Ambitioner uden vision

Transkript

1 Bestyrelses posten Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Bestyrelsesposten nr oktober 2010 Lilleskolerne Ny Kongensgade København K Tlf Fax peter@lilleskolerne.dk Side 1 Ambitioner uden vision Side 2 Byskolen på bondegården portræt af Lilleskolen i Odense Side 6 De frie grundskoler sender flest elever i ungdomsuddannelse Side 8 Hver 10. elev går gratis på en lilleskole Side 9 Bestyrelsen som garant for forkus på uddannelse og udvikling af skolens ledelse Side 10 Vinderen af Lilleskolernes plakatkonkurrence bryder med stil og format fra tidligere år KORT NYT KALENDER Livsmodet er grundlæggende, vores børn skal være glade og begejstrede det er deres barndom, det handler om,«siger Inger Kvist med et smil SKOLEPORTRÆT af Lilleskolen i Odense, s. 2 Ambitioner uden vision Regeringen har travlt på folkeskolens vegne her op til finanslovens vedtagelse. De nyligt fremlagte 7 ambitiøse mål for en ny og bedre folkeskole har ikke kunnet samle folkeskolens parter i et partnerskab forståeligt nok, selvom det overfladisk måske ser indlysende ud. Målene lyder i overskriftsform: 1. Elever i 8.-klasse skal i 2020 kunne det samme, som eleverne i 9.- klasse kan i dag. 2. Alle børn skal kunne læse ved udgangen af 2.-klasse. 3. Færre elever skal i specielle tilbud. 4. Danske lærere skal fremover rekrutteres blandt de bedste studerende. 5. Undervisningen skal i højere grad baseres på evidens. 6. Kvaliteten i undervisningen skal løbende udvikles. 7. Forældre og skolebestyrelserne skal udnyttes aktivt som en vigtig ressource, der inddrages i udviklingen af folkeskolen. Med andre ord: Folkeskolen skal gøre det samme som den plejer bare hurtigere (og billigere). Det er ambitioner om en mere effektiv folkeskole for færre penge. Det er meget svært at se visionerne for folkeskolen eller for det samfund, den skal forberede til. Den eneste faglighed, der nævnes er læsefagligheden i 2.kl.! Hvor er ambitionerne om fagligheder, der skal kvalificere os til morgendagens samfund: kreativitet, innovation, nye samarbejdsformer, IT-baseret undervisning og demokratisk medleven? Hvordan kan mere af det samme for færre penge løse de kæmpestore udfordringer som både den danske folkeskole og de frie skoler står over for i forhold til at danne og kvalificere morgendagens borgere og samfund? Lad mig nævne nogle: Demokratiet udfordres af globaliseringen og centraliseringen Bæredygtighed skal indgå i kommende uddannelser Vidensformer som kreativitet, innovation, iværksætteri skal danne grundlag for nye jobs Vi bliver færre til at arbejde, så vi skal arbejde mere Større konkurrencedygtighed i erhvervslivet er påkrævet Større sårbarhed hos børn og unge, der marginaliseres og ikke kommer i uddannelse eller arbejde Ude på lilleskolerne indgår arbejdet med disse udfordringer allerede i skolens praksis. Så er der noget at være bekymret for, hvis folkeskolen bliver uambitiøs? Ja, for det er vigtigt for både de frie skoler og for fremtidens samfund, at vi har en stærk og god folkeskole, som vi kan måle os med og at der er politisk vilje til at afsætte flere midler. Der skal simpelthen investeres flere penge og større visioner i både de frie skoler og folkeskolen i de kommende år det er nu der skal investeres i fremtiden. Derfor er det ærgerligt at skoleforeningerne ikke kunnet få politikerne til at takke ja til at deltage i vores høring om De Frie Skolers Fremtid. Vi håber det kan lade sig gøre senere på året. For vi kan ikke nøjes med at interessere os for, hvad politikerne vil med Folkeskolens fremtid. Venlig hilsen Søren Erhard Hansen, Formand side 1 af 12

