Feedback til modul 4 studerende En undersøgelse af om Skema til daglig refleksion over sygeplejeinterventioner

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Feedback til modul 4 studerende En undersøgelse af om Skema til daglig refleksion over sygeplejeinterventioner"

Transkript

1 Feedback til modul 4 studerende En undersøgelse af om Skema til daglig refleksion over sygeplejeinterventioner har opfyldt sit formål Kliniske vejledere Britta Drostby og Gry Tange 22. december 2011

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Skema til daglig refleksion over sygeplejeinterventioner Indsatsområde Formål med skemaet: Brug af skema Introduktion af skemaet Undersøgelse Baggrund for undersøgelsen Formål med undersøgelsen Undersøgelsesdesign og metode Deltagere i undersøgelsen Dataindsamlingsmetode... 5 Del A:... 5 A.1 Interviewguide... 5 A.2 Fremgangsmåde... 6 Del B... 6 B 2 Fremgangsmåde Præsentation af emperi Feedback Kontinuitet i den studerendes læring Læring Kendskab til skemaerne Tidsfaktor Pligt Brug af skemaet Præsentation af data fra undersøgelsesdesignets del B Diskussion og konklusion Perspektivering Litteratur Bilagsfortegnelse

3 Feedback til studerende - en undersøgelse af om Skema til daglig refleksion over sygeplejeinterventioner har opfyldt sit formål. 1.0 Skema til daglig refleksion over sygeplejeinterventioner 1.1 Baggrund for udarbejdelsen af skemaet I 2010 foretog de kliniske vejledere i HovedOrtoCentret (HOC) en kvalitativ undersøgelse af modul 4 sygeplejestuderendes oplevelse af vejledning og læring i deres klinikforløb i HOC, jf. bilag 1. På baggrund af undersøgelsesresultaterne blev der udarbejdet en række anbefalinger til forbedring af studiemiljøet i HOC jf. bilag 2. Anbefalingerne blev den 1. november 2010 diskuteret på et afdelingssygeplejerskemøde i Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, hvor bl.a. klinikkens oversygeplejerske og kliniske vejledere også deltog. På mødet blev der især sat fokus på den del af undersøgelsen, hvor de studerende udtrykker behov for, at nogle vejledere i højere grad spørger ind til teorien bag deres sygeplejehandlinger, så de således bedre kan få teori og praksis til at hænge sammen. De kliniske vejledere kunne også på baggrund af deres erfaringer med de sygeplejestuderende bekræfte, at der godt kunne være en større grad af refleksion med de sygeplejestuderende bedside. Endvidere kunne det være problematisk i forhold til kontinuiteten i den studerendes læring, hvis de studerende i længere perioder ikke var sammen med deres daglige vejleder/vejledere (nogle studerende har 2 vejledere!), pga. f.eks. vagter, fridage og ferie. I disse perioder går de sygeplejestuderende med andre sygeplejersker i afsnittet, men hvis der ikke bliver givet tilbagemeldinger til den daglige vejleder (den studerendes tovholder) omkring, hvor langt den studerende er nået i forhold til målene, kan det være svært at få et samlet indtryk af hendes niveau, og man kan herved nemt komme til at overse den studerendes huller omkring såvel praksis som teori. På baggrund heraf har flere daglige vejledere efterspurgt skriftligt materiale fra de studerende med henblik på bedre at kunne følge med i, hvor langt den studerende er nået i forhold til målene for periode. 1.2 Indsatsområde For at imødegå de ovenfor skitserede problemstillinger blev det på afdelingssygeplejerskemødet besluttet at gøre optimering af de daglige vejlederes feedback til de sygeplejestuderende til et indsatsområde i klinikken. Det blev foreslået, at de kliniske vejledere skulle udarbejde et skriftligt materiale, der kunne være med til at sikre, at den sygeplejestuderende dels fik feedback på sine sygeplejeinterventioner, dels at den daglige vejleder kunne få et større overblik over, hvor langt den studerende var i sin læring. 3

4 De kliniske vejledere udarbejdede efterfølgende et skema: "Skema til daglig refleksion over sygeplejeinterventioner" jf. bilag 3.a og 3.b. 1.3 Formål med skemaet: At hjælpe den studerende til at kæde teori og praksis sammen. At synliggøre og skabe kontinuitet i den studerendes læring. At alle vejledere kan følge med i, hvor langt den studerende er nået i sin læreproces. 1.4 Brug af skema Hensigten var, at skemaet skulle bruges på følgende måde: Efter dagens sygeplejeinterventioner, som den studerende havde været involveret i, skulle den studerende udvælge én, evt. flere sygeplejeinterventioner, som hun herefter beskrev i skemaets venstre side. Herefter skulle hun hvis hun ikke allerede havde fået feedback - indhente feedback fra den daglige vejleder/dagens vejleder på den udførte sygeplejeintervention. Feedbacken skulle fokusere på studerendes teoretiske viden, hendes praktiske færdigheder samt sociale kompetencer i relation til den pågældende sygeplejeintervention. Den studerende skulle herefter skrive feedbacken ind i den højre side af skemaet, der var inddelt i de 3 ovennævnte områder. Med henblik på at synliggøre, hvor langt den studerende var nået i sin læring, skulle de udfyldte skemaer sættes ind i en mappe. Det skulle aftales, hvor mappen skulle stå i afsnittet, således at den altid var tilgængelig for såvel daglige vejledere som dagens vejledere. 1.5 Introduktion af skemaet Klinikkens sygeplejersker: Skemaet blev introduceret for klinikkens sygeplejersker ved et morgenmøde. Herudover fik alle sygeplejersker i klinikken skriftligt information omkring brug af skemaet jf. bilag 4. De sygeplejestuderende: Skemaet blev introduceret for de studerende på deres første dag i modul 4. Der blev senere fulgt op på denne introduktion, såvel individuelt, bl.a. ved første studiesamtale som når de studerende var samlet til klyngeundervisning. 2. Undersøgelse 2.1 Baggrund for undersøgelsen Inden skemaet blev taget i brug, blev klinikkens kliniske vejledere og oversygeplejerske enige om, at undersøge, om skemaet levede op til sit formål. Det blev derfor besluttet, at de kliniske vejledere skulle iværksætte en undersøgelse, der kunne afdække dette. 4

5 2.2 Formål med undersøgelsen Formålet med Skema til daglig refleksion over sygeplejeinterventioner er at hjælpe den studerende til at kæde teori og praksis sammen. At synliggøre og skabe kontinuitet i den studerendes læring. At alle vejledere kan følge med i, hvor langt den studerende er nået i sin læreproces. Vi ønsker nu med undersøgelsen at finde ud af om skemaet lever op til sit formål. 3.0 Undersøgelsesdesign og metode I denne undersøgelse fravalgte vi at arbejde med en teoretisk referenceramme, da vi ønskede en datastyret analyse. I analysen ville vi knytte an til teorier, som empirien pegede på. I forhold til design og metode er der taget udgangspunkt i Kirsti Malterud s forståelse af forskningsmetoder. Dataindsamling er foretaget ved hjælp at interviews af studerende og spørgeskemaer uddelt til såvel dagens vejledere samt de daglige vejledere. Data er analyseret ved hjælp af systematisk tekstkondenserings fire trin: helhedsindtryk, identifikation af meningsbærende enheder, kondensering og sammenfatning. (Malterud, 2006) 3.1 Deltagere i undersøgelsen Deltagere i undersøgelsen var modul 4 studerende, deres daglige vejledere og andre sygeplejersker i Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, som på et eller andet tidspunkt gik med de pågældende studerende i klinikken. 3.2 Dataindsamlingsmetode Dataindsamlingen foregik i 2 dele: Del A: Deltagerne var modul 4 studerende. Den studerende fik udleveret et spørgeskema (bilag 5), som hun svarede på umiddelbart før gennemførelsen af et interview, hvor der - på baggrund af en interviewguide (bilag 6) - blev stillet spørgsmål til den studerende bl.a. med henblik på en uddybning af hendes svar i spørgeskemaet. Interviewet var semistruktureret og individuelt. Ifølge Malterud kan man via denne metode få detaljerede oplysninger om menneskers erfaringer, oplevelser, forventninger og tanker (Malterud, 2006). A.1 Interviewguide Interviewguiden var inddelt i 4 temaer. Med spørgsmålene i Tema 1 ønskede man dels at afdække detaljer om, hvordan skemaet var blevet brugt, og om hvordan den studerende fik feedback i det daglige. Her tænkte man, at feedbacken var en forudsætning for, at den studerende kunne få konti- 5

6 nuitet og progression i sin læring og en hjælp til at få kædet teori og praksis sammen. Dels ønskedes den studerendes opfattelse af, om den daglige vejleder havde brugt skemaet til at følge med i den studerendes læring. A.2 Fremgangsmåde 2-3 uger efter start på modul 4, blev den studerende spurgt, om hun ville deltage i undersøgelsen. Når og hvis den studerende svarede ja til dette, blev der aftalt en tid til interviewet. Interviewet blev lavet i slutningen af modulet, så den studerende kunne bruge skemaet næsten hele perioden, men der blev også taget hensyn til tidspunktet for den studerende interne prøve, så hun ikke fik for meget at se til samtidigt. Da de studerende og deres respektive kliniske vejledere altid har et tæt, fagligt samarbejde i løbet af den studerendes klinikperiode, ansås det for sandsynligt at den forforståelse, de ville have i forhold til hinanden, kunne påvirke interviewet og den måde, hvorpå de studerende svarede på spørgsmålene. F.eks. kunne den studerende føle sig presset til at komme med svar, som hun mente, den kliniske vejleder gerne ville høre (Malterud, 2066). For at imødekomme denne problematik, valgte de kliniske vejledere at interviewe hinandens studerende. Interviewene blev optaget på båndoptager og blev efterfølgende transskriberet af de kliniske vejledere. Det blev besluttet, at interviewguiden - inden undersøgelsen for alvor gik i gang - skulle afprøves ved hjælp af 2 interviews. Det foregik i modulperioden Fra næste modul blev alle 4. modul studerende spurgt, om de ville deltage i undersøgelsen. Del B Deltagerne var både de daglige vejledere og de sygeplejersker, der var dagens vejledere. De blev bedt om at besvare et spørgeskema jf. bilag 7. I spørgeskemaet blev der stillet spørgsmål, der kunne besvares med ja eller nej. Hvis svaret var ja, blev sygeplejersken bedt om at angive i hvor høj grad, det pågældende var tilfældet. F.eks. ønskede man viden om, om sygeplejerskerne havde brugt skemaet, og om skemaet havde hjulpet dem med at få overblik over den studerende forløb. Ifølge Malterud kan man kvantificere, hvis man ønsker at stille spørgsmål om hvor meget, hvor ofte, hvor effektivt osv. (Malterud, 2006). B 2 Fremgangsmåde Til en start blev spørgeskemaet afprøvet i perioden Det skete ved, at én af de daglige vejledere besvarede spørgsmålene i spørgeskemaet og gav feedback på spørgsmålenes udformning. Efterfølgende kom denne sygeplejerske med nogle kommentarer, som gjorde at udformningen af spørgsmålene blev ændret (bilag 8). 6

7 I de kommende moduler blev spørgeskemaet givet til alle sygeplejersker ved afslutningen af modulet. De udfyldte spørgeskemaer blev afleveret på afdelingssygeplejerskens kontor. Spørgeskemaundersøgelsen var anonym. 4.0 Præsentation af emperi I dette afsnit præsenteres data fra undersøgelsesdesignets del A og del B blive præsenteret. Først bliver data fra interviewene med de studerende gennemgået (del A). Til sidst vil en del af svarerne fra spørgeskemaerne til sygeplejerskerne blive gennemgået (del B). Det drejer sig om den del, hvor de daglige vejledere har svaret på i hvor stort omfang, de har brugt skemaet. Denne del af undersøgelsen understøtter svarerne fra de studerende. Præsentations af data fra undersøgelsesdesignets del A Ved gennemgang af materialet fra interviewene med de studerende fremkom 7 temaer: Feedback, kontinuitet, læring, kendskab til skemaerne, tidsfaktor, pligt og brug af skemaet. 4.1 Feedback Den studerende har fået feedback automatisk Lidt over halvdelen af de studerende udtrykker, at deres vejledere har været gode til at komme med feedback helt af sig selv. De studerende har dog også selv efterspurgt feedback. En studerende siger, at når hun har udført en sygeplejeintervention på tilfredsstillende vis flere gange, bliver der efterfølgende ikke reflekteret: " så hvis hun synes, det er rigtig godt, det jeg har gjort, jamen så giver hun jo ikke tilbagemelding på det" En enkelt studerende nævner, at travlhed i afsnittet nogle dage har medført, at vejlederen ikke har haft tid til at give hende feedback. En studerende siger, at hun ikke har fået feedback på sygeplejeinterventioner, hun har prøvet før for "hvis hun synes, det er rigtig godt, det jeg har gjort, jamen så giver hun jo ikke tilbagemelding på det". Den studerende skulle selv efterspørge feedback/manglende feedback 4 studerende skulle i høj grad selv opsøge feedback og den feedback, de har fået, har været "overordnet" og "overfladisk", det vil bl.a. sige, at de studerende ikke har fået nogen begrundelser for, hvorfor de udførte en sygeplejeintervention godt. En studerende siger: "..og hvis det har været. har det ikke været sådan så..udførligt. Så har det bare været sådan æh: Jamen, det klarede du fint eller det har været sådan kort". Samme studerende siger, at hun kun fik feedback i relation til skemaets 3 felter (viden, færdigheder, holdning), hvis hun først forklarede, hvordan skemaet skulle bruges. En studerende tolker den manglende feedback som, at vejlederen har tillid til hende. 7

8 En studerende siger, at hun især skulle være opsøgende for at få feedback, når hun gik med andre end sine daglige vejledere. Manglende feedback kan ifølge en studerende også skyldes, at hun "gør det godt" og et stykke henne i forløbet er blevet "selvstændig" eller fordi det var de samme sygeplejeinterventioner, der gik igen. Manglende feedback kan iflg. samme studerende også skyldes, at der "ikke skete så meget på afdelingen". Hvornår gives feedback? Feedbacken til den studerende bliver givet på forskellige tidspunkter i forhold til den udførte sygeplejeintervention: 3 studerende siger, at de ofte har fået feedback inde hos patienten under udførelsen af sygeplejeinterventionen, så derfor er der - iflg. den ene studerende - ikke altid så meget at sige efterfølgende. 2 sygeplejestuderende siger, at når de har været alene inde hos patienten, bliver der reflekteret med vejlederen efterfølgende. Dog synes den ene af disse studerende, at det er svært at få feedback, når vejlederen ikke har været med under sygeplejeinterventionen. Hvad gives der feedback på? Det er lidt forskelligt, hvor meget feedback de studerende har fået inden for områderne: viden, praktiske/metodiske færdigheder, sociale færdigheder. For 6 studerendes vedkommende har de i større eller mindre omfang fået feedback inden for alle 3 områder. For en enkelt studerendes vedkommende, fremgår det ikke af interviewet, inden for hvilke områder hun har fået feedback og i hvilken udstrækning. 3 studerende har fået meget sparsom feedback på alle 3 områder. 4.2 Kontinuitet i den studerendes læring Den studerendes udbytte af skemaet. 6 ud af 10 studerende oplever, at skemaet har hjulpet dem med at skabe kontinuitet i deres læring. Flere studerende siger, at skemaet hjalp dem med at ha overblik over de forskellige sygeplejeinterventioner, de havde udført. En studerende siger, at det hjalp hende med at huske på ugens fokusemne og efterfølgende finde en patient, som passede til fokusemnet. 2 studerende siger, at det hjalp dem til at reflektere over de sygeplejeinterventioner, de havde udført. 3 studerende brugte stort set ikke skemaet og kunne derfor ikke tage stilling til, om det kunne skabe kontinuitet i deres læring. De studerendes oplevelse af vejledernes brug af skemaerne: De studerende blev spurgt om, de oplevede, at skemaet havde hjulpet sygeplejerskerne/vejlederne til at følge med i de studerendes læreproces. 8 ud af 10 studerende mente ikke, at skemaet havde været en hjælp for vejleder. Sygeplejerskene/vejlederne brugte stort set ikke skemaerne, nogle sygeplejersker/vejledere vidste ikke engang at de fandtes. En enkelt studerende oplevede, at én af 8

9 hendes vejledere ikke ville bruge det: Jeg snakkede med en af mine daglige vejledere om det, og hun sagde, at jeg skulle ikke regne med, at de gik ind og kikkede i mine refleksionsskemaer, fordi x (= den kliniske vejleder) havde sagt, det var vigtigt at have dem liggende på afdelingen. En enkelt studerende oplevede, at skemaet havde været en hjælp for vejlederen. Selv om sygeplejerskerne/vejlederne ikke har brugt skemaet, har der iflg. flere sygeplejestuderende været en mundtlig dialog omkring, hvor langt den studerende var i forhold til sine læringsudbytter. De fleste studerende tog ikke initiativ til at vise mappen med deres skemaer til deres daglige vejledere. Iflg. nogle af de studerende, havde nogle vejledere sagt, at de ville se i mappen i en nattevagt. 3 studerende tog selv initiativ til at vise deres vejleder mappen med skemaerne, én af disse studerende sagde, at hun viste skemaerne til sin vejleder, fordi: Jo, det x (=den kliniske vejleder) ja,.det fik jeg besked på, at jeg skulle gøre 4.3 Læring De fleste studerende i undersøgelsen siger, at skemaet har været en hjælp eller en stor hjælp for dem på forskellige måder. En studerende, som kun har brugt skemaet nogle ganske få gange, har alligevel oplevet, at det hjalp hende til at få talt med vejlederne om sygeplejen: Det har..altså de få gange.det har i hvert fald skabt sådan en situation, hvor man har fået snakket om det, ik.. En anden studerende brugte ikke skemaet de første dage. Hun siger, at der var en positiv forskel i refleksionen, da hun begyndte at bruge skemaerne: men det gjorde bare, at man fik snakket på en anden måde om det faktisk., men det er så også, fordi jeg kan mærke forskellen på de første par dage, hvor jeg ikke brugte det, og så til da jeg begyndte at bruge det. Den samme studerende siger, at skemaet hjælper, fordi det tvinger til refleksion. Man kan godt glemme at reflektere, når der er travlt, men skemaet gjorde, at de fik talt om sygeplejeinterventionen. En studerende svarer ja til, at skemaet har hjulpet til at kæde teori og praksis sammen, fordi der blev talt om, hvilken teori der passede til den sygeplejeintervention, hun havde lavet, og så blev der stillet nogle spørgsmål, f.eks. om hvornår man spritter hænder osv. Der hvor det bliver tydeligst, at skemaet har været en hjælp ift. den studerendes læring, er selve skriftliggørelsen af sygeplejeinterventionen. Når man skriver ned, kommer der flere ord på. Der kommer hele tiden noget nyt frem og dermed hjælper det til refleksion: Altså jeg synes det var altså jeg har bare skrevet, at det har hjulpet mig også i forhold til at reflektere selv. Altså sådan fordi nogle gange, så kan man sige, det her har jeg styr på, men alligevel sådan at man skal skrive det ned, så kommer der hele tiden noget nyt op, synes jeg,..hm, så det har hjulpet. Et par studerende siger, at når de får skrevet omkring en patientsituation, så husker de det bedre, og så er de bedre forberedt til næste gang, de skal ind at lave det samme. Skemaet gør også at man tænker den situation man skal ind til mere igennem, fordi man véd, at det skal skrives ned bagefter, er der en studerende, der pointerer. En anden studerende siger, at skemaet har hjulpet hende til at tænke igennem, hvad hun har lavet den pågældende dag og til at få tænkt over, hvordan hun har gjort tingene. 9

10 Skemaet er bevidst lavet sådan, at der fra sygeplejerskens side skal gives feedback ift. både teoretisk viden, praktiske færdigheder og kommunikative færdigheder. 3 studerende oplever, at der enten ikke bliver spurgt ind eller at der ikke bliver spurgt nok ind til teoretisk viden ift. sygeplejeinterventionerne. Det er noget de mangler de ift. refleksion og eksamenssituation. De studerende bliver måske i tvivl om, hvor meget de kan. For en af de studerende fylder det rigtig meget i hendes forløb: Ja, jeg kunne godt bruge, at de havde spurgt lidt mere ind til teorien. men jeg synes, der er meget teori, man skal kunne.æh..så jeg kunne godt bruge og blive lidt hørt i det så man får, sådan får det genopfrisket. Noget tyder på, at andre steder bliver der reflekteret og givet feedback uanset skemaets eksistens. Et par studerende giver udtryk for, at de ikke holdt refleksion ift. skemaet, men ift. sygeplejehandlingerne. På spørgsmålet om, om skemaet har hjulpet den studerende til at kæde teori og praksis sammen, svarer den ene af disse studerende: Ikke voldsomt meget! Det synes jeg mere egentlig er sådan dagligdagen, hvor at de tit spurgte mig ud om et eller andet, sådan løbende, ik? Så det er egentlig mere på den måde, synes jeg, man bliver god til det! Jeg synes mere det har været sådan en måde til at få tænkt over, hvordan man gjorde ting, og altså, end det er sådan en teori og praksis. Ikke alle studerende har fået noget ud af at bruge skemaerne. 3 af de studerende giver udtryk for, at skemaet ikke har været dem til nogen hjælp. En af de 3 siger, at refleksionerne kommer af sig selv, enten når hun er hos patienten eller lige efter. En anden siger, at hun dels har det i hovedet, er god til at gå og reflektere, går hjem og undersøger ting og at hun dels bruger en notesbog. Denne studerende giver også udtryk for, at skemaet er meget personligt at bruge: Æh og så sagde jeg også; jeg gav faktisk selv udtryk for, at jeg synes, det er meget personligt Den tredje studerende siger:..altså man kan jo sige, at når man har været inde hos patienten, så kan man jo godt tænke over, hvilke problemer var der, og hvad skulle man være opmærksom på, f.eks. blufærdighed og sådan nogen ting, hvis det nu var et sengebad eller et eller andet ik, men det synes jeg mere, at, at det brugte jeg mine læringskontrakter til.eller praksisbeskrivelser frem for skemaerne. Denne studerende har brugt skemaet dage, så man kan godt sige, at hun har i hvert fald har forsøgt. 4.4 Kendskab til skemaerne Nogle studerende giver udtryk for, at vejlederne ikke kendte til skemaets formål og ikke vidste, hvordan det skulle bruges. 3 af de studerende opfatter det som et større problem. En af disse studerende har kun brugt skemaet ganske få gange. Det mener hun skyldes, at hun skulle forklare dem, hvordan skemaet skulle bruges og at hun skulle skubbe på: 10

11 Jamen, jeg tror det med, at.jeg tror, det er det med, at jeg har skullet skubbe meget på. og skulle og skulle sådan..æhm..og opfordre til, at vi skulle lave de her skemaer og først når vi sådan og så ligesom instruere dem i, hvordan at det egentlig.æh..skulle udføres fordi de jo ikke, fordi de ikke har vidst noget om det. så det har været sådan lidt en lang proces, fordi de ikke har hvis nu de selv har vidst omkring det, og.så havde det måske. så havde det jo nok været nemmere. Samme studerende siger, at ingen af dem kendte det, men hun er sikker på, at de ville have syntes om idéen, hvis de havde kendt til skemaets funktion. Denne studerende havde kun gået med sine egne vejledere 6-10 dage ud af godt 30 mulige. En anden studerende, som har brugt skemaet rigtig meget, men også gået med egne vejledere dage ud af de godt 30 mulige, synes at hun har brugt for meget tid på skemaerne ift. at sygeplejerskerne ikke brugte dem til noget. Hun siger, at vejlederen ikke var klar over, hvordan skemaet skulle bruges, og at det skulle være mere klart, på hvis initiativ, de skulle bruges. 4.5 Tidsfaktor Flere studerende inddrager tiden som en faktor ift. skemaerne uden at være spurgt om det. For nogle af de studerende var det bare engang imellem, at der ikke var tid. En studerende siger, at hun skrev i skemaet, og hvis der var tid, bad hun vejlederen om at se på det, og så talte de lidt om det. Hun siger også, at oftest gav sygeplejersken feedback automatisk, men nogle dage var der travlt. En anden siger: Så at, at det var ikke altid, der var tid til det, for de skulle også sidde og skrive journaler og sådan noget så derfor, så sagde de, det var lettere for dem, hvis de måtte læse dem i nattevagten... Om de så læste dem, det ved jeg ikke. Altså, jeg har ikke sådan hørt så meget om det, så jeg går ikke ud fra, at de har gjort det så meget ved det. Et par studerende giver udtryk for, at travlhed i afdelingen, mere generelt er medvirkende årsag til, at skemaerne ikke bliver brugt. 2 studerende siger også, at de ikke selv har tid til at skrive i skemaerne. Den ene bliver heller ikke bakket op i det, tværtimod:..men det har været, altså..jeg føler heller ikke, at jeg sådan har haft tiden til at sætte mig ned og få dem skrevet ordentligt. Det har de også sagt, at de synes egentlig ikke, at man skulle bruge tiden heroppe, for at skrive. Samme studerende får næsten kun feedback på sin sygepleje til studiesamtalerne og sammenkæder den manglende feedback med travlhed i afdelingen. En af de studerende, der nævner tidsfaktoren, siger at der var tid til feedback, og hun fik det også. 4.6 Pligt Et par studerende giver udtryk for, at de har skrevet i skemaerne af pligt. Den ene har brugt dem rigtig meget, men lærte mere af at bruge sine praksisbeskrivelser og læringskontrakter. Den anden brugte dem kun få gange. 11

12 Den ene af disse studerende giver også udtryk for, at sygeplejerskerne brugte dem af pligt. En tredje studerende svarer ja til, at hun viser skemaerne til sygeplejerskerne: Jo, det sagde x (=den kliniske vejleder), ja det fik jeg besked på, at jeg skulle gøre. 4.7 Brug af skemaet Flertallet af de studerende giver i interviewene udtryk for, at når de bruger skemaet hver dag, kommer de til at beskrive samme sygeplejeintervention gentagne gange; evt. også efter, at der ikke er mere at give feedback på. F.eks. siger en studerende: Det er også det ikke at skrive gentagelser igen og igen og igen. For til sidst, så har du jo gjort det så meget. skulle der jo i hvert fald ikke gerne være så meget, at sætte fingre på. Nogle studerende oplever, at der ikke er så mange forskellige sygeplejeinterventioner i deres afsnit, som de kan tage fat på og andre nævner, at det kan være vanskeligt at finde på noget nyt i stille perioder. 4.8 Præsentation af data fra undersøgelsesdesignets del B Her præsenteres data fra spørgeskemaerne til sygeplejerskerne. Det drejer sig om den del af dataindsamlingen, hvor de daglige vejledere har svaret på i hvor stort omfang, de har brugt skemaet. 5 ud af 11 daglige vejledere svarer ja til at skemaet har været en hjælp for dem til at få et overblik over, hvor langt den studerende er nået i sin læreproces. De bliver også spurgt i hvor høj grad dette har været tilfældet på en skala fra 1-5, hvor 5 er det højeste. Her svarer fire daglige vejledere 3 og én svarer 4. Ligeledes svarer fem daglige vejledere ja til, at de selv har søgt viden om den studerendes læreproces ved at se i mappen med skemaerne. På spørgsmålet i hvor høj grad dette har været tilfældet, svarer én daglig vejleder 1, én svarer 2, to daglige vejledere svarer 3 og den sidste svarer 4. 6 daglige vejledere har svaret nej til begge ovenstående spørgsmål. Det ses altså, at lidt under halvdelen af de daglige vejledere har svaret ja til, at skemaet har været en hjælp for dem til at få et overblik over, hvor langt den studerende er nået i sin læreproces, og at de selv har søgt viden om den studerendes læreproces ved at se i mappen med skemaerne. Det ses også, at graden af den hjælp skemaet har været til at få overblik ligger på et middelniveau, og at det omfang hvori den daglige vejleder selv har søgt viden om den studerendes læreproces ved at se i skemaerne ligger under middelniveau. 5.0 Diskussion og konklusion Projektets formål har været at undersøge om Skema til daglig refleksion over sygeplejeinterventioner har levet op til sit formål. Formålet med at indføre skemaet var: At hjælpe den studerende til at kæde teori og praksis sammen. At synliggøre og skabe kontinuitet i den studerendes læring. 12

13 At alle vejledere kan følge med i, hvor langt den studerende er nået i sin læreproces. Ved gennemgang af materialet fra interviewene med de studerende fremkom 7 temaer: Feedback, kontinuitet, læring, kendskab til skemaerne, tidsfaktor, pligt og brug af skemaet. Vi vil nu trække essensen ud af det, der kom frem i temaerne og diskutere det i forhold til formålet med undersøgelsen. For at gøre det overskueligt at læse diskussionen, vil den være delt op i de samme 3 dele som formålet med skemaet indeholder samt andre fund. At alle vejledere kan følge med i, hvor langt den studerende er nået i sin læreproces: En del af formålet med skemaet har været, at vejlederne skulle have et redskab, hvor de kunne følge med i, hvor langt den studerende er nået i sin læreproces. Sammenholder man svarene i spørgeskemaundersøgelsen til sygeplejerskerne og interview ene med de studerende fremgår det, at sygeplejerskerne kun i ringe omfang har brugt skemaerne til at få overblik over, hvordan det stod til med den studerendes læring. Af interviewene med de studerende fremgår det, at de ikke havde indtrykket af at sygeplejerskerne brugte skemaerne til at få overblik over de studerendes læring, at en del af sygeplejersker ikke vidste, hvordan de skulle bruge skemaet og at nogle få slet ikke kendte til skemaets eksistens. Ser man på de daglige vejlederes svar i spørgeskemaundersøgelsen, er det under halvdelen, der har søgt viden om den studerendes læreproces ved at se i skemaet, og at de ikke har gjort det kontinuerligt, men kun i et mindre omfang. At hjælpe den studerende til at kæde teori og praksis sammen: Et andet formål med skemaet var, at det skulle hjælpe den studerende til at kæde teori og praksis sammen. Teori og praksis bliver kædet sammen ved hjælp af refleksion og refleksionen kan blive sat i gang ved hjælp af feedback fra vejlederen, og derved kan der opstå en læring hos den studerende. Overordnet viser undersøgelsen, at skemaerne har gavnet de fleste studerendes læring. Dog er skemaet ikke blevet brugt hos alle efter hensigten. Hensigten var at den studerende skulle referere vejlederens feedback indenfor områderne viden, færdigheder og sociale kompetencer. Over halvdelen af de studerende havde fået feedback i større eller mindre omfang på de 3 områder. Resten fik kun sparsom feedback. Vi ved i virkeligheden ikke, om vejlederne ville have givet feedback uanset skemaernes eksistens, fordi de plejede at give feedback. Et par giver i hvert fald udtryk for, at de ikke holdt refleksion i forhold til skemaerne, men i forhold til sygeplejehandlingerne. Men man må dog formode, at øget fokus på et område giver større efterlevelse. Desuden er der en gruppe af studerende, som selv må efterspørge feedback hos vejlederen. Disse studerende får kun en overfladisk feedback, som de ikke kan bruge til så meget. Der er dog også studerende, som klart giver udtryk for, at de fik reflekteret med sygeplejerskerne på en bedre måde, fordi de skulle skrive sygeplejeinterventioner og feedback ned i skemaerne og fordi der blev talt om, hvilken teori der kunne passe til den pågældende sygeplejerintervention. Undersøgelsen viser klart, at selve skriftliggørelsen af sygeplejeinterventionen har haft en god effekt på de fleste studerendes læring. Flere studerende giver udtryk for, at det at skrive sygeplejein- 13

14 terventionen ned, gør refleksionsniveauet højere og for nogen skaber det overblik over, hvor langt de er nået ift. egen læring. En skævvridning her kan dog være, at det er de samme kliniske vejledere, som har udarbejdet og introduceret til skemaet, som også har interviewet de studerende. Vi ved ikke i hvor højt grad, de studerende har villet imødekomme os. Det er interessant, at nogle studerende slet ikke får noget ud af at skrive sygeplejesituationer og feedback ned, men at andre gør. I undersøgelsen ser det ikke ud til at have sammenhæng med, hvor meget den studerende har brugt skemaet. Det kan måske være en forskel i læringsstil hos de studerende. Vi ved fra forskelligt materiale på om læringsstile, at nogle mennesker lærer bedst ved f. eks. at blive kastet ud i opgaver, de finder udfordrende, ved at skabe sig nye erfaringer og fordybe sig i korte her og nu aktiviteter. Andre lærer bedst ved at tænke og reflektere over handlinger eller observationer og ved at gennemgå og repetere, hvad der er sket. Synliggørelse og kontinuitet i den studerendes læring: 6 ud af 10 studerende oplever, at skemaet har hjulpet dem med at skabe kontinuitet i deres læring. Skemaet har gennem skriftliggørelsen af sygeplejeinterventionerne - hjulpet de studerende til at synliggøre og få overblik over, hvilke sygeplejeinterventioner, der var blevet udført samt foranlediget, at de fik talt og reflekteret med deres vejledere omkring sygeplejeinterventionerne. Da skemaerne kun i ringe grad er blevet brugt af vejlederne, er ønsket om at skemaet skulle hjælpe dem til at få overblik over den studerendes læring ikke opfyldt. Andre fund: Undersøgelsen har vist, at der er en tendens til, at vejlederne kun giver feedback på det som ikke er gået så godt. Flere studerende nævner i interviewene, at når sygeplejeinterventionen gik godt, blev der ikke længere givet feedback. Så fik de bare at vide, at det var gået godt. Undersøgelse har også vist, at det kan være vanskeligt at implementere nye pædagogiske tiltag i vejledergruppen. Selv om sygeplejerskerne blev orienteret om skemaet og dets funktion via breve, møder og til studiesamtalerne, viser det sig at der var flere sygeplejersker som ikke kendte til skemaet eller dets funktion. Her blev det til en vanskelig eller næste uoverkommelig opgave for den studerende at bruge skemaet, fordi hun samtidig skulle forklare sygeplejersken, hvordan og hvorfor det skulle bruges. Endelig har undersøgelsen vist, at når vi beder de studerende om at bruge skemaet hver dag, kommer de til at skrive om samme sygeplejeintervention flere gange også efter, at der ikke er flere nye ting at give feedback på. 14

15 6. Perspektivering Som det fremgår af ovenstående har skemaet hjulpet de fleste studerende i deres læring, bl.a. fordi de skulle skriftliggøre deres sygeplejeinterventioner. Med hensyn til skriftliggørelse er det således også et krav, at den studerende benytter skriftlige studiemetoder i forbindelse med den kliniske del af sygeplejeuddannelsen. Det kan være sygeplejefortællinger, studiedagbog, praksisbeskrivelser, læringskontrakter osv. (Modulbeskrivelse, modul 4, 2011). Det kan derfor anbefales, at skemaet også benyttes som en studiemetode af fremtidige studerende. Her kan det bruges på lige fod med andre skriftlige studiemetoder, under hensyntagen til hvordan det passer til den studerendes læringsstil. Undersøgelsen har nemlig vist, at der er studerende, som ikke lærer så meget ved at bruge vores skema, men f.eks. får mere ud af at skrive praksisbeskrivelser. Da undersøgelsen peger på, at det ikke er nødvendigt at benytte skemaet hver dag for at nå den optimale læring, er brug af skemaet allerede ændret, så de studerende i stedet benytter skemaet nogle gange om ugen. De bruger dem nu i relation til de ugentlige fokusemner, sådan at de afprøver så mange sygeplejeinterventioner som muligt inden for hvert fokusemne, og kun hvis feedbacken ikke er i orden, skal skemaet udfyldes en gang til med en lignende sygeplejeintervention. Undersøgelsen viser også, at der er enkelte studerende som ikke får løbende feedback på deres sygeplejeinterventioner eller bliver spurgt ind til begrundelser og teori, der knytter sig til sygeplejeinterventionerne. En enkelt studerende får næsten kun feedback til studiesamtalerne. Her kunne det være aktuelt at finde ud af, hvad årsagen til dette er. Er det mangel på de fornødne ressourcer hos nogle af vejlederne i form af tid, motivation og uddannelse til vejlederopgaven? Kunne arbejdsopgaverne prioriteres anderledes, så der bliver mere tid til vejlederopgaven? Eller har vejlederen behov for andre former for opbakning til opgaven? Undersøgelsen har også vist, at når de studerende har ydet en god sygepleje, er det ikke altid, de får feedback. Her kunne man gennem en periode øge fokus på, at feedback også er vigtig i disse situationer, så den studerende får en begrundelse og dermed bliver opmærksom på, hvorfor hun har ydet god sygepleje. Det kunne være et emne for de kliniske vejledere at undervise i på temadage for daglige vejledere. 15

16 Litteratur Malterud, K Kvalitative metoder i medicinsk forskning. Universitetsforlaget, Oslo. 2. udgave, 3. oplæg. Modulbeskrivelse. Juli Modul 4. Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed. Professionshøjskolen UCC, Sygeplejeskolen UC Diakonissestiftelsen og Professionshøjskolen Metropol. 16

17 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3.a: Bilag 3.b: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Modul 4 sygeplejestuderendes oplevelse af vejledning og læring i deres klinikforløb i HOC Anbefalinger til forbedring af studiemiljøet i HOC Skema til daglig refleksion over sygeplejeinterventioner Skema til daglig refleksion over sygeplejeinterventioner med formål og eksempel Skriftlig information omkring brug af Skema til daglig refleksion over sygeplejeintervention Spørgeskema til studerende Interviewguide Spørgeskema til vejledere Kommentarer ift. afprøvning af spørgeskema til vejledere 17

18 Bilag 1 Dato: Studerende: Sygeplejeinterventioner Dagens vejleder: Ugens fokusemne: Tilbagemelding fra dagens vejleder Viden (hvilken feedback har du fået på din viden omkr. sygeplejeinterventionen?): Sign: Praktiske og metodiske færdigheder (hvilken feedback har du fået i forhold til udførelsen af sygeplejeinterventionen?): Sign: Sociale færdigheder: (hvilken feedback har du fået i forhold til din kommunikation med patienten?): Sign: 18

19 Bilag 2 Skema til daglig refleksion over sygeplejeinterventioner (med formål og eksempler) Formål: At hjælpe den studerende til at kæde teori og praksis sammen. At synliggøre og skabe kontinuitet i den studerendes læring. At alle vejledere kan følge med i, hvor langt den studerende er nået. Sådan bruges skemaet: Den studerende beskriver én af hende udført sygeplejeintervention i relation til ugens fokusemne (venstre side af skemaet). Hun får tilbagemelding fra den daglige/dagens vejleder på sin teoretiske viden samt sine praktiske og sociale færdigheder i relation til den udførte sygeplejeintervention og skriver dernæst feedbacken i den højre side af skemaet. Den daglige vejleder signerer den skriftlige tilbagemelding og skemaet sættes herefter ind i Mappe til daglige refleksioner og sygeplejeinterventioner, således at de næste vejledere kan få indblik i, hvor langt den studerende er nået. Den studerende skal afprøve så mange sygeplejeinterventioner som muligt inden for ugens fokusemne (jf. afsnittets læringsmuligheder). Skemaet bruges ved hver ny sygeplejeintervention. Hvis feedbacken ikke er i orden, skal skemaet udfyldes en gang til ift. en lignende sygeplejeintervention. Dagens vejleder: Er enten den studerendes egen vejleder eller den sygeplejerske, hun/han har gået med d.d. Eksempel: Dato: xxxxx Dagens vejleder: xxxx Studerende: xxxxx Ugens fokusemne: Udskillelse og væskebalance Sygeplejeinterventioner I dag har jeg tømt kateteret hos xxxx. Jeg hentede en kolbe i skyllerummet, tog handsker på og en papirserviet i hånden. Jeg forklarede patienten, at jeg skulle tømme hans kateter. Herefter satte jeg kolben for udmundingen under posen og åbnede ventilen. Efter af have lukket ventilen tørrede jeg studsen af med servietten. Herefter gik jeg ud i skyllerummet og tømte kolben. Jeg observerede at urinen var noget mørk. Tilbagemelding fra dagens vejleder Viden: Sygeplejersken sagde, at jeg skulle læse om væskebalancen. Jeg vidste ikke helt, hvorfor patientens urin var mørk. Hun sagde, den var koncentreret. Praktiske og metodiske færdigheder: Sygeplejersken sagde, at jeg overholdt de hygiejniske principper, og at min fremgangsmåde var helt korrekt. Hun sagde også, at næste gang, når jeg ved noget mere om væskebalancen, er det optimalt, at jeg bagefter går ind og taler med patienten om, hvor meget han drikker og hvor meget han bør drikke, og taler med sygeplejersken, om der evt. skal laves et væskeskema. Sociale færdigheder: Min kommunikation med patienten var god. Næste gang kommer jeg også til at informere patienten ift. min viden om væskebalance. 19

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104 02-12-2013 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet

Læs mere

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar. Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået

Læs mere

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt.

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Turen til Norge, Mo i Rana Jeg havde glædet mig meget til at komme til Norge i min specialepraktik. Jeg ville gerne udnytte muligheden, at

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012.

Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012. Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012. Antal tilbagemeldinger: 152 ud af 169 mulige 1: Oplevede du, at personalet

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...

Læs mere

Klinisk periode Modul 6

Klinisk periode Modul 6 Klinisk periode Modul 6 4. Semester Ortopædkirurgisk ambulatorium SVS, Grindsted 1 Velkommen som 6. modul studerende Vi vil gerne byde dig velkommen som sygeplejestuderende. De næste sider skal ses som

Læs mere

Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed

Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. BEK

Læs mere

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011.

Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Sammenskrivning af gruppearbejde fra vejledertræf foråret 2011. Generelt opleves, at målgruppen har ændret sig de sidste år. Eleverne er blevet yngre og en del af dem, har personlige problemer at slås

Læs mere

Individuel studieplan

Individuel studieplan Individuel studieplan - refleksioner og personlige læringsmål Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studieordning august 2008 december 2010 Ankp Anvendelse af Individuel studieplan I bekendtgørelse nr. 832

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever Sektion for Brandsårsbehandling Afsnit 2104 01-01-2014 Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling,

Læs mere

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016

Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 1 Opfølgning på evaluering af Modul 4, hold 15 II ABCD Klasse AB i uge 06 til 16/2016. Klasse CD i uge 17 til 26/2016 Spørgeskemaet består af 25 spørgsmål, svarmulighederne er angivet med en 5-trins skala,

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Antal tilbagemeldinger: 140 ud af 161 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken

Læs mere

Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense

Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Evaluering i klinisk undervisning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Indberetning 2010 Samtlige afdelinger på OUH, har i 2010 evalueret klinisk undervisning og sendt indberetningen til. har gennemgået

Læs mere

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN 5 trin i en god specialeproces: Den rigtige indstilling Tidlig start på forberedelsesfasen Planlægning af processen Gode arbejdsvaner Passende start på jobsøgningen Der er ingen universel løsning på, hvordan

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

Indberetning af evaluering af klinisk undervisning

Indberetning af evaluering af klinisk undervisning Indberetning af evaluering af klinisk undervisning Periode: juni 2011 juni 2013. Det kliniske uddannelsessteds navn: Kerteminde Kommune. Leder: Charlotte Gjørup Ege. Uddannelsesansvarlig for sygeplejestuderende:

Læs mere

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen Evalueringsrapport Fleksible åbningstider i dagplejen Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Metodisk tilgang... 3 Resultater... 3 Kendskab til ordningen om fleksible åbningstider

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5 Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb Gastromedicinsk afsnit 03-5 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af det kliniske undervisningssted: Gastromedicinsk

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Hold Februar 2010 Forår 2013 Modul 13 rev. 10-1-2013 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret.

Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret. Manifest for klinisk undervisning i Ortopædkirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret. Introduktion I dette dokument beskrives rammerne, pædagogiske overvejelser, struktur, formelle krav og fremtidige perspektiver

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 - Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Hold S12S Februar 2014 Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Tema

Læs mere

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Nanna Elisa Wermuth jensen E-mail: wermuth1@hotmai.dk Tlf. nr. 2258 0003 Hjem-institution: VIA University College, Århus Sygeplejeskole Holdnummer:

Læs mere

Evaluering af den kliniske uddannelse

Evaluering af den kliniske uddannelse Evaluering af den kliniske uddannelse Til studerende i uddannelsens kliniske del Ved afslutningen på dit kliniske uddannelsesforløb vil vi bede dig udfylde dette evalueringsskema. Evalueringen indgår som

Læs mere

Evaluering af fag og undervisningsforløb

Evaluering af fag og undervisningsforløb Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Skemaet bedes afleveret senest: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre

Læs mere

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor

Lejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt

Læs mere

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på gastroenterologi for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 26.02-05.03 2015

Evaluering af klinikophold med fokus på gastroenterologi for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 26.02-05.03 2015 Evaluering af klinikophold med fokus på gastroenterologi for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 26.02-05.03 2015 Antal tilbagemeldinger: 155 ud af 167 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken

Læs mere

STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted.

STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted. STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted. 1 1. studieperiode: Program Studieperioden er på 32 timers tilstedeværelse og

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer?

Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? Uddannelsesevaluering 2012 Kandidat i Kommunikation (medier) Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger?

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Evaluering af elever af besøg på Århus Universitet. Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Hvordan var besøget struktureret? o Hvad fungerede godt? 1. At vi blev ordentligt

Læs mere

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel.

Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Skilsmisseprojekt Samtalegrupper for skilsmissebørn, der viser alvorlige tegn på mistrivsel. Finansieret af Sygekassernes Helsefond. 2 grupper med 4 børn i hver gruppe. Gr 1 børn i alderen 9-12 år. Start

Læs mere

Kliniske studier Modul 2

Kliniske studier Modul 2 Kliniske studier Modul 2 2. periode Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Sengeafdelinger 1 Indhold i klinisk undervisning/læringssituationer: Læringsstiuationerne skal ses som inspiration, og ikke som områder

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland

BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Medicinsk afdeling 13 Næstved Sygehus Region Sjælland BESKRIVELSE AF KLINISK UDDANNELSESSTED Region Sjælland Udarbejdet af: Ansvarlig klinisk underviser Dorthe Tange Medicinsk afd. 13 25/5 2011 Indholdsfortegnelse: 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold.

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 16.02.15 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt 03.01.14 1 Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev. Hermed modtager du supplerende materiale, til det tidligere udleverede

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Fælleskirurgisk afdeling 100 Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9100 Indholdsfortegnelse: 1. Præsentation

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12

Ældreområdet. Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Ældreområdet Beskrivelse af klinisk undervisningssted Modul 1, 6, 11 og 12 Klinisk undervisningssted Ældreområdet Hjemme Sygeplejen Billund Kommune Adresse Nygade 29 7200 Grindsted Telefon Teamleder Ann

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

Studievejledningen i UCL 2011-2012

Studievejledningen i UCL 2011-2012 EVALUERINGSRAPPORT Studievejledningen i UCL 2011-2012 Lenda Ballum. Anne Marie Højvang Christiansen Maja Brandt Damkier. Anna-Maj Stride Geyti. Alice Petersen Juni 2012 Indhold Resumé... 2 Baggrund for

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Bilag 4. Opfølgende interviews i Brøndby Strand Nord sep/okt 2015

Bilag 4. Opfølgende interviews i Brøndby Strand Nord sep/okt 2015 Bilag 4. Opfølgende interviews i Brøndby Strand Nord sep/okt 2015 AFRAPPORTERING Baggrund Efter implementering af ny villaordning med øget affaldssortering i Brøndby Kommune i 2014 (plast, papir, glas,

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL 12. MODUL

A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL 12. MODUL Rev 15. juni 2012 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF TO DELE: A. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING (MAX. 3 SIDER) B. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL 12.

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

for sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade 35 6700 Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse

for sosu-elever i 1. praktikperiode på Sydvestjysk Sygehus Finsensgade 35 6700 Esbjerg Akut Kirurgisk Modtagelse Praktikstedsbeskrivelse for sosu-elever i 1. praktikperiode på Finsensgade 35 6700 Esbjerg 79 18 21 31 1 1. Præsentation af modtager ortopædkirurgiske, parenkymkirurgiske, gynækologiske og urologiske patienter.

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen 1 Indhold Indledning... 3 Udbyttet af ICDP uddannelsen... 3 Arbejdet med sundhed og trivsel... 5 Det tværfaglige samarbejde... 5 Det fremtidige tværfaglige samarbejde... 7 2 Indledning Ishøj Kommune har

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER 1. Hvilke sociale medier har du anvendt den seneste måneds tid? Facebook Instagram Snapchat Bruger en lille smule YouTube, hvis

Læs mere

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Organisation S. 4 Afdelingsledelsen S. 4 Afsnitsledelsen S. 4 Organisationsplan for Hæmatologisk afsnit S. 4

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Rammer for læring til sygeplejestuderende

Rammer for læring til sygeplejestuderende Rammer for læring til sygeplejestuderende i klinisk uddannelse på OUH Vælg farve KFIU - Uddannelse og kompetenceudvikling Velkommen til klinisk undervisning på OUH Velkommen til OUH som sygeplejestuderende.

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til England: Navn: Pernille Paulsen Evt. rejsekammerat: - Hjem-institution: VIAUC Thisted Holdnummer: STS2010 Rapport fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet: Southampton University

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Låsby Skole Læringsforsøgets helt overordnede formål er inklusion i/fra 0.klasse = At eleverne fra specialklasserækken

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb Forløb for modul 11 og 12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb 01-09-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Arbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A312. 1 Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5

Arbejdsblad. Indhold. 27. maj 2010 A312. 1 Projektplanlægning 1. 2 Samarbejdet i gruppen 3. 3 Samarbejdet med vejlederne 5 Arbejdsblad 27. maj 2010 A312 Indhold 1 Projektplanlægning 1 2 Samarbejdet i gruppen 3 3 Samarbejdet med vejlederne 5 1 Procesanalyse 1 Projektplanlægning I projektarbejdet har vi benyttet Google kalender

Læs mere

Modul 8 - Sygeplejerskeuddannelsen Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Modul 8 - Sygeplejerskeuddannelsen Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje.

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Bybørnehaven Asylet Skolegade 28, 7400 Herning Marianne Horslund Vorre. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen

Uanmeldt tilsyn. Bybørnehaven Asylet Skolegade 28, 7400 Herning Marianne Horslund Vorre. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 26-02-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Bybørnehaven Asylet Skolegade 28, 7400 Herning Marianne Horslund Vorre Tilsynsførende:

Læs mere

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5. Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold

Læs mere

Kære sygeplejestuderende

Kære sygeplejestuderende Evalueringsskema Kære sygeplejestuderende Formålet med denne evaluering er at indsamle oplysninger om den kliniske undervisning, som du netop er en del af. Evalueringerne analyseres med henblik på udvikling

Læs mere

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever i HovedOrtoCentret 2012 2013

Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever i HovedOrtoCentret 2012 2013 Side 1 af 6 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende samt social- og sundhedsassistentelever i HovedOrtoCentret 2012 2013 HovedOrtoCentret vil kvalitetsudvikle klinisk undervisning af sygeplejestuderende

Læs mere

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED BILAG 1 BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted Adresse Nefrologisk Ambulatorium 244 Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Telefon 79 18 22 58 E-mail Udannelseskonsulent Klinisk vejleder

Læs mere

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

TILSYNSRAPPORT: Der har ikke tidligere været tilsyn. Tilbuddet er fra august, 2012.

TILSYNSRAPPORT: Der har ikke tidligere været tilsyn. Tilbuddet er fra august, 2012. Center for Særlig Social Indsats Den: 11. december, 2014 Acadre: 14/25865 TILSYNSRAPPORT: Tilbuddets navn Center For Job og Oplevelse Højvangen 11 3060 Espergærde Afd.: Vinkeldamsvej Leder: Karsten Grubert

Læs mere

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15

Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Praktik uddannelsesplan Skolen på Duevej 2014-15 Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Skoleleder: Niels Christophersen Praktikansvarlig: Leif Skovby Larsen Skolen som uddannelsessted Skolen

Læs mere

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen 22-05-2016 Supervision Supervision- program Tjek in- forventninger Introduktion til Supervision- formål Introduktion og demonstration af Vinduesmodellen i Plenum Gruppearbejde/ Workshops med kursisternes egne videoer

Læs mere

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen August 2014 Indledning og baggrund Sundhed og Omsorg har på baggrund af en målsætning fra dialogbaserede

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

Opfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov

Opfølgende uanmeldt tilsyn på. Følstruphusene. - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Opfølgende uanmeldt tilsyn på Følstruphusene - en del af Bocenter for unge og voksne med særlige behov Foretaget af Borger- og Socialservice, Sekretariatet Dato for uanmeldt tilsyn: d. 4. juni 2013 1 Indhold:

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer

Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer Vejledning i verdensklasse Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi bliver endnu bedre til at vejlede. Undervejs kommer der øvelser og eksempler

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Indsamlerevaluering 2012

Indsamlerevaluering 2012 Indsamlerevaluering 2012 Generelt matcher svarene fra 2012 svarene i både 2010 og 2011. Hvis man skal fremhæve noget er det at: - 52 % vælger at gå sammen med en anden på ruten. - Folk er glade for at

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Brugen af bleer i ældreplejen

Brugen af bleer i ældreplejen 11. december 2015 Brugen af bleer i ældreplejen 31 procent af FOAs medlemmer på plejecentre oplever én gang om ugen eller oftere, at en beboer må bruge bleen, fordi der ikke er tid til at hjælpe vedkommende

Læs mere