Analyse af havnens betydning for oplandets erhvervsudvikling

Transkript

1 Randers Havn Analyse af havnens betydning for oplandets erhvervsudvikling Juli 2007

2 Randers Havn Analyse af havnens betydning for oplandets erhvervsudvikling Juli 2007 Sortemosevej 2 Telefon DK-3450 Allerød Fax [email protected]

3 Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING INDLEDNING METODE Afgrænsning Fremgangsmåde RESULTATER Virksomhederne på Randers Havn Beskæftigelse Indkomstskabelse Skatter Produktionsværdi Sammenligning med et tidligere studie KONKLUSION LITTERATUR...20 BILAG 1: SEKTORINDELING...21 BILAG 2: VIRKSOMHEDER PÅ RANDERS HAVN...25

4 Side 2 SAMMENFATNING De danske havnes fremtid er et emne som diskuteres intenst i øjeblikket. Dette er ikke mindst tilfældet i Randers, hvor forskellige alternativer for havnens fremtid i øjeblikket diskuteres. Et vigtigt element i debatten om fremtiden for Randers Havn er, hvilken betydning den nuværende havn har for lokalsamfundet. Herunder havnens økonomiske betydning, da det kun herved er muligt at få indtryk af de økonomiske konsekvenser, en ændring i havneaktiviteten vil have. Havnen har en direkte økonomisk værdi i form af beskæftigelse på havnen, indkomster mv. Herudover er der også en afledt effekt på lokalsamfundet, i form af beskæftigelse mv. hos andre virksomheder i lokalt. Randers Havn danner grundlag for en lang række virksomheder, hvoraf størstedelen er afhængig af havnens services og faciliteter. Virksomhederne danner grundlag for en samlet beskæftigelse på ca. 600 personer, mens der i afledte erhverv er ca. 600 beskæftigede. Sammenlagt giver Randers Havn således anledning til en beskæftigelse på godt personer. Disse arbejdspladser har en produktionsværdi på ca. 1,6 mia. kr. og skaber indkomster på knap 800 mio. kr., jf. tabel A. Tabel A: Opsummering af analysens resultater Beskæftigelse Indkomstskabelse Skatter Produktionsværdi Direkte 600 personer 447 mio. kr. 126 mio. kr. 967 mio. kr. Afledt 579 personer 323 mio. kr. 96 mio. kr. 655 mio. kr. Samlet personer 770 mio. kr. 222 mio. kr mio. kr.

5 Side 3 1. INDLEDNING Randers Havn er en kommunal selvstyrehavn og består af Nordbassin og Sydbassin (Gudenåløbet). Dybden i sejlløbet fra indsejlingen til Randers Fjord og til havnen er 7,0 m. På strækninger og i havnen sker tilmudring, hvor der foretages uddybning, således at dybden opretholdes. Største skib, der kan besejle havnen, har en længde på 145 m og en bredde på 19 m. Den maksimale BT svarer til ca Randers Havn er kendetegnet ved at være en havn i stor vækst. Det er en typisk bulkhavn og der er de senere år sket en overflytning af gødningsaktiviteter Nordhavnen til Sydhavnen. Den gennemsnitlige last pr. skib er stigende. De seneste 5 år er godsomsætningen samlet steget 70 % og var i 2006 på tons. Udviklingen forventes også at fortsætte fremover og dette understøttes af, at væksten er steget med 30 % i første kvartal 2007 i forhold til første kvartal Med dette som afsæt er stillet følgende spørgsmål: hvor stor en betydning Randers Havn og dens vækst har for lokalsamfundet? Som et bidrag til et svar herpå har NIRAS Konsulenterne vurderet de regionaløkonomiske virkninger af Randers Havn. Havnen har udover en direkte økonomisk værdi, f.eks. antallet af beskæftigede og virksomhedernes indkomst også en afledt effekt. Den afledte effekt vedrører f.eks. antallet af beskæftigede hos underleverandører til virksomhederne på havnen. Det er relevant at kende havnens samlede økonomiske værdi i forbindelse med beslutninger om havnens fremtid, da det kun herved er muligt at få et indtryk af de økonomiske konsekvenser, en ændring i havneaktiviteterne kan have.

6 Side 4 2. METODE Syddansk Universitet har for brancheforeningen Danske Havne udviklet en metode til vurdering af de regionaløkonomiske virkninger af danske havne 1. Ved hjælp af metoden er det muligt at vurdere havnens bidrag til: - Beskæftigelse - Indkomstskabelse - Skatter og - Produktionsværdi Udover de direkte effekter af virksomhedernes aktiviteter ses også på de afledte virkninger. De afledte virkninger opdeles i henholdsvis de indirekte og de inducerede virkninger. Den indirekte virkning omfatter aktiviteten hos andre virksomheder i amtet 2, som udspringer af havnevirksomhedernes tilstedeværelse. Den direkte og den indirekte aktivitet giver anledning til indkomst, som anvendes til forbrug mv. Værdien af dette forbrug betegnes som den inducerede virkning. Et eksempel på den direkte, indirekte og inducerede beskæftigelseseffekt er givet i boks 1. Boks 1: Eksempel på den direkte, indirekte og inducerede effekt på beskæftigelsen. Direkte effekt Beskæftigelse som er knyttet til de virksomheder som indgår i analysen f.eks. antallet af ansatte hos SA Granit/Dansk Natursten, Randers Stevedore og Stena Metal. Indirekte effekt Beskæftigelse hos leverandører af varer og tjenesteydelser som skabes i amtet som følge af virksomhedens drift Stena Metals brug af elektrikere, revisorer og rådgivere. Induceret virkning Beskæftigelse som skabes i amtet, når de direkte og indirekte ansatte bruger deres indkomst. F.eks. den beskæftigelse, der kommer, når de direkte og indirekte ansatte hos Stena Metal bruger deres indkomst i byen og dermed skaber øget beskæftigelse i f.eks. supermarkeder. 1 Metoden er beskrevet i Nedergaard & Jørgensen (2007) og Jørgensen (2007). 2 Dvs. en geografisk afgrænsning, der følger de regionale grænser, der gjaldt frem til

7 Side 5 Metoden tager udgangspunkt i antallet af beskæftigede på enkelte virksomheder. Ud fra oplysninger om produktionsværdien pr. ansat samt vha. multiplikatorer - begge baseret på data fra Danmarks Statistik - er det muligt at vurdere de afledte effekter. Multiplikatorerne indikerer, hvilken effekt en given økonomisk aktivitet har for områdets beskæftigelse, indkomstdannelse, skatteindkomst og produktionsværdi. Multiplikatorerne er amtsspecifikke (de gamle amter). Dette skyldes, at en virksomhed i Nordjylland ikke påvirker de øvrige erhverv i Nordjylland på samme måde som en virksomhed i København vil påvirke Københavnsområdet. En multiplikator for København og Nordjylland er derfor ikke nødvendigvis sammenfaldende. Endvidere er det ikke muligt at få data på et mere detaljeret (dvs. kommunalt) niveau, hvilket ligeledes taler for at anvende data på amtsligt niveau. Herudover er multiplikatorerne også branchespecifikke. En transportvirksomhed har ikke samme afledte betydning i amtet, som f.eks. et slagteri har. 2.1 Afgrænsning Afgørende for analysens resultater er afgrænsningen. Analysen betragter udelukkende de økonomiske virkninger inden for de gamle amter - dvs. at de virksomheder, som indgår i analysen for Randers Havn, er alle beliggende i det gamle Århus Amt 3. Der medtages kun virksomheder som har en direkte geografisk og/eller økonomisk 4 tilknytning til havnen. Med henblik på at kvalificere Syddansk Universitets metode til vurdering af de regionaløkonomiske virkninger yderligere opdeles havnens tilknyttede virksomheder i en maritim og en ikke maritim gruppe 5. Hermed bliver det tydeligere at se værdien af de virksomheder, som er direkte afhængige af havnen (her defineret som de virksomheder, der modtager/udskiber gods over kaj). Det vil dog være en forhastet slutning at udelukke gruppen af virksomheder, som ikke har et økonomisk afhængighedsforhold med havnen ud over areallejen. Disse virksomheder kan f.eks. have valgt at lokalisere sig i havnen pga. dens status som erhvervsområde, hvilket indebærer specielle rammebestemmelser i kommuneplanen for støj og miljø. 3 Der er således ikke taget hensyn til den afstand, der er mellem Randers Havn og de pågældende virksomheder. 4 Dvs. hvorvidt de opfylder betingelserne for at være havnerelaterede virksomheder. 5 Der er foretaget en lang række udenlandske undersøgelser af den økonomiske betydning af havne. Fælles for en stor del af disse er, at de netop opdeler havneaktiviteterne i en maritim og en ikke maritim del.

8 Side 6 Kendetegnende for virksomhederne i den maritime klynge er, at der er en direkte økonomisk tilknytning mellem virksomheden og havnen. Virksomhedens eksistens er med andre ord betinget af adgang til havnens services og faciliteter, men det er ikke en forudsætning, at virksomheden ligger på havnen. Et eksempel på en virksomhed i den maritime klynge er en stålgrossist, som er afhængig af indsejling af stål. Hvis der ikke kan identificeres en direkte økonomisk forbindelse mellem virksomheden og havnen, tilhører virksomheden ikke den maritime klynge. Det er dermed alene virksomheder med en placering på havnens areal og uden nogen direkte samhørighed til havnen, som indgår i denne gruppe. Eksempler på virksomheder, der ikke er en del af den maritime klynge, er malermestre og restauranter. Princippet med de maritime klynger er også illustreret i figur 1. Den grønne firkant illustrerer amtet og den blå cirkel havnen, der ligger i det pågældende amt. De røde cirkler viser virksomheder, der er afhængige af havnen - dvs. de er i den maritime klynge, mens de orange cirkler viser andre firmaer, som ikke er afhængige af havnens services og faciliteter. De er derfor ikke en del af den maritime klynge. Analysen inkluderer samtlige røde cirkler samt de orange, som ligger inden for den blå cirkel, dvs. på havnen. Disse er også markeret med prikker. Figur 1: Illustration af afgrænsning af analysen. Anm.: Røde cirkler angiver en virksomhed i den maritime klynge. Orange cirkler angiver virksomheder uden for den maritime klynge. Cirkler med prikker angiver virksomheder som medtages i analysen. 2.2 Fremgangsmåde NIRAS Konsulenterne har indsamlet oplysninger om virksomhederne på havnen via havneadministrationen. Ud fra et spørgeskema er der struktureret oplysnin-

9 Side 7 ger om de relevante virksomheders funktion, placering, tilknytning til havnen (maritim eller ikke maritim klynge) og antal ansatte 6. De afledte effekter vedr. andre erhverv af virksomhederne på havnen er blevet opgjort på baggrund af 130 sektorinddelingen 7 (dvs. den opdeling Danmarks Statistik anvender i bl.a. nationalregnskabet). 6 Havneadministrationen i Randers Havn har lavet en opdeling af virksomhederne i brancher efter 26 sektorinddelingen. I bilag 1 er 26 sektorinddelingen vist. NIRAS Konsulenterne har herefter valideret oplysningerne og opdelt virksomhederne efter 130 sektorinddelingen. Sammenhængen mellem 26 og 130 inddelingen findes også i bilag 1. 7 Syddansk Universitet har i denne forbindelse været behjælpelig med at fremskaffe de relevante matricer til bestemmelse af de indirekte og de inducerede virkninger.

10 Side 8 3. RESULTATER 3.1 Virksomhederne på Randers Havn Før resultaterne for de regionaløkonomiske virkninger præsenteres, vil de repræsenterede virksomheder på Randers Havn kort blive omtalt. De regionaløkonomiske virkninger præsenteres særskilt for den maritime klynge og uden for. Hermed vil det blive muligt at få et indtryk af de økonomiske konsekvenser, hvis Randers Havns arealer omdannes fra et erhvervsområde indeholdende en havn til anden anvendelse som f.eks. boligområde eller erhvervsområde med kontorer og detailhandel. Virksomheder i den maritime klynge Det er muligt at identificere 40 virksomheder i den maritime klynge. For 10 af virksomhederne gælder, at det enten ikke har været muligt at få oplyst antallet af ansatte eller de ansatte er beskæftiget uden for amtet og derfor ikke indgår i analysen. De regionaløkonomiske vurderinger for den maritime klynge er derfor baseret på 30 virksomheder ud af 40 mulige. En liste over de virksomheder, som indgår i analysen, er medtaget i bilag 2. Figur 2: Fordeling af virksomheder i den maritime klynge. 13% 3% 20% 37% 10% 7% 10% Kemisk- og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Energi- og vandforsyning Engroshandel undtagen biler Transport inkl. håndtering af gods Udlejning og ejendomsformidling Langt størstedelen af virksomhederne er placeret på havnen. Flere virksomheder har dog udover faciliteter på selve havnen også faciliteter uden for. Det er kun to

11 Side 9 virksomheder, som er direkte afhængig af havnen, som ligger helt uden for havnens arealer. Randers Havn assisterer dermed først og fremmest egne virksomheder. Erhvervssammensætningen er varieret. Den største enkeltstående gruppe af virksomheder er de transportrelaterede virksomheder, jf. figur 2. Inden for de transportrelaterede virksomheder er det først og fremmest hjælpevirksomhed i forbindelse med godsbehandling, som er væsentlig. Virksomheder inden for sten-, ler- og glasindustrien udgør med 20 % den næststørste gruppe af virksomheder. Der er endvidere aktiviteter inden for ejendomsudlejning, kemisk industri, energiforsyning og jern- og metalindustrien samt en række en gros handelsvirksomheder inden for brændsler og vejmateriel. Figur 3: Fordelingen af ansatte i de enkelte brancher. 10% 2% 9% 7% 14% 5% 53% Kemisk- og plastindustri Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Energi- og vandforsyning Engroshandel undtagen biler Transport inkl. håndtering af gods Udlejning og ejendomsformidling Hovedparten af de beskæftigede på havnen er ansat i virksomheder med under 10 ansatte. Dette er især kendetegnende for transportvirksomhederne. Langt størstedelen af transportvirksomhederne har under 5 personer ansat. De transportrelaterede virksomheder udgør derfor ikke den største enkeltstående branche, hvis størrelsen af virksomheder opgøres efter antal medarbejdere. De vigtigste brancher rent beskæftigelsesmæssigt er sten-, ler- og glas industri, kemisk- og plastindustri og jern og metalindustri. I sidstnævnte branche er over halvdelen af de beskæftigede ansat, jf. figur 3. Omkring 2/3 dele er beskæftigede hos LM Lemvigh Müller, som er en stålgrossist. Set fra et rent jobmæssigt synspunkt er LM Lemvigh Müller således den vigtigste virksomhed på Randers Havn. Antallet af beskæftigede inden for energiforsyning er sandsynligvis undervurderet, da antallet kun afspejler de personer, som er direkte beskæftiget på kraftvarmeværket i en daglig driftssituation. Administrations- og servicepersonale er således udeladt.

12 Side 10 Med undtagelse af kraftvarmeværket er et fællestræk for virksomhederne, at Randers by ikke er afhængige af leverancer og services fra dem. Virksomhederne er derimod afhængige af de services byens virksomheder leverer. Virksomheder uden for den maritime klynge Kendetegnende for virksomhederne uden for den maritime klynge er som nævnt, at der ikke kunne identificeres en økonomisk forbindelse mellem virksomheden og havnen. Om end de drager fordel af havnens lokalisering med nærhed til de større veje og udsigten til havnens liv og vand. De repræsenterede brancher uden for den maritime klynge er autohandel og servicestationer, detailhandel og reparationsvirksomhed samt hoteller og restauranter, jf. figur 4. Figur 4: Fordeling af virksomheder uden for den maritime klynge. 33% 34% 33% Autohandel, service og tankstationer Detailhandel og reparationsvirksomhed undtagen biler Hoteller og restauranter Hvor der i nærværende analyse medtages 30 virksomheder i den maritime klynge, indgår der kun 6 virksomheder uden for 8. Dette faktum afspejler, at havnen udlejer et relativt lille areal på m 2, hvor der ikke er plads til virksomheder som ikke har en maritim tilknytning. Randers havn er med andre ord en havn. Havnens areal inkl. infrastruktur er større nemlig m 2 og medtages endvidere spulefelter, arealer til kommende udvidelser og havnens omkringliggende arealer (sommerhusgrunde og areal ned til fjorden) øges dette til 2,4 mio. m 2. Beskæftigelsesmæssigt er den største branche blandt virksomheder uden for den maritime klynge også hoteller og restauranter jf. figur 5. 8 Herudover holder Marinehjemmeværnet til på havnens arealer, men da de ikke har nogen ansatte medtages de ikke i analysen.

13 Side 11 Figur 5: Fordelingen af ansatte i de enkelte brancher. Autohandel, service og tankstationer Detailhandel og reparationsvirksomhed undtagen biler Hoteller og restauranter 3.2 Beskæftigelse På basis af havnens oplysninger om antallet af beskæftigede i de enkelte virksomheder er det muligt at vurdere den afledte beskæftigelse. Alt afhængig af virksomhedens karakteristika bidrager den forskelligt til beskæftigelsen i andre sektorer. Denne afledte effekt kan, som nævnt i kapitel 2, måles vha. multiplikatorer. Figur 6: Nationale beskæftigelsesmultiplikatorer baseret på Danmarks Statistiks inputoutput tabeller Multiplikator Anm: De røde søjler angiver de virksomheder i den maritime klynge, de gule angiver virksomheder uden for den maritime klynge og blå angiver virksomheder som tilhører begge klynger. Figuren viser kun den indirekte effekt og ikke den inducerede (Danmark Statistik 2007).

14 Side 12 Figur 6 viser nationale beskæftigelsesmultiplikatorer for 130 brancher. En oversigt over de 130 brancher findes i bilag 1. Vha. figuren kan det ses, at virkningen på beskæftigelse er meget forskellig. En del brancher inden for fødevareindustrien især sukkerfabrikker (16) og mejerier (12) - har en stor betydning for beskæftigelsen. Endvidere har dagbladsvirksomhed (24), mineralolieindustri (27), genanvendelse (62) samt bolig (97) og udlejning af erhvervsejendomme (98) betydelige multiplikatorer. Udover at give anledning til indirekte beskæftigelse vil der også være en induceret effekt. Den indirekte beskæftigelse er beskæftigelsen hos virksomheder, der direkte eller indirekte leverer til havnens virksomheder. Den inducerede effekt viser den øgede beskæftigelse, der skabes i andre erhverv, når personer bruger nogle af de penge, de enten har tjent på havnevirksomheden (dvs. direkte virksomheder) eller på tilknyttede virksomheder (dvs. indirekte virksomheder ). På figur 6 er de repræsenterede brancher for Randers Havn markeret med en farve. Brancher i den maritime klynge er angivet med rødt, brancher uden for den maritime klynge er angivet med gult og endelig er brancher, som forefindes i begge klynger, markeret med blåt. Hovedparten af de repræsenterede brancher har en beskæftigelsesmultiplikator mellem 1 og 2. Branche 65 og 98 som er henholdsvis udlejning af erhvervsejendomme og varmeforsyning (jf. bilag 1) har dog en væsentlig højere multiplikator og trækker den afledte beskæftigelse op. Tabel 1: Antal personer beskæftiget i Randers Havn. Maritime Klynge Havnerelateret aktivitet Husholdningernes forbrug Total Direkte beskæftigelse Indirekte beskæftigelse Induceret beskæftigelse Subtotal Ikke maritime klynge Direkte beskæftigelse Indirekte beskæftigelse 3 3 Induceret beskæftigelse 4 4 Subtotal Total beskæftigelse Sammenlagt giver den direkte beskæftigelse på 579 personer i den maritime klynge og på 21 personer uden for den maritime klynge anledning til, at der

15 Side 13 samlet genereres 580 arbejdspladser i afledte erhverv, jf. tabel 1. Den samlede beskæftigelse på 1179 personer er dermed dobbelt så stor, som den der umiddelbart kan observeres ved en simpel optælling. Langt størstedelen udgøres af ansatte hos virksomheder i den maritime klynge og som følge heraf, er der langt flere ansat i de afledte erhverv i den maritime klynge end uden for. Den afledte beskæftigelseseffekt er dog også større for virksomhederne i den maritime klynge end for virksomhederne uden for. Den gennemsnitlige beskæftigelsesmultiplikator er for virksomhederne i den maritime klynge 2, mens den for virksomhederne uden for kun er 1,3 9. Størstedelen af den afledte beskæftigelse sker i detailhandlen og i erhverv, der omfattes af branchen forretningsservice (advokatvirksomhed, reklame og markedsføring, rådgivende ingeniører mv.). Der sker dermed en væsentlig afledt beskæftigelse i erhverv som ikke er typisk maritime. Analysen er metodemæssigt afgrænset til kun at omfatte medarbejdere i det gamle Århus Amt. Der er dog flere virksomheder uden for amtet 10, som også er afhængige af Randers Havn og som derfor ikke indgår i analysen. Disse virksomheder omfatter bl.a. flere skovbrug, som bruger havnen til udskibning, og importører af træpiller. 3.3 Indkomstskabelse Indkomstskabelse eller bruttoværditilvækst er et udtryk for den indkomst eller værditilvækst virksomhedernes aktivitet giver anledning til dvs. forskellen mellem værdien af produktionen og det, der er brugt i forbindelse med produktionen. Figur 7 viser nationale multiplikatorer for indkomstskabelse. De viser dermed hvor meget mere indkomst, der skabes i de afledte erhverv som følge af virksomhedernes aktivitet. Vha. figuren ses, at indvirkningen på indkomst er meget forskellig. Betydningen af de forskellige branchers multiplikatorer er ikke nødvendigvis sammenfaldende med branchens beskæftigelsesmultiplikator, jf. figur 7. En del brancher inden for fødevareindustrien især slagterier (8) og mejerier (12) - har en stor afledt betydning for indkomsten. Endvidere har fremstilling af kunstgødning (30), genanvendelse (62), gasforsyning (64) og reklamevirksomhed (107) betydelige multiplikatorer. En del af disse brancher er ofte repræsenteret på havne. 9 Den gennemsnitlige beskæftigelsesmultiplikator er beregnet ved at dividere det samlede antal beskæftigede (direkte, indirekte og afledt) med antallet af direkte beskæftigede. 10 Betragtet ud fra kørselsafstand er der flere virksomheder, der ligger sydligt i det gamle Nordjyllands Amt, som har kortere til Randers Havn end mange virksomheder i Århus Amt.

16 Side 14 Figur 7: Nationale multiplikatorer for indkomstskabelsen Multiplikatorer løn og bruttorest ((Dir+indir)/Dir) 4,5 4 3,5 3 2, ,5 1 0, Anm.: De manglende multiplikatorer skyldes, at der ikke findes det nødvendige datagrundlag (Jørgensen 2007). Multiplikatorerne for indkomst for Randers Havn ligger alle i niveauet 1,3 til 1,7 og er dermed mindre end beskæftigelsesmultiplikatorerne i foregående afsnit. Samlet giver havnens virksomheder anledning til en indkomst på 770 mio. kr., jf. tabel 2. Lidt under 60 % sker i form af direkte indkomstskabelse, og 40 % er således afledt indkomstskabelse. Den afledte effekt af indkomst er hermed mindre end den afledte effekt af beskæftigelse. Den afledte effekt af beskæftigelse var lige så stor som den direkte effekt.

17 Side 15 Tabel 2: Indkomstskabelse (bruttoværditilvækst) i mio. kr. Maritime Klynge Havnerelateret aktivitet Husholdningernes forbrug Total Direkte indkomst 441,4 441,4 Indirekte indkomst 180,2 180,2 Induceret indkomst 138,1 138,1 Subtotal 621,7 138,1 759,7 Ikke maritime klynge Direkte indkomst 5,6 5,6 Indirekte indkomst 2,5 2,5 Induceret indkomst 2,0 2,0 Subtotal 8,2 2,0 10,1 Total indkomst 629,8 140,0 769,9 Pga. de få virksomheder uden for den maritime klynge sker indkomsten alt overvejende hos virksomhederne i den maritime klynge. I den maritime klynge sker den væsentligste direkte indkomstskabelse i jern- og metalindustrien samt i energi- og vandforsyningen. Disse bidrager hver med knap 30 % af den samlede direkte indkomstskabelse. Da der er langt flere ansatte i jern- og metalindustrien er dette ensbetydende med, at den direkte indkomstskabelse pr. ansat i energiog vandforsyningen er langt højere end i jern- og metalindustrien. Den væsentligste afledte indkomstskabelse sker i brancherne udlejning og erhvervsformidling, forretningsservice (advokatvirksomhed, reklame og markedsføring, rådgivende ingeniører mv.) og en gros handel. Der sker dermed en del afledt indkomstskabelse i erhverv, som ikke er repræsenteret på havnen. 3.4 Skatter Skatterne bestemmes som værende en andel af produktionsværdien. Det direkte skattegrundlag er ca. 126 mio. kr. Når der derudover tages højde for de afledte effekter øges skattegrundlaget til 222 mio. kr. Den afledte effekt er dermed næsten 100 mio. kr.

18 Side 16 Tabel 3: Skatter i mio. kr. Maritime Klynge Havnerelateret aktivitet Husholdningernes forbrug Total Direkte 124,4 124,4 Indirekte 51,8 51,8 Induceret 42,6 42,6 Subtotal 176,2 42,6 218,9 Ikke maritime klynge Direkte 1,8 1,8 Indirekte 0,8 0,8 Induceret 0,5 0,5 Subtotal 2,5 0,5 3,0 Total 178,7 43,2 221,9 Igen er betydningen af virksomhederne uden for den maritime klynge marginal. I den maritime klynge hidrører 60 % af skattegrundlaget direkte fra virksomhederne. Den afledte effekt er hermed mindre end den afledte beskæftigelsesmæssige effekt, som var 50 %. 3.5 Produktionsværdi Tabel 4 viser virksomhedernes produktionsværdi. Den samlede produktionsværdi er 1,6 mia. kr., hvor 99 % af værdien er i den maritime klynge. Tabel 4: Produktionsværdi i mio. kr. Maritime Klynge Havnerelateret aktivitet Husholdningernes forbrug Total Direkte 956,4 956,4 Indirekte 392,0 392,0 Induceret 254,4 254,4 Subtotal 1348,4 254,4 1602,7 Ikke maritime klynge Direkte 10,9 10,9 Indirekte 5,3 5,3 Induceret 3,6 3,6 Subtotal 16,2 3,6 19,8 Total 1364,6 258,0 1622,6

19 Side 17 For virksomhederne i den maritime klynge gælder det, at 60 % af produktionsværdien kan tillægges de virksomheder, som direkte befinder sig i klyngen. 3.6 Sammenligning med et tidligere studie Rambøll har i forbindelse med en analyse af fremtidsmulighederne for arealerne på Randers Havn i 2006 vurderet den indirekte effekt af beskæftigelse og omsætning/produktionsværdi (Rambøll 2006). Resultaterne af Rambølls studie og nærværende samt forskellen mellem dem er vist i tabel 5 og tabel 6. Rambølls studie er baseret på samtlige virksomheder, som ligger på havnen, eller som bruger Randers Havn. Dvs. svarende til samtlige virksomheder i og uden for den maritime klynge i nærværende analyse. Endvidere tager Rambølls studie udelukkende højde for den indirekte effekt, men ikke den inducerende. Afgrænsningen svarer til den i nærværende studie anvendte. Tabel 5: Afledt beskæftigelse i nærværende studie og i et studie af Rambøll (2006). Rambøll Denne analyse Forskel Indirekte beskæftigelse 72 personer 304 personer 232 personer Induceret beskæftigelse 0 personer 275 personer 275 personer Afledt beskæftigelse 72 personer 579 personer 507 personer I tabel 5 ses, at den afledte beskæftigelse er højere i nærværende end i Rambølls analyse. Hvis der både tages højde for den indirekte og den inducerede beskæftigelse ses, at forskellen er på 507 beskæftigede. Der er endvidere også en stor forskel på de anslåede produktionsværdier. Forskellen i den indirekte produktionsværdi er dog forholdsmæssigt mindre end ovenfor. Tabel 6: Afledt produktionsværdi i nærværende studie og i et studie af Rambøll (2006). Rambøll Denne analyse Forskel Indirekte produktionsværdi/omsætning 317 mio. kr. 397 mio. kr. 80 mio. kr. Induceret produktionsværdi/omsætning 0 mio. kr. 258 mio. kr. 258 mio. kr. Afledt produktionsværdi/omsætning 317 mio. kr. 655 mio. kr. 338 mio. kr. Rambøll vurderer, at den samlede produktionsværdi er 317 mio. kr., mens nærværende analyse har fundet, at produktionsværdien er 655 mio. kr., jf. tabel 6. Der er dermed en forskel på 338 mio. kr.

20 Side 18 Rambøll tager udgangspunkt i et studie fra 2005 om de afledte effekter af aktiviteter på Esbjerg Havn (Søndergaard & Hahn-Pedersen 2005). I dette studie er multiplikatoreffekten på omsætning og på beskæftigelse blevet estimeret. Det er ved hjælp heraf, at Rambøll estimerer den indirekte effekt for Randers Havn. Nærværende studie og Rambølls studie kan derfor siges, at følge samme tankegang. Der er dog den forskel, at nærværende opgør den afledte effekt på et amtsligt brancheniveau vha. data fra Danmarks Statistik. En given virksomheds afledte effekt bliver dermed afhængig af den branche, den tilhører, samt af det amt, den ligger i. I Rambølls analyse er den afledte effekt estimeret på baggrund af virksomhederne på Esbjerg Havns egne oplysninger om brug af underleverandører. Rambølls analyse af Randers Havn bliver dermed afhængig af kvaliteten af de oplysninger, virksomhederne på Esbjerg Havn har givet. Selvom der er usikkerhed forbundet med nærværende analyse, må usikkerhederne vedr. vurderingerne af de afledte effekter siges at være mindre og mere retvisende end i den tidligere analyse. Desuden bygger denne analyse på flere relevante effekter og baserer disse på et statistisk grundlag, der er mere dækkende for Randers Havn.

21 Side KONKLUSION Fremtiden for de danske havne er et emne, som diskuteres intenst i øjeblikket. I forbindelse hermed er det vigtigt at kende omfanget og betydningen af forskellige alternativer. En af forudsætningerne for dette er, at den samlede økonomiske værdi af havnen kendes; og det er netop, hvad denne undersøgelse har forsøgt at afdække. Kendetegnende for virksomhederne på Randers Havn er, at langt hovedparten af dem er afhængige af de ydelser og faciliteter, havnen leverer - dvs. virksomhederne tilhører den maritime klynge. Randers Havn er med andre ord en rigtig erhvervshavn. 600 personer er beskæftiget direkte ved virksomhederne, hvilket giver anledning til at en næsten lige så stor gruppe ansatte i afledte erhverv. Sammenlagt genererer havnen således knap 1200 arbejdspladser, jf. tabel 7. Det er i denne henseende værd at bemærke, at størstedelen af den afledte beskæftigelse sker i brancher, der ikke er repræsenteret ved virksomheder på havnen. Tabel 7: Opsummering af analysens resultater Beskæftigelse Indkomstskabelse Skatter Produktionsværdi Direkte 600 personer 447 mio. kr. 126 mio. kr. 967 mio. kr. Afledt 579 personer 323 mio. kr. 96 mio. kr. 655 mio. kr. Samlet personer 770 mio. kr. 222 mio. kr mio. kr. Den afledte effekt på indkomstskabelse, skatter og produktionsværdi er relativt lidt mindre end den beskæftigelsesmæssige effekt, idet den afledte effekt kun er 40 % af den samlede værdi. Eksempelvis er den direkte indkomstskabelse, dvs. den værditilvækst virksomhederne i havnen giver anledning til, 447 mio. kr. og den samlede indkomstskabelse er 770 mio. kr. Sammenlagt kan sluttes, at den regionaløkonomiske værdi af Randers Havn er betydelig større end den direkte værdi, når der måles på de 4 faktorer: Beskæftigelse, indkomstskabelse, skatter og produktionsværdi.

22 Side LITTERATUR Danmarks Statistik (2007): Danish Input-Output Tables and Analysis 2005 Imports, Employment and Environment. Danmarks Statistik. Jørgensen, H.S. (2007): Havnens betydning for oplandets erhvervsudvikling. Notat udarbejdet til Danske Havne. Syddansk Universitet. Jørgensen, H.S. & K.D. Nedergaad (2007): Havnens økonomiske betydning for lokalområdet. Mercator Rambøll (2006): Analyse af fremtidsmuligheder for arealerne på Randers Havn. Randers Kommune. Søndergaard, M.K. & M. Hahn-Pedersen (2005): Afledt effekt af aktiviteter på Esbjerg Havn. Fiskeri- og Søfartsmuseet og Center for Maritime og Regionale Studier.

23 Side 21 BILAG 1: SEKTORINDELING 26 sektorindeling 130 sektorindeling Landbrug, gartneri og 1 Landbrug skovbrug 2 Gartnerier, planteskoler og frugtplantager 3 Maskinstationer, anlægsgartnere mv. 4 Skovbrug Fiskeri 5 Fiskeri mv. Råstofindvinding Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Tekstil- og læderindustri Træ-, papir- og grafiskindustri 6 Udvinding af olie og naturgas 7 Udvinding af grus og ler mv. 8 Slagterier 9 Forarbejdning og konservering af fisk og fiskeprodukter 10 Forarbejdning og konservering af frugt og grøntsager 11 Fremstilling af vegetabilske og animalske olier og fedt 12 Mejerier og isfabrikker 13 Fremstilling af stivelsesprodukter, chokoladeog sukkervarer mv. 14 Fremstilling af brød, kager og kiks 15 Bagerier 16 Sukkerfabrikker og -raffinaderier 17 Drikkevareindustri 18 Tobaksindustri 19 Tekstilindustri 20 Beklædningsindustri 21 Læder- og fodtøjsindustri 22 Træindustri 23 Papirindustri 24 Dagbladsvirksomhed 25 Forlagsvirksomhed ekskl. dagblade 26 Trykkerier Kemisk- og plastindustri 27 Mineralolieindustri 28 Fremstilling af industrigasser og uorganiske basiskemikalier

24 Side 22 Sten-, ler- og glasindustri Jern- og metalindustri Møbel- og anden industri Energi- og vandforsyning 29 Fremstilling af farvestoffer, pigmenter samt organiske basiskemikalier 30 Fremstilling af kunstgødning mv. 31 Fremstilling af basisplast og syntetisk gummi 32 Fremstilling af pesticider mv. 33 Fremstilling af maling, lak, trykfarver mv. 34 Medicinalindustri 35 Fremstilling af rengøringsmidler samt øvrige 36 Fremstilling af gummiprodukter samt plastemballage mv. 37 Fremstilling af bygningsartikler af plast 38 Fremstilling af andre plastprodukter 39 Glas- og keramisk industri 40 Fremstilling af cement, mursten, tagsten, fliser mv. 41 Fremstilling af produkter af beton, cement, asfalt mv. 42 Fremstilling af råjern og råstål samt jernlegeringer 43 Forarbejdning af jern og stål 44 Fremstilling af ikke-jernholdige metaller 45 Støbning af metalprodukter 46 Fremstilling af byggematerialer af metal 47 Fremstilling af diverse metal produkter 48 Fremstilling af skibsmotorer, pumper 49 Fremstilling af ovne og køleanlæg 50 Fremstilling af landbrugsmaskiner 51 Fremstilling af industri maskiner 52 Fremstilling af husholdningsapparater 53 Fremstilling af kontormaskiner og edb-udstyr 54 Fremstilling af andre elektriske maskiner og apparater 55 Fremstilling af telemateriel 56 Fremstilling af medicinsk udstyr og ure 57 Fremstilling af biler mv. 58 Bygning af skibe og både 59 Fremstilling af transportmidler ekskl. skibe og biler mv. 60 Møbelindustri 61 Fremstilling af legetøj, guld- og sølvvarer mv. 62 Genbrug af affaldsprodukter 63 Elforsyning 64 Gasforsyning 65 Varmeforsyning

25 Side 23 Bygge og anlæg Autohandel, service og tankstationer 66 Vandforsyning 67 Nybyggeri 68 Reparation og vedligeholdelse af bygninger 69 Anlægsvirksomhed 70 Materialer til bygnings reparation 71 Autohandel 72 Autoreparation 73 Tankstationer Engroshandel u. biler 74 Engroshandel undtagen med biler Detailhandel og reparationsvirksomhed 75 Detailhandel med fødevarer mv. undta- 76 Varehuse og stormagasiner gen biler 77 Apoteker og materialister 78 Detailhandel med beklædning og fodtøj Hoteller og restauranter Transport inkl. håndtering af gods 79 Detailhandel i øvrigt, reparationsvirksomhed 80 Hoteller 81 Restauranter 82 Jernbaner 83 Bus- og S-togstrafik mv., rutefart 84 Taxi- og turistvognmænd 85 Fragtvognmænd mv., rørtransport 86 Skibsfart 87 Lufttransport 88 Hjælpevirksomhed i forb. med transport, rejsebureau 89 Anden transportformidling Post og tele 90 Post og tele Finansiering og forsikring 91 Pengeinstitutter 92 Realkreditinstitutter 93 Livs- og pensionsforsikring 94 Anden forsikringsvirksomhed Udlejning og ejendomsformidling Forretningsservice 95 Finansiel service 96 Ejendomsmæglervirksomhed mv. 97 Boliger 98 Udlejning af erhvervsejendomme mv. 99 Udlejning af transportmidler og maskiner 100 It-service bortset fra levering af software 101 Levering af programmel og konsulentbistand i forb. med software 102 Forskning og udvikling (markedsmæssig) 103 Forskning og udvikling (anden ikkemarkedsmæssig) 104 Advokatvirksomhed 105 Revisions og bogføringsvirksomhed 106 Rådgivende ingeniører, arkitekter 107 Reklame og markedsføring

26 Side 24 Offentlig administration Undervisning Sundhedsvæsen Sociale institutioner Foreninger, kultur og renovation 108 Rengøringsvirksomhed 109 Anden forretningsservice 110 Generel offentlig administration 111 Offentlig sektoradministration bortset fra vedr. erhverv og infrastruktur mv. 112 Offentlig administration vedrørende erhverv, infrastruktur mv. 113 Forsvar, politi og retsvæsen 114 Folkeskoler 115 Gymnasier og erhvervsfaglige skoler 116 Videregående uddannelsesinstitutioner 117 Voksenundervisning mv. (markedsmæssig) 118 Voksenundervisning mv. (anden ikkemarkedsmæssig) 119 Hospitaler 120 Læger, tandlæger, dyrlæger 121 Sociale institutioner for børn og unge 122 Sociale institutioner for voksne 123 Kloakvæsen og rensningsanlæg 124 Renovation og renholdelse 125 Lossepladser og forbrændingsanstalter 126 Organisationer og foreninger 127 Forlystelser, kultur og sport (markedsmæssig) 128 Forlystelser, kultur og sport (ikkemarkedsmæssige) 129 Servicevirksomhed i øvrigt 130 Private husholdninger med ansat medhjælp

27 Side 25 BILAG 2: VIRKSOMHEDER PÅ RANDERS HAVN Virksomheder i den maritime klynge Abildgård biobrændsel Maxit Adolph Andersens Eft. Mortorbådsklubben af 1943 Carl Hassager Munch asfalt Danisco N.L.M. Combineering Danpilot PAG Ship Danske Skoves Handelskontor Pankas A/S DK Cement Randers Cement Dlg Randers Fiskeriforening Dronningborg Bådelaug Randers Motorbådsklub Eigil Jensen Randers Roklub Energi Randers Supply Randers Sejlklub Energi Randers Varme Randers Stevedore Ferti Supply Randers Træbådslaug Flex heat Rold skov savværk Havnekontor SA Granit Hedeselskabet Sejlklubben Fjorden Holst Shipping Stema Shipping Holvrieka Stena Jern & Metal Jens Kristensen TR Granit Jesper Schultz og co. Tronholmen 10 lagerhotel Jesper Schultz og co. havneterminal Vejer og måler LM Lemvig Müller Viskum savværk LMK Virksomheder uden for den maritime klynge Fiskehandler Maritim sport Fiskerestaurant Land og Fritid Intersystem Pølsevogn Marine hjemmeværnet