2 Byskolen på bondegården Lilleskolen i Odense er fyldt op med 200 elever, men planer om en stærkere overbygning gør, at skolen måske udvider igen. Den har til huse på Rasminegården, hvor længerne er fra 1843 Inger Kvist skoleleleder Lilleskolen i Odense Tekst og foto: Per Vinther / Periskop Det er nu ikke hverken landbrug eller gamle bygninger, der præger indtrykket, når man træder ind på skolen. Det hele er meget velholdt og indbydende, og det sprudlende liv fra børn, der leger, gør sammen med lyden af glade barnestemmer mødet med de gamle rødstenshuse og tilbygningerne i moderne arkitektur med beklædning af lærketræ til en positiv oplevelse. Her er liv. Skolen startede i 1974 et helt andet sted. Nogle forældre ville noget helt andet end de etablerede folkeskoler. Skolen blev derfor startet på et socialistisk grundlag som Stærmose Lilleskole. Børnene kom fra Odense og kollektiverne på landet. Det var en meget homogen forældregruppe dengang, men der er stadig noget tilbage af tankerne fra dengang»ånden og samværsformen er noget af det samme. Her er interesse for hinanden og for samfundet. Vi rejser også meget, og vi er opmærksomme på verden. Så ja, tonen og rødderne er der endnu,«fortæller Inger Kvist, der er skoleleder Lilleskolen i Odense. Hun kom hertil i 1985 som lærer, og hun har været leder siden Skolen flyttede ind til Odense i Rasminegården i 1991 med små 60 børn. Med 200 børn i dag er skolen vokset støt siden da. Det har den gjort trinvist ved at tage en fuld børnehaveklasse ind hvert år. Skolen har på den måde kunnet følge med væksten, og det har været en klar styrke.»vi har udviklet skolen, så vi selv har kunnet følge med, og de pædagogiske snakke har vi haft hele tiden. Ellers ved ingen, hvorfor de går på arbejde,«understreger Inger Kvist. Plads til nytænkning Her er plads til nytænkning og nye lærere med nye ideer.»det er rigtig fedt med nyansatte, der bringer nye ideer ind. Og vi giver dem plads. Vi skal hele tiden holde gryden i kog, og der skal være plads til ideer. Det giver plads og rum til, at lærernes ideer og kompetencer kan blive til gode projekter,«siger hun. Inger Kvist nævner udeliv, corporate learning og musikskole som projekter, der er opstået af læreres gode ideer.»det er essentielt at have folk, der er åbne udadtil. Hvor vi bruger hinandens kontakter, hvor man suger til sig, bruger omverdenen. Så er vi flere, der løfter sammen,«siger Inger Kvist. Skolen bruger byen og naturen meget, og f.eks. er to klasser i skoven i dag. Et udtryk for, at der er plads til nye ideer og det at sætte dem i værk, er f.eks. opdelingen af skoledagen. Undervisningen foregår i blokke: 1: blok, kl et stræk med næsten den samme lærer. 2:, kl :, kl :, kl for overbygningen.»det har vi sat i værk i år, og det giver sammenhæng og gode forløb, og lærerne er glade for det. Selv indskolingen er glade, og de indbygger selv pauser. Det giver en helt anderledes ro og sammenhæng.«side 2 af 12

3 Denne nye opdeling er opstået i fællesskab ud fra ideoplæg. møder m.m. I det hele taget er der fokus på idéudvikling og mødekultur. Både langsigtet og kortsigtet.»det startede med, at jeg havde snakket med andre fra andre skoler. Vi vil gerne have større overbygning, et større fagligt miljø, et stort ungdomsmiljø med 30 på hvert trin. Det er jo en stor pædagogisk udfordring, og det kræver større arealer og flere ansatte,«fortæller Inger Kvist, der understreger, at sådanne ideer skal begynde i personalegruppen. Derefter var der møder med overbygningsteam med de folk, det handler om. Skolen havde besøg af andre skoler med erfaring.»jeg er tovholder, skriver alt ned, finder artikler frem og er hele tiden i tæt kontakt med de øvrige og bestyrelsen. De bakker op og stiller spørgsmål. Vi kommer hele vejen rundt, og er vigtigt,«pointerer Inger Kvist. Klar til fremtiden Det handler om at lave en stærk overbygning, gøre sig kendt for det skolen kan og er fagligt stærke. Branding om man vil.»i Odense Kommune er der lige nu planer om at nedlægge en stribe skoler. Derfor får vi mange henvendelser. Vi skal derfor handle lidt hurtigt på det her. Oveni har vi besparelserne fra genopretningspakken at slås med, så vi er nødt til at være flere, for at økonomien kan hænge sammen,«siger Inger Kvist. Planen er at der skal være 30 elever i hver af de tre overbygningsklasser, hvor der er 20 nu. En anden udvikling, Lilleskolen i Odense har iværksat er i indskolingen. Her er fælles afdelingsledelse på både skole og sfo, hvor pædagoger og lærere er samlet i én personalegruppe. Deres overordnede opgave er at lave en sammenhængende dag. Et langt flow.»det er godt for børnene. Vi har skabt rum til at have flere samarbejdsmøder mellem pædagoger og lærere, og det er jo to forskellige faggrupper med forskellige styrker. Pædagogerne er gode til iagttagelse og arbejde med personlige kompetencer. De ser dynamikken i en gruppe. Samarbejdet fungerer godt, og respekten for hinanden er til stede.«i alle tre grupper kører de ansatte i team, men metodefrihed har de ikke.»nej, det har de ikke. Vi har et grundlag her, og der er da vide rammer. Man skal lave en undervisningsplan, der engagerer børnene. Livsmodet er grundlæggende, vores børn skal være glade og begejstrede det er deres barndom, det handler om,«siger Inger Kvist med et smil. side 3 af 12

4 Inger Kvist, der er glad for, at alle har taget godt imod det. Mange forventer sig meget af denne nye metode.»vi skal kunne fortælle, hvad vi er for en skole, og vi bruger jo også stavetest, læsetest, test i regning, så vi kan se, hvem og hvad, der skal gøre noget. Det er et godt, og det handler om, at vi skal kunne se, om det rykker sig hos den enkelte.«ud i verden Lilleskolen i Odense er meget opmærksomme på, hvem de tager ind af nye elever. Specielt i utide. Visuelle værktøjer til trinmål Lilleskoler går meget forskelligt til hele problematikken med at teste, måle, veje og evaluere eleverne. På Lilleskolen i Odense har de opfundet deres eget system til de ting, der er svære at måle de personlige og sociale kompetencer.»vi har tegnet trinmål, hvor vi har lavet 13 personlige udtryk. Seks for sociale kompetencer. Det opstod på en pædagogisk dag. Ideen blomstrede, foldede sig ud, og den kom i udvalg. Jeg og to lærere arbejdede videre med det og gjorde det færdigt. Da vi havde tegnet det, blev det sendt det ud til hele personalet. Derefter på pædagogiske aftenmøder. Så justerede vi det, og i dag skal det på lærermøde for første gang.«det er igen et udtryk for, at skolen gerne vil have nye udfordringer og udvikling. Hensigten med systemet er, at lærerne kan sætte flere ord på og være mere præcise på, hvad der er godt og skidt. For ikke at overse nogen.»det får også de ansatte til at tale mere med kollegerne, og det er et godt afsæt til forældremøderne. På den måde kan vi langt bedre holde øje med og have styr på hvert enkelt barn,«mener»vi vil ikke have for mange, der kræver speciel opmærksomhed. Ni procent af vore elever får specialundervisning, og det er på niveau med folkeskolen. Den andel skal ikke være større. Her er alle lag af familier, og vi har også 7-8 indvandrere,«fortæller Inger Kvist. På spørgsmålet om, hvad skolen gerne vil være kendt for, lyder svaret promte:»en skide god hverdag og barndom for børnene. Med udfordringer og fællesskab. Så de bliver dygtige børn, der er gode til at håndtere deres liv og gebærde sig i samfundet.«skolen gør en del ud af komme ud. Hver klasse er på lejrskoler hvert år. Derudover er 6. klasse på Island i 9 dage. 8. klasse er 7 dage på udveksling med en skole i Tyskland. 9. klasse er 14 dage på udveksling med en skole i Polen. Alle udvekslingssamarbejderne har kørt i mange år.»det er meget vigtigt at komme ud. Det er en del af skolens udgifter, en del af undervisningen i historie, sprog og samfundsfag og det er obligatorisk. Eleverne kan ikke melde fra. Vi er også ude at bo på andre lilleskoler, og vi er også værter. Så de lærer at være gode værter og blive klog på sig selv,«siger Inger Kvist. side 4 af 12

5 Fakta Lilleskolen i Odense Etableret i Skolen flyttede til de nuværende bygninger i Antal elever: klasse. SFO: 80 børn Antal ansatte: 16 lærere, 4 pædagoger, 1 pedel Bygninger: 1770 kvadratmeter Grund: kvadratmeter Skolebetaling: Børnehaveklasse til 3. klasse: 700 kr. pr. måned i 12 mdr. 4. klasse til 9. klasse: kr. pr. måned i 12 mdr. Fritidsordningen: kr. pr. måned i 11 mdr. Morgenpasning (kl. 7 kl. 8): 200 kr. pr. måned i 11 mdr. Søskende betaler halv pris Ledelse: Bestyrelsesformand: Pia Lærke Skoleleder: Inger Kvist, Souschef: Susanne Abildgaard Vigtige værdier For hende er sociale kompetencer og faglighed ikke modsætninger. Men skolen er nok kendt på musik ude i byen. For Inger Kvist er udtryksfag uhyre vigtige, fordi det er essentielt at kunne udtrykke sig. Skolens overordnede værdier er formuleret i tre ord: livsmod livsduelighed respekt.»vi fokuserer meget på venskab, det at arbejde med klare og sociale relationer, foretage sig noget sammen. Det er også at lytte til børnene, at respektere dem. At lærerne er rollemodeller, og børnene bliver set og hørt. Og respekt er basalt, at de har det for hinanden og samtidig levne plads til at være forskellige.«det er fælles for hele skolen, hvor respekt for hinanden, sig selv, livet, kulturen og naturen er indbygget.»det skal være værd at være lærer her i et godt arbejdsmiljø. Livsmod er også at tage i skoven og se edderkoppespind, synge, sanse, opleve og glæde sig over det sammen. Det skal der være plads og rum til,«understreger Inger Kvist. For hende og skolen har børnene ret til at udvikle de evner, de har, så godt som muligt.»de skal lære at foretage valg og lære at håndtere sit liv. Og de skal have faglighed og viden.«ingen forældrearbejdsdage Lige nu har skolen de faciliteter, de skal bruge, lige bortset fra en fest- og idrætssal, som de vil prøve at finde nye veje til at få etableret og bygget. I forældregruppen er stemningen god, men der bliver ikke indkaldt til fælles arbejdsdage som i gamle dage.»vi har ingen arbejdsdage for forældrene, men forventer de møder op til fester, møder, samtaler, og at de holder øje med intranettet. Tidligere havde vi arbejdslørdage, men efter ombygningen i 2004, var vi enige om, at det skal holdes ordentligt. Rengøringen var for dårlig, det har vi derfor et firma til i dag. Vi bruger dog forældrene og håndplukker dem til specialopgaver, hvis der skal laves noget.«forældrene kommer som regel kun, når det er deres eget barn, det handler om. Til generalforsamlingerne kommer kun 2-5 forældre.»der skal ske noget spektakulært, for at de kommer. Det skal nok peppes op. Hvis vi skal have folk til bestyrelsen, skal de prikkes på forhånd. Når det er sagt, vil jeg godt understrege, at vi har en seriøs og god bestyrelse, der vil skolen det bedste,«siger Inger Kvist. side 5 af 12

6 De frie grundskoler sender flest elever i ungdomsuddannelse En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at eleverne fra de frie grundskoler i højere grad gennemfører en ungdomsuddannelse og finder beskæftigelse PRESSEN er orienteret om undersøgelsen ved en pressemeddelelse udsendt af skoleforeningerne. Denne tekst er en let redigeret udgave af pressemeddelelsen. Regeringen har en målsætning om, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I dag sker det dog kun for 74 % af en årgang. Men en ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at andelen af elever fra de frie grundskoler, der gennemfører en ungdomsuddannelse ligger på 82 %. Dermed bidrager de frie grundskoler i højere grad til ambitionerne om at sikre unge en uddannelse efter endt skolegang. Lilleskolerne har sammen med Dansk Friskoleforening, Danmarks Privatskoleforening og Foreningen af Kristne Friskoler fået udarbejdet analysen fra Danmarks Statistik. Den afdækker elevernes erhvervsmæssige status 10 år efter, at de gennemførte 8. klasse på en fri grundskole. Tallene viser, at de elever, der har gået på en fri grundskole, ikke alene har en større gennemførselsprocent, når det gælder ungdomsuddannelserne, men også har en højere beskæftigelsesgrad efterfølgende. Andelen af elever, der gennemførere en ungdomsuddannelse: Frie grundskoler Alle grundskoler Gennemført 82 % (4.757 elever) ungdomsuddannelse 74 % Kun grundskole 18 % (982 elever) 26 % I alt 100 % (5.739 elever) 100 % Fordeling af elevernes erhvervsmæssige status i 2009 Frie grundskoler Alle grundskoler Beskæftigede 78,8 % 76 % Arbejdsløse 1,5 % 2 % Under uddannelse 10,5 % Øvrige ude af erhverv 9,2 % 22 % * * Opdelingen i kategorien»under uddannelse«findes ikke for hele landet, men det er sandsynligt, at denne gruppe af mennesker er indeholdt i de 22 % i kategorien»øvrige ude af erhverv«. Analysen er foretaget af Danmarks Statistik. Materialet er fremkommet ved at sammenligne elever i 8. klasse på en fri grundskole i skoleåret 1998/1999 med oplysninger om de samme elever i Analysen bygger på 5485 elever. Genfindingsprocenten i 2009 er 96,5 %. Forældre på frie grundskoler ligner forældre i folkeskolen Kritikere vil måske hævde, at det pæne resultat skyldes, at de frie grundskoler også har de mest ressourcestærke elever. Men det er der ikke belæg for. Allerede i 2009 lavede Danmarks Statistik en analyse, hvor det fremgår, at uanset om man ser på forældrenes uddannelsesbaggrund, side 6 af 12

