Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit.

Transkript

1 6. mødedag, torsdag den 13. marts Dagsordens punkt 34. Forslag til forespørgselsdebat om status på psykiatrien og principdebat om den fremtidige organisation og udvikling at tilbud til psykiatriske patienter (Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit) (1. behandling) Mødeleder: Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. På dette punkt er det Landstingsmedlemmet Asii Chemnitz Narup fra Inuit Ataqatigiit der er foreslagsstiller. Værsågod. Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit. I medfør af 35 i Landstingets forretningsorden fremsætter jeg følgende forslag til forespørgselsdebat: Forslag til forespørgselsdebat om status på psykiatrien og principdebat om den fremtidige organisering og udvikling at tilbud til psykiatriske patienter. 1

2 Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at alle samfundsanliggender sikres en kontinuerlig og målrettet udvikling. Det er således nødvendigt at stoppe op og gøre status på opnåede mål og formulere nye politiske pejlemærker for fremtidige indsatsområder. Det gælder også psykiatrien, hvor tilgængelige opgørelser viser, at mellem 0,7 % og 1% af befolkningen har en psykisk sygdom. Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at der anlægges et helhedssyn ift de tilbud, der gives medborgere, der på grund af en psykisk lidelse har brug for støtte, pleje/omsorg og behandling. Der skal sikres sammenhængende og meningsfulde tilbud også om bo-, beskæftigelses- og fritidsmuligheder, således at den enkelte har mulighed for at opnå en høj livskvalitet, skabe sig et meningsfyldt liv på baggrund af personlige ressourcer og evner, samt have mulighed for løbende personlig udvikling. Der skal sikres sammenhæng mellem hospitalsbehandling på DIH og lokalmiljøet for de kronisk syge, ligesom der skal sikres adgang til hurtig behandling ved akut opståede sygdomme. Disse mål og principper forudsætter tværfagligt og tværsektorielt samarbejde på alle niveauer. I de forgangne 9 år er der - set under ét - sket en positiv udvikling af samfundets tilbud til de psykisk syge. Der er dog stadig områder, der trænger til fornyet opmærksomhed og fornyet politisk stillingtagen. Sidst Landstinget havde en overordnet og principiel debat om psykiatrien og målsætninger vedrørende tilbud til psykiatriske patienter, var tilbage på forårsmødet i Dette skete på baggrund af det daværende Landsstyres: "Redegørelse om hjemtagning af den psykiatriske behandling til Grønland". 2

3 Det er glædeligt at konstatere, at en række af de anbefalinger, der blev givet i redegørelsen er gennemført, det drejer sig for eksempel om: Etablering af distriktspsykiatrien, oprettelsen af 11 stillinger til psykiatriske hjemmesygeplejersker, forbedring af den psykiatriske specialistbehandling (faste specialistrejser), skriftlige retningslinjer for behandlingsarbejdet, oprettelse af en skærmet enhed på A1, bedre medicin, årlige psykiatrikurser på PI, udgivelse af flere grønlandsksprogede bøger og pjecer. Inuit Ataqatigiit ønsker Landsstyrets statusvurdering af de hidtil gennemførte tiltag, vi ønsker endvidere Landsstyrets kommentar til hvad formålet er med at have stoppet specialistrejserne til nogle af byerne? Inuit Ataqatigiit er enige i redegørelsens udsagn om, at en høj livskvalitet for de psykisk syge med behov for mere permant støtte, forudsætter et tværfagligt samarbejde, som er målrettet, velkoordineret, kontinuerligt og ligeværdigt. Socialpædagoger og støttepersoner er nogle af nøglepersonerne i dette arbejde. Med den store pædagogmangel in mente og udsagnene om, at der sker stor udskiftning af støttepersoner, er der grund til at frygte, at kvaliteten af den støtte, der gives, lader meget tilbage at ønske. Det anser Inuit Ataqatigiit som et alvorligt problem og ønsker Landsstyret tilvejebringer analyse af problemerne i det tværfaglige samarbejde en analyse, der kan danne grundlag for en diskussion af strategier til forbedring af det tværfaglige arbejde. Velvidende, at der i mange byer er oprettet beskyttede værksteder, er det generelle indtryk, at der ikke er mange skånejobs, jobtræningsmuligheder eller andre jobmuligheder på det almindelige arbejdsmarked. Inuit Ataqatigiit opfordrer Landsstyret til at skabe de lovgivningsmæssige rammer for etablering af et forpligtende samarbejde med offentlige og private arbejdsgivere, således at man sikrer, at de psykisk syges jobmuligheder forbedres. Gennem de sidste 5-10 år er der sket en udbygning af bosteder for psykisk syge, både i boenheder og bokollektiver. Der er således gjort mange erfaringer med disse boformer. Hvad er erfaringerne med disse boformer, og hvori er de fremtidige udfordringer? 3

4 Det er ikke nogen hemmelighed, at sygdom berører hele familien, sådan er det også med psykisk sygdom. Derfor mener Inuit Ataqatigiit, det er vigtigt, at al behandlingsarbejde hviler på et familiesyn. Tilbud til pårørende bør udbygges mærkbart de kommende år. Redegørelsen fra 1998 fokuserer på voksenpsykiatrien og udreder ikke spørgsmål om forholdene for børn, unge og ældre med psykiatriske lidelser. Landsting og Landsstyre har i de forgangne 3 år haft fokus på unge med psykiatriske lidelser, og der har været enighed om at opprioritere indsatsen for denne gruppe (jf. bevillinger på finansloven de seneste 3 år). Inuit Ataqatigiit ønsker, at denne målgruppe fortsat prioriteres ikke mindst ud fra ideen om tidlig indsats i håb om derved at forebygge, at akut opstået sygdom udvikler sig til kroniske tilstande. Gennem en årrække har der eksisteret et børnepsykiatrisk samarbejde med Bispebjerg Hospital. Det er ønskværdigt, at der sker en systematisk opsamling af disse erfaringer. Vi vil derfor anmode Landsstyret om at tage initiativ til en samlet udredning. Gruppen af ældre borgere stiger i antal. Det må derfor også forventes, at vi i fremtiden vil møde personer, som på grund af aldring undergår forandringer i personligheden, som vil kræve gerontopsykiatrisk pleje og behandling. Ikke mindst er det forudsagt en stigning i antallet af demente. Hvad agter Landsstyret at gøre for at være på forkant med denne mulige udvikling? Inuit Ataqatigiit støtter de principper, der ligger til grund for distriktpsykiatrien. Det er vigtigt, at patienter kan behandles hjemme i deres vante omgivelser. Mulighederne herfor har været forbedret i takt med opbygning af distriktspsykiatrien. Vi mener dog at næste skridt må være opbygning af lokalpsykiatriske teams, som skal være kraftcentre i kommunerne. Ikke mindst for at løfte et tværfaglige samarbejde og sikre de psykisk syges fulde integration i lokalsamfundets dagligdag. Vi ønsker en vurdering af de hidtil opnåede resultater og Landsstyrets bud på den fortsatte udbygning, 4

5 også lokalt. Forskning er en nyttig måde at indhente ny viden, også når det gælder behandling af psykisk syge. Også for politikerne er det vigtigt at kende årsagerne til udbredelsen af psykisk sygdom, finde ud af hvilken behandling, der er virksom, så vi kan få et solidt beslutningsgrundlag for at bevilge de økonomiske midler både til det behandlende og forebyggende arbejde. Vi savner en større forskningsmæssig indsats, gerne tværfaglig og baseret på en høj grad af kulturforståelse. Medlemmer af Psykiatrifonden har tidligere aflagt besøg i Grønland og udtrykt interesse for at stille forskningsmidler til rådighed. Er der truffet aftaler herom? Desværre er det vanskeligt at finde tal på antallet af psykisk syge. Statistiske data er et nyttigt redskab til at følge udviklingen, og en hjælp som redskab til at skabe overblik. Kan der gives løfter om forbedringer? Det er et stort ønske. Selv om de økonomiske bevillinger til psykiatrien - under et - er steget gennem årene, ønsker vi Landsstyrets ærlige vurdering af de eksisterende bevillinger? Hvilke begrænsninger betyder de? Med dette oplæg ser Inuit Ataqatigiit frem til en ærlig og åbenhjertig drøftelse af status på det psykiatriske område samt en principdebat om målsætningerne for den fortsatte udvikling og fremtidige organisering. Vi finder det særligt vigtigt at fokusere på behovet for at styrke lokalsamfundenes muligheder for at etablere kraftcentre som skal sikre de psykisk syges et aktivt liv ud fra den enkeltes livsdrømme og ressourcer ligesom det omkringliggende samfund skal tages med i løsning af de særlige udfordringer der dukker op i perioder af den psykisk syges livsforløb. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var så foreslagsstilleren Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit. Og Landsstyremedlemmet for Sundhed og Familie vil komme med et svar. Værsågod. Arkalo Abelsen, Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Atassut. 5

6 Landsstyret takker hermed for Inuit Ataqatigiits forslag til debat om psykiatrien og ser frem til Landstingets diskussion. Det er glædeligt, at Inuit Ataqatigiit fremhæver flere af de tiltag, der er blevet iværksat på psykiatriområdet gennem de sidste år bl.a. på baggrund af Redegørelse om hjemtagning af den psykiatriske behandling til Grønland fra Det er da også med tilfredshed, at Landsstyret kan oplyse, at næsten al observation og behandling af voksne psykiatriske patienter i dag foregår her i landet - fraset patienter, der skal have iværksat en behandlingsdom samt patienter med retslige særforanstaltninger. Derudover vil Landsstyret henlede opmærksomheden på det 3årige projekt, der blev iværksat i 2005 inden for ungdomspsykiatrien, som giver årige i Nuuk mulighed for døgn- og dagindlæggelser samt ambulant behandling under fysiske rammer, der er tilpasset unges behov og adfærd. De unge undervises i sygdom, symptomer, virkning/bivirkning af medicin, forebyggelse m.m., og kan dele deres egne erfaringer med andre i samme situation. I andre byer afdækkes behovet for ungdomspsykiatrisk bistand. På børneområdet ses en markant stigende efterspørgsel efter psykiatrisk behandling, hvilket har medført, at det tværfaglige samarbejde i øjeblikket er nedprioriteret til fordel for de rent behandlingsrelaterede opgaver. Behandling af børn med psykiatriske diagnoser sker i et samarbejde mellem Bispebjerg Hospital (konsulentfunktion) og børnepsykolog/psykiater på Dronning Ingrids Hospital. Ændringer inden for konsulentfunktionen samt det stigende pres på børnepsykiatrien har afstedkommet overvejelser om ansættelse af en børnepsykiatrisk læge samt yderligere faglært personale. Ligeledes er det tværsektoriale samarbejde under positiv forandring og udbygning. Der er indført en årlig psykiatridag i Nuuk, som bliver planlagt og afviklet i et samarbejde mellem psykiatrien, sociale døgninstitutioner, kriminalforsorgen, socialforvaltningen, pårørendeforeningen samt andre frivillige foreninger. Der er i 2007 afholdt et Ungdomspsykiatrisk seminar i Nuuk for byens institutioner og samarbejdspartnere, med etablering af en fast mødestruktur for at optimere samarbejdet generelt. På kysten er det tværfaglige samarbejde afhængig af antal psykiatriske 6

7 patienter og eksisterende ressourcer hos de involverede instanser og institutioner, men også her arbejdes på forbedringer. I distriktspsykiatrien i Nuuk er der, afhængig af personalesituationen, planer om et udviklingsprojekt i form af en brugerdreven arbejdsplads f.eks. en cafe med henblik på at udvikle patienternes kompetencer, skabe øget selvværd og indhold i dagligdagen m.m. Tilbudene til de psykiatriske syges familier er begrænsede, men der arbejdes på forbedringer. F.eks. bliver pårørende, i forbindelse med de nye tiltag inden for ungdomspsykiatrien, tilbudt at deltage i pårørendegrupper. Her får de samme viden som de unge selv, samt får mulighed for at møde ligestillede, som de kan diskutere og udveksle erfaringer med. Samme mulighed eksisterer i pårørendeforeningen for psykisk syge. Mange af de tiltag, der ønskes iværksat på psykiatriområdet strander på manglen på faglært personale. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at der i de kommende år vil ske samme opgaveglidning på det psykiatriske område, som pågår inden for det øvrige sundhedsvæsen. Prognosen for specialuddannede læger viser en kraftig reduktion i de kommende år, så det må forventes at dele af psykiatriske samtaler og vurderinger i højere grad vil overgå til psykologer. Samtidig har de sidste år vist, at det er næsten umuligt at rekruttere sygeplejersker med psykiatrisk specialuddannelse, samt andet specialuddannet personale. Sundhedsvæsenet planlægger derfor at etablere en overbygning på sundhedsassistentuddannelsen indenfor det psykiatriske område. En uddannelse der også skal kunne tilbydes andre faggrupper uden specialuddannelse. Overalt i landet er der bofællesskaber/kollektiver for personer med en psykiatrisk diagnose. Erfaringerne med disse fællesskaber er, at det kan være problemfyldt og uhensigtsmæssigt, at personer med forskellige psykiatriske diagnoser bor under samme tag. Skal personer med samme diagnose samles i bofællesskaber vil det betyde, at psykisk syge er nødsaget til at opholde sig i byer uden familie og venner. Erfaringerne med bofællesskaber er endvidere, at det er svært at rekruttere personale. På trods af kommunernes vilje til at skabe de bedste forhold, mangler der udtalt grad pædagoger og støttepersoner til at sikre beboerne optimale forhold. Personalet i de nuværende bofællesskaber har stort behov for undervisning, vejledning og supervision - en udfordring og en opgave for de nye storkommuner at løfte. 7

8 En af de fremtidige opgaver for storkommunerne bliver også at agere i forhold til det stigende antal demente, der må forventes at få behov for omsorg og pleje inden for de kommende år. Selve demensudredningen ligger i medicinsk regi, og der er kun begrænsede behandlingsmuligheder. Der bygges i øjeblikket en ny satellit i Qinngorput, som er tilknyttet Sungiusarfik Aaqa, hvor der oprettes 6 pladser til psykiatriske klienter med et kronisk misbrugsproblem. Disse pladser er tilsigtet klienter, som allerede er anbragt på Sungiusarfik Aaqa, og pladserne kan derfor ikke tilbydes til andre psykiatriske klienter. De nye pladser i Qinngorput frigør pladser på Sungiusarfik Aaqa, som kan tilbydes til psykiatriske klienter f.eks. klienter med diagnosen demens. Endvidere agter Landsstyret at tilrette sektorplanen for familieområdet således, at der kan medtages en udbygning af Ippiarsuk i Nuuk samt en ombygning af Uiluiit i Sisimiut med henblik på at etablere pladser til demente. Inuit Ataqatigiit efterlyser formålet med at stoppe specialistrejser. Landsstyret kan oplyse, at der fortsat foretages årlige specialistrejser til kystbyerne, hvor der afsættes 1 uges besøg pr. 20 henviste patienter. I 2007 har det, som led i besparelser på rejser for såvel det somatiske som det psykiatriske område, været nødvendigt at begrænse rejserne hvert andet år til byer med få patienter. I år er der planer om at øge kystrejserne inden for de givne økonomiske rammer - det tilstræbes, at alle byer igen bliver omfattet af de årlige specialistrejser. Psykiatrisk afdeling har derudover konsulentfunktion i forhold til distrikterne, med hyppig kontakt til det lokale personale i forhold til vejledning og konsultation af enkeltpatienter dels via telefon og dels via . Samtidig arbejdes på en udbygning af den telepsykiatriske betjening, der ligesom kontakten i stigende grad anvendes i hverdagen. Det er dog fortsat distriktslægerne, som har behandlingsansvaret for patienterne. Inuit Ataqatigiit efterlyser en større forskningsmæssig indsats på psykiatriområdet og en aftale med Psykiatrifonden om midler til forskning. Landsstyret kan oplyse, at der for nuværende ikke foreligger en aftale med Psykiatrifonden samt, at der ikke har været psykiatrirelaterede ansøgninger til den sundhedsvidenskabelige forskningsfond. Landsstyret så meget gerne mere forskning på dette område. 8

9 Inuit Ataqatigiit efterlyser også mere statistik og datamateriale. Der arbejdes på flere områder på at sikre valide data på hele sundhedsområdet. Med indførelsen af elektroniske patientjournaler i sundhedsdistrikterne og på Dronning Ingrids Hospital, vil der klart ske en forbedring på området. Inuit Ataqatigiit efterlyser hvilke begrænsninger de økonomiske midler sætter. Den nuværende økonomiske ramme: - begrænser mulighederne for at udbygge den børnepsykiatriske funktion - begrænser de faglige ressourcer i ungdomspsykiatrien - begrænser psykologernes muligheder for videreuddannelse - begrænser opkvalificering af alle faggrupper, der beskæftiger sig med psykiatriske patienter - begrænser muligheden for specifikt at opkvalificere sundhedsassistenter på psykiatriområdet Landsstyret finder der relevant at følge forslagsstillerens anmodning om en ny redegørelse på det psykiatriske område, så der kan gøres status på de igangværende opgaver og fastlægges strategier og mål for fremtiden. Landsstyret ser udformningen af en sådan som en naturlig opgave for den nye sundhedsledelse, der skal sikre befolkningen de bedste behandlings- og plejetilbud på såvel det somatiske som det psykiatriske område - ud fra de af Landstinget fastsatte økonomiske rammer. Med disse ord ser Landsstyret frem til en god debat. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var så Landsstyremedlemmet for Sundhed og Familie. Nu er vi nået til partiordførerne. Den første er Ole Thorleifsen, Siumut. Værsågod og efterfølgende er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit. 9

10 Ole Thorleifsen, Siumuts ordfører. Siumut skal hermed fremkomme med synspunkter vedrørende servicering og status af psykiatriske patienter. Siumut er med på arbejdet for at sikre, at psykiske patienter får den bedste og sikreste behandling, som det kan læses på finansloven så er der afsat 35 mio. kroner til Sungiusarfik Aaqa i Nuuk til voksne med psykiatriske lidelser og retspsykiatriske patienter, det er en stigning på 6 mio. kr. ift De 3 afdelinger for udviklingshæmmede voksne som er: Palleq i Paamiut, Sungiusarfik Ikinngut i Ilulissat og Najugaqarfik Elisibannguaq i Maniitsoq er der budgetteret med forventet forbrug med 48 mio. kr. derudover afsættes der driftsmidler til A1 i SANA. Behandling af retspsykiatriske patienter i Danmark beløber sig op til 26,4 mio. kr. disse er indstillet af retten til behandling. Bevillingerne viser, at der kan være problemer i forbindelse med overdragelsen af forpligtelser til de nye kommuner. Her vil vi gerne bemærke, at det sikres, at kommunerne gives den nødvendige tid til at forberede sig til overtagelse. Kommunens overtagelse af forpligtelser skal af Hjemmestyret sikres, at medarbejdere og patienter får de bedste forhold, derfor er Siumut af den mening, at institutionernes udformning bør udføres ifølge midlernes størrelse. Med baggrund i disse ser vi det derfor som en nødvendighed, at Landsstyret udformer og fremlægger klare rammer, da disse skal danne grundlag for forhandlingerne med kommunerne når dette vedtages af Landstinget. Landsstyret bekender, at manglen af psykologer og andre med specialviden vil blive øget i fremtiden, og for at kunne klare denne byrde er der forskellige tiltage i gang, der nævnes eksempler som opstart af efteruddannelser, Siumut vil med interesse følge med i disse og deltage i vurderingerne. Simut finder det vigtigt, at psykiatriske patienter får en behandling der er videnskabeligt dokumen- 10

11 teret, derfor synes vi det er vigtigt, at der udføres forskning i Grønland der har grundlag i nuværende grønlandske forhold. Vi hører til stadighed, at vores dagligdag, liv og opvækst og tanker dannes og influeres af grønlands gamle kolonistatus. Vi er således klar over, at mange problemer er dokumenteret ved forskning i gamle kolonier også. Siumut ønsker derfor, at der forskes i Grøn-land om de mange problemer kan have baggrund i lignende tilfælde. Så patienter der har problemer afledt af grønlands tid som koloni og postkoloniale status kan få den bedste behandling. Siumut vil gerne påpege, at der også mangles uddannede personale i boenheder. Institutionaliserede patienter i boenheder har også krav på trygge omgivelser, derfor vil Siumut gerne opfordre Landsstyret om, at fremlægge en veltilrettelagt plan om hvorledes de vil løse dette problem. Vi er alle klar over den massive mangel der er af socialpædagoger, derfor vil Siumut opfordre at der arbejdes seriøst for at løse dette problem også, ved at Uddannelses og Sundhedsdepartementet udfører en koordineret indsats. Vi er alle klar over problemstillingen derfor ser vi frem til en snarlig problemsløsningsforslag. Personalemæssigt vil vi gerne påpege, at der på nævnte enheder bør dannes gode medarbejderforhold. Vi er klar over, at man kan komme ud for stærke oplevelser i sådanne enheder, derfor kan vi ikke komme udenom kurser i hvordan personale skal tackle problemer når de opstår. Siumut er også af den mening, at der må ske løbende kurser i psykisk arbejdsmiljø, for at sikre gode medarbejderforhold. Siumut finder det vigtigt, at finansmidlerne anvendes direkte på pleje, derfor må denne ses som en af de vigtigste opgaver i forbindelse med overdragelserne til kommunerne. Ane Hansen, 1. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var så Ole Thorleifsen, Siumut. Den næste er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit og efterfølgende er det Jørgen-Ole Nyboe Nielsen, Demokraterne, værsågod. 11

12 Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits ordfører. Indledningsvis vil Inuit Ataqatigiit udtrykke en taknemmelighed over, at Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup fremsætter dette forslag til en meget nødvendig drøftelse, idet debatten derved forhåbentlig kan blive løftestang for større fokus på et område, som i dagligdagen ikke altid fylder så meget i de politiske prioriteringer, som man kunne have ønsket sig. Såfremt den politiske vilje er der, kan man så håbe på, at dette kan vendes og at området herefter prioriteres højere. Inuit Ataqatigiit håber på, at dagens debat vil munde ud i, at der sker mærkbare forbedringer i forhold til omsorgen af og betjeningen af vore psykisk syge medborgere, da dagens realiteter desværre peger på, at det stik modsatte er tilfældet. Dette er påviseligt på flere områder. Det det handler om er derfor, at der skal sikres sammenhængende og meningsfulde tilbud også om bo-, beskæftigelses- og fritidsmuligheder, således at den psykisk syge og pårørende får mulighed for at opnå en høj livskvalitet, samt at den psykisk syge kan skabe sig et meningsfyldt og værdigt liv. Det er naturligvis glædeligt, at der i de forgangne 9 år set under ét er sket en positiv udvikling af samfundets tilbud til de psykisk syge, men det er bare ikke nok og tilstrækkeligt. Det fik Landstingets Sundhedsudvalg bekræftet, da vi i efteråret i november måned aflagde besøg på A1 i SANA. Under besøget fik vi orientering om den uholdbare personalesituation og de umulige arbejdsforhold, som hersker på området i en tid, hvor sagsmængden vokser og vokser. Dette har bevirket, at man sakker bagud hele tiden. Dette forhold er specielt påfaldende i forhold til børn og unge med psykiske problemer. Før i tiden var 20 timer afsat til behandling af et barn, i dag må der kun bruges 2 timer, og der blev sagt, at der udover en uddannet psykolog var brug for en psykiater med særlig indsigt i børn og unge. Derfor ønsker Inuit Ataqatigiit, at man i højere grad bør prioritere service af børn og unge ved at bevillinger og tiltag specielt rettes imod disse. 12

13 Forholdene i A1 er uforsvarlige, og derfor vil vi meget gerne vide, hvilke planer Landsstyret for hurtigst at rette op på disse forhold. Der er ingen grund til ikke at forsvare Asii Chemnitz Narup s efterlysninger og begrundelser til forbedringer. Inuit Ataqatigiit skal derfor opfordre til, at der sker tydelige forbedringer i forhold service af psykisk syge, idet service af disse som sagt i dag er meget utilfredsstillende. Vi takker Landsstyremedlemmet for den lange besvarelse, men vi mangler at høre Landsstyrets visioner om, hvilke yderligere skridt, der skal tages. Vi vil derfor opfordre til, at Landstingets Sundhedsudvalg i fremtiden specielt holder øje med service af psykisk syge. Med foreløbig disse afsluttende bemærkninger håber vi at debatten vil være frugtbar. Vittus Mikaelsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Det var så Inuit Ataqatigiit s ordførerjohan Lund Olsen. Den næste er Jørgen-Ole Nyboe Nielsen, Demokraterne. Jørgen-Ole Nyboe Nielsen, Demokraternes ordfører. Demokraterne finder det vigtigt, at indsatsen indenfor sundhedssektoren, herunder den fremtidige organisering og udvikling af tilbud til psykiatriske patienter, sker på en gennemtænkt og fremsynet måde, således at der bliver tildelt de nødvendige resurser til området og at disse udnyttes på den mest hensigtsmæssige måde. Demokraterne anser Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Arkalo Abelsens, ønske om at følge forslagsstillerens anmodning om en ny redegørelse som et positivt skridt for at sikre de nødvendige data til at gennemføre den bedst mulige organisering og udvikling indenfor den psykiatriske sektor i sundhedsområdet. 13

14 Der vil dog sandsynligvis gå en del tid inden denne redegørelse vil kunne være klar. Efter Demokraternes mening og tilsyneladende også Landsstyrets eksisterer der dog allerede på nuværende tidspunkt data til at belyse forholdene indenfor børneområdet tilstrækkeligt til at overveje ændringer i de eksisterende forhold. Efter Demokraternes opfattelse er børneområdet inde i en meget uheldig udvikling, der synes at være en kombination af en stigning i antallet af patienter kombineret med besparelser på området. Eksempelvis oplyste børnepsykolog Naja Lyberth den 8. november 2007 i et oplæg til Sundhedsudvalget, at der var 57 børn, der ikke kunne ses af børnepsykiater i 2007 på grund af for få resurser. Samtidigt erkender Landsstyret, at det tværfaglige samarbejde i øjeblikket er nedprioriteret. Det er naturligvis meget uheldigt, da netop dette tværfaglige samarbejde skal være med til at sikre, at lokale netværk omkring børnene bliver klædt på til at tackle børnene. Landsstyret erkender yderligere, at manglende økonomiske midler begrænser mulighederne for at udbygge den børnepsykiatriske funktion, de faglige resurser i ungdomspsykiatrien, psykologernes muligheder for videreuddannelse, opkvalificering af alle faggrupper, der beskæftiger sig med psykiatriske patienter samt muligheden for specifikt at opkvalificere sundhedsassistenter på psykiatriområdet. Der mangler også økonomiske midler således, at personalet i nuværende bofællesskaber kan få undervisning, vejledning og supervision en udfordring og en opgave for de nye storkommuner mener Landsstyret. Nej og atter nej. Det er nu der skal handles. Det faktum, at der kommer nye storkommuner, der på et eller andet tidspunkt skal overtage opgaver som Landsstyret for øjeblikket enten løser nu, har tænkt at løse på et eller andet tidspunkt eller ikke ønsker at løse overhovedet, skal ikke benyttes som en 14

15 sovepude. Demokraterne skal opfordre Landsstyret til øjeblikkeligt at lave en handlingsplan og afsætte de nødvendige økonomiske midler på børn- og ungepsykiatriområdet. Vi kan ganske enkelt ikke være andet bekendt overfor denne sårbare gruppe i vort samfund, som generelt ikke selv har resurserne til at gøre opmærksom på deres essentielle behov. Det var Demokraternes indledende bemærkninger og vi ser frem til en dybdegående debat. Vittus Mikaelsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Det var så Demokraternes ordfører Jørgen-Ole Nyboe Nielsen. Den næste er Kristian Jeremiassen, Atassut. Kristian Jeremiassen, Atassuts ordfører. Hvad angår psykiske sygdomme og psykiske problemer, er det vores grundholdning i ATASSUT at disse skal tages lige så alvorligt som fysiske sygdomme og lidelser. Derfor er det for os meget vigtigt at der er klare og fremadrettede politiske fællesmål både på lokalt og på landsplan. Vi er derfor fra ATASSUT glade for de gode og kvalificerede tiltag der til stadighed pågår på landsplan. Men dette skal ikke foranledige til at vi blot stiller os tilfredse med tingenes tilstand. Det er nemlig en kendsgerning at der er og altid vil være medborgere der enten har medfødte psykiske lidelser, ligesom der desværre også vil være børn, unge, voksne og ældre der af forskellige årsager i løbet af livet vil blive ramt af psykiske sygdomme og lidelser. Mange psykiske sygdomme eller problemer kan eksempelvis være relateret til hændelser fra 15

16 barndommen. Det kan være oplevelser i forbindelse med dødsfald, incest eller skilsmisse, hvor børn og unge ikke har fået bearbejdet de hårde oplevelser, og så viser problemerne sig senere i livet. Derfor skal indsatsen begynde så tidligt som muligt. I forbindelse med indsatsen mener vi fra ATASSUT at to her er uløseligt forbundet, nemlig forebyggelsesindsats samt de behandlingsmuligheder vort land er i stand til at tilbyde vore psykisk syge og lidende medborgere. En af de nært fremtidige udfordringer for det offentlige, mener vi er kommunale psykiatripolitikker, der gerne skal supplere og styrke det landspolititiske tiltag indenfor psykiatrien. Derfor ser vi det i ATASSUT som værende naturligt at der i forbindelse med implementeringen af de nye kommuners arbejdsområder sikres en god og forsvarlig psykiatripolitik. Derudover mener vi at de pårørende skal have langt større mulighed for at være med til at sikre de bedste vilkår for deres psykisk lidende familiemedlemmer, og de pårørende skal ses som en uundværlig ressource. Der er mange forskellige psykiske sygdomme og problemer, nogle kan i løbet af relativ kort tid kommes til livs mens andre kræver livslang behandling, derfor er det, ifølge vores mening i ATASSUT, bydende nødvendigt at der til hver en tid tages hensyn til de forskellige grene af psykiske sygdomme og problemer, når der påtænkes yderligere styrkelse eller når der påtænkes nye tiltag for at sikre de bedste vilkår for denne gruppe i samfundet. Vi mener helt klart i ATASSUT at der er behov for langt større tiltag der kan sikre at der så tidligt som muligt gribes ind, når der er mistanke om at et barn udviser igennem sit adfærd der kan pådrage barnet psykiske problemer eller sygdomme, og for at sikre tidlig indsats mener vi at der i barnets nærmiljø, både i hjemmet men også i dagpasning, skoler, fritidshjem og øvrige rum hvor barnet færdes, er kvalificeret opmærksomhed på tegn der kan give anledning til handling. Derfor er det nødvendigt at alle omkring barnet har den fornødne viden om psykiske lidelser. 16

17 Med hensyn til udbygningen af psykiatriske behandlingstilbud, er vi fra ATASSUT meget opmærksomme på at det desværre forekommer at voksne mennesker med psykiske lidelser desværre bliver anbragt på landets alderdomshjem. Det er yderst vigtigt at vore ældste skal kunne leve trygt og uden frygt i alderdomshjemmene, derfor har vi efterlyst en løsning for at de psykisk lidende kan blive adskilt fra vore ældste. Vi vil gerne have Landsstyrets svar på hvor langt arbejdet er nået med hensyn til dette. Slutteligt skal vi takke for den meget grundige og velforberedte forslag til forespørgselsdebat samt Landsstyrets fyldestgørende svar og det var hvad vi fra ATASSUT havde at bidrage med til nærværende debat. Vittus Mikaelsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Det var så Atassuts ordfører Kristian Jeremiassen. Den næste er Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Anthon Frederiksen, Katusseqatigiits ordfører. Kattusseqatigiit Parti har med interesse undersøgt Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup s forslag til forespørgselsdebat samt Landsstyrets besvarelse og vil kommentere samlet således: Indledningsvis vil Kattusseqatigiit Parti indrømme at serviceringen af psykiatriske patienter ikke er af bedste art, trods institutionernes hårde arbejde. Heri er manglen af veluddannede arbejdskraft, ikke mindst ringe muligheder for daglige aktiviteter for psykiatriske patienter, en del af problemet. I visse kommuner er der endda ikke væresteder for psykiatriske patienter hvad angår aktiviteter. 17

18 I andre kommuner er der mulighed for blot en halv dags værested, dog med strengt begrænsede muligheder for aktiviteter. Kattusseqatigiit Parti vil derfor stærkt kræve, idet Landsstyret i deres besvarelse dels omtalte at denne udfordrende sag vil blive overdraget til storkommunerne, at sådan en kæmpe sag ikke blot overdrages uden videre, idet kommunerne alene ikke er bæredygtige til sådanne sager samt indstille overdragelse af alle nøjsom udregnet driftsomkostninger m.m. samt økonomien til storkommunerne. Med disse korte bemærkninger er vi rede til at deltage yderligere i debatten. Vittus Mikaelsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Det var så pva. Kattusseqatigiit Parti Anthon Frederiksen. Den næste er forslagsstillerenasii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit. Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit. *** bnd 46 Vittus Mikaelsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Det var så foreslagsstilleren pva. Inuit Ataqatigiit, Asii Chemnitz Narup. Den næste er Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed. Arkalo Abelsen, Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Atassut.... *** bånd 46 herfra starter bånd så er det også man kom blandt andet også ind på den meget store massive personalemangel, det er korrekt, vi har meget stort massivt personalemangel, og størstedelen af ressourcerne bruger vi at 18

19 tiltrække den mangel vi har i Sundhedsvæsenet. Og heldigvis så i forbindelse med besøg fra Ministeren fra Færøerne, i sin tale så kom han ind på, at de ligesom os har mangel på læger, men de har masser af sygeplejersker. Og lige efter vi holdt, så har vore Embedsmænd allerede kontaktet Færøerne, for at finde ud af, om der er nogen sygeplejersker, der gerne vil kunne arbejde her i Grønland. Og når vi snakker om de psykiatriske patienter, og med hensyn til at de bliver blandt andet placeret i Alderdomshjem, hvor de kan være til gene for gamle, der vil have ro i deres alderdom. Og det som jeg gav tilsagn om i efteråret, at jeg vil udarbejde noget konkret med hensyn til børn og unge, ældre og hjemmene, hvad det er for noget, og i hvor stort omfang man har behov for disse. Og hertil kan jeg sige, at til 2. halvdel af forårssamlingen, så vil jeg komme med en redegørelse, der vedrører disse. Og her kan vi i oversigten se, hvad er det vi har i dag af forskellige ting, og hvad er det for ting, vi har behov for, således at vi også i Landstinget, ligesom Demokraterne har stillet forslag om i efteråret, at man skal lave særskilte boenheder til demente. At dette afdækningsarbejde er i gang, og i forbindelse med vores xx i Landstinget og Landsstyret, så vil vi få bedre grundlag, og når vi så mødes igen til 2. halvdel af forårssamlingen, så kan vi afgive denne redegørelse. Så var der også nogen af de ting, der blev påpeget fra Demokraternes side, og jeg mener også det var fra Inuit Ataqatigiits side, og også fra Kattusseqatigiit Partiiat at vi ikke blot overdrager disse til kommende storkommuner. Ja selvfølgelig, der er forskellige arbejdsgrupper, der laver forberedelsesarbejder, således at vi kan overdrage det ordentligt og seriøst til de kommende storkommuner. Og under et så plejer vi at prøve på at opnå, at man har de bedst mulige forhold i de kommende storkommuner end det hidtil har været. Og derfor vil jeg også nævne disse mere ordentligt, at vi ikke blot smider disse og overdrager disse til de storkommuner, der er en hel masse ting, der skal være meget vel forberedt, og finde ud af, hvilke konsekvenser det er de arbejdsgrupper arbejder med disse. Og det er også helt korrekt, det flere kom ind på, at pårørende til de psykiatriske patienter, at det er også dem, vi skal være mere opmærksom på end hidtil. Og da vi havde en samtale omkring misbrug 19

20 og børnefjernelse, så kom vi i vores dialog ind på, at pårørende til de handikappede også er nogen, man skal være meget opmærksom på og yde forskellige hjælpeforanstaltninger. Fordi det burde også være dem, der skal støtte de syge fra deres familier, og det er det allervigtigste, fordi når man har et familiemedlem, som er psykisk syg, så bruger man masser af kræfter og ressourcer, og det er jeg fuldstændig enig i. Og fra Sundheds- og Socialvæsenets side med hensyn til at man skal være mere opmærksom på familier og pårørende, det vil jeg arbejde mere for. I dag er vi nødsaget til at sende nogle af de psykiatriske patienter til behandling i Danmark, og i den forbindelse skal jeg udtale, at sidste gang jeg var i Danmark, har jeg besøgt Risskov. Så er det den samtale med medarbejderne og ledelsen i Grønlænderafdelingen, at det er så retspatienter, der bliver sendt til psykiatrisk undersøgelse i Danmark. Der er så mange, at de ikke længere kan følge med på baggrund af pladsmangel. Og det er også det område, som er meget vigtigt at finde nogle løsninger på, fordi det blev blandt andet sagt, at de nogle gange føler, at selvom de ikke er helt færdige, at de så bliver udsluset til samfundet. Fordi allerede disse har sagt, at når de bliver udsluset hurtigt, så kan det få dårlige konsekvenser for disse patienter. Selvfølgelig beklager jeg også meget, at med hensyn til andre berørte parter og samarbejde med andre faggrupper, at den sættes i baggrunden foreløbig. Men det er ikke noget særsyn, i en arbejdsplads hvor man arbejder blot for at kunne overkomme de opgaver de får. Selvfølgelig med hensyn til de patienter, der står på venteliste til behandling, at personalet meget nøje skal få vurderet, om de skal komme til møderne, end at gå bort fra behandling af disse patienter, og de udnytter deres muligheder til at bruge samarbejde med andre faggrupper. Men hertil skal jeg sige, at det er det, som man er meget tilbageholdende med, og vil have tid til dem, der har behov for behandling. Og i forbindelse med at der kommer en løsning på personaleområdet, så er der også behov for at få styrket dette område i samarbejde med andre. Og med hensyn til de der har forskellige psykiske sygdomme, at de bliver placeret under en institution, er vi vidende om, at det kan have meget dårlige konsekvenser for nogle af de syge. Det er også på baggrund at få afdækket dette, vi registrerer hvor mange de er og hvor stort behovet er. Vi er i gang med denne undersøgelse, og jeg har allerede sagt, at dette vil blive redegjort for i forbindelse med forårssamlingens 2. halvdel overfor Landstinget. 20

21 I forslagsstilleren til denne forespørgselsdebat Asii Chemnitz Narup, til hende skal jeg udtale, at selvfølgelig med hensyn til Sundhedsledelsen, det er ikke den der skal få den udarbejdet, men det er fra politikerne, der kommer med pålæg, at det er ud fra den egenskab, så skal man få udformet indenfor de rammer, der gives, det er det, jeg selvfølgelig er opmærksom på. Det er foreløbig det, og på baggrund af det der er forelagt, så kan jeg komme op på talerstolen igen. Vittus Mikaelsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Det var Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø. Nu er det Astrid Fleischer Rex, Demokraterne. Astrid Fleischer Rex, Demokraterne. Selvom jeg ikke er ordfører i dag, med hensyn til Asii Chemnitz Narups fremlæggelse, så vil jeg ikke undlade at komme, også fordi jeg er medlem i Sundhedsudvalget. Mange af de ting der blev nævnt er meget tilfredsstillende og udbytterigt for mig. Men jeg synes der mangler i forbindelse med debatten, og det er det, som man ikke kom ind på, dem vil jeg lige liste op. Som bekendt har vi siden 1995 haft en enkelt børnepsykolog, der skal servicere psykiatriske børn og unge i hele landet, og ikke forunderligt så arbejder hun meget hurtigt og få dem undersøgt, og hvor man ikke laver noget uddybende arbejde og xx. Dem kan vi ikke benævne som en psykiatrisk undersøgelse, det er alt for overfladisk. Man skal have en ordentlig uddybende undersøgelse, og hvis man skal gøre det, så er der behov for flere børnepsykologer også børnepsykiatere. Den kære kvinde har, en enkelt kvinde i snart 13 år, gennemført børneundersøgelser alene her i Grønland, og nu er vedkommende ikke længere derinde, men hun bor selvfølgelig her i Grønland, selvfølgelig kan vi få udnyttet hende. Men det er at hun ligesom alle andre veluddannede bliver udbrændt. Og vi er også vidende om, at børn der er psykisk syge, der er mange, ikke kun autister, men også små børn på baggrund af traumer, på grund af depression, så er disse børns antal i fremgang, og så er der nogle børn, der snakker i hjemmet, men lukker helt af når de kommer ud af hjemmet. Så disse undersøgelser, så mener jeg, at der er mangel, for at vi kun har nogen psykologer, der er uddannet i europæiske forhold, der ikke er tilpasset de grønlandske forhold. 21

22 For når børn bliver undersøgt psykiatrisk, så er det ud fra europæiske forhold, de bliver undersøgt. De burde kunne undersøges i forhold til vore kulturelle og grønlandske livsstil, og vi ønsker at dette bliver udbygget, således at vi har noget der er tilpasset til Grønland med hensyn til vore børn og unges livsstil her i Grønland, og de så bliver vurderet derudfra. Jeg mener også, at der er meget stor mangel på, at man pr. elektronik, at Sundhedsvæsenet har meget stor mangel på computere. Børn og unge skal undersøges hvert halve år, for det er ligesom om, at nu laver man det i hånden og skriver det ned, eller de ringer og snakker og spørger om, hvordan de ellers har det, selvom man ellers kan udnytte internettet elektronisk. Så er der det og det og det, og så er der nogen forskellige behandlingsformer og måske støtte og hjælp fra familien og forældrene måske er anderledes ordning med hensyn til, hvordan andre skolebørn skal agere overfor vedkommende. Og jeg mangler også, at man får debatteret, hvad med dem, vi sætter ind til behandling i A1. Vi plejer at sige, at det er fra 15 års alderen og opefter. Vi plejer også at helt ned til 8 års alderen, så bliver de jo deprimeret. Så er der også nogle andre skizofrenipatienter, deres antal er stigende. I forbindelse med redegørelsen fra Sundhedsvæsenet så er det fra 11 års alderen, når de bliver indlagt på sygehusene, hvortil skal vi få dem placeret, med hensyn til dem, der har det hårdt psykiatrisk og åndeligt stærkt. Jeg stopper her, fordi mødelederen rejser sig op. Vittus Mikaelsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Det var Astrid Fleischer Rex udenom partiordførerne. Nu er det forslagsstilleren Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit. Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit. Jeg vil lige vende tilbage til flere ting/spørgsmål, som jeg ikke fik kommenteret lige før. I Landsstyrets svarnotat sagde han også, at disse som er blevet undersøgt til medicinsk afdeling i Dronning Ingrids Hospital, om hvilken status de har i deres udviklingsstade. 22

23 Jeg mener, at der hvor vi yder flere tilbud fra samfundet, og med hensyn til dem, der bliver demente, om hvordan og hvorledes de kan få støtte af deres omgivelser og der er behov for rådgivning, altså familien har behov for rådgivning, og der er altså mange i kommuner. Og det andet som jeg ikke er kommet ind på, som Landsstyret har nævnt i sit svarnotat, er med hensyn til psykiatrifondens rejse, det er at de rejste i 2003, så sagde de, at vi der plejer at bo i områder, hvor der hersker mørketid, og i vinterperioderne, vi der lever i mørke perioder, vi er mere nærliggende til at opleve depressioner. Men det er meget let at få forebygget disse, f.eks. ved at udnytte lys fra forskellige lamper. Og det var A1, som var det centrale i en undersøgelse, blev der afgivet tilbud overfor samfundet, og disse undersøgelser har baggrund i videnskabeligt. Og jeg vil gerne vide, hvilke resultater man har fået af disse undersøgelser. Jeg kom også ind på, at Johan Lund Olsen har besøgt A1 for at lave nogle undersøgelser, også fordi vi er vidende om, at der er mange forstyrrende forhold i A1. Og lige før jul har jeg stillet spørgsmål til Landsstyremedlemmet for Sundhed ved at udnytte 36. Lige netop i den forbindelse, dem der bliver fastsat og hvor mange af dem der er, og med hensyn til hvilke personaleforhold der er. Og i beskrivelsen var det jo et af dem, man kan blive forundret over, der blev sagt, at man i efteråret 2006, så har man ikke haft en oversygeplejerske eller en afdelingssygeplejerske. Vi er vidende om, hvor vigtigt det er at have ledelse på det afsnit. Og så blev det meddelt i pressen for kort tid siden, at der har været vold fra en patient, som har angrebet en medarbejder i A1, og derfor med hensyn til de tal, der blev sagt, at man i de seneste 3 måneder i 2007, så var der stigende forekomster af vold. Og disse fortæller i sig selv, så kan man fornemme, at personalesituationen i A1 trænger til at blive løst hurtigst muligt. Og man kan også konstatere, at selvom A1 er propfyldt, så er der nogle medarbejderes kontorer, der også skal bruges af andre administrative opgaver. Så vil jeg gerne spørge om, hvilke initiativer det vil tage, for at få løst forholdene i A1. Om Landsstyret selv vurderer, hvordan forholdene er dernede. Det er foreløbig det, som jeg har kommenteret. Så overgår jeg til noget andet. For som bekendt har Grønlands Hjemmestyre en aftale med Risskov hospital, og vi har besøgt dem i vores studietur fra Sundhedsudvalget i december, og vi fik masser af oplysninger. Og her er det 23

24 meget oplagt, at i region midt hvor Risskov er placeret, at servicering af psykiatriske patienter og med hensyn til på lang sigt og den plan der var lagt i 2006, den var sendt til høring, men beklageligvis den så jeg bl.a. ved et tilfælde i internettet, og vi stoppede der, fordi Grønlands Hjemmestyre ikke var med i høringsparterne, selvom vi også har en særskilt aftale med placering af patienter i Risskov. Og med hensyn til på lang sigt der er lagt af fremtidsplaner, med hensyn til omlægning af Risskov om omlægning til Skejby sygehus, og det er også derfor, jeg gerne vil spørge overfor Landsstyremedlemmet, om de også har noget skulle have sagt i denne plan, og også om de har nogen initiativer til at blive placeret som høringsparter, hvor man laver noget hen over hovedet på os, fordi vi har så god tiltro, eller vi tyr så meget til Risskov, at det ikke er så godt, og derfor vil jeg gerne opfordre fra Inuit Ataqatigiits side, at Landsstyret kigger nærmere på denne psykiatriplan og udnytte disse muligheder og henvende sig til myndighederne med hensyn til at blive høringsparter. Det er foreløbig det, som jeg kan nævne. Jeg ser frem til, at man skal kunne fortsætte denne debat, og som Johan Lund Olsen har sagt, så er det at Landsstyret skal have et tæt samarbejde med Sundhedsvæsenet, og det er også det, vi regner med vil blive tilfældet. Vittus Mikaelsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. Det var forslagsstilleren. Den næste er Astrid Fleischer Rex, Demokraterne. Efterfølgende Landsstyremedlemmet for Familie og Sundhed. Astrid Fleischer Rex, Demokraterne. Det er længe siden, jeg er blevet kaldt op uden at have markeret. Jeg kom frem til for lidt siden med hensyn til psykiatriske patienter og dem der er i traumer fra årige, når vi er blevet gamle som vi kalder som børn, men som man mangler en placering til, hvad skal man gøre ved denne gruppe. Hvis de skal placeres i A1, skal de være fyldt 15 år, og de er deprimerede, så har de ikke andre patiensmuligheder udover A1, hvad skal man gøre ved denne gruppe mennesker. Der er også mange. Jeg kom også ind på en gruppe, børn og unge, når de så bliver undersøgt af en psykolog, så er det så den europæiske model man bruger, som ikke passer med vores kultur og vores livsstil, hvor man så 24

25 ikke bruger det grønlandske sprog. Hvornår vil man tilpasse de grønlandske forhold. Ja, altså det er en stats ***, så kan det være nødvendigt at bruge en grønlandsk model, som er tilpasset Grønland. Hvis vi ikke efterlyser sådan en model, ja hvis det så kom på en stade, altså en xx metode med hensyn til, altså et såkaldt normalitetsniveau, den skal vi have fundet frem til, før vi kan bedømme de forskellige former for traumer og depressioner. Så er vi også bekendt med, at Inge Lynges undersøgelser med hensyn til skizofreni, hun har sagt, at vores ungdom i forhold til europa 6 år tidligere får skizofreni. Dette skyldes, at de ved fødslen har pådraget sig skader. Og at det også kan skyldes mangel af kærlighed eller opdragelse, så er det generne som også har været i vejen, som skyldes skizofreni. Jeg vil heller ikke undlade at nævne, at en ansat i A1 har henvendt sig til K1 uden den ansatte har haft store vanskeligheder ved at udsluse en ung patient fra A1. Ja, hvad skal vi ellers gøre, hvor de så ikke har placeringsmuligheder i form af et hjem. Når de så allerede har andre problemer, så vil det jo uværgerligt medføre andre problemer. Jeg vil heller ikke undlade at nævne, at vi har i vores dagligdage oplevet i forbindelse med vore nære pårørende. Ja, sådan er lovgivningen, som vi skal følge, at vi ikke er forpligtet til at henvende os til en bestemt person, og så fortælle vedkommende at denne er syg, og vi så kan pålægge vedkommende til at søge læge. Så er der nogle personer vi har kendskab til fra barndommen bliver forværrede sygdomstilfælde, hvor de så kan betegnes at befinde sig i en gråzone. Også denne gruppe vil jeg gerne have medtaget i den videre proces. Man følger ikke med i denne gruppe lovgivningsmæssigt. Da sidste Landsstyremedlem var her i talerstolen, så talte han om en henvendelsesmulighed for familiemedlemmer. Det er ellers et forslag, jeg har fremsat lige efter jeg kom ind i Landstinget, men så fik jeg desværre ingen flertale dengang. Det kan da godt være, hvis man tager det op igen, hvor folk er blevet mere åbne, og så drage nytte af det, således at denne instans henvendelsessted kan oprettes. Jeg stopper her foreløbig. Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut. 25

26 Det var Astrid Fleischer Rex. Den næste er Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit. Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit. Jeg vil blot erindre om, at vi fra Inuit Ataqatigiits side ser meget frem til, at med hensyn til lovgivningen vedrørende de psykiatriske patienter, også fordi det har taget flere år at få det forberedt. Det har vi ellers startet, da jeg var Landsstyremedlem. Og det er også derfor med hensyn til de psykiatriske patienters rettigheder og xx at de så bliver præciseret. Det er meget hastende karakter. Og med hensyn til at man kan have lavet noget tvangsindlæggelse af psykiatriske patienter, derfor vil jeg gerne opfordre til, at man prioriterer dette først og fremlægger det overfor Landstinget. Emilie Olsen, suppleant for 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Atassut. Det var Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit. Så er det Landsstyremedlemmet for Familier og Sundhed. Arkalo Abelsen, Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, Atassut. Tak. Det som Astrid Fleischer Rex kom ind på, vil jeg kommentere en lille del af det, fordi hun efterlyser materialer, der bruges i forbindelse med undersøgelser, der er tilpasset de europæiske forhold. Altså der er masser af lande, der bruger disse materialer, og vi har også efterlyst dem for lang tid siden, således at den er mere tilpasset eskimoer eller til vores omverden, også fordi der ikke forefindes sådan en. Men udvikling af disse tager meget lang tid, og der er tale om en meget stort omfattende arbejde, fordi der er flere tusind børn, man tager udgangspunkt i, og således at man kan få vurderet hvor normaliteten er. Og den vil jeg ikke stoppe med. Men det som Astrid Fleischer Rex også kom ind på at man kan udnytte den nye teknologi, og vi har sagt i forbindelse med at man kan indhente oplysninger, afgive oplysninger via teknologi, det er afhængigt af, selvfølgelig vil det blive lettere end det er tilfældet i dag ved at udnytte computere. Og så kom Asii Chemnitz Narup kom ind på med hensyn til pårørendes rådgivning af de demente, ja, der er meget stort behov for disse og ikke kun dem, men det som vi har diskuteret at andre 26