972 har der været mulighed for at arbejde med arbejdsark (opgaver) i udstillingen. Arbejdsark er en fast bestanddel i de fleste undervisningsforløb og har været genstand for et betydeligt udviklingsarbejde. Den meget solide erfaring med at bruge iagttagelser som udgangspunkt for arbejdet samt fremstilling og revision af arkene blev i august samlet i en redegørelse, der senere vil blive søgt udgivet som artikel. 8

11 9

12 DANMARKS TEKNISKE MUSEUM Skoleåret 2002/03 var i august og september præget af, at Danmarks Tekniske Museum flyttede til Fabriksvej 25 i Helsingør. I foråret har Skoletjenestens medarbejder på afdelingen afholdt 2 ugers barselsorlov samt været frikøbt 12 onsdage til at varetage undervisning i Teknologihistorie på Danmarks Tekniske Universitet. Alligevel er det lykkedes at konsolidere den fremgang, afdelingen har oplevet de seneste par år. I alt har elever modtaget undervisning på Danmarks Tekniske Museum, hvilket stort set er status quo sammenlignet med året før. Geografisk er det fortsat skolerne fra Frederiksborg Amt og Københavns Amt, der flittigst benytter afdelingens undervisningstilbud. Af undervisningsoplæg er det Dampmaskinen, Stjerner og Planeter, Eventyr i kandestøberværkstedet og rundvisninger, der benyttes mest. I en årrække har afdelingens undervisningstilbud primært appelleret til folkeskolens mellemtrin, og det er fortsat tilfældet. Gruppen fra klassetrin udgør således 70% af de besøgende klasser. Projekter med eksterne samarbejdspartnere I efteråret 2002 deltog afdelingen i Dansk Naturvidenskabsfestival med et projekt om papir. Projektet var et samarbejde mellem Skoletjenesten på Danmarks Tekniske Museum, Pædagogisk Central i Helsingør Kommune, Børnekulturkonsulenten i Helsingør og Helsingør Hovedbibliotek. Projektet strakte sig over en uge og var fuldt booket. I uge 44 blev der også gennemført et pilotprojekt til Mennesker og Materialer i samarbejde med Skoletjenestens afdelinger på Louisiana, Københavns Bymuseum og Kunstindustrimuseet og Skt. Joseph Søstrenes skole i Hellerup. Hele skolen var involveret, og pilotprojektet gav nyttig viden om både aldersdifferentiering og værkstedsundervisningen i tilknytning til projektet. Desuden er der udviklet et nyt undervisningstilbud i optik og lys. Det kunstige øje hedder tilbuddet og omhandler primært mikroskopets historie. Umiddelbart henvender det sig til undervisningen i faget Natur/- Teknik, men det kan med fordel også bruges i historieundervisningen. Der er udgivet et tværfagligt undervisningsmateriale til undervisningstilbuddet. Endelig har afdelingen udviklet tilbuddet Teknik i Børnehøjde, der skal erstatte de traditionelle rundvisninger. Rundvisninger på Danmarks Tekniske Museum var et levn fra tidligere tider, og de koncentrerede sig primært om de berømte genstande. Udgangspunktet for Teknik i børnehøjde er teknik, som børn i højere grad kan relatere sig til. I forløbet er der indlagt en række forskellige demonstrationsforsøg, som eleverne kan gentage hjemme. Målet med undervisningstilbuddet er at give eleverne en bredere forståelse af teknologien og dens udvikling set i forhold til den almindelige samfundsudvikling. Det har alt i alt været et godt år på Danmarks Tekniske Museum. Det ser nu ud til, at afdelingen for alvor har bidt sig fast i lærernes bevidsthed. Dette kan måles direkte på besøgstallet, men også på et støt stigende antal henvendelser fra lærere, der ønsker vejledning og rådgivning i forbindelse med tilrettelæggelsen af diverse undervisningsforløb på skolerne. Også seminarierne er begyndt at vise interesse for afdelingens arbejder. Der er således i årets løb arrangeret er række diskussionsmøder med seminarieklasser. Dette arbejde vil naturligvis fortsætte i de kommende år. Udvikling I forbindelse med pilotprojektet til Mennesker og Materialer blev der udviklet 5 forskellige undervisningstilbud i materialerne metal, papir, plastik, træ og glas. Efter en grundig evaluering i samarbejde med Skt. Joseph Søstrenes skole er de siden blevet justeret og yderligere detaljeret. 10

13 FILM-X / DET DANSKE FILMINSTITUT Skoletjenesten indledte pr. 1. januar 2002 et samarbejde med Det Danske Filminstitut som udgangspunkt møntet på det nye netværksbaserede filmstudie FILM-X. Da Skoletjenestens pædagogiske medarbejder tiltrådte den 1. juni, forventede man, at FILM-X kunne åbne den 1. august. Men snart stod det klart, at åbningen af FILM-X måtte udskydes endnu nogle måneder. Dette gav ekstra tid til at udvikle både undervisningsmateriale, hjemmeside og bookingsystem samt at planlægge en egentlig testperiode. Da FILM-X er et teknisk komplekst filmstudie, måtte den officielle åbning udskydes til den 13. november Pr. 1. august ansatte vi fire pædagogiske medhjælpere i FILM-X. I de første måneder bestod deres arbejde i at teste studier og aktiviteter i FILM-X som led i en lang testperiode møntet på det tekniske. I oktober og november blev det muligt med testning af et reduceret antal undervisningsforløb med børn og unge. Det var som følge heraf på et ikke ét hundrede procent gennemtestet grundlag, at FILM-X slog dørene op for besøgende den 26. november Den egentlige periode med testning af undervisningsforløb har reelt fortsat et godt stykke ind i Cinemateket er en driftig biograf med tre sale og tilhørende Videotek, boghandel, café / restaurant og nu også et FILM-X. Skoletjenesten FILM-X er blevet rigtig godt modtaget både her og i de øvrige afdelinger i DFI. Det har forståeligt nok været nødvendigt med en del overvejelser omkring logistik for skolebesøg inden for de givne rammer i Cinemateket. Resultatet heraf er, at vi ugentligt kan tilbyde skolerne 10 moduler à 2 1 /2 times varighed, tirsdag-fredag i tidsrummet Der er plads til én klasse af max. 28 elever pr. modul. Den 1. oktober åbnede vi for booking af skolebesøg til resten af skoleåret Interessen fra skolerne var meget stor, og vi fik hurtigt booket alle morgen- og middagsmoduler. Det er særligt danskfaget og film/ medie-valgfagshold, der har været repræsenteret blandt de besøgende. Men også fag som billedkunst, musik og samtidskundskab har kunnet bruge FILM-X som led i undervisningsforløb om film og medier. Fortrinsvis er det klasse, som har besøgt os samlet 200 klasser. Derudover har vi haft besøg af 34 stk klasse samt 12 gymnasieklasser. De i alt 246 klasser svarer til et samlet besøgsantal på elever og lærere, som alle har modtaget undervisning eller været på lærerkursus i FILM-X. Det svarer stort set til en maksimal udnyttelse af kapaciteten. For at eleverne kan få det maksimale udbytte af et besøg i FILM-X, er det afgørende, at de er forberedte. Vi har skrevet en grundig lærervejledning, der skal klæde læreren på. Jo bedre forberedte eleverne er, des mere tid får de til at eksperimentere med og fordybe sig i de enkelte arbejds- og læreprocesser i FILM-X. Denne elevforberedelse består i en logistisk / praktisk del, en indholdsmæssig / handlingspræget del samt en teoretisk del. Til eleverne har vi udarbejdet et aldersdifferentieret undervisningsmateriale bestående af kopiark som pdf-filer til downloading fra hjemmesiderne. Herudfra kan eleverne i grupper digte handlingen til deres film, nedskrive dialog og voice over samt øve sig. Det er vores erfaring, at elevernes udbytte af et forløb i FILM-X i væsentlig grad afhænger af, om besøget er 1) forberedt og 2) integreret i et kortere eller længere undervisningsforløb om film på skolen. Hermed ikke sagt, at eleverne ikke kan lære om film ved at komme i FILM-X uden, at besøget er led i et egentligt forløb. Men de helt uforberedte besøg er præget af, at vi skal bruge mere tid på basal instruktion og det praktiske. I forhold til det enkelte besøg er det vores intention at nå eleverne hvor de er. Af redskaber hertil har vi oplysninger fra bookingdatabasen særligt hvilke(t) fag, der er direkte repræsenteret; om besøget er forberedt, om det er del af et undervisningsforløb om film, og ifald om det så er placeret som en kickstart, midtvejs eller som en afslutning på forløbet. På denne baggrund indledes dialogen med eleverne i Bio Benjamin om film og filmproduktion. Dette møde er helt centralt som fælles afsæt for elevernes læreproces videre i forløbet. Forløbet afsluttes med en kort evaluering i FILM-X. Her har vi af logistiske grunde desværre ikke fundet mulighed (tid) for at vise elevproduktionerne på det store lærred. Denne del af evalueringen har læreren ansvaret for tilbage på skolen hver elev får filmholdets produktion(er) med hjem på VCD. 11

