Den grønlandske presse en undersøgelse af pressens betydning i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den grønlandske presse en undersøgelse af pressens betydning i"

Transkript

1 Den grønlandske presse en undersøgelse af pressens betydning i forhold til den grønlandske nationsdannelsesproces Af: Karina Fleischer Afdeling for Eskimologi og Arktiske Studier Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Københavns Universitet Vejleder: Søren Thuesen Afleveret september anslag: 78,9 ns.

2 Indholdsfortegnelse Abstract s.1 Indledning s.3 Metode og teori s.5 Afgrænsning s.5 Specialets opbygning s.6 1. Teori og metode s.7 Bourdieus feltbegreb s.7 Habitus s.8 Kapital s.9 Hvordan analyseres et felt? s.10 Bourdieu og det journalistiske felt s.11 Nationsbegrebet s.12 Nationen som et forestillet fællesskab s.13 Borgerlig offentlighed s Grønland som nation et kulturelt og politisk fællesskab s.18 Det grønlandske hjemmestyre s.23 Partier i Grønland s.24 Demokratiske udfordringer i det grønlandske samfund s Analyse Det grønlandske journalistiske felt, med særlig fokus på lejer til ejer-sagen s.29 AG s.30 Sermitsiak s.32 Samarbejde s.33 Komparation af AG og Sermitsiak s.34 Metode s.34 Kategorier s.35

3 KNR s.39 Journalistuddannelsen s.42 TP Tussagassiortut Peqatigiiffiat/ Grønlands Presseforening s.45 Felternes relationelle forhold s.47 Grønlands mediebrugere s.50 Case: Boligsagen fra lejer til ejer s.51 Lejer til ejer loven s.52 Boligsagens forløb s.52 Første fase afsløringen s.52 Anden fase efterrationaliseringer og krav s.54 Tredje fase opgøret s.55 Aktører s.56 Qanorooq s.58 Økonomisk kapital og autonomi s.60 Aktørernes argumenter s.62 Assistenter s.67 Komparation af AG og Sermitsiaks behandling af boligsagen s.70 Magtkamp mellem AG og Dansk Journalistforbund s.72 Elna Egedes kampe s.73 Boligsagen fra lejer til ejer s Diskussion s Konklusion s.82 Litteraturliste s.85 Bilag 1: Oversigt over artikler vedr. lejer til ejer- sagen AG s.94 Bilag 2: Oversigt over artikler vedr. lejer til ejer- sagen i Sermitsiak s.103

4

5 The Press of Greenland an examination of the role of the press, in regards to the Greenlandic nationbuilding process By Karina Fleischer Eskimology and Arctic Studies Department of Cross Cultural and Regional Studies University of Copenhagen, 2008 Abstract This thesis examines the nationwide Greenlandic press, focusing on the role of the press in the nation of Greenland under Home Rule. By way of the Tenant to Owner case, I will examine the press as a platform for information and discussion between the political authorities and the citizens. The first Greenlandic newspaper, Atuagagdliutit, was launched in 1861, and contributed towards creating a common forum for discussion between Greenlanders. After World War Two, the national radio station Radio Greenland opened, giving the Greenlanders a radio news service, enabling news to spread faster. A few years after the introduction of Home Rule, television programmes were transmitted for the first time, available to most of Greenlands population. In 1980, the former local newspaper Sermitsiak went nationwide, now providing the Greenlanders with two national newspapers Semitisiak and AG. In 1991, the first tv news programme Qanorooq went on air, and Greenlands national media landscape now consists of the two papers and the tv and radio station KNR. All these nationwide media have had an impact at the image and the coming together of the Greenlandic nation. My analysis of the Tenant to Owner case showed that the Greenlandic field of journalism is split in two groups. One group which is argumentative and confrontational, and another which is more neutral in its manner. There are indications, both in earlier episodes and today, that the political authorities in Greenland have managed to curtail parts of the Greenlandic press. Meanwhile, the analysis shows that the outrage in press and public over the sales of homes relating to the Tenant to Owner scheme had less to do with the homes that were sold, and more with Greenlanders being fed up with rising inequality in the Greenlandic society. 1

6 Not only does the press have a role in uniting the nation; in my view it also plays a role in developing a public tradition of critical discussion, which is highly important in developing the democratic Greenlandic nation. 2

7 Indledning I foråret 2008 kunne man i den grønlandske avis AG/Grønlandsposten læse en leder med overskriften: Gå så af. (AG 2008a:2). Dette var ment som en meget direkte opfordring til det grønlandske landsstyre om at tage sin afgang. Baggrunden for lederens kritiske indstilling var en sag, som i over et år have optaget de grønlandske medier og den grønlandske befolkning. I foråret 2007 var det kommet frem, at adskillige politikere og embedsmænd havde erhvervet sig særdeles billige boliger på baggrund af en lov, som blev kendt under navnet fra lejer til ejer-ordningen. Man kan undre sig over, hvad der ligger bag sådan en bombastisk overskrift, og hvorfor aviserne overhovedet skal blande sig i, hvordan landets politikere vælger at agere. I dette speciale vil jeg undersøge de processer, der ligger forud for overskrifter som denne. Nærmere bestemt vil jeg undersøge betydningen af en national presse i forhold til udviklingen af den hjemmestyrede grønlandske nation. I undersøgelsen vil jeg lade mig inspirere af Pierre Bourdieus feltbegreb, og via en konkret nutidig case, den føromtalte lejer til ejer-sag, vil jeg udfolde de processer, som udspiller sig i medierne mellem pressen, de politiske magthavere og borgerne. Da Grønland fik overdraget den magt, der fulgte med indførelsen af hjemmestyret i 1979, skulle landet i gang med at bygge nationen op på en ny og anden måde. Hvor grønlænderne førhen skulle forholde sig til de danske magthavere, skulle de nu til at være aktive diskuterende medborgere i et hjemmestyrende Grønland, som blev opbygget på ideer om demokrati og folkestyre. På Grønlands Hjemmestyres hjemmeside står i 2008: Når Landsstyret har holdt møder og truffet en række beslutninger, formidles dette videre til Centraladministrationen gennem interne referater af møderne. Offentligheden har tidligere først hørt om disse beslutninger gennem andre kanaler, lang tid efter at beslutningen er taget. Landsstyret har derfor besluttet at indføre større offentlighed omkring sit arbejde, så pressen og borgerne løbende kan følge med i Landsstyrets arbejde. (Grønlands Hjemmestyre u.å.). 3

8 For som borger at kunne deltage aktivt i folkestyret er det væsentligt at have adgang til informationer fra de politiske magthavere, så borgeren har mulighed for at reflektere over de folkevalgtes beslutninger. Som det fremgår af hjemmesiden, anses det også for at være vigtigt, at pressen holdes opdateret og informeret. Som en platform for information og diskussion mellem de politiske magthavere og borgerne står pressen. Forskningslitteraturen om den grønlandske presse under hjemmestyret er ikke omfattende. Tidligere er den grønlandske presse hovedsageligt blevet præsenteret i mediernes egne jubilæumsskrifter 1 eller i jubilæumsskrifter for hjemmestyret. I Grønlænder og global grønlandsk sprog, litteratur og medier i 25-året for Hjemmestyrets indførelse behandler Jette Rygaard i sin artikel En tv-historie bl.a. via interviews reaktionerne på fremkomsten af landsdækkende grønlandske tv-udsendelser og berører i den forbindelse også emnet fjernsynets evne til at samle grupper af mennesker (Rygaard 2004:194). I samme antologi beskæftiger Birgit Kleist Petersen sig bl.a. med grønlandske unges brug af aviser (Kleist Petersen 2004:80). Det er hovedsageligt Jette Rygaard og Birgit Kleist Petersen, som i det sidste årti har beskæftiget sig med analyser inden for det grønlandske medieforskningsfelt. I starten af 1980 erne, i tiden omkring indførelsen af samtidigheds-tv i Grønland, udkom der mindre pjecer om tv-mediet og dets tilblivelse (Kleivan & Hjorth Nielsen 1984, Lynge 1983). I forbindelse med den danske magtudredning En analyse af demokrati og magt i Danmark blev også grønlandske forhold undersøgt i et enkelt bind, Demokrati og magt i Grønland. Hvor adskillige bind af den danske magtudredning har beskæftiget sig med medier og magt, er dette emne ganske uberørt i den grønlandske udgave. Enkelte af den grønlandske magtudrednings artikler berører dog den grønlandske presse ganske flygtigt. 2 Det er min opfattelse, at studier af den grønlandske presse hovedsageligt har været behandlet som enten et historisk tilbageblik eller som mere konkrete analyser af medieforbrug. Mit formål med dette speciale er at bidrage til feltet ved via en konkret analyse af en case at åbne for de magtspil, som udspiller sig mellem pressen, politikerne og borgerne, og derved komme med mit bud på, 1 Eksempelvis i Fleischer, Jørgen (1980): Et grønlandsk blad Atuagagdliutit 120 år, og Rosing, Peter Frederik & Marianne Stenbæk (1998): Grønlands Radio (Janussen 2003:47), (Andersen & Tonsgaard 2003:61) og (Hansen 2003:166). 4

9 hvilken rolle den landsdækkende grønlandske presse udfylder i udviklingen af den grønlandske nation. Metode og teori Som metodisk grundlag for min analyse vil jeg lade mig inspirere af sociologen Pierre Bourdieus feltbegreb, som åbner for en praksisorienteret analyse med fokus på magtrelationer i samfundet. I analysen arbejder Bourdieu med en dobbeltlæsning af samfundet. I den første læsning er der fokus på struktur, og i den anden læsning er der fokus på individet som aktør (Bourdieu & Wacquant 1996[1992]:21ff). I forbindelse med analysens anden læsning, hvor der er fokus på aktørernes egen opfattelse af virkeligheden, vil jeg gøre brug af en diskursanalytisk tilgang. Specialets teoretiske fundament bygger på Benedict Andersons teori om nationen som et forestillet fællesskab, hvor opfindelsen af bogtrykkerkunsten og avisens evne til at udtrykke samtidighed bliver væsentlig. Samtidig vil dette speciale lægge sig tæt op ad Jürgen Habermas teori om borgerlig offentlighed som et rum, hvorfra kritisk og fri diskussion af de politiske magthavere udspringer og derved fremstår som en legitimering af magthaverne. Afgrænsning Den tidsmæssige afgrænsning for dette speciale bliver fra indførelsen af hjemmestyret og frem til i dag. På trods af at Grønland officielt mister sin status som koloni i 1953, er det min overbevisning, at der med hjemmestyrets indførelse og de dertilhørende nye magtbeføjelser, skete et skift i den grønlandske befolknings selvforståelse. Aldrig havde grønlænderne selv, som en moderne nation, haft så megen råderet over interne anliggender. I kraft af at nye bånd mellem den hjemmestyrede nation og befolkningen skulle opbygges, bliver netop denne periode interessant. Jeg vælger at fokusere på de landsdækkende medier, da min tese er, at det er mediernes evne til at foregive samtidighed og fælleshed, der er medvirkende faktor til at få samlet nationen. Fokus bliver derfor på radio/tv-stationen KNR og de to landsdækkende aviser Atuagagdliutit/Grønlandsposten og Sermitsiak. Atuagagdliutit/Grønlandsposten vil fremover blive omtalt som AG. Inden for de seneste par år har endnu et medie fået status som landsdækkende: internettet. Dette har også gjort sig gældende i Grønland. Det ligger dog uden for dette speciales ramme at undersøge internettets muligheder. 5

10 Specialets opbygning I kapitel 1 udfolder jeg Bourdieus tanker om felt som analyseredskab. I forlængelse af Bourdieu fremlægger jeg ideer om diskursanalyse. Herefter redegør jeg for forestillinger om nationen med fokus på Benedict Andersons ideer om nationen som et forestillet fællesskab, for til sidst at introducere Jürgen Habermas begreb borgerlig offentlighed. Kapitel 2 er af kontekstuel karakter, hvor jeg redegør for etableringen af det grønlandske kulturelle og politiske fællesskab samt for opbyggelsen af det grønlandske hjemmestyre. I kapitel 3 analyserer jeg det grønlandske journalistiske felt. Analysen er delt i to dele. Første del er hovedsageligt enhistorisk beskrivende del, hvor jeg blotlægger det journalistiske felts aktører. Herefter, i analysens anden del, retter jeg fokus mod lejer til ejer-sagen og dens fremstilling i de grønlandske landsdækkende medier hovedsageligt AG og Sermitsiak. I kapitel 4 diskuterer jeg de problemstillinger, som jeg fandt frem til i analysen. Og i det sidste og konkluderende kapitel opsummerer jeg på mine iagttagelser af det grønlandske journalistiske felt. 6

11 1. Teori og metode Et af formålene med dette speciale er at få afdækket det grønlandske journalistiske felt samt at få sat det i relation til udviklingen af den hjemmestyrede grønlandske nation. Når jeg bruger begrebet felt, henviser det til sociologen Pierre Bourdieus ideer om samfundet som opdelt i forskellige sociale felter. I min analyse af det grønlandske journalistiske felt vil jeg lade mig inspirere af Bourdieus tankeredskaber. Når jeg vælger at bruge Bourdieus feltbegreb, er det fordi, at dette åbner op for en analyse, som opererer på to planer den formår både at være afdækkende og analyserende. Ved hjælp af sine nøglebegreber felt, habitus og kapital forsøger Bourdieu at åbne op for de strukturer, som ligger bag individets handlemåder. Det bliver en måde at forstå de handlemønstre, som bliver dannet og indlejret i individet. Med andre ord bliver det en måde at forstå, hvilke normer og regler som gør sig gældende inden for et felt. I det følgende vil jeg give en introduktion til de tre centrale nøglebegreber samt enkelte af Bourdieus egne overvejelser af det journalistiske felt. Bourdieus feltbegreb Centralt i Bourdieus tilgang er, at han gerne ser teori og metode i en forening. Hans udvikling af metode, som han ser som fleksibel og i konstant forandring og udvikling, mener han skal forstås og bruges som et tankeredskab til at analysere med. Det er altså ikke en fast analyseramme, som man kan presse ned over sin empiri. Som analytiker er det derfor vigtigt at gøre sig sin problemstilling klar, så ens valg af metode passer til problemstillingen og samtidig er til løbende overvejelse. En anden central tanke hos Bourdieu er, at det er vigtigt at tænke relationelt. Et felt er på alle måder opbygget i og af relationer. Både forholdet mellem feltets aktører, men også de forskellige begreber, som Bourdieu gør brug af, skal forstås relationelt. Det er styrkeforholdet mellem aktørerne, som definerer feltets struktur. Sker der forskydninger i et felts magtbalance, får dette også betydning for andre felter. Det sociale rum, eller samfundet, ser Bourdieu som den måde, hvorpå aktører optræder relationelt i forhold til hinanden. Alle aktører indtager bestemte positioner i rummet, som er organiseret ud fra to differentieringsprincipper. I den første dimension er aktørerne fordelt ud fra deres samlede mængde af kapital. Dernæst er de positioneret på baggrund af deres fordeling mellem økonomisk 7

12 kapital og kulturel kapital (Bourdieu 1994:57). Alle aktørernes positioneringer i det sociale rum er relationelle, så jo tættere de er på hinanden i begge dimensioner, jo mere har de til fælles. Bourdieu inddeler det sociale rum i felter. Det være sig det kunstneriske felt, det politiske felt, det akademiske felt etc. I hvert felt kæmpes der om ressourcer og magt, og det, der kendetegner feltet, er det, der kæmpes om, eksempelvis politisk magt eller kulturel status. Man kan sige, at det, der kæmpes om, er at få monopol på den slags kapital, som er vigtig i feltet. Til ethvert felt er knyttet en logik, som afspejler de regler, der kæmpes efter i kampen om magt og kapital (Høiris 1993:44). Det kan være svært at få afstukket præcise afgrænsninger for et felt, eftersom at dette defineres inden for rammerne af feltet selv (Bourdieu & Wacquant 1996[1992]:87). Ved at tilkæmpe sig feltets overordnede kapital, den symbolske kapital, kan der opnås magt inden for feltets interne orden, men samtidig kan det også være muligt at opnå autoritet i det overordnede magtfelt. Det er nemlig ikke alle felter, der har lige status. Det altdominerende felt er magtfeltet, hvor der kæmpes om magten i samfundet (Høiris 1993:44). De mindre kampe, som der udspilles i felterne, kan senere vise sig at få stor betydning for strukturen i det overordnede magtfelt (Bourdieu & Wacquant 1996[1992]: 29). I det overordnede magtfelt handler det om at få tilkæmpet sig de kapitalformer, som gør, at man kan få mulighed for at styre og påvirke de regler, der spilles efter i det sociale rum og derved opnå magt over staten ( Bourdieu & Wacquant 1996[1992]:89). Ved at undersøge de kampe, der har udspillet sig i feltet og mellem andre felter, bliver det ifølge Bourdieu muligt at forstå feltets struktur. Når feltbegrebet bruges som analyseredskab, er det samtidig vigtigt at undersøge feltets etablering, og hvorledes tidligere kampe, som både kan være kampe, der har haft til formål at ændre eller fastholde en struktur, har indlejret sig i feltet (Høiris 1993:44). Habitus Aktørerne har således en position i det sociale rum, men samtidig indtager de også nogle positioneringer. Det, som Bourdieu kalder for habitus, bliver det led, som forbinder aktørernes position og hans positioneringer. Det bliver disse tilegnede anlæg, som aktørerne handler og kæmper ud fra, og som er nødvendige for at kunne praktisere i et givet felt. Habitus kan betegnes 8

13 som et sæt eller system af regler, der indeholder, hvorledes aktørerne klassificerer og positionerer sig. Det er bl.a. her, at aktørerne får indlejret på rygraden, hvad der er rigtigt/forkert, god smag/dårlig smag osv. (Bourdieu 1997[1994]:24). Man kan sige, at habitus bliver et sæt rygradshandlinger, som oftest bliver foretaget ubevidst, og som vil være forudsigelige. Habitus er ikke statisk og kan betragtes som et produkt af historien. Det vil derfor variere alt efter tid og sted og vil skabes i et samspil med hver enkelt aktørs erfaring (Høiris 1993:45). På trods af at habitus ikke skal betragtes som en statisk størrelse, er det dog oftest svært og langsommeligt at ændre den. Aktørernes habitus har en evne til at fastholde aktørerne i velkendte positioneringer og forekommer derfor oftest ret stabil (Järvinen 2000[1996]:350). Kapital Som vi så i det sociale rum, indtager alle aktører en position ud fra deres samlede mængde af kapital. Man kan betragte kapital som den eller de ressourcer, en aktør besidder. Bourdieu opererer med flere slags kapitaler. Økonomisk kapital, der svarer til den gængse opfattelse af kapital penge, ejendom, jord etc. Dernæst betragter han også kulturel kapital som en ressource. Med kulturel kapital menes den viden, man tilegner sig gennem dannelse. Det være sig uddannelse, men også evnen til at kunne skelne god smag fra dårlig smag. Alle aktører tilhører en specifik gruppe. De ressourcer, der knytter sig til det at være medlem af denne gruppe, betegner Bourdieu som social kapital. Denne kapitalform kan betragtes som det netværk, aktøren kan trække på, dvs. det kan være familiære forbindelser eller måske det netværk, man har opbygget ved at have gået på en bestemt skole (Merkelsen 2006:192ff.). Den overordnede kapital, der hersker i ethvert felt, er symbolsk kapital. Denne kapitalform kan oversættes til prestige eller ry, og det er denne kapitalform, som der kæmpes om inden for feltet (Høiris 1993:46). Hvad der kan synes prestigefyldt i et givet felt, kan være uden betydning i et andet. Det er dét, at den genkendes og anerkendes som en værdi, der gør den symbolske kapital prestigefyldt (Bourdieu 1996[1994]:61). Bourdieu beskriver ofte de processer, som foregår i feltet som spil eller kampe. I det sociale rums felter udspiller sig et utal af kampe. Den vigtigste af disse er kampen om verdensopfattelsen. At få sin egen opfattelse af verden til at fremstå indlysende og sand. Bourdieu kalder dette for symbolsk vold. Det er en form for usynlig eller skjult magtanvendelse for både magtudøveren og dem, magten 9

14 udøves på. Det handler om at få indlejret, nogle for én selv givtige forhold i andres habitus. Derved forekommer magtforholdet og uligheden helt naturlig (Høiris 1993:47). Hvordan analyseres et felt? Det første Boudieu mener, man må gøre sig klart, når man arbejder med et felt, er at få det indplaceret i forhold til det overordnede magtfelt. Dernæst skal de objektive relationer mellem feltets aktører og institutioner undersøges (Bourdieu & Wacquant 1996[1992]:91). Når det kaldes objektive strukturer og relationer, ligger der en forventning om, at disse forhold bliver fremlagt beskrivende uden at være fortolkende. Dog kan det ikke være helt objektivt, eftersom man som analytiker tager nogle valg for, hvilke objektive strukturer og relationer man vægter i analysen. Bourdieus tilgang lægger jo netop op til, at feltanalyse ikke skal forstås som en fast analyseramme, men det er op til analytikeren hele tiden at vurdere og revurdere sin metode. Så når jeg i min analyse vil fremlægge det grønlandske journalistiske felts objektive strukturer, skal man være klar over, at dette selvfølgelig ikke er fuldstændig objektivt, eftersom jeg vælger, hvilke aktører jeg finder relevante for min analyse. Efter at have blotlagt feltets objektive strukturer finder Bourdieu det væsentligt at undersøge aktørernes habitus (Bourdieu & Wacquant 1996[1992]:91). Hvordan habitus undersøges, giver Bourdieu ikke selv nogen eksakte svar på. Hans overordnede tilgang til studier af samfundet er, at man skal åbne op for magt- og meningsrelationer mellem grupper ved at lave en dobbeltlæsning af samfundet. Det vil sige, man først åbner for de objektive relationer, hvorfra de mere fysiske elementer kan beskrives og kortlægges, uden at man tager stilling til individet. Herefter inddrages individets fortolkning af dets egen verden og omverden (Bourdieu & Wacquant 1996[1992]:22). Denne sidste læsning leder tankerne hen på diskursanalyse. Overordnet kan man sige, at diskursanalyse kan bruges til at forstå, hvordan verden opfattes ud fra en bestemt position. Det bliver en afspejlning af, hvordan aktøren opfatter både sig selv og sin omverden (Jørgensen & Phillips 1999:9). Diskursanalyse trækker på sprogfilosofi, som anskuer, at opfattelsen og tilgangen til verden opleves gennem sproget. Sprog bliver en måde både at vise og skabe en virkelighed. Der findes adskillige tilgange til diskursanalyse. Bl.a. fik Michel Foucault en stor betydning for udviklingen af diskursanalyse, og i hans tilgang er der fokus på viden og magt. Desuden kan nævnes Norman Fairclough, som har udviklet, hvad han kalder en kritisk 10

15 diskursanalyse, hvor han bl.a. har fokus på at undersøge hver enkelt linje og ord meget konkret (Jørgensen & Phillips 1999:95). I en del af min analyse af casen lejer til ejer-sagen vil jeg i forsøget på at åbne for aktørernes egne argumenter lade mig inspirere af en diskursanalytisk tilgang, dog uden at tilslutte mig en specifik tilgang. Det vil sige, at jeg fra aktørens position vil forsøge at redegøre for, hvordan han opfatter situationen, samt hvilke meninger det er, han prøver at udlægge. Dette gør jeg ved at undersøge, hvilke betydninger der er tillagt ord og sætninger. Bourdieu og det journalistiske felt Bourdieu har også beskæftiget sig med det journalistiske felt nærmere bestemt tv-mediet. Ifølge Bourdieu har dette medie haft en stor indflydelse på resten af det journalistiske felt (Merkelsen 2006:199). I bogen Om tv og journalistikkens magt giver Bourdieu en kritisk kommentar til den kommercialiserende udvikling, som han ser inden for tv og journalistik. Jeg vil ikke gå dybere ind i hans kritik, da dette område ligger uden for mit speciales rammer, men vil dog fremhæve enkelte overvejelser, som han gør sig om det journalistiske felt. I forhold til mit speciale er det interessant at undersøge det journalistiske felts forhold til borgerne og til det politiske felt. En af Bourdieus overvejelser går på, at i forhold til borgerne besidder det journalistiske felt en vigtig magtfaktor, grundet feltets de facto-monopol på udbredelsen af informationer i det offentlige rum. Teoretisk kan feltets aktører bestemme, hvilke informationer de vælger og anser for vigtige at sprede til befolkningen (Bourdieu 1998[1996]:52). Her taler vi ikke kun nyheder af samfundspolitisk karakter. Det kan lige så vel være omtalen af kulturelle aktiviteter, som udgivelsen af en ny bog eller opsætningen af et teaterstykke. Såfremt en bog omtales i en anmeldelse, vil offentligheden være mere opmærksom på den, samt det vil kunne betyde en væsentlig stigning i indtægt for forfatteren, eller i tilfælde af en dårlig anmeldelse det modsatte. Dette eksempel viser tydeligt en af Bourdieus centrale argumenter nemlig at det sociale rum er bygget op af relationer. Og at omrokeringer i et felts struktur også har indflydelse på andre felters struktur. Bourdieu berører også kort, hvilke kampe man ser inden for det journalistiske felt. I kampen for økonomisk overlevelse kæmpes der i det journalistiske felt en konkret kamp mellem feltets aktører, journalisterne. Det være sig både om et professionelt ry, men også om det store scoop hvem er først og alene om at bringe den eksklusive nyhed (Bourdieu 1998[1996]:46)? 11

16 Som det journalistiske felt, ifølge Bourdieu, har de facto-monopol på udbredelsen af massekommunikation, har regeringsinstanserne monopol på lovgivning og information om denne. Lovgivningen bliver en meget direkte måde at udøve magt på. Hvorimod andre og knap så direkte magtformer som interviews og pressekonferencer er symbolske magtformer, som også er med til at gribe ind i det journalistiske felt, hvor det kan være med til at sætte den journalistiske dagsorden (Bourdieu 1998[1996]:82). Nationsbegrebet Når jeg gerne i dette speciale vil undersøge, hvilken betydning den grønlandske presse har for opbygningen af den grønlandske nation, er det væsentligt at forklare, hvilke ideer der ligger bag nationsbegrebet. At få opbygget en nation har der gennem tiderne været adskillige indgangsvinkler til. I romantikkens Europa var især den tyske filosof Herder med til at fremme forestillingen om den nationale identitet som forholdsvis konstant i historien. Her blev objektive kriterier som sprog og kulturelle traditioner fremhævet som nationale bærere. En forklaringsmodel, som var overvejende essentialistisk, hvor nationen nærmest fik organisk karakter, og stod som en noget statisk størrelse. Senere kom Renans værk fra 1882 What is a Nation til, som lagde spiren til en mere konstruktivistisk tilgang til nationsbegrebet. Hvor Herder kan opfattes som kulturnationens fader, ses hos Renan en tilgang, som peger i retning af en mere politisk nation. Nationens grænser så Renan som et resultat af krige og konflikter. Netop disse voldshandlinger, som ifølge Renan følger med enhver begyndelse af politiske formationer, opstår et folks evne til fælles erindring og fælles glemsel (Renan 2001[1882]:166). En nations geografi var også i et vist omfang medbestemmende til afgrænsning og definering af territoriet, men hovedkraften bag nationen var en lang række af fælles erindringer og folkets vilje til at fortsætte et fælles liv. Et fælles liv, bestående af fælles anstrengelser, opofringer og hengivenhed på både godt og ondt. Samtidig så han nationens eksistens som en daglig folkeafstemning, i den forstand at den kræver en evig og tilbagevendende bekræftelse, såfremt den skal bestå (Renan 2001[1882]:175]. I løbet af det tyvende århundrede er der kommet yderligere adskillige bud på, hvad en nation egentlig er. Fra de overvejende funktionalistiske forklaringsmodeller repræsenteret ved Ernest Gellners Nations and Nationalism fra 1983 og Eric Hobsbawns The Invention of Tradition fra samme år over teoretikere som Anthony D. Smith og Benedict Anderson, som opfatter nationen 12

17 som kun et delvist konstrukt. Som en del af den teoretiske forståelsesramme for dette speciale synes Benedict Andersons ideer om nationen at være interessante. En af Benedict Andersons pointer er, at opfindelsen og udbredelsen af trykpressen var en væsentlig faktor for, at det forestillede fællesskab, som han ser nationen, kunne opstå. I det følgende vil jeg præsenterer Benedict Anderson og hans forestillinger om nationens opståen. Nationen som et forestillet fællesskab Anderson ser nation-ness som et kulturelt artefakt, som blev skabt i slutningen af det attende århundrede. Et koncept, som i vid udstrækning var modellerbart og kunne forenes med forskellige politiske ideologiske konstellationer (Anderson 1987[1983]:14). Hans udgangspunkt er at se nationen som et forestillet politisk fællesskab. Hovedpointen hos Anderson er netop, at fællesskabet er forestillet, i kraft af at ingen af medlemmerne nogensinde vil have mulighed for at stå ansigt til ansigt med alle, men at de i deres sind oplever en form for fællesskab (Anderson 1987[1983]:15). Som udgangspunkt for nationen som dette forestillede fællesskab peger Anderson på tre væsentlige omdrejningspunkter. I løbet af det sekstende århundrede blev det latinske sprogs monopol brudt, og der begyndte så småt at blive udgivet publikationer på andre modersmål. Derudover skete der det, at de sakrale dynastier brød sammen. Andersons argument for at kalde nationen suveræn er, at den nationsforståelse, han taler om, opstod i kølvandet på reformationen. Indtil da havde religionen været i fokus, og magthaverne var blevet dikteret direkte fra Gud. Men med dette religiøse opbrud blev det forestillede fællesskabs suverænitet folkets anliggende (Anderson 1987[1983]:16). En sidste væsentlig detalje er, at der udvikledes en helt anden forståelse for tid. Hvor at middelalderens kristne opererede i en samtid, skete der er skift, hvori tiden både kunne opfattes som tilbage- og fremadskuende. Man taler om, at tidsopfattelsen gik fra messiansk tid til homogen eller tom tid (Anderson 1987[1983]:30). Helt væsentligt for dette speciales forståelsesramme bliver vigtigheden af denne anden tidsopfattelse, der ifølge Anderson får væsentlig indflydelse på videreudviklingen af printkapitalismen i form af romaner og aviser. Printkapitalismen blev et teknisk instrument for, at kunne repræsentere det forestillede fællesskab som nationen er (Anderson 1987[1983]:30). 13

18 Opfindelsen og udbredelsen af trykpressen gav helt nye muligheder for et stort antal af mennesker. Hvor man tidligere var begrænset af, at kommunikation krævede en face to face-interaktion, var der med trykpressens fremkomst mulighed for at reflektere over egen situation og samtidig relatere sig til andre på en helt ny måde. Det blev muligt at være fælles om noget, dele de samme oplevelser, uden nødvendigvis at skulle have en fysisk kontakt. I forbindelse med printkapitalismen blev et fælles skriftsprog essentielt for den forestillede fællesskabsfølelse. Anderson ser det nærmest som en forudsætning for, at det nationale fællesskab kan spire. Med et fælles skriftsprog blev det muligt at få skabt en fælles platform for kommunikation (Anderson 1987[1983]:47). Der er her tale om skriftsproget som en både inkluderende og ekskluderende faktor. Inkluderende, fordi det formår at forene et stort antal mennesker, og ekskluderende, fordi det netop kun er de mennesker, der kender koden som forenes. Netop gennembruddet af det fælles skriftsprog som en forenende faktor fik betydning for den masseproducerede avis evne som nationssamler. Hver evig eneste dag sidder et stort antal mennesker og får de, stort set, samme informationer på nogenlunde samme tid. Igen kommer Benedict Andersons pointe om det forestillede fællesskab til udtryk, for hvert enkelt avislæser er helt klar over, at der i adskillige andre hjem udføres samme læsende handling, og at der derved opstår et fællesskab. Dog er dette et forestillet fællesskab, i kraft af at alle avislæserne ikke kender hinanden personligt (Anderson 1987[1983]:39). En af de væsentligste pointer for dette speciale er avisens evne til at få udtrykt en samtidighed og et fællesskab, som ifølge Benedict Anderson er en særdeles væsentlig faktor i nationens opbygning. Grønlands situation som hjemmestyrende, og formodentlig snart selvstyrende, nation kan vanskeliggøre at definere landets position i forhold til nationsteorier som Benedict Andersons, der bygger på staters suverænitet. Selv hvis grønlænderne, som forventet, stemmer ja til den kommende folkeafstemning om selvstyrelov til november 2008, vil Grønland stadig være underlagt den danske grundlov. Som jeg yderligere vil uddybe i kapitel 2, opfører og etablerer Grønland sig dog som en suveræn stat. I den forbindelse er det interessant at inddrage antropologen Anne Knudsens perspektiver angående mikronationer. Anne Knudsen definerer mikronationer som statsløse folk med et særligt territorium (Knudsen 1992:150), hvilket for Grønlands vedkommende synes særdeles passende. Trods den danske kolonisering af landet har der aldrig hersket tvivl om Grønlands territorium. I kraft af landets 14

19 status som ø, dets geografiske placering og indbyggernes etniske fælleshed har Grønland, både for grønlænderne og danskerne, stået som en klar afgrænsning. Knudsens pointe er, at mikronationer i forsøget på at legitimere sig gør brug af samme virkemidler som de suveræne stater også gjorde brug af under deres opbygning af nationen sprog, landskabet og landets historie bliver redskaber i legitimeringsprocessen (Knudsen 1992:161). Træk, som også er gældende for Grønlands situation, og som jeg vil uddybe nærmere i næste kapitel. Så når jeg alligevel vælger at bruge Anderson som teoretisk grundlag for dette speciale, trods hans fokus på staters suverænitet, gør jeg det med Anne Knudsens ideer om mikronationernes legitimeringsmetoder in mente. Man kan sige, at Benedict Andersons ideer om bl.a. aviserne kan bruges til at forklare, hvordan pressen som medie kan have en samlende effekt for nationen. Sociologen Jürgen Habermas har i Strukturwandel der Öffentlicheit fra 1962 beskæftiget sig med pressen som offentligt rum, samt hvordan medierne interagerer med borgerne og de politiske magthavere. Jürgen Habermas har haft en stor indflydelse på medieforskningen (Brink Lund 2004[2003]:12). I det følgende vil jeg redegøre for hans væsentligste hovedpointer. Borgerlig offentlighed Hovedpointen i Habermas ideer om borgerlig offentlighed er, at han ser den borgerlige offentlighed som en sfære mellem de private og de offentlige myndigheder, hvor borgerne kritisk kan diskutere væsentlige offentlige anliggender. En væsentlig faktor for skabelsen af den borgerlige offentlighed var fremkomsten af først ugentlige og siden daglige politiske aviser, som opstod i midten af 1600-tallet. I kraft af en øget langdistancehandel udvikledes også nyhedsstrømmen. Man kan tale om, at der opstod en form for litterær offentlighed, som i kraft af en forholdsvis omfangsrig distribution blev en fast bestanddel af borgerskabets hushold. Herved skabtes grobund for en oplyst borgerlighed, som kunne være medvirkende til en udvikling af en kritisk offentlig sfære (Habermas 1989[1962]:24). Derudover blev disse nye presseorganer (den litterære offentlighed) hurtigt set som en måde at videreformidle viden fra de statslige apparater og blev derved forløberen for, hvad Habermas opfattede som en politisk offentlighed (Merkelsen 2006:160). 15

20 Omkring 1700-tallet opstod der i de større byer som Paris og London kaffehuse, klubber og saloner, hvor diskussioner og debatter kunne og blev udfoldet. Som udgangspunkt var det de intellektuelle, der debatterede kunst og litteratur, men efterhånden kom disse samlingssteder også til at huse håndværkere og butiksejere, der deltog i diskussioner og debatter, der efterhånden også kom til at omhandle økonomi og politik (Habermas 1989[1962]:33). Habermas mener, at den borgerlige offentlighed udsprang af borgerskabets kapitalistiske interesse og ønske om at kunne præge de politiske magthavere og derved få mere politisk indflydelse. Og dette blev gjort gennem en åben og fri meningsudveksling, som skabte en dialog mellem offentligheden og magthaverne. Den borgerlige offentligheds kritiske ræsonnement blev en legitimering af magthaverne. Det var i dette sociale rum, at magthavernes udspil, eksempelvis lovgivning, blev diskuteret. Forudsætningerne for, at den borgerlige offentlighed kunne opstå, var bl.a., at der i samfundet fandtes en frihed til at kunne samles og ytre sig frit. Under offentlighedens udvikling skete der en forvandling, hvor skellet mellem samfund og stat samt det private og offentlige udviklede sig, hvilket Habermas ser som en forudsætning for udviklingen af den borgerlige offentlighed (Habermas 1989[1962]:142). Den private sfære var en sfære, som det offentlige ikke havde bemyndigelse til at blande sig i. Når folk som enkeltpersoner samledes, udvikledes den borgerlige offentlighed som et rum mellem stat og det borgerlige samfund, men stadig som en sfære, der var knyttet til og udsprunget af den private sfære (Habermas 1989[1962]:141). Ifølge Habermas undergår den borgerlige offentlighed en strukturforvandling, der til sidst undergraver dens oprindelige struktur og formål (Habermas 1989[1962]:140). Undergangen skyldes netop en forandring i forholdet mellem den offentlige og private sfære (Habermas 1989[1962]:143). Med den borgerlige offentligheds tilknytning til den private sfære, som ifølge Habermas blev brudt, forsvandt grundlaget for den kritiske offentlige menings legitimering af de politiske magthavere (Habermas 1989[1962]:142). Man kan tale om, at der sker en afprivatisering af den private sfære og den intimitet, som førhen var en grundsten i den private sfære, blev nu en perifer bestanddel.hvor borgerskabet førhen typisk havde brugt sit private liv på beskæftigelse og familie, blev familien endnu mere privatiseret, og beskæftigelsen endnu mere offentlig (Habermas 1989[1962]:152). Familiens lønindkomst blev nu en forudsætning for familiens fritid. I kraft af den private sfæres tvedeling blev familien i højere og 16

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

INATSISARTUTS. nye parlamentsbygning. Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads

INATSISARTUTS. nye parlamentsbygning. Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads INATSISARTUTS nye parlamentsbygning 2. UDGAVE Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads Informationer til Kommuneqarfik Sermersooqs borgerhøring Modelbillede Søen fremmer områdets værdighed

Læs mere

Aqqaluks Plads. Demokratiets vugge i Grønland. Mødesteder gennem tiden

Aqqaluks Plads. Demokratiets vugge i Grønland. Mødesteder gennem tiden Aqqaluks Plads Demokratiets vugge i Grønland Mødesteder gennem tiden Nutidens demokratiske Grønland har sin vugge i det område, som vi i dag kalder for Aqqaluks Plads Inatsisartut kan kigge tilbage på

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Demokrati og indflydelse

Demokrati og indflydelse 1 Demokrati og indflydelse www.inatsisartut.gl På Inatsisartuts hjemmeside, findes oplysninger om demokrati. Herunder finder du bl.a. også Leksikon med en ordliste med forklaring over de meste almindelige

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk,

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

ASSAK. Jessie Kleemann

ASSAK. Jessie Kleemann ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER

ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER LANDSMØDET 28. 30. AUGUST 2008 VEDTÆGTER 1 Navn, overordnet organisation og hjemsted 2 Landsorganisationens formål 3 Politiske kontakter 4 Medlemskab af

Læs mere

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A )

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film Ekspertgruppens anbefalinger Anders Møller Jensen (red.) 2012 V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film projektet Vi vil skabe film til mennesker

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH

Love & Youth. Cover 26.03.2015. Tekst KAREN LERBECH Love & Youth Cover 26.03.2015 DEN SVENSKE MUSIKER JENNY WILSON GØR TINGENE PÅ SIN EGEN MÅDE, OG HVOR ANDRE HOLDER STRENGT PÅ RETTEN TIL DERES PRIVATLIV, ER VÆGGEN MELLEM MUSIKEREN, KUNSTNEREN OG PERSONEN

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse Socialdemokratiet i Århus Kommune et helt århus - hvordan?...3 børn og unge...4 kultur og borgerservice...5 sociale forhold og beskæftigelse...6

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Ny skriftlighed i studieretningen IBC

Ny skriftlighed i studieretningen IBC Ny skriftlighed i studieretningen IBC Projektnummer 128981 Lise Fuur Andersen lfan@ibc.dk Lisbeth Pedersen lpe@ibc.dk Inger Ernstsen ier@ibc.dk Formålet med projektet er at udvikle en ramme for en fælles

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation

Negativ social arv. Inklusion vs. assimilation Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Marianna Estelle Nysom Egebrønd Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund Negativ social arv Inklusion vs. assimilation Frydenlund og forfatteren,

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

En teori om symbolsk vold

En teori om symbolsk vold En teori om symbolsk vold Pierre Bourdieu og Jean-Claude Passeron: Reproduction in Education, Society and Culture, 2. udg. 1990 (oversat fra fransk La reproduction. Éléments pour une théorie du système

Læs mere

Kan man lede frivillige?

Kan man lede frivillige? Kan man lede frivillige? 24. april 2013 Dorte Nørregaard Gotthardsen Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C tlf: 66 14 60 61 info@frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008

TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer. København den 8. januar 2008 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Sport Jenagade 22 2300 København S. Att.: Adm. direktør Claus Bretton-Meyer København den 8. januar 2008 Klage over ulovlig tv-reklame for Danske Spil A/S sendt på TV 2 Sport Henrik

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 D VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 ANSK SAMLING er en folkelig bevægelse, der vil samle og styrke det, som forener alle danske: fædreland og modersmål. I navnet Dansk Samling fastholdes

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere