Retningslinjer. for hvordan man genkender elevers frafaldsrisici, og hvordan man reagerer

Transkript

1 LEONARDO DA VINCI Transfer of Innovation tune in! Combating drop out Retningslinjer for hvordan man genkender elevers frafaldsrisici, og hvordan man reagerer Institute for Quality and Technology Dette projekt er finansieret med støtte fra Europa-Kommissionen. Denne publikation (meddelelse) forpligter kun forfatteren, og Kommission kan ikke drages til ansvar for brugen af oplysningerne heri. LLP-LDV-TOI-13-AT-0001

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. INTRODUKTION SKOLESVIGT OG SKOLEFRAFALD: BAGGRUND ÅRSAGER TIL SKOLEFRAFALD SYMPTOMATOLOGI RÅD TIL PÅVISNING RÅD TIL FOREBYGGELSE KONKLUSIONER BIBLIOGRAFI BILAG Tune in! Combating drop out! Retningslinjer for hvordan man genkender elevers frafaldsrisici, og hvordan man reagerer Berufsförderungsinstitut OÖ (Østrig) i samarbejde med ISQ (Portugal), OZARA d.o.o. (Slovenien), Fundacion Metal Asturias (Spanien), IFA Steiermark (Østrig), ENAIP Veneto (Italien) og Produktionsskoleforeningen (Danmark). Et Leonardo da Vinci Transfer of Innovation projekt (LLP-LDV-TOI-13-AT-0001) har licens under Creative Commons Attribution-NonCommercial-ShareAlike 4.0 International License. For at se en kopi af denne licens, besøg: Page 1 of 22

3 1. INTRODUKTION Meningen med disse retningslinjer er at være en støttende ressource for dem, som arbejder inden for et smalt område med unge sårbare, som er i risikogruppen for tidlig skolefrafald. De børn og unge som falder fra uden af opnå afgangsprøve eller anden form for diplom/certificering. Samfundskonsekvenserne når et ungt menneske dropper ud af skolen omfatter et øget behov for offentlige forsørgelse. De økonomiske og sociale omkostninger ved skolefrafald er høje. Færdiggørelse af en sekundær uddannelse 1 giver den enkelte bedre udsigter når det gælder beskæftigelse og sund livsstil, og resulterer i et højere bidrag til de offentlige budgetter og investeringer. Uddannede mennesker bidrager mere til det demokratiske samfund og bæredygtige økonomier, og de er mindre afhængige af offentlig støtte, og er mindre sårbare over for økonomisk ustabilitet. Samfund med dygtige individer er bedst forberedt til at reagere på aktuelle og fremtidige potentielle kriser. Derfor er det både ret og økonomisk effektivt at investere i primær og sekundær uddannelse for alle, og i særlig grad for børn fra dårlig stillede baggrunde. Over hele deres levetid, har børn, som droppede ud af en sekundær, eller endnu tidligere, uddannelse, en lavere indtjening end personer, der, som det mindste, fik deres studentereksamen. Den nuværende arbejdsløshedsrate i Europa gør det sværere at finde et job på et arbejdsmarked, som er langt mere konkurrencedygtig og specialiseret. Ifølge studier fra CEDEFOP 2 kommer fremtidige ledige stillinger til at være koncentreret om dem med de højeste niveauer af uddannelse 3. Reduktionen af skolefrafald til mindre end 10 procent af den relevante befolkning før 2020, er et af de overordnede mål i Europa 2020 strategien, og et af de fem referencepunkter I den strategiske ramme for europæisk samarbejde inden for uddannelsesområdet. 1 Sekundær uddannelse: Efter 9/10. klasse STX, HTX, EUX mf. 2 European Centre for the Development of Vocational Training: 3 ISCED 2-3 and ISCED 5-6 Page 2 of 22

4 2. SKOLESVIGT OG SKOLEFRAFALD: BAGGRUND Forskellige koncepter Skolesvigt: definition Fra et systemisk perspektiv opstår skolesvigt når uddannelsessystemet mislykkes i at give en ret og inkluderende uddannelse, som er berigende for elevernes læringskurve. På skoleniveau kan skolesvigt defineres som den manglende evne til at sikre en ret og inkluderende uddannelse og et passende læringsmiljø, således at eleverne kan opnå resultater, som passer til deres indsats og evner. Fra et individuelt perspektiv kan skolesvigt defineres som elevens nederlag med henblik på at opnå et minimum af viden og færdigheder, som i sidste ende kan føre til skolefrafald 4. Skolefrafald: definition En elev, som er droppet ud af en sekundær uddannelse er definere som en person i gymnasiealderen, som ikke har en studentereksamen, og som ikke er indskrevet eller går på nogen skole. Definitionen på skolefrafald, brugt i EU regi, referer til de personer som forlader uddannelsessystemet på folkeskoleniveau, og som ikke længere er under uddannelse. Introduktion til SKOLEUBEHAG Skoleubehag er en følelsesmæssig tilstand, som ikke er specielt relateret til psykopatologiske lidelser såsom sprog- eller kognitive vanskeligheder, som manifesterer sig gennem dysfunktionel adfærd, som medfører at personen ikke kan leve optimalt og ikke kan lære succesfuldt ved at bruge et maksimum af sin kognitive, følelsesmæssige og relationeller kapacitet 5. Skoleubehag manifestere sig som et problem på grund af en række forskellige årsager: Den større eller mindre evne til at klare forpligtelser og til at løse faglige vanskeligheder kan ikke forklares af den enkeltes årsager, nemlig ved at flytte ansvaret over på den involverede person, da man skal huske at eleverne indgår i deres uddannelse i en skolekontekst og et miljø, som er sociokulturelt forhåndsbestemt. 4 Field, S., M. Kuczera and B. Pont (2007), No More Failures: Ten Steps to Equity in Education 5 Mancini and Gabrielli, 1998 Page 3 of 22

5 3. ÅRSAGER TIL SKOLEFRAFALD Hvilke er affektbetonede faktorer, som fører til skoleubehag? Familie 1.1. Sociokulturelle ulemper: Forældre eller andre slægtninges lave uddannelsesniveau; Socioøkonomiske forhold, arbejdsløshed; Habitats forhold er utilstrækkelige; Lav sproglig og kulturel stimulation, også gældende ved forskellige geografiske og etniske oprindelser 1.2. Utilstrækkelig holdninger ved opdragelse: Overbeskyttende: Fører til vanskeligheder I uvante situationer eller daglige vanskeligheder. Gælder også ved husregler; Autoritær: Benyttes af forældre, og kan påvirke barnet, som evt. reagere ved at blive indadvendt, tendens til at give afkald, tendens til eller modstand mod aggressioner. Eftergivende: Kan bruges af barnet, som et tegn på ingen eller lav interesse, hvilket kan føre til en overvægt af liberalisme, og vier ikke muligheden for at udvikle kapaciteten til at tolerere frustrationer, som uundgåeligt har en negativ indflydelse på relationer og situationer uden for familien. Devaluering af den unge: Holdning, som fører til en følelse af mindreværd og en generel følelse af hjælpeløshed i situationer, hvor en løsning kræves. Derudover, vanskeligheder i forhold med jævnaldrende fordi den unge ofte reagerer mere aggressivt. Mangel på kontinuitet: Den manglende ensartethed og kontinuitet i den voksnes adfærd i forhold til den unge, har en effekt på den unges emotionelle tilstand, og øger vanskeligheden ved at tilpasse Page 4 of 22

6 1.3. Mangler i relationer Lav kvalitet i tilgængelige relationer; Lav kvalitet af forældrenes rolle som mæglere mellem den unge og omgivelserne. Mangel på følelser i relationer Familieisolation Social kontekst: 2.1.Miljø Kommer fra økonomisk fattigt område Opløsning af familien. Børnearbejde Geografiske og institutionelle svigt Økonomiske, geografiske og/eller politisk marginalisering Medieovereksponering 2.2 Kultur Kultur af ligegyldighed Kultur af kommercialisering Kultur af usikkerhed Kultur af risici Kultur af voldlighed Dødskultur (genteknologi, eugenik) Narkoafhængighed, alkoholisme Prostitution, sexslaveri Hvad er de mulige udslag ved skoleubehag? A. Indlæringsvanskeligheder: Personer med indlæringsvanskeligheder udviser ofte en uoverensstemmelse mellem det anslåede kognitive potentiale og præstationer på det faglige niveau. Med andre ord, manifestere de evner og potentiale på normal vis: Indlæringsvanskeligheder kommer an på den dårlig udnyttelse af deres kognitive resurser pga. af forskellige årsager i forhold til forskellige tilgange. Mulige indikatorer er: Page 5 of 22

7 Manglefuld evne til at lagre og præsentere kognitivt information. Mangelful kognitive strukturer, som viser de problemer, der er med, hvordan oplysninger er organiseret og repræsenteret i hukommelsen. Utilstrækkelige kognitive processer, som viser de problemerne, der er med at fortolke og reagere på virkeligheden. Læringsstil er meget funktionel: Hellere udenadslære end at skulle beskrive og forstå; impulsive informationsbehandling og mangel på metakognitive færdigheder. B. Tilbageslag i kognitiv alder skal ikke forveksles med indlæringsvanskeligheder. Faktisk har elever med indlæringsvanskeligheder ofte også rekordlave motivationsniveauer, men motivationsniveauet forbedres når læring forbedres. Dette forekommer ikke når motivationsunderskuddet er forsaget af andre årsager: sociokulturelle ulemper, lærerenes adfærd, undervisningsmetoder, dynamikken i klassen. Mulige indikatorer er: Lavt selvværd (opdaget I flere dimensioner): uddannelsesmæssigt, følelsesmæssigt, familie, krop, interpersonelle Mangel på indre motivation: mangel på nysgerrighed og lavt kompetenceniveau. Mangel på ydre motivation: fremkaldt af miljøet med en ophobning af fiaskoer. Umodenhed: følelsesmæssigt hæmmet, dårlig følelsesmæssig kontrol, separationsangst, lav frustrationstærskel. Utilstrækkelig tilskrivning af attributter: tilskriver faktorer til årsagerne af hændelse uafhængig af emnet; selvtilskreven hjælpeløshed (attributionsteori) C. Ligegyldighed Ubevægelighed eller en reduktion i aktivitetsniveau Mangel på nysgerrighed og interesser Svag evne til at blive knyttet til andre mennesker, ting eller ideer Indadvendthed General træthed D. Forhold og emotionelle vanskeligheder D.1. Overdrevne følelser: Overdrevne emotionelle reaktioner (dvs. Uden logisk sammenhæng) som begejstring, tilfredshed, skuffelse, sorg, fysiske reaktioner såsom overdreven rødme, tårer, bleghed, stammen, latterudbrud, stortuderi, vilde fagter. Page 6 of 22

8 D.2. Angstsyndromer: Præstationssyndrom med overdriven bekymring for succes. Generel angst: Bekymring kan ikke relateres til specifikke situationer Fobier: Overdreven frygt for bestemte ting, dyr eller situationer som forstyrrer normalitet. Social angst: Overdreven generthed over for ukendtheden OCD: Tanker, billeder eller impulser som opstår med en vis hyppighed og som forstyrrer dagligdagen. Depression: En permanent tilstand af sorg ledsaget af foragt, mangel på interesse, tomhed, ligegyldighed, og som ofte associeres med mangel på appetit og søvn. Page 7 of 22

9 4. SYMPTOMATOLOGI Den psykosociale og emotionelle profil af en potential skolefrafalder kan beskrives således: Demotiverede elever uden interesse eller forventninger til deres læringsproces. Unge med mangel på vokse reference og med økonomiske familievanskeligheder (forældre burger mange timer væk hjemmefra, dårligt forhold mellem forældrene m.m.) Elever uden sunde vaner (søvnmangel, dårlig kost, brug af alkohol og/eller tobak, stofmisbrug) Unge med mangel på vigtige kompetencer og resurser som gør dem ude af stand til at gå igennem en læringsproces Dårlig forståelse af sig selv og lavt selvværd Alle disse kendetegn kan blive forværret i specielle kontekster og miljømæssige faktorer. Virkeligheden er, at i de fleste OECD lande, har elever med lavere socioøkonomisk status gennemsnitligt lavere opnåede niveauer end de fra højere socioøkonomiske lag. Data bekræfter at mange 15-årige elever fra OECD lande ikke når det minimum af færdigheder, som er nødvendig for deres udvikling. Deres families socioøkonomiske baggrund bliver ved med at være en hindring i deres skolegang. Udsatte skoler kan endda forstærke de negative effekter I en socioøkonomisk baggrund. Det betyder selvfølgelig ikke, at alle skoler i udsatte boligområder eller med udsatte elever præsterer dårligere eller tilbyder dårligere uddannelse. Page 8 of 22

10 5. RÅD TIL PÅVISNING Hvordan man er opmærksom Mønstre for regelmæssig observation og analyse: hvornår, hvor, hvordan Påvisning af skolesvigt guider os til en klar og præcis diagnose af problemet, som det første skridt/planlægning af et passende indgreb. Derefter kommer et sammendrag af de områder, som er mere relevante for påvisning af risikofaktorer og beskyttelse mod upassende adfærd. Skolepræstation Først og fremmest skal man kende den unges skolehistorik. Der er nogen indikatorer som kan være behjælpelige når man skal påvise skolesvigt: præstation, adfærd og afbrydelse af sociale forhold, fysiske og psykiske sygdomme mm. Lav uddannelsesniveau. Forskelsbehandling mellem dem med større vanskeligheder og mindre/ingen vanskeligheder. Læringsteknikker/metoder: Om der er et passende sted at lære, forståelsesteknikker, husketeknikker, hvordan man klarer eksamener, planlægning m.m. Attitude I klasseværelset: uopmærksomhed, uløste opgaver, mangel på interesse og deltagelse, fravær, undskyldninger, løgne Skoleintegration: klassekammerater, lærere and skolens aktiviteter Fraværsniveau Problemer, konflikter med skolens regler Forventninger til det faglige liv Emotionelle forhold Vanskeligheder med at udtrykke holdninger eller med tilstrækkelig social udvikling Trodsig, aggressiv og/eller fjendtlig opførsel Impulsivitet ved løsning af problemer og beslutningstagning Nervøsitet, ligegyldighed Humørsvingninger Niveauet af sociale færdigheder til at omgås klassekammerater, lærere og familie Klager fra klassekammerater, lærere eller andet skolepersonale Page 9 of 22

11 Stofmisbrug og holdning til narkotika Hyppighed og intensiteten af brugen af lovlige stoffer Hyppighed og intensiteten af brugen af ulovlige stoffer Holdning ti stoffer Opfattelse af risikoen ved brug af stoffer Antisocial opførsel Vandalisme (skolemateriale og eller skolefaciliteter) Tyveri Aggressiv opførsel Livsstil Fysisk udseende: Hurtigt vægttab, hygiejne, påklædning Fritid, fritidsaktiviteter og hobbyer Adgang til penge: Den unge beder ofte om at låne penge fra klassekammerater og/eller venner Familie Familiestruktur Arbejdsforhold Pædagogiske stile: Eftergivende, autoritær, demokratisk Forholdet mellem eleven og andre familiemedlemmer Brug af stoffer og holdningen til dem Andre familieproblemer: Skilsmisse, vold osv. Forældrenes forhold til skolen Forældrekontrol over lektier og den unges adfærd Venner Hvem den unge foretrækker: venner fra skolen, fra naboer, andre Vennernes profil: Alder, livsstil, aktiviteter, niveau af stofmisbrug og fritid Fysisk og socialt miljø Samfundsresurser I nabolaget: sportsfaciliteter, ungdomsklubber mm. Kendskab til og brug af de tilgængelige resurser General karakteristika af nabolaget hvor eleven bor Der henvises til bilag 1, som inkluderer et forslag til et spørgeskema til brug til påvisning af tidlig og risikofyldt adfærd alle ovenstående faktorer er inkluderet i spørgeskemaet. Page 10 of 22