14 12

15 Da FILM-X er et helt nyt tilbud til skolerne og ikke mindst et avanceret computernetværk bestående af studier med forskellige nye som ældre optageteknikker, har vi valgt at tilbyde lærerne et introkursus forud for deres klasses besøg. I alt har cirka 200 lærere været på kursus i det første skoleår fordelt på 6 kurser. Introkurserne er to-delte: en teoretisk del med vægt på det mediepædagogiske og en praktisk del, hvor lærerne på filmhold skal skabe deres egen film. Ud over lærerkurserne tilbyder vi telefonisk vejledning. Ofte er det forhold vedrørende den praktisk-logistiske forberedelse og selve forløbet, lærerne spørger til. Eleverne har ofte spørgsmål til den konkrete forberedelse af filmhandlingerne. Dette, i relation til vore egne erfaringer, har vi brugt i evalueringen af den første udgave af FILM-X-lærervejledningen. Og vi har på den baggrund udarbejdet en lightudgave på tryk (juli 03), der skal imødekomme langt de fleste spørgsmål, der knytter sig til det konkrete skolebesøg. Vi har i øvrigt udarbejdet en lille Håndbog i filmiske virkemidler (pdf-fil, juli 03), der forklarer de mest elementære begreber knyttet til filmsproget. Den er tiltænkt lærere, men kan evt. anvendes til elever fra 7. klasse. Til evaluering af skolebesøget i FILM-X har vi et elektronisk skema på Desværre er det kun ganske få, vi har modtaget, og det er derfor for upræcist at drage egentlige konklusioner. Generelt er både lærere og elever meget positive også sådan at langt de fleste kunne ønske sig mere tid i FILM-X, hvilket er den eneste mere gennemgående mindre positive kritik, vi modtager. I marts havde vi en uge med dagsforløb i FILM-X, hvor vi fik mulighed for at teste forholdet mellem besøgslængde, progression og læreproces. Et dagsbesøg giver god tid til fordybelse i alle processer i det samlede filmproduktionsforløb af op til flere film. Tilsvarende udnyttes de mange muligheder i Lyd, Klip og Musik i mere differentieret grad end ved det normale besøg à 2 1 /2 times varighed. Vi vil fortsat tilbyde klasser dagsbesøg fortrinsvis i kombination med temauger. afprøve de mange muligheder i Den musikalske værktøjskasse. I maj afholdt Cinemateket en døvefilmfestival, hvor vi i FILM-X inviterede døve børn, unge og voksne til produktionsforløb, hvilket var en meget positiv oplevelse for alle parter. Ud over et nært samarbejde med CB&U har vi indledt et samarbejde med Københavns Internationale Børnefilmfestival Buster omkring en temauge i FILM-X under festivalen (uge 40). Vi er desuden i regelmæssig og positiv kontakt med Station Next. Vi har haft tre folkeskolepraktikanter i FILM-X. I det nye skoleår vil vi tilbyde enkelte lærerstuderende praktikplads. Den officielle åbning af FILM-X den 13. november 2002 gav en masse god PR. Vi har fået spalteplads i bl.a. Folkeskolen, i det film- og mediepædagogiske tidsskrift EKKO, i filmbranchebladet FILM (DFI) samt i Politikens tillæg Lørdagsliv. På den svenske børnefilmfestival BUFF deltog vi i forskellige seminarer om film- og mediepædagogik. I forbindelse med Stockholm Filmfestival Junior i april 2003 blev Skoletjenesten inviteret som oplægsholder i et seminar for undervisere om filmog mediepædagogiske tiltag. I forhold til formidling af faste tilbud og nye initiativer i Skoletjenesten FILM-X, gør vi ud over de gængse medier i Skoletjenesten jævnligt brug af DFI s nyhedstjeneste Nyheder til skolerne, bladet Film i Skolen (udg. CB&U) samt tidsskriftet EKKO. Skoletjenesten FILM-X har udviklet sitet hvor vores tilbud løbende ajourføres. Og det er vores mål for den nærmeste fremtid ud over introfilmen at kunne vise forskellige elevproduktioner. Det første år med Skoletjenesten FILM-X har været meget positivt, intenst og begivenhedsrigt og vi tror og håber på fortsat stor interesse, godt samarbejde og spændende udviklingsmuligheder. I uge 17 gennemførte vi en temauge om filmmusik og filmlyd. Eleverne skulle her i teori og praksis arbejde med det lydmæssige og musikalske udtryk i deres film. Det teoretiske afsæt for det praktiske arbejde var et oplæg om og en fælles diskussion af musikkens funktion og betydning i filmen Mirakel (Natasha Arthy, DK 2000). Hvert forløb varede 5 timer, hvilket gav god mulighed for at 13

