Analyse af havnens betydning for oplandets erhvervsudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af havnens betydning for oplandets erhvervsudvikling"

Transkript

1 Randers Havn Analyse af havnens betydning for oplandets erhvervsudvikling Juli 2007

2 Randers Havn Analyse af havnens betydning for oplandets erhvervsudvikling Juli 2007 Sortemosevej 2 Telefon DK-3450 Allerød Fax

3 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING INDLEDNING METODE Afgrænsning Fremgangsmåde RESULTATER Virksomhederne på Randers Havn Beskæftigelse Indkomstskabelse Skatter Produktionsværdi Sammenligning med et tidligere studie KONKLUSION LITTERATUR...20 BILAG 1: SEKTORINDELING...21 BILAG 2: VIRKSOMHEDER PÅ RANDERS HAVN...25

4 Side 2 SAMMENFATNING De danske havnes fremtid er et emne som diskuteres intenst i øjeblikket. Dette er ikke mindst tilfældet i Randers, hvor forskellige alternativer for havnens fremtid i øjeblikket diskuteres. Et vigtigt element i debatten om fremtiden for Randers Havn er, hvilken betydning den nuværende havn har for lokalsamfundet. Herunder havnens økonomiske betydning, da det kun herved er muligt at få indtryk af de økonomiske konsekvenser, en ændring i havneaktiviteten vil have. Havnen har en direkte økonomisk værdi i form af beskæftigelse på havnen, indkomster mv. Herudover er der også en afledt effekt på lokalsamfundet, i form af beskæftigelse mv. hos andre virksomheder i lokalt. Randers Havn danner grundlag for en lang række virksomheder, hvoraf størstedelen er afhængig af havnens services og faciliteter. Virksomhederne danner grundlag for en samlet beskæftigelse på ca. 600 personer, mens der i afledte erhverv er ca. 600 beskæftigede. Sammenlagt giver Randers Havn således anledning til en beskæftigelse på godt personer. Disse arbejdspladser har en produktionsværdi på ca. 1,6 mia. kr. og skaber indkomster på knap 800 mio. kr., jf. tabel A. Tabel A: Opsummering af analysens resultater Beskæftigelse Indkomstskabelse Skatter Produktionsværdi Direkte 600 personer 447 mio. kr. 126 mio. kr. 967 mio. kr. Afledt 579 personer 323 mio. kr. 96 mio. kr. 655 mio. kr. Samlet personer 770 mio. kr. 222 mio. kr mio. kr.

5 Side 3 1. INDLEDNING Randers Havn er en kommunal selvstyrehavn og består af Nordbassin og Sydbassin (Gudenåløbet). Dybden i sejlløbet fra indsejlingen til Randers Fjord og til havnen er 7,0 m. På strækninger og i havnen sker tilmudring, hvor der foretages uddybning, således at dybden opretholdes. Største skib, der kan besejle havnen, har en længde på 145 m og en bredde på 19 m. Den maksimale BT svarer til ca Randers Havn er kendetegnet ved at være en havn i stor vækst. Det er en typisk bulkhavn og der er de senere år sket en overflytning af gødningsaktiviteter Nordhavnen til Sydhavnen. Den gennemsnitlige last pr. skib er stigende. De seneste 5 år er godsomsætningen samlet steget 70 % og var i 2006 på tons. Udviklingen forventes også at fortsætte fremover og dette understøttes af, at væksten er steget med 30 % i første kvartal 2007 i forhold til første kvartal Med dette som afsæt er stillet følgende spørgsmål: hvor stor en betydning Randers Havn og dens vækst har for lokalsamfundet? Som et bidrag til et svar herpå har NIRAS Konsulenterne vurderet de regionaløkonomiske virkninger af Randers Havn. Havnen har udover en direkte økonomisk værdi, f.eks. antallet af beskæftigede og virksomhedernes indkomst også en afledt effekt. Den afledte effekt vedrører f.eks. antallet af beskæftigede hos underleverandører til virksomhederne på havnen. Det er relevant at kende havnens samlede økonomiske værdi i forbindelse med beslutninger om havnens fremtid, da det kun herved er muligt at få et indtryk af de økonomiske konsekvenser, en ændring i havneaktiviteterne kan have.

6 Side 4 2. METODE Syddansk Universitet har for brancheforeningen Danske Havne udviklet en metode til vurdering af de regionaløkonomiske virkninger af danske havne 1. Ved hjælp af metoden er det muligt at vurdere havnens bidrag til: - Beskæftigelse - Indkomstskabelse - Skatter og - Produktionsværdi Udover de direkte effekter af virksomhedernes aktiviteter ses også på de afledte virkninger. De afledte virkninger opdeles i henholdsvis de indirekte og de inducerede virkninger. Den indirekte virkning omfatter aktiviteten hos andre virksomheder i amtet 2, som udspringer af havnevirksomhedernes tilstedeværelse. Den direkte og den indirekte aktivitet giver anledning til indkomst, som anvendes til forbrug mv. Værdien af dette forbrug betegnes som den inducerede virkning. Et eksempel på den direkte, indirekte og inducerede beskæftigelseseffekt er givet i boks 1. Boks 1: Eksempel på den direkte, indirekte og inducerede effekt på beskæftigelsen. Direkte effekt Beskæftigelse som er knyttet til de virksomheder som indgår i analysen f.eks. antallet af ansatte hos SA Granit/Dansk Natursten, Randers Stevedore og Stena Metal. Indirekte effekt Beskæftigelse hos leverandører af varer og tjenesteydelser som skabes i amtet som følge af virksomhedens drift Stena Metals brug af elektrikere, revisorer og rådgivere. Induceret virkning Beskæftigelse som skabes i amtet, når de direkte og indirekte ansatte bruger deres indkomst. F.eks. den beskæftigelse, der kommer, når de direkte og indirekte ansatte hos Stena Metal bruger deres indkomst i byen og dermed skaber øget beskæftigelse i f.eks. supermarkeder. 1 Metoden er beskrevet i Nedergaard & Jørgensen (2007) og Jørgensen (2007). 2 Dvs. en geografisk afgrænsning, der følger de regionale grænser, der gjaldt frem til

7 Side 5 Metoden tager udgangspunkt i antallet af beskæftigede på enkelte virksomheder. Ud fra oplysninger om produktionsværdien pr. ansat samt vha. multiplikatorer - begge baseret på data fra Danmarks Statistik - er det muligt at vurdere de afledte effekter. Multiplikatorerne indikerer, hvilken effekt en given økonomisk aktivitet har for områdets beskæftigelse, indkomstdannelse, skatteindkomst og produktionsværdi. Multiplikatorerne er amtsspecifikke (de gamle amter). Dette skyldes, at en virksomhed i Nordjylland ikke påvirker de øvrige erhverv i Nordjylland på samme måde som en virksomhed i København vil påvirke Københavnsområdet. En multiplikator for København og Nordjylland er derfor ikke nødvendigvis sammenfaldende. Endvidere er det ikke muligt at få data på et mere detaljeret (dvs. kommunalt) niveau, hvilket ligeledes taler for at anvende data på amtsligt niveau. Herudover er multiplikatorerne også branchespecifikke. En transportvirksomhed har ikke samme afledte betydning i amtet, som f.eks. et slagteri har. 2.1 Afgrænsning Afgørende for analysens resultater er afgrænsningen. Analysen betragter udelukkende de økonomiske virkninger inden for de gamle amter - dvs. at de virksomheder, som indgår i analysen for Randers Havn, er alle beliggende i det gamle Århus Amt 3. Der medtages kun virksomheder som har en direkte geografisk og/eller økonomisk 4 tilknytning til havnen. Med henblik på at kvalificere Syddansk Universitets metode til vurdering af de regionaløkonomiske virkninger yderligere opdeles havnens tilknyttede virksomheder i en maritim og en ikke maritim gruppe 5. Hermed bliver det tydeligere at se værdien af de virksomheder, som er direkte afhængige af havnen (her defineret som de virksomheder, der modtager/udskiber gods over kaj). Det vil dog være en forhastet slutning at udelukke gruppen af virksomheder, som ikke har et økonomisk afhængighedsforhold med havnen ud over areallejen. Disse virksomheder kan f.eks. have valgt at lokalisere sig i havnen pga. dens status som erhvervsområde, hvilket indebærer specielle rammebestemmelser i kommuneplanen for støj og miljø. 3 Der er således ikke taget hensyn til den afstand, der er mellem Randers Havn og de pågældende virksomheder. 4 Dvs. hvorvidt de opfylder betingelserne for at være havnerelaterede virksomheder. 5 Der er foretaget en lang række udenlandske undersøgelser af den økonomiske betydning af havne. Fælles for en stor del af disse er, at de netop opdeler havneaktiviteterne i en maritim og en ikke maritim del.

8 Side 6 Kendetegnende for virksomhederne i den maritime klynge er, at der er en direkte økonomisk tilknytning mellem virksomheden og havnen. Virksomhedens eksistens er med andre ord betinget af adgang til havnens services og faciliteter, men det er ikke en forudsætning, at virksomheden ligger på havnen. Et eksempel på en virksomhed i den maritime klynge er en stålgrossist, som er afhængig af indsejling af stål. Hvis der ikke kan identificeres en direkte økonomisk forbindelse mellem virksomheden og havnen, tilhører virksomheden ikke den maritime klynge. Det er dermed alene virksomheder med en placering på havnens areal og uden nogen direkte samhørighed til havnen, som indgår i denne gruppe. Eksempler på virksomheder, der ikke er en del af den maritime klynge, er malermestre og restauranter. Princippet med de maritime klynger er også illustreret i figur 1. Den grønne firkant illustrerer amtet og den blå cirkel havnen, der ligger i det pågældende amt. De røde cirkler viser virksomheder, der er afhængige af havnen - dvs. de er i den maritime klynge, mens de orange cirkler viser andre firmaer, som ikke er afhængige af havnens services og faciliteter. De er derfor ikke en del af den maritime klynge. Analysen inkluderer samtlige røde cirkler samt de orange, som ligger inden for den blå cirkel, dvs. på havnen. Disse er også markeret med prikker. Figur 1: Illustration af afgrænsning af analysen. Anm.: Røde cirkler angiver en virksomhed i den maritime klynge. Orange cirkler angiver virksomheder uden for den maritime klynge. Cirkler med prikker angiver virksomheder som medtages i analysen. 2.2 Fremgangsmåde NIRAS Konsulenterne har indsamlet oplysninger om virksomhederne på havnen via havneadministrationen. Ud fra et spørgeskema er der struktureret oplysnin-

9 Side 7 ger om de relevante virksomheders funktion, placering, tilknytning til havnen (maritim eller ikke maritim klynge) og antal ansatte 6. De afledte effekter vedr. andre erhverv af virksomhederne på havnen er blevet opgjort på baggrund af 130 sektorinddelingen 7 (dvs. den opdeling Danmarks Statistik anvender i bl.a. nationalregnskabet). 6 Havneadministrationen i Randers Havn har lavet en opdeling af virksomhederne i brancher efter 26 sektorinddelingen. I bilag 1 er 26 sektorinddelingen vist. NIRAS Konsulenterne har herefter valideret oplysningerne og opdelt virksomhederne efter 130 sektorinddelingen. Sammenhængen mellem 26 og 130 inddelingen findes også i bilag 1. 7 Syddansk Universitet har i denne forbindelse været behjælpelig med at fremskaffe de relevante matricer til bestemmelse af de indirekte og de inducerede virkninger.

10 Side 8 3. RESULTATER 3.1 Virksomhederne på Randers Havn Før resultaterne for de regionaløkonomiske virkninger præsenteres, vil de repræsenterede virksomheder på Randers Havn kort blive omtalt. De regionaløkonomiske virkninger præsenteres særskilt for den maritime klynge og uden for. Hermed vil det blive muligt at få et indtryk af de økonomiske konsekvenser, hvis Randers Havns arealer omdannes fra et erhvervsområde indeholdende en havn til anden anvendelse som f.eks. boligområde eller erhvervsområde med kontorer og detailhandel. Virksomheder i den maritime klynge Det er muligt at identificere 40 virksomheder i den maritime klynge. For 10 af virksomhederne gælder, at det enten ikke har været muligt at få oplyst antallet af ansatte eller de ansatte er beskæftiget uden for amtet og derfor ikke indgår i analysen. De regionaløkonomiske vurderinger for den maritime klynge er derfor baseret på 30 virksomheder ud af 40 mulige. En liste over de virksomheder, som indgår i analysen, er medtaget i bilag 2. Figur 2: Fordeling af virksomheder i den maritime klynge. 13% 3% 20% 37% 10% 7% 10% Kemisk- og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Energi- og vandforsyning Engroshandel undtagen biler Transport inkl. håndtering af gods Udlejning og ejendomsformidling Langt størstedelen af virksomhederne er placeret på havnen. Flere virksomheder har dog udover faciliteter på selve havnen også faciliteter uden for. Det er kun to

11 Side 9 virksomheder, som er direkte afhængig af havnen, som ligger helt uden for havnens arealer. Randers Havn assisterer dermed først og fremmest egne virksomheder. Erhvervssammensætningen er varieret. Den største enkeltstående gruppe af virksomheder er de transportrelaterede virksomheder, jf. figur 2. Inden for de transportrelaterede virksomheder er det først og fremmest hjælpevirksomhed i forbindelse med godsbehandling, som er væsentlig. Virksomheder inden for sten-, ler- og glasindustrien udgør med 20 % den næststørste gruppe af virksomheder. Der er endvidere aktiviteter inden for ejendomsudlejning, kemisk industri, energiforsyning og jern- og metalindustrien samt en række en gros handelsvirksomheder inden for brændsler og vejmateriel. Figur 3: Fordelingen af ansatte i de enkelte brancher. 10% 2% 9% 7% 14% 5% 53% Kemisk- og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Energi- og vandforsyning Engroshandel undtagen biler Transport inkl. håndtering af gods Udlejning og ejendomsformidling Hovedparten af de beskæftigede på havnen er ansat i virksomheder med under 10 ansatte. Dette er især kendetegnende for transportvirksomhederne. Langt størstedelen af transportvirksomhederne har under 5 personer ansat. De transportrelaterede virksomheder udgør derfor ikke den største enkeltstående branche, hvis størrelsen af virksomheder opgøres efter antal medarbejdere. De vigtigste brancher rent beskæftigelsesmæssigt er sten-, ler- og glas industri, kemisk- og plastindustri og jern og metalindustri. I sidstnævnte branche er over halvdelen af de beskæftigede ansat, jf. figur 3. Omkring 2/3 dele er beskæftigede hos LM Lemvigh Müller, som er en stålgrossist. Set fra et rent jobmæssigt synspunkt er LM Lemvigh Müller således den vigtigste virksomhed på Randers Havn. Antallet af beskæftigede inden for energiforsyning er sandsynligvis undervurderet, da antallet kun afspejler de personer, som er direkte beskæftiget på kraftvarmeværket i en daglig driftssituation. Administrations- og servicepersonale er således udeladt.

12 Side 10 Med undtagelse af kraftvarmeværket er et fællestræk for virksomhederne, at Randers by ikke er afhængige af leverancer og services fra dem. Virksomhederne er derimod afhængige af de services byens virksomheder leverer. Virksomheder uden for den maritime klynge Kendetegnende for virksomhederne uden for den maritime klynge er som nævnt, at der ikke kunne identificeres en økonomisk forbindelse mellem virksomheden og havnen. Om end de drager fordel af havnens lokalisering med nærhed til de større veje og udsigten til havnens liv og vand. De repræsenterede brancher uden for den maritime klynge er autohandel og servicestationer, detailhandel og reparationsvirksomhed samt hoteller og restauranter, jf. figur 4. Figur 4: Fordeling af virksomheder uden for den maritime klynge. 33% 34% 33% Autohandel, service og tankstationer Detailhandel og reparationsvirksomhed undtagen biler Hoteller og restauranter Hvor der i nærværende analyse medtages 30 virksomheder i den maritime klynge, indgår der kun 6 virksomheder uden for 8. Dette faktum afspejler, at havnen udlejer et relativt lille areal på m 2, hvor der ikke er plads til virksomheder som ikke har en maritim tilknytning. Randers havn er med andre ord en havn. Havnens areal inkl. infrastruktur er større nemlig m 2 og medtages endvidere spulefelter, arealer til kommende udvidelser og havnens omkringliggende arealer (sommerhusgrunde og areal ned til fjorden) øges dette til 2,4 mio. m 2. Beskæftigelsesmæssigt er den største branche blandt virksomheder uden for den maritime klynge også hoteller og restauranter jf. figur 5. 8 Herudover holder Marinehjemmeværnet til på havnens arealer, men da de ikke har nogen ansatte medtages de ikke i analysen.

13 Side 11 Figur 5: Fordelingen af ansatte i de enkelte brancher. Autohandel, service og tankstationer Detailhandel og reparationsvirksomhed undtagen biler Hoteller og restauranter 3.2 Beskæftigelse På basis af havnens oplysninger om antallet af beskæftigede i de enkelte virksomheder er det muligt at vurdere den afledte beskæftigelse. Alt afhængig af virksomhedens karakteristika bidrager den forskelligt til beskæftigelsen i andre sektorer. Denne afledte effekt kan, som nævnt i kapitel 2, måles vha. multiplikatorer. Figur 6: Nationale beskæftigelsesmultiplikatorer baseret på Danmarks Statistiks inputoutput tabeller Multiplikator Anm: De røde søjler angiver de virksomheder i den maritime klynge, de gule angiver virksomheder uden for den maritime klynge og blå angiver virksomheder som tilhører begge klynger. Figuren viser kun den indirekte effekt og ikke den inducerede (Danmark Statistik 2007).

14 Side 12 Figur 6 viser nationale beskæftigelsesmultiplikatorer for 130 brancher. En oversigt over de 130 brancher findes i bilag 1. Vha. figuren kan det ses, at virkningen på beskæftigelse er meget forskellig. En del brancher inden for fødevareindustrien især sukkerfabrikker (16) og mejerier (12) - har en stor betydning for beskæftigelsen. Endvidere har dagbladsvirksomhed (24), mineralolieindustri (27), genanvendelse (62) samt bolig (97) og udlejning af erhvervsejendomme (98) betydelige multiplikatorer. Udover at give anledning til indirekte beskæftigelse vil der også være en induceret effekt. Den indirekte beskæftigelse er beskæftigelsen hos virksomheder, der direkte eller indirekte leverer til havnens virksomheder. Den inducerede effekt viser den øgede beskæftigelse, der skabes i andre erhverv, når personer bruger nogle af de penge, de enten har tjent på havnevirksomheden (dvs. direkte virksomheder) eller på tilknyttede virksomheder (dvs. indirekte virksomheder ). På figur 6 er de repræsenterede brancher for Randers Havn markeret med en farve. Brancher i den maritime klynge er angivet med rødt, brancher uden for den maritime klynge er angivet med gult og endelig er brancher, som forefindes i begge klynger, markeret med blåt. Hovedparten af de repræsenterede brancher har en beskæftigelsesmultiplikator mellem 1 og 2. Branche 65 og 98 som er henholdsvis udlejning af erhvervsejendomme og varmeforsyning (jf. bilag 1) har dog en væsentlig højere multiplikator og trækker den afledte beskæftigelse op. Tabel 1: Antal personer beskæftiget i Randers Havn. Maritime Klynge Havnerelateret aktivitet Husholdningernes forbrug Total Direkte beskæftigelse Indirekte beskæftigelse Induceret beskæftigelse Subtotal Ikke maritime klynge Direkte beskæftigelse Indirekte beskæftigelse 3 3 Induceret beskæftigelse 4 4 Subtotal Total beskæftigelse Sammenlagt giver den direkte beskæftigelse på 579 personer i den maritime klynge og på 21 personer uden for den maritime klynge anledning til, at der

15 Side 13 samlet genereres 580 arbejdspladser i afledte erhverv, jf. tabel 1. Den samlede beskæftigelse på 1179 personer er dermed dobbelt så stor, som den der umiddelbart kan observeres ved en simpel optælling. Langt størstedelen udgøres af ansatte hos virksomheder i den maritime klynge og som følge heraf, er der langt flere ansat i de afledte erhverv i den maritime klynge end uden for. Den afledte beskæftigelseseffekt er dog også større for virksomhederne i den maritime klynge end for virksomhederne uden for. Den gennemsnitlige beskæftigelsesmultiplikator er for virksomhederne i den maritime klynge 2, mens den for virksomhederne uden for kun er 1,3 9. Størstedelen af den afledte beskæftigelse sker i detailhandlen og i erhverv, der omfattes af branchen forretningsservice (advokatvirksomhed, reklame og markedsføring, rådgivende ingeniører mv.). Der sker dermed en væsentlig afledt beskæftigelse i erhverv som ikke er typisk maritime. Analysen er metodemæssigt afgrænset til kun at omfatte medarbejdere i det gamle Århus Amt. Der er dog flere virksomheder uden for amtet 10, som også er afhængige af Randers Havn og som derfor ikke indgår i analysen. Disse virksomheder omfatter bl.a. flere skovbrug, som bruger havnen til udskibning, og importører af træpiller. 3.3 Indkomstskabelse Indkomstskabelse eller bruttoværditilvækst er et udtryk for den indkomst eller værditilvækst virksomhedernes aktivitet giver anledning til dvs. forskellen mellem værdien af produktionen og det, der er brugt i forbindelse med produktionen. Figur 7 viser nationale multiplikatorer for indkomstskabelse. De viser dermed hvor meget mere indkomst, der skabes i de afledte erhverv som følge af virksomhedernes aktivitet. Vha. figuren ses, at indvirkningen på indkomst er meget forskellig. Betydningen af de forskellige branchers multiplikatorer er ikke nødvendigvis sammenfaldende med branchens beskæftigelsesmultiplikator, jf. figur 7. En del brancher inden for fødevareindustrien især slagterier (8) og mejerier (12) - har en stor afledt betydning for indkomsten. Endvidere har fremstilling af kunstgødning (30), genanvendelse (62), gasforsyning (64) og reklamevirksomhed (107) betydelige multiplikatorer. En del af disse brancher er ofte repræsenteret på havne. 9 Den gennemsnitlige beskæftigelsesmultiplikator er beregnet ved at dividere det samlede antal beskæftigede (direkte, indirekte og afledt) med antallet af direkte beskæftigede. 10 Betragtet ud fra kørselsafstand er der flere virksomheder, der ligger sydligt i det gamle Nordjyllands Amt, som har kortere til Randers Havn end mange virksomheder i Århus Amt.

16 Side 14 Figur 7: Nationale multiplikatorer for indkomstskabelsen Multiplikatorer løn og bruttorest ((Dir+indir)/Dir) 4,5 4 3,5 3 2, ,5 1 0, Anm.: De manglende multiplikatorer skyldes, at der ikke findes det nødvendige datagrundlag (Jørgensen 2007). Multiplikatorerne for indkomst for Randers Havn ligger alle i niveauet 1,3 til 1,7 og er dermed mindre end beskæftigelsesmultiplikatorerne i foregående afsnit. Samlet giver havnens virksomheder anledning til en indkomst på 770 mio. kr., jf. tabel 2. Lidt under 60 % sker i form af direkte indkomstskabelse, og 40 % er således afledt indkomstskabelse. Den afledte effekt af indkomst er hermed mindre end den afledte effekt af beskæftigelse. Den afledte effekt af beskæftigelse var lige så stor som den direkte effekt.

17 Side 15 Tabel 2: Indkomstskabelse (bruttoværditilvækst) i mio. kr. Maritime Klynge Havnerelateret aktivitet Husholdningernes forbrug Total Direkte indkomst 441,4 441,4 Indirekte indkomst 180,2 180,2 Induceret indkomst 138,1 138,1 Subtotal 621,7 138,1 759,7 Ikke maritime klynge Direkte indkomst 5,6 5,6 Indirekte indkomst 2,5 2,5 Induceret indkomst 2,0 2,0 Subtotal 8,2 2,0 10,1 Total indkomst 629,8 140,0 769,9 Pga. de få virksomheder uden for den maritime klynge sker indkomsten alt overvejende hos virksomhederne i den maritime klynge. I den maritime klynge sker den væsentligste direkte indkomstskabelse i jern- og metalindustrien samt i energi- og vandforsyningen. Disse bidrager hver med knap 30 % af den samlede direkte indkomstskabelse. Da der er langt flere ansatte i jern- og metalindustrien er dette ensbetydende med, at den direkte indkomstskabelse pr. ansat i energiog vandforsyningen er langt højere end i jern- og metalindustrien. Den væsentligste afledte indkomstskabelse sker i brancherne udlejning og erhvervsformidling, forretningsservice (advokatvirksomhed, reklame og markedsføring, rådgivende ingeniører mv.) og en gros handel. Der sker dermed en del afledt indkomstskabelse i erhverv, som ikke er repræsenteret på havnen. 3.4 Skatter Skatterne bestemmes som værende en andel af produktionsværdien. Det direkte skattegrundlag er ca. 126 mio. kr. Når der derudover tages højde for de afledte effekter øges skattegrundlaget til 222 mio. kr. Den afledte effekt er dermed næsten 100 mio. kr.

18 Side 16 Tabel 3: Skatter i mio. kr. Maritime Klynge Havnerelateret aktivitet Husholdningernes forbrug Total Direkte 124,4 124,4 Indirekte 51,8 51,8 Induceret 42,6 42,6 Subtotal 176,2 42,6 218,9 Ikke maritime klynge Direkte 1,8 1,8 Indirekte 0,8 0,8 Induceret 0,5 0,5 Subtotal 2,5 0,5 3,0 Total 178,7 43,2 221,9 Igen er betydningen af virksomhederne uden for den maritime klynge marginal. I den maritime klynge hidrører 60 % af skattegrundlaget direkte fra virksomhederne. Den afledte effekt er hermed mindre end den afledte beskæftigelsesmæssige effekt, som var 50 %. 3.5 Produktionsværdi Tabel 4 viser virksomhedernes produktionsværdi. Den samlede produktionsværdi er 1,6 mia. kr., hvor 99 % af værdien er i den maritime klynge. Tabel 4: Produktionsværdi i mio. kr. Maritime Klynge Havnerelateret aktivitet Husholdningernes forbrug Total Direkte 956,4 956,4 Indirekte 392,0 392,0 Induceret 254,4 254,4 Subtotal 1348,4 254,4 1602,7 Ikke maritime klynge Direkte 10,9 10,9 Indirekte 5,3 5,3 Induceret 3,6 3,6 Subtotal 16,2 3,6 19,8 Total 1364,6 258,0 1622,6

19 Side 17 For virksomhederne i den maritime klynge gælder det, at 60 % af produktionsværdien kan tillægges de virksomheder, som direkte befinder sig i klyngen. 3.6 Sammenligning med et tidligere studie Rambøll har i forbindelse med en analyse af fremtidsmulighederne for arealerne på Randers Havn i 2006 vurderet den indirekte effekt af beskæftigelse og omsætning/produktionsværdi (Rambøll 2006). Resultaterne af Rambølls studie og nærværende samt forskellen mellem dem er vist i tabel 5 og tabel 6. Rambølls studie er baseret på samtlige virksomheder, som ligger på havnen, eller som bruger Randers Havn. Dvs. svarende til samtlige virksomheder i og uden for den maritime klynge i nærværende analyse. Endvidere tager Rambølls studie udelukkende højde for den indirekte effekt, men ikke den inducerende. Afgrænsningen svarer til den i nærværende studie anvendte. Tabel 5: Afledt beskæftigelse i nærværende studie og i et studie af Rambøll (2006). Rambøll Denne analyse Forskel Indirekte beskæftigelse 72 personer 304 personer 232 personer Induceret beskæftigelse 0 personer 275 personer 275 personer Afledt beskæftigelse 72 personer 579 personer 507 personer I tabel 5 ses, at den afledte beskæftigelse er højere i nærværende end i Rambølls analyse. Hvis der både tages højde for den indirekte og den inducerede beskæftigelse ses, at forskellen er på 507 beskæftigede. Der er endvidere også en stor forskel på de anslåede produktionsværdier. Forskellen i den indirekte produktionsværdi er dog forholdsmæssigt mindre end ovenfor. Tabel 6: Afledt produktionsværdi i nærværende studie og i et studie af Rambøll (2006). Rambøll Denne analyse Forskel Indirekte produktionsværdi/omsætning 317 mio. kr. 397 mio. kr. 80 mio. kr. Induceret produktionsværdi/omsætning 0 mio. kr. 258 mio. kr. 258 mio. kr. Afledt produktionsværdi/omsætning 317 mio. kr. 655 mio. kr. 338 mio. kr. Rambøll vurderer, at den samlede produktionsværdi er 317 mio. kr., mens nærværende analyse har fundet, at produktionsværdien er 655 mio. kr., jf. tabel 6. Der er dermed en forskel på 338 mio. kr.

20 Side 18 Rambøll tager udgangspunkt i et studie fra 2005 om de afledte effekter af aktiviteter på Esbjerg Havn (Søndergaard & Hahn-Pedersen 2005). I dette studie er multiplikatoreffekten på omsætning og på beskæftigelse blevet estimeret. Det er ved hjælp heraf, at Rambøll estimerer den indirekte effekt for Randers Havn. Nærværende studie og Rambølls studie kan derfor siges, at følge samme tankegang. Der er dog den forskel, at nærværende opgør den afledte effekt på et amtsligt brancheniveau vha. data fra Danmarks Statistik. En given virksomheds afledte effekt bliver dermed afhængig af den branche, den tilhører, samt af det amt, den ligger i. I Rambølls analyse er den afledte effekt estimeret på baggrund af virksomhederne på Esbjerg Havns egne oplysninger om brug af underleverandører. Rambølls analyse af Randers Havn bliver dermed afhængig af kvaliteten af de oplysninger, virksomhederne på Esbjerg Havn har givet. Selvom der er usikkerhed forbundet med nærværende analyse, må usikkerhederne vedr. vurderingerne af de afledte effekter siges at være mindre og mere retvisende end i den tidligere analyse. Desuden bygger denne analyse på flere relevante effekter og baserer disse på et statistisk grundlag, der er mere dækkende for Randers Havn.

21 Side KONKLUSION Fremtiden for de danske havne er et emne, som diskuteres intenst i øjeblikket. I forbindelse hermed er det vigtigt at kende omfanget og betydningen af forskellige alternativer. En af forudsætningerne for dette er, at den samlede økonomiske værdi af havnen kendes; og det er netop, hvad denne undersøgelse har forsøgt at afdække. Kendetegnende for virksomhederne på Randers Havn er, at langt hovedparten af dem er afhængige af de ydelser og faciliteter, havnen leverer - dvs. virksomhederne tilhører den maritime klynge. Randers Havn er med andre ord en rigtig erhvervshavn. 600 personer er beskæftiget direkte ved virksomhederne, hvilket giver anledning til at en næsten lige så stor gruppe ansatte i afledte erhverv. Sammenlagt genererer havnen således knap 1200 arbejdspladser, jf. tabel 7. Det er i denne henseende værd at bemærke, at størstedelen af den afledte beskæftigelse sker i brancher, der ikke er repræsenteret ved virksomheder på havnen. Tabel 7: Opsummering af analysens resultater Beskæftigelse Indkomstskabelse Skatter Produktionsværdi Direkte 600 personer 447 mio. kr. 126 mio. kr. 967 mio. kr. Afledt 579 personer 323 mio. kr. 96 mio. kr. 655 mio. kr. Samlet personer 770 mio. kr. 222 mio. kr mio. kr. Den afledte effekt på indkomstskabelse, skatter og produktionsværdi er relativt lidt mindre end den beskæftigelsesmæssige effekt, idet den afledte effekt kun er 40 % af den samlede værdi. Eksempelvis er den direkte indkomstskabelse, dvs. den værditilvækst virksomhederne i havnen giver anledning til, 447 mio. kr. og den samlede indkomstskabelse er 770 mio. kr. Sammenlagt kan sluttes, at den regionaløkonomiske værdi af Randers Havn er betydelig større end den direkte værdi, når der måles på de 4 faktorer: Beskæftigelse, indkomstskabelse, skatter og produktionsværdi.

godt i havn analyse af nykøbing falster og orehoved havne

godt i havn analyse af nykøbing falster og orehoved havne godt i havn analyse af nykøbing falster og orehoved havne indholdsfortegnelse Indledning 4 Havnen har værdi 6 METODE 10 AFGRÆNSNING og fremgangsmåde 13 RESULTATER 14 - Beskæftigelse 19 - Indkomstskabelse

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension

Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Nedslidningsbrancher sender folk på efterløn og førtidspension Risikoen for førtidspensionering og tidlig efterløn er meget afhængig af, hvilket erhverv man er ansat i. Rengøringsvirksomhed er det erhverv,

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning

Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning Netværk for deltidsrådgivere 18. november 2014 v/ Eva Gleerup Videncentret for Landbrug Rapportens indhold Baggrund og formål Afgrænsning og karakteristika

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal 19/12/13 Industriens gensidige afhængighed af den øvrige økonomi Rapport udarbejdet for Dansk Metal For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning

Nationalregnskab. Input-output tabel for 2004 2012:2. Sammenfatning Nationalregnskab 2012:2 Input-output tabel for 2004 Sammenfatning Formålet med denne publikation er, at give brugere mulighed for at benytte de data og analyseresultater, samt de input-output tabeller,

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

Konkursanalyse Marts 2013

Konkursanalyse Marts 2013 Indhold: Regionale konkurser Branche opdelt Løbende gennemsnit Geografisk opdelt Om Experian Kontaktinformationer Branchedefinitioner Kommentarer til regionale konkurser Der har i ts måned 20 været 483

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller. Ny dansk udgave, september 2014.

Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller. Ny dansk udgave, september 2014. Indholdsfortegnelse for Danmark Statistiks IO tabeller. Ny dansk udgave, september 2014. Matricer Navn Række Søjle Fra Til DZByy 117 117 Dk erhverv erhverv DZCyy 117 74 Dk erhverv CP DZEyy 117 53 Dk erhverv

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om forhåndsgodkendelse af en dansk virksomhed som enten er del af en international

Læs mere

65.000 unge har mistet jobbet

65.000 unge har mistet jobbet Mere end hver fjerde ufaglærte ung har mistet arbejdet under krisen 65.000 unge har mistet over halvdelen har ingen uddannelse Siden den økonomiske krise satte ind i slutningen af 2008, har 265.000 danskere

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Nyetableringer, 1. kvartal 2013

Nyetableringer, 1. kvartal 2013 8. april 2013 Kommentar til udviklingen i nyetablerede selskaber Nye selskaber dækker over alle virksomheder, der får et CVR-nummer hos Erhvervsstyrelsen, og vil typisk være af formen A/S, ApS, I/S og

Læs mere

Hver tredje iværksætter er forsvundet

Hver tredje iværksætter er forsvundet PRESSEMEDDELELSE Ny konkursanalyse fra Experian: Hver tredje iværksætter er forsvundet 2. oktober 20 Langt færre danskere tager springet fra lønmodtager til iværksætter. I løbet af årets første ni måneder

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt

Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 25. maj 2009 FAKTAARK Risiko for konkurs rammer øst for Storebælt 1. Resumé fra pressemeddelelse Mens jyske virksomheder i det seneste års tid har været spændt hårdest for konkursvognen, er det nu særligt

Læs mere

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen

Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Ny analyse fra Experian: Stadig færre konkurser størst fald i byggebranchen Den 4. april 2011 For fjerde måned i træk er antallet af konkurser i dansk erhvervsliv for nedadgående. 496 virksomheder gik

Læs mere

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion

Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion DI Analysepapir, november 2013 Stadigt flere privatansatte som følge af offentlig produktion Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk Gennem de sidste

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET. Lystfiskernes bidrag til dansk økonomi. Lars-Bo Jacobsen

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET. Lystfiskernes bidrag til dansk økonomi. Lars-Bo Jacobsen FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET Lystfiskernes bidrag til dansk økonomi Lars-Bo Jacobsen FOI Working paper nr. 2/ 2010 Lystfiskernes bidrag til dansk økonomi Lars-Bo Jacobsen lars-bo@foi.dk

Læs mere

Flere konkurser i marts

Flere konkurser i marts PRESSEMEDDELELSE Flere konkurser i marts 2.april 2009 I marts måned har 486 danske virksomheder drejet nøglen om, hvilket er en stigning på 132,5 pct. i forhold til marts sidste år, hvor 209 virksomheder

Læs mere

Fremstillingsvirksomhed

Fremstillingsvirksomhed Fremstillingsvirksomhed Kapitel 12 27-02-02 NW-N 1 Fremstillingssektor Industri- og håndværksproduktion +offentlige værker+bygge- og anlæg = sekundære erhverv Manufacturing 17% af BVT 17% af beskæftigelsen

Læs mere

Bilagsrapport klynge 1

Bilagsrapport klynge 1 Bilagsrapport Klynge 1 Side 1 af 5 Indhold 1. Ministermål og resultatkrav fra kontrakt 2007...3 2. Oversigt over kvartalsrapportens målinger...5 3. Ministermål 1...7 3.1 Arbejdskraftreserven for dagpenge-

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Faldet i antallet af konkurser fortsætter

Faldet i antallet af konkurser fortsætter Ny analyse fra Experian: Faldet i antallet af konkurser fortsætter Den 3. marts 2011 490 virksomheder gik konkurs i februar 2011, og sammenlignet med 533 konkurser i februar sidste år, er der tale om et

Læs mere

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser N O T AT 29. februar 2012 J.nr. 3401/1001-4027 Ref. Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser Der er fremlagt en række billiggørelser, der mindsker finansieringsbehovet

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Branchefordelt konjunkturanalyse Januar 2010

Branchefordelt konjunkturanalyse Januar 2010 Den 21. januar Branchefordelt konjunkturanalyse Januar Af: Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Nedgangen i verdensøkonomien og i det indenlandske forbrug har for alvor sat sine spor blandt danske

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Konkurser tager pusten fra iværksætterne

Konkurser tager pusten fra iværksætterne PRESSEMEDDELELSE 2.marts 2009 Konkurser tager pusten fra iværksætterne Antallet af konkurser stiger fortsat, og det tager pusten fra iværksætterne, der overvejer at starte ny virksomhed. Danskernes iværksætterlyst

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Markedsfokus på Finland

Markedsfokus på Finland Markedsfokus på Finland August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

DEN ERHVERVSØKONOMISKE SITUATION - JUNI 2003

DEN ERHVERVSØKONOMISKE SITUATION - JUNI 2003 25. juni 2003 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 7720 Resumé: DEN ERHVERVSØKONOMISKE SITUATION - JUNI 2003 Som noget nyt vil AE analysere den aktuelle beskæftigelsessituation på detaljeret brancheniveau.

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Flere konkurser og færre nye virksomheder i juni

Flere konkurser og færre nye virksomheder i juni PRESSEMEDDELELSE 2. juli 20 Flere konkurser og færre nye virksomheder i juni I juni måned er 499 virksomheder gået konkurs hvilket er en stigning på godt 91 pct. og dermed næsten en fordobling i forhold

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år.

Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur de seneste 10 år. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 6 - Erhvervsstruktur og erhvervsbyggeri Dette notat indeholder en kort beskrivelse af udviklingen i Københavns erhvervsstruktur

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

7 ud af 10 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret

7 ud af 10 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret 7 ud af 1 virksomheder tager ikke del i praktikpladsansvaret AE har undersøgt, hvor mange virksomheder, der tager del i praktikpladsansvaret. I 21 havde 27 procent af virksomhederne inden for industrien,

Læs mere

Kreditfokus, forsigtighed og dalende etableringslyst

Kreditfokus, forsigtighed og dalende etableringslyst 2 Kreditfokus, forsigtighed og dalende etableringslyst For 8. måned i træk viser danske virksomheder tiltagende styr på forretningsdriften. Over færre virksomheder gik konkurs i feriemåneden sammenlignet

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

Klimaplan Mindsket reduktion af elafgift i handels- og serviceerhverv

Klimaplan Mindsket reduktion af elafgift i handels- og serviceerhverv N O T AT 18. oktober 2012, rev.juni 2013 J.nr. Ref. pb, lst, hdu Klimaplan Mindsket reduktion af elafgift i handels- og serviceerhverv Dette notat beskriver reduktion af elforbruget i handel- og serviceerhverv

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.06 baggrund og analyse Fokus på ufaglærte Hidtil har det været nemt at få arbejde som ufaglært men det

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 12. september 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Indledning Kort

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Markedsfokus på Spanien

Markedsfokus på Spanien Markedsfokus på Spanien August 20 DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus Markedsfokus

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Lederlønninger i den offentlige sektor 2012

Lederlønninger i den offentlige sektor 2012 Lederlønninger i den offentlige sektor 2012 Der oplyses ikke lønstigning, idet der er så få svar fra det offentlige område, så en beregning af stigningen ville give uanvendelige oplysninger, som ville

Læs mere

Erhvervsliv holder stand konkurstal falder for 10. måned i træk

Erhvervsliv holder stand konkurstal falder for 10. måned i træk September 20 Erhvervsliv holder stand konkurstal falder for. måned i træk Danske virksomheder ser ud til at holde pusten under det historisk lave indenlandske forbrug, viser nye tal fra analysevirksomheden

Læs mere

Bilag D. Branchegruppering Kortlægning af besparelsespotentialer

Bilag D. Branchegruppering Kortlægning af besparelsespotentialer Bilag D Branchegruppering Kortlægning af besparelsespotentialer Landbrug, gartneri og fiskeri Brancher i DB07 Branchegruppering i rapporten Kortlægning af slutanvendelser 2014 127 Std 127 std Branchegruppering,

Læs mere

Energiledelse Nr. : RL 16 Kompetencekrav ved certificering Dato : 2010.03.23 Side : 1/6

Energiledelse Nr. : RL 16 Kompetencekrav ved certificering Dato : 2010.03.23 Side : 1/6 Side : 1/6 1. GYLDIGHEDSOMRÅDE Retningslinjen er gældende for alle organer, som er, eller ansøger om at blive, akkrediteret til certificering af energiledelsessystemer. 2. FORMÅL Denne retningslinje fastlægger

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse

Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Kræn Blume Jensen & Vibeke Tornhøj Christensen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater og konklusioner Publikationen Ufaglærtes bevægelser fra ledighed til beskæftigelse Resultater

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport

Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport af Senioranalytiker Jens Sand Kirk og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen 19. maj 2014 Analysens hovedkonklusioner Eksporten af dansk industriproduktion var

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013

Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder

Læs mere

17/09/14. Fødevareklyngens direkte og indirekte betydning. Rapport udarbejdet for Landbrug & Fødevarer

17/09/14. Fødevareklyngens direkte og indirekte betydning. Rapport udarbejdet for Landbrug & Fødevarer 17/9/14 Fødevareklyngens direkte og indirekte betydning Rapport udarbejdet for Landbrug & Fødevarer For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

Oplandsanalyse Holstebro Struer Havn

Oplandsanalyse Holstebro Struer Havn Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 153 Offentligt Oplandsanalyse Holstebro Struer Havn Holstebro Struer Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet for De Vestlige Limfjordshavne

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013

Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013 H Hvad har vi opnået? Resultater for 2012 2013 Match, interesse og ingen interesse i Akademikerkampagnen hele DK 32% 28% Match Interesse Ingen interesse 40% Note: Tallene er angivet i procent Phonerkampagnen

Læs mere

Analyserapport. Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder. Rasmus Højbjerg Jacobsen

Analyserapport. Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder. Rasmus Højbjerg Jacobsen Analyserapport Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder Rasmus Højbjerg Jacobsen Juni 2011 Effektvurdering af virksomheders anvendelse af standarder 15. juni 2011 Forfatter: Rasmus Højbjerg

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

IT erhvervene i tal Maj 2014

IT erhvervene i tal Maj 2014 IT erhvervene i tal Maj 2014 IT-erhvervene i tal er en årlig publikation, der udarbejdes af BusinessAalborg for BrainsBusiness - ICT North Denmark på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Hensigten

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12

Dato: 31. oktober 2005. Direkte udenlandske investeringer 12 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/hdz Direkte udenlandske

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

HAVNE 4 HAVNE ET NAVN

HAVNE 4 HAVNE ET NAVN HAVNE 4 HAVNE ET NAVN Kære læser Det er mig en fornøjelse at kunne byde Dem velkommen til Guldborgsund Havne, der består af havnene; Nykøbing Falster, Orehoved, Stubbekøbing erhvervsog Fiskerihavn og Gedser

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUR OG ERHVERVSPOLITISKE FOKUSOMRÅDER I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE. November 2007

ERHVERVSSTRUKTUR OG ERHVERVSPOLITISKE FOKUSOMRÅDER I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE. November 2007 ERHVERVSSTRUKTUR OG ERHVERVSPOLITISKE FOKUSOMRÅDER I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE November 2007 Udarbejdet af: Ekstern udvikling og Erhverv Ringkøbing-Skjern Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3

Læs mere