Evaluering af akkreditering. Ortopædkirurgi

Transkript

1 Evaluering af akkreditering Ortopædkirurgi Februar 2019

2 Indholdsfortegnelse: Introduktion... 3 Samlet konklusion... 5 Sektion 1: Udbytte af akkreditering... 6 Sektion 2: Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Sektion 3: Faglig sparring Sektion 4: Introduktion til akkreditering - information og opstartsmøde Sektion 5: ekvis rådgivning Sektion 6: Akkrediteringssitet Sektion 7: Det eksterne surveybesøg Sektion 8: Tildeling af akkrediteringsstatus Sektion 9: Fremadrettet kvalitetsudvikling... 29

3 INTRODUKTION Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) besluttede ved forhandling af speciallægeoverenskomsten i 2014 at implementere Den Danske Kvalitetsmodel akkreditering i speciallægepraksis. Formålet er at understøtte den organisatoriske, den kliniske og den patientoplevede kvalitet. Akkrediteringen bygger på metoder til egenkontrol og refleksion over egen praksis, og tager udgangspunkt i 16 akkrediteringsstandarder, der fastlægger krav i forhold til kvalitet og patientsikkerhed. Standardsættet er udarbejdet med deltagelse af praktiserende speciallæger med henblik på at sikre relevans og anvendelighed så tæt på daglig praksis som muligt. Så vidt muligt er de generiske målepunkter fra Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder indarbejdet, og en stor del af akkrediteringsstandarderne vedrører endvidere gældende lovgivning. Som en del af akkrediteringen gennemføres et eksternt survey, hvor klinikken vurderes på opfyldelse af de indikatorer, der er relevante i den pågældende praksis. På baggrund af det eksterne survey tildeles akkrediteringsstatus til den enkelte klinik for en 3-årig periode. Samtlige speciallægepraksis er i løbet af 2015 introduceret til arbejdet med akkreditering, og implementeringen sker specialevist med fastlagte surveyperioder i hvert speciale. Det er forventningen, at samtlige klinikker er akkrediteret i midten af Fremgangsmåde De praktiserende ortopædkirurger har haft surveybesøg i perioden maj til oktober I denne periode har der løbende været afholdt møder i Akkrediteringsnævnet. Efter speciallægerne er akkrediteret, inviteres de af ekvis (Enhed for Kvalitet i Speciallægepraksis) til at besvare et spørgeskema, således at akkrediteringsprocessen kan vurderes ud fra speciallægernes oplevelser og erfaringer. Denne rapport er netop resultatet af denne spørgeskemaundersøgelse blandt det ortopædkirurgiske speciale. Spørgeskemaet er sendt ud til de 25 praktiserende ortopædkirurger, der har modtaget deres endelige akkrediteringsstatus senest på Akkrediteringsnævnets møde den 23. januar Med endelig akkrediteringsstatus menes akkrediteret, akkrediteret med bemærkninger eller ikke akkrediteret. Speciallæger, som i perioden har haft status som enten "midlertidigt akkrediteret" eller "akkreditering pågår", har først fået tilsendt spørgeskemaet efter den endelige akkrediteringsstatus er tildelt. Spørgeskemaet er som udgangspunkt udsendt til speciallægerne en uge efter, deres endelige akkrediteringsstatus er blevet nævnsbehandlet. Spørgeskemaet er udsendt til speciallægerne pr. . Der er som udgangspunkt anvendt den adresse, som er blevet anvendt i forbindelse med dialogen angående opstartsmødet. 3

4 INTRODUKTION Respondenterne har herefter haft 2 uger til at besvare spørgeskemaet 1. En uge inden deadline har respondenterne modtaget en påmindelse, hvis de endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet. Svarprocent I alt bevarede 18 ud af de 25 adspurgte praktiserende ortopædkirurger det udsendte spørgeskema, hvilket svarer til en svarprocent på 72 pct. 48 pct. besvarede spørgeskemaet inden de modtog en påmindelse herom. Det har således vist sig nyttigt med en påmindelse. En svarprocent på 72 er tilfredsstillende i forhold til at understøtte en retvisende analyse. Specialet er dog ikke særligt stort, hvorfor besvarelserne ikke er behandlet statistisk. Rapportens opbygning Rapporten er opdelt i sektioner svarende til emnerne i spørgeskemaet: Sektion 1 omhandler speciallægernes udbytte af akkrediteringsprocessen. Sektion 2 omhandler, hvordan arbejdet med akkrediteringsprocessen rent praktisk er forløbet i klinikkerne; blandt andet hvor meget tid det har taget at implementere akkrediteringsstandarderne samt hvem i klinikken, der primært har været beskæftiget hermed. Sektion 3 undersøger, hvorvidt og hvordan speciallægerne har foretaget faglig sparring med hinanden under forløbet. Sektion 4, 5 og 6 sætter fokus på forskellige aspekter af den givne information til speciallægerne, og det undersøges i hvilken grad henholdsvis opstartsmøder, ekvis rådgivning samt akkrediteringssitet er blevet anvendt og har været brugbar for speciallægerne i akkrediteringsprocessen. Sektion 7 omhandler speciallægernes oplevelse af det eksterne surveybesøg. Sektion 8 redegør for, hvilken akkrediteringsstatus respondenterne har, om de tidligere har haft status midlertidigt akkrediteret eller akkreditering pågår, og belyser endvidere speciallægernes oplevelse af tildelingen af status. Sektion 9 viser, hvordan klinikkerne vil opretholde arbejdet med kvalitetsudvikling efter første akkrediteringsrunde. I hver sektion er respondenternes svar illustreret ved hjælp af figurer. Hvor intet andet er opgivet er antallet af respondenter 18 (N = 18). Ved flere af spørgsmålene var det muligt at angive kvalitative svar. 1 I tilfælde, hvor perioden har overlappet typiske ferieperioder, har respondenterne dog haft længere tid til at besvare spørgeskemaet. 4

