Dialoggruppe for kommuner om forebyggelse og anbringelse på børne- og ungeområdet

Transkript

1 Dialoggruppe for kommuner om forebyggelse og anbringelse på børne- og ungeområdet Udbudsmateriale November 2008

2 1. Kort beskrivelse af opgavens omfang og tidsplan Udbudsbetingelser Den ordregivende myndighed Udbudsmateriale Tidsplan for udbudsforretningen Vedståelsesfrist Minimumsoplysninger Tildelingskriterier Udkast til kontrakt forbehold og forhandling Ophavsret, publiceringer mv Disposition for udarbejdelse af tilbud Behandling af tilbud Kommunikation Projektbeskrivelse Indledning Formålet med projektet Projektets målgrupper Succeskriterier Projektets indhold Projektets faser og tidsplan Organisering Økonomi Kontrakt for projektet Kontrakt for projektet Parterne Kontrakten indgås mellem Opgaven Projektperiode Pris og betaling Samarbejdsforhold Løbende leverancer Kontaktpersoner Projektledelse og bemanding Underleverandører Misligholdelse Ophævelse Opsigelse Publicering, ophavsret mv Ejendomsretten til udfærdiget materiale i tilfælde af ophør af kontrakten i utide Behandling af persondata Tavshedspligt Mediation Tvister Ændring af kontrakten Forsikring Aftalegrundlag...42 Side 2 af 42

3 1. Kort beskrivelse af opgavens omfang og tidsplan Børne- og ungeområdet har gennemgået en betydelig udvikling de seneste år. Den 1. januar 2006 trådte anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen markerede på flere områder et skifte i holdningen til indsatsen på området, herunder et øget fokus på forebyggelse og på sammenhængen mellem indsatsen på det almene børne- og ungeområde og området for udsatte børn og unge. Med kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 overtog kommunerne ansvaret for det samlede børne- og ungeområde, herunder også finansieringsansvaret. Flere kommuner har, blandt andet på den baggrund, truffet politisk beslutning om at omlægge indsatsen, og som led heri sætte mere fokus på forebyggelse. Omlægningen består i at iværksætte forebyggende foranstaltninger i forhold til barnet, den unge og familien, som alternativ til en anbringelse, og derved forsøge at skabe så gode betingelser for barnet eller den unge i dets nære omgivelser, at en anbringelse kan undgås. Der har været en betydelig politisk debat om disse omlægninger af indsatsen i kommunerne. Der er derfor brug for mere viden om, hvad omlægningen består i, hvilke konkrete tiltag der iværksættes i kommunerne og hvad effekten af tiltagene er på børnene og de unge. Desuden er der brug for mere viden om, hvornår forebyggende foranstaltninger er effektfulde alternativer til en anbringelse og hvornår de ikke er. igangsætter derfor projektet: Dialoggruppe for kommuner om forebyggelse og anbringelse på børne- og ungeområdet. Omdrejningspunktet for projektet er en dialoggruppe bestående af kommuner, der repræsenterer forskellig praksis og erfaringer i forhold til forebyggelse og anbringelse af børn og unge. Dialoggruppen mødes løbende igennem hele projektperioden. Sideløbende med møderne gennemføres en kortlægning af den forskningsbaserede viden der findes på området nationalt og internationalt samt af praksis, erfaringer og resultater i kommunerne i dialoggruppen. Resultaterne præsenteres løbende i delrapporter og pjecer, og samles i slutningen af projektet i et idékatalog, som præsenteres og formidles på konferencer rundt om i landet. Projektet igangsættes 1. februar 2009 og gennemføres i perioden frem til udgangen af Opgaven udbydes i henhold til reglerne om EU-udbud med en beløbsramme på kr. eksklusiv moms. Side 3 af 42

