Lokal Agenda 21 i Faaborg-Midtfyn Kommune Juni 2018

Transkript

1 Lokal Agenda 21 i Faaborg-Midtfyn Kommune Juni 2018 Faaborg-Midtfyn Kommunes Agenda 21 strategi indeholder oplysninger om, hvordan kommunen vil fremme en miljømæssigt bæredygtig udvikling i kommunen. Strategien vedrører tiltag, som kommunen selv vil tage og borgerinitiativer, som det kan være relevant, at kommunen understøtter. Kommunen lægger vægt på, at strategien realiseres i dialog med borgere og virksomheder og håber på at modtage gode ideer til supplerende eller alternative indsatser. Baggrund Alle kommuner skal have en Agenda 21 strategi. Årsagen er FN topmødet i Rio 1992, der blev til på baggrund af Brundtlandrapporten. På mødet vedtog landene en række deklarationer, som handler om, hvordan man skal sikre en bæredygtig udvikling på kloden. De centrale aftaler blev Rio-deklarationen med principper for fremtidens globale samarbejde, Biodiversitetskonventionen, Klimakonventionen og en særlig Skovdeklaration samt Agenda 21. Agenda 21 er handlingsprogrammet for, hvordan nogle af målene i de øvrige deklarationer skal nås. (Agenda, latin = det som bør gøres). Agenda 21 forpligter alle niveauer i samfundet fra stater til kommuner til at udarbejde handlingsplaner for, hvordan man vil fremme et bæredygtige samfund. I Danmark er der nationalt udmeldt 5 pejlemærker/perspektiver for udarbejdelsen af Agenda 21 strategier: 1. Helhedssyn og tværsektoriel tænkning 2. Aktiv borgerinddragelse 3. Kredsløbstankegang 4. Inddragelse af globale hensyn 5. Styrkelse af det langsigtede perspektiv Kravet om at lave lokale Agenda 21 strategier er en del af planloven med krav om at udarbejde mål og handlingsplaner inden for følgende 5 områder: 1. Mindskelse af miljøbelastningen 2. Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse 3. Fremme af biologisk mangfoldighed 4. Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21 arbejde 5. Fremme af samspil mellem beslutninger vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Diskussionen om bæredygtig udvikling har overordnet sit udspring i problemer med at sikre en miljømæssig bæredygtighed og herunder en bæredygtig anvendelse af naturressourcerne - ikke mindst af hensyn til fremtidige generationer. Men der er også 1

2 fokus på fremme af social og økonomisk bæredygtighed. Hermed kan begrebet bæredygtighed i princippet siges at omfatte ethvert samfundsanliggende. I relation til en lokal Agenda 21 strategi kan sikring af social og økonomisk bæredygtighed mest hensigtsmæssigt afgrænses til, hvordan kommunen bedst muligt kan fremme en miljømæssig bæredygtighed, uden at det går ud over sociale og økonomiske forhold inden for kommunen, i Danmark og globalt set. Faaborg-Midtfyn Kommunes Agenda 21 strategi Faaborg-Midtfyn Kommune har valgt at udarbejde sin Agenda 21 strategi som en del af kommuneplanen. Der er igangsat en række aktiviteter for at fremme en mere bæredygtig udvikling og for at fremme et borgerengagement i udviklingen. Disse tiltag kan naturligt ses som en del af en Agenda 21 strategi. Udkast til Agenda 21 strategien laves som en del af kommuneplanprocessen for få en offentlig debat om strategien. Kommuneplanen vedrører i sin helhed også mange spørgsmål om bæredygtighed. Agenda 21 strategien er således åben for gode ideer og konkrete forslag fra borgere og virksomheder m.fl. til tiltag, der kan bidrage til en bæredygtig udvikling. Også løbende vil strategien være åben overfor nye gode tiltag. Danmark har en omfattende plan-, miljø- og naturlovgivning, som også indeholder en række bestemmelser til sikring af, at borgere høres og inddrages i forbindelse med væsentlige beslutninger af betydning for deres omgivelser og dermed levevilkår. Det gælder både i forhold til større planer og konkrete afgørelser i enkeltsager. En del af disse regler er således væsentlige led i en bæredygtig udvikling, men er ikke tilstrækkelige. Kommunens Agenda 21 strategi omhandler hovedsagelig de tiltag, som kommunen gør eller overvejer at igangsætte ud over det snævert lovbundne. Lovgivningen er på en række områder heller ikke særlig præcis ud over at pålægge bl.a. kommunerne at tage nogle initiativer til at sikre og fremme natur- og miljøkvaliteter. Agenda 21 strategien kan her være med til at fastlægge ambitionsniveauet. Det fremadrettede arbejde med Agenda 21 strategien I forbindelse med Kommuneplan 2013 blev Agenda 21-strategien* blot konsekvensrettet. Det er dog ønsket at bruge den mere strategisk, hvorfor der i forbindelse med kommuneplan bliver udarbejdet en køreplan for yderligere integration af planen i det fremadrettede arbejde med bæredygtighed. Det er intentionen at Agenda 21-strategien skal bruges som paraply for følgende planer Affaldsplanen Spildevandsplanen Vandforsyningsplan Klimatilpasningsplan Kommuneplanen Natur- og vandhandleplaner (hvor vi inddrager lokalbefolkningen i arbejdet med vand og natur) 2