5 SAMLET KONKLUSION Evalueringen viser, at de praktiserende ortopædkirurger på flere områder har opnået et positivt udbytte af arbejdet med akkreditering. 89 pct. af de adspurgte ortopædkirurger har angivet, at der i klinikken i en eller anden grad er kommet mere fokus på henholdsvis systematik, læring og kvalitetsudvikling. Den hyppigste erfaring er, at akkreditering har medført fokus herpå i høj grad. 83 pct. angiver at have opnået et udbytte med hensyn til patientsikkerhed. Her er den hyppigste vurdering, at akkreditering har medført fokus herpå i nogen grad. Mellem 78 og 89 pct. af ortopædkirurgerne vurderede, at akkrediteringen i en eller anden grad har medført fokus på samarbejde, konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag og en effektivisering af arbejdsgangene i klinikkerne. Udbyttet af akkrediteringsarbejdet har været mere beskedent med hensyn til at øge patientindtaget. 50 pct. af ortopædkirurgerne har angivet, at akkrediteringsprocessen slet ikke har skabt et udbytte på med hensyn til at øge patientindtaget. Respondenterne angiver i deres kommentarer til spørgeskemaet, at de største gevinster ved akkreditering er, at kvaliteten af klinikkens arbejde nu er dokumenteret og at akkrediteringen har givet anledning til en systematisk gennemgang af klinikkens procedurer og arbejdsgange. Respondenterne ser tidsforbruget som den største udfordring. Det angivne tidsforbrug har varieret klinikkerne imellem. I 28 pct. af klinikkerne har lægerne samlet anvendt maksimalt 50 timer på akkrediteringsarbejdet, mens de i 39 pct. af klinikkerne samlet har anvendt timer. I 33 pct. af klinikkerne har lægerne samlet anvendt over 100 timer på akkrediteringsarbejdet. Andet klinikpersonale har typisk anvendt mindre tid på arbejdet end lægerne i klinikken. I 59 pct. af klinikkerne har andet personale samlet anvendt under 50 timer på akkreditering, mens klinikpersonalet i de resterende klinikker samlet har anvendt timer på arbejdet. 72 pct. af klinikkerne i undersøgelsen angiver, at de primært har arbejdet med akkreditering i fritiden, weekender og i ferier. 28 pct. af respondenterne har haft klinikken lukket i en periode, og 39 pct. har afholdt særlige møder til brug for akkrediteringsarbejdet. Speciallægerne har i varierende grad benyttet sig af faglig sparring i løbet at processen. 83 pct. har i varierende omfang stillet eget materiale til rådighed for deres kolleger, mens 94 pct. har anvendt andres materiale. Samtlige ortopædkirurger har deltaget i møder i fagkollegiale netværk, mens 17 ud af 18 har deltaget i møder i speciallægeorganisation. Førstnævnte er blevet vurderet mest anvendelig af de to typer møder. 56 pct. af de adspurgte ortopædkirurger har oplevet, at de har fået den nødvendige information, så de har kunnet implementere akkrediteringsstandarderne i klinikkerne. Mellem 39 og 61 pct. har opsøgt rådgivning hos ekvis. Rådgivningen pr. er blevet anvendt hyppigst, mens telefonrådgivningen gennemsnitligt vurderes som værende den mest anvendelige rådgivningsform. 55 pct. fandt telefonrådgivningen anvendelig i høj eller meget høj grad. 89 pct. af ortopædkirurgerne har desuden i varierende grad opsøgt information på 61 pct. af ortopædkirurgerne har angivet, at de anvender akkrediteringssitet. Samtlige af disse mener, at sitet understøtter deres arbejde i høj eller meget høj grad. Af fordele ved akkrediteringssitet nævnes særligt, at muligheden for lagre dokumenter samlet skaber overblik. 88 pct. af respondenterne havde en god eller meget god oplevelse af det eksterne survey, og 88 pct. oplevede, at surveyet i høj eller meget høj grad levede op til deres forventninger. 1 ud af 18 af de adspurgte ortopædkirurger har i processen haft status midlertidigt akkrediteret eller akkreditering pågår. Vedkommende havde en klar forståelse af, hvad de skulle forbedre inden anden nævnsbehandling. 5

6 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Denne sektion redegør for hvilket udbytte, de praktiserende ortopædkirurger har fået ud af arbejdet med akkreditering. Af besvarelserne på spørgsmål 1.1 ses det, at 17 ud af 18 ortopædkirurger i varierende grad finder, at akkrediteringsstandarderne er relevante for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed. Heraf vurderer 3 ortopædkirurger dog kun i mindre grad, at standarderne er relevante. 8 ud af 18 respondenter angiver, at akkrediteringsstandarderne i høj grad er relevante for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed i speciallægepraksis. Spørgsmål 1.1: I hvilken grad finder du, at akkrediteringsstandarderne er relevante for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed i speciallægepraksis? 5 44% 33% 3 1 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 6

