Unge med autismespektrumsforstyrrelse: Problemer og udfordringer i behandlingsarbejdet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unge med autismespektrumsforstyrrelse: Problemer og udfordringer i behandlingsarbejdet."

Transkript

1 Unge med autismespektrumsforstyrrelse: Problemer og udfordringer i behandlingsarbejdet. v/lennart Pedersen og Marianne T. Luckow, psykologer ved Center for Autisme Artiklen kan ligeledes ses på Videnscenter for Autismes hjemmeside samt læses i Autismebladet nr. 2/2005 I forbindelse med afholdelsen af First International Symposium on Autism in a Forensic Context, der finder sted i september 2005 i København bringer vi en artikel om nogle af de erfaringer vi har fået i vores arbejde med unge i Center for Autisme (CFA). Vi vil pege på nogle af de særlige problemer og udfordringer vi oplever, der er knyttet til at arbejde med unge med en autismespektrumsforstyrrelse (ASF). CFA er løbende i kontakt med en stor gruppe af unge bl.a. gennem vores tilbud af.: Individuelle samtaleforløb eller terapi hos en af vores psykologer Psykologiske undersøgelser mhp. en afklaring af diagnose, neuropsykologiske dysfunktioner og udarbejdelse af forslag til en behandlingsplan Sociale netværk i form af vores klubtilbud Arbejdsmarkedsafklaringer i vores Erhvervstræningscenter Vi er gennem disse forskellige tilbud aktuelt i kontakt med over 250 unge og voksne i aldersgruppen over 16 år. Autismespektrumsforstyrrelserne (ASF) er knyttet til barnealderen, hvor diagnose og behandling i bedste fald afklares og iværksættes, men forskning og erfaring har for længst dokumenteret at ASF har implikationer for personen i et livslangt forløb. Det betyder ikke at symptomer og behandlingsindsats på alle tidspunkter af personens liv er det samme. Der er perioder, hvor symptomerne kan være mere eller mindre udtalte og behandling dermed mere eller mindre påkrævet. Ungdomsperioden er dog en af de perioder, som hos mange kræver særlig opmærksomhed. Mange børn med ASF vil i den tidlige barndom og i skolealder blive tilbudt et specialiseret undervisningstilbud i beskyttede rammer, eksempelvis i specialklasse eller - skole. Dette sker stort set aldrig i ungdomsperioden med mindre den unge er mentalt retarderet. De fleste normalt begavede unge med ASF er at finde inden for de almindelige ungdomstilbud i form af efterskole eller på andre ungdomsuddannelser. Mange ser ungdommen som en vej væk fra deres handicap og ønsker samvær på lige fod med andre unge. Det er imidlertid en meget sårbar situation. Det sociale og kommunikative handicap hos den unge kan være yderst udtalt også uden at den unge selv er klar over, hvor stort det faktisk er. Det kan let føre til social isolation og marginalisering i den jævnaldrende aldersgruppe, som hurtigt opdager, at der her er en som er anderledes. Hvis omgivelserne ikke er vidende om den unges handicap vil der næppe blive taget særlige hensyn eller tilbydes

2 særlig opmærksomhed fra klassekammerater eller lærere. Det er vores erfaring, at selv meget små forhindringer let kan vokse til uoverstigelige bjerge for den unge med ASF. Samtidigt viser erfaringerne ofte også, at når det først er gået galt én gang, så er det svært for den unge med ASF at komme tilbage og vende udviklingen. En negativ udvikling i den unges livssituation kan stå på igennem længere tid inden omgivelserne får mistanke om, at der er noget galt. Vi anbefaler ofte de unge at være åbne om deres handicap, når de træder ind i en sammenhæng med jævnaldrende, som ikke har ASF. Vi diskuterer med den unge, hvordan andre kan støtte og hjælpe dem med de problemer, som nemt kan opstå i det daglige samvær. Der er dog stadig en stor gruppe unge som på dette tidspunkt i deres liv endnu ikke har fået diagnosen. Betydningen af en tidlig diagnose Selvom ASF er en diagnose som er relateret til barnealderen, er det ikke ualmindeligt at mange først får stillet en diagnose i ungdoms- eller voksenalderen. Det kan der være mange grunde til. Det kan dreje sig om børn der er vokset op i et problematisk socioemotionelt miljø, børn der har fået en anden diagnose i form af eksempelvis DAMP/ADHD, Tourettes syndrom osv., eller børn som har været godt hjulpet i det kommunale system tillige med en velfungerende familie, som har været gode til at kompensere for det sociale handicap i barnealderen. Ungdomsalderen er imidlertid en yderst sårbar periode, hvor det kan være endog meget svært at blive konfronteret med en ASF diagnose, at få at vide man har et handicap som man ikke selv har haft nogen anelse om indtil da. Det er ikke ualmindeligt at den unge vil benægte fakta og kun have meget ringe indsigt i egne vanskeligheder og begrænsninger. Mange af disse unge har endvidere gennem en årrække været vant til at klare sig selv. Den unge har måske haft meget vide rammer for selvansvar og kan være integreret i en ungdomsgruppe, som er blevet deres holdepunkt i tilværelsen. Skolemæssige vanskeligheder og adfærdsmæssige problemer kan have været til stede i en årrække og medført at den unge ikke har megen tillid til sine omgivelser. Hvis han/hun samtidigt har søgt kontakt og accept blandt andre utilpassede eller svage unge, kan det have forstærket modsætningsforholdet mellem den unge og hans/hendes forældre, skolelærere m.fl. Der skal i denne sammenhæng som regel ekstraordinære anstrengelser til for at kunne hjælpe den unge videre i et mere positivt samspil med omgivelserne. En individuel støtteperson og samtalepartner kan fungere som den unge/voksnes advokat overfor det sociale system og virke som en katalysator for at udvikle et positivt samarbejde mellem den unge og forældrene. At arbejde med den unges indsigt i eget handicap er helt vitalt og ofte en meget langvarig proces, som der skal arbejdes varsomt med. Man kan nemt komme til at skubbe den unge fra sig eller svække den unges selvtillid og selvværdsfølelse, hvis man går for hurtigt og konfronterende frem. Deltagelse i en social netværksgruppe i form af en af CFA s klubber er ikke altid på dette tidspunkt førstevalg, da det kan være alt for provokerende og angstfremkaldende at blive konfronteret med andre som har ASF.

