Referat Kommunalbestyrelsen mandag den 27. oktober 2014

Transkript

1 Referat Kommunalbestyrelsen mandag den 27. oktober 2014 Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev Afbud: Carsten Rasmussen (A)

2 Indholdsfortegnelse 1. KB - Spørgetid KB - Godkendelse af dagsorden KB - Orientering KB - Bemyndigelse til underskrift ØU - Flerårig kontrakt på lovinformationssystem ØU - Politisk mødekalender ØU - Organiseringen på Beredskabsområdet ØU - Godkendelse af Sikringspolitik i Lejre Kommune ØU - Godkendelse af skema C vedrørende 38 plejeboliger, Bøgebakken og 24 ældreboliger i Osted samt serviceareal Bøgebakken ØU - Udbedring af fejl og mangler efter voldgiftssag Langetoften i Osted BU - Økonomiafslutning for Børnehuset i Hvalsø SSÆ - Frigivelse af anlægsbevilling til træningskøkken på Grønnehave SSÆ - Udmøntning af puljemidler til trivsels- og sundhedsinitiativer ØU - Skema C (regnskab) for 6 boliger Østbo II Lukket - ØU - Udbud af storparcel i Kirke Hyllinge med henblik på opførelse af almene familieboliger Lukket - ØU - Allerslev Rådhus, tildeling og opstart...38

3 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 1 1. KB - Spørgetid Sagsnr.: 14/2 Resumé: Kommunalbestyrelsens åbne møder indledes med spørgetid, hvor fremmødte borgere kan stille spørgsmål til Kommunalbestyrelsen. Der er kun spørgetid ved Kommunalbestyrelsens ordinære møder. Der er ikke spørgetid i forbindelse med Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budgettet. Indstilling: Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Kirsten Nør-Pedersen, Hvalsø; Udtrykker glæder over at høre, at der bygges om på rådhuset i Allerslev, og at det er for borgernes skyld. Anmoder samtidig om, at åbningstiderne bliver forlænget, herunder at der er åbent om onsdagen. Kirsten Nør- Pedersen efterlyser samtidig svar på, hvad det er, der skal laves, hvor længe det varer, og hvad det koster. Borgmester Mette Touborg; Vil gerne vende tilbage med svar på indlæg omkring åbningstid. Mette Touborg oplyste i øvrigt, at beslutningen i punktet om renovering af rådhuset i Allerslev, som er på Kommunalbestyrelsens lukkede dagsorden, vil blive offentliggjort efter behandling af punktet. Afbud: Carsten Rasmussen (A) Sagsfremstilling: Spørgsmålet kan stilles skriftligt eller mundtligt. Enhver borger i Lejre Kommune bortset fra Kommunalbestyrelsens medlemmer kan stille spørgsmål til Kommunalbestyrelsen. Borgmesteren svarer på vegne af Kommunalbestyrelsen. Borgmesteren kan give ordet til ét af Kommunalbestyrelsens øvrige medlemmer. Borgmesteren kan som mødeleder fastsætte begrænsninger i den spørgendes og den svarendes taletid. Skriftlige spørgsmål skal være administrationen i hænde senest 3 hverdage før Kommunalbestyrelsens møde. Skriftlige spørgsmål besvares kun, hvis spørgeren er til stede blandt tilhørerne. Der kan stilles spørgsmål om alle kommunale forhold. Spørgsmålet skal dog have en generel interesse for lokalbefolkningen, og besvarelserne skal respektere tavshedspligt. Hvis et spørgsmål ikke umiddelbart kan besvares, sender borgmesteren et skriftligt svar senest 10 hverdage efter Kommunalbestyrelsens møde. Selvom spørgetiden ikke er en del af Kommunalbestyrelsens møde, noteres spørgsmål og svar i Kommunalbestyrelsens protokol. Skriftlige besvarelser tilstilles kommunalbestyrelsens medlemmer.

4 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 2 Besvarelse af spørgsmål stillet på kommunalbestyrelsesmøde: Kopi af brev til Lotte Greve er vedlagt dagsordenen. Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Bilag: 1. Svar på spørgsmål af VS: Spørgsmål af Nyhedsbrev oktober 2014.pdf

5 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 3 2. KB - Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Godkendt. Afbud: Carsten Rasmussen (A) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

6 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 4 3. KB - Orientering Sagsnr.: 14/3 Resumé: Afholdelse af politiske møder under ombygning af rådhuset i Allerslev Ombygningen af rådhuset i Allerslev er planlagt til at påbegynde mandag den 3. november Det betyder, at alle udvalgsmøder, der hidtil har været afholdt i Allerslev fra november flyttes til nye mødelokaler, UTM flyttes til Materielgården i Hvalsø, UKF flyttes til Aktivitetshuset på Lejrevej 15B, UBU og ØU flyttes til mødelokale 1 på rådhuset i Lyndby. Der vil fortsat kunne afholdes Kommunalbestyrelsesmøder i rådssalen i Allerslev. Siden sidste Kommunalbestyrelsesmøde er følgende publiceret på PolitikerPortalen under: Kommunalbestyrelsen Post/Orientering: Borgmesterbrev vedr. købstæder Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter v/minister Carsten Hansen har fremsendt borgmesterbrev vedrørende kommunernes udfordringer med løsninger på byernes udfordringer og særligt købstædernes problemstillinger og løsningsmodeller. Brevet vedlægges. Pressemeddelelse fra KL - Kommunerne overholder økonomiaftalen Næsten hver tredje kommune sænker skatten i Og en foreløbig opgørelse af de kommunale service- og anlægsudgifter viser, at de ligger inden for de rammer, KL og regeringen har aftalt. Det viser en gennemgang af de kommunale budgetter for (Pressemeddelelsen vedlægges) Ankestatistik 1. halvår 2014 for Lejre Kommune Ankestyrelsens statistikker over Lejre Kommunes afgørelser på social og beskæftigelsesområdet vedlægges. Referat Møde i Kredsrådet den 22. september 2014 (vedlagt) Referat Møde i Kredsrådet den 10. juni 2014 (vedlagt) Referat Roskilde Museum den 9. april 2014 (vedlagt) Referat KKR den 9. september 2014 (vedlagt) Referat KKR den 11. juni 2014 (vedlagt) Indstilling: Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Orientering taget til efterretning. Afbud: Carsten Rasmussen (A) Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering:

7 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 5 Beslutningskompetence: Bilag: 1. Borgmesterbrev vedrørende købstæder.pdf 2. KL pressemeddelelse Budgetter vidner om stor ansvarlighed.pdf 3. Ankestatistik 1. halvår 2014 over klager til Ankestyrelsen over km's afg. på soc.- og besk.området.pdf 4. Referat af 3. kredsrådsmøde 2014.pdf 5. Referat Kredsrådet.pdf 6. Referat Roskilde Museum 9. april 2014.doc 7. Referat KKR 9. september 2014.pdf 8. Referat KKR 11. juni 2014.pdf

8 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 6 4. KB - Bemyndigelse til underskrift Sagsnr.: 13/20237 Resumé: Sag om bemyndigelse til underskrift forelægges til politisk behandling i lyset af ændringerne i direktionens sammensætning. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at direktørerne Henrik Nielsen, Lone Feddersen og Peter Due Østerbye bemyndiges til at underskrive i kommunaldirektørens fravær. Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Carsten Rasmussen (A) Sagsfremstilling: Dokumenter vedrørende køb, salg og andre dispensationer over fast ejendom, optagelse af lån og påtegnelser af garantiforpligtelser skal underskrives af Kommunalbestyrelsens formand eller næstformand (næstformænd) og en person, der er bemyndiget dertil af Kommunalbestyrelsen. Sædvanligvis bemyndiges kommunaldirektøren og en eller flere ledende embedsmænd. Alle de udpegede skal være personligt udpegede af Kommunalbestyrelsen, således at deres navne fremgår af beslutningsprotokollen, jfr. Lov om kommunernes styrelse 32. Bemyndigelsen har sidst været behandlet på det konstituerende møde den 9. december Administrationens vurdering: Handicappolitik: Sagen har ikke umiddelbart handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen

9 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 7 5. ØU - Flerårig kontrakt på lovinformationssystem Sagsnr.: 14/15423 Resumé: Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til Lejre Kommunes underskrivelse af en flerårlig kontrakt med et tværfagligt lovinformationssystem. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Lejre Kommune underskriver en flerårlig kontrakt med uopsigelig bindingsperiode på 3 år og mulighed for forlængelse i 1x12 mdr. Den årlige betaling udgør kr , 2. at dele af besparelsen geninvesteres i et indkøbssystem til brug for øget compliance, som forberedelse af effektiviseringsindsatser i budget Beslutning Økonomiudvalget den : Anbefales. Afbud: Carsten Rasmussen (A) Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstillingerne tiltrådt. Afbud: Carsten Rasmussen (A) Sagsfremstilling: Lejre Kommunes nuværende kontrakt med EG Kommuneinformation, om lovinformationssystem, udløber den 30. november Kontraktværdien blev skønnet under tærskelværdierne for udbud. Der er derfor blevet forhandlet med to leverandører for, at finde det bedste og billigste tilbud. Der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for relevante centre, som har vurderet EG kontra Schultz. Fagpersonerne har lagt vægt på brugervenlighed, herunder overblik og søgefunktioner. Der er endvidere fra arbejdsgruppen lagt vægt på en større grad af undervisning/kursuser i systemet. Ved indgåelse af denne kontrakt opnås der en økonomisk gevinst på kr årligt i forhold til nuværende kontrakt. Dette svarer til kr. set over en 4-årig periode. Besparelsen indgår i det samlede budget for IT og en del af besparelsen vil blive anvendt til reinvestering i et indkøbsanalysesystem til brug for øget compliance, som forberedelse af effektiviseringsindsatser i budget Derudover vil endnu en del af besparelsen blive anvendt til gentegning af byggehåndbøger, som Center for Byg & Miljø, Center for Ejendomme & Trafik og Koncernøkonomi & Analyse anvender til at sikre et højt faglig niveau. Med den nye kontrakt er der mulighed for, at brugerne af systemet kan få mere undervisning, eftersom at der er afsat 2 gratis årlige webinarer. I forbindelse med implementeringen er der afsat to dages undervisning i systemet med op til 6 hold. Administrationens vurdering:

10 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 8 Administrationen vurderer, at Schultz, i henhold til den nedsatte arbejdsgruppe, det bedste system og samtidig den laveste pris, hvorfor kontrakten bør tildeles dem. Fagpersonernes udtalelser er positive overfor Schultz s lovinformationssystem. Fagpersonerne har vurderet, at Schultz giver et mere brugervenligt system, med større overblik og bedre søgefunktioner. Indholdet af lovtekster og guider er blevet vurderet til i hovedtræk at være ens, mens enkelte områder har et større indhold hos Schultz. Det er administrationens vurdering, at det er nødvendigt at have et lovinformationssystem for, at sikre et højt juridisk fagligt niveau. Lovinformationssystemet sikrer, at fagpersonerne har det gældende retsgrundlag til at træffe de rigtige beslutninger i deres afgørelser. Flere af områderne støttes ved tilførsel af beslutningsstøtterapporter udarbejdet af Schultz. Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Der er allerede afsat budget til kontrakten i IT-afdelingen. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Notat vedr Lovinformationssystem

11 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 9 6. ØU - Politisk mødekalender 2015 Sagsnr.: 14/15096 Resumé: Administrationen udarbejder hvert år i oktober et forslag til politisk mødeplan for det kommende år. Mødeplanen indeholder forslag til Kommunalbestyrelsens, Økonomiudvalgets og fagudvalgenes ordinære møder samt Kommunalbestyrelsens temamøder og budgetseminar og ekstra Økonomiudvalgsmøder om Forventet Regnskab. Ved udarbejdelsen af mødeplanen er der så vidt muligt taget hensyn til skolernes ferie, helligdage og administrationens arbejdsgange i forbindelse med udsendelse af dagsordener. Mødekadencen følger tidligere praksis dog med mindre justeringer som er fremhævet i sagsfremstillingen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at forslag til mødeplan for 2015 inkl. budget- og temamøder samt Forventet Regnskab godkendes. Beslutning Økonomiudvalget den : Anbefales med den ændring, - at temamøde i uge 7 aflyses og at Økonomiudvalgsmødet i samme uge flyttes, - at der udarbejdes en mere langsigtet og rullende plan for emner på temamøder. Afbud: Carsten Rasmussen (A) Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets anbefalinger tiltrådt. Afbud: Carsten Rasmussen (A) Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsens møder afholdes i rådssalen på rådhuset i Allerslev kl og de øvrige møder afholdes som udgangspunkt på hhv. Rådhuset i Hvalsø og Allerslev. Der vil forekomme ændringer for de øvrige møder grundet renovering af Rådhuset i Allerslev. Ud over de ordinære møder, er der datoer for Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens 1. og 2. behandling af budgettet. Derudover er der indarbejdet en række temamøder. Datoerne for budget- og temamøderne er: torsdag den 12. februar KB-temamøde

12 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 10 torsdag den 26. marts KB-temamøde fredag den 24. april KB 1. budgetseminar torsdag den 21. maj KB-temamøde mandag den 22. juni KB-temamøde fredag den 28. august KB 2. budgetseminar torsdag den 22. oktober KB-temamøde torsdag den 19. november KB-temamøde torsdag den 17. december KB-temamøde Temamøderne afholdes som udgangspunkt i rådssalen på rådhuset i Allerslev kl Der er i mødeplanen afsat tid til to budgetseminarer. Der vil i særskilt sag om budgetprocessen for Budget blive beskrevet, hvordan budgetseminarerne indgår i budgetprocessen og om der skønnes behov for 1-dagsseminarer eller 2- dagsseminarer. Samtidig fremlægges forslag til datoer til drøftelse af Forventet Regnskab i Økonomiudvalget. Økonomiudvalgets møde holdes kl Datoerne er: Mandag den 30. marts Mandag den 31. august og Mandag den 26. oktober Administrationens vurdering: Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Ingen Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Politisk mødekalender for 2015.pdf

13 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side ØU - Organiseringen på Beredskabsområdet Sagsnr.: 14/14001 Resumé: Det følger af aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2015, at de nuværende 87 kommunale beredskaber skal samles i op til 20 større og mere bæredygtige tværkommunale enheder senest den 1. januar KKR Sjælland har drøftet en mulig fremtidig beredskabsstruktur m.h.p. at sikre, at ingen kommuner i regionen lades alene tilbage. Lejre Kommune indgår i begge de forelagte modeller i et samarbejde mod øst, men med mulighed for at gå ind i et samarbejde med de vestsjællandske kommuner Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Slagelse. Det anbefales i denne sag, at Lejre Kommune indgår i et samarbejde med de vestsjællandske kommuner og følgelig, at det politiske beslutningsgrundlag for etablering af et fælleskommunalt beredskab for Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø, Slagelse og Lejre kommuner igangsættes snarest og i overensstemmelse med den forelagte overordnede tidsplan og principper i nærværende sagsfremstilling. Principper og overordnet tidsplan forelægges enslydende i de disse seks kommuner m.h.p. et klart, fælles politisk grundlag for arbejdet. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at det besluttes, at Lejre Kommune indgår i samarbejde mod vest med Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Slagelse kommuner, 2. at det godkendes, at arbejdet med at etablere et politisk beslutningsgrundlag for etablering af et fælleskommunalt beredskab for Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø, Slagelse og Lejre kommuner igangsættes snarest muligt og i overensstemmelse med den forelagte overordnede tidsplan, 3. at principperne for etableringen af det fælleskommunale beredskab godkendes. Beslutning Økonomiudvalget den : Anbefales med den tilføjelse, at der skal sikres et ensartet serviceniveau i kommunen med særlig opmærksomhed på den nordøstlige del af kommunen. Afbud: Carsten Rasmussen (A) Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets anbefalinger tiltrådt. Afbud: Carsten Rasmussen (A) Sagsfremstilling: Baggrund Det følger af aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2015, at de nuværende 87 kommunale beredskaber skal samles i op til 20 større og mere bæredygtige tværkommunale enheder senest den 1. januar 2016.

14 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 12 Det følger desuden af økonomiaftalen, at de nye større kommunale beredskabsenheder kan varetage nogle af de mere specialiserede beredskabsfunktioner, der i dag varetages af staten. Der optages derfor drøftelser mellem KL og Forsvarsministeriet om hvilke funktioner i staten, der kan flyttes til de kommunale beredskaber med tilhørende økonomisk kompensation. Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret hvad dette kommer til at betyde for de fremtidige fælleskommunale beredskaber. KKR Sjælland har på både juni- og september-møderne drøftet de opgaver, der flyder af økonomiaftalen, jf. ovenfor. Dette bl.a. med henblik på at sikre, at alle kommunerne i Region Sjælland bliver en del af et fælleskommunalt Beredskab og derved at ingen kommuner lades alene tilbage. På den baggrund drøftede KKR Sjælland på sit møde den 9. september forskellige modeller for hvordan kommunerne i Region Sjælland kan etablere beredskabsområder indenfor de rammer, der er givet i aftalen mellem regeringen og KL. I den ene model (B1) arbejdes der med 3 beredskabsområder - og i den anden (B2) med 4 beredskabsområder. Forskellen på de 2 modeller består primært i, om det allerede etablerede beredskabsfællesskab, der er etableret mellem Lolland og Guldborgsund kommuner, skal fortsætte uændret, eller om de skal slås sammen med de sydsjællandske kommuner. Konklusionen på KKR mødet blev følgende; "KKR Sjælland drøftede sagen og pegede på model B2 som udgangspunkt for det videre arbejde. Arbejdet påbegyndes inden for klyngerne, og samtidig holdes muligheden åben for de kommuner, der endnu ikke er politisk afklaret i forhold til hvilke klynger de vil indgå i. I den forbindelse blev det påpeget, at det er vigtigt, at klyngerne holder de relevante kommuner orienteret om arbejdet i klyngerne. I forhold til den østlige klynge blev der på mødet, af flere kommuner, givet udtryk for, at de sonderer muligheden for også at samarbejde med kommuner i hovedstadsområdet. Der var på mødet en fælles forståelse for, at der skal findes en samlet model, der sikrer, at alle kommuner indgår i en løsning og at ingen lades tilbage. På KKR Sjællands møde i november 2014, vil der blive givet en orientering om status for politisk stillingtagen og fremdriften i de enkelte klynger. K17 blev anmodet om at iværksætte en kortlægning af kommunernes vagt- og alarmcentraler." Modellerne B1 og B2 og Lejre Kommune Det fremgår af de to modeller B1 og B2 at Lejre Kommune i begge modeller indgår i en løsning mod øst. På baggrund af borgmesterens tilbagemelding på KKR mødet har kommunaldirektøren deltaget i afklarende drøftelser såvel mod øst som mod vest. Økonomiudvalget er orienteret om dette bl.a. på mødet den 23. september. På baggrund af de foreløbige tilbagemeldinger fra Økonomiudvalget er der givet en melding til de vestsjællandske kommuner (Kalundborg, Sorø, Slagelse, Odsherred, Holbæk) om, at Lejre Kommune forventeligt ønsker at deltage i beredskabssamarbejdet mod vest, og at dette besluttes endeligt i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen i oktober måned. Af samme grund er Lejre Kommune skrevet ind i den sagsfremstilling, som tilgår de nævnte vestsjællandske kommuner m.h.p. et fælleskommunalt politisk beslutningsgrundlag.

15 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 13 Det fremgår dog også klart, at Lejre Kommune først tager endelig stilling til om kommunen søger ind i et samarbejde med de øst- eller de vestsjællandske kommuner på Kommunalbestyrelsesmødet den 27. oktober. Hovedbegrundelserne for, at Lejre Kommune anbefales at gå mod vest er: - Samarbejdet er så småt startet op tidligere på året med en kortlægning, som Lejre Kommune deltog i - Der er tegner umiddelbart en større lighed med kommunerne mod vest end mod øst såvel i serviceniveau som i struktur. Uanset om Lejre Kommune går mod øst eller vest vil én del af kommunen blive yderområde i et fremtidigt beredskabssamarbejde. Dette vil være opmærksomhedspunkt i det videre arbejde. Det anbefales på den baggrund, at Økonomiudvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at indgå i beredskabssamarbejde med de vestsjællandske kommuner. Beslutningsgrundlag for iværksættelse af det administrative forarbejde Der er behov for et overordnet og principielt beslutningsgrundlag som afsæt for iværksættelse af det administrative forarbejde, som skal gennemføres forud for den endelige politiske beslutning om etablering af det fælles Beredskab. Der forelægges derfor enslydende forslag til principper og overordnet tidsplan for samarbejdet mellem de vestsjællandske kommuner. I den forbindelse henledes opmærksomheden på, at der i sagens natur vil være en lang række forhold, der vanskeligt vil kunne træffes beslutning om på nuværende tidspunkt, idet det beror på nærmere analyser og undersøgelser, som netop skal gennemføres i den kommende tid og forud for den endelige politiske stillingtagen til grundlaget for sammenlægningen af de 6 kommuners Beredskaber. Som en del af principbeslutningen om igangsætning af det forberedende arbejde med at etablere et fælles beredskab for de vestsjællandske kommuner vedlægges som bilag et forslag til grundlæggende principper for arbejdet. Det anbefales tillige, at disse tiltrædes af de 6 Byråd/Kommunalbestyrelser, som grundlag for det videre arbejde med at udforme et egentligt beslutningsgrundlag for etablering af det fælles Beredskab på Vestsjælland. Der forelægges tillige en overordnet tidsplan for det videre arbejde til godkendelse. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at de foreslåede overordnede principper og tidsplanen udgør et godt afsæt for det videre arbejde frem mod et egentlig beslutningsgrundlag for Kommunalbestyrelsen. Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Der er i økonomiaftalen forudsat besparelser på 50 mio. kr. i 2015, stigende til 75 mio. kr. i 2016 og årene frem. Disse beløb er omfattet af det normale DUT-princip og udmøntes ved en nedregulering af de kommunale bloktilskud. Herudover er det aftalt, at der er et yderligere potentiale i 2015 og årene frem på 100 mio. kr. Denne

16 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 14 post tilhører moderniseringspuljen, hvilket betyder at pengene bliver i kommunerne, hvis kommunerne hjemtager gevinsten. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at beskrive hvilke konsekvenser det har for Beredskabet i de enkelte kommuner. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Forslag til principper fælleskommunalt Beredskab.docx 2. Forslag til faseplan politisk behandling oktober.pdf

17 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side ØU - Godkendelse af Sikringspolitik i Lejre Kommune Sagsnr.: 14/10663 Resumé: I forbindelse med det kommende EU-udbud af kommunens forsikringsportefølje, fordrer de bydende forsikringsselskaber, at Lejre Kommune har en godkendt risikostyringsstrategi samt politik. I nærværende sag fremlægger administrationen udkast til sikringspolitik for Lejre Kommune til godkendelse. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Sikringspolitik - Lejre Kommune godkendes, 2. at administrationen bemyndiges til at forsætte den videre proces i forbindelse med implementering af de i Sikringspolitik Lejre Kommune anbefalede sikringstiltag. Beslutning Økonomiudvalget den : Anbefales. Afbud: Carsten Rasmussen (A) Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstillingerne tiltrådt. Afbud: Carsten Rasmussen (A) Sagsfremstilling: I forbindelse med EU-udbuddet af Lejre Kommunes forsikringsportefølje fordrer de bydende forsikringsselskaber, at Lejre Kommune har en godkendt sikringspolitik (se bilag 1). Lejre Kommune har ikke tidligere arbejdet målrettet med en egentlig risikostyringsstrategi. Administrationen fremlagde forslag til Lejre Kommunes forsikringsportefølje for ét år i september I samme sag gjorde administrationen opmærksom på, at oplæg til risikostyringsstrategi og politik vil blive fremlagt til politisk godkendelse i forbindelse med et kommende EU-udbud. Kommunens forsikringsmægler I/S har på administrationens initiativ derfor udarbejdet oplæg til sikringspolitik. Administrationen har tilpasset politikken så den matcher de vilkår, behov og ønsker der er i Lejre Kommune. Sikringspolitik Lejre Kommune beskriver overordnet formål, baggrund og strategi samt retter fokus mod de særlige forhold en risikostyringsgruppe skal arbejde med i en helhedsorienteret kontekst.

18 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 16 Formålet er, at Lejre Kommune overfor forsikringsselskaberne kontinuerligt kan dokumentere sikringstiltag, sådan at kommunen fortsat er en attraktiv kunde for forsikringsselskaberne og derved opnår en forsikringsdækning også på gode vilkår. Sikringspolitikken indeholder en lang række sikringstiltag. Administrationen har efter anbefaling fra Willis i første omgang valgt at rette fokus mod brandsikringstiltag. Der er derfor til budget 2015 og frem afsat midler til etablering af automatiske brandalarmeringsanlæg (ABA) på skoler, haller, rådhuse og institutioner. Administrationens vurdering: Såfremt Lejre Kommune ikke vælger, at arbejde strategisk med sikringstiltag forventer administrationen, at det bliver særdeles vanskeligt for kommunen at kunne tegne forsikringer. Der vil således blive tale om selvforsikring på bl.a. bygnings- og løsøredelen fra Administrationen anbefaler derfor, at forslaget til sikringspolitik godkendes og efterfølgende implementeres. Implementeringen indebærer sikringstiltag vedr. Brandsikring, ABA (Automatisk Brandalarmeringsanlæg) Tyverisikring og adgangskontrol Nøgler, kort og låse Mærkning & opbevaring af værdier Identifikationskort Sikring mod vandskader Transientsikring (sikring af eltavler) Handicappolitik: Sagen indeholder ingen handicappolitiske elementer. Økonomi og finansiering: Administrationen har til budget 2015 og frem søgt om midler til sikringstiltag særligt i forhold til brandsikring af skoler, haller, rådhuse og institutioner. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen. Bilag: _Lejre Kommunes Sikringspolitik

19 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side ØU - Godkendelse af skema C vedrørende 38 plejeboliger, Bøgebakken og 24 ældreboliger i Osted samt serviceareal Bøgebakken Sagsnr.: 14/11127 Resumé: Regnskab og skema C for 38 plejeboliger på Bøgebakken, 24 ældreboliger på Langetoften og serviceareal ved Bøgebakken skal godkendes. Efter godkendelsen af skema C skal sagen sendes til revisionen og forlægges på ny med revisionspåtegning. Nedenfor gennemgås regnskabet for henholdsvis 38 plejeboliger på Bøgebakken, 24 ældreboliger i Osted og serviceareal ved Bøgebakken. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Skema C på 88,786 mio. kr. vedrørende 38 lejeboliger, Bøgebakken og 24 ældreboliger i Osted godkendes, 2. at Skema C vedrørende 38 plejeboliger, Bøgebakken og 24 ældreboliger i Osted oversendes til revisionspåtegning, 3. at anlægsregnskab på 107,200 mio. kr. for 38 plejeboliger, Bøgebakken og 24 ældreboliger i Osted godkendes, 4. at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet på 1,916 mio. kr. og det frigives til færdiggørelse af 38 ældreboliger på Bøgebakken, 5. at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet på 8,131 mio.kr. til færdiggørelse af 24 ældreboliger i Osted. Der frigives 6,387 mio. kr. og 1,744 mio. kr. afsættes som rådighedsbeløb (tilkendt erstatning i voldgiftssagen), 6. at der gives en indtægtsbevilling til støtteberettiget lån på i alt 2,294 mio. kr., 7. at der hjemtages et støtteberettiget lån på 7,429 mio. kr. til delvisfinansiering af ældreboliger i Osted. (budgetlagt 5,135 mio. kr. + 2,294 mio. kr.), 8. at der gives indtægtsbevilling til et låneprovenu på 5,773 mio. kr. svarende til forventede udgifter i ,067 mio. kr. fratrukket tilbagebetaling af lån på 2,294 mio. kr., 9. at skema C vedrørende serviceareal ved Bøgebakken godkendes, 10. at skema C vedrørende serviceareal ved Bøgebakken oversendes til revisionspåtegning, 11. at der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløbet på 1,158 mio. kr. excl. moms og det frigives til færdiggørelse af serviceareal ved Bøgebakken, 12. at der gives en indtægtsbevilling, anlæg, til modtagelse af servicearealtilskud på 2,480 mio. kr., 13. at nettoforskellen på bevillingerne 0,658 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen,

20 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side at administrationen bemyndiges til at godkende de 2 skema C endeligt, hvis revisionen påtegner dem uden forbehold. Beslutning Økonomiudvalget den : Anbefales. Afbud: Carsten Rasmussen (A) Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstillingerne tiltrådt. Afbud: Carsten Rasmussen (A) Sagsfremstilling: De 38 plejeboliger, 24 ældreboliger og servicecenter er opført efter lov om almene boliger. Loven fastlægger 3 trin i processen. Skema A tilsagn om støtte til byggeriet. Størrelse og antal boliger fastlægges. Skemaet er godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 29. marts Skema B. Efter udbud af arbejdsopgaven fastlægges budgettet. Skemaet er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 29. marts Den 26. november 2007 har Kommunalbestyrelsen frigivet 41,985 mio. kr. til bygning af 24 ældreboliger samt fælleshus. Den 28. april 2008 har Kommunalbestyrelsen godkendt en tillægsbevilling 2,477 mio. kr. til projektet. Skema B er i konsekvens heraf rettet. Skema C. Regnskab, opgørelse af udgifterne til opførelse, finansieringen kan afsluttes. Skema C skal være udarbejdet til Kommunalbestyrelsens godkendelse inden 9 måneder efter ibrugtagelsesdatoen. De 38 boliger på Bøgebakken er ibrugtaget i februar 2007 og de 24 ældreboliger i Osted i oktober Uenighed mellem Lejre Kommune som bygherre og entreprenøren, som endte i en voldgiftssag, er en del af årsagen til at fristen ikke er overholdt. Afgørelsen i voldgiftsagen har været forelagt Kommunalbestyrelsen den 26. maj 2014 sag nr. 13. Boligernes størrelse Udtræk fra BBR viser, at der er bygget m 2, der er fordelt med m 2 på 38 boliger på Bøgebakken og m 2 på 24 boliger og fælleshus på Langetoften i Osted. Skema B var oprindelig godkendt med m 2. Skema B er tilrettet til m 2 på baggrund af tillægsbevilling af 28. april 2008, hvor det bl.a. blev besluttet, at der skulle opføres et fælleshus. Det maksimale rammebeløb Det maksimale rammebeløb (udgift) pr. m 2 er ved godkendelsen af skema A i kr. Ved m 2 giver det en maksimal anlægsramme på 88,786 mio. kr. Skema C må ikke indeholde flere udgifter end rammebeløbet. Udgifter udover rammebeløbet skal betales af bygherren (Lejre Kommune) og kan ikke indregnes i huslejen. Alle boligerne er medtaget i skema A og B. Der er udarbejdet et samlet skema C, der udviser det maksimale rammebeløb på 88,786 mio. kr. Det samlede anlægsregnskab udviser imidlertid udgifter for 107,200 mio. kr. og overskrider dermed rammebeløbet med 18,414 mio. kr. Regnskab for 38 plejeboliger ved Bøgebakken og 24 ældreboliger i Osted

21 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 19 Det samlede anlægsregnskab udviser en udgift på 107,2 mio. kr. fordelt med 52,287 mio. kr. på 38 plejeboliger ved Bøgebakken og 54,913 mio. kr. på 24 ældreboliger i Osted. Regnskab 38 plejeboliger på Bøgebakken. Det samlede regnskab på 52,287 mio. kr. overskrider bevillingen på 50,371 mio. kr. med 1,916 mio. kr. eller 3,67 %. Bygningerne er taget i brug i foråret Der har efterfølgende været ekstraregninger og der er en syn og skøn sag, der ikke forventes at give merudgifter til boligerne. Ydermere har der været ført en advokatundersøgelse om mulighed for erstatningsansvar for rådgivende ingeniør, resultatet heraf er forelagt Kommunalbestyrelsen den 31. marts 2008 (lukket dagsorden). Boligerne indeholder 2525 m 2 svarende til et rammebeløb på 51,207 mio. kr. Finansieringen hertil kommer fra støttede lån 46,598 mio. kr., beboer betaler indskud på 1,024 mio. kr. og resten 3,648 mio. kr. er en skatteyderfinansieret udgift, hvoraf 0,036 mio. kr. er lånefinansieret. Regnskab 24 ældreboliger i Osted. I anlægsregnskabet på 54,913 mio. kr. er medtaget en grundværdi på 2,410 mio. kr. Grunden er ejet af Lejre kommune og der skal derfor ikke gives en udgiftsbevilling til anskaffelsen. Udgifter omhandlet af bevillingerne er 52,503 mio. kr. Der er i alt bevilget (41,985 +2,477) 44,462 mio. kr. og overskridelsen er således 8,041 mio. kr. eller 18,1 %. Hovedårsagerne til overskridelserne er: 1. Der har været flere stop i byggeriet undervejs, der er blevet udskiftet rådgivende ingeniør flere gange, det har givet ekstraordinære mange udgifter til rådgivere. 2. Opførelsen af byggeriet har givet anledning til en voldgiftssag vedrørende boligerne i Osted, der endte i en regning på ca. 7,073 mio. kr. til kommunen. Kommunen fik samtidig tilkendt 1,744 mio. kr. der afsættes til udbedring af mangler. Boligerne indeholder 1853 m 2 svarende til et rammebeløb på 37,579 mio. kr. Finansieringen hertil kommer fra støttede lån 34,197 mio. kr., beboerne betaler indskud på 0,752 mio. kr. og resten af udgifterne på 17,554 mio. kr. er en skattefinansieret udgift, hvoraf 13,843 mio. kr. er lånefinansieret. Hertil kommer grundværdien på 2,410 mio. kr. Udover ovennævnte hovedårsager til overskridelse af bevillinger, er årsager til overskridelse af rammebeløbet. 1. Rammebeløbet blev fastsat i 2005, mens en del af byggeriet (boligerne i Osted) er opført i perioden 2008 til Udgifterne til entreprenøren er pristalsreguleret, mens dette ikke er tilfældet for rammebeløbet. 2. Der er i byggeperioden kommet flere krav til isolering, rammebeløbet er ikke reguleret tilsvarende op. Kommunen har i forbindelse med voldgiftssagen fået tilkendt 1,744 mio. kr. til udbedring af mangler. Disse penge kan ikke benyttes, før de frigives af kommunalbestyrelsen. Der er en selvstændig sag omkring frigivelsen. Detaljerede regnskaber er vedlagt som bilag. Skema C og regnskab for Serviceareal ved Bøgebakken

22 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 20 Skema C for servicearealet ved Bøgebakken udviser 36,126 mio. kr. Der er bevilget 34,968 mio. kr. og der er således en merudgift på 1,158 mio. kr. eller 3,3 %. Der er medtaget forventede udgifter for 0,35 mio. kr. til færdiggørelsen. Beløbet er en del af den ansøgte bevilling på 1,158 mio. kr. jfr. indstilling punkt 11. Udgifterne er nødvendige for at varmvandbassinet kan tages i brug. Der verserer en syn- og skønssag, det forventes ikke, at den fører til yderligere ekstraudgifter. Tilskud til serviceareal Der forventes en indtægt på tilskud til serviceareal på kr. pr. bolig, i alt 2,48 mio. kr. fra staten. Den udbetales når skema C er godkendt. Indtægten er ikke budgetlagt. Revisionsgodkendelse Regnskaberne kan ikke endeligt godkendes før revisionen har påtegnet dem. Det foreslås at administrationen bemyndiges til at godkende dem endeligt, hvis revisionen afgiver en påtegning uden forbehold. Administrationens vurdering: Handicappolitik: Ældreboliger og plejeboliger er handicapvenlige. Økonomi og finansiering: Finansiering af 38 plejeboliger og 24 ældreboliger Finansiering af rammebeløbet på 88,786 mio. kr. foregår via 91 % Støttede lån 80,795 mio. kr. 7 % Kommunal grundkapital 6,215 mio. kr. 2 % Beboerindskud 1,776 mio. kr. I alt 88,786 mio. kr. Udgifter udover rammebeløbet skal finansieres af bygherren, Lejre Kommune. Der er mulighed for at lånefinansiere beløbet. Støttede lån Der kan samlet hjemtages støttede lån på 80,795 mio. kr. Der er hjemtaget et lån på 46,598 mio. kr. den 27. november Det svarer til de 38 boliger på Bøgebakken. Den 12. november 2010 er hjemtaget 26,768 mio. kr. vedrørende de 24 ældreboliger i Osted. På grund af, at der er bygget flere m 2 i Osted, kan der hjemtages yderligere 7,429 mio. kr. vedrørende de 24 ældreboliger, heraf er 5,135 mio. kr. budgetlagt i forvejen. Rammebeløbet bliver herved fuldt udnyttet. Øvrige lån Anlægsudgifter afholdt udover rammebeløbet kan lånefinansieres efter lånebekendtgørelsens bestemmelser. Lånet skal hjemtages i det regnskabsår udgiften er afholdt, dog senest 30. april efterfølgende år. Der er hjemtaget 8,107 mio. kr. i lån for afholdte udgifter. I forbindelse med endelig udarbejdelse af skema C er konstateret flere m 2 end oprindeligt godkendt, herved flyttes 2,294 mio. kr. til støttede lån. Det oprindelige lån på 8,107 mio.kr. skal derfor reduceres med de 2,294 mio. kr. når det mulige støttede lån på 7,429 mio. kr. hjemtages. Det foretages ved at reducere det lån, der kan hjemtages for udgifter afholdt i regnskabsår Forventede afholdte udgifter i 2014 på 8,067 mio. kr. reduceres dermed til 5,773 mio. kr. Kommunal grundkapital Den kommunale grundkapital er 7 % af rammebeløbet eller 6,215 mio. kr. Den opstår som forskellen mellem anlægsudgifterne, dog maksimalt det godkendte rammebeløbet

23 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 21 på 88,786 mio. kr. og det der bliver finansieret af støtteberettiget lån 80,795 mio. kr. og betalt af beboerne 1,776 mio. kr. Beboerindskud Beboerindskud på i alt 1,776 mio. kr. opkræves i takt med at beboerne flytter ind i boligerne. Indskud vedrørende de 8 lejligheder som kommunen anvender til aflastningsboliger bliver først indbetalt når de lejes ud til borgere. Finansiering af serviceareal ved Bøgebakken Udgiften til etablering af serviceareal er kr. 36,126 mio. kr. og finansieringen er foretaget ved en kassefinansieret bevilling på 34,968 mio. kr. og der er således en merudgift på 1,158 mio. kr. Der ydes fra staten et tilskud på kr. pr. lejlighed, når der i forbindelse med servicearealet etableres boliger. Der er etableret 62 boliger og der forventes derfor et tilskud på 2,480 mio. kr., der udbetales når skema C er godkendt. Der er ikke budgetlagt med indtægten. Der er en merudgift på området på 1,158 mio. kr. og en merindtægt på 2,480 mio. kr. Der er ikke mulighed for at lånefinansiere udgifter på området. Samlet oversigt over finansieringen Tillægsbevilling 38 ældreboliger på Bøgebakken Tillægsbevilling 24 ældreboliger i Osted Støtteberettiget lån vedrørende ældreboliger Øvrige lån vedrørende ældreboliger Tillægsbevilling Serviceareal ved Bøgebakken Indtægtsbevilling, tilskud til serviceareal Manglende finansiering 1,916 mio. kr. 8,131 mio. kr. -2,294 mio. kr. -5,773 mio. kr. 1,158 mio. kr. -2,480 mio. kr. 0,658 mio. kr. Sagen indeholder netto bevillinger for 0,658 mio.kr. Finansieringsoversigten indeholder et overskud på 0,170 mio. kr. I regnskaberne 2008 til 2010 er imidlertid medtaget overskud på lånefinansiering og beboerindskud på 0,828 mio. kr. Herved opstår bevillingsbehovet på 0,658 mio. kr. Det foreslås at beløbet bevilget af kassebeholdningen. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Skema C 38 Boliger Bøgebakken og 24 boliger Langetoften Osted.pdf 2. Skema C serviceareal Bøgebakken.pdf 3. Finansieringsopgørelse 4. Regnskaber boliger 5. Regnskab omsat til skema C

