TILGÆNGELIGHED I HISTORISKE BYKERNER - NYE VEJE TIL VIBORGS KULTURARV PROGRAM

Transkript

1 TILGÆNGELIGHED I HISTORISKE BYKERNER - NYE VEJE TIL VIBORGS KULTURARV PROGRAM INDBUDT KONKURRENCE JUNI 2011 VANFØREFONDEN

2 KOLOFON Bag projektet Tilgængelighed i historiske bykerner - nye veje til Viborgs kulturarv står et partnerskab mellem Realdania, Bevica Fonden, Vanførefonden, Arbejdsmarkedets Feriefond og Viborg Kommune. Projektet gennemføres i årene med et samlet budget på 20 mio. kr. Projektet indgår som ét blandt fl ere pilotprojekter i et europæisk samarbejde, der bærer titlen League of Historical and Accessible Cities. Samarbejdet koordineres af European Foundation Centre (EFC) og deres Disability Interest Group, der blandt andet har som formål at fremme implementeringen af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap gennem samarbejder mellem europæiske fonde. Læs om EFC og deres arbejde med tilgængelighed på deres hjemmeside: www. efc.be Konkurrenceprogrammet er udarbejdet af projektets parter i samarbejde med Dansk Bygningsarv A/S, juni Fotos og illustrationer: Viborg Kommune og Dansk Bygningsarv A/S (hvor intet andet er angivet). Grafi sk tilrettelæggelse: Viborg Kommune Tryk: Digisource Danmark A/S 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Velkomst Det internationale afsæt Vision og formål Idégrundlag Viborg før og nu Konkurrenceområdet Opgaven Konkurrencetekniske betingelser Planer og rammebetingelser Bilagsoversigt

4 Gråbrødre Kloster er i dag indrettet til ældreboliger. Klosteret er en af de mange historiske bygninger, der bidrager til at skabe en oplevelsesrig ramme for bylivet.

5 VELKOMST Overalt i Viborgs bymidte fi nder man fysiske spor og fortællinger, der vidner om en lang og begivenhedsrig historie i en af Danmarks ældste byer. Her lå et af landets tre hovedting, hvor love blev givet, konger hyldet og retssager afgjort, og siden den tidligste middelalder har byen været bispesæde og en aktiv handelsby. I dag spiller Viborg fortsat en central rolle som regionshovedstad i Region Midtjylland, og i bymidten danner de mange historiske bygninger og gamle huse en oplevelsesrig ramme for bylivet. Viborgs historiske bykerne rummer dog også udfordringer for tilgængeligheden: smalle fortove, brostensbelægninger og stejle indgangstrapper fi ndes i rigt mål, og mange mennesker kender måske slet ikke til de fortællinger, der er indlejret i byens rum og bygninger. Realdania, Bevica Fonden, Vanførefonden, Arbejdsmarkedets Feriefond og Viborg Kommune har derfor den store glæde at kunne byde velkommen til konkurrencen Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv. Konkurrencen skal udforske tilgængelighedsbegrebet og vise, hvordan en kombination af både fysiske forbedringer og formidling kan skabe god og ligeværdig adgang til kulturarven. Ikke bare for mennesker med nedsat funktionsevne, men for alle og i samspil med byrummenes og bygningernes arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Partnerskabets ambition er at gøre tilgængelighed til en integreret del af oplevelserne i den historiske bykerne. Mange af de udfordringer, som findes i Viborg, findes også i mange andre byer i Danmark og Europa. Målet er derfor at videreudvikle og realisere vinderprojektet som et demonstrationsprojekt i både nationalt og internationalt perspektiv. Vi håber, at initiativet vil kunne inspirere andre til at skabe løsninger, som giver fl ere mennesker adgang til de kulturarvsoplevelser, der gør de historiske bykerner til noget særligt for både besøgende og borgere. For Viborgs borgere kan en forbedret tilgængelighed bidrage til en øget opmærksomhed omkring og stolthed over den historie, der omgiver os i hverdagen. Med en stærkere profi lering også i europæisk sammenhæng kan Viborg forhåbentlig tiltrække fl ere turister, som fremover vil få endnu bedre mulighed for at opleve den rige kulturarv og byens øvrige tilbud. Det er vores håb, at projektet kan bidrage til at videreudvikle Viborg som en levende og mangfoldig by. God fornøjelse! På partnerskabets vegne Søren Pape Poulsen Borgmester 5

6 DET INTERNATIONALE AFSÆT Tilgængeliggørelsen af Viborgs historiske bykerne er ét blandt flere pilotprojekter i det internationale samarbejde League of Historical and Accessible Cities, der koordineres af European Foundation Centre (EFC). League of Historical and Accessible Cities sætter fokus på, hvordan man på én og samme tid kan bevare kulturarven i de europæiske bykerner og sikre, at den kan opleves af alle. Projektet skal desuden motivere til en øget opmærksomhed omkring bæredygtig turisme - til gavn ikke mindst for de ca. 80 mio. mennesker med funktionsnedsættelse, der lever i Europa. Indtil videre er der igangsat pilotprojekter i seks byer i fem forskellige lande. Alle projekter gennemføres som samarbejder mellem lokale myndigheder og fonde, og netop partnerskabmodellen er et vigtigt omdrejningspunkt i initiativet. Deltagelsen i det internationale samarbejde giver det enkelte pilotprojekt større gennemslagskraft og muliggør videndeling og erfaringsudveksling på tværs af landegrænser. Samarbejdet vil resultere i en hjemmeside samt en rapport, der begge formidler resultater og erfaringer fra pilotprojekterne til nytte og inspiration for andre, fremtidige projekter med samme problemstilling. Betydning for konkurrencen I hver by er udgangspunktet ideen om en kulturarvsrute - et forløb, der skal give god og ligeværdig adgang til væsentlige attraktioner og aktiviteter i den historiske bykerne. Det er væsentligt for den overordnede målsætning, at ruten udover de arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde byrum og bygninger også omfatter butiksgader, caféer og restauranter samt turistfaciliteter som hoteller, turistinformation mm. Derudover er det vigtigt, at der ikke kun arbejdes med den fysiske tilgængelighed, men at formidlingen af kulturarven samt information om adgangsforholdene også inddrages. Samarbejdet i League of Historical and Accessible Cities bygger på en open method of coordination og der er derfor vide rammer for, hvordan de enkelte pilotprojekter konkret organiseres og gennemføres. Der afholdes løbende møder for både beslutningstagere og teknikere, hvor der orienteres om pilotprojekternes udvikling, og hvor karakter og indhold af det fælles output diskuteres. For projektet i Viborg betyder deltagelsen i League of Historical and Accessible Cities, at konkurrenceopgaven er formuleret på baggrund af den fælles målsætning om tilgængelighed for alle i den historiske bykerne. I den efterfølgende projektudviklingsfase og realisering forventes det, at den valgte totalrådgiver bidrager til videndelingen og erfaringsudvekslingen, for eksempel gennnem deltagelse i udvalgte møder. Kontakten til League of Historical and Accessible Cities og formidlingen af projektets resultater varetages af projektsekretariatet i Dansk Bygningsarv A/S. Mange af de udfordringer for tilgængeligheden, som fi ndes i Viborg, fi ndes også i andre byer i Danmark og Europa. For eksempel smalle fortove og indgangstrapper og brostensbelagte gader som her i Skolestræde. 6

7 VISION OG FORMÅL Viborg skal vise vejen til kulturarvsoplevelser for alle At skabe tilgængelighed i de historiske bykerner er en udfordring, som er aktuel i store og små byer både herhjemme og internationalt. Løsningerne skal på en gang bevare og formidle sporene fra bykernernes mange historiske lag og sikre, at bymiljøet er en god og tidssvarende ramme for det liv, der leves i bykernen nu og i fremtiden. I Viborg er det målet at give alle adgang til oplevelsen af kulturarven ved: 1. At sikre god adgang til Viborgs historiske byrum og bygninger. Uanset alder og fysisk formåen skal man have adgang til at opleve de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der fi ndes i Viborgs bykerne. Kulturarven i bykernen er konkrete byrum og bygninger samt de centrale fortællinger, der knytter sig til dem. En god og ligeværdig adgang omfatter fysisk tilgængelighed i gader, byrum og bymiljøer såvel som til enkeltbygninger og mindesmærker. Den gode tilgængelighed omfatter også adgang til information og viden, både om de konkrete adgangsforhold og som en del af kulturarvsoplevelsen. Tilgængeligheden skal ikke skabes på bekostning af kulturarven, men være et nutidigt bidrag til denne og således blive en del af den fremtidige kulturarv. 2. At styrke den sammenhængende oplevelse af Viborgs historiske bykerne. Borgere og besøgende i Viborg skal i endnu højere grad opleve bykernen inden for konkurrenceområdet som en helhed, der omfatter såvel arkitektur og kulturhistorie som caféliv og shopping. Konkurrenceområdet dækker både gågaderne omkring Hjultorvet i vest og de store bygninger omkring Domkirken i øst, der rummer administration og kultur. De to bydele afspejler begge væsentlige træk af Viborgs historie, men oplevelsen er markant forskellig: tæthed og livlig aktivitet i handelsstrøgene overfor en helt anden luftighed og højtidelighed i byrummene mellem magtens huse. En styrket sammenhæng og tilgængelighed kan skabes fysisk, men også ved at give lyst til at gå på opdagelse eller prøve nye veje - samt at synliggøre, hvor man kan og må færdes. Domkirken og Skovgårdmuseet set fra Latinerhaven i den østlige del af den historiske bykerne. Kig til Hjultorvet - omdrejningspunkt for handelsgaderne. 7

8 IDEGRUNDLAG Tilgængelighed og kulturarv - hvorfor det? Adgang til kulturarven er en forudsætning for, at vi kan forstå den og dermed også for, at vi fortsat kan bevare og udvikle de historiske miljøer, der omgiver os. God fysisk adgang og adgang til information og viden er med andre ord afgørende for, om kulturarven overhovedet giver mening for os. En aktiv og tilgængelig kulturarv er desuden en værdifuld ressource i udviklingen af de byer, den er en del af. Tilgængelighed for alle I dette projekt arbejdes der med en bred definition af tilgængelighed. Begrebet begrænses ikke til at omfatte tilgængelighed for kørestolsbrugere, synshandicappede og andre handicapgrupper, men betragtes som alle menneskers lige mulighed for adgang til oplevelser af og viden om kulturarv. Dette omfatter både det direkte møde med kulturarven - kulturarvsoplevelser for sanserne - men også adgang til information og viden. Udviklingen af designprincipper, der forholder sig til brugere med funktionsnedsættelse, begyndte i 1950 erne som en konsekvens af en voksende politisk bevægelse, der arbejdede for handicappedes rettigheder. Fra at betragte mennesker med nedsatte funktionsevner som hæmmede individer har man i stadigt stigende grad rettet blikket mod omgivelserne. En mere social og inkluderende tilgang medførte en ny opfattelse af tilgængelighedsbegrebet og defi nerede et handicap som noget, der opstår i oplevelsen af et misforhold mellem den enkelte persons forudsætninger og omgivelsernes indretning og udformning. Dette projekt læner sig op af begreberne design for all og universal design, der begge undgår en opdeling i mennesker med og mennesker uden funktionsnedsættelser. Grundtanken er, at alle i princippet kan opleve funktionsnedsættelse på et tidspunkt i deres liv - midlertidigt eller permanent. Brugerne kommer således til at omfatte de traditionelle handicapgrupper (se faktaboks) sammen med blandt andre ældre, gravide, familier med barnevogn og mennesker med brækkede arme eller ben. Grupper, der almindeligvis ikke betragtes som funktionshæmmede. God tilgængelighed betyder lige muligheder for alle og er tæt forbundet med oplevelsen af ligeværdighed. At en bygning er fysisk tilgængelig garanterer ikke, at den opleves sådan af brugerne, og det er vigtigt at være opmærksom på at skabe (lige)værdig adgang for alle. Information og viden hører også med til den gode tilgængelighed - i dette tilfælde Fakta: De syv handicapgrupper Funktionsnedsættelse findes i mange former, og måden at bevæge og orientere sig på er vidt forskellig, alt afhængig af hvilke sanser eller funktionsevner, der er reduceret. Der tales almindeligvis om syv handicapgrupper: Kørestolsbrugere Gang-, arm- og håndhandicappede Synshandicappede Hørehandicappede Astmatikere og allergikere Udviklingshandicappede Alle med læsevanskeligheder Kilde: godadgang.dk både som formidling af de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier i omgivelserne og i form af oplysninger om adgangsforholdene på stedet. Kulturarv som ressource Kulturarv er en samlende betegnelse for alt, hvad mennesket har efterladt sig gennem tiderne, det vil sige spor af samfundsudviklingen fra de tidligste tider og frem til i dag. Begrebet omfatter både den faste kulturarv som for eksempel gravhøje og bygninger, den løse kulturarv i form af genstande for ek- 8

9 sempel redskaber og den immaterielle kulturarv, der kan være for eksempel egnsretter og folkeviser. Dette projekt beskæftiger sig med den faste kulturarv i form af de konkrete bygninger og byrum i Viborg og den løse kulturarv som genstande og inventar i disse bygninger og byrum. Ligesom kulturarven altid er noget menneskeskabt, er det også mennesker, der afgør, hvad, hvorfor og for hvem noget skal bevares. Derfor har der op gennem tiden været skiftende syn på og holdninger til forvaltningen og bevaringen af kulturarven - et område, der til stadighed vil forandre sig. Omdrejningspunktet for arbejdet med kulturarven er viden om og forståelse af, hvad man har med at gøre. Det samme gælder oplevelsen af kulturarven. Oplevelsen kan være et rent fysisk, sansemæssigt møde med de historiske omgivelser, men ofte vil oplevelsen kun blive større og mere værdifuld, når den suppleres med information og viden. Kulturarv er sårbar overfor forandringer. Den er kendetegnet ved på den ene side kun at bevare sin værdi i det omfang, det er muligt at fastholde et oprindeligt udtryk - en vis grad af autenticitet - og på den anden side at være i konstant bevægelse. De historiske bykerner er særligt interessante i et tilgængelighedsperspektiv, fordi de samler fl ere forskellige turismeoplevelser: historiske og kulturelle attraktioner, shopping, caféliv og restaurantbesøg samt hoteller og turistfaciliteter. Ved at øge tilgængeligheden til og opmærksomheden omkring Viborgs rige kulturarv bliver den i endnu højere grad en ressource både som ramme for hverdagslivet og i udviklingen af turist- og erhvervslivet. Særligt hvis tilgængelighed skabes med varsomhed overfor de historiske bygninger og kulturmiljøer og udvikles med respekt for de kulturarvsværdier, der ønskes tilgængeliggjort. Fakta: FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap Formålet med FN s konvention om rettigheder for personer med handicap at sikre, at alle personer med handicap fuldt ud kan nyde deres menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre. Den har desuden til formål at sikre, at personer med handicap - uanset karakteren af handicappet - fuldt ud bliver inkluderet og deltager i samfundet. Konventionen definerer handicap som et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre. Deltagerstaterne forpligter sig gennem til at sikre den lige adgang til: De fysiske omgivelser og transportmuligheder. Information, kommunikation og øvrige faciliteteter og tilbud, der er åbne for offentligheden. Det skal således blandt andet sikres, at personer med handicap har adgang til kulturstof, kulturaktiviteter og turisttilbud - herunder adgang til monumenter og steder af national betydning. Kilde: FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap 9

10 VIBORG FØR OG NU Introduktion Viborg by er opstået, hvor det midtjyske vejsystem havde sit knudepunkt. De vigtigste vejforbindelser samledes nord og syd for byen og passerede gennem Viborg langs vestsiden af Nørresø og Søndersø. Viborgs historiske bykerne ligger på skråningerne over de to søer. Det kuperede terræn har været afgørende for udformningen af gadenet og bygninger, som til stadighed må tilpasse sig de stejle stigninger. I katolsk tid lå de vigtigste af Viborgs helligdomme på de fremskudte dele af skrænterne. I dag er blot Gråbrødre Kloster, Domkirken og Sortebrødre Kirke tilbage. De ligger på hver sin top, mens gaderne løber ned mod søen i slugterne mellem dem. Terrænet har en stor betydning for oplevelsen af bykernens gader og byrum, hvor stigningerne bidrager med variation og interessante kig. Domkirken fungerer som et pejlemærke både inde i byen og i det omgivende landskab, blandt andet er den synlig fra de store indfaldsveje. Mens bygningsmassen i den historiske bykerne har gennemgået store forandringer som en følge af de begivenheder og den samfundsmæssige udvikling, der har fundet sted op gennem tiden, er bykernens gadenet bevaret stort set uændret fra middelalderen og frem til i dag - dog med 1500-tallets tilføjelse af de to torve Hjultorv og Nytorv. Viborgs historie Byen var allerede i vikingetiden ramme for midtjydernes centrale tingsted, religiøse offersted og handelsplads. Ting, kirke og handel har således fra første færd været dynamoer i byudviklingen og præget udformningen af byrum og bygninger. Dog har også større historiske begivenheder sat deres præg på bybilledet. Dette gælder særligt nedrivningen af sognekirkerne og reformationsoprøret omkring 1530 og den store brand i 1726, der lagde halvdelen af byen i aske. I det følgende beskrives Viborgs historie ud fra de tre temaer ting, kirke og handel. Ting Viborgs historie som retsligt og administrativt centrum rækker mere end tusind år tilbage i tiden. I den tidlige middelalder etableredes Viborg Landsting. Landstinget havde både dømmende og lovgivende magt og var oprindeligt også stedet, hvor kongevalg fandt sted og beslutninger om krig og fred blev truffet. Frem til enevældens indførelse i 1660 skulle Bykernen set fra søerne. Den højtbeliggende Domkirke med de to tvillingetårne er et markant pejlemærke i byen og i det omgivende landskab. Illustration: Oplev Viborg Amt. Sørensen m. fl Gennem St. Sct. Mikkels Gade er der fra Nytorv et langt kig ned mod Søndersø. 10

11 alle kongsemner i Danmark først hyldes på de tre landsting i Viborg, Ringsted og Lund for at opnå retmæssigt krav på tronen. Kongehyldninger, men også det årlige Snapsting, der afholdtes, når Landstinget indledte årets retsmøder, tiltrak store folkeskarer, som kom til byen for at deltage i handel og festligheder. Kongemagt og lovgivning var i middelalderen tæt forbundet, og fl ere begivenheder af national betydning har fundet sted i Viborg. Det var for eksempel hér Jyske Lov blev givet i 1241, og hér oprørslederen Skipper Clement i 1536 blev dømt og henrettet som en dramatisk afslutning på borgerkrigen Grevens Fejde. I 1806 blev landstinget afl øst af Landsoverretten for Nørrejylland, og i 1830 erne fi k Stænderforsamlingen for Nørrejylland sæde i Viborg. Også andre institutioner fl yttede ind i sidste halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, blandt andet garnision, sygehus, landsarkiv, Danmarks første kreditforening og Hedeselskabet. Vestre Landsret blev oprettet i 1919, men har sin oprindelse i Viborg Landsting. Rettens hovedbygning ligger midt i den historiske bykerne som nabo til det gamle rådhus og arresthuset. Funktionen har dog i dag også spredt sig til bygninger andre steder i byen. Koncentrationen af store offentlige og private institutioner har gjort Viborg kendt som den lidt stilfulde embedsmandsby. De markante og statelige bygninger - magtens og administrationens huse - har gennem tiden præget bybilledet i de centrale gader og omkring bykernens torve og pladser. Kirke Med overgangen til kristendommen blev Viborg et kirkeligt centrum. Kirkens storhedstid var i middelalderen, hvor byen var et Nordens Jerusalem med bispesæde, domkirke, katedralskole, tolv sognekirker og fem klostre, der alle havde forbindelser til moderklostre i Centraleuropa. Kirken bragte viden og internationale forbindelser, men klerkenes, præsternes og munkenes antal tyngede borgerne og bønderne, der skulle betale for deres underhold. Da Hans Tausen i 1525 begyndte at prædike den lutherske lære, var der bred tilslutning fra byens borgere. Reformationen begyndte således i Viborg i 1527, og ved afslutningen af borgerkrigen Grevens Fejde i 1536 kom det til et endeligt brud med den katolske kirke. Den voldsomme uro under reformationen afstedkom store forandringer i bybilledet i Viborg. De mange sognekirker blev revet ned og stenene anvendtes som byggematerialer i Hans Tausens Minde: Omridset af den nedrevne kirke til Gråbrødre Kloster er markeret med bøgehække. I baggrunden ses mindesmærket for Hans Tausen, en skulptur af Bjørn Nørgaard og Vestre Landsret. borgernes huse. Klosterkirkerne blev sognekirker, og kirkegårdene sløjfet til fordel for anlæggelse af to nye torve: Hjultorv og Nytorv. I dag afslører fl ere af gadernes navne, at der tidligere lå en kirke i gaden. På Hjultorvet har den tidligere Sct. Mathias Kirke inspireret til et belægningsskift og hævede plateauer. En del af Gråbrødre Kloster eksisterer endnu og huser i dag ældreboliger. Klosterkirkens placering og omrids er markeret med bøgehække som en del af haveanlægget Hans Tausens Minde. Sortebrødre Kirke er i dag sognekirke for Søndre Sogn og ligger nu om- 11

12 givet af et grønt areal, hvor det nedrevne Sortebrødre Kloster tidligere lå. Viborg Domkirke er efter branden i 1726 genopført i to omgange, senest i årene som en omdiskuteret rekonstruktion i oprindelig romansk stil. Af den oprindelige kirke fra 1200-tallet er der i dag kun krypten tilbage. Handel På det, der i dag kaldes Domkirkepladsen (tidligere Gammeltorv), opstod i 1100-tallet byens første handelsplads, Viborgs første kommercielle omdrejningspunkt. På de store markedsdage stod byen på den anden ende - ikke mindst under de årlige snapstingsmarkeder. Her blev der blandt andet handlet med jord, gods, korn og stude. Den jyske højadel opførte fornemme stenhuse i byen til ophold ved markeder og tingssamlinger. Omkring Nytorv og Hjultorvet opførtes i og 1700-tallet købmandsgårde og andre fornemme byggerier, bl.a. Amtmandsgården på nordsiden af Nytorv, der opførtes i dansk barokstil i Sct. Mogens Gade var i og 1500-tallet byens hovedgade. Da dæmningen over søerne blev anlagt i 1854, blev Sct. Mathias Gade forbundet med det overordnede jyske vejnet og overtog herefter pladsen som byens centrale handelsgade med et opsving i handelen til følge. Handelen er således gennem tiden fl yttet længere mod vest og er efterhånden blevet adskilt fra Latinerkvarteret, som området omkring Sct. Mogens Gade og Domkirken populært kaldes. Middelalderens gadenet. Bykernens gadenet er bevaret stort set uændret frem til i dag. Illustration: Viborg Kommuneatlas. Sortebrødre Kirke er i dag sognekirke for Søndre Sogn og omgives nu af et grønt areal, hvor det nedrevne Sortebrødre Kloster tidligere lå. Gadenettet Nedlæggelsen af kirkegårde skabte to nye handelstorve: Hjultorv og Nytorv (de røde fi rkanter). Illustration: Viborg Kommuneatlas. 12

13 Viborgs bymidte i dag I den historiske bykerne er der mange smukke byrum og bygninger, der på forskellig vis afspejler de forskellige perioder og begivenheder i byens historie. Viborg er fortsat en travl handelsby og det største detailhandelscenter i kommunen. Samtidig rummer midtbyen også mange boliger. Viborg Midtbyplan og konkurrenceområdet. De fem bydele illustreres i Midtbyplanen som en blomst. I forhold til konkurrencen er særligt to af blomsterbladene interessante: handelscentret i midten og bevaringsbladet nordøst herfor. Konkurrenceområdet ligger i disse to områders overlap. På trods af det velbevarede middelalderlige gadenet opleves bykernen som to forskellige bydele. Gågaderne i den vestlige del danner ramme om et livligt shoppingmiljø og caféliv, mens området omkring Domkirken - Latinerkvarteret - byder på en helt anden næsten højtidelig stemning blandt de store bygningsvolumener, der rummer administrative og kulturelle funktioner. De to bydele mødes ved Nytorv og Latinerhaven, hvor gennemkørende biltrafi k bidrager til oplevelsen af et nord-sydgående skel gennem bykernen. Mange turister, som kommer for at se Domkirken og de øvrige turistseværdigheder i Latinerkvarteret opdager ikke handelscentret få hundrede meter herfra. Omvendt tiltrækker handelslivet folk fra hele regionen, som under deres ophold i byen ikke bevæger sig længere øst på end parkeringspladsen på Nytorv. Visioner for udvikling Viborg Midtbyplan er Byrådets vision for midtbyen og blev vedtaget i Der arbejdes med fem bydele, der illustreres som en blomst. I forhold til denne konkurrence er særligt to af blomsterbladene interessante: handelscentret i midten og bevaringsbladet nordøst herfor, da konkurrenceområdet ligger i disse to områders overlap. Midtbyplanen fremhæver, at de enkelte områder i Viborgs midtby fungerer godt selvstændigt - endda i en grad så muligheden for samspil områderne imellem ikke udnyttes optimalt. Visionen fastholder områdernes forskellighed, men sætter samtidig fokus på mulighederne for at forbedre sammenhængene mellem bydelene. Flere aktuelle tiltag skal medvirke til at forbedre sammenhængene i midtbyen, blandt andet trafi kplan og gågadefornyelse. Se kapitlet Planer og rammebetingelser på side 26 for nærmere beskrivelse af disse tiltag. 13

14

15 KONKURRENCEOMRÅDET Afgrænsning Byrum og bygninger Konkurrenceområdets afgrænsning fremgår af luftfotoet til venstre samt af kortet på side 18. Området er et udsnit af den historiske bykerne i Viborg. Den historiske bykerne forstås i konkurrenceprogrammet som området med det middelalderlige gadenet inden for de gamle volde. Den østlige del udgøres af området omkring Domkirken mellem Nytorv og skrænten mod søerne. I nord strækker området sig til og med Sct. Mogens Gade 31 (Karnapgården) og mod syd til og med Sortebrødre Kirke og St. Sct. Peders Stræde. Konkurrenceområdets vestlige del udgøres af handelsgaderne mellem Hjultorvet og Nytorv. Bybilledet i den historiske bykerne præges af beliggenheden i det kuperede terræn ved søerne. Indenfor området forekommer markante niveauforskelle, der opleves i form af de stejle gader, Hjultorv og Nytorvs skrånende fl ader og de mange små trapper, der forbinder gader og byrum med hinanden, for eksempel i Latinerhaven og ved Gråbrødre Kloster. Karakteristisk i konkurrenceområdet er også variationen mellem smalle gadeforløb og åbne byrum og den store forskel på oplevelsen af området i vest og øst. Handelsgaderne er anderledes præget af tæt, høj og ensartet karrébebyggelse end området omkring Domkirken. Her ligger store, solitære bygningskroppe af monumental karakter mere spredt og giver plads til en serie af mindre byrum som for eksempel Stænderpladsen ved Vestre Landsret og det gamle rådhus, Hans Tausens Minde ved Gråbrødre Kloster og Kongehyldningspladsen lige nord for Domkirkepladsen. Omkring Domkirken ligger store, solitære bygningskroppe af monumental karakter mere spredt og giver plads til en serie af mindre byrum som fx Stænderpladsen ved Vestre Landsret og det gamle rådhus. De tre torve I Viborgs historiske bykerne fi ndes tre åbne byrum, der i høj grad fungerer som orienteringspunkter, når man bevæger sig rundt i bykernen. De tre torve opleves meget forskelligt i kraft af karakteren af den omgivende bebyggelse og de aktiviteter, der fi nder sted på og omkring pladserne. Hjultorvet er den centrale plads i handelsbydelen, Domkirkepladsen er omdrejningspunktet i den gamle bydel, mens Nytorv ligger i overgangen mellem de to. De grønne rum I konkurrenceområdet - og særligt i den østlige del - fi ndes fl ere offentligt tilgængelige ha- 15

16 ver og gårdrum. De grønne rum og beplantninger spiller en væsentlig rolle i oplevelsen af byen. Især Latinerhaven fremstår som en unik grøn oase centralt i byen. Haven er anlagt i fl ere niveauer på en gammel brandtomt, afgrænset af stengærder og lindetræer. Gaderne Det bakkede terræn har stor betydning for oplevelsen af bykernens gader. Fra øst stiger man opad mod det højtliggende Nytorv, fra vest nedad mod søen. Gaderne løber enten langs med højdekurverne som Sct. Mogens Gade, eller vinkelret på disse som Nytorvgyde eller St. Sct. Mikkels Gade. Det intakte middelaldergadenet med smalle stræder, velafgrænsede byrum og skiftevis stigende og Nytorvgyde stiger stejlt opad fra Domkirkepladsen til Nytorv. faldende forløb byder således på fi ne rumlige oplevelser. Indtrykket forstærkes af, at fl ere gader og torve er belagt med brosten, chaussésten eller pigsten, særligt i den østlige del af konkurrence området. Sct. Mogens Gade skal fremhæves som en af byens ældste gader, hvor mange af de bedst bevarede historiske bygninger ligger. Bygningsmassen Generelt er området kendetegnet ved en ældre bygningsmasse med et stort antal af huse, der enten er fredede eller af høj bevaringsværdi. At så mange bygninger er registreret som bevaringsværdige vidner om høj kvalitet i både materialer og udformning. Flere huse bærer dog præg af skiftende tiders mere praktiske syn på kulturarven. I fl ere facader er der således genbrugt byggemateriale fra de kirker, der blev brudt ned under Reformationen, ligesom også nyere om- og tilbygninger kan ses fl ere steder. De ældste bygninger er stenhuse fra middelalderen, hvoraf der dog kun er få bevarede - for eksempel Sct. Mogens Gade 7, Gråbrødre Kloster og Domprovstegårdens hovedbygning. Omkring Sct. Mogens Gade og Domkirkepladsen ligger fl ere huse med kældre eller murværk fra og 1500-tallet. Den store brand i 1726 ødelagde blandt andet Domkirken, Bispegården, Sortebrødre Kirke og rådhuset, der lå, hvor Skovgaard Museet ligger i dag. Desuden forsvandt størstedelen af de almindelige huse og gårde i byen. I årtierne efter branden var et stort genopbygningsarbejde i gang. Den fremherskende stil var barok: bygninger med store tagfl ader og svungne former i facadeudsmykningen, som for eksempel Latinskolen og Sct. Mogens Gade 3. De almindelige huse blev dog opført i bindingsværk efter tidens håndværkstradition. Disse udgjorde helt frem til midten af 1800-tallet den overvejende del af den bymæssige bebyggelse. Gamle bindingsværkslænger kan stadig ses enkelte steder i bykernen. I sidste halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev mange af de gamle, lave huse forhøjet og udvidet som en følge af de nye krav som kombinationen af befolkningstilvækst og et blomstrende handelsliv stillede til bygningsmassen. Store anlæg og institutioner som jernbane, landsarkiv, kreditforening og teater blev opført i denne periode. Bindingsværkshusene forsvandt til fordel for grundmurede huse, der i bykernen især skød op i handelsgaderne. Mange af de nye huse opførtes i klassicistisk stil med gesimser og vinduesinfatninger som vandrette markeringer i facaderne, for eksempel Stillings Gaard ved Nytorv. 16

17 Hjultorvet domineres af den statelige bygning, der opførtes i 1867 som domicil for Hedeselskabet. I dag rummer bygningen Viborg Stiftsmuseum. Nytorv ligger i overgangen mellem Latinerkvarteret og handelsgaderne og præges af parkering og trafik. Nytorv set fra Kompagnistræde i torvets sydøstlige hjørne. Torvet fremstår som et meget velafgrænset byrum. Vestergade - en af Viborgs gågader, der er på vej mod en fornyelse af belægninger og inventar. Sct. Mogens Gade: en af byens ældste gader og tidligere hovedgade. Indgangen til Latinerhaven fra Kompagnistræde / Sct. Mathias Gade med Domkirken i baggrunden. Sognegården Viborg Domsogn ligger mellem Stænderpladsen med det gamle rådhus (i baggrunden t.h.) og Kongehyldningspladsen (t.v.). Kig fra Sortebrødre Kirke gennem den lille gade Mageløs mod Domkirkens tvillingetårne. 17

18

19 Oversigt over interessepunkter Kortet til venstre viser interessepunkter af særlig arkitektonisk og kulturhistorisk værdi inden for konkurrenceområdet. De markerede bygninger og byrum er udpeget af Viborg Kommune i samarbejde med Viborg Stiftsmuseum i forbindelse med denne konkurrence og repræsenterer et udsnit af byens rige kulturarv. På kortet angiver farverne på de enkelte punkter, hvordan de knytter sig til tre centrale temaer, der beskrives i afsnittet om Viborgs historie på side 10-12: handel, ting og kirke. De udpegede bygninger er dels offentligt ejede, dels privatejede. Til enkelte af de privatejede bygninger er der offentlig adgang efter aftale. En del af de offentligt ejede bygninger rummer i dag kommunens administration, men står overfor salg. De fremtidige ejer- og adgangsforhold for disse er således usikre. 1. Viborg Stiftsmuseum Opført 1867 som domicil for det Danske Hedeselskab. Statelig bygning i klassicistisk stil. Fredet. Offentlig adgang. 2. Hjultorv Anlagt ca på tidligere kirkegård. Renoveret 1999 og i dag friholdt for kørende trafi k. Det centrale bytorv, kantes af høj og ensartet bebyggelse. 3. Stiftamtmandsgården Opført Statelig bygning bygget i barokinspirereret stil med karakteristiske, svungne gavle. Fredet. Privat. Amtmandens Have bagved Stiftamtmandsgården er i den gældende lokalplan udlagt til offentligt grønt område. 4. Købmandsgården Nytorv 5-11 Genopført efter branden i Et helstøbt købmandsgårdmiljø med bebyggelse i klassicistisk stil og sidehus i bindingsværk. Høj bevaringsværdi. Fremtidige ejer- og adgangsforhold usikre grundet salg. 5. Nytorv Anlagt på tidligere kirkegård efter Et helstøbt og velafgrænset byrum, dog med gennemkørende trafi k og parkering. 6. Stillings Gaard Opført 1813 med blandt andet udlejningsboliger til markedsgæster. En klassicistisk bygning af en for Viborg usædvanlig størrelse. Fredet. Fremtidige ejer- og adgangsforhold usikre grundet salg. 7. Sct. Mogens Gade 3 Opført som vinhandel og vinstue, senere produkthandel. Forhus i barok. Fredet. Fremtidige ejer- og adgangsforhold usikre grundet salg. 8. Latinskolen Opført som bolig 1736, skole fra Klassicistisk bygningskompleks, udgør sammen med Skovgaard Museet og Sct. Mogens Gade 3 et helstøbt 1700-tals gadebillede. Fredet. Fremtidige ejer- og adgangsforhold usikre grundet salg. 9. Morvilles Gård Opført 1798, dog med ældre sidehus. Fredet. Privat. 10. Gråbrødre Kloster Franciskanerkloster grundlagt 1235, dog ombygget fl ere gange. I dag indrettet med ældreboliger. Bygningskomplekset står stadig med store middelalderlige partier. Fredet. Adgang efter aftale. 11. Hans Tausens Minde/Gråbrødre Kirke Offentligt haveanlæg med mindesmærke for Hans Tausen og reformationen. Omridset af den tidligere Gråbrødre Kirke markeres af bøgehække. 12. Vestre Landsret Hovedbygning opført Et monumentalt bygningsværk i røde mursten. Høj bevaringsværdi. Fremtidig status usikker. 13. Kongehyldningspladsen Offentligt haveanlæg. Monument af Axel Poulsen, rejst i Sognegården Viborg Domsogn Opført i efter længere offentlig debat om placeringen. 15. Stænderpladsen Forplads til det gamle rådhus og Vestre landsret. Opkaldt efter stænderhuset, der lå syd for pladsen. Den nørrejyske stænderforsamling samledes her i årene Det gamle rådhus og arresthuset Opført 1874 i en italiensk renæssancestil i røde mursten. Dominerer sammen med Vestre Landsret den foranliggende Stænderplads. Arresten og landsretten er forbundet med en lille bro, lokalt kaldet Sukkenes bro. Høj bevaringsværdi. Fremtidig status usikker. 17. Domkirkepladsen Forplads til Domkirken og markedsplads i middelalderen. Byens ældste torv, tidligere kaldet Gammeltorv. I dag optaget af parkering. Indgår i serien af repræsentative byrum i området omkring Domkirken. 18. Domkirken Den oprindelige kirke stod formentlig færdig i 1200-tallet. Efter branden i 1726 genopført i to omgange, senest o i oprindelig romansk stil. Fredet. Offentlig adgang. 19. Skovgaard Museet Opført i barokstil som rådhus af bygmester Claus Stallknecht fra Altona. Museum fra Fredet. Offentlig adgang. 20. Bispegården I middelalderen residens for Domkirkens kantor. Fra 1558 bispebolig. Ombygget 1728 af Claus Stallknecht, men spor af det middelalderlige murværk. Fredet. Privat. 21. Den gamle katedralskole En bevaret fl øj af Viborg Katedralskole, som lå her i senmiddelalderen. Fredet. Privat. 22. Generalkommandoen Opført som militært hovedsæde i Pompøs bygning i barokinspireret skønvirkestil. Høj bevaringsværdi. Privat. 23. Domprovstegården Opført i slutningen af 1400-tallet som adelsbolig. I 1800-tallet kvindefængsel og fra 1872 provstebolig. Det bedst bevarede af middelalderens stenhuse med originale gotiske gavle. Fredet. Privat. 24. Sortebrødre Kirke Opført i 1200-tallet i en overgangsstil mellem romansk og gotisk stil som en del af det nedrevne Sortebrødre Kloster. Ombygget fl ere gange. Tårnet er rejst i 1600-tallet og ombygget i 1800-tallet. Fredet. Offentlig adgang. 25. Karnapgården Sct. Mogens Gade 31. Portfl øj opført ca. 1530, sidefl øj 1643 og Enestående renæssancebygning. Byggematerialerne blev hentet fra en af de mange nedrevne sognekirker. Fredet. Privat. 26. Latinerhaven Brandtomt efter branden i Lagt under Latinskolen i 1783, offentlig have fra Sct. Mogens Gade 7 Genopført , dele af forhuset stammer dog fra 1500-tallet, hvor kælderen var indrettet som butikker ( boder ). Fredet. Privat. 28. Sct. Mogens Gade 9 Hovedhuset er et middelalderligt gavlhus, opført Sidebygning fra Fredet. Privat. 19

20 OPGAVEN Nye veje til Viborgs kulturarv Opgavebesvarelserne skal vise, hvordan der med nytænkende og kreative løsninger kan skabes god og ligeværdig adgang til de historiske miljøer i Viborgs historiske bykerne - på en måde, der respekterer og korresponderer med de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Konkurrencedeltagerne skal med udgangspunkt i de sammenhænge og udfordringer, der beskrives i konkurrenceprogrammet, beskrive og illustrere deres tilgang til projektets komplekse problemstilling. Opgavebesvarelserne skal ikke gøre rede for løsningernes udførelse i detaljer, men visualisere og tydeliggøre, hvordan det tværfaglige hold håndterer opgaven. Udgangspunktet for opgaveløsningen er den fysiske tilgængelighed, men det forventes desuden, at der arbejdes med de muligheder, der ligger i at kombinere fysiske tiltag med innovativ formidling, så tilgængeligheden optimeres mest muligt indenfor den givne økonomiske ramme. Den endeligt udvalgte totalrådgiver skal stå for den videre projektudvikling, herunder udarbejdelse af en strategisk helhedsplan for konkurrenceområdet. Efterfølgende skal totalrådgiveren varetage realisering af de tilgængelighedsforbedrende tiltag, herunder projektering, fagtilsyn og byggeledelse. Omfanget og karakteren af totalrådgiverens ydelser vil i øvrigt blive fastlagt på grundlag af vinderforslaget (vinderforslagene) og vil således blive konkretiseret i forbindelse med det udbud efter forhandling, der gennemføres med vinderen (vinderne) af projektkonkurrencen. Opgavens indhold Konkurrenceopgaven består af fi re dele, der beskrives i det følgende: 1. Helhedsgreb: et forslag til en kulturarvsrute i den historiske bykerne 2. Udsnit: eksemplifi cering af helhedsgrebet i to udsnit, der knytter sig til det sammenhængende forløb 3. Procesbeskrivelse 4. Totaløkonomi og honorartilbud 1. Helhedsgreb Deltagerne skal illustrere og beskrive deres bud på et sammenhængende forløb, der kan styrke de besøgendes helhedsoplevelse af den historiske bykerne indenfor konkurrenceområdet, og som forbinder udvalgte arkitektoniske og kulturhistoriske interessepunkter i den historiske bykerne. Det sammenhængende forløb skal være tilgængeligt for alle. Det igangværende projekt for fornyelse af gågaderne skal i denne forbindelse betragtes som en rammebetingelse for opgavebesvarelsen (se Planer og rammebetingelser side 27). Det skal som minimum fremgå af forslaget: Hvilke gadestrækninger, byrum og interessepunkter, der indgår i eller knytter sig til forløbet. Det forventes ikke, at samtlige 28 interessepunkter indgår i ruten eller gøres tilgængelige. Hvilke overordnede ideer, deltagerne har for de tilgængelighedsforbedrende tiltag. I det omfang, der anvendes digital formidling, skal det angives, om der anvendes kendte eller nye løsninger og teknologier. Hvilken vægtning, der foretages mellem henholdsvis fysiske og formidlingsmæssige tiltag. Helhedsgrebet skal vises i plan i målestok 1:1000. Planen suppleres med en kortfattet beskrivelse af projektet i tekst samt evt. andre forklarende illustrationer. 20

21 2. Udsnit Deltagerne skal udvælge og bearbejde to udsnit i tilknytning til det sammenhængende forløb, hvor deres tilgang til fysisk og formidlingsmæssig tilgængelighed eksemplifi ceres og konkretiseres. Udsnittene kan omfatte såvel gadestrækninger som byrum og/eller bygninger. Der kan arbejdes med indgang/adgang til de bygninger, hvor til der er offentlig adgang eller adgang efter aftale (se oversigt over interessepunkter side 19). Af forslaget skal fremgå: Udsnittets karakter og omfang. Hvilke fysiske og formidlingsmæssige tiltag, der skal forbedre tilgængeligheden på stedet - hvad ideen er, med hvilke midler ideen realiseres. Hvilket niveau af tilgængelighed, de foreslåede tiltag vil føre til. Resultatet af indgrebene: hvordan de konkrete tiltag vil se ud på stedet: rumlige kvaliteter, materialevalg, stofl ighed, farver mm. - og hvad det betyder for oplevelsen af kulturarven. Det er op til deltagerne at afgøre, hvordan deres løsninger bedst illustreres. I plan vises udsnittene dog i 1: Procesbeskrivelse Deltagerne skal illustrere og beskrive - på et overordnet niveau - hvordan de forestiller sig videreudviklingen af projektet, hvis de får opgaven som totalrådgiver. Det skal herunder belyses, hvordan projektets interessenter, herunder bygherre, borgere og brugere, inddrages i processen. Deltagerne skal i procesbeskrivelsen forholde sig til den faseplan, der vises nederst på denne side, samt projektets organisering, der er beskrevet nærmere under overskriften Konkurrence- og projektorganisation på side Honorar og totaløkonomi Den samlede anlægssum er på kr. ekskl. moms, inkl. rådgiverhonorar og øvrige udgifter (herunder tilgængeligheds- og trafiksikkerhedsrevision samt arkæologisk tilsyn). Konkurrenceforslagene skal på et overordnet niveau belyse, hvordan der inden for den økonomiske ramme kan skabes tilgængelighed for alle til Viborgs kulturarv. Det skal som minimum fremgå, hvordan det disponible beløb tænkes fordelt procentvis på hovedposterne anlæg, formidling og honorar. 15% af den samlede anlægssum reserveres til uforudsete udgifter. Det angivne honorar danner udgangspunkt for de videre forhandlinger og eventuel rådgivningsaftale og vil udgøre rådgiverens maksimale honorar. Honoraret vil kun kunne forøges i det omfang, der indgås aftale om ekstraydelser som led i udbuddet med forhandling eller i den efterfølgende proces. Overordnet faseplan for projektet. Projektet forventes afsluttet senest i foråret

22 KONKURRENCETEKNISKE BETINGELSER Konkurrenceform Konkurrencen er udskrevet som en projektkonkurrence i henhold til artikel i udbudsdirektivet (EU-direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004) med forudgående prækvalifi kation. Vinderen eller vinderne af konkurrencen vil efterfølgende blive indbudt til at deltage i et udbud med forhandling uden offentliggørelse i henhold til direktivets artikel 31, stk. 3, med det formål at fi nde den konkurrencedeltager, med hvem der indgås totalrådgivningsaftale. Konkurrencemateriale Konkurrencematerialet består af nærværende program, efterfølgende svar på evt. forespørgsler samt bilag (se bilagsoversigt til sidst i programmet). Forespørgsler Spørgsmål vedrørende konkurrencen kan stilles til sekretariatet senest den 9. september. Spørgsmålene skal stilles skriftligt, og svarene offentliggøres via til alle deltagere og på projektets hjemmeside tilgaengelighed. Sekretariatets kontaktoplysninger: Dansk Bygningsarv A/S Borgergade København K smr@bygningsarv.dk Der afholdes orienterings- og besigtigelsesmøde den 30. juni i Viborg på adressen: Borgerhuset Stationen, Ll. Sct. Hans Gade 7-9. Deltagere Følgende hold er efter prækvalifi kation indbudt til at deltage i konkurrencen: Bascon og metopos Exners Tegnestue A/S CAVI, Center for Avanceret Visualisering og Interaktion Viborg Ingeniørerne NIRAS A/S Arkitema K/S Erik Einar Holms Tegnestue ApS Handiplan Plus Alexandra Instituttet A/S Rambøll Danmark A/S Erik Møller Arkitekter Bysted A/S Rambøll Management Consulting A/S Schønherr A/S Creo Arkitekter A/S Jørgen Overby, Jørgen Overbys Tegnestue A/S Prof. Martin Zerlang, Københavns Universitet Mads Frederik, Mads Frederik Photography & Graphic Design Peter Søndergaard, Trafi krevision Lia Ghilardi, Noema Research and Planning Ltd (UK) SLA A/S Public Arkitekter A/S 2+1 Idébureau ApS Deltagerne i konkurrencen skal ved inddragelse af yderligere samarbejdspartnere/underrådgivere være opmærksomme på, at enkeltpersoner eller virksomheder, hvori der er ansat personer, som har bidraget i forbindelse med tilrettelæggelsen af eller gennemførelsen af projektkonkurrencen, er udelukket fra at deltage i konkurrencen. I tvivlstilfælde bør man kontakte konkurrencens sekretær (se kontaktoplysninger under afsnittet Forespørgsler på denne side). Sprog Konkurrencens sprog er dansk. Dialog-, kontrakt-, forhandlings- og arbejdssproget vil ved gennemførelsen af den udbudte opgave være dansk. 22

23 Bedømmelseskriterier Opgavebesvarelserne vurderes på baggrund af de nedenfor beskrevne kriterier. Hovedkriterium Kvaliteten af konkurrenceforslaget i forhold til målsætningen om tilgængelighed for alle i en historisk bykerne. Herved forstås: Forslagets evne til at nytænke tilgængelighedsbegrebet for herigennem at skabe god og ligeværdig adgang for alle til Viborgs kulturarv. Forslagets evne til at skabe tilgængelighedsforbedrende løsninger af høj kvalitet - i hensynsfuldt samspil med de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Forslagets håndtering af og vægtning mellem henholdsvis fysiske forbedringer og formidlingsmæssige tiltag indenfor den økonomiske ramme. Øvrige kriterier Arkitektonisk og byplanmæssig kvalitet. Herved forstås: Forslagets evne til at forholde sig til de historiske omgivelser, herunder hvordan der arbejdes med og argumenteres for formgivning og materialevalg. Forslagets evne til at imødekomme ønsket om, at borgere og besøgende i højre grad skal opleve Viborgs bykerne som en helhed inden for konkurrenceområdet, herunder hvordan kulturarvsruten placerer sig i forhold til handelsgader og Latinerkvarteret samt relationen til projektet for gågadefornyelsen. Procesbeskrivelse. Forslagets evne til at illustrere og beskrive, hvordan den efterfølgende projektudvikling og realisering forventes håndteret. Hertil hører også interessentinddragelse. Deltagerne skal i procesbeskrivelsen forholde sig til den på side 21 viste faseplan og til projektets organisering, der er beskrevet nærmere under overskriften Konkurrence- og projektorganisation på side 25. Honorar og totaløkonomi. Forslagets evne til (på et overordnet niveau) at illustrere, hvordan anlægssummen tænkes disponeret i henhold til kunne optimere tilgængeligheden i den historiske bykerne mest muligt. Herunder tages også den procentvise fordeling på hovedposterne anlæg, formidling og honorar i betragtning. Afleveringsmateriale Forslaget skal omfatte det materiale, der er beskrevet ovenfor under afsnittet Opgavens indhold side Der må kun afleveres ét forslag fra hvert hold. Forslaget skal være anonymt, og samtlige dele af afleveringsmaterialet inkl. honorartilbuddet skal tydeligt mærkes med et 5-cifret, tilfældigt valgt kendingstal. Planchemateriale: max tre A0 plancher. Plancherne skal være monteret stift, og rækkefølgen skal være tydeligt angivet. Beskrivelseshæfte i A3 format i 15 eksemplarer indeholdende alle illustrationer fra plancherne (målestok skal angives). Bemærk: Beskrivelse af proces og totaløkonomi skal kun vises i A3-hæftet, ikke på plancherne. CD-rom/DVD indeholdende: Plancher som pdf-fi l Beskrivelseshæfte som pdf-fi l Samtlige illustrationer fra plancher og A3- hæfte som ikke låst pdf-, psd-, eps-, eller jpg-fi lformat og i 300 dpi (til brug i dommerbetænkningen). 23

24 Navnekuvert i form af en ugennemsigtig, forseglet kuvert indeholdende navneseddel i A4-format med forslagsstillerens: Navn(e) Adresse Telefonnummer Evt. mobiltelefonnummer -adresse Forslagets 5-cifrede kendingstal Indlevering Konkurrenceforslagene skal indleveres senest den 16. september 2011 kl. 12 til Viborg Kommune: Teknik & Miljø, Plan Sct. Mogens Gade 5, 2. sal 8800 Viborg Emballagen mærkes Tilgængelighed i historiske bykerner. Ved indlevering til postkontor eller til et kurerfi rma skal en kopi af kvitteringen med 5-cifret kendingstal og telefonnummer fremsendes til ovennævnte adresse. Forsikring De indsendte forslag vil ikke blive forsikret. Det forudsættes, at forslagsstillerne opbevarer originaler af det indleverede materiale. Vederlag og den videre proces Hvert team, der indleverer et konditionsmæssigt forslag, vil modtage et vederlag på kr. ekskl. moms. Vinderen af det efter konkurrencen følgende udbud med forhandling forventes tildelt rollen som totalrådgiver i den videre projektudvikling og realisering. Kompensation ved aflysning inden kontraktindgåelse eller udskydelse (mere end to år fra afgørelsen) udgør kr. ekskl. moms. Bedømmelse og dommerkomité Konkurrenceforslagene vil blive bedømt af en dommerkomité bestående af: Johannes Vesterby Byrådsmedlem (V), Viborg Kommune Jens Ravn Byrådsmedlem (S), Viborg Kommune Kåre Jørgensen Direktør for Teknik og Miljø, Viborg Kommune Torben Svanberg Direktør, Bevica Fonden Gert Olsen Specialkonsulent, Arbejdsmarkedets Feriefond Marianne Kofoed Projektleder, Realdania Christian Andersen Projektleder, Realdania I dommerkomiteen indgår desuden to fagdommere, som udpeges af Akademisk Arkitektforening, samt en tredje fagdommer, der udpeges af projektets stryregruppe. Dommerkomiteen forbeholder sig ret til yderligere at indkalde særligt sagkyndige som rådgivere, såfremt der i dommerkomiteen er enighed herom. Offentliggørelse af vinder Der gives skriftligt svar til alle deltagerhold pr. mail og telefon. Konkurrencens resultat forventes offentliggjort medio oktober Alle konkurrenceforslag vil efter konkurrencens afslutning blive udstillet i Viborg (sted og tidsrum er endnu ikke fastlagt). Rettigheder Ejendomsretten til de indsendte forslag tilhører konkurrenceudskriveren. Ophavsretten til et konkurrenceforslag forbliver dog altid hos forslagsstilleren. Vinderen, som får overdraget opgaven som totalrådgiver, vil have ret til at bruge ideer fra de øvrige honorerede 24