3 En del af disse planer skitserer de handlinger, der skal sikre en effektiv afviklingen af affald, spildevand, vandforsyning mv. Samtidig skal de sikre et serviceniveau der møder borgernes behov, de skal sikre at forsyningsområderne udvikler sig i takt med nye behov eller teknologier og at der sker en vedligeholdelse af infrastrukturen. Planerne opfylder kravene i de respektive lovgivninger. Planerne udstikker ikke selv mål for en gennemgående bæredygtig forsyning samt en lokal forankring. Her kan Agenda 21-strategien anvendes. Agenda 21-strategien indeholder i dag følgende afsnit: Baggrund Faaborg-Midtfyn Kommunes Agenda 21 strategi 1. Mindskelse af miljøbelastningen 2. Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse 3. Fremme af biologisk mangfoldighed 4. Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale agenda 21 arbejde 5. Fremme af samspil mellem beslutninger vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Agenda 21-strategien ønskes udbygget således at de 5 indsatsområder herover kvalificeres og integreres i de respektive sektorplaner. Samtidig lægger kommunen op til at strategien fremadrettet udarbejdes i samarbejde med lokalt forankrede organisationer/institutioner, fx Trente Mølle og lokalsamfund for at få bæredygtighedsindsatsen til at række udover kommunens egne handlinger og planer. *Agenda 21-strategien henviser til Rio de Janeiro konventionen fra 1992, hvor det blev besluttet at FN-landene i det 21. århundrede (deraf 21) skal arbejde med bæredygtighed på lokalt niveau. Dvs. at lokalsamfund skal være engageret i bidrage til fx miljørigtighed. Strategien er alene et politisk instrument. 1. Mindskelse af miljøbelastningen Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i flere partnerskaber om energi, bæredygtighed og klimatilpasning. Det drejer om CLEAN Grøn Erhvervsvækst, samt MiljøForum Fyn / UdviklingFyn, hvor der samarbejdes med blandt andet Energitjenesten og SparEnergi UdviklingFyn Udvikling Fyns er et offentligt partnerselskab, som blev stiftet i 2012 af de fem fynske kommuner: Assens, Nyborg, Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Odense, der også i dag udgør ejerkredsen. Formålet er at stå sammen og arbejde på tværs af kommuner, 3

4 virksomheder og brancher. Målet er vækst og jobskabelse på Fyn, hvor der også er fokus på bæredygtighed. Et af syv samarbejdsområder er Miljøforum Fyn, hvor der arbejdes med energibesparelser, miljø og bæredygtighed. Den fælles strategiske energiplan for Fyn, EnergiplanFyn, som er en rammeplan, Planen sammenfatter ud fra en række baggrundsrapporter og notater de væsentligste konklusioner om: Hvordan fremtidens vedvarende energisystem på Fyn kan og formentlig vil blive skruet sammen i hovedtræk. Hvordan det fynske energisystem bedst indrettes med afsæt i særlige fynske muligheder. Hvordan der bedst ageres på både kort og lang sigt, herunder anbefalinger til handlinger de kommende år, der er robuste og kan fremme den ønskede udvikling og minimere risikoen for fejlinvesteringer. De centrale politiske spørgsmål der lokalt, regionalt og med national adresse skal arbejdes med, for effektivt at fremme en sammenhængende målrettet omstilling af energisektoren. -CLEAN Grøn Erhvervsvækst CLEAN Grøn Erhvervsvækst fremmer efterspørgsel, synliggørelse og uddannelse indenfor klimasikring og energieffektivt byggeri. Aktiviteterne er fordelt på: energi og klima samt en fælles projektledelse og partnermøder. Tankegangen bag energisporet er at danne rammerne for forretningsudvikling for håndværkere og leverandører af energiløsninger og understøtte med uddannelse, synliggørelse, markedsudvikling og vidensdeling. Gennem disse tiltag skabes værdi for kommuner i form af synliggørelse, beskæftigelse, vækst, energibesparelser og CO2- reduktion uden for kommunen som virksomhed og hermed et væsentlig bidrag til opfyldelse af klimaplan. For private boligejere giver energirenovering værdi i form af sundhed, bedre komfort og tryghed, værdisikring, bedre driftsøkonomi, sikring mod stigende energipriser samt god samvittighed. For private virksomheder giver energirenovering værdi i form af øget omsætning, beskæftigelse, netværk og synliggørelse. Formålet med klimatilpasningssporet, er at engagere og mobilisere de private grundejere i at klimasikre deres boliger og bygninger på baggrund af en erkendelse af, at det kan være komplekst at finde den rette og bedste løsning. Endvidere er markedet udfordret af høje priser, en uigennemsigtig proces for både grundejere og entreprenører og få muligheder for valg af kreative løsninger, der skaber merværdi. Derfor handler en del af projektet om at udarbejdet overskueligt informationsmateriale om klimatilpasningsløsninger til grundejere samt at uddanne lokale kloakmestre og anlægsgartnere, så de kender til flere og andre løsninger end traditionelle nedsivningsanlæg, og så de som klimaentreprenører kan løfte anlægsopgaverne med brug af de nyeste klimatilpasningsløsninger og samtidigt vækste herpå 4

5 - kommunale bygninger Der arbejdes løbende med energioptimering og klimasikring af kommunale bygninger. Fremtidens mobilitet Der er i 2018 nedsat et 17 stk. 4- udvalg, som skal arbejde med at udvikle mobilitetsformer i Faaborg-Midtfyn Kommune. Der skal udvikles banebrydende mobilitetsløsninger, som ved hjælp af ny teknologi involverer både borgere og virksomheder. Gennem vækst, skabes livskvalitet og bæredygtige løsninger. Kommunale køretøjer En analyse af kommunens bilflåde i 2016, viste at der både ved økonomiske og miljømæssige potentialer at hente. Et resultat er således, at der er indkøbt 40 nye hybridbiler til medarbejderkørsel. Samtidigt er hjemmeplejens benzin og dielselbiler udskiftet til 141 hybridbiler i Biogas energiproduktion Biogasanlægget Nature Energy Midtfyn ved Heden blev taget i brug i 2016 og behandler hvert år ton biomasse. Anlægget producerer årligt 11 mio. kubikmeter opgraderet biogas, der sælges via Nature Energy under navnet BioGas. Energiindholdet svarer til varmeforbruget i boliger. Biogassen fra Nature Energy Midtfyn er Danmarks første svanemærkede biogas. Solvarmeanlæg- Kværndrup Fjernvarme I 2015 indviede Kværndrup fjernvarmeselskab et 7000 m 2 stort solvarmeanlæg med en akkumuleringstank. Solvarmeanlægget dækker omkring 18 procent af varmeforbruget i Kværndrup. Resten af varmen kommer fra en halmkedel fra Solvarmeanlæg Ringe Fjernvarme amba. I 2018/2019 anlægger Ringe Fjernvarme amba et m 2 stort solvarmeanlæg, som vil kunne producere ca MWh vedvarende energi. Solvarmeanlægget vil kunne dække ca. 23 % af varmebehovet i Ringe Fjernvarmes forsyningsområde. Indkøbspolitik Kommunen samarbejder med Nordfyn, Kerteminde og Nyborg kommuner om indkøb og har bl.a. fælles indkøbskontor og fælles indkøbspolitik. Arbejdet med en grøn indkøbsprofil skal derfor ske i samarbejde med de tre øvrige kommuner. Et af 6 fokuspunkter ved udbud er energiforbrug og miljøbelastning. Ved ethvert indkøb skal der således stiles miljøspørgsmål til leverandøren og denne produkter eller ydelser i relevant omfang. Miljøbelastende produkter erstattes i videst muligt omfang af mindre miljøbelastende produkter. Fokus på at spare ressourcer Kommunen arbejder aktivt med at reducere energiforbruget i de kommunale bygninger og udbygger i denne forbindelse også anvendelsen af mere vedvarende energiformer som solceller og jordvarme. 5

6 Vejbelysning Kommunen arbejder aktivt med at reducere energiforbruget til vejbelysning. Vejbelysningen er delvis udskiftet til mere energivenlig drift, hvor en del af den sparede udgift anvendes til investeringen i nye lyskilder. Der er i alt lamper, hvoraf er udskiftet til LED. Den årlige besparelse er ca. 800 MWh. Tingcentralen Polymeren I 2018 er Tingcentralen etableret på Polymeren. På Tingcentralen kan institutioner i kommunen hente genbrug til undervisningsbrug. Fokus er at understøtte læring og bevidsthed om affald som en ressource gennem materialekendskab. Grønt kontor Rådhuset i Ringe er som det første offentlige kontor i Danmark udnævnt til Grønt Kontor. Det betyder, at der er en strategi om - og at der bliver gjort mere ved - miljøet i bred forstand: energi, indeklima, trivsel mv. Øvrige tiltag Se mere under punkt 4: Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale agenda. 2. Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse Lavenergibebyggelse Kommunens egne byggeprojekter gennemføres med stor fokus på energiforbruget. Kommunen har blandt andet ansat en energikonsulent og afsat et budget til energioptimering i kommunens bygninger. Afdelingen Kommunale Bygninger har udarbejdet 10-årige vedligeholdelsesplaner for kommunens bygninger. Vedligeholdelsesplanerne giver mulighed for at prioritere energieffektivitet. Nytænkning i større byudviklingsprojekter Kommunen vil i forbindelse med kommende større byudviklingsprojekter og byomdannelsesprojekter arbejde med mulighederne for i bred forstand at fremme bæredygtigt byggeri. Herved menes arealdisponering og byggeri, som ud over at være energivenligt, også skal medtænke emner som sundhed og trivsel (muligheder for motion m.v.), økonomisering med vandressourcer og håndtering af regnvand som et aktivt element i bybilledet frem for et bortledningsproblem. Det sker blandt andet i det fortsatte arbejde med realisering af masterplanen for Faaborg og Masterplan for Ringe, Helhedsplan for Årslev og Sdr. Nærå samt kommende byomdannelsesprojekter og kommende renovering af spildevandssystemet i byerne. 6

7 3. Fremme af biologisk mangfoldighed Overordnet om naturindsats i Faaborg-Midtfyn Kommune: a. Siden 2010 har kommunen arbejdet med at etablere vådområder i oplandene til Odense Fjord, Lillebælt (Helnæs Bugt) og Storebælt (Holckenhavn Fjord). Der er således etableret et vådområde langs Sallinge å på ca. 130 ha og et langs Horne- Mølleå på ca. 30ha. Begge vådområder er etableret for at sikre en kvælstofreduktion inden det når vandmiljøet. b. I efteråret 2016 fik vi fjernet 9 vandløbsspærringer i Skelbækken, Posebækken/Nydamsbækken/Tørringebækken, Sallinge Å og Albækken. I efteråret 2017 fjernes yderligere 4 spærringer i Hattebæk, Holme Bæk, Grimled Bæk og Hellerup Å. Spærringerne er fjernet, og vandløbet er genopbygget for at sikre mest muligt miljø inden for rammerne hvor afvanding og miljø skal vægtes ligeligt. Faaborg-Midtfyn er med i Countdown 2020 Faaborg-Midtfyn Kommune har sammen med Region Syddanmark og en række øvrige kommuner i regionen tiltrådt Countdown-2010-erklæringen. Denne er erstattet af Countdown Det er en international erklæring, der forpligtiger kommunen til at have særlig fokus på at sikre den biologiske mangfoldighed og herigennem være med til at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten. Fokus på naturgenopretning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen i 2007 systematisk arbejdet på at sikre og udvikle naturværdierne i kommunen. Det er sket igennem en række naturgenopretningsprojekter, der har haft særligt fokus på at sikre og udbrede de væsentligste naturværdier i kommunen. Indsatsen har været fokuseret omkring kommunens 9 Natura-2000 områder, de største naturområder med høj naturværdi udenfor natura-2000 og særlige arter. Indenfor natura-2000 omfatter det tre EU LIFE projekter: LIFE BØJDEN NOR LIFE70 RARE NATURE LIFE SEMIAQUATIC Hertil kommer projekter, der er finansieret via den nationale pulje til realisering af natura handleplanerne. 7

8 Udenfor natura-2000 er der gennemført to tværkommunale projekter med fokus på sjældne arter: Kystnære vandhuller til sjældne padder - Faaborg-Midtfyn, Assens og Svendborg kommune Indsats for bilag IV arter og habitatnaturtyper på Fyn - Faaborg-Midtfyn, Nordfyn og Odense Kommune Der bliver løbende gennemført naturgenopretnings- og naturplejeprojekter indenfor de højest målsatte naturområder i kommunen. Projekterne sikre plejen af og udvikling kommunens mest værdifulde naturområder udenfor natura Staten, der ejer væsentlige naturområder i Faaborg-Midtfyn kommunen, har investeret betydelige midler i naturgenopretning og naturpleje i Kommune. Det er specielt langs Odense Å og ved Svanninge Bakker. Fokus på et sammenhængende net af naturområder Kommunen har i forlængelse af statens indsatsplaner for de 9 natura-2000 områder (internationale naturområder) udarbejdet 1. og 2. generations handleplaner, der skal realisere målene i indsatsplanerne. Indsatsen finansieres primært via kommunens egne midler til naturforvaltning samt midler fra EU, staten og fonde. En af de største udfordringer for den biologiske mangfoldighed er tab og fragmentation af naturområder. Det er derfor vigtig at kommunens mange naturområder, store som små, udvikles og styrkes i et natur-net. Målet er at skabe store sammenhæng naturområder i et netværk af økologiske forbindelseslinjer, der er med til at samle eksisterende naturområder med høj naturværdi. Et sammenhængende naturnetværk vil understøtte den biologisk mangfoldighed såvel som bosætning, turisme og friluftsliv. Borgere og virksomheder inddrages så vidt muligt i udmøntningen af disse planer, og kommunen vil søge at fremme private initiativer til optimal naturpleje og naturgenopretning. Sikring af naturindsatsen via økonomisk bæredygtig naturpleje Faaborg-Midtfyn Kommune er en af initiativtagerne til et projekt, der omfatter de 10 kommuner på Fyn. Projektet skal løbende arbejde for at gøre naturpleje til en rentabel forretning for landmænd og sideløbende sikre at naturpleje og fødevareproduktion kobles med oplevelser/formidling/viden. 4. Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21 arbejde 8

9 Grønt Råd Kommunen har nedsat et Grønt Råd med repræsentanter fra erhvervs-, frilufts- og naturorganisationer. Rådet skal bidrage til dialog om kommunens planer og større tiltag på natur- og miljøområdet samt gerne være et forum for nye ideer og meningsudveksling mellem forskellige interesser, der kan bidrage til en mere bæredygtig udvikling lokalt. Miljøforum Fyn Der er behov for tiltag, som generelt kan mindske ressourceforbruget i virksomheder og byggeri, samt øge genanvendelsen af ressourcer, herunder affald. Kommunen er medlem af og støtter økonomisk Miljøforum Fyn, som har til formål at fremme miljørigtige løsninger i fynske virksomheder og gøre dette til et aktiv for disse. Det kan både være initiativer som gennemføres i regi af Miljøforum Fyn, eller som alene understøttes lokalt. Fremme af bæredygtig fødevareproduktion Som led i en erhvervsfremmeindsats og i forlængelse af kommunens overordnede udviklingsstrategi vil man aktivt søge at fremme lokale produktioner af kvalitetsfødevarer. Mulighederne for at styrke en miljømæssig bæredygtig fødevareproduktion ligger indbygget i projektet. Dels fordi lokal produktion og afsætning mindsker ressourcebelastningen og dels fordi det at understøtte et kvalitetskoncept bl.a. giver gode muligheder for at fremme mere miljøvenlige produktionsmetoder, herunder fx økologisk produktion. Ideer til at mindske ressourceforbruget Der er behov for tiltag, som generelt kan mindske ressourceforbruget i husholdningerne og øge genanvendelsen af affald fra disse. Kommunen vil være opmærksom på at udnytte landsdækkende kampagner og understøtte deres lokale udbredelse og effekt. Kommunalbestyrelsen vil også efterlyse gode ideer til lokale borgerrettede initiativer, som kommunen evt. kan understøtte. Trente Møllle - et lokalt natur- og miljøcenter Trente Mølle er, med blandt andet kommunal støtte, etableret som et kombineret naturformidlingscenter og lokalt Agenda 21 center. Blandt andet er der undervisningstilbud om energibesparelser rettet mod unge - et projekt som har været støttet af ELFOR Dansk eldistribnution. Kommunen støtter Trente Mølle som led i kommunens udviklingsstrategi om udvikling af natur og friluftstilbud, herunder både lejrskoleophold og endagstilbud for skoler m.fl. Støtten giver mulighed for både at fastholde og udvikle videre på stedets undervisnings- og aktivitetstilbud. Der er udarbejdet en strategi for Trente Mølles aktiviteter. Trente Mølle er et vigtigt sted for understøttelse af tiltag til inddragelse og aktivering af borgere i væsentlige natur- og miljøindsatser. Naturskolen i Tarup-Davinde Naturskolen i Tarup-Davinde, som drives i fællesskab med Odense Kommune, udgør også en vigtig base for inddragelse af borgere og især børn og unge i undervisning og aktiviteter omkring natur og miljø. Der er udarbejdet en strategi for naturskolens aktiviteter. Blå Flag kommune 9

10 Det blå flag er kvalitetsstemplet til strande hvor der gøres en ekstra indsats for miljøet. Kommunen har i en årrække været engageret i blå flag kampagner og agter at fortsætte disse. Grønt Flag kommune Syv af kommunens institutioner er i dag Grønt Flag institutioner, der har fokus på miljø og ressourceforbrug og arbejder med forbedringer som en del af institutionernes drift og undervisning. Kommunalbestyrelsen ser gerne Grønt Flag udbredt til flere institutioner de kommende år og arbejde med mulighederne for at det sker de kommende år. Grøn Institution Fem daginstitutioner er Grøn Institution og arbejder med klima og bæredygtighed. Hvert år gennemgås institutionen med henblik på at reducere energi- og ressourceforbruget, samt at indføre bæredygtige vaner for både personale, børn og forældre. Institutionerne tilbydes særlige arrangementer, som for eksempel rundvisning på genbrugspladserne. Lokalråd Faaborg-Midtfyn Kommunes borgere er tilknyttet et af de 26 lokalråd eller byforumforeninger. Dette betyder, at kontakt til lokale borgere kan ske på gennem en gennemsigtig organisation, hvor der er gode muligheder for dialog mellem lokale borgergrupper og kommunens administration. Grøn omstilling i område IV Der arbejdes på udfasning af oliefyr i område IV, og derfor afholdes omkring fire lokale borgermøder årligt, hvor der informeres om energibesparelser og klimavenlige opvarmningsformer. Møderne har deltagelse af ekstern partner, som SparEnergi, Energitjenesten, lokale energiselskaber og håndværkere. 5. Fremme af samspil mellem beslutninger Fokus på helhedstænkning i kommunens strategier Kommunens udviklingsstrategi er bl.a. tænkt som omdrejningspunkt for en styrkelse af tværsektoriel tænkning, som blandt andet kan medvirke til at fremme bæredygtige løsninger. Kommuneplanen skal fremme bæredygtighed Kommuneplanen er et centralt værktøj i at fremme en bæredygtig udvikling gennem fokus på samspillet mellem forskellige områder. Det gælder bl.a. i kommuneplanens afvejning af udviklingsinteresser overfor de mange beskyttelsesinteresser i det åbne land samt en række miljøhensyn der skal varetages ved byggeri og anlæg m.v. Centralt i forhold til at fremme bæredygtighed på det overordnede plan står bl.a. spørgsmålet om lokalisering af byudvikling. Ud fra miljømæssige betragtninger er det hensigtsmæssigt, at nyt byggeri hovedsagelig lokaliseres i nærhed til overordnet 10

11 infrastruktur - herunder kollektiv trafik og i nærheden af hyppigt (dagligt) efterspurgte serviceydelser af høj kvalitet samt centrale udbud af arbejdspladser. Der er dog indbygget en række modsætninger mellem miljøhensyn og ressourcehensyn på den ene side samt på den anden side både generelle koncentrations-/specialiseringstendenser i samfundet og ønske om at sikre befolkningsvækst i de mindre lokalsamfund. Alt i alt en meget kompleks virkelighed. Kommuneplanen har vægtet, at byudviklingen hovedsagelig sker i tilknytning til større centre for at styrke disse centre og deres samlede servicetilbud til gavn for alle i kommunen. En række mindre byer gives begrænsede udviklingsmuligheder og opfordres i vidt omfang til at fokusere mere på byfornyelse for sikre deres fortsatte attraktivitet for bosætning. En sådan strategi for landsbyernes udvikling synes i det store hele også at være i god overensstemmelse med efterspørgslen efter boliger i disse byer. 11