24 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side ØU - Udbedring af fejl og mangler efter voldgiftssag Langetoften i Osted Sagsnr.: 11/14266 Resumé: I forlængelse af Voldgiftsnævnets kendelse i maj 2014 i forbindelse med opførelse af 24 ældreboliger og et fælleshus på Langetoften i Osted er der foretaget en byggeteknisk gennemgang. I nærværende sag skal der træffes beslutning om frigivelse af rådighedsbeløb til udbedring af fejl og mangler. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at rådighedsbeløb på kr. inkl. moms frigives til nødvendig udbedring af fejl og mangler. Beslutning Økonomiudvalget den : Anbefales. Afbud: Carsten Rasmussen (A) Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstilling tiltrådt. Afbud: Carsten Rasmussen (A) Sagsfremstilling: I juli 2011 anlagde entreprenørfirmaet GVL Entreprise A/S voldgiftssag mod Lejre Kommune i forbindelse med opførelse af 24 ældreboliger på Langetoften i Osted. I forbindelse med voldgiftssagen nedlagde Lejre Kommune påstand om, at GVL Entreprise A/S forpligtes til at betale mere end kr. inkl. moms. for fejl og mangler ved byggeriet. I maj 2014 blev der afsagt kendelse i sagen. Som en del af kendelsen blev Lejre Kommune tilkendt kr. inkl. moms. På baggrund af det tilkendte beløb blev der foretaget en byggeteknisk gennemgang, hvor de kritiske fejl & mangler blev opgjort og forventes at kunne udføres for det af voldgiftsnævnets tilkendte beløb. Beboergruppen i Osted Ældreboliger er løbende blevet inddraget i processen og beslutningen omkring omfanget af hvilke fejl og mangler der forslås udbedret. Der har været enighed mellem administrationen og beboergruppen om omfanget af hvilke fejl og mangler der anbefales udbedret. De arbejder der foreslås udbedret, fremgår af bilaget Osted ældreboliger mangeludbedring godkendt af beboergruppen. Der er tale om udbedring af 20 forskellige typer af fejl og mangler, hvoraf de væsentligste er: Udbedring af badeværelsesgulve i 3 boliger Reparation af gavle og undertaget ved gavlene Opretning og reparation af defekte tagrende og nedløb Opretning af udendørs belægninger

25 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 23 Reparation af alle udendørs antenne/el-bokse Opretning af skæve hoveddøre Udskiftning af sålbænke Reparation af udvendige fugebånd Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at udgiften til udbedring af kritiske fejl og mangler udgør kr. inkl. moms. Såfremt udbedring af kritiske fejl og mangler foretages vurderer administrationen, at byggeriet fremover vil kunne driftes og vedligeholdes på normal vis. Handicappolitik: I forbindelse med udbedring af fejl og mangler bliver der taget hensyn til tilgængelighed i området. Økonomi og finansiering: I sagen om godkendelse af skema C for 38 ældreboliger Bøgebakken og 24 ældreboliger i Osted er afsat et rådighedsbeløb på kr. Frigivelsen forudsætter at rådighedsbeløbet afsættes. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Osted ældreboliger - mangeludbedring godkendt af beboergruppen

26 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side BU - Økonomiafslutning for Børnehuset i Hvalsø Sagsnr.: 12/18222 Resumé: Administrationen fremlægger i denne sag den endelige økonomi vedrørende det nye børnehus den Grønne Kile i Hvalsø. Denne sag fremlægges med henblik på at afslutte anlægget og tilføre byggeriet en anlægsinvestering på 1,7 mio. kr. pga. uforudsete udgifter. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at der tilføres byggeriet af børnehuset i Hvalsø 1,7 mio. kr. og 2. at overskridelsen finansieres af ikke-forbrugte anlægsmidler i Dette opgøres i forbindelse med det samlede anlægsregnskab for Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den : Indstillingerne anbefales. Beslutning Økonomiudvalget den : Anbefales. Afbud: Carsten Rasmussen (A) Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstillingerne tiltrådt. Afbud: Carsten Rasmussen (A) Sagsfremstilling: Byggeriet af Børnehuset i Hvalsø er afsluttet og huset er taget i brug. I forbindelse med byggeriet er der afholdt ekstraordinære udgifter som overskrider det samlede byggeri med 1,7 mio. kr. som betyder, at det er nødvendigt at tilføre projektet en samlet tillægsbevilling. I forbindelse med bygningen af Den Grønne Kile var der afsat en samlet byggesum på 20,6 mio. kr. Projektet blev igangsat af Økonomiudvalget den 24. september 2013 efter en udbudsproces, hvor forældre, personale, Udvalget for Børn & Ungdom, og handicaprådet deltog. Den Grønne Kile kan rumme 75 børnehavepladser, 24 vuggestuepladser og en legestue til Dagplejen og erstatter således de 3 eksisterende børnehuse Remisen, Søpavillonen, og Søhus. Det samlede byggeregnskab er vedlagt som bilag, men overordnet set er udgifterne i projektet gået til entrepriseudgift til byggeriets 900 kvadratmeter, lavenergibyggeri, produktionskøkken der kan godkendes til produktion af måltider til vuggestuebørnene og frokostmåltid til børnehavebørnene, indretning af friarealer, indretning af legeplads og parkeringsplads, en mængde løst inventar samt flytteudgifter til flytning af inventar fra de gamle institutioner. Uforudsete udgifter undervejs i byggeriet: Undervejs i byggeprojektet har styregruppen fundet det nødvendigt at tilkøbe en række nødvendige ekstraarbejder, som ikke var omfattet af den oprindelige kontrakt.

27 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 25 Ekstraarbejderne har betydet, at der har været uforudsete udgifter for samlet set 3,2 mio. kr., hvor der I projektets anlægsbudget var afsat 1,3 mio. kr. til uforudsete udgifter. De uforudsete udgifter er fordelt på følgende ekstraarbejder: Disponeret: Kr. excl. moms Byggestrøm energihus Automatisk døråbner (krav fra handicaprådet) Krav fra Byggemyndighederne Diverse tilkøb ADK på udv. vand Legeredskaber Advokat grundet tvist omkring kloak Rottesikring Fast belægning pa P-arealet LAR, tilpasning Omlægning af eksisterende hovedkloak Ekstrafundering Fast belægning ekstra I alt Særligt vedrørende ekstraarbejdet vedr. fast belægning på P-areal Fast belægning pa hele P-areal: Der er indgået aftale om at etablere fast belægning pa parkeringsarealet ved det nye børnehus. Udgiften til dette lyder pa ,- kr. excl. moms. Baggrunden for dette ekstraarbejde er, at den lokalplan der regulerer området for det nye børnehus blev ændret undervejs i udbudsprocessen, og at lokalplanens krav om fast belægning pa hele P-arealet derfor ikke er medtaget i den oprindelige kontrakt. Pa Økonomiudvalgets møde den 24. september 2014 blev arbejdet med byggeriet af børnehuset igangsat med visheden om, at udgift til fast belægning pa parkeringspladsen ikke var indeholdt i projektet og derfor skulle finansieres enten via omprioritering eller tillægsbevilling. Særligt vedrørende ekstraarbejdet vedr. omlægning af eksisterende hovedkloak Omlægning af eksisterende hovedkloak: Der er indgået en aftale om at omlægge hovedkloakken under området. Aftalen lyder pa kr. excl. moms. Ekstraarbejdet skyldes at de korrekte oplysninger om kloakrørføring først er fremkommet sent i udbudsprocessen og derfor ikke er medtaget i den oprindelige kontrakt. Der er indgået aftale med Lejre Forsyning om modregning pa kr. excl. moms. Den ekstra udgift kommer således til at lyde på kr. excl. moms. Særligt vedrørende ekstraarbejdet vedr. ekstrafundering pga. blød jordbund Ekstrafundering: Der er indgået aftale om ekstrafundering pa grund af blød bund. Aftalen lyder på ,- kr. excl. moms. Ekstraarbejdet skyldes, at jordbundsforholdende i området har betydet, at der har været behov for at foretage ekstra udgravning vedr. ekstrafundering, samt for at bortkøre overskudsjord. Den endelige overskridelse beløber sig således til 1,7 mio. kr., da der har været et mindreforbrug på andre poster. Se yderligere detaljering i afsnittet om økonomi- og finansiering. Administrationens vurdering:

28 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 26 Administrationen udarbejdede i forbindelse med Udvalget for Børn & Ungdomsmøde i juni et statusnotat der beskrev en forventet overskridelse på byggeriet af det nye børnehus pga. uforudsete udgifter. Byggeriet er nu endelig færdigt og den endelige overskridelser beløber sig til 1,7 mio. kr. der kræver en tillægsbevilling for at anlægsbudgettet kan endelig afsluttes. Handicappolitik: En række af de uforudsete udgifter er gået til at sikre handicapvenlige vilkår. Økonomi og finansiering: Byggeregnskab nyt børnehus Entrepriser / Ydelser Budget: Disponeret: Rest beløb 1. Grundudgifter , ,94 366,06 2. Totalentrepriseudgifter , ,00 0,00 3. Diverse- og uforudseelige , , ,20 4. Inventar og udstyr , , ,00 5. Omkostninger , , ,00 I alt ,14 Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Byggeregnskab - Status 2. Redegørelse vedr. tillægsarbejder

29 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side SSÆ - Frigivelse af anlægsbevilling til træningskøkken på Grønnehave Sagsnr.: 14/14955 Resumé: Der er i overført anlægsbudget fra tidligere år en anlægsbevilling til Grønnehave, som er overført til Der har været arbejdet med løsningsmuligheder for træningskøkken og behandlerrum. På grund af øget tilgang af henvisninger til træning er der behov for at udvide træningsfaciliteterne. I denne sag skal der tages stilling til frigivelse af anlægsbevilling til etablering af træningskøkken og behandlerrum. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at der frigives en anlægsbevilling på kr. til etablering af træningskøkken og behandlerrum på Grønnehave 2. at anlægsbevillingen finansieres af det i budget 2013 afsatte rådighedsbeløb hertil. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne anbefales. Beslutning Økonomiudvalget den : Anbefales. Afbud: Carsten Rasmussen (A) Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstillingerne tiltrådt. Afbud: Carsten Rasmussen (A) Sagsfremstilling: Der er i overført anlægsbudget fra tidligere år en anlægsbevilling til Grønnehave, med det formål at etablere træningskøkken og behandlerrum. Beløbet er overført til 2014 Der har i løbet af 2013 og 2014 været arbejdet med forskellige løsningsforslag for indretningen i en del af det nedlagte produktionskøkken. Det står i dag tomt og anvendes til at oplade EL-cykler for hjemmeplejen. Formålet med etablering af træningskøkken er: At træne daglige færdigheder for borgere der er på aflastningsophold. Der er ikke andre køkkenfaciliteter på Grønnehave, hvor træning og afklaring kan foretages At teste borgernes muligheder for at udføre daglige aktiviteter, som derved danner baggrund for udarbejdelse af et træningsforløb

30 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 28 At afprøve hjælpemidler til borgerne før bevilling At udføre balance og gangtræning i en meningsfuld sammenhæng At træningskøkkenet kan anvendes til at tilberede mellemmåltider til borgere i midlertidigt ophold. Formålet med ombygning til behandlerrum er at kunne tilbyde træningsforløb til det stadig stigende antal borgere der henvises til træningsforløb. Som en del af forberedelsen af ombygningen og etableringen af træningskøkken og behandlerrum er ved at blive prissat, således at projektet kan gennemføres i 2014 såfremt forslaget godkendes og bevillingen frigives. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at der kan etableres træningskøkken og behandlerrum for den afsatte anlægsbevilling. Handicappolitik: Etablering af træningskøkken og behandlerrum er i overensstemmelse med Lejre Kommunes Handicappolitik. Der arbejdes med at udvide dørbredder flere steder i forbindelse med projektet, således det er muligt at tilgå lokalerne med en LiteGate. Økonomi og finansiering: Projektet udarbejdes inden for rammerne af kr. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen

31 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side SSÆ - Udmøntning af puljemidler til trivsels- og sundhedsinitiativer 2014 Sagsnr.: 13/8561 Resumé: Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune har i forbindelse med budget 2014 afsat et puljebeløb på kr. til trivsels- og sundhedsinitiativer for lokale initiativgrupper. Puljen har været annonceret, og der er indkommet en række ansøgninger på puljen. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om, hvilke ansøgere der skal have tildelt puljemidler. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at puljeansøgning vedr. Forhindringsfitness i Kr. Såby på kr. godkendes 2. at puljeansøgning vedr. Bustransport for demente til Kornerup på kr. godkendes 3. at puljeansøgning vedr. Tavler, motionsstativer v. stier og naturbro v. Kr. Hyllinge på kr. godkendes 4. at puljeansøgning vedr. Brugt klaver til Lyndbykoret på kr. godkendes 5. at puljeansøgning vedr. Lejre dyst for alle spejderkorps i Lejre Kommune på kr. godkendes 6. at puljeansøgning vedr. 10 shelters fordelt på 5 overnatningspladser i Lejre Kommune på kr. godkendes 7. at puljeansøgning vedr. Istandsættelse af legeplads i Torkilstrup på kr. godkendes 8. at puljeansøgning vedr. Foredrag m. Peter Lund Madsen på kr. godkendes 9. at puljeansøgning vedr. Naturlegeplads til børn ved sansehave på Bøgebakken på kr. godkendes 10. at puljeansøgning vedr. Vedligeholde og udbygge mountainbikefaciliteter på kr. godkendes. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Ivan Mott spørger om han er inhabil da han kender nogen af ansøgerene. Da han ikke selv af ansøger, besluttede udvalget, at det var han ikke. Indstillingerne anbefales. Beslutning Økonomiudvalget den : Anbefales. Afbud: Carsten Rasmussen (A) Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Ivan Mott (Ø) spørger, om han er inhabil, da han kender nogle af ansøgerne. Kommunalbestyrelsen beslutter, at Ivan Mott ikke er inhabil.

32 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 30 Indstillingerne tiltrådt. Afbud: Carsten Rasmussen (A) Sagsfremstilling: Som en del af Lejre Kommunes Budget 2014 har Kommunalbestyrelsen afsat et engangsbeløb på kr. til brug for tilskud til lokale initiativgrupper, der vil fremme sundhed og trivsel i lokalområdet. Et centralt tema for Kommunalbestyrelsen er udviklingen af et sundt samfund med berigende fællesskaber, hvor borgere trives og er sunde og aktive. Lokale initiativer og initiativgrupper der kan understøtte dette mål, kan komme i betragtning til at modtage støtte. Deadline for ansøgning til puljen var den 27. august 2014, hvor der var indkommet i alt 17 ansøgninger til en samlet ansøgningssum på kr. Oversigten over de indkomne ansøgninger fremgår af nedenstående tabel. I bilag findes de enkelte ansøgninger. Ansøgers navn: 1. Jesper Reumert og Christian Theilman 2. Bjarne Hørlykke 3. Mette og Johanne Østergaard Forening eller privat: Ansøgt beløb: Hvad ansøges til: Privat initiativtager kr. Supplerende midler til udetræningsbane Kr. Såby Skole Kirke Sonnerup gymnastikforening kr. Oprettelse af en motionsafdeling for alle i Kr. Sonnerup og omegn Privat initiativtager kr. Bustransport fra Bøgebakken til Kornerup have/park 4. Jesper Tauby Kr. Hyllinge Byforum kr. Infotavler, Motionsstativer mv. ved sti, naturbro 5. Lea Klavsen Formand Lyndbykoret kr. Nyere brugt klaver Lyndbykoret 6. Søren Madsen Gruppeleder - Skjoldungerne 7. Søren Madsen Gruppeleder - Skjoldungerne 8. Maiken Sørensen 9. Carsten Gynther Spejderne I Lejre Kommune Spejderne I Lejre Kommune Torkilstrup Grundejerforening Bramsnæs Gymnastik og Fitness kr. Afholde Lejre dyst for alle spejderkorps i LK kr. 10 shelters fordelt på 5 overnatningspladser i LK kr. Istandsættelse og forbedringer af legepladsen ved kr. gadekæret i Torkilstrup Udvidelse af fitnesscenter i Bramsnæsvighallen Obs. Ansøgning sendt

33 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side Thorbjørn Sode (Formand for Sjov motion) 11. Thorbjørn Sode (Formand for Sjov motion) 12. Erling Kristensen 13. Christian Kunsemüller Sjov Motion, senior idræt - Lejre Kommune Sjov Motion, senior idræt - Lejre Kommune Frivillige Ældrecentret Bøgebakken Mountainbikegruppen MUD nrace og mtbsporbyggerlauget for midt- og vestsjælland til andre lokale puljer i LK kr. Midler til foredrag med Peter Lund Madsen kr. Midler til foredrag Bente Klarlund Pedersen kr. Naturlegeplads til børn ved sansehaven på Bøgebakken kr. Vedligeholde og udbygge mountainbikefacilitet samt skabe en øvelsesbane 14. Christian Kunsemüller Hvalsø Gymnastikforening kr. Etablering af træningsfaciliteter og parkourbane omkring Hvalsø Hallerne 15. Peter Roland Christensen Rollo - Lejre Rollespilsforening kr. Rollespilsvåben OBS. Bilag med visioner om vikingefestival og mobilt vikingemuseum 16. Rikke Barbro Bendixen Privat initiativtager kr. Energiworkshop. Energimedicin for krop og sjæl 17. Eva Skytte Dansk Skovforening kr. Gennemførelse af et demonstrationsprojekt om brug af naturen til øget sundhed, livskvalitet og berigende fællesskaber Da der samlet er ansøgt for et beløb der overstiger puljens beløb, skal der foretages en prioritering af de indkomne forslag. Prioriteringen sker dels ved at se på om ansøger og ansøgningerne opfylder de opsatte kriterier for tildeling af støtte. Dels ved at vurdere om forslaget eventuelt kan hente støtte fra andre puljer eller projektmidler. Kriterierne for tildeling af støtte er dels, at initiativerne skal gøre noget for fællesskabet, og for at borgerne i Lejre Kommune trives og føler sig inkluderet i et fællesskab. Dels at initiativerne skal støtte op omkring målet om, at borgerne, ung som gammel, skal være så sunde, aktive og selvhjulpne som muligt i alle livets faser. Kommunalbestyrelsen ønsker desuden at sætte særligt fokus på børn, unge og familier og de svagere grupper i vores samfund. Administrationens vurdering:

34 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 32 Det er administrationens vurdering, at alle ansøgninger ligger inden for ansøgningskriterierne, men at der er ansøgninger, der er mindre oplagte i relation til kriterierne eller som har mulighed for at søge andre puljer/projektmidler. Administrationen foreslår at følgende ansøgninger ikke skal have tildelt puljemidler fra trivselspuljen: Ansøgning nr. 2, 9, 11, 14, 15, 16 og 17 (se ovenstående tabel). Ansøgning nr. 2 mangler en forretningsmodel og hvordan man vil sikre vedligehold, hvilket gør projektet sårbart. Det skal bemærkes, at Bramsnæs Gymnastik og Idrætsforenings forslag om udvidelse af fitness faciliteter behandles vedr. budget Der etableres således med stor sandsynlighed et fitnesscenter inden for meget kort afstand af kr. Sonnerup. Ansøgning nr. 9 Administrationen kan oplyse om, at Bramsnæs Gymnastik og Fitness søger om midler til udvidelse af fitness, hvilket er en ansøgning, der bliver behandlet i forbindelse med budgettet for 2015 og derfor udgår af denne pulje. Ansøgning nr. 11 afslås i det, ansøger har ansøgt om midler til to foredrag og har fået bevilget midler til det ene (ansøgning nr. 10). Ansøgning nr. 14 afslås. Ansøger kan ansøge om midler til projektet fra puljen til støtte til at udvikle lokalområdet. Ansøgning nr. 15 afslås, da det vurderes at rollespilsvåben må finansieres af forældre/deltagerne selv. Ansøgning nr. 16 afslås, da det er et kursus sammenligneligt med andre kurser og derfor foreslår administrationen, at udbyder går i samarbejde med LOF. Ansøgning nr. 17 afslås, da projektet primært skulle finansieres af eksterne puljer, men har fået afslag herpå. Projektet er af en størrelsesorden, der ikke kan finansieres af midler fra trivselspuljen. Administrationen foreslår med afsæt i kriterier for tildeling af støtte, at projektansøgning 1, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 10, 12 og 13, får tildelt støtte. De kr. foreslås fordelt på de 10 projektansøgninger med følgende beløb: - Projektansøgning 1 Forhindringsfitness i Kr. Såby - supplerende midler: kr. - Projektansøgning 3 Bustransport for demente til Kornerup Have: kr. - Projektansøgning 4 - Tavler, motionsstativer v.stier, naturbro v.kr. Hyllinge: kr. - Projektansøgning 5 - Brugt klaver til Lyndbykoret kr. - Projektansøgning 6 Lejre dyst for alle spejderkorps i Lejre Kommune: kr. - Projektansøgning 7 10 shelters fordelt på 5 overnatningspladser i LK: kr. - Projektansøgning 8 - Istandsættelse af legeplads i Torkilstrup: kr. - Projektansøgning 10- Foredrag m. Peter Lund Madsen: kr. - Projektansøgning 12 -Naturlegeplads til børn v. sansehave på Bøgebakken: kr. - Projektansøgning 13 -Vedligeholde og udbygge mountainbikefaciliteter: kr. I forbindelse med tildeling af midlerne, skal det til puljeansøgerne tydeliggøres, at beløbet de modtager, er et éngangsbeløb. Endvidere skal det tydeliggøres såfremt der er bindinger i forbindelse med tildeling af midler, herunder samarbejde eller koordinering med Lejre Kommune. Handicappolitik: Ingen Økonomi og finansiering:

35 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 33 Af det afsatte beløb på kr. til trivsels- og sundhedsinitiativer i 2014, vil der med den foreslåede fordeling af midlerne være anvendt kr. på trivsels- og sundhedsinitiativer samt et beløb på kr. til annoncering. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Projekt Natur og Sundhed i Lejre - Lejres natur som middel til sundhed forprojekt.docx 2. Budget Forprojekt natur og sundhed i Lejre 2014.xlsx 3. Ansøgning - Projekt Natur og Sundhed i Lejre.doc 4. Ansøgning -Energiworkshop.doc 5. Ansøgning Rollespilsvåben til rollespilsforeningen.doc 6. Ansøgning parkourbane ved Hvalsø hallerne.pdf 7. Ansøgning MUDnRACE mountainbikefaciliteter og 8 cykler til avnstrupbørn.pdf 8. Ansøgning - Naturlegeplads på Bøgebakken.pdf 9. Ansøgning foredrag Bente Klarlund Petersen.doc 10. Ansøgning foredrag for Sjov motion af Peter Lund Madsen.doc 11. Ansøgning om udvidelse af fitnesscenter i Bramsnæsvighallen.pdf 12. Ansøgning istandsættelse af legeplads i Torkildstrup.doc 13. Ansøgning _shelters spejderne.pdf 14. Ansøgning _lejredysten for spejderne.pdf 15. Ansøgning - brugt klaver Lyndbykoret.doc 16. Ansoegning - infotavler, motionsstativer, naturbro.doc 17. Ansoegning - Bustransport til Kornerup have.pdf 18. Ansøgning - oprette motionsafdeling Kr. Sonnerup.pdf 19. Ansøgning Træningsbane ved Kirke Såby Skole

36 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side ØU - Skema C (regnskab) for 6 boliger Østbo II Sagsnr.: 14/10916 Resumé: Godkendelse af skema C og anlægsregnskab for byggeri af 6 almene boliger ved Bofællesskabet Østbo i Hvalsø. Østbo II samt godkendelse af yderligere låneoptagelse på kr. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at skema C godkendes, 2. at der hjemtages et støtteberettiget lån på kr., 3. at restbeløbet kr. finansieres af kassebeholdningen. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den : Indstillingerne anbefales. Beslutning Økonomiudvalget den : Anbefales. Afbud: Carsten Rasmussen (A) Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstillingerne tiltrådt. Afbud: Carsten Rasmussen (A) Sagsfremstilling: De 6 boliger ved Bofællesskabet Østbo i Hvalsø, Østbo II, er overtaget til brug den 14. december Forholdet mellem skema B (bevilling) og skema C (regnskab) Den 26. april 2011 godkendte Kommunalbestyrelsen skema B. Det indeholder en samlet anlægssum på kr. Udgifterne opgjort i skema C er kr. En afvigelse på kr. eller 1,3 %. De kr. er projekteringsudgifter, bevilliget den 21. december 2009 under forudsætning af at de blev medtaget som en del af anlægsudgiften. Herudover er en ekstraudgift på kr. vedrørende andel af ovenlysvindue i eksisterende bygning. Det maksimale rammebeløb for anlægsudgifterne er kr. Byggeriet er gennemført uden overskridelse af rammebeløbet. Finansieringen af byggeriet er 84 % støttede lån kr. (ydelserne betales af huslejen), 14 % kommunal grundkapital kr. og 2 % beboerindskud kr. Der er den 29. december 2012 hjemtaget et lån vedrørende de støtteberettigede udgifter på kr. Der kan hjemtages yderligere kr.

37 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 35 Den kommunale grundkapital på kr. er delvis betalt ved indskud af værdien af jorden på kr. Resten kr. er finansieret ved overførsel fra andre anlægsbevillinger og kassebeholdningen. Der betales beboerindskud ved indflytningen. Forholdet mellem afsatte rådighedsbeløb og regnskab. Der er givet 2 bevillinger til anlæg af boligerne: 1. Rådgivning og projektering den 21. december kr. 2. Byggeriet, godkendelse af skema B og kr. Kommunens andel af ovenlysvinduer den 26. april kr. Samlede bevillinger Udgifter ifølge regnskab Merudgift 0,29 % kr kr kr. Der gives ikke anlægsbevilling til jordværdien der indskydes som kommunal grundkapital, kun til udgifter der afholdes af kassen (betalinger). Udtalelser: Kommunens revision har påtegnet skema C vedrørende Østbo II uden forbehold. Administrationens vurdering: Handicappolitik: Sagen indeholder ingen særlige handicappolitiske elementer. Økonomi og finansiering: De samlede anlægsudgifter i skema C kr. finansieres af 3 forskellige kilder: 1. Optagelse af støtteberettigede lån 84 % af anlægsudgifterne kr. 2. Kommunal grundkapital 14 % af anlægsudgifterne kr. 3. Beboerindskud 2 % af anlægsudgifterne kr. Støtteberettigede lån. Der er den 29. december 2012 hjemtaget et støtteberettiget lån på kr. Der kan hjemtages yderligere kr. Lånevilkårene er fastsat ved lov. Den kommunale grundkapital kr. Den kommunale grundkapital på kr. er dels finansieret ved indskud af grundværdien på kr., dels ved overførsel af rådighedsbeløb på kr. fra renovering af Birkely. Besluttet den 26. april 2011, ved godkendelse af skema B. Restbeløbet kr. er ikke finansieret. Beboerindskud. Beboerindskud kr. opkræves ved indflytning. Ved lejeledighed vil der være et kommunalt udlæg indtil næste beboer flytter ind.

38 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side 36 Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Skema C 2. Anlægsregnskab 3. Revisionserklæring, Anlægsarbejde Østbo Ældreboliger 4. Ledelseserklæring

39 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side Lukket - ØU - Udbud af storparcel i Kirke Hyllinge med henblik på opførelse af almene familieboliger Sagsnr.: 13/16940 Beslutning Økonomiudvalget den : Anbefales. Afbud: Carsten Rasmussen (A) Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Indstillingerne tiltrådt med bemærkning om, at der forud for forelæggelse af udbudsmaterialet for Økonomiudvalget (pkt.2) afholdes et temamøde for hele Kommunalbestyrelsen. Afbud: Carsten Rasmussen (A)

40 Lejre Kommune Kommunalbestyrelsen Side Lukket - ØU - Allerslev Rådhus, tildeling og opstart Sagsnr.: 12/539 Beslutning Økonomiudvalget den : 1. Anbefales. 2. Anbefales at tilkøbe jordvarme. Det undersøges inden Kommunalbestyrelsesmødet, hvad CO2 besparelsen betyder i forhold til kommunens Klimaplan, og om anlægsudgifter til jordvarme kan lånefinansieres som energirenovering. 3. Anbefales. 4. Anbefales. 5. Anbefales. Afbud: Carsten Rasmussen (A) Beslutning Kommunalbestyrelsen den : Økonomiudvalgets anbefalinger tiltrådt. Afbud: Carsten Rasmussen (A)

41 Bilag: 1.1. Svar på spørgsmål af Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

42 From:Majken Mønster To:Lotte Jensen Subject:VS: Spørgsmål af Fra: Majken Mønster Sendt: 14. oktober :22 Til: Cc: Dennis Danielsen Emne: Spørgsmål af Kære Lotte Tak for dine spørgsmål som du stillede på Kommunalbestyrelsesmødet den 29.september. Der er ikke truffet beslutning om hvilke børnehuse der skal lukkes og der er således stadig en proces i gang hvor politikerne vurderer datagrundlag og forslag/ideer/bekymringer, hvorefter der vil blive taget stilling til hvad der videre skal ske. Jeg kan fortælle at dine spørgsmål og input fra mødet indgår i administrationens videre arbejde med sagen. Jeg kan oplyse at der er udsendt en tidsplan for det videre forløb - tidsplanen indeholder tid til både en høringsperiode og dialog direkte mellem det enkelte børnehus og udvalget. Jeg vedhæfter det nyhedsbrev som vi lige har sendt ud vedrørende den videre proces. På vegne af: Venlig hilsen

43 Dennis Danielsen Centerchef Center for Dagtilbud Møllebjergvej Hvalsø Tlf Mobil: deda@lejre.dk

44 H Dennis Danielsen Center for Dagtilbud D E deda@lejre.dk Dato: 10. oktober 2014 Kære forældre og ansatte Udvalget for Børn & Ungdom besluttede den 8. oktober 2014 hvordan det videre forløb for processen med at tilpasse dagtilbudsstrukturen i kommunen skal forløbe. Der er lavet en tids- og handleplan med følgende vigtige datoer: 4. november Udvalget for Børn & Ungdom beslutter hvilke børnehuse der indstilles til lukning og sender sagen i dialog- og høringsproces november Dialog- og høringsperiode hvor følgende aktiviteter er planlagt: november Fælles dialogmøde mellem udvalget og de berørte børnehuse og 19. november Udvalget for Børn & Ungdom har reserveret tid til målrettede dialogmøder med de børnehuse, der kan blive berørt og som ønsker et dialogmøde. 9. december Udvalget for Børn & Ungdom behandler sagen på baggrund af dialogog høringssvar. 9. december Økonomiudvalget behandler sagen. 15. december Kommunalbestyrelsen træffer endelig beslutning i sagen. Den 10. november kl bliver der således afholdt et fællesmøde mellem Udvalget og de institutioner, der bliver berørt. Herudover er der onsdag den 12. november kl og samt onsdag den 19. november kl reserveret tid til dialog- og høringsmøder mellem udvalget og de børnehuse, der ønsker et målrettet møde med udvalget. Herudover har Udvalget besluttet at tage rundt og se kommunens institutioner den 4. november. Detaljerne for besøgene vil blive aftalt med de enkelte institutioner. Hvis I har spørgsmål til processen er I velkomne til at kontakte undertegnede. Med venlig hilsen Dennis Danielsen Centerchef Center for Dagtilbud Tlf /deda@lejre.dk

45 Bilag: 1.2. VS: Spørgsmål af Nyhedsbrev oktober 2014.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

46 H Dennis Danielsen Center for Dagtilbud D E deda@lejre.dk Dato: 10. oktober 2014 Kære forældre og ansatte Udvalget for Børn & Ungdom besluttede den 8. oktober 2014 hvordan det videre forløb for processen med at tilpasse dagtilbudsstrukturen i kommunen skal forløbe. Der er lavet en tids- og handleplan med følgende vigtige datoer: 4. november Udvalget for Børn & Ungdom beslutter hvilke børnehuse der indstilles til lukning og sender sagen i dialog- og høringsproces november Dialog- og høringsperiode hvor følgende aktiviteter er planlagt: november Fælles dialogmøde mellem udvalget og de berørte børnehuse og 19. november Udvalget for Børn & Ungdom har reserveret tid til målrettede dialogmøder med de børnehuse, der kan blive berørt og som ønsker et dialogmøde. 9. december Udvalget for Børn & Ungdom behandler sagen på baggrund af dialogog høringssvar. 9. december Økonomiudvalget behandler sagen. 15. december Kommunalbestyrelsen træffer endelig beslutning i sagen. Den 10. november kl bliver der således afholdt et fællesmøde mellem Udvalget og de institutioner, der bliver berørt. Herudover er der onsdag den 12. november kl og samt onsdag den 19. november kl reserveret tid til dialog- og høringsmøder mellem udvalget og de børnehuse, der ønsker et målrettet møde med udvalget. Herudover har Udvalget besluttet at tage rundt og se kommunens institutioner den 4. november. Detaljerne for besøgene vil blive aftalt med de enkelte institutioner. Hvis I har spørgsmål til processen er I velkomne til at kontakte undertegnede. Med venlig hilsen Dennis Danielsen Centerchef Center for Dagtilbud Tlf /deda@lejre.dk

47 Bilag: 3.1. Borgmesterbrev vedrørende købstæder.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

48

49

50 Bilag: 3.2. KL pressemeddelelse Budgetter vidner om stor ansvarlighed.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

51 P R E SSEMEDDELELSE Kommunerne overholder økonomiaftalen Den 15. oktober 2014 Næsten hver tredje kommune sænker skatten i Og en foreløbig opgørelse af de kommunale service- og anlægsudgifter viser, at de ligger inden for de rammer, KL og regeringen har aftalt. Det viser en gennemgang af de kommunale budgetter for Kommunerne er i fællesskab nået frem til et budgetresultat, vi kan være stolte af. Økonomiaftalen er overholdt med kirurgisk præcision, og i et usædvanligt stort antal kommuner kan borgere og virksomheder til næste år se frem til skattelettelser, siger KL s formand Martin Damm. En foreløbig opgørelse af de kommunale budgetter viser, at service- og anlægsudgifterne under ét ligger inden for den ramme, der i juni blev aftalt mellem KL og regeringen. Serviceudgifterne ser ud til at ligge ca. 225 mio. kroner under den aftalte ramme svarende til et mindreforbrug på 0,10 pct. af de samlede kommunale serviceudgifter. Anlægsudgifterne ser ud til at ligge ca. 170 mio. kroner over den aftalte ramme svarende til et merforbrug på 0,97 pct. pct. af de samlede kommunale anlægsudgifter. Kommunerne har gjort en kæmpe indsats, og vi er landet på et resultat, der er uhørt tæt på, hvad vi har aftalt med regeringen. Især har der været stor vilje til at nedbringe anlægsudgifterne trods et stort anlægsbehov mange steder i landet.

