Etik i psykoterapi Ved Vibeke Skov, Ph.d. klinisk psykolog, leder af Institut for Kunstterapi
|
|
- Lene Bro
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Etik i psykoterapi Ved Vibeke Skov, Ph.d. klinisk psykolog, leder af Institut for Kunstterapi Etichs is the action of the whole person, the self (Solomon, 2007 s. 251) Indledning Denne artikel tager udgangspunkt i den Jungianske beskrivelse af selvet, som et centrum i psyken der dels sørger for at regulere personlighedens balance med henblik på overlevelse og dels stræber mod at blive hel. Sidstnævnte proces beskrev Jung som individuationsprocessen. Det særlige ved Jung s beskrivelse af selvet er, at der i selvet er en iboende etisk dimension der træder i kraft ved selvets bevidstgørelse og som ikke altid er i overensstemmelse med den kollektive moral. Som når en klient der befinder sig i en ægteskabelig krise ikke kan rumme forestillingen om en skilsmisse baseret på en indre skambarriere om hvad andre vil tænke hvis hun forlader sin mand. Hun behøver en udvidet moral for at kunne træffe den beslutning som kan forbedre hendes livskvalitet. I billedterapeutiske samtaler kan vi opleve at ukendte personer i billederne vejleder klienten på en måde som er anderledes end de internaliserede stemmer fra det personlige liv og ofte til stor overraskelse for både klient og terapeut. Sådanne oplevelser er med til at styrke forholdet mellem det bevidste jeg og det ubevidste selv i klienten og skaber en tillid til psykens iboende venlighed og forsøg på at skabe helhed. Jung var optaget af splittelsen mellem den kollektive moral og selvets stræben mod helhed og anså det uetiske i mennesket til at være et resultat af adskillelsen mellem jeget og den forviste del af selvet som Jung betegnede skyggen. Skyggen er alt det som jeget ikke vil vedkende sig og lever som en anden personlighed i den ubevidste del af psyken med den modsatte etik end jegets. Ved særlige lejligheder kan skyggen aktiveres og overtage kontrollen over bevidstheden, som vi ser ved skizofreni og lignende tilstande. I daglig tale siger vi at han mistede besindelsen som udtryk for at personligheden pludselig ændrer karakter. Etik kan derfor ikke alene måles ud fra jegets bevidste indstilling og almindelige adfærd, men må inddrage forholdet til skyggens mindre etiske sider. Den praktiserende terapeut må derfor have et godt nok kendskab til sine egne skyggesider for at undgå uetisk adfærd i samspil med klienten, og det er det som denne artikel handler om. I artiklen vil jeg afgrænse den psykoterapeutiske proces til at omhandle metoder der genetablerer forholdet mellem jeget og selvet således at individuationsprocessen kan fortsætte hvor den engang blev afbrudt. Det etiske dilemma som jeg vil adressere i artiklen knytter sig til betydningen af terapeutens egen integration af forviste skyggesider i personligheden samt vigtigheden af at vi som uddannelsesansvarlige kan medvirke til at fremtidens psykoterapeuter får mulighed for at integrere fraspaltede dele af selvet som en forudsætning for at kunne hele andre. Alternativt vil terapeutens egne skyggesider overføres 1
2 på klienten og dermed skade det etiske fundament i terapien. For det første ved at opleve klienten som en projektion af egne skyggesider (det forladte barn f.eks.) og dermed ikke kunne se klientens problemstilling klart. Og for det andet ved at handle i forhold til klienten på vegne af egne ikke opfyldte behov (modoverføringer), som ved f.eks. at spejle klienten når en mere aktiv og selvstændig respons ville være mere kontaktskabende. I artiklen vil jeg belyse nogle aspekter ved udviklingen af den etiske funktion. Dels når det går skævt i den personlige udviklingsproces men også når denne indgår som en del af en terapeutisk uddannelse. Udviklingsperspektiv Den etiske evne aktiveres igennem det tidlige mor-barn forhold, hvor moderen tilsidesætter sine egne narcissistiske behov til fordel for barnets fysiske og følelsesmæssige behov også selvom denne gestus ikke gengældes af barnet (Solomon, 2007). Det samme gør sig gældende i den terapeutiske relation, hvor terapeuten skal kunne tåle klientens subjektive oplevelse af virkeligheden uden at terapeuten gør forsøg på at forsvare sin egen. Ligeledes må terapeutens eventuelle personlige problemstillinger tilsidesættes i samspillet med klienten, således at klientens behov kan tilgodeses. Den etiske attitude som kendetegner moderens evne til at spejle barnets behov uden