TEMA Tilbage til arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMA Tilbage til arbejde"

Transkript

1 DepressionsForeningens medlemsblad Nr TEMA Tilbage til arbejde»det er helt igennem tosset at der er så mange barrierer for sygemeldte borgere«5 gode råd for tilbagevenden s. 17 Søg råd hos socialrådgiverlinje s. 14 Flexjobreform S-politiker besvarer spørgsmål 4 Gravid SSRI i ventetiden? 26 Facebook klik "synes godt om" og følg med 18

2 I dette nummer Leder: Arbejd, arbejd, arbejd 3 Hvad betyder det nye oplæg til reform af pension og fleksjob 4 Arbejdsgiver med den rette indstilling 5 Fokus på beskæftigelse i behandlingen 6 Voxpop: Hvordan tolker kommunerne sygedagpengeloven? 10 Personlige erfaringer med Tilbage-Til-Arbejde 12 Socialrådgivning i DepressionsForeningen 14 Tilbage til arbejde: Fem gode råd til dig 16 Foreningen på Facebook 18 Postkortkampagne 19 Opslagstavlen 20 Landet rundt 22 Boganmeldelser 24 Graviditet og SSRI 26 Til næste gang: Fagre nye verden 29 TEMA I dette nummer har vi fokus på arbejdsmarkedet. Hvordan kommer man bedst muligt tilbage efter en psykisk lidelse? Hvad gør kommunerne for at hjælpe? Hvad kan du selv gøre? 4-17 Find din psykolog 30 Lokalgrupper i DepressionsForeningen 31 Arbejdsgiver - med den rette indstilling Voxpop Forskellige kommunale indsatser for depressionsramte Graviditet Gravid på SSRI Udgiver: DepressionsForeningen Trekronergade 64, st Valby Tlf.: Redaktører: Kasper Tingkær (ansv.) Birgitte Engelhardt Vibeke Nielsen Sekretariat: Kasper Tingkær Birgitte Engelhardt Vibeke Nielsen Bladet udkommer i 2012: 15. marts 14. juni 13. september 13. december Deadline: 15. august 2012 Oplag: 3000 eks. Layout & tryk: Rounborgs grafiske hus Redaktionelt: Indlæg fra medlemmer og andre repræsenterer alene forfatterens holdning. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i de indsendte indlæg. Eftertryk er tilladt efter aftale med forfatter og DepressionsForeningen. DepressionsLinien: Tlf.: Kl alle dage undtagen lørdag DepressionsForeningens bestyrelse: Karen Margrete Nielsen Hanne Boll Overgaard Leif Andersen Svaneborg Mia Nyegaard Hatla Johnsen Martin Schacke Camilla Fribo-Søndergård Sascha Jensen (suppl.) Hanne Tranberg (suppl.) Trille Schou (suppl.) Frederik Brejl (suppl.) Kontingent 2012: 200 kroner pr år Reg: Konto: ISSN Balance nr. 2 juni 2012

3 Arbejd, arbejd, arbejd Af Karen Margrete Nielsen. Formand for DepressionsForeningen Der sker rigtigt meget for tiden, både internt i foreningen, og politisk. Men jeg vil her forsøge at berøre det vigtigste, nemlig regeringens udspil til reform af fleksjob og førtidspension, ophævelse af aldersgrænsen for psykologhjælp til mennesker med depression og bipolar lidelse samt foreningens nye tilbud: Socialrådgiverlinjen. En del af fællesskabet? Noget af det, der i øjeblikket fylder mest, og også i den offentlige debat, er regeringens udspil En del af Fællesskabet, om reform af fleksjob- og førtidspension for patienter under 40. Der er næppe mange, der ikke synes, der skal gøres noget afgørende for, at mennesker i det hele taget ikke skal ende permanent på førtidspension. For en stor dels vedkommende er årsagen psykiske lidelser. For mange betyder det et stort hak i deres selvværd at blive sat udenfor arbejdsmarkedet og/eller uddannelsessystemet, og øget isolation. Gode intentioner I krisetider kan man vælge at spare sig ud af krisen eller investere sig ud af den. På dette område har politikerne mest valgt den første model, altså alt for dårlig adgang til hurtig og relevant behandling. De kritiske tal har været kendt i en del år, uden at det har ført til mange initiativer. I reformoplægget er der virkeligt mange gode forslag til, hvad der fremover skal gøres. Det springende punkt er dog, om de bliver realiseret af sparehensyn. Ingen aldersgrænse for psykologhjælp fra 1. juli Det mest betydningsfulde skridt, der dog er taget, er adgang til tilskud til psykologbehandling til mennesker med depression uanset alder. Ordningen træder i kraft 1. juli Men der er andre vigtige sager, nemlig det helt overordnede: En ligestilling mellem fysisk og psykisk sygdom (som regeringen også lægger op til), og en national handleplan. Ifølge beregninger fra WHO ligger depression i vores del af verden nu på en kedelig førsteplads, når det gælder sygdomsbelastning og tab af livskvalitet. Ny socialrådgiverlinje Det mest bemærkelsesværdige i foreningen er den nye socialrådgiverlinje. Det er også en gammel drøm. Sidst i april gik den i gang, og man kan ringe ind to gange om måneden. Den er bemandet af to socialrådgiverstuderende, som forinden er blevet uddannet til det, og med tæt supervision af en erfaren socialrådgiver. Kursus for kontaktpersoner I begyndelsen af maj afholdt vi det første endagskursus for kontaktpersoner i lokalgrupperne. Vi håber fremover at kunne tilbyde dette to gange, som telefonvagterne gør, suppleret med de halvårlige weekendkurser. Vi er overbeviste om, at det vil styrke evnen til at tackle evt. problemer i grupperne og styrke motivationen til at fortsætte. Fingeren på udløserknappen Årets sommerkursus på Nordfyns Folkehøjskole har længe været overtegnet på trods af flere deltagerpladser. Der blev taget mange billeder sidste år. I år skulle vi gerne kunne tage endnu bedre billeder, men også ved andre begivenheder. Vi er nemlig så heldige, at Elgiganten har foræret os et fint kamera til formålet. Rigtigt god sommer til alle! Balance nr. 2 juni

4 TEMA Arbejdsmarkedet Ny fleksjob- og førtidspensionsreform hvad så? Vi spurgte Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Leif Lahn, hvad den nye reform for fleksjob og førtidspension betyder for vores medlemmer. Hvad er tankerne bag reformen? Regeringen har den forventning, at vi med en reform af fleksjob vil gøre plads til den store gruppe af fleksjobbere, der har den mindste arbejdsevne og har brug for, at fleksjobordningen bliver mere rummelig. Regeringen vil ikke bare give mennesker noget at leve AF, de skal også have noget at leve FOR i det omfang, de kan klare det. Regeringen ønsker at skrøbelige og sårbare mennesker får en plads på arbejdsmarkedet i stedet for at være henvist til at sidde på deres sofa. Selvom man måske kun kan arbejde få timer om ugen, kan det betyde en meget stor forskel i forhold til et liv på førtidspension. Hvad er planen for dem under 40 år? Unge under 40 år skal som udgangspunkt ikke kunne tilkendes førtidspension, men skal i stedet tilbydes et individuelt tilpasset ressourceforløb. Derfor foreslår vi at investere 1,4 mia. kr. i såkaldte ressourceforløb, hvor uddannelse, sundhed, beskæftigelses- og socialområdet samarbejder om at hjælpe de unge videre. Ideen er at samle indsatsen, så den unge har én handlingsplan og én person, der har ansvar for den helhedsorienterede indsats, der skal til. Der er selvfølgelig sager, hvor førtidspension er den eneste løsning. Vi fratager altså ikke muligheden for at få førtidspension for unge under 40 år, men vi ønsker at så mange som muligt skal igennem et afklaringsforløb, også for deres egen skyld, før de så eventuelt skal have en permanent ydelse. Hvordan vil I sikre, at kommunerne lever op til at lave gode ressourceforløb for unge? Vi har afsat midler til en stor investering til ressourceforløbene. Samtidig fjerner vi de lovgivningsmæssige barrierer, der forhindrer, at man samarbejder på tværs af forvaltningerne. Der skal oprettes rehabiliteringsteams i alle kommuner, hvor der sidder medarbejdere med fra uddannelse, sundhed, beskæftigelses- og socialområdet. Der skal samtidig være en tættere dialog mellem nøgleaktørerne med brede og forpligtigende partnerskaber. Hvad betyder reformen for mig, der allerede er på fleksjob? Er du allerede i fleksjob, vil dine vilkår være uændrede, indtil du skifter job 4 Balance nr. 2 juni 2012

5 TEMA Arbejdsmarkedet eller bliver ledig. Derefter vil du indgå i den nye ordning, hvor der er en ændret lønmodel. Det betyder, at fleksjobbere får et tilskud fra kommunen, og arbejdsgiveren betaler den ordinære timeløn direkte til den ansatte. Det vil sige, at hvis man som fleksjobber kun kan arbejde 7 timer, så får man et fleksjobtilskud + 7 timers ordinær løn. Hvad betyder reformen for mig, der allerede er på førtidspension? Med reformen har regeringen lagt op til, at alle, der modtager førtidspension i dag, kan vide sig sikre der bliver ikke rørt ved deres forsørgelsesgrundlag. Deres sag bliver kun genåbnet, hvis de ønsker det. Hvad betyder reformen for dem, der er henholdsvis 28 år og 42 år og har søgt førtidspension? Hvis du er i gang med en visitationsproces fortsætter den bare som hidtil. Sådan vil det køre, indtil vi har forhandlet reformen færdig, får den omsat til lov og får den igennem Folketinget. Er den nye reform en måde at spare penge på? Vi ønsker at give de svageste flere chancer. Med den nye reform har vi mulighed for at rette op på de skævheder, der i den nuværende fleksjobordning betyder, at de største offentlige tilskud bliver givet til de fleksjobansatte, der har de højeste lønninger. Og at de fleksjobvisiterede, der har den mindste arbejdsevne, har den højeste ledighedsfrekvens. Hvordan vil I sikre, at det er attraktivt for virksomheder at ansætte fleksjobbere? Vi har foreslået en ny lønmodel, hvor vi fjerner den nuværende tilskudsordning og i stedet lader kommunen betale et fleksjobtilskud (grundydelse) til fleksjobbere. Virksomheden skal herefter kun betale den almindelige timeløn time for time, som man kender det fra det ordinære arbejdsmarked. Som ordningen er i dag, får fleksjobbere ikke mere i løn, hvis arbejdsevnen forbedres og arbejdstiden øges. Med den nye lønmodel vil fleksjobbere have et økonomisk incitament til at arbejde flere timer, idet lønnen stiger i takt med antallet af arbejdstimer. Hvordan vil I sikre beskæftigelsestilbud til førtidspensionister? Nuværende førtidspensionister, der selv ønsker det, skal have ret til tre afklaringssamtaler i jobcentret og have mulighed for at modtage tilbud om vejledning, opkvalificering og virksomhedspraktik fra kommunen. Hvordan vil I sikre, at alle får den rigtige hjælp uanset hvor i landet, de bor? Med reformen ønsker vi at nedbryde skellene mellem de kommunale forvaltninger, således at det bliver langt nemmere at kommunikere og samarbejde på tværs af faggrænser. Desuden udsendes der vejledninger og bekendtgørelser til kommunerne, når der laves ny lovgivning, hvilket der også vil komme, når reformen er klar. Hvad betyder reformen for en fleksjobber uden arbejde? I dag får en fleksjobber uden arbejde typisk ledighedsydelse. I reformudspillet lægges op til, at den ydelse skal forudsætte medlemskab af a-kasse. Er man ikke medlem af en a-kasse, får man kontanthjælp. Hvad betyder reformen for mig, der har haft fleksjob i flere år, men skifter arbejde? Hvis man på et senere tidspunkt skifter job, vil det kunne få økonomiske konsekvenser, primært for de fleksjobbere, der har de højeste indtægter, idet man overgår til den nye lønmodel, jf. svar på tidligere spørgsmål. Hvorfor ændrer I ikke, at man, hvis man er førtidspensionist og har en samlever, får begrænset ydelser afhængigt af samleverens indkomst? Formålet med disse ydelser er, at personer, som af forskellige årsager, ikke har et arbejde, stadig kan forsørge sig selv og sin familie. Det er for mig at se hele grundtanken bag vores velfærdssystem at når man af en eller anden grund ikke kan arbejde og dermed forsørge sig selv og sin familie, så træder det offentlige til. Et andet grundlæggende princip er dog, at man som familie hjælper hinanden og forsørger hinanden, hvis dette er muligt. Det er trods alt også billigere at leve to mennesker sammen. En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob Februar 2012 Find hele oplægget til reformen på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside, Skriv en del af fællesskabet i søgefeltet. sm.dk Balance nr. 2 juni

6 Nyt fra Bliv frivillig i ny social café i Aarhus Og gør en vigtig forskel for mennesker med angst, depression, bipolar lidelse, OCD og pårørende Du har nu chancen for at være med til at opstarte Café ODA i Aarhus et fristed for mennesker med ikke-psykotiske psykiske lidelser. ODA, fællesorganisationen for OCD-, Depressions- og Angstforeningen, søger frivillige ildsjæle (4-10 t/ugen), som kan være med til at gøre ideen om Café ODA til virkelighed og indgå i et inspirerende fællesskab. Lyder det som noget for dig? Dine kvalifikationer Du brænder for at kickstarte og være med til at skabe en bæredygtig social café for mennesker med angst, depression, bipolar lidelse og OCD. Du er engageret og engagerende. Du synes det er sjovt at indgå i et team og løfte i flok Du er empatisk, imødekommende og lyttende. Du formår, at møde gæsterne dér, hvor de er i deres liv, sygdom og behandlingsforløb. Dine arbejdsopgaver Udvikle caféens tilbud og aktiviteter i samarbejde med andre frivillige samt caféens projektleder. Tage imod gæsterne i cafeen, sørge for der er kaffe på kanden og tale med nye gæster Med afsæt i egne interesser og kvalifikationer er du i høj grad med til at præge dine arbejdsopgaver, hvad enten det gælder markedsføring, pressemateriale, fysisk indretning, eller initiativtager til sociale/kreative aktiviteter. Cafeen har brug for din hjælp, - og mulighederne er mange! Du får Spændende erfaringer med opstart og mulighed for at præge et nyt pionerprojekt i Aarhus. Mulighed for at igangsætte de arrangementer og initiativer, du brænder for i Café ODA i tæt samarbejde med andre frivillige og cafeens projektleder. Mulighed for at gøre en vigtig forskel for mennesker med ikke-psykotiske psykiske lidelser. Om ODA ODA er en paraplyorganisation for OCDforeningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen. Organisationen har til formål at kæmpe for bedre forhold for patienter med en ikke-psykotisk psykiatrisk sygdom. Læs mere om ODA og ODAs sociale café i København - Café Blom. Flere informationer Har du nogle spørgsmål eller vil høre mere om Café ODA, så ring eller skriv til projektleder i Café ODA - Winni S. Ravn SØGES: Ny projektleder til Café Blom Vi har desværre måttet sige farvel til Anna, der tidligere har været projektleder og er derfor på jagt efter en ny. Er du den vi søger eller kender du én der er? Det er et spændende job med mange muligheder og mange udfordringer. Du vil komme til at arbejde med projektledelse, supervision og uddannelse af frivillige, fundraising, kommunikation og vigtigst af alt indgå i spændende og udfordrende samtaler med Cafeens gæster. Vi søger en projektleder ca timer om ugen, der er ansøgningsfrist den 22. juli og samtaler i uge 32. Du kan læse mere om ODA, Cafe Blom og jobbet på Cafe Bloms åbningsfest i sept Balance nr. 2 juni 2012

7 TEMA Arbejdsmarkedet Arbejdsgiver med den rette indstilling Accept, deltagelse og tålmodighed er nogle af nøgleordene, når Anita forklarer hvordan hendes arbejdsgiver har hjulpet hende tilbage til jobbet som ergoterapeut. Af Vibeke Nielsen Jeg tror, mange ville have en større chance for at vende succesfuldt tilbage til arbejde efter en psykisk lidelse, hvis de blev mødt af den samme tålmodighed og accept, som jeg har oplevet, fortæller Anita Hansen, der er ansat som ergoterapeut på Aalborg Sygehus. Efter at have haft det psykisk dårligt i 2-3 år blev hun i august 2011 sygemeldt med depression og stress. Tålmodighed og forståelse På arbejdspladsen blev Anita mødt med stor forståelse og tålmodighed. Hun har aldrig følt sig presset til at komme hurtigt tilbage. Min leder har mange gange gentaget, at han tror på, at jeg nok skal komme mig, og at han gerne vil vente. Han er meget fleksibel, når det gælder arbejdstid, mødetider og afvikling af ferie, fortæller Anita. I januar startede hun igen med at arbejde. Først 10 timer ugentligt, som er blevet øget løbende. svært ved at tro på sig selv og sine evner. Derfor har det været vigtigt for hende, at netop hendes leder har været forstående og bakket op. Derudover deltager Anitas leder i møderne med jobcenter. Min leder deltager også i rundbordssamtale i jobcentret. Inden møderne sætter han altid tid af, så vi kan tale om, hvor langt jeg er og på den måde forberede os og lægge en plan. Og så forsøger han virkelig at støtte mig til samtalerne. Jeg får typisk et dyk efter et møde på jobcentret, hvor jeg har en forvirret, meget lovfokuseret og lidt empatisk rådgiver. Det har han fuld forståelse for og accepterer, hvis jeg har brug for en dag eller to hjemme, fortæller Anita. RUNDBORDSSAMTALE En rundbordssamtale er til dig, der er i fare for at sygemelde dig, eller allerede har sygemeldt dig, og ikke har en klar plan for din fremtidige situation på arbejdspladsen eller arbejdsmarkedet i øvrigt. En rundbordssamtale er et møde mellem de forskellige parter i en sygefraværssag, det kan fx være sagsbehandler, læge, tillidsmand, arbejdsgiver og dig som medarbejder. Rundbordssamtalen har til hensigt at finde løsninger og lægge en plan for din tilbagevenden til arbejdspladsen. Sådan foregår det Hver deltager kan med hver sin kompetence komme med løsningsforslag. Rundbordssamtalen munder ud i en konkret handlingsplan for din fremtidige arbejdssituation. Opbakning og motivation Anita har især haft dårligt selvværd i forhold til sit arbejde. Hun har haft Anita Hansen sammen med sin leder på Aalborg Sygehus Balance nr. 2 juni

8 TEMA Arbejdsmarkedet Fokus på beskæftigelse i behandlingen af depression Af Jesper Karle, speciallæge i psykiatri, dr. med. Tæt kontakt med arbejdspladsen og en deltidssygemelding kan være en del af en helhedsorienteret behandling. Det kræver grundig undersøgelse, samarbejde mellem forskellige instanser og en holdbar plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. En samtidig social indsats Vi taler meget om den bedste behandling for depression og bipolar sygdom. I bestræbelserne på at sikre, at en person med affektiv sygdom får ordentlig behandling med samtaler og/eller medicin kan vi være tilbøjelige til at overse nødvendigheden af samtidig social indsats. Med den sociale indsats mener jeg den del af behandlingen, der omfatter hjælp til at fungere bedst muligt, herunder hjælp til at beholde eller at få et arbejde. Denne del af indsatsen skulle helst gå hånd i hånd med de andre. Hvis man får hjælp til at fungere, får man det bedre. På baggrund af forskningen og mange års erfaring ved vi i dag, at det virker. F. eks. forbedres ens helbred af, at man genoptager arbejde efter sygdom. Hvornår og hvordan? Det kan lade sig gøre, at mange mennesker med affektiv sygdom genetablerer et normalt funktionsniveau, hvilket kan hjælpe dem til at føle sig raske eller velbefindende, også selv om de kan være nødt til at fortsætte i behandling. I så godt som alle behandlingsforløb for depression og bipolar sygdom bør der være fokus på beskæftigelse, nærmest fra sygdommen opstår. Det betyder ikke nødvendigvis, at man som sygdomsramt meget hurtigt skal i arbejde igen. Men det betyder, at man tidligt lægger en holdbar plan for, 8 Balance nr. 2 juni 2012

9 TEMA Arbejdsmarkedet hvornår og hvordan man kan komme i gang igen. Og rigtig mange mennesker med affektiv sygdom vil have det bedst ved at blive deltidssygemeldt eller helt at undgå sygefravær. Den helhedsorienterede behandling, hvor fokus på beskæftigelse indgår, bør i de fleste tilfælde foregå hos den praktiserende læge. Denne behandling er på kort sigt tidskrævende, men det vejes op af meget bedre langsigtede resultater. Kræver grundig undersøgelse En forudsætning for dette fokus på beskæftigelse og funktionsniveau er naturligvis, at personen er grundigt undersøgt, og at typen og sværhedsgrad af affektiv sygdom er velbelyst. Behandlingen bør omfatte regelmæssige samtaler, med kort interval i den tidlige fase af sygdom, samt medicin, hvis der er tale om middelsvær til svær sygdom. I en del tilfælde vil der være behov for involvering af en speciallæge i psykiatri og/eller en psykolog. Det vigtigste er nok at fokusere på resultater; personen (og behandleren) skal hurtigst muligt opleve en udvikling til det bedre. Og det kan lade sig gøre i de fleste tilfælde. Hvis det ikke sker, skal man hurtigt være klar til at justere sin behandling. Behandleren skal derfor have solid erfaring med affektive sygdommes forløb. Personen med depression kan jo som en følge af sygdommen ofte ikke selv se, i hvilken retning det skal gå. Når der tales om beskæftigelse, kan det være svært at forstå og kan nærmest virke som en trussel. Der er derfor behov for, at behandleren ved, hvad der kan og skal gøres. Og der er et stort behov for deling af viden og gode erfaringer. Og bemærk: Dette handler ikke om at presse mennesker med ubehandlet sygdom ud i arbejde, men om at yde den rette hjælp. Tværfagligt samarbejde Den beskæftigelsesrettede del af behandlingen kræver et tæt samarbejde mellem den sygdomsramte, behandleren, arbejdsmarkedet og kommunen. Den form for samarbejde er stadig ikke udbredt i Danmark, men vi ser heldigvis, at den breder sig. En vigtig grund til, at den sociale indsats skal starte tidligt er, at det har meget stor betydning, om man kommer i gang med hjælpen til at fungere, før eller efter man har mistet sit arbejde. Vi ser desværre rigtig mange forløb, hvor den målrettede indsats først kommer i gang, efter en person har været sygemeldt i flere måneder. I dagens Danmark har det ofte ført til, at personen er blevet afskediget fra sit job. Og det er ikke let at finde et nyt job, men det kan lade sig gøre. Ugentlig kontakt til arbejdspladsen Hvis man har et arbejde, er det vigtigt, at man har kontakt med sin leder, f.eks. en gang om ugen, inden man kan starte gradvist op igen. Man kan da planlægge alle de praktiske forhold omkring genoptagelse af arbejde. Fokus på ressourser Indsatsen handler ikke kun om arbejde i traditionel forstand. Efter min mening er det den samme opskrift, der gælder, når der er tale om så alvorlig eller langvarig sygdom, at personen ikke er i stand til at fungere i et arbejde. Det handler om at opleve, at man bidrager med noget, som andre har glæde af, og det kan også opnås for personer på førtidspension. Det kan man i høj grad også opnå gennem frivilligt arbejde. Ved den helhedsorienterede behandling får vi fokus på ressourcer og muligheder på trods af depression, snarere end på barrierer og begrænsninger som følge af sygdommen. Balance nr. 2 juni

10 TEMA Arbejdsmarkedet Vi har spurgt tre tilfældige kommuner, hvordan de lever op til sygedagpengelovens kapitel 6 8 om visitation og opfølgning. Lever kommunerne op til sygedagpengeloven? 8. Kommunen skal i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen. Stk. 2. Indsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret, og kommunen skal koordinere den kommunale indsats med indsatsen fra andre. Horsens har særlige fastholdelseskonsulenter Horsens Kommune Birgitte Salling - afdelingsleder, Sygedagpenge Vi har to forskellige tilbud; et for fysisk syge og et andet for stress- og depressionsramte. Sidstnævnte målgruppe aftaler individuelle forløb med en sundhedskonsulent hos Falck, der står for tilbuddet. Sundhedskonsulenten og borgeren planlægger et forløb sammen. I forløbet kan borgeren deltage i mindfulness- og motionstimer, individuelle samtaler og behandling hos en fysioterapeut. Sammensætningen og mængden af de forskellige tilbud afhænger af, hvor syg borgeren er. Men alle bliver tilbudt at deltage. Efter 20 uger vurderes det, om borgeren har behov for at deltage i endnu et forløb med motion, gode råd til livsstilsændringer, psykologsamtaler, mindfulness m.m. Vi tilknytter en fastholdelseskonsulent, hvis borgeren har et arbejde, som de ønsker at vende tilbage til. Fastholdelseskonsulenten sørger for at afholde en rundbordssamtale på arbejdspladsen, hvor de rådgiver vedrørende medarbejderens tilbagevenden. Desværre har de praktiserende læger næsten aldrig tid til at deltage. Vores opgave er bl.a. at balancere mellem at stille krav og ikke presse borgerne for meget. 10 Balance nr. 2 juni 2012

11 TEMA Arbejdsmarkedet Sagsbehandlere får undervisning i psykiatri Holstebro Kommune Elsebeth Dam Simonsen - afdelingschef Jobcenter Vi arbejder ud fra en klar overbevisning om, at mest mulig aktivitet giver det bedste resultat. Vi samarbejder tæt med de sygemeldtes læger, som bakker op om tilgangen. I øjeblikket er vi i gang med projektet Læring, der bevæger, som henvender sig til sygemeldte med stress, angst og depression. Den sygemeldte deltager i et fire ugers forløb med aktiviteter fire gange ugentligt; to dages undervisning i kommunikation og mestringsprincipper med en ergoterapeut og to dage med fokus på bevægelse. Den ene dag er deltagerne selv med til at planlægge. Den anden foregår i skoven sammen med to naturvejledere fra Naturstyrelsen. Vi tilbyder også motionsprojektet Jobklar sammen med Falck for både fysisk og psykisk sygemeldte. Formålet er at folk kommer ud ad døren. Samtidig får de motion og glæden ved at være sammen med andre. Vi oplever, at vores rådgivere kan være i tvivl om hvor meget og hvordan, de skal hjælpe en med en psykisk lidelse, f.eks. hvor meget aktivitet, de skal udfordres til. De er ofte bange for at være skyld i, at borgeren får det værre. Derfor har vi startet et samarbejde med psykiatrien, der underviser rådgiverne i sindslidelser. Samarbejde med arbejdsgiver Sagsbehandleren ringer altid til arbejdsgiveren for at vurdere situationen og om hvorvidt, der er grundlag for en delvis raskmelding, små besøg, eller hvad der ellers kan være hensigtsmæssigt. Det er vores erfaring, at arbejdsgiveren føler sig mere forpligtet, når vi kontakter dem og sætter noget i gang. Rebild har ansat tre psykologer Rebild Kommune Erik Berg - psykolog, Jobcentret i Rebild Inden den indledende samtale med jobcentret kontakter vores screeningsmedarbejdere borgerens arbejdsgiver for at vurdere situationen og virksomhedens villighed. Til den første samtale med borgeren deltager sagsbehandleren og en psykolog. Psykologen skal vurdere borgerens ressourcer. Vi går meget op i at skabe en alliance med den enkelte borger, så de ikke føler sig presset. Dem, der har en moderat-svær depression, bliver tilbudt at deltage i et særligt tilrettelagte forløb med mig. Der er også et hold for henholdsvis angst og stress. Forløbet varer seks uger. Deltagerne skal møde halvanden time en gang om ugen, hvor de får undervisning i deres lidelse; hvad er depression, hvad er symptomerne, hvordan kommer man i bedring? Vi har også fokus på, hvad borgeren selv kan gøre, herunder kost, motion og lystbetonede aktiviteter, ligesom jeg forklarer fordelene ved medicin og andre behandlingsmetoder. Når den sygemeldte er klar til at vende tilbage til arbejde, sker det efter en nøje tilrettelagt plan, som den sygemeldte selv har været med til at lave. Jeg fortsætter med at følge den sygemeldte i den første tid tilbage i arbejde og står klar til at rådgive virksomheden omkring nødvendige arbejdsmodifikationer. Det kan være mindre ansvar og opgavemængder, mere ro osv. Hele vejen igennem forløbet har vi telefonisk kontakt med borgerens egen læge og afholder rundbordssamtaler hos lægen. Samarbejdet er blevet nemmere, efter vi er begyndt at gøre en ekstra indsats på området. Balance nr. 2 juni

12 TEMA Arbejdsmarkedet Mine erfaringer med TTA-projektet 12 Balance nr. 2 juni 2012

13 I forbindelse med en stressudløst depression blev Inge sidste efterår sygemeldt. Inge blev af kommunen udvalgt til at deltage i det store Tilbage-Til-Arbejde-projekt, der har til formål at afklare om et tværfagligt og sammenhængende forløb kan forkorte sygefraværet. Af Inge Møller Sørensen Jeg har en arbejdsrelateret stressudløst depression og har været sygemeldt siden 6. oktober Jeg får antidepressiv medicin og går i terapeutisk behandling hos psykiater og en psykoterapeut, der er ansat af psykiateren. Derudover er jeg udtrukket af kommunen til at deltage i deres TTA-projekt. Jeg var til det første møde med min TTA-sagsbehandler den 30. november Efter jeg blev syg havde jeg mindst 11 instanser ind over, til hvem jeg skulle fortælle om mit sygdomsforløb. (lægevikar, coach, egen læge, HK, sygesamtale på jobbet, kognitiv terapeut, TTA-sagsbehandler, TTA-psykolog, TTA-fysioterapeut, psykiater, psykoterapeut.. ) Jeg var i den heldige situation, at der var flere meget velmenende personer, der gerne ville hjælpe mig med at komme i gang med behandling. Det betød dog, at jeg rakte ud i forskellige retninger, der ikke havde noget med hinanden at gøre eller samarbejdede. Nogle af dem kunne være undgået, hvis jeg havde haft overskud til at vurdere, hvad jeg skulle vælge, men hver gang nogen sagde du skal da tale med den og den, gjorde jeg det bare. Skræmmende breve fra kommunen Brevene fra kommunen og TTA er meget skræmmende. Der står to linjer om, hvornår man skal møde op, og resten er trusler om alle de ting, der sker, hvis man ikke gør det. Brevene skal indeholde disse oplysninger, men det er meget ubehageligt, når ens liv hænger i laser. Det har også været svært at skulle forholde sig til både sagsbehandler og psykiater, der jo ikke har det helt store samarbejde. Det foregår, så vidt jeg er orienteret, ved at sagsbehandleren skriver til psykiateren og beder om en statusrapport. Det føles lidt som om, de trækker i hver sin retning, og jeg har været lidt usikker på samtalerne i TTA-regi. Til gengæld har jeg haft god hjælp af sagsbehandleren til nogle praktiske problemstillinger og nogle akutte angstanfald, hvor jeg fik hjælp til at få styr på tingene. Det bedste ved TTA er motionen Efter den første samtale med sagsbehandleren havde jeg en samtale med hhv. en fysioterapeut og en psykolog. Disse tre holdte så et fællesmøde, hvor de vurderede min situation, og hvilke aktiviteter de ville tilbyde mig. Derefter har jeg haft opfølgningssamtaler med sagsbehandleren ca. en gang om måneden. Det bedste ved TTA har været motionen. Jeg kom i gang med at træne, da jeg havde været syg i 3 måneder. Jeg er glad for, at jeg ikke blev sat i gang før dette tidspunkt, hvor jeg ikke var så træt mere. Træningen varer 1½ time og foregår i et motionscenter. Der er altid fysioterapeuter tilstede, der kan hjælpe, hvis der er brug for det. Jeg startede i det små med 15 minutters opvarmning og derefter diverse styrke- og strækøvelser, som jeg selv valgte. Nu, 4 måneder efter, kan jeg løbe 6 km, og jeg er ved at revne af stolthed over det. Derudover er jeg også blevet mere smidig, hvilket er en rigtig god følelse. Jeg håber, at jeg holder det ved lige, når jeg ikke længere er med i TTA-projektet. Efter træningen er der 1 times stress af, hvor kroppen gås igennem, dels med øvelser, dels med afspænding. Det er rigtig dejligt. Fakta om TTA Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er koordinator for det store TTA-projekt, hvor 22 kommuner deltager. Projektet skal afklare, om en tværfaglig indsats kan nedbringe langvarige sygefravær. Dansk og udenlandsk forskning gennem de senere år har vist, at tilbage-til-arbejde-programmer er effektive og reducerer det langvarige sygefravær. Det helt centrale i et tilbage-til-arbejdeforløb er at koordinere de forskellige indsatser, som har med den sygemeldte at gøre. Et vellykket forløb kræver, at arbejdspladsen, sundhedsvæsenet og øvrige myndigheder arbejder tæt sammen. Læs mere (skriv TTA i søgefeltet) Balance nr. 2 juni

14 Socialrådgiverlinje i fuld gang Når man ringer ind, kommer man i kontakt med en socialrådgiverstuderende, der kan besvare spørgsmål vedrørende sygedagpengeloven, møder med kommunen og andre rettigheder. Rådgivningslinjen er oprettet i samarbejde med Den Sociale Højskole og støttet økonomisk af København Kommune. Hver onsdag i ulige uger sidder to socialrådgiverstuderende og en erfaren socialrådgiver klar til at besvare spørgsmål. De har alle sammen fået en grundig indførelse i, hvad det vil sige at lide af en depression eller bipolar lidelse og hvilke udfordringer, der er forbundet med lidelserne. Ring på tlf onsdag i ulige uger kl Socialrådgivningen foregår på DepressionsForeningens sekretariat. Her er det socialrådgiverstuderende Aysegul Sari og Charlotte Bay Andersen sammen med socialrådgiver Aase Sveistrup 14 Balance nr. 2 juni 2012

15 Hjælp til socialrådgivning for dig, der er ramt af depression eller bipolar lidelse Ring... OBS: Sommerferielukket i juli måned Kommende datoer: 20. juni 1. august 15. august 29. august Onsdage i ulige uger kl Balance nr. 2 juni

16 konference DepressionsForeningen vil hjælpe psykisk syge tilbage til arbejde Arbejdsmarkedskonferencen viser, at det kræver et stærkt tværfagligt samarbejde at hjælpe en medarbejder tilbage efter en psykisk lidelse. Et samarbejde, der i praksis støder på mange barrierer Tag små skridt men hold dig i gang Af Vibeke Nielsen Onsdag den 21. marts 2012 afholdte DepressionsForeningen og Københavns Kommunes konferencen Tilbage til arbejde efter psykisk sygdom på Københavns Rådhus. Knap 70 personer deltog, herunder forskere, læger, repræsentanter fra kommunerne og medlemmer. Sammen skulle vi finde løsningen på en vellykket og vedvarende tilbagevenden til arbejde efter en psykisk lidelse. Borgmester lover indsats på området Vi kan blive bedre til at samarbejde med læger og arbejdspladser for at få mennesker med psykisk lidelse tilbage på arbejdsmarkedet, lød det fra Beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev, der åbnede konferencen. Hun lovede, at Københavns Kommune fortsat vil gøre en indsats på området. Tidlig, tværfaglig og koordineret indsats Blandt oplægsholderne var der enighed om, at det kræver en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats at opnå det bedste resultat. Ofte skyldes en lang sygdomsproces, at ventetiden på f.eks. en lægeerklæring sætter resten af processen i stå. Det er derfor vigtigt at skabe parallelle forløb og god kommunikation mellem aktørerne. Jobcenter i København kunne fortælle om deres igangværende TTA-projekt, der netop bygger på denne teori, som er udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Projektet viser indtil videre gode resultater. Men der er stadig udfordringer for at få samarbejdet til at fungere. Forskningschef for TTA-projektet hos NFA påpegede bl.a., at det kræver en dedikeret ledelsesmæssig indsats at implementere denne måde at arbejde på og grundig forberedelse, når man skal ansætte fagpersoner og opbygge samarbejdsaftaler. Af andre udfordringer blev en gensidig formodning om uvildighed imellem Jobcenter og praktiserende læger nævnt. De praktiserende lægers tavshedspligt kan ligeledes skabe dilemmaer, fordi de nogle gange har kendskab til vigtige oplysninger, som de ikke må formidle videre. Der kan også være tilfælde, hvor de skønner, at arbejdet har en negativ påvirkning. Barriererne skal væk Jeg synes, det er helt igennem tosset, at der er så mange barrierer for sygemeldte medarbejdere i forhold til at fastholde tilknytningen til deres eget job. Når vi arrangerer en konference som den i dag, er det for at få samlet de mange gode kræfter, der forsøger at nedbryde disse barrierer. Konferencen viste, at vi på mange måder er nået langt, men også at der er basis for nye samarbejder og alliancer, hvis vi skal nå helt i mål, siger Karen Margrete Nielsen, Bestyrelsesformand i DepressionsForeningen. 16 Balance nr. 2 juni 2012

17 konference 5 gode råd Som et resultat af konferencen har DepressionsForeningen udarbejdet fem gode råd til dig, der skal tilbage til arbejde efter en psykisk lidelse. Du kan hive hånden ud her og hænge den på din opslagstavle. Vi har også lavet en flyer med hånden, som kan rekvireres på DepressionsForeningens sekretariat ( / Tag små skridt, men hold dig i gang Det er selvfølgelig vigtigt, at du ikke bliver overbelastet. Men ligeså vigtigt er det, at du ikke isolerer dig. Det forværrer din sygdom. Lav derfor en aftale med din arbejdsgiver om at vende langsomt tilbage. Blot meget få timer kan have afgørende betydning for din motivation og bedring. Husk! Selvom du er/har været syg, har du stadig noget at byde på. Betragt det som en udfordring, der kan hjælpe dig i gang igen. Inddrag andre Læg en plan Hold kontakten Inddrag andre Det kan være en god idé at fortælle familie og venner, hvordan du har det. Mange oplever, at åbenhed skaber forståelse og imødekommenhed og derfor er forbundet med stor lettelse. Familie og venner kan være med til at skabe overblik og støtte dig i forløbet. Hvis du er medlem af en fagforening, kan det være en god idé også at inddrage dem. Læg en plan Det kan være en god idé at foreslå dit jobcenter en rundbordssamtale. Til en rundbordssamtale deltager du samt de aktører, der er relevante i forhold til din sag. Det kan være din arbejdsgiver, læge, psykolog mfl. Jobcentret skal indkalde de andre aktører, og sammen kan I skabe et helhedsbillede af din situation og dine behov. gode råd Til dig, der skal tilbage til arbejde efter en psykisk lidelse Søg information Hold kontakten Det kan være en god idé at hold kontakten til din arbejdsplads, mens du er sygemeldt. Enten via mail, telefon eller korte møder. Så kan de følge med i dine fremskridt, og I kan tilrettelægge en hensigtsmæssig plan for din tilbagevenden. Hvis I har en tillidsrepræsentant, kan du få hjælp af denne. Det er tillidsrepræsentantens job at vedligeholde det gode samarbejde mellem dig og arbejdspladsen, og vedkommende kan ligeledes hjælpe dine kollegaer med at forstå din situation. Søg information Husk, der findes masser af nyttig information. Du kan bl.a. ringe til DepressionsForeningens uafhængige socialrådgivelinje (Tlf.: , onsdag i ulige uger, ), hvor frivillige rådgivere sidder klar til at besvare spørgsmål omkring sagsbehandling, møder med jobcenter og kommune m.m. Du kan finde mere information på og Balance nr. 2 juni

18 Foreningen på Facebook Nu kan du finde DepressionsForeningen på Facebook. På Facebooksiden kan du bl.a. læse om foreningens arrangementer og tilbud, deltage i debat og konkurrencer samt uploade billeder og indlæg. Gå ind og "synes godt om" os! Hold også øje med Balance på facebook, som lanceres i løbet af sommeren som en side, der giver små råd til at holde balancen i hverdagen 18 Balance nr. 2 juni 2012

19 Hver 6. dansker bliver ramt Den 24. maj sendte DepressionsForeningen smiley go-cards ud til hele Danmark. Kortet skal være med til at øge fokus på, at depression rammer hver sjette dansker. Ligeledes skal det være med til at kickstarte en større åbenhed omkring sygdommen. Åbenhed og dialog fører til færre misforståelser og afhjælper stigmatisering. Vi håber selvfølgelig, at en masse danskere har taget et kort og givet det til en god ven eller et familiemedlem og er kommet i gang med at snakke om det, der gør ondt. Til dem der skød I forbindelse med kampagnen udloddede DepressionsForeningens to biografbilletter til en af dem, der spottede go-cards ne, tog et billede af dem og uploadede det på vores Facebookside. Tak til Nordisk Films Biografer, som sponserede billetterne. Go-cards på kaffebaren KAFFE på Istedgade i København Line fandt vores go-cards i yndlingsbiografen Øst for Paradis i Århus. Fotograf: Hanne Boll Overgaard Den heldige vinder Jeanette Flyvholm Olsen fandt foreningens postkort i Salling i Aarhus Balance nr. 2 juni

20 Kognitiv terapi mod depression Mandag den 17. Sep kl. 19 i mødelokale 2+3 i Sorø hallen, Ringstedvej 20, Sorø Psykolog Pia Callesen vil komme og fortælle om kognitiv terapi i forhold til at være ramt af depression. Alle er velkomne og arrangementet er gratis. Tilmelding senest den 10. Sep. til Sascha Jensen på eller mærket foredrag. DHL stafet 2012 Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag og aften i Fælledparken. sorø KBH DepressionsForeningen sørger for t-shirts til at løbe i, madkurv og teltdug over hovedet. Alle hold består af fem deltagere. Hver deltager i stafetten løber/går 5 km. Bagefter hygger vi os med madkurven. Vil du gerne bare heppe, er du velkommen, men send os gerne en mail, så vi kan fortælle dig hvor i parken vi holder til. Deltagelse er gratis for medlemmer af foreningen. Tid: Torsdag d. 30. august fra kl ca Tilmelding: / KBH Har du brug for at møde andre pårørende? Pårørendegruppen starter igen onsdag d. 20. juni med ny kontaktperson: Lene Schierling. Gruppen mødes fremover onsdage i ulige uger kl Sted: Frivilligcenter SR-bistand, Tagensvej 70, 1. th København N. Kontaktperson: Lene Schierling: / Sårbarhed i sensitive mennesker Mandag 25. juni Foredragsholder Lars Lolk forklarer, hvorfor sensitive mennesker er ekstra sårbare i vores samfundskultur og hvorfor sensitive mennesker kan havne i en yderposition af tilværelsen. Der er denne aften særlig fokus på stress, depression og relaterede reaktioner. Udgangspunkt tages i bogen "HSP når krop og sind er sensitivt". Foredraget giver dig overblik over grundlæggende viden om personlighedstrækket HSP (highly sensitive person) biologiske, sociale og psykologiske faktorer ved HSP typiske sygdomsreaktioner for sensitive mennesker Hvor: Heerupsalen Vanløse Kulturhus Frode Jakobsens Plads 4, 1.sal 2770 Vanløse Frivillig Fredag vanløse Pris: Medlemmer af DepressionsForeningen: 30,- kr. Ikke-medlemmer: kr. 50,- Tilmelding: (vælg kurser og konferencer). Tlf , hvis du ikke har internetadgang. valby Tid: Første fredag i hver måned, mellem kl Sted: DepressionsForeningen, Trekronergade 64 st., 2500 Valby Den første fredag i hver måned holder DepressionsForeningen Frivillig Fredag. Kom og giv en hånd med og få en hyggelig fredag sammen med andre medlemmer og frivillige. Vi pakker breve og større forsendelser, spiser slik og sludrer. OBS: FrivilligFredag holder sommerferie i juli, næste gang bliver derfor 3. august. 20 Balance nr. 2 juni 2012

21 Få fingre Sengetæppe, picnictæppe, luksusplaid? Her er vores færdige netværkstæppe, og du i vores har mulighed for at byde på det flotte resultat. netværkstæppe Sådan bliver det dit Vil du være den heldige ejer af netværkstæppet? Vi sælger tæppet via auktion til højeste byder. Pengene går selvfølgelig ubeskåret til vores arbejde med netværk i DepressionsForeningen. Giv dit bud på facebooksiden eller send dit bud på mail til Auktionen lukker 1. juli Følg med på com/depressionsforeningen. Tæppet er ca. 120x200 cm sat sammen af 96 lapper strikket i forskellige farver og mønstre af vores medlemmer. Det er både farverigt, varmt og praktisk og kan bruges af hele familien. Endnu engang tak til alle jer, der har sendt lapper ind og en stor tak til Kirsten for at sy lapperne sammen. Sådan så tæppet ud i begyndelsen af marts: En masse lapper indsendt af medlemmer i alle dele af Danmark. I mellemtiden har Kirsten syet lapperne sammen til dette smukke netværkstæppe, der - som I kan se her på siden - kan bruges til flere formål. Kun fantasien sætter grænser. Sengetæppe Plaid Legetæppe Balance nr. 2 juni

22 LANDET RUNDT siden sidst København: Metakognitiv terapi helbreder depressionsramte Metakognitiv terapi er en ny effektiv metode til at helbrede depression. I terapien lærer den depressionsramte at styre sine grublerier og blive bevidst om sine egne tanker. Af Vibeke Nielsen DepressionsForeningen har endnu engang haft fornøjelsen af psykolog og forsker Pia Callesen. Denne gang fortalte hun om sit forskningsprojekt om metakognitiv terapi, som hun praktiserer mod depression som den første i Danmark. Indtil videre med overvejende positive resultater. Grublerier giver depression Metakognitiv terapi er baseret på en teori om et bestemt kognitivt opmærksomhedssyndrom (CAS), som er med til at udvikle og vedligeholde psykiske lidelser. Dette syndrom giver en øget tendens til grublerier om fortiden og bekymringer om fremtiden og kan være med til at gøre os inaktive og isolerede. Pia demonstrerede en del af teorien i starten af foredraget, hvor hun bad publikum vurdere deres humør på en skala fra Da de havde skrevet tallet ned, skulle de gruble over en situation i fortiden, som havde fået dem til at føle sige dumme eller pinlige. Til sidst skulle de igen vurdere, hvor deres humør lå på skalaen. Efter kun tre minutters grubleri var deres humør forværret. Man får altså ikke meget for sine grublerpenge, siger Pia Callesen. Gør dig fri af dine tanker Metakognitiv terapi går ud på at forhindre disse negative grublerier. Det skal hjælpe patienten med at kunne frigøre sig fra at dyrke negative tanker og acceptere de tanker og følelser, som kommer uden at blive fanget i dem. Vi har alle tusindvis af tanker, der flyver igennem vores hoved i løbet af en dag. Nogle af disse tanker forholder vi os til. Resten forsvinder bare, uden vi lægger mærke til det. Med metakognitiv terapi lærer man at styre den måde, man forholder sig til disse tanker mere bevidst. Derfor kan man undgå at hoppe på sine triggertanker og starte grublerier, som er med til at fremkalde depression. Man lærer at lade tankerne flyve forbi af sig selv, fortalte Pia Callesen. Øvelse gør bedre Opmærksomhedstræning(ATT) er en af de teknikker, som bliver brugt inden for metakognitiv terapi. Her træner patienten sin såkaldte tankefleksibilitet og evnen til at afbryde selvfokus. Ved hjælp af lyde skal patienten forsøge at isolere og fokusere på To niveauer af tænkning: Eksempler på objekt vs. Meta-plan Meta-niveau (tanker om tankerne) Objekt-niveau (Indholdet af tankerne) Objektplan (f.eks. KAT) KAT Fokus på indholdet af tanker, f.eks. Hvorfor blev jeg fyret? Jeg er ikke god nok fremtiden er håbløs KAT indeholder sokratisk dialog der realitetstester de automatiske tanker, f.eks. Hvad er beviserne for at du er værdiløs og hvad er beviserne imod? Meta-plan (MCT) MCT dialog Hvad var den første tanke der gik gennem hovedet på dig da du fik det særligt skidt sidste gang? (=triggertanken) Hvor lang tid brugte du på at gruble over den/de tanker? Hvad fik disse grublerier dig til at føle? MCT har fokus på metakognitioner: Føler du at du har kontrol over disse grublerier?, Hvad ville det betyder for dig hvis du havde? Balance nr. 2 juni 2012

23 LANDET RUNDT siden sidst Kjellerup: Unge og depression Af Leif Svaneborg, Silkeborg Hvor går grænsen mellem at være almindelig ked af det og decideret deprimeret? Antallet af depressive unge stiger, men de unges depressioner opdages ofte ikke. Ubehandlede depressioner kan få store konsekvenser for de unge, som kan få svært ved at udvikle sig psykisk og socialt ligesom sandsynligheden for at få depressioner senere i livet er stor. Det var psykolog Lisbeth Jørgensen, som holdt foredrag sammen med en ung kvinde som har haft flere depressioner. Der var omkr. 75 tilhørere. DepressionsForeningens bod i Kjellerup. Psykolog Lisbeth Jørgensen fortæller om unge og depression. en enkelt lyd og lukke af for alt andet støj i omgivelserne. Det foregår med lukkede øjne. På den måde tvinges opmærksomheden fra patientens indre til det ydre - væk fra tankerne. Jo mere man øver sig, jo mere kan man selv styre den opmærksomhed tankerne skal have. Gode forskningsresultater Pia sluttede af med at fortælle om forskningens foreløbige resultater. Bl.a. er der en signifikant sammenhæng mellem grublerier/bekymringer og psykiske lidelser. To ud af tre, som er blevet behandlet med metakognitiv terapi, er blevet varigt kureret. Metakognitiv terapi (MCT) MCT går ud på at identificere CAS en give klienten redskaber til at komme ud af den. Dette lindrer depressive og angstrelaterede symptomer Identificere negative og positive metakognitioner og omstrukturere disse Vil du vide mere Hjemmesider Internationalt: I Danmark: Bøger Wells A (2009). Metacognitive Therapy for Anxiety and Depression. 15 Balance nr. 2 juni

24 boganmeldelse Find nye veje i følelsernes labyrint Ilse Sand beskriver på en let forståelig måde, hvordan følelser, tanker og handlinger hænger sammen. Anmeldt af Susan Andersen At kunne gennemskue de følelser, der i virkeligheden ligger til grund for vores tanker og handlinger, er ikke altid så indlysende, som det lyder. For at forstå din egen eller andres følelsesmæssige reaktion, er det vigtigt at kunne gennemskue, hvorvidt det er den egentlige følelse, du står over for, eller om vreden måske dækker over sorg eller gråden over vrede. Forstå dine og andres følelser I bogen får du nogle gode værktøjer til rigtigt at forstå dine egne og andres følelser og til at ændre uhensigtsmæssig tankegang og handling. Vi skal se på vores følelser, snakke med dem og til dem, mærke vores fysiske reaktion. Dette kan hjælp os til en dybere forståelse af os selv og andre og vores følelsesmæssige reaktionsmønstre. Bogen er velskrevet, kort og klar og kan bruges af alle. Måske især mennesker der slås med at forstå andres reaktion (pårørende) eller mennesker, der er ramt følelsesmæssigt og godt kan se en uhensigtsmæssig reaktion, men ikke aner hvordan man ændrer den. Faktisk mener jeg også, at personer som yder offentlig service kunne have glæde af den, f.eks medarbejdere på jobcenter, sygehus og lignende steder. Der er ingen rigtige eller forkerte følelser. Dette er et vigtigt budskab. Ilse beskriver det i bogen således: Det giver ikke mening at moralisere over følelser, eftersom du ikke selv kan vælge dem fra eller til. Følelserne er der bare. Hvordan vi agerer og reagerer, afhænger af hvordan vi har det med følelsen. Hvordan vi ser på følelsen. Og det kan du blive klogere på i bogen. - Kan varmt anbefales. Find nye veje i følelsernes labyrint. Af Ilse Sand, praktiserende psykoterapeut og tidl. Sognepræst. 111 sider. Forlaget Ammentorp Vejl. pris kr. 229,- Sortsyn & Lysskrift Anmeldt af Hanne Skyum, billedkunstner Inge Engholm Gjesings smukke fotobog Sortsyn & Lysskrift afsluttes med et originalt essay om fotografering brugt som terapi under svære depressioner. Det store udvalg af billeder taler dog også for sig selv. Allerede ved titlen er man sporet ind i det billedunivers, Inge Engholm Gjesing bevæges ved og optages af. Her vises billeder fra en verden, hvor man også kan opleve skønheden i naturens forfald - efterårets sidste, men gyldne farver og vinterens fastfrostne former. Billederne kan virke som en modsætning til de rent 24 Balance nr. 2 juni 2012

25 Skyggernes hemmelighed Anmeldt af Sascha Jensen Da Bella som ung pige flytter til København for at studerende, møder hun til en fest en gammel ven Marcus, som hun i sine teenageår var ret vild med. De falder hurtigt i snak og ender også aftenen med at kysse. De aftaler at ses næste dag. Da Marcus kommer hjem til Bella næste aften, hygger de sig med film og snak. De ender med at kysse og lidt mere. Da det udvikler sig, er der noget, der stikker Bella, og hun siger gentagne gange NEJ. Men han hører ikke efter, og det munder ud i en voldtægt. Marcus går bare sin vej og de taler ikke sammen igen. Den indre verden mod den ydre Bella prøver at skjule oplevelsen for sine omgivelser, mens hun bevæger sig længere og længere ind i sig selv. Bella lever nu i to verdener, den ydre og den indre. Den ydre er den farlige og den indre den trygge. Bella står nu over for et valg; skal hun forblive i den indre trygge verden, eller skal hun konfrontere sig selv og sin angst i den ydre? Og er den indre verden nu så tryg som den ser ud for skyggerne lurer et sted derude! Jeg er ikke helt klar over, hvilken målgruppe forfatteren havde i tankerne, da hun skrev romanen, men jeg vil mene, at det er en ungdomsbog. Målgruppen er nok år. Det er en letlæselig roman, som er velskrevet, og der er virkelig tænkt meget over den, inden den endte ude hos os læsere. Skyggernes hemmeligheder Af Mathilde Gram. 298 sider Skriveforlaget Vejl. pris kr. 179,- indlysende og nemme, men idylliserede naturfotos, der oftest ses og hurtigt glemmes. Her får man mulighed for selv at digte med. Her er abstraktioner, der ikke umiddelbart er til at stedfæste, men med titlernes nøjagtighed fortælles en sideløbende historie. Frostklare fantasier Hun ser, hvorledes frosten favner omgivelserne og forvandler dem til et større univers, hvor kun vi selv sætter grænsen for billedassociationerne. Et frossent blad bliver en klode i et ishav - en frossen vandpyt til et overvældende islandsk landskab. De fine nye strukturer, der kommer, når frosten indhyller et strå eller en fjerkant - små stjerner i iskrystaller på mergelgravens himmeldyb. Luftbobler stivner undervejs op fra dybet, så det bliver som morsekoder, der vil nå os fra et andet univers. Det er ikke mere bare en vandpyt, men et større sanset landskab i sindet og billedet. Sortsyn & Lysskrift Af Inge Engholm Gjesing (2011). 108 sider GPO Forlag Pris kr. 148,- Balance nr. 2 juni

26 Behandling med SSRI antidepressiva under graviditeten Af Poul Videbech, professor dr. med. og speciallæge i psykiatri, Center for Psykiatrisk Forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov SSRI benyttes til behandling af depression, obsessiv kompulsiv lidelse (OCD) og angst, og effekten på disse lidelser er videnskabeligt veldokumenteret. Desværre optræder disse lidelser med øget hyppighed under graviditeten, hvilket udgør et stort behandlingsmæssigt problem, fordi behandling med medicin medfører påvirkning af fostret. Behandling med bestemte psykoterapeutiske teknikker, som vi ved er effektive, er derfor klart at foretrække. Dette er omtalt andetsteds, men i nogle tilfælde er den psykoterapeutiske behandling ikke mulig eller ikke tilstrækkelig. Hertil kommer, at mange kvinder, der allerede er i behandling med SSRI, ønsker at blive gravide. Problemet er stort, fordi omkring 3 % af alle gravide i dag er i behandling med SSRI. Det er derfor vigtigt at belyse, hvilke risici en sådan behandling udgør for mor, foster og fødsel. Der findes ikke nogen og kan aldrig laves nogen undersøgelse, der kan frikende noget medikament som uskadeligt ved anvendelse under graviditet. Men vi har adskillige store undersøgelser, hovedsageligt fra udlandet, der giver et realistisk skøn over de risici, der er. Vil man behandle en gravid med medicin, vil det altid være en meget svær afvejning af, hvor alvorlig og lidelsesfuld sygdommen er i forhold til mulige risici ved behandlingen. Fx ved man, at visse typer medicin mod epilepsi øger risikoen for fosterskader betydeligt, men krampeanfald er også meget farlige for mor og foster, så oftest vil man vælge at løbe risikoen eller undlade af få børn. Problemet er, at vi aldrig vil kunne kende alle risici til bunds. Der kommer hele tiden nye undersøgelser til, og meget farlige men sjældne skadevirkninger vil kun kunne konstateres i meget store undersøgelser af mange kvinder. Og sådanne undersøgelser findes ikke endnu for flere typer antidepressivas vedkommende. Nedenstående er et udtryk for det internationale videnskabelige samfunds viden pr. januar 2012, men kan aldrig erstatte den rådgivning, som skal finde sted hos særlig kyndig læge under hensyntagen til den gravides individuelle forhold. Pressens rolle Internettet bugner med hjemmesider, der indtrængende advarer mod brug af antidepressiv medicin i graviditeten. Tilsvarende har den lokale danske presses omtale af tragiske enkeltsager forståeligt nok opskræmt mange kvinder. Når en kvinde således føder et barn med en alvorlig misdannelse, som fx manglende kranie, har det straks skabt store overskrifter: Barn misdannet fordi mor tog lykkepiller. Desværre ved journalisterne ikke, at misdannelser og aborter faktisk forekommer relativt hyppigt hos kvinder, selv om de aldrig har spist en eneste pille i deres liv. Fx forekommer et foster uden hjerne i ca. 1 ud af 1000 graviditeter. Det betyder, at 2-3 kvinder i behandling med SSRI om året vil få et sådant barn, selv hvis pillerne er helt uskadelige. Journalisterne glemmer også at oplyse om den risiko, der kan være for fostret, hvis 26 Balance nr. 2 juni 2012

27 moderens depression o.l. ikke behandles effektivt. Af denne grund kan vi ikke bruge disse enkeltsager, uanset hvor tragiske de end er for de mennesker, der bliver ramt. Det er der desværre også en del læger, der ikke har tænkt på. Man er nødt til at lave store undersøgelser, der opsummerer tusindvis af kvinders erfaringer, hvilket mange journalister tilsyneladende ikke ved. Heldigvis er der faktisk lavet en del af den slags undersøgelser verden over, men særligt i de skandinaviske lande. Spontane aborter Det er svært præcist at sige, hvor mange graviditeter, der bliver afbrudt af en spontan abort. Det skyldes, at mange aborter er så tidlige, at de kan forveksles med en sent indsættende menstruation. Flere af de videnskabelige undersøgelser Konklusion Den amerikanske psykiaterorganisation konkluderede i samarbejde med Ameri- Persisterende pulmonal hypertension (PPHN) Er ovennævnte symptomer ikke farlige, kan såkaldt Persisterende pulmonal hypertension (PPHN) derimod være det. Lige efter fødslen ændres barnets kreds- >>> er behæftet med denne og andre usikkerheder, så resultaterne er ikke entydige (Gentile 2008). Men en undersøgelse af 937 kvinder viste, at hvor ubehandlede raske gravide aborterede i 8 % af tilfældene, skete dette hos 13 % af de SSRI-behandlede. Dvs. en 60 % forøget risiko (Einarsson et al. 2009). Andre undersøgelser tyder på noget tilsvarende (Nakhai-Pour HR et al. 2010), men vi kan ikke udelukke, at den øgede risiko for abort skyldes, at de SSRI-behandlede kvinder i langt højere grad røg cigaretter end de raske kvinder. can College of Obstetricians and Gynecologists i en gennemgang af den videnskabelige litteratur i 2009, at eksisterende viden om SSRI-eksposition ikke giver samstemmende information om nogen specifik øget risiko for forstermisdannelser. Bl.a. blev det fremhævet, at man ikke kan udelukke, at den underliggende depression eller deraf følgende livsstil kan forplumre billedet. For en sikkerheds skyld bør paroxetin dog ikke benyttes. Samme konklusion er en relativt ny oversigtsartikel kommet frem til (Udechuku et al. 2010). Hvad er vi bange for? Man skal undgå al medicin i graviditeten, hvis man overhovedet kan. Vi har før oplevet medicin, som taget under svangerskabet har medført aborter, forfærdelige misdannelser og komplicerede fødselsforløb. Et relativt nyt område, som man også er begyndt at forske i, er om medicin kan skade barnets senere udvikling og opvækst. På den anden side tyder et antal undersøgelser på, at fx ubehandlet depression i sig selv kan skade fostret. Heldigvis er selvmord under graviditeten og efter fødslen sjældne, men en britisk undersøgelse viser, at af alle de kvinder, der dør under graviditeten, dør 28 % pga. selvmord. Nogle studier tyder på, at de høje niveauer af stresshormon, som ses i blodet hos ca. 50 % af alle deprimerede, kan skade fosteret. Desuden kan en ubehandlet depression under graviditeten fortsætte som en fødselsdepression og påvirke mor-barn-tilknytningen og barnets udvikling uheldigt. Noget tilsvarende gælder for svære angsttilstande. Sådanne overvejelser skal indgå i afvejningen af evt. behandling. Medfødte misdannelser Medfødte misdannelser er overraskende almindelige, idet ca. 5 % af alle børn fødes med en sådan. En stor dansk undersøgelse publiceret i det fornemme tidsskrift British Medicin journal viste, at tog kvinden SSRI under graviditeten, øgedes denne risiko til 7 %. Imidlertid er der ikke sikker statistisk forskel på de to tal. Dvs. forskellen lå inden for den tilfældige variation i tallene. Derimod forekom hjertemisdannelser af en bestemt type, den såkaldte VSD, hyppigere: Fra normalt at være 0,5 % øgedes denne risiko blandt de, der tog SSRI, til 0,8 % dvs. næsten en fordobling. I praksis betyder det, at en læge skal behandle 246 kvinder med SSRI for at risikere ét ekstra tilfælde af VSD i forhold til den risiko, der altid er for alle gravide. Heldigvis kan disse misdannelser som regel korrigeres kirurgisk, hvis de har en størrelse, der giver symptomer. Store finske og svenske undersøgelser viser samstemmende, at hvis SSRI er medfører misdannelser, er det i hjertet, man skal lede (Malm et al. 2011). Specielt har nogle undersøgelser peget på øget risiko for stoffet paroxetin, hvorfor dette ikke må bruges til behandling af gravide. For flere af de nyere stoffer foreligger der meget begrænsede oplysninger, hvorfor disse heller ikke bør anvendes. Nedsat fostervækst og for tidlig fødsel Nogle undersøgelser, men ikke alle, peger på, at behandling med SSRI i graviditeten kan medføre for tidlig fødsel, og at børn født til tiden er mindre. Det er imidlertid svært at vurdere, fordi en del undersøgelser viser, at depression i sig selv kan medføre for tidlig fødsel og lav fødselsvægt. Komplikationer i forbindelse med fødslen Mellem % af de børn, hvis mødre har taget et SSRI i den sidste tid før graviditeten, vil timer til dage efter fødslen fremvise symptomer, som muligvis skyldes, at de ikke mere får stoffet gennem moderens blod. Symptomerne består bl.a. af irritabilitet, sitren, slaphed, besvær med at ånde, die eller sove. I meget sjældne tilfælde kan man se kramper. De er almindeligvis ikke farlige, forsvinder af sig selv igen og skal således ikke behandles. Deres betydning er først og fremmest, at de kan forveksles med tilsvarende symptomer på alvorlige sygdomme, som fx lavt blodsukker o.l. Derfor er der nogle fødselslæger, der bruger at observere børnene et døgns tid ekstra, inden mor og barn udskrives. Balance nr. 2 juni

28 >>> løb fuldstændigt. I modsætning til før skal blodet nu til at løbe gennem lungerne, som skal fyldes med luft. Det er et lille mirakel, at denne proces går godt, og der er da også en række forhold og sygdomme, der kan forstyrre den. Bl.a. øges risikoen, hvis moderen er i behandling med SSRI sidst i graviditeten, fra omkring 1:1000 til mellem 3 og 6 pr 1000 behandlede (Chambers et al. 2006). Symptomerne kommer umiddelbart efter fødslen og omfatter åndenød, og at barnet bliver blåt pga. iltmangel. Denne tilstand kan behandles, men nogle få procent af de syge børn risikerer alligevel at dø. Hjerneudvikling og følelsesmæssig udvikling Det er vist hos bl.a. rotter, at SSRI påvirker den tidlige hjerneudvikling. Men det er også vist, at udsætter man gravide rotter for stress svarende til, at de har en depression, påvirker det deres ungers hjerner og adfærd dybt. Bl.a. bliver rotteungerne svært stressoverfølsomme som fuldvoksne. Desværre er der sparsomme data for mennesker for mange typer antidepressiva, men de undersøgelser, der trods alt er lavet, viser ingen sammenhæng mellem medicinen og fostrets hjerneudvikling målt mht. intelligensudvikling og på en række emotionelle og motoriske parametre. I et amerikansk studie (Gentile & Galbally 2008) og i et dansk (Pedersen et al. 2010) har man dog fundet let forsinket motorisk udvikling hos børn af deprimerede kvinder behandlet med SSRI sammenlignet med børn af raske kvinder. En helt ny undersøgelse tyder på, at hyppigheden af Aspergers syndrom (AS) fordobles, hvis moderen tog SSRI (Croen et al. 2011). AS er en slags mild autisme, som heldigvis er meget sjælden: ca. 0,26 pr børn får denne sygdom. Så selv hvis risikoen fordobles, er den stadig meget lav. Resultaterne af disse undersøgelser er vanskelige at tolke på grund af mange fejlkilder. Bl.a. kan man ikke skille effekten af det at have en deprimeret mor fra en mulig effekt af medicinen. Ældre undersøgelser viser således, at det at moderen er deprimeret i tiden efter fødslen kan påvirke barnets emotionelle og motoriske udvikling. Det er ydermere et stort problem ved disse undersøgelser, at man stort set kun har fulgt barnet til 5-10 års alderen. Der findes ingen undersøgelser, der viser, hvordan det går på langt sigt: Hvordan vil barnet klare sig som ung og som voksen? Vil det få flere depressioner eller tværtimod færre, end det ellers ville få? Konklusion Vi ved efterhånden en del om SSRI behandling af gravide, og der foreligger en række store undersøgelser, som tyder på flg. problemområder: Muligvis forøget risiko for spontan abort og risiko for hjertemisdannelser, som dog heldigvis er sjældne. De symptomer, som ses efter fødslen hos % af børn udsat for SSRI er, efter alt hvad vi ved, ikke farlige, men der kan opstå såkaldt PPHN, som er en sjælden, men potentielt dødelig sygdom. Mod dette skal lægen sammen med kvinden afveje risikoen for hende og barnet, hvis man ikke behandler, samt overveje om de gode ikke-medicinske behandlinger, der findes, kan bringes i anvendelse. Referencer Chambers CD, Hernandez-Diaz S, Van Marter LJ, Werler MM, Louik C, Jones KL, Mitchell AA. Selective serotonin-reuptake inhibitors and risk of persistent pulmonary hypertension of the newborn. N Engl J Med Feb 9;354(6): Croen LA, Grether JK, Yoshida CK, Odouli R, Hendrick V. Antidepressant use during pregnancy and childhood autism spectrum disorders. Arch Gen Psychiatry Nov;68(11): Einarson A, Choi J, Einarson TR, Koren G. Rates of spontaneous and therapeutic abortions following use of antidepressants in pregnancy: results from a large prospective database. J Obstet Gynaecol Can May;31(5): Gentile S. Pregnancy exposure to serotonin reuptake inhibitors and the risk of spontaneous abortions. CNS Spectr Nov;13(11): Gentile S, Galbally M. Prenatal exposure to antidepressant medications and neurodevelopmental outcomes: a systematic review. J Affect Disord 2011;128:1-9. Malm H, Artama M, Gissler M, Ritvanen A. Selective serotonin reuptake inhibitors and risk for major congenital anomalies. Obstet Gynecol Jul;118(1): Nakhai-Pour HR, Broy P, Bérard A. Use of antidepressants during pregnancy and the risk of spontaneous abortion. CMAJ Jul 13;182(10): Pedersen LH, Henriksen TB, Vestergaard M, Olsen J, Bech BH. Selective serotonin reuptake inhibitors in pregnancy and congenital malformations: population based cohort study. BMJ Sep 23;339:b3569. Pedersen LH, Henriksen TB, Olsen J. Fetal exposure to antidepressants and normal milestone development at 6 and 19 months of age. Pediatrics 2010;125: e Udechuku A, Nguyen T, Hill R, Szego K. Antidepressants in pregnancy: a systematic review. Aust N Z J Psychiatry Nov;44(11): Poul Videbech har undervist læger, psykologer, studerende og andre grupper i ind- og udland betalt af forskellige institutioner, organisationer og firmaer. Se for nøjere deklaration. 28 Balance nr. 2 juni 2012

29 Til næste Af Kasper Tingkær, redaktør og sekretariatsleder Til næste gang ser vi på, om nye teknologier kan blive medspillere i behandlingen af og i livet med en depression. Er teknologien en ven eller en ulv i fåreklæder. Fagre Nye Verden Hjælp fra computer, køleskab og tv Forestil dig en hverdag, hvor din mobil, dit tv, din computer og måske dit køleskab hjælper dig med at forebygge dine depressioner og holde dig i balance. At apparaterne hjælper dig med at registrere din livsførelse og give råd, øvelser og redskaber til fx at få den rette kost og motion, falde i søvn og håndtere opstået stress. Forestil dig at din behandling består af daglige feedbacks til en specialuddannet behandler via din telefon, og hvor konsultationerne med din psykolog og psykiater ikke længere sker fysisk, men via en sikret opkobling via internettet hjemme fra sofaen. At en chip registrerer, hvorvidt din medicin virker og optages i blodet efter hensigten. Og tænk dig, hvis det hele spillede sammen. Teknologien udvikler sig hurtigere end de fleste af os kan forudse. Ting, der tidligere virkede utopiske, er i dag fuldt integreret i vores hverdag. Mange nye tiltag på vej I marts kom en app, der kan hjælpe mennesker med bipolar lidelse med at holde styr på søvnrytme og alkoholforbrug. I psykiatrien i Region Syddanmark har de indkøbt et større arsenal af sikrede og forbundne computere, som de har tænkt sig at bruge til at sikre hurtig faglig sparring med forskellige faggrupper og dermed sikre en bedre og mere sammenhængende behandling for patienterne. Og meget mere er under udvikling. I næste nummer af Balance vil vi forsøge at sætte spot på de mange nye tendenser der er på det teknologiske område. Både i forhold til organisering af behandlingen som fx telepsykiatri og i forhold til brugernære tilbud, som hjemmesider og mobilapps kan understøtte. Kender du til teknologiske hjælpemidler, har du afprøvet fx terapi via internettet, eller har du blot en holdning til, hvordan fremtiden bør se ud, hører vi gerne fra dig. Foreningen som sparringspartner I DepressionsForeningen er vi meget optaget af emnet. Vi tror på, at det gælder om at udnytte de muligheder, der løbende opstår til at sikre bedre forhold for os alle. Derfor har vi stillet os til rådighed i forhold til udviklingen af nye sundhedsteknologiske løsninger. Både på behandling- og på brugerniveau. Ikke ukritisk og uden forbehold, men aktivt vurderende i forhold til om det samlet set vil gøre livet bedre for patienter med affektive lidelser. Vi må erkende, at manglen på psykiatere ikke bliver løst inden for de næste 10 år. Derfor kan det være relevant at se på, om de nye teknologier kan hjælpe os til at bruge dem bedre og mere effektiv. Som patientforening er vi dog også interesseret i at være med til at præge udviklingen, så vi sikrer, at behandlingskvaliteten er i orden, og patienternes interesser bliver varetaget. Medlemsbidrag Indlæg + fotos til temaet i næste nummer modtages meget gerne Senest 15. august 2012 Max 1200 tegn inkl. mellemrum Har du tips til hvor vi finder viden om nye teknologiske løsninger, så giv os også gerne et praj. / Balance nr. 2 juni

30 guideannoncer Find din psykolog Region Hovedstaden Region Nordjylland Region sjælland Psykolog Kim Gabriel Hansen Rødovre Centrum Rødovre Tlf Psykolog Henrik Tingleff Center for Kognitive Psykologer Vesterbrogade 15, 2 sal 1620 København V Tlf Psykologisk Klinik v/ Iben Busk Tuxensvej 5, 2.sal 2700 Brønshøj tlf bedst Kognitive Psykologer i København og Næstved CEKTOS v/ Pia Callesen Gl Kongevej 178, 1; 1850 Frederiksberg C Riddergade 7, 1; 4700 Næstved Tlf Region Syddanmark Stress, angst- og depressionsklinikken Psykolog Karen Keinike Krogsgårdsvej 14, 5672 Broby Bjerne Langgyde 10, 5600 Faaborg Tlf Alsbo Psykologklinikken Starup v/ Aut. Klinisk Psykolog, Anita Eibye Alsbo MA Lic Marriage, Family Therapist, USA, Specialist Dp: Psykotraumatologi Strynøvej 3, Starup, 6100 Haderslev Tlf (De fleste hverdage ml 8-9) Aalborg Psykologerne, Skyum og Rose Ved Stranden 11 D, 3. th 9000 Aalborg Tlf Region midt Her kunne din annonce stå! Her kunne din annonce stå! Kontakt: Balance nr. 2 juni 2012

31 Lokalgrupper i DepressionsForeningen Hvis du vil oprette en ny lokalgruppe, så kontakt DepressionsForeningens sekretariat: Tlf ; Medlemmer er velkomne også i grupper uden for ens lokalområde. Tilmelding er ikke nødvendig. Men det er praktisk, hvis du lige tjekker mødet hos kontaktpersonen. Lokalgruppe Sted Mødedag Tidspunkt Kontaktperson Cafe Blom Julius Blomsgade 17, 2200 Kbh N Mandage og onsdage Kl København Frivilligcenter SR-Bistand, Tagensvej 70, 1. th., 2200 København N, Onsdag i lige uger Kl ca Frederik, Bipolargruppen, København Mødested - se vores kalender på bipol.dk/ bal, tryk på begivenheden for at se detaljer. Kontakt Mads, Dorte eller Eva via mail hvis du vil være med i gruppen se kontaktpersoner. Mandage i lige uger. Se vores kalender på bipol.dk/bal, tryk på begivenheden for at se detaljer. Kl ca , bedst ml. 15 og 18 Dorte, Eva, Bipolar, rapid cycling og blandingstilstande Frivilligcenter SR-Bistand, Tagensvej 70, 1. th., 2200 København N, kontakt først Ask Tirsdage i ulige uger Kl ca Ask Larsen, Pårørendegruppe Kbh Frivilligcenter SR-Bistand, Tagensvej 70, 1. th., 2200 København N Onsdag i ulige uger. Første gang 20. juni 2012 Kl Lene Schierling, / Ishøj Vejlebrovej 105 st, Ishøj Torsdag i lige uger Kl Anne Marie Hansen; Majken Tvarnø Lyngby Toftebæksvej 8, Lyngby Onsdag i ulige uger Kl Dorte Høy-Caspersen; Anders Larsen Roskilde Psyk-Info, Kornerups Vænge 9 st. tv Roskilde Næstsidste torsdag i måneden. Næste gang Kl Musse Rindal, Tlf , Hillerød Frivilligcenter Hillerød, Fredensvej 12C Hver onsdag Kl Lis Silkeborg , Stevns Jette Balslev Næstved Futura FrivilligCenter Næstved, Farimagvej 22, 4700 Næstved Mandag i ulige uger Kl Anita Sørensen / Sorø Lillemarksvej 12 kld Sorø Tirsdag i ulige uger Kl Sascha Jensen / Maribo Maribo gl. Sygehus Hver tirsdag Kl Krista Schlegel, Per Kibsgaard Sørensen Odense Frivillig Centeret Jens Benzons Gade 54B, 5000 Odense C Onsdag i lige uger Kontakt Mette først Kl Sara Rossetti , Odense, bipolar Frivillig Centeret Jens Benzons Gade 54B, 5000 Odense C. OBS: Første gang 11.april Onsdag i ulige uger Kl Lars Frederiksen tlf / Haderslev - Depression og bipolar lidelse Borgercafeen, Jomfrustien 5 Haderslev 3. mandag i måneden Kl Merete Lysgaard Hansen, / Esbjerg Vindrosen, Teglværksgade 1,Esbjerg Hver torsdag Kl Henning Andersen Susanne Kahl Vejle Netværkshuset, Staldgårdsgade 10 c Onsdag i lige uger Kl Uni; tlf Herning Herning frivilligcenter, Fredensgade 14. Ring gerne til Gitte inden du kommer første gang. Torsdag i lige uger Kl Gitte Daater: , Viborg De frivilliges hus, Vesterbrogade 1, Viborg Onsdage i ulige uger Kl Grethe og Hans Daugaard , Viborg, grp. 2 De frivilliges hus, Vesterbrogade 1, Viborg Onsdage i lige uger Kl Grethe og Hans Daugaard , Aarhus Frivilligcentret, Grønnegade 80, Aarhus Mandag i lige uger kl Mathias Sørensen, tlf , Aarhus, forældre til voksne bipolare De9 s lokaler Skovagervej 2, Risskov (psykiatrisk hospital) 2. mandag i måneden Kl Karen og Otto Andersen, / Hanne Tranberg, Aarhus, bipolar Frivilligcentret, Grønnegade 80, Aarhus Torsdage i ulige uger Kl Michael Glibstrup, , Jette Metellus Christensen: Horsens Pause grundet manglende interesse Steen Kruuse, / ; Aalborg De frivilliges hus, Mølholmsvej 2, 9000 Aalborg Onsdage i lige uger Kl Henriette Pedersen: Lone Pedersen: Depressions-Foreningen Sekretariat, Vendersgade 22, Kld.,1363 Kbh. K tlf (9-16) Depressionslinien: (19-21 Alle hverdage Vær opmærksom på, at der hele tiden kan ske ændringer ring til gruppens kontaktpersoner, hvis du er i tvivl. Balance nr. 2 juni

32 60 år Maskinel Magasinpost MMP ID nr I anledning af at vores formand Karen Margrete Nielsen fylder 60 år, vil det glæde os at se dig til: Reception Fredag 22. juni kl På: Trekronergade 64 st Valby Bedste hilsner DepressionsForeningen Afsender: DepressionsForeningen Trekronergade 64 st Valby (Henvendelse vedrørende adresseændring, medlemskab o.lign. bedes rettet til DepressionsForeningens kontor)

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Et ressourceforløb er Et længerevarende, helhedsorienteret, tværfagligt og individuelt tilrettelagt forløb for personer med sammensatte komplekse

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

H v i s d u b l i v e r s y g

H v i s d u b l i v e r s y g H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver du har, når din

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Ny sygedagpengereform Hvad betyder den for virksomhederne? Camilla Høholt Smith, Netværks- og Virksomhedsansvarlig, seniorkonsulent Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Netværks- og Virksomhedsansvarlig

Læs mere

Den næste 30 min, oplæggets indhold. Præsentation Hvad er Metakognitioner? Kort intro til metakognitiv teori, terapi og model Demonstration undervejs

Den næste 30 min, oplæggets indhold. Præsentation Hvad er Metakognitioner? Kort intro til metakognitiv teori, terapi og model Demonstration undervejs Præsentation Michelle Vinzents Center for Familie og Forebyggelse, Glostrup kommune Leder af Globus, Glostrup Børne/Unge sektion Døgnbehandlingshjem med plads til 8 børn/unge + 1 aflastningsplads Målgruppe

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom Vejen tilbage til arbejdsmarkedet med/ efter en kræftsygdom Indledning Pjecen du sidder med er tænkt som en hjælp til dig, som har kræft. Formålet med pjecen er at svare på nogle af de spørgsmål, du måtte

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Sygedagpengereformen

Sygedagpengereformen På Preben Thomsen 4199 8456 Sygedagpengereformen 2014-2015 Beskæftigelsesudvalget d. 24.03.15 Anni Martens Hovedpunkter Ændring af varighedsbegrænsningen Indførelse af jobafklaringsforløb Fast Track Mestringskursus

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge

Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af varighedsbegrænsningen for udbetaling af sygedagpenge 2007/2 BSF 142 (Gældende) Udskriftsdato: 4. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 3. juni 2008 af Thomas Adelskov (S), Lennart Damsbo-Andersen (S), Egil Andersen (SF), Margrethe

Læs mere

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Af Daniel Christensen og Anton Lind Ventetiderne i den offentlige psykologordning er over otte uger på landsplan. Det skader de sygdomsramte, og det er

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013 Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Udviklingen vendes; flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 22. august 2016 Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse, marts 2016

Læs mere

Julearrangement med foredrag

Julearrangement med foredrag NYHEDSBREV DECEMBER 2007 Kære medlem Inden vi får set os om er det jul igen. Hver årstid har sin charme, men julen er jo noget særligt med dens stemning og glæde. Sædvanen tro inviterer Selvhjælpsgrupper

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

Kræft i gang med hverdagen

Kræft i gang med hverdagen SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk

Læs mere

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent

Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Ny sygedagpengereform: Hvad betyder den for mig og min virksomhed? Camilla Høholt Smith Netværks- og virksomhedsansvarlig / seniorkonsulent Det kan du få helt gratis! Ring 86 12 88 55 eller se mere på

Læs mere

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder

HIV, liv & behandling. Sociale rettigheder HIV, liv & behandling Sociale rettigheder Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der har spørgsmål i forhold til sociale rettigheder og muligheder. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere

Læs mere

ressourceforløb, fleks

ressourceforløb, fleks Rehabiliteringsteam, ressourceforløb, fleks og førtidspension Et tilbud om samlet vurdering, vejledning og hjælp til at få overblik. Den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft d. 1. januar 2013,

Læs mere

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation Fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode UCL om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og leder bliver enige om at lave en plan, så udarbejder

Læs mere

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose

Psykisk rehabilitering. Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Psykisk rehabilitering Udkast april 2013 v/ Lotte Mose Undervisning Projektet er baseret på undervisning om psykisk sårbarhed i en arbejdsmæssig sammenhæng, herunder årsager, symptomer, behandling og forebyggelse

Læs mere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere

Godt klædt på. til at fastholde syge medarbejdere Godt klædt på til at fastholde syge medarbejdere 1 Hvad kan vi hjælpe med i Danica Pension? På danicapension.dk er der masser af gode råd om sygefravær til både virksomheder og medarbejdere. Gå ind under

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Nyhedsbrev Juni 2016

Nyhedsbrev Juni 2016 Nyhedsbrev Juni 2016, Formand Sommerferien er begyndt for skolerne. Det betyder også, at ferietiden begynder for rigtig mange mennesker - og det betyder, at de frivillige i Bedre Psykiatri Aarhus vil holde

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage!

Projekt. Aktive hurtigere tilbage! Projekt Aktive hurtigere tilbage! Mbs 26. august 2009 Projektet er landsdækkende og løber fra januar 2009 til september 2009. Alle borgere født i ulige år er omfattet af følgende aktiviteter: Ugentlig

Læs mere

UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER. - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER

UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER. - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER UDBUD AF: KURSER / MØDER / ARRANGEMENTER - i, på eller med Frivilligcenteret i efteråret 2012 - TIL ALLE FRIVILLIGE I VORES MEDLEMSFORENINGER oversigt: SPARRINGSMØDE TIL VINDUE FOR EN FORENING August 2012

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet

Dagens emne. Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Dagens emne Hjertekarsygdom og arbejdsmarkedet Præsentation Malene Stærmose 49 år Uddannet socialrådgiver og coach Arbejdet i kommuner og faglig organisation siden 1993 til min ansættelse i Hjerteforeningen

Læs mere

RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse

RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse RESSOURCEFORLØB en vej til job eller uddannelse I denne guide kan du læse om, hvad et ressourceforløb er. Og du kan læse, hvad du selv kan gøre for at få det bedst mulige ud af et ressourceforløb. Formålet

Læs mere

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hovedpointer 1. Mentale helbredsproblemer har store personlige omkostninger

Læs mere

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE ET GODT LIV TIL FLERE Psykiatrifonden kæmper for bedre psykisk trivsel blandt børn og voksne i Danmark. Vi opdeler ikke mennesker i syge og raske. Alle skal kunne leve et godt

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator

Den sunde vej til arbejde. Line Laursen Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Line Laursen Teamkoordinator Kort om mig. Uddannet Klinisk diætist og Civiløkonom Projektleder i Horsens kommune fra 2008 Teamkoordinator Den sunde vej til arbejde Sidder i det

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Informationsmøde for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter

Informationsmøde for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter for sygemeldte Rettigheder, muligheder og pligter Retten til sygedagpenge: Hvorfor blander kommunen sig i borgernes sygdom. Kommunen har pligt til i henhold til Lov om sygedagpenge, at: yde økonomisk kompensation

Læs mere

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Omkring

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø

Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Sygedagpengereformens indflydelse på ledelse og arbejdsmiljø Camilla Høholt Smith, netværks- og virksomhedsansvarlig samt seniorkonsulent Anette Hansen, seniorkonsulent AM:2014, 10. november 2014 Det

Læs mere

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet.

Der er således et stort incitament til at føre en aktiv indsats i Jobcenteret for at borgeren får et konkret job og fastholdes i jobbet. Ledighedsydelse over 18 måneder uden refusion. Når en borger visiteres til fleksjob, men ikke har et konkret job får vedkommende ledighedsydelse. Det samme gør sig gældende hvis en borger har været ansat

Læs mere

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde

Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte [Skriv tekst] 0 Vejledning til fysio-/ergoterapeutens afklaringsmøde med sygemeldte Hvornår finder mødet sted? Det afklarende møde hos

Læs mere

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering. Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen

KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen KURSUSK ATALOG 2008 Kvindedaghøjskolen Center for Livskompetencer unik læring én indgang flere muligheder Personlig udvikling Personlige valg Din ret til at vælge selv Fredselsker Frontkæmper Perfektionist

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Ny sygedagpengemodel med ret til jobafklaringsforløb og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen

Læs mere

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Information om behandling for OCD (Obsessive Compulsive Disorder) sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for OCD (Obsessive Compulsive

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Information for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter

Information for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter Information for sygemeldte Rettigheder, muligheder og pligter Retten til sygedagpenge: Hvorfor blander vi os i borgernes sygdom? Kommunen har pligt til i henhold til Lov om sygedagpenge, at: yde økonomisk

Læs mere

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21

Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Oplæg og debat - er du uddannet til at være syg? 12. November 2014 Kl. 19-21 Hvem er vi? Pia Kallestrup, privatpraktiserende rådgiver, arbejder med kommunale sager Solveig Værum Nørgaard, advokat med speciale

Læs mere

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014

Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Den 20.november 2013 J.nr. 13/4205 Tilbud på Job og Kompetencecentret fra 1.januar 2014 Udviklings- og beskæftigelsesrettede tilbud til alle Indsatserne på Job og Kompetencecentret er målrettet kompetenceafklaring,

Læs mere

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom

Læs mere

Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression

Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression Et visionært og nyskabende partnerskabsprojekt Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression www.integratedcare.dk Et hurtigere og mere sammenhængende

Læs mere

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel FASTHOLDELSE Fastholdelsesplan Et papir der gør en forskel Indhold Hvad er en fastholdelsesplan? 3 Hvornår laves den? 4 Hvordan laves en fastholdelsesplan? 5 Hvad kan fastholdelsesplanen indeholde? 6 Hvis

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fleks- job Nye regler pr. 1/7 2006 Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

BLIV VEN MED DIG SELV

BLIV VEN MED DIG SELV Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere