Analyse af havnens betydning for oplandets erhvervsudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af havnens betydning for oplandets erhvervsudvikling"

Transkript

1 Randers Havn Analyse af havnens betydning for oplandets erhvervsudvikling Juli 2007

2 Randers Havn Analyse af havnens betydning for oplandets erhvervsudvikling Juli 2007 Sortemosevej 2 Telefon DK-3450 Allerød Fax

3 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING INDLEDNING METODE Afgrænsning Fremgangsmåde RESULTATER Virksomhederne på Randers Havn Beskæftigelse Indkomstskabelse Skatter Produktionsværdi Sammenligning med et tidligere studie KONKLUSION LITTERATUR...20 BILAG 1: SEKTORINDELING...21 BILAG 2: VIRKSOMHEDER PÅ RANDERS HAVN...25

4 Side 2 SAMMENFATNING De danske havnes fremtid er et emne som diskuteres intenst i øjeblikket. Dette er ikke mindst tilfældet i Randers, hvor forskellige alternativer for havnens fremtid i øjeblikket diskuteres. Et vigtigt element i debatten om fremtiden for Randers Havn er, hvilken betydning den nuværende havn har for lokalsamfundet. Herunder havnens økonomiske betydning, da det kun herved er muligt at få indtryk af de økonomiske konsekvenser, en ændring i havneaktiviteten vil have. Havnen har en direkte økonomisk værdi i form af beskæftigelse på havnen, indkomster mv. Herudover er der også en afledt effekt på lokalsamfundet, i form af beskæftigelse mv. hos andre virksomheder i lokalt. Randers Havn danner grundlag for en lang række virksomheder, hvoraf størstedelen er afhængig af havnens services og faciliteter. Virksomhederne danner grundlag for en samlet beskæftigelse på ca. 600 personer, mens der i afledte erhverv er ca. 600 beskæftigede. Sammenlagt giver Randers Havn således anledning til en beskæftigelse på godt personer. Disse arbejdspladser har en produktionsværdi på ca. 1,6 mia. kr. og skaber indkomster på knap 800 mio. kr., jf. tabel A. Tabel A: Opsummering af analysens resultater Beskæftigelse Indkomstskabelse Skatter Produktionsværdi Direkte 600 personer 447 mio. kr. 126 mio. kr. 967 mio. kr. Afledt 579 personer 323 mio. kr. 96 mio. kr. 655 mio. kr. Samlet personer 770 mio. kr. 222 mio. kr mio. kr.

5 Side 3 1. INDLEDNING Randers Havn er en kommunal selvstyrehavn og består af Nordbassin og Sydbassin (Gudenåløbet). Dybden i sejlløbet fra indsejlingen til Randers Fjord og til havnen er 7,0 m. På strækninger og i havnen sker tilmudring, hvor der foretages uddybning, således at dybden opretholdes. Største skib, der kan besejle havnen, har en længde på 145 m og en bredde på 19 m. Den maksimale BT svarer til ca Randers Havn er kendetegnet ved at være en havn i stor vækst. Det er en typisk bulkhavn og der er de senere år sket en overflytning af gødningsaktiviteter Nordhavnen til Sydhavnen. Den gennemsnitlige last pr. skib er stigende. De seneste 5 år er godsomsætningen samlet steget 70 % og var i 2006 på tons. Udviklingen forventes også at fortsætte fremover og dette understøttes af, at væksten er steget med 30 % i første kvartal 2007 i forhold til første kvartal Med dette som afsæt er stillet følgende spørgsmål: hvor stor en betydning Randers Havn og dens vækst har for lokalsamfundet? Som et bidrag til et svar herpå har NIRAS Konsulenterne vurderet de regionaløkonomiske virkninger af Randers Havn. Havnen har udover en direkte økonomisk værdi, f.eks. antallet af beskæftigede og virksomhedernes indkomst også en afledt effekt. Den afledte effekt vedrører f.eks. antallet af beskæftigede hos underleverandører til virksomhederne på havnen. Det er relevant at kende havnens samlede økonomiske værdi i forbindelse med beslutninger om havnens fremtid, da det kun herved er muligt at få et indtryk af de økonomiske konsekvenser, en ændring i havneaktiviteterne kan have.

6 Side 4 2. METODE Syddansk Universitet har for brancheforeningen Danske Havne udviklet en metode til vurdering af de regionaløkonomiske virkninger af danske havne 1. Ved hjælp af metoden er det muligt at vurdere havnens bidrag til: - Beskæftigelse - Indkomstskabelse - Skatter og - Produktionsværdi Udover de direkte effekter af virksomhedernes aktiviteter ses også på de afledte virkninger. De afledte virkninger opdeles i henholdsvis de indirekte og de inducerede virkninger. Den indirekte virkning omfatter aktiviteten hos andre virksomheder i amtet 2, som udspringer af havnevirksomhedernes tilstedeværelse. Den direkte og den indirekte aktivitet giver anledning til indkomst, som anvendes til forbrug mv. Værdien af dette forbrug betegnes som den inducerede virkning. Et eksempel på den direkte, indirekte og inducerede beskæftigelseseffekt er givet i boks 1. Boks 1: Eksempel på den direkte, indirekte og inducerede effekt på beskæftigelsen. Direkte effekt Beskæftigelse som er knyttet til de virksomheder som indgår i analysen f.eks. antallet af ansatte hos SA Granit/Dansk Natursten, Randers Stevedore og Stena Metal. Indirekte effekt Beskæftigelse hos leverandører af varer og tjenesteydelser som skabes i amtet som følge af virksomhedens drift Stena Metals brug af elektrikere, revisorer og rådgivere. Induceret virkning Beskæftigelse som skabes i amtet, når de direkte og indirekte ansatte bruger deres indkomst. F.eks. den beskæftigelse, der kommer, når de direkte og indirekte ansatte hos Stena Metal bruger deres indkomst i byen og dermed skaber øget beskæftigelse i f.eks. supermarkeder. 1 Metoden er beskrevet i Nedergaard & Jørgensen (2007) og Jørgensen (2007). 2 Dvs. en geografisk afgrænsning, der følger de regionale grænser, der gjaldt frem til

7 Side 5 Metoden tager udgangspunkt i antallet af beskæftigede på enkelte virksomheder. Ud fra oplysninger om produktionsværdien pr. ansat samt vha. multiplikatorer - begge baseret på data fra Danmarks Statistik - er det muligt at vurdere de afledte effekter. Multiplikatorerne indikerer, hvilken effekt en given økonomisk aktivitet har for områdets beskæftigelse, indkomstdannelse, skatteindkomst og produktionsværdi. Multiplikatorerne er amtsspecifikke (de gamle amter). Dette skyldes, at en virksomhed i Nordjylland ikke påvirker de øvrige erhverv i Nordjylland på samme måde som en virksomhed i København vil påvirke Københavnsområdet. En multiplikator for København og Nordjylland er derfor ikke nødvendigvis sammenfaldende. Endvidere er det ikke muligt at få data på et mere detaljeret (dvs. kommunalt) niveau, hvilket ligeledes taler for at anvende data på amtsligt niveau. Herudover er multiplikatorerne også branchespecifikke. En transportvirksomhed har ikke samme afledte betydning i amtet, som f.eks. et slagteri har. 2.1 Afgrænsning Afgørende for analysens resultater er afgrænsningen. Analysen betragter udelukkende de økonomiske virkninger inden for de gamle amter - dvs. at de virksomheder, som indgår i analysen for Randers Havn, er alle beliggende i det gamle Århus Amt 3. Der medtages kun virksomheder som har en direkte geografisk og/eller økonomisk 4 tilknytning til havnen. Med henblik på at kvalificere Syddansk Universitets metode til vurdering af de regionaløkonomiske virkninger yderligere opdeles havnens tilknyttede virksomheder i en maritim og en ikke maritim gruppe 5. Hermed bliver det tydeligere at se værdien af de virksomheder, som er direkte afhængige af havnen (her defineret som de virksomheder, der modtager/udskiber gods over kaj). Det vil dog være en forhastet slutning at udelukke gruppen af virksomheder, som ikke har et økonomisk afhængighedsforhold med havnen ud over areallejen. Disse virksomheder kan f.eks. have valgt at lokalisere sig i havnen pga. dens status som erhvervsområde, hvilket indebærer specielle rammebestemmelser i kommuneplanen for støj og miljø. 3 Der er således ikke taget hensyn til den afstand, der er mellem Randers Havn og de pågældende virksomheder. 4 Dvs. hvorvidt de opfylder betingelserne for at være havnerelaterede virksomheder. 5 Der er foretaget en lang række udenlandske undersøgelser af den økonomiske betydning af havne. Fælles for en stor del af disse er, at de netop opdeler havneaktiviteterne i en maritim og en ikke maritim del.

8 Side 6 Kendetegnende for virksomhederne i den maritime klynge er, at der er en direkte økonomisk tilknytning mellem virksomheden og havnen. Virksomhedens eksistens er med andre ord betinget af adgang til havnens services og faciliteter, men det er ikke en forudsætning, at virksomheden ligger på havnen. Et eksempel på en virksomhed i den maritime klynge er en stålgrossist, som er afhængig af indsejling af stål. Hvis der ikke kan identificeres en direkte økonomisk forbindelse mellem virksomheden og havnen, tilhører virksomheden ikke den maritime klynge. Det er dermed alene virksomheder med en placering på havnens areal og uden nogen direkte samhørighed til havnen, som indgår i denne gruppe. Eksempler på virksomheder, der ikke er en del af den maritime klynge, er malermestre og restauranter. Princippet med de maritime klynger er også illustreret i figur 1. Den grønne firkant illustrerer amtet og den blå cirkel havnen, der ligger i det pågældende amt. De røde cirkler viser virksomheder, der er afhængige af havnen - dvs. de er i den maritime klynge, mens de orange cirkler viser andre firmaer, som ikke er afhængige af havnens services og faciliteter. De er derfor ikke en del af den maritime klynge. Analysen inkluderer samtlige røde cirkler samt de orange, som ligger inden for den blå cirkel, dvs. på havnen. Disse er også markeret med prikker. Figur 1: Illustration af afgrænsning af analysen. Anm.: Røde cirkler angiver en virksomhed i den maritime klynge. Orange cirkler angiver virksomheder uden for den maritime klynge. Cirkler med prikker angiver virksomheder som medtages i analysen. 2.2 Fremgangsmåde NIRAS Konsulenterne har indsamlet oplysninger om virksomhederne på havnen via havneadministrationen. Ud fra et spørgeskema er der struktureret oplysnin-

9 Side 7 ger om de relevante virksomheders funktion, placering, tilknytning til havnen (maritim eller ikke maritim klynge) og antal ansatte 6. De afledte effekter vedr. andre erhverv af virksomhederne på havnen er blevet opgjort på baggrund af 130 sektorinddelingen 7 (dvs. den opdeling Danmarks Statistik anvender i bl.a. nationalregnskabet). 6 Havneadministrationen i Randers Havn har lavet en opdeling af virksomhederne i brancher efter 26 sektorinddelingen. I bilag 1 er 26 sektorinddelingen vist. NIRAS Konsulenterne har herefter valideret oplysningerne og opdelt virksomhederne efter 130 sektorinddelingen. Sammenhængen mellem 26 og 130 inddelingen findes også i bilag 1. 7 Syddansk Universitet har i denne forbindelse været behjælpelig med at fremskaffe de relevante matricer til bestemmelse af de indirekte og de inducerede virkninger.

10 Side 8 3. RESULTATER 3.1 Virksomhederne på Randers Havn Før resultaterne for de regionaløkonomiske virkninger præsenteres, vil de repræsenterede virksomheder på Randers Havn kort blive omtalt. De regionaløkonomiske virkninger præsenteres særskilt for den maritime klynge og uden for. Hermed vil det blive muligt at få et indtryk af de økonomiske konsekvenser, hvis Randers Havns arealer omdannes fra et erhvervsområde indeholdende en havn til anden anvendelse som f.eks. boligområde eller erhvervsområde med kontorer og detailhandel. Virksomheder i den maritime klynge Det er muligt at identificere 40 virksomheder i den maritime klynge. For 10 af virksomhederne gælder, at det enten ikke har været muligt at få oplyst antallet af ansatte eller de ansatte er beskæftiget uden for amtet og derfor ikke indgår i analysen. De regionaløkonomiske vurderinger for den maritime klynge er derfor baseret på 30 virksomheder ud af 40 mulige. En liste over de virksomheder, som indgår i analysen, er medtaget i bilag 2. Figur 2: Fordeling af virksomheder i den maritime klynge. 13% 3% 20% 37% 10% 7% 10% Kemisk- og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Energi- og vandforsyning Engroshandel undtagen biler Transport inkl. håndtering af gods Udlejning og ejendomsformidling Langt størstedelen af virksomhederne er placeret på havnen. Flere virksomheder har dog udover faciliteter på selve havnen også faciliteter uden for. Det er kun to