at forvente gengældelse fra barnet må i terapeutisk sammenhæng anses for at være et af kriterierne på etisk ansvarlighed indenfor terapeutisk praksis. I udviklingsmæssig sammenhæng ændres barnets behov i takt med den kognitive og emotionelle modning og det samme gør sig gældende i terapien. Det indre barn i klienten heles (i bedste fald) og vokser sig ind i nye livsområder, hvor terapeutens attitude til klienten også må forandres. Terapeuten må kunne tåle klientens tiltagende selvstændighed efterhånden som klientens forhold til sit indre selv etablerer sig igennem terapien. Hvis terapeuten fastholder den moderlige attitude til klienten igennem dennes forsøg på selvstændighed, kan klienten blive fastholdt i en afhængighed til terapeuten og dermed afvise kontakten til eget selv. Den etiske attitude hos terapeuten bygger derfor på vedkommendes evne til at veksle mellem en kvindelig og en maskulin måde at relatere sig til klienten på, afhængig af klientens modenhed. I en lille undersøgelse jeg engang lavede med vores egne studerende blev de efter en træningsterapi spurgt om de oplevede at bruge deres kvindelige eller maskuline sider i rollen som terapeuter og 17 ud af 18 studerende sagde at de kun havde brugt deres kvindelige side, fordi de var bange for at lave overgreb på deres klient hvis de brugte deres maskuline side! Det betød i praksis at de tilbageholdt egne initiativer hvorved det legende aspekt forsvandt ud af terapien til stor ærgrelse for klienterne. Nogen oplevede ikke at deres terapeut forstod dem, nogen kedede sig og trak sig væk, mens andre mistede respekten for terapeutens kompetence. Det maskuline er mere end det patriarkalske og jeg tror det er vigtigt at erfare det maskuline i sit arketypiske aspekt som en ikke dømmende, undrende, aktiv og interesseret attitude som terapeuten kan antage i forhold til klienten. Det forudsætter at terapeuten har frigjort sig fra den kollektive moralske indre stemme fra sin opvækst i tillid til egen intuition og etik i den givne situation. Terapeuten står her uden den 2
3 sikkerhed som den kollektive moral kan formidle i kraft af at nogen andre har sagt hvad man skal gøre i en lignende situation (men aldrig den samme). Terapeuten kan kun stole på sig selv og den originalitet der åbner sig i samspillet med klienten. Den indre patriark er også en samfundsrelateret del af den studerendes psyke og kan optræde som en indre selv-fordømmende stemme der formidler forkerthed ved original adfærd. Den etiske funktion relaterer sig derfor til to virkeligheder. Den ene er rationel og bygger på det moralske fundament vores patriarkalske samfund har skabt, mens den anden er psykologisk og spirituel og bygger på den etik der relaterer sig til selvet. Jeg plejer at sige til de studerende når de træner deres kontaktevne til forskellige typer af klienter, at alle kneb gælder. At de skal reagere ud fra kroppens intuition mere end ud fra det de tænker. Det ligger i at de er på ukendt land i og med at alle relationer er forskellige og de må derfor stole på sig selv mere end på et dogme. Denne frihed i terapien bygger dog på, at den studerende har gen-etableret forholdet mellem jeget og selvet fordi de ellers oplever at de ikke kan mærke kroppen godt nok til at vide hvordan de skal reagere i forhold til klienten, og så handler de ud fra det de tror der forventes af dem. Jeg tror dette er et af hovedpunkterne i etiske overvejelser indenfor psykoterapi og det som gør emnet komplekst at beskrive for vi har hele tiden at gøre med to ofte modsatrettede moralske værdisæt. Den etiske terapi bygger altså på terapeutens kompromis mellem den kollektive moral og så den indre frihed til at kunne forholde sig originalt og selvstændigt til klienten baseret på terapeutens egen jeg-selv relation. Det indre selv-omsorgs system Når barnet bliver set og mødt i sit følelsesmæssige udtryk af en ydre omsorgsgiver indoptages dennes adfærd som en del af personlighedens dannelse. Hvis moderen har været afvisende, fraværende eller på anden vis ikke har spejlet barnets umiddelbare sunde narcissistiske behov for kontakt godt nok, vil barnet projicere den onde mor ud i verden, og dermed skabe en splittelse mellem den indre og den ydre virkelighed. Splittelsen har til formål at beskytte barnet mod de negative følelser af skam som ellers vil true jegets integritet indefra. Kalsched (2013) kaldte denne udviklingsproces for dannelsen af et selvomsorgs system. Det paradoksale er, at dette mønster i psyken både fastholder splittelsen mellem det gode og det onde, og dermed hæmmer individuationsprocessen, og dels sørger for at undgå gentagelser af de tidlige afvisninger. Skammen over at være uelsket og ude af stand til at fastholde moderens gode opmærksomhed, spaltes væk fra bevidstheden og lever derefter sit eget liv i en anden virkelighed hvorved livet kan udholdes. I terapien møder vi dette selv-omsorgs system som klientens ofte ubevidste - forsvar mod integration. Et sådant forsvar kan udmønte sig i klientens uetiske opførsel i relation til terapeuten baseret på den manglende jeg-selv relation i klientens psyke. Spørgsmålet er om vi som terapeuter kan stille krav om etisk adfærd fra vores klienter når nu denne er et udtryk for manglende jeg-selv kontakt, og hvor ligger i givet fald den enkelte terapeuts personlige grænse (og kompetence)? I en supervision kom netop dette emne op. Terapeuten oplever at blive brugt som en skraldespand i et forløb, hvor klienten bare vil fortælle og beklage sig om alle de andre onde. Terapeuten oplever at klienten ikke 3
4 ønsker at se på sig selv og egen andel i de beklagelige omstændigheder og er bange for at presse klienten til noget hun ikke ønsker hvis hun insisterer. Det viser sig så at klienten selv blev brugt som skraldespand af en mor som overskred hendes grænser ved at inddrage hende i hendes personlige problematikker og nu er det samme ved at ske i terapien, bare med modsat fortegn. Nu er det terapeuten der oplever hvordan det var for klienten at vokse op med mor. En klassisk modoverførings reaktion nærmer sig. Hvad skal hun gøre? Hvordan kan hun motivere klienten til (igen) at påtage sig et ansvar som hun ikke ønsker, og er det løsningen? Jeg har selv oplevet at afvise en klient som jeg ikke følte at jeg kunne hjælpe, hvorefter hun blev så vred at hun truede med alverdens ulykker. Som psykoterapeut vil jeg fastholde min frihed til at kunne henvise en klient til en anden hvis jeg oplever at min egen etik er truet. Jeg vil samtidig være nysgerrig på at undersøge de eventuelle begrænsninger i mig selv der ligger til grund for denne beslutning, og det kalder på supervision som en uundgåelig del af terapeutisk arbejde. Jeg tror det er vigtigt ikke at dømme hverken klienten eller mig selv, når modoverføringer er aktive. Men i stedet undersøge relationen med øje for barnet i os begge. Etik og de to virkeligheder I en terapeutisk praksis opererer vi altid med to forskellige virkeligheder. Den konkrete virkelighed hvor klienten er motiveret til at ville forandre sig i håbet om at få en bedre livskvalitet og den psykiske virkelighed hvor klienten føler sig truet ved forestillingen om at genopleve den uelskede del af selvet i terapien. Kalsched (2013) taler om den trygge relation i terapien som en forudsætning for at det selv-beskyttende system kan gå væk og det forviste indre barn træde frem. En klient havde i mere end 30 år arbejdet med omsorgs-svigtede børn og da hun skulle udtrykke sit eget indre barn i terapien var det låst inde bag en stor jerndør. Hun fortalte at barnet selv havde nøglen, men døren var for tung til at hun ved egen hjælp kunne skubbe den op så hun kunne komme ud. Da klienten (som sidder overfor barnet der er symboliseret ved 2 trommer og et stolehegn omkring sig) bliver spurgt om hun vil hjælpe barnet ud siger hun, at det er bedst for barnet at forblive indespærret fordi verden derude er farlig og hun er bange for at barnet vil blive såret igen. I den ene virkelighed beskytter hun barnet mod en farlig ydre verden, mens hun i den anden virkelighed afviser barnets længsel efter frihed. I et andet eksempel blev afvisningen af det indre barn først projiceret ud på gruppen (som ikke forstod hende og de behov hun havde) og til sidst på mig som leder af gruppen. Jeg skulle have banket på døren i pausen for at høre hvordan hun havde det. Have brugt en moderlig fremfor en faderlig attitude, men missede timingen og undervurderede hendes modenhed til selv at tage kontakt. Udvikling i gruppe stiller større krav til det indre barns modenhed end udvikling i et individuelt forløb, og nogen gange skal vi måske blive bedre til at opdage det indre barns modenhed i forhold til den bedst mulige ramme for videre udvikling. 4