52 Det er udtryk for stor solidaritet kommunerne imellem og for en stor, fælles vilje til at sikre, at vi overholder de aftaler, vi indgår. Det vil vi kommuner altid tilstræbe, men vi kan selvfølgelig ikke garantere, at vi hvert år rammer med samme præcision. Det har været og vil altid være en stor udfordring, siger Martin Damm. På skattesiden reducerer 31 kommuner deres udskrivningsprocent, grundskyldspromille eller dækningsafgift for erhvervsejendomme for et samlet beløb svarende til ca. 300 mio. kroner. Fem kommuner hæver skatten med tilsammen ca. 113 mio. kroner. Samlet giver det en skattenedsættelse på godt 186 mio. kroner. Jeg tror, der især er to grunde til, at skatten så mange steder i landet får et nøk nedad. For det første har kommunerne gennem flere år effektiviseret deres drift og dermed sparet penge. For det andet indgik det i økonomiaftalen for 2015, at staten giver tilskud til kommunale skattenedsættelser, så kommunerne de første fire år kun mister en del af deres provenu. Jeg synes, det er glædeligt, at vi på den måde gennem positive incitamenter kan sikre, at skatten reduceres. Det giver plads til, at de kommuner, der har behov for det, kan hæve skatten. Og det er en vigtig del af det lokale demokrati, at man har mulighed for selv at beslutte forholdet mellem det serviceniveau, som borgerne modtager, og den skat, de betaler, siger Martin Damm. Der går nogle uger, før det helt præcise niveau for de kommunale serviceog anlægsudgifter kan gøres op. Læs mere om de enkelte kommuners udskrivningsprocenter, grundskyldspromiller og promiller for dækningsafgift i det vedhæftede materiale. Yderligere oplysninger om budgetterne får hos kontorchef Morten Mandøe, KL s Økonomiske Sekretariat, tlf , mom@kl.dk Yderligere kommentarer fås via pressekonsulent Trine Søndergaard, tlf , trs@kl.dk 2

53 Bilag: 3.3. Ankestatistik 1. halvår 2014 over klager til Ankestyrelsen over km's afg. på soc.- og besk.området.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

54 Ankestyrelsens statistikker Ankestatistik 1. halvår 2014 Lejre Kommune 29. september 2014

55 Klager til Ankestyrelsen over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet Ankestyrelsen har 1. halvår 2014 modtaget 41 klagesager over kommunens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. I samme periode har Ankerstyrelsen afgjort 62 sager. Nedenstående tabel viser hvordan Ankestyrelsens afgørelser har fordelt sig i forhold til sagsområder og afgørelsesmåder, for Lejre Kommune og landet som helhed. Tabel 1: Afgørelser fordelt efter afgørelsestype og sagstype 1. halvår 2014 LAB LAS PL RSL SDP SL ØVR I alt Lejre Stadfæstelse Ændring / Ophævelse Hjemvisning Afvisning I alt Omgørelsesprocent Landstotal Stadfæstelse Ændring / Ophævelse Hjemvisning Afvisning I alt Omgørelsesprocent Nedenstående tabel viser tilgangen af sager i 1. halvår 2014 samt antallet af verserende sager, fordelt på lovområder. Tabel 2: Antallet af tilgående og verserende sager 1. halvår 2014 LAB LAS PL RSL SDP SL ØVR I alt Lejre Tilgang Verserende Landstotal Tilgang Verserende

56 Forklaring Følgende forkortelser er anvendt i tabellerne: LAB: Loven om aktiv beskæftigelsesindsats LAS: Lov om aktiv socialpolitik PL: Loven om social pension og loven om højeste, mellemste mv. førtidspension RSL: Retssikkerhedsloven SDP: Sygedagpenge SL: Serviceloven (fx særlig støtte børn og voksne, hjælpemidler, magtanvendelse mv) ØVR: Børnetilskud, børnefamilieydelse, inddrivelse, boligstøtte, almene boliger, repatriering Ankestyrelsens afgørelser opdeles i fire kategorier: Afvisning/bortfald, hjemvisning, ændring og stadfæstelse, jf. følgende: Afvisning/ bortfald: Hjemvist: Ændring: Ankestyrelsen behandler ikke sagen. Ankestyrelsen kan afvise at behandle en klage, hvis der er klaget for sent, eller Ankestyrelsen ikke er den rigtige at klage til. Det kan også skyldes, at klageren beslutter sig for at opgive klagen, eller klagen af anden grund bortfalder Sagen bliver sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen og træffe afgørelse en gang til. Det kan være fordi, Ankestyrelsen mener, at der tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesagsbehandlingen. Det kan også være, at Ankestyrelsen mener, at der er behov for nye oplysninger, som kommunen skal tage med i en afgørelse. Ankestyrelsen har ændret kommunens afgørelse. Stadfæstet: Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse. Omgørelsesprocenten er andelen af sager, der enten ændres eller hjemvises i andel af alle klager eksklusiv de afviste/bortfaldne sager. For mange kommuner kan der være ret få sager inden for de enkelte lovområder, og omgørelsesprocenten kan her bygge på få behandlede sager. Yderligere data Der er via Ankestyrelsens hjemmeside tal fra Ankestyrelsen mulighed for at hente mere detaljerede data for antallet af behandlede sager i den enkelte kommune. Statistikken offentliggøres kvartalsvis. Data og kontakt Data er baseret på Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem. Spørgsmål til opgørelsen kan rettes til Data og Analyse jny@ast.dk, telefon: eller jrm@ast.dk, telefon:

57 Bilag: 3.5. Referat Kredsrådet.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

58

59

60

61

62

63

64

65 Bilag: 3.6. Referat Roskilde Museum 9. april 2014.doc Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

66 Referat Roskilde Museums bestyrelsesmøde 9. april 2014 kl Tilstede: Joy Mogensen, Birgit Pedersen, Peter Madsen, Poul Andersen, Jonas Paludan, Mette Touborg (til og med pkt. 7), John Schmidt Andersen, Jens Ross Andersen, Kim Rockhill, Christian Sørensen, Michael Reich, Ib Poulsen Fraværende med afbud: Martin Stokholm, Lena Holm Jensen Formanden bød velkommen til første møde i den nye bestyrelsesperiode og indledte med en præsentationsrunde. 1. Godkendelse af referat fra 19. december 2013 Godkendt v. underskrift. 2. Godkendelse af dagsorden Godkendt. 3. Meddelelser fra formanden Formanden meddelte: Museet har fornyet kontrakten med Kulturstyrelsen om tilsyn med fredede fortidsminder i 10 kommuner på Sjælland. Strukturtilpasningen gennemført på museet med godt resultat. Strukturen orienteres på næste møde. Rockmuseets følgegruppe har været på vellykket studietur til Rotterdam med besigtigelse af facader og andre relevante arkitekturløsningsmodeller. 1

67 4. Meddelelser fra direktøren Fortsat god udvikling i besøgstallet. EU-undersøgelse påviser en afledt omsætning fra hver museumsgæst i lokalområdet på ca. 30 Euro. 5. Konstituering af bestyrelsen iht. forretningsorden Konstitueret for indeværende valgperiode i h.t. forretningsorden: Joy Mogensen, formand Mette Touborg, næstformand John Schmidt Andersen, næstformand 6. Revideret regnskab FB gennemgik revisionsprotokollens bemærkninger: 1.1. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger af betydning for revisionspåtegningen Det er ledelsens opfattelse, at manglende funktionsadskillelse er gennemført Bedt Danske Bank i 2012 om sletning af enefuldmagt. Dette først sket senere, hvilket banken har beklaget ved mail. Museets forretningsorden indeholder bestemmelser om 2 i forening på udbetalinger. Museets leder har bedt revisionen påse, at der ikke er sket udbetaling til enkeltfuldmagtsholder i regnskabsåret Der er sket en mindre fejlberegning af direktørens løn. Udlignes. Der er anført en forkert udbetaling (mindre) til vicedirektør. Ledelsen er uenig i beregningen Museet har udleveret balance i forbindelse med uanmeldt kasseeftersyn Afstemt debitorer i forbindelse med halvårsregnskab og i forbindelse med årsregnskab for Udleveret sidste til revisor ved årsregnskabsrevision. Generelt: Museet har korresponderet med revisionen vedr. ovennævnte forhold og anmoder om et møde om bemærkningerne. Referat fra dette møde, tiltrådt af begge parter, tilsendes bestyrelsen. Pa forespørgsel blev det oplyst, at museet har afsat yderligere ressourcer til regnskabsføringen i Formanden anførte, at bestyrelsen ønskede revisionen til stede ved behandlingen af næste års regnskab. 2

68 Formanden konkluderede, at med de ovenfor anførte kommentarer og konklusioner er regnskabet vedtaget og revisionsrapporten taget til efterretning, begge ved underskrift. 7. Årsberetning Formanden påpegede det store aktivitetsomfang. M.T. forespurgte om museets deltagelse i det kulturregionale samarbejde om projektet Da Danmark blev Til. F.B. oplyste, at museet havde deltaget ide indledende overvejelser og deltog i de indkaldte møder. Museet har undervejs stillet sig til rådighed for bestyrelsen. Museet har i drøftelserne især lagt vægt på at underbygge oplevelsesformidlingen gennem inddragelse af autentiske anlæg, genstande m.v. M.T. ønskede repræsentant fra sekretariatet fra DDBT skulle orientere pa næste bestyrelsesmøde. Kulturregionen blev kort drøftet. Formanden anførte, at det er vigtigt at holde den faglige beslutningsproces udenfor den politiske debat. Der inviteres en repræsentant fra sekretariatet til næste møde og museets deltagelse i DDBT, indskrives i årsberetningen. Med de kommentarer blev årsberetningen vedtaget. 8. Orientering om museets arbejdsplan og buget for 2014 genbehandles af den nye bestyrelse på næste bestyrelsesmøde Taget til efterretning. 9. Dokumenter vedr. driften af Danmarks Rockmuseum F.B. orienterede om Rockmuseets stade. Det blev drøftet om Roskilde Museum kan indgå fusion/samarbejde med andre museer. Formanden anførte at museet er åbent for nye samarbejder, såfremt der var medfølgende driftsbevillinger. De fremlagte dokumenter: brugsretsaftale, samarbejdsaftale og huslejeberegning blev taget til efterretning. 3

69 10. orientering om revideret branding af det samlede museum F.B. orienterede om behovet (museets udfordringer i fremtidens kulturformidling) og omtalte den ventende proces: inddragelse af museets personale i drøftelserne og fremlæggelse efterfølgende til drøftelse i bestyrelsen. Nogle af visionsbegreberne blev diskuteret, bl.a. begreber som "værdi" og "konkurrencedygtig". Det blev anført, at visionen i høj grad er afledt af museets strategiplan samt af Loven og vedtægterne. Der blev vedtaget følgende køreplan: Drøftelse (fornyet) af arbejdsplan 2014 på junimødet. Efter personaleinddragelse og deraf afledt revision af brandingdokumenter afholdes aftenworkshop i bestyrelsen, enten før eller efter kommunens budgetbehandlingsperiode. I 2015 udarbejdes ny strategiplan, gældende for årerne Taget til efterretning. 11. Drøftelse af opgradering af museets formidling gennem ansættelse af medarbejder Der var enighed om vigtigheden af at museet fortsat og i stigende grad er aktiv på et øget antal sociale medier. Det blev anført, at der allerede er gennemført flere omprioriteringer på museet for at styrke formidlingen, og at der ikke kan overføres flere ressourcer fra videnstilvejebringelse til vidensformidling. P.M. ønsker ført til protokol at beløbet bør findes ved omprioriteringer. Formanden ønskede til næste møde en oversigtelig fordeling af ressourcerne på museets hovedopgaver. Med de bemærkninger blev det vedtaget, at museet fremsender ansøgning med ligelig fordeling af udgiften til de tre dækningskommuner. 12. Drøftelse af etablering og fortsættelse af Muserum i en 1-årig periode Formanden pegede på den store succes dette første muserumsinitiativ til formidling til førskolebørn havde haft. Ingen andre museer arbejder med denne brugergruppe. Det blev drøftet, hvordan initiativet forholder sig til den øvrige museumsformidling og i fremtiden vil blive indarbejdet i denne. Det blev oplyst, at det har givet helt nye brugergrupper (børnefamilier, vuggestue) på museet. 4

70 Det blev vedtaget at ansøge om et 1-årigt forsøgsprojekt i h.t. det fremlagte budget og en forholdsmæssig fordelingsmodel. 13. Orientering om prioriteringsaftaler med Lejre og Frederikssund kommuner vedr. nye basisudstillinger Fremsendt til Lejre Kommune. Behandles i maj. Taget til efterretning. 14. Orientering om ombygninger og fondsansøgninger til nye basisudstillinger på de tre hovedbesøgssteder I proces. Flere fonde involveret. Der søges til alle tre hovedbesøgssteder. Augustinusfonden har netop meddelt, at den støtter den nationale udstilling i Roskilde med tre millioner. Taget til efterretning. 15. Fastlæggelse af mødedatoer for de resterende møder i 2014 Juni: 4/6 er reserve ret men p.g.a. flere medlemmer er forhindret forsøges der med en doodle. December: Der sendes en doodle. Workshop: Der sendes en doodle. 16. Eventuelt Intet at bemærke Frank Birkebæk 5

71 Bilag: 3.7. Referat KKR 9. september 2014.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

72 REFERAT 2014 K K R S J Æ L L A N D Dato: :30 Sted: Sørup Herregård, Sørupvej 26, 4100 Ringsted, gruppemøder fra kl. 8.30

73 Deltagerfortegnelse Godkendelse af referat Godkendelse af referat Regionalpolitiske sager Beslutningssag: Energiklyngecenter Sjælland: Status og fremtid for det fælles center på klima- og energiområdet Beslutningssag: Beredskabsområder i KKR Sjælland Beslutningssag: Fokuseret Vækstdagsorden Status og trafikcharter Temadrøftelse: Medfinansiering på sundhedsområdet Temadrøftelse: Turismefremme og organisering i fremtiden Orientering: National Væksthusaftale Orientering: Regional vækst- og udviklingsstrategi Orientering: Socialtilsyn Øst Orientering: Takstanalyse - regnskab socialområdet Orientering: Beskæftigelsesreformen nye regionale arbejdsmarkedsråd Orientering: Status for tværkommunale initiativer på uddannelsesog beskæftigelsesområdet Udpegninger Ændringer i repræsentation KKR Siden sidst Meddelelser Punkter til næste møde Dagsordenspunkter til næste møde Eventuelt... 35

74 Deltagerfortegnelse Deltagere René Tuekær, Faxe Kommune Knud Erik Hansen, Faxe Kommune Pernille Beckmann, Greve Kommune John Brædder, Guldborgsund Kommune Lene Hatt, Guldborgsund Kommune Bo Abildgaard, Guldborgsund Kommune John Harpøth, Holbæk Kommune Hanne Brøndel, Kalundborg suppleant for Sine Agerholm, Holbæk Kommune Søren Kjærsgaard, Holbæk Kommune Martin Damm, Kalundborg Kommune Flemming Christensen, Køge Kommune Marie Stærke, Køge Kommune Mette Touborg, Lejre Kommune Holger Schou Rasmussen, Lolland Kommune Erik Kjelgaard, Lolland Kommune Carsten Rasmussen, Næstved Kommune Lars Hoppe Søe, Næstved Kommune Githa Nelander, Næstved Kommune Thomas Adelskov, Odsherred Kommune Henrik Hvidesten, Ringsted Kommune Poul Andersen, Roskilde Kommune suppleant for Joy Mogensen, Roskilde Kommune Jeppe Sørensen, Kalundborg Kommune suppleant for Jeppe Trolle, Roskilde Kommune Jeppe Jacobsen, Kalundborg Kommune suppleant for Karsten Lorentzen, Roskilde Kommune Stén Knuth, Slagelse Kommune Lis Tribler, Slagelse Kommune Kisser Franciska Lehnert, Ringsted kommune, suppleant for Villum Christensen, Slagelse Kommune Niels Hörup, Solrød Kommune Per Hauge, Solrød Kommune Gert Jørgensen, Sorø Kommune Mogens Haugaard Nielsen, Stevns Kommune Knud Larsen, Vordingborg Kommune Helle Mandrup Tønnesen, Vordingborg Kommune KL bestyrelses-/udvalgsmedlemmer Ole Glahn, Kalundborg Kommune Afbud Dorte Nybjerg, Faxe Kommune Jan Jakobsen, Ringsted Kommune

75 Joy Mogensen, Roskilde Kommune Jeppe Trolle, Roskilde Kommune Karsten Lorentzen, Roskilde Kommune Villum Christensen, Slagelse Kommune Fra sekretariatet Administrerende direktør Henrik Winther Nielsen, Solrød for K17 Kommunaldirektør Jan Lysgaard Thomsen, Kalundborg Kommune for K17 Direktør Kenn Thomsen, Holbæk Kommune under punkt 2.8 Vicekontorchef Thomas Nymann Nielsen, KL Chefkonsulent Henrik Fabiansson Haue, KL (referent) Konsulent Anne Andersen (referent)

76 KKR Sjælland Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat MDR adr Baggrund./. Referat af mødet i KKR Sjælland den 11. juni 2014 blev udsendt til medlemmerne den 18. juni Referatet er vedlagt som særskilt bilag. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland godkender referat af møde i KKR Sjælland den 11. juni Beslutning KKR Sjælland tiltrådte indstillingen. SIDE 2

77 KKR Sjælland Regionalpolitiske sager 2.1. Beslutningssag: Energiklyngecenter Sjælland: Status og fremtid for det fælles center på klima- og energiområdet MDR adr Baggrund Etableringen af energiklyngecenter Sjælland i sin nuværende form blev besluttet af KKR Sjælland i Centrets virke og finansiering er justeret med KKR-beslutninger i 2012 og Af hensyn til personale, igangværende aktiviteter og kommende projektansøgninger er der behov for stillingtagen til centrets fremtid efter sommeren Centret har opnået rigtig gode resultater og det indstilles på den baggrund, at centret fortsætter sit virke efter juni /. Centrets resultater og fremtidige fokusområder er nærmere beskrevet i: Bilagsnotat til sagsfremstillingen Energiens fremtid i Region Sjælland sammen skaber vi strategiske handlinger (Årsrapport for Energiklyngecenter Sjælland 2013) Energiens fremtid i Region Sjælland Opsamling fra Energipolitisk topmøde den 5. marts De to sidstnævnte kan findes på KKR Sjællands hjemmeside. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager redegørelsen for centrets aktiviteter og resultater til efterretning, anbefaler, at Energiklyngecentret fortsætter tidsubestemt, og at de enkelte kommuner fortsætter medlemskabet af centret efter juni 2015 og at forslaget om pristalsregulering af kontingentbetalingen tiltrædes. opfordrer til, at energiklyngecentret som anbefalet udarbejder en årlig resultataftale som forelægges i forbindelse med den årlige præsentation af fokusområder og planlagte aktiviteter. Sagsfremstilling Centrets resultater: Det er lykkedes at etablere et stærkt tværkommunalt samarbejde på et område, hvor kommunerne i de kommende år står over for store op- SIDE 3

78 KKR Sjælland gaver, og hvor kommunerne har vanskeligt ved at løfte opgaverne alene. God succesrate ved projektansøgninger. Centret har siden 2011 været involveret i syv større projektansøgninger til nationale og EU-fonde. Heraf er fem projekter blevet bevilget. Herudover gennemfører centret en række projekter for Region Sjælland. Samlet set har centret bidraget til at skaffe projektmidler på 26,2 mio. kr. til nytte for kommunerne i region Sjælland. Kommunernes årlige investering i centret er blevet gearet med en faktor 5. Centret har skabt et meget tæt samarbejde med regionens universiteter om støtte til konkrete projekter til glæde for de sjællandske kommuner. Bidraget med kortlægning og udvikling af konkrete eksempler, der kan bidrage til, at kommunerne kan nå klimamålsætningerne. Bidrager til at reducere forberedelses- og sagsbehandlingstid hos medarbejdere i de deltagende kommuner. Bidrager til jobskabelse ved at forberede konkrete projekter med betydelig fremtidig jobeffekt. Efter et kvalificeret skøn har Energiklyngecentret sammen med øvrige projektpartnere skabt grundlaget for mellem og nye arbejdspladser i region Sjællands kommuner. Forslag til fremtidig finansiering af centret efter juni 2015 Det kræver tid og ressourcer at opbygge og videreudvikle et fælles center på dette område. Derudover er det af afgørende betydning ved fundraising, at centret er solidt forankret i kommuner og region. Kommunernes kontingentbetaling og Region Sjællands projektmidler har hidtil været et vigtigt fundament for arbejdet og har givet ro og ressourcer til at udarbejde gode ansøgninger. Endelig har disse bidrag kunnet indgå som nødvendig egenfinansiering i de statslige og EU-fundede projekter. Energiklyngecenter Sjællands bestyrelse foreslår, at de kommunale bevillinger til Centret fortsætter efter juni Kontingentet foreslås fastholdt på det nuværende niveau, dog pristalsreguleret i forhold til Region Sjælland har tilkendegivet, at man fortsat planlægger at benytte centret som operatør på centrale aktiviteter under den regionale udviklings- og vækstindsats, når det gælder grøn vækst. Det foreslås samtidig, at KKR Sjælland en gang om året bliver præsenteret for fokusområder og planlagte aktiviteter i Energiklyngecenter Sjællands regi. Hvert andet år skal præsenteres en grundig redegørelse til KKR om centrets gennemførte aktiviteter og faktiske resultater, herun- SIDE 4

79 KKR Sjælland der hvad de deltagende kommuner og Region Sjælland konkret har fået ud af deltagelse. Kommunaldirektørforummet K17 har drøftet sagen, og anbefaler, at Energiklyngecentret fortsætter tidsubestemt, og at de enkelte kommuner fortsætter medlemskabet af centret efter juni Samtidig opfordrer K17 til, at Energiklyngecentret udarbejder en årlig resultataftale, som bl.a. bliver omdrejningspunkt for en årlig strategisk drøftelse med K17. Endelig foreslår K17, at forslaget om pristalsregulering af kontingent betalingen tiltrædes Centrets nuværende form Centret blev i 2012 forankret som en forening med 14 kommuner og Region Sjælland som medlemmer. Kommunerne giver et tilskud til centrets basisudgifter svarende til 1,75 kr. pr. indbygger pr. år frem til juni 2015, og Region Sjælland støtter med projektmidler for et tilsvarende beløb. Derudover skal centrets aktiviteter finansieres via fundraising og konsulentopgaver Via deltagelse i projektet STEPS er yderligere to kommuner med til at finansiere centret, så centret er forankret i 16 ud af 17 kommuner. Beslutning KKR Sjælland besluttede, at sagen tages op igen på KKR mødet i november 2014, blandt andet på baggrund af den planlagte konference om biomasse den 30. september 2014 og at bede Energiklyngecentret om en uddybende redegørelse for effekterne af energiklyngecentrets arbejde, herunder for nye arbejdspladser i region Sjælland Beslutningssag: Beredskabsområder i KKR Sjælland MDR adr Baggrund I forlængelse af økonomiaftalen for 2015 mellem regeringen og KL, hvor det indgår, at organiseringen på beredskabsområdet skal forenkles, bad KKR Sjælland på møde den 11. juni 2014 KKR s formandskab om at påtage sig opgaven med i samarbejde med de øvrige 15 borgmestre at medvirke til, at der findes løsninger, således at alle 17 kommuner kan indgå i et samarbejde. SIDE 5

80 KKR Sjælland Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland drøfter sagen og beslutter anbefaling til kommunerne om organisering efter én af modellerne, og at K17 anmodes om at iværksætte en kortlægning af kommunernes vagt- og alarmcentraler. Sagsfremstilling Det fremgår af aftalen med regeringen om kommunernes økonomi 2015, at de nuværende 87 kommunale enheder skal samles i op til 20 større og mere bæredygtige tværkommunale enheder senest den 1. januar Der er i den forbindelse jf. økonomiaftalen indlagt besparelser på 175 mio. kr. på beredskabet. Disse er fordelt på hhv. DUT og moderniseringspuljen. Den ene post er omfattet af det normale DUT princip, og det er 50 mio. kr. stigende til 75 mio. kr. for kommunerne under et. Den anden post er på 100 mio. kr., og denne post tilhører moderniseringspuljen. Det betyder, at pengene bliver i kommunerne, hvis kommunerne høster gevinsten. Samtidig er der i økonomiaftalen enighed om, at de nye større kommunale enheder betyder, at kommunerne mest hensigtsmæssigt kan varetage nogle af de mere specialiserede beredskabsfunktioner, der i dag varetages af staten. Der optages derfor drøftelser mellem KL og Forsvarsministeriet om, hvilke funktioner i staten, der kan flyttes til de kommunale beredskaber med tilhørende økonomisk kompensation. Herudover vil betydningen af den nylige afrapportering fra Redningsberedskabets Strukturudvalg i fht. lovgivning skulle afklares. Hen over sommer har man på administrativt niveau i kredsen af kommunaldirektører overvejet mulige modeller for en tværkommunal samling af de kommunale redningsberedskaber i de 17 kommuner i KKR Sjælland../.. Der fremlægges på den baggrund to modeller (vedlagt som bilag). Model A1 skaber tre større beredskabsområder i KKR-Sjælland og model B2 har fire beredskabsområder som tilgodeser flest kommunehensyn. SIDE 6

81 KKR Sjælland Model A1 Tre tværkommunale samarbejder bestående af følgende kommuner: Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø, Slagelse Roskilde, Lejre, Greve, Solrød, Køge, Stevns, Ringsted Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund, Lolland, Model B2 Fire tværkommunale samarbejder bestående af: Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø, Slagelse Roskilde, Lejre, Greve, Solrød, Køge, Stevns, Næstved, Faxe, Vordingborg, Ringsted, Guldborgsund, Lolland Afsættet for de to modeller har været, at de har en størrelse, der har en vis robusthed blandt andet i forhold til forberedelse af modtagelse af specialopgaver fra det nuværende statslige beredskab, at de tager afsæt i geografisk naturligt afgrænsede områder, at de i videst muligt omfang tager afsæt i eksisterende samarbejder og/eller aftaler om kommende samarbejder, og at det sikres, at ingen kommuner i KKR Sjælland lades tilbage. Model A1 tager særligt afsæt i hensynet til at skabe volumen i forhold til opgavens løsning i forhold til etablering af op til 20 enheder. Model B2 tager særligt afsæt i hensynet til de enkelte kommuners tilbagemeldinger om ønsker til samarbejdet blandt andet en tilbagemelding fra hhv. Guldborgsund og Lolland kommuner om, at man ønsker at forsætte alene i allerede etableret samarbejde. I begge modeller er Lejre Kommune af hensyn til at sikre homogenitet i de kommende beredskaber placeret i den østlige klynge. Der er dog opmærksomhed på, at Lejre i 2013/14 før økonomiaftalens indgåelse har deltaget i et arbejde i forhold til at afsøge samarbejdsmuligheder mod vest. Der har på administrativt niveau været taget kontakt til KKR Hovedstaden. Man har her tilrettelagt en noget anden proces. Det er på administrativt niveau i KKR Sjælland tilkendegivet, at man meget gerne vil afsøge muligheder for at de kommuner, der geografisk ligger tættest på kommuner i KKR-Sjælland indgår i samarbejdet. SIDE 7

82 KKR Sjælland Den videre proces: KKR Sjælland faciliterer en proces, så der skabes større beredskabsområder, så det sikres, at ingen kommuner lades tilbage. Når der er enighed om en afgrænsning af de tværkommunale samarbejder, og kommunerne har fundet sammen i klynger, overgår arbejdet til de nye klynger af kommuner. Det er for eksempel kommunerne i de nye etablerede klynger, der tager initiativ til og gennemfører en ny risikobaseret dimensionering for hver af de nye enheder, som anbefalet af KL. Udover den faglige afdækning skal der foretages overvejelser om organisering, f.eks. i forhold til spørgsmålet om fælles beredskabskommission og fælles beredskabschef. Region Sjælland har peget på, at der kan være et muligt potentiale i fælles alarmcentral. På den baggrund lægges op til, at der via K17 iværksættes en kortlægning af kommunernes vagt- og alarmcentraler og samarbejdet herom. Beslutning KKR Sjælland drøftede sagen og pegede på model B2 som udgangspunkt for det videre arbejde. Arbejdet påbegyndes inden for klyngerne, og samtidig holdes muligheden åben for de kommuner, der endnu ikke er politisk afklaret i forhold til hvilke klynger de vil indgå i. I den forbindelse blev det påpeget, at det er vigtigt, at klyngerne holder de relevante kommuner orienteret om arbejdet i klyngerne. I forhold til den østlige klynge blev der på mødet, af flere kommuner, givet udtryk for, at de sonderer muligheden for også at samarbejde med kommuner i hovedstadsområdet. Der var på mødet en fælles forståelse for, at der skal findes en samlet model, der sikrer, at alle kommuner indgår i en løsning og at ingen lades tilbage. På KKR Sjællands møde i november 2014, vil der blive givet en orientering om status for politisk stillingtagen og fremdriften i de enkelte kly n- ger. K17 blev anmodet om at iværksætte en kortlægning af kommunernes vagt- og alarmcentraler.. SIDE 8

83 KKR Sjælland Beslutningssag: Fokuseret Vækstdagsorden Status og trafikcharter MDR hfh Baggrund Der gives en status på arbejdet med Fokuseret Vækstdagsorden, herunder borgmestertopmødet den 14. august Samarbejdet om en Fokuseret Vækstdagsorden for Copenhagen forventes at komme ind i en ny fase med fokus på strategisk indsats og mere struktur omkring organisering og finansiering. Forslag til fælles trafikcharter fremlægges til beslutning. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland, tager status til efterretning drøfter og godkender forslag til fælles trafikcharter. Sagsfremstilling Status på arbejdet med Fokuseret Vækstdagsorden Copenhagen På mødet den 11. juni 2014 havde KKR Sjælland en temadrøftelse af erhverv, vækst og beskæftigelse, hvorunder der blev givet en status på arbejdet med Fokuseret Vækstdagsorden. Samarbejdet om Fokuseret Vækstdagsorden mellem kommuner og regioner i Østdanmark har hidtil fungeret som et overordnet politisk samarbejde, og der er enighed i formandskabet om, at der fremover skal mere fokus på det strategiske indhold og en fastere struktur omkring samarbejdet. På den danske side er kommuner og regioner enige om, at samarbejdet fortsætter og udbygges, samtidig med at døren står åben for de svenske parter i Skåne. Fra den svenske side er der sendt en positiv tilkendegivelse fra politiske ledere. Samtidig er det meddelt, at de svenske parter først tager konkret stilling til deltagelse i samarbejdet efter valget, som holdes i efteråret. Visionen for samarbejdet er: I 2020 har Fokuseret Vækstdagsorden skabt et internationalt knudepunkt for investeringer og viden, og øget den økonomiske vækst og beskæftigelse, så regionen er mindst på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa. SIDE 9

84 KKR Sjælland Samlet står vi stærkere. Det er nødvendigt med et stærkt og sammentømret ejerskab, når der skal arbejdes for at udvikle en stærk og international metropol, der kan sikre vækst til alle dele af metropolen. Et fælles brand med udgangspunkt i Copenhagen er omdrejningspunkt for samarbejdet, og der arbejdes på at fastlægge, hvordan brandet skal benyttes. Derudover er der det første år igangsat en række projekter, som på relativt kort tid skal kunne vise samarbejdets værdi: Fælles investorportal Fælles besøgstjeneste professionel håndtering af udenlandske delegationer Kompetenceudvikling i turismeerhvervene Nordisk knudepunkt fælles charter på trafikområdet Fælles Fødevaresatsning International House Fælles opslag i kommuneplaner og regionale vækst- og udviklingsstrategier Borgmestertopmødet den 14. august 2014 viste, at der generelt var opbakning til dagsordenen og at der er behov for at brede dagsordenen yderligere ud i de enkelte byråd og kommuner. Det politiske formandskab vedtog den 14. august 2014, en fastere og mere målrettet organisering omkring samarbejdet. Formålet er større beslutningskraft og eksekvering, inddragelse af erhvervslivet og videninstitutioner og forpligtelse af regionale aktører til at arbejde for den fælles dagsorden. Der oprettes en bestyrelse med udgangspunkt i det nuværende formandskab, som udpeger strategiske ansvars- og indsatsområder. Beslutningen betyder, at parterne dedikerer yderligere ressourcer til sekretariatsbetjeningen. Endvidere blev det besluttet at arbejde videre med en finansieringsmodel, der tager udgangspunkt i at anvendelse af midler fortsat vil ligge hos den bevilgende part. Samtidig skal der i efteråret arbejdes videre med strategiske temaer for samarbejdet, eksempelvis yderligere indsats for tiltrækning af udenlandske investeringer, uddannelse og talentudvikling, innovation og forskning, udnyttelse af sammenhænge i erhvervslivet i regionen etc. Nordisk knudepunkt fælles charter på trafikområdet: Et af initiativerne under Fokuseret Vækstdagsorden er som nævnt et fælles trafikcharter. Initiativet skal understøtte, at regionen bliver internationale SIDE 10

85 KKR Sjælland virksomheders foretrukne sted at placere sig i Norden såvel styrke regionens egne virksomheders internationaliserings og vækstmuligheder. Endelig skal initiativet have en stadig mere finmasket og smidig transport af personer og gods for øje. Trafikcharteret skal kunne danne baggrund for øget koordinering og styrket dialog med andre interessenter og myndigheder../. Der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for de to regioner og KKR samt Københavns Kommune, som har lavet et første udkast til trafikcharteret. Trafikcharteret har efterfølgende været behandlet og bearbejdet i projektet, og drøftet i det politiske formandskab den 23. juni På grundlag af dette sendes vedlagte udkast til trafikcharter til drøftelse blandt kommuner og regioner. Der er tale om et tekstudkast, som efterfølgende skal layoutes. På baggrund af eventuelle tilbagemeldinger behandler formandskabet trafikcharteret igen i november Trafikcharteret erstatter ikke de nuværende fælles trafikudspil. Udgangspunktet har været, at trafikcharteret skal bygge videre på eksisterende fælles trafikudspil. Dette har kun til dels været muligt, da eksisterende trafikudspil ikke er ajourført med udviklingen de seneste år. Det seneste samlede trafikudspil Sjælland baner vejen frem fra 2011 og Sjælland baner vejen frem den kollektive trafik fra april 2012 samt Vision for banetrafikken i Region Sjælland fra marts 2013 har således udgjort udgangspunktet for de sjællandske repræsentanter i arbejdet med et fælles trafikcharter. Trafikudspillene kan findes på KKR Sjællands hjemmeside. Af»Sjælland baner vejen frem«er det besluttet især, at have fokus på: Etablering af den sammenhængende Sjællandske Tværforbindelse indeholdt i udkast til trafikcharter ikke prioriteret. Nedbringelse af rejsetiden mod København, byens omegn og Kastrup Lufthavn målsætning nævnt i trafikcharteret Udviklingen af Femern Bælt korridoren, herunder skal der findes en ny løsning for jernbanen over Storstrømmen indeholdt i udkast til trafikcharter prioriteret. Etablering af fast forbindelse over Kattegat - indeholdt i udkast til trafikcharter prioriteret. SIDE 11

86 KKR Sjælland Endvidere er det besluttet, at der skal arbejdes for at nævnte infrastrukturprojekter kobles hensigtsmæssigt til både vej og jernbane i de tre sjællandske trafik-korridorer og den Sjællandske Tværforbindelse: Etablering af en ringforbindelse udenom København mellem Helsingør og Køge - indeholdt i udkast til trafikcharter ikke prioriteret. Opkobling på det europæiske højhastighedsnet for jernbaner - indeholdt i udkast til trafikcharter prioriteret. Herudover er der fra et sjællandsk perspektiv medtaget: Kalundborg-Slagelse motor/motortrafikvej Ikke prioriteret Næstved-Rønnede motorvej Ikke prioriteret Slagelse-Næstved motor/motortrafikvej Ikke prioriteret Kalundborg-Holbæk Ikke prioriteret Forberede Parker og Rejs muligheder prioriteret./. Udbygget statusnotat er vedlagt. Der er ikke udført nye analyser. Trafikcharteret er opbygget ud fra følgende: International tilgængelighed i forhold til resten af verden. Regionalt samspil med naboregionerne Jylland/Fyn, Sydsverige og Nordtyskland. Intern mobilitet i Copenhagen. Dette giver et helhedsperspektiv på metropolregionen og dens infrastruktur. Trafikcharterets første del består af prioriterede initiativer, som suppleres af en række ikke prioriterede initiativer. Der er benyttes forskellige formuleringer omkring opbakningen til de forskellige initiativer, som a f- spejler og skal gøre det muligt for alle parter at tilslutte sig Trafikcharteret. Nedenstående som administrationerne fra KKR Sjælland og Region Sjælland har lagt vægt på i udarbejdelsen af charteret kan bruges som udgangspunkt for en vurdering og drøftelse af udkastet: Helheds- og vækstperspektivet. At trafikcharteret netop har fokus på metropolregionen og dens samlede muligheder, og ikke får et for snævert geografisk fokus. Grænseregionalt perspektiv. At trafikcharteret også har fokus på relationerne til vores regionale naboer, herunder også Vestdanmark. Større initiativer. Alt skal ikke med. SIDE 12

87 KKR Sjælland Konkrete initiativer. Trafikcharteret gøres så konkret som muligt, så der kan arbejdes videre derudfra. Eksisterende trafikudspil respekteres. K17 har drøftet sagen og anbefaler, at KKR har fokus på sammenhængen mellem de sjællandske trafikudspil og trafikchartret herunder prioriteringen af projekterne - med henblik på at varetage kommunernes fælles interesser bedst muligt. Sætningen Listen kan evt. prioriteres efter, hvordan de enkelte initiativer understøtter dels lufthavnens udviklings, dels togforbindelser med høj hastighed anbefales taget ud af trafikcha r- teret. Idet en sådan prioritering ikke afspejler trafikcharterets indhold og initiativer, som er bredere. Beslutning KKR Sjælland tog orienteringen om Copenhagen en fokuseret vækstdagsorden til efterretning. KKR Sjælland godkendte trafikcharteret med følgende ændring: at teksten tilrettes således, at ikke prioriterede udgår og erstattes af formuleringer så det tydeligt fremgår, at der er enighed om, at de nævnte projekter er vigtige for den interne mobilitet og dermed også at Listen kan evt. prioriteres efter, hvordan de enkelte initiativer understøtter dels lufthavnens udviklings, dels togforbindelser med høj hastighed udgår af teksten. KKR formandsskabet blev opfordret til, sammen med regionen, at tage en drøftelse med transportminister, Magnus Heunicke, og formand for Transportudvalget, Rasmus Horn Langhoff, om infrastrukturen på Sjælland Temadrøftelse: Medfinansiering på sundhedsområdet MDR hfh Baggrund Medfinansiering på sundhedsområdet har flere gange været drøftet i KKR Sjælland bl.a. i forhold til kommunernes manglende adgang til data på individniveau. Flere kommuner oplever fortsat udfordringer med den nuværende medfinansieringsmodel. På baggrund af en henvendelse fra Sorø Kommune rejses spørgsmålet. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland drøfter sagen. SIDE 13

88 KKR Sjælland Sagsfremstilling Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet blev indført i 2007, hvor den bestod af hhv. et grundbidrag pr. indbygger og et aktivitetsbestemt bidrag. Modellen for medfinansiering blev med virkning fra 2012 omlagt til alene at være aktivitetsbestemt, med henblik på at give kommunerne større incitament til at forebygge indlæggelser. Det samlede niveau for medfinansiering forblev uændret. Medfinansiering på sundhedsområdet har betydet, at kommunerne er blevet en central aktør på sundhedsområdet. Først og fremmest har ordningen betydet, at kommunerne er blevet en ligeværdig og legitim part i dialogen om tilrettelæggelsen af sundhedsvæsenet. Styringsdialogen med regionerne skal samtidig give kommunerne mulighed for at målrette indsatser på de områder, hvor medfinansieringsudgifterne stiger, og hvor kommunerne samtidig har muligheder for at forebygge indlæggelser. Ordningen er også tiltænkt at give kommunerne et økonomisk incitament til at forebygge indlæggelser. Tanken er, at hver gang en indlæggelse bliver forebygget, sparer kommunen udgifter til medfinansiering. Flere kommuner i region Sjælland har imidlertid haft udgifter til den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet i 2013, der var væsentlig større end budgetteret. Kommunerne oplever grundlæggende to udfordringer. Det er ikke muligt at føre den nødvendige kontrol i forhold til udgifterne, pga. manglende gennemsigtighed og kommunerne oplever ikke, at de øgede indsatser i forhold til borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse giver de forventede økonomiske gevinster. I forhold til at føre den nødvendige kontrol er det en særlig udfordring, at kommunerne ikke har adgang til data på individniveau. I forhold til hvorfor de øgede indsatser i forhold til borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse ikke giver de forventede økonomiske gevinster kan der være mange forklaringer. En forklaring kunne være, at de indlæggelser der forebygges, typisk erstattes af anden aktivitet i hospitalssektoren. En anden kunne være, at der tilsyneladende er en stigning i antallet af genindlæggelser udenfor den gruppe som er kendt af den enkelte kommune. En tredje kunne være, en ændret registreringspraksis på sygehusene. Flere kommuner har identificeret andre konkrete problemstillinger, der påvirker den enkelte kommunes udgifter, eksempelvis ser det ud som nærheden til et sygehus spiller ind. SIDE 14