4 2. Udbudsbetingelser 2.1. Den ordregivende myndighed Den ordregivende myndighed er: Skibhusvej 52B, 3. sal 5000 Odense C. Tlf.: Fax: Hjemmeside: Kontaktperson: Gruppeleder Elisabeth Marian Thomassen Telefon Udbudsmateriale Det samlede udbudsmateriale består, udover nærværende udbudsbetingelser, af: Projektbeskrivelse Kontrakt Udbudsbekendtgørelse Rekvirering af udbudsmaterialet kan ske ved at downloade materialet fra Tidsplan for udbudsforretningen Udbudsforretningen følger nedenstående tidsplan: Side 4 af 42

5 Aktivitet Anmodning om yderligere oplysninger Offentliggørelse af spørgsmål og svar Frist for modtagelse af tilbudsgivers samlede tilbud Dato og tidspunkt Fredag den 9. januar 2009 kl Spørgsmål modtaget inden dette tidspunkt vil blive besvaret. Spørgsmålene skal være skriftlige og kan sendes på eller ved almindelig post til: Att. Gruppeleder Elisabeth Marian Thomassen Skibhusvej 52B, 3. sal 5000 Odense C Eller pr. til eth@servicestyrelsen.dk Besvarelse af spørgsmål offentliggøres løbende frem til tirsdag den 13. januar Samtlige spørgsmål og svar vil, i anonymiseret form, kunne ses på s hjemmeside: Fredag den 16. januar 2009 kl. 12. Tilbud, der modtages efter dette tidspunkt, vil ikke blive taget i betragtning. Tilbud skal afgives på CD-ROM og må maksimalt omfatte 25 sider eksklusiv bilag. Tilbud sendes til/afleveres med post på følgende adresse pakket i en lukket forsendelse: Att. Elisabeth Marian Thomassen Skibhusvej 52B, 3. sal 5000 Odense C. Tilbud skal tydeligt mærkes Tilbud vedr. dialoggruppe for kommuner. Eller tilbuddet kan sendes i elektronisk form til dialogudbud@servicestyrelsen.dk. Bemærk dog, at s max. må fylde 10MB. Side 5 af 42

6 Åbning af tilbud Fredag den 16. januar 2009 kl Tilbud åbnes på den ordregivende myndigheds adresse, hvor tilbudsgivere kan overvære åbningen. Forventet tidspunkt for Ultimo januar kontraktindgåelse 2.4. Vedståelsesfrist Tilbudsgiver skal stå ved sit tilbud indtil 6 måneder efter afgivelse af tilbud Minimumsoplysninger Som dokumentation for tilbudsgivers finansielle, økonomiske og tekniske formåen skal tilbudsgiver fremsende nedenstående dokumenter. Såfremt der afgives tilbud fra en sammenslutning af tilbudsgivere (konsortium), er det tilstrækkeligt, at én af tilbudsgiverne afgiver minimumsoplysningerne angivet i punkt til I givet fald skal den tilbudsgiver, hvorom der afgives minimumsoplysninger, dog medsende en underskrevet erklæring om, at denne tilbudsgiver hæfter for øvrige, navngivne tilbudsgiveres ydelser på ganske samme måde som for sine egne forhold. De fremsendte dokumenter skal alle benævnes i overensstemmelse med det anførte: Positiv erklæring om tilbudsgivers soliditet (f.eks. bankerklæring, soliditetserklæring eller lignende), udstedt indenfor de seneste 3 måneder regnet fra tilbudsfristen. Erklæringen skal være underskrevet af udsteder. Soliditetserklæring eller tilsvarende vedlægges som Tilbud-Bilag 1. Side 6 af 42

7 o I tilfælde af, at tilbudsgiver er et datterselskab, skal der tillige fremsendes positiv bankerklæring (soliditetserklæring) eller anden tilsvarende erklæring af tilsvarende validitet for moderselskabet, der vedlægges under Tilbud-Bilag Serviceattest udfyldt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Kampmannsgade 1, 1780 København V. Serviceattesten skal være udstedt indenfor de sidste 6 måneder, regnet fra tilbudsfristen. Serviceattesten kan rekvireres via Tilbudsgiver skal være opmærksom på, at sagsbehandlingstiden hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil være 1-2 uger fra modtagelse af korrekt udfyldt anmodning om udstedelse af serviceattest. Såfremt tilbudsgiver ikke kan få udstedt serviceattest fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, skal tilbudsgiver fremlægge tilsvarende dokumentation, indeholdende de samme oplysninger og erklæringer som i serviceattesten, i form af en attest udstedt af kompetent retlig eller administrativ myndighed i hjemlandet. Serviceattest vedlægges som Tilbud-Bilag Erklæring på tro og love om overholdelse af bestemmelser om beskyttelse på arbejdspladsen og om arbejdsforhold i øvrigt på det sted hvor ydelsen skal præsteres. Erklæringen vedlægges som Tilbud-Bilag 3 i udfyldt og underskrevet stand Dokumentation for, at tilbudsgiver jf. Udbudsdirektivet kan godtgøre, at han indehaver nødvendig autorisation eller organisatorisk medlemskab, såfremt dette er en forudsætning for, at tilbudsgiver i sit hjemland kan udføre den pågældende ydelse. Dokumentation herfor vedlægges som Tilbud-Bilag 4. Side 7 af 42

8 Tilbudsgivers erfaring og ekspertise med ydelsen, herunder referencer, vedlægges som Tilbud-Bilag 5 og dokumentationen skal som minimum bestå af: Liste over de betydeligste tjenesteydelser af tilsvarende karakter, der er udført i løbet af de sidste 3 år Omfang og tidspunkt for udførelsen af tjenesteydelsen skal oplyses Udbyder forbeholder sig ret til at rette henvendelse til de oplyste referencer uden forudgående meddelelse til tilbudsgiver Erklæring fra tilbudsgiver om, hvor stor en del af opgaven, der eventuelt tænkes givet i underentreprise, samt erklæring om, at eventuelle underleverandører har indvilliget i at påtage sig opgaven vedlægges som Tilbud-Bilag Såfremt tilbudsgiver af en gyldig grund ikke er i stand til at fremlægge den af udbyder krævede dokumentation, kan tilbudsgiver godtgøre sin økonomiske og finansielle formåen ved ethvert dokument, som udbyder finder egnet. Manglende materiale omkring ovenstående minimumsoplysninger, manglende eller for sen fremsendelse af tilbud med tilhørende bilag samt manglende underskrifter af tilbud og tilbudsskemaer vil medføre, at tilbuddet udelukkes fra vurdering. Væsentlige forbehold for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet, samt forbehold der ikke kan prissættes, vil ligeledes medføre udelukkelse. Nærmere redegørelse for forbehold fremgår af afsnit Tildelingskriterier Tildelingen af opgaverne vil ske på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige tilbud, der lever op til de faglige krav. vil vurdere de indkomne tilbud ud fra følgende tildelingskriterier: 1. Tilbuddets kvalitet 2. Tilbudsgivers kvalifikationer og erfaring 3. Pris Side 8 af 42

9 Tildelingskriterierne vægtes på følgende måde: Kvalitet 45 % Kvalifikationer og erfaring 45 % Pris 10 % I vurderingen af kvalitet indgår en vurdering af tilbuddets evne til kvalitativt og kvantitativt at imødekomme udbudsmaterialets formål og krav, herunder: 1. Tilbuddets ideer og sammenhængen mellem projektets enkelte dele. Herunder hvorvidt tilbuddet tilfredsstiller de opstillede krav i projektbeskrivelsen 2. Tilbuddets forslag til gennemførelse af dialoggruppemøderne, herunder i hvilken udstrækning forslaget lever op til kravet om at være et attraktivt og inspirerende forum for videns- og erfaringsudveksling, og for kreativitet og nytænkning 3. Kortlægningens karakter, spredning og omfang samt de anvendte dataindsamlings- og analysemetoder 4. Afrapporteringens form, indhold og anvendelsesmuligheder I vurderingen af kvalifikationer og erfaring indgår en vurdering af: 1. Tilbudsgivers dokumenterede erfaring med gennemførelse af generelle vidensindsamlinger, kortlægninger og evalueringer 2. Tilbudsgivers dokumenterede viden om og erfaring med at arbejde med effektmåling og effektvurdering 3. Tilbudsgivers dokumenterede viden om området for udsatte børn og unge samt om kommunernes ledelse, organisering og styring af området 4. Tilbudsgivers dokumenterede erfaring med at håndtere kreative processer 5. Tilbudsgivers viden om samfundsvidenskabelige metoder herunder om kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder Side 9 af 42

10 I vurderingen af pris indgår en vurdering af: Den kvalitative og kvantitative kapacitet tilbudsgiver angiver til at løse opgaven og produktet i forhold til den tilbudte pris og projektets rammer 2.7. Udkast til kontrakt forbehold og forhandling har udarbejdet vedlagte kontrakt. Tilbudsgiver er ikke berettiget til at afgive alternative tilbud, men kan tage forbehold over for aftalens juridiske og økonomiske ramme, dog skal det bemærkes, at: Forbehold for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet accepteres ikke og vil medføre udelukkelse for deltagelse i nærværende udbud. Dette betyder, at identiteten af det samlede udbudsmateriale i det væsentligste skal fastholdes. Afgrænsningen af grundlæggende elementer foretages af udbyder. I det omfang, tilbudsgiver ikke udtrykkeligt tager forbehold, lægges det til grund, at tilbudsgiver ikke har forbehold for udbudsmaterialet. Tilbudsgivers opmærksomhed henledes på, at muligheden for at stille spørgsmål til udbudsmaterialet, jf. punkt 2.11., også omfatter eventuelle spørgsmål til karakteren af påtænkte forbehold Ophavsret, publiceringer mv. har ophavsret til alle materialer, redskaber, modeller mv. udarbejdet i forbindelse med opgaven. Alle udarbejdede materialer skal godkendes af Styrelsen og forsynes med logo for. Materialer samt indsamlede data skal afleveres til i såvel papir- som elektronisk form i forbindelse med den løbende afrapportering fra tilbudsgiver samt ved afslutning af opgaven. forbeholder sig retten til at offentliggøre ethvert materiale i elektronisk form såvel som i papirudgaver. Der vil være en generel brugsret for enhver til det af publicerede materiale. Side 10 af 42

11 Det skal bemærkes, at man som leverandør ligeledes forpligter sig til at sikre, at relevante eksempler som følge af nærværende projekt bliver indrapporteret til erfaringsdatabasen God Social Praksis. Indberetningen skal ske på hjemmesiden efter de der angivne regler Disposition for udarbejdelse af tilbud Tilbudsgiver skal udforme sit tilbud i overensstemmelse med følgende disposition: 1. Indledning der beskriver, hvem der byder samt til hvilken pris opgaven tilbydes løst. 2. Resumé af tilbud. 3. Detaljeret beskrivelse af forslag til løsning af opgaven. 4. Styring og organisering af opgaven. 5. Tidsplan for gennemførelse af de opstillede milepæle. 6. Detaljeret budget for opgaven, jf. uddybning nedenfor. 7. Tilbudsgivers bemanding af projekt med tilhørende CV'er i bilag. 8. Forbehold for kontrakten. 9. Øvrige kommentarer. 10. Relevante bilag, herunder minimumsoplysninger, jf. afsnit 2.5 (bedes fremsendt i den i afsnit 2.5 opstillede rækkefølge). Det samlede tilbud skal ikke overstige 25 sider, eksklusiv bilag. Ad 6) Detaljeret budget: Budgettet skal opstilles i detaljeret og gennemskuelig form. Herunder skal ressourceforbrug relateret til delopgaver og milepæle i den samlede opgave være klart adskilte. Side 11 af 42

12 Tilbuddets ressourceforbrug skal opgøres både økonomisk (pris ekskl. moms) og i arbejdstimer, såvel samlet set som fordelt på delopgaver. Endvidere skal omfanget af arbejdstimer angives særskilt for hhv. projektleder, konsulenter, kontormedarbejdere, studentermedhjælpere m.v. Samtidig skal det detaljerede budget indeholde en oversigt over: Den samlede pris (både inkl. og ekskl. moms) Pris pr. time Antal timer for konsulenter tilknyttet projektet. Vederlag forfalder i rater tilpasset udbuddets tidsplan og faser, som er følgende: FASE AKTIVITETER TID Fase 1 Valg af kommuner Marts 2009 Fase 2 Indledende møde April 2009 Fase 3 Planlægningsmøde Juni 2009 Fase 4 Temamøde 1: 0 4 år Efteråret 2009 Fase 5 Temamøde 2: 5 10 år Foråret 2010 Fase 6 Temamøde 3: år Efteråret 2010 Fase 7 Temamøde 4: år Foråret 2011 Fase 8 Temamøde 5: år Efteråret 2011 Fase 9 Opsamlingsmøde Foråret 2012 Fase 10 Formidling Efteråret Behandling af tilbud Opgaven udbydes efter reglerne om EU-udbud. Tilbudsgivers omkostninger i forbindelse med nærværende udbudsforretning er uvedkommende. er ikke forpligtet til at tilbagelevere afgivne tilbud. Leverandørvalget er ikke afsluttet, før kontrakten er underskrevet. Den leverandør, der tildeles opgaven, skal aflevere sit tilbud samt en opgavebeskrivelse til i elektronisk form. Side 12 af 42

13 Det vindende tilbud skal aflevere et resume af projektet på max. 2 sider, der egner sig til offentliggørelse på s hjemmeside Kommunikation Spørgsmål vedrørende tilbuddet og selve tilbuddet skal affattes på dansk. Side 13 af 42

14 3. Projektbeskrivelse 3.1 Indledning Børne- og ungeområdet har haft et betydeligt politisk fokus det seneste årti. Årsagerne hertil er flere. Blandt de mest betydende er den stigning, der er sket i udgifterne på især anbringelsesområdet, samtidig med at forskningen har peget på, at anbragte børn og unge klarer sig dårligere som voksne end andre børn og unge. Dertil kommer, at der hos pressen har været en betydelig interesse for området. Den 1. januar 2006 trådte anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen markerede på flere områder et skifte i holdningen til indsatsen på området. Med anbringelsesreformen fulgte, blandt andet via kravet om, at kommunerne skulle udarbejde en sammenhængende børnepolitik og standarder for sagsbehandlingen, et øget fokus på forebyggelse og på sammenhængen mellem indsatsen på det almene børne- og ungeområde og området for udsatte børn og unge. Med kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 overtog kommunerne ansvaret for det samlede børne- og ungeområde, herunder også finansieringsansvaret. Derved fik kommunerne mulighed for at sammentænke hele børne- og ungeområdet, ligesom kommunernes mulighed for at udvikle nye typer af tilbud blev styrket. Flere kommuner har, blandt andet på den baggrund, truffet politisk beslutning om at omlægge indsatsen på børne- og ungeområdet, og som led heri sætte mere fokus på forebyggelse. Omlægningen består i at iværksætte forebyggende foranstaltninger i forhold til barnet, den unge og familien, som alternativ til en anbringelse, og derved forsøge at skabe så gode betingelser for barnet eller den unge i dets nære omgivelser, at en anbringelse kan undgås. Der har været en betydelig politisk debat om disse omlægninger af indsatsen i kommunerne, og det forventes, at der fortsat vil være politisk bevågenhed om udviklingen på området. Der er derfor brug for mere viden om, hvad ovennævnte omlægning består i, hvilke konkrete tiltag der iværksættes i kommunerne og hvad effekten af tiltagene er på børnene og de unge. Desuden er der behov for mere viden om, hvornår forebyggende foranstaltninger er effektfulde alternativer til en anbringelse og hvornår de ikke er. Side 14 af 42

