EVALUERING AF AKKREDITERING. Øre-, næse- og halslægespecialet

Transkript

1 EVALUERING AF AKKREDITERING Øre-, næse- og halslægespecialet 1

2 Indholdsfortegnelse: Introduktion... 3 Samlet konklusion... 5 Sektion 1: Udbytte af akkreditering... 6 Sektion 2: Arbejdet med akkreditering Sektion 3: Faglig sparring Sektion 4: Introduktion til akkreditering - information og opstartsmøder Sektion 5: Rådgivning fra ekvis Sektion 6: Akkrediteringssitet Sektion 7: Surveybesøget Sektion 8: Tildeling af akkrediteringsstatus Sektion 9: Det fortsatte arbejde med kvalitet efter første akkrediteringsrunde Bilag 1: Anvendt statistisk metode Bilag 2: Håndtering af teknisk problem i spørgeskema... 38

3 INTRODUKTION Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) besluttede ved forhandling af speciallægeoverenskomsten i 214 at implementere Den Danske Kvalitetsmodel akkreditering i speciallægepraksis. Formålet er at understøtte den organisatoriske, den kliniske og den patientoplevede kvalitet. Akkrediteringen bygger på metoder til egenkontrol og refleksion over egen praksis, og tager udgangspunkt i 16 akkrediteringsstandarder, der fastlægger krav i forhold til kvalitet og patientsikkerhed. Standardsættet er udarbejdet med deltagelse af praktiserende speciallæger med henblik på at sikre relevans og anvendelighed så tæt på daglig praksis som muligt. Så vidt muligt er de generiske målepunkter fra Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder indarbejdet, og en stor del af akkrediteringsstandarderne vedrører endvidere gældende lovgivning. Som en del af akkrediteringen gennemføres et eksternt survey, hvor klinikken vurderes på opfyldelse af de indikatorer, der er relevante i den pågældende praksis. På baggrund af det eksterne survey tildeles akkrediteringsstatus til den enkelte klinik for en 3-årig periode. Samtlige speciallægepraksis er i løbet af 215 introducerede til arbejdet med akkreditering, og implementeringen sker specialevist med fastlagte surveyperioder i hvert speciale. Det er forventningen, at samtlige klinikker er akkrediteret ved udgangen af 218. For de praktiserende ørelæger bør det nævnes, at det er første speciale under survey. De ørelæger, som er akkrediteret først, har derfor ikke haft et helt år til at forberede sig i, da opstartsmøderne blev afholdt i perioden februar til april måned 215. Fremgangsmåde Praktiserende øre-, næse- og halslæger har haft surveybesøg i perioden 1. oktober 215 til 31. marts 216. I denne periode har der løbende været afholdt møder i Akkrediteringsnævnet. Efter speciallægerne er akkrediteret, inviteres de af ekvis (Enhed for Kvalitet i Speciallægepraksis) til at besvare et spørgeskema, således at akkrediteringsprocessen kan vurderes ud fra speciallægernes oplevelser og erfaringer. Denne rapport er netop resultatet af denne spørgeskemaundersøgelse blandt øre-, næse-, og halslægerne. Spørgeskemaet er sendt ud til de 12 ørelæger, der har modtaget deres endelige akkrediteringsstatus senest på Akkrediteringsnævnets møde den 28. september 216. Med endelig akkrediteringsstatus menes akkrediteret, akkrediteret med bemærkninger eller ikke akkrediteret. Speciallæger, som først er blevet enten "midlertidigt akkrediteret" eller "akkreditering pågår", har først fået tilsendt spørgeskemaet efter den endelige akkrediteringsstatus er opnået. Spørgeskemaet er som udgangspunkt udsendt til øre-, næse- og halslægerne en uge efter, deres endelige akkrediteringsstatus er blevet nævnsbehandlet. Spørgeskemaet er udsendt til øre-, næse- og halslægerne pr. . Der er som udgangspunkt anvendt den adresse, som er blevet anvendt i forbindelse med dialogen angående opstartsmødet 1. 3

4 INTRODUKTION Respondenterne har herefter haft 2-3 uger til at besvare spørgeskemaet 2. Enkelte respondenter har besvaret spørgeskemaet efter deadline. Disse er medtaget i analysen, for at maksimere antallet af respondenter og validiteten af analysen. En uge inden deadline har respondenterne modtaget en påmindelse, hvis de endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet. Dette har vist sig at øge svarprocenten, hvilket også var intentionen. Svarprocent I alt bevarede 86 ud af de 12 adspurgte praktiserende øre-, næse- og halslæger det udsendte spørgeskema svarende til en svarprocent på 72 pct. 47pct. besvarede spørgeskemaet inden de modtog en påmindelse herom, det har således vist sig nyttigt med en påmindelse. En svarprocent på 72 er meget tilfredsstillende i forhold til at understøtte en retvisende analyse. Rapportens opbygning Rapporten er opdelt i sektioner svarende til emnerne i spørgeskemaet: Sektion 1 omhandler øre-, næse- og halslægernes udbytte af akkrediteringsprocessen. Sektion 2 omhandler hvordan arbejdet med akkrediteringsprocessen rent praktisk er forløbet i klinikkerne; blandt andet hvor meget tid det har taget at implementere akkrediteringsstandarderne samt hvem i klinikken, der primært har været beskæftiget hermed. Sektion 3 undersøger, hvorvidt og hvordan speciallægerne har foretaget faglig sparring med hinanden under forløbet. Sektion 4, 5 og 6 sætter fokus på forskellige aspekter af den givne information til speciallægerne, og det undersøges i hvilken grad henholdsvis opstartsmøder, ekvis rådgivning samt akkrediteringssitet er blevet anvendt og har været brugbar for speciallægerne i akkrediteringsprocessen. Sektion 7 omhandler speciallægernes oplevelse af surveybesøget Sektion 8 redegør for, hvilken akkrediteringsstatus respondenterne har, om de tidligere har haft status midlertidigt akkrediteret eller akkreditering pågår, og belyser endvidere speciallægernes oplevelse af tildelingen af status. Sektion 9 viser, hvordan klinikkerne vil opretholde arbejdet med kvalitetsudvikling efter første akkrediteringsrunde. I hver sektion er respondenternes svar illustreret ved hjælp af figurer. Hvor intet andet er opgivet er n=86. Ved nogle af spørgsmålene er det muligt at angive kvalitative svar. 1 En enkelt respondent kunne ikke nås ved og har derfor ikke haft mulighed for at besvare spørgeskemaet. 2 I tilfælde hvor perioden har overlappet påske, andre helligdage og typiske ferieperioder har respondenterne dog haft længere tid til at besvare spørgeskemaet. 4

