Evaluering af akkreditering. Anæstesiologispecialet

Transkript

1 Evaluering af akkreditering Anæstesiologispecialet Marts 17

2 Indholdsfortegnelse: Introduktion... 3 Samlet konklusion... 6 Sektion 1: Udbytte af akkreditering... 7 Sektion 2: Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Sektion 3: Faglig sparring Sektion 4: Introduktion til akkreditering - information og opstartsmøde Sektion 5: ekvis rådgivning Sektion 6: Akkrediteringssitet... Sektion 7: Det eksterne surveybesøg Sektion 8: Tildeling af akkrediteringsstatus Sektion 9: Fremadrettet kvalitetsudvikling... 2

3 INTRODUKTION Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) besluttede ved forhandling af speciallægeoverenskomsten i 14 at implementere Den Danske Kvalitetsmodel akkreditering i speciallægepraksis. Formålet er at understøtte den organisatoriske, den kliniske og den patientoplevede kvalitet. Akkrediteringen bygger på metoder til egenkontrol og refleksion over egen praksis, og tager udgangspunkt i 16 akkrediteringsstandarder, der fastlægger krav i forhold til kvalitet og patientsikkerhed. Standardsættet er udarbejdet med deltagelse af praktiserende speciallæger med henblik på at sikre relevans og anvendelighed så tæt på daglig praksis som muligt. Så vidt muligt er de generiske målepunkter fra Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder indarbejdet, og en stor del af akkrediteringsstandarderne vedrører endvidere gældende lovgivning. Som en del af akkrediteringen gennemføres et eksternt survey, hvor klinikken vurderes på opfyldelse af de indikatorer, der er relevante i den pågældende praksis. På baggrund af det eksterne survey tildeles akkrediteringsstatus til den enkelte klinik for en 3-årig periode. Samtlige speciallægepraksis er i løbet af 15 introducerede til arbejdet med akkreditering, og implementeringen sker specialevist med fastlagte surveyperioder i hvert speciale. Det er forventningen, at samtlige klinikker er akkrediteret ved udgangen af 18. For de praktiserende anæstesiologer bør det nævnes, at der er forskellige måder at drive praksis på. Nogle driver udelukkende smerteklinik, nogle assisterer udelukkende ved at bedøve i forbindelse med indgreb hos ørelæger, og nogle gør begge dele. Det har været en udfordring i forbindelse med introduktionen til akkreditering i specialet, hvorfor introduktionen til anæstesiologerne blev rodet og uklar. Det skabte blandt andet usikkerhed omkring rollerne mellem anæstesiolog og ørelæge i forbindelse med udførelse af journalaudit. Endvidere var der ikke ved introduktionen til arbejdet taget klar stilling til, hvordan survey i de klinikker, der udelukkende assisterer ved bedøvelse i ørelægepraksis, skulle foregå. Det betød, at enkelte survey blev afholdt som dagligstuebesøg, mens andre fulgte opfordringen til at koble eget survey op på surveybesøget i en ørelægepraksis. Fremgangsmåde Praktiserende anæstesiologer som udelukkende bedøver, er blevet opfordret til at planlægge deres survey sammen med en af de øre-, næse- og halslæger, som de bedøver hos. Der er 9 anæstesiologer, som har haft survey i samme periode som øre-, næse- og halslægerne, dvs. 1. oktober 15 til 18. marts 16. Resten af anæstesiologerne har haft survey i perioden 1. april 16 til. juni 16. I løbet af perioderne har der løbende været afholdt møder i Akkrediteringsnævnet. Efter speciallægerne er akkrediteret, inviteres de af ekvis (Enhed for Kvalitet i Speciallægepraksis) til at besvare et spørgeskema, således at akkrediteringsprocessen kan vurderes ud fra speciallægernes oplevelser og erfaringer. Denne rapport er netop resultatet af denne spørgeskemaundersøgelse blandt anæstesiologerne. 3

4 INTRODUKTION Spørgeskemaet er sendt ud til de 27 anæstesiologer, der har modtaget deres endelige akkrediteringsstatus senest på Akkrediteringsnævnets møde den 25. januar 17. Med endelig akkrediteringsstatus menes akkrediteret, akkrediteret med bemærkninger eller ikke akkrediteret. Speciallæger, som først er blevet enten "midlertidigt akkrediteret" eller "akkreditering pågår", har først fået tilsendt spørgeskemaet efter den endelige akkrediteringsstatus er opnået. Spørgeskemaet er som udgangspunkt udsendt til anæstesiologerne en uge efter, deres endelige akkrediteringsstatus er blevet nævnsbehandlet. Spørgeskemaet er udsendt til anæstesiologerne pr. . Der er som udgangspunkt anvendt den adresse, som er blevet anvendt i forbindelse med dialogen angående opstartsmødet. Respondenterne har herefter haft 2 uger til at besvare spørgeskemaet 1. Enkelte respondenter har besvaret spørgeskemaet efter deadline. Disse er medtaget i analysen, for at maksimere antallet af respondenter og validiteten af analysen. En uge inden deadline har respondenterne modtaget en påmindelse, hvis de endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet. Anæstesiologerne er i forbindelse med denne evaluering ikke anmodet om at angive hvilken type ydelser, de udbyder. Derfor kan eventuelle sammenhænge mellem måden at drive praksis og oplevelserne omkring akkreditering ikke undersøges nærmere. Svarprocent I alt bevarede ud af de 27 adspurgte praktiserende anæstesiologer det udsendte spørgeskema svarende til en svarprocent på 74 pct. 59,3 pct. besvarede spørgeskemaet, inden de modtog en påmindelse herom. En svarprocent på 74 er tilfredsstillende i forhold til at understøtte en retvisende analyse. Det bør bemærkes, at der er tale om et lille antal respondenter. Derfor kan angivelse i pct. dække over meget få klinikker. Rapporten skal kunne læses selvstændigt, men anæstesiologernes svar indgår også i et samlet billede for hele sektoren, hvorfor angivelse af svar i pct. fastholdes. 1 I tilfælde hvor perioden har overlappet typiske ferieperioder har respondenterne dog haft længere tid til at besvare spørgeskemaet. 4

5 INTRODUKTION Rapportens opbygning Rapporten er opdelt i sektioner svarende til emnerne i spørgeskemaet: Sektion 1 omhandler anæstesiologernes udbytte af akkrediteringsprocessen. Sektion 2 omhandler, hvordan arbejdet med akkrediteringsprocessen rent praktisk er forløbet i klinikkerne; blandt andet hvor meget tid det har taget at implementere akkrediteringsstandarderne samt hvem i klinikken, der primært har været beskæftiget hermed. Sektion 3 undersøger, hvorvidt og hvordan speciallægerne har foretaget faglig sparring med hinanden under forløbet. Sektion 4, 5 og 6 sætter fokus på forskellige aspekter af den givne information til speciallægerne, og det undersøges i hvilken grad henholdsvis opstartsmøder, ekvis rådgivning samt akkrediteringssitet er blevet anvendt og har været brugbar for speciallægerne i akkrediteringsprocessen. Sektion 7 omhandler speciallægernes oplevelse af surveybesøget Sektion 8 redegør for, hvilken akkrediteringsstatus respondenterne har, om de tidligere har haft status midlertidigt akkrediteret eller akkreditering pågår, og belyser endvidere speciallægernes oplevelse af tildelingen af status. Sektion 9 viser, hvordan klinikkerne vil opretholde arbejdet med kvalitetsudvikling efter første akkrediteringsrunde. I hver sektion er respondenternes svar illustreret ved hjælp af figurer. Hvor intet andet er opgivet er N =. Ved nogle af spørgsmålene er det muligt at angive kvalitative svar. 5

6 SAMLET KONKLUSION Det fremgår af følgende rapport, at selvom 8 pct. af anæstesiologerne i en vis grad finder, at akkrediteringsstanderne er relevante i forhold til arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed i praksis, så har de fået et beskedent udbytte af akkrediteringsprocessen. Anæstesiologerne er mest positive omkring den effekt, akkrediteringsarbejdet har haft på at skabe øget fokus på kvalitetsudvikling i klinikkerne. 65 pct. mener, at akkreditering i varierende omfang har medført konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag. 8 pct. af anæstesiologerne har i alt brugt maksimalt timer (dvs. 2 uger) på at arbejde med akkreditering. Anæstesiologerne udtrykker alligevel, at tidsforbruget har været den største udfordring i arbejdet med akkreditering. Dette kan ses i lyset af, at arbejdsbyrden for de fleste klinikker primært har fundet sted om aftenen, i weekenden eller i ferien. I forhold til faglig sparring har anæstesiologerne ret delte meninger, om hvorvidt møder i fagkollegialt netværk eller speciallægeorganisationer har bidraget til arbejdet med akkreditering. Der er til gengæld ret udbredt enighed om, at det var givende at dele materiale kolleger imellem og at søge inspiration heri. 75 pct. har stillet materiale til rådighed, mens 95 pct. har søgt inspiration i andres materiale. pct. af de adspurgte har savnet information i løbet af arbejdet med akkreditering. Speciallægerne har i forløbet kunne søge forskellige typer rådgivning hos ekvis. ekvis telefonrådgivning og rådgivning pr. var den hyppigst anvendte rådgivningsform. Henholdsvis 64 og 72 pct. af anæstesiologerne, som havde anvendt disse former for rådgivning, vurderede, at de var anvendelige i nogen, høj eller meget høj grad. pct. af anæstesiologerne har ikke anvendt akkrediteringssitet, men de speciallæger, som har anvendt det, har taget godt imod det. Samtlige anæstesiologer, som har anvendt akkrediteringssitet, har oplevet, at det har understøttet deres arbejde med akkreditering i et eller andet omfang. Anæstesiologerne havde mulighed for at kommentere på akkrediteringssitets fordele og mangler. Over halvdelen af de angivne fordele omhandler, at akkrediteringssitet skaber et godt og systematisk overblik, mens der var angivet få mangler. Alle de anæstesiologer, som har deltaget i undersøgelsen er blevet akkrediteret uden bemærkninger. pct. heraf havde tidligere haft status akkreditering pågår eller midlertidigt akkrediteret. Der var ingen heraf, som var meget i tvivl om, hvad de skulle forbedre til 2. behandling i akkrediteringsnævnet. I forlængelse heraf havde 7 pct. af respondenterne en god eller meget god oplevelse af det eksterne survey. Endvidere levede surveyet op til forventningerne i høj eller meget høj grad for 75 pct. af anæstesiologerne. Surveyorne har overvejende fået positive ord med på vejen. Denne undersøgelse viste, at anæstesiologispecialets erfaringer omkring akkreditering varierer meget. Besvarelserne på flere af spørgsmålene havde en stor spredning. Anæstesiologispecialet består af speciallæger, som udbyder deres ydelser på vidt forskellige måder, og det kunne have været interessant at undersøge, om der var forskel i oplevelsen af akkreditering alt efter, om anæstesiologen udelukkende bedøvede i ørelægepraksis eller drev smerteklinik. Det har imidlertid ikke været muligt ud fra data at analysere dette nærmere. 6

7 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Denne sektion redegør for, hvilket udbytte anæstesiologerne har fået ud af arbejdet med akkreditering. Af besvarelserne på spørgsmål 1.1 ses det, at holdningen til akkrediteringstandarderne varierer anæstesiologerne i mellem. 8 pct. finder i varierende grad, at akkrediteringsstandarderne er relevante for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed i speciallægepraksis. 15 pct. af respondenterne finder i mindre grad standarderne relevante, mens den hyppigste besvarelse på spørgsmål 1.1 er, at akkrediteringsstandarder i nogen grad er relevante for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed. Spørgsmål 1.1: I hvilken grad finder du, at akkrediteringsstandarderne er relevante for arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed i speciallægepraksis? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 7

8 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Spørgsmål spørger ind til, hvorvidt akkrediteringsprocessen har været med til at forbedre systematik, læring, kvalitetsudvikling samt patientsikkerhed i klinikken. Spørgsmål 1.2: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget systematikken i opgavevaretagelsen? Spørgsmål 1.3: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har skabt læring i klinikken? Spørgsmål 1.4: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på kvalitetsudvikling i klinikken? Spørgsmål 1.5: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på patientsikkerhed? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 1.2 Systematik 1.3 Læring 1.4 Kvalitetsudvikling 1.5 Patientsikkerhed Det ses, at anæstesiologerne har haft et beskedent udbytte af akkrediteringsarbejdet med hensyn til at skabe øget fokus på systematik, læring, kvalitetsudvikling samt patientsikkerhed i klinikkerne. Størstedelen af respondenterne mener, at akkrediteringsarbejdet slet ikke, i mindre eller nogen grad har sat fokus på ovenstående. Særligt bemærkes det, 45 pct. har angivet, at akkrediteringsarbejdet slet ikke har øget fokus på læring eller på patientsikkerhed. Flere anæstesiologer har uddybende beskrevet, at de før akkrediteringsprocessen havde fokus på patientsikkerhed og kvalitet. De oplever, at akkreditering er en dokumentation af den allerede eksisterende kvalitet, men ikke bidrager hertil. 8

9 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Spørgsmål spørger ind til, hvorvidt akkrediteringsprocessen har været med til at øge fokus på samarbejde i klinikken, ført til konkrete udviklingstiltag, givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange og slutteligt om akkreditering har givet mulighed for at øge patientindtaget. Spørgsmål 1.6: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har øget fokus på samarbejde i klinikken? Spørgsmål 1.7: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har ført til konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag? Spørgsmål 1.8: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har givet mulighed for at effektivisere arbejdsgange i klinikken? Spørgsmål 1.9: I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med akkreditering har givet mulighed for at øge patientindtaget i klinikken? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 1.6 Samarbejde 1.7 Konkrete forbedringstiltag 1.8 Effektivisere arbejdsgange 1.9 Øge patientindtag Udbyttet af akkrediteringsarbejdet men hensyn til samarbejde i klinikken, konkrete udviklingstiltag, effektivisering af arbejdsgange og mulighed for øgning af patientoptag har været yderst beskedent. Det bemærkes især, at 95 pct. har angivet, at akkrediteringsarbejdet slet ikke har givet mulighed for at øge patientindtaget. De resterende 5 pct. har svaret ved ikke hertil. 7 pct. af anæstesiologerne mener, at akkrediteringen slet ikke har givet anledning til effektivisering af arbejdsgange. Af de fire ovenstående områder mener anæstesiologerne, at det største udbytte af akkrediteringsarbejdet er de nye konkrete forbedrings- eller udviklingstiltag, arbejdet har ført med sig. 9

10 SEKTION 1 Udbytte af akkreditering Efter spørgsmål 1.9 har det været muligt at komme med uddybende kommentarer til spg respondenter har kommenteret uddybende. Kommentarerne omhandler, at klinikkens standard og kvalitet var lige så høj før akkreditering som efter. De største gevinster og udfordringer ved akkreditering Afslutningsvist i sektion 1 har anæstesiologerne haft mulighed for at kommentere på, hvad der har været den største gevinst (spørgsmål 1.) og hvad, der har været den største udfordring (spørgsmål 1.11) ved akkreditering i klinikken. 17 ud af respondenter har forholdt sig til gevinster ved akkrediteringen. Disse besvarelser fordeler sig på følgende emner: Gennemgang af procedurer systematik og overblik (8) Andre gevinster klarhed ang. ansvarsfordeling, struktur og dokumentation (5) Ingen gevinster (4) 18 ud af respondenter har angivet udfordringer ved akkrediteringen. Disse besvarelser fordeler sig på følgende emner: Tidsforbruget (5) Praktiske udfordringer (4) Kritik af standarder (2) Ingen udfordringer (2) Kritik af akkreditering som koncept (5)

11 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Denne sektion redegør for anæstesiologernes oplevelse af, hvordan akkrediteringsprocessen har været tilrettelagt, samt hvem, der har været involveret i akkrediteringsarbejdet, og hvor stor en arbejdsbyrde processen har været for de involverede. Besvarelserne på spørgsmål 2.1 viser, at klinikejeren i alle tilfælde har været involveret i akkrediteringsarbejdet. I 25 pct. af klinikkerne har andre ansatte læger også været involveret, og i 35 pct. af klinikkerne har andet klinikpersonale været involveret i akkrediteringsarbejdet. 15 pct. har haft en ekstern konsulent tilknyttet. Spørgsmål 2.1: Hvem har været involveret i arbejdet med akkreditering i klinikken? (Det har været muligt at angive flere svar.) Klinikejeren Andre læger Klinikpersonalet Ekstern konsulent Andre Respondenterne har haft mulighed for at angive andre, som har været involveret i arbejdet med akkreditering. 2 respondenter har angivet følgende: Af hensyn til den tilknyttede økonomi er alt produceret efter inspiration fra andre klinikker Min kone - sygeplejersken 11

12 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Spørgsmål 2.2 omhandler, hvordan arbejdet med akkreditering har været tilrettelagt. Følgende figur viser andelen af de adspurgte, som for hver kategori har angivet, hvordan arbejdet har været tilrettelagt. Spørgsmål 2.2: Hvordan har arbejdet været tilrettelagt? (Det har været muligt at angive flere svar.) Besvarelserne på spørgsmål 2.2 viser, at 85 pct. primært har arbejdet med akkreditering om aftenen, i weekender og i ferier. Af figuren ses det, at dette er den primære måde, arbejdet har været tilrettelagt på i de fleste klinikker. For pct. var akkrediteringsarbejdet på forhånd en integreret del af klinikkens arbejdsgange. 2 speciallæger har angivet andre former for tilrettelæggelse: Arbejdet har jf tidligere været en integreret del af klinikken igennem flere år. Jeg er alene - spg starter med vi Jeg er gift med mit 'personale' og har ført samtaler i weekenderne 12

13 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Spørgsmål 2.3 undersøger, hvor meget tid henholdsvis læger og andet personale i klinikkerne har brugt på akkrediteringsarbejdet. I nærværende undersøgelse havde spørgsmålets formulering dog den uheldige konsekvens, at klinikker, som ikke har andet personale end læger ansat, ikke havde muligheden for at angive dette. Det er formentlig årsagen til, at 65 pct. af respondenterne ikke ved, hvor meget tid deres personale, som ikke er læger, har brugt på akkrediteringsarbejdet. Tidsestimaterne for anvendt tid blandt ikke-læger, skal desuden tages med det forbehold, at det ikke vides, om nogle respondenter har angivet ikke-eksisterende personales tidsforbrug som op til 5 timer forstået som timer. Grundet ovenstående problematik er både en figur over den originale data og en figur, hvor ved ikke - besvarelserne er frasorterede, medtaget her. Spørgsmål 2.3a: Hvor meget tid vil du vurdere, at klinikken har brugt på akkrediteringsarbejdet? (Original data) Op til 5 timer (ca. 1 uge) 5- timer (ca. 2 uger) - timer (ca. 2-4 uger) 5 5 Mere end timer Ved ikke Læger Ikke-læger Spørgsmål 2.3b: Hvor meget tid vil du vurdere, at klinikken har brugt på akkrediteringsarbejdet? ( Ved ikke -besvarelser frasorteret: N = 7 for ikke-læger, N = for læger) Op til 5 timer (ca. 1 uge) 5- timer (ca. 2 uger) - timer (ca. 2-4 uger) 5 5 Mere end timer Ved ikke Læger Ikke-læger 13

14 SEKTION 2 Tilrettelæggelse af arbejdet med akkreditering Det ses (uanset hvilken figur, der betragtes), at lægerne i de adspurgte klinikker i 35 pct. af tilfældene samlet har anvendt op til 5 timer på akkrediteringsarbejdet. 45 pct. har anvendt mellem 5 og timer, mens 15 pct. har anvendt over timer. Anskues den tid andet personale har anvendt på akkrediteringsarbejdet, giver det kun mening rent fortolkningsmæssigt at kigge på figur 2.3b. Her er det angivet, at 43 pct. af ikke-læger i de 7 klinikker, som har angivet andet end ved ikke, har brugt maksimalt 5 timer på akkrediteringsarbejdet (dette tal skal dog tages med et vist forbehold jf. ovenstående afsnit). 57 pct. af andet personale har anvendt mere tid end 5 timer på akkrediteringsarbejdet. Ingen af klinikkerne har altså angivet, at andet klinikpersonale end læger har brugt mere end timer på akkrediteringsarbejdet. Det er ligeledes et fåtal af lægerne, som har anvendt over timer i alt. Det er undersøgt, hvorvidt tidsforbruget er forskelligt for læger i klinikker, hvor der er angivet ved ikke ved andet personales tidsforbrug, og for læger i klinikker, hvor der er angivet et tidsforbrug som besvarelse. Der er ikke signifikant forskel på, hvor meget tid læger i klinikker, hvor der formodes ikke at være ansat andet personale, og klinikker, hvor der er ansat andet personale end læger, har anvendt på akkrediteringsarbejdet 2. Afslutningsvis i sektion 2, er respondenterne blevet spurgt om, hvorvidt akkrediteringsarbejdet har været koncentreret over en kortere periode eller om det er blevet spredt ud over en længere periode. 8 pct. af anæstesiologerne har udført akkrediteringsarbejdet over en kortere periode. Spørgsmål 2.4: Har arbejdet været koncentreret over en kortere periode eller har det været bredt ud over en længere periode? En kortere periode (max 6 mdr.) En længere periode (mere end 6 mdr.) Ved ikke 2 Her er data undersøgt statistisk ved hjælp af en two sample t-test. Det undersøges, om gennemsnit i de to grupper er signifikant forskellige. 14

15 SEKTION 3 Faglig sparring Sektion 3 redegør for, i hvilken grad de adspurgte speciallæger har anvendt faglig sparring ved at deltage i fagkollegiale netværk og møder i speciallægeorganisationen, samt deling af materiale mellem klinikkerne. 8 pct. af de adspurgte anæstesiologer har deltaget i fagkollegiale netværk og 7 pct. har deltaget i møder i speciallægeorganisationen. Figuren for spørgsmål 3.1 og 3.2 viser, at de enkelte anæstesiologer har haft varierende oplevelser af møderne i henholdsvis fagkollegialt netværk og i speciallægeorganisation. Det ses, at 29 pct. af de adspurgte slet ikke mener, at møder i speciallægeorganisation har bidraget til arbejdet med akkreditering, hvor kun 6 pct. af de adspurgte har samme holdning til møder i fagkollegialt netværk. 19 pct. af de adspurgte mener, at møder i fagkollegialt netværk har bidraget til arbejdet i meget høj grad ingen af anæstesiologerne har været ligeså tilfredse med møder i speciallægeorganisation. Til gengæld ses det, at forholdet er helt omvendt, når der ses på kategorierne i mindre grad og i høj grad. Spørgsmål 3.1: I hvilken grad har møder i et fagkollegialt netværk bidraget til arbejdet med akkreditering? (N = 16) Spørgsmål 3.2: I hvilken grad har møder i din speciallægeorganisation bidraget til arbejdet med akkreditering? (N = 14) Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Møder i fagkollegialt netværk Møder i speciallægeorganisation 15

16 SEKTION 3 Faglig sparring Af besvarelserne på spørgsmål 3.3 ses det, at langt hovedparten (75 pct.) af anæstesiologerne i større eller mindre grad har stillet materiale til rådighed for hinanden. Besvarelserne på spørgsmål 3.4 viser, at 95 pct. har ladet sig inspirere af kollegers materiale i større eller mindre grad. Over halvdelen af de adspurgte (55 pct.) har angivet, at de har hentet inspiration fra andres materiale i høj eller meget høj grad. Spørgsmål 3.3: I hvilken grad har du stillet dit eget materiale til rådighed for kolleger i arbejdet med akkreditering? Spørgsmål 3.4: I hvilken grad har du hentet inspiration i kollegers materiale i arbejdet med akkreditering? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Stillet materiale til rådighed Anvendt andres materiale 16

17 SEKTION 4 Information og opstartsmøde Sektion 4 redegør for anæstesiologernes oplevelse af introduktionen til akkreditering. Som det fremgår af spørgsmål 4.1, oplevede 84,2 pct. af respondenterne, at opstartsmødet i en eller anden grad gav klinikken den nødvendige viden om akkreditering, så de kunne påbegynde arbejdet. 31,6 pct. af respondenterne vurderede dog, at det kun gjaldt i mindre grad. 36,9 pct. af respondenterne oplevede, at opstartsmødet i høj eller meget høj grad gav klinikkerne den viden, der var nødvendig for at kunne igangsætte akkrediteringsarbejdet. Endvidere ses det af besvarelserne på spørgsmål 4.2, at pct. af anæstesiologerne har savnet information om akkreditering i løbet af klinikkens arbejde hermed. Det bemærkes, at en enkelt respondent ikke deltog i opstartsmødet. Spørgsmål 4.1: Hvordan vurderer du, at opstartsmødet har givet klinikken den nødvendige viden om akkreditering for at kunne igangsætte arbejdet? (N = 19) 5 31,6 31,6 15,8 15,8 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 5,3 Spørgsmål 4.2: Har du savnet information om akkreditering i forbindelse med klinikkens arbejde? Ja Nej Det har efter spørgsmål 4.2 været muligt at komme med uddybende kommentarer til både spørgsmål 4.1 og respondenter har valgt at uddybe. To kommentarer omhandler manglende information specifikt rettet mod anæstesispecialet. Der er ikke noget mønster i resten af kommentarerne. 17

18 SEKTION 5 ekvis rådgivning Denne sektion redegør for anæstesiologernes oplevelse af den rådgivning, de har kunnet få gennem ekvis (Enheden for Kvalitet i Speciallægepraksis). Figuren nedenfor omfatter kun de respondenter, som har anvendt den konkrete type rådgivning. Spørgsmål 5.1: I hvilken grad vurderer du, at rådgivningen fra ekvis har været anvendelig på følgende fire områder: a) Telefonisk rådgivning (N = 14) b) Mailbesvarelser fra ekvis (N = 11) c) ekvis deltagelse i netværksmøder (N = 6) d) ekvis deltagelse i organisationsmøder (N = 7) Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad a) Telefonisk rådgivning b) Rådgivning pr. c) ekvis' deltagelse på netværksmøder d) ekvis' deltagelses på organisationsmøder Ovenstående figur giver et indtryk af, at respondenterne enten har været meget tilfredse eller meget utilfredse med anvendeligheden af ekvis rådgivning. Anæstesiologerne er umiddelbart mest positive omkring ekvis telefoniske rådgivning og rådgivningen pr. . I begge tilfælde har over halvdelen af de adspurgte fundet rådgivningen anvendelig i høj eller meget høj grad. Der er til gengæld en stor spredning i holdningerne til ekvis deltagelse på netværksmøder og organisationsmøder. Henholdsvis 5 og 43 pct. fandt, at ekvis deltagelse på netværks- og organisationsmøder slet ikke var anvendelig, hvor 33 og 29 pct. omvendt fandt ekvis deltagelse på de to møder anvendelig i høj grad. Det skal dog bemærkes, at antallet af respondenter, som har erfaring med ekvis deltagelse på netværks- og organisationsmøder, er så lavt, at en enkelt besvarelse af spørgsmål 5.1c og 5.1d kan ændre billedet markant. 18

19 SEKTION 5 ekvis rådgivning Spørgsmål 5.2: Har du yderligere kommentarer til rådgivningen fra ekvis? 3 respondenter er kommet med yderligere kommentarer. En respondent giver udtryk for, at det er forvirrende at finde rundt i informationsmaterialet på flere forskellige hjemmesider, mens de to andre respondenter udtrykker frustration over ekvis som organisation. I forhold til hjemmesiden (spørgsmål 5.3) viser undersøgelsen, at 9 pct. af anæstesiologerne har besøgt hjemmesiden og at 5 pct. har anvendt i høj eller meget høj grad. Spørgsmål 5.3: I hvilken grad har du benyttet i klinikkens arbejde med akkreditering? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Spørgsmål 5.3.1: Respondenterne har her fået mulighed for at angive, hvilke redskaber på hjemmesiden, de har fundet mest nyttige. respondenter har angivet kommentarer hertil. Respondenterne nævner i særdeleshed skabeloner og eksempler. Hæftet Den Danske Kvalitetsmodel nævnes også, og to respondenter kommenterer, at adskillige elementer har været anvendelige. Spørgsmål 5.4: Er der dele af akkrediteringsarbejdet, som du har savnet inspiration eller hjælp til at arbejde med? 4 respondenter er kommet med uddybende kommentarer, hvoraf to angiver, at de ikke har savnet inspiration eller hjælp. De to resterende kommentarer drejer sig om formuleringer af standarder og de elektroniske hjælpeværktøjer. Der er ikke noget mønster i besvarelserne. 19

20 SEKTION 6 Akkrediteringssitet Denne sektion redegør for de adspurgte anæstesiologers anvendelse og vurdering af det elektroniske akkrediteringssite. Det ses af spørgsmål 6.1, at 55 pct. anvender akkrediteringssitet, og at 5 pct. har anvendt det på et tidspunkt i processen, men er holdt op igen. Spørgsmål 6.1: Har du anvendt akkrediteringssitet til at håndtere dine dokumenter i relation til akkreditering? Ja Ja, men er holdt op igen Nej, men overvejer at begynde Nej Det var i undersøgelsen muligt at angive begrundelser for ikke at have anvendt akkrediteringssitet. 1 respondent har anvendt akkrediteringssitet, men er holdt op igen. Vedkommende har angivet følgende begrundelse herfor: Det fungerede ikke. 6 respondenter, som ikke har anvendt akkrediteringssitet, har angivet en forklaring på hvorfor: prøvede i starten men fungerede for langsomt. Valgte at lave dokumenter i word, som jeg uploadede. Har nu dokumenter liggende hos mig selv. Intet behov foretrækker word det giver ingen mening i min verden Sitet er ikke konfigureret til drift og produktion Det fungerede fint uden. Men uploadede alle dokumenter til sidst aht surveyteamet Bruger alm Word og genererer pdf til upload, det er en meget overskuelig måde at gøre det på

21 SEKTION 6 Akkrediteringssitet De følgende spørgsmål angående akkrediteringssitet er besvaret af de 12 respondenter, som angav, at de enten anvender akkrediteringssitet eller at de har brugt det, men er holdt op igen. Af besvarelserne på spørgsmål 6.2 ses det, at alle respondenter mener, at akkrediteringssitet i en eller anden grad har understøttet klinikkens arbejde med akkreditering. 5 pct. heraf mener endvidere, at akkrediteringssitet i høj eller i meget høj grad har understøttet arbejdet med akkreditering. 8,3 pct. (svarende til 1 respondent) fandt, at sitet var understøttende i mindre grad. Af besvarelserne på spørgsmål 6.3 ses det, at 25 pct. af de adspurgte speciallæger i meget høj grad er blevet inspireret på akkrediteringssitet. 5 pct. er i nogen grad blevet inspireret af sitet, mens 25 pct. kun i mindre grad har hentet inspiration på sitet til deres arbejde. Spørgsmål 6.2: I hvilken grad vurderer du, at akkrediteringssitet har understøttet dit arbejde med akkreditering? (N = 12) Spørgsmål 6.3: I hvilken grad har du hentet inspiration på akkrediteringssitet til dit arbejde? (N = 12) Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Akkrediteringssitet understøttede arbejdet med akkreditering Det kunne findes inspiration til arbejdet på akkrediteringssitet 21

22 SEKTION 6 Akkrediteringssitet Anæstesiologerne er ligeledes blevet spurgt om, om de har brugt den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet, og hvorvidt de fandt den anvendelig. Størstedelen af respondenterne, som har anvendt akkrediteringssitet, har også anvendt den skriftlige vejledning (spørgsmål 6.4) og de fleste har fundet den anvendelig (spørgsmål 6.5). Spørgsmål 6.4: Har du brugt den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet? (N = 12) 8 83,3 6 16,7 Ja Nej Spørgsmål 6.4.1: I hvilken grad fandt du den skriftlige vejledning til akkrediteringssitet anvendelig? (N = ) 5 Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad 22

23 SEKTION 6 Akkrediteringssitet Afslutningsvist er de 12 respondenter, som har anvendt akkrediteringssitet haft mulighed for at kommentere hvilke fordele og mangler, de mener, akkrediteringssitet har. Spørgsmål 6.5: Hvilke fordele vurderer du, at akkrediteringssitet har? 11 respondenter har besvaret spørgsmålet. Respondenternes besvarelser fordeler sig i følgende kategorier: Systematik og overblik (6) Andre fordele (3) Andet (2) Af konkrete fordele nævnes at akkrediteringssitet er godt, når man bliver i tvivl om noget, at den letter arbejdsbyrden samt har en god brugerflade. Spørgsmål 6.6: Hvad har du savnet ved akkrediteringssitet? 8 respondenter har besvaret spørgsmålet. 5 heraf havde ikke savnet noget. De tre resterende kommentarer angives her: Bedre tekstbehandling. Bedre formateringsmuligheder - f.eks. a la Word Fagspecifik orientering 23

24 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Denne sektion redegør for oplevelsen af selve det eksterne surveybesøg. Det ses af nedenstående figurer, at det varierer hvor anvendelig, respondenterne har fundet informationen om survey (spørgsmål 7.1). Det eksterne survey levede i stor udstrækning op til, hvad de adspurgte speciallæger havde forventet af det (spørgsmål 7.2). 45 pct. af respondenterne mente, at informationen om survey i høj eller meget høj grad var anvendelig, mens 75 pct. fandt, at surveyet i høj eller meget høj grad levede op til deres forventninger. Spørgsmål 7.1: I hvilken grad vurderer du, at informationen om survey har været anvendelig? Spørgsmål 7.2: I hvilken grad vurderer du, at surveyet levede op til dine forventninger? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Informationen om survey har været anvendelig Det eksterne survey levede op til forventningerne 24

25 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Surveybesøget rent praktisk De praktiske aspekter af surveybesøget, indfanget ved spørgsmål , har på de fleste områder fået en positiv respons. Det ses, at 6 pct. af de adspurgte mener, at interviews, gennemgang af journaler mv. i høj eller meget høj grad var velegnede ved survey, (spørgsmål 7.3). Til gengæld fandt mange anæstesiologer det ikke særligt lærerigt, at få surveyornes perspektiver på kvalitetsudviklingen i deres klinik. 35 pct. synes slet ikke, at det var en lærerig oplevelse, mens 5 pct. af de adspurgte synes, at det var lærerigt i nogen, høj eller meget høj grad. Spørgsmål 7.3: I hvilken grad vurderer du, at de anvendte metoder var velegnede ved survey (interviews, gennemgang af journaler mv.)? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Spørgsmål 7.4: I hvilken grad vurderer du, at det har været lærerigt at få andre øjne på kvalitetsudvikling i klinikken? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 25

26 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Der var stor tilfredshed med, hvornår surveyet blev afholdt og dets varighed. 65 pct. af de adspurgte mener, at tiden afsat til survey i høj eller meget høj grad var passende, ligesom 75 pct. i høj eller meget høj grad mente at tidspunktet, hvorpå survey blev afholdt, var passende (spørgsmål 7.5 og 7.6). Spørgsmål 7.5: I hvilken grad vurderer du, at tiden, der var afsat til surveyet, var passende? Spørgsmål 7.6: I hvilken grad vurderer du, at tidspunktet på dagen, hvor surveyet blev afviklet, var passende? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Tiden, der var afsat til survey, var passende Tidspunktet på dagen, hvor survey blev afholdt, var passende Det ses af besvarelserne på spørgsmål 7.7, at 9 pct. af anæstesiologerne fandt, at surveyornes mundtlige tilbagemelding stemte godt overens med surveyrapporten fra IKAS. Ingen oplevede, at den kun i mindre grad eller slet ikke stemte overens med surveyrapporten. Spørgsmål 7.7: I hvilken grad vurderer du, at den mundtlige tilbagemelding fra surveyorne ved besøget svarede til surveyrapporten fra IKAS? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 26

27 SEKTION 7 Det eksterne surveybesøg Afslutningsvis i sektion 7 har respondenterne afgivet en samlet bedømmelse af det eksterne survey. Langt de fleste har haft en god oplevelse af det eksterne surveybesøg. 7 pct. har haft en god eller meget god oplevelse, mens kun 5 pct. (svarende til én respondent) har haft en dårlig oplevelse. Alle respondenter har herudover haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til det eksterne surveybesøg i spørgsmål 7.9. Spørgsmål 7.8: Hvordan oplevede du helt overordnet set det eksterne survey? Meget dårlig oplevelse 5 Dårlig oplevelse Hverken god eller dårlig oplevelse God oplevelse Meget god oplevelse Spørgsmål 7.9: Har du yderligere kommentarer til surveybesøget? Der er afgivet 9 uddybende kommentarer. Der er nogenlunde lige mange positive og negative uddybende kommentarer til surveybesøget. I de positive kommentarer udtrykker respondenterne, at surveyorne var venlige, kompetente og kendte til problemstillingerne ved at have en mindre praksis. De negative kommentarer vedrører dels tidsforbruget ved survey, og dels surveyornes manglende fagspecifikke viden. 27

28 SEKTION 8 Tildeling af akkrediteringsstatus Denne sektion redegør for, hvilken akkrediteringsstatus speciallægerne har og har haft i løbet af akkrediteringsprocessen, samt hvordan de har oplevet tildelingen af status. Samtlige anæstesiologers endelige status er akkrediteret (uden bemærkninger). Det ses af spørgsmål 8.2, at den tildelte status samt rapport fra akkrediteringsnævnet for langt de fleste speciallægers vedkommende har stemt godt overens med tilbagemeldingen fra surveybesøget. Spørgsmål 8.1: Klinikkens endelige akkrediteringsstatus er: 8 6 Akkrediteret Akkrediteret med bemærkninger Ikke akkrediteret Spørgsmål 8.2: I hvilken grad vurderer du, at rapporten fra akkrediteringsnævnet afspejler tilbagemeldingen fra surveybesøget? Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke Der var mulighed for at komme med en uddybning til spørgsmål 8.2. Ingen af respondenterne har afgivet en uddybende kommentar. 28

29 SEKTION 8 Tildeling af akkrediteringsstatus Tidligere midlertidigt akkrediterede speciallæger pct. af de adspurgte anæstesiologer har i forløbet haft status midlertidig akkrediteret eller akkreditering pågår. Dette svarer til 6 speciallæger. For halvdelen af disse har det i meget høj grad været tydeligt, hvilke områder der skulle forbedres inden tildeling af endelig akkrediteringsstatus. Det har ligeledes været tydeligt i høj grad for 2 speciallæger, mens det i har været tydeligt i nogen grad for en enkelt anæstesiolog. Der er altså ingen af de pågældende anæstesiologer, som var meget i tvivl om, hvad der skulle forbedres inden anden behandling i akkrediteringsnævnet. Spørgsmål 8.3: Har du i forløbet haft status midlertidig akkrediteret eller "akkreditering pågår"? Ja Nej 29

30 SEKTION 9 Fremadrettet kvalitetsudvikling Spørgsmål 9.1: Hvordan vil klinikken fremadrettet sikre fokus på kvalitetsudvikling og patientsikkerhed, der ligger i akkrediteringen? 18 ud af respondenter har besvaret spørgsmålet. Svarerne fordeler sig inden for følgende temaer: Fortsat evaluere standarder løbende og følge fastlagte planer (8) Konkrete udviklingstiltag (4) Fortsætte arbejdet på samme måde som inden akkrediteringen (3) Andet udgangspunkt for kvalitetsudvikling end akkreditering (3)