5 Mange af de studerende der starter en psykoterapeutisk uddannelse har i større eller mindre grad selv været udsat for omsorgssvigt i deres liv. For mange er disse oplevelser netop motivationen til at ville hjælpe andre fordi de derved indirekte kan hjælpe deres eget indre barn fra oplevelser af forladthed, indre tomhed eller dårligt selvværd. I praksis betyder det at terapeutens eget forviste selvbillede meget let kan føres over på klienten, som netop ofte kommer med problematikker der kan henføres til tidlige svigt. Problemet i relation til etik opstår, hvis terapeuten ikke opdager at det sker. Hvis der ikke er en bevidst genkendelse af tilstande som tomhed, sorg, vrede eller skam, vil terapeuten ofte få ambitioner på klientens vegne med hensyn til at løse problemet. Terapeuten vil ikke være i stand til at mærke klientens emotionelle tilstand via sin egen sanselige indlevelse i klientens følelser fordi kroppen er fraværende i terapeutens bevidsthed. Når terapeuten bruger det terapeutiske rum som en kompensatorisk aktivitet der har til formål at fastholde terapeutens egen indre splittelse kan denne praksis i Jungiansk betydning henføres til uetisk praksis. Klientens følsomhed og sansning af terapeutens forsøg på at komme af med uelskede sider i sig selv, vil klienten i værste fald udleve for terapeuten, hvilket selvfølgelig ikke fremmer klientens udvikling. Vi kender dette scenarie fra familieterapien hvor børn identificerer sig med forældrenes u-integrerede skyggesider som om det var deres egne. For at undgå modoverføringer og sikre etisk adfærd, må terapeuten igen distancere sig fra sin klient og observere både sig selv og den anden ved brug af tænkefunktionen. Solomon (2007) kalder denne proces for etisk refleksion. Knox (2003) beskriver den refleksive funktion som vores evne til at vurdere kvaliteten og meningen med vores oplevelser. For at terapeuten kan træde ud af den sanselige fusion med klienten må terapeuten begynde at undre sig over hvad der sker, fremfor blot at opleve det. Brugen af tænkefunktionen i psykoterapi har længe været underlagt følefunktionens betydning. Som om oplevelsen og indlevelsen i klientens liv har større terapeutisk værdi end forståelsen af samme. Jeg tror det er vigtigt at bruge både tænkning (hoved) og følelse (krop) når det handler om terapeutisk effekt og etik. Især hvis vi bruger de to funktioner i forhold til hinanden og ikke imod hinanden. Så vil vi også bedre forstå vores egne reaktioner i terapien og bruge indsigten til at forbedre vores kompetence. Vi kan se denne splittelse mellem hoved og krop som en opdeling i de kognitive terapier baseret på tænkning og venstre hjernedels processer overfor de emotions-fokuserede terapier baseret på mere kropsorienterede metoder og højre hjernedels processer. Når vi sammenstiller denne splittelse indenfor psykoterapi med den viden vi har i dag omkring forandringsprocesser, så vil vi kunne basere etisk funderet psykoterapi på en integration af både følelse og tænkning (Schore, 2012). Hvordan forandrer vi os? Selve forandringsprocessen som skal føre klienten ud af en tilstand og ind i en anden sker via det som Jung kalder for den transcendente funktion. Den transcendente funktion i psyken aktiveres når vi er på kanten af kaos fordi et modsætningspar som f.eks. det gode og det onde selv-billede er til stede i bevidstheden 5
6 samtidig. Når det venlige jeg erkender den uvenlige skygge som også bor indeni èn, hvem er man så egentlig? Er man venlig eller uvenlig? Og kan man rumme usikkerheden længe nok til at den transcendente funktion kan få tid til at gøre sit arbejde færdigt? Den nye (tredje) position i bevidstheden skabes ud af fusionen mellem det bevidste og det ubevidste aspekt og indfinder sig som en uforudsigelig forløsning på en given konflikt. Uforudsigelig fordi den indeholder både et rationelt og et irrationelt aspekt og derfor ikke kan løses af jeget alene. Terapeuten kan heller ikke erstatte klientens transcendente funktion ved at give klienten gode råd til hvordan konflikten kan løses. Kun klientens eget selv kan anvise forslag til forandring igennem pludselig erkendelse, symboloplevelse eller drømme. The transcendent function..operates through symbol creation (Solomon 2007, s. 232). Psykens symbolskabende evne er dermed nøglen til psykens forandringsprocesser fordi symbolet forener det kendte med det ukendte og anviser en vej ud af den polære spænding i psyken. I en terapeutisk uddannelse vil den studerende i bedste fald erfare hvordan denne funktion opererer igennem eget symboliserende arbejde. Det vil hjælpe den studerende til at forstå hvordan den etiske attitude i arbejdet med andre beror på tilliden til klientens egen evne til at forandre sig via aktiveringen af den transcendente funktion. Terapeutens vedvarende tillid til den transcendente funktion igennem supervision og egen individuation må derfor inddrages i etiske overvejelser for at terapeuten ikke handler ud fra en idealiseret forestilling om egen betydning for klientens fremskridt i terapien baseret på den kollektive morals værdier. Solomon anviser supervision som en metode til vedligeholdelse af den etiske funktion (2007). Skam i det terapeutiske rum Skam er en tilstand der er meget lidt beskrevet i den psykoterapeutiske litteratur, men de følger som skam efterlader i den enkeltes liv kan være overvældende. Meget ofte er den skamfulde del af selvet forvist til den anden virkelighed sammen med de scener fra livet hvor man oplevede skammen i samspil med en anden. Udviklingsmæssigt set indfinder skammen sig når vi gøres forkerte og som en afvisning af de to positive affekter, glæde og interesse (Sanderson, 2015; Kaufman, 1989). Afhængig af afvisningens intensitet og gentagelse over tid, vil skamoplevelser internaliseres og føre til at jeget afviser de forviste skamscener for at undgå at huske og mærke den forfærdelige oplevelse af ikke at have nogen værdi. Skammen kommer dermed til at lukke for kontakten til selvet i større eller mindre udstrækning og i stedet udvikles en som om personlighed som beskyttelse mod de skamfulde oplevelser (Kalsched, 2013). Heling af terapeutens egen skam er derfor vigtig med hensyn til udvikling af en selv-baseret terapeutisk identitet frem for en mulig som-om personlighed og efterligning af en idealiseret lærer. Det centrale i den Jungianske forståelse for klient-terapeut forholdet er, at både terapeut og klient udvikler sig igennem det terapeutiske samspil. Terapeuten bringer sit eget autentiske selv i spil sammen med klienten og dermed oplever klienten at få en værdi for terapeuten, hvilket kan være med til at hele skam. Ubearbejdet skam hos terapeuten kan i værste fald gå ud over klienten pakket ind i bedrevidenhed, manglende spejling eller fortolkende adfærd. 6
7 Den terapeutiske metode Udover den egen-terapeutiske udvikling som den studerende gennemløber med henblik på at undgå modoverførings reaktioner i terapien, er der selvfølgelig spørgsmålet om selve metoden, som terapeuten anvender som et redskab i terapien. Jeg tror det er vigtigt at den terapeutiske metode afspejler det teoretiske paradigme som terapien bygger på, og det varierer fra skole til skole. I denne artikel baserer den psykoterapeutiske metode sig på Jung s begreb om selvet og metoder der henvises til inkluderer derfor aktiviteter som kan bringe klientens jeg-selv relation i samspil. Jung kaldte denne metode for aktiv imagination, hvilket refererer til en praktisk dialog med personer/ symboler i den anden virkelighed. Det vil sige metoder der knytter sig til begge de to virkeligheder som er til stede i det terapeutiske rum. Det konkrete sprog fra jegets virkelighed sammen med det symbolske sprog fra selvets virkelighed. En anden vigtig del i den Jungianske metode er eksternaliseringen af den anden virkelighed, så den ikke overvælder jeget indefra, men igennem billeddialoger kan integreres i det tempo som jeget kan tåle (Jung, 2009). Sammenhængen mellem teori og metode er med til at skabe en forståelse for en nuanceret brug af terapeutiske redskaber så det passer til klientens behov for udvikling og ikke omvendt. Udfordringen ligger i at bevare et kreativt samspil mellem teori og metode, så teoretiske formler ikke styrer den terapeutiske proces, eller der mangler mulighed for at distancere sig til de følelsesmæssige oplevelser sammen med klienten. Jeg tror det mest udfordrende for den studerende i træning er at slippe kontrollen undervejs i terapien og ikke vide hvor processen bevæger sig hen i tillid til at klientens selv vil vise vejen. Det er her at brugen af det symbolske udtryk kan inddrages som en måde aktivt at forholde sig til det ubevidste på og dermed tillade selvet at blive hørt. Angsten for ikke at være god nok som terapeut dækker ofte over en ubearbejdet skam som kan føre til uetisk (kompenserende) adfærd hos terapeuten. Argumentationen i denne artikel er vigtigheden i at den studerende i en terapeutisk uddannelse får mulighed for at reflektere over egne skam-relaterede mønstre som en del af god uddannelsespolitik. Afslutning Som fremhævelse af et par essenser vedrørende etik i psykoterapi samt hvordan vi som uddannelsesansvarlige kan være med til at sikre et sådant fundament hos de studerende, kan nævnes nogle af de træningstemaer som er beskrevet i denne artikel: a. Terapeuten må kunne spejle klientens virkelighed uden at forsvare sin egen. b. Terapeuten må kunne veksle mellem en kvindelig og en maskulin attitude til klienten afhængig af klientens modenhed. c. Terapeuten skal lære at gebærde sig i to virkeligheder. Den ene rationel og den anden symboliserende. d. Terapeuten skal kunne tåle at mærke klientens emotionelle tilstand i egen krop indtil klienten er klar til selv at vide af den e. Terapeuten skal kunne bruge både tænkning og følelse i terapeutiske processer 7
8 f. Terapeuten skal have kendskab til den transcendente funktion i psyken for at have tillid til klientens evne til at hele sig selv. Litteratur Jung, C.G. (2009). The Red Book. New York. Norton Publ. Kalsched, D. (2013). Trauma and the Soul. East Sussex, Routledge Kaufman, G. (1989). The Psychology of Shame. New York, Spinger Publ Knox, J (2003). Archetype, Attachment, Analysis. East sussex, Routledge Sanderson, C. (2015). Working with Shame. London, Jessica Kingsley Schore, A. N. (2012). The science of the Art of Psychotherapy. New York. Norton Publ. Skov, V. (2015). Integrative Art Therapy and Depression. London. Jessica Kingsley Solomon, H. M. (2007). The Self in Transformation. London, Karnac 8
TEMA: PSYKOTERAPI, UDDANNELSE OG ETIK ETIK I PSYKOTERAPI. Tekst og illustration: Vibeke Skov
ETIK I PSYKOTERAPI Tekst og illustration: Vibeke Skov Denne artikel tager udgangspunkt i den jungianske beskrivelse af selvet som et centrum i psyken, der dels sørger for at regulere personlighedens balance
Læs mereKunstterapeutisk udviklingsforløb
Institut for kunstterapi Engelsholmvej 10, 7182 Bredsten tlf:26 14 95 44 E-mail: kunstterapi@kunstterapi.dk Kunstterapeutisk udviklingsforløb Sammenlagt 7 kurser á 4 dage Dette kursusforløb henvender sig
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereInklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00
Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer 10.15-10.30 Pause 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen 11.45-12.15 Frokost 12.15-13.30
Læs mereAut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.
Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.
Læs mereNÅR VÆREN BLIVER TERAPIENS FUNDAMENT
NÅR VÆREN BLIVER TERAPIENS FUNDAMENT Tekst: Anne Kamille Ahlefeldt Denne artikel handler om et radikalt skift i den terapeutiske tilgang fra at fokusere på personlighedens begrænsninger til at fokusere
Læs mereDag 2. Forstå, hvem du er, med Enneagrammet
Jeg bruger personlighedstype-systemet Enneagrammet 2 som kilde til selvindsigt. Da jeg først hørte om dette personlighedstypesystem, tænkte jeg, at det ikke interesserede mig. Allerede på universitetet
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereDen Indre mand og kvinde
Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mereogså med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse
COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereSupervisoruddannelse på DFTI
af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse
Læs mereDen oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed
Læs mereErfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010
Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereDe Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset
V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse
Læs mereKommunikation dialog og svære samtaler
Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereLæringsmål og indikatorer
Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale
Læs mereMentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).
Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres
Læs mereEtiske retningslinjer for udøvelse af kunstterapi for medlemmer af Foreningen for Integrativ Kunstterapi (FIKT)
Etiske retningslinjer for udøvelse af kunstterapi for medlemmer af Foreningen for Integrativ Kunstterapi (FIKT) FIKT har ved generalforsamlingen i 2018 oprettet et etisk udvalg, som medlemmer og klienter
Læs mereNår væren bliver terapiens fundament
Når væren bliver terapiens fundament I dag har vi en dyb viden om og mange erfaringer med menneskets psykiske og spirituelle udvikling, som terapeuter og spirituelle lærere over hele verden har samlet
Læs mere21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.
PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager
Læs mereVejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng
Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk
Læs mereJeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om
INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle
Læs mereTemadag om svær spiseforstyrrelse
Temadag om svær spiseforstyrrelse 20. april 2018 Familier og Spiseforstyrrelser (FOS) v/ Ivan Sloth, Merete Sønderstrup, Louise Johnsen, Pia Vibe Larsen, Rasmus Walther Jensen, Maria Dreyer Lildballe og
Læs mereKvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.
Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk
Læs mereLæreplaner Dagtilbud Ø-gaderne
Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereIndre mand / Indre kvinde
Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs merePsykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind
Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har
Læs mereIver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut
Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede
Læs merehaft en traumatisk barndom og ungdom.
8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereFølelser og mentaliserende samspil
Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation
Læs mereART THERAPY. PREVENTION AGAINST THE DEVELOPMENT OF DEPRESSION
ART THERAPY. PREVENTION AGAINST THE DEVELOPMENT OF DEPRESSION Dansk resumé Fra resultaterne i dette forskningsprojekt har det vist sig, at en konfrontation med det ubevidste igennem symboliserende processer
Læs mereMødet i Terapi-rummet
Artikel af Karin Jønson -februar 2019 Jeg arbejder som afdelingsleder på aflastningstilbuddet Kildebo, en specialpædagogisk virksomhed, og jeg tilstræber at inddrage kreative processer i min dagligdag.
Læs merePædagogiske læreplaner Holme dagtilbud
Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mereINTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime
INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge
Læs mereVelkommen. Hvad er forandring?
Velkommen. Jeg håber du bliver glad for denne lille bog. I den, vil jeg fortælle dig lidt om hvad forandring er for en størrelse, hvorfor det kan være så pokkers svært og hvordan det kan blive temmelig
Læs mereStatus- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder
ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereTryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.
Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige
Læs mereplaymaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
Læs mereSanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup
Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte
Læs mereMindful Self- Compassion
Mindful Self- Compassion Et evidensbaseret træningsprogram til professionelle omsorgsgivere Professionel træning i mindful selv-medfølelse gør dig bedre til at navigere i en kompleks hverdag, ved at mindske
Læs mereEFT. Emotions-fokuseret terapi-eft. Det eksistentielle tilværelsesperspektiv. Emotionsteori. Klientcentreret terapi. Kognitionsforskning
Emotions-fokuseret terapi-eft Emotionsteori Kognitionsforskning Klientcentreret terapi Fokusering EFT Neuro-affektiv forskning Fænomenologi Gestaltterapi Empatisk kommunikation Det eksistentielle tilværelsesperspektiv
Læs mereEt indblik i,hvad det vil sige at have
Et indblik i,hvad det vil sige at have Peter Brigham mag.art.psych.aut Behandlingsforløb af Sadie kajtazaj med PTSD Hvem er? Peter Brigham Afdelingsleder Studenterrådgivningen/Odense Tidligere Behandlingsleder/Psykolog
Læs mereMindful Self-Compassion
Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion
Læs mereAlle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra
TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.
Læs mereErogi Manifestet. Erogi Manifestet
Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder
Læs mereIDA Personlig gennemslagskraft
IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs merePERSONLIG SUCCES? EN BOG OM KONFLIK- TER, KOMMUNIKATION OG GAMLE MØNSTRE
PERSONLIG SUCCES? EN BOG OM KONFLIK- TER, KOMMUNIKATION OG GAMLE MØNSTRE EFFEKTIV KOMMUNIKATION TIL AT OPNÅ DINE MÅL For at opnå de resultater du drømmer om, kræver det at du har et stærkt mindset, og
Læs mere5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen
5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mereINSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet
Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereNår du undertrykker din kreativitet, dør noget i dig
Når du undertrykker din kreativitet, dør noget i dig Kender du det, du har en rigtig god idé, til noget du gerne vil lave, men får det aldrig rigtigt gjort? Sandsynligheden for at du svarer JA til spørgsmålet,
Læs mereBrugerundersøgelse af DFTI s uddannelse til Familie- og Psykoterapeut
Brugerundersøgelse af DFTI s uddannelse til Familie- og Psykoterapeut Hvilke ændringer har uddannelsen haft for din jobsituation? (Der kunne vælges flere svar) 1: Nyt job, hvor jeg bedre kan bruge mine
Læs mereMENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER
1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR
Læs mereBeskrivelse af projektet.
Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi
Læs mereHvad mon. m ø r k e t. gemmer
Hvad mon m ø r k e t gemmer? Inspireret af Eva Matjekas seneste bog Hvad mon mørket gemmer? satte jeg mig ned og begyndte at formulere nogle betragtninger om et af de mest spændende aspekter i mit liv
Læs mereKort samtale En transteoretisk model
Kort samtale En transteoretisk model Af psykolog: Anne Kimmer Jørgensen Anne.Kimmer@gmail.com, 26701416 Tre varianter Brief Advice Kort samtale Kan varetages af alt personale i f.eks sundhedscenter Udvidet
Læs mereMåden du tænker på baner vejen for din personlige vækst
SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du
Læs mereTERAPI AF. J.H. CARLOS
TERAPI AF. J.H. CARLOS 18 PSYKOLOG NYT Nr. 15. 2004 Det hypnoterapeutiske Et mål for hypnoterapi er en forandring hos klienten gennem dennes erkendelse af en eller flere tidligere fastlåste, uerkendte
Læs mereKUNSTTERAPI og HJERNEFORSKNING
KUNSTTERAPI og HJERNEFORSKNING Af Vibeke Skov, Cand.psyk og glaskunstner Den neurovidenskabelige forskning har dokumenteret, at psykoterapi virker. Det næste skridt er så at finde ud af hvordan vi som
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereSamtaler med unge. Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer
Samtaler med unge Merete Kirkfeldt og Ida Knakkergaard Psykologer Indledende overvejelser Hvem efterspørger interventionen? (motivation) Hvad er terapi og hvad er psykoedukation hvad efterspørges psykologfaglige
Læs mereSamarbejde om og i psykoterapi
Samarbejde om og i psykoterapi Konstitueret centerchef Peter Koefoed og brugere af PC Stolpegård 26.10.12 Disposition Hvad er psykoterapi? Hvad er recovery? Samarbejde om psykoterapi.. Mellem interessenter
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Dagens læringsmål At deltagerne: Kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs mereti e ODT ie l e dst g e lse L SE
MODTAGELSE Barnet i centrum i Næstved Emotionel relatering og modtagelse Ved Vinnie Jelle og Bente Lundstrøm AKTIONSFORSKNING HVAD ER NU DET?. Vi bygger skibet mens det sejler Aktive medarbejdere Igangsætte
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereNFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK
30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare
Læs mereVelkommen til workshop
Velkommen til workshop Stabiliseringsprocesser i traumebehandling Lars Junker Louise Bjørnkjær Olsen Mette Munksgaard Elsebet Madsen Odgaard Inge Bach Laursen Hvad forstår vi ved et traume Tolerancevinduet
Læs mereFamiliearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10
Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med
Læs mereElisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen
Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din
Læs mereNÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd
NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt
Læs mereStøtte til manden i krise
Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol
Læs mereFra tidlig frustration til frustrerede drømme
Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereEtikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder
Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens
Læs mereINTERVIEW MED MOZZAFAR GHAREMAN FARSITOLK I OASIS
INTERVIEW MED MOZZAFAR GHAREMAN FARSITOLK I OASIS Af Ulrik Jørgensen; fra tidsskriftet Matrix ; nr. 2/1991; Hvad kræves der efter din mening af en god tolk i psykoterapi, dels hvad angår tekniske færdigheder,
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereDen svære samtale - ér svær
Conny Hjelm 18. november 2017 www.diakoni.dk cohj@filadelfia.dk Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse cohj@filadelfia.dk Den svære samtale ér svær Nogle gange er samtalen svær,
Læs mereMaj-juni serien Episode 4
15-06-17 Maj-juni serien Episode 4 Velkommen til denne 4 og sidste episode af maj-juni serien hvor vi har arbejdet med hjertet og sjælen, med vores udtryk og finde vores balance i alle de forandringer
Læs mereKreativiteten findes i nuet
Kreativiteten findes i nuet Af Marianne Nygaard, Cand.mag. i kommunikation og psykologi Kreativitet kan læres, og kreativitet gror og blomstrer i de rette omgivelser og under den rette ledelse. Hvad er
Læs mereBørn og brud i hjemmet
Børn og brud i hjemmet af Psykoterapeut Steen Palmqvist, Asssentoft Brud og deres konsekvenser Når sætningen brudte hjem står I linjen, får det sikkert de fleste til at tænke på skilsmisse, hvor bruddet
Læs mere