16 FREDERIKSBORGMUSEET I det forløbne år er der sket nogle forskydninger med hensyn til de klassetrin, som besøger museet mest. Vi har især haft flere elever fra klasse end normalt. Det hænger formentlig sammen med, at museets nye afdeling for børn med udstillingen om Christian IV s barndom især henvender sig til denne aldersgruppe. De yngste klassetrin er imidlertid også godt repræsenteret, ligesom gymnasieniveauet bruger os meget. Der har således været adskillige gymnasier, som brugte de skriftlige undervisningsmaterialer fra Skoletjenesten til deres årsprøve i historie. Det samlede elevtal er lidt lavere i år, hvilket muligvis kan afspejle en generel nedgang i museets besøgstal. Til gengæld har vi haft flere elever i undervisningen end året før. Børnenes Danmarkshistorie I sommeren 2002 åbnede Børnenes Danmarkshistorie med udstillingen Christian IV barn og konge i Vinkælderen under Kongefløjen, som er et rum fra Christian IV s tid. Udstillingen fortæller historien om Christian IV s barndom og opvækst, fra han blev født på det daværende Frederiksborg Slot i 1577 og kort tid efter fik stillet sit fødselshoroskop af Frederik II s astronom Tycho Brahe. Derefter hører man om Christian IV s familiebaggrund, skolegang, faderens død i 1588 og hans tid som barnekonge, der afsluttes med kroningen Et sidste afsnit handler om Christian IV som fader for sine mange børn. Centralt i udstillingen er uddragene af Christian IV s stilebøger fra 10 års skolegang, som viser hvilke idealer, der lå bag opdragelsen af den kommende monark. Som noget nyt har museet inddraget billedkunstneren Martin Bigum i dette projekt. Han har til udstillingen malet fire indholdsrige billeder om kongens opvækst i en stil inspireret af tegneserien. Billederne rummer et nyt syn på Christian IV, og de mange pointer giver anledning til morskab og diskussion i undervisningen. Udstillingen er indrettet, så der er mulighed for at have aktiviteter, og der er desuden adskillige rekvisitter, som benyttes i undervisningen. Der er dragter kopieret efter barneportrætterne i udstillingen, et svøbelsesbarn, som symboliserer den nyfødte kongesøn, og en krone efter inspiration fra Christian IV s krone på Rosenborg. Desuden er der mulighed for at skrive med fjerpen og blæk som i kongens skolestue. Udstillingen var fra skoleårets begyndelse i august lukket for det almindelige publikum på hverdage og reserveret udelukkende for skolebesøg, således at der kun er en klasse ad gangen. Der blev udviklet et tilbud for klasse, som først får rundvisning og derefter prøver dragter og blækskrivning. Det blev meget populært, og der var udsolgt både efterår og forår med to skoler dagligt. For de samme klassetrin forsøgte vi os i efteråret desuden med et tre timer langt rollespil. Klassen blev opdelt i fire grupper, der udvalgte en række scener om udstillingens hovedtemaer, som de først øvede sig på og derefter opførte for hinanden, idet de benyttede dragterne og andre rekvisitter. Det var dog ikke helt uproblematisk at have børn til at arbejde i grupper med at skabe teater. De akustiske forhold i det overhvælvede kælderrum med stengulv gjorde det noget vanskeligt for børnene at få ørenlyd og høre hinanden. Derudover var tilbuddet meget eksklusivt, idet vi på de to ugentlige rollespilsdage kun havde plads til en enkelt klasse om dagen. Derfor satsede vi i forårssæsonen på det kortere forløb. 500 års danske portrætter I anledning af museets 125 års jubilæum i april var der arrangeret en stor udstilling af danske portrætter i maleri og skulptur fra de sidste 500 år. Udstillingens idé var at belyse, hvordan portrætterne er blevet brugt, og hvad de fortæller om kunstnernes og modellernes forestillingsverden. Værkerne var ophængt i tematiske sammenhænge på tværs af århundrederne. Blandt udstillingens temaer var portrættets oprindelse, de ældste danske portrætter, døden i portrætkunsten, magtens portrætter, selvportrættet, konventioner, lighed, gruppebilleder og agerende hovedpersoner. Den tematiske ophængning gav nogle interessante muligheder for at sammenligne billeder fra forskellige epoker, som normalt ikke er muligt i museets kronologiske udstilling. Det blev udnyttet i et undervisningstilbud til de ældre elever fra folkeskolen og gymnasiet. Arbejdet med portrætterne i disse tværgående temaer har for Skoletjenesten betydet ny indsigt i portrætkunsten, som vil blive udmøntet i nye tilbud om portrættet som genre. 14

17 Tværinstitutionelle projekter I det forløbne år har Skoletjenesten ved museet deltaget i projektet om Kroppens sprog sammen med en række af de øvrige afdelinger i Skoletjenesten. I den forbindelse tilbyder vi undervisning om kropssprog i portrætter, hvor vi bl.a. belyser kropssproget som et udtryk for modellens sociale status, køn og placering i samfundet. Emnet henvender sig til folkeskolen og gymnasiet og kan indgå i undervisningen i dansk, billedkunst og historie. Desuden har vi deltaget i Golden Days festivalen 2002 om Det moderne Gennembrud. Der blev tilbudt omvisning om perioden, og Skoletjenestens medarbejder bidrog med en artikel om 1880 ernes historiemalerier og portrætter i Skoletjenestens antologi Det moderne gennembrud udgivet i samarbejde med Golden Days Lærerkurser m.m. Der har været afholdt adskillige lærerkurser om Børnenes Danmarkshistorie i august-september 2002 og igen i april Desuden har der været besøg af fagfolk fra andre museer, blandt andet fra Nationalmuseets Børnemuseum. Særlige arrangementer for skolebørn Skoletjenesten har medvirket ved tilrettelæggelsen af feriearrangementer i efterårsferien, hvor der var et særligt program med omvisninger og aktiviteter i Børnenes Danmarkshistorie. I vinterferien i februar havde vi arrangeret en sporleg om at finde elefanter og løver på malerier, møbler og rumdekorationer i museets faste udstilling. Det gjaldt både om at genkende dyrene og forstå deres betydning i kunsten. 15

18 KUNSTINDUSTRIMUSEET 2002 blev året, hvor Skoletjenesten introducerede fire nye permanente undervisningstilbud og dermed fik skabt en solidt grundlag for Skoletjenesten fremover. For undervisningen står en gruppe universitetsstuderende med dansk, kunsthistorie og moderne kultur som faglig baggrund. De er ansat i løbet af foråret-efteråret 2002, og der er derfor lagt stor energi i oplæringen af de nye undervisere og en løbende evaluering af de fire nye tilbud. Undervisningstilbud om materialer I marts startede det første undervisningstilbud, Materialer, i museets åbne Designstudie. Princippet bag det åbne Designstudie er, at eleverne i modsætning til i resten af museet kan få mulighed for at røre ved genstandene og prøve de forskellige stole. Designstudiets genstande er organiseret ud fra et overordnet tema om materialerne træ, papir, plastik, glas og metal, hvilket er en nytænkning af Designstudiet. Det har krævet en større indsamling af nye genstande, navnlig for at kunne belyse materialernes forskellige anvendelses- og formgivningsmuligheder samt konsekvenser for miljøet. Der foreligger foreløbig undervisningsmateriale til elever fra gymnasiet, HF og VUC. Temaet for det åbne Designstudie udspringer af et tværmusealt samarbejde mellem Kunstindustrimuseet, Louisiana, Teknisk Museum og Bymuseet omkring Mennesker og Materialer i samtidens kultur. Pilotprojekt med Skt. Joseph Søstrenes skole fra Charlottenlund I foråret 2002 henvendte Skt. Joseph Søstrenes skole fra Charlottenlund sig med ønsket om at deltage i et pilotprojekt med udgangspunkt i det tværmuseale samarbejde. Det skulle foregå i skolens temauge i slutningen af oktober (uge 44) og omfatte alle skolens elever. Forberedelsen af pilotprojektet foregik løbende fra slutningen af maj, og frem til projektet blev søsat. Ugen var tilrettelagt ud fra idéen om, at hver klasse i løbet af ugen skulle nå at besøge to museer og resten af tiden arbejde i grupper på skolen under vejledning fra den herboende italienske kunstner Alfio Bonanno. Eleverne blev gennem de to besøg på museerne præsenteret for to forskellige indfaldsvinkler til samme materiale. På Kunstindustrimuseet fik underviserne meget positive tilbagemeldinger for at komme med velforberedte, målrettede oplæg og for at skabe en engageret, inspirerende stemning til det efterfølgende værkstedsforløb. Her skulle eleverne lave en model af en lampe eller en stol i dagens materiale, hvilket virkede som en opgave, der for alvor fangede dem. Mange elever klagede over, at tiden gik alt for hurtigt. Værkstedsforløbet er endnu ikke en integreret del af Skoletjenestens tilbud, men det er tydeligvis en arbejdsform, der giver stort engagement, og det vil derfor være indlysende at arbejde på at skabe faciliteter til det på længere sigt. Undervisningstilbud i tilknytning til museets nyopstilling af det 20. århundrede Med udstillingens åbning har Skoletjenesten kunnet præsentere tre undervisningstilbud, som kan opfattes som tre forskellige indfaldsvinkler til det 20. århundredes design. Utopier i design, kunsthåndværk og arkitektur. Om troen på formgivningens revolutionerende potentiale i forhold til vores byer, bygninger og boligindretning. Fartens og Langsomhedens former. Om designeres og arkitekters forskellige reaktioner på en forankret virkelighed i kraft af den teknologiske udvikling. Fra 60 er pop til 90 ernes økologi og mangfoldige design. Om forbrugskultur, kommunikationssamfundet og opgøret med modernismens idealer. Til hvert undervisningstilbud er der udarbejdet et hæfte i farver med tilhørende spørgsmål og litteraturliste. Det foreligger på nuværende tidspunkt på gymnasie-, HF- og VUCniveau i Skoletjenesten på Kunstindustrimuseet var derudover året, hvor skolestuen fik en opstramning med indkøb af skitsebrædder, whiteboard og klapstole til undervisningsbrug. Initiativ blev taget til at flytte distributionen af museets flyvende designkufferter til udvalgte amtscentraler. 16

19 17

20 KUNSTMUSEET KØGE SKITSESAMLING Skoleåret 2002/03 var et godt år for Skoletjenesten på Kunstmuseet Køge Skitsesamling. Behovet for Skoletjenesten blev understreget, idet tilslutningen til Skoletjenestens undervisningstilbud var stigende i forhold til året før. Således modtog elever undervisning i Skoletjenesten i 2002/03. Der er tale om en relativt lille stigning i forhold til året før, men ikke desto mindre er stigningen væsentlig på grund af to forhold. For det første var 2001/ 02 præget af en nyhedens interesse, der må formodes at have haft en afsmittende positiv virkning på besøgstallet. Museet havde været lukket i et år på grund af ombygning og åbnede i september 2001 med en helt ny tagetage, hvor Bjørn Nørgaards store kartoner for første gang kunne ses samlet, og med en nyetableret Skoletjeneste, der bød på gratis undervisning. For det andet blev der i skoleåret 2002/03 på grund af nedskæringer i museets samlede budget indført brugerbetaling på Skoletjenestens undervisning. Det forhold afholdt nogle skoler fra at benytte Skoletjenestens undervisningstilbud. I løbet af skoleåret er der afholdt en række lærerkurser og kontaktlærermøder som et led i markedsføringen af Skoletjenestens undervisningstilbud. Ud over museets række af faste tilbud om undervisning og værkstedsforløb i Bjørn Nørgaards skitsemateriale til gobelinerne blev værkstedsforløbet Tegneserier og gobeliner introduceret i efteråret Forløbet har vist sig at være en succes og har haft stor tilslutning. I forbindelse med den landsdækkende litteratur- og fortællefestival Den gode historie i efteråret 2002 afholdt Skoletjenesten i samarbejde med museets billedskole en Tegneserieworkshop med den professionelle tegner Lars Hornemann. Også her var der stor tilslutning. I maj 2003 blev museets udstillingsareal igen udvidet betydeligt med en nyrenoveret etage på museets anden sal. Her udstilles værker fra museets faste samling, der danner grundlag for to nye undervisningstilbud om kunsten i det offentlige rum og om kunstværkernes tilblivelsesproces. Det betyder, at museets undervisningstilbud nu er langt mere varierede og alsidige. Således rummer udstillingerne af den faste samling nu en langt bredere kunstnerskare og en mere varieret gruppe af kunstværker og skitse/modeltyper. Alt i alt er den nye permanente udstilling medvirkende til at give en bedre belysning af museets virkeområder: Skitseprocessen og kunst i det offentlige rum. I det kommende skoleår vil der fortsat blive lagt et stort arbejde i udviklingen af nye undervisningstilbud og kvalificeringen af undervisningen. Det er desuden stadig en stor arbejdsopgave at markedsføre den relativt nyetablerede Skoletjeneste på Kunstmuseet Køge Skitsesamling over for undervisningsinstitutioner i og uden for amtet. Kunstmuseet Køge Skitsesamling lancerede i efteråret 2002 også et nyt undervisningstilbud om det moderne gennembrud i forbindelse med Golden Days festivalen. 18

21 19

22 20

23 KØBENHAVNS BYMUSEUM Skoleåret 2002/03 var Skoletjenesten Bymuseets første år med en række nye undervisningstilbud: tre aldersdifferentierede undervisningstilbud om kroppen, et basisforløb om demokratiets udvikling i udstillingen Frihed, lighed og borgerskab, et andet basisforløb om Københavns udvikling i det 20. århundrede, og et forløb om byen i undervisningen med fokus på byudviklingen i København og udvalgte lokalområders historie og på at give lærere og elever et indblik i, hvordan de kan arbejde med deres egne lokalområder. Undervisning Kroppen Skoletjenesten Bymuseet har udarbejdet tre aldersdifferentierede undervisningsforløb om kroppen i kulturhistorisk lys i samarbejde med Københavns Stadsarkiv. Undervisningsforløbene om kroppen lægger en tematisk vinkel på de permanente kronologiske udstillinger på museet. Det er der kommet tre meget forskellige og afsøgende undervisningsforløb ud af, som består af både dialogbaseret undervisning på tværs af udstillingerne og af et værksted enten en gymnastiktime anno 1898, afprøvning af rekonstruktioner, eller ved at gå i dybden med en kilde, som reflekterer temaer fra udstillingen. Der er desuden udarbejdet tre aldersdifferentierede skriftlige undervisningsmaterialer, som udsendes gratis i klassesæt. Da skoleåret 2002/03 startede, var de tre undervisningstilbud annonceret i Skoletjenestens Informationshæfte nr. 15, og tilmeldingerne lod ikke vente på sig. Især de yngste klassetrin (3.-6. klasse) har benyttet sig af tilbuddet, og der er blevet marcheret i takt gennem festsalen, og eleverne har øvet sig i at spille med top. I løbet af efteråret fik vi også fat i de ældste elever ( klasse) og fik justeret og tilpasset værkstedsarbejdet med det historiske kildemateriale. I dag rummer værkstedet historien om Valdemar Oluf Oscar Rasmussen, en skidt knægt, som gik over gevind og endte med 8 måneders straf i tugt- og forbedringshuset kun 16 år gammel. Det er en historie, som fænger målgruppen, og som samtidig åbner op for diskussioner om kildekritik, straf, kriminalitet og børn og unges livsvilkår dengang og i dag. De ældste elever (gymnasiet, HF og VUC) har ikke i samme grad brugt vores tilbud om Kroppens disciplinering og frigørelse, men har i højere grad brugt tilbuddet om Frihed, lighed og borgerskab (se nedenstående). Samarbejde med Golden Days in Copenhagen Skoletjenesten Bymuseets bidrag til Golden Days festivalen bestod dels af det redaktionelle arbejde med de fælles undervisningsmaterialer, dels af udarbejdelse af et undervisningsforløb i den permanente udstilling Frihed, lighed og borgerskab, , som sætter fokus på det moderne gennembrud i byen og på demokratiets fremkomst og konsolidering i perioden. Målgruppen for dette undervisningstilbud er klasse og gymnasiet, HF og VUC. Især gymnasierne har kunnet bruge dette tilbud, som i høj grad refererer direkte til læseplanerne. Derudover har Skoletjenesten Bymuseet været med til at udvikle tre byvandringer om det moderne gennembruds København Nørrevold, Frederiksberg og Vesterbro. (I efteråret udkom desuden et hæfte til udstillingen Frihed, lighed og borgerskab i samarbejde mellem Skoletjenesten og Bymuseet. Din by din historie Foråret 2003 begyndte med flere nye undervisningstilbud, heriblandt Din by din historie. Undervisningsforløbet på Bymuseet består af et besøg i den faste udstilling Ind til byen, hvor vi fokuserer på de perioder i Københavns historie, hvor planlægningen af København har været markant f.eks. efterkrigstidens forstæder, voldens nedlæggelse eller Chr. IV s anlæggelse af Ny- København. Efterfølgende arbejder vi i undervisningslokalet med elevernes aktive planlægning af en moderne bydel på Amager ved Ørestaden. Intentionen er, at eleverne efter et besøg i udstillingen nu har en historisk bevidsthed om, hvad de forskellige herskere i København mente, udgjorde den gode by. Eleverne inddrages på denne måde i overvejelser og refleksioner over, hvilke elementer og funktioner en by udgøres af, og omsætter samtidig disse refleksioner til praksis; hvad mener de, er en god by, hvem skal den være god for, hvad skal der ikke være i byen, og hvorfor? Til dette undervisningsforløb er der udviklet et undervisningsmateriale i samarbejde med Københavns Stadsarkiv. Undervisningsmaterialet arbejder såvel casebaseret 21

24 som metodisk. Eleverne får med undervisningsmaterialet i hånden mulighed for at lave samme undersøgelser af netop deres lokalområde, som vi har gjort i København. Dette undervisningsmateriale fungerer samtidig som forberedelse til et besøg på Stadsarkivet, hvor eleverne har mulighed for at arbejde med de samme arkivalier, som udgjorde grundlaget for undervisningsmaterialet, og som understøtter elevernes forståelse af, hvordan historierne om byen og husene kan skrives. Under demokratiets vinger Foråret var også startskuddet for endnu et basisundervisningsforløb i en anden af museets faste udstillinger, Under demokratiets vinger, Dette undervisningsforløb fortæller om såvel byens udvikling som familiens forandrede position igennem perioden. Eleverne inddrages aktivt i forståelse af udstillingen og giver i løbet af undervisningen deres fortolkninger og bud på deres samtid og ikke mindst fremtid. Der er endnu ikke udarbejdet et skriftligt undervisningsmateriale til dette undervisningsforløb. Mennesker og materialer i samtidens kultur Sammen med Skoletjenesten Louisiana, Teknisk Museum og Kunstindustrimuseet gennemførte vi et pilotprojekt med Skt. Joseph Søstrenes skole om Mennesker og materialer i samtidens kultur. Pilotprojektet forløb som en uges temaundervisning på skolen om de 5 materialer plastik, papir, glas, metal og træ. De forskellige klasser dyrkede gennem en hel uge hver deres materiale. To gange i løbet af ugen skulle hver klasse på besøg på et af museerne. Derfor fik Skoletjenesten Bymuseet besøg af 10 forskellige klasser, som hver var på museet i et 2 timers forløb. Hvert besøg bestod af 1 times dialogbaseret undervisning i udstillingerne, med fokus på det kultur- og byhistoriske aspekt af materialerne, og 1 times værksted, hvor materialerne blev undersøgt nærmere. Eksempelvis malede vi byens skilte i glas, sansede metallernes skiftende temperatur, tyngde og lugt og forsøgte at male æsker af træ i ådringsteknikken fugleøjne. Undervisningsforløbene vil i det fremtidige arbejde blive justeret og revideret, så de både bliver mere enkle og tilgængelige for elever og lærere, og så de spejler museets samling bedre. Lærerkurser Skoletjenesten har i 2002/03 gennemført 4 lærerkurser, hvis sigte har været at opkvalificere lærernes brug af museet og af Skoletjenestens tilbud, men også overhovedet at udbrede kendskabet til Bymuseet. Udvikling af Skoletjenesten Bymuseet Skoletjenesten har nu gennemført et skoleår det har været spændende og lærerigt, og afdelingen arbejder stadig på at udvikle nye tilbud, men også på at konsolidere de tilbud, vi allerede har. Der har i det første år været lagt stor vægt på dels at udvikle undervisningsforløb, som tager udgangspunkt i de faste udstillinger, dels at uddanne studenterne til at arbejde med dialogbaseret undervisning. Det har ført til en masse frugtbare diskussioner om, hvad undervisning og aktive læreprocesser er, hvorfor vi gør, som vi gør, og det har været med til at styrke Skoletjenesten Bymuseet. Dette første skoleår har i det hele taget været et afsøgende, afprøvende og lærerigt år. I det følgende år vil arbejdet være koncentreret om såvel at udvikle flere aldersdifferentierede undervisningsforløb og -materialer, videreuddanne studenterkorpset både ved hjælp af kurser og supervision, som at indgå i tværfaglige undervisningsprojekter, der kan være med til at udvikle Skoletjenesten som alternativt læringsrum. I det kommende år vil der bl.a. blive brugt tid på at skrive undervisningsmaterialer til Mennesker og materialer i samtidens kultur, som vi netop har opnået ekstern finansiering til. Endelig vil det kommende år også blive brugt i forberedelsen af H.C. Andersens 200 års fødselsdag i Her indgår Bymuseet med en række projekter; blandt andet er undervisningsdelen til børn og unge højt prioriteret. Andre projekter I foråret 2003 var Skoletjenesten Bymuseet desuden vejleder for to studerende, som var i 8 ugers (fuldtid) formidlingspraktik. De to studerende kom fra faget museologi og arbejdede med en kvantitativ publikumsundersøgelse, herunder en mindre undersøgelse af Skoletjenestens tilbud og lærernes respons og evaluering af disse. Undersøgelsen havde til formål at afdække, hvem Bymuseets brugere er, og på hvilken måde de bruger museet. Selvom publikumsundersøgelser ikke er Skoletjenestens arbejdsområde, har den første mindre evaluering af vores undervisningspraksis givet en indsigt i, hvad lærerne mener om Bymuseet, om vi var på rette spor med undervisningstilbuddene, hvor vi kunne sætte ind i fremtiden, og hvor der er store huller i lærernes viden om, hvad de kan bruge Bymuseet og Skoletjenesten til. 22

25 LEJRE FORSØGSCENTER Færdiggørelse og udgivelse af En stenalderboplads Efter den forudgående fotodokumentation af de mange arbejdsprocesser, som er hovedindholdet i bogen, blev den færdiggjort i løbet af efteråret Illustrator Charlotte Clante udarbejdede på grundlag af de mange fotos over 200 instruktive arbejdstegninger samt 10 akvareller med ertebøllescenerier. Forsøgscentrets fotograf, Ole Malling, tog fotos af materialer og genstande, og Benny Staal fra Vedbækfundene skrev de arkæologisk-faglige indledninger. Bogen blev trykt i 2500 eksemplarer og udkom i april. Bibliotekernes lektørudtalelse var overordentlig positiv. Vær god ved de underjordiske Nyt undervisningsforløb i Landbohusene Etnologistuderende Majken Sørensen var i 2002 i praktik i Forsøgscentrets Landbohuse og udarbejdede i den forbindelse et forslag til et undervisningsforløb med fokus på folketro. I løbet af vinteren blev der arbejdet med detaljerne, Majken Sørensen skrev tekst til et undervisningshæfte til klassernes forberedelse, og i løbet af foråret blev forløbet afprøvet med 5 klasser fra Roskilde kommune. Forløbet er udformet som et rollespil, hvor Landbohusenes to instruktører i øvrigt for første gang er i rolle igennem hele forløbet. Børnene er tildelt en kollektiv rolle som en flok unge på vej til Roskilde, der på deres vej gør holdt ved de to husmandshuse, som har været forfulgt af ulykker gennem den sidste tid. Børnene hjælper med praktiske gøremål og med at udføre forskellige ritualer, som skal formilde de underjordiske kræfter, der står bag miseren. Hæftet giver informationer om samfundsforhold og folketro i 1800-tallet og forbereder klassen på, hvad de vil opleve, og hvordan de bør forholde sig. Forløbet, der blev godt modtaget af de fem klasser, indgår fra august 2003 som et af Lejre Forsøgscenters faste undervisningstilbud. Samarbejdsaftale med Roskilde kommune I vinter blev der taget kontakt til Roskilde kommune, og der blev indgået en aftale der gælder for et skoleår ad gangen, og som indebærer, at kommunens skoler på forhånd køber 24 undervisningsdage i Landbohusene. Dette, sammen med udviklingen af det nye undervisningsforløb, har betydet, at perso- nalet ud over den fastansatte koordinator har kunnet udvides med en studenterstab på 4 personer. Desuden har der igen i 2003 været tilknyttet en praktikant fra etnologistudiet til området. Hun har bl.a. foretaget et udredningsarbejde vedr. folketro knyttet til plantelivet. Besøgstallene elever fra 191 klasser og andre grupper har i skoleåret 2002/03 deltaget i et af Skoletjenestens undervisningstilbud. De fordeler sig således i centrets undervisningsområder: Jernalderlandsbyen, 3 timer: 1417 elever fra 74 klasser (altovervejende 3. og 4.kl.) Landbohusene, 3 timer: 229 elever fra 12 klasser (mest 5. kl.), samt 15 elever fra 2 hold på lejrskole. Vikingemarkedspladsen, 4 timer: 351 elever fra 19 klasser. Minilejskole: 349 elever fra 19 klasser (mest kl.). Stenalderbopladsen, 4 timer: 646 elever fra 33 klasser (mest kl.). Lejrskolen, 4 døgn: 413 elever fra 20 klasser (mest kl.). Der har været en stigning i deltagelsen i Skoletjenestens undervisningsforløb på ca. 15% sammenlignet med forrige skoleår, dvs. niveauet svarer til gennemsnittet for de sidste 8 år. I Centrets åbningstid kan der rummes 6 klasser i Skoletjenesteregi: 2 i Jernalderlandsbyen og en i hvert af de øvrige områder: Landbohusene, Stenalderbopladsen, Vikingemarkedspladsen og Lejrskolen. Lejrskolen og Vikingemarkedspladsen rummer også elever før og efter centrets normale sæson. Centret har derudover haft besøg af børn i grupper. Dette tal, som har været ret konstant de sidste 5 år, svarer nogenlunde til det antal børn, der har deltaget i aktiviteter i Båldalen. Kurser, gæster og praktikanter Der har været afholdt 6 kurser med i alt 119 deltagere, heraf 4 internatkurser af 2-4 dages varighed med i alt 91 deltagere. Skoletjenesten har modtaget 151 gæster fra 8 forskellige danske og udenlandske grupper, og har haft 2 erhvervspraktikanter fra folkeskolen, 2 lærerstuderende og 6 pædagogstuderende i praktik. 23