Evaluering af akkreditering. Dermatologi

Transkript

1 Evaluering af akkreditering Dermatologi Marts 2019

2 Indholdsfortegnelse: Introduktion... 3 Samlet konklusion... 5 Sektion 1: Udbytte af akkreditering... 6 Sektion 2: Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Sektion 3: Faglig sparring Sektion 4: Introduktion til akkreditering - information og opstartsmøde Sektion 5: ekvis rådgivning Sektion 6: Akkrediteringssitet Sektion 7: Det eksterne surveybesøg Sektion 8: Tildeling af akkrediteringsstatus Sektion 9: Fremadrettet kvalitetsudvikling... 29

3 INTRODUKTION Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) besluttede ved forhandling af speciallægeoverenskomsten i 2014 at implementere Den Danske Kvalitetsmodel akkreditering i speciallægepraksis. Formålet er at understøtte den organisatoriske, den kliniske og den patientoplevede kvalitet. Akkrediteringen bygger på metoder til egenkontrol og refleksion over egen praksis, og tager udgangspunkt i 16 akkrediteringsstandarder, der fastlægger krav i forhold til kvalitet og patientsikkerhed. Standardsættet er udarbejdet med deltagelse af praktiserende speciallæger med henblik på at sikre relevans og anvendelighed så tæt på daglig praksis som muligt. Så vidt muligt er de generiske målepunkter fra Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder indarbejdet, og en stor del af akkrediteringsstandarderne vedrører endvidere gældende lovgivning. Som en del af akkrediteringen gennemføres et eksternt survey, hvor klinikken vurderes på opfyldelse af de indikatorer, der er relevante i den pågældende praksis. På baggrund af det eksterne survey tildeles akkrediteringsstatus til den enkelte klinik for en 3-årig periode. Samtlige speciallægepraksis er i løbet af 2015 introduceret til arbejdet med akkreditering, og implementeringen sker specialevist med fastlagte surveyperioder i hvert speciale. Det er forventningen, at samtlige klinikker er akkrediterede i midten af Fremgangsmåde De praktiserende dermatologer har haft surveybesøg i perioden april til oktober I denne periode har der løbende været afholdt møder i Akkrediteringsnævnet. Efter speciallægerne er akkrediteret, inviteres de af ekvis (Enhed for Kvalitet i Speciallægepraksis) til at besvare et spørgeskema, således at akkrediteringsprocessen kan vurderes ud fra speciallægernes oplevelser og erfaringer. Denne rapport er netop resultatet af denne spørgeskemaundersøgelse blandt det dermatologiske speciale. Spørgeskemaet er sendt ud til de 74 praktiserende dermatologer, der har modtaget deres endelige akkrediteringsstatus senest på Akkrediteringsnævnets møde den 14. november Med endelig akkrediteringsstatus menes akkrediteret, akkrediteret med bemærkninger eller ikke akkrediteret. Speciallæger, som i perioden har haft status som enten "midlertidigt akkrediteret" eller "akkreditering pågår", har først fået tilsendt spørgeskemaet efter den endelige akkrediteringsstatus er tildelt. Spørgeskemaet er som udgangspunkt udsendt til speciallægerne en uge efter, deres endelige akkrediteringsstatus er blevet nævnsbehandlet. Spørgeskemaet er udsendt til speciallægerne pr. . Der er som udgangspunkt anvendt den adresse, som er blevet anvendt i forbindelse med dialogen angående opstartsmødet. 3

4 INTRODUKTION Respondenterne har herefter haft 2 uger til at besvare spørgeskemaet 1. En uge inden deadline har respondenterne modtaget en påmindelse, hvis de endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet. Svarprocent I alt bevarede 45 ud af de 74 adspurgte praktiserende dermatologer det udsendte spørgeskema, hvilket svarer til en svarprocent på 61 pct. 24 pct. besvarede spørgeskemaet inden de modtog en påmindelse herom. Det har således vist sig nyttigt med en påmindelse. En svarprocent på 61 er tilfredsstillende i forhold til at understøtte en retvisende analyse. Rapportens opbygning Rapporten er opdelt i sektioner svarende til emnerne i spørgeskemaet: Sektion 1 omhandler speciallægernes udbytte af akkrediteringsprocessen. Sektion 2 omhandler, hvordan arbejdet med akkrediteringsprocessen rent praktisk er forløbet i klinikkerne; blandt andet hvor meget tid det har taget at implementere akkrediteringsstandarderne samt hvem i klinikken, der primært har været beskæftiget hermed. Sektion 3 undersøger, hvorvidt og hvordan speciallægerne har foretaget faglig sparring med hinanden under forløbet. Sektion 4, 5 og 6 sætter fokus på forskellige aspekter af den givne information til speciallægerne, og det undersøges i hvilken grad henholdsvis opstartsmøder, ekvis rådgivning samt akkrediteringssitet er blevet anvendt og har været brugbar for speciallægerne i akkrediteringsprocessen. Sektion 7 omhandler speciallægernes oplevelse af det eksterne surveybesøg. Sektion 8 redegør for, hvilken akkrediteringsstatus respondenterne har, om de tidligere har haft status midlertidigt akkrediteret eller akkreditering pågår, og belyser endvidere speciallægernes oplevelse af tildelingen af status. Sektion 9 viser, hvordan klinikkerne vil opretholde arbejdet med kvalitetsudvikling efter første akkrediteringsrunde. I hver sektion er respondenternes svar illustreret ved hjælp af figurer. Hvor intet andet er opgivet er antallet af respondenter 45 (N = 45). Ved flere af spørgsmålene var det muligt at angive kvalitative svar. 1 I tilfælde, hvor perioden har overlappet typiske ferieperioder, har respondenterne dog haft længere tid til at besvare spørgeskemaet. 4

5 SAMLET KONKLUSION Evalueringen viser, at de praktiserende dermatologer på flere områder har opnået et ganske positivt udbytte af arbejdet med akkreditering. Hele pct. af de adspurgte dermatologer har angivet, at der i klinikken i en eller anden grad er kommet mere fokus på henholdsvis systematik, læring, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. Den hyppigste erfaring er, at akkreditering har medført fokus herpå i nogen eller høj grad. Mellem 92 pct. af dermatologerne har opnået et udbytte med hensyn til konkrete forbedringstiltag, det varierer dog meget, hvor stort udbyttet har været. Henholdsvis 67 og 80 pct. af dermatologerne har opnået et udbytte med hensyn til at effektivisere arbejdsgange og øge fokus på samarbejde som fokus af akkrediteringen. Til gengæld har udbyttet af akkrediteringsarbejdet været mere beskedent med hensyn til at øge patientindtaget. 78 pct. af dermatologerne har angivet, at akkrediteringsprocessen slet ikke har skabt et udbytte på med hensyn til at øge patientindtaget. Respondenterne angiver i deres kommentarer til spørgeskemaet, at de største gevinster ved akkreditering er, at patientsikkerheden er forbedret og at der er skabt øget systematik og overblik. Respondenterne ser tidsforbruget som den største udfordring. Det angivne tidsforbrug har varieret klinikkerne imellem. I 16 pct. af klinikkerne har lægerne samlet anvendt maksimalt 50 timer på akkrediteringsarbejdet, mens de i 31 pct. af klinikkerne samlet har anvendt timer. I 31 pct. af klinikkerne har lægerne samlet anvendt over timer på akkrediteringsarbejdet, mens lægerne i hele 27 pct. af klinikkerne har anvendt over 200 timer. Andet klinikpersonale har typisk anvendt mindre tid på arbejdet end lægerne i klinikken. I 42 pct. af klinikkerne har andet personale samlet anvendt under 50 timer på akkreditering. 76 pct. af klinikkerne i undersøgelsen angiver, at de primært har arbejdet med akkreditering i fritiden, weekender og i ferier. 62 pct. af respondenterne har haft klinikken lukket i en periode, og 64 pct. har afholdt særlige møder til brug for akkrediteringsarbejdet. Speciallægerne har i varierende grad benyttet sig af faglig sparring i løbet at processen. 84 pct. har i varierende omfang stillet eget materiale til rådighed for deres kolleger, ligesom 84 pct. har anvendt andres materiale. 93 pct. af dermatologerne har deltaget i møder i fagkollegiale netværk, mens 89 pct. har deltaget i møder i speciallægeorganisation. Førstnævnte er blevet vurderet mest anvendelig af de to typer møder. 64 pct. af de adspurgte dermatologer har oplevet, at de har fået den nødvendige information, så de har kunnet implementere akkrediteringsstandarderne i klinikkerne. Mellem 36 og 60 pct. har opsøgt de forskellige typer rådgivning hos ekvis. Telefonrådgivningen er blevet anvendt hyppigst og vurderes gennemsnitligt som værende den mest anvendelige rådgivningsform. 56 pct. fandt telefonrådgivningen anvendelig i høj eller meget høj grad. 91 pct. af dermatologerne har desuden i varierende grad opsøgt information på 78 pct. af dermatologerne har angivet, at de anvender akkrediteringssitet. 66 pct. af de speciallæger, som anvender eller har anvendt sitet, mener, at sitet understøtter deres arbejde i høj eller meget høj grad. Af fordele ved akkrediteringssitet nævnes særligt, at det skaber overblik, når alle dokumenter og funktioner er samlet et sted. 93 pct. af respondenterne havde en god eller meget god oplevelse af det eksterne survey, og 80 pct. oplevede, at surveyet i høj eller meget høj grad levede op til deres forventninger. 9 pct. af de adspurgte dermatologer har i processen haft status midlertidigt akkrediteret eller akkreditering pågår. De havde en klar forståelse af, hvad de skulle forbedre inden anden nævnsbehandling. 5

6 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Denne sektion redegør for hvilket udbytte, de praktiserende dermatologer har fået ud af arbejdet med akkreditering. Af besvarelserne på spørgsmål 1.1 ses det, at samtlige dermatologer i varierende grad finder, at akkrediteringsstandarderne er relevante for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed. Heraf vurderer 4 pct., svarende til 2 dermatologer, dog kun i mindre grad, at standarderne er relevante. 58 pct. af respondenterne angiver, at akkrediteringsstandarderne i høj eller meget høj grad er relevante for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed i speciallægepraksis. Spørgsmål 1.1: I hvilken grad finder du, at akkrediteringsstandarderne er relevante for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed i speciallægepraksis? 51% 38% 4% 7% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 6

7 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Spørgsmål spørger ind til, hvorvidt akkrediteringsprocessen har været med til at forbedre systematik, læring, kvalitetsudvikling samt patientsikkerhed i klinikken. Spørgsmål 1.2: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget systematikken i opgavevaretagelsen? Spørgsmål 1.3: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har skabt læring i klinikken? Spørgsmål 1.4: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på kvalitetsudvikling i klinikken? Spørgsmål 1.5: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på patientsikkerhed? 5 44% 42% 42% 38% 38% 38% 36% 3 27% 1 18% 13% 13% 13% 9% 9% 7% 4% 2% 2% 2% 2% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 1.2 Systematik 1.3 Læring 1.4 Kvalitetsudvikling 1.5 Patientsikkerhed Der er gennemsnitligt ikke stor variation i hvor stort et udbytte, de adspurgte dermatologer har opnået med hensyn til systematik, læring, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed som følge af akkrediteringsprocessen 2. Det gælder ligeledes at næsten alle adspurgte dermatologer (mellem 96 og 98 pct.) har opnået et udbytte af akkrediteringsarbejdet angående systematik, læring, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. Mange af dermatologerne har tilmed opnået et højt udbytte på disse områder. Mellem 40 og 53 pct. af de adspurgte dermatologer har opnået et højt eller meget højt udbytte med hensyn til systematik, læring, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed. 2 Når svarmuligheden slet ikke tillægges værdien 1 og i meget høj grad tillægges værdien 5, vurderes alle 4 områder gennemsnitligt mellem 3,31 og 3,53 altså imellem kategorierne i nogen grad og i høj grad. 7

8 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Spørgsmål spørger ind til, hvorvidt akkrediteringsprocessen har været med til at øge fokus på samarbejde i klinikken, har ført til konkrete udviklingstiltag, har givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange og slutteligt om akkreditering har givet mulighed for at øge patientindtaget. Spørgsmål 1.6: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på samarbejde i klinikken? Spørgsmål 1.7: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har ført til konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag? Spørgsmål 1.8: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange i klinikken? Spørgsmål 1.9: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har givet mulighed for at øge patientindtaget i klinikken? 8 78% 33% 36% 29% 29% 31% 18% 18% 2% 27% 22% 18% 9% 7% 2% 2% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 1.6 Samarbejde 1.7 Konkrete forbedringstiltag 1.8 Effektivisere arbejdsgange 1.9 Øge patientindtag Udbyttet af akkrediteringsarbejdet har generelt været mere beskedent for klinikkerne på disse områder pct. af dermatologerne mener slet ikke, at akkrediteringsprocessen har skabt mulighed for at øge patientindtaget, mens de resterende hovedsageligt angiver, at akkrediteringen kun i mindre grad har skabt mulighed herfor. 40 pct. af respondenterne har enten slet ikke eller i mindre grad opnået et øget fokus på samarbejde som følge af akkrediteringen, mens 29 pct. har opnået et udbytte i nogen grad og 31 pct. i høj eller meget høj grad har fået et øget fokus på samarbejde. 51 pct. vurderer ligeledes, at akkrediteringen slet ikke eller i mindre grad har givet mulighed for effektivisering af arbejdsgange, mens henholdsvis 31 og 18 pct. angiver, at akkrediteringen har givet mulighed herfor i nogen og i høj grad. Dermatologerne har opnået et højere udbytte angående konkrete forbedringstiltag. 98 pct. mener, at akkrediteringen i varierende omfang har medført forbedringstiltag. 34 pct. har angivet, at de i høj eller meget høj grad har opnået et udbytte i form af konkrete forbedringstiltag som følge af akkrediteringen. 3 Når svarmuligheden slet ikke tillægges værdien 1 og i meget høj grad tillægges værdien 5, vurderes udbyttet mht. samarbejde, forbedringstiltag og effektiviseringer alle mellem 2,33 og 3,06, mens gennemsnitsvurderingen af udbyttet mht. patientindtag er 1,29. 8

9 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Efter spørgsmål 1.9 har det været muligt at komme med uddybende kommentarer til spg dermatologer har kommenteret uddybende. Disse kommentarer omhandler hovedsageligt, at akkrediteringen ikke har givet et udbytte på de ovenstående omtalte parametre. Særligt nævnes det dog, at patientindtaget er blevet mindre og ikke større. Det nævnes også, at akkrediteringsarbejdet primært har bestået i at dokumentere arbejdsrutiner, som i forvejen var implementerede. De største gevinster og udfordringer ved akkreditering Afslutningsvist i sektion 1 har speciallægerne haft mulighed for at komme med uddybende besvarelser på, hvad der har været den største gevinst (spørgsmål 1.10) og hvad, der har været den største udfordring (spørgsmål 1.11) ved akkreditering i klinikken. 40 ud af 45 respondenter har forholdt sig til, om der var gevinster ved akkrediteringen. De angivne fordele fordeler sig på følgende kategorier: Forbedring af patientsikkerhed og kvalitet (9 kommentarer) Øget systematik (8 kommentarer) Øget overblik (7 kommentarer) Gennemgang og nedskrivning af procedurer (5 kommentarer) Dokumentation af kvalitet (4 kommentarer) Samarbejde (1 kommentar) Årshjulet (1 kommentar) Andet (1 kommentar) Ingen fordele (1 kommentar) 41 dermatologer har angivet udfordringer ved akkrediteringen. Heraf omhandler 23 kommentarer tidsforbruget på akkreditering. 7 kommentarer omhandler herudover, at akkrediteringsarbejdet har været omfattende. De resterende kommentarer angiver konkrete udfordringer. 9

10 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Denne sektion redegør for de praktiserende dermatologers oplevelse af, hvordan akkrediteringsprocessen har været tilrettelagt, samt hvem, der har været involveret i akkrediteringsarbejdet, og hvor stor en arbejdsbyrde processen har været for de involverede. Besvarelserne på spørgsmål 2.1 viser, at klinikejeren i 93 pct. af klinikkerne har været involveret i akkrediteringsarbejdet. Andet klinikpersonale har i 87 pct. af klinikkerne også været involveret. 11 pct. angiver, at andre læger end klinikejeren har arbejdet med akkreditering. 13 pct. af klinikkerne har også inddraget en ekstern konsulent. Spørgsmål 2.1: Hvem har været involveret i arbejdet med akkreditering i klinikken? (Det har været muligt at angive flere svar.) % 87% 11% 13% 2% Klinikejeren Andre læger Klinikpersonalet Ekstern konsulent Andre 10

11 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Spørgsmål 2.2 omhandler, hvordan arbejdet med akkreditering har været tilrettelagt. Nedenstående figur viser andelen af de adspurgte, som for hver kategori har angivet, om arbejdet har været tilrettelagt på den pågældende måde. Spørgsmål 2.2: Hvordan har arbejdet været tilrettelagt? (Det har været muligt at angive flere svar.) % 64% 47% 62% 24% 4% Besvarelserne på spørgsmål 2.2 viser, at 76 pct. af dermatologerne primært har arbejdet med akkreditering om aftenen, i weekender og i ferier. I 64 pct. af klinikkerne er der blevet afholdt personalemøder planlagt specielt til arbejdet med akkreditering, mens der også er blevet arbejdet med akkreditering på i forvejen planlagte personalemøder i 47 pct. af klinikkerne. 62 pct. af klinikkerne har været lukket i løbet af akkrediteringsprocessen. I 24 pct. af klinikkerne var akkrediteringsarbejdet allerede en integreret del af klinikkens arbejdsgange. 11

12 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Tidsforbrug ved akkreditering Spørgsmål 2.3 undersøger, hvor meget tid henholdsvis læger og andet personale i klinikkerne har brugt på akkrediteringsarbejdet. Respondenterne blev spurgt om, hvorvidt der er andet personale ansat i klinikken udover læger. Det er der i samtlige klinikker. Spørgsmål 2.3: Hvor meget tid vil du vurdere, at klinikken har brugt på akkrediteringsarbejdet? 5 42% 3 31% 31% 22% 27% 1 16% 11% 9% 4% 7% Op til 50 timer (ca. 1 uge) timer (ca. 2 uger) Læger timer (ca. 2-4 uger) Mere end 200 timer Ikke-læger Ved ikke Hvor mange timer, lægerne i klinikkerne i alt har brugt på akkrediteringsarbejdet, varierer meget. Lægerne har i 16 pct. af klinikkerne samlet anvendt maksimalt 50 timer på akkrediteringsarbejdet. I 31 pct. af klinikkerne har lægerne samlet anvendt timer herpå, mens lægerne i 22 pct. af klinikkerne samlet har anvendt timer. I 27 pct. af klinikkerne har lægerne brugt over 200 timer på akkrediteringsarbejdet. Andet klinikpersonale har i 42 pct. af klinikkerne samlet set anvendt maksimalt 50 timer på akkrediteringsarbejdet. I 31 pct. af klinikkerne har de samlet brugt timer, mens klinikpersonalet i 11 pct. af klinikkerne har anvende timer på akkreditering. I 9 pct. af klinikkerne har klinikpersonalet brugt over 200 timer. Samlet tegner der sig et billede af, at lægerne i klinikkerne har brugt mere tid på akkrediteringsarbejdet end andet personale har. 12

13 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Til slut i sektion 2 er de praktiserende dermatologer blevet spurgt om, hvorvidt akkrediteringsarbejdet har været koncentreret over en kortere periode, eller om det er blevet spredt ud over en længere periode. 20 pct. har udført arbejdet over en kortere periode, mens 80 pct. af klinikkerne har udført arbejdet med akkreditering over en længere periode, det vil sige på 6 måneder eller mere. Spørgsmål 2.4: Har arbejdet været koncentreret over en kortere periode eller har det været bredt ud over en længere periode? En kortere periode (max 6 mdr.) En længere periode (mere end 6 mdr.) 13

14 SEKTION 3 Faglig sparring Sektion 3 redegør for, i hvilken grad de adspurgte dermatologer har anvendt faglig sparring ved at deltage i fagkollegiale netværk og møder i speciallægeorganisationen, samt ved at dele af materiale mellem klinikkerne. 93 pct. af de adspurgte dermatologer har deltaget i møder i fagkollegiale netværk, mens 89 pct. har deltaget i møder i speciallægeorganisationen. Af figuren for henholdsvis spørgsmål 3.1 vedrørende møder i fagkollegialt netværk og spørgsmål 3.2 vedrørende møder i speciallægeorganisationen nedenfor ses, at møderne i fagkollegialt netværk overvejende har bidraget mere positivt til arbejdet med akkreditering end møder i speciallægeorganisationen, om end meningerne generelt er meget delte pct. af de dermatologer, som har deltaget i møder i fagkollegialt netværk, angiver, at de har bidraget til akkrediteringsarbejdet i en eller anden grad. Vurderingerne er dog meget delte. 34 pct. mener, at møderne har bidraget i høj eller meget høj grad, mens 24 pct. angiver, at de kun i mindre grad har bidraget til arbejdet med akkreditering. 72 pct. af de dermatologer, som har deltaget i møder i speciallægeorganisationen, vurderer, at disse møder har bidraget til arbejdet med akkreditering i varierende grad. Her er vurderingerne dog knap så varierede, idet 13 pct. angiver, at møderne har bidraget i høj grad, mens 43 pct. angiver, at de kun har bidraget i mindre grad til arbejdet med akkreditering. Spørgsmål 3.1: I hvilken grad har møder i et fagkollegialt netværk bidraget til arbejdet med akkreditering? (N = 42) Spørgsmål 3.2: I hvilken grad har møder i din speciallægeorganisation bidraget til arbejdet med akkreditering? (N = 40) 5 43% % 28% 24% 24% 24% 18% 13% 1 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Møder i fagkollegialt netværk Møder i speciallægeorganisationen 4 Når svarmuligheden slet ikke tillægges værdien 1 og i meget høj grad tillægges værdien 5, er gennemsnitsvurderingen for møder i fagkollegiale netværk 2,81, mens gennemsnitsvurderingen for møder i speciallægeorganisation er 2,15. 14

15 SEKTION 3 Faglig sparring Af besvarelserne på spørgsmål 3.3 ses det, at 84 pct. af dermatologerne i større eller mindre grad har stillet materiale til rådighed for deres kolleger. 16 pct. har kun i mindre grad stillet materiale til rådighed, mens 46 pct. i høj eller meget høj grad har stillet materiale til rådighed for deres kolleger. Besvarelserne på spørgsmål 3.4 viser, at 84 pct. af dermatologerne ligeledes har ladet sig inspirere af kollegers materiale i større eller mindre grad. Her har 24 pct. angivet, at dette gjorde sig gældende i mindre grad, mens 43 pct. angiver, at de har hentet inspiration fra kollegers materiale i høj eller meget høj grad. Spørgsmål 3.3: I hvilken grad har du stillet dit eget materiale til rådighed for kolleger i arbejdet med akkreditering? Spørgsmål 3.4: I hvilken grad har du hentet inspiration i kollegers materiale i arbejdet med akkreditering? % 16% 16% 24% 22% 18% 24% 27% 22% 16% 1 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Stillet materiale til rådighed Anvendt andres materiale 15

16 SEKTION 4 Information og opstartsmøde Sektion 4 redegør for speciallægernes oplevelse af introduktionen til akkreditering. Som det fremgår nedenfor af spørgsmål 4.1, oplevede 84 pct. af dermatologerne, at opstartsmødet i en eller anden grad gav klinikken den nødvendige viden om akkreditering for at kunne igangsætte arbejdet hermed. 33 pct. af dermatologerne vurderede dog, at opstartsmødet kun i mindre grad gav den fornødne viden, mens 17 pct. af dermatologerne angav, at opstartsmødet i høj eller meget høj grad gav klinikken den nødvendige information. Hele 9 pct. har svaret ved ikke til spørgsmålet. Det kan skyldes, at der for det dermatologiske speciale gik omtrent 3 år imellem opstartsmødet og klinikkernes behandling i akkrediteringsnævnet. 36 pct. af dermatologerne har angivet, at de har savnet information om akkreditering i løbet af klinikkens arbejde hermed, hvilket ses af figuren for spørgsmål 4.2. Spørgsmål 4.1: Hvordan vurderer du, at opstartsmødet har givet klinikken den nødvendige viden om akkreditering for at kunne igangsætte arbejdet? 5 33% 33% 3 1 7% 13% 4% 9% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Spørgsmål 4.2: Har du savnet information om akkreditering i forbindelse med klinikkens arbejde? % Ja 64% Nej Det har efter spørgsmål 4.2 været muligt at komme med uddybende kommentarer til både spørgsmål 4.1 og spørgsmål respondenter har valgt at uddybe. Der er flere, som angiver, at materialet har været svært at forstå. 16

17 SEKTION 5 ekvis rådgivning Denne sektion redegør for de praktiserende speciallægers oplevelse af den rådgivning, de har kunne få gennem ekvis (Enheden for Kvalitet i Speciallægepraksis). Figuren nedenfor omfatter kun de respondenter, som på et tidspunkt har anvendt den specifikke type rådgivning. Spørgsmål 5.1: I hvilken grad vurderer du, at rådgivningen fra ekvis har været anvendelig på følgende fire områder: a) Telefonisk rådgivning (N = 27) b) Rådgivning pr. (N = 17) c) ekvis deltagelse på netværksmøder (N = 16) d) ekvis deltagelse i organisationsmøder (N = 22) 5 41% 37% 3 1 7% 24% 22% 24% 25% 24% 25% 24% 19% 18% 19% 19% 14% 15% 13% 14% 14% 6% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad a) Telefonisk rådgivning b) Rådgivning pr. c) ekvis' deltagelse på netværksmøder d) ekvis' deltagelse på organisationsmøder ekvis telefonrådgivning er den rådgivningsform, som er blevet anvendt hyppigst. 60 pct. af dermatologerne har opsøgt telefonrådgivning. ekvis rådgivning på netværksmøder og pr. mail er de rådgivningsforme, som er blevet anvendt af færrest dermatologer (hhv. 36 og 38 pct.). ekvis rådgivning pr. telefon er den rådgivningsform, som gennemsnitligt er blevet vurderet mest anvendelig af respondenterne pct. af respondenterne fandt telefonrådgivningen anvendelig i høj eller meget høj grad. Herefter følger rådgivningen pr. . Vurderingerne heraf var dog meget splittede af ovenstående figur ses det, at 24 pct. af dermatologerne fandt rådgivningen anvendelig i mindre, i nogen, i høj og i meget høj grad. For ekvis rådgivning på netværksmøder og organisationsmøder gælder det, at henholdsvis 19 og 14 pct. af dermatologerne slet ikke fandt rådgivningen anvendelig. Der var dog henholdsvis 44 og 32 pct., der fandt rådgivningen på netværksog organisationsmøderne anvendelige i høj eller meget høj grad. 5 Når svarmuligheden slet ikke tillægges værdien 1 og i meget høj grad tillægges værdien 5, har de fire områder følgende gennemsnitsvurdering: Telefonrådgivning: 3,44. rådgivning: 3,35. Deltagelse på netværksmøder: 3,13. Deltagelse på organisationsmøder: 3,05. 17

18 SEKTION 5 ekvis rådgivning Spørgsmål 5.2: Har du yderligere kommentarer til rådgivningen fra ekvis? Der er ikke afgivet 3 uddybende kommentarer angående ekvis rådgivning. En kommentar omhandler at hjemmesiden ikke var velfungerende. De to øvrige kommentarer roser personalet i ekvis kommunikative evner og ekvis tilbagemelding på henvendelser. Besvarelserne af spørgsmål 5.3 vedrørende ekvis hjemmeside viser, at de fleste, 91 pct., har besøgt hjemmesiden og at 60 pct.af dermatologerne har anvendt i høj eller meget høj grad. Spørgsmål 5.3: I hvilken grad har du benyttet i klinikkens arbejde med akkreditering? 5 38% 3 24% 22% 1 9% 7% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Spørgsmål 5.3.1: Respondenterne har her fået mulighed for at angive, hvilke redskaber på hjemmesiden, de har fundet mest nyttige. 29 respondenter har angivet kommentarer hertil. Af særligt anvendelige værktøjer nævnes: Eksempler og skemaer (14 kommentarer) Journalauditskemaet (5 kommentarer) De fleste eller alle værktøjer og vejledninger (5 kommentarer) Links til og deling af information (3 kommentarer) Andet (2 kommentarer) Spørgsmål 5.4: Er der dele af akkrediteringsarbejdet, som du har savnet inspiration eller hjælp til at arbejde med? 20 dermatologer har angivet kommentarer. Heraf angiver 11, at de ikke har savnet information. Eksemplerne på områder, hvor der er savnet inspiration eller hjælp til, er meget diverse. 18

19 SEKTION 6 Akkrediteringssitet Denne sektion redegør for de adspurgte praktiserende dermatologers anvendelse og vurdering af det elektroniske akkrediteringssite. Det ses af spørgsmål 6.1, at 79 pct. af dermatologerne anvender akkrediteringssitet, mens 7 pct. har anvendt det, men er holdt op igen. 15 pct. har aldrig anvendt akkrediteringssitet. Spørgsmål 6.1: Har du anvendt akkrediteringssitet til at håndtere dine dokumenter i relation til akkreditering? 8 78% 7% Ja Ja, men er holdt op igen Nej, men overvejer at begynde 4% 11% Nej Det var i undersøgelsen muligt at angive årsager til, at respondenterne hhv. ikke har anvendt akkrediteringssitet eller er holdt op med at anvende det. 6 dermatologer har angivet hvorfor de enten ikke har anvendt akkrediteringssitet eller er holdt op med det. En angav, at systemet for tungt at bruge, mens andre angav konkrete dele af sitet, som de ikke syntes fungerede. De resterende af kommentarerne omhandler, at speciallægen foretrak at udarbejde dokumenterne i Microsoft Word og lagre dem på eget drev. 19

20 SEKTION 6 Akkrediteringssitet De følgende spørgsmål angående akkrediteringssitet er besvaret af de 38 respondenter, som angav, at de anvender eller har anvendt akkrediteringssitet. Det ses af spørgsmål 6.2, at samtlige af de 38 dermatologer, som anvender eller har anvendt akkrediteringssitet, mener, at sitet i en eller anden grad har understøttet klinikkens arbejde med akkreditering. 66 pct. af respondenterne vurderer, at akkrediteringssitet i høj eller meget høj grad har understøttet arbejdet med akkreditering, mens 5 pct. vurderer, at sitet kun i mindre grad har understøttet arbejdet. Af besvarelserne på spørgsmål 6.3 ses det, at 95 pct. af de adspurgte dermatologer i varierende grad har hentet inspiration på akkrediteringssitet. Det gælder i høj eller meget høj grad for 58 pct. af dermatologerne. 8 pct. vurderer, at de kun i mindre grad har kunnet finde inspiration til arbejdet på akkrediteringssitet. Spørgsmål 6.2: I hvilken grad vurderer du, at akkrediteringssitet har understøttet dit arbejde med akkreditering? (N = 38) Spørgsmål 6.3: I hvilken grad har du hentet inspiration på akkrediteringssitet til dit arbejde? (N = 38) 5 37% 34% 3 29% 29% 29% 24% 1 8% 5% 5% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Akkrediteringssitet understøttede arbejdet med akkreditering Der kunne findes inspiration til arbejdet på akkrediteringsitet 20

21 SEKTION 6 Akkrediteringssitet De praktiserende dermatologer er ligeledes blevet spurgt om, om de har brugt den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet og hvorvidt de fandt den anvendelig. 33 af de 38 dermatologer, som anvender eller har anvendt akkrediteringssitet, har også anvendt den skriftlige vejledning. 58 pct. af disse fandt vejledningen anvendelig i nogen grad, mens 30 pct. fandt den anvendelig i høj eller meget høj grad. 12 pct. fandt, at vejledningen kun i mindre grad var anvendelig. Spørgsmål 6.4: Har du brugt den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet? (N = 38) 10 87% 8 13% Ja Nej Spørgsmål 6.4.1: I hvilken grad fandt du den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet anvendelig? (N = 33) 58% 27% 12% 3% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 21

22 SEKTION 6 Akkrediteringssitet Afslutningsvist har de 38 respondenter, som har anvendt akkrediteringssitet, haft mulighed for at kommentere på hvilke fordele og mangler, de har oplevet, at akkrediteringssitet har. Spørgsmål 6.5: Hvilke fordele vurderer du, at akkrediteringssitet har? 23 respondenter har besvaret spørgsmålet. Kommentarerne fordeler sig inden for følgende kategorier: Akkrediteringssitet skaber overblik (7 kommentarer) Alle informationer og funktioner er samlet et sted (6 kommentarer) Løbende uploading og opdatering af dokumenter (5 kommentarer) Eksempler (2 kommentarer) Andre fordele (3 kommentarer) Spørgsmål 6.6: Hvad har du savnet ved akkrediteringssitet? 18 respondenter har angivet bemærkninger til spørgsmål respondenter angiver at akkrediteringssitet umiddelbart ikke har nogle mangler. De resterende angiver, at sitet er uoverskueligt og at det kan være svært at finde de informationer, man søger. En enkelt angiver, at det kunne være en fordel, hvis akkrediteringssitet var specialespecifikt. 22

23 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Denne sektion redegør for oplevelsen af selve det eksterne surveybesøg. Det ses af besvarelserne spørgsmål 7.1, at 98 pct. af de adspurgte dermatologer i varierende grad fandt, at informationen om survey var anvendelig. 9 pct. vurderede, at informationen kun i mindre grad var anvendelig, mens 58 pct. i høj eller meget høj grad fandt informationen om survey anvendelig. Af besvarelserne på spørgsmål 7.2 ses det, at det eksterne survey i stor udstrækning levede op til, hvad de adspurgte praktiserende dermatologer havde forventet af det. 80 pct. af dermatologerne fandt, at surveyet i høj eller meget høj grad levede op til deres forventninger. Kun en respondent oplevede, at surveyet kun i mindre grad levede op til vedkommendes forventninger. Spørgsmål 7.1: I hvilken grad vurderer du, at informationen om survey har været anvendelig? Spørgsmål 7.2: I hvilken grad vurderer du, at surveyet levede op til dine forventninger? 5 42% 33% 47% 3 27% 16% 16% 1 9% 2% 4% 2% 2% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Informationen om survey var anvendelig Surveyet levede op til forventningerne 23

24 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Surveybesøget rent praktisk De praktiske aspekter af surveybesøget, belyst ved spg , har overordnet set fået en positiv respons. Samtlige af de praktiserende dermatologer fandt, at interviews, gennemgang af journaler mv. var velegnede ved survey (spørgsmål 7.3). 11 pct. af de adspurgte fandt, at metoderne i nogen grad var velegnede ved survey, mens de resterende 89 pct. var enige heri i høj eller meget høj grad. Dermatologerne er altså yderst positive omkring surveyets form. 91 pct. af dermatologerne fandt i varierende grad, at surveybesøget skabte mulighed for læring ved, at andre øjne betragtede og vurderede kvalitetsudviklingen i klinikken. 7 pct. oplevede, at surveybesøget kun i mindre grad faciliterede læring på denne måde, mens 56 pct. af dermatologerne vurderede, at det i høj eller meget høj grad skabte mulighed herfor. Spørgsmål 7.3: I hvilken grad vurderer du, at de anvendte metoder var velegnede ved survey (interviews, gennemgang af journaler mv.)? 56% 33% 11% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Spørgsmål 7.4: I hvilken grad vurderer du, at det har været lærerigt at få andre øjne på kvalitetsudvikling i klinikken? % 36% 1 9% 7% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 24

25 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Ved spørgsmål 7.5 og 7.6 blev de praktiserende dermatologer spurgt om, hvorvidt tiden, der var afsat til surveyet, samt tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende. 85 pct. af dermatologerne oplevede, at tiden, der var afsat til surveyet, i høj eller meget høj grad var passende. Tilsvarende mener 80 pct. af dermatologerne, at tidspunktet, hvorpå surveyet blev afholdt, i høj eller meget høj grad var passende. Der var ingen respondenter, som var utilfredse med den afsatte tid og kun 7 pct. var i mindre grad tilfreds med tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afholdt. Spørgsmål 7.5: I hvilken grad vurderer du, at tiden, der var afsat til surveyet, var passende? Spørgsmål 7.6: I hvilken grad vurderer du, at tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende? % 44% 38% 36% 1 7% 13% 13% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Tiden, der var afsat til surveyet, var passende Tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende 2% Det ses af besvarelserne på spørgsmål 7.7, at 91 pct. af de praktiserende dermatologer fandt, at surveyornes mundtlige tilbagemelding stemte overens med surveyrapporten fra IKAS i høj eller meget høj grad. To respondenter fandt, at der i nogen grad var en overensstemmelse mellem surveyornes mundtlige tilbagemelding og IKAS rapport. Spørgsmål 7.7: I hvilken grad vurderer du, at den mundtlige tilbagemelding fra surveyorne ved besøget svarede til surveyrapporten fra IKAS? 8 64% 27% 4% 4% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 25

26 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Afslutningsvis i sektion 7 har respondenterne afgivet en samlet bedømmelse af det eksterne survey. Langt de fleste har haft en god oplevelse med det eksterne surveybesøg. 3 dermatologer har haft en oplevelse med det eksterne survey, som hverken var god eller dårlig. Der er ingen dermatologer, som angiver at have haft en dårlig oplevelse. Spørgsmål 7.8: Hvordan oplevede du helt overordnet set det eksterne survey? 8 76% Meget dårlig oplevelse Dårlig oplevelse 7% Hverken god eller dårlig oplevelse 18% God oplevelse Meget god oplevelse Ved ikke Spørgsmål 7.9: Har du yderligere kommentarer til surveybesøget? Der er afgivet 17 uddybende kommentarer. Der er afgivet 13 positive kommentarer, 3 kritiske uddybende kommentar, samt 1 kommentar, der ikke lader sig placere i en af de to kategorier. Blandt de positive kommentarer udtrykker respondenterne, at surveyorne var professionelle, velforberedte og venlige, samt at de udviste viden om dét at arbejde i en speciallægeklinik. De kritiske kommentarer omhandler, at den ikke-lægeligfaglige surveyor var dramatiserende og brugte eksempler fra sygehuse, og at klinikejeren følte, at personalet blev afhørt på en ubehagelig måde. 26

27 SEKTION 8 Tildeling af akkrediteringsstatus Denne sektion redegør for, hvilken akkrediteringsstatus de praktiserende dermatologer har og har haft i løbet af akkrediteringsprocessen, samt hvordan de har oplevet tildelingen af status. Af spørgsmål 8.1 ses det, at 96 pct. af respondenternes endelige status er akkrediteret (uden bemærkninger). Det ses af spørgsmål 8.2, at den tildelte status samt rapport fra akkrediteringsnævnet for langt de fleste speciallægers vedkommende har stemt godt overens med tilbagemeldingen fra surveybesøget. En enkelt fandt, at rapporten kun i nogen grad afspejlede tilbagemeldingen fra surveybesøget, mens 7 pct. har svaret ved ikke. Spørgsmål 8.1: Klinikkens endelige akkrediteringsstatus er: 10 96% 8 4% Akkrediteret Akkrediteret med bemærkninger Ikke akkrediteret Spørgsmål 8.2: I hvilken grad vurderer du, at rapporten fra akkrediteringsnævnet afspejler tilbagemeldingen fra surveybesøget? 8 71% 7% 2% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Der var mulighed for at uddybe besvarelsen af spørgsmål respondenter har afgivet en uddybende kommentar. 3 angiver, at de enten ikke har modtaget eller læst rapporten, mens en angiver at de havde brugt mere tid og flere kræfter på arbejdet end nødvendigt. 27

28 SEKTION 8 Tildeling af akkrediteringsstatus Tidligere midlertidigt akkrediterede speciallæger 9 pct. af dermatologerne har i forløbet haft status midlertidig akkrediteret eller akkreditering pågår. 3 af de 4 respondenter, som tidligere har haft status midlertidig akkrediteret eller akkreditering pågår, har angivet, at det i høj eller meget høj grad var tydeligt, hvilke områder der skulle forbedres inden tildeling af endelig akkrediteringsstatus ved anden behandling i akkrediteringsnævnet. Spørgsmål 8.3: Har du i forløbet haft status midlertidig akkrediteret eller "akkreditering pågår"? 10 91% 8 9% Ja Nej Spørgsmål 8.3.1: Var det tydeligt for dig, hvad du skulle følge op på inden tildeling af endelig akkrediteringsstatus? (N = 4) 5 25% 25% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 28

29 SEKTION 9 Fremadrettet kvalitetsudvikling Sektion 9 spørger ind til, hvordan klinikken vil sikre kvalitetsudvikling fremadrettet. Spørgsmål 9.1: Hvordan vil klinikken fremadrettet sikre fokus på kvalitetsudvikling og patientsikkerhed, der ligger i akkrediteringen? 37 ud af 45 praktiserende dermatologer har besvaret spørgsmålet. Svarerne fordeler sig inden for følgende brede kategorier: Akkrediteringsarbejdet er implementeret i det daglige arbejde (13 kommentarer) Klinikken fortsætter som inden akkreditering (8 kommentarer) Fokus på akkrediteringsstandarderne på personalemøder (6 kommentarer) Årshjulet følges (5 kommentarer) Vil arbejde videre med kvalitetsudvikling (3 kommentarer) Andet (2 kommentarer) 31