ULANDSMAGASINET. Arbejdsmiljøets ulidelige lethed side 4. Retten til arbejdsklager en by i Mongoliet? side 6

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ULANDSMAGASINET. Arbejdsmiljøets ulidelige lethed side 4. Retten til arbejdsklager en by i Mongoliet? side 6"

Transkript

1 ULANDSMAGASINET I N T E R N A T I O N A L A R B E J D S M I L J Ø D A G 2 8. A P R I L APRIL 2009 Arbejdsmiljøets ulidelige lethed side 4 Retten til arbejdsklager en by i Mongoliet? side 6 Kærlighed til faget men ingen kildevand side 8 mens de venter på et bedre Zimbabwe side 10 Beskæftigelsen i centrum side 12 God fagforeningsførelse side 14 Ulandssekretariatet LO/FTF Council

2 LEDER ULANDSMAGASINET APRIL 2009 Sikkert og sundt arbejde for alle Den 28. april er ILOs internationale arbejdsmiljødag, som markeres på verdensplan. Det handler om at fremme et sikkert og sundt arbejde for alle uanset om man arbejder i en butik eller minerne, på en fabrik eller et kontor alle har krav på et ordentligt arbejdsmiljø. Desværre er der rigtigt mange mennesker rundt omkring i verden, som hver dag arbejder under uacceptable forhold. Som historierne i dette magasin viser, er der lang vej endnu. For eksempel har flertallet af skoler i Nicaragua ikke indlagt el og vand og klasserne har op til 65 elever. Her døjer lærerne med støjproblemer og luftvejsinfektioner som følge af flyvestøv. Men der er også lysglimt undervejs. I Mongoliet har det tidligere været stort set umuligt at få sin arbejdsklage igennem, men nu er der godt nyt hvis man bliver dårligt behandlet. De nye treparts klageinstanser gør, at det er blevet meget nemmere og hurtigere at få sin arbejdsklage behandlet. Klageinstanserne med repræsentanter fra både regering, arbejdsgivere og fagforening har desuden åbnet op for social dialog på tværs af gamle grænser. Arbejdsmiljø er et emne, som alle fagforeninger kan stå sammen om. I Nepal fungerer det som et fælles ståsted for de ellers splittede fagforeninger, som er knyttet til hvert deres politiske parti. Nu har de etableret et fælles kontor og arbejder tæt sammen - også om mange andre emner end arbejdsmiljø. Dette magasin fortæller også historien om arbejdet i Afrika Kommissionen. Anbefalingerne fra kommissionen anerkender anstændigt arbejde som en af de grundlæggende menneskerettigheder, og samtidig et helt centralt element i det at skabe beskæftigelse. Endelig kan du læse om god fagforeningsførelse (Union Good Governance), som er fagbevægelsens svar på god regeringsførelse (Good Governance). LO og FTF benytter igen i år den 28. april til at sætte fokus på arbejdsmiljøproblemerne i Danmark og verden over. Følg med på og God fornøjelse! Harald Børsting Formand for LO, Formand for Ulandssekretariatet Bente Sorgenfrey Formand for FTF, Næstformand for Ulandssekretariatet Udgiver: Ulandssekretariatet Vester Voldgade København V Telefon: Ansvarshavende redaktør: Anders Stig Møller Redaktion: Maria Livbjerg (redaktør) Forsidefoto: Finn Brasen Grafisk tilrettelæggelse: Koefoed/Ægir Tryk: Thomsen Offset A/S Oplag: Ulandsmagasinet er produceret med støtte fra Danida ISSN

3 UDDRAG AF MENNESKERETTIGHEDERNE VEDTAGET DEN 10. DECEMBER 1948 AF FNS GENERALFORSAMLING: Artikel Enhver har ret til arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed. 2. Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde. 3. Enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt vederlag, der sikrer ham selv og hans familie en menneskeværdig tilværelse, og om fornødent tillige til andre sociale beskyttelsesforanstaltninger. 4. Enhver har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til beskyttelse af sine interesser. Artikel 24 Enhver har ret til hvile og fritid, herunder en rimelig begrænsning af arbejdstiden, og til periodisk ferie med løn. Arbejdsmiljø en menneskeret? Det er nok de færreste, der er klar over, at et ordentligt arbejdsmiljø på sin vis er indskrevet i menneskerettighedernes artikel 23 og 24, der bl.a. siger, at enhver har ret til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår og endvidere ret til hvile og fritid, herunder en rimelig begrænsning af arbejdstiden med andre ord; et ordentligt arbejdsmiljø. Menneskerettighederne blev vedtaget i FN med de rygende ruiner efter to verdenskrige som bagtæppe, og i den klare erkendelse af, at det bedste værn mod krig er at fjerne de væsentligste årsager nemlig fattigdom, ulighed og uretfærdighed. Når det kommer til udryddelse af fattigdom, er industriel udvikling og udvikling af arbejdsmarkedet af afgørende betydning. Flere arbejdspladser og en rimelig løn er løsenet, men det er ikke nok. Et ordentligt arbejdsmiljø skal også til. I år 2000 satte 189 af verdens statsledere sig sammen og formulerede FN s otte 2015 mål. Der er måske heller ikke så mange, der ved, at anstændigt arbejde, der bl.a. betyder et godt arbejdsmiljø, faktisk er indskrevet som et delmål under det første mål. man har været udsat for farlige stoffer i arbejdet - alene asbest kræver hvert år menneskeliv. De fleste af de resterende dødsfald skyldes forskellige former for kræft samt stenlunger (Silikose). Et forsigtigt skøn siger at der er 270 millioner arbejdsulykker og 160 millioner tilfælde af erhvervsrelaterede sygdomme hvert år. De fattigste og dårligst beskyttede kvinder, børn og migranter er blandt de hårdest ramte. Dødsulykker og arbejdsskader er særligt udbredt i ulande, hvor mange mennesker er involveret i farlige erhverv som landbrug, byggeri, skovhugst, fiskeri og minearbejde. På verdensplan skyldes 5 pct. af alle alvorlige arbejdsulykker minearbejde. Dette til trods for, at kun 1 pct. af den globale arbejdsstyrke er beskæftiget inden for minedrift. ILO estimerer, at omkring minearbejdere dør hvert år som følge af arbejdsulykker. ULANDSMAGASINET APRIL 2009 MEN HVORDAN SER DE GLOBALE ARBEJDSMILJØFORHOLD SÅ EGENTLIG UD? 2015-MÅLENE Mål 1: At udrydde ekstrem fattigdom og sult Ifølge ILO dør flere end 2,38 millioner mennesker hvert år ved arbejdsulykker og af arbejdsrelaterede sygdomme. Det svarer til mennesker om dagen. Godt 2 millioner af disse dødsfald skyldes arbejdsbetingede sygdomme. Herunder skyldes dødsfald, at Delmål: At halvere andelen af verdens befolkning, som lever for under en dollar om dagen inden år Delmål: At opnå fuld beskæftigelse og anstændige arbejdsforhold for alle, inkl. kvinder og unge mennesker, inden år 2015 Delmål: At halvere andelen af verdens befolkning, som lider under hungersnød inden år

4 Arbejdsmiljøets ulidelige lethed AF MADS BUGGE MADSEN ULANDSMAGASINET APRIL 2009 Hos Ulandssekretariatets partnere i Asien spiller arbejdsmiljøet også en vigtig rolle i arbejdet for at forbedre levevilkårene for de fattigste og for at skabe fred og stabilitet på arbejdsmarkedet i en turbulent, korrupt og ofte voldelig politisk virkelighed. Arbejdsmiljøet i Asien bevæger sig mellem to yderpunkter: I det ene yderpunkt finder man den japanske model, hvor arbejdsmiljøet absolut kun drejer sig om at gøre produktionen (og profitten) så effektiv som mulig. Arbejderne er i ordets egentlige forstand lønslaver, der bliver truet og straffet, hvis ikke sikkerhedsreglerne bliver fulgt til punkt og prikke. De bliver ikke involveret i om sikkerhedsreglerne og -løsningerne er tilstrækkelige, og om de personlige værnemidler er hensigtsmæssige eller behagelige at have på i 30 graders varme med høj luftfugtighed. Deres in house fagforeninger er enten ikke-eksisterende eller styret af ledelsen. Det andet yderpunkt er utroligt nok værre end det første. Her konkurrerer hver enkelt arbejder om jobbet med de tusindvis af andre daglejere, der står i kø foran fabriksporten for at få et job. De heldige ansatte vil ikke risikerer jobbet ved at stille andre krav end at få lønnen udbetalt. Hos arbejdsgiverne er der er ingen tradition for rationalisering, nytænkning eller dialog med arbejderne. De lande, hvor der faktisk findes en arbejdsmiljølovgivning, har ikke et fungerende arbejdstilsyn, og de få statsansatte tilsynsførende er dels korrupte, dels uden reelle sanktionsmuligheder over for de enkelte virksomheder. Så hvorfor overhovedet beskæftige sig med arbejdsmiljø, når nu ingen andre tilsyneladende gør det? Det er der nogle gode grunde til: FORDI DET NYTTER For det første kan man, med relativt små midler, gøre en konkret forskel for mange mennesker på arbejdsplad- Arbejdsmiljø et fælles ståsted I Nepal besluttede de to største konkurrerende landsorganisationer NTUC (Nepal Trade Union Congress ) og GEFONT (General Federation of Nepal Trade Unions ) i 2001 at indlede en proces mod enhed og fælles kampagner og politikker. På trods af de mange forskelligheder både politisk og praktisk var de klar over, at alle gode kræfter måtte forene sig og forsøge at skabe orden i det politiske kaos på vejen fra monarki til republik (Nepal blev i 2008 erklæret republik). I årevis havde de to organisationer bekriget hinanden ikke mindst fordi GEFONT er tilknyttet det kommunistiske parti United Maxist Leninist og NTUC det mere borgerlige Nepali Congress Party. Men en ting var at toppen i fagbevægelsen kunne se nødvendigheden af at arbejde sammen med hinanden. Hvordan skulle man forklare det til de mange medlemmer? De stod ofte hårdt og voldeligt overfor hinanden på de forskellige virksomheder med udgangspunkt i deres partipolitiske holdninger. Som start besluttede man derfor at tage udgangspunkt i en fælles kampagne for et bedre arbejdsmiljø. De to organisationers arbejdsmiljøafdelinger blev slået sammen, og med støtte fra Ulandsekretariatet blev et fællessekretariat (Joint Board) etableret i I dette regi blev 160 undervisere uddannet, 80 fra hver organisation, og man målrettede sig de virksomheder, hvor både GEFONT og NTUC havde lokale medlemsorganisationer. Nu blev en lang række arbejdsmiljøkurser gennemført med tillidsfolk fra både GEFONT og NTUC. Der var altid to undervisere, én fra hver organisation, og de blev udstyret med en vest, der bar både GEFONTs og NTUCs logo. I dag er Joint Board det vigtigste fælles forum for fagbevægelsen i Nepal, og GEFONT og NTUC samarbejder på en lang række områder. Efter Maoisternes nylige valgsejr er den store udfordring at få deres faglige organisation til at spille efter de almindelige regler på arbejdsmarkedet. 4

5 Ved en zinkmine i Indien bæres den brudte zink i store stykker på hovedet over til de ventende lastbiler. Bygningsarbejdet på en byggeplads i Nepal er hårdt og besværligt. Manglen på tekniske hjælpemidler giver mange tunge og forkerte løft. serne. Det drejer sig om helt enkle forandringer på virksomheden, som f.eks. at der ikke må være huller i gulvet ved farlige maskiner, at der skal være ordentlig udsugning i virksomheder, der producere meget støv eller farlige dampe, at man kan undgå tunge løft ved at organisere arbejdet bedre, at der skal være adgang til personlige værnemidler, at der skal være ordentlige toiletfaciliteter, at det er hensigtsmæssigt at lave en sikkerhedsorganisation og meget mere. Alt sammen tiltag, som viser arbejderne, at selv en fattig fagforening er relevant og nødvendig på arbejdspladsen. For det andet er arbejdsmiljø et relativt neutralt emne at tage op med en arbejdsgiver. Det er kun de mest forhærdede og kyniske mennesker, der er ligeglade med om deres medmennesker mister arme og ben eller får ødelagt deres rygge også selvom de kun er fattige arbejdere. Desuden er det simpelthen gået op for mange arbejdsgivere, at et forbedret arbejdsmiljø giver højere produktivitet. Uanset hvad motivationen er, så kan diskussionen om arbejdsmiljøet på en virksomhed være med til at bryde isen og bidrage til at få nedbrudt de gensidige fjendebilleder. Dermed er der åbnet op for en bredere og mere konstruktiv dialog om løn og arbejdsforhold på virksomheden. En offentligt ansat i Filippinerne. Arbejdsmiljø og social dialog I midten af 90 erne blev der gennemført et arbejdsmiljøkursus i PSLINK, en organisation af offentligt ansatte i Filippinerne. Det skulle vise sig at blive et kursus med vidtrækkende konsekvenser. Deltagerne kom fra mange forskellige provinser, og det viste sig at problemerne i den offentlige administration var både ens og konkrete: ingen lys, ingen skrivemaskiner (det var dengang), ingen stole, ingen toiletter. Man lavede en liste over manglerne og henvendte sig til den ansvarlige minister. Ministeren, der var et ordentligt menneske, lyttede og undrede sig. Han undrede sig, fordi han vidste, at der var overført budgetter til lige præcis de kontorer og med henblik på at løse netop den slags problemer. Det kom til at koste nogle korrupte ledere deres job og nogen af manglerne blev udbedret. Det blev samtidig starten på en dialog med de centrale arbejdsgivere inden for den offentlige sektor, der nu forstod, at de havde nogle fælles interesser med fagbevægelsen. Det ledte blandt andet til en gennemgang og forbedring af lønskalaerne for alle offentligt ansatte i Filippinerne. I dag er arbejdet fortsat i projektet Social Dialog i den Offentlige Sektor i Filippinerne. Samarbejdet inkluderer fra Danmark: Kommuner - nes Landsforening, Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd og FTF og fra Filippinerne: Undervisningsministeriet, Sundhedsministeriet og PSLINK. Igen er arbejdsmiljøet omdrejningspunktet, og i 8 hospitaler og 8 sygehuse bliver arbejdspladserne gennemgået og sikkerhedsorganisationer etableret. Både de lokale arbejdsgivere og fagforeninger får undervisning i forhandlingsteknik, arbejdsmiljø samt inspiration fra danske erfaringer på området. Det overordnede mål er at få servicen overfor brugerne til at virke bedre, ved at udnytte de menneskelige og materielle ressourcer, der er til rådighed, optimalt. FOTO FINN BRASEN OG ULANDSSEKRETARIATET ULANDSMAGASINET APRIL

6 Retten til arbejdsklager en by i Mongoliet? AF HENRIK ALS ULANDSMAGASINET APRIL 2009 Klager over f.eks. dårligt arbejdsmiljø blive nu behandlet hurtigere og mere effektivt. I Mongoliet sker der i øjeblikket store fremskridt for arbejderens muligheder for at klage. Indtil nu har det været stort set umuligt at klage, hvis man blev ulovligt behandlet, men nu giver de nyligt dannede arbejdsklageinstanser håb for fremtiden. 6

7 Hvilke klagemuligheder har den mongolske arbejder, der har været udsat for en ulovlig arbejdsulykke og dermed tabt evnen til at arbejde? Svaret er ligetil, men trist: stort set ingen! Arbejdsmarkedslovgivningen i Mongoliet giver rent faktisk plads til at løse klagesager i arbejdsklageinstanser på arbejdspladsen. Systemet fungerer bare ikke i praksis, for antallet af løste sager kan tælles på én hånd. Den enkelte arbejder har derfor kun reelt én mulighed, nemlig at klage til de civile domstole. Men ved domstolene er der heller ikke meget hjælp at hente. For det første må den ramte arbejder vente op til tre år med at få sin sag for domstolene. For det andet har juristerne ved domstolene ikke forstand på specifikke arbejdsmarkedsspørgsmål. Alt i alt ikke en særlig gunstig situation for den ulykkelige arbejder, der med manglende arbejdsevne sandsynligvis er overladt til at leve et liv i fattigdom. NYE VINDE Men nu blæser der mildere vinde ind over den ellers så barske mongolske højslette. Den faglige hovedorganisation i Mongoliet, CMTU (Confederation of Mongolian Trade Unions), er nemlig godt på vej til at ændre denne situation. I løbet af de sidste par år har Ulandssekretariatet støttet CMTU i at opbygge deres kapacitet til at hjælpe deres medlemmers muligheder for at klage. Første skridt i denne proces var at hæve den generelle viden indenfor organisationen. Resultaterne har været gode. Flere hundrede ledere er blevet trænet, og et stort netværk af kvalificerede trænere og tillidsmænd er blevet skabt. Flere end fire tusinde medlemmer har fået ny viden om arbejdsmarkedslovgivning og klagemuligheder. Manualer og træningsmaterialer er blevet udviklet. Flere hundrede jurister har modtaget efteruddannelse i arbejdsret. Sidst men ikke mindst har CMTU etableret centrale kontorer, hvor jurister med speciale i arbejdsret rådgiver medlemmerne. Med denne ressource i ryggen tog CMTU næste skridt. En omfattende mediekampagne var begyndelsen på processen med at overbevise repræsentanter for arbejdsgivere og staten om fordelene ved at have fungerende arbejdsklageinstanser. Repræsentanterne for de tre sociale partnerne blev overraskende hurtigt enige om hvordan arbejdsklageinstanserne skulle fungere. Og så gik det pludseligt stærkt! Bare i løbet af de sidste seks måneder er der blevet dannet et netværk af arbejdsklageinstanser på nationalt, regionalt, og kommunalt niveau. Det interessante er, at hver enkelt af disse instanser er treparts-instanser, hvilket vil sige at de består af ni medlemmer, som er fordelt ligeligt mellem arbejdsgiverne, staten eller kommunerne samt fagforeningerne. BEDRE KLAGEGANGE Men hvad betyder det så for den samme mongolske arbejder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Svaret er også denne gang ligetil, men en hel del mere positivt. For det første har han eller hun nu mulighed for at søge gratis rådgivning hos CMTU s jurister, der er specialiserede i arbejdsret. For det andet kan han eller hun prøve sagen i den kommunale arbejdsklageinstans. Sagen skal nu behandles i løbet af bare fem dage af de ni repræsentanter, der har lovgivningen som grundlag for deres beslutning. Det er en væsentlig fordel at alle tre sociale partnere er repræsenteret i klageinstanserne. En arbejdsgiver, der er blevet dømt til at betale erstatning, er nok mere tilbøjelig til at acceptere dommen, når den blandt andet er blevet afsagt af nogle af hans arbejdsgiverkollegaer. Men hvad nu hvis de ikke finder en løsning? Så sendes sagen videre til den regionale arbejdsklageinstans, som nu også har 5 dage til at finde en løsning. En kompliceret sag kan ende i den nationale arbejdsklageinstans. Idéen er at kun de meget komplicerede og principielle sager afprøves i de civile domstole. På et nyligt projektbesøg fik Ulandssekretariatet selv lejlighed til at vurdere fremskridtene både i hovedstaden Ulan Baator og i to provins-hovedstæder. Det var tydeligt, at en interessant udvikling var startet. Der herskede nærmest en euforisk stemning og ikke bare internt i CMTU. Repræsentanter for bl.a. arbejdsgiverorganisationer, ministerier og provinsregeringer på alle niveauer udtrykte deres uforbeholdne støtte til idéen. DET LANGE SEJE TRÆK Der er selvfølgelig en lang vej endnu inden forbedringerne slår helt igennem. Det kræver bl.a. en ændring af lovgivningen, og der vil også naturlig være en række grænsetilfælde, der skal afprøves i praksis. Men kimen er lagt til en interessant udvikling, der i sig selv vil medføre en stor forbedring af arbejdernes vilkår. Bare i løbet af de sidste seks måneder har omkring 700 af CMTU s medlemmer søgt juridisk rådgivning og omkring 125 arbejdere har forelagt deres sag til arbejdsklageinstanserne. Men nok så interessant fornemmer man også at udviklingen kan sprede sig som ringe i vandet. Arbejdet med klageinstanserne har skabt vigtige fora hvor arbejdsmarkedets tre sociale parter kan diskutere vigtige arbejdsmarkedsspørgsmål. Det har de alle behov for, hvis man skal tolke deres udmeldinger. Hvorom alting er lader det altså alligevel til at retten til arbejdsklager ikke er en by i Rusland, men én der befinder sig på den mongolske højslette. På mødet i marts kunne CMTU s ledelse fortælle om de nye trepartsklageinstanser. FOTOS: CMTU OG MADS BUGGE MADSEN ULANDSMAGASINET APRIL

8 Kærlighed til faget men ingen kildevand Den nuværende nicaraguanske Sandinist-regering har de seneste to år øget fokus på uddannelsesområdet, som har lidt under de forudgående 16 års liberale forsømmelser. Men hvordan opleves arbejdsmiljøet blandt lærerne? Vi kigger indenfor på en typisk skole i hovedstaden Managua. AF CARSTEN FLINT HUNNECHE ULANDSMAGASINET APRIL 2009 En støvsky står op foran bilen, idet vi ruller det sidste stykke ned mod skolen. Børnene står opmarcheret i snorlige rækker for at blive lukket ind af den sortmalede jernport. De solblegede, hvide og blå skoleuniformer, som allerede er dækket af et fint, rustrødt lag støv, sidder løst på de spinkle børnekroppe. Vi parkerer ved indgangsporten til Skolen for Guds Mirakel (Escuela el Milagro de Dios). I lokalområdet går skolen under det mere jordnære øgenavn Hønsegården (El Gallinero). Et solbrændt ansigt med høje kindben, briller og dansende smilerynker tager imod inde i skolegården - det er skoleinspektør Fatima. Der er ikke tale om en typisk, dansk skolegård med god plads til hinkeruder og klatrestativer. Skolegårdens areal er ikke meget større end en 3-værelses lejlighed på Vesterbro. De fem åbne klasseværelser vender ud mod skolegården, og vi kan følge med i undervisningen alle fem steder, idet vi skrår over til den lille, interimistiske administrationsbygning. Fatima fortæller entusiastisk om arbejdet på skolen, som pt. har 450 elever fordelt på ti klasser med ét hold elever om morgenen og et andet om eftermiddagen. Selvom loven foreskriver max. 35 elever pr. klasse, har de fleste klasser her elever, og der er også en morgenklasse med 64 elever og én lærer. Fatima understreger: Her er jo ikke så meget at vise frem. Denne skole udmærker sig nok nærmere ved det, vi ikke har! Hun fortsætter: Skolen og hele kvarteret har endnu ikke indlagt vand. Vi har kun to gammeldags latriner (et skur med et hul i jorden red.) og vi er ofte uden strøm. ELEVERNE BESVIMEDE AF SULT På mit spørgsmål om, hvordan den nuværende Sandinist-regering takler skoleområdet lyser hun op i et stort smil og svarer: For få år siden havde vi børn hver dag, som besvimede i undervisningstimerne, fordi de ikke havde fået noget mad. Vi får nu basisfødevarer (ris, bønner, majsmel, olie og af og til noget kyllingekød) udleveret af Undervisningsministeriet. Hun peger frem for sig og ind i det tilstødende lokale, hvor vi i mørket kan skimte sække med majsmel. Derudover skal forældrene på skift (ca. to gange om måneden) lave mad til en hel klasse, som så fordeles blandt eleverne som en slags mellemmåltid, fortæller Fatima stolt og fortsætter: Det, at få forældrene til at være med til at tage ansvar for børnenes ve og vel, har været en vigtig del af hele lærergruppens forsøg på at involvere hjemmet. Området hvor skolen ligger er generelt kendetegnet ved familier med få eller ingen ressourcer, høj arbejdsløshed, mange stofmisbrugere samt meget og grov kriminalitet. Mange børn vokser op uden hverken håb eller mål med livet, og det er her, vi gerne vil gøre en forskel som skole, fortæller Fatima alvorligt. Madrationerne løser dog ikke alle skolens andre udfordringer siger Fatima: Der bør gøres meget mere på skoleområdet, men det viser lidt om de benhårde prioriteringer, der må gø- Fatima retter opgaver mens der deles et morgenmåltid ud. ANDEN I Nicaragua har skoler hver- ken el eller vand og mindst klasseværelser er i en elendig stand. Lærerforbundet ANDEN, der repræsen- terer mere end lærere i landet, arbejder på at forbedre undervisningen og forholdene på skolerne ved at indgå i social dialog med myndighederne. ANDEN har bl.a. leveret forslag til ud- 8

9 Nadieska er den yngste ud af en søskendeflok på 10 børn og er nyuddannet lærer på en skole i Managua. res, når midlerne i et land er små og udfordringerne store. Som lærere glæder vi os over ethvert fremskridt, men vi kæmper samtidigt videre for flere forbedringer på vores skole. DET YDRE MILJØ OG ARBEJDS- MILJØET Nadieska er en ung lærerinde på 20 år og medlem af den Nicaraguanske fagforening for lærere ANDEN (Asociación Nacional de Educadores de Den lille skolegård mellem de fem åbne klasseværelser. dannelsesreformen fra 2007, som nu gradvist føres ud i livet på skolerne. Vejen er lang endnu, men for eleverne betyder det nu et gratis måltid mad og basalt skoleudstyr og sidste år blev skoler renoveret. Målet er at of- fentlige skoler skal kunne garantere gratis, god uddannelse til alle og et or- dentligt arbejdsmiljø for lærerne. Nicaragua). For Nadieska er den største enkeltstående arbejdsmiljømæssige udfordring på skolen manglen på vand. Forestil dig eksempelvis toiletbesøg uden adgang til vand. Børnenes hygiejne er helt i bund, og det gør det ikke bedre, at de heller ikke har indlagt vand i hjemmet! Nogle børn slæber vanddunke med i skole, som de så deler ud af til deres kammerater. Jeg selv har aldrig brugt toiletterne, mens jeg har været ansat her. Jeg holder mig, fra jeg tager hjemmefra, og indtil jeg er hjemme igen. Af angst for at skulle på toilettet, drikker jeg mindst muligt i løbet af dagen. Men Nicaragua har et tropisk klima med meget høje varmegrader, så det er rigtig usundt at drikke for lidt væske. Min læge har fortalt, at jeg har begyndende nyreproblemer af samme grund, hvilket jeg nu tager medicin imod. Nadieska vender blikket tænksomt opad mod de glohede aluminiumstagplader, før hun fortsætter: Manglen på vand er også med til at skabe kraftige støvproblemer og en medfølgende stor risiko for luftvejsbetingede allergier blandt elever såvel som lærere. Du kan selv prøve at forstille dig hvad støvet i et område uden vand og kloakering indeholder. Desuden er stemmen det vigtigste værktøj, vi som lærere har, og kombinationen af for lidt at drikke og for meget støv belaster stemmen ekstra. STØJ MED KULTURELLE GRÆNSEVÆRDIER I Danmark er der gennemsnitligt 25 elever i hver klasse, og klassekvotienten og larmen har aldrig været højere. Nadieska er dog ikke generet af støjen i forbindelse med undervisningen af de ca. 45 børn her i Hønsegården, som man måske skulle tro, når man er vant til den danske støjkultur. Det generer mig egentlig ikke så meget. Jeg bruger pædagogiske redskaber, så som min magiske finger til at holde ro på flokken. Når jeg holder min magiske finger op foran munden, er alle 42 elever helt med på, at det er fordi, de ikke må snakke. På den måde overanstrenger jeg ikke min stemme, og jeg passer samtidig på min hørelse. Som et eksempel på en positiv arbejdsmiljøfaktor nævner den unge lærerinde kollegerne. Vi har et fantastisk kollegialt sammenhold, hvor vi altid hjælper hinanden. Selv om jeg er ung og ny her på skolen, bliver jeg altid behandlet som en ligeværdig kollega. Og vi er her alle af kærlighed til børnene og til faget. Glæden ved at kunne tænde et håb i en ofte fortabt barnesjæl kan ikke beskrives med ord, man fyldes med energi og en enorm lykkefølelse. FOTO AF CARSTEN FLINT HUNNECHE ULANDSMAGASINET APRIL

10 mens de venter på et bedre Zimbabwe AF KENT JENSEN ULANDSMAGASINET APRIL 2009 I Zimbabwe gør fagbevægelsen fremskridt i kampen mod HIV/AIDS ved at trække sundhedskravene med ind til forhandlingsbordet med arbejdsgiverne. Det er råt og hårdt at være fagligt aktiv i Zimbabwe. Samtidig med at den nye politiske samlingsregering kæmper indbyrdes i offentlighedens søgelys, vælter det hen over de fagligt aktive med politisk og fysisk chikane fra myndighederne. Også de sundhedsmæssige problemer i Zimbabwe er til at tage og føle på. Koleraen er ikke den vigtigste dræber, selvom den får berettiget opmærksomhed i disse dage. Den slår nemlig ikke nær så mange mennesker ihjel som HIV/AIDS epidemien, der efter mange års hærgen efterhånden har smittet over 20 % af den voksne befolkning med HIV eller AIDS. DER KÆMPES VIDERE Den zimbabwiske fagbevægelse er dog ikke lammet af de svære omstændigheder. Mens der ventes på en afklaring af den nye politiske og humanitære katastrofesituation, fortsættes det faglige arbejde på arbejdspladser over hele landet. Det gælder også HIV/AIDS på arbejdspladsen. Derfor besluttede landsorganisationen ZCTU, at man i januar 2009 skulle følge op på den internationale HIV/AIDS dag i december ved at undervise egne faglige ledere og lokale forhandlere i, hvordan de kan indgå overenskomster og lokale aftaler med arbejdsgiverne om investeringer i HIV/AIDS forebyggelse. Formålet med konferencen var at præsentere forhandlingsteknikker, cost-benefit analyser og gode argumenter for, at der på sigt faktisk er penge at spare for direktøren ved at investere i HIV/AIDS forebyggelse på arbejdspladserne. ARBEJDSGIVERNE HAR ANSVARET Den populære vice-præsident for landsorganisationen ZCTU hedder Lucy Matibenga. Som leder af ZCTUs centrale HIV/AIDS udvalg åbnede hun konferencen med at understrege, at der er akut brug for at fagbevægelsen styrker indsatsen under forhandlingerne for at få arbejdsgiverne til at tage et ansvar for et sundt og forebyggende arbejdsmiljø. Vice-præsidenten uddybede: På grund af hyperinflation og den lave produktivitet vil arbejdsmiljø- og HIV/AIDS forebyggelse være det første sted arbejdsgiverne skærer. Når nu vejen til lønforbedringer reelt er lukket pga. hyperinflationen, så bør vores fokus nu være endnu mere på arbejdsmiljø og HIV/AIDS. Matibenga forklarede hvordan det for tiden er bedre at forhandle et par kg mad hjem end lønforbedringer, der alligevel udhules af inflationen. Problemet for de almindelige arbejdere i Zimbabwe er, at de uden reel adgang til den vigtige HIV medicin er prisgivet, hvis de smittes af HIV. Uden sygesikringsordning eller et fungerende sundhedsvæsen er det sundhedsmæssige sikkerhedsnet reelt sat ud af funktion i hele landet. Derved overlades spørgsmålet om 10

11 at opretholde en sund og produktiv arbejdsstyrke i virkeligheden til arbejdsgiverne og arbejdstagerne selv. Konferencen vidnede om samme frustration: Vi mister konstant folk og deres kompetencer. Vi bliver ved med at miste forhandlere og må spørge os selv: hvad koster det mon reelt at indsætte simple HIV/AIDS forebyggelsesmekanismer ude på virksomhederne? Vi vil gerne overbevise arbejdsgiverne om, at den reelle pris, de kommer til at betale, hvis de lukker øjnene og IKKE gør noget, vil blive meget højere i længden, fortæller en konferencedeltager. ERFARINGER FRA SYDAFRIKA Ved konferencen havde Ulandssekretariatet sammen med landsorganisationen ZCTU allieret sig med den faglige ekspert i HIV/AIDS forhandlinger, Shirley Miller. Hun præsenterede erfaringer fra de sydafrikanske fagforeninger og deres samarbejde med arbejdsgiverne. Hendes erfaring er først og fremmest, at HIV/AIDS bør være en faglig prioritet på lige fod med andre krav og interesser. Fagbevægelsen har nemlig med hensyn til HIV-epidemien en enestående rolle at spille på de hårdt ramte arbejdspladser, sagde hun: Det er vigtigt at udnytte de eksisterende faglige strukturer såsom sikkerhedsudvalg og lokale aftaler på arbejdspladserne og at skabe det rette forhandlingsmiljø til at indgå aftaler om HIV/AIDS og arbejdsmiljø, fortalte Miller. Miller præsenterede de forskellige forhandlingsstadier og processer, som skal til for at skabe et godt HIV/AIDS forhandlingsresultat. Det drejer sig om at overtale de ansatte til at tale om HIV åbent, at forandre arbejdsmiljøet, at ændre seksuelle adfærdsmønstre og at præsentere programmer til forebyggelse af HIV/ AIDS for arbejdsgiverne. Endelig skal der indgås aftaler med gensidigt forpligtigende HIV/AIDS klausuler som eks. særligt sygefravær pga. HIV, samt medfinansiering og frikøb til kursusafholdelse for de ansatte, berettede hun. DET MULIGES KUNST Deltagerne diskuterede derudover hvordan man skaber et bedre forhandlingsklima på arbejdspladserne, når hovedparten af arbejdsgiverne reelt er finansielt underdrejede. De understregede, at det er nødvendigt indledningsvist at aftale billige initiativer til at forebygge HIV som eks. træningsaktiviteter, udnyttelse af eksisterende personaleydelser- eller faciliteter, samt at få større virksomheder til at stille deres mandskab, materiale eller lægeklinik til rådighed for mindre virksomheder. Derudover kom udvidelse af underentreprenørkontrakter med HIV klausuler på tale. Samtidig understregede forhandlerne, at det er afgørende for hele indsatsen at skabe et holdningsskift hos arbejdsgiverne. Det burde ske bl.a. ved hyppig dialog med arbejdsgiverne om de økonomiske fordele ved at investere i HIVforebyggelsesprogrammer og en sund arbejdsstyrke. Shirley Miller fortalte at i Sydafrika fik fagforeningerne overbevist ledelsen i industrien om de langsigtede økonomiske gevinster ved oplysende HIV forebyggelsesprogrammer. De accepterede at betale alle oplysningsudgifter (og dele af medicinen) på arbejdspladserne. I Zimbabwe er der imidlertid nok større skepsis overfor HIV/AIDS omkostningerne, men de gode erfaringer med arbejdsmiljø i Zimbabwe viser, at fagbevægelsens forhandlere har været særdeles dygtige til at overbevise arbejdsgivere om at dække nogle af udgifterne til arbejdsmiljøkurser for fagforeningens medlemmer. SOCIAL DIALOG PÅ PROGRAMMET Ulandssekretariatets regionale rådgiver, Jens Kaspersen, berettede hvordan denne forhandlingsindsats skulle betragtes som en del af det mangeårige samarbejde mellem Ulandssekretariatet og den bredt favnende landsorganisation ZCTU, som indtil nu har taget sit udspring i arbejdsmiljøindsatsen. ZCTU vil fremover forbedre den sociale dialog med arbejdsgiverne omkring HIV/AIDS spørgsmål som en del af det bredere faglige samarbejde med Ulandssekretariatet. HIV/AIDS I ZIMBABWE Ifølge UNDP (United Nations Development Programme) er ca. 20 % af den voksne arbejdsstyrke i Zimbabwe smittet med HIV. Den forventede levealder er helt nede på 35 år for mændene, som i Zimbabwe dominerer arbejdsmarkedet. Denne statistik er målt ud fra de dødsfald, der sker på hospitaler. Den tager bl.a. ikke højde for de mange zimbabweanere, som i dag dør i hjemmet på grund af akut fattigdom. Der undervises i HIV/AIDS-forhandling blandt tillidsmænd i Zimbabwe. Tillidsmændene klædes bl.a. på til at forhandle bedre vilkår for HIV/AIDS ramte, så de er bedre stillet, når sygdommen sætter ind. Afslutningsvis blev samarbejde mellem Ulandssekretariatet og ZCTU rost af vice-præsidenten Lucy Matibenga, som personligt har været en af drivkræfterne bag kampagnen for at få HIV/AIDS kravene med ind til forhandlingsbordet hos arbejdsgiverne... mens de venter på et bedre Zimbabwe. FOTO KENT JENSEN OG YOSHI SHIMIZU / RØDE KORS ULANDSMAGASINET APRIL

12 Budskabet fra den afrikanske fagbevægelse er entydigt: Inflationen skal selvfølgelig holdes nede, og udviklingen i handels-balancen er ikke til at komme udenom men det vigtigste er, at den økonomiske politik bidrager til at skabe flere og bedre jobs. AF JØRGEN ASSENS ULANDSMAGASINET APRIL 2009 Uden produktivt arbejde kan afrikanerne godt skyde en hvid pind efter at få udryddet fattigdommen og få en fornuftig social udvikling på kontinentet. Regnestykket er enkelt: uden produktivt arbejde er der ingen afrikanere, der kan betale ret meget i skat, og uden indtægter har staten ingen muligheder for at levere hverken veje eller velfærd. Dermed kan den enkelte spørge sig selv: Hvorfor så overhovedet deltage i samfundet. Hvorfor stemme, når man ikke har noget at skulle have sagt? Hvorfor rette sig efter love og regler, som alligevel ikke har noget med ens eget liv at gøre? Uden produktivt arbejde i Afrika kan europæerne derfor også glemme alt om at få lettet presset fra de millioner af unge afrikanere, som ikke oplever, at de har andre muligheder for at overleve og få indflydelse på deres eget liv, end at søge arbejde i Europa. ANSTÆNDIGT ARBEJDE Når den danske Afrika Kommission med Anders Fogh Rasmussen i spidsen har valgt at fokusere på anstændig beskæftigelse som nøglen til udvikling, er det derfor med god grund. For at give et bidrag til kommissionens arbejde mødtes 20 repræsentanter fra primært den afrikanske fagbevægelse i september Ud af det kom der 47 anbefalinger, som giver helt konkrete bud på hvordan både regeringer, internationale institutioner og donorer kan skabe flere og bedre jobs. Mange af fagbevægelsens idéer ligger direkte i tråd med Afrika Kommissionens arbejde. Den 12. marts fremlagde Anders Fogh Rasmussen fem initiativer, som lige nu tegner til at blive det konkrete resultat af kommissionens arbejde. Bedre adgang til kreditter De fleste er enige i, at det er et kæmpe problem, at specielt mindre virksomheder i Afrika har svært ved at få lån og kreditter. Allerede før finanskrisen satte ind, var det både dyrt og besværligt for virksomhederne at skaffe den nødvendige kapital. Ved at den danske stat stiller en garanti til rådighed, kan man styrke mulighederne for at flere iværksættere og små virksomheder kan få adgang til kredit i bankerne til en rimelig rente. Beskæftigelsen i centrum Der skal skabes mange jobs i fremtiden til den voksende afrikanske befolkning. 12

13 Flere og bedre ungdomsuddannelser I øjeblikket er der alt for langt mellem den ofte meget teoretiske undervisning på de tekniske skoler, og så de praktiske kvalifikationer, der er brug for på arbejdsmarkedet. Fagbevægelsen i Afrika peger på, at der er brug for reformer, der bl.a. kan styrke samarbejdet mellem skoler, virksomheder og faglige organisationer og derigennem sikre, at de unge får netop de praktiske faglige færdigheder, som der er så hårdt brug for. Det er samtidig vigtigt at ændre de unges holdninger til de faglige uddannelser. Fysisk arbejde i troperne er ikke særligt attraktivt, og der er meget mere status i en sikker beskæftigelse indenfor den offentlige administration. Der er brug for at styrke praktik-ordninger og lærlinge-uddannelser, som også kan tiltrække de mange unge, som ikke har lyst til at sidde på en skolebænk. Hjælp til unge iværksættere Der er brug for lokal opbakning til de unge iværksættere. De faglige organisationer har foreslået, at de internationale donorer kan hjælpe med at opbygge et netværk af lokale teknologiske service-centre. Her kan små selvstændige og iværksættere på ét og samme sted få hjælp til at kortlægge det lokale marked, at opstille en forretningsplan, at finde tilgængelige og relevante kurser og kredit-muligheder. For at sikre dynamik og et lokalt ejerskab til sådanne centre er det vigtigt at tilknytte lokale arbejdsgivere og faglige organisationer for at sikre, at de services, der bliver tilbudt nu også bliver brugt og er med til at skabe nye jobs. Bedre adgang til bæredygtig energi De faglige organisationer i Afrika prioriterer grønne jobs. Det gælder udviklingen af de vedvarende energikiler ikke mindst sol og vind og det gælder hele udviklingen af el-nettet, så flere virksomheder og private kan få adgang til en stabil elforsyning. Opbygningen af alternative energikilder vil også i sig selv være med til at skabe beskæftigelse. Etablering af et konkurrence-index Afrika-kommissionen vil gøre det nemmere for investorer og virksomheder at gennemskue hvilke lande, der er mest konkurrence-dygtige ved at skabe et konkurrence-index. Det skal være med til at sætte fokus på unødvendigt bureaukrati og korruption, der er med til at hæmme udviklingen i Afrika. Det interessante er så hvordan man bliver enige om hvad man vil måle til indexet og hvordan man vil måle det. Denne enighed er en forudsætning for at indexet vil blive bredt accepteret og brugt efter hensigten. En helt central anbefaling fra de faglige organisationer i Afrika er, at de afrikanske regeringer skal blive meget bedre til at bruge den sociale dialog og de eksisterende treparts-strukturer. Det er specielt vigtigt, når der skal diskuteres arbejdsmarkeds- og beskæftigelses-politik - men også når det kommer til spørgsmål om uddannelse og sundhed, som har en direkte indflydelse på arbejdslivet. Arbejdsmarkedets parter er dem, der mest direkte véd hvordan forskellige initiativer vil fungere i praksis. I sidste ende er det også deres medlemmer, der kommer til at leve med dem. Derfor er det helt centralt, at arbejdsmarkedets parter i Afrika bliver direkte involveret i både diskussionen og gennemførelsen af de initiativer, som Afrika-kommissionen kommer frem til. Nok så mange kloge hoveder og gode meninger kan ikke erstatte arbejdsgivernes og de faglige organisationers demokratiske ejerskab til de mange nødvendige forandringer i erhvervsudviklingen og på arbejdsmarkedet. FOTO ULANDSSEKRETARIATET ULANDSMAGASINET APRIL 2009 BAGGRUNDEN FOR AFRIKA KOMMISSIONEN Afrika står over for massive arbejdsløshedsproblemer i fremtiden. Fra er arbejdsløsheden steget med 8,3 % og med den eksplosivt voksende befolkning, vil dette problem kun blive værre i fremtiden. Allerede i 2025 vil tre ud af fem afrikanere være un- der 25 år gammel. Afrika Kommissionen fokuserer på, hvordan man kan skabe flere arbejdspladser og større økonomisk vækst i Afrika i de kommende år. Det overordnede fokus er på ungdom, beskæftigelse og økono- misk vækst. Målet er at præsentere nye og kreative strategier til at give nyt liv og styrke til det internationale udviklingssamar- bejde med Afrika. Afrikakommissionen anbefaler at der skabes flere og bedre ungdomsuddannelser. 13

14 Opskriften på god fagforeningsførelse AF MARIA LIVBJERG ULANDSMAGASINET APRIL 2009 Et nyt fagligt begreb ligger i støbeskeen hos Ulandssekretariatet. I 2008 vedtog Ulandssekretariatets bestyrelse at gennemføre et projekt, der skulle definere begrebet god fagforeningsførelse. Første møde fandt sted i Manila i januar. God fagforeningsførelse er som sådan ikke en ny opfindelse, men snarere en ny måde at anskue fagbevægelsens arbejde på en slags Best Practice på højt fagligt niveau, der samler og konkretiserer fagbevægelsens gode erfaringer. Formålet er at begrebet i fremtiden kan bruges som en målepind og et værktøj i Ulandssekretariatets samarbejde med partnerne. Beskrivelsen af god fagforeningsførelse som begreb skal derfor ske i et tæt samarbejde mellem Ulandssekretariatets partnere og repræsentanter fra den danske fagbevægelse. Hovedkræfterne bag bliver på den danske side udgjort af en projektgruppe bestående af seks repræsentanter fra LO, FTF og enkeltforbund ledet af formanden for FTF og næstformand i Ulandssekretariatets bestyrelse Bente Sorgenfrey samt bestyrelsesmedlem og faglig sekretær i LO Marie Louise Knuppert. Projektet løber af stablen i 2009 hvor projektgruppen skal rundt og besøge partnere i Filippinerne, Nicaragua og Ghana for at kigge nærmere på deres eksempler på god fagforeningsførelse. Projekt-gruppen besøgte i januar 2009 Filippinerne, hvor de blev modtaget af to af de største fagforeninger, nemlig de offentligt ansattes fagforening PSLINK samt ACIW, som organiserer bygningsarbejdere og ansatte i den uformelle sektor. HÅNDTERING AF KORRUPTION Det anslås at op mod 40 % af Filippinernes BNP (brutto-nationalprodukt) forsvinder ud i korruption, og det er med til alvorligt at forringe de offentlige ydelser. En stor del af PSLINKs arbejde går ud på at kæmpe mod korruption og for mere gennemsigtighed, og det er også her at organisationen leverer et godt eksempel på god fagforeningsførelse. PSLINK råber nemlig vagt i gevær, når de støder på korruption. Udtrykket whistleblowing bruges om de sager, hvor ansatte prøver at gøre offentligheden eller myndighederne opmærksomme på, at der foregår noget ulovligt eller fordækt hos deres arbejdsgiver de blæser i politifløjten. Generalsekretær Annie Geron har flere gange være med til at stille de rette folk til ansvar for deres handlinger. En gang havde hendes chef for de offentlige tekniske skoler i Projektgruppen med Marie Louise Knuppert (LO) og Bente Sorgenfrey (FTF) i front vandrer gennem tågerne fra en af de største affaldspladser i verden - Payatas i Manila. 14

15 Filippinerne svindlet med en skolebog, han selv havde skrevet og på én dag fået trykt, leveret, eftertjekket og godkendt udenom de normale procedurer. Konsekvensen for hendes whistleblowing var dårligt arbejdsmiljø, fyring og dødstrusler inden sagen endelig blev behandlet efter et år og Annie fik medhold. Når det gælder korruption må den faglige organisation dog også kigge indad. Organisationen må, for at være troværdig ikke kun over for egne medlemmer, men også som dialogpartner, have åbne valgprocesser, regnskaber mm. Som Bente sorgenfrey udtrykker det: man kan ikke opstille krav om transparens i forvaltningen, bekæmpelse af korruption og troværdigt arbejde for demokrati, hvis man ikke har orden i eget hus. NETVÆRK Et andet eksempel på god fagforeningsførelse kunne ACIW give, da projektgruppen besøgte dem. Her gør de et stort arbejde for at uddanne medlemmerne ikke bare fagligt, men også i sikkerhed og håndværk. ACIW har indledt et samarbejde med PCIDA en trepartsorganisation for bygningsindustrien i Filippinerne. Samarbejdet går bl.a. ud på at institutionalisere uddannelse og at certificere arbejderne for på den måde at slå tre fluer med et smæk: at opnå bedre løn- og arbejdsvilkår for arbejderne, bedre kvalitet af bygningerne og forbedret konkurrenceevne for byggeindustrien som helhed. Projektet kører i samarbejde med BAT-Kartellet. God fagforeningsførelse er altså også at indgå i de rigtige netværk og finde gode samarbejdspartnere, så man sammen kan rykke ved dårlige arbejdsforhold. Begrebet vil fortsat blive debatteret på turen til Nicaragua og Ghana og skal munde ud i en endelig rapport, når projektet når sin ende i slutningen af Begrebets oprindelse UNION GOOD GOVERNANCE (GOD FAGFORENINGSFØRELSE) ER FAGBE- VÆGELSENS SVAR PÅ BEGREBET GOOD GOVERNANCE (GOD REGERINGSFØ- RELSE). Regeringsførelse beskriver dels selve beslutningsprocessen, dels den proces hvor beslutningerne gennemføres (eller ikke gennemføres). Det vil sige den måde hvorpå offentlige institutioner udfører offentlige anliggender, forvalter offentlige midler, og sikrer gennemførelsen af menneskerettighederne. God regeringsførelse opnår dette på en måde, der i det væsentlige er fri for misbrug og korruption, og med den nødvendige respekt for retsstaten. God regeringsførelse definerer et ideal, der er vanskeligt fuldstændigt at opnå. For at sikre en bæredygtig udvikling, skal der dog arbejdes i retning af dette ideal. Større donorer og internationale finansielle institutioner som Danida, IMF og Verdensbanken, baserer mere og mere deres støtte og lån på den betingelse, at reformer, der kan sikre at god regeringsførelse er iværksat. FOTO ULANDSMAGASINET OG ACIW ULANDSMAGASINET APRIL 2009 IFØLGE VERDENSBANKEN ER GOD REGERINGSFØRELSE REGERINGENS EVNE TIL AT: 1. sikre politisk åbenhed og være talerør for alle borgere 2. tilbyde velfungerende og effektive offentlige ydelser 3. fremme sundhed og trivsel for sine borgere 4. skabe et gunstigt klima for stabil økonomisk vækst PSLINKs ledelse, som gennem årene har betalt en høj pris for deres kamp mod korruption i form af forfølgelse og fængsling: Øverst th., generalsekretær Annie Geron, øverst tv. og nederst th. de to regionele vicegeneralsekretærer, Roy Lagramada, og Pedro Cinco og nederst tv. stabschef Ethel Fortaleza. ACIW gør et kæmpe arbejde for at uddanne medlemmerne ikke bare fagligt, men også i sikkerhed og håndværk. Begrebet er i en fagforenings-sammenhæng stadig under udvikling, men også her er det relevant at have åbenhed og gennemsigtighed i administrationen. God fagforeningsførelse indebærer desuden at organisationen repræsenterer alle medlemmer, står for solide demokratiske traditioner, for fagpolitisk enhed samt opnår partipolitisk uafhængighed. 15

16

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD!

SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! SIKKER JOBSTART - SPÆND NETTET UD! For mange børn og unge skades på jobbet Børn og unge er særlig sårbare over for skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet. Ofte mangler børn og unge den viden, erfaring

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE

GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE s GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE Globalisering og social dumping Mange af den private servicesektors arbejdsgivere er multinationale selskaber eller indgår i globale værdikæder. Offentlig service

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

På sygefraværsområdet har en hvidbog om muskel- og skeletbesvær i 2008 affødt initiativer, der skal sikre en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. 'HQ,QWHUQDWLRQDOH$UEHMGVPLOM GDJDSULOL'DQPDUN 6LNNHUWRJVXQGWDUEHMGHIRUDOOH 6WDWXVRYHUDUEHMGVPLOM HWVWLOVWDQGL'DQPDUNRJXGODQGHW ,QGVDWVIRUVLNNHUWRJVXQGWDUEHMGH Globalt og nationalt udgør et dårligt arbejdsmiljø

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Sammen skaber vi værdi

Sammen skaber vi værdi KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Harald Børsting Sammen skaber vi værdi I LO vil vi gerne bruge 1. maj til at sige tak til lønmodtagerne. Tak for jeres indsats. Tak fordi

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... De fleste pædagogmedhjælpere er medlem af FOA, som med ca. 200.000 medlemmer er langt den største

Læs mere

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål.

BUDSKABSNOTITS. J.nr.: Bilag: Dato: Samråd i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 21. april Talepunkter til besvarelse af spørgsmål. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 307 Offentligt BUDSKABSNOTITS Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.X.60-29. CC: Økonomi- og erhvervsministeren Bilag:

Læs mere

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken Harald Børsting 1. maj 2014 Fælledparken I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik. I debatten om social dumping, velfærdturisme,

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting

1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting 1. maj i Fælledparken LO-formand Harald Børsting Jeg var ung i 70 erne. Jeg er klar over, at mange af jer ikke en gang var født dengang! Men heldigvis kan jeg da spotte en enkelt eller to, som kan huske

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30

Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 398 Offentligt T A L E Tale til samråd i Beskæftigelsesudvalget den 3. juni 2014 kl. 10.00-11.30 20. maj 2014 Sagsnr. 2014-3829 CAL

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Og Gud så, at det var godt

Og Gud så, at det var godt Tema 2 Lektion B Opgave 1 Og Gud så, at det var godt (fælles) Se filmen Menneskesyn, lavet af Folkekirkens Konfirmandcenter: http://youtu.be/t7qmokymhqm Tal i fællesskab om, hvad der i filmen var sjovt,

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi

Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi Ejner K. Holst 1. maj 2014 Respekt for arbejdets værdi I dag vil jeg sige noget om værdien af arbejde. Og med værdi mener jeg ikke den lønseddel, vi modtager sidst på måneden. Nej. Jeg mener den værdi,

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika

Danmarks Indsamling 2011. Det nye Afrika Danmarks Indsamling 2011 Det nye Afrika Fremtiden er de unges. Unge repræsenterer håb og mod. Men på et kontinent, hvor uddannelse er svær at få, arbejdsløsheden ekstrem og dødeligheden høj, har Afrikas

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET KONGRES 2016 Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET Indhold FOAs faglige service og kvalitet 3 Om strategien 4 FOAs tilgang til faglig service de 5 principper 6 1. Faglig service der viser handlekraft

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER fællesskab fordele faglig bistand Fællesskab... I FOA kan vi godt se forskel på de problemer, som brandmanden og pædagogmedhjælperen oplever i hverdagen. Vi ved også, at

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

HK HANDELS MÅLPROGRAM

HK HANDELS MÅLPROGRAM HK HANDELS MÅLPROGRAM 1 HK HANDELs målprogram 2016-2020 (udkast) 2 3 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag 4 for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte

Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper

Læs mere

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00

LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den 1. februar 2016, 06:00 »Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«- UgebrevetA4.dk 31-01-2016 22:00:46 LUK OP»Gør vi flygtninge til klienter, vender de jo aldrig hjem«af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Mandag den

Læs mere

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR

Arbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til

Læs mere

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå.

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå. Kære venner! For halvandet år siden det var dengang Lars Løkke var statsminister - modtog jeg et brev fra nogle murersvende. De prøvede at komme i kontakt med nogen inde på Christiansborg. De var dødtrætte

Læs mere

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016

Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Bilag - oversigt over spørgerammerne Trivselsmåling 2013 Scenarie 1 Nuværende trivselsmåling (uændret) 98 spørgsmål Udkast Trivselsmåling 2016 Udkast mini trivselsmåling 2016 Scenarie 2 21 spørgsmål om

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer 2/2017 Østjylland Unge talenter til forbundet OK 2017: Sådan kommer vi videre Høj pensionsalder kræver bedre rammer Flemmings leder Tilbagetrækningsalderen er stadig for høj Da det i slutningen af maj

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00

VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00 VIDENSSAMFUND? På hver sjette arbejdsplads er der nul uddannelse Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 16. december 2015, 05:00 Del: En undersøgelse blandt tillidsrepræsentanter hos 3F afslører,

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2012 - Det talte ord gælder - Det bliver heldigvis 1. maj hvert år. For 1. maj er en dag, hvor vi samles for at vise at fællesskab og solidaritet er vigtigt.

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling?

1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? Workshop 1A Netværksstrategier 1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? - Mere samarbejde med

Læs mere

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog.

Social kapital. - værdien af det sociale fællesskab! Du er her et sted! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog. Social kapital - værdien af det sociale fællesskab! v/ Simon Bach Nielsen Sociolog Du er her et sted! Program Hvad er social kapital for en størrelse? Hvordan kan vi tage fat på den sociale kapital i hverdagen?

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

4/2016. Sjælland & Øerne. Tema: Det går ikke! Læs de stærke beretninger. Højere pensionsalder - klarer vi et halvt år til?

4/2016. Sjælland & Øerne. Tema: Det går ikke! Læs de stærke beretninger. Højere pensionsalder - klarer vi et halvt år til? 4/2016 Sjælland & Øerne Tema: Højere pensionsalder - klarer vi et halvt år til? Det går ikke! Læs de stærke beretninger Henriks kommentar Ingen senere tilbagetrækning uden bedre forebyggelse 69,5 år. Så

Læs mere