ÆRE Blodet, det der løber i vores årer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÆRE Blodet, det der løber i vores årer"

Transkript

1 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET ÆRE Blodet, det der løber i vores årer - en kvalitativ undersøgelse af etniske minoritetsforældres perspektiv på ære Stine Chen Mia Lykke Larsen Maja Louise Svorin Carlander Nr. 310 Projekt- & Karrierevejledningen

2 ÆRE Blodet, der løber i vores årer Stine Chen Mia Lykke Larsen Maja Louise Svorin Carlander Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 310/2013 ISBN: Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Øster Farimagsgade København K Tlf Mail:

3

4 BACHELORPROJEKT SOCIOLOGISK INSTITUT KØ BENHAVNS UNIVERSITET VEJLEDER: ALLAN MADSEN UDARBEJDET AF STINE CHEN (3044) MIA LYKKE LARSEN (3035) MAJA LOUISE SVORIN CARLANDER (3036) ANTAL TEGN: ANTAL TEGN I FODNOTER: 1552

5 INDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT (ALLE) INDLEDNING DEN INTELLEKTUELLE UDFORDRING (ALLE) PROBLEMFORMULERING OG FORSKNINGSSPØ RGSMÅL (ALLE) PROJEKTETS BAGGRUND (ALLE) LÆ SEVEJLEDNING (ALLE) VIDENSKABSTEORETISK AFSÆ T TILGANG TIL FELTET (MAJA) TEORETISK AFSÆ T TO IDEALTYPISKE LIVSANSKUELSER (MIA) DEN KOLLEKTIVISTISKE IDEALTYPE (STINE) DEN INDIVIDUALISTISKE IDEALTYPE (MAJA) Æ RESBEGREBET (MIA) KULTURBEGREBET (MAJA) KULTURRELATIVISME KONTRA UNIVERSALISME (STINE) METODISK AFSÆ T ÉT ORD SIGER MERE END TUSIND BILLEDER (MIA) INDGANG TIL FELTET (MAJA) DEN INDLEDENDE RESEARCH (STINE) ETISKE OVERVEJELSER (MIA) AFGRÆ NSNING (MAJA) UDVÆ LGELSESMETODE (STINE) PILOTINTERVIEW (MIA) PRÆ SENTATION AF INFORMANTERNE (MAJA) ENKELTINTERVIEW (STINE) PRÆ SENTATION AF INTERVIEWGUIDE (MIA) DET KVALITATIVE INTERVIEW SOM EN TROJANSK HEST (MAJA) INTERVIEWSITUATIONS OMGIVELSER (STINE) KEMI OG SAMMENSPIL (MIA) FOKUSGRUPPE (MAJA) FOKUSGRUPPEINTERVIEWETS OPBYGNING (STINE) GRUPPENS SAMMENSÆ TNING (MIA) MAGTFORHOLD (MAJA) ANALYSESTRATEGI TRANSSKRIPTIONSSTRATEGI (STINE) KODNING OG ANALYSE (MIA)

6 6. INTERAKTIONISTISKE PERSPEKTIVER SELVFREMSTILLING (STINE) KATEGORISERINGER AF MEDLEMSKAB (MAJA) FAMILIESTRUKTUR KOLLEKTIVISTISK FAMILIESTRUKTUR (STINE) SONDRINGEN MELLEM KOLLEKTIVISME OG INDIVIDUALISME (MIA) OPDRAGELSE SOM EN KOLLEKTIV OPGAVE (MAJA) FAMILIESTRUKTURENS REGULERENDE ROLLE (STINE) ISLAM SOM IDEOLOGISK VEJVISER (MIA) KULTURELLE OG RELIGIØ SE NORMER OG VÆ RDIER KÆ RESTER ELLER EJ? (MAJA) DEN ENESTE ENE? (STINE) DE IMPLICITTE FORSKELLE (MIA) KULTUR KONTRA RELIGION (MAJA) ASPEKTER AF FÆ NOMENET Æ RE Æ RE SOM ALLEMANDSEJE? (STINE) INDRE OG YDRE Æ RE (MIA) BRUD PÅ Æ RESKODEKS (MAJA) DET OVERVÅGENDE BLIK (STINE) DEN GYLDNE MIDDELVEJ (MIA) TRADITIONER KAN FORSTÆ RKES I EKSIL (MAJA) KONKLUSION (ALLE) METODISKE EFTERRATIONALISERINGER VALIDITET (STINE) GENERALISERBARHED OG INFORMANTERNES AGENDA (MIA) Æ RE SOM ET SUBJEKTIVT BEGREB (MAJA) EKSISTERENDE UDFORDRINGER OG DIALOGSKABENDE TILTAG INTEGRATION OG MANGFOLDIGHED (STINE) KOLONISERING AF LIVSVERDENEN (MIA) DIALOG, ÅBENHED, FORSTÅELSE OG VIDENSDELING (MAJA) TILTAG (ALLE) LITTERATURLISTE BILAGSOVERSIGT BILAGSOVERSIGT OVER BILAG VEDLAGTE PÅ CD-ROM INTERVIEWGUIDE TIL ENKELTINTERVIEWENE INTERVIEWGUIDE TIL FAGPERSON FRA LOKK

7 3. INTERVIEWGUIDE TIL FOKUSGRUPPE TRANSSKRIBERINGSNØ GLE TRANSSKRIPTIONSUDSNIT STARTKODELISTE SLUTKODELISTE

8 ABSTRACT The object of this study is to illustrate aspects of the concept of honour from the perspective of ethnic minority parents. Furthermore, this study aims to identify cultural and social structures, which are related to these aspects of honour. Through the parents view on the upbringing of their children we seek to gain insight to the concept of honour which is often implicit and taken for granted by those who are subject to the code of honour. The study takes an interactionistic-constructivist approach and understands the examined phenomenon as a construction in a given social and cultural context. Qualitative research interviews are used as a method for data collection and the empirical material consists of nine interviews with ethnic minority parents, one focus group interview with four participants and one interview with a professional with years of experience within the examined field. Theoretically, the study draws on existing research and theories on the concept of honour. Additionally, theories of Émile Durkheim, Michel Foucault, Manuel Castells and Pierre Bourdieu are used to gain a further insight into the structures related to honour. The results show that honour is a multi-faceted phenomenon, which consists of embedded structures related to social, economic, cultural, religious and symbolic aspects. Honour has a great significance in cultures characterized by a collectivistic family structure and holistic philosophy of life. In these cultures, honour is an unavoidable concept and infuses several aspects of the individual s life. Honour is often reproduced through upbringing and children are socialized to behave in accordance with the code of honour within the honour group. Due to the collectivistic family structure an individual s actions may not only affect the individual herself but also have an impact on the honour of the entire family, network or local community. As a consequence the honour group is interested in influencing parents and their upbringing of their children to avoid the risk of anybody breaking the honour code. This can lead to external as well as internal surveillance, since existing norms for proper behaviour are internalised in the individual. The phenomenon of honour is often linked to both an inner self-esteem and an outer reputation. Additionally, it is possible to distinguish between honour as something absolute and relative. The former refers to the virtue of a woman. If a woman loses her virginity before marriage she has broken the code of honour and brings dishonour on her family. The latter refers to standards of honour such as honesty, respect and loyalty. These values are relative and can be increased or reduced. The mentioned distinction is in many cases gendered and according to our informants these gender differences are explained mainly in cultural beliefs rather than religious beliefs. However, these two elements often interplay. The concept of honour is also influenced by external conditions. Immigration to Denmark may lead to resisting identities where the honour of the family becomes important in order to gain symbolic capital. On the other hand, many families reassess their original culture when they face the cultural and social norms and values, which characterize the Danish society. 4

9 1. INDLEDNING For enden af en lang vej i et afsides industriområde opsporer vi stedet, der udgør målet for vores udflugt: Den arabiske fædre-klub. Gardinerne i det lille klubhus er trukket for, og da vi nærmer os skimter vi bag gardinerne konturerne af en bedende mand. Vi banker på døren på husets bagside og bliver mødt af en ældre mand, der tavst og en anelse skeptisk, byder os indenfor. Vi får hurtigt fat på vores kontaktperson Dawoud, som smilende kommer os i møde. Usikkert rækker vi en hånd frem til hilsen. Efter lidt tøven bliver hånden taget imod, dog kun på fingerspidserne. Her fornemmer vi første gang følelsen af at være på ukendt grund. Ovenstående er et uddrag af feltnoter fra vores første besøg i en arabisk fædre-klub i det nordlige Sjælland. Besøget blev befordrende for udformningen af nærværende undersøgelse, fordi det var en håndsrækning ind i en for os relativt fremmed verden. Det blev samtidig en åbning ind til mange timers samtaler med en række etniske minoritetsfædre, som delte ud af deres syn på børneopdragelse, kultur, religion og ikke mindst aspekter af ære Den intellektuelle udfordring Allerede ved vores første møde i den arabiske fædre-klub, fornemmede vi, at der blev åbnet op til et felt præget af andre kulturelle og sociale kodeks, og en verden, hvor ordet ære går hånd i hånd med familie, sammenhold og kollektivitet. Denne undersøgelses intellektuelle udfordring beror på en underen over æresbegrebets betydning, udfoldelse og opretholdelse i etniske minoritetsfamilier. Emnet finder en sociologisk relevans i kraft af, at vi ser æresfænomenet implicere tre niveauer, i form af problemstillinger både på individ-, familie- og samfundsmæssigt niveau. Det berører således både aspekter som individualitet, kollektivitet og integration. Samtidig beskæftiger det sig med et spændingsfelt, nemlig det felt, hvor to kulturer spiller sammen. Vi er interesserede i at få indblik i en verden, hvor minoritetsforældre forsøger at balancere deres indlejrede kulturelle normer, regler og værdier med de tilsvarende som gælder i det danske samfund. Vi vil anvende opdragelse som en indfaldsvinkel til at opnå viden om gældende æreskodeks. Dette fordi vi gennem forældrenes syn på børneopdragelse kan få et indblik i vigtigheden og udfoldelsen af de æresbetydninger, som måske kan virke usynlige og implicitte. 5

10 1.2. Problemformulering og forskningsspørgsmål Med udgangspunkt i ovenstående opstiller vi følgende problemformulering: Hvorledes anskueliggøres forskellige aspekter af ære ud fra etniske minoritetsforældres perspektiv, og hvilke strukturer knytter sig til disse aspekter? Når vi bruger formuleringen forskellige aspekter af ære er det for at favne æresbegrebet i sin diversitet og kompleksitet. Vi har således øje for at ære kan spænde fra at være et personligt og indre fænomen til også at antage en ydre og symbolsk værdi. Vi ønsker yderligere at identificere strukturer i form af grundlæggende kulturelle, religiøse, sociale og symbolske normer og værdier, som knytter sig til æresbegrebet. Vi anser strukturerne som værende i gensidig påvirkning med æresfænomenet. Det kan således både være strukturer, som er med til at facilitere betydningen af ære, samtidig med at ære med dets bredtfavnende betydning støtter op om selvsamme strukturer. For at belyse ovenstående problemformulering har vi udarbejdet en række forskningsspørgsmål, der har til formål at fungere som tematiserende rettesnor gennem undersøgelsen: Hvorledes knytter kollektivistisk livsanskuelse sig til forskellige aspekter af ære? Hvorledes knytter kulturelle og religiøse normer og værdier sig til forskellige aspekter af ære? Hvorledes knytter kønsforskelle sig til forskellige aspekter af ære? Baggrunden for forskningsspørgsmålene uddybes i afsnittet Teoretisk afsæt. (afsnit 3) Projektets baggrund Regeringen fremlagde i 2012 en national strategi mod æresrelaterede konflikter 1. I den forbindelse blev der afsat 24 millioner kroner, som i årene skal sætte fokus på information og rådgivning til de forældre, unge og fagfolk som på den ene eller anden måde berøres af æresrelaterede konflikter. Det er i denne kontekst, at vi i samarbejde med Social- og Integrationsministeriet 2 vil sætte fokus på de etniske minoritetsforældres perspektiver på ære. Netop forældreperspektivet er underbelyst af forskningen, som hidtil har fokuseret på de unges oplevelser i relation til æresrelaterede konflikter (jævnfør Als Research 2011; VFC Socialt udsatte & LOKK 2005; Socialforskningsinstituttet 2006 m.fl.). Med denne undersøgelse har vi ikke ønsket at 1 nflikter_6juli2012.pdf 2 Samarbejdet er afstedkommet med Projekt- og Karriereafdelingen (http://samf.ku.dk/pkv) som formidler. 6

11 have et forudindtaget kritisk fokus på æresrelaterede konflikter, men har i stedet sigtet efter at opnå en nuanceret forståelse for de etniske minoritetsforæ ldres fremstilling af aspekter vedrørende ære. Som led i samarbejdet med Social- og Integrationsministeriet har et sideløbende aspekt i denne undersøgelse været at fremstille nogle forslag, som kan lette en til tider udfordret kontakt mellem de etniske minoritetsforældre og sociale myndigheder. Derfor vil denne rapport munde ud i nogle konkrete forslag til, hvordan der med brobyggende tiltag kan opnås en gensidig forståelse for de kulturelle og religiøse udfordringer, som blandt andet kan opstå i mødet mellem etniske minoritetsforældre og sociale institutioner, såsom børnehaver og skoler Læsevejledning Med denne undersøgelse giver vi læseren et unikt indblik i etniske minoritetsforældres perspektiver på ære. Rapporten er inddelt i fire overordnede dele. I rapportens første del præsenteres det videnskabsteoretiske afsæt, som udgør en guidende rolle for udformningen af undersøgelsens design og analyse. I denne del lægges an til argumentet for, hvordan vi anser ære som værende et konstrueret element, der tager form i foranderlige sociale og kulturelle processer. Denne del indeholder ligeledes en eksplicitering af vores teoretiske afsæt, som med henvisning til vores forskningsstrategi, er i dialektisk forhold med empirien, og antager en rammegivende rolle igennem undersøgelsen. I rapportens anden del præsenteres de metodologiske overvejelser, som ligger til grund for udformningen af den færdige empiri. Her vil argumenter vedrørende den indledende research, den kvalitative metode og afgrænsningen af undersøgelsesfeltet blive fremført. Rapportens tredje del indeholder en analyse, foranlediget af vores problemformulering. Her vil forskellige æresaspekter og hertil knyttede strukturer blive belyst. Analysen afrundes med en overordnet konklusion. Rapportens sidste del indeholder vurderinger og efterrationaliseringer over undersøgelsens vidensbidrag og validitet. Afslutningsvis berøres nogle af de kulturelle udfordringer, som vi igennem undersøgelsen har identificeret gennem vores samtaler med minoritetsforældrene, og rapporten munder ud i konkrete brobyggende og dialogskabende tiltag. 7

12 2. VIDENSKABSTEORETISK AFSÆ T I det følgende præsenteres de videnskabsteoretiske rammer for undersøgelsen. Dette er en essentiel del af forskningsprocessen, ikke alene fordi den videnskabsteoretiske position er rammesættende for undersøgelsen, men også fordi det indebærer en præcisering af, hvad genstandsfeltets sociale verden er gjort af. I tråd hermed vil epistemologiske overvejelser fastlægge rammerne for undersøgelsens tilegnede viden. (Mason 2006:14). Der argumenteres for, hvordan vi ud fra interaktionistisk konstruktivisme (jævnfør Järvinen & Mik-Meyer 2005) kan skabe den mest hensigtsmæssige forklaringsramme til besvarelsen af undersøgelsens problemformulering. I det følgende præciseres det, hvordan vores genstandsfelt anskues som socialt fænomen. I nærværende rapport udgøres genstandsfeltet af de strukturer, der er rammegivende for etniske minoritetsforældres opdragelse af deres børn, set i relation til fænomenet ære. Vi betragter dette felt med konstruktivistiske briller, idet vi antager, at virkeligheden bliver til i foranderlige historiske og sociale processer (Kvale 1997:55). Således anser vi begrebet ære som et konstrueret element, der tager form i disse foranderlige processer. Det sociale fænomen vi undersøger skal derfor ikke forstås som noget meningsgivende i sig selv, men skal snarere forstås som en konstruktion i en given social og kulturel kontekst (Kaae & Conrad 2010:3). Der er forskellige normer og værdier inden for forskellige kulturer, og det er netop mødet mellem de forskellige norm- og værdisæt, som vi i undersøgelsen har for øje. En grundlæggende forudsætning for vores fortolkning af fænomenet er, at menneskets handlinger er socialt orienterede, og at vi som mennesker træder i karakter i en verden, hvor vi ikke er alene, men altid en part (Hastrup 2005:40). Individet må ses og forstås som en del af et større fællesskab, og derfor skal vores informanters fortællinger forstås i sammenhæng med de sociale relationer, der omgiver dem. Med afsæt i et interaktionistisk perspektiv er betydninger af fænomenet ære altså skabt i en social interaktion, og i tråd med en konstruktivistisk tradition anser vi vores analyseobjekt som et flydende, ustabilt og flertydigt fænomen, der bliver formet i det sociale møde (Järvinen & Mik-Meyer 2005:9f). I forlængelse af vores ontologiske position vil vi præsentere betingelserne og forudsætningerne for den producerede viden og dens gyldighed (Mason 2006:16). For det første er det essentielt at overveje mulighederne for at opnå valid viden om vores genstandsfelt på baggrund af den indsamlede empiri. Hertil må vi først erkende, at vores undersøgelses potentielle vidensbidrag ikke beløber sig til objektive og absolutte sandheder. Ud fra den betragtning, at vi ikke kan træde ud af den verden vi undersøger, må der underforstået fra forskellige perspektiver også være forskellige forklaringer på hvad viden måtte være (Maxwell 2002:41). I sammenhæng med vores interaktionistiske 8

13 og konstruktivistiske briller må vi ligeledes anerkende, at vidensproduktionen er situeret og kontekstafhængig. Et interview er et socialt møde, hvor både informantens og interviewerens forskellige forudsætninger, holdninger og interesser mødes, og interviewets materiale er dermed et resultat af dette møde (Järvinen & Mik-Meyer 2005:28f). Vores egen rolle er således en vigtig komponent, ikke kun i produktionen af interviewenes meningsindhold, men også i tilgangen til vores undersøgelsesfelt. Vores undersøgelsesfelt består af individer, der er præget af en opvækst i en anden etnisk kontekst end vores egen. Derfor finder vi det problematisk at antage, at vi kan opnå en fællesforståelse med informanterne uden at overveje, hvordan for eksempel magtforhold kan påvirke informanternes fortælling og selvfremstilling. Vi har derfor igennem hele forskningsprocessen været opmærksomme på vores egen rolle og påvirkning af de sociale kontekster vi har indgået i. Refleksioner herom vil være en gennemgående komponent i rapporten Tilgang til feltet Med inspiration fra Blaikie (Mason 2006:180f) har vi anvendt en abduktiv forskningsstrategi, hvor elementer fra både den induktive og deduktive tilgang har været i spil. Mere specifikt har vi bevæget os frem og tilbage mellem hverdagsbegreber og videnskabelige forklaringer på en sådan måde, at datagenereringen og dataanalysen sker i et dialektisk forhold. Før vi indsamlede empiri dannede vi os et overblik både i anvendelige teoretiske perspektiver, eksisterende forskning og fagbøger. Dermed er vi gået til feltet med henholdsvis en personlig og teoretisk forforståelse, for at få en indsigt i nogle af de mekanismer og elementer, der gør sig gældende i vores undersøgelsesfelt. Dette har været et essentielt forarbejde før udarbejdelsen af vores interviewguide. Resultatet har været semistrukturerede interviews, hvor vi på forhånd havde specifikke temaer og spørgsmål, som vi ønskede belyst, mens vi samtidig forholdt os åbne overfor informanternes fortælling. Vores analytiske tilgang har primært været induktiv, idet vi har anvendt et nedefra-perspektiv og ladet empirien have analytisk forrang. Denne tilgang har sikret, at de sociale fænomener vi har udforsket blev anskuet ud fra vores informanters perspektiv. (Olsen 2002:112). Da vi på forhånd var relativt udestående i forhold til vores genstandsfelt, tilstræbte vi med inspiration fra Alvesson & Kärreman (Järvinen & Mik-Meyer 2005:122) en åbenhed i forskningsprocessen. Således har vi været villige til at lade os overraske af feltets uforudsigelighed og ikke på forhånd fastlægge os på teoretiske perspektiver. Med andre ord har vi altså ønsket et sammenspil mellem teori og empiri, med en åbenhed overfor overraskende empiriske fund, der kunne analyseres teoretisk og om muligt generere ny viden om fænomenet. 9

14 3. TEORETISK AFSÆ T I relation til ovenstående skal udformningen af vores undersøgelse delvist forstås i relation til vores teoretiske forforståelse. Vi begriber visse aspekter med udgangspunkt i de sociologiske begreber, vi har mødt i litteraturen, og anskuer dermed verden omkring os med teoretiske linser (Olsen 2002:114). Med henvisning til vores abduktive forskningsstrategi bevæger vi os frem og tilbage mellem hverdagsbegreber og videnskabelige forklaringer, og flere af de stier, vi går ud af i vores enkeltinterviews, har dermed afsæt i vores teoretiske forforståelse. Dette afsnit vil vise, hvordan vi har udsat de erhvervede teoretiske begreber for en selektion, hvis slutprodukt er et teoretisk udgangspunkt, som løbende applikeres i undersøgelsen To idealtypiske livsanskuelser I det følgende præsenteres livsformsbegrebet, der bliver anvendt som en indfaldsvinkel til at indfange og beskrive, hvordan der i det danske samfund kan være individer, som har rod i forskellige grundlæggende begrebsverdenener. Ifølge sociolog Marianne Skytte består en livsform af en kulturel begrebsverden, en ganske bestemt måde at opfatte hverdagslivet og dets vilkår på (2007:63). Ved at anvende livsformsanalysens begrebsapparat kan vi opnå et helhedssyn og en større forståelse for, hvordan forskellige værdier og normer kan gøre sig gældende i forskellige familier, og hvordan dette udmønter sig til særlige syn på for eksempel uddannelse eller ægteskab (ibid.:66). Ud fra livsformsbegrebet udledes to forskellige livsanskuelser: den individualistiske og den kollektivistiske. Sondringen mellem de to idealtyper vil være gennemgående i vores bearbejdning af empirien og i forståelsen af de mønstre og strukturer, som er med til at opretholde ære. Det antages ifølge antropolog Marianne Nøhr Larsen, at mange etniske minoritetsfamilier i Danmark har værdimæssigt udgangspunkt i en kollektivistisk livsanskuelse, hvorimod det dominerende livssyn blandt etniske danske familier kan karakteriseres som værende individualistisk. Ser man blot år tilbage i tiden var også den kollektivistiske livsanskuelse den dominerende i etnisk danske familier (Larsen 2004:26,30; VFC Socialt udsatte & LOKK 2005). En af de centrale faktorer, der adskiller de to livssyn er, at slægtens fælleskab i kollektivistiske samfund prioriteres højt, hvor der i individualistiske samfund er større vægt på individet og kernefamilien (Als Research 2011:25). Denne sondring imellem to livssyn skal ikke forstås som et forsøg på at indplacere individer i en særlig etnisk kategorisering, men skal snarere ses og anvendes som en teoretisk forståelsesmodel. 10

15 3.2. Den kollektivistiske idealtype Den kollektivistiske livsform tager udgangspunkt i, at fællesskabet (familien, slægten) udgør en helhed, som den enkelte kernefamilie udgør en del af. Der er en gensidig afhængighed blandt blodsbeslægtede og en ansvarsfølelse over for kollektivet. De værdier og normer, der er knyttet til familierne og de sociale miljøer, er præget af, at man prioriteter kollektivets interesser højere end individuelle ønsker. (Skytte 2007:67f). Ifølge Yvonne Mørck er nogle af de markante kontraster mellem den kollektivistiske og den individualistiske livsanskuelse, at den kollektivistiske tillægger religion større betydning end den individualistiske (Larsen 2004:31). Her skal det pointeres, at der i muslimske minoritetsfamilier forekommer store forskelle på, hvor meget religion fylder hos den enkelte familie. Nogle bruger islam som en mere eller mindre ubevidst rettesnor for etik og moral, hvor andre har en stærk religiøs identitet og lader islam danne fundament for de fleste beslutninger i hverdagen og i livet generelt. Ligeledes skal det påpeges, at selvom den kollektivistiske livsform nok i særlig høj grad kan synes at være beskrivende for muslimer eller mennesker fra lande i og omkring Mellemøsten, så kan værdierne ikke som udgangspunkt tilskrives islam. (ibid.:31,99). De kollektivistiske samfund og familier kan desuden siges at være præget af patriarkalske traditioner, som i høj grad beror på autoritetstro. Dette indebærer respekt for de ældre, og et aldershierarki, hvor rettigheder og pligter er fordelt efter rang og rolle. Derudover kan man tale om et kønshierarki, hvor kvinder og mænd har forskellige domæner og roller. Generelt er der derfor forskel i opdragelsesmønstre kønnene imellem, hvor drenge sædvanligvis har færre restriktioner i puberteten end piger (ibid.:29, 85ff) Den individualistiske idealtype I den individualistiske livsform lægges der vægt på individers frie og selvstændige valg, og at den enkelte har mulighed for at realisere egne drømme og visioner. Individet har værdi i sig selv, og i opdragelsen sættes barnets behov og individualitet i centrum (Skytte 2007:67). Moralen bygger endvidere på retfærdighed og at den enkelte har en individuelt udviklet samvittighed som rettesnor for, hvad der er rigtigt og forkert (VFC Socialt udsatte & LOKK 2005:17). Den individualistiske opdragelse bygger på en lighedsideologi, hvor der foregår demokratiske forhandlinger med udgangspunkt i den enkeltes behov og ønsker. Der er her tale om en principiel og juridisk ligestilling, hvor der lægges vægt på en abstrakt, indre autoritet. Det er således væsentligt, at børn selv udtrykker, hvad de gerne vil, idet 11

