ÆRE Blodet, det der løber i vores årer

Transkript

1 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET ÆRE Blodet, det der løber i vores årer - en kvalitativ undersøgelse af etniske minoritetsforældres perspektiv på ære Stine Chen Mia Lykke Larsen Maja Louise Svorin Carlander Nr. 310 Projekt- & Karrierevejledningen

2 ÆRE Blodet, der løber i vores årer Stine Chen Mia Lykke Larsen Maja Louise Svorin Carlander Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 310/2013 ISBN: Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Øster Farimagsgade København K Tlf Mail: [email protected]

3

4 BACHELORPROJEKT SOCIOLOGISK INSTITUT KØ BENHAVNS UNIVERSITET VEJLEDER: ALLAN MADSEN UDARBEJDET AF STINE CHEN (3044) MIA LYKKE LARSEN (3035) MAJA LOUISE SVORIN CARLANDER (3036) ANTAL TEGN: ANTAL TEGN I FODNOTER: 1552

5 INDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT (ALLE) INDLEDNING DEN INTELLEKTUELLE UDFORDRING (ALLE) PROBLEMFORMULERING OG FORSKNINGSSPØ RGSMÅL (ALLE) PROJEKTETS BAGGRUND (ALLE) LÆ SEVEJLEDNING (ALLE) VIDENSKABSTEORETISK AFSÆ T TILGANG TIL FELTET (MAJA) TEORETISK AFSÆ T TO IDEALTYPISKE LIVSANSKUELSER (MIA) DEN KOLLEKTIVISTISKE IDEALTYPE (STINE) DEN INDIVIDUALISTISKE IDEALTYPE (MAJA) Æ RESBEGREBET (MIA) KULTURBEGREBET (MAJA) KULTURRELATIVISME KONTRA UNIVERSALISME (STINE) METODISK AFSÆ T ÉT ORD SIGER MERE END TUSIND BILLEDER (MIA) INDGANG TIL FELTET (MAJA) DEN INDLEDENDE RESEARCH (STINE) ETISKE OVERVEJELSER (MIA) AFGRÆ NSNING (MAJA) UDVÆ LGELSESMETODE (STINE) PILOTINTERVIEW (MIA) PRÆ SENTATION AF INFORMANTERNE (MAJA) ENKELTINTERVIEW (STINE) PRÆ SENTATION AF INTERVIEWGUIDE (MIA) DET KVALITATIVE INTERVIEW SOM EN TROJANSK HEST (MAJA) INTERVIEWSITUATIONS OMGIVELSER (STINE) KEMI OG SAMMENSPIL (MIA) FOKUSGRUPPE (MAJA) FOKUSGRUPPEINTERVIEWETS OPBYGNING (STINE) GRUPPENS SAMMENSÆ TNING (MIA) MAGTFORHOLD (MAJA) ANALYSESTRATEGI TRANSSKRIPTIONSSTRATEGI (STINE) KODNING OG ANALYSE (MIA)

6 6. INTERAKTIONISTISKE PERSPEKTIVER SELVFREMSTILLING (STINE) KATEGORISERINGER AF MEDLEMSKAB (MAJA) FAMILIESTRUKTUR KOLLEKTIVISTISK FAMILIESTRUKTUR (STINE) SONDRINGEN MELLEM KOLLEKTIVISME OG INDIVIDUALISME (MIA) OPDRAGELSE SOM EN KOLLEKTIV OPGAVE (MAJA) FAMILIESTRUKTURENS REGULERENDE ROLLE (STINE) ISLAM SOM IDEOLOGISK VEJVISER (MIA) KULTURELLE OG RELIGIØ SE NORMER OG VÆ RDIER KÆ RESTER ELLER EJ? (MAJA) DEN ENESTE ENE? (STINE) DE IMPLICITTE FORSKELLE (MIA) KULTUR KONTRA RELIGION (MAJA) ASPEKTER AF FÆ NOMENET Æ RE Æ RE SOM ALLEMANDSEJE? (STINE) INDRE OG YDRE Æ RE (MIA) BRUD PÅ Æ RESKODEKS (MAJA) DET OVERVÅGENDE BLIK (STINE) DEN GYLDNE MIDDELVEJ (MIA) TRADITIONER KAN FORSTÆ RKES I EKSIL (MAJA) KONKLUSION (ALLE) METODISKE EFTERRATIONALISERINGER VALIDITET (STINE) GENERALISERBARHED OG INFORMANTERNES AGENDA (MIA) Æ RE SOM ET SUBJEKTIVT BEGREB (MAJA) EKSISTERENDE UDFORDRINGER OG DIALOGSKABENDE TILTAG INTEGRATION OG MANGFOLDIGHED (STINE) KOLONISERING AF LIVSVERDENEN (MIA) DIALOG, ÅBENHED, FORSTÅELSE OG VIDENSDELING (MAJA) TILTAG (ALLE) LITTERATURLISTE BILAGSOVERSIGT BILAGSOVERSIGT OVER BILAG VEDLAGTE PÅ CD-ROM INTERVIEWGUIDE TIL ENKELTINTERVIEWENE INTERVIEWGUIDE TIL FAGPERSON FRA LOKK

7 3. INTERVIEWGUIDE TIL FOKUSGRUPPE TRANSSKRIBERINGSNØ GLE TRANSSKRIPTIONSUDSNIT STARTKODELISTE SLUTKODELISTE

8 ABSTRACT The object of this study is to illustrate aspects of the concept of honour from the perspective of ethnic minority parents. Furthermore, this study aims to identify cultural and social structures, which are related to these aspects of honour. Through the parents view on the upbringing of their children we seek to gain insight to the concept of honour which is often implicit and taken for granted by those who are subject to the code of honour. The study takes an interactionistic-constructivist approach and understands the examined phenomenon as a construction in a given social and cultural context. Qualitative research interviews are used as a method for data collection and the empirical material consists of nine interviews with ethnic minority parents, one focus group interview with four participants and one interview with a professional with years of experience within the examined field. Theoretically, the study draws on existing research and theories on the concept of honour. Additionally, theories of Émile Durkheim, Michel Foucault, Manuel Castells and Pierre Bourdieu are used to gain a further insight into the structures related to honour. The results show that honour is a multi-faceted phenomenon, which consists of embedded structures related to social, economic, cultural, religious and symbolic aspects. Honour has a great significance in cultures characterized by a collectivistic family structure and holistic philosophy of life. In these cultures, honour is an unavoidable concept and infuses several aspects of the individual s life. Honour is often reproduced through upbringing and children are socialized to behave in accordance with the code of honour within the honour group. Due to the collectivistic family structure an individual s actions may not only affect the individual herself but also have an impact on the honour of the entire family, network or local community. As a consequence the honour group is interested in influencing parents and their upbringing of their children to avoid the risk of anybody breaking the honour code. This can lead to external as well as internal surveillance, since existing norms for proper behaviour are internalised in the individual. The phenomenon of honour is often linked to both an inner self-esteem and an outer reputation. Additionally, it is possible to distinguish between honour as something absolute and relative. The former refers to the virtue of a woman. If a woman loses her virginity before marriage she has broken the code of honour and brings dishonour on her family. The latter refers to standards of honour such as honesty, respect and loyalty. These values are relative and can be increased or reduced. The mentioned distinction is in many cases gendered and according to our informants these gender differences are explained mainly in cultural beliefs rather than religious beliefs. However, these two elements often interplay. The concept of honour is also influenced by external conditions. Immigration to Denmark may lead to resisting identities where the honour of the family becomes important in order to gain symbolic capital. On the other hand, many families reassess their original culture when they face the cultural and social norms and values, which characterize the Danish society. 4

9 1. INDLEDNING For enden af en lang vej i et afsides industriområde opsporer vi stedet, der udgør målet for vores udflugt: Den arabiske fædre-klub. Gardinerne i det lille klubhus er trukket for, og da vi nærmer os skimter vi bag gardinerne konturerne af en bedende mand. Vi banker på døren på husets bagside og bliver mødt af en ældre mand, der tavst og en anelse skeptisk, byder os indenfor. Vi får hurtigt fat på vores kontaktperson Dawoud, som smilende kommer os i møde. Usikkert rækker vi en hånd frem til hilsen. Efter lidt tøven bliver hånden taget imod, dog kun på fingerspidserne. Her fornemmer vi første gang følelsen af at være på ukendt grund. Ovenstående er et uddrag af feltnoter fra vores første besøg i en arabisk fædre-klub i det nordlige Sjælland. Besøget blev befordrende for udformningen af nærværende undersøgelse, fordi det var en håndsrækning ind i en for os relativt fremmed verden. Det blev samtidig en åbning ind til mange timers samtaler med en række etniske minoritetsfædre, som delte ud af deres syn på børneopdragelse, kultur, religion og ikke mindst aspekter af ære Den intellektuelle udfordring Allerede ved vores første møde i den arabiske fædre-klub, fornemmede vi, at der blev åbnet op til et felt præget af andre kulturelle og sociale kodeks, og en verden, hvor ordet ære går hånd i hånd med familie, sammenhold og kollektivitet. Denne undersøgelses intellektuelle udfordring beror på en underen over æresbegrebets betydning, udfoldelse og opretholdelse i etniske minoritetsfamilier. Emnet finder en sociologisk relevans i kraft af, at vi ser æresfænomenet implicere tre niveauer, i form af problemstillinger både på individ-, familie- og samfundsmæssigt niveau. Det berører således både aspekter som individualitet, kollektivitet og integration. Samtidig beskæftiger det sig med et spændingsfelt, nemlig det felt, hvor to kulturer spiller sammen. Vi er interesserede i at få indblik i en verden, hvor minoritetsforældre forsøger at balancere deres indlejrede kulturelle normer, regler og værdier med de tilsvarende som gælder i det danske samfund. Vi vil anvende opdragelse som en indfaldsvinkel til at opnå viden om gældende æreskodeks. Dette fordi vi gennem forældrenes syn på børneopdragelse kan få et indblik i vigtigheden og udfoldelsen af de æresbetydninger, som måske kan virke usynlige og implicitte. 5

10 1.2. Problemformulering og forskningsspørgsmål Med udgangspunkt i ovenstående opstiller vi følgende problemformulering: Hvorledes anskueliggøres forskellige aspekter af ære ud fra etniske minoritetsforældres perspektiv, og hvilke strukturer knytter sig til disse aspekter? Når vi bruger formuleringen forskellige aspekter af ære er det for at favne æresbegrebet i sin diversitet og kompleksitet. Vi har således øje for at ære kan spænde fra at være et personligt og indre fænomen til også at antage en ydre og symbolsk værdi. Vi ønsker yderligere at identificere strukturer i form af grundlæggende kulturelle, religiøse, sociale og symbolske normer og værdier, som knytter sig til æresbegrebet. Vi anser strukturerne som værende i gensidig påvirkning med æresfænomenet. Det kan således både være strukturer, som er med til at facilitere betydningen af ære, samtidig med at ære med dets bredtfavnende betydning støtter op om selvsamme strukturer. For at belyse ovenstående problemformulering har vi udarbejdet en række forskningsspørgsmål, der har til formål at fungere som tematiserende rettesnor gennem undersøgelsen: Hvorledes knytter kollektivistisk livsanskuelse sig til forskellige aspekter af ære? Hvorledes knytter kulturelle og religiøse normer og værdier sig til forskellige aspekter af ære? Hvorledes knytter kønsforskelle sig til forskellige aspekter af ære? Baggrunden for forskningsspørgsmålene uddybes i afsnittet Teoretisk afsæt. (afsnit 3) Projektets baggrund Regeringen fremlagde i 2012 en national strategi mod æresrelaterede konflikter 1. I den forbindelse blev der afsat 24 millioner kroner, som i årene skal sætte fokus på information og rådgivning til de forældre, unge og fagfolk som på den ene eller anden måde berøres af æresrelaterede konflikter. Det er i denne kontekst, at vi i samarbejde med Social- og Integrationsministeriet 2 vil sætte fokus på de etniske minoritetsforældres perspektiver på ære. Netop forældreperspektivet er underbelyst af forskningen, som hidtil har fokuseret på de unges oplevelser i relation til æresrelaterede konflikter (jævnfør Als Research 2011; VFC Socialt udsatte & LOKK 2005; Socialforskningsinstituttet 2006 m.fl.). Med denne undersøgelse har vi ikke ønsket at 1 nflikter_6juli2012.pdf 2 Samarbejdet er afstedkommet med Projekt- og Karriereafdelingen ( som formidler. 6

11 have et forudindtaget kritisk fokus på æresrelaterede konflikter, men har i stedet sigtet efter at opnå en nuanceret forståelse for de etniske minoritetsforæ ldres fremstilling af aspekter vedrørende ære. Som led i samarbejdet med Social- og Integrationsministeriet har et sideløbende aspekt i denne undersøgelse været at fremstille nogle forslag, som kan lette en til tider udfordret kontakt mellem de etniske minoritetsforældre og sociale myndigheder. Derfor vil denne rapport munde ud i nogle konkrete forslag til, hvordan der med brobyggende tiltag kan opnås en gensidig forståelse for de kulturelle og religiøse udfordringer, som blandt andet kan opstå i mødet mellem etniske minoritetsforældre og sociale institutioner, såsom børnehaver og skoler Læsevejledning Med denne undersøgelse giver vi læseren et unikt indblik i etniske minoritetsforældres perspektiver på ære. Rapporten er inddelt i fire overordnede dele. I rapportens første del præsenteres det videnskabsteoretiske afsæt, som udgør en guidende rolle for udformningen af undersøgelsens design og analyse. I denne del lægges an til argumentet for, hvordan vi anser ære som værende et konstrueret element, der tager form i foranderlige sociale og kulturelle processer. Denne del indeholder ligeledes en eksplicitering af vores teoretiske afsæt, som med henvisning til vores forskningsstrategi, er i dialektisk forhold med empirien, og antager en rammegivende rolle igennem undersøgelsen. I rapportens anden del præsenteres de metodologiske overvejelser, som ligger til grund for udformningen af den færdige empiri. Her vil argumenter vedrørende den indledende research, den kvalitative metode og afgrænsningen af undersøgelsesfeltet blive fremført. Rapportens tredje del indeholder en analyse, foranlediget af vores problemformulering. Her vil forskellige æresaspekter og hertil knyttede strukturer blive belyst. Analysen afrundes med en overordnet konklusion. Rapportens sidste del indeholder vurderinger og efterrationaliseringer over undersøgelsens vidensbidrag og validitet. Afslutningsvis berøres nogle af de kulturelle udfordringer, som vi igennem undersøgelsen har identificeret gennem vores samtaler med minoritetsforældrene, og rapporten munder ud i konkrete brobyggende og dialogskabende tiltag. 7

12 2. VIDENSKABSTEORETISK AFSÆ T I det følgende præsenteres de videnskabsteoretiske rammer for undersøgelsen. Dette er en essentiel del af forskningsprocessen, ikke alene fordi den videnskabsteoretiske position er rammesættende for undersøgelsen, men også fordi det indebærer en præcisering af, hvad genstandsfeltets sociale verden er gjort af. I tråd hermed vil epistemologiske overvejelser fastlægge rammerne for undersøgelsens tilegnede viden. (Mason 2006:14). Der argumenteres for, hvordan vi ud fra interaktionistisk konstruktivisme (jævnfør Järvinen & Mik-Meyer 2005) kan skabe den mest hensigtsmæssige forklaringsramme til besvarelsen af undersøgelsens problemformulering. I det følgende præciseres det, hvordan vores genstandsfelt anskues som socialt fænomen. I nærværende rapport udgøres genstandsfeltet af de strukturer, der er rammegivende for etniske minoritetsforældres opdragelse af deres børn, set i relation til fænomenet ære. Vi betragter dette felt med konstruktivistiske briller, idet vi antager, at virkeligheden bliver til i foranderlige historiske og sociale processer (Kvale 1997:55). Således anser vi begrebet ære som et konstrueret element, der tager form i disse foranderlige processer. Det sociale fænomen vi undersøger skal derfor ikke forstås som noget meningsgivende i sig selv, men skal snarere forstås som en konstruktion i en given social og kulturel kontekst (Kaae & Conrad 2010:3). Der er forskellige normer og værdier inden for forskellige kulturer, og det er netop mødet mellem de forskellige norm- og værdisæt, som vi i undersøgelsen har for øje. En grundlæggende forudsætning for vores fortolkning af fænomenet er, at menneskets handlinger er socialt orienterede, og at vi som mennesker træder i karakter i en verden, hvor vi ikke er alene, men altid en part (Hastrup 2005:40). Individet må ses og forstås som en del af et større fællesskab, og derfor skal vores informanters fortællinger forstås i sammenhæng med de sociale relationer, der omgiver dem. Med afsæt i et interaktionistisk perspektiv er betydninger af fænomenet ære altså skabt i en social interaktion, og i tråd med en konstruktivistisk tradition anser vi vores analyseobjekt som et flydende, ustabilt og flertydigt fænomen, der bliver formet i det sociale møde (Järvinen & Mik-Meyer 2005:9f). I forlængelse af vores ontologiske position vil vi præsentere betingelserne og forudsætningerne for den producerede viden og dens gyldighed (Mason 2006:16). For det første er det essentielt at overveje mulighederne for at opnå valid viden om vores genstandsfelt på baggrund af den indsamlede empiri. Hertil må vi først erkende, at vores undersøgelses potentielle vidensbidrag ikke beløber sig til objektive og absolutte sandheder. Ud fra den betragtning, at vi ikke kan træde ud af den verden vi undersøger, må der underforstået fra forskellige perspektiver også være forskellige forklaringer på hvad viden måtte være (Maxwell 2002:41). I sammenhæng med vores interaktionistiske 8

13 og konstruktivistiske briller må vi ligeledes anerkende, at vidensproduktionen er situeret og kontekstafhængig. Et interview er et socialt møde, hvor både informantens og interviewerens forskellige forudsætninger, holdninger og interesser mødes, og interviewets materiale er dermed et resultat af dette møde (Järvinen & Mik-Meyer 2005:28f). Vores egen rolle er således en vigtig komponent, ikke kun i produktionen af interviewenes meningsindhold, men også i tilgangen til vores undersøgelsesfelt. Vores undersøgelsesfelt består af individer, der er præget af en opvækst i en anden etnisk kontekst end vores egen. Derfor finder vi det problematisk at antage, at vi kan opnå en fællesforståelse med informanterne uden at overveje, hvordan for eksempel magtforhold kan påvirke informanternes fortælling og selvfremstilling. Vi har derfor igennem hele forskningsprocessen været opmærksomme på vores egen rolle og påvirkning af de sociale kontekster vi har indgået i. Refleksioner herom vil være en gennemgående komponent i rapporten Tilgang til feltet Med inspiration fra Blaikie (Mason 2006:180f) har vi anvendt en abduktiv forskningsstrategi, hvor elementer fra både den induktive og deduktive tilgang har været i spil. Mere specifikt har vi bevæget os frem og tilbage mellem hverdagsbegreber og videnskabelige forklaringer på en sådan måde, at datagenereringen og dataanalysen sker i et dialektisk forhold. Før vi indsamlede empiri dannede vi os et overblik både i anvendelige teoretiske perspektiver, eksisterende forskning og fagbøger. Dermed er vi gået til feltet med henholdsvis en personlig og teoretisk forforståelse, for at få en indsigt i nogle af de mekanismer og elementer, der gør sig gældende i vores undersøgelsesfelt. Dette har været et essentielt forarbejde før udarbejdelsen af vores interviewguide. Resultatet har været semistrukturerede interviews, hvor vi på forhånd havde specifikke temaer og spørgsmål, som vi ønskede belyst, mens vi samtidig forholdt os åbne overfor informanternes fortælling. Vores analytiske tilgang har primært været induktiv, idet vi har anvendt et nedefra-perspektiv og ladet empirien have analytisk forrang. Denne tilgang har sikret, at de sociale fænomener vi har udforsket blev anskuet ud fra vores informanters perspektiv. (Olsen 2002:112). Da vi på forhånd var relativt udestående i forhold til vores genstandsfelt, tilstræbte vi med inspiration fra Alvesson & Kärreman (Järvinen & Mik-Meyer 2005:122) en åbenhed i forskningsprocessen. Således har vi været villige til at lade os overraske af feltets uforudsigelighed og ikke på forhånd fastlægge os på teoretiske perspektiver. Med andre ord har vi altså ønsket et sammenspil mellem teori og empiri, med en åbenhed overfor overraskende empiriske fund, der kunne analyseres teoretisk og om muligt generere ny viden om fænomenet. 9

14 3. TEORETISK AFSÆ T I relation til ovenstående skal udformningen af vores undersøgelse delvist forstås i relation til vores teoretiske forforståelse. Vi begriber visse aspekter med udgangspunkt i de sociologiske begreber, vi har mødt i litteraturen, og anskuer dermed verden omkring os med teoretiske linser (Olsen 2002:114). Med henvisning til vores abduktive forskningsstrategi bevæger vi os frem og tilbage mellem hverdagsbegreber og videnskabelige forklaringer, og flere af de stier, vi går ud af i vores enkeltinterviews, har dermed afsæt i vores teoretiske forforståelse. Dette afsnit vil vise, hvordan vi har udsat de erhvervede teoretiske begreber for en selektion, hvis slutprodukt er et teoretisk udgangspunkt, som løbende applikeres i undersøgelsen To idealtypiske livsanskuelser I det følgende præsenteres livsformsbegrebet, der bliver anvendt som en indfaldsvinkel til at indfange og beskrive, hvordan der i det danske samfund kan være individer, som har rod i forskellige grundlæggende begrebsverdenener. Ifølge sociolog Marianne Skytte består en livsform af en kulturel begrebsverden, en ganske bestemt måde at opfatte hverdagslivet og dets vilkår på (2007:63). Ved at anvende livsformsanalysens begrebsapparat kan vi opnå et helhedssyn og en større forståelse for, hvordan forskellige værdier og normer kan gøre sig gældende i forskellige familier, og hvordan dette udmønter sig til særlige syn på for eksempel uddannelse eller ægteskab (ibid.:66). Ud fra livsformsbegrebet udledes to forskellige livsanskuelser: den individualistiske og den kollektivistiske. Sondringen mellem de to idealtyper vil være gennemgående i vores bearbejdning af empirien og i forståelsen af de mønstre og strukturer, som er med til at opretholde ære. Det antages ifølge antropolog Marianne Nøhr Larsen, at mange etniske minoritetsfamilier i Danmark har værdimæssigt udgangspunkt i en kollektivistisk livsanskuelse, hvorimod det dominerende livssyn blandt etniske danske familier kan karakteriseres som værende individualistisk. Ser man blot år tilbage i tiden var også den kollektivistiske livsanskuelse den dominerende i etnisk danske familier (Larsen 2004:26,30; VFC Socialt udsatte & LOKK 2005). En af de centrale faktorer, der adskiller de to livssyn er, at slægtens fælleskab i kollektivistiske samfund prioriteres højt, hvor der i individualistiske samfund er større vægt på individet og kernefamilien (Als Research 2011:25). Denne sondring imellem to livssyn skal ikke forstås som et forsøg på at indplacere individer i en særlig etnisk kategorisering, men skal snarere ses og anvendes som en teoretisk forståelsesmodel. 10

15 3.2. Den kollektivistiske idealtype Den kollektivistiske livsform tager udgangspunkt i, at fællesskabet (familien, slægten) udgør en helhed, som den enkelte kernefamilie udgør en del af. Der er en gensidig afhængighed blandt blodsbeslægtede og en ansvarsfølelse over for kollektivet. De værdier og normer, der er knyttet til familierne og de sociale miljøer, er præget af, at man prioriteter kollektivets interesser højere end individuelle ønsker. (Skytte 2007:67f). Ifølge Yvonne Mørck er nogle af de markante kontraster mellem den kollektivistiske og den individualistiske livsanskuelse, at den kollektivistiske tillægger religion større betydning end den individualistiske (Larsen 2004:31). Her skal det pointeres, at der i muslimske minoritetsfamilier forekommer store forskelle på, hvor meget religion fylder hos den enkelte familie. Nogle bruger islam som en mere eller mindre ubevidst rettesnor for etik og moral, hvor andre har en stærk religiøs identitet og lader islam danne fundament for de fleste beslutninger i hverdagen og i livet generelt. Ligeledes skal det påpeges, at selvom den kollektivistiske livsform nok i særlig høj grad kan synes at være beskrivende for muslimer eller mennesker fra lande i og omkring Mellemøsten, så kan værdierne ikke som udgangspunkt tilskrives islam. (ibid.:31,99). De kollektivistiske samfund og familier kan desuden siges at være præget af patriarkalske traditioner, som i høj grad beror på autoritetstro. Dette indebærer respekt for de ældre, og et aldershierarki, hvor rettigheder og pligter er fordelt efter rang og rolle. Derudover kan man tale om et kønshierarki, hvor kvinder og mænd har forskellige domæner og roller. Generelt er der derfor forskel i opdragelsesmønstre kønnene imellem, hvor drenge sædvanligvis har færre restriktioner i puberteten end piger (ibid.:29, 85ff) Den individualistiske idealtype I den individualistiske livsform lægges der vægt på individers frie og selvstændige valg, og at den enkelte har mulighed for at realisere egne drømme og visioner. Individet har værdi i sig selv, og i opdragelsen sættes barnets behov og individualitet i centrum (Skytte 2007:67). Moralen bygger endvidere på retfærdighed og at den enkelte har en individuelt udviklet samvittighed som rettesnor for, hvad der er rigtigt og forkert (VFC Socialt udsatte & LOKK 2005:17). Den individualistiske opdragelse bygger på en lighedsideologi, hvor der foregår demokratiske forhandlinger med udgangspunkt i den enkeltes behov og ønsker. Der er her tale om en principiel og juridisk ligestilling, hvor der lægges vægt på en abstrakt, indre autoritet. Det er således væsentligt, at børn selv udtrykker, hvad de gerne vil, idet 11

16 individet bedst selv ved, hvad det føler. Det samme er gældende i forhold til partnervalg og familierelationer, eftersom at alle relationer skal ses i lyset af frivillighed (Larsen 2004:29) Æ resbegrebet Æ resbegrebet kan blandt andet ses i relation til den kollektivistiske familiestrukturs værdier, normer og kønsroller. Ifølge Marianne Nøhr Larsen (2004:71) og Unni Wikan (2003:66) kan ære siges at knytte sig til et kollektiv, såsom familien, slægten, klanen og i visse tilfælde hele nationen. Her kan man tale om en fælles ære, hvor god og dårlig opførsel påvirker hele kollektivets ære, hvilket bevirker at æresmoralen er en kollektiv forpligtelse. Æ re kan i denne sammenhæng siges at være bestemt gennem et æreskodeks. Et æreskodeks er et sæt regler, som specificerer, hvad der giver og ikke giver ære. Æ reskodekset består således af et sæt standardregler eller minimumskrav for overordnet opførsel, og bryder man dem, bliver man bragt i vanære. Vanære kan forstås som et offentligt fænomen, idet skammen først bliver reel, når den bliver offentlig. I forhold til det kollektivistiske aspekt forekommer vanære ikke kun som et resultat af en persons egne handlinger, men kan også ramme mennesker i personens omgangskreds (Wikan 2003:67ff; Al-Khayyat 1990:21ff). Generelt kan man med reference til antropologen Frank Henderson Stewarts (1994) sige, at ære er et begreb, der smutter og dermed et af de vanskeligste sociale begreber at få hold på. Principperne vedrørende ære og skam forstås og forvaltes meget forskelligt af forskellige etniske grupper, og der kan være helt subjektive og individuelle fortolkninger i de enkelte grupper. Æ resbegrebets forskellige fortolkninger og associationer varierer ligeledes over tid og sted. Man kan derfor ikke tale om, at der gælder generelle æresnormer. Trods den uklare definition af æresbegrebet, har ære ifølge Wikan været konkret og klart definerbart for flere pårørende i æresrelaterede konflikter. Studier har vist, at der inden for æresgruppen ikke er nogen tvivl om æreskodekset i forhold til tab- og (gen)erhvervelse af ære. Æ resgruppen skal forstås som den gruppe personer, der følger det samme æreskodeks og anerkender hinanden udefra (Wikan 2003:63ff; Larsen 2004:70ff) Kulturbegrebet I bearbejdelsen af vores genstandsfelt spiller begrebet kultur en central rolle. Vi ønsker blandt andet at belyse de kulturelle normer og værdier som er med til at opretholde ære, og vi behandler forskellige opdragelsesmønstre inden for forskellige kulturer. Men hvad menes med kultur og hvilken indvirkning har den på menneskets adfærds- og tankesystemer? I det følgende defineres det, hvordan vi i undersøgelsen bruger 12

17 kulturbegrebet som en overordnet forståelsesramme, ud fra hvilken individer skaber mening og fortolkning. Kultur skabes af og mellem mennesker. Derfor må kulturbegrebet nødvendigvis også ses som et processuelt og dynamisk begreb, der er i konstant forandring, forhandling og forvandling (Larsen 2004:19). Linda Beamer og Iris Varner (2005) henviser til, at kultur involverer lærde og delte normer, værdier og adfærd. Disse normer vil ofte være implicitte og derfor ikke åbent diskuteret blandt de medlemmer der deler kulturen. Kulturen kan være holdepunkter for hvordan man bør handle, hvad man bør foretrække eller undgå. Adfærd kan både styres og retfærdiggøres med henvisning til de implicitte kulturelle koder. Med reference til Beamer & Varner (2005:5)vil følgende definition af kultur blive anvendt: Culture is the coherent, learned, shared view of a group of people about life s concerns that ranks what is important, furnishes attitudes about what things are appropriate, and dictates behavior. Hvad der er vigtigt kan oversættes til fælles værdier og prioriteter. Med værdier henfører psykolog Milton Rokeach til, at værdier angiver standarder for moral samt guider og determinerer holdninger og adfærd. Værdier indikerer et relativt hierarki for hvor meget noget er værd, og man kan dermed også tale om værdier som kulturelle prioriteter. (ibid.:8). Kulturbegrebet dækker altså over et fælles referencesystem for menneskers handlinger og motivationer. Det er ved at systematisere virkeligheden i forskellige koder og indbyrdes betydninger, at der fremmes og skabes en fælles forståelsesramme (Larsen 2004:136). I undersøgelsen har vi talt med folk fra forskellige etniske grupper. Disse grupper vil være karakteriseret af forskellige kulturelle koder og særtræk samt forskellige tillærte syn på vigtige normer og værdier. De kulturelle særtræk i grupperne vil være i konstant konstruktion ligesom, at mødet mellem kulturer vil ændre og udvikle synet på hvad der er vigtigt, og hvordan man bør handle. Således vil for eksempel et tyrkisk mindretal, der lever i Danmark, være omgivet af en kultur, som på nogle punkter adskiller sig fra den danske. Dog vil deres kultur heller ikke svare til den der findes i Tyrkiet. Man kan tale om en blandingskultur, hvor for eksempel danske holdninger til uddannelse bliver inkorporeret, mens den tyrkiske familiestruktur forbliver intakt. Det kan dermed være umuligt at definere nogle objektive og uforanderlige kulturelle træk, der adskiller etniske grupper. Det afgørende er, at en gruppe føler sig bundet sammen i et fællesskab omkring kulturelle værdier. (ibid.:145). 13

18 3.6. Kulturrelativisme kontra universalisme Eftersom vores informanter stammer fra forskellige kulturer, er det relevant at diskutere, hvorvidt man bedst kan forklare deres handlinger ud fra almenmenneskelige bevæggrunde, der kan være tilknyttet informanternes særlige livshistorie og aktuelle situation, eller ud fra den kulturelle baggrund de har med i bagagen. Den sidste forklaring abonnerer på et kulturrelativistisk synspunkt, der argumenterer for, at forskellige sandheder skal behandles som ligeværdige. Der kan ikke fastsættes et fælles værdisæt for alle kulturer, da traditioner, normer og værdier tilknyttet en bestemt kultur må forstås ud fra den pågældende kulturs egen logik og præmisser. Fra et kulturrelativistisk perspektiv kan ære anses som en værdi tilhørende bestemte kulturer, og æresrelaterede handlinger må forstås som kulturelt determineret. Kulturrelativisme kan dog kritiseres for at være reduktionistisk, idet den er tilbøjelig til at etnificere problemer. Dermed undlader den eksempelvis at tage moralsk stilling, for i stedet at henvise sociale og kulturelle fænomener til kulturforklaringer (Socialforskningsinstituttet 2006:38; Mojab 2004:25ff). Som et modspil advokerer et universalistisk perspektiv for, at der findes globalt gyldige sandheder uafhængige af kultur. Med denne optik kan man dermed argumentere for ære som et universelt fænomen, der eksisterer inden for alle kulturer, og kan være tilknyttet andre variable som køn eller identitet. Man kan for eksempel tale om universelle menneskerettigheder, som eksempelvis retten til at bestemme over egen krop. Således er der nogle værdier, der står højere end andre og må gælde for alle. Fordelen ved universalisme er, at man undgår at stigmatisere minoritetskulturer ved at fastholde kategorier som os og dem. På den anden side skal man være opmærksom på ikke at være blind over for eksisterende kulturforskelle, for eksempel ved kun at se køn som en magtfaktor (ibid.). I denne undersøgelse vil vi hovedsagligt se på ære som et universelt fænomen, der eksisterer i alle lande. Dog mener vi, at det ikke er ufrugtbart at forstå æresrelaterede handlinger udelukkende ud fra universelle eller kulturelle forklaringer. I stedet er det nødvendigt at se på den kontekst, som de æresrelaterede handlinger finder sted i. I denne sammenhæng er det vigtigt både at have øje for de kulturelle værdier der spiller ind, men samtidig også inddrage de strukturer og bevæggrunde (for eksempel politiske, økonomiske), der også kan ligge bag. Ligeledes må man have øje for nuancerne inden for de forskellige kulturer. Kultur skal i den forbindelse ikke ses som statisk, men i stedet som dynamisk og forandrelig over tid og generationer. Formålet med vores undersøgelse er på ingen måder at fordømme bestemte sociale eller kulturelle praksisser, i stedet vil vi forsøge at forstå og kortlægge nogle af de bagvedliggende bevæggrunde og tanker, der ligger bag sociale handlinger relateret til ære. 14

19 4. METODISK AFSÆ T De følgende afsnit har til formål at præsentere undersøgelsens metodiske design. De valg, der er truffet vedrørende indgang til feltet, afgrænsning af informanter, triangulering og interviewguide danner rammerne for den indsamlede empiri, som igen er rammegivende for den efterfølgende analyse. Det er derfor et essentielt element i den forskningsmæssige praksis at redegøre for elementerne i de metodiske valg Ét ord siger mere end tusind billeder I nærværende undersøgelse har vi fundet det relevant at benytte det kvalitative forskningsinterview som vores primære metode. Vi ønsker at få et indblik i etniske minoritetsforældres forståelse og opretholdelse af æresbegrebet, og her leder vi ikke efter universelle og endegyldige svar, men søger derimod at få indblik i de sociale praksisser, der træder frem i den konkrete interviewkontekst (Mason 2006:64ff). Den kvalitative interviewsamtale giver os netop mulighed for at få denne indsigt. Ligeledes er de dybdegående interviews med til at skabe en intim interaktion mellem intervieweren og informant, hvori der opstår rum for informanten til at fortælle om sit liv (Thagaard 2004:13f; Kvale 2006:481). Med udgangspunkt i dette har vi tilsigtet, at interviewene kunne komme til at fungere som en fortrolig samtale, hvor informanten følte sig tryg ved at fortælle om private og følelsesmæssige anliggender. Qua vores informanters individuelle forskelligheder endte vi desuden ud med en række forskellige og selektive fortællinger, som kan anvendes til at belyse forskellige sociale positioner. Som Hastrup (2009:299) argumenterer, så er: [ ] al forskning positioneret; man kan ikke se verden fra alle steder på én gang, ej heller fra ingen steder. Denne pointe må siges at gælde både for os som interviewere, men ligeledes også for vores informanters vedkommende. Vores refleksioner herom går på, at vi netop kan anvende de forskellige positioner, vi møder, med henblik på at se et socialt mønster udfolde sig Indgang til feltet Vi har været opmærksomme på vores første kontakt med undersøgelsesfeltet, eftersom vi arbejder med et sensitivt og værdiladet emne. For at få kontakt til potentielle informanter, startede vi med at tage kontakt til forskellige foreninger, organisationer og privatpersoner, der beskæftiger sig med forskellige problematikker vedrørende ære. Mange har dog afvist at stille op som gatekeeper og formidle kontakt til potentielle informanter, med den begrundelse, at der er tale om et følsomt emne, hvor etiske problematikker er involveret. Enkelte har også afvist vores forespørgsel grundet 15

20 tidligere oplevelser med uheldige hændelser. Reaktionen på vores henvendelser fik os til at modificere vores fokus og tilgang til feltet. Vi er opmærksomme på, at æresbegrebet ofte ikke er et begreb, som etniske minoritetsforældre selv bruger, men i stedet er et dansk begreb, der rummer nogle af de værdier og normer, der gør sig gældende i kollektivistiske kulturer. Derudover er ære et værdiladet begreb, som ofte bruges i negative sammenhænge, for eksempel i forbindelse med æresrelaterede konflikter. I mange af de lande, som vores informanter kommer fra, eksisterer ære ikke som begreb: På tyrkisk, kurdisk og arabisk er der eksempelvis flere ord, der beskriver forskellige aspekter ved ære (Wikan 2003:67). Vi må derfor være påpasselige med at antage, at ære er et begreb som eksplicit italesættes i familierne. Desuden er vi opmærksomme på at sociale praksisser og strukturer, der knytter sig aspekter af ære, i nogle familier tages for givet, idet de fungerer som en indlejret del af kulturen. Disse sociale praksisser betragtes ikke nødvendigvis som æresrelaterede eller konfliktfyldte, eftersom forældrene ofte udfører dem af hensyn til deres børn og familien som en samlet enhed. Vi har på baggrund af overstående overvejelser besluttet os for kun at bruge ære som et teoretisk begreb og i interviewene fokusere på etniske minoritetsforældres opdragelse af deres teenagebørn og derigennem identificere de strukturer, der knytter sig til forskellige aspekter af ære Den indledende research I den indledende research startede vi med at spore os ind på emnet ved at læse tidligere undersøgelser på feltet. Vi deltog også i et todages kursus i Høje Taastrup vedrørende æresrelaterede konflikter. Kurset var arrangeret af Social- og Integrationsministeriet og var henvendt fagfolk, som i det daglige arbejde konfronteres med kulturelle sammenstød. Kurset bestod blandt andet af et oplæg med en konsulent fra ministeriet, fagfolk og unge, som har været udsat for æresrelaterede konflikter. Kurset var også yderst relevant for os, da det gav os muligheden for at få en dybere forståelse for mekanismerne bag opretholdesen af ære, høre personlige beretninger samt få en forståelse for de konflikter, der kan opstå i det daglige arbejde med andre kulturer. Efter den indledende research besluttede vi os for at erhverve nogle gatekeepers, som kunne give os adgang til feltet. Vi kontaktede henholdsvis en kontaktperson for en forening for etniske minoritetsmødre samt en kontaktperson for en arabisk fædre-klub. Gennem disse to gatekeepers fik vi mulighed for at komme ud og besøge foreningerne, deltage i nogle deres arrangementer og ligeledes snakke med medlemmerne med henblik på at skabe kontakt til potentielle informanter. De mange besøg betød også, at vi fik muligheden for at opbygge et tillidsbånd til informanterne, hvilket har skabt grobund for trygge og fortrolige interviewrammer. I begge foreninger blev vi budt velkomne med 16

21 åbne arme og inviteret på mad og drikke. Gennem det direkte møde med feltet fik vi desuden adgang til at forstå det sociale som en ramme (Hastrup 2009:303), som ligger ned over den senere dialog i interviewet. Som Hastrup (ibid.) påpeger, er opgaven at: [ ] gøre verden tilgængelig i et sprog, der transcenderer det lokale sprog, som netop ikke har ord for den ramme, der tales i fordi rammen er implicit i talen, handlingen og udvekslingen. Det direkte møde giver netop adgang til at forstå det sociale som en ramme, der opstår, bekræftes, og/eller udfordres i den dialogiske praksis [ ] Det er vigtigt at tage højde for de sociale normer og konventioner, der blev synliggjort under besøgene, som kan have en betydning for interaktionen i interviewene og den producerede empiri. Under besøgene følte vi os som gæster, der trådte ind i et ukendt område med nogle sociale spilleregler, som vi ikke var bekendte med. Dette blev tydeliggjort allerede ved den første kontakt: I den arabiske fædre-klub fremstod det uklart for os, hvordan vi skulle hilse på hinanden og da vi rakte vores hånd frem, blev der usikkert taget imod hånden og kun lige ude på fingerspidserne. I foreningen for bydelsmødre blev vi tværtimod hilst med kys og kram allerede ved vores andet møde. Under besøget fremkom der således nogle kønsspecifikke og kulturelt indlejrede normer. Vores tilstedeværelse var meget tydelig i begge foreninger, hvor vi pludselig befandt os i en situation, hvor vi var minoritetsgruppen. I denne sammenhæng viste både børn og voksne stor nysgerrighed og interesse for hvad vi lavede og hvor vi kom fra. I den arabiske fædre-klub blev vi eksempelvis på et tidspunkt omringet af 8-9 piger i teenagealderen, som både var nysgerrige og ivrige efter at tale med os: Bor vi alene eller med vores forældre? Har vi kærester? Deres bramfrie spørgsmål lagde an til, at vi sendte bolden tilbage til dem, og her blev vi præsenteret for nogle af de gældende normer og regler i deres familier: De skulle for eksempel deltage i modersmålsundervisning i weekenden; de måtte ikke have kærester og størstedelen bliver gift som 20-årige. Interview med konfliktmæ gler Evamaya Kornstad Inden vi gennemførte de endelige interviews med etniske minoritetsforældre, foretog vi et interview med Evamaya Kornstad, der er konfliktmægler ved Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK) og sidder med Forældrerådgivningen, som er en telefonlinje for etniske minoritetsforældre. Interviewet blev foretaget med henblik på at få en dybere forståelse for, hvilke problemstillinger etniske minoritetsforældre og unge står overfor, baseret på en fagpersons erfaring. Hun fortalte blandt andet, at mange af de problemer som etniske minoritetsforældre henvender sig med i Forældrerådgivningen ikke adskiller sig på en nævneværdig måde fra danske forældre. De ringer angående bekymringer for den unges velbefindende, i form af spørgsmål vedrørende skolen, 17

22 hjemkomsttider, forholdet til kammerater, misbrug og kriminalitet (E: ). Derudover nævner Evamaya, at mange af de konflikter, som de oplever i konfliktmæglingen bunder i manglende kommunikation mellem den unge og forældrene, hvilket kan føre til at de to parter har forskellige opfattelser omkring uddannelsesvalg, kærester, bolig med mere ( ). Evamaya bekræfter ligeledes, at æresbegrebet ikke er et begreb, som hun hører fra forældrene, men at det i stedet mest er de unge, som er bekendte med æresbegrebet og bekymringen for at krænke familiens ære ( ). Vi vil benytte interviewet med Evamaya løbende i analysen til at nuancere nogle af de af problematikker, som træder frem i empirien Etiske overvejelser Et meningsfyldt sociologisk forskningsprojekt bør indeholde overvejelser omkring den producerede viden og konsekvenserne heraf. American Sociological Association s Code of Ethics (1997:3) tilbyder nogle generelle principper og retningslinjer for, hvordan sociologers praksis bør funderes i etiske overvejelser. Mason (2006:43) påpeger dog, at forskere ofte anvender generelle moralske regelsæt som et mål for de etiske overvejelser på trods af, at Code of Ethics i virkeligheden er udviklet for at fastlægge en række minimumskrav for den etiske praksis. Faren herved er, at forskerens opmærksomhed rettes mod beskyttelsen af egne interesser i stedet for mod beskyttelsen af informanterne. Principperne for etik er ikke nogle vi eksplicit vil redegøre for. De vil i stedet være in mente i udførelsen af vores design og fungere som en slags huskeliste, hvormed vi i gennem hele processen stiller os selv etiske spørgsmål med henblik på en vedvarende refleksion over konsekvenserne af vores praksis. Vi vil ligeledes tilslutte os Hastrups definition af etik som en praksis, der relaterer sig til en specifik kontekst (2009:298). Således er etikken refleksiv og situationelt bestemt og ikke mulig at reglementere. Der er dog visse retningslinjer man som udgangspunkt bør følge. I det følgende skitseres nogle af de etiske overvejelser vi havde i forskningsprocessens begyndelse. Dog skal vi igen minde om, at etik er en vedvarende forpligtelse, som vi løbende i undersøgelsen vil praktisere. I det begyndende møde med feltet har vi sørget for at fortælle åbent om hvad vores undersøgelse overordnet set handler om, og hvad der er dens formål. Dette er blevet ekspliceret både for deltagerne i kurset vedrørende æresrelaterede konflikter, for medlemmerne i de forskellige foreninger vi har besøgt og til informanterne. Hertil skal det bemærkes, at vi som nævnt ovenfor, anså det som en nødvendig praksis at modificere vores fokus og tilgang til feltet, efter at have oplevet afvisende reaktioner på vores henvendelser. Som det vil fremgå af interviewguiden anlagde vi en mere indirekte 3 Henvisninger til de afholdte interviews referer til linjenumre. 18

23 indfaldsvinkel (Kvale 1997:131) til emnet, og valgte i interviewene at fokusere på de dybereliggende mekanismer bag ære, såsom netværk, familie, opdragelse samt kulturelle og religiøse forskelle. Denne indirekte tilgang var en bevidst metode til ikke at tvinge æresbegrebet ned over hovedet på vores informanter og samtidig give plads til informanternes egne fortællinger og forståelser af ære, såfremt de selv kom ind på emnet. Inden interviewene har vi informeret informanterne om, at de er sikret fuld anonymitet. Ligeledes har de haft mulighed for at stille spørgsmål til undersøgelsen generelt. Mason (2006:41) påpeger, at et essentielt etisk spørgsmål at stille sig selv er, hvad konsekvenserne for de implicerede i forskningen er. I udarbejdelsen af resultatpræsentationen til Social- og Integrationsministeriet har vi således løbende reflekteret over, om den viderebragte viden potentielt kunne hænge nogen af forældrene ud. I løbet af undersøgelsen vil anvendelsen af informanternes udsagn ske i overensstemmelse med deres betragtninger som helhed. For at være loyal overfor informanternes udsagn er det nødvendigt at have blik for konteksten og interaktionen, som har dannet ramme for interviewet Afgrænsning Med henblik på at få adgang til forskelligartede perspektiver fra etniske minoritetsforældre har vi forsøgt at hverve informanter som er positioneret forskelligt inden for undersøgelsesfeltet. Dette bunder i et ønske om at få et varieret analysegrundlag, der kan belyse nogle mønstre på tværs af beskæftigelse, etnicitet, alder med mere. (Järvinen & Mik-Meyer 2005:55). Vi har således både mandlige og kvindelige informanter i forskellige aldersgrupper, der professionelt spænder fra økonomichef til rengøringsassistent. For at danne en fælles analyseramme, der kan belyse de problemstillinger vi ønsker at undersøge, er det dog nødvendigt at fastsætte nogle kriterier som må gælde for alle informanterne. Disse fællesnævnere vil blive defineret i det følgende. Foræ ldre Vi har valgt at afgrænse vores undersøgelsesgruppe til forældre som har teenagebørn eller som har haft teenagebørn inden for en kort tidsperiode. Vi har derfor sat en nedre grænse for, at det ældste barn skal være minimum 12 år og en øvre grænse for, at det yngste barn skal være maksimum 22 år. Som illustreret i den nedenstående figur over børneopdragelsesformer inden for henholdsvis den individualistiske og kollektivistiske livsform, udvides børnenes frihed med alderen i individualistiske familier, hvor den indskrænkes i de kollektivistiske (Larsen 2004:35). Vi har derfor en formodning om, at de fleste kulturelle udfordringer eller konflikter i forbindelse med opdragelse opstår i 19

24 teenageårene, i takt med at med at de unge begynder at stifte bekendtskab med fester, alkohol og det modsatte køn. I denne sammenhæng tydeliggøres de kulturelle forskelle. Det er dog vigtigt at påpege, at figuren kun skal ses som en teoretisk model, da kulturelle handlinger i praksis er flydende og ændrer sig over tid. På baggrund af ovennævnte overvejelser har vi valgt informanter, som har teenagebørn og dermed kendskab til nogle af de problemstillinger, der kan opstå, når børnene befinder sig i teenageårene. Etnisk minoritet Vi har valgt informanter med rødder i oprindelseslande, hvor den dominerende religion er islam. Med dette mener vi, at informanten enten skal være født i eller have mindst en forælder fra et muslimsk land. Dette skyldes, at flere kilder påviser en vis sammenhæng mellem de muslimske værdier og opretholdelse af ære. Rapporten Ung i 2011 (Als Research 2011:14) viser for eksempel, at unge med muslimsk baggrund i højere grad er udsat for social kontrol end nydanske unge uden muslimsk baggrund, og at social kontrol er tæt tilknyttet ønsket om at opretholde familiens ære. Ved at interviewe forældre, hvis oprindelseslande er muslimske, kan vi derfor både undersøge sammenhængen mellem islam og ære, samt se på sammenspillet mellem kulturelle normer og religiøse værdier i forhold til æresbegrebet. Vores informanter har rødder i henholdsvis Palæstina, Libanon, Tyrkiet, Irak, Pakistan og Somalia. Generationer I forhold til de etniske minoritetsforældres indvandring til Danmark er vi hovedsageligt interesseret i 1. generationsindvandrere. Dette skyldes en formodning om, at deres kulturelle baggage er stærkere, når de ikke er født og opvokset i Danmark. Vi har dog også valgt at medtage to informanter, der er 2. generationsindvandrer for at synligøre eventuelle forskelle. 20

25 4.6. Udvælgelsesmetode Som tidligere nævnt i afsnittet Indgang til feltet og indledende research, har vi haft to gatekeepers. Den ene gatekeeper har skabt kontakt til tre fædre i den arabiske fædreklub (Dawoud, Emre og Farah) og den anden gatekeeper har skabt kontakt til to mødre i foreningen for etniske minoritetsmødre (Hani og Janaan). Ligeledes fik vi hvervet informanter til fokusgruppen via foreningen for etniske minoritetsmødre. Derudover har vi fået kontakt til informanterne, Aysha og Can, igennem en bekendts arbejdsplads. Vores informant Ghassan, er vi ligeledes kommet i kontakt med igennem en bekendt, mens vi har taget kontakt til Basim via vores studie Pilotinterview Inden fuldførelsen af interviewene, foretog vi et pilotinterview med Aysha for at afprøve vores spørgsmål og få en fornemmelse for, hvilke temaer der kan være svære at åbne op for og tale om. Vi valgte at opbygge en løst struktureret pilotinterviewguide, for at være åbne for nye potentielle temaer, der kunne dukke op undervejs i interviewet. Efter pilotinterviewet omformulerede og tilføjede vi nogle spørgsmål, for at dække alle de områder vi er interesserede i at undersøge. Eftersom interviewet med Aysha er tiltænkt som et pilotinterview, besidder hun derfor heller ikke alle de ovennævnte fællesnævnere, som vi har defineret for de øvrige informanter. Under pilotinterviewet kom der ikke desto mindre nogle relevante aspekter frem, eksempelvis vedrørende den kollektivistiske familiestruktur. Disse aspekter vil blive inddraget i den senere analyse. I det følgende fremgår en præsentation af alle vores informanter Præsentation af informanterne Aysha er 31 år og født og opvokset i Sverige, hvor hun også har taget sin uddannelse til civiløkonom. Hendes far kom fra Tyrkiet til Danmark, da han var seks år gammel, og hendes mor kom til Danmark fra Tyrkiet som 19-årig, da hun blev gift med Ayshas far. Aysha mødte selv sin mand, da hun var på en familieferie i Tyrkiet. De har været gift i syv år og bor i Sverige med deres datter på 3 år. Hun beskriver sig selv som moderat muslim, idet hun sætter pris på visse traditioner, men kan samtidig godt finde på at nyde et glas vin i ny og næ. Aysha har ikke selv nogen forventninger til sit barns religiøse overbevisning. Basim er 36 år og født i København. Han har en sammensat baggrund, og betragter sig selv som værende international både i forhold til oprindelse og netværk. Morens familie er fra Kaukasus, mens hans far er fra Tyrkiet. Forældrene har boet flere steder, herunder Tyrkiet og Finland, men endte med at rejse til Danmark, hvor Basim og sine søskende blev født. Forældrene er i dag skilt, men bor stadig i Danmark. Basim har to sønner: En 21

26 13-årig fra et tidligere ægteskab med en kurdisk kvinde og en seksårig med den nuværende kone af dansk/norsk oprindelse. Basim læser sociologi og er både reflekteret og velformuleret i sine udtalelser. Udover studiet arbejder han som freelance tolk af tyrkisk og arabisk. Basim er muslim og opdrager sine børn ud fra islamisk religion og kultur. Can er 43 år og fra Tyrkiet. Han arbejder som økonomichef på en stor arbejdsplads og har en HD i regnskab- og økonomistyring. Cans forældre kom til Danmark på grund af arbejde da han var 1 år gammel, men han kom selv først til Danmark som seksårig. Can er ikke religiøs. Han har to piger på 9 og 17 og en dreng på 14. Han mødte sin kone i Tyrkiet, og de har været gift i 17 år. Dawoud er 43 år og kom til Danmark fra Libanon som 20-årig. Dawoud er palæstinenser, men er født og opvokset i Libanon som følge af Palæstina-Israel konflikten. Han rejste alene til Danmark på grund af krigen i Libanon, og hans forældre bor stadig i Libanon, mens resten af familien er spredt over hele verden. Dawoud betragter Palæstina som sit hjemland og håber på at kunne tage hjem en dag. Han mødte sin palæstinensiske kone gennem 23 år i Libanon. Dawoud startede på en uddannelse i Libanon, men stoppede på grund af krigen. I dag er han førtidspensioneret. Dawoud og sin kone har tre drenge på 2, 16 og 20 og to piger på 17 og 19. Dawoud er muslim og opdrager sine børn efter islamisk religion og kultur. Emre er 46 år. Han er uddannet apoteker, men arbejder i dag som pedel på en international højskole. Emre har fire børn: En dreng på 19 og tre piger på 9, 15 og 16. Emre er af palæstinensisk afstamning, født i Libanon og kom til Danmark for 23 år siden for at finde arbejde. Han føler, at Danmark er sit land, men håber samtidig på at kunne flytte til Palæstina en dag. Emres kone gennem 20 år er også fra Palæstina, og de var naboer i Libanon. Han har fire søskende i Danmark, mens hans forældre stadig bor i Libanon. Emre er muslim og opdrager sine børn efter islamisk religion og kultur. Farah er 50 år og arbejder som altmuligmand i et shippingfirma. Han beskriver sig selv som palæstinenser, men er født i Libanon. Som ung flyttede han til det gamle Sovjet Unionen for at uddanne sig til ingeniørmekaniker. Det var også her han mødte sin sovjetiske kone, der er uddannet finmekaniker. Han kom til Danmark for ca. 25 år siden, men føler sig stadigvæk mest som araber. Han har to tvillingedrenge på 15 og to døtre på 17 og 25. Farah er muslim og opdrager sine børn efter islamisk religion og kultur. Det var ikke et særligt vigtigt element for Farah, at sin kone var muslim da de blev gift. Efterfølgende har hun dog selv valgt at konvertere til islam. Ghassan er 50 år og af palæstinensisk afstamning. Han er født i Libanon, opvokset i Qatar og har læst vidensadministration i USA. Det var i Qatar, at han mødte sin kone, der 22

27 er fra en moderat muslimsk familie, mens han selv er fra en mere konservativ religiøs beduinfamilie. Begge familier var derfor først imod ægteskabet. Generelt har Ghassan gået imod strømmen og udfordret eksisterende foranstaltninger, hvilket først betød, at han måtte flygte fra Qatar til Dubai og senere, af samme årsag, rejse fra Dubai til Danmark. Da han kom til Danmark oplevede han det som det rene paradis. Grundet hans begejstring for Danmark besluttede han sig for at arbejde med børn, eftersom han herigennem kunne lære det danske samfunds opdragelseskultur at kende. Efterfølgende har han læst videre til pædagog og arbejder nu som SSPK-medarbejder. Ghassan har tre børn: En datter på 22 og to drenge på 24 og 26 år. Han er en meget troende muslim, og det har stor betydning for ham, at sine børn kender deres rødder og islamiske baggrund. Hani er 31 år og fra Somalia. Hun er uddannet SOSU-medhjælper, og arbejder med handicappede og som tolk. Hun har 3 børn: To drenge på 4 og 5 med en dansk ekskæreste og en pige på 12 med sin somaliske eksmand. Hani kom til Danmark i år 2000, men er født og opvokset ude på landet i Somalia. Faderen arbejdede i Danmark og fik familiesammenført moderen, Hani og sine to søskende. Hele hendes familie og omgangskreds afskar kontakten til hende, da hun fik en dansk kæreste. I dag har hun dog fået lidt kontakt til moderen og sine søskende igen. Hani er selv moderat muslim, men hun har ikke nogen krav til børnenes religion. Janaan er 44 år gammel og af kurdisk oprindelse. Hun har boet i Tyrkiet hele sin barndom, og flyttede til Danmark som 19-årig, da hun blev familiesammenført med sin tyrkiske mand. Janaan er vokset op i samme tyrkiske landsby som sin mand, men manden flyttede som niårig med sin familie til Danmark. Janaan har været i forskellige jobs, og arbejder nu som rengøringsassistent. Efter 13 barnløse år har Janaan og sin mand fået tre børn: En datter på 12 og tvillinger af hvert køn på 10 år. Janaan lægger vægt på, at sine børn kender til de religiøse og historiske aspekter af islam Enkeltinterview Formålet med brugen af enkeltinterview er ønsket om at få en dybdegående forståelse for informanternes livsverden. Vi er klar over, at vi har en indflydelse på interviewforløbet og dermed til en vis grad er med til at skabe empirien (Mason 2006:65). I tråd med vores interaktionitisk-konstruktivistiske videnskabsteori har vi derfor undervejs i interviewene været opmærksomme på den specifikke kontekst og interaktion, som kan have betydning for den producerede viden. Med inspiration fra Alvessons og Kärremans syn på forholdet mellem teori og empiri, har vi ladet vores teoretiske forforståelse og den indledende research udgøre en strukturerende ramme for interviewguiden, uden at teorien skal være determinerende for empirien (Järvinen & Mik-Meyer 2005:127). 23

28 4.10. Præsentation af interviewguide Vi har valgt at opbygge en semistruktureret interviewguide, med henblik på at åbne op for muligheden for at få informanternes egne fortællinger frem (Mason 2006:67). Som tidligere beskrevet (jævnfør afsnit 4.2. Indgang til feltet ) har vi valgt at fokusere på, hvordan strukturer, i blandt andet opdragelsen, knytter sig til æresaspekter. Vi har således besluttet os for, at interviewguiden ikke skal indeholde spørgsmål, der direkte spørger ind til ære. I stedet har vi opbygget intervieweguiden, så der er plads til, at vi kan spørge uddybende ind, hvis informanterne selv kommer ind på æresbegrebet og de problematikker der kan være knyttet hertil. Spørgsmålene i interviewguiden er blevet formuleret i letforståeligt hverdagssprog for at mindske sproglige misforståelser mellem informanten og intervieweren. Når mere teoretiske begreber er blevet bragt på banen, som for eksempel ære, har vi spurgt informantenerne om de med deres egne ord kan beskrive, hvordan de vil definere begrebet. Interviewguiden består af forskellige analysetemaer, som danner rammen for interviewet. Ud fra analysetemaerne har vi genereret en række spørgsmål, der løst skal styre dialogen med informanten. Som tidligere nævnt (jævnfør afsnit 4.3. Den indledende research ) er der mange sociale og kulturelle praksisser i hverdagen som ofte tages for givet, derfor har vi igennem interviewguiden formuleret konkrete spørgsmål vedrørende regler og rammer i hjemmet. Vi er også interesserede i at vide, hvordan informanterne vil reagere i forskellige situationer og har derfor undervejs i interviewet formuleret eksempler på situationer, som de skal forholde sig til. På den måde har informanterne mulighed for at forholde sig hypotetisk til spørgsmålene, hvis de føler, at de har svært ved at tale om konfliktfyldte episoder i deres egen familie. Selve interviewet starter ud med, at informanten præsenteres for interviewets formål, anonymisering samt interviewsituationens forløb, hvilket udgør det informerede samtykke (Mason 2006:80ff). Hernæst stilles indledende spørgsmål til informantens baggrund, familierelationer, netværk og kulturelle identitet. Denne type baggrundsspørgsmål har til formål at starte interviewet blødt ud og lade informanten tale sig varm (ibid.:73). Det har været vigtigt for os at kende til informanternes baggrund, for at vi senere i analysen kan sammenholde nuværende holdninger og handlinger med informanternes specifikke livshistorier 4. Efter baggrundsspørgsmålene følger de resterende analysetemaer, der er udformet på baggrund af den indledende research samt vores teoretiske forforståelse. Vi har valgt at lægge spørgsmål, der knytter an til mere personlige temaer, såsom holdninger til børnenes kærester, partnervalg og sex før ægteskab til sidst i guiden. Dette ud fra en formodning om, at informanterne 4 Som inspiration til spørgsmål, der kan give et mere holistisk billede af en families livssituation, har vi anvendt Kulturagrammet i Skytte (2007). 24

29 senere i interviewforløbet vil føle sig mere trygge ved interviewsituationen og derved kunne tale mere åbent om emnerne (ibid.). Afslutningsvis rundes interviewet af med spørgsmål vedrørende forebyggelse og løsninger til nogle af de udfordringer som etniske minoritetsforældre står overfor, når det kommer til opdragelse. Placeringen af disse spørgsmål muliggør, at informanten undervejs i interviewet har haft tid til at tænke og reflektere over hvilke udfordringer, der måtte være Det kvalitative interview som en trojansk hest På trods af det kvalitative interviews styrker er vi bevidste om, at interviewsamtalen både kan siges at være en symmetrisk dialog og en asymmetrisk magtrelation (Kvale 2006:480ff). Med dette i baghovedet har vi i interviewene fremhævet, at det er interviewerens regler, der gør sig gældende i interviewsamtalen. Dette gælder såvel, at interviewets spørgsmål konstrueres af intervieweren, såvel som det faktum, at informantens position fordrer vedkommende til at svare på de af intervieweren stillede spørgsmål. Disse aspekter har således spillet en rolle i udformningen af vores interviewguide. Denne magtrelation forstærkes ifølge Kvale ved, at interviewet skal forstås som en instrumentel dialog i den forstand, at en god samtale ikke nødvendigvis er målet, men snarere et middel til at skabe adgang til den viden, der findes i informanternes svar (ibid.). I vores undersøgelse har vi været yderst opmærksomme på, at interaktionen mellem vores informanter og os som interviewere skulle forløbe gnidningsfrit og i en positiv tone, hvorfor vi udviste stor interesse for informanternes fortællinger. Dette skyldes blandt andet, at empathy and trust may serve as social lubrication to elicit unguarded confidences (Burman i Kvale 2006:482). Vi tror derfor på, at vi ved brugen af dette metodiske greb har opnået en dybere og mere autentisk forståelse af de strukturer, normer og værdier, der ligger bag de forskellige aspekter af æresbegrebet. I en mere kynisk udlægning kan det også fremlægges som, at vores empati og interesse kan have fungeret som, en trojansk hest (ibid.). Med dette synspunkt kan den gode stemning ses som et forsøg på at fremstille det enkelte interview som værende en dybere dialog uden udtalte magtforhold. Vi underspillede så at sige, at vi havde en specifik dagsorden for at komme forbi informanternes forsvar og overfladiske selvbillede. Alt i alt er vi afklaret med, at formålet med vores kvalitative interviews ikke er at skabe en ligeværdig dialog, men snarere at få indblik i informanternes liv i et etisk perspektiv. Vi er således, jævnfør Kvale, klar over at interviewsituationerne er asymmetriske og præget af et dominansforhold mellem os som interviewere og vores informanter. Vi vil 25

30 derfor udelukkende bruge den forestillede symmetriske dialog som et metodisk greb, for at skabe et forum med tillid og empati, hvor vores informanter kan føle sig trygge Interviewsituations omgivelser Da de fysiske og sociale rammer præger hinanden, er det ikke uden betydning i hvilket fysisk rum vores interviews finder sted (Hastrup 2010:59). Ud fra vores overbevisning omhandlede interviewene et følsomt emne, og det var derfor vigtigt for os at skabe nogle trygge omgivelser, hvor informanterne frit kunne udtale sig (Kitzinger & Barbour 1999:12). Vi tilbød derfor alle informanter at stille et lokale til rådighed, men lod det være op til dem at vælge et interviewsted, hvor de kunne føle sig godt tilpas. Interviewene endte med at tage sted på flere forskellige lokaliteter, såsom Center for Sundhed og Samfund, informantens hjem, informantens arbejdsplads, en frivillig café oprettet af foreningen for etniske minoritetsmødre samt den arabiske fædre-klub. Interviewene med de arabiske fædre, Dawoud, Emre og Farah foregik på den sidstnævnte lokalitet under nogle specielle omstændigheder, der er værd at reflektere over. Grundet mangel på lokaler ved interviewtidspunktet fandt interviewene sted i fælleslokalerne under tilstedeværelsen af et skiftende antal børn og voksne. I starten af interviewet med Dawoud var der råbende drengebørn i aldersgruppen 2-13 år tilstede. Omgivelserne var så stressende og larmende, at det blev forstyrrende for interviewet og kommunikationen intervieweren/informanten imellem. Intervieweren blev derfor nødt til at insistere på at skifte lokale undervejs i interviewet, hvorefter den resterende del af interviewet blev genoptaget i et lille lokale under tilstedeværelsen af nogle lidt ældre drenge. Generelt var der mange forstyrrende faktorer i alle interviewene, som forgik i den arabiske fædre-klub, hvilket betød at det kunne være svært at koncentrere sig både som interviewer og informant. Hverken Dawoud, Farah eller Emre virkede dog i deres udtalelser særligt påvirket af de omgivende personer. Man kan forestille sig, at det skyldes, at de alle er vant til at diskutere personlige forhold omgivet af mange mennesker i klubben. Farah nævner også direkte efter interviewet, at man efterhånden vænner sig til at lukke af for de ydre omstændigheder. Man kan således formode, at interviewerne er blevet mere påvirkede af disse uvante omgivelser og interview-omstændigheder, end det virker til at have været tilfældet for informanterne. Interviewsituationens omgivelser kan i denne sammenhæng have haft en indvirkning på den producerede viden, da bevidstheden om tilstedeværelsen af andre mennesker under interviewene kan have påvirket den måde interviewerne har formuleret spørgsmålene på, og muligvis også den måde informanterne har svaret på. 26

31 4.13. Kemi og sammenspil I bestræbelsen på at åbne op for en fortrolig samtale, er det ikke alene interviewsituationens omgivelser som har en betydning. Kemien og sammenspillet informanten og intervieweren imellem spiller en rolle for, hvorvidt informanten føler sig tryg ved at fortælle om personlige forhold. Det kan derfor være vigtigt for intervieweren, at skabe et tillidsbånd til informanten. Dette ses blandt andet i Farahs interview, hvor han i starten af interviewet fortæller, at sin ældste datter arbejder i et center for udviklingshæmmede, men derudover svarer afvigende, når intervieweren spørger mere ind til hendes funktion ( ). En time inde i interviewet, vælger han dog direkte at fortælle, at hans ældste datter er udviklingshæmmet ( ). Efterfølgende står det klart, at han ikke direkte fortalte intervieweren om datterens situation fra start af, da det for ham forekom som en tabubelagt information. At handicapområdet er tabubelagt i den arabiske kultur bekræftes i øvrigt i interviewet med Ghassan (42-43). Årsagen til at Farah fortalte om datterens situation senere hen, kan ses i lyset af et opbygget tillidsbånd mellem interviewer og informant. Der blev for eksempel under interviewet, fra begge parters side, ydet en stor indsats for at forstå og bekræfte hinandens udtalelser og fortællinger ( ). Der blev desuden joket og grinet meget igennem hele interviewet, hvilket løftede den generelle stemning i interviewsituationen og gjorde, at det var lettere at komme videre efter snak om mere alvorlige emner ( , ). Konsekvensen af et manglende tillidsbånd kan være, at vigtige erfaringer og oplevelser ikke kommer til udtryk i interviewet. Dette fremgår blandt andet i Emres interview, som var præget af en anspændt stemning. Der blev gennem interviewet svaret hurtigt og kortfattet på interviewerens spørgsmål, uden at svarene virkede overvejet ( , ). Det var tydeligt, at Emre ønskede at fremstille et bestemt billede af sig selv og sin familie. Det virkede derfor af og til som om, at han på forhånd havde nogle svar klar til at afværge de spørgsmål, der kunne true hans selvfremstilling ( , ). Vi vil komme nærmere ind på informanternes selvfremstilling i afsnittet Selvfremstilling (afsnit 7.1.). Emre var endvidere ofte meget konfronterende og modarbejdende i forhold til intervieweren og hendes spørgsmål. Nedenstående citat er et eksempel på, hvordan han løbende fremstår konfronterende ( ): Interviewer: Hvis du fandt ud af at det var rigtigt, er det så noget du vil snakke med din familie om? Emre: Nej jeg kan godt snakke direkte, hvorfor skal jeg snakke med familien? De hurtige og overfladiske svar samt den konfronterende tilgang til spørgsmålene udfordrer interviewerens spørgeteknikker og muligheden for at få uddybende svar. 27

32 Dette har haft en betydning for den viden som er fremkommet i det pågældende interview Fokusgruppe I denne undersøgelse triangulerer vi på flere parametre: metode-, data 5 - og forskertriangulering. Dette gør vi både for at kvalitetssikre vores materiale (Olsen 2002:150ff) samt for at opnå et mere nuanceret blik på de intellektuelle udfordringer (Mason 2006:190ff). Desuden håber vi opnå en højere grad af holistisk viden ved at triangulere 6. Ved at kombinere vores enkeltinterviews med et fokusgruppeinterview, vil denne metodetriangulering give vores undersøgelse et andet om end lige så vigtigt perspektiv, hvorved undersøgelsens validitet forøges (Denzin 1989:244). Her formes informanternes perspektiver på baggrund af en ny social situation, hvori der foregår kontekstafhængige forhandlinger. Fokusgruppeinterviewet fungerer som en diskussion styret af deltagerne, hvor en eller flere moderatorer bestemmer det fokus, der diskuteres ud fra (Demant 2006:132). Eftersom diskussionen i fokusgruppen dannes i samspil mellem deltagerne, er det en forudsætning, at se den producerede data som værende påvirket af interaktionen mellem deltagerne (ibid.:134). Man kan i den forbindelse sige, at deltagerne skaber en fortælling for hinanden (Kitzinger & Barbour 1999:4). Fokusgruppen bliver således en konkret setting, der udspiller sig, former og giver os indblik i igangværende processer omkring det fænomen, som vi undersøger. På baggrund heraf, er det umuligt ikke at tillægge interaktionen i fokusgruppen betydning, og vi er derfor bevidste om, at den genererede viden er konstrueret og formet af den sociale virkelighed som gruppen repræsenterer. (Demant 2006:131ff). En af styrkerne ved fokusgruppeinterviewet er således, at det ikke alene kan producere ny viden omkring det undersøgte emne, men samtidig muliggør observation af den sociale interaktion i den specifikke gruppe (ibid.). Fokusgruppen kan, ligesom enkeltinterviews, ses som en selvstændig social virkelighed, hvor de enkelte deltageres udsagn er socialt performative (Halkier 2010:122). Deltagerne vil i denne sammenhæng hver især forsøge at fremføre sig selv i overensstemmelse med deres egen selvopfattelse, hvilken strategi Erving Goffman betegner som en line (Demant 2006:141). Fokusgruppeinterviewet kan således ses som en løbende forhandlingsproces, hvor den enkelte deltager forsøger at positionere sig selv i en fordelsagtig position. Derudover skal deltagernes udsagn også ses som produkter af de dominerede positioner eller holdninger, som de tager med ind fra deres 5 Mason (2006:66) tager dog forbehold for, at den producerede data fra de forskellige metoder sandsynligvis ikke er direkte sammenlignelig. 6 En bred og dyb forståelse må ikke forveksles med objektiv sandhed, fordi den viden, vi som sociologer kan levere, skabes af os og må derfor betragtes som situeret og kontekstafhængig (Denzin 1989: ). 28

33 hverdagslige setting (ibid.:140). Dette illustreres i nedenstående eksempel, hvor deltagerne med udgangspunkt i hver sin positionering forhandler sig frem til en acceptabel line (11-16): Nabiha: Den her situation kan blive en æresspørgsmål i nogle familier og i nogle familier, nej. Hvis det er i en indisk familie og nogle pakistanske familier, kan det godt være et æresspørgsmål, men jeg tror at araberne er lidt mere liberale. Er de ikke det? Malak: Ikke alle, nej, aldrig, nej. Nabiha: Okay, så igen, det kommer an på hvor man kommer fra. Malak: Ja ja selvfølgelig. Khadija: Også hvordan familierne tænker, om de er traditionelle eller moderne. Den producerede viden i fokusgruppen kan således både give indblik i den enkelte deltagers ønskede selvfremstilling i den konkrete konstruerede sociale situation samt i de normative forhandlinger, betydningsdannelser og sociale praksisser, der finder sted (Halkier 2010:123). Deltagernes fortællinger i fokusgruppeinterviewet skal derfor både ses som en validering af allerede indsamlet data, men skal også ses som en ny slags data, der kan tilføje et andet perspektiv til vores analyse og besvarelse af problemformulering Fokusgruppeinterviewets opbygning I interviewets introduktion gør vi de tre 7 deltagere opmærksomme på, at det er dem selv, der skal føre diskussionen ud fra spørgsmål, videoklip og billedserier. Endvidere giver vi udtryk for, at vi i diskussionen er interesseret i at høre alles erfaringer, fortællinger og meninger, at alle oplevelser er lige vigtige, og at der ikke findes rigtige eller forkerte svar (Halkier 2010:127ff). Selve fokusgruppeinterviewet består af to forskellige typer stimuli-materiale bestående af et videoklip fra DR2 s satireprogram Det slører stadig samt en billedserie fra spillet Ære på spil udarbejdet af LOKK (jævnfør bilag 3). Derudover havde vi formuleret en række spørgsmål vedrørende æresaspekter, som vi stillede deltagerne løbende i interviewet. Ved at bede gruppen om at vurdere og diskutere de forskellige stimuli i fællesskab, opfordres de til at argumentere og forklare deres forskellige perspektiver. På den måde rettes deres opmærksomhed på hinanden frem for på moderatorene (Kitzinger & Barbour 1999:13). Udover at spore fokusgruppe-deltagerne ind på de emner, der skulle diskuteres, muliggjorde brugen af stimuli-materiale inddragelsen af 7 Halvvejs i interviewet støder en fjerde informant til diskussionen. 29

34 følsomt betonede emner, eksempelvis arrangerede ægteskaber, uden at moderatorerne kategoriserede deltagerne (ibid.:12). Undervejs i interviewet lod vi stimuli-materialerne være styrende for diskussionerne, og blandede os kun for at føre samtaleemnet tilbage på de præsenterede temaer, når diskussionerne kørte af sporet Gruppens sammensætning For at give et indblik i fokusgruppens informanter, forelægger i det nedenstående en kort karakteristik af de enkelte deltagere: Khadija er fra Libanon. Hun har to døtre på 8 og 18 år og to sønner på 14 og 17 år. Hun er for øjeblikket arbejdsløs og vil gerne begynde at studere til efteråret. Lina er fra Irak og er udannet social- og sundhedshjælper. Hun har en datter på 9 år og to sønner på 16 og 18 år. For øjeblikket er hun arbejdsløs. Malak er fra Libanon. Hun har to piger på 14 og 18 år og tre drenge på 4, 7 og 15 år. Hun er for øjeblikket arbejdsløs, men vil ligesom Khadija begynde at studere til efteråret. Nabiha er fra Pakistan og betegner sig selv som multikulturel. Hun er ikke gift og har heller ikke nogen børn. Nabiha støder til fokusgruppeinterviewet senere og er derfor ikke med i de første 45 minutter. Alle fire informanter er erhvervet igennem foreningen for etniske minoritetsmødre. Malak og Nabiha deltager i fokusgruppeinterviewet som stedfortrædere for to andre kvinder, som vi oprindeligt havde lavet en aftale med. Dette finder vi dog først ud af da vi skal i gang med selve interviewet, hvorfor Nabiha falder uden for vores afgræ nsning af informanter. Alle deltagere kender hinanden i forvejen, hvilket kan have den fordel, at de føler sig mere trygge i interviewsituationen og derfor bedre kan åbne sig op. Samtidig er vi opmærksomme på, at det kan betyde, at gruppen på forhånd har et etableret hierarki med dens eget normsæt, som kan komme til udtryk i interaktionen (Kitzinger & Barbour, 1999:9). Dette illustreres for eksempel ved at Khadija, Lina og Malak i starten af interviewet påpeger, at Nabiha bedst kan svare på vores spørgsmål, fordi de mener, at hun taler bedre dansk og har en bedre forståelse for det danske system (jævnfør Noter til fokusgruppeinterviewet bilag 11). Selvom Nabiha er den yngste af deltagerne og ikke selv har børn, får hun således en stor indflydelse på den konkrete interviewsituation, fordi de andre ser hende som den mest passende til at tage den ledende rolle i en kontekst, hvor der diskuteres på dansk under tilstedeværelsen af tre danske moderatorer. 30

35 4.17. Magtforhold Jakob Demant fremhæver, at det kan være problematisk at tage individuelle udsagn for gode varer, eftersom udsagn i fokusgruppen kan være udtryk for diskursive forståelser og skal ses som et produkt af de processer, som foregår i gruppen (Demant 2006:134). Ud fra denne forståelse er det fejlagtigt at formode, at informanterne har svaret autentisk uden at tage højde for magtforholdene, og Demant anbefaler derfor, at man bruger fokusgruppen til at kortlægge diskursive magtforhold, som gør sig gældende i fænomenet (ibid.:136). I vores fokusgruppeinterview kommer disse magtforhold blandt andet til udtryk ved, at Khadija og Malak i starten af interviewet fører samtalen, mens Lina er mere tilbageholdende. Dette skyldes formodentlig at hendes danske sprogkundskaber er begrænsede, og de andre deltagere må flere gange oversætte vores spørgsmål undervejs i interviewet. Da Nabiha kommer ind midt i interviewet, er det tydeligt, at hun med det samme påtager sig en dominerende og styrende rolle, som blandt andet illustreres i nedenstående eksempel (35-43): Nabiha: Malak, du har jo to drenge. Hvor gamle er de? Malak: Den ene er 16 og den anden 18. Nabiha: Og så går de til aktiviteter? Malak: Ja det gør de. Nabiha: Og de opfører sig ordentligt, så jeg synes at Malak er en sej kvinde! Hun har en rigtig god opdragelse. (Henvendt til Malak): Så sagde du til dine børn hvordan de skal opføre sig, eller kunne de godt forstå det selv. Kommunikerer du eller er det din mand? Malak: Nej, begge to Nabiha: Det er godt, det er rigtigt godt med kommunikation! Med det sidste udsagn fremhæver Nabiha vigtigheden af kommunikation i familiesammenhænge og sætter således en diskursiv forståelse for hvilke værdier, der er attråværdige og normativt gældende i gruppen. I enkelte situationer udfordrede Nabiha vores rolle som moderatorer. I stedet for at svare på vores spørgsmål, vendte hun situationen om, ved at stille os de selvsamme spørgsmål. I følgende eksempel spørger hun os ind til vores forståelse af æresbegrebet (48-61): Co-moderator: Kan I prøve at beskrive hvad ære er? Og hvad betyder det at have ære? Kan I prøve at forklare os det? Nabiha: Okay først og fremmest, hvad har I forstået ved mødom og sådan noget dér? Hvad er jeres mening? 31

36 Co-moderator: Dét de andre [fokusgruppedeltagere] startede ud med at fortælle er, at hvis man ikke er jomfru inden man er gift, så mister pigen sin ære og det gør drengen også. Nabiha: Okay, det var det I diskuterede, men hvad kom I med? Hvad tænker I omkring ære og omkring etnicitet? Lina: Nu spørger hun rigtigt jer (alle griner). Nabiha: Hvad vil I gerne have belyst? Moderator: Vi vil gerne høre egentlig, hvordan I taler om ære Co-moderator: Fremfor at vi har nogle forventninger til hvad I vil sige [ ] Moderator: Hvis vi spørger dig hvad er ære, hvordan vil du så forklare det? Nabiha: [ ] Min mening vil ikke ændre sig, det er jo min holdning. Det skal jeg nok fortælle jer, men hvad har I af tanker? Som det fremgår af eksemplet, bliver der forhandlet om rollerne som moderator og informant. Nabiha vil gerne høre vores udlægning af æresbegrebet, mens vi prøver at opretholde vores rolle som moderatorer, ved at holde fast i vores interesse for deltagernes forståelse af begrebet. Overordnet set har fokusgruppeinterviewet antaget en validerende rolle, idet vi specifikt har fokuseret på yderligere belysninger af de i enkeltinterviewene fremkomne æresaspekter. Man kan sige, at vi har villet udvide vores forståelseshorisont og bringe æresfænomenet ind i en ny social kontekst ved at få et indblik i forhandlingsprocesser og diskussioner af forskellige æresaspekter. Med fokusgruppens sociale konstruktion for øje, vil den fremkomne empiri blive anvendt løbende i analysen. 5. ANALYSESTRATEGI De følgende afsnit vil indeholde redegørelser for, hvorledes vi har behandlet den genererede empiri, og vejen fra empiri til analyse vil blive belyst. Både transskriberingsog kodningsstrategi vil blive gennemgået med henblik på at vise, hvorledes vi har forsøgt at sikre validitet i vores undersøgelse. Ligeledes vil de metodiske overvejelser, som ligger til grund for strategierne bidrage til forskningsmæssig gennemsigtighed. Der vil blive argumenteret for, hvordan vi i tråd med vores videnskabsteoretiske udgangspunkt vil fokusere både på interviewenes meningsindhold såvel som, at vores interaktionistiske-konstruktivistiske briller vil have blik for interviewets form, funktion og kontekst. 32

37 5.1. Transskriptionsstrategi For at opnå en læsbar empiri, der kan bearbejdes og analyseres har vi transskriberet vores interviews. Vi er velvidende om, at transskriberingen er en del af fortolkningsprocessen, idet man i transskriberingsprocessen må træffe nogle beslutninger om, hvilke lyde der skal indgå i transskriptionen, og hvordan de skal indgå (Mason 2006:76f). Det er derfor af væsentlig betydning for analysen, hvilken transskriberingsstrategi der anvendes. Først og fremmest har vi vurderet det som værende mest frugtbart, at vi hver især transskriberer de interviews vi har afholdt. Denne vurdering beror på, at man under transskriptionen af et selvudført interview har mulighed for at genkalde følelsesmæssige kontekster og den intersubjektive forståelse, der bliver talt ud fra. Samtidig kan det på grund af støj og sproglige vanskeligheder være vanskeligt for en tredjepart at høre præcist, hvad der bliver sagt i interviewene (Tanggaard & Brinkmann 2010:43). For at sikre vores datas validitet, kvalitet og gennemsigtighed, har vi haft nogle fælles retningslinjer for, hvorledes de enkelte optagede lydfiler skulle transskriberes til tekst (bilag 10). Selvom vores videnskabsteorietiske udgangspunkt beror på konstruktivistiske principper, har vi jævnfør Järvinen & Mik-Meyer (2005) ikke udelukkende øje for de enkelte interviews narrative praksis, men i høj grad også fokus på meningsindholdet i interviewene (se i øvrigt analysestrategi nedenfor). Vi har således ikke nedskrevet lyde som ehm og mm, med mindre vi har anset dem for betydningsfulde for konteksten. For at tage hensyn til konteksten i interviewinteraktionen, har vi med symboler angivet forskelle i toneleje, pauser, grin, armfagter med mere. Da flere af samtalerne bar præg af sproglige udfordringer, har vi i transskriptionerne måtte angive ord og passager med (utydeligt), der hvor meningsindholdet har været umuligt at tyde. Ligeledes har vi i transskriptionen valgt at rette grammatiske fejl i det talte sprog, der hvor vi vurderede, at det ikke spillede en væsentlig rolle for meningsindholdet. Til sidst bør det nævnes, at vi for at beskytte informanternes identitet har anonymiseret alle navne på informanter, byer, foreninger og omtalte personer (American Sociological Association 1997:10) Kodning og analyse Hvor det i transskriberingsstrategien var målet at kontekstualisere interviewet og generere læsbar data, kan kodningen ses som en dekontekstualiserende reduktion af data (Olsen 2002:118). Med henblik på en systematisering af interviewenes meningsindhold, koder vi dem efter principperne for tværgående indeksering (Mason 33

38 2006:150ff). Først gennemlæses interviewteksterne enkeltvis. På baggrund af gennemlæsningen, og med vores forskningsspørgsmål in mente, udvikler vi en startkodeliste af kategoriseringer, som vores empiri skal kodes efter (bilag 6). Tilgangen har været primært induktiv, da vi har taget udgangspunkt i interviewenes meningsindhold i udarbejdelsen af startkodelisten. Dette har sikret en loyalitet overfor informanternes udsagn og ligeledes sikret en empirisk åbenhed samt fleksibilitet, således at vi løbende har tilpasset vores koder til ny fundne perspektiver. (Olsen 2002:119). Efter den induktive kodning er foretaget tages et mere teoretisk perspektiv i brug og kodningen systematiseres ud fra vores forskningsspørgsmål (jævnfør Slutkodeliste bilag 7). Vores analysestrategi skal ses i direkte forlængelse af vores videnskabsteoretiske udgangspunkt. Læsningen af interviewene vil med udgangspunkt i en interaktionistiskkonstruktivistisk inspiration have øje for både interviewenes meningsproduktion og indhold. Det betyder, at vi i analysen af vores interviews både vil have øje for fortællingernes indhold, form, funktion og kontekst (Järvinen & Mik-Meyer 2005:39f). Først og fremmest skal et fokus på meningsindholdet være med til at oplyse os, og en fortolkning af den nye viden skal belyse vores forskningsspørgsmål. Her fokuserer vi på informanternes erfaringer, holdninger og handlinger. Til dette formål har vi med den tværgående kodning opdelt de transskriberede interview i meningskategorier således, at vi kan foretage sammenligninger på tværs af materialet (jævnfør Mason 2006). Vi er opmærksomme på, at vi ikke udelukkende kan analysere på opbrudte dele af interviewene, uden hensyntagen til de enkelte interviews helhed og specifikke interviewkontekst. Derfor har vi i rekontekstualiseringen af tekststykkerne øje for fortolkningen af de sagte ord ud fra vores helhedsforståelse af de enkelte interview. Som analytisk supplering vil vi ligeledes have et narrativt fokus, hvor vi dykker ned i de enkelte interviews og analyserer på informanternes fortælling samt livshistorie med henblik på at identificere eksisterende kulturelle diskurser. Med reference til C. Wright Mills, så er interviewudsagn en sammenvævning af biografi, historie og samfund (Järvinen & Mik-Meyer 2005:37). Det er således nødvendigt at have øje for informantens positionering i en social kontekst, herunder informantens sociale tilhørsforhold, samt kulturelle forestillinger og diskurser. I henhold til sammenspillet mellem empiri og teori, vil det abduktive element, som vi oprindelig præsenterede i vores tilgang til feltet, være retningsgivende for argumenterne (Mason 2006:180f). Analysen vil således udvikle sig ved, at vi sætter informanternes hverdagslige begreber ind i en mere teoretisk og videnskabelig kontekst, og ved at vi bevæger os frem og tilbage mellem disse to begrebslige verdener centreret omkring en besvarelse af forskningsspørgsmålene. 34

39 Vores interaktionistiske-konstruktivistiske perspektiv vil blive udfoldet i nedenstående afsnit, hvor vi fokuserer på interviewets form og funktion. Her vil vi lede efter såkaldte accounts (legitimerende forklaringer i informantens selvfremstilling), sociale kategoriseringer, strategier og forhandlinger (Järvinen & Mik-Meyer 2005:31,40). Til dette formål har vi efter hvert interview nedskrevet refleksioner over interviewsituationen, interviewets forløb, stemning, gensidig kemi med mere. Inden vi kommer til en analyse af meningsindholdet i interviewene vil nedenstående afsnit fokusere på netop disse aspekter. 6. INTERAKTIONISTISKE PERSPEKTIVER Det interaktionistiske-konstruktivistiske afsæt har været en rød tråd gennem rapporten. Dette har medført en anerkendelse af, at vidensproduktionen både er situeret og kontekstafhængig, og at vores egen rolle er en vigtig komponent i produktionen af interviewenes meningsindhold. De følgende afsnit har til formål at belyse, hvilke bevidste og ubevidste situationelle og sociale forhandlinger, der kommer til udtryk i interviewene Selvfremstilling Jævnfør vores videnskabsteoretiske position handler interviews ikke kun om holdninger, erfaringer, handlinger, oplevelser og livsverden, men også om informantens sociale identitet og sociale strategier (Järvinen & Mik-Meyer 2005:30). Informanterne vil sædvanligvis fremstille sig selv som fornuftige, normale og respektable. Desuden vil de også være påvirket af deres rolleafhængige egenskaber, såsom en god forælder med en velfungerende familie. Dette fremgår blandt andet af Emres interview, hvor han igennem interviewet præsenterer en positiv fortælling om sig selv og sin familie ved at fremhæve flere succesoplevelser, eksempelvis: Jeg har været gift i 20 år; jeg har 4 børn og jeg har aldrig haft problemer. Heller ikke mine børn. Aldrig. Jeg er heldig. ( ). Ifølge Goffmans dramaturgi (1971) kan informanternes fortællinger ses som et forsøg på at forhandle en så fornuftig og meningsgivende social identitet som muligt, i henhold til den aktuelle kontekst. I interviewsituationen vil informanten derfor altid præsentere sit foretrukket selv. Livsfortællinger kan således betragtes som en slags descriptive performances, hvor informanterne, i mødet med intervieweren, positionerer sig selv og andre personer, som indgår i fortællingen, på den måde, de finder mest hensigtsmæssig i situationen. (Järvinen & Mik-Meyer 2005:30). Interviewet med Basim foregik under den forudsætning, at interviewer og informant på forhånd kendte hinanden. Man kan således forestille sig, at Basim fremførte en bestemt 35

40 fortrukket performance, som han mente ville være passende i situationen og overensstemmende med deres fælles kendte sociale kodeks. Vi har altså kun fået indblik i den selvfremstilling, han ønskede at fremstille i denne givne kontekst. I andre sociale sammenhænge kan det derfor tænkes, at en anden selvfremstilling ville blive fremført, og den produceret viden ville derfor være en anden. I Ghassans interview er det endvidere interessant, hvordan han fremtræder i form af en dobbeltrolle. På den ene side ønsker han at fremstå som en god forælder, og på den anden side ønsker han at fremstå som en professionel socialarbejder. Disse ønskede selvfremstillinger kan siges at blive et paradoks for Ghassan, i og med at de forskellige roller kræver forskellige svar. Han bliver derfor også enkelte gange nødt til at spørge: altså spørger du mig som Ghassan, der er far og har børn, eller ansat, altså som ekspert? ( ). Desuden kommer især rollen som socialarbejder til at stå i konflikt med hans ærlige og reflekterede udtalelser: Et eksempel kan være når min søn for eksempel for lov til det der med kærester og mere løse tøjler. Så er det, at jeg kompenserer min datter med andre ting, yderligere gaver, flere lommepenge. Altså en form for kompensation ud fra min egen vurdering, så der er en lige linje. (Ghassan: ). Disse kønsmæssige forskelle i opdragelse og regler er ikke umiddelbare hensigtsmæssige i forhold til fortællingen om en professionel socialarbejder, hvor Ghassans funktion til dels er at udligne kønsforskelle i forhold til de gængse danske opdragelsesnormer og værdier. Ifølge Scott og Lyman (1968) vil man bruge legitimerende forklaringer, kaldet accounts, i forbindelse med handlinger, der opfattes som uacceptable eller upassende (Järvinen & Mik-Meyer 2005:31). Den sidste del af citatet kan således ses som en legitimerende forklaring på, hvorfor det er i orden at forskelsbehandle sine børn. Accounts har på den måde funktion af at genetablere den truede socialitet, ved at give en acceptabel forklaring, hvorigennem informanten kan genoprette sit face (ibid.; Goffman 1982:5). Facework Generelt foregik der i alle interviewene forhandlinger, der var præget af facework (Goffman 1982:5ff). Interviewerne ville blandt andet sikre, at informanterne ikke tabte ansigt under interviewet (Järvinen & Mik-Meyer 2005:30). Ubevidst har dette betydet en adfærdsregulering, hvor vi har modificeret enkelte udsagn. I interviewet med Janaan nuancerede intervieweren eksempelvis sin holdning til religion i forhold til sin sædvanlige holdning (153). Intervieweren sagde ikke direkte, at hun er ateist for at forhindre, at informanten, som er troende muslim, ikke tabte ansigt. Samtidig frygtede intervieweren også, at oplysningen måske kunne skabe en barriere eller distance, som ville præge interviewsituationen. Her viser interviewsituationens trojanske hest sig, 36

41 som en asymmetrisk magtrelation, hvor en god samtale ikke nødvendigvis er målet, men snarere et middel til at skabe adgang til den viden, der findes i informanternes svar. I interviewet med Ghassan gav intervieweren udtryk for forståelse for flere udtalelser som intervieweren under andre omstændigheder måske ikke vil havde været enig i. Intervieweren opførte sig dermed også som en slags performer. Endvidere er der også flere eksempler på, at intervieweren grinte over nogle udtalelser, som intervieweren i andre kontekster ikke ville have fundet sjove ( ): Interviewer: Hun må ikke have en kæreste? Ghassan: Nej er du sindssyg mand! Hun bliver skudt med det samme! Interviewer: (Griner højt, for at teste, at det forhåbentligt var for sjov) Ghassan: Jeg skyder hende! (Laver skydetegn, imens han griner og laver sjov). I dette citat fremgår det, at intervieweren ligger under for de etniske danske normer og værdier og derfor prøver at distancere sig til informantens udtalelse ved at grine. Samtidig forsøger intervieweren at redde informantens face, ved at tilbyde et nyt face, og grine for at arrangere en mere acceptabel linje. Når informanten vælger at spejle interviewerens grin, tager han imod det tilbudte face og giver udtryk for, at udtalesen var for sjov (Goffman 1982:9). Informanten redder så at sige både sit eget face og interviewerens face, og de forbliver derved på samme bølgelængde (ibid.:14). Der er altså hele tiden en forhandling på spil, hvorved man forhandler om det rette face, som symboliserer de kontekstafhængige sociale normer. Ifølge John Shotter (1998:189f) har vi en fornemmelse af, hvilken retning vores næste handling kan være indenfor. Wittgenstein kalder dette for en fornemmelse for en logical grammar, der skal forstås som kulturbårne regler for, hvordan man udtrykker sig (Shotter 1998:190). Generelt er informanternes forklaringer og ordvalg således indlejret i regelsæt eller fælleskonventioner, der er gældende i den givne aktuelle sociale kontekst (Gergen & Gergen 2005:13) Kategoriseringer af medlemskab Informanterne deltager ikke kun som individuelle aktører, men bliver både positioneret og positionerer sig selv som tilhørende en specifik kategori. Spørgsmål som Er du glad for at bo i Danmark? og Kunne du tænke dig at tage tilbage? illustrerer et vært- /gæsteforhold, der igen indeholder en form for kategorisering, eftersom det ikke giver mening at stille en etnisk dansker det samme spørgsmål (Järvinen & Mik-Meyer 2005:32ff). For eksempel spørger intervieweren i interviewet med Aysha (60-62): 37

42 Interviewer: Er du glad for at bo i Sverige? Aysha: Ja jeg har boet der hele mit liv. Her virker det som om, at intervieweren trækker en kategori ned over informanten, som hun ikke definerer sig selv i. Selvom Can kom til Danmark som seksårig, og har gået i skole og udviklet sig her lige siden (17), bliver han ligeledes sat i gæstekategorien, idet han bliver spurgt om, han kunne forestille sig at flytte tilbage til Tyrkiet (33). Hertil svarer han: Nej ikke permanent, men mere besøg eller forretning måske ikke permanent (34), hvortil intervieweren spørger ham Nej okay, så du er glad for at være her? (35). Intervieweren bliver dermed ved med at fastholde Can i kategorien gæst/indvandrer. Udover kategoriseringernes konfronterende forhandlinger, er der er også flere eksempler på, hvordan informanterne godtager interviewernes kategoriseringer og viderefører dem. Dette fremgår blandt andet af nedenstående citat fra interviewet med Emre ( ): Interviewer: Hvilke forskelle tror du der er mellem den måde danskere og palæstinensere opdrager på? Emre: Hvis vi snakker om demokrati for eksempel, så giver danskere mere frihed til børnene. Vi har nogle grænser til frihed. Hvis vi har sagt, at børnene skal gifte sig med en anden pige for eksempel. En dansker kan godt bare gifte sig lynhurtigt, hos os har vi tradition og religion som man skal følge. Så der er store forskelle, det er kun et lille eksempel. Endvidere er der eksempler på, at informanterne selv tager initiativ til at positionere sig selv i forhold til et os og jer. For eksempel udtaler Farah; danskere de kigger på os med mærkelige øjne kan man sige (725). Interessant er det også, at han senere fortæller: Så de [danskerne] kan ikke kræve det. De kan ikke sige det konkret og tydeligt at vi gerne vil have jer sådan og sådan". Tværtimod efter min mening ser jeg, at det skaber store problemer. Det har lavet kløften så stor mellem os og jer desværre, jeg kan ikke lide at sige os og jer, men det er enten vi vælger eller også... ( ). Disse forelagte positioneringer og kategoriseringer illustrerer, hvordan sociale identiteter bliver forhandlet i selve interviewsituationen. Generelt er det nemlig umuligt for intervieweren at sætte parentes om sin teoretiske og personlige forståelse og fralægge sig de gængse forestillinger om gældende kategoriseringer (Järvinen & Mik- Meyer 2005:32). Disse forestillinger og forventninger har derfor også (ubevidst) præget interviewene og det producerede interviewmateriale. En væsentlig pointe er, at mennesker, ifølge Baker og Järvinen, ræsonnerer fra kategorier og aktiviteter til egenskaber og holdninger og tilbage igen. Både interviewer og informant forventer, at 38

43 modpartens egenskaber og holdninger harmonerer med gængse forestillinger om den kategori modparten tilhører, hvilket præger både interaktionen i interviewet og det producerede interviewmateriale (ibid.). Efter ovenstående refleksioner vedrørende interaktionistiske-konstruktivistiske aspekter i interviewsituationerne, vil vi nu bevæge os over til en analyse af empiriens egentlige meningsindhold. Her vil vi, jævnfør analysestrategien (afsnit 6), fokusere på informanternes erfaringer, holdninger og handlinger, og vores fortolkning heraf skal danne rammen for belysningen af vores problemformulering. 7. FAMILIESTRUKTUR I det teoretiske afsæt i rapportens indledning introducerede vi to perspektiver eller idealtyper: Den kollektivistiske og den individualistiske. Her fremgik det, at mange etniske minoritetsfamilier med oprindelse i lande, hvor islam er den dominerende religion, er præget af en kollektivistisk livsanskuelse. Dette relaterer sig til en familiestruktur, hvor ansvarsfølelse overfor kollektivet prioriteres højt. Vores empiri har vist, at der i vores informanters familier netop findes elementer, som peger i retningen af gældende hierarkiske strukturer og stærke kollektive bånd. De følgende afsnit har til formål at belyse nogle af de strukturer, som både danner bund for og opretholdes af ære Kollektivistisk familiestruktur Mange af vores informanter holder en tæt kontakt med familien. Aysha taler med sin mor hver dag ( ), og Ayshas mand, der også er af tyrkisk afstamning, taler med sin familie i Tyrkiet 1-2 gange om ugen ( ). At der er tætte familiebånd kan Basim støtte op om: I familien er der sammenhold. Der er tradition for i vores familie, at der er stærke bånd, og der er tit besøg, og vi mødes i mange anledninger. (43-44). På trods af, at Ghassans familie er spredt ud over et stort geografisk område, blandt andet med slægtninge i Tyskland, USA og Emiraterne, fortæller han, at han dagligt har kontakt med familien udenfor Danmark og betoner vigtigheden i de tætte familiebånd: Jeg har selv arbejdet på at holde rigtig god kontakt med min familie, det er min oprindelighed, så vil jeg gerne beholde den. [ ] Jeg vil ikke miste mine rødder [ ] Også det at holde kontakten med mine børn, de er ikke bare individer her i Danmark alene, nej de hører til en familie, og familien betyder noget. ( ). Der tegner sig ligeledes et billede af, at det kollektive element er noget som flere af vores informanter fremhæver som noget værdifuldt i netop deres kultur. Der sættes især pris på den særlige tankegang, som de tætte familiebånd skaber: For eksempel denne her 39

44 kop, det er alles kop. Der er ikke noget der er mit og dit. (F:1435). Ligeledes har Basim en oplevelse af, at de kollektive værdier har været centrale i opvæksten: Det vi lægger vægt på i vores familie er, at man skal være der for hinanden, og jeg vil mene en høj grad af altruisme [ ] Egoisme er også en eksplicit fordømt værdi i mit barndomshjem. ( ). Can tegner et billede af, at der i netop dette henseende er specifikke forskelle mellem den tyrkiske og danske kultur: Jeg føler nogle gange, at når man er 18 år, så vokser man fra hinanden meget hurtigt i den danske kultur. Jeg er 40 år, og jeg prøver selv stadig at være den samme type for mine forældre. Så på den måde prøver vi at være mere tætte. Den tæthed skal vi beholde synes jeg. Der er meget forskelligt herfra. ( ). Ghassan nævner, at kollektivet har skabt et socialt sikkerhedsnet på linje med det sikkerhedsnet, som er grundstenen i den danske velfærdsmodel: Hvis der er en der falder, så tager resten af familien over, og hjælper til, og hvis der er en, der er lidt mere velhavende, så giver man mere ( ), og hertil tilføjer han: Vi er kommunen. Det danske system har kopieret vores sociale netværk i familien til et systematisk system, hvor kommunen og staten tager sig af det. Ren elementær tankegang om social retfærdighed for alle, det kommer også fra det arabiske, eller mellemøstlige ( ). Denne kollektivistiske tankegang tager altså udgangspunkt i at fællesskabet (familien) udgør en helhed, og de værdier og normer, der knytter til familierne og de sociale miljøer, er således præget af en fælles følelse af forbundenhed. Man kan ligeledes sige, at det fremstår som en vigtig komponent i opdragelsen, at børnene lærer at værdsætte familien og dens tætte bånd. Fra det teoretiske begrebsapparat ved vi, at den kollektivistiske familiestruktur kan være præget af patriarkalske traditioner, hvor rettigheder og pligter er fordelt efter rangorden. I interviewene med vores informanter, blev de hierarkiske strukturer berørt i flere sammenhænge, både i forhold til søskendeforhold og respekt for de ældre i familien. I Farahs interview fremgår det, at der helt grundlæggende er en norm om, at man skal respektere den, der ældre end sig selv (353), hvilket blandt andet kommer til udtryk i søskendeflokken: Selv når jeg er uenig med min storebror [ ], så skal jeg ikke skælde ham ud og sådan noget, jeg skal vise ham respekt. Jeg kan godt diskutere med ham [ ], men på en respekterende måde. ( ). Ghassan nævner også de hierarkiske strukturer, der gør sig gældende i nogle traditionsbundne familier: Der er sådan et hierarki i familien (viser hierarkiet med sine bevægelser), far, så mor muligvis, eller storebroren, og så nedad. ( ). Hertil nævner han, at både økonomisk kapital og uddannelse kan spille ind på, hvor man placerer sig i hierarkiet ( ). Det fremgår, at der ligeledes kan være tale om et kønshierarki, hvor mændene står over kvinderne. Dette kønshierarki påpeger Hani også, og går skridtet videre, idet hun fortæller, hvordan kønshierarkiet ofte går forud for 40

45 aldershierarkiet: Hvis du er 22, og din bror er 13 år, så er det han der bestemmer over dig uanset hvad, og uanset hvor gammel han er, så må han styre dig ( ). Som det senere vil fremgå i afsnit 9.3. De implicitte forskelle, har disse køns- og aldershierarkier ofte en indflydelse på opdragelsen af børnene Sondringen mellem kollektivisme og individualisme Over for den kollektivistiske står en mere individualistisk livsanskuelse, som den etnisk danske kultur og familiestruktur er indlejret i. Flere af vores informanter trækker selv på denne sondring i forklaringen på, hvilke værdier de sætter pris på ved deres oprindelige kultur. For eksempel fortæller Can, at han gerne vil have indflydelse på sine børns partnervalg, netop så børnene sammen med deres partnere vil videreføre den kollektivistiske familiestruktur: Ligesom jeg gerne vil bibeholde den nære struktur med min familie, som jeg gør, så skal de [børnenes fremtidige partnere] også kunne passe ind i denne struktur. [ ] I stedet for, lad os sige, at min datter har fået den tilgang til livet, at hun finder en eller anden fuldstændig individualiseret person, der bare passer sig selv og tror, at verden kun drejer sig om de to. ( ). Det er specielt i henhold til opdragelse, at flere af informanterne trækker på sondringen mellem kollektivisme og individualisme. Mange nævner, at der i en dansk opdragelse er tradition for, at børnene har mere frihed og selvbestemmelse. Både Can (134), Emre (143) og Ghassan (2019) betragter den danske opdragelsesform som værende mere demokratisk. Can tror, at et generelt højere uddannelsesniveau i Danmark har betydning for den måde forældrene håndterer børneopdragelsen på: Jeg er præget af en anden kultur og har oplevet og udviklet mig på det område og har fået en masse uddannelse, hvor mine forældre slet ikke har været uddannet og kun har opdraget ud fra det, de har set fra den lille landsby de kom fra. ( ). Cans forældres opdragelse har altså været præget af de normer og værdier for opdragelse, som har gjort sig gæ ldende i den lille landsby, hvor han er født og hans forældre er opvokset. Can selv er derimod, i kraft af at han flyttede til Danmark som seksårig, blevet præget af nogle andre værdier og traditioner, som har haft betydning for den måde, han selv har valgt at opdrage sine børn på. Hertil fortæller Can, at han prøver at være mere forstående og lyttende over for børnene ( ). Farah fortæller ligeledes, at der er stor forskel på den måde man opdrager børn på i dansk og palæstinensisk kontekst. Han bemærker, at de små børn allerede i børnehaven begynder at få medbestemmelse (1207). Dét, at der i dansk kultur er tradition for en høj grad af selvstændighed er noget, som han ser ambivalent på. På den ene side, nævner han det som en værdi, han sætter stor pris på ved en dansk opdragelse (1229), på den anden side skal det også foregå inden for nogle faste rammer (1233). Han skildrer et 41

46 eksempel, hvor han havde et mindre sammenstød med en af børnehavens pædagoger på baggrund af divergerende holdninger til graden af barnets medbestemmelse: Farah: Engang vi sidder og spiser aftensmad sammen, jeg kan ikke huske hvad jeg sagde, men jeg sagde nej, og sagde han [barnet] "jeg bestemmer selv". Så blev jeg helt tosset "Hvad sagde du?!", "Hvem siger det?!" Interviewer: Det var børnehavens pædagoger. Farah: Ja, han siger Tina, og jeg siger "Tina! Hun bestemmer ikke her hjemme hos mig! Her er det mig og mor, der bestemmer. Bagefter gik jeg til børnehaven og sagde "Hvad er det for noget! Hvad er det I lærer børnene? [ ] Jeg vil ikke have, at I lærer mine børn sådan noget. Du må selvom det med dit barn, men med mit barn nej. Jeg opdrager som det passer mig, ikke som det passer dig". Og det her er et lille problem, men det har skabt problemer for ALLE! (Farah: ). Selvom Farah har boet 25 år i Danmark, så har den arabiske kultur stadig stor indvirkning på ham, og han lægger vægt på at opdrage sine børn efter islamisk religion og kultur. Selvom han sætter pris på, at børnene i Danmark vokser op inden for relativt selvstændige rammer, så er han alligevel påvirket af de individ-/fællesskabsstrukturer, som er karakteristisk i et kollektivistisk livssyn og samfund. Ghassan nævner en situation som eksemplificerer, hvordan han har taget en typisk dansk opdragelsesform til sig. Eksemplet foregår ved spisebordet, hvor en mor siger til sit treårige barn, at maden er klar. Barnet nægter at gå til bordet, fordi det ikke er sultent. Resten af familien spiser, rydder maden væk og vasker op. En halv time senere er barnet blevet sulten, og beder sin mor om mad. Ghassan fortæller, at moren i en typisk arabisk opdragelseskontekst ville tage alt maden frem igen, så barnet kunne få noget at spise. En dansk mor ville derimod, ifølge Ghassan, have fortalt barnet tidligere, at hvis det ikke spiser sammen med resten af familien, så må det klare sig med rugbrød senere. Dette lærer barnet, at de beslutninger det træffer får konsekvenser. ( ). Dette eksempel falder i tråd med diskussionen om forskelle i synet på frihed og ansvarlighed. Sociolog Marianne Skytte (2007:77f) fremhæver, at individet i individualistisk kontekst opdrages med bevidstheden om at være eneansvarlig for sit eget liv, og at forældrene støtter barnets udvikling af selvstændighed og individualitet: For et lille barn vil der blive sat mange rammer, således at voksne bestemmer hvornår barnet skal sove, spise med mere. Efterhånden som barnet bliver ældre, får barnet videre rammer og får selv lov til at træffe beslutninger, der angår barnet selv. Formålet er, at barnet bliver i stand til at klare sig selv og udvikle evner til indre kontrol. Ghassans rugbrøds-eksempel er netop en illustration af denne type børneopdragelse. I en kollektivistisk kontekst er der færre rammer omkring det lille barns liv, og barnet får for eksempel mad, når det er 42

47 sultent. Som barnet vokser op sættes der langsomt flere rammer for barnet/den unge, og forældrene træffer beslutninger på vegne heraf, fordi det er familiens ære der krænkes, hvis den unges adfærd er normoverskridende Opdragelse som en kollektiv opgave Ghassan, der selv har læst pædagogik i Danmark, har en god forståelse for det danske samfunds opdragelseskultur og forskellene mellem denne og den opdragelseskultur, der gør sig gældende i den arabiske verden. Han nævner, at der findes tre typer opdragelse: den demokratiske, den kollektivistiske og en laissez fare-opdragelse ( ). I tråd med ovenstående, nævner han laissez-fare-modellen, der er karakteriseret af meget frie rammer, og den demokratiske, hvor logik, argumenter og selvstændighed prioriteres. I den kollektivistiske er der elementer af, at selve børneopdragelsen foregår kollektivt, således at familiemedlemmer uden for kernefamilien også har indflydelse på børnenes opdragelse: Så er der kollektivistisk opdragelse som vi kommer fra, og det passer jo til vores system, til vores land, så opdrager vi alle sammen på hinanden. (G: ). Denne opdragelsestype stemmer overens med de iagttagelser vi gjorde os i vores besøg i den arabiske fædre-klub. Her blev vi inviteret ind i en klub, hvor både fædre og deres børn var til stede, og vi fik således et direkte indblik i de rammer og omgivelser, hvori familierne tilbringer en stor del af deres fritid. Med egne øjne oplevede vi nogle af de sociale spilleregler, der gjorde sig gældende i feltet, og blandt andet stod det frem, at brugerne af klubben på trods af at de ikke alle var blodsbeslægtede følte sig som en stor familie. Denne antagelse blev bekræftet i et interview, hvor intervieweren med henvisning til en dreng i samme rum, spørger om drengen er informantens søn. Hertil bliver der svaret: Nej, han er ligesom [en søn]. Hans far er en af mine brødre (D:113). Ligeledes erklærer Dawoud, at de i klubben er som en stor familie (23-25). Af flere interviews fremgår det, at opdragelse er noget kollektivt, og at personer i netværket kan påtage sig opdragelsen af andres børn. Fra fædre-klubben fortæller både Emre (88-91), Dawoud (21-22) og Farah (329), at de aktivt opdrager på andres børn. Her betoner Farah som tidligere nævnt, at det handler om, at lære børnene respekt for dem der er ældre. Også Janaan, som har tyrkisk baggrund forklarer, hvordan det er normen, at man hjælper til med opdragelsen af børnene i familien og det tætte netværk ( ). Ghassan fremhæver et eksempel, hvor hans nabo kom slæbende med Ghassans søn, fordi sønnen havde kastet sten mod naboens bil. Hertil fortæller Ghassan: Jeg takkede faktisk min nabo og skældte min søn og mine børn ud foran min nabo. ( ). Han forklarer det med, at man er en del af samme cirkel, og det som børnene foretager sig, påvirker resten af familien. Derfor er man loyal overfor sine naboer: 43

48 Vi bor i det her kompleks, så min nabos barn, han er ikke med i min familie, men i kraft af, at vi er naboer, så ved jeg at han stammer fra denne her familie, og jeg stammer fra min familie, og vi har et rygte som en god familie, og han det rygte om en god familie. Så vi respekterer hinanden og vi støtter hinanden. Hvis hans søn laver et eller andet, så går jeg hen og siger Hey pist, det må du ikke, lad nu vær med det der, jeg fortæller det til din far. Jeg er dermed troværdig overfor faren, jeg er med til at opdrage. (Ghassan: ). Fremfor at opdragelse er noget personligt, som hører under forældrenes ansvar, ser vi altså, at der i nogle etniske familier er en norm om, at man godt kan opdrage på andres børn. Dette er ikke kun for at sikre sig god opførsel blandt de unge, men også for at vise, at man er en del af et større fællesskab og loyal over for de andre i netværket. Samtidig er de forskellige familier forbundet med hinanden i spørgsmål om ære. Dårlig opførsel i én familie kan således kaste skam over en anden familie. På den måde er der nogle cirkler, hvor man er afhængige af hinanden (G: ). Af vores empiri fremgår det, at der ligeledes kan være nogle interesser udenlands i form af familiemedlemmer i hjemlandet, som også kommer med råd (D:360). Her handler det om, at det kan være vigtigt for informanterne, at deres børn bliver påvirket af de traditioner, værdier og normer, som de selv er vokset op med (F: ). Da vi spørger ind til på hvilke områder, man ville rådgive sig med familien i forbindelse med opdragelsen, svarer Can: Ja det sådan set det hele, både med uddannelse, hvad de skal vælge også med sport og alle de her ting. Der er jo mange interessenter, som har nogle meninger som skal passes ind. (75-76). Denne udmelding tydeliggør tendensen til, at nogle forældre tager familie eller netværk med på råd, når det kommer til opdragelse og de valg der skal træffes omkring børns liv og færden. Der er en respekt for, at flere kan have interesse i at de rigtige valg bliver truffet. Dette stemmer overens med Marianne Skyttes (2007:76) teoretisering af den kollektivistiske livssynsmodel, hvor den udvidede familie er individets vigtigste sociale reference, og hvor individets udvikling ofte sker i kontinuerlig dialog med de øvrige familiemedlemmer. Omfanget af dialog og rådgivning må her nødvendigvis forekomme i forskellige nuancer alt afhængig af traditioner og kulturelle logikker i den enkelte familie. Ifølge Ghassan handler det om at finde en balancegang: Jeg synes at der er en god ting, som man har fra vores samfund, men man skal ligesom finde balance: Hvornår er jeg mig, alene som individ, og hvornår er jeg et fællesskab. ( ) Familiestrukturens regulerende rolle Vi har set, hvordan specifikke værdier gør sig gældende i mange af vores informanters fortællinger. Særligt viser det kollektive aspekt at spille en afgørende rolle, både som et overordnet holdepunkt for det enkelte individ og som socialt sikkerhedsnet. Vi kan også 44

49 anse familiestruktur som en form for retningsgivende kodeks for adfærd. Jævnfør det teoretiske afsæt (afsnit 3), involverer kulturbegrebet nogle lærde og delte normer og værdier, der fungerer som holdepunkter for hvordan man bør handle. Det overordnede kulturelle referencesystem optages i individerne gennem socialiseringen. Franske Émile Durkheim arbejder med teorien om social tvang, som en forudsætning for et ordnet socialt liv. Den sociale tvang fungerer som en overordnet social orden, der virker rammeskabende for individers handlinger og forestillinger. Den sociale tvang skal ikke ses som en indskrænkning af individers frihed, men snarere som en overindividuel reguleringsfaktor. Familienetværk kan på samme måde udgøre en styrende faktor for individets handlinger, fordi de givne sociale strukturer medfører nogle betingelser, som individet må tage hensyn til og tilpasse sig. (Guneriussen 2007:75f). På baggrund heraf kan man tale om, at der forekommer en slags moralsk eller normativ tvang, som griber ind i individers forståelser og følelser. Tvangen skal i denne sammenhæng ikke nødvendigvis forstås som problematisk, idet der kan være sammenfald mellem individets og familiens interesser. Tvangen kan ligeledes opfattes som naturlig, fordi den afstedkommer af en respekt for andre individer og autoriteter. Det er socialiseringen, herunder forældres opdragelse, der er med til at tilpasse individers personlighed, således at krav og forventninger fra omgivelserne kan imødekommes. Værdier og normer vil ifølge Durkheim blive internaliseret i individet, og gå fra at være en ydre tvang til at være en indre tvang i form af subjektive behov og motiver. Selvom den sociale tvang i princippet er usynlig, og at det for individet ikke føles som om det er underlagt tvang, så udgør den sociale struktur en ydre kraft som vil opleves særlig tydelig ved afvigelser eller brud på adfærdsnormer (ibid.:76f). Netop afvigelse fra de givne sociale normer og betingelser i familien kan virke udslagsgivende for konflikter eller sammenstød i forbindelse med opdragelse. Flere af vores informanter har skullet jonglere med de kulturelle normer som de i deres hjemland er blevet opdraget med, samt forholde sig til gældende normer i det danske samfund. De har dermed skulle balancere to systemer med forskellige betingelser og holdepunkter for social adfærd Islam som ideologisk vejviser Som det fremgår i den indledende informantpræsentation, er alle vores informanter muslimer med undtagelse af Can. Det fremgår ligeledes, at omend islam ikke spiller en lige stor rolle i alle informanters hverdag, så har religionen været rammegivende for mange af de normer og værdier, som vores informanter trækker på i opdragelsen af deres børn. Religiøsitet har været et gennemgående tema i flere interviews. Her har opbygningen af informanternes argumenter, særligt i forhold til opdragelse været med henvisning til religionens betydning. Således har vi set, at holdninger til for eksempel børnenes berøring med alkohol og fester, har fundet legitimitet i islam med udtryk som: 45

50 Min religion siger sådan eller Vores religion siger, at det er forbudt (E:181, 169). Dette bekræftes af Evamaya Kornstad, der er konfliktmægler ved LOKK og til daglig rådgiver mange etniske forældre i Forældrerådgivningen. Hun fortæller, at religion ofte spiller en rolle i samtalerne med forældrene, og at henvisning til tro kan være en måde at hente legitimitet til de beslutninger der træffes i opdragelsen af børnene ( ). Nahiba forklarer i forlængelse heraf: Vores religion er ikke kun en religion. Det er også en ideologi. Religion er noget man tror på, ideologi er også noget man tror på og så er der en retningslinje, som man kan følge [ ] Hvis man skal gifte sig, hvordan gør man? Hvis man skal opdrage sine børn, hvordan gør man? Og hvis man er inden for de rammer der er sat inden for vores ideologi, så siger man, at man er æresfuld. Fordi i vores religion og ideologi er der nogle grænser. ( ). Religion kan således forstås som en ideologi med et sæt retningslinjer, der dikterer, hvad der er æresfuld opførsel. Khadija sammenligner endvidere Islam med det danske lovsystem: Vi har alle sammen love vi skal leve under. Religion er præcis sådan. Den lærer os, hvordan vi skal komme frem. Jeg kommer fra et andet land, men jeg skal respektere Danmarks love, fordi jeg skal bo her. ( ). Udover at have en retningsgivende funktion, kan man også finde en følelse af kollektiv forbundenhed i Islam. Som Basim påpeger, har religionen den rolle, at man netop er fælles om den: Der er et fællesskab, der opstår ud fra den her identitet. Den styrker det nok, kan man sige. ( ). Janaan lægger desuden vægt på, at man i Islam finder et moralsk grundlag, som er vigtigt i opdragelsen af børn: Vores opdragelse er tæt på religion. Det er demokrati, det er empati. Mange ting. (118). I de fortløbende afsnit vil religionens betydning for opdragelsen blive eksemplificeret gennem bearbejdning af forskellige analysetemaer, herunder kærlighed, kønsforskelle og ære. 8. KULTURELLE OG RELIGIØ SE NORMER OG VÆ RDIER Det følgende afsnit har til formål at anskueliggøre de kulturelle og religiøse normer og værdier, som knytter sig til æresbegrebet. Dette synliggøres i en analyse af minoritetsforældrenes perspektiver på blandt andet kærester, partnervalg og kønsforskelle. Det vil tydeliggøres, at en stor del af opdragelsesmønstrene beror i et spændingsfelt mellem kulturelle og religiøse overbevisninger, og at de, på trods af diskrepansen mellem de to elementer, ofte vil figurere i en uundgåelig sammensmeltning Kærester eller ej? Når snakken falder på kæresteforhold og sex før ægteskab, er der stor forskel på de informanter, som opdrager deres børn efter muslimske værdier, og de som ikke har 46

51 nogen forventninger til deres børns religion. Aysha, Can og Hani nævner således, at deres børn gerne må have kærester. De foretrækker at lære kæresten at kende og vide noget om vedkommendes baggrund, fremfor at forholdet skal foregå i det skjulte. (A:517, C: , H: ). Janaans børn må også have kærester, så længe de er fyldt 18 år ( ). De resterende informanter forbyder kæresteforhold og sex før ægteskab i tråd med Koranens forskrifter. Dawoud siger i den forbindelse: Jeg vil ikke have at min søn har en kæreste. Lige så snart han har brug for en kvinde, så kan han gifte sig ( ). Dawoud har således en klar holdning til, at sex og kærlighed hører ægteskabet til. På den anden side forsøger han dog at tilpasse sig det danske samfund og de tilhørende normer, idet han til spørgsmålet om, hvordan han vil reagere, hvis han får at vide, at sin søn har holdt i hånd med en af det modsatte køn, svarer: Jeg vil blive gal og prøve og tænke, fordi jeg er ikke i Libanon, og jeg vil tænke, at det er normalt i Danmark. [ ] Selvfølgelig vil jeg prøve at snakke med min søn, men jeg vil håbe at jeg ikke kommer i sådan en situation ( ). Ikke desto mindre fortæller Dawoud, at han vil blive meget vred, hvis situationen skulle opstå. Det vil dog få endnu større konsekvenser, hvis han finder ud af, at sin søn har haft sex før ægteskab. Sker dette vil han, straffe ham på en måde, så han kan mærke, at det var en stor fejl ( ). Farah vurderer ligeledes, at det bør medføre store konsekvenser, hvis sine børn har dyrket sex før ægteskab: Det mindste man kan gøre er at smide dem ud [ ] for det bringer skam over hele familien ( ). Familiens omdømme spiller således også ind på forældrenes holdninger til, hvorvidt børnene må have en kæreste eller dyrke sex før ægteskab. Dette hænger sammen med den kollektivistiske familiestruktur, hvor individets handlinger falder tilbage på familien som en helhed. Den enkelte må derfor tage højde for familiens interesser i sine beslutninger, eftersom individets handlinger kan plette familiens ære og bringe skam over familien. Basim nævner derudover, at det ikke alene har en betydning, hvad netværket uden for familien tænker, men familiens eget moralske kodeks spiller også en rolle. I Basims familie anses der som moralsk forkasteligt, at have en kæreste, og til spørgsmålet om, hvad han ville gøre, hvis sin søn havde fundet en kæreste, siger han: Hvis han gjorde det, så ville jeg fortælle ham, at jeg ikke finder det moralsk korrekt [ ] Der er ikke nogen der ville finde det passende, for at sige det direkte. Det er der ikke nogen der gør i vores familie ( ). Der er altså bestemte normer og forventninger til, hvad der er passende adfærd i familien Den eneste ene? Alle informanter mener, at børnene selv bør træffe den endelige beslutning om, hvem de vil giftes med, eftersom at de selv skal leve med partneren resten af livet. Dog vil de fleste af informanterne gerne have en vis indflydelse eller rådgivningsmulighed, når det kommer til valg af partner. I den forbindelse vil informanterne oftest gerne vide noget 47

52 om den potentielle partners familiebaggrund, uddannelsesniveau, religiøse overbevisning og etniske oprindelse. Størstedelen af vores informanter nævner vigtigheden i, at børnene finder en partner med den samme etniske baggrund. Dette bunder blandt andet i en bekymring for om de kulturelle forskelle vil medføre konflikter, som i værste fald kan resultere i skilsmisse. Can nævner for eksempel: Jeg tror bare, at der er nogle kulturelle udfordringer i sidste ende. Jeg har ikke set en eneste familie, der har præsteret at gøre alle de ting vi taler om, at få det til at fungere hele livet. Jeg ved ikke hvorfor, der er alligevel nogle barrierer, som selv efter 15 år gør, at man vokser fra hinanden [ ] De her kulturelle bånd, de har en stor effekt. ( ). For flere af vores muslimske informanter er det desuden af stor betydning, at børnene finder en muslimsk partner. Farah mener for eksempel, at en fælles religion danner nogle fælles rammer, som gør det nemmere at få forholdet til at fungere. Ved at have den samme religion går man ind til et forhold med de samme forudsætninger (F: ). Farah nævner ydermere, at han ikke alene vil blive såret, hvis et af sine børn finder en partner med en anden religion og kultur, men det vil også skabe problemer i familien. Han vil skulle stå til ansvar for barnets valg og blive kritiseret af den øvrige familie for sin opdragelse. Især datterens valg har en stor betydning for Farahs omdømme ( ). Den øvrige familie kan således have en indflydelse på børnenes partnervalg. På samme vis nævner Dawoud, at han skal bede om sine forældres tilladelse, før børnenes partnervalg kan blive velsignet ( ). Når etnicitet kommer på tale, nævner Ghassan, at der gælder forskellige spilleregler for muslimske og etnisk danske piger ( ). Muslimske piger er blevet opdraget med et andet kulturelt værdisæt end danske piger og forventes at følge de dertil gældende regler og normer. Danske piger kan derimod tillade sig en anden opførsel uden at blive set ned på, fordi de er opvokset med andre normer. Som følge deraf vil Ghassans søn ikke have problemer med at gifte sig med en dansk pige, der ikke er jomfru, mens det er en anden historie, hvis der er tale om en muslimsk pige, som har været sammen med andre. For at forklare dette nærmere, bruger Ghassan et fodboldhold som metafor: Vi spiller fodbold og vi tager [ ] røde trøjer på, så vi er bekendte med reglerne. Kommer du og spiller med en lyserød, så går det ikke. ( ). Det er dog noget andet, hvis man vælger én fra det modsatte hold, eftersom de har deres regler og orange T-shirts på. De har nogle andre regler end vores hold. ( ) De implicitte forskelle Den generelle holdning blandt vores informanter er, at drenge og piger skal opdrages på 48

53 ligelig vis (A: ; D: ; E: ; F: ; J: ). Ikke desto mindre giver flere informanter udtryk for, at der er forskel på ideologi og praksis (G: ; F: ; D: ). Selvom islam dikterer, at drenge og piger skal behandles ens, findes der dybt indgroede kulturelle overbevisninger, som står i modstrid til de religiøse forskrifter. Hani fortæller for eksempel, at drengene er dobbelt så meget værd i forhold til piger i Somalia. Hvis en dreng skal have en kop kaffe, må pigen kun få en halv kop. Dette illustreres også ved, at Hanis biologiske far testamenterede dobbelt så mange dyr til sine sønner i forhold til sine døtre, inden han gik bort ( ). Ghassan genkender også kønsforskellene, idet han fortæller, at sine sønner fik lov til mere end sin datter i teenageårene, selvom at han godt er klar over at det er dobbeltmoralsk. Dette gjaldt blandt andet, når der blev sat regler for fester og hjemmetider: Det var mere restriktivt i forhold til datteren end til drengene (1758). Ghassan påpeger, at det var lettere at give sønnerne længere snor, hvorimod han har passet mere på datteren. Ligeledes var der forskel på, hvornår Ghassans sønner og datter måtte flytte hjemmefra, fordi der implicit i kulturen ligger nogle forventninger om, at piger ikke må flytte hjemmefra, før de er blevet gift. For at løse den problematik, foreslog Ghassan følgende for sin datter: Vi kan snyde vores kultur på den måde, at du vælger en uddannelse LANGT væk fra hvor vi bor, så har jeg en undskyldning over for familie, over for omgivelser, mit netværk, som kontrollerer med social kontrol, og så kan jeg sige ja. ( ). Dette resulturede i, at datteren flyttede til Aalborg for at studere, selvom hun godt kunne have læst uddannelsen på Sjælland (360). Familien og det øvrige netværk havde således en stor indvirkning på Ghassans beslutning, eftersom han følte sig nødsaget til at finde på en undskyldning, for at kunne leve op til deres forventninger. De ydre påvirkninger skal dog ikke ses som altdeterminerende, da dette eksempel også illustrerer, hvordan det er muligt for individet at manipulere og forhandle om de gældende sociale konventioner. Ghassan forklarer forskellene i opdragelsen mellem sine sønner og sin datter med: Det er fordi at jeg kommer fra den verden, hvor vi lukker øjnene for drengene ( ). Som følge heraf er det også mere socialt acceptabelt for drenge at have en kæreste. Ghassan fortæller ligeledes, at sin datter ikke må have en kæreste selvom, at sin ene søn har haft flere kærester inden han blev gift. Til spørgsmålet om hvad han vil gøre, hvis han finder ud af at sin datter har dyrket sex før ægteskab, siger han: Så har jeg rigtig, rigtig svært ved det (taler pludseligt meget lavt). Det er et spørgsmål som jeg stiller mig selv næsten hver dag i kraft af, at jeg har en datter [ ] Det jeg er kommet til konklusion om, og har fortalt min datter, er at så er hun ikke min datter mere. Uden det store drama. Jeg respekterer hendes 49

54 valg. Hvis hun vælger at gå ind på fodboldbanen og vi alle sammen har taget en rød T-shirt på, og hun vælger bevidst at sige "ej jeg vil have en gul T-shirt" [ ] så er hun ude af spillet. Det er det eneste jeg kan komme til uden at være dramatisk eller skyde hende eller slagte hende, eller skyde mig selv. ( ). Ghassan har således fremlagt for sin datter, hvilke konsekvenser hendes handlinger vil medføre, og så er det op til hende at handle på baggrund af de betingelser og beslutte, om hun vil være en del af holdet. Ghassan påpeger, at hans egen opdragelse har spillet ind på de rammer han sætter for sine egne børn. Han har selv oplevet forskelsbehandling blandt sine søskende i barndomshjemmet og finder det derfor naturligt, at man har forskellige forventninger til sine børn: Da min storebror havde kæreste, min far siger ikke noget, og min mor siger ikke så meget imod. Men hvis jeg siger, at jeg har en kæreste, så bliver der krig. Så når man vokser op i det hver dag, så bliver det naturligt, ikk? ( ). Der er således tale om nogle indlejrede normer, som bliver videreført generationerne imellem Kultur kontra religion I de forrige afsnit er der blevet kortlagt nogle sociale praksisser og normer, der gør sig gældende for vores informanter og som påvirker holdningen til kønsforskelle i forhold til opdragelse. I det følgende afsnit vil vi se på, hvorvidt disse regler, normer og forventninger, har rodfæste i kulturelle eller religiøse bevæggrunde. Alle vores informanter fra den arabiske fædre-klub understreger, at alle er lige foran Gud. Ifølge Koranen skal piger og drenge således have lige rettigheder. Dawoud påpeger dog, at der er stor forskel mellem kultur og religion. [Ifølge Koranen] er mænd og kvinder ens, men rent kulturelt er drenge mere værd end piger. ( ). Dette gælder også når det kommer til sex uden for ægteskab, hvor det er mere acceptabelt for drenge rent kulturelt, selvom det ifølge islam betragtes som en synd uanset køn: I koranen står der: En mand der har et forhold til en pige uden for ægteskabet er en synder, og hvis en pige har det, så er hun synder. [ ] Men kulturelt, hvis min søn laver det ene og det andet og har 5 kærester, så er det ikke noget problem, men hvis min datter hilser på bare en af sine klassekammerater, så EJ det er et problem. (D: ). 9 I sidste ende bliver alle dog stillet over for Gud, og når den tid kommer bliver en dreng straffet på samme måde som en pige. (G:1939). Ikke desto mindre er der ifølge Ghassan mange muslimske lande der er opbygget som et mandschauvinistisk samfund, hvor mænd har flere frihedsgrader end kvinder ( ). Hani illustrerer ligeledes mændenes magt i det somaliske samfund, med et hjul, hvor de kan dreje hjulet i den retning, som falder til deres fordel, ligesom at de fortolker og henviser til religionen, så 8 Se uddybelse i Transskriptionsudsnit i bilag 5. 9 Se uddybelse i Transskriptionsudsnit i bilag 5. 50

55 det falder i hak med deres egne interesser ( ). Der eksisterer således store forskelle mellem kultur og religion, men i praksis sammenblandes disse to elementer ofte. 9. ASPEKTER AF FÆ NOMENET Æ RE I gennemlæsningen af vores empiri står det klart, at ære i mange etniske minoritetsfamilier er af altafgørende betydning. Med Dawouds ord er ære: Vores liv, det er ligesom blodet, der løber i vores årer [ ] Det er ikke noget man kan undgå ( ). På baggrund af citatet danner der sig et billede af ære som noget altomfattende, der går ind over alle aspekter af livet. Hvorfor betyder ære så meget? Hvad er det? Og hvilke sociale og kulturelle praksisser er med til at opretholde ære? I det følgende afsnit vil vi analysere de af empirien fremkomne æresaspekter, og her vil det stå klart, at vi har at gøre med et begreb, som dækker både indre og ydre værdier, og berører både religiøse, kulturelle, sociale, økonomiske og symbolske aspekter Æ re som allemandseje? Som ovenstående citat antyder, anses ære som værende et stort ord (Fokusgruppe:66) og et dominerende og altoverskyggende aspekt i relationerne familierne imellem. For flere af de mødre vi har talt med kædes ære sammen med både selvrespekt og respekt for andre. I fokusgruppen formulerer Malak det som: respekt til mig selv, respekt til min familie, til min religion (66-67). Fra tidligere afsnit ved vi, at respekt er et vigtigt element i den kollektivistiske familiestruktur. Respekt er altså en værdi, der ligesom ære er af grundlæggende betydning i alle vores livssituationer (Fokusgruppe:95). Samtidig er ære ifølge kvinderne i fokusgruppen, noget som alle har (87-94), og noget der forbliver værdifuldt hele livet (72). Som det vil fremgå i det nedenstående antager ære også en form, der fremstår mere kategorisk og absolut. Der tegner sig en tendens til, at ære for det første rummer nogle kønsmæssige aspekter. De værdier der sættes højt hos drenge i forhold til æreskodekset er især egenskaber som ærlighed og loyalitet, mens det for piger i højere grad handler om dyd: For en pige er [ære] noget med dyd, men for en dreng er det sådan noget med at være tro over for de løfter man giver til mennesker, ikke at skuffe andre mennesker, og at holde sit ord og være god ved andre mennesker (B: ). Dette kan ses i sammenhæng med, at æresbegrebet traditionelt i ikke-vestlige samfund har haft en kønnet dimension (Wikan 2003:57,67). Eksempelvis har man på kurdisk, tyrkisk, arabisk og persisk, modsat på dansk, to æresbegreber, hvor det ene namus 10 på kurdisk/tyrkisk referer til kvinders 10 Det tilsvarende begreb på arabisk er ird (Al-Khayyat 1990) 51

56 ærbarhed, og det andet shirif 11 omhandler andre æresstandarder som gæstfrihed, tapperhed med mere (ibid.:67). På baggrund heraf er der velkendte udtryk som en mand af ære og en ærbar kvinde. Dydighed betyder først og fremmest, at pigen skal bevare sin mødom til ham, hun skal giftes med (Larsen 2004:75). Ifølge Basim er ærbarhed forbundet med en piges dyd ( ), men skal også ses som noget, der er tilknyttet pigens egen selvværd og selvrespekt (385). I den forbindelse nævner Hani, at hvis pigen først mister æren ved at være sammen med en mand uden for ægteskab, så vil hun i de fleste tilfælde aldrig kunne få den igen ( ). I den forstand kan man tale om ære som værende en absolut værdi. Hos drenge kommer ære til udtryk på en lidt anden måde, for som Basim påpeger, er ære for drenge ikke målt på sådan noget som dyd og seksualitet. Så kan man mere tænke, at det øges og reduceres ( ). Æ re skal for drenge således ikke ses som noget man har eller ikke har, men tager mere form som en værdi i skala-form. I denne sammenhæng kan man også tale om et æresbegreb, der beskriver en hierarkisk, snarere end en horisontal ære og kan derfor, modsat den absolutte ære, godt øges eller mindskes (Wikan 2003:66). Æ resbegrebet er tæt tilknyttet begrebet skam. I mange mellemøstlige lande anses kvinder for at have skam i livet, hvilket betyder, at de skal kunne forvalte deres seksualitet efter æreskodekset (ibid.:67ff). Et pakistansk ordsprog lyder således: Når en dreng gør noget forkert, kaster han skam over sig selv. Når en pige gør noget forkert, kaster hun skam over familien (Larsen 2004:85). Når det forventes, at en kvinde skal forvalte sin seksualitet efter æreskodekset, hænger det sammen med at fraholde sig kæresteforhold og andre fristelser. Som det fremgik i ovenstående afsnit vedrørende kæresteforhold, forbød de mest religiøse af vores informanter, at deres døtre havde en kæreste, og der blev brugt ord som upassende, moralsk forkert og skamfuldt. Som Nabiha forklarer det i fokusgruppen, så handler det om at holde sig indenfor respektens grænse, og her vil en kvinde være faretruende tæt på grænsen, hvis hun for eksempel tager på diskotek med det formål at flirte med drenge - det er ikke vores scene. (75-83). Hani påpeger desuden også, at en pige der træder uden for æreskodekset ikke alene har mistet sin ære, men også har kastet skam over hele familien. Hun må derfor have hele familien med i sine overvejelser, når hun træffer en beslutning ( ). Ifølge Wikan (2003:57) er ærens generelle paradoks, at det er manden, som forvalter familiens ære, men at æren i udpræget grad beror på kvindens seksuelle adfærd. Hvis en pige først har mistet sin ære kan det være svært at genoprette den igen. Farah nævner, at æren over tid måske vil kunne genoprettes, hvis pigen kommer på rette spor igen, men skammen vil ikke gå helt væk, så længe folk kan huske hvad der er sket ( ). Basim synes 11 Det tilsvarende begreb på arabisk er sharaf (Al-Khayyat 1990) 52

57 personligt, at en pige, der har mistet sin ære, i hans øjne vil kunne opnå samme status som før, hvis hun erkender sine fejl og lægger sin tidligere livsstil bag sig ( ) Indre og ydre ære Basim forklarer, at der er familier, for hvem ære mest handler om ansigtet udadtil, mens det for andre familier er en indre værdi forbundet med familiens selvopfattelse. Ofte skal ære ses som en blanding af et indre og ydre element: Jeg tror man skal tænke på det som en værdi, som en almindelig dansk familie ville værdsætte. Æ rlighed er en indre værdi, men ingen ville jo heller fremstå som en uærlig person. [ ] Det er noget der bliver givet videre fra generation til generation, og man går op i det i familien internt, men man måler også hinanden med det, hinandens status kan man sige. ( ). Det indre aspekt er forankret i ens egen overbevisning og selvværd og kan derfor betragtes som noget subjektivt, mens det ydre aspekt af ære kan forstås i relation til status. En persons ære er derfor ikke udelukkende forankret i egen adfærd og ud fra egne moralske standarder, men hænger sammen med omverdens vurdering af én, og herunder ens sociale anseelse (Stewart 1994:21). De to æresaspekter behøver ikke at være direkte forbundne, idet ens egen æresfølelses kan være intakt, samtidig med, at man ikke modtager den tilsvarende ære fra ens omgivelser. Omvendt kan man også få social anseelse og stadigvæk føle sig mindreværdig. Man kan i begge tilfælde tale om et misforhold, hvor den subjektive følelse er i uoverensstemmelse med omverdens holdning. I det første tilfælde er man ærværdig uden at have ære, og i det andet kan man have ære uden at føle sig ærefuld. (Wikan 2003:61f). For Basim er ære først og fremmest en egenværdi, og dét at have ære skal forstås som en moralsk kvalitet ( ). Ofte kan forskellige aspekter af ære dog komme til udtryk både som en indre og ydre værdi. Dette gælder for eksempel når det kommer til uddannelse, hvor en person kan føle personlig stolthed omkring sin uddannelse, samtidig med, at andre udefra betragter det som en prestigefuld uddannelse. I den forbindelse påpeger Ghassan, at nogle uddannelser betragtes som mere velansete end andre: Selvfølgelig er der mere prestige i de der høje uddannelser: akademiker, ingeniør, læge, det er jo det bedste. Men hvis hun [Ghassans datter] nu siger, jeg vil læse til [ ] skraldemand sådan nogle job er ikke velsete.[ ] Vi er meget prestigefokuseret og praler med, hvad vores datter eller søn laver ( ). Selvom Ghassan nævner, at det for ham er lige meget hvad sin datter vil læse, så længe hun får en uddannelse, siger han samtidig, at både en god økonomi og en velanset uddannelse giver høj status i familien ( ). Dette har Ghassan mærket på sin egen krop: 53

58 Jeg har en god status, jeg er nummer tre i hierarkiet, brødrenes hierarki. Det at jeg har formået at komme til Danmark og købe et hus, uddannet mig, mine børn er uddannet [ ] Jeg formår at arbejde i kommunen, har responsibility og status i mit arbejde. En del af brødrene har været her og besøgt os, og set hvordan vi bor, og hvad vi betyder for netværket her lokalt. Så på den måde har jeg også opnået en status blandt familien, at okay han er skør, men formår at beholde den der relation, eller den der respekt til vores kultur. ( ). Ghassan har således opnået en høj status blandt familien ved at få sig en uddannelse, et velanset job og bygge en god tilværelse op i Danmark. En persons status bliver dog ikke kun påvirket af vedkommendes egen livsførelse, da effekten af et familiemedlems handlinger i sidste ende kan smitte af på resten af familiens ære som følge af den holistiske personopfattelse. I denne sammenhæng er mandens ære og status som familiens overhoved især udsat. Ghassan siger således, at i tilfælde af, at datteren er seksuel aktiv før ægteskab, vil det få betydning for hans status i familien, hvis han vælger at holde hånden over hende. Han vil kun kunne opretholde sin ære ved at skride til handling, sende datteren væk og ekskludere hende fra familien. Til dette udsagn tilføjer han: Det er ikke nemt for mig, det skal du ikke tro. At det bare er nogle beslutninger. At jeg værdsætter ære mere end min datter, nej! Altså tværtimod jeg værdsætter min datter og elsker min datter mere end min ære, men jeg kan ligesom ikke lave om på min verden, på min tro. ( ). På baggrund af citatet danner der sig et billede af dybt forankrede kulturelle og sociale strukturer, som kan være svære at bryde ud af, selvom ens egen mentalitet kan stå i modstrid hertil. Disse strukturer er en del af et grundlæggende livssyn og reproduceres således fra generation til generation. Man kan tale om, at der eksisterer en indlejret habitus, som bliver styrende for individernes tanke- og handlesystemer. Habitus er en form for værdi- og normsystemer, kulturelle vaner eller holdningssystemer som individet orienterer sig efter, og ligger til grund for de handlinger og meninger, som individet har og foretager. (Bourdieu 1997:24). Æ resbegrebet kan siges at være tilknyttet stærke værdi- og normsystemer, som disponerer individerne til både at tænke og handle i overensstemmelse med det gældende æreskodeks i familien Brud på æreskodeks Et æreskodeks består af bestemte normer og regler for ordentlig opførsel, og hvis ikke de overholdes kan det få alvorlige følger. Dette tydeliggør især Hanis livsfortælling. Da Hani år tilbage fik en dansk kæreste, som hun senere fik et barn med, endte det med alvorlige konsekvenser. Fra den ene dag til den anden mistede hun hele sin familie og sit netværk: 54

59 Jeg snakker ikke med min adoptivfar. Han har ikke set mine børn, han har ikke snakket med mig. Altså, det kunne jeg heller ikke med min mor fra starten, heller ikke mine søskende. De måtte ikke ringe til mig eller snakke med mig. Men efter, at der er gået et stykke tid, har [ ] vi fået lidt kontakt, men det er ikke ligesom før. Og min far siger Nej, nej, nej, nej, du er død for os, du eksisterer ikke for os er du død, og du har fået uægte børn [ ] Det har konsekvenser, rigtig mange konsekvenser. Jeg gik virkelig ned med depression og angst, da jeg var gravid med min første søn, fordi jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre. Jeg havde så mange venner, og lige pludselig så står man bare og ved ikke hvad man skal gøre. ( ). Hani afveg fra de sociale normer, som er indlejret i sin kulturelle baggrund, og som konsekvens blev hun ekskluderet af sin familie og sit netværk. Nyheden om hendes danske kæreste spredte sig lynhurtigt, og inden længe nåede det også frem til den perifere familie: Alle de somaliere som bor i Danmark vidste godt, at jeg var sammen med ham [ ] og så vidste hele familien det. Det spreder sig lynhurtigt.[ ] Hvis du gør nogle ting, så er det æren som er virkelig væk, fuldstændig, altså jeg er blevet truet mange gange. Jeg fik så mange trusler af andre somaliere som jeg aldrig har mødt. Jeg blev peget på: Hende der, er I klar over, at hun kommer sammen med en dansker, og han er ikke muslim., Uh, nej gud, kan vi lige gøre noget ved det?. Og mine fætre og kusiner, gudskelov de ikke bor her, men de kom helt fra Norge [ ] hertil for at slå mig ihjel. Men det kunne de ikke gøre, jeg lever stadig. Men måske en dag så bliver det gjort, man skal hele tiden passe på. ( ). Ud fra ovenstående citat tegner der sig et billede af et stort somalisk netværk, hvor alle holder øje med alle. De som træder ved siden af bliver sanktioneret af resten af gruppen. Æ re kan i denne sammenhæng ses som noget, der i høj grad ligger i det ydre, og som følge heraf bliver alfa og omega for ansigtet udadtil. Snak og sladder kan derfor få katastrofale konsekvenser for en families ære og renommé. I den sammenhæng påpeger Marianne Nøhr Larsen, at en piges ære i dag i høj grad er afhængig af, hvorvidt pigen af andre mistænkes for at have været på afveje, eftersom mange har droppet traditionen med at vise det blodstænkede lagen frem i alles påsyn efter bryllupsnatten. Det er derfor blevet vigtigt, at ingen skal kunne sige om hende, at hun er blevet for dansk. Pigens ry har derfor en stor betydning, og sladderen kan således være en reel trussel mod mange minoritetspigers handlefrihed (Larsen 2004:76ff). Ifølge Hani er det derfor uhyre vigtigt for mange etniske minoritetsfamilier at værne om privatlivet, da det så vidt muligt gælder om ikke at give folk anledning til at snakke ( ). På arabisk er der et udtryk: mastur ilhal, der gives som svar på spørgsmålet Hvordan har du det?. Udtrykket kan oversættes til tak, udmærket, mit hus/min familie er skærmet mod indblik (Wikan 2003:67). Udtrykket illustrerer vigtigheden af at holde skamfulde handlinger inden for familiens vægge, eftersom skammen først bliver reel, når den bliver 55

60 offentlig. I denne forbindelse kan det kollektivistiske livssyn ses som et paradoks, da det på den ene side forstærker nødvendigheden af at holde skammen indendørs, mens det på den anden side fordrer et overvågende lokalsamfund, hvor alle holder øje med hinanden Det overvågende blik Hani påpeger, at drenge ofte får meget frihed, mens alles øjne er rettet mod pigerne i hjemmet. I flere af interviewene fremgår det ligeledes, at drengene i familien er med til at holde øje med pigerne. Basim fortæller: Jeg var nok ikke så populær blandt mine søstre og kusiner, når de var sammen. Så kom jeg hjem med nyheder om hvad de gjorde. Jeg har tit oplevet, at min mor har fulgt med i min søsters vennekreds og hvad hun går og laver og så videre. ( ). Ghassan fortæller ligeledes, hvordan sine sønner og hele netværket er med til at holde øje med datteren og sørge for, at hun opfører sig pænt, når hun er ude. Derudover bor Ghassans familie i en by, hvor alle de unge kender hinanden. Ghassans sønner har således også en vennekreds, som ved hvem deres søster er og derfor også holder øje med hende. Dét at være i et miljø, hvor alle kender hinanden, har ifølge Ghassan betydet, at datteren konstant har måttet være opmærksom på sin egen måde at være på, eftersom hun ved at det vil sprede sig lynhurtigt og nå frem til familien, hvis ikke hun opfører sig anstændigt. ( ). Hertil skal det desuden, ifølge Hani, pointeres at det ikke kun drengene og mændene, som holder øje med kvinderne, men kvinderne i nogle tilfælde også kan holde øje med hinanden ( ). Udover overvågningen fra familien og det øvrige netværk, kan man desuden tale om et konstant overvågende blik fra det hinsides, idet Gud efter Islam kan se alt (D:443). Flere af informanterne nævner således, at Gud kender til alle ens synder og i sidste ende må man stå til ansvar for sine handlinger over for Gud. En konsekvens af et gældende overvågningskodeks er, at nogle, såvel forældre som børn, overvåger sig selv, for ikke at træde ved siden af. Ghassans datter ved ikke hvor tit og hvornår hun bliver observeret, og hun retter som følge deraf et overvågende blik på sig selv. Dette kan forklares ud fra Foucaults (2003:217ff) begreb om panoptikon, hvor man her kan argumentere for eksistensen af et panoptisk lokalsamfund, hvor individets adfærd reguleres under henvisning til de normer der gør sig gældende i henhold til æreskodekset. Kernen i den panoptiske overvågning er således, at den ydre overvågning bliver til en internaliseret selvregulering. Sladder har en stor betydning i kollektivistiske netværk, for jo mere sladder, jo vigtigere bliver det at holde øje med sine børn/søskende med videre for ikke at tabe ansigt 56

61 (Etnisk konsulentteam 2010:28,34; Christensen 2010:6). Ifølge Evamaya fra LOKK skal man dog være opmærksom på, at forældrene ikke [selv] opfatter det som kontrol når de siger, at datteren skal komme direkte hjem fra skole hver dag. Det er noget de gør af hensyn til hende og af hensyn til sig selv, for så er der ikke nogen der snakker om, at hun fjaser da også rundt med alle mulige mænd. Det er meget omsiggribende, hvis én i familien gør noget forkert, så kan hele familien blive blacklistet, ingen vil snakke med dem, de kan ikke blive gift, de bliver meget, meget ensomme og folk snakker om dem og så videre ( ). Forældre udøver således kontrol over døtrene i forsøget på at beskytte familien og herunder døtrene selv. Som Evamaya påpeger, er de ofte bekymret på børnenes vegne og frygter, at børnene får et dårligt liv eller ikke kan finde en ægtefælle, fordi der bliver snakket om dem. I forældrenes øjne betragtes kontrollen således ikke nødvendigvis som problematisk, da disse sociale praksisser tit udøves af hensyn til familien Den gyldne middelvej Indvandring til et nyt land resulterer ikke blot i en ændring af bopælsadresse: For manges vedkommende medfører det også et møde med en ny kultur, med andre gældende sociale normer og regler, end dem man tidligere har været bekendt med. I sådan en situation kan det være nødvendigt at finde en balancegang mellem to forskellige kulturer og selv definere nogle nye normer og værdier: Da vi kom hertil havde vi ikke noget fundament, da skulle vi tænke over vores identitet: Hvem er vi? Hvorfor er vi? Vi er ligesom danskerne, spørgsmålstegn ved alt. Det har vi også gjort. Og så har vi taget de ting som vi synes der er fornuftige til os, men de som er i deres eget land har ikke rokeret sig. [ ] Så de har ikke tænkt de tanker, de har bare fulgt traditionen. (Fokusgruppe:20-24). Som nytilkommet til Danmark bliver man konfronteret med en anderledes livsopfattelse, hvilket kan betyde, at man begynder at sætte spørgsmålstegn ved de traditioner, man hidtil har kendt til. Dette gælder også når det kommer til opdragelse, hvor blandt andet Hani nævner, at hun forsøger at tage de bedste ting fra begge kulturer og give det videre til sine børn. Hun påpeger her, at der både er fordele og ulemper ved begge kulturer, og hun prøver derfor at finde et godt mix ( ). Det er dog ikke altid at det lykkes at finde den gyldne middelvej mellem to kulturer. Mens nogle vælger at inkorporere de positive ting ved den nye kultur i deres eksisterende kulturelle værdisæt, er der andre som vælger at holde fast i de traditionelle normer. Ghassan påpeger i den forbindelse, at nogle indvandrere har tendens til at udvikle mere konservative holdninger til kulturelle praksisser og traditionelle æresbegreber, end dem der gør sig gældende i deres oprindelsesland. Dette skyldes, at der kan forekomme udviklingstendenser i oprindelseslandet, som indvandrerne i Danmark har svært ved at følge med i. Til det siger han: 57

62 Når man flytter fra et sted til et nyt sted, så tager man en baggage med [ ] Den kultur og de bevægelser i det samfund som jeg boede i, har jeg sat i kufferten og kommer her til Danmark med. Og så lige pludselig er jeg i et helt andet tidsrum og verden, end den jeg kom fra. Jeg begyndte at udvikle mig og bevæge mig med den danske udvikling [ ] Min mellemøstlige verden har ændret sig, udviklet sig og er måske begyndt at tænke "arg opdragelsen af pigerne den må gerne slappe af og sådan noget". [ ] Men jeg har ikke fornemmelsen af, at der er sket udvikling, så det er derfor, at jeg bliver ved med at stå fast og sige nej, for i min tid måtte man ikke gøre dit og dat. ( ). Ghassan mener således, at det kan være svært at følge med i den kulturelle udvikling i hjemlandet, og der kan derfor forekomme en diskrepans mellem den kultur, som man kender til og holder fast i, og den aktuelle fremherskende kultur i hjemlandet Traditioner kan forstærkes i eksil Bevarelsen af ære kan især være vigtig i isolerede minoritetssamfund i Danmark, hvor netværkene er skrøbelige og den sociale position usikker (Larsen 2004:77; Kamali i Wikan 2003:79). Dette genkendes af Dawoud, der siger: Jeg vil være lidt mere afslappet i Libanon [i forhold til børnene], fordi selve kulturen støtter op omkring de værdier jeg har. (116). I mødet med en fremmed kultur kan det således være vigtigt, at bevare sine egne værdier, eftersom de sociale normer, som man tidligere har været bekendt med, ikke længere ses som en selvfølge, men derimod må forsvares, for at blive holdt i skak. Ghassan nævner i den forbindelse, at: Mange mellemøstlige forældre er bange for den der kontrol med at videreføre vores kultur, traditioner og religion over for de her børn. Så vælger man enten at isolere sig fra den [danske] kultur [ ]"Nej jeg kan måske klare mig ved at bo i en ghetto eller i et område, hvor jeg ved, at det er et lukket system: Vi forstår uden, at vi snakker med hinanden om hinandens dyder, vores opdragelse, ting og sager. Vi er trygge ved hinanden, vi ligner hinanden. ( ). Ifølge Ghassan er der mange etniske minoritetsforældre i Danmark, som går endnu mere op i deres traditioner og kulturelle praksisser, end de ellers vil have gjort i deres oprindelsesland, derfor er der en risiko for, at der udvikles en mere radikal kultur, i forsøget på at værne om de kendte norm- og værdisæt. For at illustrere hvordan traditioner kan forstærkes i eksil drager både Ghassan, Dawoud og Farah parallel til danskere i USA (Solvang i Californien), som igennem flere generationer holder fast i danske traditioner, (G: ; D: ; F: ). Ghassan nævner desuden, at det kan give status for etniske minoritetsgrupper, der befinder sig i udsatte positioner, for eksempel arbejdsløshed, at holde fast i den oprindelige kultur ( ). En forklaring kan findes i, at migration til et fremmed land ofte medfører store omvæltninger, som kan resultere i tab eller nedgradering af 58

63 økonomisk, kulturel og social kapital. Mange indvandrere oplever, at deres uddannelsesbaggrund ikke har den samme værdi i Danmark, samt at der muligvis skal nogle andre kompetencer til for at kunne få adgang til arbejdsmarkedet. Dette illustreres blandt andet af Emre, der har måttet tage et arbejde som pedel på en højskole, selvom han er uddannet som apoteker i Libanon (15-19). Manglende sprogkundskaber og tab af socialt netværk kan desuden komplicere nytilkomnes situation yderligere. Denne nedgradering af kulturel og social kapital medfører, at nogen ender ud i arbejdsløshed og må leve af kontanthjælp. Under disse nye omstændigheder trues især mandens identitet som forsørger og families overhoved. Dette medfører en risiko for, at manden mister sin ære, da ære ikke alene er knyttet til hvordan kvinderne i familien opfører sig, men i mange tilfælde også er knyttet til mandens evne til at sørge for, at det går familien godt. Dette har rod i den kollektivistiske og patriarkalske familiestruktur, hvor det er mandens ansvar at være forsørgeren i familien (VFC Socialt udsatte & LOKK 2005). Det danske samfund er yderligere karakteriseret af, at leveomkostningerne er høje og at kvinderne er en integreret del af arbejdsmarkedet. Mændene må således i nogle tilfælde acceptere, at deres kone kommer ud på arbejdsmarkedet, selvom at denne ændrede livssituation kan underminere deres maskulinitet og selvopfattelse (SFI 2007). For at kompensere for disse tab vælger nogle mandlige indvandrere, at ty til en mere traditionelt defineret autoritativ manderolle, hvor de forsøger at opnå symbolsk kapital gennem opretholdelse af ære mere specifikt kvindernes ærbarhed. Æ re fremstår således som en alternativ måde at opnå status på for de ressourcesvage familier, der står i marginaliserede positioner. Opretholdelse af ære kan dermed ses som kompensation for økonomisk, social og kulturel kapital (Etnisk konsulentteam 2010:16). Med reference til Manuel Castells (1997:8f) kan man her tale om en form for modstandsidentitet. Det som er karakteriserende for personer med en modstandsidentitet er, at de føler sig stigmatiserede af den dominerende diskurs og logik, der hersker iblandt majoriteten. Denne modstandsidentitet opstår på baggrund af følelsen af fremmedgørelse i samfundet samt fortørnelse over ekskluderende strukturer i samfundet, der udelukker individer fra uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet med mere. De ekskluderede danner et fællesskab, ved at holde fast i værdier, som står i modstrid med majoriteten, hvilket Castells kalder for the exclusion of the excluders by the excludes (ibid.). Ghassan nævner i denne sammenhæng, at nogle muslimske familier skaber et isoleret lokalsamfund ud fra de værdier, der er karakteriserende i deres oprindelsesland: Det er ligesom at man har skabt sig eget system i det danske system ( ). Dette kan blandt andet føre til strammere regler over for børnene samt større kontrol af kvindernes adfærd. Ifølge Larsen har især kvindernes opførsel en symbolsk betydning i vedligeholdelsen og styrkelsen af etniske minoriteters identitet i forhold til majoritetsbefolkningen (Larsen 2004:81). 59

64 Som det fremstår af det ovenstående kan tab af social status eller social marginalisering i forhold til majoritetssamfundet være med til at forstærke behovet for opretholdelsen af ære. Her skal det dog påpeges, at ære kan forekomme i velintegrerede familier såvel som ressourcesvage familier. Et eksempel er Ghassan, der er uddannet pædagog i Danmark, og som derudover er en stor tilhænger af det danske system og opdragelseskultur. Ikke desto mindre er han indordnet nogle kulturelle rammer, som han ikke kan afvige fra, selvom han ikke nødvendigvis støtter op omkring dem. 10. KONKLUSION Æ re er blevet identificeret som et bredtfavnende fænomen, hvorfor principper vedrørende ære og skam forstås og forvaltes forskelligt blandt etniske grupper og individer. Trods æresbegrebets mangfoldighed, består ære af nogle grundlæggende indlejrede strukturer, der relaterer sig til både sociale, økonomiske, kulturelle, religiøse og symbolske aspekter. Æ re antager en vedvarende værdifuld rolle i de etniske minoritetsfamilier, idet det gennemsyrer de fleste faser i livet. Æ resfænomenets habituelle karakteristika antager en reproducerende form, fordi ære, i kraft af opdragelse, forsøges opretholdt i overensstemmelse med det i æresgruppen gældende æreskodeks. Æ resgruppen er forbundet af en kollektiv overindividuel reguleringsfaktor karakteriseret af en holistisk opfattelse. Æ resgruppens indflydelse på forældrene og opdragelsen af deres børn betragtes således som en selvfølge, eftersom den enkeltes ære er i gensidig afhængighed med kollektivets ære. I den forbindelse kan den kollektivistiske livsanskuelse resultere i et paradoks, eftersom det fordrer et overvågende lokalsamfund, men samtidig forstærker nødvendigheden af at værne om privatlivet. Udover den ydre overvågning kan man tale om en indre overvågning, idet gældende normer og værdier for korrekt adfærd bliver internaliseret i individet. Æ resfænomenet knytter sig på samme vis både til en indre følelse og selvopfattelse, samt til et ydre omdømme som vurderes af omverdenen. Et andet paradoks er knyttet til kønsmæssige aspekter, idet at det hovedsageligt manden, som forvalter familiens ære, mens æren i udpræget grad beror på kvindernes seksuelle adfærd. I denne sammenhæng kan man tale om to typer ære: Et absolut fænomen, som referer til kvinders ærbarhed. Hvis en kvinde har mistet sin mødom før ægteskab, har hun brudt med æreskodekset og bringer således familien i en skam, der kan være umulig at genoprette. Et andet fænomen omhandler æresstandarder, såsom ærlighed, respekt og loyalitet. Disse værdier er relative og kan reduceres og øges. Æ reskodeksets kønsmæssige forskelle beror ifølge vores informanter ikke på religiøse, men hovedsagligt på kulturelle overbevisninger. På trods af diskrepansen mellem de to 60

65 elementer, figurerer de for det meste i en uundgåelig sammensmeltning. Overordnet set kan man se en synergieffekt, hvor kulturelle, religiøse og familiemæssige strukturer hænger sammen og forstærker hinanden i opretholdelsen af ære, og samtidig er æresfænomenet med til at fastholde og reproducere de selvsamme strukturer. Æ resfænomenets betydning kan på baggrund af ydre omstændigheder formindskes eller forstærkes. Indvandring til Danmark kan føre til en modstandsidentitet, hvor familiens ære bliver et vigtigt holdepunkt i forhold til at opnå symbolsk kapital. Men indvandringen betyder også et møde med et samfund, hvor andre kulturelle og sociale strukturer, normer og værdier gør sig gældende. Dette har for mange af vores etniske minoritetsforældre betydet en revurderet stillingtagen, hvor reproduktionen af et æreskodeks er blevet udfordret. 11. METODISKE EFTERRATIONALISERINGER Det følgende afsnit indeholder metodiske overvejelser vedrørende gyldigheden af undersøgelsens producerede viden. Herunder vil betragtninger vedrørende generaliserbarhed og informanternes agenda blive taget i betragtning. Afslutningsvis vil vi både metodisk og teoretisk reflektere over rapportens anvendelse og fortolkning af det subjektive fænomen ære Validitet Med reference til Brinberg og McGrath (Maxwell 2002:39) anser vi validitet som en relativ praksis, der efterleves med integritet, karakter og kvalitet. I denne henseende har vi forholdt os til validitetsspørgsmål løbende gennem undersøgelsen. I kraft af vores konstruktivistiske briller har de følgende refleksioner om validitet ikke til formål at diskutere, om undersøgelsens resultater er sande eller virkelige, men snarere, hvorvidt resultaterne kan betragtes som værende en rigtig gengivelse af feltet. Et grundlæggende tiltag, som vi har praktiseret med henblik på at optimere validiteten af denne undersøgelse, er at præsentere undersøgelsen på en måde, hvor alle elementer er karakteriseret af gennemsigtighed. Således har vi ekspliciteret og argumenteret for de metodiske valg vi har truffet løbende i processen (Olsen 2002:149). Derudover har vi løbende forholdt læseren til de trufne valgs indvirkning på forskningsresultaterne samt til den faktuelle korrekthed, hvad Joseph Maxwell (2002:45) kalder deskriptiv validitet. Denne har vi adresseret ved at lade hver interviewer transskribere sit eget interview, da man herved kan få en mere præcis gengivelse af interviewsituationen. Samtidig har en anden interviewer hørt interviewet igennem for at kontrollere rigtigheden af transskriptionen. 61

66 På lige fod med den deskriptive validitet, har vi forholdt læseren for gyldigheden af de forståelser og fortolkninger, vi gennem undersøgelsen har tilvejebragt. Et led i at sikre fortolkende validitet (ibid.:48f) har for os været at holde indholdet i enkeltinterviewene og fokusgruppen op mod hinanden. Vi har således anvendt fokusgruppeinterviewet som en slags validering af den viden og de fortolkninger vi igennem enkeltinterviewene har opnået, for at sikre, at vi har øje for alle modstridende sammenhænge. Ligeledes har vi udført en analytisk kvalitetskontrol ved at være opmærksomme på, hvordan citater er situeret, og i hvilken kontekst de er sagt. Alle vores interviews er foretaget på dansk, og da dansk ikke er modersmålet for størstedelen af vores informanter, har der været sproglige udfordringer i enkelte interviews. I et interview havde det den konsekvens, at intervieweren enkelte gange ikke fik spurgt uddybende ind til informantens ord, fordi meningen af enkelte sætninger først blev forstået i den efterfølgende transskriberingsproces. I et andet interview havde informanten en tendens til at lede efter danske ord (F: , , ), hvilket kan have haft den konsekvens, at interviewer lagde ord i munden på informanten. I flere interviews blev engelske ord anvendt i situationer, hvor informanternes ordforråd ikke rakte (for eksempel G:988; E:245,250). De sproglige udfordringer kan ikke alene have den konsekvens, at informanten kan have misforstået nogle spørgsmål, men også, at et begrænset ordforråd vanskeliggør italesættelsen af informanternes fortælling. Dette kan have haft implikationer for den fortolkende validitet (Maxwell 2002:49) Generaliserbarhed og informanternes agenda I metodelitteraturen forekommer der en vis uenighed om hvilken rolle generalisering skal spille i kvalitative undersøgelser (Olsen 2002:126f). I kraft af vores konstruktivistiske perspektiv, ønsker vi ikke at underlægge os en positivistisk opfattelse af generaliserbarhed, hvor det er målet at producere lovmæssigheder om menneskelig adfærd, der kan generaliseres universelt (Kvale 1997:227). Dette ville ikke, jævnfør vores epistemologiske overvejelser, være meningsgivende, fordi vi anser viden som en konstruktion i en given social og kulturel kontekst, samt vidensproduktionen som situeret og kontekstafhængig. Vi finder inspiration i Kvales analytiske generalisering (1997:228), hvor analyseresultater fra kvalitativ interviewforskning bliver vejledende for andre beslægtede situationer. Til trods for, at vores analyse tager udgangspunkt i forskellige mennesker, med forskellig både geografisk og social baggrund, så har vores informanter det til fælles, at de har rødder i en islamisk (og set med danske øjne) minoritetskultur. Som følge heraf har de alle oplevet at skulle afbalancere den danske etniske kultur med 62

67 de kulturelle og sociale praksisser, som de er opvokset med. Vi ønsker ikke, at vores analytiske fund skal kunne generaliseres til at være gældende for alle minoritetskulturer med rødder i et land, hvor islam er den dominerende religion. I stedet har vi ønsket at belyse nogle generelle strukturer og underliggende sociale konventioner, som vi har set gældende i flere af vores informanters fortællinger. Disse generelle betragtninger skal netop danne grundlag for det nedenstående afsnit 12.3 Æ re som et subjekt begreb, hvor vi vurderer hvorledes man på et samfundsmæssigt plan kan omgå nogle af de kulturelle udfordringer, der opstår, når man skal opdrage børn i en balancegang mellem to kulturer. I forhold til sammensætningen af vores informanter kan det forekomme problematisk, at der er store geografiske forskelle netop fordi, at der bare inden for et enkelt land kan forekomme store udsving i det dynamiske begreb kultur. Når vi alligevel kan forsvare en analytisk generalisering i sammenligningen af æresbegrebet på tværs af kulturer, er det fordi vi anser æresbegrebet som værende et universelt fænomen, der er karakteriseret ved universelle idéer om selvværd, rettigheder, regler, omdømme, økonomi, social status, identitet, køn og personlige relationer (Socialforskningsinstituttet 2006:41). Da disse træk må siges, at være nogle almengyldige aspekter i enhver kultur, finder vi det forsvarligt, at trække nogle generelle linjer vedrørende æresaspektet på tværs af kulturer. På baggrund af vores kontakt til henholdsvis den arabiske fædre-klub og foreningen for etniske minoritetsmødre gjorde vi efterfølgende nogle overvejelser vedrørende informanternes agenda. Allerede ved første besøg i den arabiske klub stod det klart, at fædrene havde meget på hjertet i forhold til problematikker omkring den danske integrationspolitik, og generelt fremgik det, at de ønskede at fremstå som velintegrerede. Vi blev ligeledes præsenteret for politiske forhold vedrørende Israel- Palæstinakonflikten. Dette aspekt kom efterfølgende også til at få en gennemgående betydning i de enkelte interviews med Farah og Dawoud, hvor samtalen flere gange blev drejet ind på emner vedrørende integration og Palæstina. Det var tydeligt, at begge havde en vis agenda og ønskede at ytre deres holdninger, måske med håb om at sprede deres budskaber via vores undersøgelse. Vores kontakt til informanter fra foreningen af etniske minoritetsmødre blev naturligt etableret, da de havde en stor interesse i at snakke om opdragelse, og via deres frivillige arbejde i lokalområdet netop har fokus på de udfordringer, der kan opstå i opdragelsen af deres børn. Efter gennemførslen af et interview oplevede intervieweren at blive spurgt om nogle generelle råd vedrørende opdragelsen af informantens datter. Lige såvel som vi igennem undersøgelsen objektiverer vores informanter ved at kategorisere dem, bliver vi som interviewere også objektiveret og tillagt 63

68 subjektpositioner (Hastrup 2009:299). De ovenstående eksempler kan være et tegn på netop udfoldelsen af en sådan situation. I sidstnævnte eksempel kan moderen have indvilliget i at deltage i håb om at opnå råd og vejledning vedrørende opdragelse. I førstnævnte eksempel i fædre-klubben, blev vi brugt som talerør for udbredelsen af politiske synspunkter. Denne objektivering af os som forskere kan have haft indflydelse på informanternes konkrete selvpræsentation i interviewene (ibid.) Æ re som et subjektivt begreb Æ re har - på godt og ondt - været denne undersøgelses nøgleord. Det har været genstand for mange overvejelser og diskussioner, teoretiske såvel som metodiske, da det er et ord, der både er værdiladet, subjektivt og vagt i sin form. Som vi skriver i det teoretiske afsæt (afsnit 3), har vi anset ære som værende et universelt fænomen, der eksisterer i varierende grad inden for alle kulturer. Samtidig har vi igennem undersøgelsen haft fokus på de sociale og kulturelle praksisser, som blandt andet i form af normer og værdier er med til at opretholde æresbegrebet. Vores informanter har rødder i flere forskellige lande og områder med vidt forskellige både religiøse, sociale og kulturelle praksisser. Vi har med andre ord måtte have øje for de nuancer som nødvendigvis forekommer inden for forskellige kulturer, og ligeledes være opmærksomme på, at der også eksisterer forskelle inden for den enkelte kultur. I dette henseende har både været en udfordring, men samtidig også en uundgåelig præmis for vores beskrivelse af og forståelse for æresbegrebet og dets facetter. En konsekvens af de ovenfor beskrevne sproglige udfordringer i interviewene har ligeledes været, at det for nogle informanter forekom svært at sætte præcise ord på æresbegrebet. I forvejen er ære et fænomen, som kan være udfordrende at italesætte, og at der oveni kan være en sproglig barriere, har ikke gjort konceptualiseringen mindre svær. Som det fremgår af det foregående analyseafsnit, kan der på forskellige sprog ligeledes findes forskellige udtryk og ord, som dækker ære. Dette kan have ledt til, at informanterne har forstået det danske ord for ære på forskellige måder, da vi i flere interviews spurgte ind til æresaspekter. Som det fremgår af afsnit 10 Aspekter af fænomenet ære har det vist sig, at vores informanter bruger det på forskellig vis både som mødom, ærbarhed og respekt. I denne forbindelse var det særligt interessant, at anvende og se fokusgruppen som en forhandling og diskussion af netop de forskellige subjektive forståelser der kan være af begrebet. I takt med gennemførelsen af flere og flere interviews gjorde vi os et metodisk fund: Fra start af var vi påpasselige med at anvende ordet ære, når vi skulle fortælle vores informanter, hvad vores forestående interviews skulle omhandle. Dette fordi vi anså det som et sensitivt emne, og fordi vi i vores rekrutteringsproces oplevede, at få nogle broer 64

69 brændt på grund af de etiske problematikker, som vedrører emnet (jævnfør afsnit 4.2. Indgang til feltet ). Da vi ønskede at give plads til informantens egen fortælling og aspekter vedrørende netværk, opdragelse og kultur, byggede vi vores interviewguide op således, at der ikke direkte blev spurgt ind til æresbegrebet. Vi erfarede dog, at der i takt med, at der løbende interviewet blev oprettet et tillidsbånd, kunne vi spørge mere direkte ind til fænomenet. Her kan interviewsituationens trygge atmosfære altså have haft betydning (Kvale 1997:130). Samtidig opdagede vi i de senere gennemførte interviews, at informanterne ikke var påpasselige eller forbeholdne over for at tale om ære, måske netop fordi det forekommer som et gennemsyrende og essentielt fænomen i familiernes liv og hverdag. 12. EKSISTERENDE UDFORDRINGER OG DIALOGSKABENDE TILTAG Det følgende afsnit vil berøre brændpunktet i en diskussion mellem integration og assimilation, ved at trække på de fund som vi har gjort os i empirien. Yderligere vil problematikker vedrørende kontakten mellem etniske minoritetsforældre og de sociale myndigheder og institutioner belyses. Herefter vil vi fremlægge konkrete anbefalinger og tiltag, som kan løsne op for kulturelle og religiøse udfordringer i mødet mellem etniske minoritetsforældre og de sociale institutioner, med henblik på at forbedre kontakten og lette samarbejdet mellem de to parter Integration og mangfoldighed Generelt kan man sige, at det danske samfunds forventninger og krav til etniske minoritetsforældre står i konflikt med de forventninger, som de etniske minoritetsforældre møder fra familie og netværk. Samfundets implicitte forventninger og krav er, at man skal følge de danske regler, normer og værdier. Omvendt ønsker de etniske minoritetsforældre, samt deres familie og netværk, at de til en vis grad fastholder deres egne kulturelle og religiøse normer og værdier. Det kan derfor opleves som dybt frustrerende at stå imellem to kulturer, der kan have modstridende forventninger og krav. Ligeledes har forskellige grupper og personer forskellig opfattelse af, hvilken opførsel der er korrekt. Vores informant Ghassan beskriver dette således: nogle af dem synes det er for meget, de synes at jeg er for dansk, og andre synes nej tværtimod jeg formår at være araber på en dansk måde. ( ). Dette illustrerer således, at de etniske minoritetsforældre skal indoptage de danske normer og værdier, men stadigvæk ikke må blive for danske, hvilket til tider synes som en umulig opgave. På baggrund heraf kan man tale om, at dialektikken mellem integration og differentiering er blevet en stor udfordring. Det danske samfunds befolkning er blevet 65

70 mere mangfoldig i forbindelse med indvandring og globaliseringstendenser, og ifølge Ulrich Beck er forskellighederne mellem individers livssituationer og interessefelter blevet forstærket i kraft af individualiseringstendensen (Rasborg 2007:475). Grundet den øgede differentiering har folk et stærkere behov for identifikation med det som aktøren oplever som sine egne rødder. Beck taler om en mod-modernisering, som er reaktioner på en omfattende refleksivitet, og som indikerer et behov for faste holdepunkter (ibid.:470). Folk søger derfor en (national)tilhørsfølelse, hvor de kan identificere sig med de kulturelle og sociale værdier, der afgrænser det ene fællesskab fra det andet (Galicki 2009:8) Kolonisering af livsverdenen Denne beskrevne tendens kan have store konsekvenser for de etniske minoritetsfamilier i Danmark, idet den kan siges at modvirke en fælles kulturel integration. Flere af vores informanter beskriver som følge heraf, hvordan integrationen i Danmark opleves som assimilation, i og med at det udelukkende er dem som skal indrette sig og omstille sig til det danske samfund og herunder den danske kultur. Eksempelvis påpeger Farah: Jeg har ikke noget imod integration overhovedet ikke, men hvad er egentligt integration? Hvordan definerer I integration? Efter min mening er det assimilation, den integration I kræver af os. ( ). Vores informanter vil således meget gerne være en del af det danske samfund, men de føler, at de skal ændre hele deres identitet for at blive fuldkommen accepteret. I Habermas optik, bliver det således en kamp om kulturel anerkendelse (Andersen 2007:384), når forældrene ikke føler at der er plads til, at de kan fastholde deres religiøse og kulturelle værdier, eksempelvis i forhold til opdragelsen af deres børn. I tråd med oplysningens dialektik ser de etniske minoritetsforældre det danske system (forstået som det danske samfunds normer og værdier, varetaget af de sociale myndigheder), som en låsemekanisme og et middel til at manipulere og udøve magt (Galicki 2009:3). Dette kommer for eksempel til udtryk ved, at størstedelen af vores informanter generelt er kritiske overfor kommunen. Dette bunder blandt andet i, at de ikke tidligere har haft kontakt med kommunen eller ligefrem har haft dårlige oplevelser med kommunalt ansatte 12. Endvidere er der en generel skepsis overfor sociale myndigheder, da der både via medierne og generelle rygter har været fokus på tilfælde, hvor etniske minoritetsforældre har fået tvangsfjernet deres børn 13. Ligeledes føler flere, at de kommunalt ansattes handlinger og rådgivning udelukkende er forankret i danske opdragelsesværdier 14. Der er altså kun mulighed for rådgivning i forhold til 12 B: ; E: ; F: , B: ; E:30-36; F: ; G: D:

71 kommunens system og livsverden og ikke ud fra forældrenes livsverden 15. Oplysningen kan således siges, at være blevet til det, som den skulle afløse, nemlig en forblindelseskraft, der er med til at marginalisere nogle grupper. Sagt med Habermas termer, prøver det danske system og livsverden at kolonisere de etniske minoritetsforældres livsverdenen (Galicki 2009:3; Andersen 2007:373ff). På grund af den øgede kompleksitet og differentiering tvinges systemet til at udvide sin formålsrationelle logiske styringskapacitet på bekostning af livsverdenens kommunikative rationalitet 16. Man kan således tale om et paradoks, idet systemverdenen burde have tjenerrollen, men fra etniske minoritetsforældrenes synspunkt kan siges at have en undertrykkende rolle i kraft af lighedssprogets 17 gennemtvungne realisering af højere samfundsidealer (Galicki 2009:6; Andersen 2007:380f). Når systemet og livsverdenen er kendetegnet ved hver sit organisationsprincip, hver sin rationalitetsform og hver sin handlingsorientering, vil systemets kolonisering af livsverdenen således forhindre de etniske minoritetsforældre i at deltage i praksisser, der kan skabe oplevelse af oprindelighed, samhørighed og menneskelighed. Med andre ord kan systemets kolonisering af livsverden være med til at skabe et fremmedgjort liv med kriser i form af meningstab, svækket tiltro til legitimiteten af politiske institutioner, svækket solidaritet og usikkerhed om personlig identitet og tilhørsforhold (Andersen 2007:373,381) Dialog, åbenhed, forståelse og vidensdeling I henhold til de belyste problematikker i mødet mellem de etniske minoritetsforældre og de sociale institutioner, kan man forestille sig, at yderligere dialog og åbenhed vil føre til mindre uvidenhed omkring de sociale institutioners praksisser. Dette kan bidrage til at reducere misforståelser og fordomme, og derved mindske etniske minoritetsforældres frygt for tvangsfjernelse. Endvidere kan det medføre, at flere etniske minoritetsforældre vil henvende sig til de sociale myndigheder vedrørende tvivlsspørgsmål. Udover en større viden om det danske system, kan dialog og åbenhed, pædagoger/lærere og forældre imellem, medføre en større gensidig viden og forståelse for hinandens livsverden. Ved at have et bedre kendskab til hinandens religiøse og kulturelle normer og værdier vil der være et bedre fundament for kommunikation og samarbejde. Man ville derfor kunne finde en balancegang mellem de to livsverdner, 15 G: , , , Et eksempel på dette er bureaukratiet, som har nogle faste generelle regler, for at gøre processer og praksisser mere effektive og formålsrationelle. Der er derved ikke tale kommunikativ rationalitet, hvor man eksempelvis møder de etniske minoritetsforældre dér hvor de er. 17 Generelle formålsrationelle strukturer, regler og normer. 67

72 hvilket vil betyde, at de etniske minoritetsforældre kan fastholde følelsen af oprindelighed, samtidigt med at de kan imødekomme de normer og regler, der kendetegner det danske system. De ville derved ikke have følelsen af assimilation, hvor det danske system og den danske livsverden koloniserer deres livsverden, men derimod en følelse af integration Tiltag Til at fordre yderligere dialog, åbenhed, forståelse og vidensdeling forestiller vi os følgende konkrete tiltag: Ansættelse af person med brobyggende rolle i børnehaver og skoler Generelt har vi igennem de seneste år oplevet et stort (tids)pres på lærere og pædagoger. For ikke at give disse professioner yderligere opgaver er det at foretrække, at ansætte en brobyggende person i institutioner med en stor andel af børn med anden etnisk baggrund end dansk. Denne ansatte, eller eventuel frivillige, skal have en pædagogisk baggrund (uddannelse eller kursusforløb) og gerne selv have rødder i en anden etnisk oprindelse, så personen har et tættere kendskab til de etniske minoritetsforældres situation. Kulturel og religiøs forståelse. Den ansatte skal have en brobyggende funktion mellem institutioner og forældre, og derved have fokus på dialogen herimellem ved blandt andet at fungere som formidler/mægler i praktiske og faglige henseender. Udover dialog og vidensformidling skal formålet også være at involvere forældrene, så dialogen også favner kulturelle og religiøse normer og værdier. Sproglig bistand. Der kan være mange nuancer i det danske sprog, og flere af forældre oplever derfor ofte, at de for eksempel har svært ved at tolke læreres udtalelser i skole-hjemsamtaler. Derfor kan der for de etniske minoritetsforældre være behov for yderligere forklaringer, mere tid til dialog og fælles forståelse, end der er i det obligatoriske skolehjemsamtale kvarter. Dette beror på, at vi har erfaret, at de etniske minoritetsforældre ikke selv spørger ind, hvis de er i tvivl om, hvad pædagogerne eller lærerne mener, hvilket skyldes en generel norm om, at det er lærernes opgave at forklare og fortælle, og ikke deres ansvar at spørge yderligere ind. Praktisk oplysning. Det er vigtigt at tale med og informere forældre om helt praktiske ting, lige fra madpakker og gymnastiksko til lejrtur. Føler forældrene sig ikke ordentligt informeret, forstået og hørt, vil de eksempelvis fraråde deres børn at 68

73 gå til idrætstimer eller tage på lejrtur. Der skal derfor være mere dialog med forældrene om hvad eksempelvis formålet med en lejrtur er, hvordan det foregår, og om der er nogle mindre tiltag, der kan gøres for, at deres barn må tage med. Disse tiltag kunne for eksempel være, at pigerne og drengene sover hver for sig, eller at der er adskilt bad med mere. Udover information om det ukendte og fremmede, handler det derfor også om at indgå små kompromiser. Samarbejde på tvæ rs af faglige instanser. Optimalt set er den brobyggende person i tæt samvirke med SSP og indgår herved i et samarbejde om børnenes generelle trivsel. Det er vigtigt at den ansatte har kendskab til de allerede iværksatte forebyggende tiltag, så han ved, hvor han kan henvende sig eller henvise forældrene til, i tilfælde af at han støder på problemer som er uden for sin ekspertise. Vi er bevidste om, at der allerede på nuværende tidspunkt, er ansat en masse gadearbejdere, som har en direkte lokal kontakt med forældrene, men vi ser fordele i også at have en kontaktperson i institutionerne. Denne kontaktperson vil eksempelvis lettere og hurtigere kunne reagere, hvis en gruppe foræ ldre gentagende gange ikke dukker op til forældremøder. I enkelte tilfælde kan det også tænkes, at kontaktpersonen i første omgang besøger forældrene i deres hjem. Tillid. Generelt skal den ansatte være med til at skabe bedre kontakt og dialog med institutionerne, og derigennem sikre en bedre tillid hertil. Da tillid avler tillid, vil dette sandsynligvis også betyde, at forældre får en større generel tillid og lyst til at henvende sig til de sociale myndigheder. Bydelsfædre Vi anbefaler, at man udvider projektet Bydelsmødre til også at omfatte Bydelsfædre, eftersom dette kan vise sig at have en dialogskabende funktion for minoritetsfædre i lokalsamfundene. Vi har erfaret, at det ikke udelukkende er kvinderne, som står for opdragelse og regler i hjemme, men at fædrene i høj grad også har meget at sige. Derudover har mænd ofte stor autoritet i forhold til kvinder i etniske minoritetsfamilier, hvorfor fædre tit får det sidste ord når det kommer til de store beslutninger i familien. Der er derfor også behov for at nå ud til mændene i forebyggelsen af potentielle konflikter. Vi mener dog, at det stadigvæk vil være mest optimalt, at adskille bydelsmødre og bydelsfædre, således at bydelsmødrene bygger bro mellem kvinderne og lokalsamfundet, og bydelsfædrene mellem mændene og lokalsamfundet. Dette skyldes, at der i stadigvæk mange minoritetsfamilier er patriarkalske strukturer på spil, hvor kvinder og mænd har hver deres opgaver og ansvarsområder. 69

74 Mund-til-mund. Formålet med Bydelsfædrene skal være personlig dialog i øjenhøjde. Det er normalt blandt etniske minoritetsmænd, at mænd mødes med andre mænd, for at udveksle idéer og erfaringer. Tanken med bydelsfædre er derfor, at der skal være nogle rollemodeller, der med deres personlige livsfortællinger og erfaringer giver andre mænd mulighed for identifikation. Denne identifikation er altafgørende, da det ofte viser sig, at det er den, der bygger bro til mændenes tillid. Forum for information. Endvidere vil deres roller være at fungere som samtalepartnere, brobyggere og netværksformidlere. Dette kan blandt andet indebære: At informere om, vejlede og henvise til kommunens tilbud, foreningsliv og arrangementer. Desuden kan bydelsfædrene være med til at skabe et forum for diskussion, refleksion og udveksling af viden og erfaringer. Kontakt til systemet. Bydelsfædre kan som uformelle autoriteter være med til at skabe adgang og tillid til systemets autoriteter, og derved være med til at nedtone de negative syn, der kan være på systemet og dets rolle. Endvidere kan de overbevise andre mænd og deres familier om, hvornår det er hensigtsmæssigt at gå i dialog med myndigheder, frem for at undgå kontakten. Kombination. Sidst, men ikke mindst, kan man også forestille sig en kombination af de to forslag, hvor bydelsfædrene og/eller bydelsmødrene også er ansat eller tilknyttet en eller flere institutioner. De er ideelle til at varetage brobyggende aspekter, idet de i kraft af deres særlige etniskkulturelle indsigt og udbredte netværk blandt tosprogede forældre kan forene en erfaringsbaseret viden om det danske system og den danske kultur med en forståelse for de etniske minoritetsforældres livsverden. 13. LITTERATURLISTE Al-Khayyat, Sana 1990: Honor & Shame Women in Modern Iraq. London: Saqi Books. 70

75 Als Research 2011: Ung i 2011 nydanske unges oplevelse af social kontrol, frihed og grænser. Andersen, Heine 2007: Jürgen Habermas i Andersen, Heine (red.): Klassisk og moderne samfundsteori. København: Hans Reitzels Forlag. ASA membership 1997: Codes of Ethics, in Americans sociological association. Beamer, Linda & Iris Varner 2005: Intercultural Communication in the Global Workplace. New York: McGraw-Hill Irwin Bourdieu, Pierre 1997: Af praktiske grunde. Omkring teorien om menneskelig handlen. København: Hans Reitzels Forlag Christensen, Christina 2010: Ære og konflikt om unge, social kontrol, pres og modenhed. Æ re og konflikt - om unge, social kontrol, pres og modenhed. Artikler samlet på baggrund af konferencen Ære og Konflikt i november 2010 Demant, Jakob 2006: Fokusgruppen spørgsmål til fænomener i nuet, i Sociologiske metoder fra teori til analyse i kvantitative og kvalitative studier. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Side Denzin, Norman K. 1989: Strategies of Multiple Triangulation, in The Research Act. A theoretical introduction to sociological methods. Prentice Hall. Etnisk Konsulentteam 2010: Social kontrol i etniske minoritetsfamilier. Foucault, Michel 2003: Overvågning og Straf Fængslets fødsel. København: Det lille Forlag. Galicki, Leopol 2009: Kommunikative rum på sociologiske præmisser Det sociologiske værksted. Sociologisk Institut. Gergen, Kenneth & Mary Gergen 2005: Dramaet i socialkonstruktionismen i Social konstruktion ind i samtalen. Dansk Psykologisk Forlag. Goffman, Erving 1982: On Face-Work i Interaction Riual: Essays on face-to-facebehavior. Pantheon Books, New York. Guneriussen, Willy 2007: Emile Durkheim i Andersen, Heine (red.): Klassisk og moderne samfundsteori. København: Hans Reitzels Forlag. Halkier, Bente 2010: Fokusgrupper, i Kvalitative metoder. København: Hans Reitzels forlag. Side

76 Hastrup, Kirsten 2005: Tavsheden. Praktiseret kunnen og inkorporeret viden, i Perspektivet. Kvalitativ forskning i arbejdsmiljø og arbejdsliv. København: Arbejdsmiljøinstituttet. Hastrup, Kirsten Mellem mennesker. En grundbog i antropologisk forskningsetik. København: Hans Reitzels Forlag. Hastrup, Kirsten 2010: Feltarbejde, i Kvalitative metoder. København: Hans Reitzels forlag. Side Järvinen, Margaretha & Nanna Mik-Meyer 2005: Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv - interview, observationer og dokumenter. København: Hans Reitzels Forlag. Kaae, Anne Marie Lyager & Malte Conrad 2010: Tre kvalitative interviewtilgange i sociologien. Sociologisk institut, Københavns Universitet. Kitzinger, Jenny & Barbour, Rosaline S. 1999: Developing focus group research politics, theory and practice. London: SAGE Publications Ltd. Kvale, Steiner 1997: Postmoderne tækning, hermeneutik, fænomenologi og dialektik, i En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag. Kvale, Steinar 2006: Dominance through interviews and dialogues, in Qualitative Inquiry, 12(3), page Larsen, Marianne Nøhr 2004: De små oprør. Aarhus Universitetsforlag. Mason, Jennifer 2006: Qualitative Researching. London: Sage Publications. Maxwell, Joseph 2002: Understanding and Validity in Qualitative Research, in Huberman, A. Michael & Miles, Matthew B. (eds.): The Qualitative Researcher s Companion. London: Sage Publications. Mojab, Shahrzad 2004: The Particularity of Honour and the Universality of Killing, in Mojab, Shahrzad & Nahla Abdo (eds.): Violence in the Name of Honour Theoretical and Political Challenges. Istanbul Bilgi University Press. Olsen, Henning 2002: Analysestrategier og kvalitetssikring, i Kvalitative kvaler. København: Akademisk Forlag. Rasborg, Klaus 2007: Ulrich Beck i Andersen, Heine (red.): Klassisk og moderne samfundsteori. København: Hans Reitzels Forlag. SFI 2007: Fædre, sønner, ægtemænd om maskulinitet og manderoller blandt etniske minoritetsmænd. København: SFI. 72

77 Shotter, John 1998: The Dialogical Nature of our Inner Lives i Philosophical Explorations: An International Journal for the Philosophy of ( ). Taylor & Francis. Skytte, Marianne 2007: Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde. København: Hans Reitzels Forlag. Social- og Integrationsministeriet 2012: 6resrelatrede_konflikter_6juli2012.pdf Socialforskningsinstituttet 2006: Indsatser mod æresrelateret vold en undersøgelse af indsatsen i seks europæiske lande. København: Socialforskningsinstituttet. Stewart, F.H. 1994: Honour. Chicago: The University of Chicago Press. Tanggaard, Lene & Svend Brinkmann 2010: Kvalitative metoder. København: Hans Reitzels Forlag. Thagaard, Tove 2004: Systematik og indlevelse. København: Akademisk forlag. VFC Socialt udsatte & LOKK 2005: Man skal bare sige det: Etniske minoritetsbørns fortællinger fra kvindekrisecentre. Wikan, Unni 2003: Æ re og drab. Fadime en sag til eftertanke. København: Høst og Søns Forlag. 73

78 14. BILAGSOVERSIGT 1. INTERVIEWGUIDE TIL ENKELTINTERVIEWENE INTERVIEWGUIDE TIL FAGPERSON FRA LOKK INTERVIEWGUIDE TIL FOKUSGRUPPE TRANSSKRIBERINGSNØ GLE TRANSSKRIPTIONSUDSNIT STARTKODELISTE SLUTKODELISTE 89 BILAGSOVERSIGT OVER BILAG VEDLAGTE PÅ CD-ROM 8. PROGRAM OVER KURSUS I HØ JE TAASTRUP 9. BILLEDE-SERIE TIL BRUG I FOKUSGRUPPEINTERVIEWET 10. TRANSSKRIPTIONER 11. NOTER TIL FOKUSGRUPPEINTERVIEWET 74

79 1. INTERVIEWGUIDE TIL ENKELTINTERVIEWENE Spørgsmål Kan du fortælle lidt om dig selv: Hvor gammel er du? Hvad laver du til daglig? Er du glad for det du laver? Har du en uddannelse? Kan du fortælle lidt om din oprindelse? Er du opvokset i DK eller er du flyttet hertil senere? Hvornår? Årsag? Er du glad for at bo i DK? Tager du nogen gange på ferie i XX (oprindelseslandet)? Kunne du tænke dig at flytte tilbage? Hvorfor/hvorfor ikke? Spørgetema Baggrundsspørgsmål Familierelationer Er du gift? Hvor har du mødt din partner? Hvor længe har I været gift? Hvor er din partner fra? Arbejder din partner? Hvilket sprog taler I sammen? Hvor gamle er dine børn? Hvilket sprog taler du med dine børn? Har du kontakt til dine forældre? Hvor bor de? Hvad laver de? Har du søskende? Hvor meget familie har du i DK? Udenfor DK? Har I kontakt? Ofte? Hvad med din partners familie? Netværk Er der nogen danskere i dit netværk eller er det hovedsagligt folk fra XX? Er du med i nogen foreninger, klubber eller fritidsaktiviteter? - Dine børn (fx ungdomsklub) - Din partner Tror du at dine børn kan lære noget af at være omgivet af mange andre børn? - Er der fordele/ulemper ved at børn vokser op i et stort netværk Opdrager I nogle gange på andres børn? Har det betydning hvad andre i netværket tænker om dine børn? Har dit netværk i DK og XX betydning for hvilke forventninger du har til dine børn? Eksempler? Rådgiver du dig med dit netværk når det kommer til opdragelse? Både i DK og XX. Eksempler? Kan du hente hjælp i dit netværk hvis du eller et af dine børn er i knibe? Både i DK og XX. Eksempler? Hvem får det sidste ord fx i forhold til opdragelse af børnene? - Både i familien og mellem forældrene. 75

80 Kulturel identiet Er du religiøs? Hvilken religion? Hvilke forventninger har du til dine børns religion? Synes du der har været nogen udfordringer med at flytte til DK? Synes du der har været nogen udfordringer med leve med to kulturer? - Hvilke? Eksempler? Kan du komme i tanke om hvordan man ville kunne for forbygge og løse disse udfordringer? - Hvem? Hvad kan myndighederne gøre? Kulturmøde og opdragelse Er der forskel på den måde du opdrager dine børn på og den måde som du selv er blevet opdraget på? Tror du at du vil opdrage dine børn anderledes, hvis du boede i XX? Hvilke forskelle synes du der er på den måde danskere og XX opdrager deres børn på? - Eksempler? - Udfordringer? - Løsninger? Hvilke værdier sætter du pris på ved dansk opdragelse? Hvilke værdier sætter du pris på ved XX opdragelse? Hvor meget betyder det for dig, at dine børn holder fast i den XX kultur? Regler: - Må dine børn gerne tage på lejrskole? - Må dine børn have fritidsjob? - Har du en indflydelse på hvordan dine børn går klædt? - Må dine børn gerne tage til fest? - Må dine børn gerne drikke alkohol? Børnenes uddannelse Har du en indflydelse på hvad dine børn uddanner sig til? Ved du hvad dine børn gerne vil lave som voksne? Hvad synes du om det? Hvad synes du om det din(e) ældste laver? Hvis det går dårligt for dit barn i skolen vil du så snakke med andre om det? Forskellige forventninger ift. Drenge og piger Har du forskellige forventninger til hvordan piger og drenge skal opføre sig? - Synes du de skal opdrages ens? Har dine børn nogen pligter i hjemmet? Kom med eksempler? - Forskelle mellem sønner/ døtre? Synes du at der skal være forskellige regler for piger/drenge ift. fx. 76

81 hjemmetider, samvær med venner, fester osv.? Passer søskende på hinanden? Er dine sønner med til at passe på pigerne i familien, når de er ude? (Fx følge hjem fra skole?) Gælder det også småbrødre? Eksempler: Holdning og reaktion Hvis din nabo kommer og fortæller, at han har set din (fx 16-årige) søn holde hånd med en pige i biografen, hvordan ville du så reagere? - Hvis datter? Hvad ville du sige, hvis din (fx 16-årige søn) kom og fortalte at han havde fundet en kæreste? Hvad vil familien sige (den tætte familie og perifere familie)? - Hvad hvis vedkommende er fra XX? Hvis dansk? - Hvis datter? Hvis det skulle ske, vil der så være nogle forskelle for de konsekvenser det ville få for enten din datter eller søn? For familien i det hele taget? Hvordan ville du/omgivelserne handle? Kunne du forstille dig at være med til at vælge dine børns ægtefælle? Hvad er din holdning til sex før ægteskab? Hvad hvis du fandt ud af dine børn havde haft sex før ægteskab? Hvilke konsekvenser? (for den tætte og perifere familie) - Forskelle ved drenge og piger? Bunder din/familiens holdning i kulturelle eller religiøse værdier? (fx når det kommer til sex før ægteskab) Hvordan vil du reagere hvis dine børn fandt en partner som havde rygte for at have været sammen med mange af det modsatte køn? Er dig og din partner enige når det kommer til opdragelse af jeres børn? 77

82 2. INTERVIEWGUIDE TIL FAGPERSON FRA LOKK Forældretelefonen: - Hvor mange forældre henvender sig til jer? - Er der flest mænd eller kvinder som henvender sig? - Hvilken oprindelse har de forældre som henvender sig? - Hvilken social baggrund har de forældre som ringer ind til jer? - Har du indtryk af hvor integrerede de er? - Hvilke problemer henvender forældrene sig med? Eksempler? - Hvad er graden af de problemer som forældrene henvender sig med? - Hvilke forventninger har forældrene, når de henvender sig til jer? (hvilket formål?) - Hvordan kan I hjælpe med problemerne? - Er der nogen problemer som I ikke kan hjælpe med, og hvordan forholder I jer til det? - Har I indtryk af om det er nogen problemstillinger som forældrene allerede har drøftet med deres netværk/familie, inden de henvender sig til jer? - Samler I op på samtalerne? Hvad er det næste skridt efter samtalen? - Hvordan vurderer I alvorligheden af samtalerne? - Hvad gør man i et tilfælde, hvor der er bekymring for at de problemstillinger, der kommer frem i en samtale, kan ende i en seriøs konflikt? - Har I pligt til at gribe ind selvom samtalerne er anonyme? Konfliktmægling: - Hvor mange sager har I inde til konfliktmægling? - Hvordan får I kendskab til de sager, som I har inde til konfliktmægling? - Har konfliktmægling en vedvarende effekt? - Samler I op på konfliktmæglingen? Hvad er det næste skridt efter konfliktmæglingen? - Har I oplevet sager hvor konfliktmægling ikke har hjulpet? - Hvad er de afgørende faktorer for at konfliktmægling lykkes? - Er der nogen forskelle på de forældre som I taler med i forældretelefonen og dem som I møder til konfliktmægling? Tolkede samtaler: - Hvilke udfordringer medfører de sproglige barrierer? - Hvordan kan man nedbryde de sproglige barrierer? - Hvad er din erfaring med at arbejde med tolk? Evt. udfordringer? - Hvor finder I jeres tolke henne? Forældres holdninger: - Frygter forældrene nogen konsekvenser som kan forhindre dem i at søge hjælp? 78

83 - Er I stødt på forældre der mener at opdragelse er noget personligt, som derfor ikke har lyst til at indblande andre i deres opdragelse? o Hvordan kommer I udover den holdning? - Er I stødt på forældre, der tøver med at opsøge hjælp, når de har problemer i hjemmet af frygt for at det kommer ud i netværket? Og i så fald hvad gør I for at forhindre det? - Er I stødt på forældre der tøver med at opsøge hjælp, når de har problemer i hjemmet af frygt for at det kan føre til en eventuel fjernelse af børnene? Og i så fald hvordan forholder I jer til den problemstilling? o Er denne bekymring reel? - Hvordan kan man nedbryde de ovenstående bekymringer blandt forældrene? Udfordringer: - Hvilke kulturelle udfordringer kan der være i arbejdet med konfliktmægling og forældretelefonen? - Hvilke udfordringer erfarer du, at der kan være for forældrene, når det kommer til at opdrage den unge, der befinder sig i spændingsfeltet mellem to kulturer? - Hvordan kommer problematikker om ære til udtryk i samtalerne? - Hvilke magtstrukturer er der i familierne? - Hvordan kan netværket påvirke de forskellige problemstillinger, som forældrene sidder med? - Hvilken betydning har religionen for de problemstillinger? Forebyggelse: - Hvad kan man gøre for at få flere forældre til at henvende sig? (mødre/fædre?) - Som en landsorganisation for kvindekrisecentre, hvad gør I så for at få flere fædre til at henvende sig? - Hvilke forebyggende initiativer kan forhindre optrapningen af konflikter inden LOKK indblandes? - Er der noget de sociale myndigheder kan gøre? Skoler/pædagoger? 79

84 3. INTERVIEWGUIDE TIL FOKUSGRUPPE Introduktion - Kort introduktion af undersøgelsens formål, vores roller som henholdsvis moderator, co-moderator og observant, anonymisering af deltagerne samt interviewets forløb. - Vi vil løbende vise videoklip og billeder, og vil gerne have, at I efter hvert klip beskriver hvad I har set. Kort introduktionsrunde af deltagerne - Oprindelse, beskæftigelse, alder, civilstatus (etnicitet), børn (køn, alder) Klip fra satireprogrammet Det slører stadig - Beskrivelse af videoklippet - Hvad synes I om klippet? - Kan I genkende situationen? - Må jeres børn gå på date/have en kæreste? Dansk/anden etnisk baggrund? - Hvad tænker I om at brødrene er med på daten? Billedserie omhandlende arrangeret ægteskab udarbejdet af LOKK - Beskrivelse af billedserien - Hvad synes I om billederne? - Kan I genkende situationen? - Hvornår synes I, at det er det rette tidspunkt at blive gift? Er det okay at flytte hjemmefra før ægteskab? - Synes I at man bør rådgive sine børn, når det kommer til valg af partner? - Har det også en betydning hvad den øvrige familie tænker om valget af partner? Løbende spørgsmål til ære - Kan man ud fra billedserien og videoklippet tale om at ære har en betydning i situationerne? - Hvad er ære? Hvad betyder det at have ære? - Hvorfor tror I, at æren har så stor betydning? - Kan man miste ære? Hvad er konsekvenserne? Kan den genoprettes? 80

85 4. TRANSSKRIBERINGSNØ GLE Anonymisering af navne eller passager markeres med XX. Ved afbrydelse og færdiggørelse af hinandens sætninger benyttes ( og ( Korte pauser angives med. og lange pauser markeres med Griner informanten markeres dette i parentes: (griner). Hvis der råbes eller tonelejet stiger, angives det med kapitæler. Ord der betones eller markeres på en særlig måde af den talende understreges. Hvis der er en speciel stemning eller bestemt kropsprog som skal bemærkes angives det i parentes. Ved indirekte tale, markeres dette med citationstegn, eksempelvis: Ja og så er der nogen der siger Det gider vi ikke. Spørgsmål markeres med spørgsmålstegn. Der benyttes almindelig retskrivning. Oversættes fra svensk til dansk. Ved uforståeligt sprog eller utydeligt tale markeres med: (utydeligt). Understøttende og lyttende fyldord såsom: Sådan, altså, øh, okay, ja, mm etc. nedskrives ikke hver gang, men relevansen af brugen af fyldord vurderes løbende. Briefing og debriefing nedskrives ikke. 81

86 5. TRANSSKRIPTIONSUDSNIT Udsnit (linje ) fra det transskriberede interview med Dawoud: I: Men det her æresbegreb som du nævner( D: (det er misbrug faktisk I: Altså ikke begrebet, men den her følelse, er det noget i forbindelse med kulturen eller religionen? D: Det er både og. Det er alt. I: Det er alt? D: Man kan dø for sin ære, man kan kæmpe for sin ære, man kan lide for sin ære, ALT, ære er meget. Ikke bare prestigeære, men når jeg snakker om det, er det seksuelle forhold eller sådan. Nogle gange hvis man siger noget til ens mor, så bliver man vred. Det skader også æren. Man kan ikke være så I: Er der forskel på piger og drenges ære? D: Det jeg sagde til dig, nej. I koranen står der; en mand der har et forhold til en pige uden for ægteskabet, så er man en synder, og hvis en pige gør det, så er hun synder. Hvis en mand stjæler, så er han synder, det står i koranen i forskellige vers. Men kulturelt, hvis min søn laver det ene og det andet og har fem kærester, så er det ikke noget problem, men hvis min datter hilser på bare en af sine klassekammerater, så EJ det er et problem. Det er det, der er problemet. Hos os som er muslimer, eller hos os, som kommer fra Østen, her ligger problemet hos os selv. Men som Islam, som muslim, er der slet ikke nogen forskel (kønsforskelle). I: Okay ja( D: (Når jeg sidder her med dig, så skal min kone kunne sidde med en anden og lave interview. Det lidt til mig, det lidt til min kone, det lidt til min søn, det lidt til min datter. Og hvis der er noget der er forbudt, er det forbudt for os alle. I: Ja, okay. Du nævner at hvis man mister( D: (Kan du følge med i det hele? I: Ja, ja D: Hvis der er noget så kan du bare spørge. I: Ja, okay, men det ret spændende. Du nævner lidt at man kan miste den her æresfølelse ved for eksempel at have sex uden for ægteskab. Kan man godt få den igen? Kan man godt genoprette æren igen? 82

87 D: Nej, men selvfølgelige kan man, fordi Gud kan tilgive, selvfølgelig tilgivelsen er til så man skal tilgive, men det er igen forskelligt fra ens religion, men vi skal tilgive. Det siger Gud. Gud tilgiver alt, undtagen hvis ikke man tror på Gud. Hvis ikke man er muslim, så er man ligeglad med om Gud vil tilgive eller ikke tilgive, men Allah sagde Jeg tilgiver alt undtagen at man ikke tror på Gud. I: Kulturelt der er der( D: (Ja, selve opdragelsen og hvordan de opfatter en, reaktioner kan ikke... Nogen gange hvis du kører lidt for stærkt og der er en politibil bag dig, så begynder de at lyse eller sætte sirene på, så er der nogen der stopper med det samme, der er nogen som er kloge nok, så kører de til højre side. Nogen kører til venstre side, og giver mere benzin. Det er forskelligt hvordan man reagerer på forskellige situationer. Det er det samme som når der sker sådan noget. Vi er mennesker, hvis man kan styre sig selv, så er man en engel, og Gud har ikke skabt os som engle. Vi er mennesker som synder og beder om tilgivelse, som laver noget god og noget dårligt. I: Hvis man kommer til at miste sin ære ved for eksempel at have sex, har det så en betydning om det er inden for huset eller om alle ved det? Er der forskel? D: Selvfølgelig det vil have en.. men på en måde, der tror jeg ikke at det vil spille en stor rolle, men selvfølgelig det er lidt tungere, hvis det spredes til andre. Men det er den højeste reaktion, det er den man har næsten det samme, men så begynder man at tænke Hvad vil de tænke om min pige. I: Hvorfor tror du at ære har en så stor betydning? En af drengene i rummet: Det ligger i vores gener (begge griner) I: Er det fordi det er vigtigt i kulturen eller D: Jeg sagde til dig det er vores liv (griner), det er ligesom blod der løber i vores årer, det kan være blod, det kan være oxygen, det kan være vand. Det er ikke noget man kan undgå, måske er der nogen, det ved jeg ikke, men det skal jeg ikke kunne sige. I: Du talte om, at det både kunne være noget man selv følte og noget udefra. Altså kan man godt tale om, at der er en indre følelse af ære og så en ydre følelse af ære, alt efter hvordan andre ser på en? D: Når du snakker om det seksuelle, tror jeg ikke at der er forskel. Men der er nogle andre ting som vi tolker som ære. Det kan være lidt forskelligt, for eksempel hvis jeg kommer ind og der er en dreng på bordet, (utydeligt) så har han skadet mig, han er respektløs, så er der nogen der siger Nej det helt fint, hvorfor ikke, men i denne her familie, jeg tror at det er ens. Det er ikke kun muslimer i for eksempel 83

88 Libanon og Palæstina, der er kristne også og budister, vi har næsten de samme regler eller normer. I: Jeg ved også i Kina, der har man også det med ansigt og ære D: Ja, man har også ære. Det er mere respekt for æren det spiller meget, (utydeligt), men jeg har mødt mange danskere der tænker det samme, men de tager det lidt mere roligt efterhånden, fordi de tænker Hvorfor ikke, du ved godt at jeg er i Danmark (utydeligt). Hvis man gifter sig, så skal man blive gift imens kvinden er jomfru, sådan er det i nogle bydele eller landsbyer. Det indtil nu vil jeg tro, at de har det samme.. I: Så mødommen har en stor betydning? D: Ja I: Er det også her i Danmark eller er det kun i( D: (Jeg tror også i Danmark, at der er mennesker. Mennesker har alt til fælles uanset om du er muslim eller kristne eller vantro eller budister. De har det samme. De er mennesker. Blod er ens. Hvis jeg spiser mad ligger det i min mave, hvis jeg spiser med min næse så er der noget galt. Vi har alt til fælles som mennesker. Så selv i Danmark vil jeg tro, og i andre lande. Men efterhånden begynder man at slippe lidt med sine normer og sine traditioner, og pludselig med globaliseringen med internet, så min søn sidder med jeg ved ikke hvad han laver på sit værelse. Jeg tror han læser, men om han læser, det ved jeg ikke. I: Tror du at det kommer til at få mindre betydning jo mere globaliserede verden bliver? D: Det vil jeg tro ja I: At måske kulturen( D: jeg gætter det stenalderen, men det gælder for moderniseringen. Det er det ikke. Med møbler, med satellitter, og elektronik, men ikke menneskeliv, ikke mennesket. Æ gteskab, børn, familie, jeg tror ikke at det har noget med moderniseringen at gøre. Det skal det heller ikke. I: Men for eksempel nu med flere forskellige land, folk begynder at flytte rundt til forskellige lande og der bliver multikulturelt kan man sige, tror du så at folk vil holde mere fast på deres kultur eller tror du( D: (Lidt mere ja. I: At de vil holde lidt mere fast. 84

89 D: Man er lidt mere bange for at ens børn mister en del af det, fordi man mister lidt uanset hvad, man mister alligevel noget, det er godt måske, for at lave det her skridt frem til integration, men igen det er forskelligt. Udsnit (linje ) fra det transskriberede interview med Ghassan: G: Det betyder også enormt meget for mig det der med piger og drenge. Altså som sagt, så kommer jeg fra en beduinfamilie, en konservativ familie, så ære betyder noget for mig. Det betyder ENORMT meget for mig, men især med piger, men også med drenge også. Så dobbeltmoral, det har jeg sagt overfor min datter også, at min dreng han fik mere lov til mange ting, som min datter ikke har fået lov til. I: Er det fordi at ære er meget tilknyttet pigerne eller hvordan? G: Ja jo.. altså fordi i vores verden vi er dobbeltmoralske, altså i vores mellemøstlige verden, vi giver mere lov til, mandschauvinisme er det det? I: Ja mandschauvinisme. G: Ja, det er mere manden, der får lov til ting end kvinder og al det der. I: Hvordan kan det være? G: Hvordan? I: Ja, hvordan kan det være at du måske gav dine drenge lov til mere end din datter? G: Puhh ja.. det ved jeg ikke. Det er fordi at jeg kommer fra den verden, hvor vi lukker øjnene for drengene: "Det er okay altså". Tværtimod så praler man med at en dreng har haft kæreste og sådan nogle ting "Årh ja mand du scorer årh ja mand" hvor pigen "Krrrr (som en hund knurrer). I: Hun må ikke have en kæreste G: Nej er du sindssyge mand! Hun bliver skudt med det samme! I: (griner højt, ligesom for at teste, at det forhåbentligt var for sjovt). G: (griner) Jeg skyder hende (laver skyde tegn imens han griner og laver sjov). I: Hvad ville du gøre, hvis din datter kom og sagde at hun havde fået en kæreste? G: Altså jeg forsøger hele tiden at finde en løsning, lave kompromiser i min opdragelse i min hverdag. Og når jeg siger kompromiser, for eksempel når du siger Hvad vil du sige når din datter kommer og siger at hun har en kæreste, altså det kommer ikke sådan her (slår i hænderne) fra den ene dag til den anden. I: Nej. Men så hvis hun er begyndt at se en. 85

90 G: Okay, så er det, hun har været i skolen og sådan nogle ting og mødt en og sådan et eller andet( I: (blevet forelsket( G: (blevet forelsket og sådan nogle ting. Der er to måder eller veje; det du ikke ved får du ikke ondt af, jeg behøver ikke at vide noget om det. I: Okay har du sagt det til din datter? G: Ja ja. Så er det tys tys og så siger man ikke noget. Det andet, hvis det er noget alvorligt, så altså.. I: Hvad mener du med alvorligt? G: Alvorligt, altså jeg mener kærlighed og ægteskab, fordi i min verden, der er ikke noget der hedder bare kærester. Altså kærlighed fører til ægteskab, altså marriage, ikke bare sådan noget "Okay vi boller og finder ud af om vi dur vi til hinanden, ja okay, efter et par måneder nej tak, det var to tre nætter og du var elendig eller hun var elendig" det går ikke i min verden. Igen så må jeg indrømme, at det går for drengen. I: Det går for drenge? G: Ja det gik. I: Er det når du ikke ved det eller også når du ved det? G: Nej selvom at jeg ved det, det var acceptabelt, selvom at det var forkert. I: Det at han havde været sammen med nogle eller det at han havde en kæreste? G: Sammen med nogle, kæreste og sådan nogle ting, det var selvfølgelig forkert, dobbeltmoralsk.. I: Men det var okay? G: Det var okay, altså du er, du ved det der hverdagsliv, altså hvad er ens opdragelse i hverdagen, så vokser man ligesom op, som børn, med holdninger hjemme. I: For hvad der er normalt. G: ja. Altså min far, da min storebror havde kæreste, min far siger ikke noget, og min mor siger ikke så meget imod. Men hvis nu at jeg siger, at jeg haren kæreste, så bliver der krig. Så når man vokser op i det hver dag, så bliver det naturligt, ik også? I: Jo G: Ligesom det der med Jehovas vidner, de vokser op med blod og jeg ved ikke hvad og gud, og så børnene, så finder de det naturligt, ik også? 86

91 I: Jo. Men hvad med din datter finder hun det? G: Ja så er det, at hvis det er alvorligt, så fint nok. Er han dansker, så skal han bare konvertere til islam, og så kører vi det på muslimsk eller arabisk måde. Han frier til hende, så er der forlovelsestid, hvor de kan lærer hinanden at kende uden at dyrke sex, selvfølgelig man må kysse og nysse og alt muligt, men jomfruhed er vigtig for os, for mig i hvert fald. I: Hvad nu, hvis de ikke komme til at overholde at være jomfru og du finder ud af det, eller hun måske fortæller dig det? G: Så har jeg, jeg har rigtig rigtig svært ved det (taler meget lavt lige pludseligt), det er et spørgsmål som jeg stiller mig selv næsten hver dag i kraft af at jeg har haft en datter. Øh.. og for at være ærlig, så ved jeg ikke hvad jeg kan svare. Det som jeg er kommet til konklusion om, og har fortalt min datter om det, så er hun ikke min datter mere, jeg er ikke hendes far mere (trist i stemmen), uden det store drama. Altså hvis hun, jeg respekterer så meget hendes valg, at hvis hun vælger at gå ind på fodboldbanen og vi alle sammen har taget en rød T-shirt på, og hun vælger bevidst at sige "ej jeg vil have en gul T-shirt", så desværre.. I: Så er hun ikke på holdet? G: Så er du ude af spillet, ude af holdet, du har selv valgt det. Det er det eneste jeg kan komme til uden at være dramatisk eller skyde hende eller slagte hende, eller skyde mig selv. I: Fordi at det vil føles så slemt G: Ja. Ja jeg kan ikke. I: Men hvad hvis hun sagde at hun virkelig fortrød? Var der noget hun kunne. G: Det det nej.. Heldigvis min datter hun er meget sådan ja selvstændig (gladere i stemmen), hun er indforstået med det og hun har også taget den der frihed til sig, hun har fået masser af friheder i forhold min og vores måde at leve på, i forhold til veninder og venner, så hun har værdsat, og hun kunne godt forstå hvorfor at jeg reagerer som jeg gør. Og ikke nok med det, så har jeg også i de sidste fire år nu tit besøgt familien ved sociale begivenheder. 87

92 6. STARTKODELISTE Netværk - Sammenhold i familie (kontakt med den lille og store familie). - Øvrige netværk. - Børnenes netværk. - Familiens indflydelse på og forventninger til: opdragelsen/ære/genoprettelse af ære/manipulation for at få accept fra netværk. - Det øvrige netværks indflydelse på og forventninger til opdragelsen etc. Familiestruktur - Uoverensstemmelser mellem forældre (hvem tager ansvar/får det sidste ord). - Informanternes familiestruktur. - Etniske danskers familiestruktur. - Generationsforskelle (Hvorledes påvirker forældrenes egen opdragelse deres opdragelse af egne børn). - Søskendeforhold. Kultur og religion - Etnicitetens/religionens indflydelse på valg af forælderens partner. - Religionens betydning og dens udfoldelse (aktive til- og fravalg). - Kultur over for religion. - Kulturelle forskelle i opdragelse (gode værdier, udfordringer, kultursammenstød). Forældrenes forventninger og regler Æ re - Forventninger til uddannelse. - Forventninger til barnets religion/kultur. - Regler/rammer i hjemmet. o Lejrskole, fritidsjob. o Alkohol, fester, tøj. o Huslige pligter. - Kønsforskelle ift. opdragelse - Forventninger/regler ift. til kærester. - Forældrenes indflydelse på børnenes valg af partner, arrangerede ægteskaber (etnicitet/religion). - Æ re ift. køn (eksplicitte forskelle mellem piger og drenge). - Æ rbarhed og dyd (mødom og sex). - Tro mod sine løfter, ærlighed, stolthed, selvopretholdelse af ære. - Ry, rygter/sladder, status i familien, professionel ære. - Tab og genoprettelse af ære. 88

93 Løsninger og forebyggelse - Opdragelse som noget personligt. - Frygt for tvangsfjernelse. - Rådgivning. - Kontakt til skolen. - Kontakt til sociale myndigheder/kommunen. - Forslag til løsninger. 7. SLUTKODELISTE Æ resgruppe - Sammenhold og kontakt i den lille og store familie. - Øvrige netværk (social kapital). - Den store families indflydelse på og forventninger til opdragelsen. - Æ regruppens (øvrige netværk) indflydelse på og forventninger til opdragelsen. Familiestruktur - Uoverensstemmelser mellem forældre (hvem tager ansvar/får det sidste ord). - Den kollektivistisk familiestruktur (patriarkat, kønsroller, aldershierarki). - Den individualistisk familiestruktur (frihed, selvstændighed). - Søskendeforhold. Kultur og religion - Religionens betydning og dens udfoldelse. - Kultur over for religion. - Kulturelle forskelle i opdragelse. Forældrenes forventninger og regler Æ re - Forventninger til uddannelse. - Forventninger til barnets religion/kultur. - Regler/rammer i hjemmet. o Lejrskole, fritidsjob, flytte hjemmefra. o Alkohol, fester, tøj. - Kønsforskelle ift. opdragelse. - Forventninger/regler ift. kærester (sex før ægteskab). - Forældrenes indflydelse på børnenes valg af partner (etnicitet/religion). - Æ re ift. køn (forskelle mellem piger og drenge). - Æ rbarhed og dyd. - Tro mod sine løfter, ærlighed, stolthed, selvopretholdelse af ære (indre ære). 89

94 - Status, omdømme, professionel ære (ydre ære). - Rygter/sladder. - Tab og genoprettelse af ære. Løsninger og forebyggelse - Opdragelse som noget personligt. - Frygt for tvangsfjernelse. - Rådgivning. - Kontakt til skolen, børnehave. - Kontakt til sociale myndigheder/kommunen. - Forslag til løsninger. 90

95 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Denne rapport er udgivet af Projekt- & Karrierevejledningen, der formidler kontakt mellem universitetsstuderende og virksomheder/organisationer. Gennem projektforslag i Projekt- & Karrierevejledningens projektkatalog kan studerende beskæftige sig med konkrete problemstillinger, der har relevans for organisationer, myndigheder og virksomheder udenfor universitetet. De færdige projekter udgives efterfølgende i Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie og offentliggøres på under færdige projektopgaver og kan søges online på Find ud af mere om Projekt- & Karrierevejledningen og se vores online projektkatalog på vores hjemmeside:

96 PROJEKT- & KARRIEREVEJLEDN INGEN DET SAMFUND SV IDENSK ABE LIG E FAKULTET KØBENHAVN S UNIVERSITET ØSTER FAR IM AG SG ADE KØBENHAVN K