Referat af Generalforsamling 2011 i Herefordforeningen

Transkript

1 HEREFORDFORENINGEN 20. marts 2011 Referat af Generalforsamling 2011 i Herefordforeningen Tid: Lørdag den 19. marts 2011 klokken Sted: Til stede: Dirigent: Stemmetællere: Referent: Hotel Hedegaarden, Valdemar Poulsensvej 4, 7100 Vejle. Cirka 50 deltagere, heraf 34 stemmeberettigede medlemmer. Ove Engbjerg. Mikkel Christiansen, Jens Michael Jensen og Bent Sørensen. Mogens Stendal. Dagsorden 1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Beretning fra bestyrelsen og beretning fra Avlsudvalget og Kommunikationsudvalget til godkendelse 3. Uddeling af pokaler til bedste individafprøvede tyr, højestkårede ko og højestkårede tyr i Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse 5. Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingenter for det kommende år 6. Indkomne forslag 7. Valg af medlemmer til bestyrelsen På valg er: Gert Petz og Kirstein Munk Simonsen Aage Bonde, der har afløst Kim Langballe i bestyrelsen, er villig til at fortsætte valgperioden ud, men ønsker, at generalforsamlingen bekræfter dette. Aage Bonde er derfor på valg. Den kandidat, der vælges til posten, er således valgt for et år 8. Valg for 1 år af tre suppleanter til bestyrelsen På valg er Mikkel Christiansen og Finn Madsen. Første suppleanten, Aage Bonde, er i årets løb indtrådt som medlem af bestyrelsen 9. Valg for 1 år af tre medlemmer til Avlsudvalget samt en suppleant På valg til udvalget er Jens Michael Jensen (ønsker ikke genvalg), Kaj Jespersen og Annelise Konggaard Suppleanten, Annelise Konggaard, er i årets løb indtrådt i udvalget 10. Valg for 1 år af to medlemmer til Kommunikationsudvalget samt en suppleant På valg til udvalget er: Keld Balle og Egon Petz. På valg som suppleant er: Vagn Hoffmann Hansen 11. Valg for 1 år af et revisionsfirma, to folkevalgte revisorer og to folkevalgte revisorsuppleanter På valg som revisionsfirma er: Jørgen Larsen, Tårs. På valg som folkevalgte revisorer er: Jens Michael Jensen og Erik Siersbæk På valg som folkevalgt revisorsuppleant er: Kaj Jespersen 12. Eventuelt. Formanden, Gert Petz, bød velkommen til den ordinære generalforsamling 2011 i Herefordforeningen. HEREFORDFORENINGEN Generalforsamling 19.marts

2 1. Valg af dirigent og stemmetællere Gert Petz foreslog på bestyrelsens vegne Ove Engbjerg som dirigent. Ove Engbjerg blev enstemmigt valgt, og han konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og dermed beslutningsdygtig. Generalforsamlingen var indvarslet på Herefordforeningens hjemmeside den 25. februar 2011 og udsendt til 42 medlemmer via postvæsenet den 28. februar Ove Engbjerg takkede for valget og foranledigede valgt tre stemmetællere: Mikkel Christiansen, Jens Michael Jensen og Bent Sørensen. 2. Beretning fra bestyrelsen og beretning fra Avlsudvalget og Kommunikationsudvalget til godkendelse Formand Gert Petz aflagde bestyrelsens beretning: Endnu en gang velkommen til Herefordforeningens ordinære generalforsamling Velkommen til alle medlemmer og ledsagere. Vi har i dag cirka 280 medlemmer, og det er en mindre tilbagegang i forhold til Det er de færreste af vores medlemmer, der er fuldtidslandmænd. De fleste har et job ved siden af, hvor de til hverdag arbejder uden for bedriften. Og så er det jo heldigt, at vi med Hereford har en race, der kan være alene hjemme. Her i vinter har repræsentanter for Herefordforeningens ledelse igen været på besøg i de seks regionale klubber, og lige som sidste år har det været en god oplevelse, hvor vi har mødt nogle af de medlemmer, vi ellers sjældent ser ved de lidt større arrangementer som generalforsamlingen, Landsskuet og lignende. Det er også en god lejlighed for medlemmerne til at fortælle os i ledelsen nogle sandheder, og den slags meldinger er vigtige for os, for at vi hele tiden kan rette arbejdet ind og tilpasse vores indsats efter det, medlemmerne forventer og har brug for. Vore medlemmers professioner spænder vidt, fra politimand til pensionist, fra skoleelev til efterlønner, læge eller administrerende direktør og der er mange andre funktioner i samfundet repræsenteret i vores medlemskreds. Det kan vi se af det spørgeskema, som medlemmerne har udfyldt ved klubmøderne i vinter. Men denne forskellighed i vores baggrund mærker eller ser vi jo ikke i dagligdagen. Da er vi alle herefordfolk med en interesse, der skaber et dejligt fællesskab, men ind imellem kan der selvfølgelig også være nogle brydninger. Vi har kigget på de godt 50 svarskemaer, vi fik med hjem fra klubmøderne, og her får vi bekræftet den store spredning, der er i medlemskredsen. Jeg ved godt, at et gennemsnit ikke altid siger så meget, og det er heller ikke gennemsnitsmedlemmet, vi i bestyrelsen og udvalget tilrettelægger vores arbejde for. Men stadigvæk: Vores gennemsnitsmedlem er for 90 procents vedkommende af hankøn og knap 56 år gammel. De færreste har en stor gård med en masse jord, men gennemsnittet kommer alligevel op godt 19 hektar, og det skyldes nogle få landmænd med forholdsvis meget jord. Dem, der har afleveret spørgeskemaet har fra 0 til 150 hektar, og aldersmæssigt spænder de fra 16 år til 80. Det typiske herefordmedlem har 15 køer, og det spænder fra en enkelt ko til 150 køer. Jeg ved, at der er et par endnu større besætninger, men de er ikke med i bunken af de 50 skemaer, der er afleveret. Hereford er jo en af de racer, der er særligt godt egnet til at lave naturpleje. 38 procent af vores medlemmer er involveret i at foretage naturpleje med deres dyr, og i langt de fleste tilfælde får de arealet stillet gratis til rådighed, men det er lidt forskelligt, om jordejer sørger for hegn og strøm, HEREFORDFORENINGEN Generalforsamling 19.marts

3 men som regel er det tilfældet. Og det med at få opsat et solidt hegn kan i sig selv være en ret stor omkostning. Der er ikke mange, der får betaling for at lave naturpleje, men der er nogle. Betalingen varierer fra en lille smule og op til cirka kroner pr. hektar. Det er ikke penge, man får udbetalt kontant fra jordejer, men der er tale om, at den, der naturplejer, får retten til hektarstøtte og andre støtteordninger, som arealet kan komme ind under. Og så er det, det kan løbe op i kroner pr. hektar. Og så begynder naturpleje som produktionsgren lige pludselig at være interessant. Jeg tror, vi inden for kødkvæg skal have mere fokus på, hvordan og under hvilke betingelser, vi laver naturpleje. Naturpleje er et produkt, som vi har på hylderne i kraft af vores dyr. Det er et produkt, som vi kan sælge. Når man har en planlagt produktion og leverer et godt produkt, skal der selvfølgelig penge på bordet den anden vej. I dag er naturpleje et meget diffust marked, og der kan nemt være en kollega, der lige synes,det kunne være rart med noget græs, og så accepterer han at lave naturpleje uden at få noget for det. Det vil sige, han arbejder gratis. Jeg ved fra vores redaktør, at der i næste nummer af herefordbladet er en artikel med et medlem med 10 køer, og som får kroner i betaling årligt for at lave naturpleje. Det er et godt bidrag til få sorte tal på bundlinjen i herefordregnskabet i den besætning. Men der er stadigvæk arbejde forbundet med naturpleje, og der er en del krav til græsningstryk og plantedække, men skal være meget opmærksom på. Ordningen med handyrpræmier er på vej til at blive ændret. Præmien falder til cirka 400 kroner. Reglerne er ikke helt på plads, men der er lagt op til, at der skal være mindst fem handyrpræmier om året, for at man får penge udbetalt. Efter tilkendegivelserne fra spørgeskemaerne er der godt en tredjdedel af vores medlemmer, der ikke vil få andel i handyrpræmierne, fordi deres besætninger er for små til at kunne levere fem tyre til slagt hvert år. Dertil kommer cirka 25 procent, der ikke kan regne med at opfylde kravet om mindst fem præmier hvert år. Det er, hvis der bliver solgt en tyr til avl, eller der måske dør en, eller hvis kønsfordelingen et år har givet mange kviekalve. Dansk Kvæg siger, at de har fortalt myndighederne, at de er imod minimumskravet, så lad os se, hvor det lander. Nu er det jo ikke de store penge, det drejer sig om. Det er lige så meget princippet. Myndighederne siger, det koster tid at skulle administrere så små beløb til så mange kødkvægsfolk, men de kan jo godt bruge tid på at opkæve små beløb som afgifter for det ene og det andet hos os, og da er det lige pludselig ikke et problem at skulle administrere små beløb. Hereford er en hårdfør og robust kødkvægsrace, og det er en af de få kvægracer, som lovgivningen tillader, går ude året rundt, når de kan søge læ og har en tør liggeplads. Efter spørgeskemaerne er der faktisk ingen besætninger, hvor dyrene om vinteren ikke har adgang til stalde eller læskur. I 10 procent af besætningerne er alle dyr på stald hele vinteren. Hos 23 procent af medlemmerne går køerne ude, men de har adgang til læ eller læskur, og hos 67 procent kan køerne frit vælge, om de vil være ude eller inde. Langt de fleste medlemmer har kalve og tyre på stald om vinteren, men det er normalt, at køerne kan gå ud og ind, som det passer dem. Vi havde også spurgt ind til en række ting i relation til avl, men det kommer avlsudvalgets formand nærmere ind på i sin beretning. Men alt i alt vil jeg sige, at vi har fået en række gode informationer, som vi kan og vil bruge sammen med de klare og vigtige meldinger, vi fik forrige vinter, og som nu er skrevet ned i vores herefordbibel Hereford for fremtiden. Så TAK til alle jer, der har bidraget. Skype sparer på ressourcerne Herefordforeningen har en masse engagerede og aktive medlemmer. Herefordforeningen har en aktiv bestyrelse. Herefordforeningen har en række aktive udvalg: Avlsudvalget, Kommunikationsudvalget, Afsætningsudvalget samt klubberne og Hereford Ungdom. Det er alt sammen baggrunden for et fællesskab, hvor der sker noget og som giver os livsværdier og gode oplevelser. Men tingene sker ikke af sig selv. Arrangementer og tiltag skal planlægges og forberedes. Derfor har vi i bestyrelsen og i udvalgene en del møder hen over året, og det koster penge, når vi skal mødes fra hele landet. Penge til mødelokaler og kørsel, og endelig bruger deltagerne en del tid på det. HEREFORDFORENINGEN Generalforsamling 19.marts

4 I 2010 har vi effektiviseret vores mødekultur. De fleste møder i bestyrelse og udvalg bliver nu holdt via Skype, det vil sige, vi holder møde ved hver især at sidde derhjemme foran vores computer. Og her kan vi snakke sammen. På det aftalte tidspunkt får formanden sin computer til at kalde op til de andre deltageres computere, og vi kan nu holde møde og snakke med hinanden uden fysisk at være samlet i samme lokale. Og det er helt gratis at bruge Skype. Det koster NUL kroner. Samtidig sparer vi omkostninger til forplejning og leje af lokaler og ikke mindst sparer vi mange penge til kørselsgodtgørelse. Men der, hvor den enkelte føler den største fordel og den største besparelse, er den tid, vi ikke skal bruge på at køre frem og tilbage til og fra møderne. Vi kan ikke helt undvære møder, hvor vi fysisk sidder sammen, for der er papir og sager, vi skal have kigget på, men Skype-møderne sparer rigtig mange penge for os. Og vi føler alle, at udbyttet af møderne er lige så godt som ved almindelige møder. Organisatoriske justeringer I årets løb har vi desværre haft nogle udskiftninger af personer i foreningens ledelse. Først stoppede Jens Peder Søe i Avlsudvalget. Han afviste ret kontant at være med, når nogle af møderne i Avlsudvalget skulle holdes via Skype. Som jeg ser forløbet, var det den egentlige grund til, at Jens Peder Søe trådte ud af Avlsudvalget. På generalforsamlingen i 2010 blev Annelise Konggaard valgt som suppleant, så hun har overtaget Jens Peder Søes plads i Avlsudvalget. Efter generalforsamlingen 2010 blev Kim Langballe næstformand i bestyrelsen og formand for Avlsudvalget, samtidig med, at han fortsatte som webmaster. Kim Langballe har for længst meddelt, at han på grund af personlige forhold, og i den forbindelse salg af hans herefordbesætning og ejendom, ville trække sig fra de forskellige poster i Herefordforeningen, men vi havde håbet, det først ville ske ved denne generalforsamling. Men sidst i 2010 valgte Kim at stoppe i bestyrelsen og dermed også som formand for Avlsudvalget. I stedet for Kim Langballe kom første suppleanten, Aage Bonde, i bestyrelsen, og han kom også i Avlsudvalget, mens Keld Balle overtog posten som næstformand. Kirstein Munk Simonsen blev formand for Avlsudvalget. Vi kunne sidste år markere, at Bent Sørensen havde været redaktør for herefordbladet i 25 år. Det er lang tid, og mange medlemmer opfatter Bent Sørensen som det kit, der holder sammen på og som binder Herefordforeningen sammen. Over årene har Bent holdt korte pauser som redaktør. At Bent har følt, han igen havde brug en pause, så på et tidspunkt meddelte han, at han ikke ønskede at forlænge kontrakten som redaktør, når den udløb her ved årsskiftet. Jeg er ikke sikkert, det er sidste gang, vi ser Bent Sørensen i redaktørstolen, men fakta er, at han er stoppet med udgangen af Vi har endnu ikke fundet en løsning på redaktørstillingen. Efter generalforsamlingen skal vi ikke kun finde en afklaring på jobbet som redaktør, men også på jobbet som webmaster og på jobbet som sekretær for foreningen og udvalgene. Vi foreningen, bestyrelse, udvalg og vores medlemmer er meget afhængige af, at disse funktioner fungerer, og at de fungerer godt. Strukturen i Herefordforeningen Jeg har nævnt de udvalg, vi har. Det er jo her, det praktiske daglige arbejde bliver udført. I årets løb har vi arbejdet en del med forretningsordener for dele af organisationen og for de enkelte funktioner. Det har været en udmærket proces at få tænkt de forskellige ting igennem og få det sat ned på papir. Vi har som sagt været igennem en udskiftning af folk på nogle poster, og i den forbindelse har vi kunnet se, hvor vigtigt det er, at have helt klare aftaler. Det gælder også med hensyn til, hvordan man overdrager et arbejdsområde fra en person til afløseren, og her har vi lidt problemer med, at tingene ikke har været godt nok på plads. Vi er også klar over, at vi på centrale poster altid bør have en person, som kan træde til, hvis der af en eller anden grund er brug for lidt hjælp, men det er i sær vigtigt at have en afløser klar i kulissen. Der ligger så mange specifikke ting hos redaktør, webmaster og sekretær, at vi nemt kan løbe ind i midlertidige problemer, hvis overgangen til en ny person ikke er forberedt. HEREFORDFORENINGEN Generalforsamling 19.marts

5 Men for at sikre sammenhæng og koordination i arbejdet i Herefordforeningen, så bliver alle beslutninger i udvalgene sendt videre til bestyrelsen til endelig godkendelse, og det tror jeg, alle eller i hvert fald de fleste synes er en god måde at køre arbejdet på. Der er jo ingen, der ønsker, at et udvalg skal være en stat i staten. Og sådan er det heller ikke. Styr på regnskabet Jeg vil godt sige to ord om vores regnskab, selv om det har sit eget punkt på dagsordenen. Vi har endelig fået de sidste ting på plads fra den tidligere regnskabsfører, og vi følger i dagligdagen tæt op på økonomien. Hvert udvalg har sit eget delbudget og delregnskab. Vi laver kvartalsopgørelser, hvor udvalgene selv følger op på deres andel af den samlede økonomi i forhold til budgettet. Formanden kører en stram økonomistyring, og det er med stor glæde og en vis stolthed, at jeg kan aflevere et regnskab for 2010 med et overskud på kroner. Men det er også nødvendigt, for vi har haft et par år, hvor slutresultatet ikke så godt ud. For et par år siden kostede verdenskonferrencen en del penge, og skuer vi fremad, så er der mørke skyer i horisonten. Pr. 1. januar 2011 har Viking bestemt, at de selv vil stå for produktion og ejerskab af kødkvægssæd for Hereford og fem andre racer. I de første par år vælter det nok ikke vores økonomi, for det sædlager, der ligger, og som foreningen ejer, skal først bruges. Det giver os indtægter samtidig med, at vi ikke har udgifter til at tappe ny tyre. Men vi har årligt haft et provenu ved salg af dansk sæd i størrelsesordenen kroner. Det bidrag til vores regnskab mister vi fremover. Og det kommer vi til at mærke. Som jeg ser det, bliver foreningens økonomi belastet på sigt. Enten må vi finde nye indtægtskilder, eller også må vi skrue ned for blusset eller for ambitionsniveauet. Det, at vi har lavet besparelser ved en del billige Skype-møder, kan vi kun gøre én gang. Men hvor er de så lige, vi fremover kan spare? Hvad forventer du af din forening, af bestyrelsen og af de faglige udvalg? Ting kommer ikke af sig selv, og de sker ikke af sig selv. Kan vi spare ved færre numre af vores medlemsblad? Det var i hvert fald ikke det, vi hørte på møderne ude i klubberne. Er det på anden form for nyhedsformidling, vi kan skære ned? Hjemmesiden? Bestyrelsen hører gerne jeres gode forslag. Udvalgene I Herefordforeningen har vi en helt klar arbejdsdeling, og det har vi beskrevet i en række forretningsordener. På generalforsamlingen sidste år aftalte vi jo, at vi skulle lave sådanne forretningsordener. Her står, hvad der er det enkelte udvalgs eller den enkelte funktions ansvar og beføjelser. En forretningsorden er jo ikke et stykke papir, vi tager frem hver dag ved dagens begyndelse, men alle er nu klar over forretningsgangen og ens ansvarsområde, og sådan et stykke papir er en god ting, når der kommer nye folk på posterne. Avlsudvalget Efter generalforsamlingen sidste år tog Avlsudvalget som noget af det første fat på avlsmålet for Hereford. Ved avlsseminaret rundt om i klubberne sidste vinter sagde medlemmerne helt entydigt, at der skulle skrues ved vægtningen af de egenskaber, der er med i S-indekset. Lad mig lige slå fast med syv-tommer-søm: Sammensætningen og vægtning af egenskaberne i S- indekset er lig med racens avlsmål. Overordnet set og ud fra en genetisk og ud fra en økonomisk betragtning er dyret med det højeste S-indeks også det bedste dyr. Derfor er det vigtigt, at vægtningen i S-indekset er rigtig. I den forbindelse er det vigtigt, vi husker på, at S-indekset siger noget om dyrets gener og ikke om dyrets udseende. På dyret kan vi jo ikke se, om Fødsels- eller Kælvningsindekset er højt eller lavt. På en udvokset, velfodret ko eller en lidt skarp ko i barsk naturpleje kan vi heller ikke afgøre dens anlæg for vækst eller muskelfylde. Og så videre! Indekserne siger noget om det, der ligger under skindet! Vi kan alle have vores reservationer over for indekser og de beregninger, der ligger bag. Men efter mange år i den her branche, hvor jeg har haft lejlighed til at følge det på tæt hold, vil jeg bare sige, at jeg er overbevist om, at vi aldrig har haft bedre avlsværdital og mere sikre avlsværdital end nu. HEREFORDFORENINGEN Generalforsamling 19.marts

6 Avlsværditallene er en kolossal støtte i det praktiske avlsarbejde. Jeg siger ikke, at den enkelte avler bare skal slå kontakten til den sunde fornuft fra. Jeg siger, at avlsværditallene er en god støtte, som det er helt nødvendigt at tage med i den samlede vurdering, når man træffer avlsmæssige beslutninger hvad enten det er for hele racen eller det er hjemme i den enkelte besætning. I dag er jeg selv parat til at basere langt flere af mine avlsmæssige beslutninger, end jeg var for år tilbage! Avlsudvalget har altså skruet på vægtene, så de afspejler signaler og de klare krav fra medlemmerne. Bestyrelsen har enstemmigt konfirmeret Avlsudvalgets indstilling, og ændringerne er gennemført i praksis. Jeg er sikker på, at Avlsudvalget i sin beretning vil komme mere ind på de nye vægtninger. Jeg er også meget tilfreds, når jeg ser Avlsudvalget tage ansvar ved at tage en tyr ud af insemineringsplanen, når avlsværditallene fortæller, at den pågældende tyr ikke længere lever op til vores avlsmål. Via Avlsudvalget har vi nu fået lavet en typebeskrivelse for Hereford. Jeg er godt tilfreds med den proces, der ligger bag beskrivelsen. Vi bad om input fra vort dommerpanel, fra bestyrelsen og alle udvalgene. Så fik vi det skrevet sammen til et forslag, som her i vinter har været med rundt på alle klubmøderne. Her har der været tilfredshed med oplægget, men de bemærkninger, der kom, har vi behandlet og indpasset i den færdige typebeskrivelse. Jeg kan godt lide en proces, hvor vi ikke alene spørger alle medlemmer, men hvor vi også tager hensyn til de svar, vi får. Det kalder jeg foreningsdemokarti. Og demokrati er, hvad vi har forsøgt at praktisere ved klubmøderne både i vinteren 2010 og Fra ledelsens side kræver det lidt flere ressourcer at komme ud i alle klubberne, men jeg synes klart, det er bedre end at invitere alle til ét stort møde, hvor de fleste medlemmer har langt at køre og derfor ikke møder o. Kommunikationsudvalget Kommunikationsudvalget står for Herefordforeningens nyhedsformidling. Vores kanaler ud til medlemmerne er især medlemsbladet og hjemmesiden. Når jeg kommer rundt i klubberne kan jeg godt høre, at medlemmerne ikke køber et eventuelt forslag om færre medlemsblade. Der er også dem, der mener, vi skal øge antallet af blade. Men i den virkelige verden er vi nødt til at forholde os til de barske kendsgerninger. I 2011 har vi aftalt uændret pris på trykning af bladet, men vi ved også, at om 14 dage stiger portoen, så det for alvor kan mærkes. Indtil videre kører vi med tre blade om året, men med hensyn til antallet af blade kan jeg ikke udstikke nogen garanti, der rækker langt ud i fremtiden. Jeg har ved et par lejligheder luftet tanken om, at vi som supplement til de blade, vi sender med postvæsenet, kunne lave et tilsvarende netblad, altså et herefordblad efter samme principper som det trykte, men hvor det ligger på hjemmesiden, og hvor medlemmerne kan printe det, hvis man ønsker det. Vi kunne sikkert selv sætte det op uden at købe bistand hos et trykkeri, og vi sparer den høje porto. Jeg mener, det vigtigste er, at få informationer og nyheder ud til medlemmerne i en brugbar form. Så er det måske knap så væsentligt, hvilket medie, vi bruger. Vi lever i en tid med en kolossal, teknologisk udvikling. Vi har pligt til at tilpasse os denne udvikling. Så måske var et netblad en mulighed? Kommunikationsudvalget bruger også mange ressourcer på stande på dyrskuer og udstillinger, og udvalget sørger for beklædning i herefordfarver. Det er ikke noget, der er de store penge i for foreningen, men aktiviteten er vigtigt i forbindelse med at skabe og bevare det sammenhold, der altid har været kendetegnende for netop vores forening. Afsætningsudvalget Afsætningsudvalget holder ikke de mange møder. Det er der nok heller ikke behov for, for arbejdet kører godt. Salgskonsulent Aage Bonde sætter danske sælgere og købere af dyr sammen og er et godt supplement til salgslisten på vores hjemmeside. Han er ind imellem også involveret ved opkøb til udlandet. HEREFORDFORENINGEN Generalforsamling 19.marts

7 I 2010 er der officielt eksporteret 29 Hereford mod 91 i Det går jo lidt op og ned. Jeg kan dog fortælle, at der for øjeblikket er en forespørgsel fra Rusland om et større antal Hereford løbekvier. Tingene er endnu ikke forhandlet på plads, men når jeg er i det optimistiske hjørne, så tror jeg på, at det inden længe bliver nødvendigt at støvsuge mange besætninger for alle årskvier, man godt kan undvære. Aase Ingerslev tager sig afsætning af kød, herunder gårdbutikker. Jeg kan se, at dette forretningsområde vokser, herunder at der kommer flere gårdbutikker på hjemmesiden. Apropos kød, kan vi kun være rigtig godt tilfredse med de øjeblikkelige priser på kalve- og oksekød. Det gør det trods al lidt sjovere at sende dyr til slagt. Prisudviklingen på oksekød i Brasilien har også været stigende, og alt andet lige gør det os i Vesten mere konkurrencedygtige på verdensmarkedet. Så jeg tror, at de pæne priser vil holde sig et stykke tid. Klubberne Klubberne og det arbejde, der bliver udført her, er helt afgørende for Herefordforeningen. Det har været en stor fornøjelse for mig som formand to år i træk at komme rundt i klubberne. Som jeg sagde lige før, så giver det nogle kontakter, vi ellers ikke ville have fået, og vi får også serveret nogle synspunkter, som vi lytter til og tager bestik af i det videre arbejde. Fra bestyrelsen er det Keld Balle, der har den daglige kontakt til klubberne, og jeg har svært ved at forestille mig, at denne dialog og det samarbejde, der er, kunne fungere bedre. Hereford Ungdom Der er en del kødraceforeninger, der har en ungdomsafdeling. For et par år siden var der et par energiske Hereford-unge, der mente, at det burde vi også have. Og det har vi så fået. Hereford Unge, hedder det. For et år siden blev Hereford Unge oven i købet skrevet ind i vores vedtægter. Nu sker der jo det, at de unge mennesker også bliver ældre, så lige pludselig var der nogle, der efter vedtægterne enten var blevet for gamle til at være med i Hereford Unge eller var tæt på. Under alle omstændigheder har bestyrelsen i dag et forslag til ændring af Herefordforeningens vedtægter. Vi foreslår, at aldersgrænsen for at være med i Hereford Unge hæves fra 25 til 30 år. Og det er et forslag, som jeg håber, generalforsamlingen vil støtte. Hereford Unge har allerede gennemført flere gode arrangementer, og i forbindelse med Landsskuet til sommer bliver der et Hereford Ungdoms Show, hvor de unge udstiller egne dyr, eller dyr, de låner. Jeg ved, der er mange initiativer i spil allerede, og jeg er sikker på, at Showet bliver et spændende supplement til den almindelige herefordudstilling. Herefordforeningens fremtid afhænger af de unge. Det er dem, der er helt unge i dag, der om år kører Herefordforeningen og har ansvaret for vores race. Derfor er jeg meget glad for, at vi har fået Hereford Unge op at stå. Hereford Unge er en god træning og læring i det arbejde, der venter, og jeg vil gerne takke Michael Ingerslev, Simon Johansen og Nanna Frimann med flere, som er nogle af de unge, der har smøget ærmerne op for at få det til at køre. Dansk Kødkvæg og kødkvæg i Viking Inden for kødkvæg er Herefordforeningen med i et større fællesskab på tværs af racerne. Det foregår i Dansk Kødkvæg med Henning Hansen, Simmental, som formand pt. og landskonsulent Jørgen Skov Nielsen som sekretær. Dansk Kødkvæg tager sig blandt andet af kødkvægspolitiske emner. Således sidder formanden med som observatør i Dansk Kvægs bestyrelse. Forskellen mellem at være observatør og reelt medlem af bestyrelsen er, at observatøren ikke har stemmeret, hvis det skulle komme dertil. Men jeg har på fornemmelsen, at vore formand ikke blander sig særligt meget i debatten, men mest observerer! HEREFORDFORENINGEN Generalforsamling 19.marts

8 Dansk Kødkvæg er også involveret i kødkvægsudstillingen på Landsskuet og Kødkvægsskuet i forbindelse med Agromek. Det er også tætte forbindelser over til Viking Danmark og Viking Genetics. For øjeblikket er jeg ikke særligt imponeret over det fælles arbejde for kødkvæg. Hvor var Dansk Kødkvæg, da forslaget kom frem om mindst fem slagtede handyr for at få udbetalt handyrpræmie? Så sent som ved Dansk Kvægs Kongres for tre uger siden afviste formanden at gøre noget ved det, og det fik han så en del kritik for. Her på det seneste kan jeg så se, at han nu forsøger at fremstille sig selv som den, der med næb og klør kæmper imod forslaget. Jeg er bare bange for, at løbet er kørt hvad angår handyrpræmierne. Herefordforeningen har altid bakket op om individprøven i Aalestrup, og det gør vi indtil videre fortsat. Det er Viking, der står for individprøven, og deres budgetter og regnskaber siger, at der hvert år skal gå 175 tyre gennem stationen for at skabe økonomisk balance. Derfor har hver race en kvote for, hvor mange kalve, man skal afprøve. Kvoten er beregnet ud en formel, hvori indgår antal registrerede køer, antal insemineringer med sæd af den pågældende race samt antal kalve, man tidligere har afprøvet. Efter denne formel står Hereford til at skulle afprøve 18 kalve årligt, og det var da også vores kvote i Den nåede vi ikke, og vi har derfor måttet betale en afgift for fire manglende kalve á kroner. Vi kendte godt spillereglerne, men det er godt nok ærgerlige penge at komme af med. Der har været en debat mellem kødkvægsracerne og Viking Danmark, hvor Henning Hansen også er formand, om, hvordan Aalestrup-kvoten pr. race for 2011 skulle fastsættes. Den formel, der hidtil har været brugt, bygger på historiske data, og er noget ude af trit med de kendsgerninger, der nu ligger om Vikings indkøb af antal tyre pr. race. Der har ikke været politisk vilje blandt især de større kødkvægsracer til at se på en mere fornuftig måde at beregne racekvoterne på, så det kører stadig efter de gamle principper. Men på Herefords vegne har jeg sat hælene i og afvist, at Hereford skulle binde sig for de krævede 18 kalve. For 2011 har vi accepteret en kvote på 15 kalve, og jeg håber godt nok, at vi kan udfylde denne kvote, så vi også får nogle resultater for de penge, vi afsætter til individprøven. Jamen, kan Hereford ikke bare skrotte individprøven, vil nogle måske spørge. Jo, vi kunne godt melde os ud af fællesskabet. Men for det første mister vi muligheden for at få danske herefordtyre ind i Vikings insemineringsprogram. Viking har helt klart sagt, at de kun køber kødracetyre, der er individafprøvede. Det er grunden til, at Viking ikke køber kødracetyre i Finland. Finnerne har nemlig ingen individafprøvning. Så hvis vi står af, bliver det alene svenske herefordtyre, Viking tilbyder sæd af. Er det det, vi vil? For det andet, er individprøven en væsentlig avlsforanstaltning for kødkvæg. Jeg kunne godt tænke mig, at vi udnyttede mulighederne på Aalestrup endnu bedre. For eksempel ved, at det i endnu højere grad var vores races bedste tyrekalve, der blev afprøvet. Jeg kan jo høre, at Avlsudvalget efter generalforsamlingen vil tage spørgsmålet om tyremødre og tyrefædre op. Jeg tror bestemt, det er den vej, vi skal gå, og jeg glæder mig til at se, hvad Avlsudvalget kommer frem til. Fra og med i år, er det Viking, der indkøber og ejer kødkvægstyrene. Der er lavet principper for hvor mange tyre, racerne kan regne med, der bliver indkøbt. For Herefords vedkommende drejer det sig på ½ tyr årligt, altså 1 tyr hvert andet år. Principperne indeholder også købsprisen for en tyr. I første omgang foreslog de to kødkvægsrepræsentanter i Viking en højere pris for tyre af netop deres race end for tyre af andre racer. Der lød et ramaskrig fra de øvrige racer. Det er så endt med, at Simmental skal nøjes med samme pris som øvrige racer, nemlig kroner, mens en Limousine stadig skal koste mere, nemlig kroner. Jeg har svært ved at se det logiske i disse ting! Tak for 2010 Der er mange, der på den ene eller anden måde er spændt for Hereford-toget! Der er mange, der bidrager til, at tingene lykkes, og at vi i det hele taget kan fungere som forening. HEREFORDFORENINGEN Generalforsamling 19.marts

9 Livsnerven er naturligvis vores medlemmer, og jeg vil gerne sig medlemmerne tak for aktiv opbakning og medvirken. Tak til Valtra, som fortsat sponsorer os, og tak til vores annoncører i bladet og på hjemmesiden. Deres annoncer bidrager til, at vores økonomi kan hænge sammen med det aktivitetsniveau, vi har. Tak også til vores revisorer for jeres arbejde, tak til Lars Aarby som formand for dommerpanelet og tak til dommerne på dyrskuerne. Tak til vore såkaldte funktioner: Redaktør, webmaster, sekretær og den økonomiansvarlige. Tak igen til Hereford Ungdom, tak til klubformænd, medlemmerne af nedsatte udvalg og til bestyrelsen. Tak for et godt samarbejde i Dirigenten åbnede herefter for en debat af bestyrelsens beretning. Ulla Sandgaard ønskede, at spørgeskemaet, som havde været anvendt ved møderne i klubberne burde have været lagt på hjemmesiden, så flere medlemmer kunne have udfyldt det, og hvor undersøgelsen således kunne have været mere repræsentativ. Gert Petz fortalte, at skemaet havde været en del af processen på mødet i klubberne, og han mente ikke, det havde været egnet til selvstudium. Dirigenten kunne konstatere, at generalforsamlingen enstemmigt godkendte bestyrelses beretning. Formand for Avlsudvalget, Kirstein Munk Simonsen, aflagde beretning fra Avlsudvalget: Det blev min lod at sætte mig i formandsstolen i Avlsudvalget, da Kim Langballe sidst på året 2010 valgte at stoppe i bestyrelsen. Jeg synes faktisk, at arbejdet i Avlsudvalget har kørt godt i det forløbne år. Alle føler det som en stor fordel, at vi nu holder en del af møderne via Skype økonomisk og tidsmæssigt. Vi oplever, at arbejdet og samarbejdet i Avlsudvalget er kommet til at køre bedre og bedre. Hvis jeg selv skal sige det, så synes jeg, vi har gjort det ret godt. Vi har: 1. Godkendt to individafprøvede tyre til sædtapning, sæden er tappet og bliver nu brugt til inseminering 2. Vi har fået lavet forretningsorden for udvalgets arbejde 3. Vi har holdt et fagligt møde med Anders Fogh i Skejby, hvor vi blandt andet drøftede indavl hos Hereford 4. Vi har fastlagt helt klare regler for udpegning af Bedste individafprøvede tyr, Højestkårede ko og Højestkårede tyr. Disse hædersbevisninger bliver jo uddelt i forbindelse med den årlige generalforsamling, så det kommer vi til lidt senere 5. Vi har udarbejdet en typebeskrivelse for Hereford 6. Ved avlsseminaret i klubberne forrige vinter meldte medlemmerne klart ud om, hvordan en Hereford skal være. Vi har derfor besluttet en ændret vægtning af de egenskaber, der indgår i S-indekset, og dermed har vi justeret lidt på avlsmålet for Hereford 7. Og endelig har vi været med på Tour de Hereford rundt i klubberne i denne vinter, hvor vi ville motivere medlemmerne til at gøre lidt mere ved nogle af de helt grundlæggende ting, for at vi kan få et godt udbytte af avlsarbejdet. HEREFORDFORENINGEN Generalforsamling 19.marts

10 Det er flere år siden, Herefordforeningen sidst har tappet en ungtyr for sæd. Den sidste var Præstebro Burrito. Nu var det så heldigt, at der i 2010 var to tyre, der afsluttede individprøven med ekstremt fine resultater. Dem har vi begge fået tappet, og der er nu sæd til rådighed hos alle inseminører. I Avlsudvalget havde vi en del snak og vurdering af de to tyre, da de er beslægtet med nogle af de tyre, vi har og har haft på insemineringsplanen. Inden vi besluttede os om sædtapning, bad vi genetikerne i Skejby, Anders Fogh og Morten Kargo, vurdere, om det var et problem med hensyn til indavl at bruge de to tyre. Anders Fogh og Morten Kargo analyserede hele herefordpopulationen, og deres konklusion var klar: Hereford har ingen problemer med indavl, og der ville ingen problemer være med at bruge Vokslev Eik og Laulund Elton til inseminering. Dermed være ikke sagt, at man ikke skal se sig for. Der er nogle hundyr, man ikke kan bruge de to tyre til, fordi slægtskabet er for tæt; men så skal man jo bare vælge en anden tyr. Jeg er glad for, at deres konklusion er, som den er. Det ville være lidt kendeligt at skulle begrunde, hvorfor tyren med det allerhøjeste S-indeks af samtlige levende og for-nyligt-afgåede tyre ikke var god nok til sædtapning. Laulund Elton ligger klart nummer et på hitlisten med et S-indeks på 143 I sidste nummer af medlemsbladet har Anders Fogh og Morten Kargo skrevet en artikel om indavl. Jeg tror, det er rigtigt, som de skriver i artiklen, at der er herefordavlere, der stærkt overvurderer problemet med eventuel indavl. I ethvert fornuftigt og velfungerende avlsprogram vil der altid være indavl, og indavl i sig selv er ikke nødvendigvis af det onde. I avlsarbejdet drejer det sig om at finde avlsdyrene med de bedste gener, og så sørge for at få disse gener spredt ud til mange dyr i populationen. Det gør racen bedre.jeg må sige, at vi for øjeblikket er heldige ved at have tyre med meget høje avlsværdital for alle vigtige egenskaber. Vi har en stærk insemineringsplan, men alligevel kunne vi godt bruge en lidt større bredde i afstamningerne. Aalestrup Avlsstation For Herefordforeningen blev 2010 et godt, men også dyrt bekendtskab med individprøven. Godt, fordi vi fik afprøvet to tyre med virkelig gode resultater. Dyrt, fordi vi ikke kunne opfylde vores kvote på 18 kalve. Da nogle af de andre racer heller ikke kunne udfylde kvoten, betød det, at stationen ikke blev tilstrækkeligt brugt til, at økonomien kunne hænge sammen for Viking. Derfor udløste det en afgift for hver manglende tyr, og for vores vedkommende var det 4 x kroner. Det er ærgerlige penge at komme af med. I Avlsudvalget kunne vi godt se, hvor det bar henad, så vi lagde os virkelig i selen for at finde det nødvendige antal kalve, men vi nåede ikke i mål. Jeg vil sige, at ikke mindst Kim Langballe gjorde et stort arbejde. For 2011 har vi bundet os for 15 kalve, og det tror jeg på, vi når. Vi har netop været rundt i alle klubberne, hvor vi motiverede medlemmerne til at bidrage med nogle af de grundlæggende ting i avlsarbejdet. Til spørgsmålet, om man fremover ville indsætte kalve på individprøven svarede cirka en tredjedel, at det ville de ikke. En anden tredjedel havde allerede fået afprøvet kalve, og den sidste tredjedel svarede, at de positivt ville overveje at indsætte kalve på individprøven. Det synes jeg, lover godt for fremtiden. Viking køber tyrene Hidtil har det været raceforeningen, der har haft ansvaret for at fremskaffe genetisk god sæd til inseminering. Sådan har det været i den såkaldte kvægavlsforeningsaftale de seneste 25 år. Men nu har Viking så besluttet, at det vil de selv stå for, når det drejer sig om Limousine, Simmental, Charolais, Angus, Blonde og Hereford. De har formentlig set, at der ligger et godt forretningsområde her. Det korte af det lange er, at fra 1. januar 2011 køber Viking de tyre, der skal tappes sæd af, og det er Viking, der ejer denne sæd. Det skal være individafprøvede tyre, og Viking køber de tyre, som raceforeningen anbefaler. Viking har også meldt ud, at man regner med at købe ½ herefordtyr om året, det vil sige cirka en herefordtyr hvert andet år. Skal vi have Viking til at købe flere tyre, skal vi bevise, at vi er parate til at bruge dem. Så det er op til os selv, om vi vil have flere ungtyre HEREFORDFORENINGEN Generalforsamling 19.marts

11 afprøvet. Prisen for de tyre, Viking køber, ligger fast, nemlig kroner + 10 kroner pr. sædportion, der bliver brugt til inseminering, når tyren bliver brugstyr. Viking betaler et beløb til raceforeningen som tilskud til avlsarbejdet; hvor meget ved vi ikke endnu, men for os bliver der væsentligt færre penge, end da vi ejede al sæden. Ændret vægtning i S-indekset Efter avlsseminaret i klubberne sidste vinter har Avlsudvalget set på vægtningen af de egenskaber, der indgår i S-indekset. På møderne rundt om i klubberne sendte medlemmerne et tydeligt og entydigt signal om, at man ville have flyttet lidt rundt på vægtningen af egenskaberne. S-indekser beskriver jo vores avlsmål! Så det er af stor betydning, at vi vægter egenskaberne rigtigt. Men medlemmerne var jo enige, så jeg er sikker på, at vi har justeret korrekt. Vi drøftede principperne med Anders Fogh, da vi havde møde med ham tilbage i august, men det er Avlsudvalget, der har besluttet den nye vægtning, og bestyrelsen har helhjertet bakket den nye vægtning op. Vi har ikke længere nogen vægt på Frugtbarhed. Det betyder ikke, at vi synes, det kan være lige meget med en god frugtbarhed, men den lille vægt, vi indtil nu har lagt på frugtbarhed, vil vi gerne bruge et andet sted. Vi har øget vægten en lille smule på Fødselsindekset, det vil sige koens evne til problemfrie kælvninger og en levende kalv, der overlever. Vi har øget vægten en smule på Slagteindekset, så vi sender et klart signal om, at vi vil have mere kød på Hereford. Og endelig har vi næsten fordoblet vægten på Kælvningsindekset, altså koens evne til problemfrie kælvninger og kalve, der overlever. Indekserne for Mælk og Tilvækst har vi ikke rørt ved. Og hvor har vi så fundet den ekstra vægt, som vi alt i alt har delt ud på de egenskaber, jeg har nævnt? Jo, den ekstra vægt har vi hentet på Eksteriørindekset, hvor vi nu har cirka halv så stor vægt som tidligere. Vi havde en god proces i Avlsudvalget, hvor vi uden store sværdslag hurtigt nåede til enighed om den nye vægtning, som vi brugte for første gang ved kørsel af avlsværdital i januar Det er klart, at nogle dyrs S-indeks kan være påvirket af den nye vægtning i op- eller nedadgående retning; men for langt, langt de fleste dyr er det meget begrænset, hvor meget den nye vægtning i sig selv har ændret S-indekset. Niveauforskydning på grund af stor spredning Når vi så alligevel så en markant ændring for navnlig dyr med meget høje eller meget lave indekser, så var årsagen en helt andet. Det skyldtes, at den såkaldte standardiserede spredning, der pr. definition skal være på 10 enheder, havde sneget sig op på 14 enheder, og i praksis betyder det, at meget høje indekser bliver endnu højere og meget lave indekser endnu lavere. Den store spredning laver ikke om på den indbyrdes rangering af dyrene, men indekserne har bare for høje eller for lave værdier. Vi har fået spredningen på plads igen med 10 enheder, så nu er det sådan, at 2/3 af dyrene har indekser mellem 90 og 110, det vil sige gennemsnittet på spredningen. Og vi har 95 procent af dyrene med et indeks mellem 80 og 120, altså gennemsnittet på to gange spredningen. Og sådan skal det være. Det betyder også, at dyr med indekser over 120 ligger i den absolutte elite. Så når Laulund Elton har et S-indeks på 143, så ved vi, at han hører til i den toppen af superligaen! God, men snæver insemineringsplan Alt i alt har vi en god insemineringsplan, men den er snæver hvad angår forskellig afstamning. Derfor har Avlsudvalget antennerne ud, og vi undersøger, hvad der kunne være af sæd i andre lande. Vi går efter lidt ældre tyre, som via deres afkom har sikre og høje avlsværdital for lige netop de egenskaber, som vi prioriterer i dansk Hereford. Hereford satte aftryk på Kødkvægsskuet I en del år har Kødkvægsskuet været afviklet sammen med Agromek i Herning. Vi har fundet en god model for skuet, selv om Viking har bredt sig mere og mere i Hal Q. Det var nyt i 2010, at vi HEREFORDFORENINGEN Generalforsamling 19.marts

12 holdt Kødkvægsskue om lørdagen, hvor Agromek havde besluttet at lukke ned allerede fredag. Vi må sige, at publikumsmæssigt var det ikke nogen succes om lørdagen. Der var stort set kun os selv kødkvægsudstillerne. For mig er det lidt uklart, hvad vi fremover skal gøre på udstillingsfronten. Det ligger fast, at der ikke bliver Agromek før i slutningen af november Altså ikke noget Agromek her i Kan vi undvære en kødkvægsudstilling indtil 2012? Hvad publikum angår, tror jeg ikke, det er en god idé med en kødkvægsudstilling, uden at den er suppleret med andre aktiviteter. Men hvad mener I medlemmer? Signaler fra Tour de Hereford 2011 For bestyrelse og udvalg har det igen i vinter været en god oplevelse at komme rundt i klubberne. Formålet med at møde medlemmerne på hjemmebane har for os blandt andet været at sætte fokus på nogle af de grundlæggende ting i avlsarbejdet. Det var den besked, vi fik på avlsseminaret sidste vinter. Det er, hvad vi kan læse om i rapporten Hereford for Fremtiden. Og det er også, hvad Anders Fogh fortalte os, da vi holdt møde med ham tilbage i august Jeg har allerede nævnt, at mange medlemmer er positive over for at sætte kalve på individprøve. Men jeg vil gerne nævne noget af det, som medlemmerne fortalte os, og jeg vil sige, vi er meget tilfredse med medlemmernes indstilling til at bidrage til fællesskabet, når det drejer sig om at udvikle avlsarbejdet og forbedre resultaterne til gavn for Hereford, og til gavn for den enkelte: Dem, der mødte op til klubmødet, sørger stort set altid for, at deres foldtyr er faderskabsbestemt, og langt de fleste sørger for at indberette løbeperioden til RYK, så der kommer en officiel far på kalvene. Tak for det! Men der stadig for mange, der ikke har de her ting på plads Der er faktisk mange, der vejer deres kalve ved fødsel, men næsten halvdelen falder fra, når der skal vejes ved 200 og 365 dage. Der er nogen, der synes, det er for besværligt, men jeg tror, hovedårsagen skyldes, at man ikke har en kreaturvægt og heller ikke lige kan se, hvor man kan låne eller leje en. Men det er glædeligt, at 10 procent af dem, der ikke vejer, siger, at det vil de gøre fremover. Tak for det! 40 procent af dem, der var med møderne, får allerede regelmæssigt kåret deres køer. Af dem, der hidtil ikke har fået kåret, var der 30 procent, der sagde, at det vil de gøre eller overveje at gøre fremover. Tak for det! Avlsudvalget har defineret nogle krav til gode køer for at de kan betegnes som tyremødre. Efter generalforsamlingen er vil vi kigge på det igen. Og tilsvarende kigge på tyrefædre. Hvilke tyre er det, vi ønsker skal være fædre til næste årgang af ungtyre? Navnlig tidligere har der været lidt forskellige holdninger til de krav, der skulle stilles til tyremødre. Derfor spurgte vi medlemmerne, om det var en god idé at stille krav til tyremødre og tyrefædre. 90 procent synes, det er en god idé at sætte sådanne krav Vi spurgte om den enkeltes krav til dagens Hereford. Samtlige havde de to højest prioriterede krav med i deres prioritering, nemlig Kødproduktion som det højeste krav, det vil sige klassificering og tilvækst. Som nummer to kom: Lette kælvninger med levendefødte kalve. Lige efter, på tredjepladsen, kom så det rolige temperament. På fjerdepladsen sagde medlemmerne: Den lille ko, der fravænner en stor kalv. Som nummer fem: Koen, der er egnet til naturpleje, altså den lille, robuste ko. Som nummer seks kom kravet om en Hereford, der egner sig til at tage med på dyrskuer. Alt i alt kan jeg konstatere, at kravene til herefordkoen svarer meget godt til den prioritering af egenskaber, som medlemmerne foretog sidste vinter. Så der er ingen tvivl om, at vi avlsmæssigt har truffet de rigtige beslutninger med den nye vægtning, og at vi er på rette vej Der er 15 procent, der inseminerer alle deres hundyr, og det er jo flot. Men vi vil gerne have endnu flere insemineringer. Det giver os sikrere avlsværdital, og det kan være med til at få HEREFORDFORENINGEN Generalforsamling 19.marts

13 Viking til at købe flere herefordtyre. Der er nogle, der inseminerer en del af hundyrene og overlader resten til foldtyren, og så der er dem, der foretrækker foldtyren, eller hvor de praktiske forhold gør, at det er pokkers vanskeligt at bruge inseminering. Men det er glædeligt, at 68 procent af dem, der ikke er på 100 procent inseminering, enten vil gå i gang med at inseminere eller vil øge deres andel af insemineringer. Dette er rigtig positivt. Tak for det! Jeg er rigtig godt tilfreds med de holdninger, medlemmerne har givet udtryk for. Jeg er rigtig godt tilfreds med medlemmernes vilje til at gøre endnu mere ved nogle af de vigtige, grundlæggende forudsætninger for, at vi som race kan præstere et avlsarbejde, som giver resultater, og som er med til at sikre sorte tal på bundlinjen, når det drejer sig herefordbesætningen. Typebeskrivelse af Hereford vedtaget På klubmøderne præsenterede vi et udkast til Typebeskrivelse af Hereford, udarbejdet af formand for dommerpanelet, Lars Aarby, og Mogens Stendal. De input, vi fik på klubmødene, er indarbejdet. Avlsudvalget og bestyrelsen har herefter vedtaget det. I har kunnet hente typebeskrivelsen ned fra hjemmesiden, men vi har også nogle eksemplarer med i dag. I er velkomne til at kommentere typebeskrivelsen, og vil I vide mere, så er Lars Aarby parat til at svare. EUROP-klasserne skal op Jeg vil slutte med et par kommentarer om et af mine smertensbørn, nemlig klassificeringerne af Hereford slagtekroppe. Som gennemsnit er resultaterne simpelthen for dårlige. Der er nogle besætninger, der altid opnår fine klassificeringer; men så må der jo være nogle, der er tilsvarende dårlige. Gennemsnittet for Hereford er kun 7,7 for kropsform. Det er her, vi skal blive bedre. Ude i besætningerne skal vi selvfølgelig sørge for, at fodringen er i orden; men avlsmæssigt skal vi også gøre det bedre. Og her har vi et fælles ansvar! Men jeg mener trods alt, vi er godt på vej. Slagteindekset er det, der har den allerhøjeste vægt i S- indekset og dermed i vores avlsmål. Vi siger Flere kilo på færre centimeter. I kåringsarbejdet tæller muskler 50 procent ved beregning af Helhed med 30 procent på krop og 20 procent på lemmer. Jo, jeg tror på, vi er på rette vej! Ved møderne i klubberne sidste år og i denne vinter har vi inviteret til større fællesskab om avlsopgaverne inden for Hereford. Jeg føler, I medlemmer tager positivt imod denne invitation. Avlsudvalget har trukket i arbejdstøjet. Lad os alle sammen smøge ærmerne op og komme videre. Herefter åbnede dirigenten for en debat af Avlsudvalgets beretning. Ib Ravn var uenig i et svar fra Lars Aarby i medlemsbladet Hereford (november 2010), hvor han havde begrundet og forsvaret, at en kvie på to forskellige dyrskuer var blevet tildelt forskelligt antal points. I løbet af et par måneder kan et dyr ændre sig, og Lars Aarby mente også, at pointstildelingen kan afhænge af kvaliteten af øvrige udstillede dyr. Vagn Hoffmann advarede imod, at dommerne anlagde en hård linje i pointstildelingen på de mindre skuer det kan bevirke, at de pågældende udstillere ikke udstiller dyr en anden gang. Flemming Holm mente ikke, at Avlsudvalget i for eksempel valg af insemineringstyre handler i overensstemmelse med avlsmålet, og han fandt det forkert, hvis man fravælger et dyr på grund af for eksempel mindre afvigelser fra det optimale med hensyn til aftegn. Formand for Avlsudvalget, Kirstein Munk Simonsen, sagde, at Avlsudvalget bestræber sig på at handle i overensstemmelse med avlsmålet. Æresmedlem Kristian Bastrup mente, at dommerne foretrak det store dyr som vinder, hvis et stort og et lille dyr alt andet lige var ens. Dommerpanelet ser på denne problemstilling på et planlagt dommerseminar i april HEREFORDFORENINGEN Generalforsamling 19.marts

14 Vagn Hoffmann var utryk hvad angår fremtidige insemineringspriser hos Viking. Gert Petz delte denne skepsis. Dirigenten kunne konstatere, at generalforsamlingen enstemmigt godkendte Avlsudvalgets beretning. Formand for Kommunikationsudvalget Egon Petz, aflagde beretning: På generalforsamlingen sidste år blev vedtægterne sådan at generalforsamlingen valgte to medlemmer til Kommunikationsudvalget. Valgt blev Keld Balle og Egon Petz. Bent Sørensen indtrådte i udvalget som redaktør og Kim Langballe som webmaster, Leif Jensen blev udpeget som bestyrelsens repræsentant og med Mogens Stendal som sekretær. Valtra er fortsat sponsor også i Vi har aftalt, at de lokale forhandlere kan deltage i Kødkvægets dag og Åben stald. Herefordbladet Der er i årets løb udgivet tre numre af bladet med stort set uændret format og antal sider. Sideantallet er afhængigt af annoncerne, da der skal være 25 procent af siderne med annoncer af hensyn til økonomien. Sidst på året meddelte Bent Sørensen, at han ønskede at stoppe som redaktør pr. 1. januar En stor tak til Bent for mere end 30 års arbejde med bladet. Vi søgte flere gange efter ny redaktør på hjemmesiden og i bladet, men uden nogen henvendelse. Mogens Stendal har påtaget sig opgaven med det første nummer i år, som udkommer inden 1.april. Jeg håber det bliver en permanent løsning. Efter at have læst de kommentarer, medlemmerne har givet på Tour de Hereford 2011 rundt i Klubberne, er der mange forskellige meninger om bladet. Et er der dog enighed om, nemlig fortsat tre blade. Men indholdet er der mange forskellige meninger om: Mere om dyrskuer Meget fyldestgørende om udstillinger og skuer Flere referater om dyrskuer Det skal ikke være et dyrskue blade Mindre om dyrskuer mere om avl. Vi vil gerne prøve at tilgodese alles ønsker, men det bliver svært. Derfor har vi lavet en fordeling af indholdet fremover: 8 sider foreningsnyt fra bestyrelse klubber - aktiviteter 4 5 sider omtale af dyrskuer 8 10 sider om kødafsætning naturpleje staldindretning fodring eventuelt med portræt af en besætning. 6 sider om avl individafprøvning sæd / insemineringstyre og avlsrådgivning 10 sider med annoncer. Redaktørens opgave fremover vil også blive at være ansvarlig for al nyhedsformidling, også på Hjemmesiden. Vi vil gerne have nogle personer rundt i klubberne til at hjælpe med at finde og skrive nyheder til os. Hereford Update er forsat på engelsk og udsendt tre gange i årets løb til alle foreninger i udlandet og de kontakter, vi har registret. HEREFORDFORENINGEN Generalforsamling 19.marts