3 Nogle af de unge, vi her taler om, kan være så involverede i et marginaliseret ungdomsmiljø (misbrugsproblemer, hærværk og kriminalitet) at der skal handles radikalt for at bryde den unges situation. Adfærdsregulerende foranstaltninger hvor forældre og/eller sagsbehandler er involveret kan blive nødvendigt, hvor den unge eksempelvis stilles overfor specifikke krav, som skal opfyldes for at kunne modtage økonomisk hjælp. ASF i ungdom og voksenalder: hvem skal hjælpe? Det er vores erfaring at mange af de unge, vi møder i CFA ofte befinder sig i et slags tomrum i det behandlingsmæssige system. Voksenpsykiatrien har kun sparsom indsigt og viden om ASF, og de hører ikke til i børneområdet mere. Det kan opleves som meget vanskeligt at samarbejde med denne del af sundhedssystemet, hvis den unge har psykiske problemer og hvor medicinsk behandling ville være ønskelig. I CFA samarbejder vi derfor med børne- og ungdomspsykiatere, som har særlig indsigt i ASF og som vil tage den unge som privat patient. Ligeledes i kommunerne har det sociale system ofte vanskeligt ved at takle de særlige behov, som dukker op hos unge med ASF, når de som 18 år gamle overflyttes fra børneområdet til voksenområdet. Der kan hos sagsbehandleren være stor usikkerhed om, hvorvidt man skal behandle den unge med ASF, som et psykiatrisk tilfælde eller som en person med et mentalt handicap. Ofte vil de kommunale tilbud som er egnede for andre grupper af borgere med særlige behov, ikke være egnede men alligevel være det som tilbydes unge/voksne med ASF. I mange tilfælde fører dette til en ørkenvandring med skiftende tilbud mht. arbejdsprøvning, skoleophold, praktikker osv., hvor den unge har stor risiko for at miste sin selvværdsfølelse og tro på, at han/hun er i stand til at klare en almindelig tilværelse. CFA s Erhvervstræningscenter er et specialiseret tilbud for unge og voksne med ASF og kan i mange tilfælde erstatte kommunens eget tilbud om arbejdsmarkedsafklaring, og vi har her gode erfaringer med at strikke individuelle løsninger sammen. Det er vitalt for de fleste af de unge, at de personer, som skal støtte dem, har et indgående kendskab til, hvad det betyder at have ASF. Det minimerer misforståelser og fejlkommunikation. Når forældre indtager en aktiv rolle i forhold til den unges liv kan det i det officielle støttesystem let blive tolket negativt, som et udtryk for overinvolvering, symbiotisk relation eller en formynderisk holdning. Når den unge fylder 18 år betragtes han/hun som myndig og i stand til at træffe beslutninger på egne vegne. For en kommunal sagsbehandler eller en fagperson uden for autismeområdet kan det være svært at forstå, hvor gennemgribende betydning et socialt handicap kan have på personens almindelige dagligdags funktion, når denne person samtidigt er normaltbegavet. I langt de fleste tilfælde bliver det imidlertid først som sidst alligevel forældrene, som kommer til at påtage sig hjælperens rolle for deres voksne barn. Den unge vil ofte have en meget stor og berettiget tillid til sine forældre, da de gennem livet har været del som bedst har forstået deres behov. Mange forældre er naturligt nok i tvivl om, hvor langt de kan tillade sig at gå mht. at blande sig i deres voksne barns tilværelse. Et samarbejde med en person udenfor familien, eksempelvis en psykolog, som har fået en god kontakt med den unge

4 kan her være meget positivt. Psykologen kan formidle et samarbejde mellem den unge og familien omkring de områder, hvor der stadig er brug for familiens særlige støtte. Vi har erfaringer for, at det især er inden for områder som social kontakt, hjælp til den daglige husførelse og økonomisk styring, at familien kan spille en positiv rolle for den unge med ASF. Forældre til unge med ASF, som er over 18 år, bliver, trods deres ofte store betydning for deres barns funktion i hverdagen, ikke tilbudt rådgivning og kurser som forældre til børn og unge under 18 år. I enkelte kommuner har vi dog set, at man ikke laver denne skarpe skillelinje, men skønner at forældrene så længe barnet er hjemmeboende skal have samme mulighed for rådgivning og kurser, som andre forældre. Spørgsmål om grad af funktionsnedsættelse Den hjælp og støtte som den unge skal tilbydes bør ideelt set afpasses efter hvor stort personens handicap er. Det er i tilfældet med ASF imidlertid ofte en mere kompleks problemstilling, idet grad af handicap kan måles i forhold til mange forskellige variable: en eventuel grad af mental retardering eller specifikke indlæringsmæssige vanskeligheder, neuropsykologiske forstyrrelser, grad af social kognitive begrænsninger (Theory of Mind og empati-vanskeligheder) og typen og mængden af symptomer på autisme, som præger ham/hende. Dertil kommer personlighedsmæssige karakteristika (temperament, syn på livet, motivation for samvær m.v.) som kan have stor betydning for personens muligheder for en positiv social tilpasning blandt jævnaldrende. Omgivelserne accept og forståelse af personens særlige behov og tankegang, en forståelse af hans eller hendes særlige begrænsninger og styrker vil ofte også spille en stor rolle for, hvordan den unges sociale tilpasning vil forløbe. Hvis ikke omgivelserne har en forståelse af, hvad det indebærer at have autisme vil krav og forventninger ofte være for store og nødvendige og måske mindre støtteforanstaltninger, der skal til for at kompensere for den unges begrænsninger vil måske ikke blive iværksat. Dermed kan den unge i sidste ende fremstå langt mere handicappet end der er grund til. Den gruppe af unge med ASF som tidligt i barndommen har fået konstateret en mental retardering vil ofte i ungdoms- og voksenalderen kunne se frem til en fortsat tilværelse i mere beskyttede og specialiserede rammer mht. bo- og arbejdstilbud. Her vil forventninger til den unges funktion og socialiseringsmuligheder ofte være afstemt i forhold til hans/hendes forudsætninger. I CFA møder vi imidlertid også en anden gruppe af unge med ASF, som først efter en psykologisk undersøgelse på dette sene tidspunkt, viser sig at være på grænsen til en mental retardering. Det er unge som måske har 9 eller 10 år skolegang bag sig uden at man har været klar over hans eller hendes mere omfattende indlæringsmæssige vanskeligheder. Det er typisk unge, som i deres ydre fremtoning ikke viser tegn på mental retardering, men med et velformuleret talesprog og måske med ø er af særlige evner eller viden. Unge fra denne gruppe er ofte i en meget udsat position og med stor risiko for en uhensigtsmæssig socialisering. For at klare sig i de ubeskyttede rammer blandt jævnaldrende har en del tillagt sig rollen som ballademager eller har tilsluttet sig andre

5 grupper af svage unge. Disse unge er særligt udsatte enten som ofre for økonomisk og seksuel udnyttelse, eller for at blive, den person som sættes til det beskidte arbejde, når man er ude på ballade. CFA s indsats overfor denne gruppe af unge vil ofte handle om at støtte familien og den unge til en erkendelse af, at der er brug for langt mere støtte og hjælp end hidtil antaget, og i forlængelse heraf hjælpe kommunen til at finde et egnet boog beskæftigelsestilbud til den unge. Gruppen af unge/voksne med ASF som er normalbegavede (ofte med en Aspergers diagnose) er på mange måder nok den psykisk mest sårbare gruppe. Netop fordi vi her har en gruppe af unge, som har klaret den almindelige skolegang og måske endda med en flot afgangseksamen, så vil forventningerne til at klare en fortsat skolegang uden videre, være til stede i omgivelserne. Imidlertid vil mange af disse unge netop på det tidspunkt af deres liv blive stadig mere bevidste om deres eget handicap, deres fornemmelse af at være anderledes og manglen på venskabsforhold og kæresteforhold vil trænge sig på og kan medføre øget grad af psykisk sårbarhed, angst og depression. Når vi kommer i kontakt med disse unge, vil de ofte have flere år med social isolation og nederlag bag sig i forhold til videre skolegang, arbejdsprøvning, praktikperioder m.v. Et egentligt psykoterapeutisk samtaleforløb kan være nødvendigt for at vende den negative udvikling for den unge. Et tilbud om at deltage i en social gruppe med andre jævnaldrende, der også har ASF kan være næste skridt på vejen, hvis den unge har accepteret sit handicap og er positiv overfor at møde andre med samme vanskeligheder. Komorbiditet En af de væsentligste faktorer der kan påvirke den unges socialisering i en negativ retning er efter vores erfaring forekomsten af komorbide forstyrrelser i form af eksempelvis ADHD, OCD, psykotiske episoder, angstanfald og depression. Vi ved fra forskningen, at forekomsten af komorbiditet hos unge og voksne med Aspergers syndrom er forhøjet. Vi ved ligeledes, at misbrugsproblematik, antisocial adfærd og kriminalitet er tæt knyttet til psykiske lidelser. Der er derfor god grund til at holde særligt øje med denne problematik i vort arbejde med børn, unge og voksne med ASF. Det er vores erfaring, at de fleste unge med ASF ikke selv er i stand til at kommunikere omkring udvikling eller tilstedeværelse af komorbide lidelser. Den stærkt nedsatte sociale kompetence indebærer dybest set også en nedsat mulighed for at sammenligne sig selv med andre og her skelne mellem, hvad der er normalt eller unormalt. På den måde kan tvangsadfærd og tvangstanker udvikle sig over mange år, før man i omgivelserne får øjnene op for, hvor stor en plage det faktisk er for den unge. Udvikling af selvmordstanker i forbindelse med en begyndende depression fortæller den unge måske ikke om; egentlige hallucinationer og vrangforestillinger bliver heller ikke beskrevet for de nærmeste. Det er først i forbindelse med en åbenlys uhensigtsmæssig, og måske for personen selv eller andre farlig adfærd, at omgivelserne for alvorlig bliver klar over den unges komorbide forstyrrelse. Vi har eksempelvis set unge der har udviklet en intens samlemani, som han/hun ikke har kunnet beherske. Det har bl.a. drejet sig om objekter, som personen har tilegnet sig fra private boliger eller skrald som er blevet hentet i offentlige affaldscontainere eller papirkurve på offentlige områder, objekter som er blevet taget fra butikkernes udstillede varesortiment osv.

6 Hvis unge med ASF over længere tid udsættes for særligt stressede livsvilkår vil det kunne udløse kortere psykotiske episoder der udløse truende eller decideret voldelig adfærd overfor andre personer, ødelæggelsestendenser overfor andres ejendom osv. Behandling af psykotiske episoder vil ofte have god effekt gennem medicinsk behandling og en samtidig afstresning af hans/hendes aktuelle livssituation. ADHD er en forstyrrelse som tit diagnosticeres hos børn med ASF og hvor det i første omgang kan skjule barnets mere omfattende sociale handicap. Omvendt oplever vi dog også, at en del børn og unge med ASF ikke bliver behandlet for ADHD selv om denne tydeligvis har en stor og negativ betydning for personens daglige funktionsmuligheder. Hyperaktivitet og impulspræget adfærd vil let kunne skabe konflikter i forhold til andre personer, fysisk klammeri, vredesudbrud, impulspræget berigelsestyveri osv. Særlige risikofaktorer ved autismespektrumsforstyrrelse Vi vil nedenfor pege på nogle af de symptomer eller karakteristika, som vi typisk oplever, kan have en betydelig indflydelse på personens sociale tilpasning senere i ungdomsårene. Det er vigtigt, at man allerede tidligt i barnets udvikling er opmærksom på disse forhold og forsøger at forebygge en uheldig udvikling på disse områder. Social isolation At udvikle og fastholde venskaber er for de fleste med ASF et stort problem. Hos nogle unge og voksne bliver det et presserende behov og et omdrejningspunkt, hvorom personens oplevelse af egen succes eller normalitet vil dreje. Hvis ikke man har venner, er man virkelig handicappet eller unormal. Det er en indstilling, mange med ASF giver udtryk for. Børn og unge, der er vokset op inden for et mere beskyttet behandlingsmiljø, som eksempelvis en specialskole for børn med ASF, vil ofte blandt de jævnaldrende og jævnbyrdige nemmere udvikle en bekendtskabskreds og venskabsrelationer, som kan række ud over barnealderen. Børn og unge, der er enkeltintegreret i en almindelig skoleklasse vil ofte have problemer med at opbygge en venskabsrelation ved egen kraft. I den situation kan der være en øget risiko for, at han/hun med tiden vil involvere sig i relationer med andre unge, der også er i en udsat eller sårbar situation. Internettet er et område, man også bør have særlig fokus på. Mange børn og unge med ASF er særligt motiveret for og bruger megen tid på computeren. Mange søger også kontakt med andre ved at chatte på Internettet, og risikoen for at komme i kontakt med personer, som ikke har et oprigtigt ønske om et gensidigt bekendtskab er nærliggende. En del unge kan berette om sådanne uheldige kontakter, som har udviklet sig til udnyttelse af den unge. Vi har gode erfaringer med at tilbyde en social netværksgruppe (i daglig omtalt som klub ) allerede i børnealderen, til de børn med ASF, som eksempelvis er integreret i en almindelig skoleklasse og som i dagligdagen kan savne nogle kammerater, som de er mere lige med. Mange af børnene fortsætter i vores klub op i ungdomsalderen og udvikler egentlige venskaber blandt andre unge med ASF. Deltagelse i vores klub indebærer også en mulighed for at spejle sig i en jævnaldrende gruppe, som har lignende

7 vanskeligheder og særlige karakteristika. Der arbejdes med at give deltagerne en større grad af selvindsigt i forhold til deres sociale handicap. Stereotype og gentagelsesprægede mønstre Mange børn med ASF har i den tidlige barndom svært ved og reagerer med uro og modstand mod ændringer i de daglige rutiner. Mange familier indstiller sig herpå og følger barnets krav for ikke at få unødige konflikter. Imidlertid kan dette insisterende krav om uforanderlighed med årene vokse til et alvorligt adfærdsmæssigt problem, hvor barnet styrer sine omgivelser på en diktatorisk og sygelig måde. Den manglende fleksibilitet og den diktatoriske facon overfor familiemedlemmerne, kan let blive overført til barnets andre miljøer, som skole eller fritidsinstitution, da det er den eneste kendte strategi for barnet. Det kan føre til udbrud af verbale og/eller fysiske aggressioner overfor andre børn. På lignende måde kan barnets tvangsmæssige mønstre, som vi omtalte tidligere med årene udvikle sig i en retning, som kan medvirke til at skabe konflikter i forhold til omgivelserne. En ung mand som insisterer på at gå den samme rute hjemmefra og til bussen og som rituelt insisterer på at stå på den samme plads og afvente bussen, og sidde på det samme sæde inde i bussen kan nemt komme i konflikt med fremmede, som ikke vil vige pladsen. Børn med ASF er også kendt for deres til tider meget intense og særlige interesseområder. Mange interesser kan være et godt udgangspunkt for at udvikle barnets sociale færdigheder i kontakt med jævnaldrende. Dog er der også emner og interesser som indebærer betydelige risici for en uhensigtsmæssig og eventuel usocial udviklingsbane. Det drejer sig bl.a. om en interesse for våben, kriminalitet, ild eller vold. Vi er bekendt med unge som har involveret sig i kriminelle handlinger pga. sådanne interesser (ildspåsættelser, røveri) og unge som i skolen har medbragt knive eller andre våben, som kan skabe situationer, som er farlige for dem selv eller deres omgivelser. Der er også unge som fascineres af særlige miljøer, deres beklædning, talemåder, kropssprog, symboler osv. Så længe denne fascination er knyttet til almindeligt anerkendte miljøer er der ikke så mange problemer. Men der er også unge som tiltrækkes af mere ekstreme subkulturer, som alment kan virke provokerende, men hvor den unge med ASF ikke selv er klar over hvilke signaler hun/han sender ud til omverdenen. En intens adfærdsregulerende indsats for at stoppe en sådan uhensigtsmæssig beskæftigelse kan være nødvendig. Jo tidligere i barnets liv der sættes ind, jo nemmere er det at få barnets interesser over på et andet spor. I vort rådgivningsmæssige arbejde forsøger vi sammen med forældrene at arbejde på at flytte barnets interesser væk fra problematiske temaer og over på mere brugbare, som evt. samtidig kan deles med andre børn. Aggressiv adfærd Aggressiv adfærd er et udbredt fænomen og et stort problem hos unge med ASF. Det kan bl.a. være en følge af, at den unge tidligt i barndommen har haft betydelige vanskeligheder med at kommunikere og give udtryk for egne følelser. Sammen med en meget begrænset indsigt og fornemmelse for andre personers tanker og følelser, vil følelsesudbrud i form af aggression mod andre være et nærliggende resultat. For børn og unge med ASF, som er normaltbegavede, er det erfaringen at den aggressive adfærd specifikt kommer til udtryk hjemme overfor forældre og søskende. Vi oplever dog også børn/unge, som fysisk

8 angriber andre i skolen, medbringer kniv for at kunne forsvare sig m.m. Det er særdeles vigtigt at arbejde meget målrettet allerede i den tidlige barndom med aggressiv adfærd. At øge barnets evne til at forstå og give udtryk for egne følelser er naturligvis det mest optimale, men det kan også være udtryk for, at barnet er placeret i et stressende miljø, som det ikke kan takle, og hvor placering i et andet miljø er ønskeligt. Hvis familien ikke er i stand til at begrænse og forebygge barnets eller den unges aggressioner hjemme, kan placering i plejefamilie, døgninstitution og/eller medicinsk behandling være ønskeligt. På længere sigt vil en aggressiv kommunikationsform i løbet af ungdommen kunne udvikle sig fatalt. Vi har oplevet unge/voksne som dominerer deres familie gennem trusler om vold og som også benytter sig heraf for at få sin vilje igennem. For en del af disse unge vil den truende adfærd også blive overført til hans/hendes samvær med andre mennesker, hvor naboer, arbejdskolleger eller medstuderende kan blive truet. Seksualitet og psykosocial modning Uhensigtsmæssig seksuel adfærd er nok et af de hyppigste problemer som vi møder i vort arbejde. Her er det især a) masturbation i offentlighed, b) seksuel adfærd rettet mod mindreårige og c) forelskelse eller seksuel fascination som kan skabe problemer. Det er ikke kun i gruppen af unge/voksne med ASF, som er mentalt retarderede, at disse problemer er fremtrædende. Også for unge normaltbegavede med ASF oplever vi de selv samme problemer. Masturbation på offentlige steder fordi man ikke tror sig set af andre; seksuelle tilnærmelser overfor tilfældige fremmede eller udspionering af naboen, når denne har besøg af sin kæreste. Af særlige problematiske områder kan vi nævne unge med særlig seksuel fascination overfor børn; unge som forelsker sig i personer, som de derefter ikke kan lade være i fred; seksuelle tilnærmelser overfor familiemedlemmer eller unge som er fascineret af voldsporno. En del unge udtrykker tvivl om deres seksuelle præferencer, om han/hun er homoseksuel eller ej. Den manglende erfaring med kæresteforhold kan gøre et svært for den unge at blive klar på sin seksuelle driftsretning, og mange har måske også en stærk homofobisk indstilling, som gør ham/hende meget fortvivlet over sin egen usikkerhed. I CFA tilbyder vi samtaler med unge om deres psyko-seksuelle problemer. Nogle gange er vi gjort opmærksomme på de særlige problemer personen har fordi omgivelserne har reageret herpå (ind imellem også ved politiets mellemkomst). Andre gange er det den unge selv som giver udtryk for at have brug for at snakke om sine problemer på dette område. Sådanne samtaleforløb vil ofte berøre både samfundets normer og holdninger; de strafferetslige love og bestemmelser vedrørende usædelig adfærd samt den unges holdninger og syn på egen seksualitet. Et andet og vigtigt område er den gruppe af unge og voksne som bliver ofre for seksuel udnyttelse. Udenlandske undersøgelser peger på en forhøjet risiko for seksuel krænkelse af personer med udviklingsmæssige vanskeligheder. Vi har særligt erfaring med den gruppe af unge og voksne, som er i stand til at berette om sådanne hændelser. Det er især som vi omtalte tidligere i artiklen unge som har søgt kontakt for at bryde deres isolation. Det kan være kontakt gennem Internet eller tilfældige kontakter. Hvad der måske er begyndt som et regulært forhold har siden udviklet sig til en seksuel krænkende relation, fordi han/hun ikke selv har kunnet sige fra overfor partneren.

9 Når unge med ASF kommer på kant med loven Antisocial adfærd og kriminelle handlinger fylder heldigvis ikke meget i statistikken over de problemer, som unge med ASF kommer med, når vi møder dem i CFA's regi. Imidlertid er det på sin plads at fokusere nærmere på de vanskeligheder, der er knyttet til denne problemstilling. Dels gør forskningen os opmærksom på, at der er en gruppe unge med ASF som ender i fængsel, dels ser vi at de politiske udmeldinger antyder at behandling af mennesker med ASF fremover i stadig højere grad vil foregå som inklusion i normalsystemet frem for et mere beskyttende og segregerende system. Det vil alt andet lige, øge risikoen for at flere unge risikerer at komme i dårligt selskab, overtræde almindelige normer og grænser og komme i konflikt med andre mennesker og måske med loven. Men er unge med ASF udstyret med de redskaber der skal til, når eller hvis de bliver involveret i en strafferetslig sag? Vi ved, hvor store sociale og kommunikative problemer, som selv normalt til velbegavede personer med ASF kan have. Muligheden for at forsvare eller forklare sig overfor politi eller retsinstans vil være alvorligt kompromitteret hos de fleste af de unge. At belyse uklarheder, egne intentioner, misforståelser osv. vil næppe komme fra den unge selv - og da slet ikke under uvante situationer og gennem dialog med fremmede personer, som et politiforhør eller en retslig behandling vil indebære. Mange unge med ASF vil kunne fremtræde uden nogen form for følelsesmæssig påvirkning i forhold til den situation som deres kriminelle handling har afstedkommet. Når den unge på grund af deres sociale handicap ikke forstår sagens alvor set fra andre involverede mennesker (ofrenes) synspunkt vil den unge typisk heller ikke vise tegn på skam eller skyldfølelser. En sådan kold facade fra den unge vil fra omgivelserne naturligvis kunne opleves som asocial, uindfølende, psykopatisk osv. men vil i de fleste tilfælde i virkeligheden dække over en usædvanlig social uvidenhed og naivitet. Det er vores erfaring at unge med ASF, som tillige er retarderede i mange tilfælde ikke bliver strafferetslig forfulgt for handlinger, som ellers vil blive mødt med straftilsigelse fra samfundets side. I modsætning hertil vil unge med ASF som er normalt begavede ikke på samme måde blive undskyldt for deres handlinger, selv om man fra et behandlingssynspunkt kan fremføre, at personen er lige så lidt i stand til at forstå det socialt uacceptable i den givne situation. Der er behov for, at vi inden for behandlingssystemet i langt højere grad fokuserer på de aspekter af tilværelsen, hvor vi ved, at andre unge også kan komme i konflikt med loven. Dette skal gøres for at kunne sætte mere selektivt ind med information til børn og unge med ASF. I de tilfælde hvor den unge er kommet i konflikt med loven, og der bliver tale om en strafferetlig sag, bør man insistere på, at den unge får en bisidder, som har viden om ASF og vil kunne hjælpe den unge med at tale sin sag. Når vi ser på de unge, vi har haft kontakt med, er der ikke nogen, som vi ikke forestillede os kunne anvises en vej ud af kriminaliteten. Ofte har personen ikke fået tilstrækkelig - om nogen - relevant behandling forud for deres kriminelle handling. Hvad er der brug for?

10 Generelt er det vigtigt at arbejdet med unge og voksne med ASF er funderet på et grundigt kendskab til deres social-kognitive og intellektuelle ressourcer og begrænsninger for at kunne tilrettelægge en individuel rådgivning, særligt med øje for, hvor stor grad af selvansvar man kan overlade til den enkelte. På baggrund af vores erfaringer i arbejdet med unge med ASF vil vi især fremhæve behovet for et mere specialiseret tilbud om støtte og hjælp fra det eksisterende behandlings- og hjælpesystem: Der er behov for at voksenpsykiatrien får udviklet en kompetence til at diagnosticere og behandle unge/voksne med ASF Det kommunale system bør udvikle specifikt rettet tiltag for unge og voksne med ASF, dvs. en afklaring af hvilke behov og hvilke former for støtte, man bør tilbyde denne gruppe af borgere i kommunen. Der er behov for, at flere psykologer specialiserer sig til at kunne varetage individuel rådgivning og behandling af unge med ASF En psyko-seksuel rådgivningsklinik for unge og voksne med ASF Unge med ASF, som er endt i en strafferetslig sag bør tilbydes bisidder og en behandlingsdom bør anbefales, hvis personen forud for sine handlinger ikke har fået relevant om nogen behandling for sin ASF. Forældre til unge over 18 år bør anerkendes for den store betydning, de har som støtte og netværk for deres unge søn eller datter. De bør inddrages som samarbejdspartnere, hvor det er muligt og ønskeligt, og de bør tilbydes mulighed for rådgivning og kurser, som også tilbydes forældre til børn under 18 år.

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE

HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE HARLØSE SKOLE 2014-2015 KURSUSKATALOG AUTISME SPEKTRUM FORSTYRRELSER HILLERØD KOMMUNE Børn med særlige behov har brug for voksne med særlig viden Harløse Skole i Hillerød kommune er en specialskole for

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Børn med social-kognitive vanskeligheder

Børn med social-kognitive vanskeligheder Børn med social-kognitive vanskeligheder Hvordan håndterer vi dette i spejderarbejdet? 01-03-2013 LIMBIS / Mikala Lousdal Liemann 1 Model for diagnoserne ADHD 3-12 af 100 Aggressiv adfærd ASF 3-15 af 1000

Læs mere

Autisme og seksualitet

Autisme og seksualitet Autisme og seksualitet af Lennart Pedersen; bidrag til bogen Sex, kærlighed og autisme. Udgivet af Sex og Sundhed, Odense, 2010. Hvorledes forstår vi i dag autisme? Der er i dag bred enighed om at definere

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010

Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010 Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

BILAG 9d. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger

BILAG 9d. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger BILAG 9d Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger BILAG 9 D VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE PÆDAGO- GISK PERSONALE I FRITIDSORDNINGER I din kommune

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Højtfungerende autisme, Identitetsdannelse & depression

Højtfungerende autisme, Identitetsdannelse & depression Forfatter: Anja Hende; har diagnoserne AS, ADHD og Savant syndrom Uddannelse og baggrund: Bachelor i pædagogik, forfatter, foredragsholder, Autismwhisper Arbejdssted: www.autismwhisper.com Titel på artikel:

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.

Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Nyhedsbrev. Pilotprojekt med Københavns Universitet. Flere piger og yngre kvinder på STU og netværksgrupper. Spændende Mindfulness konference side 4

Nyhedsbrev. Pilotprojekt med Københavns Universitet. Flere piger og yngre kvinder på STU og netværksgrupper. Spændende Mindfulness konference side 4 Nyhedsbrev Pilotprojekt med Københavns Universitet Vi deltager aktuelt i et projekt med Ministeriet for børn og unge og Københavns universitet. Det er et pilotprojekt med unge med Aspergers syndrom, som

Læs mere

Hvordan ser en pædofil ud?

Hvordan ser en pædofil ud? Hvordan ser en pædofil ud? Psykolog Kuno Sørensen Oplæg ved konferencen DEN STØRSTE FRYGT Januar 2014 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på grund af

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker!

Afklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Afklaring Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Virkeligheden vi står overfor: Psykiske lidelser Psykiske lidelser Fra: rapporten: Ulighed i Sundhed: Modtagere af indkomstoverførsler

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Når syn og hørelse svigter samtidigt!

Når syn og hørelse svigter samtidigt! Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i

Læs mere

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT SØREN LANGAGER ADHD Opsporingskurser unge og voksne Mennesker med ADHD har ofte vanskeligheder med at gennemføre en uddannelse, og mange har kun en løs tilknytning til

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Styrk de særligt sensitive børn

Styrk de særligt sensitive børn Styrk de særligt sensitive børn Særligt sensitive børn er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø. De er blandt de mest fagligt og socialt stærke børn, når de trives i et miljø. Men føler

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk

Na6onale kliniske retningslinjer. Kirsten Bundgaard. www.neuro- team.dk Nye kliniske retningslinjer i fysioterapi 6l børn med ADHD Børn og unge med neuropsykiatriske lidelser og stress sammenhængen mellem stress og angst, depression og/ eller udfordrende adfærd Na6onale Kliniske

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Det åbne tilbud. Skelbækgård. Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Det åbne tilbud Skelbækgård Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd Bakkegården Kompetencecenter for unge sent udviklede/mentalt retarderede med kriminel adfærd

Læs mere

Landsforeningen Autisme FeBRUAR 2014. Autisme hos voksne

Landsforeningen Autisme FeBRUAR 2014. Autisme hos voksne Landsforeningen Autisme FeBRUAR 2014 Autisme hos voksne AUTISME HOS VOKSNE Infantil autisme, atypisk autisme, Aspergers syndrom, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, GUA, GUU, NLD m.fl. Autismeområdet

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Skema til høringssvar Forebyggelse, trivsel og tidlig indsats - målgruppe 05-03-2010

Skema til høringssvar Forebyggelse, trivsel og tidlig indsats - målgruppe 05-03-2010 Høringssvar sendes til Navn Lasse Munksgaard Navn Titel Begrebskonsulent Titel Firma/Institution Servicestyrelsen Firma/Institution Mrk. Høringssvar Tlf.nr. E-mail lam@servicestyrelsen.dk E-mail Dine oplysninger

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som fængsels personale kan du hjælpe mennesker med spilleproblemer. Der spilles meget i fængslerne, og det kan føre til ludomani og andre

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Chaplin. Hvem er vi. Ressourceforløb

Chaplin. Hvem er vi. Ressourceforløb Chaplin Hvem er vi Den socialøkonomiske virksomhed Chaplin i Helsingør blev etableret i 2003 og er baseret på at udvikle og integrere unge og voksne mennesker med særlige behov personligt, fagligt og socialt.

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Jeg er uddannet både fysioterapeut og psykoterapeut og har derigennem fået en bred forståelse og indsigt i menneskers fysiske og psykiske verden.

Jeg er uddannet både fysioterapeut og psykoterapeut og har derigennem fået en bred forståelse og indsigt i menneskers fysiske og psykiske verden. Introduktion til psykoterapeutisk behandling. Min baggrund: Jeg er uddannet både fysioterapeut og psykoterapeut og har derigennem fået en bred forståelse og indsigt i menneskers fysiske og psykiske verden.

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug 92 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri misbrug Begrebskortet viser at mødet mellem læge patient kan skyldes forskellige henvendelsesårsager, som opstår i spændet mellem normalitet afvigelse.

Læs mere

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE OG HANDICAPPEDE I MIDTJYLLAND 1 Rollen som pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Læs mere

Vejledning i brug af DUBU 120 Statusudtalelse - til skoleområdet

Vejledning i brug af DUBU 120 Statusudtalelse - til skoleområdet Vejledning i brug af DUBU 120 Statusudtalelse - til skoleområdet I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated Children s System i arbejdet med udsatte børn og unge. Når de gennemfører en socialfaglig

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser

Seksualvejledning. Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser Seksualvejledning Forebyggelse og beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser 2 Beredskabsplan i forhold til seksuelle overgreb og krænkelser: Hvis en medarbejder eller leder af en institution,

Læs mere

Børn med sociale indlæringsvanskeligheder.

Børn med sociale indlæringsvanskeligheder. Børn med sociale indlæringsvanskeligheder. 1 Der tales i disse år meget om børns sociale kompetence og om de børn, der mangler færdigheder på dette område. I skoler og institutioner er der meget opmærksomhed

Læs mere