ADAM og det nye nationalregnskab
|
|
- Dorte Simonsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN arbejdspapir* Martin Rasmussen 2. december 1997 Tony Maarsleth Kristensen Jes Asger Olsen Henrik Olesen ADAM og det nye nationalregnskab Resumé: Der er samlet en databank med tal fra det nye nationalregnskab for perioden Databanken er første trin i etableringen af en ny databank til ADAM på grundlag af det nye nationalregnskab. Sammen med databanken er der udarbejdet et omregningsmodul, således at en ADAM-kørsel på hidtidige nationalregnskabstal på en række områder kan omregnes til nye nationalregnskabstal. I papiret beskrives indholdet af databanken med nye nationalregnskabstal, og der gives en kort vejledning til omregningsmodulet. Papiret skulle gerne skitsere indholdet i den reviderede databank. MAR02d97.wp Nøgleord: Nationalregnskab omregningsmodul Modelgruppepapirer er interne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne, er ikke endelige og kan være ændret inden opstillingen af nye modelversioner. Det henstilles derfor, at der kun citeres fra modelgruppepapirerne efter aftale med Danmarks Statistik.
2 2 1. Indledning Det nye nationalregnskab 1 er en kombination af fire omlægninger: nye definitioner revision af kilder og metoder nye klassifikationer overgang til 1990 som basisår Omlægningen indebærer bl.a. en ny erhvervsgruppering, en ny konsumgruppering, en revision af sektoropdelingen og naturligvis reviderede tal for en stor del af ADAMs databank. Konsekvenserne er bl.a. at erhvervsgrupperingen og konsumgrupperingen må ændres i den først kommende modelversion. Da NR fremover vil udarbejde en mere detaljeret io-tabel, forventes der fremover at være sammenfald mellem erhvervet offentlige tjenesteydelser og den offentlige sektor. Revisionen af tallene betyder samtidig at store dele af modellen må reestimeres. Første trin i etableringen af en ny databank har været at indsamle data for perioden Det næste trin bliver at danne en konsistent databank for perioden Denne databank forventes at foreligge i januar Herefter kan arbejdet med at føre data så langt tilbage som reestimationerne kræver, dvs. i hvert fald til 1966, påbegyndes. På nuværende tidspunkt foreligger en foreløbig databank med tal for perioden , samt for enkelte variabler også perioden Nedenfor beskrives indholdet af denne databank. På baggrund af databanken kan en ADAM-kørsel på en række områder omregnes fra hidtidigt niveau til nyt niveau. Et sådant omregningsmodul præsenteres i papirets sidste afsnit. 2. Databanken nynr.bnk I det følgende forklares kort, hvordan tallene i nynr.bnk er fremkommet. Specielt er det meningen at forklare hvilke tal, der er officielle, og hvilke tal vi selv i kontoret har måttet konstruere. På grund af omlægningen af nationalregnskabets erhvervs- og konsumgruppeklassifikationer har det været nødvendigt at omdefinere ADAMs. Ved valget af disse har der været lagt afgørende vægt på, at den første modelversion på det nye datagrundlag skal kunne udsendes hurtigst muligt, således at brugen af modellen forstyrres mindst muligt. Det er derfor valgt at definere ADAMs nye 1 Det nye nationalregnskab er beskrevet i Statistiske undersøgelser nr. 46, Nyt fra Danmarks Statistik nr. 1997: og SE: Nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance 1997:21
3 klassifikationer sådan, at både erhvervs- og konsumgrupperne ligner de gamle så meget som muligt. Dette betyder både, at tilbageføringen af data bliver gjort lettere, og at de estimerede ligninger kan forventes at være nogenlunde de samme. Sammenhængen mellem nye og gamle ADAM-erhverv er vist i bilag 3. Det ses, at der er nogenlunde overensstemmelse, men at den ikke er perfekt. De værste problemer findes omkring det offentlige, idet en del aktivitet er flyttet fra det gamle o-erhverv til de øvrige erhverv. Mest er flyttet til tjenesteerhvervet, qq; blandt andet er kloakvæsen flyttet hertil. Men en del er også flyttet til landbrug og byggeri. Det bemærkes, at skovbrug er flyttet fra nberhvervet til a-erhvervet. Pudsig er også en flytning af ca. 2 mia. fra nm-erhvervet til qq-erhvervet; der er vist nok tale om dataservice. Sammenhængen mellem nye og gamle ADAM konsumgrupper er vist i bilag 5. Her er der ikke væsentlige uoverensstemmelser. Værst er en flytning af ca. ½ mia. juice, der tidligere indgik i Cf under posten "frugt og grønt", men som nu er drikkevarer i Cn. 3 Produktion, varekøb mv. Erhvervsgrupperingen i det nye NR findes på niveauer med 130, 53, 27 og 9 erhverv. ADAMs erhvervsgruppering er kun en funktion af de 130 erhverv. For NR53-grupperingen er der 13 erhverv på 130-niveau, der går "på tværs" af ADAMs 19 erhverv, forstået på den måde, at kunne man se bort fra disse 13 erhverv, så kunne ADAMs gruppering dannes ud fra NR53-grupperingen. I foreløbige år, dvs , foreligger NR kun på 53-niveau. For at danne serier for ADAM-erhverv for produktion X j,fx j og for varekøb (forbrug i produktion) V j,fv j (sum over ADAMs materiale- og energikøb) er det derfor nødvendigt at skønne over udviklingen i de 13 "problemerhverv". I nøglen i bilag 1 er vist, hvordan ADAMs erhverv kan dannes fra NR53 og hvilke erhverv på 130-niveau, der går på tværs. Skønnet over de 13 problemerhverv er gjort på baggrund af forskellige indikatorer eller i mangel af sådanne ved at antage, at visse vægte fra 1992 uændrede. I bilag 2 er med A, F eller L vist hvilke typer indikatorer, der har været til rådighed. "A" betyder, at der ikke er indikatorer til rådighed. I så fald er serierne dannet ved at antage, at de udgør en konstant andel af deres NR53-gruppe. Et "L" betyder, at for løbende priser er der indikatorer til rådighed. I så fald er udviklingen i faste priser skønnet ud fra udviklingen i serien i løbende priser som så er deflateret med et prisindeks, som er dannet ud fra det NR53-erhverv som serien tilhører. "F" betyder at der både har været indikatorer i faste og løbende priser til rådighed, så her kan man altså stole forholdsvis meget på tallene.
4 4 Indirekte ikke-varetilknyttede skatter Erhvervsfordelt bruttoværditilvækst erstatter erhvervsfordelt BFI, som i NR, den ad hoc fremstillede erhvervsfordeling af ikke-varetilknyttede indirekte skatter er derfor mindre vigtig. Forbrugskomponenter Forbruget offentliggøres i de foreløbige år på det mest detaljerede niveau, så her har vi ikke måttet skønne for noget selv. Udenrigshandel I de foreløbige år er offentliggjort nye aggregater fra NR, mens der ikke er kommet ny information vedrørende varefordelt im- og eksport. For 1992 findes varefordelingen derimod. I de foreløbige år er varefordelingen er lavet ved først at justere de hidtidige fastpris ADAM-serier, så 1990 bliver basisår, dernæst at justere niveauerne, så de rammer de nye 1992-niveauer, og endelig at proportionaljustere så totalerne rammes i de foreløbige år. Investeringer Nationalregnskabet har kun offentliggjort totaler for forskellige arter af investeringer, men har til gengæld fundet på fire nye investeringsarter. Der er to typer problemer erhvervsfordelingen af hver investeringsart og behandlingen af de nye arter. Erhvervsfordelingen er lavet med udgangspunkt i den hidtidige ADAM-bank: Investeringspriserne er dannet ved at omregnet de eksisterende prisserier så 1990=1, og ud fra disse er fastprisserierne så dannet. Den forskel, der derved fremkommer mellem de omregnede tal og de offentliggjorte nationalregnskabstal bliver ikke fjernet ved at proportionaljustere de omregnede tal, men ved at lægge differencen som en ekstra investeringskomponent. Med hensyn til de nye arter gælder: * Investeringer i software kaldes maskiner og indgår således i aggregatet af maskininvesteringer, men erhvervsfordeles ikke. * Investeringer i efterforskningsboringer er kaldt maskiner og er tilknyttet e-erhvervet. * Investeringer i værdigenstande lægges som en investering for sig selv, og indgår kun i det samlede investeringsaggregat. * Investeringer i originale kunstværker kaldes investeringer og lægges i qq-erhvervet. [Lige netop i skrivende stund må det dog siges, at der er forskel på den måde
5 som de erhvervsfordelte investeringer er lavet på i de endelige år før 1992, og i de foreløbige år, fordi tallene er lavet i to omgange. I første omgang blev tallene i de foreløbige år lavet ved at erhvervsfordele nogle af de nye arter.] 5 Offentlig sektors saldo Der er pt. konsistensproblemer i opstillingen af nettofordringserhvervelsen (nettofordringserhvervelsen, Tfon svarer ikke til indtægterne minus udgifterne, Tfoi Tfou). Konsistensproblemerne stammer dog fra det publicerede materiale fra 5kt. Fordelingen på stat og offentlige fonde vil blive revideret, da LD (Lønmodtagernes Dyrtidsfond) ikke er helt korrekt behandlet i det publicerede materiale. Når en revideret version af materialet fra 5.kt fremkommer, skulle begge problemer være løst. Betalingsbalancen I overgangen mellem NRs opgørelse af udlandets nettofordringserhvervelse på Danmark Tfen og Nationalbankens opgørelse af betalingsbalancen for Danmark inkl. Grønland og Færøerne Enl, ophører vi med at opdatere transaktionerne: nettoeksport af varer og tjenester, Enfg, løbende overførsler netto, Tufgn, kapitaloverførsler netto, Tkfgn. I stedet bliver forskellen bestemt residualt, hvilket er helt uden betydning for modellen. Der er kommet nye tal for Tfen, men mangler nye tal for Enl fra 6. kt. Beskæftigelse og lønsummer Erhvervsfordelingen vanskeliggøres af, at der i foreløbige år kun findes tal på NRs 27-gruppering og at ADAMs erhverv ikke er en simpel funktion af disse. Visse ADAM-erhverv eller delmængder af ADAM-erhverv kan dog dannes ud fra NRs 27 eller 9-gruppering, hvis der korrigeres for et par "problemerhverv". Nøglen nedenfor illustrerer overgangen
6 6 ADAM- NR-9 NR-27 NR-130 erhverv kode kode kode a e (udvinding af grus mv.) n (genbrug af affald) (sum over n<j> minus ne) ne (vandforsyning) b 4 qs+qt 6 o q_sum "memopost" Resten Som det ses er det i ADAM-sammenhæng temmelig perifere erhverv, som er problemerhverv. Deres beskæftigelse er skønnet som konstant og lig med niveauet. For hvert af de dannede delmængder af ADAM-erhverv dannes beskæftigelse for de egentlige ADAM-erhverv ud fra de kendte, nye niveauer i 1992 og den hidtidige ADAM-bank: ADAM-banks værdi justeres i 1992, så den rammer det nye niveau. Dette videreføres så med udviklingen i den hidtidige ADAM-bank-værdi, og endelig proportionaljusteres så det nye aggregat for delmængden rammes. 2. ADAM-kørsler og det nye nationalregnskab. I det følgende beskrives modulet som omregner en række ADAM variabler fra nuværende niveau til niveauet i det nye nationalregnskab. Modulet findes til anvendelse i AREMOS og PCIM. Modulet kobler typisk vækstraterne i en fremskrivning baseret på den hidtidige databank på niveauerne i databanken med nye nationalregnskabstal. Koblingen ser generelt således ud: (1) For enkelte variabler er koblingen ikke baseret på vækstraten men derimod den absolutte ændring: I begge tilfælde er k-faktoren beregnes historisk, men default værdien er 1 i fremskrivningsperioden. Det er imidlertid muligt at indlæse andre værdier til k- (2)
7 7 faktoren. Modulet omregner som hovedregel variabler så disaggrereret som mulig (en undtagelse er lagerinvesteringer). Herefter dannes aggregater som fx. det samlede forbrug. Modulet giver mulighed for at omregne forsyningsbalance beskæftigelse betalingsbalance offentlig sektor faktorindkomst lønsummer produktion privat disponibel indkomst AREMOS-modul Der indgår fire elementer i AREMOS-modulet. Der skal foreligge en PCIMkørsel udskrevet i en tsd-fil (pcim.tsd). Der skal være adgang til en historisk databank til ADAM (adambk.bnk), og der skal være adgang en databank med hovedreviderede tal (nynr.bnk). Herefter omregner kommando-filen nynr.cmd automatisk kørslen til nyt niveau. Første trin i omregningen er at lave en kørsel i PCIM. Herefter gøres direktoriet med aremos-modulet til aktuelt arbejdsdirektorie og kørslen udskrives i tsdformat med kommando-filen udmar95.cmd, fx: PCIM> runaug97 PCIM> SYS c: PCIM> SYS cd \nynr\aremos PCIM> udmar95 PCIM> stop Kommando-filen udmar95.cmd udskriver alle de nødvendige variabler i filen pcim.tsd. Herefter startes AREMOS. Direktoriet med aremos-modulet gøres til aktuelt direktorie og omregningsmodulet kaldes, fx.: => SYS c: => SYS cd \nynr\aremos => OB nynr Kommando-filen nynr.cmd omregner kørslen til nyt nationalregnskabsniveau og gemmer kørslen i nynr1.bnk.