16 individet bedst selv ved, hvad det føler. Det samme er gældende i forhold til partnervalg og familierelationer, eftersom at alle relationer skal ses i lyset af frivillighed (Larsen 2004:29) Æ resbegrebet Æ resbegrebet kan blandt andet ses i relation til den kollektivistiske familiestrukturs værdier, normer og kønsroller. Ifølge Marianne Nøhr Larsen (2004:71) og Unni Wikan (2003:66) kan ære siges at knytte sig til et kollektiv, såsom familien, slægten, klanen og i visse tilfælde hele nationen. Her kan man tale om en fælles ære, hvor god og dårlig opførsel påvirker hele kollektivets ære, hvilket bevirker at æresmoralen er en kollektiv forpligtelse. Æ re kan i denne sammenhæng siges at være bestemt gennem et æreskodeks. Et æreskodeks er et sæt regler, som specificerer, hvad der giver og ikke giver ære. Æ reskodekset består således af et sæt standardregler eller minimumskrav for overordnet opførsel, og bryder man dem, bliver man bragt i vanære. Vanære kan forstås som et offentligt fænomen, idet skammen først bliver reel, når den bliver offentlig. I forhold til det kollektivistiske aspekt forekommer vanære ikke kun som et resultat af en persons egne handlinger, men kan også ramme mennesker i personens omgangskreds (Wikan 2003:67ff; Al-Khayyat 1990:21ff). Generelt kan man med reference til antropologen Frank Henderson Stewarts (1994) sige, at ære er et begreb, der smutter og dermed et af de vanskeligste sociale begreber at få hold på. Principperne vedrørende ære og skam forstås og forvaltes meget forskelligt af forskellige etniske grupper, og der kan være helt subjektive og individuelle fortolkninger i de enkelte grupper. Æ resbegrebets forskellige fortolkninger og associationer varierer ligeledes over tid og sted. Man kan derfor ikke tale om, at der gælder generelle æresnormer. Trods den uklare definition af æresbegrebet, har ære ifølge Wikan været konkret og klart definerbart for flere pårørende i æresrelaterede konflikter. Studier har vist, at der inden for æresgruppen ikke er nogen tvivl om æreskodekset i forhold til tab- og (gen)erhvervelse af ære. Æ resgruppen skal forstås som den gruppe personer, der følger det samme æreskodeks og anerkender hinanden udefra (Wikan 2003:63ff; Larsen 2004:70ff) Kulturbegrebet I bearbejdelsen af vores genstandsfelt spiller begrebet kultur en central rolle. Vi ønsker blandt andet at belyse de kulturelle normer og værdier som er med til at opretholde ære, og vi behandler forskellige opdragelsesmønstre inden for forskellige kulturer. Men hvad menes med kultur og hvilken indvirkning har den på menneskets adfærds- og tankesystemer? I det følgende defineres det, hvordan vi i undersøgelsen bruger 12

17 kulturbegrebet som en overordnet forståelsesramme, ud fra hvilken individer skaber mening og fortolkning. Kultur skabes af og mellem mennesker. Derfor må kulturbegrebet nødvendigvis også ses som et processuelt og dynamisk begreb, der er i konstant forandring, forhandling og forvandling (Larsen 2004:19). Linda Beamer og Iris Varner (2005) henviser til, at kultur involverer lærde og delte normer, værdier og adfærd. Disse normer vil ofte være implicitte og derfor ikke åbent diskuteret blandt de medlemmer der deler kulturen. Kulturen kan være holdepunkter for hvordan man bør handle, hvad man bør foretrække eller undgå. Adfærd kan både styres og retfærdiggøres med henvisning til de implicitte kulturelle koder. Med reference til Beamer & Varner (2005:5)vil følgende definition af kultur blive anvendt: Culture is the coherent, learned, shared view of a group of people about life s concerns that ranks what is important, furnishes attitudes about what things are appropriate, and dictates behavior. Hvad der er vigtigt kan oversættes til fælles værdier og prioriteter. Med værdier henfører psykolog Milton Rokeach til, at værdier angiver standarder for moral samt guider og determinerer holdninger og adfærd. Værdier indikerer et relativt hierarki for hvor meget noget er værd, og man kan dermed også tale om værdier som kulturelle prioriteter. (ibid.:8). Kulturbegrebet dækker altså over et fælles referencesystem for menneskers handlinger og motivationer. Det er ved at systematisere virkeligheden i forskellige koder og indbyrdes betydninger, at der fremmes og skabes en fælles forståelsesramme (Larsen 2004:136). I undersøgelsen har vi talt med folk fra forskellige etniske grupper. Disse grupper vil være karakteriseret af forskellige kulturelle koder og særtræk samt forskellige tillærte syn på vigtige normer og værdier. De kulturelle særtræk i grupperne vil være i konstant konstruktion ligesom, at mødet mellem kulturer vil ændre og udvikle synet på hvad der er vigtigt, og hvordan man bør handle. Således vil for eksempel et tyrkisk mindretal, der lever i Danmark, være omgivet af en kultur, som på nogle punkter adskiller sig fra den danske. Dog vil deres kultur heller ikke svare til den der findes i Tyrkiet. Man kan tale om en blandingskultur, hvor for eksempel danske holdninger til uddannelse bliver inkorporeret, mens den tyrkiske familiestruktur forbliver intakt. Det kan dermed være umuligt at definere nogle objektive og uforanderlige kulturelle træk, der adskiller etniske grupper. Det afgørende er, at en gruppe føler sig bundet sammen i et fællesskab omkring kulturelle værdier. (ibid.:145). 13

18 3.6. Kulturrelativisme kontra universalisme Eftersom vores informanter stammer fra forskellige kulturer, er det relevant at diskutere, hvorvidt man bedst kan forklare deres handlinger ud fra almenmenneskelige bevæggrunde, der kan være tilknyttet informanternes særlige livshistorie og aktuelle situation, eller ud fra den kulturelle baggrund de har med i bagagen. Den sidste forklaring abonnerer på et kulturrelativistisk synspunkt, der argumenterer for, at forskellige sandheder skal behandles som ligeværdige. Der kan ikke fastsættes et fælles værdisæt for alle kulturer, da traditioner, normer og værdier tilknyttet en bestemt kultur må forstås ud fra den pågældende kulturs egen logik og præmisser. Fra et kulturrelativistisk perspektiv kan ære anses som en værdi tilhørende bestemte kulturer, og æresrelaterede handlinger må forstås som kulturelt determineret. Kulturrelativisme kan dog kritiseres for at være reduktionistisk, idet den er tilbøjelig til at etnificere problemer. Dermed undlader den eksempelvis at tage moralsk stilling, for i stedet at henvise sociale og kulturelle fænomener til kulturforklaringer (Socialforskningsinstituttet 2006:38; Mojab 2004:25ff). Som et modspil advokerer et universalistisk perspektiv for, at der findes globalt gyldige sandheder uafhængige af kultur. Med denne optik kan man dermed argumentere for ære som et universelt fænomen, der eksisterer inden for alle kulturer, og kan være tilknyttet andre variable som køn eller identitet. Man kan for eksempel tale om universelle menneskerettigheder, som eksempelvis retten til at bestemme over egen krop. Således er der nogle værdier, der står højere end andre og må gælde for alle. Fordelen ved universalisme er, at man undgår at stigmatisere minoritetskulturer ved at fastholde kategorier som os og dem. På den anden side skal man være opmærksom på ikke at være blind over for eksisterende kulturforskelle, for eksempel ved kun at se køn som en magtfaktor (ibid.). I denne undersøgelse vil vi hovedsagligt se på ære som et universelt fænomen, der eksisterer i alle lande. Dog mener vi, at det ikke er ufrugtbart at forstå æresrelaterede handlinger udelukkende ud fra universelle eller kulturelle forklaringer. I stedet er det nødvendigt at se på den kontekst, som de æresrelaterede handlinger finder sted i. I denne sammenhæng er det vigtigt både at have øje for de kulturelle værdier der spiller ind, men samtidig også inddrage de strukturer og bevæggrunde (for eksempel politiske, økonomiske), der også kan ligge bag. Ligeledes må man have øje for nuancerne inden for de forskellige kulturer. Kultur skal i den forbindelse ikke ses som statisk, men i stedet som dynamisk og forandrelig over tid og generationer. Formålet med vores undersøgelse er på ingen måder at fordømme bestemte sociale eller kulturelle praksisser, i stedet vil vi forsøge at forstå og kortlægge nogle af de bagvedliggende bevæggrunde og tanker, der ligger bag sociale handlinger relateret til ære. 14