11 Side 9 virksomheder, som er direkte afhængig af havnen, som ligger helt uden for havnens arealer. Randers Havn assisterer dermed først og fremmest egne virksomheder. Erhvervssammensætningen er varieret. Den største enkeltstående gruppe af virksomheder er de transportrelaterede virksomheder, jf. figur 2. Inden for de transportrelaterede virksomheder er det først og fremmest hjælpevirksomhed i forbindelse med godsbehandling, som er væsentlig. Virksomheder inden for sten-, ler- og glasindustrien udgør med 20 % den næststørste gruppe af virksomheder. Der er endvidere aktiviteter inden for ejendomsudlejning, kemisk industri, energiforsyning og jern- og metalindustrien samt en række en gros handelsvirksomheder inden for brændsler og vejmateriel. Figur 3: Fordelingen af ansatte i de enkelte brancher. 10% 2% 9% 7% 14% 5% 53% Kemisk- og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Energi- og vandforsyning Engroshandel undtagen biler Transport inkl. håndtering af gods Udlejning og ejendomsformidling Hovedparten af de beskæftigede på havnen er ansat i virksomheder med under 10 ansatte. Dette er især kendetegnende for transportvirksomhederne. Langt størstedelen af transportvirksomhederne har under 5 personer ansat. De transportrelaterede virksomheder udgør derfor ikke den største enkeltstående branche, hvis størrelsen af virksomheder opgøres efter antal medarbejdere. De vigtigste brancher rent beskæftigelsesmæssigt er sten-, ler- og glas industri, kemisk- og plastindustri og jern og metalindustri. I sidstnævnte branche er over halvdelen af de beskæftigede ansat, jf. figur 3. Omkring 2/3 dele er beskæftigede hos LM Lemvigh Müller, som er en stålgrossist. Set fra et rent jobmæssigt synspunkt er LM Lemvigh Müller således den vigtigste virksomhed på Randers Havn. Antallet af beskæftigede inden for energiforsyning er sandsynligvis undervurderet, da antallet kun afspejler de personer, som er direkte beskæftiget på kraftvarmeværket i en daglig driftssituation. Administrations- og servicepersonale er således udeladt.

12 Side 10 Med undtagelse af kraftvarmeværket er et fællestræk for virksomhederne, at Randers by ikke er afhængige af leverancer og services fra dem. Virksomhederne er derimod afhængige af de services byens virksomheder leverer. Virksomheder uden for den maritime klynge Kendetegnende for virksomhederne uden for den maritime klynge er som nævnt, at der ikke kunne identificeres en økonomisk forbindelse mellem virksomheden og havnen. Om end de drager fordel af havnens lokalisering med nærhed til de større veje og udsigten til havnens liv og vand. De repræsenterede brancher uden for den maritime klynge er autohandel og servicestationer, detailhandel og reparationsvirksomhed samt hoteller og restauranter, jf. figur 4. Figur 4: Fordeling af virksomheder uden for den maritime klynge. 33% 34% 33% Autohandel, service og tankstationer Detailhandel og reparationsvirksomhed undtagen biler Hoteller og restauranter Hvor der i nærværende analyse medtages 30 virksomheder i den maritime klynge, indgår der kun 6 virksomheder uden for 8. Dette faktum afspejler, at havnen udlejer et relativt lille areal på m 2, hvor der ikke er plads til virksomheder som ikke har en maritim tilknytning. Randers havn er med andre ord en havn. Havnens areal inkl. infrastruktur er større nemlig m 2 og medtages endvidere spulefelter, arealer til kommende udvidelser og havnens omkringliggende arealer (sommerhusgrunde og areal ned til fjorden) øges dette til 2,4 mio. m 2. Beskæftigelsesmæssigt er den største branche blandt virksomheder uden for den maritime klynge også hoteller og restauranter jf. figur 5. 8 Herudover holder Marinehjemmeværnet til på havnens arealer, men da de ikke har nogen ansatte medtages de ikke i analysen.

13 Side 11 Figur 5: Fordelingen af ansatte i de enkelte brancher. Autohandel, service og tankstationer Detailhandel og reparationsvirksomhed undtagen biler Hoteller og restauranter 3.2 Beskæftigelse På basis af havnens oplysninger om antallet af beskæftigede i de enkelte virksomheder er det muligt at vurdere den afledte beskæftigelse. Alt afhængig af virksomhedens karakteristika bidrager den forskelligt til beskæftigelsen i andre sektorer. Denne afledte effekt kan, som nævnt i kapitel 2, måles vha. multiplikatorer. Figur 6: Nationale beskæftigelsesmultiplikatorer baseret på Danmarks Statistiks inputoutput tabeller Multiplikator Anm: De røde søjler angiver de virksomheder i den maritime klynge, de gule angiver virksomheder uden for den maritime klynge og blå angiver virksomheder som tilhører begge klynger. Figuren viser kun den indirekte effekt og ikke den inducerede (Danmark Statistik 2007).

14 Side 12 Figur 6 viser nationale beskæftigelsesmultiplikatorer for 130 brancher. En oversigt over de 130 brancher findes i bilag 1. Vha. figuren kan det ses, at virkningen på beskæftigelse er meget forskellig. En del brancher inden for fødevareindustrien især sukkerfabrikker (16) og mejerier (12) - har en stor betydning for beskæftigelsen. Endvidere har dagbladsvirksomhed (24), mineralolieindustri (27), genanvendelse (62) samt bolig (97) og udlejning af erhvervsejendomme (98) betydelige multiplikatorer. Udover at give anledning til indirekte beskæftigelse vil der også være en induceret effekt. Den indirekte beskæftigelse er beskæftigelsen hos virksomheder, der direkte eller indirekte leverer til havnens virksomheder. Den inducerede effekt viser den øgede beskæftigelse, der skabes i andre erhverv, når personer bruger nogle af de penge, de enten har tjent på havnevirksomheden (dvs. direkte virksomheder) eller på tilknyttede virksomheder (dvs. indirekte virksomheder ). På figur 6 er de repræsenterede brancher for Randers Havn markeret med en farve. Brancher i den maritime klynge er angivet med rødt, brancher uden for den maritime klynge er angivet med gult og endelig er brancher, som forefindes i begge klynger, markeret med blåt. Hovedparten af de repræsenterede brancher har en beskæftigelsesmultiplikator mellem 1 og 2. Branche 65 og 98 som er henholdsvis udlejning af erhvervsejendomme og varmeforsyning (jf. bilag 1) har dog en væsentlig højere multiplikator og trækker den afledte beskæftigelse op. Tabel 1: Antal personer beskæftiget i Randers Havn. Maritime Klynge Havnerelateret aktivitet Husholdningernes forbrug Total Direkte beskæftigelse Indirekte beskæftigelse Induceret beskæftigelse Subtotal Ikke maritime klynge Direkte beskæftigelse Indirekte beskæftigelse 3 3 Induceret beskæftigelse 4 4 Subtotal Total beskæftigelse Sammenlagt giver den direkte beskæftigelse på 579 personer i den maritime klynge og på 21 personer uden for den maritime klynge anledning til, at der

15 Side 13 samlet genereres 580 arbejdspladser i afledte erhverv, jf. tabel 1. Den samlede beskæftigelse på 1179 personer er dermed dobbelt så stor, som den der umiddelbart kan observeres ved en simpel optælling. Langt størstedelen udgøres af ansatte hos virksomheder i den maritime klynge og som følge heraf, er der langt flere ansat i de afledte erhverv i den maritime klynge end uden for. Den afledte beskæftigelseseffekt er dog også større for virksomhederne i den maritime klynge end for virksomhederne uden for. Den gennemsnitlige beskæftigelsesmultiplikator er for virksomhederne i den maritime klynge 2, mens den for virksomhederne uden for kun er 1,3 9. Størstedelen af den afledte beskæftigelse sker i detailhandlen og i erhverv, der omfattes af branchen forretningsservice (advokatvirksomhed, reklame og markedsføring, rådgivende ingeniører mv.). Der sker dermed en væsentlig afledt beskæftigelse i erhverv som ikke er typisk maritime. Analysen er metodemæssigt afgrænset til kun at omfatte medarbejdere i det gamle Århus Amt. Der er dog flere virksomheder uden for amtet 10, som også er afhængige af Randers Havn og som derfor ikke indgår i analysen. Disse virksomheder omfatter bl.a. flere skovbrug, som bruger havnen til udskibning, og importører af træpiller. 3.3 Indkomstskabelse Indkomstskabelse eller bruttoværditilvækst er et udtryk for den indkomst eller værditilvækst virksomhedernes aktivitet giver anledning til dvs. forskellen mellem værdien af produktionen og det, der er brugt i forbindelse med produktionen. Figur 7 viser nationale multiplikatorer for indkomstskabelse. De viser dermed hvor meget mere indkomst, der skabes i de afledte erhverv som følge af virksomhedernes aktivitet. Vha. figuren ses, at indvirkningen på indkomst er meget forskellig. Betydningen af de forskellige branchers multiplikatorer er ikke nødvendigvis sammenfaldende med branchens beskæftigelsesmultiplikator, jf. figur 7. En del brancher inden for fødevareindustrien især slagterier (8) og mejerier (12) - har en stor afledt betydning for indkomsten. Endvidere har fremstilling af kunstgødning (30), genanvendelse (62), gasforsyning (64) og reklamevirksomhed (107) betydelige multiplikatorer. En del af disse brancher er ofte repræsenteret på havne. 9 Den gennemsnitlige beskæftigelsesmultiplikator er beregnet ved at dividere det samlede antal beskæftigede (direkte, indirekte og afledt) med antallet af direkte beskæftigede. 10 Betragtet ud fra kørselsafstand er der flere virksomheder, der ligger sydligt i det gamle Nordjyllands Amt, som har kortere til Randers Havn end mange virksomheder i Århus Amt.

16 Side 14 Figur 7: Nationale multiplikatorer for indkomstskabelsen Multiplikatorer løn og bruttorest ((Dir+indir)/Dir) 4,5 4 3,5 3 2, ,5 1 0, Anm.: De manglende multiplikatorer skyldes, at der ikke findes det nødvendige datagrundlag (Jørgensen 2007). Multiplikatorerne for indkomst for Randers Havn ligger alle i niveauet 1,3 til 1,7 og er dermed mindre end beskæftigelsesmultiplikatorerne i foregående afsnit. Samlet giver havnens virksomheder anledning til en indkomst på 770 mio. kr., jf. tabel 2. Lidt under 60 % sker i form af direkte indkomstskabelse, og 40 % er således afledt indkomstskabelse. Den afledte effekt af indkomst er hermed mindre end den afledte effekt af beskæftigelse. Den afledte effekt af beskæftigelse var lige så stor som den direkte effekt.

17 Side 15 Tabel 2: Indkomstskabelse (bruttoværditilvækst) i mio. kr. Maritime Klynge Havnerelateret aktivitet Husholdningernes forbrug Total Direkte indkomst 441,4 441,4 Indirekte indkomst 180,2 180,2 Induceret indkomst 138,1 138,1 Subtotal 621,7 138,1 759,7 Ikke maritime klynge Direkte indkomst 5,6 5,6 Indirekte indkomst 2,5 2,5 Induceret indkomst 2,0 2,0 Subtotal 8,2 2,0 10,1 Total indkomst 629,8 140,0 769,9 Pga. de få virksomheder uden for den maritime klynge sker indkomsten alt overvejende hos virksomhederne i den maritime klynge. I den maritime klynge sker den væsentligste direkte indkomstskabelse i jern- og metalindustrien samt i energi- og vandforsyningen. Disse bidrager hver med knap 30 % af den samlede direkte indkomstskabelse. Da der er langt flere ansatte i jern- og metalindustrien er dette ensbetydende med, at den direkte indkomstskabelse pr. ansat i energiog vandforsyningen er langt højere end i jern- og metalindustrien. Den væsentligste afledte indkomstskabelse sker i brancherne udlejning og erhvervsformidling, forretningsservice (advokatvirksomhed, reklame og markedsføring, rådgivende ingeniører mv.) og en gros handel. Der sker dermed en del afledt indkomstskabelse i erhverv, som ikke er repræsenteret på havnen. 3.4 Skatter Skatterne bestemmes som værende en andel af produktionsværdien. Det direkte skattegrundlag er ca. 126 mio. kr. Når der derudover tages højde for de afledte effekter øges skattegrundlaget til 222 mio. kr. Den afledte effekt er dermed næsten 100 mio. kr.

18 Side 16 Tabel 3: Skatter i mio. kr. Maritime Klynge Havnerelateret aktivitet Husholdningernes forbrug Total Direkte 124,4 124,4 Indirekte 51,8 51,8 Induceret 42,6 42,6 Subtotal 176,2 42,6 218,9 Ikke maritime klynge Direkte 1,8 1,8 Indirekte 0,8 0,8 Induceret 0,5 0,5 Subtotal 2,5 0,5 3,0 Total 178,7 43,2 221,9 Igen er betydningen af virksomhederne uden for den maritime klynge marginal. I den maritime klynge hidrører 60 % af skattegrundlaget direkte fra virksomhederne. Den afledte effekt er hermed mindre end den afledte beskæftigelsesmæssige effekt, som var 50 %. 3.5 Produktionsværdi Tabel 4 viser virksomhedernes produktionsværdi. Den samlede produktionsværdi er 1,6 mia. kr., hvor 99 % af værdien er i den maritime klynge. Tabel 4: Produktionsværdi i mio. kr. Maritime Klynge Havnerelateret aktivitet Husholdningernes forbrug Total Direkte 956,4 956,4 Indirekte 392,0 392,0 Induceret 254,4 254,4 Subtotal 1348,4 254,4 1602,7 Ikke maritime klynge Direkte 10,9 10,9 Indirekte 5,3 5,3 Induceret 3,6 3,6 Subtotal 16,2 3,6 19,8 Total 1364,6 258,0 1622,6

19 Side 17 For virksomhederne i den maritime klynge gælder det, at 60 % af produktionsværdien kan tillægges de virksomheder, som direkte befinder sig i klyngen. 3.6 Sammenligning med et tidligere studie Rambøll har i forbindelse med en analyse af fremtidsmulighederne for arealerne på Randers Havn i 2006 vurderet den indirekte effekt af beskæftigelse og omsætning/produktionsværdi (Rambøll 2006). Resultaterne af Rambølls studie og nærværende samt forskellen mellem dem er vist i tabel 5 og tabel 6. Rambølls studie er baseret på samtlige virksomheder, som ligger på havnen, eller som bruger Randers Havn. Dvs. svarende til samtlige virksomheder i og uden for den maritime klynge i nærværende analyse. Endvidere tager Rambølls studie udelukkende højde for den indirekte effekt, men ikke den inducerende. Afgrænsningen svarer til den i nærværende studie anvendte. Tabel 5: Afledt beskæftigelse i nærværende studie og i et studie af Rambøll (2006). Rambøll Denne analyse Forskel Indirekte beskæftigelse 72 personer 304 personer 232 personer Induceret beskæftigelse 0 personer 275 personer 275 personer Afledt beskæftigelse 72 personer 579 personer 507 personer I tabel 5 ses, at den afledte beskæftigelse er højere i nærværende end i Rambølls analyse. Hvis der både tages højde for den indirekte og den inducerede beskæftigelse ses, at forskellen er på 507 beskæftigede. Der er endvidere også en stor forskel på de anslåede produktionsværdier. Forskellen i den indirekte produktionsværdi er dog forholdsmæssigt mindre end ovenfor. Tabel 6: Afledt produktionsværdi i nærværende studie og i et studie af Rambøll (2006). Rambøll Denne analyse Forskel Indirekte produktionsværdi/omsætning 317 mio. kr. 397 mio. kr. 80 mio. kr. Induceret produktionsværdi/omsætning 0 mio. kr. 258 mio. kr. 258 mio. kr. Afledt produktionsværdi/omsætning 317 mio. kr. 655 mio. kr. 338 mio. kr. Rambøll vurderer, at den samlede produktionsværdi er 317 mio. kr., mens nærværende analyse har fundet, at produktionsværdien er 655 mio. kr., jf. tabel 6. Der er dermed en forskel på 338 mio. kr.

20 Side 18 Rambøll tager udgangspunkt i et studie fra 2005 om de afledte effekter af aktiviteter på Esbjerg Havn (Søndergaard & Hahn-Pedersen 2005). I dette studie er multiplikatoreffekten på omsætning og på beskæftigelse blevet estimeret. Det er ved hjælp heraf, at Rambøll estimerer den indirekte effekt for Randers Havn. Nærværende studie og Rambølls studie kan derfor siges, at følge samme tankegang. Der er dog den forskel, at nærværende opgør den afledte effekt på et amtsligt brancheniveau vha. data fra Danmarks Statistik. En given virksomheds afledte effekt bliver dermed afhængig af den branche, den tilhører, samt af det amt, den ligger i. I Rambølls analyse er den afledte effekt estimeret på baggrund af virksomhederne på Esbjerg Havns egne oplysninger om brug af underleverandører. Rambølls analyse af Randers Havn bliver dermed afhængig af kvaliteten af de oplysninger, virksomhederne på Esbjerg Havn har givet. Selvom der er usikkerhed forbundet med nærværende analyse, må usikkerhederne vedr. vurderingerne af de afledte effekter siges at være mindre og mere retvisende end i den tidligere analyse. Desuden bygger denne analyse på flere relevante effekter og baserer disse på et statistisk grundlag, der er mere dækkende for Randers Havn.

21 Side KONKLUSION Fremtiden for de danske havne er et emne, som diskuteres intenst i øjeblikket. I forbindelse hermed er det vigtigt at kende omfanget og betydningen af forskellige alternativer. En af forudsætningerne for dette er, at den samlede økonomiske værdi af havnen kendes; og det er netop, hvad denne undersøgelse har forsøgt at afdække. Kendetegnende for virksomhederne på Randers Havn er, at langt hovedparten af dem er afhængige af de ydelser og faciliteter, havnen leverer - dvs. virksomhederne tilhører den maritime klynge. Randers Havn er med andre ord en rigtig erhvervshavn. 600 personer er beskæftiget direkte ved virksomhederne, hvilket giver anledning til at en næsten lige så stor gruppe ansatte i afledte erhverv. Sammenlagt genererer havnen således knap 1200 arbejdspladser, jf. tabel 7. Det er i denne henseende værd at bemærke, at størstedelen af den afledte beskæftigelse sker i brancher, der ikke er repræsenteret ved virksomheder på havnen. Tabel 7: Opsummering af analysens resultater Beskæftigelse Indkomstskabelse Skatter Produktionsværdi Direkte 600 personer 447 mio. kr. 126 mio. kr. 967 mio. kr. Afledt 579 personer 323 mio. kr. 96 mio. kr. 655 mio. kr. Samlet personer 770 mio. kr. 222 mio. kr mio. kr. Den afledte effekt på indkomstskabelse, skatter og produktionsværdi er relativt lidt mindre end den beskæftigelsesmæssige effekt, idet den afledte effekt kun er 40 % af den samlede værdi. Eksempelvis er den direkte indkomstskabelse, dvs. den værditilvækst virksomhederne i havnen giver anledning til, 447 mio. kr. og den samlede indkomstskabelse er 770 mio. kr. Sammenlagt kan sluttes, at den regionaløkonomiske værdi af Randers Havn er betydelig større end den direkte værdi, når der måles på de 4 faktorer: Beskæftigelse, indkomstskabelse, skatter og produktionsværdi.

Notat HAVNENES BETYDNING FOR OPLANDETS ERHVERVS- UDVIKLING. Sammenfatning af analyser for Randers, Horsens, Kolding og Vejle Havne. 23.

Notat HAVNENES BETYDNING FOR OPLANDETS ERHVERVS- UDVIKLING. Sammenfatning af analyser for Randers, Horsens, Kolding og Vejle Havne. 23. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 HAVNENES BETYDNING FOR OPLANDETS ERHVERVS- UDVIKLING Sammenfatning

Læs mere

godt i havn analyse af nykøbing falster og orehoved havne

godt i havn analyse af nykøbing falster og orehoved havne godt i havn analyse af nykøbing falster og orehoved havne indholdsfortegnelse Indledning 4 Havnen har værdi 6 METODE 10 AFGRÆNSNING og fremgangsmåde 13 RESULTATER 14 - Beskæftigelse 19 - Indkomstskabelse

Læs mere

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved Anerkendelse får seniorer til at hænge ved 43 procent af de ansatte i vandforsyningen er over 60 år gamle. Dermed ligger branchen langt over landsgennemsnittet på syv procent seniorer. Landets yngste branche

Læs mere

GENEREL ERHVERVSSTATISTIK

GENEREL ERHVERVSSTATISTIK STATISTISKE EFTERRETNINGER GENEREL ERHVERVSSTATISTIK 2009:4 6. august 2009 Generel firmastatistik 2007 Se på www.dst.dk/se100 Resumé: I 2007 var der mere end 305.000 reelt aktive firmaer. Det er 7.000

Læs mere

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Rengøringsvirksomhed er det erhverv,

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid -.. Produktion, BVT og indkomstdannelse (a-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid Enhed: Mio. kr. Løbende priser P. Produktion A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Juni 2004 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 x 1. januar 2003 var der 170.910 arbejdspladser i Århus Kommune. x Antallet af arbejdspladser i Århus

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang DI RÅDGIVERNE - ANALYSE September 2016 Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang I både det offentliges indkøb og det private erhvervslivs indkøb, udgør rådgivning 12 pct. af deres

Læs mere

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,

Læs mere

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor 29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods

Læs mere

Lønudviklingen 4. kvartal 2007

Lønudviklingen 4. kvartal 2007 07-0347 - poul - 28.02.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen 4. kvartal 2007 Lønudviklingen i den private sektor er stigende. For 4. kvartal 2007 viser Danmarks Statistik

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Udviklingen i antallet af sorte brancher

Udviklingen i antallet af sorte brancher 1 af 8 21-08-2013 16:03 Udviklingen i antallet af sorte brancher I år er der i udpegningen i forhold til tidligere brugt en bagatelgrænse for brancherne og nye mere detaljerede priser. Bagatelgrænse Hvert

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Branchebilag August 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Branchebilag August 2006 Dokument

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Antallet af optimistiske virksomheder halveret

Antallet af optimistiske virksomheder halveret 2. februar 2009 Antallet af optimistiske virksomheder halveret Erhvervskonjunkturer. Antallet af virksomheder, der forventer at skulle ansætte nye medarbejdere og antallet af virksomheder, der forventer

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

JOBVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER

JOBVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER 6. februar 2007 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 JOBVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER Der har været fremgang i dansk økonomi de sidste små tre år, hvilket har medført en rekordhøj beskæftigelse. Samlet set

Læs mere

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser

Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Lokale beskæftigelsespolitiske indsatser Hvordan ser det ud? Beskæftigelsespolitiske udfordringer - landsplan! "! # Arbejdsstyrken fra 199 til 2 Arbejdsstyrken i Region Nordjylland Arbejdsstyrken i Ny

Læs mere

DM Partner. B2B Profilanalyse. Fiktivt Firma X tilfældigt udvalgte virksomheder som kunder

DM Partner. B2B Profilanalyse. Fiktivt Firma X tilfældigt udvalgte virksomheder som kunder DM Partner B2B Profilanalyse Fiktivt Firma X 48.357 tilfældigt udvalgte virksomheder som kunder DMP B2B Profilanalyse Match og berigelse med data fra eksterne kilder Kundedata Eksterne kilder DMP B2B Profilanalyse

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning

Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning Netværk for deltidsrådgivere 18. november 2014 v/ Eva Gleerup Videncentret for Landbrug Rapportens indhold Baggrund og formål Afgrænsning og karakteristika

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

DEN ERHVERVSØKONOMISKE SITUATION

DEN ERHVERVSØKONOMISKE SITUATION p:\gs\marts-2000\erhv--a-mw.doc Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 20. marts 2000 DEN ERHVERVSØKONOMISKE SITUATION AE vil som noget nyt følge og beskrive den erhvervsøkonomiske situation

Læs mere

Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv.

Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv. 2. oktober 2008 Midtjyske virksomheder venligt stemt over for ansatte, der starter for sig selv. Midtjyske iværksættere. Hver tredje virksomhed i Region Midtjylland har oplevet at ansatte starter virksomhed

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet.

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. 1 Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. Der har igennem de senere år været en stigende interesse og fokus i offentligheden på havnenes økonomiske og lokaliseringsmæssige betydning

Læs mere

En tredjedel af de nye job er kommet inden for erhvervsservice

En tredjedel af de nye job er kommet inden for erhvervsservice En tredjedel af de nye job er kommet inden for erhvervsservice Efter en længere periode med faldende beskæftigelse vendte beskæftigelsesudviklingen i starten af 2013. Siden da er lønmodtagerbeskæftigelsen

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE Den 2. juli 2010

PRESSEMEDDELELSE Den 2. juli 2010 PRESSEMEDDELELSE Den 2. juli 2010 Ny analyse fra Experian: Fortsat flere konkursramte virksomheder 569 virksomheder gik konkurs i juni måned. Det er både flere end måneden før og en stigning på 14 pct.

Læs mere

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS i:\november-2000\erhv-c-11-00.doc Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 77 17 November 2000 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting,

Læs mere

FAKTAARK EXPERIAN KONKURSSTATISTIK JULI 2010

FAKTAARK EXPERIAN KONKURSSTATISTIK JULI 2010 FAKTAARK EXPERIAN KONKURSSTATISTIK JULI 20 Kommentarer til regionale konkurser Der har i juli måned 20 været 519 konkurser. Sammenlignet med juli 20, hvor der var 457 konkurser, svarer det til en stigning

Læs mere

FAKTAARK Experian konkursstatistik april 2010

FAKTAARK Experian konkursstatistik april 2010 FAKTAARK Experian konkursstatistik april 20 Kommentarer til regionale konkurser Der har været 575 konkurser i april 20. Sammenlignet med april 20, hvor der var 455 konkurser, svarer det til en stigning

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal 19/12/13 Industriens gensidige afhængighed af den øvrige økonomi Rapport udarbejdet for Dansk Metal For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede Industri 1 Industriens betydning for den danske økonomi Industriens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende Industriens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal

Læs mere

FAKTAARK Experian konkursstatistik maj 2010

FAKTAARK Experian konkursstatistik maj 2010 FAKTAARK Experian konkursstatistik maj 20 Kommentarer til regionale konkurser Der har i maj måned 20 været 542 konkurser. Sammenlignet med maj 20, hvor der var 5 konkurser, svarer det til en stigning på

Læs mere

Udvidelse af Hanstholm Havn fører til nye arbejdspladser og nye skatteindtægter

Udvidelse af Hanstholm Havn fører til nye arbejdspladser og nye skatteindtægter Udvidelse af Hanstholm Havn fører til nye arbejdspladser og nye skatteindtægter Introduktion 2 Grontmij A/S har i foråret/sommeren 2012 udarbejdet en analyse og beregning af, hvilke effekter en udvidelse

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

A 11.6 Virksomheder efter bydele og erhverv Business units by city districts and industry 170

A 11.6 Virksomheder efter bydele og erhverv Business units by city districts and industry 170 Erhverv - A.11 166 Erhverv Industry Nr. (No.) Side (Page) Erhverv (tekst) Industry (text) 167 Virksomheder Business units A 11.1 Arbejdssteder med beskæftigelse efter erhverv og Places of work by industry

Læs mere

Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning

Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning september 2016 Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning DAMVAD Analytics har for Olie Gas Danmark analyseret olie- og gassektorens samfundsøkonomiske

Læs mere

Vækstpotentiale i cleantech

Vækstpotentiale i cleantech Vækstpotentiale i cleantech Maj 2012 2 Vækstpotentiale i cleantech Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.

Læs mere

Konkursanalyse Marts 2013

Konkursanalyse Marts 2013 Indhold: Regionale konkurser Branche opdelt Løbende gennemsnit Geografisk opdelt Om Experian Kontaktinformationer Branchedefinitioner Kommentarer til regionale konkurser Der har i ts måned 20 været 483

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN FORDELT PÅ ERHVERV

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN FORDELT PÅ ERHVERV 23. marts 2004 Af Martin Windelin direkte tlf.: 33 55 77 20 BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN FORDELT PÅ ERHVERV Det økonomiske tilbageslag, som satte ind for ca. to år siden, har kostet omkring 47.000 arbejdspladser.

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

Ansøgning om forhåndsgodkendelse af færøsk arbejdsgiver

Ansøgning om forhåndsgodkendelse af færøsk arbejdsgiver Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af færøsk arbejdsgiver Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges af færøske arbejdsgivere, som ønsker at blive forhåndsgodkendt til at kunne

Læs mere

Generel erhvervsstatistik

Generel erhvervsstatistik Generel erhvervsstatistik 1. Den danske erhvervsstruktur Generel erhvervsstatistik Ændret erhvervsstruktur Den danske erhvervsstruktur har undergået en meget kraftig udvikling i løbet af de seneste årtier.

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Jobfremgangen på det private arbejdsmarked er bredt funderet

Jobfremgangen på det private arbejdsmarked er bredt funderet Jobfremgangen på det private arbejdsmarked er bredt funderet Siden starten af 2013 har lønmodtagerbeskæftigelsen været stigende. Fra første kvartal 2013 til første kvartal 2015 er beskæftigelsen opgjort

Læs mere

TABER- OG VINDERBRANCHER UNDER OPSVINGET

TABER- OG VINDERBRANCHER UNDER OPSVINGET i:\december 99\tab-vinder-hh.doc Af Henrik Hofman RESUMÈ 3. januar 2000 TABER- OG VINDERBRANCHER UNDER OPSVINGET Under opsvinget i 1990 erne er jobbene hovedsageligt skabt i servicesektoren. Det er de

Læs mere

Dokumentation for udpegning af brancher med tegn på manglende

Dokumentation for udpegning af brancher med tegn på manglende Side 1 af 7 Dokumentation for udpegning af brancher med tegn på manglende konkurrence Datagrundlag Datamaterialet anvendt til udpegningen af de brancher, hvor der er tegn på konkurrenceproblemer, er alle

Læs mere

Den Sjællandske Tværforbindelse

Den Sjællandske Tværforbindelse CVR 48233511 Udgivelsesdato : 8. juni 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson; Martin Elmegaard Mortensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

TABELSAMLING. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde -

TABELSAMLING. Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N. Tlf. 89422394 Fax 89422399 www.cfa.au.dk TABELSAMLING Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik

Læs mere

Analyse af Danske Universiteters betydning for dansk økonomi

Analyse af Danske Universiteters betydning for dansk økonomi Analyse af Danske Universiteters betydning for dansk økonomi af Peter Rørmose Jensen Marts 2016 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø [TITEL]ANALYSE AF DANSKE UNIVERSITETERS BETYDNING FOR DANSK

Læs mere

Konkursanalyse, oktober 2012 inklusiv månedens nyetableringer Oktober 2012 Kommentarer til regionale konkurser

Konkursanalyse, oktober 2012 inklusiv månedens nyetableringer Oktober 2012 Kommentarer til regionale konkurser Konkursanalyse, ober 20 Oktober 20 Kommentarer til regionale konkurser Der har i ober måned 20 været 516 konkurser. Sammenlignet med ober 20, hvor der var 443 konkurser, svarer det til en stigning på 16,5%.

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

Generel erhvervsstatistik

Generel erhvervsstatistik Generel erhvervsstatistik Generel erhvervsstatistik 1. Den danske erhvervsstruktur Serviceerhvervenes betydning vokser fortsat Den danske erhvervsstruktur har gennemgået en meget kraftig udvikling i de

Læs mere

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Januar 2012 Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Ufaglærte udgør 36 pct. af de ledige i

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012

PERSONALEOMSÆTNING. Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 Personalestatistik 2013 BASERET PÅ 2012 ÅRLIG TIL-OG AFGANG PÅ DA-OMRÅDET Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2012 20,8 pct., mens afgangen var 21,0 pct. Såvel til- som afgangsprocenten er i 2012

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

LØN- OG PRISSTATISTIK

LØN- OG PRISSTATISTIK LØN OG PRISFORHOLD Side 128 Statistisk Årbog 2000 LØN OG PRISSTATISTIK Tabel 1. Årlige prisstigninger i procent, fordelt på arter 9091 9192 9293 9394 9495 9596 9697 9798 9899 9900 0001 1.0 Lønninger (ekskl.

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

Udvikling af mindre danske havne Fokus på offshore vind Fredericia den 25.02.2013

Udvikling af mindre danske havne Fokus på offshore vind Fredericia den 25.02.2013 Udvikling af mindre danske havne Fokus på offshore vind Fredericia den 25.02.2013 Lektor Henning Jørgensen Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, Syddansk Universitet hpj@sam.sdu.dk 6550 4187 1 Delprojekt:

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Midtjysk konkurrenceevne

Midtjysk konkurrenceevne Midtjysk konkurrenceevne - statistisk portræt af byerhvervene i Region Midtjylland November 2008 Region Midtjylland Regional udvikling Virksomheds- og kompetenceudvikling Forord Med denne publikation ønsker

Læs mere

Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, September 2011

Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, September 2011 Danmarks Statistik, Nationalregnskab Januar 2013 Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller, September 2011 Matricer Navn Række Søjle Fra Til DZByy 117 117 Dk erhverv erhverv DZCyy 117 73 Dk

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009

personaleomsætning Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 Personalestatistik 2010 Baseret på 2009 kraftigt fald I tilgangen Den samlede tilgang på hele DA-området var i 2009 15,4 pct., mens afgangen var 27,2 pct. Såvel tilgangen som afgangen var dermed lavere

Læs mere

Konkursanalyse, juli 2012

Konkursanalyse, juli 2012 Konkursanalyse, juli Der har i juli måned været konkurser. Sammenlignet med juli 2, hvor der var 8 konkurser, svarer det til en lille stigning på,2. Det er Bornholm, Midt- og Vestjylland og Nordjylland,

Læs mere

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om forhåndsgodkendelse af en dansk virksomhed som enten er del af en international

Læs mere

GENEREL ERHVERVSSTATISTIK

GENEREL ERHVERVSSTATISTIK STATISTISKE EFTERRETNINGER GENEREL ERHVERVSSTATISTIK 2010:3 9. september 2010 Generel firmastatistik 2008 Resumé: I 2008 var der 311.518 reelt aktive firmaer. Det er 6.000 flere end året før en stigning

Læs mere

Flere konkurser i yderområderne

Flere konkurser i yderområderne PRESSEMEDDELELSE Ny analyse fra Experian: Flere konkurser i yderområderne 2. september 2010 I løbet af august er 421 virksomheder gået konkurs, hvilket er en stigning på mere end 17 pct. sammenlignet med

Læs mere

Flere konkurser i yderområderne

Flere konkurser i yderområderne PRESSEMEDDELELSE Ny analyse fra Experian: Flere konkurser i yderområderne 3. september 2010 I løbet af august er 421 virksomheder gået konkurs, hvilket er en stigning på mere end 17 pct. sammenlignet med

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

personaleomsætning Personalestatistik 2012 Baseret på 2011

personaleomsætning Personalestatistik 2012 Baseret på 2011 Personalestatistik 12 Baseret på 11 Årlig til- og afgang på da-området Den samlede tilgang på hele DA-området var i 11 23,0 pct., mens afgangen var 21,7 pct. Sammenlignet med 10 er tilgangsprocenten i

Læs mere

Nyetableringer, 1. kvartal 2013

Nyetableringer, 1. kvartal 2013 8. april 2013 Kommentar til udviklingen i nyetablerede selskaber Nye selskaber dækker over alle virksomheder, der får et CVR-nummer hos Erhvervsstyrelsen, og vil typisk være af formen A/S, ApS, I/S og

Læs mere

Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller. Ny dansk udgave, september 2014.

Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller. Ny dansk udgave, september 2014. Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller. Ny dansk udgave, september 2014. Matricer Navn Række Søjle Fra Til DZByy 117 117 Dk erhverv erhverv DZCyy 117 74 Dk erhverv CP DZEyy 117 53 Dk erhverv

Læs mere

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Tabelsamling Revideret 2. december 2004 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE. Overblik over erhvervsstruktur

GLADSAXE KOMMUNE. Overblik over erhvervsstruktur GLADSAXE KOMMUNE Overblik over erhvervsstruktur 1 FORORD Hvor står erhvervslivet i Gladsaxe stærkt? Hvilke brancher er særligt fremtrædende? Hvor har Gladsaxe konkurrencefordele, der kan skabe vækst i

Læs mere

Miljø og energi. Landbrug. Miljø og energi

Miljø og energi. Landbrug. Miljø og energi Miljø og energi Figur 1 Forsyning med kvælstof i husdyr- og handelsgødning 300 275 250 225 200 Tusinde tons Husdyrgødning Handelsgødning 175 98 00 02 04 06 08 10 www.statistikbanken.dk/kvael2 og kvael3

Læs mere

Frederikshavn havn Havnens betydning for lokalsamfundets og oplandets erhvervsudvikling og økonomi

Frederikshavn havn Havnens betydning for lokalsamfundets og oplandets erhvervsudvikling og økonomi Frederikshavn havn Havnens betydning for lokalsamfundets og oplandets erhvervsudvikling og økonomi Havne er naturligt knudepunkter for trafikale aktiviteter og for erhvervsaktivitet knyttet hertil. Der

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Statistik om unge i alderen år i København. Københavns Kommune Statistisk Kontor

Statistik om unge i alderen år i København. Københavns Kommune Statistisk Kontor Statistik om unge i alderen 18-29 år i København Københavns Kommune Statistisk Kontor September 24 Statistik om unge i København København er en by med mange unge. Der er 126. unge 18-29 årige i København,

Læs mere