5 SAMLET KONKLUSION Overordnet svarer resultaterne af øre-, næse- og halslægernes evaluering af implementering af akkreditering til forventningerne. Undersøgelsen viser følgende: Øre-, næse- og halslægerne er overvejende positive, når det gælder akkrediteringsstandardernes relevans. Holdes denne viden op mod speciallægernes kvalitative besvarelser angående udbyttet af akkrediteringsarbejdet, hvor det i flere kommentarer indikeres at udbyttet af akkrediteringsprocessen har været sparsomt, tegnes et billede af, at selvom speciallægerne finder akkrediteringsstandarderne relevante, så oplever de, at deres klinikker i forvejen levede op til standarderne. Undersøgelsen viser, at de speciallæger, der har været midlertidigt akkrediteret eller har haft status akkreditering pågår undervejs i processen, giver udtryk for et lavere udbytte, end de speciallæger, der er akkrediteret ved første nævnsbehandling. Set i lyset af et relativt beskedent udbytte er det positivt, at langt hovedparten af klinikkerne om end ca. 1/3 i mindre grad har en oplevelse af, at arbejdet med akkreditering har ført til konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag. Af de kvalitative kommentarer ses også, at gevinster ved akkreditering blandt andet er øget systematik og bedre fokus på arbejdsgangene i klinikken. Det er netop tanken om systematik, kontinuerlig forbedring og udvikling, der ligger til grund for de arbejdsmetoder, der er introduceret i forbindelse med akkreditering. Øre-, næse- og halslægerne er beskedent positive omkring akkrediteringsarbejdets betydning for øget samarbejde i klinikken, men har ikke oplevet, at akkrediteringen giver mulighed for øget patientindtag og kun i meget begrænset omfang har akkreditering medvirket til effektivisering af arbejdsgange. Dette må ses i lyset af, at der er brugt mange arbejdstimer på at forberede survey, og der er mange kommentarer om, at arbejdet har betydet længere ventetid for patienterne. Undersøgelsen viser en signifikant forskel mellem oplevelsen af mulighed for effektivisering hos speciallæger, der har været mere end 16 år i klinikken (mest kritiske) og speciallæger, der har været 3 år eller mindre i klinikken (mest positive). Omkring tidsforbruget viser undersøgelsen endvidere, at speciallæger, der ikke er akkrediteret ved første nævnsbehandling har lagt færre timer i arbejdet med akkreditering der har ikke vist sig signifikante forskelle for så vidt angår andet personales anvendelse af tid i forhold til klinikkens akkrediteringsstatus i processen. Undersøgelsen tegner et billede af, at den faglige sparring foregår bedst i netværk og ved at dele materiale og hente inspiration hos hinanden. Dette i modsætning til større sammenhænge som opstartsmøderne og møder i organisationsregi. En tendens der også afspejles i forhold til besvarelserne omkring rådgivning, hvor det ser ud til at rådgivningen fra ekvis har fungeret bedst som individuel dialog i telefon eller via . Desuden viser undersøgelsen, at de fleste af dem, der har benyttet værktøjer på hjemmesiden, har haft gavn af det også i forhold til akkrediteringssitet. I forbindelse med akkrediteringssitet efterlyses mere brugervenlighed. Øre-, næse- og halslægerne er overvejende positive i forhold til det eksterne survey og de metoder, der indgår heri, og der opleves god sammenhæng mellem tilbagemelding fra surveyorne og endelig den surveyrapport. Speciallægens anciennitet i praksis og akkrediteringsstatus undervejs i processen spiller en ikke uvæsentlig rolle for oplevelsen af akkreditering 5

6 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Denne sektion redegør for, hvilket udbytte øre-, næse- og halslægerne har fået ud af arbejdet med akkreditering. Af 1.1 ses, at øre-, næse- og halslægerne er overvejende positive i vurderingen af akkrediteringsstandardernes relevans. 22,1 pct. finder slet ikke eller i mindre grad standarderne relevante for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed. Samtidig ses det, at de klinikker, som blev akkrediteret ved første nævnsbehandling, har opnået et større udbytte af processen end dem, der tidligere har haft status midlertidigt akkrediteret eller akkreditering pågår. Spørgsmål 1.1: I hvilken grad finder du, at akkrediteringsstandarderne er relevante for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed i speciallægepraksis? 4 37,2 3 31,4 2 18,6 1 7, 3,5 2,3 Spørgsmål 1.1 fordelt på, om klinikken er akkrediteret ved første nævnsbehandling eller ej: I hvilken grad finder du, at akkrediteringsstandarderne er relevante for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed i speciallægepraksis? 6 45,5 4 36,4 36, 36, 2 16, 9,1 8, 9,1 2,7,, 1,3 Akkrediteret ved første nævnsbehandling Har tidligere haft status "midlertidigt akkrediteret" eller "akkreditering pågår" 6

7 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Spørgsmål spørger ind til, hvorvidt akkrediteringsprocessen har været med til at forbedre systematik, læring, kvalitetsudvikling samt patientsikkerhed i klinikken. For alle fire spørgsmål ses en tilnærmelsesvis normalfordelingskurve omkring mellemkategorien i nogen grad. For alle fire spørgsmål er andelen, som mener, at akkrediteringsarbejdet slet ikke eller kun i mindre grad har styrket de fire forskellige aspekter af speciallægepraksis, større end den andel, som mener, at akkrediteringsarbejdet i høj eller meget høj grad har forårsaget forbedringer på de udvalgte områder. Dette indikerer oplevelsen af et beskedent udbytte. Spørgsmål 1.2: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget systematikken i opgavevaretagelsen? Spørgsmål 1.3: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har skabt læring i klinikken? Spørgsmål 1.4: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på kvalitetsudvikling i klinikken? Spørgsmål 1.5: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på patientsikkerhed? Systematik 1.3 Læring 1.4 Kvalitetsudvikling 1.5 Patientsikkerhed Anskues besvarelserne fra de respondenter, som blev akkrediteret i henholdsvis første og andet forsøg, findes en signifikant forskel på 5 pct.-niveau herimellem ved spørgsmål 1.2, 1.3 og 1.5. Øre-, næse- og halslægerne, som i processen har været midlertidigt akkrediteret eller haft status akkreditering pågår, vurderer, at deres udbytte har været mindre med hensyn til at opnå mere systematik, yderligere læring og øget fokus på patientsikkerhed. På alle disse tre områder, er der ingen af klinikkerne, som blev akkrediteret ved anden nævnsbehandling, som mener, at de i høj eller meget høj grad har oplevet forbedringer som følge af akkrediteringen. 7

