Startsæt. Informationsmateriale til tidligere anbragte unge

Transkript

1 Startsæt Informationsmateriale til tidligere anbragte unge Udbudsmateriale Servicestyrelsen

2 1. Kort beskrivelse af opgavens omfang og tidsplan Udbudsbetingelser Den ordregivende myndighed Udbudsmateriale Tidsplan for udbudsforretningen Vedståelsesfrist Minimumsoplysninger Tildelingskriterier Udkast til kontrakt forbehold og forhandling Ophavsret, publiceringer mv Disposition for udarbejdelse af tilbud Behandling af tilbud Kommunikation Projektbeskrivelse Indledning Baggrund for initiativet Efterværnspakken Opgaven: Startsæt Formål Målgruppe Udvikling af Startsættet Afprøvning Trykning, distribution og formidling Opdatering, trykning og distribution af 2. version Succeskriterier Opgavens aktiviteter og tidsplan Projektledelse og styring Økonomi Side 2 af 26

3 1. Kort beskrivelse af opgavens omfang og tidsplan I forbindelse med satspuljeaftalen for er der besluttet en række initiativer, der skal styrke efterværnet over for unge, der ophører med en anbringelse. Der er tale om en samlet pakke af initiativer, som har til formål at forbedre tidligere anbragte unges overgang til voksenlivet og muligheder for at klare sig godt som voksne. Opgaven, der her udbydes, omfatter udvikling, afprøvning, trykning, distribution, formidling og opdatering af et Startsæt til tidligere anbragte unge i aldersgruppen 17 ½ til 23 år. Startsættet, der ønskes tilbud på, skal være en hjælp til en gruppe af unge, der ofte har et begrænset netværk og mangler viden om de rent praktiske forhold, der knytter sig til en selvstændig voksentilværelse. Startsættet skal bibringe den unge viden og konkrete redskaber til at håndtere den vanskelige overgang fra en anbringelse, til at skulle bo for sig selv og klare en selvstændig voksentilværelse. Opgaven igangsættes ultimo september 2011 og gennemføres i perioden frem til 31. marts Opgaven udbydes i henhold til direktivet for den offentlige sektor nr. 2004/18/EF som offentligt udbud. Tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige tilbud vurderet på grundlag af de i udbudsmaterialet anførte kriterier. Beløbsrammen er på maksimum kr eksklusiv moms. Frist for afgivelse af tilbud er den 30. august 2011 kl Side 3 af 26

4 2. Udbudsbetingelser 2.1. Den ordregivende myndighed kontakt Den ordregivende myndighed er: Servicestyrelsen Edisonvej 18, Odense C. Tlf.: Fax: Hjemmeside: Kontaktperson: [email protected] Fuldmægtig Jakob Brixtofte Petersen 2.2. Udbudsmateriale Det samlede udbudsmateriale består, udover nærværende udbudsbetingelser, af: Projektbeskrivelse Kontrakt Udbudsbekendtgørelse Tilbudsgiver bedes være opmærksom på følgende forskningsrapporter, undersøgelser og lovgivning vedr. efterværn: SFI, 2009; Egelund, Tine et al: Anbragte børn og unge - En forskningsoversigt, 09:24, SFI, 2010; Efterværn støtte til tidligere anbragte unge - Midtvejsevaluering, 10:31, Lov om Social Service. Side 4 af 26

5 Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier, Vejledning nr. 3 til serviceloven, Socialministeriet, Tidsplan for udbudsforretningen Udbudsforretningen følger nedenstående tidsplan: Aktivitet Anmodning om yderligere oplysninger Offentliggørelse af spørgsmål og svar Dato og tidspunkt Mandag d. 22. august 2011 kl Spørgsmål modtaget inden dette tidspunkt vil blive besvaret. Spørgsmålene skal være skriftlige og kan sendes på eller ved almindelig post til: Servicestyrelsen Att. Fuldmægtig Jakob Brixtofte Petersen Edisonvej 18, Odense C Eller pr. til: [email protected] NB: Spørgsmål, der indsendes på nedenstående mailadresse til indlevering af tilbud, vil ikke blive besvaret. Samtlige spørgsmål og svar vil, i anonymiseret form, blive offentliggjort løbende på Servicestyrelsens hjemmeside: Spørgsmål søges besvaret hurtigst muligt. Tilbudsgiver opfordres til at holde sig løbende orienteret, også efter den 22. august, da svar på spørgsmål modtaget i ugerne 29, 30, 31 vil blive offentliggjort i uge 32 og uge 33. Side 5 af 26

6 Frist for modtagelse af tilbudsgivers Tirsdag den 30. august 2011 kl samlede tilbud Tilbud, der modtages efter dette tidspunkt, vil ikke blive taget i betragtning. Tilbud med bilag skal afgives elektronisk samt i 3 trykte eksemplarer og må maksimalt omfatte 25 sider eksklusiv bilag. Tilbud i papirformat leveres på følgende adresse pakket i en lukket forsendelse: Servicestyrelsen Edisonvej 18, Odense C. Tilbud skal tydeligt mærkes Tilbud vedr. STARTSÆT Tilbuddet sendes i elektronisk form i en samlet fil til: [email protected] Bemærk dog, at s max. må fylde 10MB. Åbning af tilbud Tirsdag den 30. august, 2011 kl Tilbud åbnes på den ordregivende myndigheds adresse. Der er ikke mulighed for at overvære åbningen. Forventet tidspunkt for Kontrakten forventes underskrevet i september kontraktindgåelse Vedståelsesfrist Tilbudsgiver skal stå ved sit tilbud indtil 6 måneder efter afgivelse af tilbud Minimumsoplysninger Som dokumentation for tilbudsgivers finansielle, økonomiske og tekniske formåen skal tilbudsgiver fremsende nedenstående dokumenter. Side 6 af 26

