Notat af om møderunden med de syddanske kommuner i efteråret 2014

Transkript

1 27. januar 2015 Notat af om møderunden med de syddanske kommuner i efteråret 2014 Baggrund På baggrund af beslutningen på regionsrådsmøde den 25. august 2014 har Udvalget for Regional Udvikling i perioden 19. august til den 27. november afholdt møder med de syddanske kommuner, KKR, Syddansk Uddannelsesaftale, Mobilitetsrådet m.fl. Formålet med møderne har været at gøre status på initiativerne under den nuværende regionale udviklingsplan og samle input til den kommende regionale vækst- og. I dette bilag fremlægges først de regionale udfordringer og aktuelle hovedaktiviteter samt de input til indsatsområder i den regionale udviklingsplan og den kommende vækst- og, som har været gennemgående på tværs af kommuner og byregioner. Herefter fremlægges de udfordringer, aktuelle hovedaktiviteter og input, som har været særligt fremtrædende blandt kommunerne i de enkelte byregioner. Indhold Region Syddanmark. Overordnede udfordringer for væksten i de syddanske kommuner, samarbejdsaktiviteter og input til prioriterede indsatsområder i den nye vækst- og. Trekant (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner) Sønderjylland (Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa kommuner) Fyn (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner). Sydvestjylland (Esbjerg, Fanø, Varde og Tønder kommuner)

2 Region Syddanmark Udfordringerne i Region Syddanmark er beskrevet i Udfordringsbillederne og de syddanske kommuner har på møderne givet udtryk for, at de genkender det billede, analysen tegner. Syddanmark i Syddanmark Syddanmark Stigende tilflytning til regionen: Tilflytningen til Region Syddanmark har været stigende og er steget mere end fraflytningen. Gennemsnitligt årlig produktivitetsstigning: Den årlige gennemsnitlige produktivitetsstigning er den næsthøjeste blandt de fem regioner. Iværksætternes jobskabelse: En iværksætter i Syddanmark skaber flere job i gennemsnit end i de øvrige regioner Stor privat sektor: De private arbejdspladser udgør en stor andel af arbejdspladserne i Syddanmark. Urbanisering og byernes udvikling. Borgerne flytter i stigende grad fra land til by og de syddanske byer konkurrerer med byer i hele landet. Der er særligt mange unge, der flytter fra Syddanmark, og ikke vender tilbage til regionen igen. Kompetencer under pres. De unge fraflyttere opnår et højere uddannelsesniveau end de, der flytter tilbage eller bliver i regionen. Der er relativt mange ufaglærte og unge mænd, der ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Samtidig efterspørger virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Lav vækst og tabte arbejdspladser. Regionen har i en årrække haft lav økonomisk vækst og tabt mange arbejdspladser. Huller i det gode liv bremser væksten. Borgernes helbred er relativt udfordret og utryghed og ulighed opleves i tiltagende grad. Højhastighedssamfundet. Den teknologiske udvikling øger forbruget og råvarepriserne, og klimaforandringerne presser sig på. Den Regionale udviklingsplan er en helhedsplan for hovedaktiviteterne i Syddanmark inden for uddannelses, erhvervs-, kultur- og klima samt det grænseoverskridende samarbejde. Planen beskriver de fælles initiativer: Viden. Regionen og kommunerne samarbejder om at styrke det fælles vidensgrundlag. Bl.a. Kontur og målingen af det gode liv, relations- og flytteanalyser, byanalyser og sundhedsprofilerne. Uddannelse. Uddannelsesniveauet løftes bl.a. gennem Syddansk Uddannelsesaftale, der samler de centrale aktører om fælles initiativer, der fx gennem projektet Hold fast skal sikre at flere gennemfører en ungdomsuddannelse og gennem projektet Work live stay skal tiltrække og fastholde højtuddannet arbejdskraft. Infrastruktur. Fremme af de tre syddanske infrastrukturprioriteter, herunder afklaring af timemodellen og en fælles trekantområdestation. Klima. Kommunalt og regionalt samarbejde, der kan bidrage til de kommunale strategiske energiplaner. Der arbejdes desuden med grundvandskort, der kan vise, hvilke områder, der risikerer at blive ramt af oversvømmelser som følge af grundvandsstigninger.

3 Emner og udfordringer som de syddanske kommuner finder skal prioriteres i den nye vækstog : Byregioner. Forståelse af hvordan byer hænger sammen inden for en byregion og hvordan den enkelte byregion hænger sammen med andre byregioner. Byer, herunder de mindre byers tilstand, udvikling, ressourcesammensætning og deres betydning for landområderne. Bosætning, bla. bedre forståelse af til- og fraflytning Urbanisering. Bevægelsen fra land til by, fraflytning fra regionen og til de større byer. Uddannelse, herunder hjerneflugt, kompetenceløft og adgang til kvalificeret arbejdskraft. Erhvervsudvikling, arbejdspladser, og arbejdsmarkedet. Tilgængelighed og mobilitet både i byer og i landområder Infrastruktur, herunder banestrategi, grænsebanegård, fælles trekantområdestation, midtjysk motorvej m.m., Vidensdelen fra RUP en, bl.a. Kontur og måling af Det Gode Liv Digital infrastruktur. Bredbånd, mobildækning Natur og miljø samt klimaudfordringer som en integreret del af tænkningen om byudvikling og attraktivitet. Kultur, oplevelser og fritid, herunder betydningen for attraktivitet Borgernes sundhed, både betydningen ift. Det Gode Liv, sundhedsudgifter og arbejdsstyrke. Udviklingen i yderområder. Jyllandskorridorarbejdet, fra Hamborg til Skagen eller sydvestnorge Grænsesamarbejde.

4 TREKANTOMRÅDET (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner) Trekant har en stor koncentration af mennesker og arbejdspladser, men oplever i stigende grad pres fra globaliseringen og urbaniseringen. Dele af Trekant er udfordret med hensyn til at fastholde og tiltrække virksomheder og borgere. Ét af de indsatsområder som Trekant ønsker prioriteret, er en regional banestrategi med henblik på at øge mobilitet og sammenhæng i den kollektive trafik i Syddanmark. Trekant i Trekant Ressourcestærke borgere: Den forventede middellevetid i kommunerne er høj, der er få borgere i lavindkomstgruppen, og kommunernes borgere er i højere grad tilfredse med det, de har opnået i livet. Mange arbejdspladser: Kommunerne ligger centralt placeret i Jyllandskorridoren og vil kunne drage fordel af at ligge mellem vækstcenteret i Østjylland og i Hamborg. Der er adgang til et stort antal arbejdspladser pga. den centrale placering i forhold til de store arbejdspladskoncentrationer i både Aarhus og Odense. Et godt fundament for de unge: I kommunerne i Trekant forventes de unge i højere grad at få en ungdomsuddannelse, hvilket er et vigtigt fundament for både job og videre uddannelse. Infrastruktur, herunder trængsel. Urbanisering. Søgning mod de større byer, herunder unge, der flytter til uddannelsesbyer og ikke i tilstrækkelig grad vender tilbage. Demografisk udvikling. I fremtiden vil der være færre til at forsørge flere. Uddannelse og opkvalificering af arbejdskraft. Kompetencebehovet er stigende og der er bl.a. behov for opkvalificering af ufaglærte. Viden. Kommunerne og Regionen samarbejder om analyser, der kan bidrage til ny viden om byerne i Trekant. Infrastruktur. Arbejdet med at fremme de syddanske prioriteter er bl.a. rettet mod at øge mobiliteten og reducere trængselsproblemer i Trekant. Erhvervsudvikling. Regionsrådet og Syddansk Vækstforum støtter en række erhvervsprojekter i Trekant. Det er et område, der har regionens mest koncentrerede afsæt for forretnings oplevelseserhverv, der fokuserer på erhverv inden for turisme- og designudvikling. Uddannelse. Foruden aktiviteter i Syddansk Uddannelsesaftale er der flere samarbejdsprojekter i Trekant fx Rekruttering af elever med bredere forudsætninger til social- og sundhedsuddannelsen og Udvikling af nye 10. klasses tilbud efter modellen. Kultur. Der samarbejdes bl.a. med kommunerne om projektet med at lave en festuge i Trekant. Regional banestrategi, herunder undersøgelse af grundlaget for en fælles trekantområdestation. Byregionalt perspektiv. Viden om byregional sammenhæng, særligt hvordan byregion Trekant hænger sammen med andre byregioner. Jyllandskorridoren. Fortsættelse af jyllandskorridor-projektet, hvor der arbejdes for at styrke den vestdanske forbindelse med Hamborg. Viden om de mindre byer. Flere kommuner ønsker at få mere viden om deres mindre byer, som kan understøtte deres byudviklingsprojekter. Uddannelse og kompetenceniveau, herunder opkvalificering. Klimatilpasning.

5 SØNDERJYLLAND (Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa kommuner) Det sønderjyske område oplever forskellige udfordringer, men bl.a. deres geografiske placering tæt på grænsen er en væsentlig styrke. Ét af de områder, som de sønderjyske kommuner ønsker prioriteret i den nye strategi er det potentiale, der ligger i grænse. Sønderjylland Vækstudfordringe r i Sønderjylland Produktivitetsudvikling: De sønderjyske kommuner har haft en positiv gennemsnitlig årlig produktivitetsudvikling. Tilfredshed hos borgerne: I de fire sønderjyske kommuner svarer borgerne, at de i højere grad er tilfredse med deres levestandard og det, de har opnået i livet. Nærheden til Hamborg: Naboskabet til Tyskland og samarbejdet over grænsen er en særlig styrkeposition for de sønderjyske kommuner. Det kommer bl.a. til udtryk ved en høj andel af eksportvirksomheder i de sønderjyske kommuner. Befolkningsudvikling, urbanisering og demografi. Kommunerne udfordres af faldende befolkningstal og udviklingen i befolkningssammensætningen. Bl.a. fordi unge, der søger mod uddannelsesbyerne, vender tilbage i for lille et omfang. Uddannelsesniveau. Der er en stigende efterspørgsel på uddannet arbejdskraft og kompetenceløft af bl.a. ufaglærte. Beskæftigelse. I flere af de sønderjyske kommuner er beskæftigelsesfrekvensen relativt lav. Grænseoverskridende samarbejde. Jyllandskorridorprojektet og analyse af baneforholdene for nord-sydkorridoren mellem Aarhus/Odense og Hamborg som indspil til en vestdansk udviklingskorridor. Uddannelse. Foruden aktiviteter i Syddansk Uddannelsesaftale er der flere samarbejdsprojekter i Sønderjylland, herunder Undervisning i bevægelse, der gennem nye forløb særligt skal kvalificere særligt flere unge mænd til en ungdomsuddannelse. Viden om grænseregionen. Regionalt og kommunalt samarbejde om analyser, der skaber synlighed og viden om grænseregionens potentialer. Grænsebarometeret, hvor tællinger af person- og varebiler og surveys indgår, er et eksempel. Erhverv. Regionsrådet og Syddansk Vækstforum støtter en række erhvervsprojekter i. Inden for energieffektiviseringsdelen i forretnings Bæredygtig energi udgør Sønderborg et koncentreret afsæt. Kultur. Dybbøl-markeringen, Ishockey kvalifikationsturneringen og projektet om et filmvæksthus i Tønder er bl.a. blevet støttet i samarbejde med aktører i det sønderjyske område. Regional banestrategi, herunder grænsebanegård og bedre forbindelse over grænsen. Byregionalt perspektiv. Viden om hvordan byer hænger sammen inden for byregionen og hvordan den enkelte byregion hænger sammen med andre byregioner. Behovet for viden om sammenhængen med Flensborg og Nordtyskland generelt blev fremhævet. Infrastruktur og tilgængelighed. Fokus på Jyllandskorridoren, Fyn-Als-forbindelsen. Uddannelse og kompetencer, herunder fortsat decentral uddannelsesstruktur og behov for kvalificeret arbejdskraft (både højtuddannet og erhvervsfaglig). Turisme. Grænseoverskridende turismeudvikling. Udviklingen i de mindre byer. Viden om de mindre byers tilstand, udvikling, ressourcesammensætning og deres betydning for landområderne.

6 FYN (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner). De fynske kommuner er tæt forbundet og udviklingen i den ene kommune påvirker således mange andre kommuner. Fyn betragtes som en sammenhængende byregion, hvilket indebærer fælles udfordringer og fælles potentiale. Der er et behov for at øge forståelsen for sammenhængen internt og sammenhængen med andre byregioner, herunder Trekant, Aarhus- og hovedstads. En stærk infrastruktur er afgørende både for den interne sammenhæng og for sammenhængen til de andre byregioner. Det tredje spor på E20 og letbanen er derfor eksempler på centrale prioriteter på Fyn. styrker på Fyn på Fyn Overlevelsesdygtige iværksættere: I de fleste kommuner i Byregion Fyn er der en høj andel af iværksættere, der stadig eksisterer efter 5 år. Central placering: Kommunernes placering tæt på Odense, der er Danmarks tredjestørste by og blandt andet har mange uddannelsesmuligheder er en styrke, men Fyn ligger også centralt ift. resten af Danmark. Tryghed: I kommunerne i Byregion Fyn er bekymringen for at blive udsat for vold lav blandt borgerne, og det er vigtigt for en følelse af generel tryghed. Befolkningsudvikling og demografi. Flere kommuner udfordres af faldende indbyggertal og udviklingen i befolkningssammensætningen (herunder særligt ø-kommunerne). Bosætning og urbanisering. Fraflytning er en udfordring, særligt fordi de unge i for lille et omfang vender tilbage. Yderområder. Der er tre yderområdekommuner på Fyn og de er særligt udfordrede ift. befolkningsudvikling og tab af arbejdspladser. Arbejdspladser. Gennem de seneste år er der tabt mange arbejdspladser på Fyn. Infrastruktur, herunder digital. Den digitale infrastruktur er utilstrækkelig flere steder på Fyn. Derudover har flere kommuner forskellige ønsker til forbedring af infrastrukturen. Beskæftigelse. Andelen af beskæftigede borgere er flere steder relativt lav. Viden om Fyn og Fynsprojektet (Byregion Fyn). Byregion Fyn opstiller fælles pejlemærker og prioriteter for det planstrategiske samarbejde på Fyn. Regionen bidrager til samarbejdet, bl.a. gennem Kontur Fyn og Videnerhverv Fyn. Uddannelse. Foruden aktiviteterne i Syddansk Uddannelsesaftale samarbejdes der bl.a. med Assens Kommune om uddannelsesruter. OUH. Etablering af det nye universitetshospital er en fælles hovedaktivitet, hvilket vil bidrage til at skabe nye arbejdspladser, bosætning m.m. Letbanen i Odense. Et infrastrukturprojekt, der vil skabe ny vækst og udvikling i regionens største by. Regionsrådet har bevilget midler til projektet. Erhverv. På erhvervs støtter Regionsrådet og Vækstforum flere forskellige projekter på Fyn. Inden for forretnings sundheds- og velfærdsinnovation er Odense regionens mest koncentrerede afsæt. Kultur. Der er igangsat en lang række kulturprojekter, herunder fejringen af Carl Nielsen og H.C. Andersen-projekter. Bosætning. Analyse af højtuddannedes flyttemotiver til bosætningsstrategier. Byregionalt perspektiv. Viden om, hvordan byer hænger sammen inden for byregion Fyn og hvordan den enkelte byregion hænger sammen med andre byregioner fx Trekant. Herunder Odenses rolle som hovedby og drivkraft for Fyn og Syddanmark. Udviklingen i de mindre byer. Viden om de mindre byers tilstand, udvikling, ressourcesammensætning og deres betydning for landområderne. Tilgængelighed og mobilitet. Flere kommuner fremhæver betydningen af tilgængelighed (herunder digital) og mobilitet for vækst og udvikling. Bosætning og attraktivitet. Fokus på at tiltrække og fastholde borgere.

7 SYDVESTJYLLAND (Esbjerg, Fanø, Varde og Tønder kommuner) Sydvestjylland er udfordret på bl.a. urbanisering og demografi. I samarbejde med de sydvestjyske kommuner sættes der fokus på unge og deres flyttemønstre. Også i den kommende strategi foreslår kommunerne, at der er opmærksomhed på denne problematik for at øge tilbageflytning til Syddanmark og derigennem modvirke demografiske udfordringer og stigende efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft. Sydvestjylland i Sydvestjylland Tryghed: Der er få tyverier og indbrud i de vestjyske kommuner, og det er med til at gøre trygheden blandt borgerne højere i de fleste kommuner. Offshore: Kommunerne i Sydvestjylland har en særlig styrke via deres placering ved Vadehavet og Vesterhavet, der både er afsæt for deres stærke turismeerhverv og deres omfattende aktiviteter inden for energi og offshore Stærke relationer: I de fleste kommuner i Sydvestjylland er borgerne tilfredse med deres relationer til andre i nær og deres relationer til de nærmeste. Urbanisering og bosætning. Der er en bevægelse fra land til by også internt i kommunerne, og samtidig konkurrerer Esbjerg by med de andre store danske byer. Demografisk udvikling. Befolkningssammensætningen er en udfordring og den forstærkes bl.a. af fraflytningen af unge. Kvalificeret arbejdskraft og få højtuddannede borgere. Der er en efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft, herunder højtuddannede. Byroller og byfunktioner. Der samarbejdes om analyser af byroller og byfunktioner, herunder mindre byer og byplanlægning i Esbjerg. Bosætning. Analyse af højtuddannedes flyttemotiver til bosætningsstrategier. Turisme. Analyse af turisme i Sydvestjylland. Erhverv. Regionsrådet og Syddansk Vækstforum støtter en række erhvervsprojekter i. Området med Esbjerg i spidsen, er regionens mest koncentrerede afsæt for offshoredelen i forretnings Bæredygtig energi. Uddannelse. Foruden aktiviteterne i Syddansk Uddannelsesaftale, så samarbejdes der med flere af kommunerne om projekter som for eksempel Rekruttering af elever med bredere forudsætninger til social- og sundhedsuddannelsen, der skal styrke rekrutteringen til uddannelsen og overgangen til videregående uddannelser. Kultur. Der er flere fælles projekter i Sydvestjylland, bl.a. Wadden Tide med internationale udstillinger og workshops med Vadehavet som omdrejningspunkt. Arbejdskraft. Udfordringerne med at tiltrække udenlandsk og højtkvalificeret arbejdskraft forsøger man at løse bl.a. gennem foreningen Work-live-stay, der er startet og finansieres af regionsrådet. Byregionalt perspektiv. Viden om hvordan byer hænger sammen inden for byregion Sydvestjylland, og hvordan den enkelte byregion hænger sammen med andre byregioner fx Trekant. Turisme. Udvikling af turismen. Uddannelse og kompetencer. Højere uddannelsesniveau og tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft. Desuden fortsat decentral uddannelsesstruktur. Offshore. Fastholde og udvikle Esbjergs styrkeposition og rolle som drivkraft inden for energi og offshore.