89 KKR Sjælland /. Endvidere ser det ud som om udviklingen i Region Sjælland går i den forkerte retning når der sammenlignes med udviklingen på landsplan, som det bl.a. også fremgår af Sorø Kommunes henvendelse. På trods af positiv dialog med regionen og forsøg på at komme tættere på en forklaring, er det endnu ikke lykkedes at finde en model, der kan sikre større gennemsigtighed og mulighed for kontrol../.. KKR Sjælland rettede i 2013 henvendelse til KL s bestyrelse med ønske om, at medfinansieringen tages op på nationalt niveau. I den forbindelse blev det fra KL s bestyrelse bl.a. oplyst, at: KL er meget enig i, at kommunerne skal have adgang til sundhedsdata på individniveau. KL har derfor rejst kravet overfor regeringen og dermed igangsat processen, hvor kommunerne får adgang til persondata. [ ] Det er aftalt med regeringen, at regeringen, KL og Danske Regioner skal evaluere modellen for medfinansiering i løbet af KL vil gerne kvittere for jeres tilbud om at bidrage med gode eksempler, som kan anvendes i arbejdet. KL er meget optaget af at skabe de bedste rammer for kommunernes videre arbejde med at prioritere forebyggelse og udvidelse af det nære sundhedsvæsen. Det fremgår af økonomiaftalen, at der i 2014 skal igangsættes en evaluering af den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet (KMF). Evalueringsarbejdet forventes påbegyndt i september Den forestående evaluering giver mulighed for at adressere de nævnte udfordringer med henblik på en justering af medfinansieringsmodellen. I forhold til de konkrete problemstillinger de enkelte kommuner har identificeret, har de kommunale medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalget mulighed for at sikre, at dialogen med regionen fastholdes via møderne i Sundhedskoordinationsudvalget. Beslutning KKR Sjælland drøftede sagen. Det blev besluttet at følge evalueringen og at konkrete udfordringer kunne tages op løbende i Sundhedskoordinationsudvalget. I den forbindelse er det vigtigt at de enkelte kommuner kommer med konkret input SIDE 15

90 KKR Sjælland til de kommunale medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalget, så de kan drøfte sagen med regionen. Helle Mandrup Tønnesen, Enhedslisten bad om at få protokolleret, at Enhedslisten mener, at hele finansieringsmodellen bør ændres Temadrøftelse: Turismefremme og organisering i fremtiden MDR hfh Baggrund Som opfølgning på regeringens aftale om vækstplan for turisme, er der indgået aftale mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Danske Regioner om tre regionale udviklingsselskaber for turisme. Dette får indflydelse på, hvordan den regionale turismefremmeindsats kan organiseres fremover. KKR Sjælland har modtaget en invitation til samarbejde om etablering af tværregionalt Østersøpartnerskab fra 16 kommuner i Syddanmark. Det skal drøftes hvordan kommunerne skal varetage sine interesser på området og hvordan den nye stuktur på området kan indgå heri. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland drøfter sagen. Sagsfremstilling På KKR Sjællands møde den 11. juni 2014 blev der givet en orientering om regeringens vækstplan for dansk turisme Regeringen har nu indgået aftale med folketingets partier (undtagen Liberal Alliance) om vækstplan for turisme. Efterfølgende har Erhvervsog Vækstministeriet og Danske Regioner indgået aftale om etablering af tre regionale udviklingsselskaber for turisme. De tre selskaber er: Dansk Kyst- og Naturturisme, MeetDenmark og Storbyturisme. Der er ligeledes udarbejdet Forslag til Lov om dansk turisme. Under Dansk Kyst- og Naturturisme oprettes to partnerskaber: Østersøpartnerskabet og Vestkystpartnerskabet. Østersøpartnerskabet, der etableres med et sekretariat der geografisk placeres i Region Sjælland, bliver det naturlige omdrejningspunkt for den fremtidige turismefremme indsats i Region Sjælland. SIDE 16

91 KKR Sjælland Etableringen af Østersøpartnerskabet styres overordnet af den interimbestyrelse for selskabet for Dansk Kyst- og Naturturisme, der er nedsat med deltagelse af en direktør fra hver region. Der lægges op til, at relevante offentligt og private aktører deltager i partnerskabet. I henhold til aftalen mellem Danske Regioner og Erhvervs- og Vækstministeriet skal Dansk Kyst- og Naturturisme oprettes ved en samling af de relevante aktiviteter i de regionale turismeudviklings-selskaber Visit- Nordjylland, Midtjysk Turisme og Østdansk Turisme. Ligeledes skal relevante turismefremme aktiviteter i Region Syd lægges ind under Dansk Kyst- og Naturturisme. Region Sjælland foreslår, at der arbejdes for, at de for regionen relevante aktiviteter videreføres i den nye struktur. Endvidere oplyser Region Sjælland, at de i den kommende tid sætter fokus på oprettelsen af et stærkt Østersøpartnerskab. Region Sjælland har oplyst, at de ønsker dialog med alle relevante parter både regioner, kommuner, destinationer og erhverv. Region Sjællands og KKR Sjællands formandskaber har indledt dialogen og aftalt, at man sammen vil orientere de øvrige parter om den videre proces../. KKR har modtaget vedhæftede invitation til samarbejde om etablering af tværregionalt Østersøpartnerskab fra 16 kommuner i Syddanmark. K17 har drøftet sagen og anbefaler, at KKR forholder sig positivt til invitationen til samarbejde om etablering af et Østersøpartnerskab samt drøfter perspektiverne ved et sådant samarbejde. Sagen er på dagsordenen til det kommende møde i Kommune Kontakt Udvalget (KKU). Beslutning KKR Sjælland drøftede sagen, der tages op igen på KKR mødet i november Orientering: National Væksthusaftale MDR hfh Baggrund KL og Erhvervs- og Vækstministeriet har i forbindelse med økonomiaftalen indgået en aftale, der sætter retningen for Væksthusene i Den fastlægger de nationale mål for de fem væksthuse, og indarbejdes nu i re- SIDE 17

92 KKR Sjælland gionale aftaler mellem KKR og Væksthusene, der forelægges til godkendelse på mødet i KKR Sjælland den 12. november Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Den nationale aftale viderefører i sin grundform de styrende principper fra sidste års aftale. Formålet er at sikre arbejdsro til at implementere strategien Væksthusene 2.0. Målet er, at Væksthusene skal vejlede virksomheder, heraf skal virksomheder gennemføre en vækstkortlægning. Der stilles også krav til, at Væksthusenes aktiviteter samlet set skal føre til øget omsætning i virksomhederne, flere beskæftigede og mere eksport. Væksthusene skal øge kontakten og appellen til vækstlaget i Danmark, styrke vækstmodellen og fastholde og styrke knudepunktsfunktionen i forhold til de private rådgivere samt de kommunale, regionale og nationale erhvervsfremmetilbud. Desuden forpligter Væksthusene sig til i fællesskab at udvikle og afprøve nye metoder for opfølgning over for virksomheder, der allerede har været kunder. Vækst er ofte en langsigtet proces og Væksthuset skal i højere grad være med hele vejen. KL og Erhvervs- og Vækstministeriet hæver desuden kravet til den samfundsøkonomiske effekt. For hver offentlig krone, der investeres, skaber Væksthusene pt. værdi for 2,6 kroner. I 2015 hæves kravet til 3,0 kroner. Den nationale aftale for væksthusene ligger til grund for den regionale aftale mellem KKR og Væksthuset, der vil blive forelagt til godkendelse på næste KKR-møde. I den regionale aftale kan også indgå yderligere krav, som KKR ønsker indarbejdet. Der lægges op til en mere inddragende proces med Væksthuset som drivkraft i forhold til udarbejdelsen af den kommende regionale væksthusaftale. Kommunerne modtager midler over bloktilskuddet til finansiering af Væksthusene. I 2014 beløber disse sig til i alt kr. fordelt pba. befolkningstallet. Aftalen kan læses her SIDE 18

93 KKR Sjælland Beslutning KKR Sjælland tiltrådte indstillingen Orientering: Regional vækst- og udviklingsstrategi MDR hfh Baggrund Regionsrådet og Vækstforum skal sammen udarbejde en regional vækstog udviklingsstrategi (ReVUS). Der foreligger nu et udkast der efter behandling i Vækstforum og regionen sendes i høring. Herudover er der udarbejdet et debatoplæg, der skal danne baggrund for et afsnit om fremtidens Region Sjælland. KKR Sjælland drøftede temaer for ReVUS på juni mødet og der var opbakning til at fokusere på: Kompetencer Internationalisering Udnyttelse af potentialerne i de kommende anlægsinvesteringer Herudover blev det bemærket, at bredbånds- og mobildækning skulle fremhæves og at der skal være opmærksomhed på, at strategien ikke bliver til hinder for muligheden for at søge Strukturfondsmidler. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Regionsrådet og Vækstforum skal i år udarbejde en regional vækst- og udviklingsstrategi for Region Sjælland, gældende for perioden Strategien skal indeholde en redegørelse for den fremtidige udvikling for regionen og omhandle de regionale vækst- og udviklingsvilkår. Den skal sætte retningen for de udviklings- og vækstrettede initiativer, som Regionsrådet og Vækstforum ønsker at fokusere på de næste fire år. Ifølge lovgrundlaget for strategien er det Regionsrådet, der med bidrag fra Vækstforum skal vedtage den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Vækstforum har til opgave at udarbejde bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele. Formålet med at samle den regionale udviklingsstrategi og erhvervsudviklingsstrategi er, at skabe en stærkere sammenhængende strategisk ind- SIDE 19

94 KKR Sjælland sats, mere målrettede og effektive indsatser for vækst og udvikling samt et tættere strategisk samspil mellem kommunalt, regionalt og nationalt niveau. De kommunale planer og erhvervs-udviklingsstrategier og den regionale vækst- og udviklingsstrategi skal således fremover i endnu højere grad understøtte hinanden. Indhold Lovgivningsmæssigt indeholder den regionale vækst- og udviklingsstrategi områderne infrastruktur, erhvervsudviklingsindsatsen inklusive turisme, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen, udviklingen i byerne og yderområderne, natur og miljø, herunder rekreative formål, og kultur samt regionens samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om udviklingsmæssige emner. Hovedformålet med strategien er at bidrage til at skabe øget vækst og varig beskæftigelse i hele regionen. Strategien skal være et politisk prioriteringsredskab, der indikerer tilvalg og fravalg i den strategiske indsats og dermed danner et godt udgangspunkt for samarbejde med kommuner, virksomheder og andre regionale aktører../. Forslag til høringsudkast (vedlagt) er inddelt i fire overordnede temaer: Fokuseret erhvervsudvikling skaber virksomheder i vækst Innovation og store anlægsinvesteringer skaber vækst De rette kompetencer styrker væksten Region Sjælland er et attraktivt sted at bo, arbejde og drive virksomhed Der er opstillet 10 kvantitative mål for strategien og seks principper for, hvordan arbejdet med strategien skal udmøntes. For alle temaers vedkomne vil det være relevant at bygge videre på det allerede eksisterende samarbejde mellem kommuner og region for at skabe mest mulig effekt af indsatserne../. I forbindelse med udarbejdelsen af REVUS er der lavet et oplæg til drøftelse om, hvordan fremtidens Region Sjælland kan se ud (vedlagt). På sigt vil elementer fra drøftelserne kunne indgå som en fælles vision om fremtidens Region Sjælland eventuelt illustreret med billeder og kort i den kommende vækst- og udviklingsstrategi. Oplægget handler om byudvikling, uddannelsesstruktur, vækstcentre omkring et muligt togstop for højhastighedstoget og fysisk infrastruktur. Formålet med det foreløbige oplæg er at starte en drøftelse af nogle svære, men også meget vigtige SIDE 20

95 KKR Sjælland drøftelser af, hvordan vi gerne vil have vores region på sigt skal udvikle sig. Proces Udarbejdelsesprocessen af strategien har foregået parallelt mellem Vækstforum og Regionsrådet i foråret Regionsrådet og Vækstforum har i maj drøftet et debatoplæg, som skulle danne udgangspunkt for en debat med de regionale aktører i maj og juni måned om prioritering af indsatser. Formålet med denne debatfase var at få kvalificerede input til strategiens indhold og at skabe medejerskab til vækst- og udviklingsstrategien hos borgere, virksomheder og regionale aktører. Det har været afgørende for Regionsrådet og Vækstforum, at de 17 kommuner har bidraget til denne fase med input og holdninger til den fremtidige vækst og udvikling i regionen. Dette er blandt andet sket gennem et fælleskommunalt høringssvar til debatoplægget og via de mange indlæg fra borgere fra alle kommuner i involveringskampagne, der foregik via de sociale medier på Forslaget til høringsudkast er udarbejdet på baggrund af de input til indsatser og prioriteringer, der er modtaget. Høringsudkast og oplæg behandles på Vækstforums møde den 3. september Erhvervskoordinationsgruppen (EKO) og K17 har leveret input til de kommunale medlemmer af Vækstforum. Den regionale vækst- og udviklingsstrategi forventes sendt i offentlig høring i november 2014 og endelig politisk behandlet primo Beslutning Niels Hörup orienterede mødet i Vækstforum Sjælland og oplyste, at den del af den regionale vækst- og udviklingsstrategi, der skal sendes til det Nationale Vækstråd sendes afsted. Afsnittet omkring Fremtidens region Sjælland er i proces og der laves et nyt oplæg til debat i dialog med Regionen. Sagen behandles i KKU. KKR Sjælland drøftede sagen og tog orienteringen til efterretning. SIDE 21

96 KKR Sjælland Orientering: Socialtilsyn Øst MDR adr Baggrund Socialtilsyn Øst har været i drift siden den 2. januar Der gives hermed en status og orientering for implementering af den nye tilsynsreform. Ligesom der orienteres om principper for takstfastsættelse i Socialtilsyn Øst. Opgaver og finansiering hviler på bestemmelser i lovgivning. Direktør Kenn Thomsen, Holbæk Kommune vil orientere på mødet. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling 1. Orientering om status for implementering af den nye tilsynsreform. Socialtilsyn Øst gik i drift den 2. januar 2014 og er kommet godt i gang. Efter opstartsforløb og introduktion fra Socialstyrelsen, blev de første tilsynsbesøg gennemført fra den 14. januar. Der er p.t.: Gennemført tilsynsbesøg vedrørende alle røde sager. Igangsat driftstilsyn, uanmeldte tilsyn og re-godkendelser. Udarbejdet produktionsplan, der skal sikre, at målsætningerne for 2014 og 2015 nås. Der har været og er fortsat udfordringer vedr.: It-mæssige udfordringer med både tilbudsportalen og tilsyn.dk, der er Socialtilsynenes eget it system. Konkret har dette betydet, at nogle tilbud har ventet for længe på at modtage deres tilsynsrapporter. Vanskelighederne har betydet, at der har været en pukkel af tilsynsrapporter, der ikke er blevet endeligt udarbejdet og sendt i høring. Alle skulle have fået besked om årsagen til ventetiden, der også i nogle tilfælde kan skyldes manglende eller ufuldstændige sagsoplysninger. Socialtilsyn Øst arbejder ihærdigt på at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. Implementering af den nye kvalitetsmodel, som bl.a. medfører nye arbejdsgange og nye værktøjer som skal læres af alle. Vejledningen til lov om socialtilsyn mangler fortsat. Socialtilsyn Øst får et meget travlt efterår. For at leve op til målet om, at alle eksisterende tilbud og plejefamilier skal have et tilsynsbesøg om året, vil nogle tilbud og plejefamilier få tilsynsbesøg i forbindelse med det driftsorienteret tilsyn, hvor der kun fokuseres på to - tre af kvalitetsmo- SIDE 22

97 KKR Sjælland dellens syv temaer og andre vil få tilsynsbesøg i forbindelse med re-godkendelser, hvor samtlige syv temaer vil blive gennemgået. Sagsantal Socialtilsyn Øst fik fra kommunerne overdraget flere sager på tilbudsområdet end forventet men færre sager på plejefamilieområdet. Den samlede sagsmængde kan desuden variere en del, da nye kommer til, og andre overdrages socialtilsynene imellem, ligesom fordelingen mellem tilbud og afdelinger revurderes. Generelt kan det konkluderes at arbejdet med at sikre overblik over antallet af tilsynssteder og dermed den samlede opgaves omfang, har været og er mere omfattende end forventet. Der foretages løbende den nødvendige tilpasning af dimensioneringen. Der er endvidere overdraget 32 ansøgninger fra kommunerne vedrørende plejefamilier, hvor af syv var halvandet år gamle. Efterfølgende er der modtaget en større mængde ny-ansøgninger for at blive plejefamilie. Konkret har det betydet, at Socialtilsyn Øst har haft vanskeligt ved at nå at godkende nye familie i det omfang, der var ønskeligt. Af de plejefamilier, der er godkendt før den 1. januar 2014, var der 55 plejefamilier, der mangler grundkursus, hvilket de skal gennemføre de kommende år. Socialtilsynet arbejder ihærdigt med at sikre en hurtig godkendelsesproces ud fra de gældende rammer, der nu er via den nye lovgivning. Whistleblower ordning Der er modtaget 78 henvendelser i perioden 1. januar 18. august. Fem af henvendelserne har ikke hørt under Socialtilsyn Østs myndighedsområde. Ca. 2/3 af henvendelserne sker via telefon, da brugerne af funktionen mener, denne kilde sikrer deres anonymitet bedst. Hovedparten af henvendelserne indgår i sagsforberedelsen i forbindelse med de ordinære tilsyn, eller fører til et uanmeldt tilsyn. Informationsmøder Der er afholdt en del informationsmøder. Socialtilsyn Øst holder i den kommende tid yderligere en række forskellige informationsmøder, der er rettet mod sagsbehandlere, tilbud, plejefamilier med mere. Generelt har der ikke været den store interesse (tilmelding) for at deltage i møderne. Socialtilsyn Øst vil derfor revurdere fremtidige informationsindsatser. Socialtilsyn Øst har planlagt ny kommunerunde i efteråret Indholdet i disse møder vi være generelle forhold vedr. tilsynsopgaven, kommunale tilbuds organisering herunder antal afdelinger i de enkelte tilbud, gensidig drøftelse om de nuværende erfaringer med det nye tilsyn, og det fremadrettede samarbejde med mere. SIDE 23

98 KKR Sjælland Socialtilsyn øst har i august 2014 udsendt nyhedsbrev. Det kan findes på 2. Orientering om principper for takstfastsættelse i Socialtilsyn Øst. Ifølge bemærkningerne til lov om socialtilsyn skal finansiering af socialtilsynet hvert år drøftes i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen som led i rammeaftalerne på det sociale område, og det almene ældre boligområde, jf. servicelovens 6, idet fastsættelse af tilsyns- og godkendelsestaksterne samt den objektive finansiering dog ikke er en del af styringsaftalen. Finansieringen af driften af socialtilsynene hviler på lovens og bekendtgørelsens bestemmelser. For opgaven med det generelle tilsyn for plejefamilier sker finansieringen ved en objektiv takst i forhold til kommunernes antal af 0 17 årige, mens der er tale om en omkostningsbestemt takst på det øvrige område. Den objektive finansiering for 2014 blev fastlagt på baggrund af kommunernes indmelding om det forventede antal plejefamilier, hvor der skulle føres tilsyn. Det har imidlertid vist sig, at antallet af plejefamilier er mindre end det indmeldte antal, og det forventes derfor, at den objektive finansiering i 2015 bliver mindre som følge heraf. De fem socialtilsynskommuner har indgået et tæt samarbejde og arbejder på en lang række områder med udgangspunkt i fælles vedtaget principper. Der er således omkring takstprincipper bl.a. aftalt følgende: Socialtilsynene arbejder med en ensartet budgetmodel Der benyttes den overheadprocent, der pt. benyttes i de fem regioner på rammeaftaleområdet. Godkendelses- og tilsynstakster på døgntilbud differentieres på tilbudsstørrelser. Der opereres med tillægstakster for meromkostninger vedrørende tilbud med flere afdelinger og særlige takster for koncerner. Der beregnes en takst for godkendelse af væsentlige ændringer af den foreliggende godkendelse. Der beregnes en takst vedr. skærpet tilsyn. Den i 2013 udmeldte takst vedrørende skærpet tilsyn blevet nedreguleret i overensstemmelse med bekendtgørelse om socialtilsyn 19 i januar SIDE 24

99 KKR Sjælland Der er fortsat enighed om, at socialtilsynene skal styres så omkostningseffektivt, som overhovedet muligt. I forlængelse heraf er det aftalt, at dimensioneringen af socialtilsynene fortsat læner sig tæt op ad forudsætningerne for kommunernes tildeling af DUT-midlerne til dette område, da der endnu ikke er tilstrækkelig erfaring med de enkeltes opgavers faktiske omfang. Socialtilsyn Øst forventer, at kunne udmelde 2015 takster primo september Fastsættelsen af tillægstakster har afventet den endnu ikke udkomne vejledning til loven. Men det er mundtligt udmeldt fra Socialministeriet, at fastsættelsen skal ske ud fra en konkret vurdering af de enkelte tilsyn med eks. flere afdelinger. Tillægstaksterne skal være omkostningsbestemt. Socialtilsyn Øst vil derfor i de enkelte sager træffe afgørelser om en eventuel tillægstakst. Det forventes at der vil blive truffet afgørelse i de enkelte sager umiddelbart efter tilsynsbesøg i de enkelte tilbud. Konkret betyder det, at omfanget af tillægstakster ikke kan udmeldes som standardtakster. Beslutning KKR Sjælland tiltrådte indstillingen. Direktør Kenn Thomsen, Holbæk Kommune orienterede ved de vedlagte power-points Orientering: Takstanalyse - regnskab socialområdet MDR adr Baggrund Der orienteres nedenfor om den årligt tilbagevendende takst- og udgiftsanalyse på det specialiserede socialområde på baggrund af regnskabstal. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling./. Analysen omfatter en omsætning på ca. 2,5 mia. kr. over taksterne og samlet ca. 6 mia. kr. for alle kommunerne i region Sjælland. Takstanalysen dækker knap pladser i region Sjælland. Taksterne indsamles manuelt fra kommunerne, mens de samlede regnskabstal trækkes direkte af KL via Danmarks Statistik. SIDE 25

100 KKR Sjælland KKR-Sjælland henstillede til kommunerne vedrørende 2013, at taksterne samlet set skulle følge den generelle P/L-udvikling på 0,7% fra 2012 til 2013 og at overførslerne af underskud fra regnskab 2013 til budgettaksterne for 2015 skulle begrænses. Kommunerne og Region Sjælland har under et overholdt begge henstillinger. Omsætningen viser et fald på 0,48% (11,9 mio.) og samlet overføres et overskud på 13.5 mio., som skal fratrækkes budgettaksterne for (der mangler dog indberetninger fra et mindre antal driftsherrer.) Overførslen mellem årene skal sættes i forhold til, at den årlige omsætning er på 2,5 mia. Når man sammenholder pladstallene fra budget 2013 med regnskabstallene 2013 ses et fald fra til 6.784, hvilket er et fald på 139 pladser. Set under et er der budgetlagt med 95,88 % i belægning i budget 2013 med afsæt i en belægning på 96,51% i regnskab Den realiserede belægningsprocent for 2013 er under et 94,34 %, men der ses stor variation i de enkelte kommuners realiserede belægningsprocent som varierer fra 87,5 til 103,7. Økonomien vedrørende botilbud udgør ca. 1,3 mia. kr. ud af ca. 2,5 mia. kr. på det takst-belagte område i region Sjælland. Der er et mindre fald på 41 pladser, hvilket må ses som en løbende tilpasning af udbud til efterspørgslen. Der ses en mindre stigning fra en budgetteret gennemsnitstakst på 1.773,- til en realiserede gennemsnitstakst på 1.804,- Den samlede årlige økonomi er i region Sjælland ca. 6 mia. og på landsplan ca. 40 mia. De samlede tal viser, at regnskab 2013 ligger over budget 2013 og budget 2014, både på landsplan og for kommunerne i region Sjælland. Gennemgangen af udviklingen på det takstbelagte område viser en stor styringsindsats på dette område, som udgør 2,5 mia. kr. af de ca. 6 mia. kr. for hele det specialiserede socialområde i region Sjælland. Da regnskab 2013 ligger 161 mio. kr. over budget 2014 bør yderligere styringstiltag overvejes. Disse iværksættes formentlig med bedst effekt, hvis de foldes ud til områder ud over det takstbelagte område, som udviser stabilitet og tilnærmelse mellem budget og regnskab over årene. SIDE 26

101 KKR Sjælland Det bør forudgående belyses hvilke udgiftskategorier, der er udenfor det takstbelagte område og herunder at koordinationsbehovet i rammeaftaleregi kan være mindre for disse udgiftskategorier end for de takstbelagte områder. Beslutning KKR Sjælland tiltrådte indstillingen Orientering: Beskæftigelsesreformen nye regionale arbejdsmarkedsråd MDR adr Baggrund Det indgår i forliget om beskæftigelsesreformen, at der skal etableres nye regionale arbejdsmarkedsråd, der erstatter de nuværende lokale og regionale beskæftigelsesråd. Aftalen om beskæftigelsesreform er endnu ikke udmøntet i lovgivning. Det forventes at ske i løbet af efteråret Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling De nye regionale arbejdsmarkedsråd skal være rammerne for en konstruktiv dialog og inddragelse af arbejdsmarkedets parter i beskæftigelsesindsatsen. Rådene skal bidrage til at koordinere indsatsen på tværs af kommuner og a-kasser, til uddannelsesinstitutioner og Vækstfora, m.fl. KL har i den sammenhæng lagt til grund, at rådene er rådgivende for kommunerne. Den forudsætning er opretholdt i den politiske aftale. Rådene skal i modsætning til de nuværende regionale og lokale råd heller ikke følge op på resultater af indsatsen i kommunerne. KL har på den baggrund støttet, at rådet bl.a. får følgende opgaver: Understøtte aktørerne på arbejdsmarkedet i at koordinere en effektiv beskæftigelsesindsats, bl.a. gennem en langsigtet strategi for rådets arbejde. Give bemærkninger til de kommunale beskæftigelsesplaner. Koordinere beskæftigelsespolitik med uddannelses- og erhvervspolitik gennem input til arbejdet i Vækstforum og VEU-centrene. SIDE 27

102 KKR Sjælland Udarbejde positivlister til anvendelse af de regionale uddannelsesmidler. Som nævnt lægger aftalen op til, at arbejdsmarkedets parter skal inddrages i, hvor mange råd der skal nedsættes, og hvordan den geografiske sammen-sætning skal være. Det forventes, at parterne i nær fremtid vil foreslå en inddeling i 7-8 arbejdsmarkedsråd. Det er set fra kommunalt perspektiv afgørende, at rådene ikke kommer til at gå på tværs af KKR-strukturen. Det gælder både, fordi KKR skal udpege de kommunale repræsentanter til rådene, og fordi KKR også bliver forpligtet til at drøfte mulige kommunale samarbejder, fx virksomhedssamarbejdet. Der bliver en koordineringsopgave mellem arbejdet i de nye arbejdsmarkedsråd og drøftelser om beskæftigelsesområdet i KKR, herunder vil der i alle KKR være behov for en tæt kobling mellem de kommunale repræsentanter i de nye regionale arbejdsmarkedsråd og KKR. De nye regionale råd skal træde i kraft den 1. juli Lovforslaget om den samlede beskæftigelsesreform, herunder omkring de nye regionale råd, forventes sendt i høring ultimo september. Beslutning KKR Sjælland tiltrådte indstillingen Orientering: Status for tværkommunale initiativer på uddannelsesog beskæftigelsesområdet MDR adr Baggrund Der orienteres nedenfor om tværkommunale initiativer og samarbejder på uddannelses- og beskæftigelsesområdet i regi af KKR Sjælland og status for disse. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Ungeplan Region Hovedstaden og beskæftigelsesregionen har inviteret KKR Sjælland og KKR Hovedstaden til et fælles arbejde om udfordringerne på SIDE 28

103 KKR Sjælland ungeuddannelsesområdet. Det er hovedtanken, at parterne i fællesskab sætter den politiske dagsorden, og på grundlag af denne iværksætter forskellige initiativer målrettet konkrete udfordringer. De overordnede udfordringer er: For mange unge får ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse For få unge vælger at påbegynde en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen For mange unge har vanskeligt ved at klare overgangene i uddannelses- og beskæftigelsessystemerne Der er for lidt samspil mellem systemerne omkring de unge Midler og initiativer er ikke tilstrækkeligt koordineret i systemerne For mange unge er på offentlig forsørgelse./. Der er udarbejdet et afsæt for et fælles arbejde. I papiret adresseres udfordringerne med unge årige, der ikke har en uddannelse eller er i arbejde. Der planlægges en fælles opstartskonference om arbejdet med ungeudfordringen den 5. november Quick-start Der arbejdes i samarbejde med Beskæftigelsesregionen, Region Sjælland m.fl. med at sikre maksimal erhvervs- og beskæftigelsesmæssig effekt af de kommende store bygge- og anlægsprojekter i projektet Quick-start. Quick-start er et paraply samarbejde, der skal sikre koordinering og igangsættelse af indsatser på tværs. Der er etableret 3 spor i arbejdet: Klar til nye muligheder der handler indsatsen for at sikre, at virksomhederne får de bedst mulige vækstmuligheder ud af de kommende store anlægsinvesteringer. Udvikles og beskrives af Væksthus Sjælland. Klar til fremtiden der handler om arbejdsmarkedsindsatsen dvs. jobcentrenes arbejde i relation til rekrutteringsudfordringer som følge af de kommende større anlægsarbejder. Udvikles og beskrives af beskæftigelsesregionen og jobcentre. Klar til ny viden håndværkerakademiet, hvor det centrale er at udvikle generelle og specielle uddannelsesforløb målrettet virksomhedernes behov. Udvikles og beskrives af erhvervsskoler. Med afsæt i igangværende indsatser afsøges behov for koordinering og yderligere konkrete indsatser. Den 5. september 2014 holdes møde i den SIDE 29

104 KKR Sjælland politiske styregruppe. På mødet i KKR Sjælland gives på den baggrund en orientering om status for arbejdet. Blandt de emner kommunerne indtil videre på administrativt niveau har haft fremhævet i relation til arbejdet med rekrutteringsudfordringen (Quick-start) og ungeudfordringer har været, at uddannelsestilbud til de svageste grupper af unge skal løftes lokalt. Og at eftersom de omtalte svage grupper ofte har en sparsom skoleuddannelse, skal der være opmærksom på den uddannelsesforberedende del, herunder almene uddannelse. Herudover er der peget på behov for fokus på voksenlærlinge og behovet for lære- og praktikpladser, og endelig at fokus i relation til quick-start kan vise sig at skulle rettes i forhold til at sikre den lokale arbejdskraft i det omfang, der rekrutteres herfra til de større projekter. Kompetenceparat 2020./.. Endelig har KKR Sjælland arbejdet med et fælles løft af uddannelsesområdet under overskriften Kompetenceparat Via arbejdet har de 17 kommuner i KKR Sjælland blandt andet synliggjort de rigtig mange initiativer og tiltag kommunerne har igangsat på uddannelsesområdet indenfor den meget brede vifte af tilbud og opgaver, som kommunerne har ansvaret for på uddannelsesområdet, f. eks. folkeskole, ungeindsats, vejledning, jobcentre o.a. Der er vedlagt en liste med 186 eksempler på initiativer for at løfte uddannelsesområdet, som kommunerne særligt har ønsket at fremhæve til erfaringsudveksling. Kommunernes arbejde i KP2020 har taget afsæt i, at kommunerne har driftsansvaret for store og brede områder på uddannelsesområdet, og at initiativforpligtelse ligger i den enkelte kommune i forhold til at sætte fokus og retning i samspil med de brede målsætninger i KP2020. På administrativt niveau lægges der op til, at man tværkommunalt også under paraplyen KP2020 sætter særligt fokus på arbejdet med ungeudfordringen og Quick-start dvs. at sikre maksimal beskæftigelses- og erhvervsmæssig effekt af de kommende større bygge og anlægsprojekter. Den nedsatte administrative gruppe afsøger efteråret 2014 via klyngemøder med kommunerne på administrativt niveau behov og synspunkter i fht. aktiviteter og tværkommunal organisering på de to nævnte områder. (Ungeudfordringen, Quickstart). KKR Sjælland vil på efterfølgende møde få en status herfra. Beslutning KKR Sjælland tiltrådte indstillingen. SIDE 30

105 KKR Sjælland Udpegninger 3.1. Ændringer i repræsentation MDR adr Baggrund Nedenfor meddeles ændringer i KKR Sjælland, og i KKR s repræsentation. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager ændringerne til efterretning. Sagsfremstilling Ændringer i Socialdemokraternes repræsentation i KKR Sjælland Kommunalbestyrelsesmedlem Sine Agerholm (A), Holbæk Kommune har meddelt, at hun ønsker at udtræde af KKR Sjælland. Hanne Brøndel, Kalundborg er personlig stedfortræder for Sine Agerholm. Ændringer i Dansk Folkepartis repræsentation Dansk Folkeparti har meddelt, at kommunalbestyrelsesmedlem Anette Max, Guldborgsund Kommune er ny suppleant i KKR Sjælland for Per Hauge, Solrød Kommune. Dansk Folkeparti har endvidere meddelt, at kommunalbestyrelsesmedlem Steen Petersen, Faxe Kommune erstatter Erik Kjelgaard, Lolland Kommune som medlem af Skoletjenestens bestyrelse og Dansk Folkeparti har meddelt, at kommunalbestyrelsesmedlem Karsten Lorentzen, Roskilde Kommune erstatter Erik Kjelgaard, Lolland Kommune som suppleant i Øresundskomiteens udvalg for miljø og grøn vækst. Beslutning KKR Sjælland tog ændringerne til efterretning. Hanne Brøndel, (A) Kalundborg kommune er nyt medlem af KKR Sjælland. Socialdemokraterne har meddelt, at personlig stedfortræder for Hanne Brøndel, er Finn Martesen (A) Holbæk Kommune. SIDE 31

106 KKR Sjælland KKR SIDE 32

107 KKR Sjælland Siden sidst 5.1. Meddelelser MDR adr Baggrund KKR Sjællands formandskab vil på mødet orientere om status for diverse sager og møder. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Politisk temamøde om klimastrategi den 8. september Beslutning Der blev orienteret om velbesøgt politisk møde om klimastrategi den 8. september Der er et godt afsæt for det videre arbejde i fht. temaer som grøn vækst og klimatilpasning. KKR Sjælland tiltrådte indstillingen. SIDE 33

108 KKR Sjælland Punkter til næste møde 6.1. Dagsordenspunkter til næste møde MDR adr Baggrund Der orienteres om forventede dagsordenspunkter til næste møde i KKR Sjælland den 12. november 2014 på Sørup Herregaard, Sørupvej 26, 4100 Ringsted kl Der er gruppemøder fra Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling På mødet i november forventes følgende sager: Regional aftale med Væksthus Sjælland National koordinationsstruktur på det specialiserede socialområde Beskæftigelsesreform Evaluering af KKR s møde- og arbejdsform. Beredskab. Energiklyngecentret. Beslutning SIDE 34

109 KKR Sjælland Eventuelt SIDE 35

110 Bilag: 3.8. Referat KKR 11. juni 2014.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

111 REFERAT 2014 K K R S J Æ L L A N D Dato: :30 Sted: Sørup Herregård, Sørupvej 26, 4100 Ringsted, gruppemøder fra kl Mission KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger. Vision KL opnår, med et helhedsperspektiv på opgaveløsningen, indflydelse og resultater på kommunernes vegne, til gavn for borgerne og samfundet.