7 Manglende materiale omkring nedenstående minimumsoplysninger, manglende eller for sen fremsendelse af tilbud med tilhørende bilag samt ved manglende underskrift af tilbud (på den indledende side) medfører, at tilbud udelukkes fra vurdering. De fremsendte dokumenter bør alle benævnes i overensstemmelse med det anførte: Tilbud - Bilag 1: Soliditetserklæring Positiv erklæring om tilbudsgivers soliditet (bankerklæring, revisorerklæring eller erklæring fra erhvervsansvarsforsikring), udstedt indenfor de seneste 3 måneder regnet fra tilbudsfristen. Erklæringen skal være udfærdiget af uafhængig udsteder. Erklæringen vedlægges som Tilbud-Bilag 1. I tilfælde af, at tilbudsgiver er et datterselskab, skal der tillige fremsendes positiv bankerklæring (soliditetserklæring) eller anden tilsvarende erklæring for moderselskabet, der vedlægges under Tilbud-Bilag Såfremt tilbudsgiver af en gyldig grund ikke er i stand til at fremlægge den af udbyder krævede dokumentation, kan tilbudsgiver godtgøre sin økonomiske og finansielle formåen ved ethvert dokument, som udbyder finder egnet Tilbud - Bilag 2: Konsortium Såfremt der afgives tilbud fra en sammenslutning af tilbudsgivere (konsortium), er det tilstrækkeligt, at én af tilbudsgiverne afgiver minimumsoplysningerne angivet i punkt I givet fald skal den tilbudsgiver, hvorom der afgives minimumsoplysninger, medsende en underskrevet erklæring Tilbud-Bilag 2 om, at denne tilbudsgiver hæfter for øvrige, navngivne tilbudsgiveres ydelser på ganske samme måde som for sine egne forhold. Erklæring om evt. hæftelse for øvrige tilbudsgivere vedlægges som Tilbud-Bilag 2. Det skal bemærkes vedrørende de øvrige minimumsoplysninger, at alle tilbudsgiverne i en sammenslutning skal afgive de øvrige krævede oplysninger/erklæringer. Side 7 af 26

8 Tilbud - Bilag 3: Serviceattest Serviceattest (fuldstændig) udfyldt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Kampmannsgade 1, 1780 København V. Serviceattesten skal være udstedt indenfor de sidste 6 måneder, regnet fra tilbudsfristen. Alternativt til Serviceattest kan fremsendes tilsvarende de samme oplysninger og erklæringer som i serviceattesten, i form af attest udstedt af kompetente retlige eller administrative myndigheder indenfor de sidste 6 måneder. Serviceattesten kan rekvireres via Tilbudsgiver skal være opmærksom på, at der er sagsbehandlingstid hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Serviceattest vedlægges som Tilbud-Bilag Tilbud - Bilag 4: Erklæring om beskyttelse på arbejdspladsen Erklæring på tro og love om overholdelse af bestemmelser om beskyttelse på arbejdspladsen og om arbejdsforhold i øvrigt på det sted, hvor ydelsen skal præsteres. Erklæringen vedlægges som Tilbud-Bilag 4 i udfyldt og underskrevet stand Tilbud - Bilag 5: Erklæring vedrørende kapacitet Tilbudsgiver skal have en kapacitet på minimum 2 medarbejdere og 1 leder. Tilbudsgiver skal derfor oplyse det årlige gennemsnitlige antal beskæftigede og antal ledere gennem de sidste 3 år. Dokumentation herfor skal vedlægges som Tilbud-Bilag Tilbud - Bilag 6: Underentreprise Erklæring fra tilbudsgiver om, hvor stor en del af opgaven (timeestimat/beløbsramme), der eventuelt planlægges givet i underentreprise, samt erklæring fra underleverandør om, at vedkommende har indvilliget i at påtage sig opgaven, vedlægges som Tilbud-Bilag 6. Side 8 af 26

9 Manglende materiale omkring ovenstående minimumsoplysninger, manglende eller for sen fremsendelse af tilhørende bilag vil medføre, at tilbud udelukkes fra vurdering. De fremsendte dokumenter bør alle benævnes i overensstemmelse med ovenstående Tildelingskriterier Tildelingen af opgaverne vil ske på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige tilbud, der lever op til de faglige krav. Servicestyrelsen vil vurdere de indkomne tilbud ud fra følgende tildelingskriterier: 1. Tilbuddets kvalitet 2. Tilbudsgivers kvalifikationer og erfaring 3. Pris Tildelingskriterierne vægtes på følgende måde: Kvalitet 65 % Kvalifikationer og erfaring 30 % Pris 5 % I vurderingen af kvalitet indgår en vurdering af tilbuddets evne til kvalitativt at imødekomme udbudsmaterialets formål og krav, herunder: Tilbuddets idegrundlag, herunder i hvilken grad tilbuddet er sammenhængende, konkret og detaljeret beskrevet. Tilbuddets ideer og forslag til indholdet og opbygningen af Startsættet. Side 9 af 26

10 Tilbuddets forslag til og overvejelser omkring designet for Startsættet. Tilbuddets forslag til og overvejelser omkring inddragelse af de forskellige interessenter i opgaven. Tilbuddets forslag til og overvejelser omkring afprøvning af Startsættet. Tilbuddets forslag til og overvejelser omkring trykning, distribution og formidling af Startsættet. Tilbuddets forslag til og overvejelser omkring opdatering af Startsættet. I hvilken grad tilbuddet viser viden om kommunernes organisering og indsatser i forhold til målgruppen, samt om de udfordringer, behov og muligheder der er for at hjælpe tidligere anbragte unge i overgangen til en selvstændig voksentilværelse. I vurderingen af kvalifikationer og erfaring indgår en vurdering/afvejning af: Nøglepersoners dokumenterede erfaringer med udvikling, afprøvning og formidling af lignende vejledende redskaber. Nøglepersoners dokumenterede viden og erfaringer med at arbejde med udvikling, afprøvning og formidling på området for udsatte børn og unge. I vurderingen af pris indgår en vurdering af Tilbuddets samlede pris ekskl. moms Udkast til kontrakt forbehold og forhandling Vedlagte udkast til kontrakt vil danne grundlaget for indgåelse af aftale med den valgte leverandør. Tilbudsgiver er ikke berettiget til at afgive alternative tilbud, og kan ikke tage væsentlige forbehold over for udbudsmaterialet. Dog skal det bemærkes, at: Forbehold for grundlæggende elementer i udbudsmaterialet accepteres ikke og vil medføre udelukkelse for deltagelse i nærværende udbud. Dette betyder, at identiteten af det samlede udbudsmateriale i det væsentligste skal fastholdes. Side 10 af 26

11 Afgrænsningen af grundlæggende elementer foretages af udbyder. Forbehold der ikke kan prissættes af udbyder, vil ligeledes medføre udelukkelse. I det omfang, tilbudsgiver ikke udtrykkeligt tager forbehold, lægges det til grund, at tilbudsgiver ikke har forbehold for udbudsmaterialet. Tilbudsgivers opmærksomhed henledes på, at muligheden for at stille spørgsmål til udbudsmaterialet, jf. punkt 2.11., også omfatter eventuelle spørgsmål til karakteren af påtænkte forbehold Ophavsret, publiceringer mv. Servicestyrelsen har ophavsret til alle data, materialer, redskaber, modeller mv. udarbejdet i forbindelse med opgaven. Alle udarbejdede materialer skal godkendes af Servicestyrelsen og forsynes med logo for Servicestyrelsen inden distribution. Materialer samt indsamlede data skal afleveres til Servicestyrelsen i såvel papir- som elektronisk form i forbindelse med den løbende afrapportering fra tilbudsgiver samt ved afslutning af opgaven. Servicestyrelsen forbeholder sig retten til at offentliggøre ethvert materiale i elektronisk form såvel som i papirudgaver via Servicestyrelsens hjemmeside. Der vil være en generel brugsret for enhver til det af Servicestyrelsen publicerede materiale på hjemmeside eller i papirudgave. Efter aftale kan leverandøren også offentliggøre materiale på egen hjemmeside eller i papirformat, dette må dog ikke generere økonomisk gevinst for leverandør. Det skal bemærkes, at man som leverandør ligeledes forpligter sig til at sikre, at relevante eksempler som følge af nærværende projekt bliver indrapporteret til erfaringsdatabasen God Social Praksis. Indberetningen skal ske på hjemmesiden efter de der angivne regler. Side 11 af 26

12 2.9. Disposition for udarbejdelse af tilbud Tilbudsgiver skal udforme sit tilbud i overensstemmelse med følgende disposition: 1. Indledning, der beskriver, hvem der byder, samt til hvilken pris opgaven tilbydes løst. På denne side skal tilbuddet underskrives. 2. Resumé af tilbud. 3. Detaljeret beskrivelse af forslag til løsning af opgaven. 4. Styring og organisering af opgaven. 5. Tidsplan for gennemførelse af de opstillede milepæle. 6. Detaljeret budget for opgaven, jf. uddybning nedenfor. 7. Tilbudsgivers bemanding af projekt med tilhørende CV'er i bilag. 8. Forbehold for kontrakten. 9. Øvrige kommentarer. 10. Relevante bilag, herunder minimumsoplysninger, jf. afsnit 2.5, bedes fremsendt i den i afsnit 2.5 opstillede rækkefølge. Det samlede tilbud skal ikke overstige 25 sider, eksklusiv bilag. Ad 6) Detaljeret budget: Budgettet skal opstilles i detaljeret og gennemskuelig form. Herunder skal ressourceforbrug relateret til delopgaver og milepæle i den samlede opgave være klart adskilte. Opdelingen er til orientering for ordregiver. Tilbuddets ressourceforbrug skal opgøres både økonomisk (pris ekskl. moms) og i arbejdstimer, såvel samlet set som fordelt på delopgaver. Endvidere skal omfanget af arbejdstimer angives særskilt for hhv. projektleder, konsulenter, kontormedarbejdere, studentermedhjælpere m.v. Samtidig skal det detaljerede budget indeholde en oversigt over: Den samlede pris (både inkl. og ekskl. moms). Pris pr. time pr. medarbejderkategori, der indgår i opgaveløsningen hos tilbudsgiver. Side 12 af 26