19 4. METODISK AFSÆ T De følgende afsnit har til formål at præsentere undersøgelsens metodiske design. De valg, der er truffet vedrørende indgang til feltet, afgrænsning af informanter, triangulering og interviewguide danner rammerne for den indsamlede empiri, som igen er rammegivende for den efterfølgende analyse. Det er derfor et essentielt element i den forskningsmæssige praksis at redegøre for elementerne i de metodiske valg Ét ord siger mere end tusind billeder I nærværende undersøgelse har vi fundet det relevant at benytte det kvalitative forskningsinterview som vores primære metode. Vi ønsker at få et indblik i etniske minoritetsforældres forståelse og opretholdelse af æresbegrebet, og her leder vi ikke efter universelle og endegyldige svar, men søger derimod at få indblik i de sociale praksisser, der træder frem i den konkrete interviewkontekst (Mason 2006:64ff). Den kvalitative interviewsamtale giver os netop mulighed for at få denne indsigt. Ligeledes er de dybdegående interviews med til at skabe en intim interaktion mellem intervieweren og informant, hvori der opstår rum for informanten til at fortælle om sit liv (Thagaard 2004:13f; Kvale 2006:481). Med udgangspunkt i dette har vi tilsigtet, at interviewene kunne komme til at fungere som en fortrolig samtale, hvor informanten følte sig tryg ved at fortælle om private og følelsesmæssige anliggender. Qua vores informanters individuelle forskelligheder endte vi desuden ud med en række forskellige og selektive fortællinger, som kan anvendes til at belyse forskellige sociale positioner. Som Hastrup (2009:299) argumenterer, så er: [ ] al forskning positioneret; man kan ikke se verden fra alle steder på én gang, ej heller fra ingen steder. Denne pointe må siges at gælde både for os som interviewere, men ligeledes også for vores informanters vedkommende. Vores refleksioner herom går på, at vi netop kan anvende de forskellige positioner, vi møder, med henblik på at se et socialt mønster udfolde sig Indgang til feltet Vi har været opmærksomme på vores første kontakt med undersøgelsesfeltet, eftersom vi arbejder med et sensitivt og værdiladet emne. For at få kontakt til potentielle informanter, startede vi med at tage kontakt til forskellige foreninger, organisationer og privatpersoner, der beskæftiger sig med forskellige problematikker vedrørende ære. Mange har dog afvist at stille op som gatekeeper og formidle kontakt til potentielle informanter, med den begrundelse, at der er tale om et følsomt emne, hvor etiske problematikker er involveret. Enkelte har også afvist vores forespørgsel grundet 15

20 tidligere oplevelser med uheldige hændelser. Reaktionen på vores henvendelser fik os til at modificere vores fokus og tilgang til feltet. Vi er opmærksomme på, at æresbegrebet ofte ikke er et begreb, som etniske minoritetsforældre selv bruger, men i stedet er et dansk begreb, der rummer nogle af de værdier og normer, der gør sig gældende i kollektivistiske kulturer. Derudover er ære et værdiladet begreb, som ofte bruges i negative sammenhænge, for eksempel i forbindelse med æresrelaterede konflikter. I mange af de lande, som vores informanter kommer fra, eksisterer ære ikke som begreb: På tyrkisk, kurdisk og arabisk er der eksempelvis flere ord, der beskriver forskellige aspekter ved ære (Wikan 2003:67). Vi må derfor være påpasselige med at antage, at ære er et begreb som eksplicit italesættes i familierne. Desuden er vi opmærksomme på at sociale praksisser og strukturer, der knytter sig aspekter af ære, i nogle familier tages for givet, idet de fungerer som en indlejret del af kulturen. Disse sociale praksisser betragtes ikke nødvendigvis som æresrelaterede eller konfliktfyldte, eftersom forældrene ofte udfører dem af hensyn til deres børn og familien som en samlet enhed. Vi har på baggrund af overstående overvejelser besluttet os for kun at bruge ære som et teoretisk begreb og i interviewene fokusere på etniske minoritetsforældres opdragelse af deres teenagebørn og derigennem identificere de strukturer, der knytter sig til forskellige aspekter af ære Den indledende research I den indledende research startede vi med at spore os ind på emnet ved at læse tidligere undersøgelser på feltet. Vi deltog også i et todages kursus i Høje Taastrup vedrørende æresrelaterede konflikter. Kurset var arrangeret af Social- og Integrationsministeriet og var henvendt fagfolk, som i det daglige arbejde konfronteres med kulturelle sammenstød. Kurset bestod blandt andet af et oplæg med en konsulent fra ministeriet, fagfolk og unge, som har været udsat for æresrelaterede konflikter. Kurset var også yderst relevant for os, da det gav os muligheden for at få en dybere forståelse for mekanismerne bag opretholdesen af ære, høre personlige beretninger samt få en forståelse for de konflikter, der kan opstå i det daglige arbejde med andre kulturer. Efter den indledende research besluttede vi os for at erhverve nogle gatekeepers, som kunne give os adgang til feltet. Vi kontaktede henholdsvis en kontaktperson for en forening for etniske minoritetsmødre samt en kontaktperson for en arabisk fædre-klub. Gennem disse to gatekeepers fik vi mulighed for at komme ud og besøge foreningerne, deltage i nogle deres arrangementer og ligeledes snakke med medlemmerne med henblik på at skabe kontakt til potentielle informanter. De mange besøg betød også, at vi fik muligheden for at opbygge et tillidsbånd til informanterne, hvilket har skabt grobund for trygge og fortrolige interviewrammer. I begge foreninger blev vi budt velkomne med 16

21 åbne arme og inviteret på mad og drikke. Gennem det direkte møde med feltet fik vi desuden adgang til at forstå det sociale som en ramme (Hastrup 2009:303), som ligger ned over den senere dialog i interviewet. Som Hastrup (ibid.) påpeger, er opgaven at: [ ] gøre verden tilgængelig i et sprog, der transcenderer det lokale sprog, som netop ikke har ord for den ramme, der tales i fordi rammen er implicit i talen, handlingen og udvekslingen. Det direkte møde giver netop adgang til at forstå det sociale som en ramme, der opstår, bekræftes, og/eller udfordres i den dialogiske praksis [ ] Det er vigtigt at tage højde for de sociale normer og konventioner, der blev synliggjort under besøgene, som kan have en betydning for interaktionen i interviewene og den producerede empiri. Under besøgene følte vi os som gæster, der trådte ind i et ukendt område med nogle sociale spilleregler, som vi ikke var bekendte med. Dette blev tydeliggjort allerede ved den første kontakt: I den arabiske fædre-klub fremstod det uklart for os, hvordan vi skulle hilse på hinanden og da vi rakte vores hånd frem, blev der usikkert taget imod hånden og kun lige ude på fingerspidserne. I foreningen for bydelsmødre blev vi tværtimod hilst med kys og kram allerede ved vores andet møde. Under besøget fremkom der således nogle kønsspecifikke og kulturelt indlejrede normer. Vores tilstedeværelse var meget tydelig i begge foreninger, hvor vi pludselig befandt os i en situation, hvor vi var minoritetsgruppen. I denne sammenhæng viste både børn og voksne stor nysgerrighed og interesse for hvad vi lavede og hvor vi kom fra. I den arabiske fædre-klub blev vi eksempelvis på et tidspunkt omringet af 8-9 piger i teenagealderen, som både var nysgerrige og ivrige efter at tale med os: Bor vi alene eller med vores forældre? Har vi kærester? Deres bramfrie spørgsmål lagde an til, at vi sendte bolden tilbage til dem, og her blev vi præsenteret for nogle af de gældende normer og regler i deres familier: De skulle for eksempel deltage i modersmålsundervisning i weekenden; de måtte ikke have kærester og størstedelen bliver gift som 20-årige. Interview med konfliktmæ gler Evamaya Kornstad Inden vi gennemførte de endelige interviews med etniske minoritetsforældre, foretog vi et interview med Evamaya Kornstad, der er konfliktmægler ved Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK) og sidder med Forældrerådgivningen, som er en telefonlinje for etniske minoritetsforældre. Interviewet blev foretaget med henblik på at få en dybere forståelse for, hvilke problemstillinger etniske minoritetsforældre og unge står overfor, baseret på en fagpersons erfaring. Hun fortalte blandt andet, at mange af de problemer som etniske minoritetsforældre henvender sig med i Forældrerådgivningen ikke adskiller sig på en nævneværdig måde fra danske forældre. De ringer angående bekymringer for den unges velbefindende, i form af spørgsmål vedrørende skolen, 17

22 hjemkomsttider, forholdet til kammerater, misbrug og kriminalitet (E: ). Derudover nævner Evamaya, at mange af de konflikter, som de oplever i konfliktmæglingen bunder i manglende kommunikation mellem den unge og forældrene, hvilket kan føre til at de to parter har forskellige opfattelser omkring uddannelsesvalg, kærester, bolig med mere ( ). Evamaya bekræfter ligeledes, at æresbegrebet ikke er et begreb, som hun hører fra forældrene, men at det i stedet mest er de unge, som er bekendte med æresbegrebet og bekymringen for at krænke familiens ære ( ). Vi vil benytte interviewet med Evamaya løbende i analysen til at nuancere nogle af de af problematikker, som træder frem i empirien Etiske overvejelser Et meningsfyldt sociologisk forskningsprojekt bør indeholde overvejelser omkring den producerede viden og konsekvenserne heraf. American Sociological Association s Code of Ethics (1997:3) tilbyder nogle generelle principper og retningslinjer for, hvordan sociologers praksis bør funderes i etiske overvejelser. Mason (2006:43) påpeger dog, at forskere ofte anvender generelle moralske regelsæt som et mål for de etiske overvejelser på trods af, at Code of Ethics i virkeligheden er udviklet for at fastlægge en række minimumskrav for den etiske praksis. Faren herved er, at forskerens opmærksomhed rettes mod beskyttelsen af egne interesser i stedet for mod beskyttelsen af informanterne. Principperne for etik er ikke nogle vi eksplicit vil redegøre for. De vil i stedet være in mente i udførelsen af vores design og fungere som en slags huskeliste, hvormed vi i gennem hele processen stiller os selv etiske spørgsmål med henblik på en vedvarende refleksion over konsekvenserne af vores praksis. Vi vil ligeledes tilslutte os Hastrups definition af etik som en praksis, der relaterer sig til en specifik kontekst (2009:298). Således er etikken refleksiv og situationelt bestemt og ikke mulig at reglementere. Der er dog visse retningslinjer man som udgangspunkt bør følge. I det følgende skitseres nogle af de etiske overvejelser vi havde i forskningsprocessens begyndelse. Dog skal vi igen minde om, at etik er en vedvarende forpligtelse, som vi løbende i undersøgelsen vil praktisere. I det begyndende møde med feltet har vi sørget for at fortælle åbent om hvad vores undersøgelse overordnet set handler om, og hvad der er dens formål. Dette er blevet ekspliceret både for deltagerne i kurset vedrørende æresrelaterede konflikter, for medlemmerne i de forskellige foreninger vi har besøgt og til informanterne. Hertil skal det bemærkes, at vi som nævnt ovenfor, anså det som en nødvendig praksis at modificere vores fokus og tilgang til feltet, efter at have oplevet afvisende reaktioner på vores henvendelser. Som det vil fremgå af interviewguiden anlagde vi en mere indirekte 3 Henvisninger til de afholdte interviews referer til linjenumre. 18

23 indfaldsvinkel (Kvale 1997:131) til emnet, og valgte i interviewene at fokusere på de dybereliggende mekanismer bag ære, såsom netværk, familie, opdragelse samt kulturelle og religiøse forskelle. Denne indirekte tilgang var en bevidst metode til ikke at tvinge æresbegrebet ned over hovedet på vores informanter og samtidig give plads til informanternes egne fortællinger og forståelser af ære, såfremt de selv kom ind på emnet. Inden interviewene har vi informeret informanterne om, at de er sikret fuld anonymitet. Ligeledes har de haft mulighed for at stille spørgsmål til undersøgelsen generelt. Mason (2006:41) påpeger, at et essentielt etisk spørgsmål at stille sig selv er, hvad konsekvenserne for de implicerede i forskningen er. I udarbejdelsen af resultatpræsentationen til Social- og Integrationsministeriet har vi således løbende reflekteret over, om den viderebragte viden potentielt kunne hænge nogen af forældrene ud. I løbet af undersøgelsen vil anvendelsen af informanternes udsagn ske i overensstemmelse med deres betragtninger som helhed. For at være loyal overfor informanternes udsagn er det nødvendigt at have blik for konteksten og interaktionen, som har dannet ramme for interviewet Afgrænsning Med henblik på at få adgang til forskelligartede perspektiver fra etniske minoritetsforældre har vi forsøgt at hverve informanter som er positioneret forskelligt inden for undersøgelsesfeltet. Dette bunder i et ønske om at få et varieret analysegrundlag, der kan belyse nogle mønstre på tværs af beskæftigelse, etnicitet, alder med mere. (Järvinen & Mik-Meyer 2005:55). Vi har således både mandlige og kvindelige informanter i forskellige aldersgrupper, der professionelt spænder fra økonomichef til rengøringsassistent. For at danne en fælles analyseramme, der kan belyse de problemstillinger vi ønsker at undersøge, er det dog nødvendigt at fastsætte nogle kriterier som må gælde for alle informanterne. Disse fællesnævnere vil blive defineret i det følgende. Foræ ldre Vi har valgt at afgrænse vores undersøgelsesgruppe til forældre som har teenagebørn eller som har haft teenagebørn inden for en kort tidsperiode. Vi har derfor sat en nedre grænse for, at det ældste barn skal være minimum 12 år og en øvre grænse for, at det yngste barn skal være maksimum 22 år. Som illustreret i den nedenstående figur over børneopdragelsesformer inden for henholdsvis den individualistiske og kollektivistiske livsform, udvides børnenes frihed med alderen i individualistiske familier, hvor den indskrænkes i de kollektivistiske (Larsen 2004:35). Vi har derfor en formodning om, at de fleste kulturelle udfordringer eller konflikter i forbindelse med opdragelse opstår i 19

24 teenageårene, i takt med at med at de unge begynder at stifte bekendtskab med fester, alkohol og det modsatte køn. I denne sammenhæng tydeliggøres de kulturelle forskelle. Det er dog vigtigt at påpege, at figuren kun skal ses som en teoretisk model, da kulturelle handlinger i praksis er flydende og ændrer sig over tid. På baggrund af ovennævnte overvejelser har vi valgt informanter, som har teenagebørn og dermed kendskab til nogle af de problemstillinger, der kan opstå, når børnene befinder sig i teenageårene. Etnisk minoritet Vi har valgt informanter med rødder i oprindelseslande, hvor den dominerende religion er islam. Med dette mener vi, at informanten enten skal være født i eller have mindst en forælder fra et muslimsk land. Dette skyldes, at flere kilder påviser en vis sammenhæng mellem de muslimske værdier og opretholdelse af ære. Rapporten Ung i 2011 (Als Research 2011:14) viser for eksempel, at unge med muslimsk baggrund i højere grad er udsat for social kontrol end nydanske unge uden muslimsk baggrund, og at social kontrol er tæt tilknyttet ønsket om at opretholde familiens ære. Ved at interviewe forældre, hvis oprindelseslande er muslimske, kan vi derfor både undersøge sammenhængen mellem islam og ære, samt se på sammenspillet mellem kulturelle normer og religiøse værdier i forhold til æresbegrebet. Vores informanter har rødder i henholdsvis Palæstina, Libanon, Tyrkiet, Irak, Pakistan og Somalia. Generationer I forhold til de etniske minoritetsforældres indvandring til Danmark er vi hovedsageligt interesseret i 1. generationsindvandrere. Dette skyldes en formodning om, at deres kulturelle baggage er stærkere, når de ikke er født og opvokset i Danmark. Vi har dog også valgt at medtage to informanter, der er 2. generationsindvandrer for at synligøre eventuelle forskelle. 20

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER?

HVAD ER ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER? Når mine forældre taler om ære, er det altid i forhold til, hvad andre tænker om os som familie. Hvis vi piger i familien gør noget forkert, siger de, at hele familien kan miste æren. (Pige Vi vil også

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

UNG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER ILAG 3 4 NG I 2011 NYDANSKE UNGES PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL,

UNG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER ILAG 3 4 NG I 2011 NYDANSKE UNGES PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, Research APS oktober 2011 Als Research APS oktober 2011 UNG I 2011 NYDANSKE UNGES NG I 2011 NYDANSKE UNGES OPLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, PLEVELSE AF SOCIAL KONTROL, FRIHED OG GRÆNSER RIHED OG GRÆNSER ILAG

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie.

Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Omsorg for arbejdstiden? Digital arbejdstidsplanlægning i sygehusvæsenet Et kvalitativt studie. Karin Hammer-Jakobsen Jordemoder, MPH November 2011 Vejleder: Henriette Langstrup, Adjunkt, Afd. for Sundhedstjensteforskning,

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren?

Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Kys og kram i ren glædesrus til en svømmer over en god præstation... hvad må træneren? Etisk kodeks Fysisk berøring af en svømmer under træning... hvor går grænsen? Kæreste med en af sine svømmere... hvad

Læs mere

Evaluering af MindSpring København

Evaluering af MindSpring København EVALUERINGSNOTAT Emne: Evaluering af MindSpring København Afdeling: Center for Udsatte Flygtninge Udarbejdet af: Mads Ted Drud-Jensen Udgivelsesdato: 29.01.2015 Evaluering af MindSpring København Indhold

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET

BØRNE-OG UNGEOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER BØRNE-OG UNGEOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET

HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET HÅNDBOG TIL SAGSBEHANDLERE OM HÅNDTERING AF SAGER VEDRØRENDE ÆRESRELATEREDE KONFLIKTER VOKSENOMRÅDET INDHOLD INDLEDNING INDLEDENDE AFDÆKNING AF SAGEN Den første samtale med borgeren Risikovurdering Når

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

HVAD ER KULTUR VÆRDIER DT1 TEORI METODE PRAKSIS. Kort sagt. Ali skal være chauffør for sin mor. Det beskrivende kulturbegreb

HVAD ER KULTUR VÆRDIER DT1 TEORI METODE PRAKSIS. Kort sagt. Ali skal være chauffør for sin mor. Det beskrivende kulturbegreb Kort sagt Der findes flere forskellige definitioner på kulturbegrebet, men kultur kan overordnet forklares med det beskrivende eller det komplekse kulturbegreb. Det er vigtigt at få afklaret forforståelsen

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044

Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder. MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Uddannelsesmodul for undervisere at vurdere læsefærdigheder MODEVAL2 LdV TOI 2008 FR 117044 Modeval2 er et Leonardo da Vinci innovation overførsel projekt, der henvises til i koden n LLP-LDV-toi-2008-FR-117.044.

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Test af skemaer blandt unge: Spørgeskemaets møde med fokusgruppeinterviews

Test af skemaer blandt unge: Spørgeskemaets møde med fokusgruppeinterviews Test af skemaer blandt unge: Spørgeskemaets møde med fokusgruppeinterviews Jeanette Østergaard Forsker, Ph.d. jea@sfi.dk 1 Kvalitetssikring af spørgeskemaundersøgelser Ingen statistik er stærkere end sit

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Hvem er AlbedoBizz ApS

Hvem er AlbedoBizz ApS Hvem er AlbedoBizz ApS AlbedoBizz hjælper dig med at eksporterer eller etablere dig i Tyrkiet. - Nemt, hurtigt og med minimale risici og forpligtelser. Vi overtager stafetten efter at Væksthuset og eksportrådet

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter af Marianne C. Kastrup, Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Klinik, Neurocentret, Rigshospitalet Gennem de sidste 20 år

Læs mere

Ungeprojekt 2011. Forår

Ungeprojekt 2011. Forår Forår 14 Ungeprojekt 2011 - En undersøgelse af samarbejdet mellem Ungeprojekt 2011 og de praktiserende læger i Holbæk Kommune. Projektnavn: Ungeprojekt 2011 Vejleder: Margit Neisig Gruppemedlemmer: Sarah

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere