19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 57.

Transkript

1 19. mødedag, onsdag den 14. maj 2008 kl. 10:00. Dagsordens punkt 57. Forslag til landstingsbeslutning angående FN s børnekonvention bliver til obligatorisk del af undervisningen i folkeskolen. (Landstingsgruppen Siumut) (1. behandling) Mødeleder: Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Det er Siumuts landstingsgruppe og på vegne af gruppen er det Ole Thorleifsen som skal fremlægge. Ole Thorleifsen, foreslagsstiller, Siumut. Vi hører tit om FN s børnekonventions artikler, som indeholder børnenes rettigheder i hele verdenen, og vi ved at samfundet er forpligtet til at sikre barnets interesser og er forpligtet til at beskytte, at barnet har ret til at give udtryk for sin mening, at de har ret til gratis undervisning, og at samfundet har ansvar for at udvikle barnets personlighed, evner og til et aktivt liv i sin undervisning, samt at udvikle barnets egne kulturelle og nationale værdier mm. Børnekonventionen fyldte 18 år den 20. november Det er en stor dag for børn, skolelærere, omsorgspersoner, organisationer og politikere i hele verden. De unge der fylder 18 år i år er, dem der er vokset op efter Børnekonventionens tilblivelse. I anledning af dens 18 års fødselsdag den 20. november 2007, ønskede UNICEF, at alle skoler sætter Børnekonventionen på skemaet, og har gentagne gange opfordret regeringer til at sikre at undervisningen om børns rettigheder gøres obligatorisk i Folkeskolen. Vi bør tage den opfordring alvorligt, så vi kan leve op til vort ansvar på 1

2 dette område. FN s Børnekomité, overvåger, hvordan Børnekonventionen efterleves i alle de lande, der har tilsluttet sig og de forskellige organisationer her i Grønland bruger ressourcer på, at udarbejde materialer om børnekonventionen til alle, f.eks. Paarisa, Sorlak, MIPI og jeg ved at UNICEF producerer undervisningsmaterialer om børnekonventionen, med hjemmesider, film, litteratur, læsebøger med lærervejledning, dvd og undervisningsforslag og inspiration til projektopgaver. Det sundt, at skoleelever gennemgår en dannelses proces og derved tilegner sig viden og holdninger om de problematikker, som vedrører børns rettigheder og muligheder. Det er Grønland, der har det overordnede ansvar for, at Børnekonventionen respekteres i Grønland gennem information og lovgivning på alle relevante områder. Men det er kommunerne, der har ansvar for, at konventionen lokalt omsættes til politik og praksis. De fleste af de beslutninger, der vedrører børns behov og rettigheder, træffes jo i lokalt, f.eks. i skolen også i de andre institutioner og forvaltninger. Vi må derfor fortsætte med, at opfordre alle kommuner til at inddrage FN's Børnekonvention i undervisningen, i samarbejde med UNICEF, Red Barnet, Børnerådet, MIPI, Sorlak og med de relevante organisationer. Vi vil derfor anbefale, at børnekonventionen bliver en obligatorisk del af undervisningen i folkeskolen, for vi er ikke tvivl om at der skal fokuseres mere på børns rettigheder i folkeskolen, for eleverne skal kende deres rettigheder med demokrati som grundlag. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Vi siger tak til forslagsstilleren og nu er det landsstyremedlemmet for familier og sundhed på vegne af landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse, forskning og kirke med en besvarelse. Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Familie og Sundhed, Atassut. Jeg vil på vegne af Landsstyret takke Siumuts Landstingsgruppe for deres beslutningsforslag om at Landsstyret pålægges at arbejde for at FN s børnekonvention bliver til en obligatorisk del af undervisningen i folkeskolen. Forslagsstillerne begrunder deres forslag med bl.a., at UNICEF har ønsket, at alle skoler sætter 2

3 børnekonventionen på skoleskemaet. FN' s Børnekonvention, som blev vedtaget på FN' s generalforsamling i 1989 er et udtryk for en international enighed om, at børn skal respekteres som individer og selvstændige personer med politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Landsstyret støtter fuldt ud Børnekonventionens intentioner og anser det som vigtig signal at sende, at Børnekonventionens retningslinier er en del af den obligatoriske undervisning i folkeskolen. Landsstyret mener imidlertid, at forslaget allerede indgår som et obligatorisk emne i faget samfundsfag på mellemtrinnet, hvor et af læringsmålene netop siger, at eleverne skal have kendskab til internationalt samarbejde om børns levevilkår og rettigheder. Læringsmålet betoner ikke alene vigtigheden af det internationale samarbejde om børnenes rettigheder men skal desuden omhandle hvordan andre børn lever i andre dele af verdenen. På ældetrinnet er det ikke bare børnenes rettigheder, der skal undervises i, men eleverne skal også få kendskab til internationale, statsligt uafhængige, interesseorganisationer omkring menneskerettigheder, miljø mv. I læreplanens undervisningsforslag henvises direkte til FN s børnekonvention og i forslagene til evalueringsmetoder opfordres der derudover til at diskutere andre organisationer som arbejder med børnenes rettigheder i internationalt perspektiv. Efter Landsstyrets mening er UNICEF s og Siumuts Landstingsgruppes ønsker allerede imødekommet i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder, hvorfor Landsstyret skal indstille at forslaget forkastes. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Vi siger tak til landsstyremedlemmet for familier og sundhed og nu går vi over til partiernes ordførere, først Doris Jakobsen, Siumut og efterfølgende Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit. 3

4 Doris Jakobsen, Siumuts ordfører. Siumut finder det yderst vigtigt, at vi kan bekendtgøre på en utvetydig og klar måde hvilke værdier vi har som et samfund og som verdensborgere, og skal derfor opfordre Landsstyret for at arbejde for, at indlemme FN s børnekonvention som en del af den obligatoriske undervisning i folkeskolen. Der sker en stor offentlig debat vedrørende børnenes forhold idet sidste år, derfor finder Siumut det mest passende, at børnene selv finder det leje de er i og på denne måde støtte op om deres deltagelse i debatten. Erfaringer viser, at når de går op i og behandler forskellige emner og tilkendegiver deres meninger kan yde indflydelse på deres familiers og ikke mindst deres forældres syn på tilværelsen og dermed bidrage til meningsdannelsen i samfundet. Som gode eksempler herpå kan vi give debatten omkring brugen af tobak og alkoholholdige drikke. Siumut er af den mening, at initiativet der ikke er en omkostning, men som bliver fremlagt med de bedste hensigter ikke kan overses, derfor vil vi støtte op om den indstille den til behandling i Landstingets kultur og uddannelsesudvalg. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Vi siger tak til Doris Jakobsen, Siumut og nu er det Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit og efterfølgende Lene Knüppel, Demokraterne. Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiits ordfører. Børnene er menneskehedens mest sårbare medlemmer. For at tage vare på dem vedtog De forenede Nationers generalforsamling den 20. november 1989 konventionen om Barnets Rettigheder. Børnekonventionen er en slags grundlov for alverdens børn. Den fastslår, at alle børn og unge har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig bedst muligt. Grønlands Landsting har tiltrådt konventionen som gældende fra 1. januar Det betyder at Grønland har anerkendt barnets medfødte ret til et godt liv. 4

5 Således har vi voksne forpligtet os til at sikre børn økonomisk tryghed, delagtiggøre dem i det sociale og kulturelle liv og garantere dem sundhed og uddannelse. Alligevel er det svært at fremkalde et helstøbt fotografi af Grønland som et børnevenligt samfund for alle børn for der er visse mørke skygger på det ellers lyse billede. Kun ved at se børns virkelighed i øjnene og åbne for den ærlige dialog opnår vi den erkendelse, der skal til for at skabe den nødvendige forandring. Vi skal inddrage børn og unge i dialogen og vi skal blive bedre til at lytte til dem. Udtalelser for og af børn skal opmuntres. De kulturelle institutioner, skolen og medierne må stilles til rådighed for børn og unges kreative udfoldelse. Børn og unge må gennem sang, digtning, drama og malerier give udtryk for deres meninger og drømme om vejen for et bedre liv. Børnekonventionens artikel 12 sikrer, at barnet har ret til at give udtryk for sin mening og krav på, at denne mening respekteres. Børnekonventionens artikel 13 sikrer barnets ret til at give udtryk for sine følelser og synspunkter, blandt andet i form af kunst. Inuit Ataqatigiit prioriterer kampen for barnets rettigheder højt, og vi mener at vi i Grønland skal gøre større bestræbelser for at efterleve disse rettigheder. Varetagelsen af og udbredelsen af kendskabet til børns rettigheder er et fælles ansvar. Skolen er et vigtigt sted at udbrede kendskabet til børnenes egne rettigheder. Inuit Ataqatigiit tager til efterretning, at der allerede påhviler skolen pligt til at udbrede kendskabet til FN s Konvention om børns rettigheder, og indstiller forslaget til forkastelse. Sluttelig vil vi ikke undlade at henlede opmærksomheden på Landsstyrets uklare politik til netop overholdelsen af barnets internationalt anerkendte rettigheder. Det er vi nødsasget til at melde ud, 5

6 fordi Landsstyret på den ene side stolt understreger, at hjælpeforanstaltninger til børn tager udgangspunkt i Børnekonventionen og på den anden side underkender Landsstyret de nyeste forskningsresultater, der påviser, at Grønland ikke overholder Børnekonventionens artikel 27. Der er således ikke overenstemmelse med hvd Landsstyret siger og deres handlinger. Derfor er vi nødt til at spørge Siumutgruppen som forslagstillere: hvorfor undervise Folkeskolens elever i deres internationale rettigheder, når landsstyret alligevel ikke vil rette sig efter dem? Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Vi siger tak til Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit og nu er det Lene Knüppel, Demokraterne og efterfølgende Knud Kristiansen, Atassut. Lene Knüppel, Demokraternes ordfører. Demokraterne glæder sig over dette beslutningsforslag fra Siumuts landstingsgruppe. Det er Demokraternes opfattelse, at vi har en samfundsmæssig forpligtelse til at lære børn om deres rettigheder. Vi støtter derfor varmt op om det foreliggende forslag, som vil gøre børnekonventionens indhold til en obligatorisk del af undervisningen i folkeskolen. Når dette er sagt, så vil Demokraterne samtidigt minde om, at det er endnu vigtigere, at Grønland lever op til sine forpligtelser i henhold til FN s børnekonvention. Her tænker vi særligt på artikel 27, hvor det fremgår, at børn har ret til gode levevilkår. Hvis forældrene ikke kan sørge for det, skal staten hjælpe. Vi er alle bekendt med gennem dokumentationen i MIPIs rapporter at der er en del børn i dagens Grønland, som går sultne i seng og sultne i skole. Det er vi forpligtet til at handle på politisk. Det gælder både i kommunerne, i Landstinget og i Landsstyret og i den sidste ende Den danske Stat som overfor FN skal dokumentere, at Rigsfællesskabet overholder FN s børnekonvention. 6

7 Landsstyremedlem for Familie Arkalo Abelsens skråsikre udtalelse om, at Grønland lever op til FN s børnekonvention, står således i skærende kontrast til de statiske data, som i dag foreligger om børnefattigdom i Grønland. Det er ikke tillidsvækkende. FNs komité for barnets rettigheder skrev i 2005, at den var bekymret over manglen på statistiske data om implementeringen af konventionen i Grønland. Komiteen anbefalede blandt andet, at man fortsatte med og forstærkede fremskaffelsen af specifik information i tal og procenter af nationalbudgettet med hensyn til implementeringen af konventionen i Grønland, for at give mulighed for en ordentlig vurdering af, i hvilken grad konventionens ord og hensigter overholdes. Demokraterne er på baggrund af ovenstående kendsgerninger uforstående overfor, Landsstyrets og partierne Siumut og Atassuts afvisning af pkt. 124 om nedsættelsen af en tænketank, som skulle udarbejde forslag til en sammenhængende og helhedsorienteret national handlingsplan til bekæmpelse af børnefattigdom. Det er godt og fornuftigt at undervise børn om deres rettigheder men det klinger hult og er dobbeltmoralsk hvis vi som samfund ikke overholder de selv samme rettigheder. Med disse bemærkninger henviser Demokraterne forlaget til behandling i Landstingets Udvalg for Uddannelse. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Vi siger tak til Lene Knüppel, Demokraterne og nu er det Knud Kristiansen, Atassut og efterfølgende Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Knud Kristiansen, Atassuts ordfører. Vi skal fra ATASSUT fremkomme med følgende bemærkninger til Landstingsgruppen Siumut s 7

8 nærværende beslutningsforslag: Det er for os i ATASSUT vigtigt at børnene i vort samfund har et godt kendskab til deres rettigheder. For jo mere vore børn har kendskab til deres rettigheder jo mere vil de opbygge selvtillid og øge deres selvstændige vurderingsevne, samtidigt vil deres følelse og bevidsthed som en del af verdenssamfundet blive styrket. Vi har fra ATASSUT deltaget helhjertet i arbejdet for at Den Gode Skole, Atuarfitsialak, blev realitet. Vi ligeledes af den overbevisning at Atuarfitsialak i høj grad drager hensyn til at børnene får gode redskaber både i forhold til hjemlige forhold og i forhold til internationale forhold. Dette sikrer, at vore børn får en alsidig og internationalminded undervisning, det er selvfølgelig vigtigt at undervisningen og formålet med undervisningen bliver ajourført i løbet af tiden. Vi mener i ATASSUT, at det foreslåede allerede indgår i undervisningen og i særdeleshed hos mellemtrinet, og dermed opfyldt, det vil sige at undervisningen af børnene om deres rettigheder og om deres forhold i det daglige liv allerede indgår i undervisningen. Vi bemærker i øvrigt fra ATASSUT, at Landsstyret i sit svar tydeligt dokumenterer dette forhold, og dette støtter vi fra ATASSUT, og skal dermed understrege, at vi ikke støtter forslaget. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Vi siger tak til Knud Kristiansen, Atassut og nu er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Vi vil fra Kattusseqatigiit Partiiat kommentere Siumuts landstingsmedlemmers forslag således: vi er glade for at FN's børnekonvention indskærpes i forslaget. Ikke mindst fordi folkets rettigheder og ansvar som gør at beskyttelse af børn præciseres eller indskærpes. Det er derfor Kattusseqatigiit Partiiat sammen med Inuit Ataqatigiit og Demokraterne at nogle forældre, der ikke kan varetage deres børns behov fuld ud, fremlagde beslutningsforslag om nedsættelse af en landstingskommission for at bekæmpe børnefattigdom for at sikre beskyttelse af 8

9 børn og ikke mindst mulighed for bedst mulig opvækst, uddannelse og fremtid med politikken. Dog fik vores forslag afslag fra Landsstyrekoalitionen uden tegn på forståelse. Kattusseqatigiit Partiiat støtter forslaget derfor for at give bedst muligheder for børn samt for bedre viden om deres rettigheder trods Landsstyrets anbefaling om afslag. Og med disse korte bemærkninger indstiller vi sagen til behandling i relevant udvalg inden andenbehandling. Tak. Ruth Heilmann, Landstingsformand, Siumut. Nu er det Doris Jakobsen, Siumut. Derefter landsstyremedlemmet for familier og sundhed,. Doris Jakobsen, Siumuts ordfører. Tak. Først en tak til samtlige partiers ordfører, ikke mindst Siumutgruppen og Demokraterne og Kattusseqatigiit Partiiat som støtter forslaget. Jeg kom lidt sent har jeg ikke kunnet fremsætte forslaget. For det første skal jeg gøre opmærksom på, at man i Landsstyrets svarnotat henvises til Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni Det er ikke en forordning men en bekendtgørelse, fordi det er meget vigtigt at man internationalt eller med hensyn til konventionen med hensyn til børns rettigheder. Sidste år da UNICEF fejrede jubilæum sidste år, så blev det krævet at samtlige lande som har været med til at underskrive denne konvention, at så skal børns rettigheder tages op som et fag i skolen. Men jeg har selv her i Nuuk for eksempel spurgt børnene om hvor meget de har kendskab til børnenes rettigheder. Der er mange mange skolebørn, der slet ikke har kendskab til børnenes rettigheder. Og med hensyn til børnenes rettigheder når det bliver uvist om dette, selv de små og når de så bliver undervist i seksuel misbrug med hensyn til vold med mere, så altså de sværere overskrifter, når de så får at vide hvilke rettigheder de har, så er det ligesom om, de vågner op og lige åbner sig for 9

10 omverdenen. Og derfor er det helt nødvendigt, og vi kan heller ikke undvære at disse rettigheder om i børneskolen. Hjemmestyrets bekendtgørelse og som blev henvist fra Landsstyret nemlig nr. 16 af 24. juli 2003 har jeg nærlæst. Heri står det, at for det meste mennesker og ældste elever altså skal med hensyn til mindre, med hensyn til de mellemste, så står der ikke noget om børnekonventionen eller børns rettigheder. Med hensyn til de ældste så står der blandt andet noget om det, nemlig med hensyn til Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juli 2003, tredje formål, fag formål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder. I stk. 3 står der i det internationalt samarbejde så er Grønland placeret i Nordiske lande og at man så skal have kendskab til FN-forholdene. Det internationale samarbejde inkludere FN, NATO og Europarådet, som de nordiske landes samarbejde. Og disse fagområde står stadig kun. Men jeg tror alligevel, at det skal være en opfordring, at lærerne skal undervise i disse. Så er er så, at der bliver sagt, hvorfor Landsstyret ligesom ikke føre tilsyn. Selvfølgelig når vi ser lærestaben her i Grønland, så er der mange danskere, og der er så mange, at det ville være umuligt at føre tilsyn med undervisningen. Men vi kan lave en undersøgelse, hvor lærerne skal påkræves om at undervise børnene og børns rettigheder fra den mindste, mellemste og ældste elever. Det der står i forordning eller bekendtgørelse er ikke nok med hensyn til undervisningen. Med disse bemærkninger er det mig en glæde, at flertallet henviser punktet til udvalgsbehandling og jeg håber at denne debat ligesom ville være en animering til lærestaben her i Grønland til at undervise børnene i dette fag. Ane Hansen, mødeleder, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var så på vegne af forslagsstillerne Doris Jakobsen, og nu er det landsstyremedlemmet for familier og sundhed. Vær så god. Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed. Ja tak. Dette forslag, det varetager jeg på vegne af Landsstyret fordi landsstyremedlemmet med vigtig 10

11 grund ikke kan være til stede her. Først så skal jeg lige præcisere dette, at vi fra Landsstyrets side med hensyn til dette forslag, at den skal afslås, fordi i forordningerne og bekendtgørelserne så står det ellers meget klart, at med hensyn til det der blev nævnt, det skal være med i undervisningen. Og her er det vist nok også på sin plads at får præciseret, at der bliver udfærdiget forordninger, så sætter man rammerne. Og ud fra forordningen så bliver detaljerne indviet ved at få udarbejdet bekendtgørelser. Forordninger og bekendtgørelser skal ske ligesom forordninger følges. Det vil sige, at selvom det ikke står direkte i forordningen, men står i bekendtgørelsen, så skal de også følges ligesom en forordning skal. Og med denne præcisering, så skal jeg udtale, at vi fra Landsstyrets side med hensyn til forkastelse af dette forslag og baggrunden dertil er, at forslagets intentioner allerede pågår. Og jeg vil lige med en begrundelse udtale følgende: at man i bekendtgørelsen af nr. 16 af 24. juli 2003 med hensyn til de yngste trin, så står der, at når børns levevilkår og liv i udlandet, de skal have kendskab til. Og når vi så går videre, og med hensyn til mellemtrinet, så står der, at børns levevilkår og rettigheder også i internationalt samarbejde, det skal man have et kendskab til. Og afslutningsvis med hensyn til de ældste trin, så at man i internationalt med hensyn til menneskerettigheder, miljø og med mere, og så er det interesseorganisationer, der ikke er bundet af stater, dem skal have kendskab til. Det er at man har sikret, at man i forbindelse med vores grundlæggende lovgivning og bekendtgørelser, at disse skal opplimenteret??? også fordi de er blevet indstillet. Det er noget man skal undervise i i folkeskolen. Den viden vi, som blev nævnt både fra Inuit Ataqatigiit og Demokraterne og de kan tro, at vi har givet afslag på 124 og det samme fra Kattusseqatigiit Partiiat, den vil jeg ikke vende tilbage til. Men Landstinget og Landsstyret er vidende om, at man også i det grønlandske samfund, så er det forældre med mange forskellige grunde ikke altid fuldt ud har draget omsorg for deres børn, og i løbet af årene har ved forskellige lovgivninger lavet nogen vedtagelser lovgivningsmæssigt for at afhjælper. Det er altså boligtilskud, børnetilskud og med mere hjælpeforanstaltninger. Og disse er 11

12 ikke for gamle dage folk diskuterede meget enormt om. Nogle af dem må tilpasses dagens Grønland, og det er så den målsætning man har både i Landstinget og i Landsstyret. Det er derfor. Selvfølgelig hvis man ikke havde haft sådanne beslutninger i folkeskolen, så ville vi fra Landsstyret have godkendt forslaget. Jeg ved ikke, og når den bliver sendt til udvalg, hvordan man kan få ændret de allerede eksisterende rolle der findes. Men det er noget som Landstinget skal tage beslutning om i udvalget. Men det er på baggrund af det står der, at vi meget klart har givet afslag om det, ligesom Inuit Ataqatigiits ordfører har sagt det. Tak. Ane Hansen, mødeleder, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var så landsstyremedlemmet for familier og sundhed og den næste det er Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit og efterfølgende Ole Thorleifsen, Siumut. Vær så god. Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiits ordfører. Tak. Jeg vil blot gentage, at selvfølgelig fra Inuit Ataqatigiits side, så er vi glade for, at med hensyn til børns internationale rettigheder at Siumut også har stillet forslag herom. Og det er også på sin plads og hensigtsmæssigt at man i folkeskolen skal fokusere om den, og undervise og oplyse om det. Men vi har også nærlæst bekendtgørelsen og er enige med landsstyremedlemmet, at det er målsætning at man Siumuts side, da den allerede pågår, og derfor mener vi ikke, at der er grund til at komme med nogen ekstra krav oveni. Og det er på baggrund for dette forslag. Jeg har lagt mærke til at Doris Jakobsen fra Siumut i sit andet indlæg med hensyn til målsætninger der er blevet nævnt, som man skal have kendskab, at man har taget bestemmelser både i bekendtgørelsen og det er man ikke tilfreds med. Og at retningslinier via bekendtgørelsen og udtaler uden om disse. Men er vidende at man i forbindelse med lov, så er bekendtgørelserne placeret meget højt, og disse bekendtgørelser i henhold til Landsstyret ressortområde, så er i henhold til de benævnte, for at beskytte sig og rettigheder i bekendtgørelsesform. Og derfor mener jeg, at børn og deres forældre allerede har meget gode rettigheder i den henseende. 12

13 Og vi mener, at det er hensigtsmæssigt at man udfærdiger retningslinier via bekendtgørelser. Derfor skal jeg blot udtale, at bekendtgørelsen udgår og indholdet også i orden. Og i den forbindelse så skal jeg udtale, at vi i forbindelse med formiddag, så har vi fået diskuteret igen og fået lov til at vi i vores arbejde i Landstinget, det er vores ansvarsomåde, det vi skal have grundlag for en mere generelt syn og sikre dem ved lovgivningsarbejde. Og med hensyn til vi skal ikke komme ind i de talarbejder, dette kan pålægges til Landsstyret ved bemyndigelser. Og vi mener også, at denne bekendtgørelse også er god nok. Og jeg skal udtale, at vi er glade for at en sådan overskrift stilles til behandling. Og ikke mindst er jeg glad for, at den fra Siumut fremsatte denne overskrift til behandling. Grunden til at jeg sige sådan er, at i fredags da vi stillede forslag omkring FN's børnekonvention og vi ikke kan overholde den fuldt ud her i Grønland. Vi havde en meget stor debat i flere timer, og hvor vi blev meget varme og hengivne, og et par dage efter, så sagde den politiske ordfører at denne er meget kedelig, og at debatten fik den vurderet som om, at vi bruger børn som værktøj og vil have magtkamp inden debatten. Ja det er helt forunderligt, at man kan sige sådan. Og her vi har været til valgkamp for at komme ind i Landstinget, fordi vi forsvare nogen, og vi har nogen målsætninger, vi ville gerne opfylde. Og disse ved at udnytte denne mål eller mulighed, så arbejder vi inderligt for at opfylde disse. Det kan være andre personer, måske fiskere og private næringsdrivende og kontormedarbejdere, de bliver forsvaret og har særskilte hjerte. Både i Demokraterne, Inuit Ataqatigiit og Kattusseqatigiit Partiiat med hensyn til at man får så vidt muligt de mest optimale vilkår. Og det er der vi arbejder her. Derfor vil vi ikke have udsagn om, at vi bruger børn i denne debat blot for at have magten. Selvfølgelig forsvare vi vores forslag. Selvfølgelig mens vi er landstingsmedlemmer og med hensyn til debatoplæg om at være børn, det skal vi også stille. Derfor mange tak til Siumut, at I har så taget dette overskrift op igen. Og hvis og såfremt de ikke er blevet skyllet og bane vej for via bekendtgørelse så ville vi have støttet jer meget. Ane Hansen, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit og den næste er Ole Thorleifsen, Siumut og efterfølgende Lene Knüppel, Demokraterne. 13

14 Ole Thorleifsen, forslagsstiller, Siumut. Ja til seneste ordfører Asii Chemnitz Narup, mange tak. Med hensyn til Siumuts ordføre, du forsvare den. Vi fra Siumut finder det vigtigt at børn, at vi kan have en dialog sammen med den, og have en opvækst, og de er ud fra vores fælles værdier. Og derfor vore børn, at vi betragter som værktøj som noget objekter og får dem opvækst, det vil vi ikke have fra Siumuts side. Det er også derfor at man forinden undervisningen med hensyn til børn og deres barns rettigheder, at det også tages stillingtagen at børnene snarest muligt. Selvfølgelig kommer vi op til valgkamp for at have indflydelse. Men vores personlige syn, den kom også frem med hensyn til respekt for medmennesker ikke blot gøre sådan, at hvilken som helst der sagde, at så tager vi imod, men det er nødvendigt, at man i forbindelse med målsætninger i livet, at man kan have samarbejde. Og det er også derfor, at man i undervisningen, at børn med hensyn til FN's børnekonvention, at børnene også er med i samarbejdet. Det er det ønske vi har. At man også medtager dette i forbindelse med bekendtgørelsen, og det er det vi har ønsket. Den pågår og den har startet fra 2002, vedrørende skoleforordningen hvor man sætter barnet i centrum. Hvor det er det grønlandske værdier i henhold til dem, at vi gennemføre undervisningen. Derfor kan man ikke overse dette. Og her i Landsstyrets svarnotat så blev det også påvist at i målsætningen så sætter man som det vigtigste, at de andre landes børns vilkår. Her finder vi det vigtigt at børns vilkår her i Grønland og det skal tage udgangspunkt fra de enkelte børn. Og det er derfor at de får støtte i undervisningen i folkeskolen og får udviklet deres rettigheder. Det er også derfor at vi ville arbejde aktiv for det. Og i forbindelse med udvalgsbehandling så skal vi være med i dialogen, og jeg regner også med, at I ville også være med i behandlingen. Tak. Ane Hansen, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var så Ole Thorleifsen, Siumut og den næste er Lene Knüppel, Demokraterne og efterfølgende Emilie Olsen, Atassut. 14

15 Lene Knüppel, Demokraternes ordfører. Tak. Demokraterne tager til efterretning at der er lovgivet om dette emne i en bekendtgørelse. Men vi mener fortsat, at det er på sin plads at få vurderet i Landstingets uddannelsesudvalg om og hvordan bekendtgørelsen efterleves i praksis på landets skoler. Herunder om den nuværende lovgivning og implementering af denne foregår på et betryggende niveau. Tak. Ane Hansen, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Det var så Lene Knüppel, Demokraterne og nu er det Emilie Olsen, Atassut og efterfølgende landsstyreformanden. Emilie Olsen, Atassut. Det bliver ganske kort. At denne debat prøver man at få den drejet hen imod 124 som vi har haft en meget stor og enorm debat af. Men det blev også sagt, at Demokraterne, Inuit Ataqatigiit og Kattusseqatigiit Partiiat, at det er ligesom har dem alene, der har en børnepolitik. Vi har allerede redegjort for at landsstyrekoalitionen har fremsat noget i 2001 vedrørende børn. Og dette har man dokumenteret i en sag, der pågår. Jeg vil ikke gentage den debat, der skete i fredags, og hvis man ikke kan acceptere mindretal, så kan man gentage det, og fremlægge det igen. Vi skal fra Atassut give udtryk for at vi har en børnepolitik, og man kommer også ind i valgkampen. Ja, vi går til valgkamp med at have en bred familiesyn og have en service over for dem. Derfor mener vi, at udmeldingerne at vi ligesom ikke har nogen børnepolitik. Jeg mener, at det er ikke er korrekt. Vi er alle sammen landstingsmedlemmer her. Det er også meget synligt at vi har en børnepolitik. Fordi at man gentager det der skete i forgårs om man blander det alt ind. Jeg mener ikke, at det ikke lyder så godt, at det bliver så taget op igen hele tiden, hvor oppositionen fik afslag, så er der ligesom en grammofonplade med hak i, som man gentager hele tiden. Jeg mener, at det at have gentagelser hele tiden, det er når man blander ind i overskrifterne, så bliver vi jo fornærmet. 15

16 Tak. Ane Hansen, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var så Emilie Olsen, Siumut og den næste er landsstyreformanden og efterfølgende landsstyremedlemmet for familier og sundhed. Hans Enoksen, Landsstyreformand, Siumut. Ja tak. Det er til Inuit Ataqatigiits ordfører Asii Chemnitz Narup og hun kom hele tiden med en udmelding i, at oppositionen Demokraterne, Inuit Ataqatigiit og Kattusseqatigiit Partiiat alene er dem, der har børnepolitik, det er overhovedet ikke korrekt. At børn gode vilkår, det arbejder vi ihærdigt fuldt ud fra Landsstyrets side og arbejder med den. Og på vegne af Siumut Partiiat som formand, vil jeg gerne udtale, at vi også fra Siumut værdsætter den meget højt, at vore børn har gode vilkår i deres opvækst, at børn har bedre muligheder og bane vejen for at kunne komme ind i voksenlivet. Vi har indført opsparingsmulighed hvor oppositionen har været meget imod. Ja i dag med hensyn til at man skal have læring i opsparing, det har jo indvirkning i voksenlivet. Derfor uanset om der er nogen der siger nej. Og selvom der er nogen der griner, så skal de ikke tro, at de alene har noget formål vedrørende børn. Siumut og Atassut har også sådan noget tilsvarende. Det er jo ikke dem alene, det er hele befolkningen her i Grønland der alvorligt arbejder for at børn skal have bedst mulige optimale vilkår. Derfor at man kommer med nogen ukorrekte og fremprovokere hinanden, lad os stoppe det, og have et samarbejde, for det er mange store ting, vi har samarbejde med. og man kan ikke altid have udgangspunkt i politik, uanset om vi er i opposition eller er i koalition, og det at kunne have en dialog, det må være større i stedet for at afkræfte og nedgøre hinanden og sige noget, vi ikke har nogen målsætninger, det er meget kedelige ting her. Ane Hansen, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var så landsstyreformanden. Den næste er landsstyremedlemmet for familier og sundhed. Vær så god. 16

17 Arkalo Abelsen, Landsstyremedlem for Familier og Sundhed, Atassut. Til Lene Knüppel hun spurgte om, om man ville sikre med hensyn til børns rettigheder, at det skal være obligatorisk undervisningsfag i folkeskolen og i henhold til beslutninger fra det centrale hold, så er det kommunerne selv der tilrettelægger undervisningen. Og jeg er også vidende om, at de enkelte kommunalbestyrelser har også godkendt undervisningsfagene i de enkelte skoler. Derfor er vi også glade for med hensyn til lovgivningen, at man arbejder med lovgivningen i de forskellige skoler. Ane Hansen, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var så landsstyremedlemmet for familier og sundhed. Og nu er det på vegne af forslagsstillerne Doris Jakobsen som den sidste ordfører. Doris Jakobsen, Siumuts ordfører. Ja det bliver ganske kort og for at få præciseret at det ikke er noget særsyn, at Siumut værdsætter børn og det skal vi også fortsætte ligesom alle andre partier. Vi vil gøre noget bedst muligt i vores målsætninger. Det er en del af dem. Ja landsstyremedlemmet for sundhed og Inuit Ataqatigiit har sagt dertil, det er først med bekendtgørelsen. Og når man læse bekendtgørelsen i samfundsfag og formålet, undervisning og det man skal opnå hos de yngste, mellemste og ældste trin. Det der vedrøre børnekonventionen, det er ikke nok det, der står der. Efter at have sagt dette, så skal jeg få præciseret, at opfølgning af bekendtgørelsen i skolerne i den betragtning er heller ikke som værende tilfredsstillende og derfor er de hensigtsmæssigt, at dette forslag videresendes til udvalgsbehandling, således at bekendtgørelsen der bliver vurderet og må vurdere og også opfølgning af bekendtgørelsen. Derfor vil jeg blot ønsker udvalget god arbejdsløst. Ane Hansen, 2. næstformand for Landstingets Formandskab, Inuit Ataqatigiit. Og det var så Doris Jakobsen på vegne af forslagsstillerne, der med er behandlingen af punkt 57 færdig. Forslaget støttes af Siumut, Kattusseqatigiit Partiiat og Demokraterne og bliver sendt til Landstinget Kultur, uddannelses og kirkeudvalg forinden andenbehandlingen. 17

18 Og forslaget støttes ikke af Landsstyret, Atassut og Inuit Ataqatigiit. Og nu er vi så nået til dagsordenspunkt