13 Antal timer for konsulenter tilknyttet projektet. Betalingen sker i henhold til den af leverandøren udarbejdede og af Servicestyrelsen godkendte betalingsplan. Udarbejdelse og godkendelse af betalingsplan sker i forbindelse med kontraktindgåelsen Behandling af tilbud Opgaven udbydes efter reglerne om EU udbud. Tilbudsgivers omkostninger i forbindelse med nærværende udbudsforretning er Servicestyrelsen uvedkommende. Servicestyrelsen er ikke forpligtet til at tilbagelevere afgivne tilbud. Leverandørvalget er ikke afsluttet, før kontrakten er underskrevet. Den leverandør, der tildeles opgaven, skal aflevere sit tilbud samt en opgavebeskrivelse til Servicestyrelsen i elektronisk form. Det vindende tilbud skal aflevere et resume af projektet på max. 2 sider, der egner sig til offentliggørelse på Servicestyrelsens hjemmeside Kommunikation Al kommunikation vedrørende udbuddet og tilbuddet med bilag skal være skriftligt og affattes på dansk. 3. Projektbeskrivelse 3.1. Indledning I forbindelse med satspuljeaftalen for er der besluttet en række initiativer, der skal styrke efterværnet over for unge, der ophører med en anbringelse. Der er tale om en samlet pakke af initiativer, som har til formål at forbedre tidligere anbragte unges overgang til voksenlivet og muligheder for at klare sig godt som voksne. Opgaven, der Side 13 af 26

14 her udbydes, omfatter udvikling, afprøvning, trykning, distribution, formidling og opdatering af et Startsæt til tidligere anbragte unge i aldersgruppen 17 ½ til 23 år. Startsættet, der ønskes tilbud på, skal være en hjælp til en gruppe af unge, der ofte har et begrænset netværk og mangler viden om de rent praktiske forhold, der knytter sig til en selvstændig voksentilværelse. Startsættet skal bibringe den unge viden og konkrete redskaber til at håndtere den vanskelige overgang fra en anbringelse, til at skulle bo for sig selv og klare en selvstændig voksentilværelse Baggrund for initiativet Baggrunden for den samlede pakke af efterværnsinitiativer er, at forskningen peger på, at tidligere anbragte unge klarer sig dårligere end andre unge ved overgangen til voksentilværelsen og senere i livet. De udfordringer, tidligere anbragte unge oplever i forbindelse med overgangen fra anbringelse til en selvstændig voksentilværelse, afspejler sig i forhold som ustabile boligforhold, svagt eller manglende netværk, ensomhed, ringere fysisk sundhed, højere risiko for misbrug, psykiske lidelser og ikke mindst signifikant ringere chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse, og dermed at opnå selvforsørgelse, end andre unge. Desuden knytter der sig til overgangen til en selvstændig voksentilværelse en række konkrete udfordringer i forhold til at mestre dagligdags beslutninger. I det følgende beskrives nogle af de udfordringer, som mange tidligere anbragte unge oplever i overgangen til voksenlivet, og som ønskes adresseret i Startsættet til de tidligere anbragte unge. Praktiske færdigheder Mange tidligere anbragte unge mangler almindelige hverdagsfærdigheder i forhold til indkøb, madlavning, forvaltning af egen økonomi, udfyldelse af skemaer og blanketter samt viden om rettigheder og pligter i samfundet generelt. Ud over de personlige Side 14 af 26

15 problemer, som mange af de unge har, skal de derfor erhverve sig viden og tillære sig færdigheder, der skal læres fra bunden ved anbringelsens ophør. 1 Skolegang Forskningen peger på, at langt færre anbragte unge modtager undervisning på en almindelig folkeskole end andre unge. Samtidig går anbragte børn oftere på et lavere klassetrin end deres alder tilsiger. Undervisningen foregår ofte på små interne skoler på anbringelsesstederne, hvor man lægger større vægt på udviklingen af personlige og sociale kompetencer hos børnene, og i mindre omfang på indlæring af faglige kompetencer. 2 Uddannelse Anbragte børn har langt større risiko end andre børn for at blive lavt uddannede eller ufaglærte som voksne, også selvom der kontrolleres for forældrenes uddannelsesniveau, køn og etnicitet. Forskningen viser, at mens 50 pct. af 21-årige mænd i almindelighed har en såkaldt erhvervskompetencegivende uddannelse, så gør det samme sig gældende for kun 15 pct. af de 21-årige, der tidligere har været anbragt. For kvinders vedkommende har 58 pct. en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens dette kun gælder for 21 pct. af de tidligere anbragte kvinder. 3 Beskæftigelse Forskningen viser, at beskæftigelsesgraden er betydelige lavere blandt tidligere anbragte. Mens 72 pct. af 21-årige mænd i almindelighed er i beskæftigelse (fraregnet de, som uddanner sig), så gør det samme sig gældende for kun 48 pct. af de 21-årige tidligere anbragte mænd. For kvinders vedkommende er 68 pct. i beskæftigelse, mens det samme gør sig gældende for kun 41 pct. af de tidligere anbragte kvinder. 4 Netværk 1 SFI 2009: Anbragte børn og unge - En forskningsoversigt, 09:24, NOVA 2008: Forskningskunnskap om ettervern, SFI 2010: Efterværn støtte til tidligere anbragte unge - Midtvejsevaluering, 10:31 2 SFI 2009: Anbragte børn og unge - En forskningsoversigt, 09:24, NOVA 2008: Forskningskunnskap om ettervern, SFI 2010: Efterværn støtte til tidligere anbragte unge - Midtvejsevaluering, 10:31 3 Hald Andersen (red) 2010): Når man anbringer et barn Baggrund, stabilitet i anbringelsen og det videre liv. 4 Ibid. Side 15 af 26