7 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Spørgsmål spørger ind til, hvorvidt akkrediteringsprocessen har været med til at forbedre systematik, læring, kvalitetsudvikling samt patientsikkerhed i klinikken. Spørgsmål 1.2: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget systematikken i opgavevaretagelsen? Spørgsmål 1.3: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har skabt læring i klinikken? Spørgsmål 1.4: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på kvalitetsudvikling i klinikken? Spørgsmål 1.5: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på patientsikkerhed? % 39% 39% 3 22% 1 11% 11% 11% 11% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 1.2 Systematik 1.3 Læring 1.4 Kvalitetsudvikling 1.5 Patientsikkerhed Der er gennemsnitligt ikke stor variation i hvor stort et udbytte, de adspurgte ortopædkirurger har opnået med hensyn til systematik, læring, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed som følge af akkrediteringsprocessen ud af 18 ortopædkirurger har opnået et udbytte med hensyn til systematik, læring og kvalitetsudvikling. 15 ortopædkirurger har opnået et udbytte med hensyn til patientsikkerhed. Angående systematik, læring og kvalitetsudvikling er den hyppigste vurdering, at akkrediteringen i høj grad har medført et udbytte, idet henholdsvis 7, 9 og 8 ud af 18 respondenter angiver dette. Ortopædkirurgerne vurderer hyppigst, at der i nogen grad er opnået et udbytte med hensyn til patientsikkerhed som følge af akkrediteringen. 2 Når svarmuligheden slet ikke tillægges værdien 1 og i meget høj grad tillægges værdien 5, vurderes alle 4 områder gennemsnitligt mellem 2,89 og 3,11 altså nærmest kategorien i nogen grad. 7

8 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Spørgsmål spørger ind til, hvorvidt akkrediteringsprocessen har været med til at øge fokus på samarbejde i klinikken, har ført til konkrete udviklingstiltag, har givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange og slutteligt om akkreditering har givet mulighed for at øge patientindtaget. Spørgsmål 1.6 er kun stillet til respondenter, som arbejder i en klinik, hvor der er mere end én ansat. Spørgsmål 1.6: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på samarbejde i klinikken? (N = 17) Spørgsmål 1.7: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har ført til konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag? Spørgsmål 1.8: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange i klinikken? Spørgsmål 1.9: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har givet mulighed for at øge patientindtaget i klinikken? % 33% 33% 39% 39% 3 22% 22% 18% 18% 18% 1 11% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 1.6 Samarbejde 1.7 Konkrete forbedringstiltag 1.8 Effektivisere arbejdsgange 1.9 Øge patientindtag Udbyttet af akkrediteringsarbejdet har generelt været mere beskedent for klinikkerne på disse områder 3. 9 ud af 18 ortopædkirurger mener slet ikke, at akkrediteringsprocessen har skabt mulighed for at øge patientindtaget, mens de resterende hovedsageligt angiver, at akkrediteringen kun i mindre grad har skabt mulighed herfor. 10 ud af 17 respondenter har enten slet ikke eller i mindre grad opnået et øget fokus på samarbejde som følge af akkrediteringen. 10 ud af 18 respondenter vurderer ligeledes, at akkrediteringen slet ikke eller i mindre grad har givet mulighed for effektivisering af arbejdsgange, mens 7 ortopædkirurger angiver akkrediteringen i nogen grad har givet muligheder for effektiviseringer. Til gengæld vurderer 12 ud af 18 ortopædkirurger, at akkrediteringen i nogen eller høj grad har ført til konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag. Kun 2 respondenter mener slet ikke, at akkrediteringen har medført forbedrings- eller udviklingstiltag. 3 Når svarmuligheden slet ikke tillægges værdien 1 og i meget høj grad tillægges værdien 5, vurderes udbyttet mht. samarbejde, forbedringstiltag og effektiviseringer alle mellem 2,28 og 2,83 (mellem kategorierne i mindre grad og i nogen grad, mens gennemsnitsvurderingen af udbyttet mht. patientindtag er 1,65 (i mellem slet ikke og i mindre grad). 8

9 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Efter spørgsmål 1.9 har det været muligt at komme med uddybende kommentarer til spg Kun én respondent har kommenteret uddybende. Denne kommentar omhandler, at akkrediteringsarbejdet primært har bestået i at dokumentere arbejdsrutiner, som i forvejen var implementerede. De største gevinster og udfordringer ved akkreditering Afslutningsvist i sektion 1 har speciallægerne haft mulighed for at komme med uddybende besvarelser på, hvad der har været den største gevinst (spørgsmål 1.10) og hvad, der har været den største udfordring (spørgsmål 1.11) ved akkreditering i klinikken. 15 ud af 18 respondenter har forholdt sig til, om der var gevinster ved akkrediteringen. 11 respondenter angav fordele, som i flere tilfælde omhandler at kvaliteten af klinikkens arbejde nu er dokumenteret. Det nævnes også af flere, at akkrediteringen har givet anledning til en gennemgang af arbejdsgange og at der er skabt et fornyet overblik herover. 16 ud af 18 ortopædkirurger har angivet udfordringer ved akkrediteringen. Heraf omhandler 11 kommentarer tidsforbruget på akkreditering, mens resten omhandler, at processen medførte meget papirarbejde. 9

10 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Denne sektion redegør for de praktiserende ortopædkirurgers oplevelse af, hvordan akkrediteringsprocessen har været tilrettelagt, samt hvem, der har været involveret i akkrediteringsarbejdet, og hvor stor en arbejdsbyrde processen har været for de involverede. Besvarelserne på spørgsmål 2.1 viser, at klinikejeren i samtlige klinikker har været involveret i akkrediteringsarbejdet. Andet klinikpersonale har i 16 ud af 18 klinikker også været involveret. Der er ingen klinikker, som har angivet, at de har involveret andre læger end klinikejeren, en ekstern konsulent eller andre i arbejdet med akkreditering. Spørgsmål 2.1: Hvem har været involveret i arbejdet med akkreditering i klinikken? (Det har været muligt at angive flere svar.) % 6 Klinikejeren Andre læger Klinikpersonalet Ekstern konsulent Andre 10

11 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Spørgsmål 2.2 omhandler, hvordan arbejdet med akkreditering har været tilrettelagt. Nedenstående figur viser andelen af de adspurgte, som for hver kategori har angivet, om arbejdet har været tilrettelagt på den pågældende måde. Spørgsmål 2.2: Hvordan har arbejdet været tilrettelagt? (Det har været muligt at angive flere svar.) % 6 39% 33% Besvarelserne på spørgsmål 2.2 viser, at 13 ud 18 af de adspurgte primært har arbejdet med akkreditering om aftenen, i weekender og i ferier. 7 ud af 18 klinikker har afholdt personalemøder planlagt specielt til arbejdet med akkreditering, mens 3 klinikker har arbejdet med akkreditering på i forvejen planlagt personalemøder. For 6 ud af 18 klinikker var akkrediteringsarbejdet allerede en integreret del af klinikkens arbejdsgange. 5 ud af 18 klinikker har været lukket i løbet af akkrediteringsprocessen. 11

12 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Tidsforbrug ved akkreditering Spørgsmål 2.3 undersøger, hvor meget tid henholdsvis læger og andet personale i klinikkerne har brugt på akkrediteringsarbejdet. Respondenterne blev spurgt om, hvorvidt der er andet personale ansat i klinikken udover læger. Det er der i 17 ud af 18 klinikker. Andelene i figur 2.3 for ikke-læger er altså beregnet på baggrund af disse 17 klinikkers besvarelser. Spørgsmål 2.3: Hvor meget tid vil du vurdere, at klinikken har brugt på akkrediteringsarbejdet? (N = 17 for personale, som ikke er læger). 6 59% 39% 35% 22% Op til 50 timer (ca. 1 uge) timer (ca. 2 uger) timer (ca. 2-4 uger) 11% Mere end 200 timer Ved ikke Læger Ikke-læger Hvor mange timer, lægerne i klinikkerne i alt har brugt på akkrediteringsarbejdet, varierer meget. Lægerne har i 5 ud af 18 klinikker samlet anvendt maksimalt 50 timer på akkrediteringsarbejdet. I 7 ud af 18 klinikker har lægerne samlet anvendt timer herpå, mens lægerne i 4 klinikker samlet har anvendt timer. I 2 klinikker har lægerne brugt over 200 timer på akkrediteringsarbejdet. Andet klinikpersonale har i 10 ud af 17 klinikker samlet set anvendt maksimalt 50 timer på akkrediteringsarbejdet. I de resterende klinikker har personalet samlet anvendt timer herpå. Samlet tegner der sig et billede af, at lægerne i klinikkerne har brugt mere tid på akkrediteringsarbejdet end andet personale har. 12

13 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Til slut i sektion 2 er de praktiserende ortopædkirurger blevet spurgt om, hvorvidt akkrediteringsarbejdet har været koncentreret over en kortere periode, eller om det er blevet spredt ud over en længere periode. 5 ud af 18 klinikker har udført arbejdet over en kortere periode, mens 12 ud af 18 har udført arbejdet med akkreditering over en længere periode, det vil sige på 6 måneder eller mere. Spørgsmål 2.4: Har arbejdet været koncentreret over en kortere periode eller har det været bredt ud over en længere periode? % 6 En kortere periode (max 6 mdr.) En længere periode (mere end 6 mdr.) Ved ikke 13

14 SEKTION 3 Faglig sparring Sektion 3 redegør for, i hvilken grad de adspurgte ortopædkirurger har anvendt faglig sparring ved at deltage i fagkollegiale netværk og møder i speciallægeorganisationen, samt ved at dele af materiale mellem klinikkerne. Samtlige af de adspurgte ortopædkirurger har deltaget i møder i fagkollegiale netværk, mens 17 ud af 18 har deltaget i møder i speciallægeorganisationen. Af figuren for henholdsvis spørgsmål 3.1 vedrørende møder i fagkollegialt netværk og spørgsmål 3.2 vedrørende møder i speciallægeorganisationen nedenfor ses, at møderne i fagkollegialt netværk overvejende har bidraget mere positivt til arbejdet med akkreditering end møder i speciallægeorganisationen ud af 18 af de ortopædkirurger, som har deltaget i møder i fagkollegialt netværk, angiver, at de har bidraget til akkrediteringsarbejdet i en eller anden grad. 8 ud 18 mener, at møderne har bidraget i høj eller meget høj grad, mens 4 ud af 18 angiver, at de kun i mindre grad har bidraget til arbejdet med akkreditering. Til sammenligning angiver 12 ud af 17 af de ortopædkirurger, som har deltaget i møder i speciallægeorganisationen, at disse møder har bidraget til arbejdet med akkreditering i varierende grad. 5 ud af 17 mener, at møderne har bidraget i høj eller meget høj grad, mens 6 ud af 17 angiver, at de kun i mindre grad har bidraget til arbejdet med akkreditering. Spørgsmål 3.1: I hvilken grad har møder i et fagkollegialt netværk bidraget til arbejdet med akkreditering? (N = 18) Spørgsmål 3.2: I hvilken grad har møder i din speciallægeorganisation bidraget til arbejdet med akkreditering? (N = 17) 5 35% % 29% 22% 22% 18% 12% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Møder i fagkollegialt netværk Møder i speciallægeorganisationen 4 Når svarmuligheden slet ikke tillægges værdien 1 og i meget høj grad tillægges værdien 5, er gennemsnitsvurderingen for møder i fagkollegiale netværk 3,28, mens gennemsnitsvurderingen for møder i speciallægeorganisation er 2,47. 14

15 SEKTION 3 Faglig sparring Af besvarelserne på spørgsmål 3.3 ses det, at 15 ud af 18 ortopædkirurger i større eller mindre grad har stillet materiale til rådighed for deres kolleger. 5 ortopædkirurger har kun i mindre grad stillet materiale til rådighed, mens 7 ud af 18 i høj eller meget høj grad har stillet materiale til rådighed for deres kolleger. Besvarelserne på spørgsmål 3.4 viser, at næsten samtlige af de adspurgte ortopædkirurger, 17 ud af 18, har ladet sig inspirere af kollegers materiale i større eller mindre grad. Her har 10 ud af 18 ortopædkirurger angivet, at de har hentet inspiration fra kollegers materiale i høj eller meget høj grad. Spørgsmål 3.3: I hvilken grad har du stillet dit eget materiale til rådighed for kolleger i arbejdet med akkreditering? Spørgsmål 3.4: I hvilken grad har du hentet inspiration i kollegers materiale i arbejdet med akkreditering? 5 33% 3 22% 1 11% 11% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Stillet materiale til rådighed Anvendt andres materiale 15

16 SEKTION 4 Information og opstartsmøde Sektion 4 redegør for speciallægernes oplevelse af introduktionen til akkreditering. Som det fremgår nedenfor af spørgsmål 4.1, oplevede samtlige af de ortopædkirurger, som har besvaret spørgsmålet, at opstartsmødet i en eller anden grad gav klinikken den nødvendige viden om akkreditering for at kunne igangsætte arbejdet hermed. 5 ortopædkirurger vurderede dog, at opstartsmødet kun i mindre grad gav den fornødne viden, mens 4 ortopædkirurger angav, at opstartsmødet i høj grad gav klinikken den nødvendige information. Hele 5 respondenter har svaret ved ikke til spørgsmålet. Det kan skyldes, at der for det ortopædkirurgiske speciale gik omtrent 3 år imellem opstartsmødet og klinikkernes behandling i akkrediteringsnævnet. 8 ud af 18 ortopædkirurger har angivet, at de har savnet information om akkreditering i løbet af klinikkens arbejde hermed, hvilket ses af figuren for spørgsmål 4.2. Spørgsmål 4.1: Hvordan vurderer du, at opstartsmødet har givet klinikken den nødvendige viden om akkreditering for at kunne igangsætte arbejdet? % 22% 1 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Spørgsmål 4.2: Har du savnet information om akkreditering i forbindelse med klinikkens arbejde? % Ja 5 Nej Det har efter spørgsmål 4.2 været muligt at komme med uddybende kommentarer til både spørgsmål 4.1 og spørgsmål respondenter har valgt at uddybe. De angiver, at de har savnet information om løbende opdateringer på ekvis hjemmeside samt eksempler på, hvornår standarder er opfyldt. 16

17 SEKTION 5 ekvis rådgivning Denne sektion redegør for de praktiserende speciallægers oplevelse af den rådgivning, de har kunne få gennem ekvis (Enheden for Kvalitet i Speciallægepraksis). Figuren nedenfor omfatter kun de respondenter, som på et tidspunkt har anvendt den konkrete type rådgivning. Bemærk at figuren er baseret på meget få besvarelser for nogle af rådgivningsformerne. Spørgsmål 5.1: I hvilken grad vurderer du, at rådgivningen fra ekvis har været anvendelig på følgende fire områder: a) Telefonisk rådgivning (N = 9) b) Rådgivning pr. (N = 11) c) ekvis deltagelse på netværksmøder (N = 9) d) ekvis deltagelse i organisationsmøder (N = 7) 5 44% % 27% 29% 29% 22% 22% 22% 22% 18% 18% 3 33% 14% 11% 22% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad a) Telefonisk rådgivning b) Rådgivning pr. c) ekvis' deltagelse på netværksmøder d) ekvis' deltagelse på organisationsmøder ekvis rådgivning pr. er den rådgivningsform, som er blevet anvendt hyppigst. 11 ud af 18 ortopædkirurger har modtaget rådgivning pr. . ekvis rådgivning på organisationsmøder er den rådgivningsform, som er blevet anvendt af færrest ortopædkirurger. ekvis rådgivning pr. telefon er den rådgivningsform, som gennemsnitligt er blevet vurderet mest anvendelig af respondenterne 5. 5 ud af 9 respondenter fandt telefonrådgivningen anvendelig i høj eller meget høj grad. Herefter følger rådgivningen pr. . Vurderingerne heraf var dog meget splittede 5 ud af 11 ortopædkirurger vurderede, at de slet ikke eller i mindre grad kunne anvende rådgivningen pr. , mens de resterende 6 omvendt fandt rådgivningen anvendelig i nogen eller høj grad. For både ekvis rådgivning på netværksmøder og organisationsmøder gælder det at 2 ortopædkirurger slet ikke fandt rådgivningen anvendelig. Der var ligeledes én respondent, som fandt rådgivningsformerne anvendelige i høj grad, mens de resterende vurderede rådgivningsformerne anvendelige i mindre eller nogen grad. 5 Når svarmuligheden slet ikke tillægges værdien 1 og i meget høj grad tillægges værdien 5, har de fire områder følgende gennemsnitsvurdering: Telefonrådgivning: 3,56. rådgivning: 2,73. Deltagelse på netværksmøder: 2,44. Deltagelse på organisationsmøder: 2,29. 17

18 SEKTION 5 ekvis rådgivning Spørgsmål 5.2: Har du yderligere kommentarer til rådgivningen fra ekvis? Der er ikke afgivet nogen uddybende kommentarer angående ekvis rådgivning. Besvarelserne af spørgsmål 5.3 vedrørende ekvis hjemmeside viser, at de fleste, 16 ud af 18, har besøgt hjemmesiden og at 7 ud af 18 har anvendt i høj eller meget høj grad. Spørgsmål 5.3: I hvilken grad har du benyttet i klinikkens arbejde med akkreditering? % 1 11% 11% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Spørgsmål 5.3.1: Respondenterne har her fået mulighed for at angive, hvilke redskaber på hjemmesiden, de har fundet mest nyttige. 6 respondenter har angivet kommentarer hertil. Af særligt anvendelige værktøjer nævnes: Journalauditskemaet (3) Eksempler og skemaer (1) Samtlige værktøjer og vejledninger (2) Spørgsmål 5.4: Er der dele af akkrediteringsarbejdet, som du har savnet inspiration eller hjælp til at arbejde med? 1 ortopædkirurg er kommet med en kommentar. Vedkommende skriver blot, at der kun har været få ting, som vedkommende har savnet inspiration eller hjælp til. 18

19 SEKTION 6 Akkrediteringssitet Denne sektion redegør for de adspurgte praktiserende ortopædkirurgers anvendelse og vurdering af det elektroniske akkrediteringssite. Det ses af spørgsmål 6.1, at 11 ud af 18 ortopædkirurger anvender akkrediteringssitet, mens 2 ud af 18 har anvendt det, men er holdt op. 5 ortopædkirurger har aldrig anvendt akkrediteringssitet. Spørgsmål 6.1: Har du anvendt akkrediteringssitet til at håndtere dine dokumenter i relation til akkreditering? % 11% Ja Ja, men er holdt op igen Nej, men overvejer at begynde Nej Det var i undersøgelsen muligt at angive årsager til, at respondenterne hhv. ikke har anvendt akkrediteringssitet eller er holdt op med at anvende det. 3 af de 5 ortopædkirurger, som ikke har anvendt akkrediteringssitet, har begrundet hvorfor. Samtlige af disse skriver, at det er nemmere at udarbejde egne dokumenter i Microsoft Word og som udgangspunkt lagre dem lokalt, indtil de er helt klar til at blive uploadet på akkrediteringssitet. En af respondenterne skriver dog, at vedkommendes egne dokumenter er inspireret af ekvis eksempler. En respondent skriver, at akkrediteringssitet er tungt at bruge. 19

20 SEKTION 6 Akkrediteringssitet De følgende spørgsmål angående akkrediteringssitet er besvaret af de 13 respondenter, som angav, at de anvender eller har anvendt akkrediteringssitet. Det ses af spørgsmål 6.2, at samtlige af de 13 ortopædkirurger, som anvender eller har anvendt akkrediteringssitet, mener, at sitet i en eller anden grad har understøttet klinikkens arbejde med akkreditering. 6 ud af 13 respondenter vurderer, at akkrediteringssitet i høj eller meget høj grad har understøttet arbejdet med akkreditering, mens 2 vurderer, at sitet kun i mindre grad har understøttet arbejdet. De respondenter, som i høj eller meget høj grad finder, at sitet understøtter arbejdet med akkreditering, anvender alle fortsat akkrediteringssitet. Af besvarelserne på spørgsmål 6.3 ses det, at samtlige af de adspurgte ortopædkirurger i varierende grad har hentet inspiration på akkrediteringssitet. Det gælder i høj eller meget høj grad for 6 ud af 13 ortopædkirurger. 4 ud af 13 vurderer, at de kun i mindre grad har kunnet finde inspiration til arbejdet på akkrediteringssitet. Spørgsmål 6.2: I hvilken grad vurderer du, at akkrediteringssitet har understøttet dit arbejde med akkreditering? (N = 13) Spørgsmål 6.3: I hvilken grad har du hentet inspiration på akkrediteringssitet til dit arbejde? (N = 13) 5 38% 38% 3 31% 23% 31% 15% 15% 1 8% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Akkrediteringssitet understøttede arbejdet med akkreditering Der kunne findes inspiration til arbejdet på akkrediteringsitet 20

21 SEKTION 6 Akkrediteringssitet De praktiserende ortopædkirurger er ligeledes blevet spurgt om, om de har brugt den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet og hvorvidt de fandt den anvendelig. 12 ud af de 13 ortopædkirurger, som anvender eller har anvendt akkrediteringssitet, har også anvendt den skriftlige vejledning. 8 ud af de 12 respondenter, som har anvendt vejledningen, fandt den anvendelig i høj grad. En enkelt respondent fandt, at vejledningen kun i mindre grad var anvendelig. Spørgsmål 6.4: Har du brugt den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet? (N = 13) 10 92% 8 6 Ja 8% Nej Spørgsmål 6.4.1: I hvilken grad fandt du den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet anvendelig? (N = 12) 8 67% 6 25% 8% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 21

22 SEKTION 6 Akkrediteringssitet Afslutningsvist har de 12 respondenter, som har anvendt akkrediteringssitet, haft mulighed for at kommentere på hvilke fordele og mangler, de har oplevet, at akkrediteringssitet har. Spørgsmål 6.5: Hvilke fordele vurderer du, at akkrediteringssitet har? 4 respondenter har besvaret spørgsmålet. De ser det som en fordel, at akkrediteringssitet giver klinikken mulighed for at samle dokumenter et sted, hvilket skaber overblik, samt at dele dokumenterne. De skriver ligeledes, at akkrediteringssitet rummer godt beskrivelser og informationer. Spørgsmål 6.6: Hvad har du savnet ved akkrediteringssitet? 3 respondenter har angivet bemærkninger til spørgsmål respondent angiver at akkrediteringssitet ikke umiddelbart har nogle mangler. De to andre savner hhv. flere eksempler og en slags minimumsvejledning, hvor der er et kortfattet resume af regler til hver standard. 22

23 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Denne sektion redegør for oplevelsen af selve det eksterne surveybesøg. Det ses af besvarelserne spørgsmål 7.1, at samtlige af de adspurgte ortopædkirurger i varierende grad fandt, at informationen om survey var anvendelig. 1 ud af 18 vurderede, at informationen kun i mindre grad var anvendelig, mens 14 ud af 18 høj eller meget høj grad fandt informationen om survey anvendelig. Af besvarelserne på spørgsmål 7.2 ses det, at det eksterne survey i stor udstrækning levede op til, hvad de adspurgte praktiserende ortopædkirurger havde forventet af det. 16 ud af 18 fandt, at surveyet i høj eller meget høj grad levede op til deres forventninger. 1 respondent oplevede, at surveyet slet ikke levede op til vedkommendes forventninger, mens 1 respondent ligeledes kun i nogen grad fandt, at surveyet levede op til vedkommendes forventninger. Spørgsmål 7.1: I hvilken grad vurderer du, at informationen om survey har været anvendelig? Spørgsmål 7.2: I hvilken grad vurderer du, at surveyet levede op til dine forventninger? % 61% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Informationen om survey var anvendelig Surveyet levede op til forventningerne 23

24 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Surveybesøget rent praktisk De praktiske aspekter af surveybesøget, belyst ved spg , har overordnet set fået en positiv respons. Samtlige af de praktiserende ortopædkirurger fandt i varierende grad, at interviews, gennemgang af journaler mv. var velegnede ved survey (spørgsmål 7.3). 15 ud af 18 af de adspurgte fandt, at metoderne i høj eller meget høj grad var velegnede ved survey, mens de resterende 3 var enige heri i nogen grad. 16 ud af 18 respondenter fandt i varierende grad, at surveybesøget skabte mulighed for læring ved, at andre øjne betragtede og vurderede kvalitetsudviklingen i klinikken. 4 ud af 18 oplevede, at surveybesøget kun i mindre grad faciliterede læring på denne måde, mens 11 ud af 18 ortopædkirurger vurderede, at det i høj eller meget høj grad skabte mulighed herfor. Spørgsmål 7.3: I hvilken grad vurderer du, at de anvendte metoder var velegnede ved survey (interviews, gennemgang af journaler mv.)? 8 67% 6 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Spørgsmål 7.4: I hvilken grad vurderer du, at det har været lærerigt at få andre øjne på kvalitetsudvikling i klinikken? 5 44% % 11% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 24

25 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Ved spørgsmål 7.5 og 7.6 blev de praktiserende ortopædkirurger spurgt om, hvorvidt tiden, der var afsat til survey, samt tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende. 15 ud af 18 ortopædkirurger oplevede, at tiden, der var afsat til survey, i høj eller meget høj grad var passende. De 3 resterende var enige heri i nogen grad. Tilsvarende mener 15 ud af 18 af ortopædkirurgerne, at tidspunktet, hvorpå survey blev afholdt, i høj eller meget høj grad var passende. 1 respondent fandt, at tidspunktet på dagen, hvor survey blev afviklet, i mindre grad var passende, mens 2 respondenter i nogen grad fandt tidspunktet passende. Spørgsmål 7.5: I hvilken grad vurderer du, at tiden, der var afsat til surveyet, var passende? Spørgsmål 7.6: I hvilken grad vurderer du, at tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende? % 67% 22% 11% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Tiden, der var afsat til surveyet, var passende Tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende Det ses af besvarelserne på spørgsmål 7.7, at 15 ud af 18 af de praktiserende ortopædkirurger fandt, at surveyornes mundtlige tilbagemelding stemte overens med surveyrapporten fra IKAS i høj eller meget høj grad. En enkelt respondent fandt, at der kun i mindre grad var en overensstemmelse mellem surveyornes mundtlige tilbagemelding og IKAS rapport. Spørgsmål 7.7: I hvilken grad vurderer du, at den mundtlige tilbagemelding fra surveyorne ved besøget svarede til surveyrapporten fra IKAS? % 11% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 25

26 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Afslutningsvis i sektion 7 har respondenterne afgivet en samlet bedømmelse af det eksterne survey. Langt de fleste har haft en god oplevelse med det eksterne surveybesøg. 1 ortopædkirurg har haft en meget dårlig oplevelse med det eksterne survey, mens 16 ud af 18 har haft en god eller meget god oplevelse. Spørgsmål 7.8: Hvordan oplevede du helt overordnet set det eksterne survey? 8 67% 6 22% Meget dårlig oplevelse Dårlig oplevelse Hverken god eller dårlig oplevelse God oplevelse Meget god oplevelse Ved ikke Spørgsmål 7.9: Har du yderligere kommentarer til surveybesøget? Der er afgivet 6 uddybende kommentarer. Der er afgivet 4 positive kommentarer, 1 kritisk uddybende kommentar, samt 1 kommentar, der ikke lader sig placere i en af de to kategorier. Blandt de positive kommentarer udtrykker respondenterne, at surveyorne var professionelle og venlige, samt at de udviste viden om dét at arbejde i en speciallægeklinik. De kritiske kommentarer omhandler hhv., at en surveyor netop ikke selv var aktiv i speciallægeklinik eller ikke var lægefagligt uddannet. 26

27 SEKTION 8 Tildeling af akkrediteringsstatus Denne sektion redegør for, hvilken akkrediteringsstatus de praktiserende ortopædkirurger har og har haft i løbet af akkrediteringsprocessen, samt hvordan de har oplevet tildelingen af status. Af spørgsmål 8.1 ses det, at 17 ud af 18 respondenters endelige status er akkrediteret (uden bemærkninger). Det ses af spørgsmål 8.2, at den tildelte status samt rapport fra akkrediteringsnævnet for langt de fleste speciallægers vedkommende har stemt godt overens med tilbagemeldingen fra surveybesøget. En enkelt fandt, at rapporten kun i nogen grad afspejlede tilbagemeldingen fra surveybesøget, mens en ortopædkirurg har svaret ved ikke. Spørgsmål 8.1: Klinikkens endelige akkrediteringsstatus er: 10 94% 8 6 Akkrediteret Akkrediteret med bemærkninger Ikke akkrediteret Spørgsmål 8.2: I hvilken grad vurderer du, at rapporten fra akkrediteringsnævnet afspejler tilbagemeldingen fra surveybesøget? 8 67% 6 22% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Der var mulighed for at uddybe besvarelsen af spørgsmål respondent har afgivet en uddybende kommentar. Vedkommende har ikke modtaget en rapport. 27

28 SEKTION 8 Tildeling af akkrediteringsstatus Tidligere midlertidigt akkrediterede speciallæger 1 ud af 18 af respondenterne har i forløbet haft status midlertidig akkrediteret eller akkreditering pågår. Respondenten, der tidligere har haft status midlertidig akkrediteret eller akkreditering pågår, har angivet, at det i meget høj grad var tydeligt, hvilke områder der skulle forbedres inden tildeling af endelig akkrediteringsstatus ved anden behandling i akkrediteringsnævnet. Spørgsmål 8.3: Har du i forløbet haft status midlertidig akkrediteret eller "akkreditering pågår"? 10 94% 8 6 Ja Nej 28

29 SEKTION 9 Fremadrettet kvalitetsudvikling Sektion 9 spørger ind til, hvordan klinikken vil sikre kvalitetsudvikling fremadrettet. Spørgsmål 9.1: Hvordan vil klinikken fremadrettet sikre fokus på kvalitetsudvikling og patientsikkerhed, der ligger i akkrediteringen? 11 ud af 18 praktiserende ortopædkirurger har besvaret spørgsmålet. Svarerne fordeler sig inden for tre brede kategorier: Løbende opfølgning og videre kvalitetsudvikling (7) Her nævnes blandt andet, at årshjulet følges og at der løbende følges op på retningslinjer og standarder. Fortsætte som inden akkreditering (2) Andet (2) 31