8 8 I toppen af kommando-filen nynr.bnk er det muligt ændre default værdier for fremskrivningsperioden og databankerne. Boks 1. Defaultværdier i nynr.cmd! **************************** NYNR ******************************** CLOSE *; CLEAR; SET FREQ a; SET REPORT DECIMALS 5; ASSIGN adbk literal ADAMBK ;! Historisk AREMOS bank, ADAM, mar95 ASSIGN kqr literal PCIM ;! Fremskrivning TSD-fil, ADAM, mar95 ASSIGN nynr literal NYNR ;! Nye NR-tal ASSIGN nybnk literal NYNR1 ;! AREMOS bank med omregnet ASSIGN per1 integer 1988 ;! Tidligste hist. år med nye NR-tal ASSIGN per2 integer 1996 ;! Seneste hist. år med nye NR-tal ASSIGN per3 integer (#per2)+1 ; ASSIGN per4 integer 2004 ;! Fremskrivningshorisont! **************** Der skal ikke ændres nedenfor ****************** PCIM-modul PCIM-modulet er konstrueret helt parallelt til AREMOS-modulet. Tricket er her, at der fra PCIM-prompten kaldes en ny PCIM-session, hvor exe-filen alene indeholder variabler, der findes i den ny databank. Derved kan vækstrater/ændringer udskrives fra en ADAM-kørsel og indlæses i omregningsmodulet. Afviklingen af omregningmodulet kan fx. være følgende: PCIM> runaug97 PCIM> SYS c: PCIM> SYS cd \nynr\pcim PCIM> nynr Herved omregnes beregnes vækstrater/ændringer i kørslen. Omregningsmodulet startes og vækstrater/ændringer indlæses. Der simuleres en gang for at danne aggregater som fx. det samlede private forbrug. De nye værdier kan nu printes eller tabelleres, fx: PCIM> PRT fy PCIM> TABEL /s2 PCIM> STOP Omregningsmodulet forlades med kommandoen STOP, hvorved man kommer tilbage til den første PCIM-session (ADAM).
9 Bilag 1. Nøgle mellem nr-130 og ADAM. NB! Skovbrug er flyttet til a Sorteret efter nr-løbenr. --- ADAM Nye NR-brancher kode nr nr kode tekst Xa Landbrug Xa Gartnerier, planteskoler og frugtplantager Xa Maskinstationer, anlægsgartnere mv. Xa Skovbrug Xa Fiskeri mv. Xe Udvinding af råolier og naturgas mv. Xnb Udvinding af grus, ler, sten, salt mv. Xnf Slagterier mv. Xnf Forarbejdning og konservering af fisk og fiskeprodukter Xnf Forarbejdning og konservering af frugt og grønsager Xnf Fremstilling af vegetabilske og animalske olier samt fedtstoffer Xnf Mejerier og isfabrikker Xnf Fremstilling af stivelsesprodukter, chokolade- og sukkervarer mv. Xnf Fremstilling af brød, kager og kiks Xnf Bagerforretninger Xnf Sukkerfabrikker og - raffinaderier Xnn Drikkevareindustri Xnn Tobaksindustri Xnq Tekstilindustri Xnq Beklædningsindustri Xnq Læder- og fodtøjsindustri Xnb Træindustri Xnq Papirindustri Xnq Udgivelse af dagblade Xnq Udgiver- og forlagsvirksomhed ekskl. dagblade Xnq Trykkerier Xng Mineralolieindustri mv. Xnk Fremstilling af industrigasser og uorganiske basiskemikalier Xnk Fremstilling af farvestoffer,- pigmenter samt org. basiskemikalier Xnk Fremstilling af kunstgødning Xnk Fremstilling af basisplast og syntetisk gummi Xnk Fremstilling af pesticider og andre agrokemiske produkter Xnk Fremstilling af maling, lak, trykfarver mv.samt tætningsmaterialer Xnk Medicinalindustri Xnk Fremstilling af rengøringsmidler samt øvrige kemiske produkter Xnk Fremstilling af gummiprodukter samt plastemballage m.v Xnk Fremstilling af bygningsartikler af plast Xnk Fremstilling af andre plastprodukter Xnq Glas- og keramisk industri Xnb Fremstilling af cement, mursten, tagsten, fliser, kakler mv. Xnb Fremstilling af produkter af beton, cement, asfalt, stenuld mv. Xnm Jern- og stålværker Xnm Forarbejdning af jern- og stål Xnm Fremstilling af ikke-jernholdige metaller Xnm Støbning af metalprodukter Xnm Fremstilling af byggematerialer af metal Xnm Fremstilling af håndværktøj, metalemballage mv. Xnm Fremstilling af skibsmotorer, kompressorer mv. Xnm Fremstilling af maskiner til generelle formål
10 Xnm Fremstilling af landbrugsmaskiner Xnm Fremstilling af maskiner til industri m.v. Xnm Fremstilling af husholdningsapparater Xnm Fremstilling af kontormaskiner og edb-udstyr Xnm Fremstilling af andre elektriske maskiner og apparater Xnm Fremstilling af telemateriel mv. Xnm Fremstilling af medicinsk udstyr, instrumenter, ure mv. Xnt Fremstilling af biler mv. Xnt Skibsværfter og bådebyggerier Xnt Fremstilling af transportmidler ekskl. skibe og biler mv. Xnq Møbelindustri Xnk Fremstilling af legetøj, guld- og sølvvarer mv. Xqh Genbrug af affaldsprodukter Xne Elforsyning Xne Gasforsyning Xne Varmeforsyning Xqq Vandforsyning Xb Nybyggeri Xb Reparation og vedligeholdelse af bygninger Xb Anlægsvirksomhed Xb Materialer Xqh Handel med biler, motorcykler mv. Xqq Autoreparation Xqh Servicestationer Xqh Engros- og agenturhandel undt. m. biler Xqh Detailhandel med