15 Denne viden skal gøre det muligt for kommunerne at drage nytte af hinandens viden og erfaringer på tværs af kommunerne samt bidrage til at forbedre og udvikle indsatsen - til gavn for børnene og de unge. igangsætter derfor projektet: Dialoggruppe for kommuner om forebyggelse og anbringelse på børne- og ungeområdet 3.2 Formålet med projektet Formålet med projektet er at opnå viden om kommunernes praksis, erfaringer og resultater i forhold til børn og unge, der tilbydes en forebyggende indsats i familien og nærmiljøet som alternativ til en anbringelse. Projektet skal bidrage med viden om: 1. Hvori omlægningen i kommunerne består 2. Hvad baggrunden for omlægningen er 3. Hvilke konkrete indsatser kommunerne har iværksat 4. Hvad formålet er og hvilke mål kommunerne har for indsatserne 5. Hvordan kommunerne følger op på indsatserne 6. Hvilke erfaringer og resultater kommunerne har opnået 7. Hvilken effekt indsatserne har på børnene og de unge 8. Hvilke forhold omkring indsatserne der fremmer positive resultater og effekter, og hvorfor Formålet er endvidere at skabe overblik over og formidle den forskningsmæssige viden der er på området, og dermed at gøre den forskningsmæssige viden tilgængelig og anvendelig for kommunerne. Endelig er formålet med projektet at skabe grundlag for erfaringsudveksling mellem kommunerne og at skabe rum for udvikling af eksempler på god praksis, som kan formidles til og omsættes i alle landets kommuner. Side 15 af 42

16 3.3 Projektets målgrupper Målgruppen for projektet er alle de aktører, der spiller en rolle i forhold til at sikre, at børn og unge med behov for særlig støtte, får den hjælp, de har brug for, og som kan bruge den viden der genereres i projektet til at kvalificere indsatsen på området. Den primære målgruppe er de kommunale myndigheder, der indenfor rammerne af den eksisterende lovgivning træffer afgørelser om indsatser for børn og unge, der har behov for særlig støtte. De kommunale myndigheder omfatter: Den politiske og administrative ledelse der er øverst ansvarlig for indsatsen på børne- og ungeområdet, og som via den sammenhængende børnepolitik og standarder for sagsbehandlingen fastlægger rammer og retning for kommunens indsats på området, herunder i hvilken udstrækning der i kommunen er fokus på primært forebyggelse henholdsvis anbringelse af børn og unge. De kommunale myndighedssagsbehandlere, der konkret og med baggrund i den sammenhængende børnepolitik og standarder for sagsbehandlingen træffer afgørelse om indsatser overfor børn og unge, der har behov for særlig støtte, og som via de faglige vurderinger og valg de træffer, bidrager til at sikre de bedst mulige tilbud til børnene, de unge og deres familier. De leverandører på børne- og ungeområdet, der med baggrund i den kommunale myndigheds afgørelse og i samarbejde med myndighedssagsbehandleren, udfører den konkrete indsats overfor barnet, den unge og familien, og som derved skal sikre, at indsatsen har den størst mulige effekt i forhold til barnet. Det drejer sig om kommunale, regionale, private og frivillige leverandører. 3.4 Succeskriterier Dialoggruppen skal overordnet bidrage med viden, som kan sikre, at alle landets kommuner bliver bedre i stand til at iværksætte den støtte og hjælp, som udsatte børn og unge har behov for og derved bidrage til at sikre børnenes og de unges trivsel og udvikling. Succeskriterierne er: At der opnås viden om, hvornår og under hvilke omstændigheder forebyggende foranstaltninger er effektfulde alternativer til en anbringelse. Side 16 af 42

17 At der på baggrund af denne viden udvikles eksempler på den gode praksis. At de gode eksempler implementeres i kommunerne i dialoggruppen såvel som i landets øvrige kommuner. At projektet bidrager til at forbedre indsatsen overfor børn og unge, der har behov for særlig støtte. 3.5 Projektets indhold Projektet består samlet set af flere forskellige opgaver, der er nært sammenhængende. Nogle af opgaverne er enkeltstående, mens andre forløber sideløbende igennem hele projektperioden. Omdrejningspunktet for projektet er en dialoggruppe bestående af kommuner, der repræsenterer forskellig praksis og erfaringer i forhold til forebyggelse og anbringelse af børn og unge. Dialoggruppen mødes løbende igennem hele projektperioden. Møderne er indholdsmæssigt bygget op om forskellige aldersgrupper for børn og unge, samt de forskellige temaer, der knytter sig hertil. Aldersgrupperne og temaerne er beskrevet nærmere under opgave 2 nedenfor. Sideløbende med dialoggruppemøderne skal der ske en løbende kortlægning af dels den forskningsbaserede viden der findes på området nationalt og internationalt samt af praksis, erfaringer og resultater i kommunerne i dialoggruppen. Resultaterne præsenteres løbende i delrapporter og pjecer, og samles i slutningen af projektet i et idékatalog, som præsenteres og formidles på konferencer rundt om i landet. De enkelte opgaver i projektet er: 1. Valg af kommuner til dialoggruppen 2. Etablering af dialoggruppe med otte til tolv kommuner 3. Kortlægning af viden samt kommunernes praksis, erfaringer og resultater 4. Formidling af projektets resultater gennem idékatalog og konferencer Disse er beskrevet nedenfor. Side 17 af 42

18 Opgave 1: Valg af kommuner til dialoggruppen Første opgave består i at vælge otte til tolv kommuner til dialoggruppen. Kommunerne skal alle have omlagt indsatsen, det vil sige, valgt at anvende forebyggende foranstaltninger som alternativ til anbringelser, indenfor en eller flere af de forskellige aldersgrupper og temaer, som er omdrejningspunktet for dialoggruppens møder. En kommune kan f.eks. have omlagt indsatsen i forhold til de helt små børn, en anden i forhold til de unge. Det, at kommunerne i dialoggruppen har omlagt indsatsen på forskellige områder, giver mulighed for, at kommunerne kan fungere som sammenligningsgruppe for hinanden. Det er derfor et krav ved valg af kommuner, at de samlet har foretaget omlægninger fra anbringelse til forebyggelse indenfor alle aldersgrupper og temaer. Som grundlag for valg af kommuner skal leverandøren gennemføre en indledende undersøgelse af alle landets kommuner, med henblik på at vælge de kommuner, der har de mest relevante og interessante erfaringer og resultater, og som derved kan bidrage med vigtig viden i kortlægningen og i dialoggruppen. Kriterierne for udvælgelse af kommuner er: 1. At der i kommunen er truffet politisk beslutning om at omlægge indsatsen indenfor et eller flere aldersgrupper og temaer, og at kommunerne derved har en bevidst strategi om at anvende forebyggende foranstaltninger som alternativ til anbringelser 2. At kommunen har igangsat eller er i gang med at igangsætte konkrete initiativer i forhold til omlægningen 3. At kommunen har udviklet nye forebyggende indsatser eller anvender eksisterende indsatser på en ny måde 4. At kommunen vurderer, at der er opnået gode resultater og effekter med de initiativer, der er iværksat eller de indsatser der er etableret 5. At kommunen vurderer, at de initiativer og indsatser der er iværksat, kan danne grundlag for god praksis, som andre kommuner kan lære af Side 18 af 42

19 6. At kommunerne i dialoggruppen samlet er repræsentative i forhold til geografi, størrelse og andre sociale faktorer som ledighed, beskatningsgrundlag, udvikling i børnetal etc. Undersøgelsen skal omfatte følgende: 1. En nøgletalsanalyse med henblik på at få et indtryk af kommunernes praksis i forhold til forebyggelse og anbringelse samt kommunernes repræsentativitet 2. En spørgeskemaundersøgelse med henblik på at afdække kommunernes praksis, erfaringer og resultater 3. Interviews med udvalgte kommuner med henblik på at uddybe og kvalificere indtrykket af praksis, erfaringer og resultater 4. Valg af de mest relevante og interessante kommuner til deltagelse i dialoggruppen Valg af kommuner skal forelægges styregruppen for projektet, der træffer den endelige beslutning om valg af kommuner. Tilbudsgiver skal i tilbuddet give et forslag til, hvorledes den indledende kortlægning kan tilrettelægges mest muligt hensigtsmæssigt i forhold til at sikre, at kommunerne repræsenterer den bedste og mest relevante viden og erfaring på området. Herunder eventuelt stille yderligere forslag til udvælgelseskriterier samt præcisere forslag til temaer for nøgletalsanalysen, spørgeskemaundersøgelsen og interviewene. Desuden skal tilbudsgiver give nogle bud på, hvordan tilbudsgiver vil præsentere kommunerne for projektet, så de motiveres til at deltage i dialoggruppen. Opgave 2: Dialoggruppe Omdrejningspunktet for projektet er en dialoggruppe med deltagelse af de otte til tolv kommuner, der udvælges under opgave 1. Deltagerne i dialoggruppen er to ledelsesrepræsentanter fra hver kommune, herunder den øverst ansvarlige chef for området samt den leder, der har det daglige ansvar for børne- og familieområdet. Ledelsen er repræsenteret, for at sikre den ledelsesmæssige forankring af den viden, der opnås i dialoggruppen. Desuden vil en til to relevante nøglemedarbejdere, der har konkret erfaring fra praksis, deltage i møderne i dialoggruppen. Dette for at sikre, at den faglige viden og erfaring fra praksis er repræsenteret i gruppen. De to nøglemedarbejdere vil Side 19 af 42