112 KKR Sjælland Deltagerfortegnelse Godkendelse af referat Godkendelse af referat Regionalpolitiske sager Tema Erhverv, vækst og beskæftigelse Den fælles regionale klimastrategi 1. drøftelse Tværkommunale samarbejder Praksisplanen og aftalen med PLO Organisatorisk understøttelse af sundhedsområdet Styringsaftale 2015 for det specialiserede social- og undervisningsområde Flygtningefordeling Orienteringssag - Finansieringsmodel for bustrafikken Orienteringssag - Mobil- og bredbåndsdækning i Region Sjælland Udpegninger Indstilling til udvalg KKR Forslag til mødeplan for 2015, 2016 og Ny stedfortræder i KKR Sjælland Siden sidst Meddelelser Punkter til næste møde Dagsordenspunkter til næste møde Eventuelt SIDE 2

113 KKR Sjælland Deltagerfortegnelse Deltagere Knud Erik Hansen, Faxe Pernille Beckmann, Greve John Brædder, Guldborgsund Søren Kjærsgaard, Holbæk Martin Damm, Kalundborg Flemming Christensen, Køge Holger Schou Rasmussen, Lolland Carsten Rasmussen, Næstved Thomas Adelskov, Odsherred Henrik Hvidesten, Ringsted Poul Andersen suppleant for Joy Mogensen, Roskilde Sten Knuth, Slagelse Niels Hörup, Solrød Gert Jørgensen, Sorø Mogens Haugaard Nielsen, Stevns Knud Larsen, Vordingborg Lis Tribler, Slagelse Niclas Bekker Poulsen, Greve suppleant for Marie Stærke, Køge Lars Hoppe Søe, Næstved Erik Kjelgaard, Lolland Karsten Lorentzen, Roskilde Steen Petersen, Faxe suppleant for Githa Nelander, Næstved Per Hauge, Solrød John Harpøth, Holbæk Dorte Nybjerg, Faxe Helle Mandrup Tønnesen, Vordingborg René Tuekær, Faxe Afbud Mette Touborg, Lejre Joy Mogensen, Roskilde Marie Stærke, Køge Sine Agerholm, Holbæk Bo Abildgaard, Guldborgsund Jeppe Trolle, Roskilde Lene Hatt, Guldborgsund Villum Christensen, Slagelse Githa Nelander, Næstved Jan Jakobsen, Ringsted SIDE 3

114 KKR Sjælland Fra Sekretariatet Administrerende direktør Henrik Winther Nielsen, Solrød for k17 Kommunaldirektør Thomas Knudsen under punkt 2.1. og 2.2. Sekretariatschef Solvejg Schultz-Jacobsen, KL Chefkonsulent Steen Rank Petersen, KL under punkt 2.4. Chefkonsulent Henrik Fabiansson Haue (referent) Konsulent Anne Andersen (referent) Gæster: Per Hovmand, Næstformand i Movia s bestyrelse under punkt 2.8. Torsten Rasmussen, områdechef i Movia under punkt 2.8. SIDE 4

115 KKR Sjælland Godkendelse af referat 1.1. Godkendelse af referat MDR adr Baggrund./. Referat af mødet i KKR Sjælland den 10. marts 2014 blev udsendt til medlemmerne den 13. marts Referatet er vedlagt som særskilt bilag. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland godkender referat af møde i KKR Sjælland den 10. marts Beslutning KKR Sjælland tiltrådte indstillingen. SIDE 5

116 KKR Sjælland Regionalpolitiske sager 2.1. Tema Erhverv, vækst og beskæftigelse MDR hfh Baggrund Fokuseret Vækstdagsorden er rammesættende for KKR s videre arbejde med erhvervsudvikling, vækst og beskæftigelse i valgperiode På den baggrund behandles Fokuseret Vækstdagsorden og den regionale vækst- og uddannelsesstrategi sammen under temaet erhverv, vækst og beskæftigelse. Kommunaldirektør Thomas Knudsen indleder sagen. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland Tager orienteringen om arbejdet med Fokuseret Vækstdagsorden til efterretning Drøfter hvordan ReVUS kan medvirke til at fremme den Fokuserede Vækstdagsorden Drøfter forslag til temaer, herunder Erhvervskoordinationsgruppens forslag til indspil til den regionale vækst- og udviklingsstrategi, med henblik på at kommunerne kan deltage i den videre debat samt klæde de kommunale medlemmer af Vækstforum på til de videre drøftelser i vækstforum. Sagsfremstilling Fokuseret Vækstdagsorden I forlængelse af KKR Sjællands tidligere beslutning om at fortsætte arbejdet med Fokuseret Vækstdagsorden, har parterne bag Fokuseret Vækstdagsorden afholdt det første møde efter Kommunal- og Regionsvalget../. På mødet bekræftede parterne erklæringen for Fokuseret Vækstdagsorden ligesom alle parter tilkendegav, at der var fuld opbakning til at fortsætte arbejdet. Erklæringen udgør det fælles ståsted og beskriver grundlaget for det videre arbejde, herunder igangsættelse af en række konkrete projekter. Formålet er at skabe grundlag for fælles fokus på vækstinitiativer og sikre, at de ressourcer der i dag samlet set anvendes på at skabe vækst og beskæftigelse anvendes fokuseret, målrettet og med størst mulig effekt. SIDE 6

117 KKR Sjælland De næste skridt i arbejdet med Fokuseret Vækstdagsorden er øget kendskab til og forankring af Fokuseret Vækstdagsorden samt inddragelse af Region Skåne og de skånske kommuner. Øget kendskab til og forankring af Fokuseret Vækstdagsorden For at sikre et øget kendskab til initiativerne under den fokuserede vækstdagsorden og skabe en større forankring heraf har parterne bag besluttet at invitere til et borgmestermøde den 14. august 2014 kl Borgmestermødet følges op af yderligere initiativer rettet mod kommunalbestyrelser og på administrativt niveau for at øge kendskabet til arbejdet og sikre en bredere forankring. Inddragelse af Region Skåne og de skånske kommuner Arbejdet er initieret af kommunerne og regionerne på Sjælland, men ønsket er, at hele den funktionelle region skal deltage, så målet om at skabe et internationalt knudepunkt for investeringer og viden og om at øge den økonomiske vækst og beskæftigelse, så regionen kommer på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa, kan opnås. Region Skåne og kommunerne i Skåne er således inviteret med ind i samarbejdet om den fokuserede vækstdagsorden. Bl.a. grundet det forestående valg til kommunalbestyrelser og regionsråd i Sverige den 14. september 2014 er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at få en klar tilkendegivelse om deltagelse i vækstdagsordenen fra svensk side. Region Skåne og de skånske kommuner deltager dog i det næste politiske møde om Fokuseret Vækstdagsorden i slutningen af juni måned. Fra dansk side er der fokus på, at de allerede igangsatte initiativer og projekter fortsætter uanset den uafklarede situation i forhold til svensk deltagelse. Fokuseret Vækstdagsorden og ReVUS Endelig arbejdes på at fremme initiativerne i den fokuserede vækstdagsorden via den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), der afløser den regionale udviklingsplan og erhvervsudviklingsstrategien. ReVUS er en lovbunden opgave for regionerne. Hovedformålet er at sikre en sammenhængende indsats for vækst og udvikling i de enkelte regioner i et langsigtet perspektiv. Regionsrådet skal vedtage den regionale vækst- og udviklingsstrategi, og Vækstforum skal bidrage til de vækstrettede elementer, der tages med i ReVUS. Strategien skal kunne rumme de prioriteringer, som Regionsrådet og Vækstforum ønsker at fokusere på de næste fire år. SIDE 7

118 KKR Sjælland KKR har ikke noget formelt ansvar i forhold til ReVUS, idet den ikke skal vedtages i kommunalt regi. Region Sjælland har givet udtryk for, at ReVUSen skal sætte retningen for de udviklings- og vækstrettede initiativer, som Regionsrådet og Vækstforum vil gennemføre. Region Sjælland har tillige givet udtryk for, at regionen ønsker at benytte den regionale vækst- og udviklingsstrategi til at fremme den fokuserede vækstdagsorden. Den regionale vækst- og udviklingsstrategi skal indeholde en redegørelse for den fremtidige udvikling for regionen og omhandle de regionale vækst- og udviklingsvilkår, herunder: Infrastruktur, Erhvervsudviklingsindsatsen inklusiv turisme Uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen Udvikling i byerne og yderområderne Natur og miljø herunder rekreative formål Kultur Samarbejdet med tilgrænsende landes myndigheder om udviklingsmæssige emner. Derudover er der mulighed for at inddrage andre emner med betydning for den regionale udvikling, fx klimatilpasning, grøn omstilling og kolle k- tiv trafik. For Regionsrådet og Vækstforum er hovedformålet med strategien at bidrage til at skabe varig vækst og blivende beskæftigelse i hele regionen. Der skal skabes en strategisk sammenhæng mellem erhvervsfremmeinitiativer og regional udvikling og strategien skal sætte retning for indsatsen og danne grundlag for aktiviteter og gearing af regionale midler. Strateg i- en skal være et politisk prioriteringsredskab, der indikerer tilvalg og fravalg i den strategiske indsats og dermed danner et godt udgangspunkt for samarbejde med kommuner, virksomheder og andre regionale aktører. Temaerne i strategien forventes at komme til at omhandle: Virksomheder og arbejdspladser Kompetence Grøn vækst energi og miljø Tilgængelighed bo og leve godt Offentlige anlægsinvesteringer. For alle temaers vedkomne vil det være relevant at bygge videre på det allerede eksisterende samarbejde inden for de enkelte temaer mellem kommuner og region for at skabe mest mulig effekt af indsatserne. SIDE 8

119 KKR Sjælland Indsatsen på turismeområdet bliver formentlig et særligt tema, idet regeringen den 20. januar 2014 lancerede sin vækstplan for dansk turisme. Vækstplanen indeholder 23 konkrete initiativer, som skal styrke det danske turismeprodukt og tiltrække flere turister til landet. Planen lægger op til en fælles national turismestrategi og en omorganisering af turismeområdet med etablering af et nationalt turismeforum og tre udviklingsselskaber. De samlede konsekvenser af vækstplanen for dansk turisme er endnu ikke kendte. Blandt andet er det usikkert hvordan finansieringen af det nationale turismeforum og de tre udviklingsselskaber vil være../. Organisationsdiagram og oversigt over indsatsområder fra vækstplanen for dansk turisme er vedlagt. Vækstplanen Danmark i arbejde vækstplan for dansk turisme kan findes her: Proces for udarbejdelse af den regionale vækst- og udviklingsstrategi./.. Regionen og Vækstforum har fået udarbejdet et debatoplæg, der indeholder en række dilemmaer og skal danne udgangspunkt for en debat om, hvordan man politisk ønsker at prioritere Region Sjællands indsats for vækst og udvikling i regionen. Debatoplægget skal ses som Regionsrådets og Vækstforums foreløbige tanker om vision og temaer i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Proces Proces for udarbejdelsen for udarbejdelsen af den regionale vækst- og udviklingsstrategi i Forberedelsesfase: Marts Maj Debatfase: Maj-Juni Aug.- Sept. Høringsfase: Okt.-Nov. På baggrund af analyser og debatoplæg formulerer Regionsrådet og Vækstforum deres fælles vision samt de overordnede temaer, der skal indgå i vækst- og udviklingsstrategien. Regionale aktørers viden og holdninger bringes i spil ift. prioritering af indsatser. Der følges op på debatten og høringsudkast formuleres. Udkast godkendes og sendes i høring. Der arbejdes videre med den endelig udgave, som forventes vedtaget ca. marts SIDE 9

120 KKR Sjælland Kommunaldirektørkredsen har i K17 drøftet debatoplægget og anbefaler at der fokuseres på få målrettede indsatser. Erhvervskoordinationsgruppen har med udgangspunkt i debatoplægget, på opfordring fra K17, efterfølgende udarbejdet vedlagte forslag til kommunalt indspil til den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Beslutning KKR Sjælland tog orienteringen om arbejdet med Fokuseret Vækstdagsorden til efterretning, idet det blev fremhævet, at det er vigtigt, at have fokus på: Infrastruktur Bredbånds- og mobildækning Tydeliggørelse af de tiltag der gør, at de Sjællandske Kommuner kan se sig selv som en del af dagsordenen. KKR Sjælland drøftede temaer for ReVUS og der var opbakning til at fokusere på: Kompetencer Internationalisering Udnyttelse af potentialerne i de kommende anlægsinvesteringer Herudover blev det det blev bemærket, at bredbånds- og mobildækning skulle fremhæves og at der skal være opmærksomhed på, at strategien ikke bliver til hinder for muligheden for at søge Strukturfondsmidler Den fælles regionale klimastrategi 1. drøftelse MDR adr Baggrund KKR Sjælland og Regionsrådet vedtog den første fælles regionale klimastrategi i Det sidste år har der administrativt været arbejdet på at udforme en revideret udgave af den fælles regionale klimastrategi. Der er nedsat en administrativ styregruppe bestående af tre kommunaldirektører og en regional koncerndirektør til at koordinere det overordnede arbejde med klimastrategien../. Der foreligger nu et udkast til en ny fælles regional klimastrategi. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager en indledende drøftelse af klimastrategien. SIDE 10

121 KKR Sjælland Sagsfremstilling Den fælles regionale klimastrategi indeholde indsatser, hvor kommunerne og regionen kan lære af hinanden, hvor samarbejde kan få 2 og 2 til at blive 5, og hvor problemerne går på tværs af kommunegrænser. Løsningerne skal her findes mellem to eller flere parter, og her har en fælles klimastrategi sin styrke. Kommuner og region vil hver især kunne arbejde selvstændigt med aktiviteter mens emnerne i klimastrategien, er dem, der er størst perspektiver i at samarbejde om. De prioriterede indsatser er indeholdt i følgende tre temaer: Energi og ressourcer: Mere vedvarende energi og bedre udnyttelse af ressourcerne. Transport: Bæredygtig og pendlervenlig transport og infrastruktur. Klimatilpasning: Klimatilpasning i det åbne land, i byerne og ved kysterne. Proces Udkastet til den fælles regionale klimastrategi præsenteres for KKR og Regionsrådets udvalg for Trafik, Klima og Ressourcer i maj/juni måned Derefter planlægges afholdt et politisk dialogmøde om indholdet i klimastrategien sommer Det forventes, at den fælles regionale klimastrategi kan fremlægges til endelig politisk behandling i KKR og Regionsrådet i september Politisk dialogmøde Formålet med et politisk dialogmøde er at skabe et bredere politisk ejerskab til klimastrategien. At sætte fokus på, hvordan en klimastrategi kan medvirke til at styrke den regionale udvikling og grøn vækst gennem en prioriteret, koordineret og vedvarende indsats og at skabe dialog om perspektiverne i de tre temaer i strategien. Målgruppen er regionsrådsmedlemmer med fokus på udvalg for Trafik, Klima og Ressourcer og kommunalbestyrelsesmedlemmer med fokus på de tekniske udvalg og/eller erhvervsudviklingsudvalg samt borgmestre. Der forventes udsendt en separat invitation fra regionen til kommunerne til dialogmødet i løbet af juni måned. Beslutning KKR Sjælland tiltrådte indstillingen. SIDE 11

122 KKR Sjælland Tværkommunale samarbejder MDR adr Baggrund På KKR-mødet den 10. marts 2014 godkendte KKR Sjælland indstillingen om at anbefale strategien for tværkommunale samarbejder over for kommunerne. Og det blev godkendt, at KKR Sjælland anmoder K17 om at arbejde videre med de otte prioriterede samarbejdsmuligheder, herunder at undersøge yderligere potentialeafklaring i form af businesscases. KKR bemærkede, at perspektivet om politisk styring skal inddrages i det videre arbejde. I den sammenhæng skal det være tydeligt, hvordan den politiske indflydelse og styring kan sikres ved de kommunale samarbejder. Samtidig anbefalede KKR Sjælland, at emnet drøftes i de enkelte kommuner, inden sagen tages op i KKR Sjælland igen i juni I forlængelse af beslutningen på KKR-mødet den 10. marts 2014 omkring tværkommunale samarbejder, har K17 haft en drøftelse af potentialeafklaring af mulige tværkommunale samarbejder. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland godkender K17 s anbefaling om at prioritere Velfærdsinnovation Sjælland (VIS) og Fælles udbud Sjælland (FUS) som værende de tværkommunale samarbejder, der arbejdes med i 2014, herunder at undersøge muligheden for yderligere potentialeafklaring i form af businesscases. Sagsfremstilling På K17 mødet den 23. maj besluttede K17, at prioritere Velfærdsinnovation Sjælland (VIS) og Fælles udbud Sjælland (FUS), som værende de tværkommunale samarbejder, der arbejdes videre med i Velfærdsinnovation Sjælland VelfærdsInnovation Sjælland (VIS) blev igangsat den 1. maj 2012 og fortsætter frem til den 30. april Formålet med VIS er at fremme udbredelsen af velfærdsteknologi på de store velfærdsområder. Desuden at realisere effektiviseringer, skabe kvalitetsløft i servicen til borgere samt kvalitetsløft i forhold til medarbejdere. Væsentlige indsatsområder for VIS har været at øge viden om implementering og udbredelse af velfærdsteknologi samt viden om anvendelsesmuligheder, organisering, gevinstrealisering samt at evidens øges. SIDE 12

123 KKR Sjælland På baggrund af fornylig gennemført midtvejsevaluering, kan det samlet set konkluderes, at kommunerne generelt er tilfredse med indsatsen i VIS. Ligeledes kan det konkluderes, at VIS er godt på vej til at opfylde de mål, der blev besluttet for perioden år Samtidig skal det nævnes, at evalueringen indikerer, at flere kommuner ser en mulig åbning for et bedre samarbejde omkring velfærdsteknologi ved at indgå i nye tværsektorielle samarbejdsprojekter med Region Sjælland. Omvendt udtrykker nogle kommuner en skepsis, da disse projekter opleves som ressourcemæssigt tunge at løfte. Desuden opleves et stigende behov for at indkøbe og anvende velfærdsteknologi på de store velfærdsområder og samtidig opleves et stigende behov for at påbegynde udarbejdelse og anvendelse af businesscases som beslutningsredskab. Udviklingspotentiale for at videreføre VIS Efter indstilling fra styregruppen i VIS, anbefaler K17 udviklingspotentiale for at videreføre VIS: At VIS fortsætter uændret med to medarbejdere, hvor det forventes at kunne levere 3-4 tværkommunale og/eller tværsektorielle samarbejdsprojekter henover en 3 årig periode. At VIS understøtter de projekter, som udpeges af KL i relation til det tværkommunale program Udbredelse af Velfærdsteknologi i Danmark i det omfang, hvor der forelægges en solid businesscase. Øvrige projekter er op til den enkelte kommune at prioritere. At når Velfærdsteknologiske løsninger, der er udviklet i mindre kommunale klynger, skal i udbud, kan øvrige kommuner deltage. På den måde øges volumen og stordriftsfordele. At VIS indgår i flere samarbejdsprojekter rettet mod det tværsektorielle samarbejde med Region Sjælland, herunder understøtter implementeringen af sundhedsaftalen på det velfærdsteknologiske område. At etablere et samarbejde mellem VIS og EU kontoret i forhold til anvendelse af fundraising. Desuden skal det nævnes, at nærværende potentiale forudsætter, at kommunerne i egen organisation afsætter de nødvendige økonomiske og personalemæssige ressourcer til at gennemføre projekterne. Samtidig anbefales det, at beslutning om at deltage i projekter sker på direktørniveau. 2. Fælles udbud Sjælland (FUS) Fælles udbud Sjælland (FUS) består af 16 K17 kommuner. FUS er et udbudsfællesskab, som skal optimere kommunernes indkøb ved udbud af større volumen samt ved deling af kompetencer og ressourcer. FUS fun- SIDE 13

124 KKR Sjælland gerer desuden som et fælles talerør i forskellige sammenhæng på vegne af FUS-kommunerne. Kommissoriet for FUS udløber med udgangen af Der gives et bud på hvilke områder, der kan påtænkes at bidrage til et mere effektivt fællesskab, hvor elementer som organisering i klynger og kompetencer er i spil. Udviklingspotentialer for at videreføre FUS Efter indstilling fra formandsskabet i FUS, anbefaler K17 følgende hovedelementer, som vurderes at indeholde potentialer: FUS vil i større grad sikre, at kommunerne opnår den optimale anvendelse af de indgåede aftaler, og får høstet de potentielle besparelser, som aftalerne skaber. FUS vil rette sin indsats mod udbud på nye og uopdyrkede områder, hvor det er tungt og kompliceret at løfte udbud for den enkelte kommune. Det betyder, at de simple (gen)udbud som FUS udfører i dag, fremover varetages af SKI. Ligeledes skal udbudsplanen prioriteres efter hvilke udbud, der giver størst mulig effekt i forhold til indsatsen. Det betyder, at FUS i langt større grad vil arbejde i klynger for at afprøve nye markeder og i den sammenhæng vurdere effekten. Desuden være imødekommende overfor samarbejder hvor det vurderes fordelagtigt fx Region Sjælland, andre indkøbsfællesskaber eller kommuner. For at målrette, evaluere og dokumentere effekten af udbuddene, skal der udarbejdes og implementeres nøgletal og Key Performance Indikators (KPI). Ligeledes vil der blive udarbejdet ledelsesinformation på flere niveauer på kommuneniveau og i forhold til den enkelte kommune. Beslutning KKR Sjælland tiltrådte indstillingen og bad om at få en status for arbejdet med hhv. VIS og FUS én gang årligt med afsæt i målsætninger og fokus på effekter. I forlængelse af økonomiaftalen for 2015 mellem regeringen og KL, hvor det indgår, at organiseringen på beredskabsområdet skal forenkles, bad KKR Sjælland formandskabet om at påtage sig opgaven med i samarbejde med de øvrige 15 borgmestre at medvirke til, at der findes løsninger, således at alle 17 kommuner kan indgå i et samarbejde. Formandsskabet vil inden sommer give en status for planer på området, og sagen sættes på dagsorden til næste møde i KKR Sjælland. SIDE 14

125 KKR Sjælland Praksisplanen og aftalen med PLO MDR hfh Baggrund I forlængelse af aftalen mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og PLO fra den 1. marts 2014 skal de nye praksisplanudvalg i de fem regioner for alvor i gang med at udarbejde praksisplanerne. KKR udpeger fem kommunale repræsentanter til praksisplanudvalget Praksisplanerne bliver det centrale redskab i forhold til kommunernes indflydelse på, hvilke opgaver almen praksis skal varetage i det nære sundhedsvæsen. Praksisplanen og aftalen med PLO er et gennembrud i forhold til kommunernes rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Punktet vil blive indledt med oplæg fra medlemmerne af praksisplanudvalget, Pernille Beckmann og John Brædder. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland drøfter, hvilke temaer der skal prioriteres i det videre arbejde med praksisplanen. Sagsfremstilling Praksisplanen Med den nye sundhedslov, som regulerer vilkårene for almen praksis, er der etableret praksisplanudvalg i hver region. Udvalget skal udarbejde en praksisplan hvert fjerde år. I praksisplanen reguleres bl.a., kapaciteten (hvor skal lægernes ydernumre placeres og hvor mange er der behov for), opgaver (som fx sygebesøg, indsatser for borgere med visse psykiske lidelse og kronikere). Som del af praksisplanen indgås en underliggende aftale om ressourcer og økonomi. Praksisplanen skal også sikre, at centrale elementer i de fem sundhedsa f- taler, udmøntes af almen praksis og gøres forpligtende for den enkelte læge. Praksisplanudvalget består af fem repræsentanter fra kommunalbestyrelserne i regionen som KKR har udpeget, tre regionsrådsmedlemmer og tre repræsentanter udpeget blandt de praktiserende læger. Regionen har ifølge loven formandskabet i praksisudvalget, og det er regionen som er SIDE 15

126 KKR Sjælland sekretariat for praksisplanen. Ved uenighed er det i sidste ende regionsrådet, der kan tage beslutning om praksisplanen. I KKR Sjælland er følgende valgt til praksisplanudvalget: Pernille Beckmann Greve Kommune John Brædder Guldborgsund Kommune Mogens Haugaard Nielsen Stevns Kommune Lene Hatt Guldborgsund Kommune Lis Tribler Slagelse Kommune Heraf er Pernille Beckmann og Lis Tribler tillige medlemmer af sundhedskoordinationsudvalget. Aftalen med PLO Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), som KL er en del af, indgik 1. marts 2014 forlig med PLO for en treårig periode. Aftalen indeholder markante kommunale aftryk, idet det er aftalt, at kommuner, læger og regioner kan fastlægge en række sundhedsindsatser decentralt i praksisplanudvalgene. Der er lagt op til lokale løsninger omkring sygebesøg og indsatser for borgere med visse psykiske lidelser. Forventningen er også, at indsatserne for ældre medicinske patienter og borgere med lettere psykiske lidelser styrkes. Samtidig bliver det mere tydeligt i overenskomsten, at læge r- ne har forpligtelser omkring medicinhåndtering, og kommunernes adgang til lægen, når kommunerne henvender sig på vegne af en borger der ikke selv er i stand til at henvende sig til lægen. Når der er indgået en praksisplan og i tilknytning hertil en underliggende aftale til praksisplanen mellem PLO, regionen og kommunerne i regionen (for sygebesøg og samtaleterapi) overføres 210 millioner kroner fra den centrale overenskomst til lokal udmøntning gennem de fem praksisplaner. Herudover tilføres der yderligere 200 millioner i overenskomstperioden 100 millioner fra kommunerne og 100 millioner fra regionerne. Samlet set vil der således være 410 millioner til decentral udmøntning af praksisplanudvalgene i overenskomstperioden i de fem regioner, når alle aftaler er underskrevet. Resultatet understøtter samlet set, at læger, regioner og kommuner får et tættere og mere forpligtende samarbejde. Men det er nyt på den måde, at praksisplanudvalget har kompetence til at træffe beslutninger, der binder SIDE 16

127 KKR Sjælland alle kommunerne i regionen, såvel opgavemæssigt som økonomisk. Derfor er det vigtigt, at der er meget tæt kontakt og koordination mellem KKR, kommunerne og de kommunale medlemmer af praksisplanudvalget. Praksisplanudvalget holder temamøde den 14. august 2014 med henblik på at drøfte hvilke emner der skal indgå i det videre arbejde med praksisplanen. I forlængelse af dagens møde er kommunernes politikere med særlig interesse for sundhedsområdet inviteret til at drøfte sundhedsaftale og sammenhængen med praksisplanen, herunder drøftelse af hvilke emner det vil være relevant at tage op i praksisplanen. Beslutning KKR Sjælland drøftede sagen og der var enighed om, at der er vigtigt at de kommunale medlemmer af Praksisplanudvalget får opbakning fra KKR til de videre forhandlinger i Praksisplanudvalget. Kommunerne opfordres til at indsende forslag til temaer, der skal prioriteres i det videre arbejde med praksisplanen Organisatorisk understøttelse af sundhedsområdet MDR hfh Baggrund Der skal tages stilling til hvordan der kan ske en organisatorisk understøttelse af sundhedsområdet. KKR opfordrede, på møde den 11. juni 2013, K17 til at komme med et oplæg til, hvordan behovet for større ensartethed, samarbejde og opfølgning på tværs af kommunerne kan understøttes organisatorisk. Området er nu evalueret og konklusionen er at der behov for flere ressourcer på sundhedsområdet. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland godkender, at sundhedsområdet tilføres ressourcer svarende til 2 fuldtidsansatte og at den kommunale del af den administrative styregruppe på sundhedsområdet får til opgave at udmønte disse ressourcer bedst muligt. SIDE 17

128 KKR Sjælland Sagsfremstilling KKR har igennem lang tid spillet en vigtig rolle på det regionale sundhedspolitiske område. Med midlerne afsat til sundhedsområdet med økonomiaftalerne for 2013 og 2014 og KLs udspil om Det nære sundhedsvæsen, har KKR en ny og central rolle ift. opfølgning på og implementering af udspillet i samarbejde med kommunerne. En rolle som skal udfyldes sideløbende med det arbejde, der i forvejen udføres regionalt på sundhedsområdet bl.a. udarbejdelse og implementering af sundhedsaftaler. Sundhedsområdet er et af de økonomisk tungeste samarbejdsområder i det tvær-kommunale/ regionale samarbejde og udgifterne må forventes at stige de kommende år, bl.a. som følge af den demografiske udvikling. Omregnes landstallet til region Sjælland er den samlede økonomi ca. 3,5 mia. kr. Med udsigt til øget opgaveglidning fra region til kommuner er en sikker styring og kommunal interessevaretagelse centralt. Ydermere har kommunerne fået en udvidet rolle i forhold til praksisområde, hvor kommunerne som følge af den ændrede lovgivning og overenskomsten med de praktiserende læger har fået større indflydelse via de nye Praksisplanudvalg (se selvstændig sag herom). Det er KKR s ansvar at sikre den fælleskommunale interessevaretagelse på sundhedsområdet i regionen og KKR spiller en central rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen: Der skal indgås én sundhedsaftale pr. region. KKR og de kommunale medlemmer af sundhedskoordinationsudvalget har til opgave at udarbejde udkast til fælles sundhedsaftale og følge op gennem fælles og konkrete målsætninger for udvikling af sundhedsområdet i regionen. Udkastet til sundhedsaftale skal godkendes i samtlige kommunalbestyrelser og i regionsrådet. KKR har vedtaget fælleskommunale målsætninger for det nære sundhedsvæsen. De fem KKR er har aftalt en samarbejds- og opfølgningsmodel for sammen at arbejde på at styrke det nære sundhedsvæsen. Arbejdet med at implementere, revidere og videreudvikle målene i kommunerne bliver en central opgave i de kommende år. Arbejdet i det nye praksisplanudvalg bliver vigtigt. Udvalget skal beskæftige sig med lægedækning i det nære sundhedsvæsen, herunder tilgængelighed for kommunerne til at trække på lægekompetencer, hvilke opgaver almen praksis skal udføre og udmøntning af sundhedsaftalen. KKR skal sikre en sammenhængende og koordineret fælleskommunal interessevaretagelse inden for hver region. Herunder sikre sammenhæng og koordination mellem interessevaretagelsen i sundhedskoor- SIDE 18

129 KKR Sjælland dinationsudvalget, samarbejdsudvalgene, praksisplanudvalget og KKR. Kommunernes styrkede rolle på sundhedsområdet sammenholdt med de mange ressourcer der bruges på området, peger på et behov for at skabe bedre styringsmuligheder og -grundlag for kommunerne. Seneste tiltag i den retning er den godkendte samarbejds- og opfølgningsmodel, som skal understøtte kommunernes og KKR s arbejde med at styrke kvaliteten i det nære sundhedsvæsen. På KKR mødet den 11. juni 2013 blev det, i forbindelse med drøftelse af ejerstratgi for sundhedsområdet, konkluderet, at det er nødvendigt at se på hvordan behovet, for større ensartethed, samarbejde og opfølgning på tværs af kommunerne, kan understøttes organisatorisk. Yderligere blev det på mødet påpeget, at der ikke alene er behov for at styrke samspillet i forhold de forskellige udvalg og regionen, men at der også er behov for at styrke samarbejdet på tværs af kommunerne. KKR Sjælland tog den 9. oktober, efter indstilling fra administrationen, til efterretning, at der ikke blev etableret et sundhedssekretariat, idet a d- ministrationen ville løfte opgaverne inden for den eksisterende organisation. KKR understregede i samme forbindelse, at der er behov for en fagspecifik sekretariatsbetjening af de udvalg, hvor der er udpeget politikere, herunder særligt Praksisplanudvalget og Sundhedskoordinationsudvalget../. Den hidtidige organisation der har skullet understøtte arbejdet på sundhedsområdet fremgår af vedlagte organisationsdiagram. I dag er sekretariatsbetjeningen i KKR Sjælland løst af KKR sekretariatet med støtte fra en halv medarbejder. Den nuværende sekretariatsbetjening har fungeret på det praktiske plan. Der kan imidlertid overordnet peges på følgende udfordringer i relation hertil: Der er ikke ressourcer til at udarbejde analyser og oplæg som kan lægge op til strategisk drøftelser og evt. kommunale positioner som følge heraf Der er ikke ressourcer til at understøtte implementeringen af vedtagne projekter Vidensdelingen er ikke effektiv Hertil kommer, at det øgede behov for, at understøtte de politiske udvalg særligt i forbindelse med indgåelse af sundhedsaftale og praksisplan, som har vist sig svært at imødekomme. SIDE 19

130 KKR Sjælland /. Hensyn bag etableringen af sundhedssekretariater og disses opgaver i de øvrige KKR er fremgår af vedlagte bilag. Den kommunale del af den administrative styregruppe på sundhedsområdet og K17 har behandlet sagen og anbefaler, at sundhedsområdet tilføres ressourcer svarende til to fultidsansatte og at den kommunale del af den administrative styregruppe på sundhedsområdet får til opgave at udmønte disse ressourcer bedst muligt. Endvidere peger K17 på, at sekretariatet med fordel kan forankres i Greve Kommune, hvor den medarbejder der sidder med vederlagsfri fysioterapi, den ene af de kommunaldirektør ansvarlige for sundhedsområdet og næstformanden i Sundhedskoordinationsudvalget hører hjemme. Beslutning KKR Sjælland tiltrådte indstillingen, med bemærkning om at Guldborgsunds og Greves Borgmestre bemyndiges til afgøre placeringen af sekretariatet. Endvidere blev det besluttet, at organiseringen af fælles sekretariater skal belyses i forbindelse med evalueringen af KKR s møde og arbejdsform på møde i november Styringsaftale 2015 for det specialiserede social- og undervisningsområde MDR adr Baggrund Kommunerne har jf. lovgivningen koordineringsforpligtelsen og ansvaret for den årlige rammeaftale på det specialiserede social- og undervisningsområde. Rammeaftalen består af to dele en udviklingsstrategi (kapacitetsbehov, faglig udvikling og fokusområde) og en styringsaftale (kapacitets- og økonomistyringsdel). Processerne for udviklingsstrategi og styringsaftale ligger forskudt. Udviklingsstrategien for 2015 skal være godkendt af alle 17 kommuner og region Sjælland inden den 1. juni Styringsaftalen for 2015 skal være godkendt inden den 15. oktober. SIDE 20

131 KKR Sjælland Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland anbefaler styringsaftalen til kommunerne. Sagsfremstilling./. Styringsaftalen lægger rammerne for kapacitets- og prisudviklingen og takster, og principper for omkostningsberegning og betalingsmodeller. Det anbefales, at styringsaftalen behandles som en del af den enkelte kommunes/regionens budgetproces. Styringsaftalen skal som minimum indeholde: Angivelse af hvilke konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner. Som udgangspunkt er tilbud indenfor de relevante lovparagraffer, der anvendes af flere kommuner omfattet af styringsaftalen. Det samme gælder regionale tilbud. I forhold til omfattede tilbud henvises til udviklingsstrategien for Alle takster for institutioner omfattet af styringsaftalen beregnes efter samme principper. Principperne er: Mindst mulig administration, færrest mulige takster og færrest mulige tillægsydelser. Der er alene lavet redaktionelle ændringer i styringsaftale og takstaftale (der er et bilag til styringsaftalen) i forhold til sidste års aftaler, bortset fra følgende: Som i tidligere år fremgår KKR Sjællands anbefaling for takstudviklingen for det kommende år (2015) af styringsaftalen. Der stilles i styringsaftalen forslag om en taskforce ift. lukningstruede tilbud med en procedure for, hvordan man håndterer, hvis der opstår problemer ift. specialiserede tilbud, som er bevaringsværdige. Forslaget om en task-force skal ses i sammenhæng med arbejdet med at identificere de mest specialiserede tilbud, (jf. evt. sag på møde i KKR Sjælland marts 2014) og i lyset af det i marts fremsatte lovforslag, hvori SIDE 21

132 KKR Sjælland der bl.a. foreslås en national koordinationsstruktur. Det foreslås i loven at Socialstyrelsen overvåger små og komplekse målgrupper, melder temaer ud som kommunerne skal forholde sig til og i sidste instans kan pålægge kommunerne oprettelse og drift af tilbud. Det foreslås også i loven, at kommunalbestyrelserne fremover kun har mulighed for at overtage regionale tilbud hvert fjerde år, det vil sige en gang i hver valgperiode. Loven forventes vedtaget inden sommerferien med ikrafttræden den 1. juli Herudover forventes udsendt en ny takstbekendtgørelse, der forventes at medføre ændringer, som må implementeres i styringsaftalen, når de foreligger. Styringsaftalen er vedlagt som bilag, øvrige bilag herunder takstaftale kan efter udsendelse af dagsorden findes på KKR Sjællands hjemmeside. Beslutning KKR Sjælland tiltrådte indstillingen Flygtningefordeling 2015 MDR adr Baggrund KKR Sjælland drøfter årligt i juni måned fordelingen af flygtninge mellem de 17 kommuner i region Sjælland i det efterfølgende år. Det sker på baggrund af, at Udlændingestyrelsen senest primo april udmelder landstallet for flygtninge, som må påregnes at skulle have opholdstilladelse i det kommende år. Landstallet for 2015 er fastsat til Den hidtidige praksis med at lade udlændingestyrelsen fastsætte regionskvoterne er videreført. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland på vegne af kommunerne meddeler Udlændingestyrelsen, at der er enighed om en fordeling mellem de 17 kommuner i KKR Sjælland svarende til de beregnede kommunekvoter jf. den matematiske model. Sagsfremstilling Udlændingestyrelsen har den 13. maj 2014 meddelt følgende regionskvoter for 2015: Region Hovedstaden 582 Region Sjælland 727 Region Syddanmark 1000 Region Midtjylland 1039 SIDE 22

133 KKR Sjælland Region Nordjylland 652 I alt 4000 KKR Sjælland har som i tidligere år fået en beregning fra Udlændingestyrelsen af fordelingen på kommuner efter styrelsens matematiske model jf. lovgivningen. Dvs. fordelingen sådan som den forventes at blive efter lovgivningen, hvis kommunerne ikke indgår anden aftale. Kommunalbestyrelserne inden for regionerne skal herefter søge at aftale, i hvilke kommuner, det antal flygtninge, der er fastsat i regionskvoterne, skal boligplaceres i Hvis kommunekontaktrådene inden for en region ikke inden den 10. september 2014 har givet udlændingestyrelsen meddelelse om indgåelse af frivillig aftale om kommunekvoter fastsætter udlændingestyrelsen inden den 30. september 2014 for hver kommune i regionen det antal flygtninge, som må påregnes boligplaceret i de enkelte kommuner i 2015 jf. integrationslovens 8 stk. 3. I beregningen af fordelingen indgår antal indbyggere, antal indvandrere og flygtninge samt visse familiesammenførte udlændinge i de enkelte regioner og kommuner. De beregnede forventede kommunekvoter for 2015 er: Region Sjælland 253 Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg 43 Region Sjælland i alt 727 SIDE 23

134 KKR Sjælland Beslutning KKR Sjælland tiltrådte indstillingen. Følgende medsendes referat fra møde: KKR Sjællands henvendelse af 18. marts 2014 til KL på baggrund af beslutning på møde i KKR Sjælland den 10. marts 2014 om, at der over for KL gøres opmærksom på, at der bør tages højde for, at en udvidelse af opgaven på flygtningeområdet giver øgede administrative udgifter og KL s svar på henvendelsen. Der blev bedt om, en uddybning af Udlændingestyrelsens kriterier for fordeling af flygtninge Orienteringssag - Finansieringsmodel for bustrafikken MDR hfh Baggrund Transportministeren har 19. februar 2014 fremlagt forslag til ændring af lov om trafikselskaber. Lovforslaget indebærer bl.a. en ændring af den nuværende finansieringsmodel for udgifter til busruter og Movias administrative udgifter. Tredjebehandling af lovforslaget er planlagt til den 11. juni Indstilling Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning Sagsfremstilling Næstformand i Movia, Per Hovmand og Chef i Movia Torsten Rasmussen deltager under dette punkt og giver en status for arbejdet med en ny finansieringsmodel. Transportministeren har den 19. februar 2014 fremlagt forslag til ændring af lov om trafikselskaber (L136). Tredjebehandling af lovforslaget er planlagt til den 11. juni Lovforslaget omfatter som et af de væsentligste elementer en ændring af den nuværende finansieringsmodel for såvel udgifter til busruter som Movias administrative udgifter. De foreslåede ændringer betyder bl.a. at: SIDE 24

135 KKR Sjælland Regionerne får et større trafikkøberansvar, det vil sige skal overtage en række nuværende kommunalt finansierede buslinjer Kommunerne tilsvarende skal medfinansiere Movias administrative udgifter Byrdefordelingen for tilskud til flerkommunale buslinjer omlægges. Movias formandsskab inviterede den 19. marts 2014 formandskaberne for de to KKR er, de to regionsrådsformænd og Københavns overborgmester til en drøftelse af processen for finansieringsomlægningen. Der var på mødet enighed om følgende principper for arbejdet: De økonomiske udsving for de enkelte kommuner skal minimeres Forringelser af den kollektive trafik skal søges undgået Der bør arbejdes med en overgangsordning, som gradvist indfaser konsekvenserne for kommunerne Der skal træffes beslutning om linjefordelingen så betids, at trafikbestillingsgrundlaget for 2016 kan udsendes til kommuner og regioner i december Movia har på den baggrund nedsat en administrativ styregruppe og en arbejdsgruppe med inddragelse af kommunale og regionale repræsentanter, der bl.a. fik til opgave i administrativ dialog med regioner og kommuner at komme med forslag til en ny linjefordeling. Der lægges op til følgende proces for det videre arbejde: Movias bestyrelse behandler høringsmateriale den 26. juni Høring i kommuner og regioner fra den 26. juni og til den 15. september Herefter behandler Movias bestyrelse høringsresultatet i oktober og trafikbestillingsgrundlaget for 2016 i december Beslutning Formanden orienterede om politisk møde, den 6. juni 2014, om ny fordeling af busruter mellem kommuner, regionen og Movia. på mødet var der fra de tilstedeværende kommuner opbakning til principper for udpegning af linjer, der overgår til finansiering af regionen, idet der dog fortsat var enkelte linjer, der var genstand for bilaterale drøftelser. KKR Sjælland tog med de faldne bemærkninger orienteringen til efterretning. SIDE 25

136 KKR Sjælland Orienteringssag - Mobil- og bredbåndsdækning i Region Sjælland MDR hfh Baggrund En stabil og god mobil- og bredbåndsdækning har stor betydning for både erhvervsliv og borgere. Den nuværende markedsregulering af området er ikke tilstrækkelig til at sikre fuld dækning i alle dele af regionen. På den baggrund har KKR formandsskabet besluttet at samarbejde med regionen om en kommunal og regional interessevaretagelse med henblik på, at der også fra statens side bliver arbejdet for at opnå en bedre mobil- og bredbåndsdækning i Region Sjælland. Indstilling Det indstilles at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning Sagsfremstilling Den dårlige dækning har blandt andet betydning for udbredelsen af telemedicinske løsninger, e-læring og e-handel. Endvidere indgår arbejdet med at forbedre mobil- og bredbåndsdækning i som et af initiativerne i Vækstpartnerskabsaftale 2013 mellem regeringen og Vækstforum Sjælland. Det foreslås, at der i samarbejde mellem kommunerne og regionen udarbejdes følgende: et fælles kommunalt-regionalt politisk indspil til Folketinget. Indspillet skal blandt andet spille op imod regeringsudspillet vedr. bedre mobil- og bredbåndsdækning fra marts Desuden skal indspillet anvendes til at gøre Folketinget opmærksom på, at der skal arbejdes for at opnå dækning i de områder, hvor der ikke forventes at kunne ske en dækning ud fra rene markedsvilkår. et handlingskatalog, der kommer med konkrete forslag til, hvordan dækningen kan forbedres på kort sigt. Der stiles mod, at det politisk indspil og handlingskataloget kan være klart til september Forslaget om et fælles kommunalt-regionalt indspil til Folketinget og et fælles handlingskatalog foreslås gennemført af en fælles arbejdsgruppe med tre kommunale repræsentanter og en regional repræsentant. Kommunaldirektørkredsen har i K17 regi udpeget repræsentanter til arbejdsgruppen fra Guldborgsund, Næstved og Kalundborg kommuner. SIDE 26

137 KKR Sjælland Beslutning KKR Sjælland tiltrådte indstillingen, idet der blev gjort opmærksom på, at det indgår i aftalen om kommunernes økonomi for 2015 mellem KL og regeringen, at der skal gøres status for mobil- og bredbåndsinfrastruktur med henblik på realisering af ambitionerne i strategi for digital velfærd. SIDE 27

138 KKR Sjælland Udpegninger 3.1. Indstilling til udvalg MDR adr Baggrund Region Sjælland har anmodet KKR Sjælland om at indstille et medlem og en suppleant til tre udvalg. Det drejer sig om: Styringsudvalget Øresund-Kattegat- Skagerrak (delprogram Øresund) Overvågningsudvalget for det dansk-tyske Inter-regudvalg Overvågningsudvalget for programmet for den sydlige Østersø. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland indstiller: et medlem og en suppleant til styringsudvalget for delprogram Øresund og et medlem og en suppleant til overvågningsudvalget for det dansktyske interreg-udvalg (2014-) et medlem og en suppleant til overvågningsudvalget for programmet for den sydlige Østersø. Sagsfremstilling Alle tre programmer medfinansieres fra Den Europæiske Regionalfond i perioden Baggrunden for henvendelsen fra Region Sjælland er, at de danske medlemmer af udvalgene udpeges af de regioner, der er omfattet af programmet. Beslutning KKR Sjælland bemyndigede KKR Sjællands formandskab til at sætte navne på posterne i respekt for valggrupperne. SIDE 28

139 KKR Sjælland KKR 4.1. Forslag til mødeplan for 2015, 2016 og 2017 MDR adr Baggrund Der fremlægges forslag til mødeplan. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland godkender mødeplan for 2015, 2016 og Sagsfremstilling Forslag til mødeplan for 2015: Mandag den 2. marts Tirsdag den 21. april Onsdag den 17. juni Torsdag den 10. september Mandag den 23. november Forslag til mødeplan for 2016: Tirsdag den 9. februar Onsdag den 20. april Mandag den 13. juni Onsdag den 14. september Tirsdag den 22. november Forslag til mødeplan for 2017: Mandag den 6. februar Tirsdag den 25. april Mandag den 12. juni Torsdag den 31. august Onsdag den 11. oktober Mødetidspunkter foreslås som hidtil fra kl med frokost efterfølgende. Mulighed for gruppemøder fra Beslutning Der findes et andet mødetidspunkt end onsdag den 14. september KKR Sjælland tiltrådte herudover mødeplanen. SIDE 29

140 KKR Sjælland Ny stedfortræder i KKR Sjælland MDR adr Baggrund Socialdemokraterne har udpeget ny personlig stedfortræder for medlem af KKR Sjælland Bo Abildgaard, Guldborgsund i stedet for Martin Leider Olsen, Vordingborg. Poul A. Larsen, Vordingborg er ny stedfortræder for Bo Abildgaard. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager valget af den ny stedfortræder til efterretning. Beslutning KKR Sjælland tiltrådte indstillingen. SIDE 30

141 KKR Sjælland Siden sidst 5.1. Meddelelser MDR adr Baggrund KKR Sjællands formandskab vil på mødet orientere om status for diverse sager og møder. Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Møde i det regionale dialogforum den 8. maj Formandsskabets møde med Kommunaldirektørerne K17 den 23. maj Plancher vedlagt. Møde med Trafikministeren den 2. juni 2014 Formanden orienterede om mødet med Trafikministeren, der omhandlede status for den strategiske analyse af en fast Kattegat forbindelse. Det er positivt, at der arbejdes konstruktivt videre på at få det rigtige beslutningsgrundlag. Dansk folkeparti har meddelt, at 1. viceborgmester John Harpøth, (O), Holbæk er indtrådt i Grøn Komite for Region Sjælland for valgperioden i stedet for Erik Kjelgaard (O), Lolland. Invitation fra Region Hovedstaden og beskæftigelsesregionen til et fælles arbejde med ungdomsuddannelsesområdet. Kommende møde i styregruppe for Quick-start den 24. juni Beslutning KKR Sjælland tiltrådte indstillingen. SIDE 31

142 KKR Sjælland Punkter til næste møde 6.1. Dagsordenspunkter til næste møde MDR adr Baggrund Der orienteres om forventede dagsordenspunkter til næste møde i KKR Sjælland den 9. september 2014 på Sørup Herregaard, Sørupvej 26, 4100 Ringsted. kl Der er gruppemøder fra Indstilling Det indstilles, at KKR Sjælland tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling På mødet i september 2014 forventes følgende sager: Klimastrategi 2. drøftelse. Uddannelsesområdet. Beskæftigelsesreform. Takstanalyse (regnskab) for det specialiserede social- og undervisningsområde. Regional væksthusaftale. Medfinansiering på sundhedsområdet med udgangspunkt i forslag fra Borgmester Gert Jørgensen, Sorø. Beslutning KKR Sjælland tiltrådte indstillingen, idet der også forventes dagsordenssat en status for samarbejder om beredskabsområdet jf. beslutning under sag 2.3. SIDE 32

143 KKR Sjælland Eventuelt Der blevet orienteret kort om indgåelse af aftale om kommunernes økonomi 2015 mellem regeringen og KL. SIDE 33

144 Bilag: 3.4. Referat af 3. kredsrådsmøde 2014.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

145 Beslutningsreferat af møde nr i Kredsrådet for Midt- og Vestsjællands Politi mandag den 22. september 2014 LEDELSESSEKRETARIATET Skovbogade Roskilde Den 1. oktober 2014 Jour.nr.: Deltagere: Medlemmer af Kredsrådet: Politidirektør Anders Linnet Borgmester Niels Hörup, Solrød Kommune Borgmester Martin Damm, Kalundborg Kommune Borgmester Henrik Hvidesten, Ringsted Kommune Borgmester Mogens Haugaard Nielsen, Stevns Kommune Borgmester Søren Kjærsgaard, Holbæk Kommune Øvrige deltagere: Byrådsmedlem Poul Andersen, Roskilde Kommune Chefanklager Bitte Dyrberg, Midt- og Vestsjællands Politi Politiinspektør Svend Foldager, Midt- og Vestsjællands Politi Politiinspektør Henrik Mikkelsen, Midt- og Vestsjællands Politi Politiinspektør Jens Børsting, Midt- og Vestsjællands Politi Ledelsessekretariatschef Susanne Bæk Nielsen, Midt- og Vestsjællands Politi Specialkonsulent Alice Muus Thorkilsen, Midt- og Vestsjællands Politi (referent) Afbud: Borgmester Flemming Christensen, Køge Kommune Borgmester Thomas Adelskov, Odsherred Kommune Borgmester Mette Touborg, Lejre Kommune Borgmester Pernille Beckmann, Greve Kommune Borgmester Joy Mogensen, Roskilde Kommune Dagsorden: 1. Velkomst. 2. Godkendelse af referatet af kredsrådsmøde nr. 1/ Orientering fra Midt- og Vestsjællands Politi. 4. Orientering fra kommunerne. 5. Drøftelse af bevillingsstrategien i Midt- og Vestsjællands politikreds. 6. Præsentation af statistik om kriminalitetsudviklingen i hver kommune. 7. Drøftelse af samarbejde om bekæmpelse af tricktyverier. 8. Orientering om politikredsens strategiske analyse af kriminalitetsudviklingen i Midt- og Vestsjællands Politikreds. 9. Orientering om Midt- og Vestsjællands forslag til lokale mål. 10. Status på indsatsen på bandeområdet i Midt- og Vestsjællands politikreds, jf. samarbejdsplanen. 11. Eventuelt. 1

146 Ad pkt. 1: Velkomst Anders Linnet bød velkommen til kredsrådsmødet. Ad pkt. 2: Godkendelse af referat af kredsrådsmøde nr. 4/2013 Referatet blev godkendt uden bemærkninger. Ad pkt. 3: Orientering fra Midt- og Vestsjællands Politi Jens Børsting orienterede om, at Rigspolitiet har opgjort politiets responstider i hver kommune. Midt- og Vestsjællands Politi holder et tilfredsstillende niveau, der afspejler det serviceniveau, som politikredsen kan yde. Responstiden er gået op i 2 kommuner men er til gengæld faldet i de øvrige 8 kommuner, og det tyder på, at patruljerne er placeret der, hvor der er behov for, at politiet er til stede. Politikredsen har nu modtaget data for samtlige kørsler for mere nuanceret at kunne analysere, om det giver anledning til evt. justeringer. I 2014 har politiet fået et nyt system til at opgøre responstider, og politikredsen har netop modtaget responstider fra første halvår i Politikredsen har dog fundet eksempler på fejl i de nye opgørelser, og Rigspolitiet skal derfor undersøge tallene nærmere, før politikredsen anvender disse opgørelser til evt. justeringer. Svend Foldager oplyste, at politiet i 2015 i høj grad vil sætte ind overfor de samme problemstillinger som i 2014, da politiets flerårsaftale først skal fornyes i slutningen af Derfor vil politiets indsatser også i 2015 være særligt rettet mod områder som indbrud i privat beboelse, økonomisk kriminalitet, færdselssikkerhed, særligt udsatte boligområder og rocker/bandeindsatsen. Derudover vil der muligvis blive stillet krav om en særlig indsats overfor omrejsende kriminelle. Jens Børsting berettede om, at Roskilde festival til trods for et rekordstort antal gæster forløb yderst fredeligt i 2014 for så vidt angår omfanget af tyverier, vold og blufærdighedskrænkelser. Politiet havde sat ekstra ind med forebyggende tiltag overfor tyveri, fordi netop antallet af tyverier har været stigende de senere år. Derudover sørgede politiet for at tjekke gæsterne for besiddelse af euforiserende stoffer allerede inden festivalens opstart for at mindske salget af euforiserende stoffer på festivalen. Generelt har politikredsens festivaler forløbet fredeligt hen over sommeren, og derfor har politiet justeret på sin indsats, så politiets tilstedeværelse svarer til behovet. Mogens Haugaard Nielsen nævnte, at Stevns kommune finder det problematisk, at kulturen på festivalen lægger op til, at unge på helt ned til 15 år drikker og indtager narkotika, hvilket står i kontrast til myndighedernes arbejde med ungdomskultur uden for festivalen. Jens Børsting bemærkede hertil, at både politi og festival tager denne problemstilling alvorligt. Derfor har festivalen bl.a. en afrusningsklinik og opsøgende teams, der holder øje med, at de unge har det godt. Derudover er omfanget af narkotika på festivalen relativt begrænset i betragtning af antallet af mennesker, og politiet har ikke i år observeret nogle af de virkelig farlige narkotiske stoffer. Jens Børsting orienterede om, at terrorhændelserne i Norge har medført, at politi og øvrige myndigheder har undersøgt, hvordan det danske beredskab øger sin parathed til at håndtere en lignende hændelse. Det betyder bl.a., at politikredsene på tre områder skal justere deres beredskab. For det første skal vagtcentralen professionaliseres, hvor bl.a. vagtchefer og indsatsledelsen skal certificeres, og det tekniske udstyr skal 2

147 opgraderes. For det andet skal der indføres såkaldte reaktionspatruljer i alle politikredse med politifolk, der er uddannet og har særligt udstyr til at håndtere en sådan hændelse. For det tredje skal der være efterforskningsteams til rådighed, der straks kan sendes ud i forbindelse med en særlig hændelse. Anders Linnet tilføjede, at de nye tiltag i beredskabet har stor betydning rent ressourcemæssigt og derfor indgår i Midt- og Vestsjællands Politis løbende overvejelser om politikredsens organisering. Hvis disse tiltag giver anledning til nogle ændringer i organiseringen, vil kommunerne blive orienteret. På Martin Damms spørgsmål svarede Jens Børsting, at der altid vil være en reaktionspatrulje i Midt- og Vestsjællands politikreds, og at politikredsene skal samarbejde på tværs af politikredsgrænserne for bedst muligt at kunne dække alle geografiske områder. Susanne Nielsen oplyste, at politiets administrative sagsbehandling af bl.a. kørekort, våbentilladelser og automatisk trafik kontrol overdrages til et fælles administrativt center i Høje Taastrup. Politikredsen har allerede afgivet en del af disse administrative opgaver samt medarbejdere til at håndtere opgaverne. For de kommunale medarbejdere betyder overdragelsen blot, at de skal ændre adresse, når de sender sager på dette område til politiet, men for borgerne betyder det, at de ikke længere kan blive betjent på politistationen. Henrik Mikkelsen orienterede om, at PET og Socialministeriet nu har inviteret de kommunale og regionale samt politiets deltagere i PSP-samarbejdet til et undervisningsforløb om forebyggelse af radikalisering hos mennesker med psykiske lidelser. Tiltaget er en del af samarbejdsplanen, og politikredsen vil orientere nærmere om det på næste kredsrådsmøde, hvor undervisningen er gennemført. Politiet vil også indkalde PSP-styregruppen for at drøfte om de anbefalinger, som undervisningsforløbet lægger op til, giver anledning til, at PSP-samarbejdet tilrettelægges anderledes. Ad pkt. 4: Orientering fra kommunerne Søren Kjærsgaard nævnte, at Holbæk Kommune har modtaget en afgørelse fra Miljø- og Naturklagenævnet, der hindrer kommunen i at smide en rockergruppering ud af deres bygning. Holbæk Kommune har gjort Folketinget opmærksom på problemstillingen, og vil gerne opfordre politikredsen til at informere kommunen, hvis politiet kender til andre tilfælde eller til effektive redskaber til at håndtere problemstillingen. Svend Foldager bemærkede om, at politiets efterforskningsafdelinger ofte har drøftet denne problemstilling, og at der ikke er nemme løsninger. Niels Hörup kvitterede for det årlige besøg af ledelsen fra Midt- og Vestsjællands Politi i Solrøds Byråd. Byrådet var blevet orienteret om politiets indsats generelt i hele landet og mere specifikt i politikredsen og Solrød Kommune. Byrådet var tilfredse med orienteringen ikke mindst i lyset af byrådets løbende drøftelser af situationen omkring Kalkgraven, hvor der i år har været en tragisk drukneulykke. Derudover overgår Solrøds beredskabschefs ansvarsområder til beredskabschefen fra Greve kommune fra 1. oktober. Poul Andersen kvitterede for politiets møde med Teknik- og Miljøforvaltningen i Roskilde Kommune om problemstillingerne med støjende adfærd på offentlige områder i nærheden af campingpladsen Vigen camping. Politiet havde bidraget med flere nyttige oplysninger om problemstillingerne. Ad pkt. 5: Drøftelse af bevillingsstrategien i Midt- og Vestsjællands politikreds 3

148 Anders Linnet orienterede om, at Køges borgmester havde bedt om at få punktet på dagsordenen. Han var efterfølgende blevet forhindret i at komme og har derfor bedt om at få punktet på dagsordenen til næste kredsrådsmøde. Ad pkt. 6: Præsentation af statistik om kriminalitetsudviklingen i hver kommune. Henrik Mikkelsen præsenterede statistikken om udviklingen på udvalgte kriminalitetsområder for hver kommune. Udviklingen viser, at ungdomskriminaliteten generelt falder i vores politikreds, og det gør antallet af indbrud også, både i beboelse, erhverv og fritidshuse. Antallet af tyveri fra borgere er også faldet generelt, ikke mindst på grund af den forebyggende indsats, som politiet foretog i forbindelse med Roskilde festival. Der er en stigning i antallet af spiritus- og narkotikakørsel, hvilket hænger sammen med, at politiet har øget kontroltrykket på dette område i tre af politikredsens kommuner. Der ses også en stigning i antallet af sager om euforiserende stoffer. Det skyldes bl.a. politiets forebyggende indsats ved Roskilde festival, hvor gæsterne blev tjekket, inden de kom ind på festivalen, samt en større aktion i Roskilde i juni måned rettet mod organiseret salg af hash, der begge har medført en kraftig stigning i antallet af sigtelser. I Ringsted er tallene også steget, hvilket bl.a. skyldes, at politiet har haft et øget fokus på besiddelse af narkotika hos gæster i værtshus- og diskoteksmiljøet. Ad pkt. 7: Drøftelse af samarbejde om bekæmpelse af tricktyverier. Susanne Nielsen oplyste, at politikredsen gerne vil yde en ekstra indsats overfor tyveri fra borgere, nærmere bestemt tricktyverier, som politiet har registreret en stigning af både på offentlige steder og fra beboelse. Det er ofte kommunernes ældre borgere, der er udsat for denne form for tyverier af betalingskort, penge og smykker, og der er ofte tale om omrejsende kriminelle, der bevæger sig rundt i landet og begår kriminalitet. Da politiet ikke kan løse opgaven alene, vil politikredsen gerne invitere kommunerne til at deltage i en arbejdsgruppe med det sigte at identificere mulige initiativer til at forebygge denne form for kriminalitet. Niels Hörup bemærkede, at butikkerne i Solrød Kommune oplevede problemer med tricktyverier, og at lokalrådet i Solrød havde taget initiativ til at forebygge tricktyveri, bl.a. fordi en af lokalrådets deltagere var repræsentant for handelsstandsforeningen. Det kunne derimod være vanskeligt at udpege relevante kommunale repræsentanter til at deltage i et sådan samarbejde. Jens Børsting bemærkede hertil, at det som regel er landets svageste borgere, de ældre, der udsættes for tricktyverier, og at det er en gruppe, som politiet kan have svært ved at komme i kontakt med. Derfor vil politiet gerne bidrage med fx viden og information til de kommunale medarbejdere, der er i kontakt med de ældre borgere, da en mindre adfærdsændring hos de ældre kan hindre tricktyvene i deres gerning. Niels Hörup bakkede op om denne tilgang og tilføjede, at det kunne være relevant for fx ældrerådet at bidrage til dette arbejde. På Mogens Haugaard Nielsen spørgsmål svarede Henrik Mikkelsen, at det typisk ikke er flygtningene fra asylcentrene, der begår denne type kriminalitet. Politiet har generelt en løbende dialog og samarbejde med asylcentrene, men de gerningsmænd politiet fanger, er typisk ikke flygtninge. Susanne Nielsen afsluttede med, at politikredsen vil udarbejde et oplæg til, hvordan politi og kommuner kunne samarbejde om problemstillingen. 4

149 Ad pkt. 8 Orientering om politikredsens strategiske analyse af kriminalitetsudviklingen i Midt- og Vestsjællands Politikreds. Svend Foldager orienterede om, at politiet er begyndt at udarbejde en ny type analyser af kriminalitetsudviklingen, hvor man også inddrager faktorer som udviklingen i demografi, erhvervssektor, uddannelsesmønstre, mv. med henblik på mere målrettet at vurdere, hvor politiet skal sætte ind fremadrettet. Analyserne skal bl.a. bruges til at udpege politikredsens lokale mål, og skal på sigt bidrage til den overordnede tilrettelæggelse af politiets indsatser. Politikredsen har i den sammenhæng bl.a. analyseret færdselsområdet nærmere, hvilket bl.a. danner baggrund for vores fortsatte fokus på spirituskørsel i bestemte områder i politikredsen. Ad pkt. 9: Orientering om Midt- og Vestsjællands forslag til lokale mål. Svend Foldager orienterede om, at politikredsen fortsætter med to af de samme lokale mål som tidligere, nemlig tyveri fra borger og spirituskørsel. På grund af stigningen i tricktyverier har politikredsen lagt op til at målet om tyveri specifikt skal omhandle tricktyverier. Angående målet om spirituskørsel ønsker politikredsen fremadrettet at supplere den politimæssige kontrol med forebyggende indsatser, gerne i samarbejde med kommunerne. På Martin Damms spørgsmål svarede Jens Børsting, at politiets færdselsanalyse pegede på, at forskellige faktorer havde indflydelse på forekomsten af spirituskørsel i de pågældende kommuner. Bl.a. spiller det ind, at det kun er rentabelt for taxaselskaberne at køre i afgrænsede tidsrum, ligesom indkomstgrundlaget hos borgerne har en betydning for graden af spirituskørsel. Derfor kan politiet heller ikke alene løse problemet med spirituskørsel, og dette er baggrunden for, at politiet ønsker at samarbejde med de lokale myndigheder om mulige forebyggende tiltag. På Martin Damms spørgsmål svarede Jens Børsting, at politiet plejer at sende en patrulje, hvis en borger kører bag en bilist, hvor der er mistanke om spirituskørsel. Hvis henvendelsen er mere usikker, hvor anmelderen fx ikke ved, hvor bilisten er kørt hen, så prioriterer politiet ikke altid at sende en vogn. Ad pkt. 10: Status på indsatsen på bandeområdet i Midt- og Vestsjællands politikreds, jf. samarbejdsplanen. Svend Foldager orienterede om, at der for tiden er ro på rocker- bandeområdet i hele landet, herunder også i Midt- og Vestsjællands politikreds. Ad pkt. 11: Eventuelt. Susanne Nielsen orienterede om, at politikredsen har gennemført et visionsseminar om lokalrådenes potentiale i forbindelse med det igangværende ph.d. projekt om lokalråd. I forlængelse af det har politikredsen foreslået kontaktudvalget, at vi på de næste møder drøfter mulighederne for at ændre på rammerne for lokalrådenes arbejde med det formål at udnytte lokalrådenes potentiale bedre. Det drejer sig bl.a. om rekrutteringen til lokalrådene, mødestrukturen og muligheden for et mindre budget. Når kontaktudvalget har udarbejdet nogle forslag, vil det blive taget op til drøftelse i kredsrådet. Anders Linnet Formand Joy Mogensen næstformand 5

150 Bilag: 5.1. Notat vedr Lovinformationssystem Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97051/14

151 NOTAT Underskrivelse af flerårig kontrakt med Schultz A/S om deres lovinformationssystem Med udgangspunkt i dette notat skal Koncerndirektionen beslutte, om Lejre Kommune skal underskrive vedlagte 3 årige kontrakt med Schultz A/S om lovinformationssystem. Lovinformationssystemet anvendes bredt af flere centre til at finde gældende lovtekster samt beslutningsguider til flere af lovene. Nuværende aftaledækning Den nuværende kontrakt med EG Kommuneinformation A/S om deres lovinformationssystem udløber den 30. november Prisen for den nuværende kontrakt er på kr. pr. år. Valg af ny kontraktpart Der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for relevante centre, som har vurderet EG kontra Schultz. Fagpersonerne har lagt vægt på brugervenlighed, herunder overblik og søgefunktioner. Indholdet af lovtekster og guider er blevet vurderet til i hovedtræk at være ens, mens enkelte områder har et større indhold hos Schultz. Der er endvidere fra arbejdsgruppen lagt vægt på en større grad af undervisning/kursuser i systemet. Fagpersonernes tilbagemeldinger har fra langt hovedparten været positive overfor Schultz s lovinformationssystem. EG Kommuneinformation leverede et tilbud på kr. pr. år for en 4 årig uopsigelig bindingsperiode. Heri er der én årlig undervisning indlagt i prisen, med mulighed for et ekstra brush up -kursus efter underskrivelse. Schultz leverede et tilbud på kr. pr. år for en 3 årig uopsigelig bindingsperiode med ensidig mulighed for Lejre Kommune at forlænge kontrakt på 1 gange 12 måneder. Heri er der én årlig undervisning, samt 2 gratis årlige webinarer. Lejre Kommune har i tilbuddet også fået LovGuide Miljø med, som Lejre Kommune tidligere har betalt kr. for pr. år. Lejre Kommune Møllebjergvej Hvalsø T F H Simon Fischer Koncernsekretariat & Udvikling D E sifi@lejre.dk Dato: 2. oktober 2014 J.nr.: 14/15423

152 Prisen og indholdet fra Schultz tilbud sammenholdt med fagpersonernes positive feedback har gjort, at Schultz er blevet valgt, som den bedste og billigste leverandør til Lejre Kommunes lovinformationssystem. Implementering Det er indeholdt i tilbuddet, at Lejre Kommune får afsat 2 dage til kursus med op til 6 hold. Endvidere har Schultz en række muligheder for egen e-learning. Forpligtelse for Lejre Kommune Lejre Kommune er forpligtet til årligt i 3 år, at betale kr. pr. år for brug af Kommunekonceptet. Besparelser for Lejre Kommune Gennemførelse af nærværende genforhandling har givet en samlet årlig besparelse på kr. Set over en 4 årig periode giver dette kr. Proces i Lejre Kommune I henhold til Lejre Kommunes retningslinjer for underskriftsbemyndigelse, godkender Koncerndirektionen om vi skal underskrive kontrakten. Da Lejre Kommune forpligter sig ud over indeværende budgetår, skal kontrakten godkendes i ØU, og i sidste instans KB. Side 2 af 2

153 Bilag: 6.1. Politisk mødekalender for 2015.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

154 Kalender 2015 JANUAR FEBRUAR MARTS APRIL MAJ JUNI T 1 1 S 1 S 1 O 1 14 F 1 St. Bededag M 1 23 JA/SSÆ/ET F 2 M 2 6 JA/SSÆ/ET M 2 10 JA/SSÆ/ET T 2 Skærtorsdag L 2 T 2 BU L 3 T 3 BU T 3 BU F 3 Langfredag S 3 O 3 TM/KF S 4 O 4 TM/KF O 4 TM/KF L 4 M 4 19 JA/SSÆ/ET T 4 M 5 2 T 5 T 5 S 5 1. påskedag T 5 BU F 5 Grundlovsdag Rårhuset lukket T 6 F 6 F 6 M påskedag O 6 TM/KF L 6 O 7 L 7 L 7 T 7 T 7 S 7 T 8 KØF S 8 S 8 O 8 F 8 M 8 24 F 9 KØF M 9 7 M 9 11 T 9 L 9 T 9 L 10 T 10 ØU T 10 F 10 S 10 O 10 S 11 O 11 O 11 L 11 M T 11 M 12 3 JA/SSÆ/ET T 12 KB-tema T 12 S 12 T 12 F 12 T 13 BU F 13 F 13 M JA/SSÆ/ET O 13 L 13 O 14 TM/KF L 14 L 14 T 14 BU T 14 Kr. Himmelfart S 14 T 15 S 15 S 15 O 15 TM/KF F 15 Rådhuset lukket M F 16 M 16 8 Vinterferie M T 16 L 16 T 16 ØU L 17 T 17 Vinterferie T 17 F 17 S 17 O 17 S 18 O 18 Vinterferie O 18 L 18 M T 18 M 19 4 T 19 Vinterferie T 19 KL-delegert S 19 T 19 ØU F 19 T 20 ØU F 20 Vinterferie F 20 KL-delegert M T 20 L 20 O 21 L 21 L 21 T 21 ØU T 21 KB-tema S 21 T 22 S 22 S 22 O 22 F 22 M KB/KB-tema F 23 M 23 9 KB M T 23 L 23 T 23 L 24 T 24 T 24 ØU F 24 KB-budgetseminar S Pinsedag O 24 S 25 O 25 O 25 L 25 KB-budgetseminar M Pinsedag T 25 M 26 5 KB T 26 T 26 KB-tema S 26 T 26 KB F 26 T 27 F 27 F 27 M KB O 27 L 27 O 28 L 28 L 28 T 28 T 28 S 28 T 29 KL Børnetopm S 29 M 29 F 29 M F 30 KL Børnetopm M KB/ØU T 30 L 30 T 30 L 31 T 31 S 31

155 Kalender 2015 JULI AUGUST SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER O 1 L 1 T 1 T 1 S 1 T 1 BU T 2 S 2 O 2 ØU - 1. beh. F 2 M 2 45 JA/SSÆ/ET O 2 TM/KF F 3 M 3 32 T 3 L 3 T 3 BU T 3 L 4 T 4 F 4 S 4 O 4 TM/KF F 4 S 5 O 5 L 5 M 5 41 JA/SSÆ/ET T 5 L 5 M 6 28 T 6 S 6 T 6 BU F 6 S 6 T 7 F 7 M 7 37 JA/SSÆ/ET O 7 TM/KF L 7 M 7 49 O 8 L 8 T 8 BU T 8 KB - 2. beh. S 8 T 8 ØU T 9 S 9 O 9 TM/KF F 9 M 9 O 9 F 10 M JA/SSÆ/ET T 10 KB - 1. beh. L 10 T 10 T 10 L 11 T 11 BU F 11 S 11 O 11 F 11 S 12 O 12 TM/KF L 12 M Efterårsferie T 12 L 12 M T 13 S 13 T 13 Efterårsferie F 13 S 13 T 14 F 14 M O 14 Efterårsferie L 14 M KB O 15 L 15 T 15 T 15 Efterårsferie S 15 T 15 T 16 S 16 O 16 F 16 Efterårsferie M O 16 F 17 M T 17 L 17 T 17 ØU T 17 KB-tema L 18 T 18 F 18 S 18 O 18 F 18 S 19 O 19 L 19 M T 19 KB-tema L 19 M 30 T 20 S 20 T 20 ØU F 20 S 20 T 21 F 21 M O 21 L 21 M O 22 L 22 T 22 ØU T 22 KB-tema S 22 T 22 T 23 S 23 O 23 F 23 M KB O 23 F 24 M T 24 L 24 T 24 T 24 Rådhuset lukket L 25 T 25 ØU F 25 S 25 O 25 F juledag S 26 O 26 L 26 M KB/ØU T 26 L juledag M T 27 S 27 T 27 F 27 S 27 Rådhuset lukket T 28 F 28 KB-budgetseminar M KB O 28 L 28 M O 29 L 29 T 29 T 29 S 29 T 29 T 30 S 30 O 30 ØU - 2. beh. F 30 M JA/SSÆ/ET O 30 1 Rådhuset lukket F 31 M KB L 31 T 31 Rådhuset lukket

156 Bilag: 7.1. Forslag til principper fælleskommunalt Beredskab.docx Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 97517/14

157 Forslag til overordnede principper for etablering af et fælleskommunalt Beredskab på Vestsjælland Som ramme og retning for den administrative udarbejdelse af et politisk beslutningsgrundlag for etablering af det fælleskommunale Beredskab på Vestsjælland, anbefales det at følgende overordnede principper godkendes; 1) Som udgangspunkt for udarbejdelse af forslag til serviceniveau, organisering og tilrettelæggelse af det fælleskommunale Beredskab gennemføres en risikobaseret dimensionering. Denne indebærer, at der foretages en identifikation og analyse af de risici, der findes i de 6 kommuner og den samlede risikoprofil for det samlede beredskabsområde kortlægges herved. Risikoprofilen ligger således til grund for den politiske fastlæggelse af serviceniveau for det fælleskommunale Beredskabs opgavevaretagelse. 2) Forslaget til beslutningsgrundlag for det fælleskommunale Beredskab skal tillige anvise hvorledes der kan ske en effektivisering af det fremtidige og fælles Beredskab. Dette for at sikre, at det økonomiske potentiale, der er en følge af Økonomiaftalen for 2015, udmøntes og indarbejdes i budgettet for det fremtidige Beredskab. Det er forudsat, at der herved sikres en tilstrækkelig robusthed i det fremtidige kommunale beredskab og at effektiviseringer tilvejebringes indenfor det samlede beredskabsområde (operationelt beredskab og myndighedsområdet). 3) Forslaget til fremtidig organisering og tilrettelæggelse af det fælleskommunale Beredskab skal sikre, at Beredskabet kan bringes i udbud, dersom der senere og efter Beredskabets etablering, måtte blive truffet politisk beslutning herom. 4) Det fælleskommunale Beredskab organiseres og tilrettelægges således, at der tages højde for de beredskabsopgaver, der i dag varetages mellem en eller flere af de vestsjællandske kommuner og kommuner, som ikke vil være en del af det fremtidige beredskabssamarbejde på Vestsjælland (fx samarbejdet mellem Slagelse og Nyborg kommune omkring beredskabet vedr. Storebæltsforbindelsen). Varetagelsen af tunnel- og broberedskab må ikke belaste det nye fællesskab økonomisk. Dette gælder tillige evt. andre tilsvarende opgaver. 5) Det fremtidige beredskab i Vestsjælland skal baseres på fælles servicestandarder for de opgaver, som bliver en del af det fælles Beredskab. Organiseringen af det fremtidige Beredskab skal sikre, at der på myndighedsområdet (brandteknisk byggesagsbehandling og risikobaserede virksomheder) fortsat kan gennemføres en smidig servicering af virksomheder i overensstemmelse med de respektive kommuners vedtagne strategier og politikker. Dette kan fx ske ved at visse myndighedsopgaver forbliver i de enkelte kommunale forvaltninger. 6) Det forudsættes at organiseringen og tilrettelæggelsen af det fremtidige beredskab beskriver hvordan der sikres den nødvendige beredskabsmæssige håndtering af virksomheder der kræver en særlig beredskabsopmærksomhed (olieraffinaderier, fyrværkerifabrikker m.v.). 7) Det fremtidige Beredskab baseres på en betalingsmodel, hvor hver af de deltagende kommuner betaler et ensartet bidrag pr. indbygger for det operationelle Beredskab (grundberedskab) og de myndighedsopgaver, der vil være enighed om skal være en del af Beredskabet. Herudover kan den enkelte kommune rekvirere ekstraydelser (tilkøb) i overensstemmelse med de lokale behov i den enkelte kommune.

158 8) Som en del af de analyser, som danner grundlag for det politiske beslutningsgrundlag foretages en værdiansættelse af den enkelte kommunes værdier og aktiver/passiver (bygninger, materiel, gæld, mv.). Denne værdiansættelse foretages ved en uvildig og ekstern aktør og det er forudsat, at de enkelte kommuner indgår i fællesskabet på et ens grundlag. Der skal samtidig anvises forslag til hvordan, der kan ske en udligning (fx over tid) mellem de kommuner der måtte bidrage til Beredskabet med bygninger, materiel, mv. som har en højere henholdsvis lavere værdi end den gennemsnitlige værdi for kommunerne under et. En praktisk håndtering af kompensationen kan ske ved fx leasing af materiel. 9) Der udarbejdes et forslag til "Ejerstrategi", som fremlægges til politisk behandling i de respektive kommuner samtidig med endelig politisk stillingtagen til etablering af det fælles Beredskab. Det skal sikres, at den politiske ledelse af Beredskabet kan træffe de nødvendige og fremadrettede beslutninger. Der skal således fremlægges et forslag til hvorledes en effektiv beslutningsstruktur i Beredskabets politiske struktur kan tilrettelægges. 10) Med henblik på den overordnede politiske styring af processen frem mod endelig politisk beslutning vedr. det fælleskommunale Beredskab i Vestsjælland, nedsættes en politisk styregruppe bestående af Borgmesteren i hver af de i fællesskabet involverede kommuner. Den politiske styregruppe mødes efter behov. Samtidig nedsættes en administrativ styregruppe bestående af kommunaldirektørerne i kommunerne. Denne refererer til den politiske styregruppe. 11) Der nedsættes en administrativ projektgruppe, som har ansvaret for, at der udarbejdes et forslag til beslutningsgrundlag for det fælleskommunale Beredskab på Vestsjælland, jf. i øvrigt den udarbejdede overordnede tidsplan. Projektgruppen består af en repræsentant fra hver af de involverede kommuner og refererer til den administrative styregruppe. Til projektgruppen knyttes en intern projektleder (ansat i en af de 6 kommuner). Denne refererer til den administrative styregruppe. Herudover knyttes der til projektgruppen en (evt. flere) ekstern konsulent som bidrager med beredskabsfaglig, økonomisk og juridisk rådgivning. 12) Beredskabscheferne (i Holbæk kommune viceberedskabschefen) i de involverede kommuner udgør tilsammen en følgegruppe for såvel Projektgruppen som den administrative styregruppe og har til opgave at sikre at den nødvendige beredskabsfaglige viden og indsigt ligger til grund for udarbejdelse af det forslag til beslutningsgrundlag som forelægges politisk. Beredskabscheferne indgår tillige i underarbejdsgrupper med henblik på varetagelse af særlige opgaver. 13) Den politiske styregruppe sikrer den løbende orientering af de respektive kommuners Byråd/Kommunalbestyrelser og Beredskabskommissioner. Den administrative styregruppe sikrer, at der løbende sker en orientering og medinddragelse af Beredskabernes ledelser og medarbejdere. 14) Ansættelse af Beredskabschef for det fælleskommunale Beredskab sker ved eksternt opslag i overensstemmelse med den forelagte, overordnede tidsplan. 15) Det forudsættes, at der etableres én fælles Beredskabskommission for det fælles beredskabsområde og således at alle de involverede kommuner er repræsenteret. Det skal i den forbindelse undersøges om Beredskabskommissionen tillige kan fungere om en egentlig politisk bestyrelse, således at der tilrettelægges en smidig og ubureaukratisk struktur omkring Beredskabet.

159 Bilag: 7.2. Forslag til faseplan politisk behandling oktober.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

160 Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5 sept.- okt nov mar apr. - juni 2015 Juli - nov Dec Forberedelsesfase Analysefase Beslutningsfase Forberedelsesfase Implementeringsfase udarbejdelse af beslutningsgrundlag for hvilke beredskaber, der skal fusioneres godkendelse af principper for fusionen etablering af projektorganisation: tillidsskabende foranstaltninger (politisk, administrativ, medarbejdere m.v.) plan for intern og ekstern kommunikation beskrivelse af de nuværende beredskaber (operationelt beredskab): o organisation, budgetter, materiel, stationer, fysiske rammer, særlige opgaver, mv. nuværende beredskab, myndighedsopgaver - serviceniveauer virksomheder, der kræver særlig beredskabsopmærksomhed (olieraffinaderier, fyrværkerifabrikker m.v.) aftaler med entreprenører, der er en del af beredskabet (eks. Falck) beskrivelse af opgaver, der tilføres fra det statslige beredskab udarbejdelse af forslag til risikobaseret dimensionering i det fælleskommunale beredskab organisatoriske/juridiske modeller for etablering af fælles beredskab fremtidig struktur: o politisk struktur o administrativ struktur o administrerende kommune o fremtidig struktur for beredskabet, herunder placering af operationelt beredskab og materiel (stationer, støttepunkter m.v.) ansættelse af beredskabschef budget herunder betalingsstrukturen for de enkelte kommuner placering af myndighedsopgaver (godkendelser, tilsyn m.v.) beredskabskommissionens sammensætning o vedtægt o valg af formand ny beredskabsplan nedsættelse af beredskabskommission risikobaseret dimensionering - den nye beredskabschef tager over og implementerer de beslutninger, der er truffet politisk og administrativt:

161 Bilag: _Lejre Kommunes Sikringspolitik Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

162 SIKRINGSPOLITIK LEJRE KOMMUNE

163 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Formål... 3 Baggrund... 3 Forsikring og sikring... 4 Ejerskab til risikoen... 5 Ansvar og kompetencer... 5 Sikringsansvarlig... 6 Økonomi... 6 Sikring generelt nu og fremtidige sikringstiltag... 6 Budget for sikringstiltag i Budget for fremtidige sikringstiltag Side 2 af 8

164 Forord Lejre Kommunes sikringspolitik beskriver overordnet formål, baggrund, strategi samt retter fokus mod de særlige forhold risikostyringsgruppen skal arbejde med i en helhedsorienteret kontekst. Det arbejde understøttes af en dynamisk sikrings- og handlingsplan, som administrationen mindst én gang årligt tilretter i forhold til de krav kommunerne forventes at indfri i forhold til forsikringsselskaberne tegningspolitik. Herunder en konkretisering af de tiltag der iværksættes i årene i forbindelse med sikringsniveau samt krav til skadeforebyggelse indenfor brand, kriminalitet, herunder tyveri, indbrud, hærværk, samt transient og vand. I sikringspolitikken er beskrevet sammenhængen mellem forsikring og sikring, ejerskab til risikoen, ansvar og kompetencer såvel centralt som decentralt samt økonomi. Formål Sikringspolitikken er en del af kommunens samlede risikostyring med det formål, at reducere risikoen for skader på kommunens ansatte og brugere, samt kommunens bygninger, anlæg, driftsudstyr og inventar. Der udarbejdes retningslinjer for, hvordan kommunens forskellige typer af bygninger generelt ønskes sikret. Formålet med Lejre Kommunes sikringspolitik er: At skabe et overblik over kommunens nuværende og ønskede sikringsniveau. At sikre en ensartet politik på sikringsområdet indenfor sammenlignelige driftsområder i kommunen. At det ønskede sikringsniveau indarbejdes i forbindelse med nyopførelser og modernisering/renovering af bygninger. At opnå økonomisk gevinst ved en central styring af indkøb af sikrings- og vagtydelser, f.eks. ved gennemførelse af udbud. Baggrund Grundlaget for udarbejdelsen af sikringspolitikken er blandt andet kommunens forsikringspolitik og de foretagne sikringsgennemgange af et repræsentativt udvalg af kommunens bygninger. Endvidere er det skadeshistorik og ikke mindst en konkret vurdering af risiciene indenfor de enkelte institutions- og bygningstyper. Gennemgangen af de udvalgte bygninger har været en risikoidentifikation, hvor der er afdækket problemområder, som er understøttet med beskrivelse af anbefalinger på skadeforebyggende sikringstiltag. Det kan være både mekaniske og elektroniske tiltag, men også blot proceduremæssige forhold, som bør forbedres eller indføres. Side 3 af 8

165 Forsikring og sikring Sikringspolitikken danner en sammenhæng mellem forsikring og sikring. Det er her vigtigt, at der er balance mellem det valgte forsikringsprogram samt størrelse af selvrisiko og den sikring, der er etableret i de enkelte typer af bygninger og institutioner. Det er af væsentlig betydning for fremtidige forsikringsudbud, vedrørende indkøb af forsikringer, at Lejre Kommune kan fremvise en god kvalitet af risikoen. Derfor skal der løbende være fokus på, hvilke risici der er samt på skadeforebyggelse. Skadeforebyggelse skal vedligeholdes og udbygges. Skadeforebyggelse er ikke et projekt, men en løbende proces. De enkelte institutioner skal være bevidste om deres risici og løbende vurdere dem i forhold til behov for nye skadeforebyggende sikringstiltag. Dette er også vigtigt i forbindelse med ny og ombygningsprojekter eller indretningsmæssige ændringer af bygninger. Nedenstående tabel viser de forsikringer Lejre Kommune har tegnet med angivelse af den nuværende selvrisiko i forhold til forsikringsselskabet samt den interne selvrisiko pr. hændelse. Forsikringstype Selvrisiko pr. skade Intern selvrisiko pr. skade Bygningsbrand og kr kr. bygningsforsikring (udvidet med vandskade) Motorforsikring kr kr. Katastrofeforsikring arbejdsulykke Løsøreforsikring kr kr. Erhvervs- og kr. 0 kr. produktansvarsforsikring Kriminalitetsforsikring kr. 0 kr. Direktions- og 0 kr. 0 kr. bestyrelsesansvarforsikring Kollektiv ulykkesforsikring 0 kr. 0 kr. for kommunalbestyrelsen samt brandmænd Rejseforsikring for ansatte 0 kr. 0 kr. All-risk kunst kr. 0 kr. Forureningsforsikring kr. 0 kr. Lystbådforsikring Kasko kr. Ansvar kr. 0 kr. Side 4 af 8

166 Lejre Kommune er selvforsikret for hærværksskader samt tyveriskader og andre småskader. Derudover er kommunen selvforsikret i forhold til arbejdsskader. Der udarbejdes årligt en aktuarrapport. Med baggrund i rapportens anbefaling hensættes årligt et beløb til arbejdsskadeforpligtelse. Ejerskab til risikoen For at sikre at der til stadighed er fokus på behovet for sikring og skadeforebyggelse på kommunes bygninger, institutioner, skoler, kontorer m.v. indførte Lejre Kommune i 2009 en intern selvrisiko pr. hændelse. Det vil sige en decentral selvrisiko for den enkelte institution, som er tilpasset de forsikringsmæssige behov og den økonomiske formåen. Der er dermed skabt et øget ejerskab til risikoen, hvilket har motiveret den enkelte afdeling/virksomhed/institution til at optimere præventiv skadeforebyggelse. Egenbetalingen (intern selvrisiko) tænkes at indgå i en økonomisk pulje beregnet for etablering af helhedsorienteret skadeforebyggelse i kommunens bygninger. Der sendes et signal om, at skadeforebyggelse er en kollektiv opgave samt at egenbetalingen kommer retur til kunderne. Der afsættes årligt et fast beløb til skadeforebyggelse. Derudover er der mulighed for overførsel af ikke forbrugte midler til nyt regnskabsår. Ansvar og kompetencer I forbindelse med iværksættelse af Lejre Kommunes sikringspolitik skal ansvar og kompetencer fastlægges såvel centralt som decentralt. Det overordnede sikringsansvar er forankret i direktionen. Det er den enkelte centerchefs ansvar at udleve og implementere den vedtagne sikringspolitik. Der etableres en risikostyringsgruppe, som arbejder strategisk og tværgående, og hvor ressourcepersoner inddrages og bidrager set i forhold til sikringsopgavens karakter Kommunes sikringspolitik fastlægges og gøres kendt i forhold til de ansvarlige. Derudover fastlægges en proces for hvordan politikken udmøntes i praksis. Der skal etableres en kontrolfunktion i forhold til udmøntningen, da enkelte typer af skader kan have uforudsete og omfattende økonomiske og driftsmæssige konsekvenser for kommunen. Det afhænger af den valgte risikoafdækning og forsikringspolitik, i det omfang en kendt risiko ikke er styret som forudsat. Side 5 af 8

167 Sikringsansvarlig Ansvar og kompetencer på sikrings- og forsikringsområdet er for nuværende forankret i Center for Ejendomme & Trafik. En gang årligt foretages en gennemgang af bygningernes sikringsmæssige status. Den ansvarlige centerchef er ansvarlig for, at alle medarbejdere inden for ansvarsområdet, er bekendt med pligter, procedurer (for eksempel fyraftenseftersyn) og forskrifter i forhold til sikring eller f.eks. udførelse af varmt arbejde. Sikring indarbejdes som en naturlig del af driften og behandles på personalemøder m.v. Lederen er ansvarlig for, at der budgetmæssigt tages højde for etablering af sikring. En projektleder som også fungerer som risikokoordinator - varetager udvikling samt implementering af sikringspolitikken samt skadeforebyggelse i Lejre Kommune. Der nedsættes en risikostyringsgruppe i kommunen. Der er tale om et stadigt kontinuerligt strategisk og tværgående samarbejde, hvor ressourcepersoner inddrages og bidrager set i forhold til sikringsopgavens karakter. Økonomi I forbindelse med udmøntning af kommunens sikringspolitik er der taget stilling til, hvorledes udgiftsforbundne sikringstiltag skal finansieres. I forbindelse med etablering af ABA (automatiske brandalarmeringsanlæg) er der - via anlægspuljer i årene afsat 12,5 mio. kr. i budgettet. Den afledte drift afholdes af en central bevilling. Sikring generelt nu og fremtidige sikringstiltag I 2015 påregnes der investering i central skadeforebyggelse på minimum 2,5 mio. kr. Derudover afholdes der i et ikke kendt omfang udgifter til sikringstiltag decentralt. Lejre Kommune har en direkte økonomisk interesse i skadesforebyggelse, da disse tiltag vil være, at der på sigt vil ske en ændring af udgifter til skader, som igen vil medføre at kommunen vil være mere attraktiv for forsikringsselskaberne og dermed opnå optimale forsikringstilbud. Konkret iværksættes følgende i 2014: Brandsikring, ABA-anlæg (Automatisk Brandalarmeringsanlæg) Formålet er at begrænse skadeomfanget i forbindelse med specielt påsatte skolebrande, samt evakuering af personer. ABA forventes på sigt at blive et krav i forbindelse med forsikringstegning. Der etableres fulddækkende brandsikring med integreret varsling med overførsel til beredskabet på følgende skoler: - Trællerupskolen Side 6 af 8

168 - Hvalsø Skole I 2015 er det planlagt at de resterende fem skoler skal have etableret ABA-anlæg. Derefter er prioriteringen kommunens haller. I 2014/2015 iværksættes en større rådhusrenovering, hvor også ABA-anlæg er tænkt ind. Flytning af affaldscontainere Formålet er at begrænse omfanget ved ildspåsættelse i affaldscontainere af affaldsspande. Lejre Brandvæsen påtaler ved de årlige brandeftersyn, hvis affaldsspande og containere ved kommunale ejendomme ikke er flyttet minimum fem meter væk fra den faste bygningsmasse. Det er et tiltag der er fokus på, da det på sigt forventes, at der vil blive stillet krav til affaldscontaineres placering i forbindelse med forsikringstegning. Budget for sikringstiltag i 2015 Der er i budget 2015 afsat 2,5 mio. kr. til etablering af ABA-anlæg og andre forebyggende tiltag i relation til bygningsbrand. Budget for fremtidige sikringstiltag Over en 5-årig periode påregnes der investering i skadeforebyggelse for 2,5 mio. kr. årligt. Langt den overvejende del investeres på skoleområdet, herunder specielt udvidelse på eksisterende Automatisk Brandalarmeringsanlæg, mekanisk aflåsning og beskyttelse af teknisk infrastruktur Skolerne udgør værdimæssigt den største andel af kommunens bygningsværdier, og repræsenterer qua åbningstider og brugere en særlig risiko. Dette forhold bekræftes ved at gennemgå kommunernes skadesstatistik. Lejre Kommune har en direkte økonomisk interesse i skadesforebyggelse, da disse tiltag vil være, at der på sigt vil ske en ændring af udgifter til skader, som igen vil medføre at kommunen vil være mere attraktiv for forsikringsselskaberne og dermed opnå optimale forsikringstilbud. Områder hvor fremtidige sikringstiltag iværksættes over en 5-årig periode: Brandsikring, ABA-anlæg (Automatisk Brandalarmeringsanlæg) På skoler med udfaset anlæg eller manglende anlæg. Side 7 af 8

169 Formålet er at begrænse skadesomfanget i forbindelse med specielt påsatte skolebrande, samt evakuering af personer. ABA forventes på sigt at blive et krav i forbindelse med forsikringstegning. Tyverisikring og adgangskontrol Der er etableret AIA anlæg på 45 af kommunens lokaliteter. Alle anlæg er tilkoblet en døgnbemandet alarmcentral/vagtcentral. Flytbart elektronisk udstyr skal opbevares i alarmovervåget område og gerne med adgangskontrol som til- og frakobler det overvågede område. Nøgler, kort og låse Nøgler og elektroniske adgangskort udleveres til medarbejderne mod kvittering og afleveres ved fratrædelse. I de tilfælde hvor medarbejderen har personlig kode til alarm og adgangskontrolanlæg, slettes denne kode. Forældede låse- og nøglesystemer udskiftes til elektronisk nøglesystemer, som er kompatible med det eksisterende nøglesystem der eksisterer i kommunen. Formålet er at sikre en optimal styring af adgang til kommunens bygninger. Mærkning & opbevaring af værdier IT-udstyr, projektorer og andet udstyr som kan betegnes som fristende genstande (Smartphones, tablets, fotoudstyr mm.) tyverimærkes af IT-afdelingen. Mærkningen sker i form af påsætning af fysisk tyverisikringsmærke eller gravering. Mærkningen sikrer en registrering af udstyret og er en foranstaltning mod videresalg, såfremt udstyret bliver stjålet. Identifikationskort Gyldig legitimation skal udleveres til medarbejdere mod kvittering. Legitimationen skal sikre, at borgerne kan have tillid til at den person de står overfor er officiel repræsentant fra kommunen. Legitimationsløsningen kan med fordel samarbejdes med kommunens andre elektroniske adgangssystemer. Kortet indleveres ved fratrædelse og adgang i de elektroniske adgangssystemer nulstilles. Sikring mod vandskader Vandforbruget følges løbende op ved manuel aflæsning af målerne. Uregelmæssigheder indrapporteres til Center for Ejendomme & Trafik. Hvor fjernaflæsning af vandforbruget er etableret genereres der pt. en alarm hvis vandforbruget er uden for normalen. Hvor det er muligt monteres vandstopsikring og overvågning på hovedvandstikket. Transientsikring Alle el-tavler, primært hovedtavler og tavler, der har en driftsmæssig betydning, transientsikres og termograferes. Lokale områder med høj koncentration af elektronisk udstyr som serverrum, IT-lokaler, opladningsvogne til bærbar PC er m.m. sikres ligeledes med transientbeskyttelse. Side 8 af 8

170 Bilag: 9.1. Skema C 38 Boliger Bøgebakken og 24 boliger Langetoften Osted.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 79082/14

171 STØTTET BOLIGBYGGERI DECEMBER 2010 Opdateret: Udskrevet: ANSØGNINGSSKEMA / INDTASTNINGSBILAG A B C Beliggenhedskommune Kommunenummer - F1001 Kommunenavn - F1002 Modtagelsesdato 350 Lejre Kontaktperson Navn Telefon F1030 F adresse '' F1032 Boligtype 10. Familieboliger F Støttede private andelsboliger 30. Ungdomsboliger F1010 F Renoverede ungdomsboliger F Ældreboliger F Friplejeboliger med offentlig støtte F Ældreboliger 143 c - ombygning (plejeboliger) 50. Servicearealer F1010 F Ældreboliger 143 a - nybyggeri F Ældreboliger 143 d og b - ombygning (plejeboliger) og nybyggeri F1010 Bygherre og kredit (projektoplysninger, fortsættes på næste side) Hovedprojektets BOSSID ved mertilsagn F1020 Bygherre (kun ét kryds) Almen boligorganisation (1) F1100 Kommune (2) F1100 Region (3) F1100 Selvejende institution (4) F1100 Stiftet andelsboligforening (6) F1100 Anden bygherre (7) F1100 Almen forretningsførerorganisation (8) F1100 Alment andelsselskab (9) Privat bygherre (10) F1100 F1100 Selvejende ungdomsboliginstitution (11) F1100 Selvejende almen ungdomsboliginstitution (12) F1100 Gælder projekter med tilsagn fra Bygherre valgt i åben konkurrence F1145 F1146 Aftale om overdragelse af færdigopført byggeri indgået Driftsherre/bygningsejer, når byggeriet går i drift (udfyldes kun når aftale om overdragelse af færdigopført byggeri er indgået inden den 1. juli 2009) Type (kun ét kryds) Almen boligorganisation (1) F1400 CVR-nummer F Selvejende almen ældreboliginstitution (2) Selvejende almen ungdomsboliginst. (3) F1400 F1400 Navn F1410 Dispensation for bygherreudbud (gælder projekter med tilsagn før ) Tilsagn til projekt med færre end 9 boliger, såfremt projektet ikke indgår som led i et større alment nybyggeri med flere end 8 boliger Forsøgsbyggeri, der er godkendt af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, hvor forsøgstemaet sigter mod at fremme konkurrenceevnen, produktiviteten og effektiviteten i dansk byggeri Fortsættelsesbyggeri på en tilgrænsende byggeplads, uden at den oprindelige byggeplads har været forladt F1147 F1148 F1149 Projekt (kun ét kryds) F1105 F1105 F1105 Kommunalt projekt (1) Regionalt projekt (2) Statsligt projekt (3) Formular BO Side1 1

172 Bygherre og kredit (projektoplysninger, fortsat fra foregående side) Afdeling Etaper Boligorganisationsnr. i LBF F Etapenummer F Boligorganisationens navn F1151 Etaper i alt F Afdelings-edb-nummer i LBF Boligorganisationens afdelingsnavn Boligorganisationens afdelingsnummer F1160 F F Første etapes ident (støtteart, tilsagnsdato og løbenummer) F1185 Kreditinstitutter Realkredit Danmark (01) F1250 BRFkredit (02) Nykredit (03) F1250 F1250 LR Realkredit (04) F1250 KommuneKredit (05) F1250 Andre realkreditinstitutter F1251 F1251 F1251 Bygherre - navneoplysninger Navn Adresse F1110 F1140 Lejre kommune CVR-nummer F1111 Møllebjergvej 4 F1112 Postnummer Telefonnummer -adresse F1120 F Postdistrikt Hvalsø F1122 F Telefaxnummer F1143 'post@lejre.dk' EAN-nummer F1125 Forretningsfører i byggefasen - navneoplysninger Forretningsførertype (kun ét kryds) F1200 F1200 Almen boligorganisation (1) Anden forretningsfører (2) Navn F1210 CVR-nummer F Adresse F1215 F1216 Postnummer F Postdistrikt F1240 Telefonnummer -adresse F Telefaxnummer 0 F1244 '' F1242 Formular BO Side2 2

173 Grundoplysninger Oplysninger om udstykkede ejendomsnumre Oplysninger om endelige ejendomsnumre Ejendomsnummer F2160 Ejendomsnummer F Projektets beliggenhed F2190 Projektets beliggenhed F2190 Matrikelbetegnelse F2100 Matrikelbetegnelse F2100 5,L,OstedBy,Osted Ejendomsnummer F2161 Ejendomsnummer F Projektets beliggenhed F2191 Projektets beliggenhed F2191 Matrikelbetegnelse F2101 Matrikelbetegnelse F , B, Allerslev By, Allerslev Ejendomsnummer F2162 Ejendomsnummer F2162 Projektets beliggenhed F2192 Projektets beliggenhed F2192 Matrikelbetegnelse F2102 Matrikelbetegnelse F2102 Ejendomsnummer F2163 Ejendomsnummer F2163 Projektets beliggenhed F2193 Projektets beliggenhed F2193 Matrikelbetegnelse F2103 Matrikelbetegnelse F2103 Ejendomsnummer F2164 Ejendomsnummer F2164 Projektets beliggenhed F2194 Projektets beliggenhed F2194 Matrikelbetegnelse F2104 Matrikelbetegnelse F2104 Grunderhvervelse Grundsælger (hvis købt grund) Egen grund F2171 Kommune (1) F2181 Areal af egen grund (i m²) F Almen boligorganisation / almen afdeling (2) Byfornyelsesselskab (3) F2182 F2183 Købt grund F2170 Region (4) F2184 Areal af købt grund (i m²) F Anden grundsælger (5) F2185 Lejet grund Areal af lejet grund (i m²) F2172 F Øvrige grundoplysninger Omfattet af byfornyelses-/boligforbedringsbeslutning Planforhold OK F2200 F2220 Dato for endeligt godkendt lokalplan F Formular BO Side3 3

174 Forsøgsoplysninger Antal boliger / boenheder Almene familieboliger F Udvikling 146 Hjemløse F1270 F1275 Støttede private andelsboliger F1265 Ungdomsboliger F1265 F1270 F1275 Almene ældreboliger Ældreboliger 143 c - ombygning (nybyggeri) Ældreboliger 143 a - nybyggeri F1265 F1265 F1265 F1270 F Ældreboliger 143 d og b - ombygning (plejeboliger) og nybyggeri F1265 Boliger i alt F F1281 F1282 Datoer vedrørende forsøg Dato for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters godkendelse / tilsagn F1302 Frist for kommunalbestyrelsens tilsagn F1303 Byggeriets datoer Byggeriets datoer Tilbudsdato Fastprisperiode F F2290 Fra F2300 Til Byggeperiode Påbegyndelsesdato Afleveringsdato Ibrugtagningsdato F2310 F2350 Forventet F2320 F2360 F2370 Faktisk Skæringsdato F2380 Udbudsoplysninger Udbudsformer (maks. 3 krydser) Offentligt udbud (F2231) Hovedentreprise Fagentreprise Totalentreprise (1) (4) (7) Begrænset udbud (F2232) (2) (5) (8) Underhåndsudbud (F2233) (3) (6) (9) Skema U modtaget F2260 Arbejde i eget regi (angives i procent) - gælder andelsboliger F2270 Dato for udmøntning af forsøg med udbud af rammeaftaler F2230 Indgår der partnering i en eller flere entrepriser? F2240 Formular BO Side4 4

175 Byggeriets omfang og art - Boligtype 10: Familieboliger Boligoplysninger, antal Nybyggeri F3011 Antal boliger Bindende maksimumsbeløb Bindende maksimumsbeløb (kr./m²) F1390 Fortætning (på- og tilbygning) Køb (+ evt. ombygning) af beboelse (inkl. tilvækst af boliger) (Evt. køb +) ombygning af eksisterende ejendomme (ekskl. støttet beboelse) Ombygning af støttet beboelse I alt Heraf: - Boliger til yngre fysisk handicappede boliger (boliger større end 115 m²) - Boenheder i individuelle bofællesskaber - Boenheder i kollektive bofællesskaber - Demensboliger (tilsagn fra ) - Boliger i tæt-lavt byggeri med én etage, med et bruttoetageareal på 85 m² eller derover (tilsagn fra ) Boligstørrelser Antal rum pr. bolig / boenhed I alt Heraf: - Fælles boligareal boligers areal Antal boliger / boenheder F3811 F3812 F3813 F3814 F3040 F3012 F3013 F3014 F3015 F3040 F30E40 F30B40 F30C40 F30D40 F30K40 F30R40 F3821 F3822 F3823 F3824 F3131 F3134 F31B34 Areal Energitillæg til maksimumsbeløb (kr./m²) Beregnet bindende maksimumsbeløb inkl. Anskaffelsessum underlagt maksimumsbeløb Anskaffelsessum ikke underlagt maksimumsbeløb Boliger til yngre fysisk handicappede Beregnet maksimumtilskud ved gældende grundkapital Boliger til demente Beregnet tilskud ved gældende grundkapital - Heraf tilskud til grundkapitalen Antal bofællesskaber Individuelle bofællesskaber Kollektive bofællesskaber Diverse Antal elevatorer Byggeri (kun ét kryds) Tæt/lavt (1) Etage (2) Blandet (3) Gælder tilsagn fra Felterne i denne ramme skal alene udfyldes, hvis der både opføres tæt/lav- og etageboliger Tæt/lav Etage Antal m² som opfylder kravene til lavenergiklasse 2 F3841 F3842 F1392 F1394 F1395 F1397 F7451 F1379 F1380 F3831 F3832 F35C10 F35D10 F3202 Antal F1106 F1106 F1106 Antal boliger - Areal af boliger på lejet grund - Areal som opfylder kravene til lavenergiklasse 2 (tilsagn fra ) F3135 F3136 Boligerne opfylder mindst kravene til lavenergiklasse 1 Kommunal dispensation fra nye energikrav (gælder tilsagn fra til ) Førsynsrapport F3830 F3840 F3171 Arealer (i m 2 ) Bruttoetageareal F3131 Boliggennemsnit F3133 Fælleslokaler F3191 Formular BO Side5 5

176 Byggeriets omfang og art - Boligtype 20: Støttede private andelsboliger Boligoplysninger, antal Nybyggeri Køb (+ evt. ombygning) af beboelse (Evt. køb +) ombygning af eksisterende ejendomme I alt F3011 F3013 F3014 F3040 Antal boliger Antal bofællesskaber Individuelle bofællesskaber Kollektive bofællesskaber Diverse Antal elevatorer Byggeri (kun ét kryds) F35C10 F35D10 F3202 Antal Heraf: - Boenheder i individuelle bofællesskaber ikke indrettet til personer med særligt behov for pleje og omsorg - Boenheder i individuelle bofællesskaber indrettet til personer med særligt behov for pleje og omsorg - Boenheder i kollektive bofællesskaber ikke indrettet til personer med særligt behov for pleje og omsorg - Boenheder i kollektive bofællesskaber indrettet til personer med særligt behov for pleje og omsorg F30C40 F30C41 F30D40 F30D41 Tæt/lavt (1) Etage (2) Blandet (3) Førsynsrapport Tilknyttede servicearealer Tilknyttet servicearealprojekt (BOSSID) Ejendomsnummer (endeligt) Ejendomsnummer (udstykket) F1106 F1106 F1106 F1040 F3151 F3150 F3171 Boligstørrelser Antal rum pr. bolig / boenhed Antal boliger / boenheder F3811 F3812 F3813 F3814 F3821 F3822 F3823 F3824 Areal I alt F3040 F3131 Heraf: - Fælles boligareal F3134 Arealer (i m 2 ) Bruttoetageareal F3131 Boliggennemsnit F3133 Fælleslokaler F3191 Formular BO Side6 6

177 Byggeriets omfang og art - Boligtype 30: Ungdomsboliger Boligoplysninger, antal Nybyggeri Fortætning (på- og tilbygning) (Evt. køb +) ombygning af eksisterende ejendomme (ekskl. støttet beboelse) forudsat der sker en tilvækst af boliger 117-boliger (på- og tilbygning) (Gælder projekter med tilsagn fra ) F3011 F3012 F3014 F3017 Antal boliger Bindende maksimumsbeløb Bindende maksimumsbeløb (kr./m²) Energitillæg til maksimumsbeløb (kr./m²) Beregnet bindende maksimumsbeløb inkl. energitillæg (i mio. kr. med tre decimaler) Anskaffelsessum underlagt maksimumsbeløb Anskaffelsessum ikke underlagt maksimumsbeløb F1390 F1392 F1394 F1395 F1397 I alt F3040 Boliger til yngre fysisk handicappede - Heraf boliger til yngre fysisk handicappede F30E40 Beregnet maksimumtilskud ved gældende grundkapital F7451 Boligstørrelser 1-rumsboliger med bad/toilet og køkken 1-rumsboliger med bad/toiletuden køkken 1-rumsboligeruden bad/toiletmed køkken 1-rumsboligeruden bad/toilet og køkken 2-rumsboliger Antal boliger F3333 F3343 F3353 F3363 F3423 F3334 F3344 F3354 F3364 F3424 Areal Diverse Antal elevatorer Byggeri (kun ét kryds) Tæt/lavt (1) Etage (2) Blandet (3) Gælder tilsagn fra Felterne i denne ramme skal alene udfyldes, hvis der både opføres tæt/lav- og etageboliger Tæt/lav F3202 F1106 F1106 F1106 Antal m² som opfylder kravene til lavenergiklasse 2 F3841 F3831 Antal boliger I alt Heraf: - Fælles boligareal - Areal af boliger på lejet grund F Areal som opfylder kravene til lavenergiklasse 2 (tilsagn fra ) F3131 F3134 F3135 F3136 Etage Boligerne opfylder mindst kravene til lavenergiklasse 1 Kommunal dispensation fra nye energikrav (gælder tilsagn fra til ) Førsynsrapport F3842 Satspuljefinansierede servicearealer F3832 F3830 F3840 F3171 F7464 Arealer (i m 2 ) Bruttoetageareal F3131 Boliggennemsnit F3133 Byggeriets omfang og art - Boligtype 31: Renoverede ungdomsboliger, 100 Boligoplysninger, antal Diverse Antal 100-boliger (renoverede) F3027 Antal elevatorer F3202 Byggeri (kun ét kryds) F1106 F1106 F1106 Tæt/lavt (1) Etage (2) Blandet (3) Formular BO Side7 7

178 Byggeriets omfang og art - Boligtype 40: Ældreboliger Boligoplysninger, antal Nybyggeri Fortætning (på- og tilbygning) (Evt. køb +) ombyg. af eksist. ejend. (ekskl. plejehjem, beskyttede boliger og støttet beboelse) Ombygning af støttet beboelse (Evt. køb +) ombygning) af plejehjem / beskyttede boliger) I alt Heraf: - Boliger til yngre fysisk handicappede boliger (boliger uden eget køkken) - Erstatningsboliger til handicappede (fra ) - Ventelisteboliger til handicappede (fra ) - Demensboliger (fra ) - Midlertidige aflastningsboliger (fra ) - Boenheder i individuelle bofællesskaber - Boenheder i kollektive bofællesskaber - Plejeboliger (udfyldes under tilknyttede servicearealer) Boligstørrelser Antal rum pr. bolig / boenhed I alt Heraf: - Fælles boligareal - Areal af boliger på lejet grund Antal boliger / boenheder F3811 F3812 F3813 F3814 F Areal som opfylder kravene til lavenergiklasse 2 (tilsagn fra ) Arealer (i m 2 ) Boliggennemsnit Bruttoetageareal F3011 F3012 F3014 F3015 F3016 F3040 F30E40 F3043 F30J40 F30I40 F30K40 F30P40 F30C40 F30D40 F30B40 F3821 F3822 F3823 F3824 F3131 F3134 F3135 F3136 F3131 F3133 Antal boliger Areal Bindende maksimumsbeløb Bindende maksimumsbeløb (kr./m²) Energitillæg til maksimumsbeløb (kr./m²) Beregnet bindende maksimumsbeløb inkl. energitillæg (i mio. kr. med tre decimaler) Anskaffelsessum underlagt maksimumsbeløb Anskaffelsessum ikke underlagt maksimumsbeløb Boliger til yngre fysisk handicappede Beregnet maks.tilskud ved gældende Boliger til handicappede Tilskud, handicap Boliger til demente Beregnet tilskud ved gældende grundkapital - Heraf tilskud til grundkapitalen Boliger til midlertidig aflastning Tilskud, midlertidig aflastning Antal bofællesskaber Individuelle bofællesskaber Kollektive bofællesskaber Diverse Antal nedlagte plejehjemspladser Antal nedlagte beskyttede boliger Antal elevatorer Byggeri (kun ét kryds) F35D10 Tæt/lavt (1) Etage (2) Blandet (3) Gælder tilsagn fra Felterne i denne ramme skal alene udfyldes, hvis der både opføres tæt/lav- og etageboliger Tæt/lav Etage Ejendomsejer, når byggeriet går i drift (driftsherre) (kun ét kryds) F3050 Almen boligorganisation (1) Kommune (2) Region (amtskommune) (3) Antal m² som opfylder kravene til lavenergiklasse 2 F3841 F3842 F1390 F1392 F1394 F7451 F1370 F1379 F1380 F7670 F35C10 Boligerne opfylder mindst kravene til lavenergiklasse 1 Kommunal dispensation fra nye energikrav (gælder tilsagn fra til ) F1395 F3045 F3046 F3202 F3831 F3832 Antal F1106 F1106 F1106 F3050 F1397 Antal boliger Selvejende institution (4) ,786 F3830 F3840 F3050 F Fælleslokaler Førsynsrapport F3191 F Tilknyttede servicearealer Tilknyttet servicearealprojekt (BOSSID) F1040 Ejendomsnummer (endeligt) F Ejendomsnummer (udstykket) F Formular BO Side8 8

179 Byggeriets omfang og art - Boligtype 46: Friplejeboliger med offentlig støtte Boligoplysninger, antal Nybyggeri (Evt. køb +) ombygning af eksisterende ejendomme (ekskl. plejehjem, beskyttede boliger og støttet beboelse) (Evt. køb +) ombygning) af plejehjem / beskyttede boliger) I alt Plejeboliger (udfyldes under tilknyttede servicearealer) F3011 F3014 F3016 F3040 F30B40 Antal boliger Bindende maksimumsbeløb Bindende maksimumsbeløb (kr./m²) Energitillæg til maksimumsbeløb (kr./m²) Beregnet bindende maksimumsbeløb inkl. energitillæg (i mio. kr. med tre decimaler) Anskaffelsessum underlagt maksimumsbeløb Anskaffelsessum ikke underlagt maksimumsbeløb Diverse F1390 F1392 F1394 F1395 F1397 Boligstørrelser Antal rum pr. bolig / boenhed I alt Heraf: - Fælles boligareal Antal boliger / boenheder F3811 F3812 F3813 F3814 F3040 F3821 F3822 F3823 F3824 F3131 F3134 Areal Antal nedlagte plejehjemspladser Antal nedlagte beskyttede boliger Antal elevatorer Byggeri (kun ét kryds) Tæt/lavt (1) Etage (2) Blandet (3) Gælder tilsagn fra Felterne i denne ramme skal alene udfyldes, hvis der både opføres tæt/lav- og etageboliger Tæt/lav Etage F3841 F3842 F3045 F3046 F3202 F1106 F1106 F1106 Antal m² som opfylder kravene til lavenergiklasse 2 F3831 F3832 Antal boliger - Areal af boliger på lejet grund - Areal som opfylder kravene til lavenergiklasse 2 (tilsagn fra ) Arealer (i m 2 ) Bruttoetageareal Boliggennemsnit F3135 F3136 F3131 F3133 Boligerne opfylder mindst kravene til lavenergiklasse 1 Kommunal dispensation fra nye energikrav (gælder tilsagn fra til ) Ejendomsejer, når byggeriet går i drift (driftsherre) (kun ét kryds) Selvejende institution (4) Privat (5) Anden (6) F3830 F3840 F3050 F3050 F3050 Fælleslokaler F3191 Førsynsrapport F3171 Tilknyttede servicearealer Tilknyttet servicearealprojekt (BOSSID) F1040 Ejendomsnummer (endeligt) Ejendomsnummer (udstykket) F3151 F3150 Formular BO Side9 9

180 Byggeriets økonomi Alle beløb i mio. kr. med 3 decimaler og inkl. moms Grundudgifter Grundkøbesum (købt grund) Pris i handel og vandel / vurderingssum (egen/lejet grund) F5110 F5111 0,000 2,410 Anlæg af friarealer Gas- og kloakbidrag F5180 F5190 2,015 2,074 Grundudgiftslignende udgifter (egen/lejet grund, på- eller tilbygning) F5112 0,000 Tilslutningsafgifter F5200 2,730 Fundering og pilotering F5120 7,182 Anlæg af vej, fortov mv. F5210 1,959 Bygningsbasis F5119 6,843 Skat, afgifter, forrentning F5220 0,000 Grundudgifter i alt (I) F ,213 Håndværkerudgifter Primære bygningsdele Kompletterende bygningsdele Ydervægge F6101 6,559 Ydervægge (døre, vinduer, udestuer mv.) F6111 4,339 Indervægge F6102 0,631 Indervægge (døre) F6112 2,893 Etage / terrændæk F6103 1,019 Trapper, lofter og anden komplettering F6113 1,223 Trapper / ramper F6104 0,000 Tage F6114 2,371 Altaner / altantrappe F6105 0,000 Tage F6106 6,706 Primære bygningsdele i alt F ,915 Kompletterende bygningsdele i alt F ,826 Overflader VVS-anlæg Ydervægge F6121 0,723 Affaldsanlæg F6131 0,000 Indvendige vægge F6122 1,460 Afløb og sanitet F6132 3,300 Gulve F6123 4,208 Vandanlæg F6133 1,446 Trapper / ramper F6124 0,039 Gasanlæg F6134 0,000 Lofter F6125 1,223 Varmeanlæg F6135 2,498 Altaner F6126 0,000 Ventilationsanlæg F6136 1,578 Tage F6127 0,000 Vaskerianlæg F6137 0,000 Overflader i alt F6120 7,653 VVS-anlæg i alt F6130 8,822 Formular BO Side 10 14

181 Byggeriets økonomi (fortsat) Alle beløb i mio. kr. med 3 decimaler og inkl. moms Håndværkerudgifter (fortsat) Elektriske og mekaniske anlæg Inventar El- og kraftinstallationer F6141 2,038 Udstyr generelt F6151 2,759 Svagstrømsanlæg F6142 2,567 Køkken F6152 0,342 Elevatorer F6143 0,000 Skabe F6153 0,000 Elektriske og mekaniske anlæg i alt F6140 4,605 Inventar i alt F6150 3,101 Andre håndværkerudgifter Øvrige håndværkerudgifter Byggeplads F6161 3,152 Bygningsbasis, øvrige F6170 0,000 Særlige vinterforanstaltninger Andre håndværkerudgifter i alt F6162 F6160 2,143 5,295 Bygningsrelaterede udgifter, øvrige Indeksering af entreprisesum udover fastprisperioden F6180 F6370 0,000 1,188 Håndværkerudgifter i alt (II) F ,405 Omkostninger Teknisk rådgivning Teknisk/juridisk rådgivning (kun støttede private andelsboliger) F5240 F5250 0,483 0,000 Garantiprovision mv. Førsynsrapport F5310 F5340 0,000 0,000 Anden rådgivning F5260 5,535 Forsikringer, attester og gebyrer F5350 0,153 Byggesagshonorar / forretningsfører F5270 0,000 Udlejningsudgifter / salgsomkostninger F5360 0,000 Bestyrelsesudgifter F5280 0,000 Byggelånsrenter F5290 0,000 Ekstraudgifter ved konkurs og lignende F6390 0,000 Udtørring F5300 0,000 Stiftelsesprovision F6381 0,000 Omkostninger i alt (III) F5390 6,171 Diverse gebyrer Tilskud Bidrag til Byggeskadefonden 5-årseftersyn (kun renoverede ungdomsboliger) Statens promillegebyr Støttesagsgebyr til kommunen (ikke støttede private andelsboliger) Bygherrekonkurrencegebyr F5370 F5380 F5320 F5330 F5331 0,831 0,166 0,000 0,000 Tilskud, herunder EU-tilskud (til ) Tilskud fra Landsbyggefonden til fremme og innovation i byggeriet (fra ) Tilskud til forsøg efter 146 Bemærk, at udgifter dækket af tilskud ikke må være indeholdt i anskaffelsessummen Tilskud i alt (V) F7180 F7185 F7186 0,000 0,000 0,000 - Heraf vederlag til bygherre F5332 0,000 Gebyrer i alt (IV) F5335 0,997 Formular BO Side 11 15

182 Anskaffelsessum (fortsætter på næste side) Anvendes ikke ved projekter efter 143 a til d Familieboliger/ andelsboliger Fordeling af anskaffelsessum (fortsætter på næste side) Anskaffelsessum ekskl. gebyrer (I+II+III) + Gebyrer i alt (IV) Afsatte beløb + Forbrug af afsatte beløb Samlet godkendt anskaffelsessum Heraf indeksering af entreprisesum udover fastprisperioden (gælder projekter med tilsagn fra ) Heraf erstatningsboliger F7001 F5336 F7251 F7261 F7101 Ungdomsboliger F7001 F5336 F7251 F7261 F7101 Ældreboliger F7001 F5336 F7251 F7261 F7101 F7521 Ældreboliger u/serviceareal Friplejeboliger m/offentlig støtte F7001 F5335 F7250 F7260 F7100 F7520 I alt 87,789 87,789 F5336 0,997 0,997 F7251 0,000 0,000 F7261 0,000 0,000 F ,786 88,786 F1396 F1396 F1396 F1396 F6370 0,000 1,188 0,000 0,000 F7000 Heraf ventelisteboliger F7531 0,000 0,000 F7530 Heraf demensboliger Heraf midlertidige aflastningsboliger Lejeindtægt i byggeperioden Heraf erstatningsboliger Heraf ventelisteboliger Heraf demensboliger Heraf midlertidige aflastningsboliger Friplejeboliger, bygherrefinansiering Finansieringsberettiget anskaffelsessum Heraf yngre fysisk handicappede Heraf erstatningsboliger Heraf ventelisteboliger Heraf demensboliger Heraf midlertidige aflastningsboliger Maksimal realkreditbelåning Udgifter til garager / carporte Heraf erstatningsboliger Heraf ventelisteboliger Heraf demensboliger Heraf midlertidige aflastningsboliger Totaløkonomiske merinvesteringer F7541 F7231 F7281 F7256 F7291 F7571 F7258 F7141 F7632 F7231 F7256 F7291 F7258 F7141 F7541 F7511 F7231 F7261 F7271 F7281 F7221 F7256 F7291 F7551 F7561 F7571 F7581 F7258 F7141 F7631 F7630 F7632 F7641 0,000 0,000 0,000 0,000 F7231 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 F7151 F7151 F7151 F7152 F7151 F7591 F ,786 0,000 88,786 F7291 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 F7252 F7681 F ,795 0,000 80,795 F7141 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 F7540 F7510 F7230 F7260 F7270 F7280 F7220 F7320 F7255 F7290 F7550 F7560 F7570 F7580 F7257 F7140 F7631 F7630 F7633 F7640 F7150 Formular BO Side 12 16

183 Anskaffelsessum (fortsat fra forrige side) Anvendes ikke ved projekter efter 143 a til d (Ydelses)støtteberettiget anskaffelsessum (ekskl. totaløkonomiske merinvesteringer) Erstatningsboliger, ydelsesstøtteberettiget Erstatningsboliger, maksimal realkreditbelåning Ventelisteboliger, ydelsesstøtteberettiget Ventelisteboliger, maksimal realkreditbelåning Demensboliger, ydelsesstøtteberettiget Demensboliger, maksimal realkreditbelåning Midlertidige aflastningsboliger, ydelsesstøtteberettiget Midlertidige aflastningsboliger, maksimal realkreditbelåning Øvrige, ydelsesstøtteberettiget Øvrige, maksimal realkreditbelåning Familieboliger/ andelsboliger Fordeling af anskaffelsessum (fortsat fra forrige side) F7241 F7241 F7241 F7244 F7241 F7612 F7622 F7613 F7623 Ungdomsboliger Ældreboliger F7611 F7621 F7610 F7620 F7612 F7622 F7614 F7624 F7613 F7623 Ældreboliger u/serviceareal Friplejeboliger m/offentlig støtte F7240 F7611 F7621 F7610 F7620 F7612 F7622 F7614 F7624 F7613 F7623 I alt 88,786 0,000 88,786 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 0,000 88,786 88,786 80,795 80,795 Maksimal realkreditbelåning (ekskl. totaløkonomiske Maksimal realkreditbelåning for totaløkonomiske merinvesteringer F7243 F7161 (Maksimal realkreditbelåning omfatter ikke andelsboliger med tilsagn fra ) F7243 F7161 F7243 F7161 F7254 F ,795 0,000 80,795 F7162 F7161 0,000 0,000 0,000 F7242 F7160 Markedsværdi (i hele kroner) F Støttede private andelsboliger (gælder projekter med tilsagn fra ) - Alle beløb er i hele kroner Statstilskud overført til udbetaling den F7456 Endeligt engangstilskud i alt F7450 Andelsboligforeningens CVR-nummer F Procentsats af engangstilskuddet, der nedskriver andelsindskuddet F7451 Nedskriver andelsindskud med F7452 Nedskriver realkreditfinansiering med F7453 Boligafgifter Boligafgifter, forsyningsudgifter kr./m 2 Boligafgift ekskl. varme Familieboliger F7747 F7747 Anvendes ikke ved projekter efter 143 a til d Ungdomsboliger F7747 Ældreboliger 600 Friplejeboliger med offentlig støtte F7747 Skønnede forsyningsudgifter (vand, varme, el og gas) F7721 F7721 F F7721 Formular BO Side 13 17

184 Yngre fysisk handicappede, handicap- og demensboliger Yngre fysisk handicappede (gælder projekter med tilsagn fra ) Antal Familieboliger til yngre fysisk handicappede F30E40 Ungdomsboliger til yngre fysisk handicappede F30E40 Ældreboliger til yngre fysisk handicappede F30E40 Antal 0 Beløb Tilskud på venteliste F F Opnået reservation F F Samlet beregnet maksimumtilskud ved gældende grundkapital F Tilskud til handicapboliger (gælder projekter med tilsagn fra ) Erstatningsboliger Tilskud til gældende grundkapital F1376 Beløb 0 Ventelisteboliger Tilskud til gældende grundkapital F1373 Beløb 0 Omregnet nutidsværdi af den løbende ydelsesstøtte F Omregnet nutidsværdi af den løbende ydelsesstøtte F Servicearealtilskud F Servicearealtilskud F Tilskud i alt F Tilskud i alt F Tilskud til demensboliger (gælder projekter med tilsagn fra ) Familieboliger til demente F30K40 Antal Midlertidige aflastningsboliger (gælder projekter med tilsagn fra ) Tilskud til gældende grundkapital F1365 Beløb 0 Ældreboliger til demente Tilskud på venteliste Opnået reservation Samlet beregnet maksimumtilskud F30K40 F1360 F1362 Antal F1361 F1363 F1364 Beløb Omregnet nutidsværdi af den løbende ydelsesstøtte Servicearealtilskud Tilskud i alt F1366 F1367 F Kommune/amtskommune der modtager tilskuddet Kommune/amtskommune der modtager tilskuddet Kommunens/amtskommunens CVR-nummer F Kommune-/amtsnummer F F Kommune-/amtsnavn Formular BO Side 14 20

185 Godkendelsesdatoer Godkendelse af skema A Bygherre - dato for underskrift Dato for kommunalbestyrelsens tilsagn Ved friplejeboliger med offentlig støtte: Dato for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters tilsagn Kommunalbestyrelsens underskrift Frist for modtagelse af skema B Skema B modtaget F F Kommunalbestyrelsens underskrift F F Bygherres underskrift Godkendt ændringer Ved friplejeboliger med offentlig støtte: Dato for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters godkendelse af ændring på skema A F7931 F7935 Godkendelse af skema B Bygherre - dato for underskrift F Bygherres underskrift Dato for kommunalbestyrelsens godkendelse Kommunalbestyrelsens underskrift Frist for modtagelse af skema C Skema C modtaget F7915 F Godkendt ændringer Kommunalbestyrelsens underskrift F Ved friplejeboliger med offentlig støtte: Dato for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters godkendelse af ændring på skema B (status 40) Ved friplejeboliger med offentlig støtte: Dato for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters godkendelse af ændring på skema B (status 60-X) F7917 F Fristforlængelse af modtagelse af skema C F7938 F7936 Godkendelse af skema C Bygherre - dato for underskrift F7921 Bygherres underskrift Revisor - dato for underskrift F7922 Revisors underskrift Dato for kommunalbestyrelsens godkendelse F7923 Godkendt ændringer F7933 Kommunalbestyrelsens underskrift Kommunalbestyrelsens underskrift Frist for berigtigelse af afsatte beløb Dato for berigtigelse af afsatte beløb F7924 F7926 Ved friplejeboliger med offentlig støtte: Dato for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters godkendelse af ændring på skema C Fristforlængelse af berigtigelse af afsatte beløb F7937 F7925 Bortfald Dato for bortfald Årsager til bortfald (udfyld ét af felterne) Ændring i byggesagen, nyt tilsagn gives snarest Fristen for indsendelse af skema B er overskredet F7954 F1401 F1401 Anden årsag F1402 Rådgivere ved støttede private andelsboliger Teknisk rådgiver - dato for underskrift F7940 Teknisk rådgivers underskrift Juridisk rådgiver - dato for underskrift F7941 Juridisk rådgivers underskrift Formular BO Side 21 15

186 Bilag: 9.2. Skema C serviceareal Bøgebakken.pdf Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 79084/14

187 STØTTET BOLIGBYGGERI DECEMBER 2010 Opdateret: Udskrevet: ANSØGNINGSSKEMA / INDTASTNINGSBILAG A B C Beliggenhedskommune Kommunenummer - F1001 Kommunenavn - F1002 Modtagelsesdato 350 Lejre Kontaktperson Navn Telefon F1030 F adresse '' F1032 Boligtype 10. Familieboliger F Støttede private andelsboliger 30. Ungdomsboliger F1010 F Renoverede ungdomsboliger F Ældreboliger F Friplejeboliger med offentlig støtte F Ældreboliger 143 c - ombygning (plejeboliger) 50. Servicearealer F1010 F Ældreboliger 143 a - nybyggeri F Ældreboliger 143 d og b - ombygning (plejeboliger) og nybyggeri F1010 Bygherre og kredit (projektoplysninger, fortsættes på næste side) Hovedprojektets BOSSID ved mertilsagn F1020 Bygherre (kun ét kryds) Almen boligorganisation (1) F1100 Kommune (2) F1100 Region (3) F1100 Selvejende institution (4) F1100 Stiftet andelsboligforening (6) F1100 Anden bygherre (7) F1100 Almen forretningsførerorganisation (8) F1100 Alment andelsselskab (9) Privat bygherre (10) F1100 F1100 Selvejende ungdomsboliginstitution (11) F1100 Selvejende almen ungdomsboliginstitution (12) F1100 Gælder projekter med tilsagn fra Bygherre valgt i åben konkurrence F1145 F1146 Aftale om overdragelse af færdigopført byggeri indgået Driftsherre/bygningsejer, når byggeriet går i drift (udfyldes kun når aftale om overdragelse af færdigopført byggeri er indgået inden den 1. juli 2009) Type (kun ét kryds) Almen boligorganisation (1) F1400 CVR-nummer F Selvejende almen ældreboliginstitution (2) Selvejende almen ungdomsboliginst. (3) F1400 F1400 Navn F1410 Dispensation for bygherreudbud (gælder projekter med tilsagn før ) Tilsagn til projekt med færre end 9 boliger, såfremt projektet ikke indgår som led i et større alment nybyggeri med flere end 8 boliger Forsøgsbyggeri, der er godkendt af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, hvor forsøgstemaet sigter mod at fremme konkurrenceevnen, produktiviteten og effektiviteten i dansk byggeri Fortsættelsesbyggeri på en tilgrænsende byggeplads, uden at den oprindelige byggeplads har været forladt F1147 F1148 F1149 Projekt (kun ét kryds) F1105 F1105 F1105 Kommunalt projekt (1) Regionalt projekt (2) Statsligt projekt (3) Formular BO Side1 1

188 Bygherre og kredit (projektoplysninger, fortsat fra foregående side) Afdeling Etaper Boligorganisationsnr. i LBF F Etapenummer F Boligorganisationens navn F1151 Etaper i alt F Afdelings-edb-nummer i LBF Boligorganisationens afdelingsnavn Boligorganisationens afdelingsnummer F1160 F F Første etapes ident (støtteart, tilsagnsdato og løbenummer) F1185 Kreditinstitutter Realkredit Danmark (01) F1250 BRFkredit (02) Nykredit (03) F1250 F1250 LR Realkredit (04) F1250 KommuneKredit (05) F1250 Andre realkreditinstitutter F1251 F1251 F1251 Bygherre - navneoplysninger Navn Adresse F1110 F1140 Lejre kommune CVR-nummer F1111 Møllebjergvej 4 F1112 Postnummer Telefonnummer -adresse F1120 F Postdistrikt Hvalsø F1122 F Telefaxnummer F1143 'post@lejre.dk' EAN-nummer F1125 Forretningsfører i byggefasen - navneoplysninger Forretningsførertype (kun ét kryds) F1200 F1200 Almen boligorganisation (1) Anden forretningsfører (2) Navn F1210 CVR-nummer F Adresse F1215 F1216 Postnummer F Postdistrikt F1240 Telefonnummer -adresse F Telefaxnummer 0 F1244 '' F1242 Formular BO Side2 2

189 Grundoplysninger Oplysninger om udstykkede ejendomsnumre Oplysninger om endelige ejendomsnumre Ejendomsnummer F2160 Ejendomsnummer F Projektets beliggenhed F2190 Projektets beliggenhed F2190 Matrikelbetegnelse F2100 Matrikelbetegnelse F2100 5,L,OstedBy,Osted Ejendomsnummer F2161 Ejendomsnummer F Projektets beliggenhed F2191 Projektets beliggenhed F2191 Matrikelbetegnelse F2101 Matrikelbetegnelse F , B, Allerslev By, Allerslev Ejendomsnummer F2162 Ejendomsnummer F2162 Projektets beliggenhed F2192 Projektets beliggenhed F2192 Matrikelbetegnelse F2102 Matrikelbetegnelse F2102 Ejendomsnummer F2163 Ejendomsnummer F2163 Projektets beliggenhed F2193 Projektets beliggenhed F2193 Matrikelbetegnelse F2103 Matrikelbetegnelse F2103 Ejendomsnummer F2164 Ejendomsnummer F2164 Projektets beliggenhed F2194 Projektets beliggenhed F2194 Matrikelbetegnelse F2104 Matrikelbetegnelse F2104 Grunderhvervelse Grundsælger (hvis købt grund) Egen grund F2171 Kommune (1) F2181 Areal af egen grund (i m²) F Almen boligorganisation / almen afdeling (2) Byfornyelsesselskab (3) F2182 F2183 Købt grund F2170 Region (4) F2184 Areal af købt grund (i m²) F Anden grundsælger (5) F2185 Lejet grund Areal af lejet grund (i m²) F2172 F Øvrige grundoplysninger Omfattet af byfornyelses-/boligforbedringsbeslutning Planforhold OK F2200 F2220 Dato for endeligt godkendt lokalplan F Formular BO Side3 3

190 Forsøgsoplysninger Antal boliger / boenheder Almene familieboliger F Udvikling 146 Hjemløse F1270 F1275 Støttede private andelsboliger F1265 Ungdomsboliger F1265 F1270 F1275 Almene ældreboliger F1265 F1270 F1275 Ældreboliger 143 c - ombygning (nybyggeri) F1265 Ældreboliger 143 a - nybyggeri F1265 Ældreboliger 143 d og b - ombygning (plejeboliger) og nybyggeri F1265 Boliger i alt F1280 F1281 F1282 Datoer vedrørende forsøg Dato for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters godkendelse / tilsagn F1302 Frist for kommunalbestyrelsens tilsagn F1303 Byggeriets datoer Byggeriets datoer Tilbudsdato Fastprisperiode F2280 F2290 Fra F2300 Til Byggeperiode Påbegyndelsesdato Afleveringsdato Ibrugtagningsdato F2310 F2350 Forventet F2320 F2360 F2370 Faktisk Skæringsdato F Udbudsoplysninger Udbudsformer (maks. 3 krydser) Offentligt udbud (F2231) Hovedentreprise Fagentreprise Totalentreprise (1) (4) (7) Begrænset udbud (F2232) (2) (5) (8) Underhåndsudbud (F2233) (3) (6) (9) Skema U modtaget F2260 Arbejde i eget regi (angives i procent) - gælder andelsboliger F2270 Dato for udmøntning af forsøg med udbud af rammeaftaler F2230 Indgår der partnering i en eller flere entrepriser? F2240 Formular BO Side4 4

191 Byggeriets omfang og art - Boligtype 50: Servicearealer Tilknyttede boliger, antal Almene ældreboliger Erstatningsboliger Ventelisteboliger Demensboliger Midlertidige aflastningsboliger Ældreboliger 143 c - ombygning (plejeboliger) Ældreboliger 143 a - nybyggeri Ældreboliger 143 d og b - ombygning (plejeboliger) og nybyggeri Friplejeboliger med offentlig støtte Støttede private andelsboliger - Boenheder i individuelle bofællesskaber F3070 F3071 F3072 F3073 F3074 F3076 F3077 F3078 F3075 Antal boliger F30C Serviceareal tilvejebragt ved Nybyggeri (Evt. køb +) ombygning af eksisterende ejendomme (ekskl. støttet beboelse) (Evt. køb +) ombygning af plejehjem / beskyttede boliger Tilknyttede boligprojekter Tilknyttet boligprojekt (BOSSID) F1040 Ejendomsnummer (endeligt) Ejendomsnummer (udstykket) Tilknyttet boligprojekt (BOSSID) F1040 F3151 F3150 F3011 F3014 F Boenheder i kollektive bofællesskaber Tilknyttede boliger i alt (ældre- og andelsboliger) F30D40 F30B Ejendomsnummer (endeligt) Ejendomsnummer (udstykket) F3151 F3150 Servicearealets økonomi Økonomi (i mio. kr. med 3 decimaler) Tilskud Anskaffelsessum ekskl. gebyrer inkl. moms Statens promillegebyr Støttesagsgebyr til kommunen F7000 F5320 F ,126 0,096 0,000 Kr. pr. tilknyttet bolig Procent pr. tilknyttet bolig Årligt de første 5 år (gælder projekter med tilsagn før ) F7442 F7441 F ,00 Anskaffelsessum inkl. gebyrer og moms F ,222 Demensboliger Reserveret beløb til demensboliger F Tilskudsmodtagers CVR-nummer F Ikke reserveret beløb til demensboliger F Formular BO Side13 5

192 Godkendelsesdatoer Godkendelse af skema A Bygherre - dato for underskrift Dato for kommunalbestyrelsens tilsagn Ved friplejeboliger med offentlig støtte: Dato for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters tilsagn Kommunalbestyrelsens underskrift Frist for modtagelse af skema B Skema B modtaget F F Kommunalbestyrelsens underskrift F F Bygherres underskrift Godkendt ændringer Ved friplejeboliger med offentlig støtte: Dato for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters godkendelse af ændring på skema A F7931 F7935 Godkendelse af skema B Bygherre - dato for underskrift F Bygherres underskrift Dato for kommunalbestyrelsens godkendelse Kommunalbestyrelsens underskrift F7915 F Godkendt ændringer Kommunalbestyrelsens underskrift Ved friplejeboliger med offentlig støtte: Dato for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters godkendelse af ændring på skema B (status 40) F7938 Frist for modtagelse af skema C F Ved friplejeboliger med offentlig støtte: Dato for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters godkendelse af ændring på skema B (status 60-X) F7936 Skema C modtaget F Fristforlængelse af modtagelse af skema C F7916 Godkendelse af skema C Bygherre - dato for underskrift F7921 Bygherres underskrift Revisor - dato for underskrift F7922 Revisors underskrift Dato for kommunalbestyrelsens godkendelse F7923 Godkendt ændringer F7933 Kommunalbestyrelsens underskrift Kommunalbestyrelsens underskrift Frist for berigtigelse af afsatte beløb Dato for berigtigelse af afsatte beløb F7924 F7926 Ved friplejeboliger med offentlig støtte: Dato for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters godkendelse af ændring på skema C Fristforlængelse af berigtigelse af afsatte beløb F7937 F7925 Bortfald Dato for bortfald Årsager til bortfald (udfyld ét af felterne) Ændring i byggesagen, nyt tilsagn gives snarest Fristen for indsendelse af skema B er overskredet F7954 F1401 F1401 Anden årsag F1402 Rådgivere ved støttede private andelsboliger Teknisk rådgiver - dato for underskrift F7940 Teknisk rådgivers underskrift Juridisk rådgiver - dato for underskrift F7941 Juridisk rådgivers underskrift Formular BO Side21 6

193 Bilag: 9.3. Finansieringsopgørelse Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 86116/14

194 Lejre Kommune 38 plejeboliger ved Bøgebakken, 24 ældreboliger i Osted og Plejecenter ved Bøgebakken ) Beregnede bevillinger er restbudget ifølge bogholderi tillagt det opsummerede forbrug. Bøgebakken 38 boliger Ifølge regneark fra gl. Lejre kommune er bevillingerne i alt: Forskel til beregnede bevillinger Bevillinger 91 % lån Indskud 2% Andet lån Kommunal grundkaoital 1 )Beregne bevillinger Finansiering Kan være fejl i overførsel mellem årene eller bevilling der ikke kan findes. Maksbeløb 2525 m 2 a kr Regnskab Regnskab Forventede afholdte udgifter i 2014 Grundværdien er bogført som en udgift i gl. Lejre regnskab. Manglende finansiering Bøgebakken servicecenter. Bevillinger Ifølge regneark fra gl. Lejre kommune er bevillingerne i alt: arkæalogisk undersøgelser iflg. notat på regnskabsark fra Regnskab Afholdte udgifter Incl. henlæggelse på kr. Henlæggelser Samlet udgifter Merforbrug Tilskud boliger a kr ej budgetlagt. Nettoudgift Nettooverskud

195 Lejre Kommune 38 plejeboliger ved Bøgebakken, 24 ældreboliger i Osted og Plejecenter ved Bøgebakken Osted 24 Boliger Bevilling 91 % lån Indskud 2% Andet lån Kommunal grundkaoital 26. november april Forskel til beregnede bevillinger )Beregnede bevillinger Kan ikke finde den negative bevilling der burde være der, evt. fejl i overførelser? Maksbeløb 1853 m2 a kr Regnskab Regnskab incl. henlæggelser på kr. -grundværdi Kommunen ejer grunden. Hvis udgiften skal med skal der også indtægsføres samme beløb som grundsalg. Ved hjemtagelsen af lån. I 2010 var forventet rammebeløbet mindre, Lån hjemtaget i december hvorfor lånet skal tilbagebetales. Lån konverteret til støttet lån Budgetlagt lån, overført fra tidligere år Nye lån Forventede afholdte udgifter i 2014 At finansiere Manglende bevillinger Samlet overfinansiering Bøgebakken og Osted Manglende bevillinger Overskud medtaget i regnskabsresultaterne Manglende finansiering

196 Bilag: 9.4. Regnskaber boliger Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 86921/14

197 Opstilling af skema C 38 boliger hele kr Grundudgifter Pris i handel og vandel Fundering og pilotering Bygningsbasis Anlæg af friarealer Gas- og kloakbidrag Tilslutningsafgifter Anlæg af fortov Grundudgifter i alt Totalentreprise Ekstraarbejder Primære bygningsdele i alt Elektriske og mekaniske anlæg, El- og kraftinstallationer Svagstrøm Elektriske og mekaniske anlæg alt Andre håndværkerudgifter Byggeplads Særlige vinterforanstaltninger Indeksering af entreprisesum udover fastprisperioden Andre håndværkerudgifter i alt Inventar Udstyr generelt Køkken Inventar i alt Omkostninger Teknisk rådgivning Anden rådgivning Intern rådgivning Garantiprovision Forsikringer, attester og bebyr Byggelånsrenter Udtørring Omkostninger i alt Diverse gebyrer Byggeskadefonden Statens promillegebyr

198 Gebyrer i alt Anlægssum

199

200

201 I alt

202

203 Opstilling af skema C Grundudgifter Pris i handel og vandel Fundering og pilotering Bygningsbasis Anlæg af friarealer Gas- og kloakbidrag Tilslutningsafgifter Anlæg af fortov Grundudgifter i alt Totalentreprise Ekstraarbejder Primære bygningsdele i alt Elektriske og mekaniske anlæg, El- og kraftinstallationer Svagstrøm Elektriske og mekaniske anlæg alt Andre håndværkerudgifter Byggeplads Særlige vinterforanstaltninger Indeksering af entreprisesum udover fastprisperioden Andre håndværkerudgifter i alt Inventar Udstyr generelt Køkken Inventar i alt Omkostninger Teknisk rådgivning Anden rådgivning Intern rådgivning Garantiprovision Forsikringer, attester og bebyr Byggelånsrenter Udtørring Omkostninger i alt Diverse gebyrer Byggeskadefonden Statens promillegebyr Gebyrer i alt

204 Anlægssum

205 I alt Henlæggelser o.l ej bogført

206

207 Regnskab 38 boliger Bøgebakken Regnskab 24 boliger Osted Opstilling af skema C 38 Boliger 24 Boliger 62 Boliger I alt Grundudgifter Pris i handel og vandel Fundering og pilotering Bygningsbasis Anlæg af friarealer Gas- og kloakbidrag Tilslutningsafgifter Anlæg af fortov Grundudgifter i alt Totalentreprise Ekstraarbejder Primære bygningsdele i alt Elektriske og mekaniske anlæg, El- og kraftinstallationer Svagstrøm Elektriske og mekaniske anlæg alt Andre håndværkerudgifter Byggeplads Særlige vinterforanstaltninger Indeksering af entreprisesum udover fastprisperioden Andre håndværkerudgifter i alt Inventar Udstyr generelt Køkken Inventar i alt Omkostninger Teknisk rådgivning Anden rådgivning Intern rådgivning Garantiprovision Forsikringer, attester og bebyr Byggelånsrenter Udtørring Omkostninger i alt Diverse gebyrer Byggeskadefonden Statens promillegebyr Gebyrer i alt Anlægssum Bevillinger Udgift kræver ikke bevilling Merudgift

208 Bilag: 9.5. Regnskab omsat til skema C Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 86937/14

209 Opstilling af skema C Oprindelig Regnskab 62 Boliger Indberettet skema C Skema B i mio. kr. I alt 62 boliger Grundudgifter Pris i handel og vandel Fundering og pilotering Bygningsbasis Anlæg af friarealer Gas- og kloakbidrag Tilslutningsafgifter Anlæg af fortov Grundudgifter i alt Totalentreprise Ekstraarbejder Fordeles i forhold til budget Håndværkerudgifter - Ydervægge Indervægge Etage/terrændæk Tage Primaære bygningsdele i alt Kompletterende bygningsdele Ydervægge Indervægge Indervægge Tage Kompletterende bygningsdele i alt Overflader Ydervægge Indvendige vægge Gulve Trapper/ramper Lofter Overflader i alt VVSanlæg Afløb og sanitet Vandanlæg Varmenalæg Ventilationsanlæg VVS sanlæg i alt

210 Elektriske og mekaniske anlæg, El- og kraftinstallationer Svagstrøm Elektriske og mekaniske anlæg alt Andre håndværkerudgifter Byggeplads Særlige vinterforanstaltninger Indeksering af entreprisesum udover fastprisperioden Andre håndværkerudgifter i alt Inventar Udstyr generelt Køkken Inventar i alt Omkostninger Teknisk rådgivning Anden rådgivning Intern rådgivning Garantiprovision Forsikringer, attester og bebyr Byggelånsrenter Udtørring Omkostninger i alt Diverse gebyrer Byggeskadefonden Statens promillegebyr Gebyrer i alt Anlægssum Overskridelsen er fordelt forholdsmæssigt dog er grundudgifter nedskrevet med 3.784,500 kr. og rådgivning med kr. forlods Totalentreprisen er fordelt i forhold til skema Bs poster.

211 Bilag: Osted ældreboliger - mangeludbedring godkendt af beboergruppen Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

212 Osted Ældreboliger Fejl & mangler Godkendt af beboergruppen på Langetoften, fredag den 3. okt Udbedring af badeværelsesgulve i bolig 11F, 11G og 11D. 2. Forbedre brandsikkerheden omkring gasaftrækket. 3. Udbedring af revner såvel inde som ude. 4. Rep. af gavle og undertaget ved gavlene. 5. Rep. af anslagslister på døre til soveværelse. 6. Opretning og rep. af defekte tagrender og nedløb 7. Opretning af udendørs belægninger 8. Frigørelse af fuge rundt om EL-tavle. 9. Reparation af solafskærmning 10. Reparation af fuger bag døre i bryggers. 11. Alle udendørs antenne/el-bokse repareres 12. Opretning af skæve hoveddøre. 13. Udskiftning af sålbænke til skiffersålbænke. 14. Gennemgang og efterspænding af bolte i tagkonstruktionen 15. Udvendig rep. af forkomprimerede fugebånd. 16. Rep. vandlåsproblematik til vaskemaskine. 17. Vandrør males i bryggers. 18. ABA-anlæg fortrådes. 19. Rep. og lydisolere defekte ventilationsanlæg. 20. Rep. af defekt udendørsbelysning.

213 Bilag: Byggeregnskab - Status Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 88199/14

214 Børnehus i Hvalsø BYGGEREGNSKAB - REGNSKABSOVERSIGT Lejre Kommune Sags nr.: 1322 Totalentrepriseudbud Dato: OPSUMMERING / OVERSIGT: Entrepriser / Ydelser Budget: Disponeret: Anvist: Rest beløb 1. Grundudgifter , , ,94 366,06 2. Totalentrepriseudgifter , , ,00 0,00 3. Diverse- og uforudseelige , , , ,20 4. Inventar og udstyr , ,00 0, ,00 5. Omkostninger , , , ,00 I ALT: , , , ,14 NOTE: Byggeregnskab indeholder p.t. udgifter til fast belægning på P-areal, omlægning af eksist kloak samt ekstrafundering som ikke er indeholdt i det budget som ligger til grund for opgaven. Den samlede udgift til disse ydelser omfatter kr. excl. moms ,- P:\1322 Lejre Kommune, Børnehus i Hvalsø, Bygherrerådgivning\03. Økonomi\03.4 Byggeregnskab\ Byggeregnskab.xlsx, 0. Oversigt 1 af 1

215 Bilag: Redegørelse vedr. tillægsarbejder Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 88201/14

216 BØRNEHUS I HVALSØ NOTAT REDEGØRELSE VEDR. TILLÆGSARBEJDER UDEN FOR BUDGET Lejre Kommune Side : 1 af 3 Totalentrepriseudbud Dato : Til: Fra: Lejre kommune, Center for Ejendomsdrift Anders Køhler-Johansen, ARKIPLUS A/S, Bygherrerådgiver Kopi til: - Emne: Børnehus i Hvalsø Redegørelse for tillægsarbejder uden for budget. 1.1 FORMÅL Nærværende notat, er udarbejdet i forbindelse med et ønske om at redegøre for de tillægsarbejder som ligger uden for budgettet, men som har været nødvendige at iværksætte i forbindelse med Totalentreprisen vedr. Børnehus i Hvalsø. 1.2 GENERELT I forbindelse med Totalentreprisen vedr. Børnehus i Hvalsø har det undervejs i byggeprocessen været nødvendigt at iværksætte en række ekstraarbejder på baggrund af forhold som ikke var kendt forud for iværksættelsen af arbejdet. Det drejer sig om følgende tillægsarbejder: - Fast belægning på hele P-areal - Omlægning af eksist. hovedkloak - Ekstrafundering på grund af blød bund - Bortkørsel af overskudsjord. 1.3 FAST BELÆGNING PÅ HELE P-AREAL I forbindelse med gennemgang af Forslag til Lokalplan LK 31 for et børnehus ved Hyldebjerg og Kommuneplantillæg nr. 6, gjorde Naturstyrelsen indsigelse mod fordi Kommuneplanlægget ikke indeholder en redegørelse for OSD (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser) og NFI (Nitrat-Følsomme Indvindingsområder). Dette skete meget sent i udbudsprocessen, og der blev derfor indarbejdet en tillægspris i tilbudslisten, således at hele P-arealet kunne udføres med fast belægning og olieudskiller i stedet for at blive udført med grus eller anden åben belægning med nedsivning som var udgangspunktet for udbudskravene til de bydende. Efter tilbudsafgivelsen besluttede Lejre Kommune, at tilkøbe denne ydelse og der blev udarbejdet en tillægsaftale med Totalentreprenøren på i alt. Kr. excl. moms ,- Samlet udgift til fast belægning på P-areal som ikke indgik i budget udgør således i alt kr. excl. moms ,- P:\1322 Lejre Kommune, Børnehus i Hvalsø, Bygherrerådgivning\07. Notater\ NOTAT - BY-R redegørelse vedr. tillægsarbejder uden for budget - revideret.doc

217 BØRNEHUS I HVALSØ NOTAT REDEGØRELSE VEDR. TILLÆGSARBEJDER UDEN FOR BUDGET Lejre Kommune Side : 2 af 3 Totalentrepriseudbud Dato : OMLÆGNING AF EKSIST. HOVEDKLOAK Byggefeltet hvor det er besluttet at opføre det nye børnehus i Hvalsø, er flere steder gennemskåret af hovedkloak ledninger fra Lejre Forsyning. I forbindelse med udarbejdelse af udbudsgrundlaget havde Lejre Forsyning desværre ikke noget præcist grundlag som angav placeringen af disse ledninger, men der var tinglyst en deklaration med angivelse af hvor disse ledning lå, som af landinspektøren blev indtegnet på det opmålingsgrundlag som lå til grund for de projekter som de bydende skulle udarbejde. På baggrund af en af de bydende havde konstateret et kloakdæksel som ikke lå inden for de områder som var tinglyst jf. deklarationen, fremkom Lejre Forsyning sent i udbuds processen med nye oplysninger om ledningsplaceringen som desværre angav, at en del ledningerne lå uden for de tinglyste deklarationer samt desværre heller ikke var præcise. I forbindelse med projekteringen af opgaven medførte dette, at Totalentreprenøren rejste et krav vedr. omlægning af eksist hovedkloak, som efter forhandling ente med at Lejre Kommune indgik en tillægsaftale (aftaleseddel nr. 4) om at tilkøbe denne ydelse på i alt. Kr. excl. moms ,- I forbindelse med udførelsen af arbejdet, blev det desværre konstateret, at oplysningerne fra Lejre Forsyning omkring dimensionerne på de ledninger som skulle flyttes ikke var korrekte, hvorfor det var nødvendigt at ændre på projektet og tilbagelevere de materialer / rør som ikke var korrekt. På baggrund af denne ændring, indgik Lejre Kommune en tillægsaftale (aftaleseddel nr. 10) vedr. udgifterne til ændringen på i alt Kr. excl. moms ,- Efter forhandling mellem Lejre Forsyning og Lejre Kommune som er dokumenteret i referat fra møde afholdt 14. februar 2014, kl er der aftalt, at Lejre Forsyning betaler halvdelen af udgiften til aftaleseddel 4 og hele aftaleseddel 10, i alt kr excl. moms. Samlet udgift til omlægning af kloak som ikke indgik i budget udgør således i kr. excl. moms ,- minus tilskud fra Lejre Forsyning kr. excl. moms , i alt kr. excl. moms ,- 1.5 EKSTRAFUNDERING PÅ GRUND AF BLØD BUND OG BORTKØRSEL AF OVERSKUDSJORD I forbindelse med udgravningen for projektet, blev det konstateret, at jordbundsforholdende flere steder medførte dybere funderingsdybder end det grundlag fra de geotekniske undersøgelser på grunden som var grundlag for udbud og projekt. På baggrund af oplæg fra projektets Ingeniørrådgiver samt geotekniske rådgiver, blev det besluttet, at fundere bygningen på en sandpude, således at der efter udgravning til bæredygtig grundlag, blev fyldt op med komprimeret sand. Projektet har medført at der er blevet tilkørt mere ned m 3 sand som med en tillægspris på kr. 275,- / m 3 samt øvrige omkostninger på i alt ca. kr ,- har medført en tillægsudgift på i alt kr. excl. moms ,- I forbindelse med den ekstra udgravning vedr. ekstrafundering som er beskrevet ovenfor, blev muligheden for at indbygge den ekstra jord på legearealet undersøgt, men lokalplanens begrænsninger i.f.t. ændringer af eksist. P:\1322 Lejre Kommune, Børnehus i Hvalsø, Bygherrerådgivning\07. Notater\ NOTAT - BY-R redegørelse vedr. tillægsarbejder uden for budget - revideret.doc

218 BØRNEHUS I HVALSØ NOTAT REDEGØRELSE VEDR. TILLÆGSARBEJDER UDEN FOR BUDGET Lejre Kommune Side : 3 af 3 Totalentrepriseudbud Dato : terræn medfører, at den overskydende jord skal bortkøres. Dette arbejder medfører en ekstraudgift på i alt ca. kr. excl. moms ,- Efter forhandlinger med Totalentreprenøren vedr. uenighed omkring de grusmængder der indgik i totalentreprisen, er der opnået en reduktion af udgiften med i alt kr. excl. moms ,- og indgået en aftale om en samlet udgift til ekstrafundering samt bortkørsel af overskudsjord som ikke indgik i budget på i alt kr. excl. moms ,- 1.6 SAMMENFATNING De tillægsydelser som jf. ovenstående redegørelse har været nødvendige at iværksætte, kan sammenfattes til følgende opgørelse over udgifter som ikke er indeholdt i den økonomiske ramme: Fast belægning på hele P-areal kr. excl. moms ,- Omlægning af eksist. hovedkloak kr. excl. moms ,- Ekstrafundering på grund af blød bund inkl. bortkørsel af overskudsjord. kr. excl. moms ,- I alt kr. excl. moms Notat slut, Anders Køhler-Johansen P:\1322 Lejre Kommune, Børnehus i Hvalsø, Bygherrerådgivning\07. Notater\ NOTAT - BY-R redegørelse vedr. tillægsarbejder uden for budget - revideret.doc

219 Bilag: Projekt Natur og Sundhed i Lejre - Lejres natur som middel til sundhed forprojekt.docx Udvalg: Kommunalbestyrelsen Mødedato: 27. oktober Kl. 18:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 82926/14

220 Lejres natur som middel til sundhed og livskvalitet Fase 1: Indsats over for tre konkrete målgrupper og afprøvning af metoder til effektmåling Projektbeskrivelse, 28. maj 2014