8 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Spørgsmål 1.2 fordelt på, om klinikken er akkrediteret ved første nævnsbehandling eller ej: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget systematikken i opgavevaretagelsen? ,4 36,4 34, ,7 18,2 2, 12, 9,1 5,3,, 1,3 Akkrediteret ved første nævnsbehandling Har tidligere haft status "midlertidigt akkrediteret" eller "akkreditering pågår" Spørgsmål 1.3 fordelt på, om klinikken er akkrediteret ved første nævnsbehandling eller ej: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har skabt læring i klinikken? ,3 36, ,3 27,3 24, 2, 12, 9,1 5,3,, 1,3 Akkrediteret ved første nævnsbehandling Har tidligere haft status "midlertidigt akkrediteret" eller "akkreditering pågår" 8

9 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Spørgsmål 1.5 fordelt på, om klinikken er akkrediteret ved første nævnsbehandling eller ej: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på patientsikkerhed? , 27,3 21,3 36,4 33,3 27,3 24, 4,,, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 1,3 9,1 Ved ikke Akkrediteret ved første nævnsbehandling Har tidligere haft status "midlertidigt akkrediteret" eller "akkreditering pågår" Generelt viser undersøgelsen, at omtrent 6 pct. Af klinikkerne slet ikke eller i mindre grad har oplevet, at akkrediteringen har øget fokus på samarbejde (spørgsmål 1.6). Det ses ligeledes, at 67 pct. slet ikke eller i mindre grad mener, at akkreditering har givet mulighed for at effektivisere arbejdsgangene i klinikken (spørgsmål 1.8). Langt de fleste klinikker har heller ikke oplevet, at akkrediteringen har forbedret muligheden for øget patientindtag (spørgsmål 1.9). Spørgsmål 1.6: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på samarbejde i klinikken? Spørgsmål 1.8: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange i klinikken? Spørgsmål 1.9: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har givet mulighed for at øge patientindtaget i klinikken? Samarbejde 1.8 Effektivisere arbejdsgange 1.9 Øge patientoptag 9

10 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Ligesom for spørgsmål 1.2, 1.3 og 1.5 har de klinikker, som tidligere har haft status midlertidigt akkrediteret eller akkreditering pågår, fået et mindre udbytte end de resterede klinikker med hensyn til akkrediteringens effekt på samarbejde i klinikken samt mulighed for effektivisering af arbejdsgange (spørgsmål 1.6 og 1.8). Henholdsvis 55 pct. og 64 pct. af de adspurgte klinikker, som ikke blev akkrediteret ved første nævnsbehandling, har slet ikke fået et udbytte af akkrediteringen med hensyn til samarbejde og effektivisering af arbejdsgange for klinikkerne, som blev akkrediteret uden bemærkninger ved første nævnsbehandling, gælder dette til sammenligning for henholdsvis 26 pct. og 38 pct. Der er dog ingen signifikant forskel på holdningen til akkrediteringens effekt på muligheden for at øge patientoptaget i mellem de to grupper af øre-, næse- og halslægeklinikker. Spørgsmål 1.6 fordelt på, om klinikken er akkrediteret ved første nævnsbehandling eller ej: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på samarbejde i klinikken? 6 54, ,3 36,4 3,7 22,7 9,1 18,7, 1,3, 1,3, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Akkrediteret ved første nævnsbehandling Har tidligere haft status "midlertidigt akkrediteret" eller "akkreditering pågår" Spørgsmål 1.8 fordelt på, om klinikken er akkrediteret ved første nævnsbehandling eller ej: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange i klinikken? ,3 63,6 24, 36,4 32,, 2,7, 2,7, 1,3, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Akkrediteret ved første nævnsbehandling Har tidligere haft status "midlertidigt akkrediteret" eller "akkreditering pågår" 1

11 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Undersøgelsen viser en sammenhæng mellem, hvor lang tid speciallægen har været i praksis og oplevelsen af, hvorvidt arbejdet med akkreditering har givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange i klinikken. Undersøgelsen viser, at speciallæger, som har været praktiserende i 16 år eller derover, er mest kritiske i dette spørgsmål. Speciallæger, som har været praktiserende i 3 år eller derunder, har en lidt mere positiv oplevelse af, at arbejdet har været med til at effektivisere arbejdsgange i klinikken. Forskellen er signifikant (på 5 pct.-niveau) Spørgsmål 1.8 fordelt på tid i speciallægepraksis: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange i klinikken? år eller derunder 4-15 år 16 år eller derover Overordnet set har respondenter, som har været i speciallægepraksis i kort tid, haft oplevelsen af det største udbytte af akkreditering, mens respondenter, som har været i speciallægepraksis i lang tid, har haft oplevelsen af det mindste udbytte. Respondenterne, som har haft speciallægepraksis mellemlang tid, ligger mellem disse to grupper. Svarkategorierne kan oversættes til talværdier, således at en gennemsnitstilfredshed med udbyttet af akkreditering kan beregnes. Gennemsnittet for besvarelserne af alle spørgsmål i sektion 1 fordeler sig på følgende måde blandt de tre grupper, hvor et lavt gennemsnit indikerer høj tilfredshed: Gennemsnit 3 år eller derunder 3,11 (n = 1) 4-15 år 3,47 (n = 57) 16 år eller derover 3,85 (n = 19) Samlet 3,48 (n = 86) I meget høj grad = 1 I høj grad = 2 I nogen grad = 3 I mindre grad = 4 Slet ikke = 5 Gennemsnitstilfredsheden ligger altså mellem kategorierne i nogen grad og i mindre grad. 11

12 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Besvarelserne af spørgsmål 1.7, om arbejdet med akkreditering har ført til konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag viser, at 11,6 pct. slet ikke har gennemført konkrete tiltag, mens 86 pct. i en eller anden grad har foretaget konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag på baggrund af arbejdet med akkreditering. Det ses, at de klinikker, som tidligere har haft status midlertidig akkrediteret eller akkreditering pågår, i mindre grad end de øvrige har gennemført konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag. 9 pct. heraf angiver, at de kun i mindre grad eller slet ikke har gennemført tiltag. Dette gælder for 38 pct. af de klinikker, som fik endelig akkrediteringsstatus ved første nævnsbehandling. Der er ikke i undersøgelsen spurgt nærmere ind til eksempler på konkrete tiltag. Spørgsmål 1.7: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har ført til konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag? ,4 4, ,6 11,6 2,3 2,3 Spørgsmål 1.7 fordelt på, om klinikken er akkrediteret ved første nævnsbehandling eller ej: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har ført til konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag? ,6 45, ,7 1,7 18,2 13,3 9,1, 2,7, 1,3 9,1 Akkrediteret ved første nævnsbehandling Har tidligere haft status "midlertidigt akkrediteret" eller "akkreditering pågår" Efter spørgsmål 1.9 har det været muligt at komme med uddybende kommentarer til spg respondenter har kommenteret uddybende. Kommentarerne omhandler i overvejende grad, at akkrediteringsarbejdet har været meget tidskrævende i forhold til det udbytte, klinikkerne har fået ud af processen. 12

13 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering De største gevinster og udfordringer ved akkreditering Afslutningsvist i sektion 1 har øre-, næse- og halslægerne fået mulighed for at angive kvalitative besvarelser på, hvad der har været den største gevinst (spørgsmål 1.1) og hvad, der har været den største udfordring (spørgsmål 1.11) ved akkreditering i klinikken. 8 ud af 86 respondenter har angivet gevinster ved akkrediteringen. Disse besvarelser fordeler sig i følgende emner: Systematik, planlægning og overblik (24) Eksempler på konkrete forbedringer (15) Fokus og gennemgang af arbejdsopgaver (14) Ingen forbedringer (11) Betydning for personalet (9) Dokumentation af kvalitet udadtil (5) 82 ud af 86 respondenter har angivet udfordringer ved akkrediteringen. 52 kommentarer omhandler tidsforbruget på akkrediteringen, herunder at processen tog tid fra patienterne. Herudover udtrykkes bekymringer over ikke at kunne forstå opgaven eller over ikke at kunne leve op til kravene. 13

14 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Denne sektion redegør for øre-, næse- og halslægernes oplevelse af, hvordan akkrediteringsprocessen har været tilrettelagt, samt hvem, der har været involveret i akkrediteringsarbejdet og hvor stor en arbejdsbyrde processen har været for de involverede. Besvarelserne på spørgsmål 2.1 viser, at klinikejeren i alle tilfælde har været involveret i akkrediteringsarbejdet, samt at andet klinikpersonale i langt de fleste tilfælde også har været involveret. Spørgsmål 2.1: Hvem har været involveret i arbejdet med akkreditering i klinikken? (Det har været muligt at angive flere svar.) 1 1, 93, ,1, 3,5 Klinikejeren Klinikpersonalet Andre læger Ekstern konsulent Andre Respondenterne har haft mulighed for at angive andre, som har været involveret i arbejdet med akkreditering. 3 respondenter har angivet følgende: Min mand var en stor hjælp Vi ansatte en assistent med erfaring i akkreditering fra tandlægepraksis til at holde styr på papirerne Diverse vejledere Variation i tilrettelæggelse og tidsforbrug Det gælder overordnet set, at tilrettelæggelsen og tidsforbruget i forhold til akkrediteringsarbejdet varierer afhængigt af hvor lang tid, den pågældende klinik har eksisteret. Besvarelserne på spørgsmål 2.2 viser, at ca. to tredjedele af de adspurgte klinikker har haft klinikken lukket i løbet af akkrediteringsprocessen og har afholdt møder specielt med akkrediteringsarbejdet som formål. Det ses ligeledes, at akkrediteringsarbejdet for over halvdelen af klinikkerne primært er foregået om aftenen, i weekender og i ferier. Følgende figurer viser andelen af den enkelte gruppe, som for hver kategori har angivet, hvordan arbejdet har været tilrettelagt. 14

15 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Spørgsmål 2.2: Hvordan har arbejdet været tilrettelagt? (Det har været muligt at angive flere svar.) 8 66,3 75,6 74, ,4 17,4 4,7 Det ses af nedenstående figur, at det især er klinikker, som har eksisteret i 3 år eller mindre, som har haft klinikken lukket i løbet af arbejdet med akkreditering, hvor de klinikker, som har eksisteret i 16 år eller mere, i stedet har anvendt timer om aftenen, i weekender og i ferier. Spørgsmål 2.2 fordelt på tid i speciallægepraksis: Hvordan har arbejdet været tilrettelagt? (Det har været muligt at angive flere svar.) år eller derunder 4-15 år år eller derover 4 speciallæger har angivet andre former for tilrettelæggelse: Aftenmøder med andre speciallæger Vi har også brugt fritid - ikke muligt at nå til dagligt Standarter udarbejdet af lægen og gennemgået med /kommenteret på af personalet For klinkejeren har der brugt MANGE timer på at tilrettelægge Standarter til møderne 15

16 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering For alle klinikkerne gælder det, at lægerne i klinikken har brugt flere timer på akkrediteringsarbejdet end andet klinikpersonale. 68 pct. af lægerne har anvendt mellem 5 og 2 timer på akkrediteringsarbejdet, hvor 65 pct. af andet klinikpersonale til sammenligning maksimalt har anvendt 5 timer. Besvarelserne af spørgsmål 2.3 viser, at læger og andet personale i klinikker, som har eksisteret i 3 år eller mindre, i større udstrækning end blandt de øvrige klinikker, har anvendt mere end 2 arbejdstimer på akkrediteringsarbejdet. I nedenstående er forskellen på de tre gruppers besvarelser signifikant (5 pct.-niveau) for spørgsmål 2.3 b). Speciallægernes besvarelser fordelt på tid i praksis er også medtaget for spørgsmål 2.3 a) til sammenligning med spørgsmål 2.3 b). Spørgsmål 2.3: Hvor meget tid vil du vurdere, at klinikken har brugt på akkrediteringsarbejdet? 8 65, , 32,6 2 2,9 Op til 5 timer (ca. 1 uge) 18,6 5-1 timer (ca. 2 uger) 1,5 1-2 timer (ca. 2-4 uger) 8,1 1,2 Mere end 2 timer 2,3 4,7 Ved ikke Læger Ikke-læger Spørgsmål 2.3 fordelt på tid i speciallægepraksis: Hvor meget tid vil du så vurdere, at klinikken har brugt på akkrediteringsarbejdet? a) Læger Op til 5 timer (ca. 1 uge) timer (ca. 2 uger) 1-2 timer (ca. 2-4 uger) 2 7 Mere end 2 timer Ved ikke 3 år eller derunder 4-15 år 16 år eller derover 16

17 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Spørgsmål 2.3 fordelt på tid i speciallægepraksis: Hvor meget tid vil du vurdere, at klinikken har brugt på akkrediteringsarbejdet? b) Ikke-læger Op til 5 timer (ca. 1 uge) timer (ca. 2 uger) timer (ca. 2-4 uger) 1 Mere end 2 timer 11 4 Ved ikke 3 år eller derunder 4-15 år 16 år eller derover Spørgsmål 2.3 fordelt på, om klinikken er akkrediteret ved første nævnsbehandling eller ej: Hvor meget tid vil du vurdere, at klinikken har brugt på akkrediteringsarbejdet? a) Læger Op til 5 timer (ca. en uge) timer (ca. 2 uger) timer (ca. 2-4 uger) 9 Mere end 2 timer 3 Ved ikke Akkrediteret ved første nævnsbehandling Har tidligere haft status "midlertidigt akkrediteret" eller "akkreditering pågår" Spørgsmål 2.3 fordelt på, om klinikken er akkrediteret ved første nævnsbehandling eller ej: Hvor meget tid vil du vurdere, at klinikken har brugt på akkrediteringsarbejdet? b) Ikke-læger Op til 5 timer (ca. en uge) timer (ca. 2 uger) timer (ca. 2-4 uger) 1 Mere end 2 timer 5 Ved ikke Akkrediteret ved første nævnsbehandling Har tidligere haft status "midlertidigt akkrediteret" eller "akkreditering pågår" 17

