TABER- OG VINDERBRANCHER UNDER OPSVINGET

Transkript

1 i:\december 99\tab-vinder-hh.doc Af Henrik Hofman RESUMÈ 3. januar 2000 TABER- OG VINDERBRANCHER UNDER OPSVINGET Under opsvinget i 1990 erne er jobbene hovedsageligt skabt i servicesektoren. Det er de gamle dele af industrien, der for alvor har tabt arbejdspladser. Outsourcing kan kun delvist forklare udviklingen i industrien. De mange nye job er skabt i mere ukendte brancher så som virksomhedsrådgivning, databehandling, engroshandel, rengøring, underholdning, men også medicialindustrien, fremstilling af plastprodukter, biler, håndværktøj har gjort det godt. Det viser en analyse, som AE har lavet på basis af udtræk og sammenkøring af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) med uddannelsesdata fra Danmark Statistik. Der har været tale om et markant skift i jobstrukturen under opsvinget. Antallet af deltidsjob er faldet, mens antallet af heltidsjob er gået stærkt i vejret. Brancher i tilbagegang har næsten alene afskediget i gruppen af personer uden en uddannelse. Brancher i fremgang har omvendt skabt arbejdspladser til såvel personer med en uddannelse som til personer uden en uddannelse, d.v.s. disse erhverv bidrager til at skabe et rummeligt arbejdsmarked. Der ligger en stor udfordring for erhvervspolitikken i at kunne udfase støtten til erhverv i tilbagegang og i stedet indrette erhvervspolitikken på at forbedre vilkårene for erhverv i fremgang. Det giver flere job, herunder til personer uden en uddannelsesbaggrund, og det bidrager derfor mere effektivt til at skabe et rummeligt arbejdsmarked.

2 2 TABER- OG VINDERBRANCHER UNDER OPSVINGET Når man skal sige noget om fremtiden, så er det ofte gavnligt at se på fortiden. Under opsvinget i 1990 erne er jobbene hovedsageligt skabt i servicesektoren. Der har været tale om et markant skift i jobstrukturen. Antallet af deltidsjob er faldet, mens antallet af heltidsjob er gået stærkt i vejret. Det er de gamle dele af industrien der for alvor går tilbage, men der er dog også tilbagegang i visse af servicesektorerne. De mange nye job i 1990 erne er skabt i mere ukendte brancher så som virksomhedsrådgivning, databehandling, engroshandel, underholdning, fremstilling af plastprodukter, biler, håndværktøj m.v. Der er en meget markant forskel i uddannelsesfordelingen hos henholdsvis brancher i fremgang og brancher i tilbagegang. Brancher i tilbagegang har markant afskediget i gruppen af personer uden uddannelse. Brancher i fremgang er uddannelsesmæssigt mere spredte, men der en interessant tendens, nemlig at man samtidig med en uddannelsesmæssig opgradering, også har skabt mange arbejdspladser til personer uden uddannelse i fremgangsbrancherne. Der synes at være en tendens til, at erhvervspolitikken og erhvervsstøtten i betydeligt omfang er går til erhverv i tilbagegang. Denne del af erhvervsstøtten har således et begrænset udviklingsperspektiv. Støtten synes mere at gå til at bevare gamle erhverv end til at udvikle erhvervsstrukturen. En anden tendens synes at være, at de erhverv der omvendt har forøget beskæftigelsen under opsvinget, herunder til personer uden uddannelse, har modtaget forholdsvist mindre erhvervsstøtte. Registeranalyse I notatet analyserer AE udviklingen i beskæftigelsen under opsvinget i 1990 erne. Det gøres ved hjælp af udtræk fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) fra Danmark Statistik. Udtrækket har AE fået bearbejdet så det er fordelt på nationalregnskabets mest detaljerede brancheniveau, d.v.s. 130 erhvervsgrupper. Der er sket betydelig forbedringer af denne opdeling i de senere år, som blandt har medført at der nu findes meget bedre statistik om de mange forskellige serviceerhverv. 1 I notatet ser vi på udviklingen i beskæftigelsen under opsvinget. Faktisk starter vi lidt før, i det vi ser på udviklingen fra 1992 (november) til 1997 (november). Data er indsamlet i november måned det 1 Data fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik er indkøbt af AE i forbindelse med et projekt omkring fremtidens servicearbejdsmarked, som er udført for HK/service. Rapporten om fremtidens servicearbejdsmarked, som også indeholder forskellige mere kvalitative vurderinger af fremtidens servicearbejdsmarked kan findes under nyheder på AE s hjemmeside (

3 3 pågældende år. Tal for november 1998 vil først blive offentliggjort fra Danmarks Statistik ca. marts måned år Udtrækket sammenkøres med andre registre, f.eks. uddannelsesstatistikken, sådan at vi får en bredere information om udviklingen under opsvinget. Mere heltid og mindre deltid En af fordelene ved at se detaljeret på tallene i RAS er, at det er muligt at se på udviklingen i henholdsvis deltid- og heltidsstillinger. I de tal der traditionelt udgives fra nationalregnskabet er heltid og deltid lagt sammen. I perioden fra nov til nov er der i alt skabt flere arbejdspladser. Disse flere arbejdspladser dækker imidlertid over en udvikling, hvor: Antallet af deltidsjob er faldet med , og antallet af heltidsjob er steget med Der er i denne opdeling renset ud for personer på orlov, d.v.s. der er tale om netto flere arbejdspladser fra nov til nov (Det er i øvrigt også sikret i vores udtræk at ingen personer indgår to gange i statistikken, f.eks. hvis de har et bijob ved siden af hovederhvervet). Mange flere heltidsjob og færre deltidsjob gør opsvinget i Danmark ekstra interessant. Internationalt er der således en tendens til at anbefale flere deltidsjob for at få en samlet højere beskæftigelsesgrad. Anbefalingerne kommer såvel fra EU-kommissionen som Tysklands Gerhard Schrøder og Englands Tony Blair, der opfatter deltidsjob (og lavtlønsjob), som en af vejene til flere arbejdspladser. Danmark har vist, at denne udvikling ikke behøver at være nogen naturlov. Det er muligt at skabe mange flere arbejdspladser og faktisk opnå en af verdens højeste beskæftigelsesgrader uden at skulle forfalde til flere deltidsjob (og lavtlønsjob). TOP 20 brancher med størst stigning i beskæftigelsen I det følgende ser vi alene på udviklingen indenfor industrien og de private serviceerhverv. Industri og private serviceerhverv beskæftigede i november på heltid og på deltid, i alt personer. Disse personer er i udtrækket fordelt på 111 brancher. Under opsvinget i 1990 erne er det tydeligt, at det er serviceerhvervene som har stået for de største stigninger i beskæfti- 2 Danmarks Statistik definerer deltid sådan, hvis personen er forsikret svarer deltid til en ugentlig arbejdstid på maksimalt 30 timer. Hvis personen ikke er forsikret er deltid en ugentlig arbejdstid på maksimalt 27 timer.

4 4 gelsen. Dette er illustreret i tabel 1, hvor man kan se en top 20 over de brancher indenfor private service (S) og industri (I), der netto har skabt flest arbejdspladser fra Ud af de ti bedst placerede brancher er der ni servicebrancher. Den primære landbrugsproduktion, byggeriet og den offentlige sektor er her taget ud af analysen. Landbruget er strukturelt i tilbagegang. Fra er antallet af beskæftigede faldet med personer, hovedsageligt færre selvstændige. Byggeriet er omvendt stærk konjunkturfølsomt (og i øvrigt ikke særlig godt delt op i nationalregnskabets 130 opdeling). Antallet af beskæftigede steg med fra 1992 til Beskæftigelsen i den offentlige sektor er i vidt omfang politisk bestemt, og vil derfor i de kommende år blandt andet været styret af kravet om, at det kommunale forbrug maksimalt må stige med 1 procent realt om året. I Top 20 indenfor industri og servicebrancher er servicebrancherne i flertal flere heltidsjob fra 1992 til 1997 er skabt i de 20 brancher, som har klaret sig bedst.. Heraf var jobs indenfor industrien, resten d.v.s jobs - er skabt i forskellige serviceerhverv. Tabel 1: Top 20 brancher med størst stigning i beskæftigelsen fra nov til nov Brancherne er sorteret efter stigning i heltidsstillinger. Ændring Heltid Ændring Deltid Sum Branche Niveau Personer Personer Engros- og agenturhandel undt. m. biler S Rengøringsvirksomhed S Anden forretningsservice S Rådgivende ingeniører, arkitekter mv S Databehandlingsvirksomhed S Forlystelser, kultur og sport S Detailhandel i øvrigt, reparationsvirksomhed mv S Restauranter mv S Autoreparation S Medicinalindustri I Handel med biler, motorcykler mv S Fremstilling af maskiner til generelle formål I Organisationer og foreninger S Fremstilling af håndværktøj, metalemballage mv I Lev. af programmel og bistand i.f.b.m. software S Post og telekommunikation S Træindustri I Fremstilling af andre plastprodukter I 8161 Fragtvognmænd mv., rørtransport S Fremstilling af biler mv I 7515 Sum på top Kilde: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

5 5 Blandt topscorerne er i tabellen udover engroshandel og rengøring også underholdning og ikke mindst databehandling og rådgivning. Anden forretningsservice som ligger højest når heltid og deltid lægges sammen udgøres hovedsageligt af konsulentbranchen (virksomhedsrådgivning) samt vikarbureauer. Forlystelser, kultur og sport er blandt andet film- og videoproduktion, radio- og tv-virksomhed, forlystelsesparker, drift af sportsanlæg m.v. Post- og telekommunikation dækker over to modsatrettede udviklinger. Et fald indenfor postvæsen og en væsentlig stigning i beskæftigelsen indenfor telekommunikation. Der er som vist i tabellen også brancher indenfor industrien, som klaret sig godt. Det er udover medicinalindustrien også en række mere ukendte brancher, se boksen for en mere dækkende beskrivelse af brancherne. Industribrancher med fremgang i beskæftigelsen Fremstilling af maskiner til generelle formål er f.eks. fremstilling løfte- og håndteringsudstyr, industrirobotter, køle- og fryseanlæg, salgsautomater m.v. Fremstilling af håndværktøj, metalemballage mv. er blandt andet knive og knivblade til maskiner, haveredskaber, konservesdåser, trådvarer, husholdningsartikler af metal m.v. Fremstilling af andre plastprodukter er f.eks. kontor- og skoleartikler af plast, bordservice og køkkenudstyr, dele til lamper og lysarmatur, dele til møbler, isoleringsfittings m.v. Træ industrien er bredt sammensat. Det omfatter blandt andet fremstilling af spånplader, møbelplader, fremstilling af døre, vinduer, tagspær og andet til bygninger, fremstilling af præfabrikerede bygninger m.v. Fremstilling af biler omfatter blandt andet karosserifabrikker og fremstilling af dele og tilbehør til motorkøretøjer. Bund 20 brancher med størst tilbagegang i beskæftigelsen I tabel 2 er vist samme gruppering blandt de 111 industri og private serviceerhverv nu blot med den forskel, at i tabel 2 er vist de 20 erhverv, som beskæftigelsesmæssigt har klaret sig dårligst under opsvinget.

6 6 Tabel 2. Bund 20 brancher med størst fald i beskæftigelsen fra nov til nov Brancherne er sorteret efter fald i heltidsstillinger. Heltid Deltid Sum Branche Niveau Personer Personer Pengeinstitutter S Beklædningsindustri I 5396 Jernbaner S Skibsfart S Renovation og renholdelse S Skibsværfter og bådebyggerier I 9877 Tekstilindustri I 8924 Fremstilling af byggematerialer af metal I Trykkerier I Slagterier mv I Fremstilling af husholdningsapparater I 5729 Forarbejdning og kons.af fisk og fiskeprodukter I 6667 Fremstilling af farvestoffer, basiskemikalier m.v I 2713 Fiskeri mv primær 5288 Fremstilling af maskiner til industri mv I Fremst.af gummiprodukter, plastemballage mv I 9905 Detailhandel med fødevarer mv S Anden forsikringsvirksomhed S Støbning af metalprodukter I 134 Servicevirksomhed for finanssektoren mv S 3074 Sum Kilde: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Tabel 2 viser, at servicebrancherne ikke kun ligger i toppen, når det gælder om at skabe nye arbejdspladser. Service ligger også i toppen med hensyn til brancher, hvor der er tabt flest arbejdspladser. En konklusion ud fra data er derfor: Der er fremtid i service ingen tvivl om det. Flertallet af fremtidens arbejdspladser vil blive skabt i de forskellige serviceerhverv. Men service er mange forskellige ting. Man skal derfor passe på med ikke at generalisere udviklingen. Det ser ud som om der er et kendetegn, ved de serviceerhverv som går tilbage, nemlig at de enten har været beskyttet tidligere fra konkurrence og strukturændringer f.eks. pengeinstitutter eller at branchen er på vej ind i nye koncepter f.eks. detailhandlen. I fremtiden må vi forvente også at se tilbagegange indenfor andre serviceerhverv, end de der er vist i tabel 2 blandt andet som følge af ny teknologi, internet m.v. Det gælder f.eks. rejsebranchen. Selv indenfor de mere trendy områder forretningsservice m.v. er der erhverv, som trods opsvinget ikke har etableret flere arbejdspladser fra

7 7 Advokatvirksomhed samt revision- og bogføringsvirksomhederne har f.eks. ikke skabt nye arbejdspladser under opsvinget. (Det er dog ikke det samme som, at der ikke sker ændringer. Uddannelsesforskydninger med vægt på job med større uddannelsesindhold er således også markante indenfor advokat samt bogførings- og revisionsvirksomhed). En anden vigtig observering i tabel 2 er, at det er industrien, som står for hovedparten af faldet i beskæftigelsen. Under opsvinget har Bund 20 tabt heltidsstillinger af dette tab skal findes i industrien. Det er de gamle kendinge, der her markerer sig stærkt med fald i beskæftigelsen, nemlig tekstil og beklædning, skibsværfter, trykkerier, de mere simple metalprodukter samt dele af fødevareindustrien. Disse erhverv er gamle kendinge i mere end en forstand. Gennem årene er det således også erhverv, som har modtaget forholdsvis mange milliarder kroner i erhvervsstøtte. Konklusion nummer to er derfor: Man har ikke ud fra fordelingen af erhvervsstøtten noget godt mål for fremtidens erhverv. I hvert fald ikke som fordelingen af erhvervsstøtten har været hidtil. I flere tilfælde virker erhvervsstøtten mere som en økonomisk håndsrækning til erhverv, der aftrapper antallet af arbejdspladser end det synes at være støtte til skabelse af nye arbejdspladser. Samlet har industrien ikke skabt nævneværdig mange arbejdspladser fra Nogen gange forsøges stagnationen forklaret ved, at det er fordi industrien har out-sourcet jobfunktioner, d.v.s. i stedet for at have opgaverne indenfor virksomhedens vægge køber man dem nu fra andre virksomheder. Denne forklaring synes umiddelbart ikke at være den vigtigste forklaring på industriens stagnation. Årsagen til stagnationen er snarere, som det tydeligt fremgår af tabel 2, at der simpelthen er væsentlige områder af industribrancherne som regulært er på vej tilbage. Omvendt er der så industribrancher, som er på vej frem.. Konklusion nummer tre. Industriens stagnation fra 1992 til 1997 i antallet af job dækker over væsentlige strukturændringer mellem brancherne. Nogle brancher er klart på vej tilbage, mens andre har været i stand til at øge beskæftigelsen. Outsourcing kan derfor kun delvist ses som forklaring på udviklingen i beskæftigelsen i industrien som helhed. Der afskediges fra bunden Erhvervsudviklingen behøver ikke nødvendigvis kun at skulle måles i netto stigningen i antallet af arbejdspladser. Et andet mål kan f.eks. være, at det bidrager til at få et mere rummeligt arbejdsmarked, herunder til at fastholde jobs til personer uden nogen særlig uddannelsesbaggrund.

8 8 I tabel 3 er vist, hvordan Bund 20 har klaret sig ud fra disse kriterier fra 1992 til I tabel 3 er således vist udviklingen i antallet af heltidsstillinger fordelt på uddannelsesbaggrund. Tabel 3. Udvikling i heltidsstillinger hos Bund 20 fordelt på uddannelsesbaggrund Ingen Erhvervsfaglig og kort videregående Mellem og lang videregående Uddannelse Uddannelse Uddannelse Personer Pengeinstitutter Beklædningsindustri Jernbaner Skibsfart Renovation og renholdelse Skibsværfter og bådebyggerier Tekstilindustri Fremstilling af byggematerialer af metal Trykkerier Slagterier mv Fremstilling af husholdningsapparater Forarbejdning og kons. af fisk og fiskeprodukter Fremst.farvestoffer samt basiskemikalier Fiskeri mv Fremstilling af maskiner til industri mv Fremst. Af gummiprodukter samt plastembal.mv Detailhandel med fødevarer mv Anden forsikringsvirksomhed Støbning af metalprodukter Servicevirksomhed for finanssektoren mv Sum Kilde: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Sum Den erhvervsstøtte, der er gået til de betrængte erhverv, ser ikke ud til at have bidraget til et mere rummeligt arbejdsmarked. I Bund 20 brancherne er der således skåret kraftigt ned i antallet af stillinger til personer uden uddannelse. Der er på den anden side heller ikke mange af erhvervene, der har gennemført en opgradering af kompetencerne. I større omfang er det kun pengeinstitutterne, som har ansat flere personer med egentlig uddannelsesbaggrund. Hos pengeinstitutterne er beskæftigelsen reduceret med job til personer uden kompetencegivende uddannelse fra , men samtidig er der oprustet med personer med en erhvervsfaglig eller kort videregående uddannelse. Som kontrast hertil er f.eks. fødevareindustrien. Her har man mange steder rationaliseret sig til fortsat overlevelse, hvilket ikke lover for godt for fremtiden i relation til behov for kompetenceopbygning og udvikling af erhvervet. På slagterierne har man f.eks. kun ansat 14 personer mere fra med en

9 9 mellem eller lang videregående uddannelse. Til gengæld har man fyret 1800 personer uden uddannelse eller med en erhvervsfaglig eller kort videregående uddannelse. Samlet kan man konstatere, at den erhvervsstøtte der ydes til Bund 20 brancherne f.eks. til fødevareindustrien, skibsværfter m.v. ikke har gjort det lettere at være lønmodtager uden uddannelse. Det er ikke disse brancher, som bidrager til at skabe det rummelige arbejdsmarked. Uden stor støtte bidrager flere erhverv alligevel til det rummelige arbejdsmarked Med hensyn til det rummelige arbejdsmarked så er der mere perspektiv og spændende udvikling at finde også for personer uden uddannelse hos Top 20 brancherne. I tabel 4 er vist udviklingen i heltidsstillinger i Top 20 erhvervene fordelt på uddannelsesbaggrund fra 1992 til Sidste linie i tabellen viser noget meget interessant, nemlig at af de nye job, der er skabt i de private succesbrancher, er skabt til personer uden uddannelse. Tabel 4. Udvikling i heltidsstillinger hos Top 20 fordelt på uddannelsesbaggrund Ingen Erhvervsfaglig og kort videregående Mellem og lang videregående Uddannelse Uddannelse Uddannelse Sum personer Engros- og agenturhandel undt. m. biler Rengøringsvirksomhed Anden forretningsservice Rådgivende ingeniører, arkitekter mv Databehandlingsvirksomhed Forlystelser, kultur og sport Detailhandel i øvrigt, reparationsvirksomhed mv. Restauranter mv Autoreparation Medicinalindustri Handel med biler, motorcykler mv Fremstilling af maskiner til generelle formål Organisationer og foreninger Fremst. Af håndværktøj, metalemballage mv Lev. Af programmel og bistand i.f.b.m. software Post og telekommunikation Træindustri Fremstilling af andre plastprodukter Fragtvognmænd mv., rørtransport Fremstilling af biler mv Sum Kilde: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

10 10 Udviklingen i tabel 4 peger på en fjerde konklusion under opsvinget: Erhverv i fremgang skaber ikke kun jobs til personer med en mellem eller lang uddannelsesbaggrund, men i høj grad også til personer uden nogen uddannelsesbaggrund. En del af de flere heltidsstillinger til personer uden uddannelse, der er vist i tabel 4, er skabt i rengøringsbranchen, hvoraf nogle er oprettet som følge af hjemmeserviceordningen. Hjemmeservice kan dog kun forklare en lille del af udviklingen. For det første udgør hjemmeservice kun en del af stigningen i rengøringsbeskæftigelsen. For det andet ved vi fra statistikken over hjemmeservice, at kun ca. halvdelen af de ansatte har mere end 30 timer om ugen. 25 procent af de ansatte i indenfor hjemmeservice har ikke mere end mellem 1-9 timer om ugen. I tabel 4 er det kun heltidsstillinger, der er vist. Det overordnede indtryk af tabel 4 er derfor, at langt flertallet af jobs til personer uden uddannelse er skabt i erhverv uden offentlig støtte, typisk i serviceerhvervene. IT-erhvervene er et godt eksempel på dette. Databehandlingsvirksomhed har skabt mange nye jobs til personer med en langvarig uddannelse, men også til personer helt uden uddannelsesbaggrund. Underholdningsindustrien har tilsvarende skabt mange nye jobs til personer med en bred uddannelsesbaggrund, men udviklingen indenfor forlystelser, kultur, sport har ligeledes skabt mange jobs til personer uden uddannelse. De industribrancher, der er kommet ind på Top 20, har tilsvarende også været gode til at skabe såvel jobs til personer med en uddannelsesbaggrund som til personer uden en nogen uddannelse. Samlet kan man sige, at der ligger en stor udfordring for erhvervspolitikken i at kunne udfase støtten til erhverv i tilbagegang og i stedet indrette erhvervspolitikken på at forbedre rammevilkårene for erhverv i fremgang. Det giver flere jobs til personer uden uddannelsesbaggrund og bidrager derfor mere effektivt til at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked.

11 11 Deltidsjob uden fremtid? For erhvervslivet som helhed er der en klar tendens til færre deltidsjob. Nogle få brancher har dog etableret flere deltidsjob under opsvinget enten i kombination med flere heltidsjob eller som erstatning for heltidsjob. Det sidste gælder særligt varehuse og detailhandlen, hvor deltid er gået op og heltid gået ned. Anden forretningsservice og restauranter har omvendt skabt såvel flere deltidsjob som flere heltidsjob. I tabel 5 er vist Top 10 med hensyn til at skabe flere deltidsjob. En vigtig information i tabellen er, at de deltidsjob, der trods alt er blevet etableret under opsvinget, alene har været rettet mod personer uden uddannelse. Det tyder på, at der ikke er meget fremtid i disse job. Fra andre kilder og undersøgelser ved vi f.eks., at personer som er ansat i deltidsjob får markant mindre efteruddannelse end personer i heltidsjob. Altså bør man set med erhvervspolitiske briller ikke gøre meget for at udvikle flere deltidsjob. Det er der ikke fremtid i. Omvendt kan man ud fra et familiepolitisk perspektiv sige, at familiepolitikken ikke har haft de bedste vilkår i det private erhvervsliv under opsvinget. I fremtiden vil det kræve, at man f.eks. i kortere tid af sit arbejdsliv kan gå på deltid, hvilket forudsætter at der faktisk skabes nogle deltidsjob. Det skal vel og mærke være deltidsjob med fremtid i, d.v.s. deltidsjob som har et bredt uddannelsesindhold. Den udfordring har opsvinget ikke bidraget til at løse. Tabel 5: Brancher med størst stigning i antal deltidsjob fra , personer og uddannelsesbaggrund Uden Med I alt uddannelse uddannelse personer Anden forretningsservice Restauranter mv Varehuse og stormagasiner Detailhandel med fødevarer mv Reklame- og markedsføring Udgivelse af dagblade Udlejning undtagen af fast ejendom Servicestationer Databehandlingsvirksomhed Lev. Af programmel og bistand i.f.b.m. software Sum Kilde: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

12 12 Sammenfatning Når man skal sige noget om fremtiden, så er det ofte gavnligt at se på fortiden. Udviklingen under opsvinget fortæller følgende: Der er fremtid i service ingen tvivl om det. Flertallet af fremtidens arbejdspladser vil blive skabt i de forskellige serviceerhverv. Men service er mange forskellige ting. Man skal derfor passe på med ikke at generalisere udviklingen. Visse serviceerhverv vil i fremtiden også gå tilbage rent beskæftigelsesmæssigt. Man har ikke ud fra fordelingen af erhvervsstøtten noget godt mål for fremtidens erhverv. I hvert fald ikke som fordelingen af erhvervsstøtten har været hidtil. I flere tilfælde virker erhvervsstøtten mere som en økonomisk håndsrækning til erhverv, der aftrapper antallet af arbejdspladser - f.eks. til landbrug, fødevareindustri og skibsværfter - end det synes at være støtte til skabelse af nye arbejdspladser Industriens stagnation fra 1992 til 1997 i antallet af job dækker over væsentlige strukturændringer mellem brancherne. Nogle brancher er klart på vej tilbage, mens andre har været i stand til at øge beskæftigelsen. Outsourcing kan derfor kun delvist ses som forklaring på udviklingen i beskæftigelsen i industrien som helhed. Erhverv i fremgang skaber ikke kun jobs til personer med en mellem eller lang uddannelsesbaggrund, men i høj grad også til personer helt uden nogen uddannelsesbaggrund, d.v.s. disse erhverv bidrager til at skabe det rummelige arbejdsmarked. Samlet kan man sige, at der ligger en stor udfordring for erhvervspolitikken i at kunne udfase støtten til erhverv i tilbagegang og i stedet indrette erhvervspolitikken på at forbedre vilkårene for erhverv i fremgang. Det giver flere jobs til personer uden uddannelsesbaggrund,og det bidrager derfor mere effektivt til at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked.