Lokal undervisningsplan for hovedforløbet på elektrikeruddannelsen

Transkript

1 Lokal undervisningsplan for hovedforløbet på elektrikeruddannelsen 10. december 2017 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej Hillerød CVR EAN

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDLEDNING GENERELT FOR SKOLEN Praktiske oplysninger Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Generelle eksamensregler Overgangsordninger HOVEDFORLØB Praktiske oplysninger Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Undervisningen i hovedforløbet Fremgangsmåde ved vurdering af elevens egnethed ved optagelse til skolepraktik Indholdet i skolepraktik, samt praktikbedømmelse af elever i praktik Bedømmelsesplan Eksamensregler Samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og elev Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr Overgangsordninger NIVEAU, LÆRINGSAKTIVITET Læringsaktiviteter Uddannelsens forløb og indhold Elevrettet beskrivelse Elevens arbejdstid Læringselementer Struktur for forløbet: Opdeling /kompetence: Taksonomi Tilrettelæggelse af undervisningen Gennemførsel af undervisningen Kompetencegivende aktiviteter Projektaktiviteter Rapport og dokumentation:

3 Afslutning Fagspecifikke læringselementer Tema1, Installation Tema 2, Automatik Tema 3, Kommunikationsnetværk Tema 4, Personligt udviklende fag Læringsmiljø Evaluering og bedømmelsesplan Rammer for uddannelsen herunder lærerkvalifikationer og udstyr

4 INDLEDNING 1. GENERELT FOR SKOLEN Skolens navn: Erhvervsskolen Nordsjælland (Esnord) Institutionsnummer: Skolens kontaktoplysninger Erhvervsskolen Nordsjælland, Milnersvej 48, 3400 Hillerød Tlf Relevante links for flere oplysninger om Esnord: Skolens hjemmeside: Skolens strategi og værdigrundlag: Skolens organisationsplan: Fastsættelse af den lokale undervisningsplan Den lokale undervisningsplan (LUP) for Esnord udarbejdes af lærerteams og ledere for de respektive uddannelser, støttet af skolens Ledelsessekretariat. Den nyeste version af LUP'en er udarbejdet med afsæt i Undervisningsministeriets skabelon (maj 2015) og med udgangspunkt i gældende lovgivning, samt i skolens strategi og det pædagogisk didaktiske grundlag. Arbejdet med LUP gennemføres i løbende dialog med de lokale uddannelsesudvalg. Der udarbejdes LUP'er for både grundforløb 1, grundforløb 2 og hovedforløb på alle de uddannelser Esnord udbyder Praktiske oplysninger HOVEDADRESSE: Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48, 3400 Hillerød Telefon info@esnord.dk 1.2. Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er udarbejdet i 2013 i en proces, der inddrog skolens lærere og ledere. Det pædagogiske og didaktiske grundlag er afsæt for uddannelsernes pædagogiske arbejde og udvikling: Skolens overordnede målsætning er at uddanne til arbejdsmarkedet og de videregående uddannelser. Derfor udvikler skolen elevernes erhvervsfaglige, studieforberedende og personlige kompetencer herunder elevernes handle- og læringskompetencer samt evner til selvstændig stillingtagen, samarbejde, kommunikation og innovation. Derudover 4

5 udvikler skolen elevernes internationale kompetencer og bevidsthed om miljø og arbejdsmiljø samt interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Skolens didaktik og anerkendende pædagogik vækker elevernes nysgerrighed og motiverer eleverne gennem planlagt, aktiverende, varieret, differentieret og anvendelsesorienteret undervisning. Eleverne oplever løbende fremskridt og succes på grund af undervisernes realistiske, ambitiøse og tydelige mål for og konstruktiv og konkret feedback til hver enkelt elev. Skole- og undervisningsmiljøet er attraktivt og understøtter læringsaktiviteter og sociale aktiviteter. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag føres ud i livet gennem lærersamarbejde om hold og årgange og gennem videndeling også på tværs af uddannelserne. Et forstærket samarbejde skal muliggøre, at eleverne oplever tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde om opgaveløsninger. Skolens kvalitetsarbejde består af udvikling og evaluering. På den ene side udvikles undervisningen og skole- og undervisningsmiljøet løbende inspireret af den nyeste forskning og af udviklingen inden for fagområderne. På den anden side evalueres undervisningen og skole- og undervisningsmiljøet løbende, og der følges systematisk op på resultaterne Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Skoleundervisningen gennemføres, så elevens arbejdstid for undervisningsforløb og projekter mv. svarer til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Det samlede arbejdsomfang udgøres af følgende elemente: Undervisning i teori eller praksis udgør 26 klokketimer Hjemmearbejde. Hjemmearbejdet omfatter udover almindelig opfølgende lektier, færdiggørelse af opgaver samt forberedelse til elevstyret læringsprocesser og indgår i elevens samlede arbejdstid på 37 timer. Den nærmere beskrivelse fremgår af læringsaktiviteterne i Elevplan. Arbejde i Open Learning Centre - OLC. Her har eleverne mulighed for at arbejde hver dag. Centret er hele dagen bemandet med en OLC-medarbejder, som kan vejlede eleverne. I enkelte situationer vil der yderligere være en lærer tilstede. SP undervisning. De elever, der har behov for det, tilbydes yderligere hjælp i form af SP undervisning. Der er indgået en aftale med VUC om særlige forløb for ordblinde. Sociale arrangementer. Elever tilbydes kvartalsvise fælles sociale og faglige arrangementer som fx politiske foredrag, foredrag om rusmidler og lignende. Åbent studiemiljø. Eleverne har på nogle af uddannelserne mulighed for at arbejde i værkstederne efter undervisningens ophør jævnfør de enkelte uddannelsers retningslinjer Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Alle elever, der starter på Esnord, får udarbejdet en uddannelsesplan på baggrund af en kompetencevurdering. Kompetencevurderingen foretages på baggrund af følgende vurderinger: 1. Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan. Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på. Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, for eksempel i forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv. Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig andre steder, eksempelvis fra medier og litteratur. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen. 5