18 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Nærmere analyse af besvarelserne omkring arbejdsmængden for både læger og andet personale viser, at i de klinikker, hvor lægerne har lagt mange arbejdstimer i akkrediteringen, har det resterende personale ligeledes anvendt mange arbejdstimer herpå. Der er altså ikke umiddelbart tale om en substituering, når andet personale inddrages. Tabel: Sammenhængen mellem lægers og ikke lægers arbejdsbyrde ved akkreditering Antallet af klinikker ses i parentes. Antal timer læger har anvendt <5 timer 5-1 timer 1-2 timer >2 timer I alt Antal timer andet personale har anvendt <5 timer 5-1 timer 1-2 timer >2 timer I alt 27 pct. (15) 6 pct. (1) 11 pct. (1) pct. () 2 pct. (17) 36 pct. (2) 56 pct. (9) 22 pct. (2) pct. () 39 pct. (31) 34 pct. (19) 19 pct. (3) 56 pct. (5) pct. () 33 pct. (27) 4 pct. (2) 19 pct. (3) 11 pct. (1) 1 pct. (1) 9 pct. (7) 1 pct. (56) 1 pct. (16) 1 pct. (9) 1 pct. (1) 1 pct. (82) Lineær regression viser desuden, at der er en positiv sammenhæng mellem mængden af arbejdstimer, de ansatte læger i klinikkerne har anvendt på akkrediteringsarbejdet, og hvor mange timer, andet personale har anvendt. Sammenhængen er signifikant (5 pct.-niveau) og viser, at når arbejdsbyrden for lægerne i klinikken stiger én kategori, vil arbejdsbyrden for andet klinikpersonale gennemsnitlig stige med,23 pct. af én kategori. Umiddelbart er konklusionen, at i de klinikker, hvor arbejdsbyrden har været stor, har den været stor for både læger og andet personale og vice versa med de klinikker, hvor arbejdsbyrden har været mindre. Arbejdet har som forventet været koncentreret i en kortere periode, idet øre-, næse- og halslægernes surveyperiode startede ca. 6 måneder efter de afholdte opstartsmøder i foråret 215. Hovedparten af klinikkerne har derfor ikke haft det anbefalede år til at forberede survey. Spørgsmål 2.4: Har arbejdet været koncentreret over en kortere periode eller har det været bredt ud over en længere periode? 8 6 6,5 4 37,2 2 En kortere periode (max 6 måneder) En længere periode (mere end 6 måneder) 2,3 Ved ikke 18

19 SEKTION 3 Faglig sparring Sektion 3 redegør for, i hvilken grad de adspurgte speciallæger har anvendt faglig sparring ved at deltage i fagkollegiale netværk og møder i speciallægeorganisationen, samt deling af materiale mellem klinikkerne. 85 pct. af de adspurgte øre-, næse- og halslæger har deltaget i fagkollegiale netværk og 93 pct. har deltaget i møder i speciallægeorganisationen. Af figuren for henholdsvis spørgsmål 3.1 vedrørende møder i fagkollegialt netværk og spørgsmål 3.2 vedrørende møder i speciallægeorganisationen nedenfor ses, at møderne i fagkollegiale netværk overvejende har bidraget mere positivt til arbejdet med akkreditering end møder i speciallægeorganisationen. Spørgsmål 3.1: I hvilken grad har møder i et fagkollegialt netværk bidraget til arbejdet med akkreditering? (n = 73) Spørgsmål 3.2: I hvilken grad har møder i din speciallægeorganisation bidraget til arbejdet med akkreditering? (n = 8) 4 36,3 3 3,1 31,3 21,9 21,9 2 13,7 12,5 12,5 12,3 1 7,5 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Møder i fagkollegialt netværk Møder i speciallægeorganisation Af besvarelserne på spørgsmål 3.3 ses, at langt hovedparten (89,5 pct.) af øre-, næse- og halslægerne i større eller mindre grad har stillet materiale til rådighed for hinanden. Undersøgelsen viser, at stort set alle har ladet sig inspirere af kollegers materiale og i relativt høj grad, idet 59,3 pct. angiver at have hentet inspiration i høj eller meget høj grad (spørgsmål 3.4). 19

20 SEKTION 3 Faglig sparring Spørgsmål 3.3: I hvilken grad har du stillet dit eget materiale til rådighed for kolleger i arbejdet med akkreditering? Spørgsmål 3.4: I hvilken grad har du hentet inspiration i kollegers materiale i arbejdet med akkreditering? , 27,9 2,9 22,1 24,4 22,1 16,3 1,5 1,5 2,3 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Stillet materiale til rådighed Anvendt andres materiale En nærmere analyse af besvarelserne viser, at der er en signifikant forskel (5 pct.-niveau) på hvem, der har stillet mest materiale til rådighed. Det ses af nedenstående figur, at det hovedsageligt er de speciallæger, der har været i praksis mellem 4 og 15 år, der hyppigst har stillet materiale til rådighed (57,9 pct.). Spørgsmål 3.3 fordelt på tid i speciallægepraksis: I hvilken grad har du stillet dit eget materiale til rådighed for kolleger i arbejdet med akkreditering? , 42,1 4, 28,1 29,8 19,3 21,1 2, 15,8 12,3 1,5 1,5 1,5,, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 3 år eller derunder 4-15 år 16 år eller derover 2

21 SEKTION 4 Information og opstartsmøde Sektion 4 redegør for øre-, næse- og halslægernes oplevelse af introduktionen til akkreditering. Som det fremgår nedenfor (spørgsmål 4.1) oplever 68,2 pct. af respondenterne, at opstartsmødet kun i mindre eller nogen grad gav klinikkerne den viden, der var nødvendig for at kunne igangsætte akkrediteringsarbejdet. Lidt over en fjerdedel af øre-, næse- og halslægerne har savnet information om akkreditering i løbet af klinikkens arbejde hermed (spørgsmål 4.2). Spørgsmål 4.1: Hvordan vurderer du, at opstartsmødet har givet klinikken den nødvendige viden om akkreditering for at kunne igangsætte arbejdet? (n = 85) ,9 35, ,5 12,9 2,4 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Spørgsmål 4.2: Har du savnet information om akkreditering i forbindelse med klinikkens arbejde , ,7 Ja Nej Det har efter spørgsmål 4.2 været muligt at komme med uddybende kommentarer til både spørgsmål 4.1 og respondenter har valgt at uddybe. De to primære budskaber er, at opstartsmødet ikke formidlede den nødvendige information, og at det var svært at identificere præcis hvilke krav, klinikkerne skulle opfylde for at leve op til standarderne. 3 1 respondent deltog ikke i opstartsmødet. 21

22 SEKTION 5 ekvis rådgivning Denne sektion redegør for øre-, næse- og halslægernes oplevelse af den rådgivning, de har kunnet få gennem ekvis (Enheden for Kvalitet i Speciallægepraksis). Figuren nedenfor omfatter kun de respondenter, som på et tidspunkt har anvendt den konkrete type rådgivning. Spørgsmål 5.1: I hvilken grad vurderer du, at rådgivningen fra ekvis har været anvendelig på følgende fire områder: a) Telefonisk rådgivning (n = 37) b) Mailbesvarelser fra ekvis (n = 39) c) ekvis deltagelse i netværksmøder (n = 32) d) ekvis deltagelse i organisationsmøder (n = 57) Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad a) Telefonisk rådgivning b) Rådgivning pr. c) ekvis' deltagelse på netværksmøder d) ekvis' deltagelse på organisationsmøder Det ses af ovenstående, at ekvis telefoniske rådgivning er blevet bedst modtaget, idet 51,3 pct. af respondenterne, som har erfaring hermed, i høj eller meget høj grad har fundet den anvendelig. Modsat er ekvis deltagelse i netværksmøder og organisationsmøder oplevet som knapt så anvendelig. Spørgsmål 5.2: Har du yderligere kommentarer til rådgivningen fra ekvis? 14 respondenter er kommet med yderligere kommentarer. Kommentarerne spænder vidt: Nogle er godt tilfredse med rådgivningen, mens andre er meget kritiske over for både ekvis og opstartsmødet. 22

23 SEKTION 5 ekvis rådgivning I forhold til hjemmesiden (spørgsmål 5.3) viser undersøgelsen, at langt de fleste har besøgt hjemmesiden, men har anvendt den i varierende grad. Spørgsmål 5.3: I hvilken grad har du benyttet i klinikkens arbejde med akkreditering? 3 24,4 25,6 2 18,6 19,8 1 11,6 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Spørgsmål 5.3.1: Respondenterne har her fået mulighed for at angive, hvilke redskaber på hjemmesiden, de har fundet mest nyttige. Af særligt anvendelige værktøjer nævnes: Skabeloner og eksempler (1) Skemaer (12) Redskaber til journalaudit (9) Oversigt over standarderne (6) Hæftet Den Danske Kvalitetsmodel (5) Spørgsmål 5.4: Er der dele af akkrediteringsarbejdet, som du har savnet inspiration eller hjælp til at arbejde med? 18 respondenter er kommet med uddybende kommentarer. Kommentarerne peger i mange retninger idet de hver især omhandler meget konkrete forbedringer, som eksempelvis en bedre formulering eller eksemplificering af konkrete standarder. 23

24 SEKTION 6 Akkrediteringssitet Denne sektion redegør for de adspurgte øre-, næse- og halslægers anvendelse og vurdering af det elektroniske akkrediteringssite. Det ses af spørgsmål 6.1, at godt to tredjedele anvender akkrediteringssitet og at 8,1 pct. har anvendt det på et tidspunkt i processen, men er holdt op igen. Spørgsmål 6.1: Har du anvendt akkrediteringssitet til at håndtere dine dokumenter i relation til akkreditering? 8 69, ,6 8,1 3,5 Ja Ja, men er holdt op igen Nej Nej, men overvejer at begynde Det var i undersøgelsen muligt at angive begrundelser for ikke at have anvendt akkrediteringssitet, og 11 respondenter har svaret herpå. Primært angives, at det har været for besværligt, sitet har været for dårligt fungerende, manglende brugervenlighed eller at klinikken har haft et system i forvejen, som fungerer bedre. Ud af gruppen, som havde anvendt sitet en del af perioden, gav 7 respondenter uddybende begrundelser for, hvorfor de stoppede med at bruge det. Disse begrundelser ligner meget ovenstående. Ingen af de respondenter, der har angivet, at de ikke benytter siden, men overvejer at begynde på det, er kommet med uddybende kommentarer. De resterende spørgsmål angående akkrediteringssitet, er besvaret af de 67 respondenter, som angav, at de enten bruger akkrediteringssitet eller at de har brugt det, men er holdt op igen. 56,7 pct. heraf mener, at akkrediteringssitet i høj eller i meget høj grad har understøttet klinikkernes arbejde med akkreditering. 14,9 pct. af de adspurgte mener modsat, at sitet i mindre grad eller slet ikke understøttede akkrediteringsarbejdet (spørgsmål 6.2). 31,4 pct. af de adspurgte speciallæger har ligeledes i høj eller meget høj grad fundet inspiration på akkrediteringssitet (spørgsmål 6.3). 4,3 pct. er i nogen grad blevet inspireret af sitet, mens 28,3 pct. kun i mindre grad eller slet ikke har hentet inspiration på sitet til deres arbejde. 24

25 SEKTION 6 Akkrediteringssitet Spørgsmål 6.2: I hvilken grad vurderer du, at akkrediteringssitet har understøttet dit arbejde med akkreditering? (n = 67) 5 46, ,4 11,9 1,4 3, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Spørgsmål 6.3: I hvilken grad har du hentet inspiration på akkrediteringssitet til dit arbejde? (n = 67) 5 4 4, ,4 17,9 25,4 6, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Øre-, næse- og halslægerne er ligeledes blevet spurgt om, om de har brugt den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet og hvorvidt de fandt den anvendelig. Langt de fleste, som har anvendt akkrediteringssitet, har også anvendt den skriftlige vejledning (spørgsmål 6.4) og har fundet den anvendelig (spørgsmål 6.5). Spørgsmål 6.4: Har du brugt den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet? (n = 67) , Ja 1,1 Nej 25

26 SEKTION 6 Akkrediteringssitet Spørgsmål 6.4.1: I hvilken grad fandt du den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet anvendelig? (n = 6) ,8 43, ,1 1,8 3,6 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Afslutningsvist er de 67 respondenter, som har anvendt akkrediteringssitet, blevet tilbudt at fortælle, hvilke fordele og mangler, de mener, akkrediteringssitet har. Spørgsmål 6.5: Hvilke fordele vurderer du, at akkrediteringssitet har? 45 respondenter har besvaret spørgsmålet. Af fordele ved akkrediteringssitet nævner mange respondenter Overblik, oversigt og muligheden for at opbevare dokumenterne samlet (19) Versionsstyring (6) Mulighed for deling af dokumenter (5) Spørgsmål 6.6: Hvad har du savnet ved akkrediteringssitet? 33 respondenter har besvaret spørgsmålet. Svarerne kan inddeles i følgende kategorier. Brugervenlighed, overskuelighed og tilgængelighed (1) Respondenter har ikke savnet noget (6) Respondenterne har konkrete ønsker og behov (8) 26

27 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Denne sektion redegør for oplevelsen af selve det eksterne surveybesøg. Det ses af nedenstående figurer, at respondenterne overordnet set har fundet informationen om survey anvendelig (spørgsmål 7.1), samt at det eksterne survey i stor udstrækning levede op til, hvad de adspurgte speciallæger havde forventet af det (spørgsmål 7.2). For de klinikker, som ikke blev akkrediteret ved første nævnsbehandling, gælder det, at de er signifikant mere uenige i, at informationen om survey var anvendelig og at det eksterne survey levede op til deres forventninger. Spørgsmål 7.1: I hvilken grad vurderer du, at informationen om survey har været anvendelig? 4 36, 36, , 9,3 2,3 2,3 Spørgsmål 7.1 fordelt på, om klinikken er akkrediteret ved første nævnsbehandling eller ej: I hvilken grad vurderer du, at informationen om survey har været anvendelig? 5 45,5 4 36,4 34,7 38, ,2 1,7 1,7 2,7 2,7,, Akkrediteret ved første nævnsbehandling Har tidligere haft status "midlertidigt akkrediteret" eller "akkreditering pågår" 27

28 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Spørgsmål 7.2: I hvilken grad vurderer du, at surveyet levede op til dine forventninger? 6 52,3 4 25,6 2 12,8 1,2 4,7 3,5 Spørgsmål 7.2 fordelt på, om klinikken er akkrediteret ved første nævnsbehandling eller ej: I hvilken grad vurderer du, at surveyet levede op til dine forventninger? 6 53,3 45,5 4 36,4 2 18,2 24, 14,7 1,3 2,7 4,,,, Akkrediteret ved første nævnsbehandling Har tidligere haft status "midlertidigt akkrediteret" eller "akkreditering pågår" 28

29 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Surveybesøget rent praktisk De praktiske aspekter af surveybesøget, indfanget ved spg , har overordnet set fået en positiv respons. 67,5 pct. af de adspurgte mener, at interviews, gennemgang af journaler mv. var velegnede ved survey, (spørgsmål 7.3). Over halvdelen af de adspurgte synes, at både tidspunktet, hvorpå survey blev afholdt, samt varigheden heraf var passende (spørgsmål ). Blandt de klinikker, som ikke blev akkrediteret uden bemærkninger ved første nævnsbehandling, var der dog 36 pct., som ikke eller i mindre grad fandt varigheden passende. Hvorvidt surveybesøget skabte mulighed for læring ved, at andre øjne betragtede og vurderede kvalitetsudviklingen i klinikken, er der mere uenighed omkring. De fleste, 39,5 pct., mener, at det i nogen grad skabte læring. De resterende respondenter fordeler sig på begge sider heraf - der er dog lidt flere, som ikke mener, at surveybesøget har medført læring i klinikken i forhold til kvalitetsudvikling (spørgsmål 7.4). Dette gælder særligt for de klinikker, som tidligere har haft status midlertidig akkrediteret eller akkreditering pågår. Spørgsmål 7.3: I hvilken grad vurderer du, at de anvendte metoder var velegnede ved survey (interviews, gennemgang af journaler mv.)? 6 54, ,1 12,8 3,5 4,7 2,3 Spørgsmål 7.4: I hvilken grad vurderer du, at det har været lærerigt at få andre øjne på kvalitetsudvikling i klinikken? ,5 2,9 16,3 1,5 1,5 2,3 29

30 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Spørgsmål 7.4 fordelt på, om klinikken er akkrediteret ved første nævnsbehandling eller ej: I hvilken grad vurderer du, at det har været lærerigt at få andre øjne på kvalitetsudvikling i klinikken? Akkrediteret ved første nævnsbehandling Har tidligere haft status "midlertidigt akkrediteret" eller "akkreditering pågår" Spørgsmål 7.5: I hvilken grad vurderer du, at tiden, der var afsat til surveyet, var passende? Spørgsmål 7.6: I hvilken grad vurderer du, at tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende? Den afsatte tid til surveyet var passende Tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende Spørgsmål 7.5 fordelt på, om klinikken er akkrediteret ved første nævnsbehandling eller ej: I hvilken grad vurderer du, at tiden, der var afsat til surveyet, var passende? Akkrediteret ved første nævnsbehandling Har tidligere haft status "midlertidigt akkrediteret" eller "akkreditering pågår" 3

31 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Det ses af besvarelserne på spørgsmål 7.7, at 89,6 pct. af øre-, næse- og halslægerne fandt, at surveyornes mundtlige tilbagemelding stemte godt overens med surveyrapporten fra IKAS. Spørgsmål 7.7: I hvilken grad vurderer du, at den mundtlige tilbagemelding fra surveyorne ved besøget svarede til surveyrapporten fra IKAS? ,7 41, ,1, 1,2 1,2 Spørgsmål 7.8: Hvordan oplevede du helt overordnet set det eksterne survey? (n = 79) , 3,8 2,3 Meget dårlig oplvelse Dårlig oplevelse Hverken god eller dårlig oplevelse 4,5 God oplevelse 35,4 Meget god oplevelse Afslutningsvis i sektion 7 har respondenterne afgivet en samlet bedømmelse af det eksterne survey. Langt de fleste har haft en god oplevelse med det eksterne surveybesøg, og ingen har angivet, at de har haft en meget dårlig oplevelse. Alle respondenter har herudover haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til det eksterne surveybesøg i spørgsmål 7.9. Spørgsmål 7.9: Har du yderligere kommentarer til surveybesøget? Der er afgivet 45 uddybende kommentarer. Der er nogenlunde lige mange positive og negative uddybende kommentarer til surveybesøget. I de positive kommentarer udtrykker respondenterne, at surveyorne var venlige, velforberedte og professionelle. De negative kommentarer vedrører dels tidsforbruget, altså at besøgene var væsentlig længere, end de behøvede at være, samt uenighed og uklarhed omkring votering internt blandt surveyorne. Enkelte kommentarer vedrører også surveyoernes faglige baggrund og efterlyser sparring med andre med samme lægefaglige baggrund.. 31

32 SEKTION 8 Tildeling af akkrediteringsstatus Denne sektion redegør for, hvilken akkrediteringsstatus speciallægerne har og har haft i løbet af akkrediteringsprocessen, samt hvordan de har oplevet tildelingen af status. Stort set alle øre-, næse og halslægernes endelige status er akkrediteret (uden bemærkninger) (spørgsmål 8.1). Det ses af spørgsmål 8.2, at den tildelte status samt rapport fra akkrediteringsnævnet for langt de fleste speciallægers vedkommende har stemt godt overens med tilbagemeldingen fra surveybesøget. Spørgsmål 8.1: Klinikkens endelige akkrediteringsstatus er: 1 97, ,3 Akkrediteret Akkrediteret med bemærkninger Ikke akkrediteret Spørgsmål 8.2: I hvilken grad vurderer du, at rapporten fra akkrediteringsnævnet afspejler tilbagemeldingen fra surveybesøget? 8 66, ,9, 2,3 3,5 Der var mulighed for at komme med en uddybning til spørgsmål respondenter har afgivet en uddybende kommentar. Disse omhandler udelukkende konkrete oplevelser, som den enkelte respondent har haft. To kommentarer omhandler uenighed i surveyornes vurdering af, om klinikken levede op til konkrete standarder. 32

33 SEKTION 8 Tildeling af akkrediteringsstatus Tidligere midlertidigt akkrediterede speciallæger Omtrent en ottendedel af de adspurgte øre-, næse- og halslæger har i forløbet haft status midlertidig akkrediteret eller akkreditering pågår. Det ses dog, at andelen af klinikker, hvor dette har været gældende, er afhængig af tiden, speciallægen har haft egen praksis. Det ses, at andelen af klinikker, som har haft status midlertidig akkrediteret eller akkreditering pågår er størst for klinikker, som har eksisteret i 16 år eller derover og mindst for de nyetablerede klinikker, som højst har eksisteret i 3 år. Alle der har været i praksis i mindre end 3 år er akkrediteret og er blevet det ved første nævnsbehandling. Spørgsmål 8.3: Har du i forløbet haft status midlertidig akkrediteret eller "akkreditering pågår"? , ,8 Ja Nej Spørgsmål 8.3 fordelt på tid i speciallægepraksis: Har du i forløbet været midlertidig akkrediteret eller haft status "akkreditering pågår"? 1 1, 91,2 8 68, ,6 2, 8,8 Ja Nej 3 år eller derunder 4-15 år 16 år eller derover 33

34 SEKTION 8 Tildeling af akkrediteringsstatus Blandt de 11 speciallæger, der tidligere har haft status midlertidig akkrediteret eller akkreditering pågår, har det for de fleste været tydeligt, hvilke områder der skulle forbedres inden tildeling af endelig akkrediteringsstatus. Undersøgelsen viser, at 9,1 pct. af de adspurgte svarende til én speciallæge, har haft en dårlig oplevelse angående formidlingen af de punkter, som der skulle følges op på. Spørgsmål 8.3.1: Var det tydeligt for dig, hvad du skulle følge op på inden tildeling af endelig akkrediteringsstatus? (n = 11) , ,1 9,1 9,1, Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 34

35 SEKTION 9 Fremadrettet kvalitetsudvikling Spørgsmål 9.1: Hvordan vil klinikken fremadrettet sikre fokus på kvalitetsudvikling og patientsikkerhed, der ligger i akkrediteringen? 75 ud af 86 respondenter har besvaret spørgsmålet. Svarerne fordeler sig inden for følgende temaer: Systematisk opfølgning (eksempelvis gennem årshjul eller journalaudit) (25) Videre arbejde med standarder og retningslinjer (18) Fortsætte arbejdet på samme måde som inden akkrediteringen (17) Brug af personalemøder (9) Andet (6) 35

36 BILAG 1 Anvendt metode Anvendte metoder: Tid i praksis - variansanalyse: I denne rapport er det for alle sektioner undersøgt, om respondenters besvarelse af spørgeskemaet afhænger af hvor langt tid, vedkommende har været praktiserende speciallæge. Der har vist sig at være en signifikant sammenhæng mellem tid i praksis og besvarelserne i spørgsmål 1.8, 2.3, 2.4, 3.3 og 8.3 på 5 pct.-niveau. Disse sammenhænge er identificeret ved at undersøge, hvorvidt besvarelserne i gennemsnittet er forskellige grupperne i mellem. I nærværende tilfælde har vi 3 grupper; speciallæger, som har været praktiserende i henholdsvis 3 år eller kortere, 4-15 år og 16 år eller længere. Det er undersøgt ved at lave en variansanalyse (ANOVA Analysis of Variance). Det testes om hver enkelt gruppes gennemsnit adskiller sig fra de andres. Ud fra et statistisk perspektiv anskues altså nulhypotesen, H, om at gruppernes gennemsnit er ens:, hvor µ betegner gennemsnittet. H : μ 1 = μ 2 = μ 3 Er blot to gruppegennemsnit ud af tre forskellige fra hinanden afvises nul-hypotesen. ANOVA virker rent teknisk ved at sammenligne variansen mellem grupperne med variansen inden for grupperne. Variationen mellem grupperne angiver, at der er forskel på gennemsnittene. Variation inden for grupperne angiver, at der er stor usikkerhed på gennemsnittene. Jo større variansen er mellem grupperne sammenlignet med inden for grupperne, jo sikrere er vi på, at nul-hypotesen kan forkastes og at grupperne ikke har besvaret spørgsmålet ens. Hvis den samlede p-værdi i ANOVA-testen er under,5 afviser vi nulhypotesen, idet det er yderst usandsynligt, at data ser ud, som det gør, såfremt de tre gruppers besvarelser er givet med samme sandsynlighedsfordeling. Når det ved ANOVA konstateredes, at alle gennemsnit ikke er ens, undersøges det for hvilke grupper dette gælder, ved at lave en Bonferroni-test. Her gives en p-værdi for hvert enkelt par blandt grupperne, som angiver hvor sandsynligt det er, at data ser ud, som det gør, givet at gennemsnittene for parret er ens. Akkrediteret ved første nævnsbehandling eller ej - two-sample t-test mellem grupper: For alle sektioner er det ligeledes undersøgt, om respondenters besvarelse af spørgeskemaet afhænger af, om klinikken blev akkrediteret ved første nævnsbehandling eller tidligere har haft status midlertidig akkreditering eller akkreditering pågår. Der har vist sig at, besvarelserne af spørgsmål , , 2.3, og er signifikant afhængige af, om klinikkerne blev akkrediteret ved første nævnsbehandling (på 5-pct.-niveau). 36