16 Anbragte unge har i modsætning til andre unge, der flytter hjemmefra, ikke altid andre til at hjælpe sig. De unge vurderer selv betydningen af at have et støttende netværk som afgørende for den gode overgang til voksenlivet. Det handler for den unge om, at der på trods af det eksistentielle brud, som anbringelsen i udgangspunktet repræsenterer, fastholdes forbindelser mellem den unge, plejefamilien eller anbringelsesstedet og forældrene. Desuden at de unge introduceres for og udvikler nye netværk og almindelige fællesskaber, samt modtager støtte i forbindelse med uddannelse og integration på arbejdsmarkedet. Efterværnstilbud Forskningen peger på, at tidligere anbragte unge som modtager en efterværnsindsats, klarer sig bedre end tidligere anbragte unge, som ikke modtager efterværn. Meget tyder på, at efterværnstilbuddet er mest effektivt, hvis det er tilrettelagt fleksibelt i forhold til de unges behov, både hvad angår bredden af tilbuddet og i forhold til intensiteten over tid 5. Barnets Reform og efterværn Der findes flere muligheder for, med hjemmel i Serviceloven, at give unge, der ophører med en anbringelse, et tilbud om efterværn. Med Barnets Reform er det gjort tydeligt, at indsatsen skal have et langsigtet perspektiv og forberede den unge på til et selvstændigt voksenliv. Samtidig er der lagt vægt på, at indsatsen skal understøtte den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse, sikre den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk. Med Barnets Reform er der ikke bare kommet en mulighed for at tilbyde en opretholdelse af anbringelsen, en udslusningsordning eller en kontaktperson, men også at tilbyde andre nye og fleksible tilbud som netværksgrupper, psykologhjælp og andet. Endelig er det præciseret, at unge, der har været anbragt og som tidligere har sagt nej til at modtage efterværn, senere kan fortryde. 5 SFI 2009: Anbragte børn og unge - En forskningsoversigt, 09:24, NOVA 2008: Forskningskunnskap om ettervern, SFI 2010: Efterværn støtte til tidligere anbragte unge - Midtvejsevaluering, 10:31 Side 16 af 26

17 3.3. Efterværnspakken I forbindelse med satspuljeaftalen for er der indgået en politisk aftale om at styrke efterværnsindsatsen overfor unge, der ophører med en anbringelse. Indsatsen består af en række forskellige initiativer, som har til formål at forbedre tidligere anbragte unges overgang til voksenlivet og muligheder for at klare sig godt som voksne. Den samlede efterværnspakke består af 10 initiativer, der udvikler og afprøver forskellige metoder og indsatser til at sikre unge, der ophører med en anbringelse, den bedst mulige overgang til voksenlivet. Der er afsat i alt 90 mio. til følgende initiativer: Startsæt til unge; Informationsmateriale til unge, som forberedelse og hjælp i forbindelse med fraflytning af anbringelsessted og etablering af selvstændig voksentilværelse. Nærværende udbud. Forsøg med værtsfamilier; Forsøgsprojekt, hvor tidligere anbragte unge lejer et værelse hos en privat familie, som i projektperioden fungerer som støtte- og netværksfamilie for den unge. Forsøg med socialt iværksætteri; Forsøgsprojekt, hvor anbringelsesstedet koordinerer de anbragte unges praktik og fritidsjob med virksomheder i lokalområdet. Systematisk tilbud om støtte fra frivillige organisationer; Forsøgsprojekt, hvor frivillige organisationer tilbyder tidligere anbragte unge netværksdannelse og støtte. Særtog til uddannelse og beskæftigelse; Udvikling og implementering af model for en koordineret efterværnsindsats. Forsøg med måling af resultater af anbringelsesstedernes indsats; Udvikling af redskab til systematisk opfølgning på unge, efter de har forladt anbringelsesstedet. Videns og erfaringsopsamling om efterværn; Opgaven varetages af SFI. Bog med tidligere anbragte unges positive fortællinger om overgangen til at blive voksen; Udarbejdelse af lettilgængelig bog til professionelle, der arbejder med efterværn samt til unge anbragte og tidligere anbragte. Side 17 af 26

18 Opkvalificering af fagpersonale ved en håndbog og kurser om efterværn og unges overgang til en selvstændig voksentilværelse. Udbredelse af viden om de samlede set mest lovende indsatser i Efterværnspakken. De forskellige initiativer i efterværnspakken retter sig mod den samme målgruppe og sigter alle på forskellig vis på at bidrage til at give unge anbragte en bedre overgang til voksentilværelsen og dermed bedre muligheder for at klare sig som voksne. De foreløbige erfaringer fra initiativerne i efterværnspakken skal indgå i udviklingen af Startsættet Opgaven: Startsæt Opgaven, der her udbydes, omfatter udvikling, afprøvning, trykning, distribution, formidling og opdatering af et Startsæt til tidligere anbragte unge i aldersgruppen 17 ½ til 23 år. Opgaven er beskrevet i det følgende Formål Formålet med Startsættet er at forbedre tidligere anbragte unges overgang til voksenlivet og muligheder for at klare sig godt som voksne. Startsættet skal være en hjælp til en gruppe af unge, der ofte har et begrænset netværk og mangler viden om de rent praktiske forhold, der knytter sig til en selvstændig voksentilværelse. Startsættet skal bibringe den unge viden og konkrete redskaber til at håndtere den vanskelige overgang fra en anbringelse, til at skulle bo for sig selv og klare en selvstændig voksentilværelse Målgruppe Den primære målgruppe for Startsættet er tidligere anbragte unge i alderen 17½ til 23 år, der ophører med en anbringelse og som står overfor at skulle bo for sig selv og klare en selvstændig voksentilværelse. Men også andre unge vil kunne have gavn af Startsættet. Det drejer sig f.eks. om unge fra 15 eller 16 år, der anbringes på eget værelse, og hvor Startsættet vil kunne danne Side 18 af 26

19 grundlag for en dialog med den unge omkring det at bo alene. Desuden vil tidligere anbragte unge, der har boet for sig selv i en periode, kunne have behov for støtte ved hjælp af Startsættet, til at klare sig i egen bolig. En sekundær målgruppe er de professionelle omkring de unge, der kan anvende Startsættet som udgangspunkt for en dialog med de unge enten i forhold til at forberede den unge til overgangen til voksen eller som støtte til den unge, efter den unge har forladt anbringelsesstedet. Det vurderes, at målgruppen omfatter unge Udvikling af Startsættet Der skal udvikles et Startsæt i form af et informationsmateriale til unge, som forberedelse og hjælp i forbindelse med overgangen fra anbringelse til en selvstændig voksentilværelse i egen bolig. I det følgende beskrives Startsættes form og indhold. Startsættes form Omdrejningspunktet for Startsættet er en fysisk mappe, som kan udleveres til de unge som forberedelse til at flytte for sig selv og til brug for at klare konkrete praktiske opgaver i forbindelse med det at bo for sig selv. Mappen kan eventuelt suppleres med og understøttes af andre typer af medier, så kendskabet til og anvendelsen af mappen udbredes mest muligt. Det kan være i form af flyers, foldere, en hjemmeside, vejledning til professionelle eller andet. Dette er dog ikke et krav. Mappen skal i sit design og layout være indbydende og tale til de unge, så de unge har lyst til at bruge den. Den skal være genkendelig for de unge, både så den tydeligt signalerer, at det er unge, der er målgruppen og samtidig signalerer, hvad den indeholder. For at sikre, at de unge fastholder interessen og motivationen for at bruge mappen, skal indholdet i mappen være overskuelig i sin opbygning, så den unge let kan orientere sig i den. Herunder let kan overskue, hvilken viden og hvilke redskaber den indeholder og hvor de forskellige dele findes. Mappen skal desuden opbygges fleksibelt, så den kan Side 19 af 26

20 fungere som et praktisk og aktivt redskab for den unge. F.eks. så relevante dele kan tages ud af mappen til brug for møder med kommunen eller andre, og så vigtige papirer eller andet informationsmateriale kan samles i mappen. Endelig skal mappen skrives i et sprog, så den rammer målgruppen bredt. Sproget skal således både være forståeligt og interessant for unge helt ned til 15 år som forberedelse til at skulle bo for sig selv, og unge helt op til 23 år, der allerede er flyttet for sig selv, men som vil kunne have gavn af Startsættet. Sproget skal desuden være let forståeligt, så unge med meget forskellige skolemæssige forudsætninger kan bruge det. Startsættets indhold Startsættet skal indeholde viden og redskaber indenfor en række temaer, som vi ved fra både forskning og erfaringer fra de professionelle omkring de unge såvel som de unge selv, er vigtige for en god overgang til voksenlivet. De forskellige temaer skal indledes med en generel tekst om betydningen af det pågældende tema, og de udfordringer der generelt set kan være forbundet med det. Herefter skal der være vejledning om, hvordan man kan håndtere temaet. Herefter skal der, hvor det kan være hjælpsomt og relevant for den unge, være konkrete redskaber, som den unge kan lade sig inspirere af. Endelig skal der være henvisninger til forskellige hjemmesider, hvor de unge kan få mere at vide eller hvor de kan få konkrete kontaktoplysninger. I det følgende gives eksempler på konkrete temaer, der som minimum skal indgå i Startsættet. Disse temaer kan eventuelt suppleres. Uddannelse: Startsættet skal indeholde informationer om betydningen af og mulighederne for at tage en uddannelse. Heri skal indgå informationer om, hvilke typer af uddannelser der findes, om uddannelser med praktik, hvor man kan få støtte og vejledning i at vælge den rette uddannelse, hvad det vil sige at tage en uddannelse og hvilke krav det stiller til den unge. Desuden skal den indeholde kontaktoplysninger til Ungdommens Uddannelsesvejledning, samt oplysninger om, hvordan man kan få hjælp Side 20 af 26

21 til at søge ind på en uddannelse og til at søge Statens Uddannelsesstøtte. Beskæftigelse: Startsættet skal give informationer om, hvad det vil sige at have et arbejde, hvad det kræver at have et arbejde, og hvilke muligheder man har for selv at finde et arbejde. Desuden skal det informere om Jobcentrene og om mulighederne for at få hjælp til at finde et job. Temaet skal endelig indeholde informationer om kontanthjælp og om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, samt om fagforening og A-kasse. Netværk: Den unge skal med Startsættet få forståelse for betydningen af at have et godt netværk, og konkrete anvisninger om, hvordan man bevarer eksisterende relationer og netværk, og hvordan man kan etablere nye relationer og netværk. Det kan være til anbringelsesstedet, men også til familie, venner og andet netværk, som betyder noget for den unge, foreninger for tidligere anbragte samt fritids- og foreningslivet lokalt. Husførelse: Der skal i Startsættet være en praktisk guide til grundlæggende husførelse. Det kan handle om, hvordan man køber ind, laver mad og sørger for andre praktiske forhold i en husholdning. Der skal tillige være informationer om, hvordan man for få midler kan få en god og nærende kost, og der skal gives eksempler på madplaner. Herunder skal også findes information om rengøring og hygiejne, og om opbevaring af fødevarer. Sundhed: Startsættet skal fremhæve betydningen af sundhed, heriblandt sammenhængen mellem sundhed, trivsel og overskud til at klare en hverdag, og betydningen af kost og motion. Desuden skal der guides i valg af læge og tandlæge, medicintilskud, medlemskab af Sygeforsikring danmark etc. Økonomi: Startsættet skal omfatte en oversigt over de økonomiske forhold, der er forbundet med at bo for sig selv. Oversigten skal omfatte typer af indtægter, man kan have i form af løn, statens uddannelsesstøtte, overførselsindkomster og boligstøtte mv., samt typer af udgifter, man kan have i form af husleje og boligindskud, afdrag på lån, transport, kost, lommepenge, idrætsklub, telefon, internetabonnement og forsikring. Derudover skal der være information om Nemkonto og E-boks samt redskaber til, Side 21 af 26

22 hvordan den unge på en overskuelig måde kan opstille et budget og sikre sig, at der er penge til hele måneden. Der skal derudover angives en enkel introduktion til skatteforhold, og der skal angives informationer om tilbagebetaling af skat eller udbetaling af restskat, og om muligheden for at ringe til Skat, for at få hjælp. Flytning: Vedrørende praktiske forhold omkring flytning, skal Startsættet omfatte konkrete anvisninger til flyttemelding på f.eks. eposthuset og Borger.dk og om, at man kan hente en fysisk flyttemappe på posthuset. Desuden skal Startsættet omfatte information om registrering på folkeregisteret, som er en betingelse for at modtage offentlige ydelser og for at kunne afgive sin stemme ved valg til Folketinget mv. Inddragelse af relevante aktører For at sikre, at Startsættet indeholder den viden og de redskaber, som det er relevant og nyttigt for de unge at have ved overgangen til en selvstændig voksentilværelse, skal udviklingen af Startsættet ske i et tæt samarbejde med de relevante interessenter på området. Relevante interessenter er først og fremmest tidligere anbragte unge, der selv har stået i den vanskelige overgang til voksenlivet, og i kraft heraf har erfaringer for, hvilken viden og hvilke redskaber de unge har behov for i overgangen og hvordan det kan formidles på en hensigtsmæssig måde. Relevante interesserenter for målgruppen af unge kunne omfatte TABUKA, Baglandet og De 4 årstider. Relevante interessenter kan desuden være de offentlige myndigheder, der ligger inde med vigtig viden til de unge, som det vil være relevant at lægge i Startsættet. Det kan være Skat, Jobcentre, Familieafdelingen og Voksenafdelingen i en kommune, uddannelsesinstitutioner eller andre. Udviklingen af Startsættet skal ske i perioden september 2011 til marts 2012, så der ligger et færdigt Startsæt til afprøvning i april Krav til tilbudsgiver Tilbudsgiver skal i tilbuddet give et mere konkret forslag til Startsættets form og indhold. Side 22 af 26

23 Med hensyn til form skal tilbudsgiver give et forslag til Startsættets design, så det appellerer til de unge, samt redegøre for tilbudsgivers overvejelser bag dette design. Herunder er tilbudsgiver velkommen til at stille forslag til yderligere medier til understøttelse af Startsættet, hvis tilbudsgiver finder det relevant, samt gøre rede for tilbudsgivers overvejelser herom. Tilbudsgiver skal desuden give et forslag til det konkrete indhold og til eventuelle yderligere temaer, samt til, hvorledes Startsættet kan bygges op, så det er let for de unge at orientere sig i og anvende konkret. Endelig skal tilbudsgiver stille forslag til, hvilke interessenter det vil være relevant at inddrage i udviklingen af Startsættet, hvilken viden de pågældende interessenter forventes at bidrage med samt hvordan de relevante interessenter inddrages i udviklingsarbejdet Afprøvning Efter at Startsættet er udviklet og inden det endeligt trykkes og udsendes, skal det afprøves blandt et udvalg af de unge, der skal bruge Startsættet. Hvor inddragelsen af de forskellige interessenter i udviklingsfasen skal bidrage til at sikre kvaliteten af Startsættet, skal afprøvningen bidrage til at teste Startsættets praktiske anvendelighed blandt de unge, der skal bruge Startsættet. Startsættet testes af et udvalg af unge, der repræsenterer den samlede målgruppe, ligesom den testes som redskab til dialog og samarbejde mellem de professionelle og de unge i overgangen. Med baggrund i afprøvningen skal sprog og indhold endeligt justeres og tilpasses med henblik på tryk og udsendelse. Afprøvningen skal ske i april Krav til tilbudsgiver Tilbudsgiver skal i tilbuddet angive en plan for, hvordan Startsættet kan afprøves i forhold til en testgruppe af tidligere anbragte unge og professionelle Trykning, distribution og formidling Når Startsættet foreligger i sin endelige form, skal det trykkes, distribueres og formidles. Side 23 af 26

24 Startsættet skal trykkes i eksemplarer. En del af de trykte eksemplarer udsendes til de relevante aktører. Det vil i første omgang primært være til kommuner og anbringelsessteder, som forventes at være de primære parter i forhold til distributionen af Startsættet videre til de unge. Men det vil også kunne være til andre organisationer, såsom TABUKA, Baglandet og andre, der er i kontakt med målgruppen. Startsættet skal herefter kunne rekvireres hos Servicestyrelsen af såvel de unge selv som af de professionelle omkring de unge. I forbindelse med distributionen skal der ske en formidling eller markedsføring af Startsættet, så både målgruppen af unge og de relevante professionelle omkring de unge er bekendt med Startsættet. Formidlingen skal tilrettelægges bredt, så flest muligt af de unge nås, ligesom der skal laves en målrettet formidling til udvalgte professionelle. I formidlingen skal desuden indtænkes de interessenter, der har været inddraget i udviklingsarbejdet, og således at det formidles via flere kanaler samtidig. Trykning, distribution og formidling skal ske i maj juni Krav til tilbudsgiver Tilbudsgiver skal i tilbuddet gøre sig overvejelser om, hvordan, hvor mange og til hvem Startsættet skal distribueres for at nå målgruppen af unge bedst muligt. Tilbudsgiver skal desuden stille forslag til, hvorledes Startsættet kan formidles og markedsføres effektivt, så flest muligt af de anbragte og tidligere anbragte unge, der står overfor at skulle bo for sig selv, får den støtte og vejledning de har brug for, for at kunne klare sig i egen bolig Opdatering, trykning og distribution af 2. version Selvom Startsættet udarbejdes, så der ikke er behov for løbende at opdatere det, må det dog forventes, at der er forhold der ændrer sig. Der skal derfor fra januar - februar 2013 ske en samlet opdatering af Startsættet samt trykning, distribution og formidling af version 2 i marts Opdateringen skal ikke bestå i en indholdsmæssig redaktion, omend der vil kunne være behov for mindre indholdsmæssige justeringer. Der vil primært være tale om opdatering med ny viden om f.eks. SU og lån, opdatering af links og kontaktpersoner der ændrer sig samt opdatering i forhold til nye regler. Side 24 af 26

25 Opdateringen skal ske med inddragelse af de forskellige interessenter, der har bidraget med informationer til Startsættet jf. afsnit Krav til tilbudsgiver Tilbudsgiver skal i tilbuddet stille forslag til, hvordan den praktiske opdatering kan tilrettelægges, samt hvilke interessenter det vil være relevant at inddrage Succeskriterier Succeskriterierne for Startsættet er: At de unge får viden, vejledning og redskaber til at håndtere de praktiske forhold, der knytter sig til overgangen til en selvstændig voksentilværelse. At de unge bliver bedre til at klare de praktiske opgaver, der er forbundet med at skulle bo for sig selv. At de unge får bedre muligheder for at bevare en fast bolig, tage en uddannelse og passe et job. At de unge får en bedre overgang fra anbragt til voksen, og dermed bliver bedre i stand til at klare sig som voksne. Side 25 af 26

26 3.5. Opgavens aktiviteter og tidsplan Tidsplanen for opgaven er: Opgaven igangsættes september Udvikling af Startsæt september 2011 marts Afprøvning af Startsættet april Trykning, distribution og formidling af 1. version i maj - juni Opdatering af Startsæt i januar februar Trykning, distribution og formidling af 2. version i marts Opgaven afsluttes ultimo marts Projektledelse og styring Der nedsættes til projektet en styregruppe med deltagelse af leverandør og Servicestyrelsen. Servicestyrelsen varetager den overordnede styring af projektet, og Servicestyrelsen vil følge projektet tæt i forhold til den politiske intention med udvikling af Startsættet. Leverandør forpligter sig til, udover ovenfor anførte statusrapporter, løbende at orientere Servicestyrelsen om projektets udvikling og fremdrift. Alle udgifter til udviklingsopgaven afholdes af leverandør, herunder udgifter til styregruppemøder og inddragelse af tidligere anbragte og relevante foreninger, i udviklingen af og formidlingsaktiviteterne vedr. Startsættet Økonomi Beløbsrammen er kr eksklusiv moms. Udbetaling af vederlag forudsætter opdragsgivers godkendelse af statusredegørelser og resultater. Side 26 af 26