fødevarer mv. Xqh Varehuse og stormagasiner Xqh Apoteker, parfumerier og materialister mv. Xqh Detailhandel m. beklædning og fodtøj Xqh Detailhandel i øvrigt, reparationsvirksomhed mv. Xqq Hoteller m.v. Xqq Restauranter mv. Xqt Jernbaner Xqt Bustrafik mv., rutefart Xqt Taxi- og turistvognmænd Xqt Fragtvognmænd mv., rørtransport Xqs Skibsfart Xqt Lufttransport Xqt Hjælpevirksomhed i forb. m. transport, rejsebureauvirksomhed Xqt Anden transportformidling Xqt Post og telekommunikation Xqf Pengeinstitutter Xqf Realkreditinstitutter mv. Xqf Livs- og pensionsforsikring Xqf Anden forsikringsvirksomhed Xqf Servicevirksomhed for finanssektoren mv. Xqq Ejendomsmæglervirksomhed mv. Xh Boliger Xqq Udlejning af erhvervsejendomme mv. Xqq Udlejning undtagen af fast ejendom Xqq Databehandlingsvirksomhed bortset fra levering af software m.v. Xqq Levering af programmel og konsulentbistand i.f.b.m. software Xqq Forskning og udvikling (markedsmæssig) Xo Forskning og udvikling (anden ikke-markedsmæssig) Xqq Advokatvirksomhed Xqq Revisions- og bogføringsvirksomhed Xqq Rådgivende ingeniører, arkitekter mv. Xqq Reklame- og markedsføring
11 Xqq Rengøringsvirksomhed Xqq Anden forretningsservice Xo Generel offentlig administration Xo Offentlig sektoradm. bortset fra vedr. erhverv og infrastruktur m.v. Xo Offentlig administration vedrørende erhverv, infrastruktur m.v. Xo Forsvar, politi og retsvæsen Xo Folkeskoler Xo Gymnasier, erhvervsfaglige skoler Xo Videregående uddannelsesinstitutioner Xqq Voksenundervisning mv. (markedsmæssig) Xo Voksenundervisning mv. (anden ikke-markedsmæssig) Xo Hospitaler Xqq Læger, tandlæger, dyrlæger mv. Xo Sociale institutioner mv. for børn og unge Xo Sociale institutioner mv. for voksne Xqq Kloakvæsen og rensningsanlæg Xqq Renovation og renholdelse Xqq Lossepladser og forbrændingsanstalter Xqq Organisationer og foreninger Xqq Forlystelser, kultur og sport (markedsmæssig) Xo Forlystelser, kultur og sport (anden ikke-markedsmæssig) Xqq Anden servicevirksomhed Xqq Private husholdninger med ansat medhjælp
12 Bilag 2. Nøgle for ADAMs erhvervsgruppering ADAM- NR53- NR130 erhverv NR130 erhverv Label Indikator erhverv erhverv Fratrukket Tillagt Xa Xe Xng Xne Xnf Xnb Xnm Xnn Drikkevarer A Tobak A Xnt Xnk Legetøj A Xnq Glas, keramik A Xb Xqh Genbrug af affald A Xqs Xqt Xqf Xqq Vand F Autorep. L Ejendomsmægler F Udlejn. af erhvervsejend. F Forskning (marked) L Voksenundervisn. (marked) F Læger mv. F Forlystelser (marked) F Xh Xo
13 Nye \ Gamle a e ng ne nf nn nb nm nt nk nq b qh qs qt qf qq h o Xa Xe Xng Xne Xnf Xnn Xnb Xnm Xnt Xnk Xnq Xb Xqh Xqs Xqt Xqf Xqq Xh Xo Bilag 3. Sammenhængen mellem produktionsværdier i nye og gamle ADA- M-erhverv.1992.
14 Bilag 4. Nøgle mellem 73 nr-coicop private konsumgrupper og ADAM grupper Sorteret efter nr-løbenr. ADAM NR Kode nr 13-kode nr kode tekst Cf Mel, gryn, brød og kager Cf Kød Cf Fisk Cf Æg Cf Mælk, fløde, yoghurt mv. Cf Ost Cf Smør, margarine og olie mv. Cf Frugt og grønsager Cf Kartofler mv. Cf Sukker Cf Flødeis, chokolade og sukkervarer Cf Salt, krydderier, supper mv. Cf Kaffe, the og kakao Cn Mineralvand og sodavand Cn Vin og spiritus Cn Øl Cn Tobak Ci Beklædning Cs Vask, rensning Ci Fodtøj Ch Husleje Ch Beregnet husleje af egen bolig Ch Rep. og vedl. af boliger Cs Renovation mv. Ch Vand og vandafledningsafgift Ce Elektricitet Ce Gas Ce Flydende brændsel Ce Fjernvarme mv. Cv Møbler og gulvtæpper Cv Gardiner, sengelinned mv. Cv Husholdningsmaskiner Cs Reparation af husholdningsmaskiner Cv Service, køkkenudstyr Cv Husholdnings- og haveredskaber Ci Rengøringsmidler mv. Cs Hushjælp mv. Ci Medicin, vitaminer mv. Cv Briller, høreapparater mv. Cs Læge, tandlæge mv. Cs Hospitaler, sanatorier mv Cb Anskaffelse af køretøjer Cs Vedligeholdelse af køretøjer Cg Benzin og olie til køretøjer Cs Biludlejning, køretimer mv. Ck Køb af transportydelser Ck Telefon, telefax og porto mv. Cv Radio- og tv-apparater mv. Cv Fotoudstyr, videokameraer mv. Cv Pc ere mv. Ci Cd ere, videobånd mv. Cs Reparation af radio, tv, pc mv. Cv Musikinstrum., både mv.
15 Ci Sportsudstyr, legetøj mv. Cs Forlystelser, tv-licens mv. Ci Bøger, aviser og blade Ci Papir og skriveudstyr mv. Ck Pakkede ferierejser Cs Undervisning Cs Udgifter på restauranter mv. Cs Udgifter til hoteller mv. Cs Frisører mv. Ci Toiletartikler, barbermaskiner mv. Cv Smykker og ure mv. Cv Kufferter, tasker mv. Cs Plejehjem, dagcentre mv. Cs Daginstitutioner for børn Cs Forsikring Cs Finansielle tjensteydelser Cs Advokater, andre tjenesteydelser Et Turistindtægter Ct Turistudgifter Cs 10 XX 73 KOXX Foreninger, organisationer mv.
16 \ Gamle Nye Cf Cn Ci Ce Cg Cb Cv Ch Ck Cs Ct Et Cf Cn Ci Ce Cg Cb Cv Ch Ck Cs Ct Et Bilag 5. Sammenhængen mellem nye og gamle forbrugsgrupper i ADAM
Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering
Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering 353 Bilag 3. Brancherne opdelt i fire grupper Anvendes ved offentliggørelser Sammenhængen med DB03 Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering
Læs mereIndholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, September 2011
Danmarks Statistik, Nationalregnskab Januar 2013 Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, September 2011 Matricer Navn Række Søjle Fra Til DZByy 117 117 Dk erhverv erhverv DZCyy 117 73 Dk
Læs mereØkonomisk Analyse. Branchernes produktivitet
Økonomisk Analyse Branchernes produktivitet NR. 1 17. marts 2011 ØKONOMISK ANALYSE2 2 Branchernes produktivitet Denne analyse sætter fokus på de lavproduktive brancher. 45 pct. af det samlede antal arbejdstimer
Læs mereReestimation af EMMA I Nye energimatricer
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir * Dorte Grinderslev 18. maj 1998 Martin Rasmussen Reestimation af EMMA I Nye energimatricer Resumé: Papiret er første skridt på vejen til reestimation af EMMA.
Læs mereBilag 4. Input-output tabel for ADAM
Bilag 4. Input-output tabel for ADAM Bilag 4. ADAMs input-output tabel 173 På de følgende sider vises input-output tabellen i marts 1995 versionen af ADAM. Tabellen er dannet ved aggregering af nationalregnskabets
Læs mereIndholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller. Ny dansk udgave, september 2014.
Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller. Ny dansk udgave, september 2014. Matricer Navn Række Søjle Fra Til DZByy 117 117 Dk erhverv erhverv DZCyy 117 74 Dk erhverv CP DZEyy 117 53 Dk erhverv
Læs mereOpsamling om mindre ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 8. januar 2009 Opsamling om mindre ADAM Resumé: Samlet forslag til at formindske antallet af brancher og efterspørgselskomponenter i ADAM. Noten
Læs mereAnerkendelse får seniorer til at hænge ved
Anerkendelse får seniorer til at hænge ved 43 procent af de ansatte i vandforsyningen er over 60 år gamle. Dermed ligger branchen langt over landsgennemsnittet på syv procent seniorer. Landets yngste branche
Læs mereStandardgrupperinger til anvendelse ved publicering
Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering 449 Bilag 1. Brancherne opdelt i fire grupper Anvendes ved offentliggørelser 127-grupperingen er den mest detaljerede Sammenhængen med DB07 Standardgrupperinger
Læs mereSkitse til et nyt simpelt nestet forbrugssystem
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 10. maj 2007 Skitse til et nyt simpelt nestet forbrugssystem Resumé: I dette papir opstilles en skitse til et nyt forbrugssystem. Først argumenteres
Læs mereIndholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, 69 brancher med foreløbige år. Ny dansk udgave, juni 2016.
Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, 69 brancher med foreløbige år. Ny dansk udgave, juni 2016. Matricer Navn Række Søjle Fra Til DZB_fyy 69 69 Dk erhverv Erhverv DZC_fyy 69 43 Dk erhverv
Læs mereIndustristatistik. Industristatistik. 1. Industriens betydning i den samlede danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling
1. Industriens betydning i den samlede danske økonomi Nationalregnskabet Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal fra nationalregnskabet. I figur 1 er udviklingen
Læs mereUdviklingen i antallet af sorte brancher
1 af 8 21-08-2013 16:03 Udviklingen i antallet af sorte brancher I år er der i udpegningen i forhold til tidligere brugt en bagatelgrænse for brancherne og nye mere detaljerede priser. Bagatelgrænse Hvert
Læs mereGENEREL ERHVERVSSTATISTIK
GENEREL ERHVERVSSTATISTIK 2001:19 22. november 2001 Generel firmastatistik 1999 Den generelle firmastatistik 1999 er den første statistik, der belyser samtlige reelt aktive firmaer i det danske erhvervsliv.
Læs mereSammenligning af tal for investeringer og afskrivninger i ADAM og NR.
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Lena Larsen 7. november 1996 Sammenligning af tal for investeringer og afskrivninger i ADAM og NR. Resumé: Papiret præsenterer grafer, der sammenligner bruttoinvesteringerne
Læs mereGENEREL ERHVERVSSTATISTIK
STATISTISKE EFTERRETNINGER GENEREL ERHVERVSSTATISTIK 2009:4 6. august 2009 Generel firmastatistik 2007 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: I 2007 var der mere end 305.000 reelt aktive firmaer. Det er 7.000
Læs mereNedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension
Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Rengøringsvirksomhed er det erhverv,
Læs mere1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid
-.. Produktion, BVT og indkomstdannelse (a-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid Enhed: Mio. kr. Løbende priser P. Produktion A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri
Læs mereStatus over arbejdsmarkedskrisens tabere og vindere
Status over arbejdsmarkedskrisens tabere og vindere Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er siden starten af 2008 faldet med hele 105.000. AEs analyse på baggrund af en specialkørsel fra Danmarks Statistik
Læs meregodt i havn analyse af nykøbing falster og orehoved havne
godt i havn analyse af nykøbing falster og orehoved havne indholdsfortegnelse Indledning 4 Havnen har værdi 6 METODE 10 AFGRÆNSNING og fremgangsmåde 13 RESULTATER 14 - Beskæftigelse 19 - Indkomstskabelse
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995
Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994
Læs mereTABER- OG VINDERBRANCHER UNDER OPSVINGET
i:\december 99\tab-vinder-hh.doc Af Henrik Hofman RESUMÈ 3. januar 2000 TABER- OG VINDERBRANCHER UNDER OPSVINGET Under opsvinget i 1990 erne er jobbene hovedsageligt skabt i servicesektoren. Det er de
Læs mereTilbageføring af input-output-matricer,
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Martin Rasmussen 21. september 1998 Tilbageføring af input-output-matricer, 1966-1987 Resumé: I papiret beskrives, hvordan input-output-matricer til ADAM er
Læs mereSammenligning af NRs foreløbige og endelige tal
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Dorte Grinderslev 12. november 1996 Sammenligning af NRs foreløbige og endelige tal Resumé: Dette papir sammenligner NRs foreløbige og endelige tal for årene
Læs mereForholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 22. september 1997 Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I Resumé: Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde indgår
Læs mereIntroduktion til ADAM kørsler i PCIM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Tony M. Kristensen 31 januar 1996* Introduktion til ADAM kørsler i PCIM Resumé: Dette papir er en kort introduktion til kørsler med ADAM i Ib Hansens simulationsprogram
Læs merePriser. Prissammenligning mellem Grønland og Danmark. Indledning
Priser Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen er blevet udarbejdet
Læs mereMetodebilag. Side. Analysens datakvalitet... 1
Metodebilag Side Analysens datakvalitet... 1 Undersøgelsens målgruppe og metode... 1 Dataindsamlingen... 3 Deltagelse og frafaldsanalyse... 4 Repræsentativitet... 5 Analysens datakvalitet I dette afsnit
Læs mereDokumentation for udpegning af brancher med tegn på manglende
Side 1 af 7 Dokumentation for udpegning af brancher med tegn på manglende konkurrence Datagrundlag Datamaterialet anvendt til udpegningen af de brancher, hvor der er tegn på konkurrenceproblemer, er alle
Læs mere, , ,89...
Tabel 4 Ind- og udbetalinger i 2013 Indbetaling Kommune 1.189.087.991,91 946.379.397,85 432.767.200,00 26.340.268,80 10.436.079,76 38 Indsamling, behandling og bortskaffelse af affald; genbrug 110.875,23....
Læs mereGenerel erhvervsstatistik
Generel erhvervsstatistik 1. Den danske erhvervsstruktur Generel erhvervsstatistik Ændret erhvervsstruktur Den danske erhvervsstruktur har undergået en meget kraftig udvikling i løbet af de seneste årtier.
Læs merePrivate erhverv bruger mest rådgivning
Pernille Langgaard-Lauridsen, chefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Thomas Peter Sørensen, studentermedhjælp thps@di.dk, 3377 4633 MARTS 2017 Private erhverv bruger mest rådgivning Det offentlige og det private
Læs mereArbejdsproduktivitet. En kvalitetsvurdering af timeproduktivitet på brancheniveau
Arbejdsproduktivitet En kvalitetsvurdering af timeproduktivitet på brancheniveau Dette dokument beskriver grundlaget for nationalregnskabets beregninger af arbejdsproduktivitet og vurderer behovet for
Læs mereIndustri. Industri. 1. Industriens betydning for den danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling. Statistisk Årbog 2008 Industri 297
Industri Industri 1. Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale
Læs mereUdpegning af brancher med konkurrenceproblemer
1 af 12 21-08-2013 12:48 Udpegning af brancher med konkurrenceproblemer Metoden, som Konkurrencestyrelsen anvender til at udpege danske brancher med konkurrenceproblemer, er udviklet af styrelsen igennem
Læs mereEMMA-eksperimenter med Gekko
NOTAT 9. maj 2011 J.nr. Ref. cmvl EMMA-eksperimenter med Gekko Indhold 1 Indledning... 1 2 Introduktion til Gekko... 2 2.1 Kommandoer i Gekko... 2 2.2 Kommandofiler... 5 3 Variabelnavne... 6 4 Eksempler...
Læs mereErhvervslivets produktivitetsudvikling
Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den
Læs mereFordelingsnøgler for spz erne i foreløbige år
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nicoline Wiborg Nagel 9. august 2018 Tony Maarsleth Kristensen Fordelingsnøgler for spz erne i foreløbige år Resumé: For nuværende fremskrives værdien for
Læs mereNy serie for ejendomsskatter på husholdninger
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ralph Bøge Jensen 30. januar 2013 Ny serie for ejendomsskatter på husholdninger Resumé: I denne note fremlægges et forslag til hvordan en ny serie for ejendomsskatter
Læs mereCertificering af ledelsessystemer for overensstemmelse med ISO 14001
Certificering af ledelsessystemer for overensstemmelse med ISO 14001 ISO 14001:2015 indenfor sektorerne specificeret i nedenstående tabel. Specificering af akkrediteringsområde iht. Forordning (EF) nr.
Læs mereDE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN
19. november 2004 Af Annett Melgaard Jensen, direkte tlf.: 33557714 DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN Resumé: Vi vil i dette notat se nærmere på den seneste udvikling i beskæftigelsen. Beskæftigelsen
Læs mereNA TIONALREGNSKAB 1994:2
NA TIONALREGNSKAB 1994:2. U ndersøaelser fra G røn lands Statisti k Prissammenligning mellem Grønland og Danmark 1994 Metode og eksempler 1. Indledning Nærværende publikation er udformet som et supplement
Læs mereGlobaliseringen giver danske husstande en besparelse på kr. via import
Thorbjørn Baum, konsulent Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 3377 3912 SEPTEMBER 217 Globaliseringen giver danske husstande en besparelse på 21. kr. via import Globaliseringen og muligheden for
Læs mereOm datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 27. februar 2015 Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014 Resumé:
Læs mereSammenligning af faktorblok og aggregeret produktionsfunktion for private byerhverv
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 1. september 2008 Sammenligning af faktorblok og aggregeret produktionsfunktion for private byerhverv Resumé: Vi afgrænser private byerhverv til
Læs mereFaktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh 26. juli 202 Faktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse Resumé: I dette papir undersøger jeg, hvordan overgangen fra apr08 til
Læs mereDEN ERHVERVSØKONOMISKE SITUATION
p:\gs\marts-2000\erhv--a-mw.doc Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 20. marts 2000 DEN ERHVERVSØKONOMISKE SITUATION AE vil som noget nyt følge og beskrive den erhvervsøkonomiske situation
Læs merePriser. Pristallene pr. 1. januar :1. Højere inflation
Priser 2008:1 Pristallene pr. 1. januar 2008 Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 5,4 pct. i perioden 1. januar - 1. januar 2008. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf.
Læs merePriser. Pristallene pr. 1. juli :2. Højere inflation
Priser :2 Pristallene pr. 1. juli Højere inflation Forbrugerpriserne steg med 8,2 pct. i perioden 1. juli - 1. juli. Hermed øges inflationen væsentligt i forhold til de senere år, jf. figuren. Det er først
Læs mereNiveaukorrektioner i modelversionen maj 1998 som følge af skiftet af basisår fra 1980 til 1990
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN arbejdspapir* Tony Maarsleth Kristensen 19. november 1998 Henrik C. Olesen Carl-Johan Dalgaard Niveaukorrektioner i modelversionen maj 1998 som følge af skiftet af basisår
Læs mereKVALITETEN AF DANSK EKSPORT
i:\december 99\kvalitet-av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 December 1999 RESUMÉ KVALITETEN AF DANSK EKSPORT På langt sigt er det uholdbart udelukkende at fokusere på lønudviklingen og
Læs merePriser 2012:2. Pristallene pr. 1. januar 2012
Priser 2012:2 Pristallene pr. 1. januar 2012 Indhold 1. Indledning...3 2. Forbrugerprisindekset...4 3. Reguleringspristallet...8 4. Metode...10 5. Udgivelser...12 1. Indledning Formålet med nærværende
Læs merePriser Pristallene pr. 1. januar 2015
Priser Pristallene pr. 1. januar 2015 Pristallene pr. 1. januar 2015 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 11 4. Metode 15 5. Udgivelser 17 1. Formålet med prisstatistikken
Læs merePristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne
Priser :3 Pristallene pr. 1. juli Forbrugerpriserne er steget 2,3 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 2,3 pct. i perioden
Læs merePriser. De grønlandske pristal pr. 1. januar :1. Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct.
Priser 2006:1 De grønlandske pristal pr. 1. januar 2006 Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. Stigende forbrugerpriser først og fremmest i 2. halvår Forbrugerpriserne steg med 2,3 pct. fra 1. januar til
Læs mereDen danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik
university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets
Læs merePrivate køber mere rådgivning end det offentlige
Pernille Langgaard-Lauridsen, seniorchefkonsulent pel@di.dk, 3377 4611 Sofie Laurentzius Nielsen, studentermedhjælper soln@di.dk, 3377 3173 MAJ 2018 Private køber mere rådgivning end det offentlige I 2014
Læs merePriser Pristallene pr. 1. januar 2014
Priser Pristallene pr. 1. januar 2014 Pristallene pr. 1. januar 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning
Læs merePriser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016
Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2015 til januar 2016 steget med 0,7 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for
Læs mereIndustri. Industri. 1. Industriens betydning for den danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling. Statistisk Årbog 2007 Industri 289
Industri 1. Industriens betydning for den danske økonomi Industrien skaber en femtedel af samfundets værditilvækst Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal fra
Læs merePriser Pristallene pr. 1. juli 2014
Priser Pristallene pr. 1. juli 2014 Pristallene pr. 1. juli 2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Forbrugerprisindekset... 4 3. Reguleringspristallet... 9 4. Metode... 12 5. Udgivelser... 14 1. Indledning
Læs mereCertificering af ledelsessystemer for overensstemmelse med ISO 9001
Certificering af ledelsessystemer for overensstemmelse med ISO 9001 ISO 9001:2015 indenfor sektorerne specificeret i nedenstående tabel. Specifikation af akkrediteringsområde iht. Forordning (EF) nr. 1893/2006
Læs mereForenklet brancheopdeling i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen Arbejdspapir* 9. september 28 Forenklet brancheopdeling i ADAM Resumé: Der foreslås en forenklet brancheopdeling. Nøgleord: Modelformulering Modelgruppepapirer
Læs merePristallene pr. 1. juli 2011
Priser 2011:3 Pristallene pr. 1. juli 2011 Indhold 1. Indledning 3 2. Forbrugerprisindekset 4 3. Reguleringspristallet 7 4. Metode 8 5. Udgivelser 9 1. Indledning Formålet med nærværende prisstatistik
Læs merePriser. Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016
Priser Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2016 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2016 til juli 2016 steget med 0,2 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for et
Læs merePriser. Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017
Priser Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2017 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2016 til januar 2017 steget med 0,1 pct., hvilket er mindre end i den tilsvarende periode for
Læs mereData for banker og sparekassers rentestrømme
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Henrik Christian Olesen 3. december 1997* Data for banker og sparekassers rentestrømme Resumé: Papiret diskuterer opdateringen af banker og sparekassers rentestrømme,
Læs merePristallene pr. 1. januar Forbrugerpriserne er steget 1,7 pct. det seneste år. Årlig stigning i forbrugerpriserne
Priser 2011:1 Pristallene pr. 1. januar 2011 Forbrugerpriserne er steget 1,7 pct. det seneste år Årlig stigning i forbrugerpriserne Forbrugerpriserne opgjort ved forbrugerprisindekset er steget med 1,7
Læs merePriser. De grønlandske pristal pr. 1. juli :2. Fortsat stigning i forbrugerpriserne
Priser :2 De grønlandske pristal pr. 1. juli Fortsat stigning i forbrugerpriserne Stigende forbrugerpriser også i forhold til tidligere Figur Forbrugerpriserne steg med 2,9 pct. fra 1. juli til 1. juli.
Læs mereService er den store jobmotor
ANALYSE Service er den store jobmotor Beskæftigelsen er steget markant de senere år, og ledigheden er ved at være i bund. Fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2018 er der blevet skabt ca. 94.000 årsværk
Læs mereOffentlige investeringer i kædede værdier for endelige år
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 28. april 2010 1 Offentlige investeringer i kædede værdier for endelige år Resumé: Aktuelt fokus på de offentlige investeringer i kædede
Læs merePrivate og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang
DI RÅDGIVERNE - ANALYSE September 2016 Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang I både det offentliges indkøb og det private erhvervslivs indkøb, udgør rådgivning 12 pct. af deres
Læs mereAnalyse af havnens betydning for oplandets erhvervsudvikling
Randers Havn Analyse af havnens betydning for oplandets erhvervsudvikling Juli 2007 Randers Havn Analyse af havnens betydning for oplandets erhvervsudvikling Juli 2007 Sortemosevej 2 Telefon 4810 4711
Læs merePristilpasningen i ADAM, I
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Erik Bjørsted 16. november 1999 Pristilpasningen i ADAM, I Resumé: Papiret søger at erstatte sektorprisligningerne i ADAM, maj98, med estimerede ligninger
Læs mereFAKTAARK EXPERIAN KONKURSSTATISTIK JULI 2010
FAKTAARK EXPERIAN KONKURSSTATISTIK JULI 20 Kommentarer til regionale konkurser Der har i juli måned 20 været 519 konkurser. Sammenlignet med juli 20, hvor der var 457 konkurser, svarer det til en stigning
Læs merePriser 9. oktober 2018
Priser 9. oktober 2018 Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2018 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2018 til juli 2018 steget med 0,3 pct. De halvårlige ændringer i procent i forbrugerpriserne
Læs merePristallene pr. 1. januar Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal
Priser 2010:1 Pristallene pr. 1. januar 2010 Revideret forbrugerprisindeks og reguleringspristal Fra og med januar 2010 er nye vægte taget i brug i beregningen af forbrugerprisindekset og reguleringspristallet.
Læs merePriser 26. september 2017
Priser 26. september 2017 Forbrugerpristallene pr. 1. juli 2017 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden januar 2017 til juli 2017 steget med 1,2 pct., hvilket er større end i den tilsvarende
Læs mereFAKTAARK Experian konkursstatistik april 2010
FAKTAARK Experian konkursstatistik april 20 Kommentarer til regionale konkurser Der har været 575 konkurser i april 20. Sammenlignet med april 20, hvor der var 455 konkurser, svarer det til en stigning
Læs mereProcentvis stigning over 12 måneder i forbrugerprisindekset
PRISSTATISTIK STATISTIKSERVICE 2011:4 18. maj 2011 April 2011 Det samlede forbrugerprisindeks steg i april 2,9 pct. i forhold til samme måned sidste år. Måneden før var den tilsvarende årlige stigning
Læs merePriser 5. april Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2018
Priser 5. april 2018 Forbrugerpristallene pr. 1. januar 2018 Forbrugerpriserne er det seneste halve år, for perioden juli 2017 til januar 2018 faldt med 0,8 pct. Faldet i forbrugerpriserne skyldes primært
Læs mereFAKTAARK Experian konkursstatistik maj 2010
FAKTAARK Experian konkursstatistik maj 20 Kommentarer til regionale konkurser Der har i maj måned 20 været 542 konkurser. Sammenlignet med maj 20, hvor der var 5 konkurser, svarer det til en stigning på
Læs mereJobfremgangen på det private arbejdsmarked er bredt funderet
Jobfremgangen på det private arbejdsmarked er bredt funderet Siden starten af 2013 har lønmodtagerbeskæftigelsen været stigende. Fra første kvartal 2013 til første kvartal 2015 er beskæftigelsen opgjort
Læs mereLØN- OG PRISSTATISTIK
LØN OG PRISFORHOLD Side 128 Statistisk Årbog 2000 LØN OG PRISSTATISTIK Tabel 1. Årlige prisstigninger i procent, fordelt på arter 9091 9192 9293 9394 9495 9596 9697 9798 9899 9900 0001 1.0 Lønninger (ekskl.
Læs merePriser 1. februar 2017
Priser 1. februar 2017 Prissammenligning mellem Grønland og Danmark Indledning Grønlands Statistik har fået udarbejdet en sammenligning af forbrugerprisniveauet i Grønland og Danmark. Prisundersøgelsen
Læs merePRESSEMEDDELELSE Den 2. juli 2010
PRESSEMEDDELELSE Den 2. juli 2010 Ny analyse fra Experian: Fortsat flere konkursramte virksomheder 569 virksomheder gik konkurs i juni måned. Det er både flere end måneden før og en stigning på 14 pct.
Læs mereNationalregnskab Marts-version
Nationalregnskab 216. Marts-version April 217 Danmark Statistik Sejrøgade 11 21 København Ø Nationalregnskab 216. Marts-version Danmarks Statistik April 217 Udarbejdet af: Bo Siemsen, bsm@dst.dk 2/1 Nationalregnskab
Læs mereHver tredje iværksætter er forsvundet
PRESSEMEDDELELSE Ny konkursanalyse fra Experian: Hver tredje iværksætter er forsvundet 2. oktober 20 Langt færre danskere tager springet fra lønmodtager til iværksætter. I løbet af årets første ni måneder
Læs mereEn tredjedel af de nye job er kommet inden for erhvervsservice
En tredjedel af de nye job er kommet inden for erhvervsservice Efter en længere periode med faldende beskæftigelse vendte beskæftigelsesudviklingen i starten af 2013. Siden da er lønmodtagerbeskæftigelsen
Læs mereUdviklingen i beskæftigelsen efter bopæl inden for handel i Nordjylland
Udviklingen i beskæftigelsen efter bopæl inden for handel i Nordjylland 45. 44. 43. 42. 41. 4. 39. 38. 37. 36. 35. 3 295 29 285 28 275 27 265 Handel Tendens Alle 34. 21 22 23 24 25 26 27 28 29 21 211 212
Læs merePRISSTATISTIK STATISTIKSERVICE. 2013:7 19. august Juli 2013
STATISTIKSERVICE PRISSTATISTIK 2013:7 19. august 2013 Juli 2013 Det samlede forbrugerprisindeks steg i juli 0,6 pct. i forhold til samme måned sidste år. Det er den laveste årlige stigning nogensinde siden
Læs mereARBEJDSMARKED. 2002:7 21. februar 2002
ARBEJDSMARKED 2002:7 21. februar 2002 Beskæftigelsesopgørelse på grundlag af ATPindbetalinger for 3. kvt. og foreløbig opgørelse for Antallet af offentligt beskæftigede er steget med 3.500 fuldtidspersoner
Læs mereAUB Statistik Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Indholdsfortegnelse Generelle nøgletal Tabel 1: Femårsoversigt, indtægter, udgifter og omkostninger Tabel 2: Ind- og udbetalinger i 2015 Tabel 3: Elevtilgang og bestand
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i
Læs mere583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september
PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet
Læs mere581 virksomheder konkurs i oktober
Ny konkursanalyse fra Experian: 581 virksomheder konkurs i oktober 3. november 20 581 danske virksomheder er gået konkurs i løbet af oktober måned. Det er det næsthøjeste antal virksomheder, der er gået
Læs mereBaggrundspapir om DI s forbrugsindikator
DI Den 9. marts MISK Baggrundspapir om DI s forbrugsindikator Forbrugsindikator DI har udarbejdet en forbrugsindikator, som har til hensigt at skønne over det samlede private forbrug et kvartal længere
Læs mereBranchemobilitet blandt NNFmedlemmer
Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen
Læs mereERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Juni 2004 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 x 1. januar 2003 var der 170.910 arbejdspladser i Århus Kommune. x Antallet af arbejdspladser i Århus
Læs mereGenerel erhvervsstatistik
Generel erhvervsstatistik 1. Den danske erhvervsstruktur Generel erhvervsstatistik Ændret erhvervsstruktur tjenesteydelserne er dominerende Den danske erhvervsstruktur har undergået en meget kraftig udvikling
Læs mere