6 2. Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder vurdering af elevens faglige og almene kompetencer. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om uddannelsen er den rigtige for eleven. 3. Vurdering af elevens behov for indsatser, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, længere tid, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. Kompetencevurderingen er afsluttet senest 2 uger efter elevens uddannelsesstart Generelle eksamensregler Her linkes til skolens centrale eksamensreglement for EUD Overgangsordninger Vi følger overgangsordninger jf. Hovedbekendtgørelsens 46, stk. 1, nr. 9 for alle uddannelser og tager eksplicit hensyn til elever, der i løbet af deres skoletid oplever væsentlige ændringer i den for deres fag gældende LUP, ved at indarbejde eventuelle overgangsordninger i deres personlige uddannelsesplan. 2. HOVEDFORLØB Afsnit 2 beskriver forhold vedrørende undervisningen i den enkelte uddannelse. Her beskriver skolen uddannelsens didaktiske praksis i hovedforløbet på en specifik uddannelse Praktiske oplysninger Esnord udbyder hovedforløbene på Milnersvej 48, 3400 Hillerød. Kontakt person er Uddannelsesleder Poul Sørensen pso@esnord.dk Der er 9 faglærere tilknyttet elektrikeruddannelsen, der alle deltager i undervisningen på både grundforløb og hovedforløb Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag På Esnord arbejder vi kontinuerligt på at tage udgangspunkt i eleverne og deres behov, og vi lægger vægt på at undervisningen skal opleves som meningsfuld og knyttet til den branche som eleverne er en del af. Vi lægger vægt på at undervisningen skal være udfordrende og vedkommende, og vi arbejder med afsæt i nedenstående model for kvalitet i undervisningen: 6

7 Vedr. tilrettelæggelse og forberedelse af undervisning så arbejder vi på at eleverne på Esnord oplever: at lærerne arbejder sammen, så der er sammenhæng i uddannelsens del-elementer at der tages højde for elevernes forskelligheder fx EUV-elever, og forskellige niveauer Vedr. undervisningens praksis ledelse og organisering så arbejder vi på at eleverne på Esnord oplever: at de møder et stimulerende læringsmiljø med faglig stolthed og professionalisme, nysgerrighed og engagement og respekt for den enkelte at de forventes eller bliver oplært i at tage hensyn til hinanden og tage ansvar for at skabe et godt arbejdsog læringsklima og en god social tone Vedr. læringsrummet materialer, it og fysisk udfoldelse så arbejder vi på at eleverne på Esnord oplever: at de bliver udfordret, støttet og inspireret på det niveau de hver især befinder sig på i forhold til medietyper, undervisningsformer, organiseringsformer og faglig læring at de har adgang til kernestof, opgaver og de gængse redskaber indenfor deres valgte felt at de kan få fysisk aktivitet ind i deres dagligdag Vedr. trivsel og relationer så arbejder vi på at eleverne på Esnord oplever: at rammerne opfordrer til selvstændighed, ansvarlighed og deltagelse at lærerne vil dem i både ord og handlinger, og aktivt bidrager til at promovere lærelyst og trivsel at eleverne opfører sig ordentligt overfor hinanden og skolens personale i både ord og handling at eleverne kender og arbejder med deres egne styrker og udfordringer, så alle talenter både de åbenlyse og de mere skjulte kommer i spil Vedr. feedback så arbejder vi på at eleverne på Esnord oplever: at de kender til de kriterier de bliver vurderet på til enhver tid 7

8 at de får overblik over deres progression mod uddannelsens mål gennem kontinuerlig mundtlig og konkret feedback Vi bruger modellen til at holde fokus på de kvalitetsmål vi har for undervisningen, og vi evaluerer på disse bl.a. gennem elevtilfredshedsundersøgelsen, der gennemføres årligt, og selvevalueringen. Se Esnords kvalitetssystem: Andre temaer som er i fokus i det pædagogiske arbejde er: Undervisningsdifferentiering herunder talentspor Samlæsning Virksomhedsforlagt undervisning Elektrikeruddannelsen ønsker at tilgodese alle elever pædagogisk, didaktisk og fagligt. Hvis elever udviser særlige talenter for deres uddannelsesspecifikke fag kan det tilbydes at løfte eleven fagligt til et højere præstationsniveau. Herunder bl.a. elever der har valgt EUX-elektrikeruddannelsen og elektrikeruddannelsen på Talentspor. Differentiering i undervisningen foregår i forbindelse med opgaveløsning og praktisk arbejde, hvor talentfulde elever har muligheden for at udfordre sig selv mere og løse mere komplekse opgaver. Underviserne kan differentiere i forhold til mængden af faglig viden eleverne får. Talentfulde elever vil ofte få halve svar og skal derfor selv resonere sig til løsningen. I løbet af hovedforløb 1, vil underviseren vurdere om eleverne er korrekt placeret i forhold til uddannelsesretning. Underviseren kan indstille elever til at kunne vælge niveau 4 moduler, til at skifte mellem elektriker 1 og 2 samt hjælpe med at vælge de bedste moduler til den enkelte elev. Erhvervsskolen Nordsjælland tilbyder også virksomhedsforlagt undervisning for vores skolepraktikelever på elektrikeruddannelsen Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Esnord følger hovedbekendtgørelsens 46, stk. 2, 1 i arbejdet med at udarbejde elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog. Arbejdet med at kompetencevurdere den enkelte elev igangsættes ved uddannelsens start og tager afsæt i arbejdsskemaer, som giver en overordnet systematik. Uddannelsesplan Uddannelsesplanen udarbejdes i Elevplan, og eleven bliver undervejs i et forløb løbende bedt om at revidere og opdatere uddannelsesplanen. Uddannelsesbog Alle elever skal desuden have en uddannelsesbog. Uddannelsesbogen indeholder Uddannelsesplanen og den skal sammen med skolevejledninger og bevis på eventuel opnået merit beskrive de kvalifikationer og kompetencer som en elev opnår under skole- og praktikophold. Uddannelsesbogen omfatter både uddannelsens grund- og hovedforløb. Uddannelsesbogen evalueres og revideres kontinuerligt gennem elevens skole- og praktikforløb, sådan at den til enhver tid dokumenterer elevens uddannelsesforløb. Vurderingskriterier I vurderingen af elevernes kompetencer og forudsætninger vurderes både: Elevens personlige kompetencer, dvs. elevens niveau i fx forhold til at samarbejde, tage initiativ, evaluere sig selv, være innovativ, fleksibel og udvise selvstændighed 8

9 Elevens faglige kvalifikation og kompetencer, dvs. elevens evne til at organisere arbejdet selvstændigt og i samarbejde med andre, kontrollere og fejlrette eget arbejde, tilrettelægge effektive arbejdsgange og anvende informationsteknologi. Elevens specifikke faglige kompetencer, dvs. at eleven tilegner sig de faglige mål i den pågældende uddannelsesbekendtgørelse. På hovedforløb arbejdes der ud fra følgende bekendtgørelser: Uddannelsesbekendtgørelsen for elektrikeruddannelsen Erhvervsuddannelsesloven Eksamensbekendtgørelsen Grundfagsbekendtgørelsen EUX-bekendtgørelsen. I bogen DEN STORE BLÅ udarbejdet af EVU i samarbejde med TEKNIQ og Dansk El-Forbund, fremgår alle kompetencepinde for hovedforløb 1 og på alle efterfølgende moduler der kan vælges af eleverne, afhængig af deres uddannelsesretning. På hovedforløb 1 arbejdes der specifikt med følgende: Elinstallationer i boliger og erhverv Dimensionering af elinstallationer i bolig og erhverv Elinstallationer i automatiske anlæg Kommunikationsnetværk Dimensionering af kommunikationsnetværk Måleteknik og dokumentation Kvalitetssikring og el-sikkerhed Kundeservice og salg af tekniske løsninger Introduktion til innovativt projektarbejde Vejledning om uddannelsesmuligheder og krav Eleverne vejledes grundigt i den valgte uddannelses krav og muligheder så de på et oplyst grundlag kan vælge evt. niveauer (valgfag, talentspor, fag på højere niveau og EUX-forløb). Denne vejledning varetages af lærerne på uddannelsen, støttet af skolens uddannelsesvejledning. Kompetencevurdering af voksne Skolen har udarbejdet en procedure for kompetencevurdering af voksne, så det afklares, om de hører til i EUV1-, EUV2- eller EUV3-kategorien. Med afsæt i et skema registreres elevens forud opnåede kompetencer og den afkortning af uddannelsestiden, som disse kan give anledning til. Eksempel på skema til kompetencevurdering af voksne ses i slutningen af dette dokument Undervisningen i hovedforløbet Da skolen anvender Elevplan, vil de konkrete læringsaktiviteter for elektrikeruddannelsen fremgå af afsnit 3. 9

10 2.5. Fremgangsmåde ved vurdering af elevens egnethed ved optagelse til skolepraktik I dette afsnit beskrives hvordan skolen helt håndterer processen omkring en elevs optagelse i skolepraktik, herunder gennemfører en vurderer en elevs egnethed til optagelse i skolepraktik. I øvrigt henvises til håndbogen for Praktik Centeret På grundforløbet (GF2) Eleverne bliver indkaldt til et orienteringsmøde Eleverne bliver her bekendt med EMMA-kriterier, SKP, optagelse, uddannelsesaftaler, ophævelser, økonomi. Praktikpladskonsulenterne afholder orienteringsmødet, kontaktlærerne inviteres også, mødet er skemalagt. Eleverne tilmelder sig SKP og kontakter selv deres SKP-instruktør, som afholder EMMA-samtalerne. I øvrigt henvises til håndbogen for Praktik Centeret EMMA-samtalen SKP-instruktøren afholder EMMA-samtalen Eleven kan optages i SKP hvis eleven lever op til EMMA-kriterierne Eleverne skal desuden dokumentere skriftligt, at de er aktivt søgende Eleven skal have en aktiv og opdateret profil på I øvrigt henvises til håndbogen for Praktik Centeret Optagelse i SKP Eleven får udleveret SKP-håndbog (personale-håndbog) med information, kriterier, krav, regler, etc. SKP-instruktøren vurderer løbende eleven bl.a. på baggrund af EMMA-kriterierne. Der indgås en skoleaftale som uploades til elevplan.dk. I SKP arbejdes der med elevernes progression i forhold til praktikmål. Der arbejdes målrettet, jfr. praktikcentrets handlingsplan for at få eleverne mest muligt ud i aftaler hos virksomheder. I øvrigt henvises til håndbogen for Praktik Centeret Vurdering efter EMMA-kriterierne Der henvises til håndbogen for Praktik Centeret Udmeldelse af SKP Eleven får mundtlige og skriftlige advarsler hvis regler, krav, kriterier ikke overholdes og der ikke er noget perspektiv for eleven i SKP. Elever tilbydes en samtale med skolens erhvervs- og uddannelsesvejledere, for at afdække elevens muligheder. I øvrigt henvises til håndbogen for Praktik Centeret 1

11 2.6. Indholdet i skolepraktik, samt praktikbedømmelse af elever i praktik Et af de bærende elementer i Esnord Praktikcenter er at skabe en hverdag for eleverne, der minder om den, de vil få i en virksomhed. Der er derfor lagt vægt på, at rammerne inden for de enkelte uddannelser afspejler de rammer og den kultur, eleverne vil møde, når de kommer ud i en virksomhed. Praktikcentret koordinerer og arbejder med at stille rammer til rådighed for, at SKP-eleverne får lært det, de skal ifølge praktikmålene, mens virksomheder selvfølgelig først og fremmest har løsning af opgaver fra kunder som fokus. Praktikcentret har derfor mulighed for at arbejde mere fokuseret med praktikmålene, end mange virksomheder har. Til gengæld er det sværere for praktikcentret at skabe en virkelighedstro virksomhedskultur og kundekontakt, fx at arbejde i private hjem. På Esnord prioriterer vi, at alle uddannelserne i praktikcentret har deres egne værksteder uafhængigt af skolens øvrige værksteder, dog er der på enkelte uddannelser behov for særlige installationer, hvor der samarbejdes med uddannelserne generelt, fx på VVS-uddannelsen. Alle SKP-elever har endvidere mulighed for at benytte skolens undervisningslokaler, herunder computerrum til fx cv-skrivning. I skolepraktikken arbejder instruktørerne med afsæt i de enkelte uddannelsers praktikmål som enten beskrevet i fagets logbog, eller også er der udarbejdet lokale oversigter, som angiver uddannelsesplaner for såvel nye SKPlærlinge som for lærlinge, der kommer tilbage efter en kort aftale, delaftale eller kombinationsaftale. Disse planer og oversigter udgør tilsammen det fornødne overblik, som SKP-instruktørerne skal have for at kunne følge SKP-elevernes progression i forhold til de enkelte praktikmål. Progressionen evalueres ikke kun i forhold til VFU, men også i forhold til de daglige arbejdsopgaver i SKP-værksteder, når eleverne i korte perioder befinder sig i SKP på skolen. En af fordelene for SKP-instruktørerne er, at de kan etablere en dialog om praktikmål og koblingen til kompetencemålene på grund- og hovedforløb med underviserne på disse forløb. Esnord Praktikcenter har udarbejdet en skoleaftale, som er en erstatning for den uddannelsesaftale, SKP-eleven venter på at opnå. Skoleaftalen underskrives af SKP-instruktør og SKP-elev, herefter registreres og opbevares skoleaftalen i Esnords uddannelsesadministration. Desuden arbejder vi konkret på at evaluere eleverne, også når de fx har været i virksomhedsforlagt undervisning (VFU). Til det formål har vi udarbejdet et dokument, hvor SKP-elev og virksomhed evaluerer forløbet samt de arbejdsopgaver, som eleven har deltaget i. I skemaet er der også felter, hvor elevernes faglige og personlige kompetencer vurderes det giver anledning til en fremadrettet dialog imellem virksomhed, elev og Esnord. Med reference til forretningsmodellen for Esnord Praktikcenter for beskrivelse af retningslinjer for anvendelsen af virksomhedsforlagt undervisning, er udgangspunktet, at VFU har en varighed af max. 2 uger, hvorefter der kan udarbejdes en uddannelsesaftale, eller eleven fortsætter sin uddannelse i anden virksomhed eller på Esnord Bedømmelsesplan I dette afsnit beskrives de på Esnord gældende overordnede principper for bedømmelse. Da skolen bruger Elevplan fremgår den detaljerede beskrivelse af hvilke aktiviteter, der bedømmes hvornår af afsnit 3. Bedømmelsesgrundlaget De fastlagte mål i bekendtgørelserne for de respektive uddannelser danner udgangspunkt for enhver bedømmelse. Formålet Formålet med bedømmelserne er at vejlede eleven gennem uddannelsen og øge elevens kendskab til de krav der stilles for at kunne gennemføre uddannelsen, så eleven kan optimere sit læringsudbytte. Afsluttende prøver / svendeprøver skal sikre en individuel bedømmelse af elevens opnåede faglige og almene kompetencer i overensstemmelse med den pågældende uddannelses mål. Typer af bedømmelser Der skelnes mellem to typer af bedømmelser: løbende bedømmelser afsluttende bedømmelser De løbende bedømmelser gives af uddannelsens lærere/lærerteams, som arbejder systematisk med feedback i forhold til både opgaver og produkter, læringsproces og elevens selvregulering af egne læreprocesser. 10

12 Den løbende bedømmelse sker i praksis både dag-til-dag, men mere formaliseret i elevsamtaler, som finder sted med jævne mellemrum i grundforløbets anden del. Den afsluttende bedømmelse på hovedforløbet sker i henhold til bekendtgørelsen om erhvervsuddannelse til elektriker jf. BEJ 496 af 22/04/ : Afsluttende prøve. Her foretages bedømmelsen på baggrund af det for uddannelsen gældende eksaminationsgrundlag og bedømmelsesgrundlaget, som fastlagt i uddannelsens bekendtgørelse. Bedømmelseskriterier I den løbende evaluering bedømmes elevens faglige kompetencer personlige kompetencer De faglige kompetencer bedømmes i forbindelse med standpunktskarakterer efter 7-trinsskalaen. Der gives en standpunktskarakter efter hvert læringselement (dette uddybes konkret i afsnit 3). I nogle fag, fx førstehjælp, bedømmes dog med bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen af de personlige kompetencer sker som selvevaluering, og dels af læreren eller lærerteamet. Der er tale om en bedømmelse med afsæt i en faglig vinkel dvs. man vurderer hvordan eleven optræder i professionsmæssig sammenhæng, ved betjening af kunder, samarbejde med kollegaer, sikkerhedsforståelse og ansvarlighed over for materiel generelt Eksamensregler Eksamensreglement for erhvervsuddannelserne på Esnord: Samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og elev Uddannelserne på Esnord samarbejder med de faglige udvalg om fx afholdelse af prøver og udstedelse af beviser. Men de faglige udvalg er også på andre områder vigtige samarbejdspartnere for skolen, som sætter deres input meget højt. Esnord samarbejder endvidere med andre skoler i regionen, og har samarbejde fx på de uddannelser, hvor der på Esnord kun udbydes grundforløb. På elektrikeruddannelsen samarbejdes der i det lokale uddannelsesudvalg om bl.a. indhold i uddannelsen, nye tiltag, Skills og lærlingesager. På elektrikeruddannelsen samarbejdes der endvidere med praktikvirksomheder telefonisk samt via virksomhedsbesøg og opsøgende praktikpladssøgning. Vi anvender praktikerklæringen til samarbejde med virksomhederne og indgå aftaler, så eleverne får virksomhedserfaring Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr Idet skolen anvender Elevplan vil lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr på hovedforløbet for elektrikeruddannelsen fremgå af afsnit Overgangsordninger For elever, der ønsker at overgå til uddannelsen efter den nye uddannelsesbekendtgørelse, der trådte i kraft den 1. august 2015, foretages en individuel kompetencevurdering ift. om eleven opfylder de nye adgangskrav til henholdsvis grund- og hovedforløbet. 11

13 Vurderingen foretages i et samarbejde mellem det enkelte team, den pædagogiske uddannelsesleder og skolens vejledningscenter. Elever som afslutter det gamle grundforløb efter 1. august 2015 kan fortsætte deres uddannelse efter gammel ordning, hvis der højest er et slip i uddannelsen mellem afslutningen af grundforløbet og start på uddannelsens hovedforløb på to måneder. Elever, der følger de gamle regler, og som lever op til de nye overgangskrav, kan frem til påbegyndelse af 1. hovedforløb blive overflyttet til nye regler ved anmodning til skolen. Har eleven en uddannelsesaftale, skal der også komme en anmodning fra virksomheden. Overgangsordninger for elever, som er begyndt på en erhvervsuddannelse før 1. august 2015 Uddannelsesreglerne om de hidtidige erhvervsuddannelser finder fortsat anvendelse for elever, som er begyndt på en erhvervsuddannelse før den 1. august Dette følger af 11, stk. 6 i lov nr. 634 af 16. juni 2014 om ændringer af blandt andet erhvervsuddannelsesloven, og præciseret i bekendtgørelse nr. 282 af 23. marts 2015 om ophævelse pr. 1. august 2015 af de såkaldte indgangsbekendtgørelser. Det betyder, at elever, der har påbegyndt et grund- eller hovedforløb efter de hidtidige regler, dvs. før den 1. august 2015 gældende regler, har ret til at fortsætte deres uddannelsesforløb (grund- og hovedforløb) efter de hidtidige regler. Med hensyn til betydningen af øvrige administrativt fastsatte regler for igangværende uddannelser henvises til ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser i de på gældende bekendtgørelser, herunder navnlig 131 i bekendtgørelse nr af 22. september 2014 om erhvervsuddannelser med senere ændringer. 12

14 3. NIVEAU, LÆRINGSAKTIVITET 3.1 Læringsaktiviteter Uddannelsens forløb og indhold Hovedforløbsdelen af elektrikeruddannelsen består af et fælles hovedforløb 1, et antal specialemoduler og en svendeprøve. Afhængig af uddannelsesvalg til hhv. EUD-, EVU-, EUX- elektriker, eller elektriker på talentspor, vælges de antal moduler der er tilpasset uddannelsen, og svendeprøven gennemføres med et projekt, hvor mindst 3 af de valgte moduler indgår. Denne lokale uddannelsesplan (LUP) omhandler kun undervisningen på Hovedforløb 1. For moduler og svendeprøven er der udarbejdet selvstændige LUP er Der er forskellig varighed af hovedforløb 1, afhængigt af elevens tidligere uddannelse, alder og hvilken retning der ønskes. De forskellige variationer kan ses på EUD og EVU3 har 16 ugers (80 dage) hovedforløb 1 EUX og GYM har 20 ugers (100 dage) hovedforløb 1 EUV1 og 2 har 12 ugers (60 dage) hovedforløb 1 Installationsmontører har 16 ugers (80 dage) hovedforløb 1 Alle EUD- og EUV-lærlinge i skolepraktik, skal aflægge svendeprøve til installationsmontør, uanset om de ønsker at fortsætte uddannelsen og blive elektrikere. EUX-lærlinge i skolepraktik skal ikke aflægge svendeprøve til installationsmontør. Efter afsluttet hovedforløb 1 skal eleverne gennemføre et antal moduler a 4 ugers varighed. (Elektriker 1 har 4 moduler og elektriker 2 har 5) Visse af modulerne kræver at man skal have haft specifikke moduler først. Sammenhængen og indhold af alle moduler kan ses på Moduler bliver udbudt på faste datoer på hele Sjælland, der kan derfor ikke regnes med at man er på skole i længerevarende perioder. Det er muligt at man er i skolen i 4 uger, i firmaet 5 uger også i skole igen. Svendeprøve til elektriker og installationsmontør, varer 3 uger (15 dage) og afvikles i henhold til gældende regler i DEN STORE BLÅ fra EVU Det faglige indhold i elektrikeruddannelsen er beskrevet i 4 i BEK nr. 496 af 22/04/2015 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelse til elektriker og derefter tolket og beskrevet i DEN STORE BLÅ fra EVU. Erhvervsskolen Nordsjælland forholder sig til Den store blå i forhold til indhold og fortolkning og har et samarbejde med EVU i forbindelse med tvivlsspørgsmål til uddannelsens indhold af afvikling. 13

15 3.2. Elevrettet beskrivelse I forbindelse med din uddannelse som elektriker skal du gennemføre hovedforløb 1. Som en del af forløbet skal du udover den teoretiske undervisning også udarbejde et projekt. Projektet omhandler de elektriske installationer i en bolig og i en mindre industrivirksomhed. Projektet bliver udarbejdet som gruppearbejde i en gruppe på 3-4 elever. Projekt skal afleveres som en rapport og et stykke praktisk arbejde i stand. På forløbet vil du opleve, at du vil få den nødvendige baggrundsviden til at løse de opgaver der indgår som en del af projektet, men det er ikke sikkert, at du får alt at vide inden du går i gang. Dette er et bevidst valg, da Erhvervsskolen Nordsjælland ønsker at træne dig i evnen til at overveje, vurdere og resonere Elevens arbejdstid Der er 35 skemalagte lektioner á 45 minutters varighed om ugen. Dette giver en samlet tid på 26 timer og 15 minutter om ugen, hvor der er en underviser tilstede. Omfanget af teori, opgaver og projektarbejde på forløbet er beregnet til at kræve en 37 timers arbejdsuge, der er derfor beregnet med ca. 11 timers hjemmearbejde. Du kan ikke regne med, at de 11 timer passer hver uge. Der kan være perioder, hvor hjemmearbejde ikke er nødvendigt og andre hvor der skal lægges en større indsats Læringselementer I det følgende afsnit vil den daglige undervisning, niveau og det overordnede indhold i de forskellige fag bliver beskrevet Struktur for forløbet: Eleverne vil opleve at undervisningen i de forskellige fag, som er beskrevet senere, vil være fuldkommen integreret. Det betyder, at det kan være svært at holde styr på hvilket fag man egentligt har. Denne struktur er valgt, da elektrikerens dagligdag også er en blanding af forskellige opgaver med forskelligt fagligt afsæt. For at skabe overblik over de læringsmål, der skal opnås på forløbet er disse opdelt i 3 overordnede el-teoretiske temaer samt 1 tema med de personligt udviklende fag Opdeling /kompetence: Forløbet er opdelt i 4 temaer. Tema 1: El installationer. Ca. 45 % af undervisningen Tema 2: Automatiske anlæg. Ca. 22 % af undervisningen Tema 3: Kommunikation. Ca. 22 % af undervisningen Tema 4: Personligt udviklende fag. Ca. 11 % af undervisningen Når alle 4 temaer er gennemført, afholdes der en samlet prøve, der består af en skriftlig og mundtlig del. Efter prøvens gennemførsel afgives der standpunktskarakterer i alle 7 fag Taksonomi Al undervisning på forløbet er på de taksonomiske niveauer "rutine" eller "avanceret". Niveauerne er beskrevet i hovedbekendtgørelsens 34, som omhandler præstationsstandarder Rutineret niveau: Du kan planlægge og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem i en rutinemæssig eller kendt situation og omgivelse, alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges vægt på fleksibilitet og omstillingsevne Avanceret niveau: Du kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem også i ikkerutinesituationer alene eller i samarbejde med andre under hensyn til opgavens art. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ samt kompetence til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet. (Gælder kun for Kvalitetssikring og el-sikkerhed) 3.5. Tilrettelæggelse af undervisningen Målene i fagene er beskrevet af det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen. Det betyder, at indholdet i uddannelsen er fastlagt af et udvalg der består af repræsentanter fra arbejdsgiver og arbejdstager. Vi kan derfor ikke ændre på det, der 14

16 skal læres, men hvordan det skal læres er op til underviserne. El afdelingen på Erhvervsskolen Nordsjælland arbejder hele tiden på at være anderledes og gøre tingene på vores måde. Vi vil altid sikre, at eleverne lærer det de skal, men vi vil udfordre hvordan vi gør det. Afdelingens holdning til undervisning udmønter sig blandt andet i den måde det samlede projekt på forløbet er konstrueret. Projektet har ikke et svar eller resultat. Det er ikke målet, der er vigtigt, det er vejen derhen. Projektbeskrivelsen er udformet, så eleverne får bragt alle kompetencer i spil og får opfyldt alle læringsmål. Begrundelsen for at denne projektform er valgt er at vi forsøger, at illustrere elektrikerens daglige arbejde, forberede eleverne på modulundervisningen samt give eleverne de bedste forudsætninger til den nye projektorienterede svendeprøve. Den praktiske del af projektet har til hensigt at give eleverne mulighed for at fordybe sig i de forskellige komponenter, men endnu vigtigere er koblingen til den teoretiske viden, som eleverne opnår på forløbet. De omtalte læringsmål kan findes i Den store blå bog på eller i uddannelsesordningen: Alle læringsmål vil være synlige i klasselokalet, da det så er muligt for eleverne og underviseren at se dem og forholde sig til dem Gennemførsel af undervisningen Undervisningen vil være delt op i kompetencegivende aktiviteter og projektaktiviteter. De kompetencegivende aktiviteter er der, hvor du opnår den teoretiske viden, der danner grundlag for at du kan løse projektaktiviteterne Kompetencegivende aktiviteter I den kompetencegivende undervisning vil der også være en række skriftlige prøver. Prøverne skal styrke din paratviden omkring el tekniske emner. Prøverne består af et udvalg af forskellige opgaver. Nogle af opgaverne er repetitionsopgaver af emner fra grundforløbet eller tidligere undervisning. Andre opgaver er emneopgaver, der omhandler den teori, der er gennemgået siden sidste prøve. Grundlaget for at der er to typer af opgaver er, at det på den måde giver eleven og underviseren indsigt i, hvilke emner eleven har svært ved og hvor der skal sættes ind. Underviseren bruger også prøverne til at kvalitetssikre undervisningen, så eleverne kan være sikre på, at de har opnået læringsmålene. De skriftlige prøver indgår som en del af evalueringsgrundlaget, men står ikke alene som et udtryk for elevens udvikling. Underviseren vil efter afholdte prøver vurdere om der er behov for en elevsamtale samt om elevens praktikvirksomhed skal orienteres Projektaktiviteter I den projektorienterede del af undervisningen, vil eleverne oplevet at underviseren optræder i en ændret rolle i forhold til i den kompetencegivende undervisning. Underviseren vil optræde i rollen som vejleder, rådgiver, kunde og i visse tilfælde også som gruppemedlem. Dette skyldes, at vi tilstræber at skabe et dynamisk projektarbejdsmiljø. I elektrikerens dagligdag er samarbejde og vidensdeling et vigtigt middel til at få projekter til at blive gennemført. Det er denne arbejdsform vi sigter efter at integrere på forløbet Rapport og dokumentation: Som en del af den projektbaserede undervisning, skal der udarbejdes en rapport, der beskriver det praktiske arbejde samt understøtter den kompetencegivende undervisning. En del af rapporten er den lovpligtigt dokumentation, som skal følge enhver elektrisk installation. Selve rapporten indgår ikke som en del af bedømmelsesgrundlaget til den mundtlige prøve, men den indgår som en del af bedømmelsesgrundlaget i forhold til standpunktskaraktererne. Den lovpligtige dokumentation indgår i bedømmelsesgrundlaget til den mundtlige prøve og standpunktskaraktererne Afslutning Når forløbet er afsluttet gennemføres der en mundtlig evaluering, hvor du får udleveret dine standpunktskarakterer. Du får feedback på din indsats på forløbet. Det er vigtigt, at du bruger feedbacken til at styrke din egen udvikling, og perspektivere den viden du har opnået. Ved at gøre det, vil det dels blive tydeligt for dig i hvilke andre sammenhæng din nyerhvervede viden kan bruges, men også vise dig, hvor du skal lægge en ekstra arbejdsindsats frem mod din svendeprøve. 15

17 3.7. Fagspecifikke læringselementer Tema1, Installation El installation fag nr og dimensionering af elinstallationer nr Fagene har en samlet varighed på 6 uger. Fagene er placeret på rutine niveau, som er den taksonomi der beskriver dybden af læringen. I den kompetencegivende del af undervisningen lærer du at tegne, beregne og dimensionere installationer, slå op i diverse lovgivninger og brugsanvisninger. Det er disse kompetencer, der danner grundlaget for at kunne udføre projektarbejdet korrekt. Som en del af den kompetencegivende undervisning kan der være en række laboratorie øvelser. Formålet med øvelserne er at zoome ind på teoretiske og praktiske el-tekniske emner. I dette fag kunne det fx være kobling og teori omkring 1 og 3 faset belastninger, installation af lys herunder styring med sensorer, konstruktion og installation af potentiale udligning, konstruktion og beregning af lysrørskoblinger. I den projektbaserede del af undervisningen skal du konstruere og montere en elektrisk installation, i de stande skolen har opstillet til formålet. I denne del af undervisningen vil den viden, du har erhvervet dig i den kompetencegivende del af undervisningen, skulle omsættes til praksis. Det handler om, at vælge de rigtige materialer og komponenter. Det er vigtigt at du har fokus på det håndværksmæssige aspekt, så kunden er tilfreds med arbejdet når du er færdig Måleteknik og dokumentation nr Faget har en varighed på 1 uge i dette tema. Faget er placeret på rutine niveau, som er den taksonomi der beskriver dybden af læringen. I arbejdet med installationen skal du foretage målinger, som er relevante for din installation i forbindelse med verifikation. I dette fag kunne det fx være isolationsprøvning, automatisk afbrydelse af forsyningen, polaritetsprøve og funktionsprøve Kvalitetssikring og el sikkerhed nr Faget har en varighed på 1 uge i dette tema. Faget er placeret på avanceret niveau, som er den taksonomi der beskriver dybden af læringen. I arbejdet med installationen skal du foretage den kvalitetssikring, som er relevant for din installation. I dette fag er det primært de standarder, som indgår i forbindelse med el-sikkerhed. Dokumentationen er en central del af undervisningen Tema 2, Automatik El installation i automatiske anlæg fag nr og dimensionering af el installationer i automatiske anlæg nr Fagene har en samlet varighed på 2 uger. Fagene er placeret på rutine niveau, som er den taksonomi der beskriver dybden af læringen. I den kompetencegivende del af undervisningen lærer du at tegne, beregne og dimensionere installationer i automatiske anlæg, slå op i diverse lovgivninger og brugsanvisninger. Det er disse kompetencer, der danner grundlaget for at kunne udføre projektarbejdet korrekt. Som en del af den kompetencegivende undervisning kan der være en række laboratorie øvelser. Formålet med øvelserne er at zoome ind på teoretiske og praktiske automatik emner. I dette fag kunne det fx være forskellige relæ koblinger, styring af 1 og 3 faset motorer og indstilling af motorværn. I den projektbaserede del af undervisningen skal du konstruere og montere en motorinstallation og styringen af denne, samt tage stilling til sikkerhed for mennesker, dyr og bygninger omkring denne type af anlæg, herunder evt. metoder til at sikre, at anlægget slukker når der bliver åbnet ind til bevægelige dele. Anlægget skal monteres i den stand, du allerede har arbejdet med i det foregående tema. Det er vigtigt, at du har fokus på det håndværksmæssige aspekt, så kunden er tilfreds med arbejdet når du er færdig. 16

18 Målteknik og dokumentation nr Faget har en varighed på 1/2 uge i dette tema. Faget er placeret på rutine niveau, som er den taksonomi der beskriver dybden af læringen. I arbejdet med installationen af automatik skal du foretage målinger, som er relevante for den automatiske del af installationen. I dette fag kunne det fx være afprøvning af motorværn, omløbsretning, EMC, jording, potentialudligning og funktionsprøve Kvalitetssikring og el sikkerhed nr Faget har en varighed på 1/2 uge i dette tema. Faget er placeret på avanceret niveau, som er den taksonomi der beskriver dybden af læringen. I arbejdet med installationen skal du foretage den kvalitetssikring, som er relevant for din installation. I dette fag er det primært de standarder, som indgår i forbindelse med el-sikkerhed. Dokumentationen er en central del af undervisningen Tema 3, Kommunikationsnetværk Kommunikationsnetværk fag nr og dimensionering af kommunikationsnetværk nr Fagene har en samlet varighed på 2 uger. Fagene er placeret på rutine niveau, som er den taksonomi der beskriver dybden af læringen. I den kompetencegivende del af undervisningen lærer du omkring kommunikationsnetværk og de særlige forhold man skal tage. Du får kendskab til diverse lovgivninger og brugsanvisninger. Det er disse kompetencer, der danner grundlaget for at kunne udføre det projektbaserede korrekt. Som en del af den kompetencegivende undervisning vil der være en række laboratorie øvelser. Formålet med øvelserne er at zoome ind på teoretiske og praktiske netværksemner. I dette fag kunne det fx være konnektering af forskellig stik typer: Fiber, PDS og coaxial kabler, samt opsætning af router. I den projektbaserede del af undervisningen skal du konstruere og montere et kommunikationsnetværk, som kan bestå af PDS og fiber. Du skal også sikre, at dit netværk lever op de gældende standarder omkring datasikkerhed og sikkerhed omkring brug af netværk i private hjem. Anlægget skal monteres i den stand, du allerede har arbejdet med i det foregående tema. Det er vigtigt, at du har fokus på det håndværksmæssige aspekt, så kunden er tilfreds med arbejdet når du er færdig Målteknik og dokumentation nr Faget har en varighed på 1/2 uge i dette tema. Faget er placeret på rutine niveau, som er den taksonomi der beskriver dybden af læringen. I arbejdet med installationen af netværk skal du foretage målinger, som er relevante for netværks delen af installationen. I dette fag kunne det fx være målinger i henhold til TIA A/B, kanaludmåling, hastighed måling, signalstyrke, måling af bølgelængde og støj i db på fiber samt funktionsprøve Kvalitetssikring og el sikkerhed nr Faget har en varighed på 1/2 uge i dette tema. Faget er placeret på avanceret niveau, som er den taksonomi der beskriver dybden af læringen. I arbejdet med installationen skal du foretage den kvalitetssikring, som er relevant for din installation. I dette fag er det primært de standarder, som indgår i forbindelse med el-sikkerhed. Dokumentationen er en central del af undervisningen Tema 4, Personligt udviklende fag Fagene i tema 4 har ikke et specifikt el teoretisk indhold og kan derfor ikke direkte kobles til tema 1-3. Fagene er derfor placeret som paraplyfag, der pakker de andre temaer ind Kundeservice og salg af tekniske løsninger nr Faget har en varighed på 1 uge i dette tema. Faget er placeret på rutine niveau, som er den taksonomi der beskriver dybden af læringen. 17

19 Faget indgår som en naturlig del af den projektbaserede undervisning. I den kompetencegivende del af faget vil du blandt andet lære om kundeservice, kundeanalyse, Maslows behovspyramide og mersalg. Det i dette fag du rådgiver kunden om de ønsker som kunden/underviseren ønsker. Det kunne fx være et tilbud som du udarbejder på baggrund af opstillede kriterier Introduktion til innovativ projektledelse nr Faget har en varighed på 1 uge i dette tema. Faget er placeret på rutine niveau, som er den taksonomi der beskriver dybden af læringen. Dette fag indgår som en naturlig del i forbindelse med tilrettelæggelsen af den projektbaserede del af undervisningen. I den kompetencegivende undervisning vil du lære om innovation som begreb, Belbins teamroller, LEAN, Innovationscirklen, Innovationstrappen, KUBUS modellen og andre innovationsunderstøttende værktøjer. Når du arbejder med planlægningen af projektarbejdet er det vigtigt, at du inddrager forskellige innovationsmodeller. Valg af metode er ikke det væsentlige, men det at planlægge opgaven med et innovativt værktøj er helt centralt i arbejdet med dit projekt. Projektoplægget er udformet på en sådan måde, at opgaven ikke kan løses, hvis man ikke inddrager innovative værktøjer og løsninger Læringsmiljø På hovedforløb 1 undervises der i lokaler, hvor både teori og praktik foregår. Dette har baggrund i tanken om integreret undervisning, da man så i forbindelse med teoriundervisning kan benytte komponenter og installationer som en del af forklaringerne. Eleverne sidder placeret i grupper, da hovedparten af forløbet er projektbaseret. Der arbejdes med en dynamisk tilgang, hvilket betyder at afstanden fra underviser til elev er kortere end normalt. Her er der ikke tale om en fysisk afstand, men mere en personlig afstand. Underviseren skal altid sikre sig, at vedkommende er habil i forhold til karaktergivning, men udover dette opfordres underviseren til at indgå som en del af det sociale liv i klassen. Der tages udgangspunkt i, at alle er voksne mennesker og at alle behandler hinanden med respekt og værdighed. En meget vigtig ting at forstå er at ansvaret for et godt hovedforløb ligger hos både underviser og elever. Det er fællesskabet, der gør at vi kan skabe de gode rammer. Alle klasselokaler har køleskab og der er mulighed for at medbringe kaffemaskine og elkedel. Skolen har et antal pc er til hver klasse. Hvis man vælger at bruge sin egen pc, så stiller skolen den nødvendige software til rådighed for eleverne Evaluering og bedømmelsesplan Under hele forløbet vil der foregå løbende evaluering, der tager udgangspunkt i de skriftlige prøver, men også i den enkelte elevs engagement i undervisningen. Underviseren ser på flere forskellige faktorer i forbindelse med evalueringen. - Elevens fag-faglige niveau - Elevens interesse og engagement for faget - Elevens samarbejdsevner og innovative tilgang til projektarbejdet - Elevens udvikling gennem forløbet I forbindelse med karaktergivningen kigges der primært på det fag-faglige niveau i forhold til læringsmålene for forløbet men også på om eleven har udfordret sig selv. Det er derfor muligt, at en dygtig elev kan opleve, at få en lavere karakter end en svagere elev, hvis den svage elev har udfordret sig selv over evne, mens den dygtige elev ikke har udfordret sig selv. Af samme grund bliver omfanget og funktionen af standen ikke brugt i forbindelse med afgivningen af standpunktskaraktererne. I forbindelse med den mundtlige prøve er standen bedømmelsesgrundlag, mens elevens viden er vurderingsgrundlaget. Med andre ord, handler det ikke om, hvad eleven har udført, men om hvad eleven kan forklare. Karakteren til den mundtlige prøve bestemmes af underviseren. Skuemester har ingen indflydelse på karaktergivningen. Skuemester er tilstede for at sikre at prøven blive afholdt korrekt. Reglerne for den mundtlige prøve fremgår af Den store blå bog Afsnit Bedømmelsesplan til den mundtlige prøve Følgende bedømmelsesplan er udarbejdet med det ene formål, at hjælpe til at underviser og skuemester er i stand til at vurdere ud fra samme grundlag. Bedømmelsesplanen er ikke udtømmende i forhold til emner, men giver eksempler på hvilke specifikke teoretiske emner eleverne skal kunne for at opnå de enkelte karakterer. 18

20 12 Gives for den fremragende præstation, der demonstrerer din fulde forståelse for faget.(med ingen eller få uvæsentlige mangler) Eksempler på uvæsentlige mangler som stadig giver karakteren 12.(for at opnå karakteren må du kun have få af nedenstående fejltyper) Fejl i reference tegninger i mellem, eksempelvis reference mellem hovedstrømsskema og styrestrømsskema. Enkelte manglende kabelopmærkning. Enkelte manglende mærkninger der angiver sikringens tilhørsforhold og sikrings max mærkning. Manglende adskillelse mellem kabler til maskinanlæg og installation efter elsikkerhedsloven. Har problemer med at forklare: Hvad enkelte oplysninger på en mærkeplade betyder. Fejlsløjfen i TN systemer. EMI udfordringer ved PDS installationer 10 Gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler Eksempler på mangler ved den fortrinlige præstation der stadig giver karakteren 10, samt vurdering af sværhedsgrad. (for at opnå karakteren må du kun have få af neden- og ovenstående fejltyper) Hovedudligningsforbindelse var ikke ført ubrudt mellem rør. Beskyttelseslederne i tavlen er ikke opmærkede. Mærkeplade på gruppetavle mangler Nærføring af kabler (sammenblanding af kabeltyper) Manglende lokal supplerende udligningsforbindelse var ikke udført. (eksempelvis en ventilationskanal) Har problemer med at forklare: Placeringen af gruppetavler set i forhold til tilgængelighed. Systemjording. (TT/TN), men har overordnet forstået teorien bag. SELV og PELV, men har forstået teorien bag. Hovedudlignings / supplerende udligningsforbindelser, men har forstået teorien bag. Sikkerhedsproblemer med trådløst netværk 19