19. mødedag, onsdag den 25. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2. Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab)

Transkript

1 19. mødedag, onsdag den 25. oktober 2006, kl. 13:00. Dagsordenens punkt 2 Redegørelse for dagsordenen. (Landstingets Formandskab) Mødeleder: Mødet er åbnet. Først redegørelse for dagsordenen. Demokraterne har tilbagetrukket spørgsmålet under punkt 48: Spørgsmål til Landsstyret vedrørende den uklare situation i Landsstyrekoalitionen, da spørgsmålet har mistet sin aktualitet. Punktet udgår af dagspunktet den 26. oktober Siumuts Landstingsgruppe foreslår udsættelse af 2. behandling af punkt 39: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Landsstyrets fortsatte arbejde med folkesundhedsprogrammet og at de i finanslovsforslaget 2007 angivne 8 mio. kr. udmøntes på de udvalgte områder under Landsstyreområdet for Sundhed, som angivet i bilag 2. Udsættelsen ønskes indtil såvel Finansudvalget, som Sundhedsudvalget har haft lejlighed til nærmere at vurdere forslaget. En ny behandlingsdato fastsættes på grundlag af de to udvalgs tilbagemelding til Formandskabet. Punktet udgår af dagsordenen for dagens møde den 25. oktober Er der nogen, der har bemærkninger hertil? Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Fra Inuit Ataqatigiit i forbindelse med denne sag, efter den er blevet udvalgsbehandlet og når betænkningerne er blevet underskrevet og når samtlige undersøgelser er blevet gennemført, så er denne sag uden yderligere forhandling, så mener vi, at den er parat til at have en afstemning.

2 Vi finder det forunderligt med hvilken baggrund, man vil få det der udsat og ønsker afstemningen udsat. Anthon Frederiksen. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Når man ikke følger med i sagen under udvalgsbehandlingen, om hvad der sker, så kan det selvfølgelig være usikkert nogle gange, især når man ikke har set betænkningen og at man kun kan følge med via pressen i de forskellige sager, så er det ønskeligt af det, der vedrører sagen, af det, der blev fremlagt i går i Qanorooq og så er det ønskeligt, at finde ud af, hvad det egentlig er, man behandler her. For i forbindelse med det, der blev fremlagt i Qanorooq i går, så er det Finansudvalget, der siger, at med hensyn til sådanne overskridelser, så er det helt uacceptabelt og på den anden side, at man bliver nødt til at godkende overskridelser af bevillingerne. Vi er vidende om, at vi har en landstingslov, der kaldes for budgetloven og i henhold til den, så er Landsstyret forpligtet til, i henhold til budgetloven med hensyn til, at der meget klart står, at man ikke må overskride midlerne. På baggrund deraf og hvis der er sket overskridelser, så må man betragte sagerne som meget alvorlige. Jeg skal udtale, at man spurgte om med hensyn til dagsordenspunkt 48, at den bliver trukket tilbage fra dagsordenen, det er der ikke nogen, der har nogen vej, for det er punkt 39, som vi i dag skal tage beslutning om og inden afstemning, de, der vil kommentere det, dem har jeg fået skrevet op og den næste er Agnethe Davidsen. Agnethe Davidsen, Siumut. Fra Siumut skal jeg præcisere, at vi selvfølgelig er vidende om, at denne betænkning allerede er blevet færdigbehandlet. Men internt i Siumut-gruppen har vi altid mulighed for at lave en nyvurdering. I forbindelse med nyvurdering, så har vi krævet, at man ikke nævner beløbsstørrelsen, fordi man har allerede nævnt beløbsstørrelsen således, at man ikke kan gøre noget andet. Og når de enkelte landsstyreområder fastsætter sig og binder sig frem med

3 beløbsstørrelse, det er man utilfreds med. Vi kræver, at denne sag bliver sendt til nyvurdering i udvalget og det er vores ønske fra Siumut-gruppen, at behandlingen udsættes fra dagens møde. Så er det Landsstyremedlemmet for Finanser. Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit. Som midlertidig formand for Landsstyret og med hensyn til vores forretningsorden her i salen, så finder vi det selvfølgelig lidt underligt her fra Landsstyret, at denne sag, som har været under behandling i lidt over et halvt år og i forbindelse med 1. finanslovsbehandling, så blev det ikke påpeget, at man skal afsætte midler og disse 8 mio. kr., som Landsstyret i går med hensyn til uddannelse, sundhed og familie og når de får bestemte beløbsstørrelser til det, så kræver man, at forinden, man fremsætter beløb, så vil man fremsætte baggrunden til Landstinget, fordi man derved spørger, hvad det er, man fremsætter. Og nu er vi fra Landsstyrets side glade for, at de berørte udvalg i enighed har indstillet, at den bliver godkendt i sin foreliggende form. Og med hensyn til forretningsorden, hvis man begynder at bruge det i Landsstyret, så vil det i vores kommende arbejde med hensyn til Finansudvalget kunne færdiggøre, så er der begrundelser for det. Den kan selvfølgelig blive udsat og den så er fastsat til behandling her i Landstingssamlingen, det er det, vi kan gå ind for fra Landsstyrets side. Per Berthelsen og efterfølgende Kristian Jeremiassen. Per Berthelsen, Demokraterne. Ja tak. På vegne af Demokraterne, så skal jeg præcisere, at folkesundhedsprogrammet Inuuneritta, at vi ikke har noget formål med at modsige den, vi støtter den og vi finder den, som noget meget nødvendigt og alvorligt. Men vi mener, at man fastsætter beløbsstørrelser og inden, man har lavet en prioritering af midlerne, at det er ligesom om, man har fået tag på struben således, at man vil binde sig fast til 8 mio. kr., det finder vi fra Demokraterne som noget sjusket arbejde. De afsatte midler, som ellers burde afsættes, det er det, der burde være

4 det. Det vil sige, der er en overlapning, som vi finder uacceptabelt fra Demokraternes side og derfor er vi ikke uden usikkerhed, så skal vi klart meddele, at det, der blev fremlagt fra Siumut, det er vi fuldstændig enige i. Og jeg skal fra Demokraternes side også sige, at i betænkningen med hensyn til denne problematik, så har vi lavet en mindretalsudtalelse. Den næste er Godmand Rasmussen og efterfølgende Jens-Lars Fleischer. Godmand Rasmussen, Atassut. Det, der er blevet fremlagt på nuværende tidspunkt med hensyn til Siumuts forslag, den støtter vi også fra Atassut. Grunden dertil er, at disse midler på 8 mio. kr. til hvilket, der skal bruges i forbindelse med 2. behandlingen, så vil vi have klar besked, om disse afsatte midler og derfor ønsker vi, at den undersøgelse har vi ikke noget imod fra vores side og derfor vil vi også stemme for sammen med Siumut med hensyn til udsættelse. Jens-Lars Fleischer, efterfølgende Johan Lund Olsen. Jens-Lars Fleischer, Siumut. Ja, det er selvfølgeligt beklageligt, at den opgave vi fik og efter, vi har fået den udarbejdet og i forbindelse med 2. behandlingen, at man så anmoder om udsættelse af den, men der er begrundelser for sådan en anmodning og det er et krav. Hvis det er et krav fra flertallet, så skal vi henholde til den i vores videre arbejde og jeg mener, at vi må være opmærksomme på vores forretningsorden i fremtiden. Den er allerede blevet behandlet i udvalget og betænkningen er allerede færdig. Og med hensyn til udmeldinger under 1. behandlingen, jeg mener, det vil være det, der vil være meget vigtigt i fremtiden, at vi selv også får det vurderet. Men hvis flertallet ønsker udsættelse af den, så kan vi ikke gøre andet i udvalget, så må vi følge den og få den genvurderet. Johan Lund Olsen og så er det Landsstyremedlemmet for Finanser efterfølgende.

5 Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit. Ja, det er godt nok beklageligt, at hvis vi får sådan en forretningsgang. For kort tid siden her i Landstingssamlingen, så er det Landsstyret til finanslovsforslag, der er gældende for 2007, som blev 1. behandlet her og det var så Landsstyrets forslag og her skal jeg gøre opmærksom på, at man på hovedkonto , det er bevillinger til nye initiativer, der skal afsættes, de er blevet indsat til reserve. Det er 41,7 mio. kr.. Det er så Landsstyrets forslag. Disse 41,7 mio. kr., hvordan de skal udmøntes, det er beskrevet her og der med hensyn til folkesundhedsprogrammet Inuuneritta, så skal der hvert eneste år fra 2007 til 2010 afsættes 8 mio. kr. og de står allerede der. De står i reserve. Efter det vi har konstateret, så har udvalget arbejdet om, hvordan disse 8 mio. kr. skal bruges ved at lave en afsat meget specificeret til hvilket initiativ, de skal bruges til. Det er godt nok glædeligt og såfremt vi skal følge denne rækkefølge, så kan Finansudvalget også udføre mere rationelt arbejde. Vi finder det også meget ærgerligt, at man i forbindelse med sådanne rationaliseringer. Hvorfor kan vi ikke blot udnytte den? Og med hensyn til beslutningsforslaget, der bliver fremlagt i dag, hvordan man skal udnytte disse 8 mio. kr. og så blot godkende den og så afslutte den, så skal jeg lige sige, at det, der sker her, med hensyn til Kattusseqatigiit Partiiats ordfører, han kom vist ind og blandede det, der var sket i 2005 og så finanslovsforslaget. Det, der vedrører den. Det harmonerer overhovedet ikke, at få det diskuteret her. Det er korrekt, at det står i finansloven som reserve, at da man har fået afsat disse 8 mio. kr., men der er ikke lavet nogen prioritering og der er heller ikke fremsat noget prioriteringsforslag her ved 2. behandlingen. Jeg skal gøre opmærksom på, man spurgte om udsættelsen, om man går ind for den og derfor skal vi have en afstemning om det lige straks og så er det Jeg skal gøre opmærksom på, man spurgte om udsættelsen, om man går ind for den og derfor skal vi have en afstemning om det lige straks og så er det Landsstyremedlemmet for Finanser. Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender, Inuit Ataqatigiit.

6 Det er et af de vigtigste ting i Landstingets arbejde, det er i de kommende dage, at man har fået afsat 5 mio. kr., hvor begrundelserne ikke er færdigbehandlet. Og det er så 12 mio. kr., der er afsat som ny arbejdsmarkedsbidrag og at man vil få det forhøjet til 20 mio. kr., det er endnu ikke blevet behandlet og det er så det, som Landstinget skal tage beslutning om eller tage stillingtagen til. Og med hensyn til fiskeriudviklingen, de der 21,6 mio. kr., som der ikke er finanslovshjemmel til, det er, ud fra det, der sker, så må vi regne med, at med hensyn til at man nævner beløbsstørrelse, som der ikke er lovhjemmel til, for det er det, vi kommer til at behandle, det må jeg forberede jer til. Der er to, der vil sige noget og så går vi over til afstemning, fordi man taler om udsættelse eller ikke udsættelse. Så er det Lene Knüppel, Demokraterne, efterfølgende Anthon Frederiksen. Lene Knüppel, Demokraterne. Ja, jeg vil bare kort uddybe fra Demokraternes side, hvorfor vi udsætter udsættelsen og hvorfor vi, allerede fra 1. behandlingen har ment, at det ikke var passende, at man satte en beløbsstørrelse på det her beslutningsforslag, som sagen drejer sig om. Det er, at de endelige beløbsstørrelser, de behandles jo i finanslovsforslaget og da det endnu ikke er færdigbehandlet, så mener vi ikke, at det er passende, at Landsstyret i sine beslutningsforslag sætter beløbsstørrelser på, fordi det kan virke som en måde og presse Landstinget på til et bestemt beløb. Tak. Så er det Anthon Frederiksen. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Ja, da det er meget klart, at med hensyn til det, der blev fremlagt i Qanorooq i går og de nævnte pengestørrelser er jo de samme, det er det, jeg blandt andet har nævnt. Grunden til, at jeg fremlægger det er, at med hensyn til budgetloven, det, som jeg lige har nævnt før og når der er sket overskridelser, så er vi vidende om, at overskridelsen også har

7 indvirkning på næste år. Det er også det, jeg blandt andet har nævnt. Og ikke mindst, især på de enkelte udvalg, når man ikke har kendskab til sagerne og hvad det er man diskuterer, så kan det være usikkert nogle gange. Jeg skal gøre opmærksom på, at det, vi diskuterer, det er ikke spørgsmålet om, at man vil behandle en anden sag. Her er der kun tale om udsættelse eller ej. Og derfor er der ingen grund til at gentage det. Agathe Fontain for en kort bemærkning. Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Når man har underskrevet en betænkning, så er det det, vi skal regne med og det er så den, man skal behandle. Med hensyn til de betænkninger, som vi har underskrevet og når der er beløbsstørrelser, så må vi også regne med, efter vi har sat vores underskrift, at vi i forbindelse med finansloven, så skal det fjernes, selvom vi allerede har skrevet under på betænkningen. Og den betænkning, der er tale om, er allerede fremlagt, så Anthon Frederiksen kunne læse den i sidste uge. Jeg vil blot med henvisning til 49 sige, at vi går over til afstemning. Og her blev der spurgt om udsættelse af 2. behandling af punkt 39, så vil Siumut-gruppen have udsættelse og Finans- og Sundhedsudvalget ønsker mulighed for udsættelse og på baggrund deraf, så vil man tage en beslutning på et senere tidspunkt med hensyn til udsættelsen. Og de, der stemmer for udsættelsen, bedes rejse sig. 20 for. De, der er imod, bedes rejse sig. 6 imod.

8 De, der undlod at stemme, bedes rejse sig. 2. Dermed er punkt 39 udsat til senere behandling. Og vi går over til vores dagsorden, det er dagsordenspunkt 99: Forslag til forespørgselsdebat om hvordan det sikres, at Landsstyret i tæt samarbejde med KANUKOKA bør bane vej for effektive kurser for de ansatte i alderdomshjemmene (især senile ældre in mente). Og det er Atassut-gruppens medlemmer, der har stillet forslaget og det er Godmand Rasmussen på vegne af Atassut.

9 19. mødedag, onsdag den 25. oktober Dagsordenens punkt 99 Forslag til forespørgselsdebat om hvordan det sikres, at Landsstyret i tæt samarbejde med KANUKOKA bør bane vej for effektive kurser for de ansatte i alderdomshjemmene (især senile ældre in mente). (Landstingsmedlemmerne: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmann Rasmussen, Thomas Kristensen, Kristian Jeremiassen, Atassut) Mødeleder: Godmand Rasmussen, forslagsstiller, Atassut. Hvordan det sikres, at Landsstyret i tæt samarbejde med KANUKOKA bør der banes vej for effektive kurser for de ansatte i alderdomshjemmene (især senile ældre in mente). Da antallet af såvel præsenile, som senile ældre i Grønland stiger, fremsætter vi hermed fra Atassut en forespørgselsdebat om, hvorvidt de medarbejdere, der arbejder med disse mennesker, tilbydes optimale arbejdsbetingelser samt tilsvarende løn. Såfremt en arbejdsplads skal være attraktiv, skal arbejdsbetingelserne naturligvis også være attraktive. Tak. Og den første, der kan besvare det, er Landsstyremedlemmet for Familier. Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Familie og Justitsvæsen, Siumut. Tak. Landsstyret har som sin målsætning at indføre en markant forbedring af den sociale service i de kommende år, og Landsstyret prioriterer i den forbindelse vilkårene for vore ældre med behov for støtte højt.

10 Atassuts landstingsmedlemmer har fremsat forespørgselsdebat om, hvordan det sikres, at Landsstyret i tæt samarbejde med KANUKOKA baner vej for effektive kurser for de ansatte i alderdomshjemmene, især med senile in mente. Landsstyret er enig i, at det er af afgørende betydning for serviceringen af disse grupper af ældre, at de ansatte i alderdomshjemmene ikke blot gives adgang til opkvalificerende kurser og efteruddannelse generelt, men i øvrigt har så gode arbejdsbetingelser, som muligt. Det er Landsstyrets opfattelse, at kvalificerede og motiverede medarbejdere er en forudsætning for, at kunne tilbyde borgerne den bedst mulige sociale service. De eksisterende regler om ældreinstitutioner regulerer betingelserne for optagelse på ældreinstitution og kommunernes forpligtigelser til at stille pladser til rådighed. Reglerne regulerer derimod ikke plejepersonalets arbejdsforhold. Reglerne om personalets arbejdsforhold følger dels af de generelle forordninger, eksempelvis kan nævnes landstingforordningen om arbejdsmiljø, og dels af de specifikke overenskomster, som er indgået mellem de relevante faglige organisationer. Det er kommunerne, der er arbejdsgiver for plejehjemmene. Det er således også kommunerne, der har ansvaret for personalets arbejdsforhold. I relation til afholdelse af kurser for personalet, så tilbyder SPS kurser for personalet, specielt rettet mod demente ældre. Landsstyret ser med disse bemærkninger frem til en spændende debat. Og det var så Landsstyremedlemmet for Familier og nu går vi over til partiernes ordførere. Først Isaq Davidsen, Siumut. Isaq Davidsen, Siumuts ordfører. Tak. Til Atassut landstingsgruppes forespørgselsdebat, skal vi fra Siumut komme med følgende bemærkninger:

11 Siumut støtter fuldt ud Landsstyrets svarnotat, da der støttes op omkring løbende opkvalificering af medarbejderne omkring ældreomsorgen. Mange kommuner med alderdomshjem har interesse i løbende opkvalificering af medarbejderne, både på alderdomshjemmene, men også hos dem, der bor i ejet hjem. Siumut vil påpege at ældreomsorgen er et af kommunernes ansvarsområder, dette fremgår også af Landsstyrets svarnotat, SPS har et kursustilbud specielt rettet mod arbejdet med ældre senile og demente, Siumut ønsker, at disse kursustilbud benyttes mere af medarbejderne hos både alderdomshjem, men også hos ældre, der bor i ejet hjem. Siumut tager Landsstyrets klare svarnotat til efterretning, vi er af den opfattelse, at kursustilbudene eksisterer og det er kommunernes ansvar at iværksætte disse, ved at rette henvendelse til KANUKOKA. Tak. Det var Isaq Davidsen, Siumut. Nu er det Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, værsgo. Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører. Inuit Ataqatigiit har med interesse drøftet Atassuts forslag til forespørgselsdebat om, at der skal afholdes kurser for personale på ældreinstitutioner, specielt med henblik på at yde service til ældre. Inuit Ataqatigiit er vidende om, at medlemmerne af Atasssut har ret i, at senildemente øges i antal, samt at der bør ydes service af specialiseret personale. Det er vigtigt, at senildemente skal opholde sig i vante omgivelser og ikke iblandt mange mennesker, samt at de skal passes i ikke stressende forhold. Som personale skal der være forståelse for senildementes opførsel, idet forkert behandling kan have negative konsekvenser. Det anses som væsentligt, at de, der yder service, bør have viden om de senildementes liv før sygdommen, idet deres erindringer er vigtige i forhold til at kommunikere med dem.

12 Man kan ikke bare sætte sin lid til den senildementes familie, idet disse også påvirkes af den sygdomsramtes situation. Den senildemente kan opføre sig til ukendelighed - til tider kan den senildemente opføre sig som et fremmed menneske! Vi mener derfor, at det er vigtigt, at kommunen, som arbejdsgiver, bør have viden om de førnævnte forhold, og give personalet mulighed for kurser og uddannelse. Derudover mener Inuit Ataqatigiit, at uddannelse af personale i social- og sundhedssektoren, i forhold til pleje af senildemente, bør rettes op og tilrettelægges grundigt. Social omsorg er vigtig, og dette kan i høj grad påvirke patienten og have konsekvenser for denne. Plejepersonalet i disse situationer bør gives grundlæggende viden, som kan videreudvikles, for at de hele tiden kan have mulighed for opkvalificere sig. Arbejdet blandt ældre giver gode oplevelser og erfaringer, således at den, der yder service, kan føle sig rigere. I Landsstyrets svarnotat fremgår, at plejepersonalets arbejde ikke reguleres af regler, men at der kun gælder generelle forordninger om personalets arbejdsforhold. Inuit Ataqatigiit mener, at det bør overvejes, om der kan laves reglement om plejepersonalets arbejde generelt og forpligtende regler specielt, for eksempel ved at der skal være viden om pleje af senildemente. Med disse bemærkninger vil vi deltage i den videre debat. Tak. Det var Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit. Nu er det Jens B. Frederiksen, Demokraterne. Jens B. Frederiksen, Demokraternes ordfører. Tak. Med hensyn til uddannelse på ældreområdet og specielt med sigte på pasning af de demensramte, mener Demokraterne, at der i hver kommune skal uddannes en demenskoordinator, som vil kunne være en ressourceperson for kommunens ældreområde. Uddannelsen er en tillægsuddannelse, som blandt andet vil kunne bygges ovenpå sundhedsassistentuddannelsen.

13 Den kan tages på flere uddannelsessteder i Danmark. Der kan dog også købes kursusgivere, så den kan gives i Grønland. En demenskoordinator kunne have base på alderdomshjemmet, men også virke i byerne for at støtte de familier, som har demensramte boende hjemme. Kompetenceområdet for demenskoordinatoren skal være at tilrettelægge undervisningen og vejlede kollegaer og andre. At være ideskabende, udviklende og igangsættende. At koordinerer indsatsen, i forhold til behandling, pleje og omsorg. At være nøgleperson i det tvær samarbejde på demensområdet. Demenskoordinatoren vil være personen, som løfter de andre medarbejdere fagligt og samtidigt giver den nærmeste familie bedre indsigt i demens. Yderligere oplysninger om demenskoordinatoruddannelsen kan fås på omsorgsorganisationernes samråds hjemmeside på linket Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsenet har, i forbindelse med Demokraternes landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex's spørgsmål på vintersamlingen 2006, punkt 58 om, hvorvidt Landsstyret finder det påkrævet, at gennemføre en temadag om behovet for at etablere et psykiatrisk plejehjem i Grønland, og om hvor langt Landsstyret er nået omkring handicapregistreringssystem og udregninger på handicapområdet, afgivet et svarnotat, hvor følgende er anført, jeg citerer: Landsstyreområdet for Familier har ikke planer om at afholde en temadag om psykiatriske plejehjem. Men Landsstyreområdet for Sundhed har planer om at afholde en temadag om demens, ultimo marts Demokraterne skal i den forbindelse spørge Landsstyret, om hvorvidt denne temadag er afholdt. Og i bekræftende fald, om det har givet anledning til at iværksætte kurser for medarbejdere på alderdomshjem, eller andre forbedringer for demente. Med hensyn til bedre lønforhold, som der absolut er brug for, kunne det være en idé at forbedre weekend- og aftentillægene, da det formentlig er her, hvor det er svært at skaffe gode og stabile medarbejdere. Tak.

14 Så er det Emilie Olsen, Atassut. Emilie Olsen, Atassuts ordfører. Tak. Det grønlandske samfund har meget at takke overfor personalet på landets alderdomshjem. For selv om de ikke påberåber sig megen opmærksomhed, arbejder de på døgndrift, for at vores ældste, der ikke længere er i stand til at klare sig selv, trygt kan leve resten af deres liv i alderdomshjemmene. Vi skylder dem ikke blot taknemlighed, men vi har pligt til at sikre, at de har de bedste arbejdsbetingelser. Og vi har som Atassuts landstingsmedlemmer besøgt landets alderdomshjem, når vi har været på orienteringsrejser i de grønlandske kommuner. Og vi har erfaret, at der er et bredt ønske fra personalet om, at de bliver tilbudt kurser kontinuerligt, således at de kan sikres de bedste redskaber, for at kunne arbejde for, at vore ældste kan blive passet og plejet optimalt. Nogen kan måske tænke, at kurser og efteruddannelse for personalet på alderdomshjemmene er et kommunalt anliggende, som Landstinget ikke behøver at bruge tid og ressourcer på. Såfremt der er nogen der har disse tanker, anmoder vi vedkommende om at revurdere deres konklusion. For vi bør alle sammen interessere os for, hvilke betingelser vore ældste har, og ikke mindst her i Landstinget. Det er ikke kun de økonomiske vilkår for vore ældste vi skal tænke på, når vi drøfter vores ældstes trivsel, eller mangel på samme. For vi kan ikke sikre vores ældste tryghed, blot ved at tænke på de økonomiske forhold. Derfor bør vi i Landstinget til enhver tid have plads til at vurdere, hvorvidt arbejdsforholdene er for personalet i alderdomshjemmene, også selv om det er et kommunalt anliggende. For det er dem der har, der som sagt arbejder for at vore ældste kan have et værdigt liv i alderdomshjemmene. Det er derfor vi fremsætter nærværende forslag til forespørgselsdebat. Det er en kendsgerning, at vore ældste bliver flere og flere i disse år. Ligeledes er der flere og flere der er diagnosticeret demens. Det er derfor at vi må sikre, at personalet på alderdomshjemmene kan have de bedste redskaber til at kunne udføre deres arbejde. Og de

15 bedste redskaber kan sikre, ved at personalet kontinuerligt bliver tilbudt kurser og efteruddannelser. Og vi mener absolut i Atassut, at det er på tide at Grønlands Hjemmestyre, sammen med kommunernes repræsentant KANUKOKA, sammen kulegraver hvorvidt kurser og efteruddannelse er tilstrækkelige for denne gruppe personale. Vi mener absolut i Atassut, at der bør arbejdes målbevidst for alsidige kurser og efteruddannelser. Her skal der ikke blot tænkes på det fysiske arbejde, men aktivering af vore ældre, og ikke mindst hvordan man optimalt kan passe og pleje vore ældste med demens. For de demente er ikke selv i stand til at indse, at de er syge. Der er ingen behandlingsmulighed for de alvorligste demenssygdomme. De dementes muligheder for at vurdere egne handlinger bliver svækket, og dermed kan de uforskyldt risikere at udsætte sig selv og andre for fare, og de har behov for intensiv hjælp og pleje. Og dersom der ikke er specielle hjem for vore demente, må de bo på almindelige alderdomshjem, hvor de, af naturlige årsager, kræver stor opmærksomhed og pleje fra personalets side. Under Landstingets forårssamling i 2002, fremkom Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup fra Inuit Ataqatigiit med et forslag om udarbejdelse af en handlingsplan vedrørende demens. Og selv om forslaget nød fremme i Landstinget, og skulle 2. behandles under Landstingets efterårssamling 2002, blev det desværre ikke til noget, da der blev udskrevet valg i utide. Vi skal ligeledes gøre opmærksom på, at den danske regering i gennem de sidste år har været meget opmærksomme på problemet, i erkendelse af, at personer med sygdommen demens blev flere og flere. Og regeringen har derfor valgt, i samarbejde med kommunerne, for at lave ekstraordinære tiltag for arbejdet med de demente, kunne blive så optimalt som muligt. Og vi er i Atassut sikre på, at der kan hentes inspiration derfra. Vi påminder, og gør opmærksom på, disse forhold fra Atassut, da vi her efterlyser tiltag for videre arbejde med det store og alvorlige problem vi har på området. Her i nærværende forslag tager vi udgangspunkt i personalet på alderdomshjemmene. Men det er vores håb, at partierne fremkommer med ideer til, hvordan man kan arbejde videre med problemet under nærværende debat. Tak.

16 Det var Emilie Olsen, Atassut. Nu er det Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Til Atassutgruppens forslag til forespørgselsdebat, og til Landsstyrets svar af samme, har jeg, på vegne af Kattusseqatigiit Partiiat, følgende bemærkninger: Da alt i store og hele skal være sammenhængende, og da det er nødvendigt med klare politiske planer for forhold vedrørende arbejde, uddannelse, kurser og andet, har jeg fra denne talerstol efterlyst konkrete planer på uddannelsesområdet, flere gange. Men det fremgår endnu en gang klart og tydeligt i Landsstyrets svar til ovennævnte, at der heller ikke er eksisterende planer for ovennævnte område. Det kan vi kun forstå således, at der i dette land ikke eksisterer nogen sammenhængende planer på uddannelsesområdet. Og det er i og for sig beklageligt, da Landstinget jo er det forum, der bevilger midler til området, kan vi endnu en gang konstatere, at der fortsat ikke eksisterer klare og sammenhængende planer på uddannelsesområdet. Vi er alle bekendt med, at der er mangel på uddannet personale, indenfor den sociale sektor. Og en af konsekvenserne på området er, at der også er mangel på uddannet personale på ældreområdet. Og vi kan i nærværende sagtens forestille os, at der blandt det uuddannede personale, som aktuelt varetager ældreomsorgen, må være ikke så få, som også har behov for kurser. Landsstyret henviste i deres svar til kommunernes pligter og ansvar i ældreomsorgen. Men hvis bare en del af disse pligter kan realiseres, som i øvrigt også bliver efterlyst af flere kommuner, så er Kattusseqatigiit Partiiat af den opfattelse, at vi så ikke kan komme uden om, at Landskassen også er med til at betale omtalte servicetiltag. Det er også en bekendt sag, at kommunerne ikke afsætter midler nok til efteruddannelser. Kattusseqatigiit Partiiat er derfor af den opfattelse, at der bliver produceret klare og sammenhænge planer på uddannelsesområdet, i samarbejde med kommunerne, inklusive planer for finansieringerne. Vi vil på denne måde sikre, at opgaverne bliver løst hurtigere.

17 Selv om forslagsstillerne sikkert udmærket godt ved, at lønningerne til arbejderne, eksklusive politikerlønninger, ikke bliver fastlagt af Landstinget. Så Kattusseqatigiit Partiiat er godt klar over, at socialarbejderne lønmæssigt er agterudsejlet, og at dette har afgørende indflydelse på den manglende rekruttering af socialarbejdere, samtidig med at den uddannede del af personalet søger andre udfordringer, eller søger væk, på grund af de hårde vilkår, som socialarbejdet indebærer. Disse er afgørende faktorer i den konstante mangel på personale indenfor den sociale sektor. Der er derfor ikke desto mindre behov for, at der bliver foretaget politske reguleringer. Med disse bemærkninger skal jeg i øvrigt udtale, at jeg sidder klar, hvis behov for yderligere bemærkninger fra min side opstår. Tak. Det var Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat. Nu er det Esmar Bergstrøm, løsgænger. Værs'go. Esmar Bergstrøm, Løsgænger.... på mange af vores alderdomshjem. Ved at undervise de ansatte, kan man få serviceret de ældre meget bedre, ved at Landsstyret, i samarbejde med KANUKOKA, udbyder og informerer bedre om kurser, bliver kvaliteten bedre. Der er mange steder afsat mange midler til kursusvirksomhed. Ved at lave en god prioritering, kan man sagtens lave gode kurser, målrettet for personalet, som skal tage sig af vore ældre. Der er allerede nogle kommuner, som har introduktionskurser for deres medarbejdere. Med yderlige opkvalificering kan tingene kun blive bedre. Tak. Og det var så Esmar Bergstrøm, løsgænger. Og nu er det Godmand Rasmussen, på vegne af forslagsstillerne. Efterfølgende Landsstyremedlemmet for Familier. Og jeg skal anmode medlemmerne om at sætte sig på deres pladser, fordi vi skal til afstemning efter dette punkt. Godmand Rasmussen, forslagsstiller, Atassut.

18 Vi vil fra Atassut sige tak til samtlige besvarelser fra Landsstyret og partiordførerne. Der er en bred opbakning omkring vores forslag, konstaterer vi, og samt en tak til Esmar Bergstrøm for hans støtte. Det Atassut har været inde på, som er helt klart, at under vores rejser til alderdomshjem på kysten, har vi konstateret at der er mange der har haft dette budskab, som nu er fremlagt her. Selvfølgelig er der mange forskellige vilkår der eksisterer i alderdomshjemmene, hvor nogle af hjemmene der ligesom ikke er tidssvarende, hvor personalet bruger ekstra ressourcer på grund af disse forhold. Men efterhånden som vi fornyer alderdomshjemmene, så kan denne form for en service blive lettere. Det er rigtigt. Jeg siger tusind tak Landsstyrets besvarelse, fordi det drejer sig om en forslag, som vi skal tage en beslutning om, at Landsstyret er enigt i, at der er af afgørende betydning for serviceringen af disse grupper af ældre, at de ansatte i alderdomshjemmene ikke blot giver adgang til opkvalificerende kurser og efteruddannelse generelt. Det tager vi til efterretning. Og hvor hun også siger velkommen til en spændende debat fra samtlige partier. Fra Siumuts ordfører, og i forhold til de andre partier, så er den ikke så positiv som de andre. Det vil jeg ikke hæfte mig ved. Netop fordi helt klart flertallet støtter debatten. Ja, der bliver også sagt, at vi ligesom ikke skal fratage kommunerne deres pligter. Men hvad hjælper det? Vi er jo bekendt med, at finansieringen sker på 50/50, og nogle af partiernes ordførere har helt klart sagt, især fra Kattusseqatigiit, at kommunernes økonomi ikke fordrer at man ligesom etablerer kurser, især med hensyn til personalet på alderdomshjemmene. Ja, efter disse særskilte bemærkninger, så er det Inuit Ataqatigiits ordfører Agathe Fontain, som helt klart har brugt følgende ordlyd, idet hun også sagde, at vi har helt ret, at antallet af demente er stigende. Når man kommer ud på kysten, og kommer ind på alderdomshjemmene, så kommer man ud for, at de tidligere vi så sygehusene, de befinder sig nu til dels i alderdomshjemmene. Ja, tidligere så vi også mennesker, som har haft hjerneblødninger, på sygehusene. Nu er de placeret i alderdomshjemmene, hvor de kræver masser af ressourcer.

19 Derfor er det ikke underligt, at vi har sat en essens i vores forslag, at mange unge også bliver ramt af demens og psykiske lidelser. Det er det, der forekommer her i Grønland, som bliver anbragt på alderdomshjemmene. Det er derfor, at personalet som ufaglært har udmeldt, at de ikke engang ikke rigtig ved, hvordan de skal behandle disse patienter. Også fordi der på kysten findes mange forskellige mennesker. Ja, vi har været ude for nogle ansatte, som ligesom ikke har den fornødne uddannelse, til at behandle disse mennesker. Og med hensyn til 50/50 finansieringen, altså fra kommunerne og Hjemmestyret. Hvis den skal fortsætte stabilt, ligesom Kattusseqatigiit har sagt det, Anthon Frederiksen har sagt det, at Landskassen på en eller anden måde må gøre noget. Ja, det kan man måske komme ind på senere hen. Det jeg har været inde på for lidt siden, det der blev sagt fra Inuit Ataqatigiit, det er vi meget stolte over, fordi de har afdækket spørgsmålet nærmere. Og så er det Demokraternes ordfører, Jens B. Frederiksen. Det er meget glædeligt, at i side 2, den vurdering de fremkommer med, at hvilke uddannelser der er påkrævet. Det er altså tre punkter I har fremsat. De er meget gode, og som giver tanke til eftertanke. Her har I også sagt, at efteruddannelse og opkvalificering, i forbindelse med deres servicering af de ældre og demente, at de så kan blive bedre til deres arbejde. Det er helt sikkert, det siger jeg tak for. Så er det Atassuts ordfører Emilie Olsen. Hende siger jeg også tak for en god forståelse vedrørende emnet og indholdsrigt indlæg. Og så det hun brugte udtrykket, at Landstinget, når de skal til at behandle spørgsmålet, at de så ikke skal bindes til, hvilken koalition de hører til. Det er meget glædeligt, og det skal være sådan. Atassuts ordfører sagde også helt klart, og det kan man ikke sige imod, at vi får flere og flere ældre og demente. Antallet er også stigende. Det er netop denne baggrund, der danner grundlag for vores forslag fra Atassut, ligesom jeg allerede har sagt i indledningen, at vi under vore besøg har vi konstateret tit disse tilstande. Og så er det så personalet, der får masser af ressourcer, så er deres udmelding, det er vi glade for, at vi kan sige det her fra talerstolen. Det

20 er kun os, og så er der så andre medlemmer af andre udvalg, som har været ude for samme oplevelser. For eksempel Qasigiannguit-situationen er meget alvorlig. Det er der vi har hørt. Vi har ikke hørt noget lignende, og det er meget alvorligt og frustrerende for personalet i Qasigiannguit, hvor ligesom gangene ikke er så smalle, at man ikke kan bære de døde på en almindelig båre, hvor man så må bruge sække. Ja, er derfor at så længe vi har de ufaglærte medarbejdere i disse hjem, så er det som om det kan forårsage yderligere skader, hvis man ikke ved hvad man skal gøre. En af essenserne i vores forslag. Hvis et familiemedlem, som jeg sagde i min indledning, at det vi så i sygehusene, de befinder sig nu i alderdomshjemmene. Og det vil være glædeligt for familiemedlemmerne, at man ligesom i forbindelse med opkvalificeringen af medarbejdere i disse alderdomshjem, så kan familiemedlemmerne ligesom være mere trygge, fordi de vil vide, at de bliver behandlet af fagkyndige personer. Det er noget nyt her i Grønland. Med disse korte bemærkninger, hvis det er mulighed for det, så kommer jeg herop igen. Tak. Og det er så noget forslag til forespørgselsdebat, og er ikke noget man tager beslutning om. Og af hensyn til de regler der gælder for debatterne, og i henhold til den, så har vi også tilsyn med at man overholder taletiderne. Den næste er Landsstyremedlemmet for Familier. Aleqa Hammond, Landsstyremedlem for Familie og Retsvæsen, Siumut. Tak. Jeg kommer med en kort bemærkning til de faldne ordførere. Først til udmeldingerne fra Siumut, som de også støtter vores svarnotat fra Landsstyret, det siger jeg tak for. Og for det andet, det man spurgte om fra Inuit Ataqatigiits ordfører Agathe Fontain, om man på reglementsområdet, om man bør ikke overveje at få det ændret, og kom med et eksempel,

21 at man skal have viden til at behandle de demente, og at det bør et krav, og at man laver passende reglementer. Og udmeldingen, det er meget vigtigt at man på reglementsområdet, med hensyn til ansatte på alderdomshjemmene, at disse skal følges. Fordi der skal være konsekvenser til kravene. Men den meget store mangel på medarbejdere på alderdomshjemmene, det er noget der vendt. Og så længe den er sådan, og med hensyn til medarbejdere, at de skal have en uddannelse, og krav dertil, det er meget vanskeligt at få det opfyldt, og det kan man ikke sikre at få plejepersonale nok. Det er godt nok noget man ellers kan bruge. Og det kan vi også nævne fra vores side, at det er noget der er attraktivt og spændende fra vores side. Og med hensyn til udmeldingerne fra Demokraterne, at Landsstyremedlemmet for Sundhed skal afholde en temadag for demente. Men jeg er også vidende om, at det har været afholdt. Og med hensyn til hvilke konsekvenser de har når man bliver dement, og hvilke initiativer man kan have, det har man allerede lavet noget indgående arbejde for. Og vores udmelding fra Landsstyret, så spurgte jeg ordet. Og jeg kan forstå, at der er lidt usikkerhed, og det er så at man sammen med SPS kan tilbyde kurser. Der er tale om socialpædagogisk skole i Ilulissat. Det er det jeg har brugt. At der bliver flere og flere der bliver demente, og det møder vi så i samfundet. Og derfor er det også vigtigt i vores servicering og behandling, at man har en god tilpasning til dem. Derfor er vi glade for, at man via SPS i Ilulissat også laver nogle særskilte initiativer, og til tilbyder kurser for dem der arbejder med demente. Og derfor er det glædeligt, at med hensyn til serviceringen af de demente, det er så det værktøj man her vil opnå. Det blev nævnt fra flere, og kommer med en opfordring til at man skal gennemføre yderligere kurser. Og jeg kan gøre opmærksom på, at Landsstyrekoalitionen, så er det Landsstyremedlemmet for Uddannelse, Landsstyremedlemmet for Arbejdsmarked og Landsstyremedlemmet for Familier har et samarbejde, at vores service for ældre vil bliver forbedret. Og jeg er også vidende om, at Landsstyremedlemmet for Uddannelse vil bruge uge 46 til særskilt afholdelse, at lave nogle bedst mulig koordination af uddannelser, også med hensyn til behandling af de demente.

22 Og med ældreservice, at vi har den bedst mulige og optimale behandling. Det er service, det er alle sammen i vores interesse. Og med hensyn til at bibeholde medarbejderne, og at man så giver gode tilbud, det er meget vigtigt, så det ikke kun er vilkår på alderdomshjemmene, men gode arbejdsforhold i alderdomshjemmene, det er også meget vigtigt. Og Godmand Rasmussen sagde også, at alderdomshjemmet i Qasigiannguit, og medarbejderne og de ældre dér, og de forhold der er, at de har meget frustrerende forhold. Det er vi meget opmærksomme på fra Landsstyrets side, og at man laver en løsning på det område. Det har vi et tæt samarbejde, fælles om. Afslutningsvis så kan jeg også sige, at selvfølgelig er det også vigtigt at vi vores kurser, og med hensyn til servicering vores ældre, at sagen behandles grundigt. Og fra vores landsstyreområdes side, så skal vi sige, at vores tætte samarbejde på området skal styrkes. Tak. Agathe Fontain, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit. Ja, vi er alle sammen bekendte med, at der bliver flere og flere ældre, og der ville blive mange ældre i fremtiden. Og demente ville også stige i antal. Og ikke mindst, så skal man også lægge mærke til, at det alt for store alkoholforbrug og på baggrund deraf, så ville der også blive demente, og det har vi en klar dokumentation på baggrund af rapporter også her i Grønland. Det er meget bekymrende i og med, at der bliver mange flere i meget høj takt med alt for stort alkoholforbrug, at der bliver mange flere demente, og fordi konsekvenserne kan være, at de førtidspensionister på det område, ville blive flere. Det er noget, vi må huske på på sigt. Og derudover at vores udgifter til sundhedsvæsenet ville også stige, fordi det er noget vi har kendskab til. Derfor med hensyn til Atassuts forslag til forespørgselsdebat, og hvor vigtigt det er, det er meget meget klart, at der er en opfølgning. Selvfølgelig uden at blande sig i kommunernes selvbestemmelsesret, det er klart. Men vi har også en forpligtelse fra Landstinget, at Landsstyret og direktoraterne har deres tilsynspligt overfor kommunerne, og at de laver nogen opfølgende arbejder.

23 Og med hensyn til deres tilsynspligt, at de også har tilsyn for vilkår og forhold, der er gældende for de ældre og skal sørge for at de har de bedst mulige. Og hvordan kvaliteten skal være hos kommunerne, det skal de også få vurderet i deres tilsyn, hvordan kvaliteten er. Og med hensyn til de forskellige demente, så er det forebyggelse som også er meget i det henseende, fordi man kan jo forebygge, at de forskellige dementes sygdomme. Forebyggelse er meget vigtigt på forskellige område, det plejer vi at høre i og med at vi møder de ældre i vore rejser. Hvor vigtigt det er, hvor de finder vej, vigtigt at de kan samles de ældre. Og det er meget vigtigt, at der er nogen aktiveringer for de ældre på forskellige områder, og hvor de også kan møde med deres ældre i stedet for at de blot er ensomme i deres i eget hjem. Det er noget, de er meget glade for og som de værdsætter. Og med hensyn til ældreidræt, det er også noget, der gennemføres i henhold til forebyggelse. Og det bør også gennemføres mere intensivt, at arbejdet skal være mere attraktivt. Og vi kan gøre det muligt i at tilbyde forskellige først med hensyn til at man laver introduktionskurser til plejepersonalet og efterfølgende tilbyde kurser, efteruddannelser, således at vi derigennem kan animere, at der bliver flere medarbejdere for ældre. Det er noget spændende og oplagt arbejde. Det er med i folkesundhedsprogrammet, og det er så det vi har udsat i forbindelse med andenbehandlingen. Her er det også hvordan man skal kunne gennemføre serviceringen overfor de ældret. Og i folkesundhedsprogrammet med hensyn til de ældre, så er det et langtvarende og indholdsrigt liv for de ældre. Og det er så det, vi skal tilbyde i forbindelse med folkesundhedsprogrammet. Det kan vi også læse. Og her kan vi også se, hvordan vores initiativer med hensyn til de ældre hos folkesundhedsprogrammet, det kan vi også forebygge. Det er også meget klart beskrevet som et mål, og at man med hensyn til det generelle ældres livskvalitet både er alderdomshjemmene og i de ældres hjem, og de forskellige institutioner, det er de som Atassut har nævnt, at man i 2002, så er det nuværende landsstyremedlem for sundhed i og med at hun var landstingsmedlem, hun har fremsat dette.

24 At man afholder handlingsplan for de demente, det er indeholdt i folkesundhedsprogrammet. Fordi det folkesundhedsprogrammet ville ramme alle, det er meget vigtigt. Og derfor er det meget nødvendigt, at man får den færdiggjort ordentligt og før vi kan godkende den, så er det ikke kun at diskuttere det vi behandler nu, så skal vi også godkende de forskellige initiativer og handlingsplaner. Og det var så Agathe Fontain fra Inuit Ataqatigiit og nu er det Isak Davidsen fra Siumut, han har trukket sin ordfører tilbage. Og jeg skal lige gøre opmærksom på, inden vi går videre, at landstingsmedlemmerne bedes sætte sig på deres pladser, fordi vi går over til afstemninger lige om lidt. Og der er ikke flere, der har bedt om ordet. Dermed er dette dagsordenspunkt færdigbehandlet her i Landstinget. Og nu går vi over til næste dagsordenspunkter, punkt 103: Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at etablere en minihal i Ikerasak.

25 19. mødedag, onsdag den 25. oktober Dagsordenens punkt 103 Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at etablere en minihal i Ikerasak. (Landstingsmedlem Jens Lars Fleischer, Siumut) (2.behandling) Mødeleder: Og det er det der bliver fremlagt og der skal være en afstemning her ved andenbehandlingen. Og i den forbindelse så skal det udtales, at forslaget blev ikke henvist til udvalg og nød ikke fremme af Landsstyret og flertallet i Landstinget. Og der stemmes nu om og inden afstemning, så skal jeg spørge, om der er nogen, der har nogen bemærkninger. Jens Lars Fleischer, forslagsstiller. Jens Lars Fleischer, forslagsstiller, Siumut. Tak. Først så skal jeg beklage, at mit forslag ikke fik støtte af flertallet her ved førstebehandlingen. Men uanset det, så kan jeg konstatere at Landsstyret under førstebehandlingen i deres indlæg med hensyn til minihaller der er tilpasset til bygderne, det er så den opgave, de har taget. Derfor håber, at selvom forslaget ikke bliver vedtaget, at man i fremtiden også med hensyn til i værdsættelse om sundhed, også fordi det vedrører sundhed, at man kan lave noget, hvor man kan opnå noget som forslagsstiller, så vil jeg selvfølgelig støtte mit forslag.

26 Og nu er det landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse, forskning og kirke. Doris Jakobsen, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut. Og til Siumuts Jens Lars Fleischer med hensyn til etablering af minihal i Ikerasak og ved førstebehandlingen her i Landstinget, og selvom der gives afslag for den, så skal jeg lige præcisere forskellige handlingsplaner i den forbindelse. Først som Landsstyremedlem for uddannelse og sport, så mener jeg, at man først med hensyn til forskellige skoler, så skal der også laves idrætsbyggeri tilhørende ligesom man har gjort det i Kullorsuaq. Og for det andet med byggeri af skoler med tilhørende minihaller. Jeg mener, at det er billigere og vigtigt, og når det opnås, så skal man have et tæt samarbejde med, det bliver et tættere samarbejde og man skal så lave hal i ordentlig prioritering. Og der er det afgørende hvor stort behov befolkningsgrundlaget er og hvor mange unge der er. Og der er mange flere der skal sikres, som Siumuts ordføre i sit første indlæg har sagt, som jeg finder meget vigtigt, og derfor at sagen behandles meget grundigt, så har vi nedsat en tværfagligt direktoratisk samarbejdsgruppe og det ville jeg gerne lige nævne her. Som sagt, så nød forslaget ikke fremme af Landsstyret og af flertallet i Landstinget. Og der stemmes nu om forslaget. Dem der stemmer for, at Landsstyret pålægges at etablere en minihal i Ikerasak her ved andenbehandlingen. Dem der stemmer for forslaget, bedes rejse sig: 2 for. Dem, der er imod, bedes rejse sig: 18 imod. Er der nogen, der undlod at stemme, bedes rejse sig:

27 7 undlod at stemme. Dermed er forslaget af flertallet forkastet. Og vi er så nu nået til punkt 114: Beslutningsforslag til Landstinget om at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der bliver etableret en nordgrønlandsk skole i Ilulissat for fysisk og psykisk handikappede børn.

28 19. mødedag, onsdag den 25. oktober Dagsordenens punkt 114 Beslutningsforslag til Landstinget om at Landsstyret pålægges at arbejde for, at der bliver etableret en nordgrønlandsk skole i Ilulissat for fysisk og psykisk handikappede børn. (landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiat) (2.behandling) Mødeleder: Og jeg skal sige, at forslaget blev efter førstebehandlingen henvist til behandling i Landstingets kultur-, og uddannelsesudvalg. Og et enigt udvalg har indstillet forslaget til forkastelse i sin nuværende form. Jeg skal spørge, om der er nogen, der har nogen bemærkninger. Anthon Frederiksen. Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kattusseqatigiit Partiiat. Først til udvalget for kultur og uddannelse, som har behandlet mit forslag med interesse. Det ville jeg sige tak for. Men jeg kan se, at i forbindelse med udvalgsbehandlingen, så man måske ikke fuld forståelse for hele forslaget, hvor udvalget blandt andet skriver med hensyn til indholdet af forslaget, at forslagsstilleren påpeger, at det fysiske rammer på institutionen for fysisk og psykisk handikappede Sungiusarfik Ikinngut i Ilulissat ikke er egnet til skoleundervisning. Det har forslagsstilleren påpeget. Det er overhovedet ikke tilfældet. Det er overhovedet ikke tilfældet.

29 Siungiusarfik Ikinngut har jeg ikke nævnt som en egnet til skoleundervisning, det er ikke det jeg har påpeget. Det jeg har påpeget, det er det gamle pakhus som bliver brugt som en skole, og det er det jeg har påpeget som ikke egnet. Det er det korrekte. Men efter at have lagt mærke til det, så har udvalget i forbindelse med behandlingen forslaget i forståelse til en del af forslaget stillet at man giver de bedst mulige vilkår og forhold for vore fysisk og psykisk handikappede børn, og det er noget som udvalget værdsætter. Og at de skal have de samme livsvilkår som alle andre, og at de skal have tryghed og at de bedst mulige vilkår på uddannelsesområdet, og man sikre kvaliteten. Det er noget som man værdsætter meget i udvalget. Det kan man ikke modsige. Og derfor i henhold til udvalgets mening, så er der behov for sådanne skoler, om der er et vidt behov, det skal nøje undersøges. Og hvis det såfremt er tilfældet, at man så opretter skolen og hvor vidt det ville være mest optimalt i hvilken placering det ville være, og med hensyn til udnyttelse af skolen, så er det både byer og regioner, at det må man så overveje. Og den vurdering, de har taget, det er jeg fuldstændig enig i. Landsstyret sagde i deres svarnotat, at der er2 skoler i Ilulissat. Den anden Jørgen Brønlundskolen i Ilulissat som nu er under renovering og Atuarfik Mathias Storch, som ville blive renoveret fra 2009, og de henviser til den, at i forbindelse med renovering af skolen Mathias Storch, at Atuarfik Mathias Storch fysisk og psykisk handikappede børn kan flyttes dertil. Og det er så deres plan. Men vi har ikke kendskab til en plan og udvalget anmoder også om, at se Landsstyrets plan på det område. Jeg håber så på, at denne plan også ville tilsendt til Ilulissat Kommune, således at vi kan eliminere den usikkerhed, der er i dag. Og ikke mindst at disse handikappede skolebørn også ville vide, at Landsstyret med hensyn til udvidelse af Atuarfik Mathias Storch, om at Landsstyret har en plan om at overflytte disse grupper dertil, således at usikkerheden kan blive elimineret. Tak. Så er det landsstyremedlemmet for kultur, uddannelse, forskning og Kirke.