Skolereformen i Sorø Kommune

Transkript

1 Nyhedsbrev nr. 4, februar 2014 Kære forældre, elever, medarbejdere og alle med interesse for folkeskolerne i Sorø Kommune Velkommen til endnu et nyhedsbrev. Denne gang kan I læse en forælders bud på, hvordan vi bedst forbereder vores børn til en ungdomsuddannelse. Holbergskolen fortæller om deres positive erfaringer med internationalt samarbejde og giver deres bud på, hvordan vi klæder børnene på til en global fremtid. Og så kan I læse om de forventninger, der er til skoleledelserne, hvad angår deres rolle i en succesfuld udrulning af reformen. Stormødet den 18. januar Vi oplever et stort engagement hos alle i arbejdet med skolereformen. Opbakningen blev slået fast med syvtommersøm den 18. januar på Sorø Borgerskole, hvor 175 mennesker med vidt forskellig baggrund blev tømret sammen i en fælles bestræbelse på at arbejde sammen om vores folkeskole. Klaus Majgaard fortalte om den åbne skole som værdiskabende netværk. Derudover var der to paneldebatter og dialog i små grupper om idéer og ressourcer til reformarbejdet. De mange input er blevet bearbejdet og bl.a. anvendt i sagen til Børn og Undervisningsudvalget i februar om Sammenhæng mellem skole og fritid og det omgivende samfund. En opsamling er lagt ud på skolernes hjemmesider og vil også komme på kommunens nye hjemmeside om reformen. Der er udarbejdet en lille fi lm med interview fra stormødet, som kan fi ndes her: youtu.be/xxhrge91gfu Vi vil i løbet af foråret komme med inspiration til samarbejdet om den åbne skole og hjælpe til omkring de praktiske forhold, som skal være på plads, så alle først og fremmest kan koncentrere sig om indholdet af samarbejdet. Reformhjemmeside går i luften I har hidtil kunnet følge med i reformarbejdet på skolernes hjemmesider og intranet, men vi vil gerne udvide nyhedsdækningen i den kommende tid. Så glæd jer, til vi går i luften med en ny hjemmeside i uge 9: skolereform.soroe.dk. Masterplanen for reformarbejdet er i øvrigt netop blevet opdateret ift. den politiske beslutningsproces. Masterplanen kan læses på skolernes hjemmesider, intranet og snart på skolereform. soroe.dk.

2 2Nyhedsbrev nr. 4, februar 2014 Globalisering, International dimension og bedre sprogkundskaber v./ skoleleder Niels Henning Hansen, lærer Kirsten Brix Larsen og lærer Bettina Halskov, Holbergskolen. Styrkelse af fremmedsprog i Folkeskolereformen Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering og børnenes tidlige udsyn til andre lande stiller krav om øgede sprogkundskaber. Livet i en globaliseret verden stiller nye og højere krav til, hvilke sproglige kompetencer der er nødvendige for at kunne klare sig på arbejdsmarkedet både i Danmark og i udlandet. Det er i stigende grad vigtigt at kunne beherske engelsk. Langt de fl este børn møder allerede engelsk i en tidlig alder og er motiverede for at lære sproget. Derfor indføres engelsk fra 1. klasse. For at styrke undervisningen i 2. fremmedsprog fremrykkes 2. fremmedsprog i tysk eller fransk til 5. klasse og gøres obligatorisk. Endvidere vil det generelt være muligt for eleverne at vælge et tredje fremmedsprog som valgfag fra 7. klasse. Dette kan være tysk, fransk, spansk eller et andet fremmedsprog, som skolerne vælger at tilbyde - eventuelt i samarbejde med Ungdomsskolen. Der er allerede etableret forskellige projekter, som understøtter udviklingen af de fremmedsproglige færdigheder, blandt andet igennem kontakt og udveksling af elever mellem europæiske lande. Holbergskolen deltager i et EU projekt, Comeniusprogrammet, i 2013 og Programmet støtter mobilitet og samarbejde mellem europæiske institutioner, der beskæftiger sig med grundskole og ungdomsuddannelse. Projektet hedder Say yes to tolerance Say no to racism enjoy the difference. I projektet deltager sproglærere og elever fra skoler i henholdsvis Polen, Tyskland, Tyrkiet og Spanien. I foråret 2013 kom sproglærere og elever fra de 4 ovennævnte nationer på besøg på Holbergskolen, og eleverne blev privat indkvarteret i Dianalund og omegn. Hver nationale skole ankom med 6 elever og sproglærere. Under opholdet deltog eleverne i dagligdagen hos de respektive værtsfamilier, deltog i undervisningsprojekter på Holbergskolen og deltog i kulturelle arrangementer, både lokalt, kommunalt og nationalt. Modsat er turen på skift gået på genbesøg i de respektive øvrige nationer. Pr. gang drager 6 af Holbergskolens ældste elever på skift på genbesøg i de 4 øvrige nationer, hvor de så ligeledes bliver lokalt indkvarteret hos værtsfamilier. Så i alt når 24 elever at komme afsted. Den grundlæggende idé i projektet er at forbedre tolerance og frisind overfor andre lande, deres folk og kulturer. Skolerne fra de forskellige nationer der deltager i projektet, ønsker at opmuntre de unge elever/studerende til at udvide deres viden om forskellige kulturer og arrangerer aktiviteter lokalt og regionalt, hvilket gerne skulle føre til øget tolerance blandt de studerende. Kommunikationssproget elever og lærere imellem er engelsk, hvilket er med til at eleverne i praksis får afprøvet deres engelskkundskaber. Citater fra deltagende elever Jeg har haft en god tur, jeg vil gerne indrømme at jeg havde svært ved tanken om at være væk fra min familie og Danmark for første gang, og så helt alene. Og tanken om at skulle bo hos fremmede mennesker var også svær, men jeg endte med at få en rigtig god oplevelse ud af det, og den sidste dag vi tilbragte sammen, stod jeg 2

3 Mål: At give eleverne autentiske oplevelser med andre kulturer og mulighed for at bruge fremmedsprog funktionelt som kommunikationsmiddel. Handleplan/indsatser: Der arbejdes med både det nære og fjerne miljø, udveksles erfaringer og oplevelser, og elever fra overbygningen kommer af sted på udveksling med privat indkvartering. Der arbejdes intensivt lige op til en udveksling og de udvalgte elever laver præsentationer til både under og efter udvekslingen. Succeskriterier/kvalitetskriterier: Det lykkes når eleverne bliver kastet ud i at bruge sproget hos deres værter. De udvekslede elever er vokset både fagligt og socialt af at have været af sted. De elever, der har været værter, har haft samme udvikling. De involverede elever har fået venner for livet på tværs af grænser. Enkelte stille elever er blomstret op efter oplevelserne, og alle elever har oplevet en tilfredsstillelse ved at fi nde ud af at de kan klare sig selv på et andet sprog. Evaluering: Efter Comeniusudvekslinger foregår en del af evalueringen ved at eleverne skal skrive noget til fx lokale aviser, skolens hjemmeside eller lignende og præsentere deres erfaringer og oplevelser for kammeraterne. Der stilles også krav om skriftlig evaluering fra EU s side som udfyldes efter 1. år og når projektet er slut. Effekten kan mærkes i den daglige undervisning. i et dilemma vil jeg hjem eller kunne jeg godt tænke mig at blive et par dage mere. Jeg havde vænnet mig til de nye omgivelser og havde nået at tilpasse mig Vi var alle sammen samlet, både os fra Danmark, dem fra Spanien, Polen, Tyrkiet og Tyskland. Vi spillede bordfodbold og billard. Det var rigtig hyggeligt og det var en rigtig dejlig måde at få afsluttet det hele på og få sagt farvel til dem alle sammen. Men det blev hurtigt trist, da folk skulle hjem og vi skulle tage afsked. Man har fået nogle super gode venner for livet, så det var faktisk ret sørgeligt og rigtig svært at skulle sige farvel. Vi kommer til at savne dem alle sammen meget Skolerejser Da det ikke igennem Comenius projektet er muligt at sende samtlige elever afsted på udveksling, har Holbergskolen sideløbende for nogle år siden indført skolerejser på 9. årgang. Skolerejserne går til europæiske storbyer, typisk London eller Berlin. Skolerejserne er til stor glæde og gavn for udviklingen af elevernes praktiske fremmedsprogsfærdigheder og giver samtidig vores elever en ny dimension med kulturelle oplevelser i andre nationer. Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelser Den længere og mere varierede skoledag skal give varierede og differentierede læringsformer, som er praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, der åbner skolen mod den omgivende verden. Samtidig er der i Folkeskolereformen givet bedre mulighed for at arbejde med udskolingslinjer, herunder profi llinjer, og toninger af udskolingen. I den sammenhæng arbejder Holbergskolen konkret på en idé om, at vi i en ny og forbedret udskoling arbejder med et bredere udbud af valgfagsblokke/linjer, som kan styrke elevernes specifi kke interesser, kundskaber og færdigheder. I relation til ovenstående bl.a. ved at etablere en sproglinje, der fremadrettet yderligere styrker de sproglige færdigheder og ruster eleverne til livet i en globaliseret verden.

4 4Nyhedsbrev nr. 4, februar 2014 Undervisningen i den nye reform de grundlæggende ting skal være i orden Af Susanne Heide, forælder på Holbergskolen Jeg er blevet opfordret til at skrive et indlæg om hvilke kompetencer, der er vigtige for børnene at få allerede i folkeskolen samt hvad der skal til for at gøre overgangen fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse lettere. Dette er et meget stort emne og jeg vil derfor fokusere på de basale kompetencer, der kræves, for at udbyttet af undervisningen bliver så stort som muligt for den enkelte elev. Mit udgangspunkt for at skrive indlægget er, at jeg er underviser på gymnasiet (i matematik og tysk) og forælder til en elev i folkeskolen. Jeg vil gerne understrege, at dette ikke er en kritik af nogen, men stof til eftertanke for alle. Motiverende undervisning Elever siger ofte, at undervisningen skal være motiverende og det skal den selvfølgelig også være både på ungdomsuddannelserne og i folkeskolen. MEN ikke al læring ER sjov. Som forældre gør vi vores børn en bjørnetjeneste (i ordsprogets oprindelige betydning), hvis vi støtter dem i, at vi godt kan forstå, hvis de ikke synes, det er spændende med f.eks. tavleundervisning. Det ER nødvendigt med ende til stol undervisning. Selvfølgelig skal timerne sekvenseres, men den traditionelle deduktive tavleundervisning er uundværlig, når vi skal tage hensyn til de vilkår, der er i folkeskolen (her tænker jeg på antallet af elever i klasserne). Det er derfor af stor betydning, at vi som forældre og lærerne gør det klart for eleverne allerede i en tidlig alder, at al læring ikke nødvendigvis er sjov og at man ikke kan lave gruppearbejde, papmaché og PowerPoints hele tiden. Det er vigtigt, at eleverne er klar over, at det er læreren, der ved, hvad der skal til for at nå de faglige mål i det pågældende fag det skal eleverne respektere og forældrene skal støtte op om det. For at kunne lave spændende og lærerige gruppearbejder og tværfaglige samarbejder skal fagligheden i de enkelte fag være i orden. Man kan ikke bygge et hus, hvis fundamentet ikke er lavet ordentligt. Det er nemt for eleverne at sige: undervisningen skal være motiverende. De skal komme med konkrete forslag. Eleverne skal tage ansvar for egen læring (husk på ordsproget: man kan tvinge hesten til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke). Hvis eleverne gør dette, så fi ndes der mange læringsstrukturer, der både er aktiverende for eleverne og hvor det læringsmæssige udbytte er meget stort. Der er en tendens til, at eleverne glemmer, hvad den overordnede motivationsfaktor er, nemlig at få en god uddannelse, så man kan få et arbejde, som man er glad for og som man kan tjene penge på.

5 Den gamle skole de gamle værdier skal bevares Det er vigtigt, at der også i den nye reform bliver lagt vægt på relevant (grundlæggende) udenadslære. F.eks. at eleverne lærer den lille tabel i matematik og de i tysk lærer artiklernes bøjning m.m. Det er min erfaring som underviser i matematik på gymnasiet, at de elever, som f.eks. kan den lille tabel udenad, er fagligt bedre stillet i matematik. Man kan ikke komme udenom, at eleverne skal arbejde mere med IT og det er der mange muligheder i, som vi skal bakke op om. Men det er fortsat vigtigt at have fokus på, at børnene læser bøger i papirform. Ligeledes er det også vigtigt, at eleverne bliver trænet i at skrive i hånden, så de får en pæn og læselig håndskrift. Klasserumskulturen For at undervisning og dermed indlæring kan fi nde sted skal de grundlæggende kompetencer i klasserummet være i orden. Der skal bruges meget mindre tid på at opdrage eleverne i undervisningstiden. Vi, som forældre, skal sørge for at støtte op om de krav, der stilles til en elev og tale med vores børn om kravene gang på gang. De basale ting skal være i orden, når eleverne går ind til undervisningen. Eleverne skal vide, at man skal række hånden op, hvis man vil sige noget, hvordan man sidder på en stol, at tasker og jakker ikke skal ligge på bordet, mobiltelefoner er på lydløs og i tasken, bøger, papir og blyanter ligger klar ved timens start osv. Der bruges både i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne meget unødvendig tid på at få en god klasserumskultur den tid, som går til dette, går fra læringen det SKAL der laves om på for at optimere undervisningen og dermed indlæringen i den nye reform og det kan vi kun gøre, hvis der samarbejdes lærere, elever og forældre. På gymnasiet skal eleverne f.eks. i matematik (på B- og A-niveau) op til en skriftlig prøve UDEN hjælpemidler. De skal skrive i hånden og der viser det sig, at være en stor fordel at have træning i dette.

6 6Nyhedsbrev nr. 4, februar 2014 Opfølgning er en gammel ledelsesdyd, som ofte forsømmes i en fortravlet hverdag, og dermed tabes meget på gulvet Hildebrandt og Brandi, 2004 Det fælles ledelsesgrundlag Der er udarbejdet et ledelsesgrundlag, der i 7 punkter oplister, hvad man kan forvente af fremtidens skoleledelse i Sorø Kommune. Ledelsesgrundlaget skal generelt understøtte udviklingen af det fælles skolevæsen på alle niveauer og skal således medtænkes som løbende udvikling af videndelingskultur og tværgående ressourcetænkning. Ledelsesgrundlaget har fokus på effekt og resultater af lærernes og pædagogernes arbejde med børnene, og det er ledelsens ansvar at sikre, at de rette medarbejderressourcer og -kompetencer er til stede, og at disse reelt anvendes til at opnå de ønskede resultater. Ledelsesgrundlaget har værdi, når det anvendes aktivt. Det vil sige, at den enkelte skole formulerer hvilken egen praksis, der følger af ledelsesgrundlaget. Og det vil sige, at fagcentret løbende følger op på ledelsesgrundlagets anvendelse og oplevede værdi. At iværksætte nye tiltag, justere på allerede besluttede eller bevare eksisterende tiltag kræver opmærksomhed og opfølgning fra ledelsen. Disse krav og forventninger til skolernes ledelse er således gældende: 1. Sæt tydelige mål, ha forventninger til lærernes og pædagogernes arbejde og giv løbende feedback 2. Skab rum for faglig dialog om undervisningen 3. Understøt lærernes og pædagogernes teamsamarbejde, så der er fokus på en evidensorienteret undervisningspraksis, børnenes læringsudbytte samt teamenes analyse og refl eksion over egen praksis 4. Skab en feedforward- og en feedbackkultur, hvor lærere og pædagoger i alle sammenhænge har fokus på såvel barnets ønskede som realiserede læringsudbytte 5. Brug ressourcepersonerne strategisk 6. Følg op på kompetenceudvikling 7. Skab konkrete rammer og processer, der fremmer lærernes og pædagogernes forståelse for og tryghed ved inklusionsopgaven. Juniorklubberne Det kommunale fritidstilbud for børnene i klasse skifter ramme, når folkeskolerne fra næste skoleår overtager ansvaret fra Ung Sorø for juniorklubberne. Det fantastiske arbejde, der leveres i klubberne, skal absolut fortsætte, men det skal tænkes meget tættere sammen med skolernes arbejde. Med den nye organisering får vi væsentlig bedre muligheder for at integrere fritidspædagogikken i undervisning for mellemtrinnets børn på samme måde, som vi kender det fra samarbejdet mellem sfo og skole. Det er et tema, vi vender tilbage til i et senere nyhedsbrev.

7 Planlægningen af næste skoleår Når nyhedsbrev nr. 5 ser dagens lys i midten af marts, har vi passeret en milepæl i vores arbejde med skolereformen. De fl este politiske beslutninger vil være på plads og i hvert fald dem, der har direkte betydning for skolerne planlægning af næste skoleår. I februar inddrages skolerne i arbejdet med at formulere de kommunale resultatmål, som skal besluttes i Børn og Undervisningsudvalget den 4. marts. Det er de nationale og kommunale resultatmål, som skolerne skal arbejde efter og drøfte egne lokale skolemål ud fra. Det bliver uden tvivl en spændende proces i skolebestyrelserne og i de pædagogiske råd. Også skolernes foreløbige ressourcetildeling for skoleåret er klar i begyndelsen af marts, og selv om ressourcerne først fastlåses på grundlag af elevtallet den 1. maj, så vil den 1. marts være det reelle startskud til arbejdet med at lave den konkrete 1. udgave af en ny folkeskole i Sorø Kommune. Det bliver aldeles interessant at følge og være en del af! Næste nyhedsbrev I nyhedsbrev nr. 5 kan I glæde jer til at læse et indlæg fra Ungdommens Uddannelsesvejledning om hvordan vi kan forbedre overgangen til ungdomsuddannelserne. En lærer fra Frederiksberg Skole gør sig tanker om fremtidens folkeskole, og så kan vi glæde os til spændende nyt fra ungdomsskolen. Og glemmes skal ikke de kommunale mål for vores folkeskoler, som ser dagens lys i begyndelsen af marts. Så der er masser at glæde sig til, og skulle alle I andre have noget på hjerte, så hold jer endelig ikke tilbage. Der er også plads til jer. Kontakt os Har du ideer eller forslag til ting, vi skal tage op i nyhedsbrevet, så skriv eller ring til: Dorthe Agerlund Sloth på telefon eller mail dasl@soroe.dk Henrik Madsen på telefon eller mail hm@soroe.dk. De bedste hilsner Henrik Madsen (konstitueret centerchef for Skole og Daginstitution)