20 kunne variere over tid med de aldersgrupper og temaer, der er på de enkelte dialoggruppemøder. Dialoggruppen mødes to til tre gange om året i perioden foråret 2009 til foråret 2012 det vil sige i alt otte gange. Dialoggruppemøderne gennemføres som heldagsmøder og skal være bygget op om de temaer, der knytter sig til børnene og de unges forskellige aldersgrupper. Aldersgrupperne og temaerne er: Aldersgruppe Temaer: 0 4 år De mindre børn er kendetegnet ved at være meget afhængige af deres forældre. En særlig udfordring er vurderingen af forældrenes forælderevne, herunder om der er risiko for, at forældrenes manglende eller svage forælderevne vil medføre varige skader på barnet. Den tidlige opsporing og samarbejdet med sundhedsplejen, dagtilbud og ikke mindst forældrene er en særlig udfordring. 5 9 år De lidt større børn er kendetegnet ved forberedelse og overgangen til skole, og en særlig udfordring er her at sikre, at barnet får en god skolegang, samt at hjælpe forældrene til at understøtte barnets skolestart. Skoleforberedelse og indskoling er vigtige udfordringer, og samarbejdet omkring overgange mellem dagtilbud og skole står centralt år Mellemgruppen, som også betegnes between-ageres, er kendetegnet ved at være midt i overgangen mellem barn og ung. En væsentlig udfordring her er, at de er ved at give slip på barndommen og tiltrækkes af de unges livsstil, samtidig med, at de endnu ikke er gamle nok til at kunne administrere den frihed, det indebærer. En udfordring er her at fastholde de unge i et godt skoleforløb og fritidsliv, samt sikre, at de holdes ude af kriminalitet og misbrug år Teenagere er kendetegnet ved at være i oprør og at løsrive sig fra forældre og andre nære voksne i deres liv. Forældre og andre voksne betyder mindre, og de fællesskaber de opnår med andre unge bliver meget betydningsfulde. Udfordringen er her at sikre, at de unge ikke dropper ud af folkeskolen, at de kommer godt i gang med en ungdomsuddannelse samt at de holdes ude af kriminalitet og misbrug år Gruppen af unge er kendetegnet ved at være på vej ind i voksentilværelsen og skal til at klare sig selv at flytte i egen bolig, færdiggøre en ungdomsuddannelse samt eventuelt starte videregående uddannelse eller finde et job. En særlig udfordring er at hjælpe de unge til at få en god overgang til voksentilværelsen og at hjælpe dem til at klare sig selv. De angivne temaer indenfor alderskategorierne er ikke fyldestgørende, ligesom temaerne vil kunne brede sig over flere aldersgrupper. Desuden skal der være opmærksomhed på temaer, der kan gå på tværs af aldersgrupperne. Det kan f.eks. være det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. Temaerne for de enkelte dialoggruppemøder bestemmes af kortlægningen og besluttes endeligt i styregruppen for projektet. Side 20 af 42