12 6. RÅD TIL FOREBYGGELSE Hvordan man skaber, udvikler, styrker og vedligeholder et optimistisk og givende (lærings)miljø Hvordan man skaber, udvikler, styrker og vedligeholder et optimistisk og givende læringsmiljø er nøglefaktorer når man skal forebygge frafald, specielt når man arbejde med unge I teoretiske timer. Derfor er det meget vigtigt at alle (værksteds)lærere: Forstår det dynamiske lærer-deltagerforhold som letter læringsprocessen (det pædagogiske forhold); Forstår de psykosociale i f.eks. lederskab og læring i grupper; Forstår dynamikken i individuelt tilrettelagt læring inden for en arbejdsgruppe; (Aner)kender deres mæglerrolle i arbejdsgruppen; Bruger kreativitet I det pædagogiske miljø; Indfører inkluderende strategier for de forskellige målgrupper; Forstår, identificerer og anvender forskellige pædagogiske teknikker i forskellige kontekster; Udvælger og anvender de bedst egnede pædagogiske teknikker og metoder for de læringsmål, målgrupper, og andre læringskontekster som man har. Direktiv Evnen til at motivere og holde eleverne motiveret under den teoretiske læringsproces er en vigtig drivkraft for at kunne forhindre skolefrafald. Valget mellem mere ledede eller mindre ledende metoder har også indflydelse på denne motivationsproces. Page 11 of 22

13 Tips til at gøre instruerende metoder mere attraktive for eleverne: - Give dem ægte historier (inviter evt. en gæst); - Gør god brug af analogier, gentagelser, personlige oplevelser, praktiske eksempler og illustrationer Ved brug af aktive metoder giver man eleven et sæt af metoder/teknikker, hvor eleven selv er den aktive og ansvarlig for læring specielt i teoretiske sammenhænge. De er baseret på aktiviteter, frihed og selvlæring, hvor læringssituationen er mindre struktureret og mere interaktiv. Brugen af aktive metoder giver mulighed for en god udvikling af elevens viden, færdigheder og kompetencer, og forbereder eleven til en mere aktiv deltagelse i formidlingen af deres profession. Det fremmer udviklingen af initiativtagning og kreativitet, støttet af de passende midler til at fremme resultater. Eksempler på aktive metoder i et teoretiske læringsmiljø: BRAINSTORMING Proces, som gerne skulle opnå det størst mulige antal ideer inden for en begrænset mængde tid. Ideelt antal: 6-12 deltagere. Tid: minutter. Mål: Tilskynde fantasi og kreativitet; nye ideer til at løse et problem STUDY CASE Består af en undersøgelse af en reel sag eller et reelt problem. Det søger problemløsninger, og er derfor prioriteret. Ideelt antal: 5 deltagere. Tid: 1-3 timer. Mål: Motivere, udvikle analytisk evner, udvikle evnen til at tage gruppebeslutninger. Page 12 of 22

14 ROLLESPIL En speciel form for study case, som foregår gennem skuespil af en reel situation, som kan bruges I uddannelsesmæssig øjesmed. Ideelt antal: 6-10 deltagere. Tid: 15 minutter 2 timer. Mål: forvaltning af gruppeledelse og problemløsning. PROJEKT Et projekt er en arbejdsmetode baseret på deltagelse af gruppens medlemmer med henblik på at opnå gennemførelse af det planlagte arbejde, som er organiseret efter gensidig aftale. Arbejdet er orienteret mod problemløsning. Projektet er en plan, der skal iværksættes for at løse et problem, for at studere et emne, eller gennemføre en handling. Selvom valget af pædagogiske metoder og teknikker altid skal udarbejdes i henhold til det specifikke læringsindhold- og grupper, så er der øvelsestyper, der kan anvendes af alle grupper for at holde eleverne engageret i læringsprocessen, og i sidste ende, motivere dem til at fortsætte deres uddannelsesforløb. PÆDAGOGISKE SPIL Pædagogiske spil er sjove aktiviteter med pædagogiske mål og bør ikke ses som en måde at fylde spildtid. Den glæde og tilfredshed, som spillene medfører spiller en stor rolle i at identificere deltagerne, og øger sammenholdet i den pågældende gruppe. Via spillene deltager og engagere eleverne sig mere end i andre typer af aktiviteter. Page 13 of 22

15 Tips til at motivere elevgrupper: Dyrk en atmosfære af selvtillid. Frem et behagelig og positive social klima i elevgruppen. Udvis glæde, hengivenhed og kærlighed for det du laver. Definer og præciser forventninger og/eller mål. Del dagens mål til elevgruppen. Vis vilje og god humor. Skab en god stemning i elevgruppen. Tilpas opgaver til gruppens interesser. Brug eksempler fra elevernes hverdag. Opdag tegn på frustration og hjælpe til med at fjerne den. Vær fair og konsistent i ros og kritik. Anspor til diskussion og gruppearbejde. Tillæg værdi til den enkelte elevs arbejde/bidrag (fremmer selvværd). Tips til at få engagerede deltagere/elever i undervisningen: Fremhæv elevdeltagelse fra starten. Fremhæv aktiv elevdeltagelse i løbet af dagen. Afslut med at lave et kollektivt resume af dagens arbejde. Tips til at lære gruppens forventninger at kende: Bed deltagerne om at skrive/frotælle om deres forventninger til f.eks. dagens arbejde. Sørg for at tilpasse programmet så godt som muligt til deres forventninger/ skab forbindelser mellem deres forventninger og læringsindholdet. Bekræft, hvis deres forventninger blev mødt, og hvis ikke, så lav et bindeled til næste dag. Page 14 of 22

16 Tips til at opretholde elevernes motivations gennem hele dagen: Veksl mellem pædagogiske metoder og teknikker det fremmer dynamikken; Lær sammen med eleverne; Form et mere uformelt bånd til eleverne; Led eleverne mod deres mål; Udvikl den enkelte elevs egne evner; Udtryk din entusiasme; Brug din stemme; Hold øjenkontakt; Vær kortfattet og præcis i dine formuleringer; Hold pauser Brug historie/vidnesbyrd/erfaringer; Hold stemningen I overensstemmelse med gruppen og arbejdsopgaverne. Page 15 of 22

17 7. KONKLUSIONER Partnerne i Tune in! har meget forskellige profiler hvad angår de faktorer, som bidrager til skolefrafald. Mens landene i det sydlige Europa; Spanien, Portugal og Italien, alle har Early School Leaving satser, der er over EU28's gennemsnit (2013; 11,9%), er Slovenien i den gruppe, som har de laveste tal (2013; 3,9%). På trods af disse betydelige forskelle, er vores vigtigste fælles mål, at vores unge ikke dropper ud af skolen og uddannelsessystemet i utide. Som beskrevet i afsnittet omhandlende årsager til skolefrafald, er disse meget forskellige ikke bare fra land til land, men også fra elev til elev. Derfor er forebyggelse og hurtig indgriben afgørende for at kunne gennemføre vellykkede fastholdelsesstrategier; holde eleverne motiverede og interesserede i at fuldføre deres uddannelse. Det aktive og koordinerende arbejde mellem familie, skole, socialarbejdere, sundhedspersonale og andre grupper som arbejder tæt sammen om børn og unge, bør strømline deres indsats for tidligt at kunne opdage de unge, som er i risikozonen, og dermed være i stand til at lave individuelle planer før flere og mere alvorlige problemer viser sig, eller den unge dropper ud af sin uddannelse. Der er et presserende behov for at fortsætte med gennemførelsen af foranstaltninger og løsninger i alle involverede områder, som fokuserer på social- og arbejdsinklusion af unge i NEET-gruppen de unge uden arbejde, uddannelse eller læreplads. I Tune in! projektet er nærværende gode råd udviklet for at understøtte EUDmedarbejdere i at opdage og forhindre frafaldssituationer. Der gives også tips til gennemførelse af strategier, som kan hjælpe med motivation i teoretiske læringsmiljøer. De gode råd kan ses som et supplement til Tune in! Værkstøjskassen, som indeholder praktiske metoder udviklet ud fra produktionsskoletilgang. PRODUKTIONSSKOLEFORENINGENS KONKLUSION Danmarks Early School Leaving sats ligger lige under gennemsnittet af EU28, nemlig på 8,0% (2013). Selvom Danmark har nået dets nationale mål med et frafald på under 10%, er det stadig noget, som skiftende danske regeringer har fokus på. Dette sker bl.a. gennem reformer, som også har indflydelse på den danske produktionsskolepraksis. De danske Produktionsskoler og andre institutioner som f.eks. Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU) er nogen af dem, der samler de unge op, der ikke klarer sig godt i det traditionelle skolemiljø med mere skolastiske læringstilgange. Mange af disse unge lærer bedst i praksis. Page 16 of 22

18 Nærværende gode råd kan eventuelt bruges som supplement til den viden lærere, pædagoger, vejledere etc. allerede har. Man skal dog være klar over, at den række af råd og forslag, der præsenteres her, ikke kan bruges som et generelt middel til at forhindre frafald. Her vil der som oftest skulle en langt mere helhedsorienteret indsats til. Ligesom der ofte vil kræves mere professionel hjælp til at imødegå konkrete problemstillinger hos en ung. Page 17 of 22

19 8. BIBLIOGRAFI Castillo i Carbonel, Miquel et al. Cóme Evitar El Fracaso Escolar en Secundaria Recursos. Ministerio de Educacion y Ciencia: os+fracaso+escolar&source=bl&ots=6cept7vnij&sig=5jobjzr10iyvw5juh4pqewztsf0& hl=es&sa=x&ei=w8nwuqvvn6kn0awe0ygybg&ved=0cfgq6aewbg#v=onepage&q=p arametros%20fracaso%20escolar&f=false Ruiz, Sandra Camacho. El Fracaso Escola. %20RUIZ_1.pdf Menéndez, Ana González et al. Guía para la detección e intervención temprana con menores en riego. OECD (2012), Equity and Quality in Education: Supporting Disadvantaged Students and Schools, OECD Publishing. Page 18 of 22

20 9. BILAG 1 Spørgeskema til brug ved påvisning af tidlig risikofyldt adfærd 1. Med hensyn til sidste periode, er elevens faglighed Forbedret Det samme Forværret Meget forværret 2. Elevens læringsudbytte er: Bedre i emnerne Værre i emnerne Lige i næsten alle emner 3. Eleven synes at have en ordentlig studieteknik når det kommer til: 4. Eleven: PLanlægning er opgaver: Ja Nej Eleven distraheres nemt: Ja Nej Eleven ar en ordentlig studieteknik: Ja Nej Eleven har et ordentligt sted at studere: Ja Nej Eleven tager noter : Ja Nej Har et regelmæssigt fremmøde Ja Nej 5. Elevens attitude i læringsrummet er: Opmærksom/motiveret Ja Nej Involveret i arbejdet Ja Nej Normalt laver eleven lektier Ja Nej Forstyrrer klassekammeraterne Ja Nej Deltagende Ja Nej 6. Det kan sige at eleven Er social integreret I klassen Ja Nej Er integreret i skolens aktiviteter Ja Nej 7. Skolens regler: Eleven: Respektere de fleste af reglerne Ja Nej Har meget fravær Ja Nej Er involveret i konflikter Ja Nej Page 19 of 22

21 8. Eleven: Udtrykker et ønske om at fortsætte sine studier Ja Nej Villigheden omkring studiet er svag Ja Nej Vil gerne stoppe med studierne Ja Nej 9. For tiden, viser eleven tegn på: Trodsig opførsel Aggressiv opførsel Fjendtlighed Impulsivitet ved problemløsning eller beslutninger Pludselig humørsvingninger (nervøs, ligeglad) Ændring i udseende (vægttab, uhygiejnisk) 10. Generelt er eleven: I stand til at relater til sine klassekammerater I stand til at relater til sin lærere, vejledere og anden skolepersonale 11. Elevens klassekammerater Klager jævnligt over elevens opførsel 12. For tiden har eleven været involveret i ulovligheder 13. Eleven burger mest af sin fritid på: Sports På barer/diskoteker Med venner derhjemme Hjemme Ude - på gaden Andre steder: 14. Elevens interesser er: 15.Eleven kan lide at være sammen med: Andet: Klassekammerater Venner fra nabolaget Familie Alene Page 20 of 22

22 16. Eleven hænger meget ud med: Brugere af lovlige stoffer Brugere af ulovlige stoffer Folk med antisocial opførsel / Ikke-forbrugere af stoffer / Ikke-forbrugere af stoffer / Folk med social opførsel 17. Eleven har et bestemt tidspunkt han/hun skal være hjemme (spærretid) Ja, i hverdagene kl. Ja, i weekend kl. Nej Nej 18. Eleven har en fast løn Ja, Kroner om ugen Nej 19. Sammenlignet med klassekammerater, har eleven: Flere penge Omtrent det samme Færre penge 20. Eleven er forbruger af: Tobak Daglig I weekenden Ved lejlighed Mængde: Alkohol Daglig I weekenden Ved lejlighed Mængde: Hash Daglig I weekenden Ved lejlighed Mængde: Piller Daglig I weekenden Ved lejlighed Mængde: Kokain Daglig I weekenden Ved lejlighed Mængde: Heroin Daglig I weekenden Ved lejlighed Mængde: Andre ulovlige stoffer Daglig I weekenden Ved lejlighed Mængde: 21. Elevens familiestruktur: Far Mor Antal søskende: Andet: 22. Eleven bor ved: Page 21 of 22

23 23. Famliens opdragelse ser ud til at bære præg af: Eftergivende Autoritær Demokratisk 24. Familien har klare og konsekvente regler: Ja Nej 25. Elevens forhold til sin familie er: Tilstrækkelig Ikke tilstrækkelig 26. Familien har store problemområder: Misbrug Arbejdsløshed Medicinforbrug Kriminelle aktiviteter 27. Forældrenes deltagelse i skolens aktiviteter: Altid eller næsten altid deltager begge forældre i vejledermøder En af dem deltager i vejledermøder Ingen af dem deltager i vejledermøder Begge deltager normalt i aktiviteter organiseret af skolen En af dem deltager normalt i aktiviteter organiseret af skolen Ingen af dem deltager i aktiviteter organiseret af skolen 28. En af forældrene tjekker normalt elevent hjememarbejde Ja Nej 29. Elevens nabolag: Bruger ikke nok resurser på unge (sport, ungdomsklub osv.) Bruger nok resurser på unge Er et bekymrende nabolag (stoffer, ungdomskriminalitet) Er ikke bekymrende 30. Eleven kender til de resurser der er til rådighed i sit nabolag Ja Nej Page 22 of 22