7 økonomi eller bopælsstatus, er der generelt betragtet flere ligheder end forskelle mellem eleverne i folkeskolen og de frie grundskoler. Se også nedenstående søjlediagrammer. Hele analysen kan rekvireres hos Lilleskolerne. Forældrenes beskæftigelse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Pensionister Øvrige ude af erhverv Topledere, lønmodtagere på højeste og mellem niveau Øvrige lønmodtagere Tabellen viser, at der ikke er nævneværdige forskelle på den socioøkonomiske status, når man sammenligner de frie grundskoler og folkeskolen. Dog er der i de frie grundskoler 7 % flere topledere, lønmodtagere på højeste og mellem niveau i sammenlignin med folkeskolen. Forældrenes uddannelsesniveau 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% højest grundskoleuddannelse Højest ungdomsuddannelse En voksen med ml.lang eller videreg. udd. To voksne med ml.lang eller viderg. udd. Det fremgår af tabellen, at der ikke er markante forskelle på uddannelsesniveuaet blandt forældre i såvel folkeskolen som side 7 af 12

8 Hver 10. elev går gratis på en lilleskole Undersøgelse viser, at lilleskolerne tager socialt ansvar ved at bruge mange penge på søskenderabat og fripladser I gennemsnit bruger foreningens medlemsskoler 11,3 % af skolepengene på søskenderabat og fripladser. Det viser en undersøgelse, som Lilleskolerne har gennemført af hvad skolerne har budgetteret med i I alt forventer skolerne at yde fripladser og søskenderabat for kr. pr. elev på skolen i Heraf går kr. til søskenderabat, mens der anvendes 758 kr. til fripladser. Der er naturligvis stor forskel på, hvor meget den enkelte skole anvender til fripladser og søskenderabat. Således bruger 25 % af skolerne kr. eller mere pr. elev på skolen til fripladser, mens 25 % bruger under 500 kr. skolerne selv. Tilskuddet fra Fordelingssekretariatet til nedbringelse af skolepenge og forældrebetaling i SFO udgør 315 kr. pr. elev, mens skolerne selv finansierer kr. pr. elev. Undersøgelsen omfatter 44 skoler med tilsammen elever, svarende til knap 88 % af alle elever på foreningens 54 medlemsskoler. I alt anvender de 44 skoler 13,8 mio. kr. til fripladser og søskenderabat i Tilskuddet fra Fordelingssekretariatet er budgetteret til 2,3 mio. kroner, mens skolerne budgetterer med at at bruge yderligere 3,2 mio. kroner af egne midler til fripladser og 8,3 mio. kroner til søskenderabat. PHP Udgifterne til fripladser og søskendemoderation finansieres primært af FAKTA: Skolepenge pr. elev: SFO-betaling pr. elev på skolen: Samlet forældrebetaling kr kr kr. Fripladser finansieret af skolens egne midler: 443 kr. pr. elev - finansieret af Fordelingssekretariatet 315 kr. pr. elev i alt til fripladser pr. elev på skolen 758 kr. pr. elev Søskenderabat udgift pr. elev på skolen I alt til fripladser og søskenderabat kr. pr. elev kr. kr. pr. elev Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse i september 2010 og vedrører skolernes budgetter for Undersøgelsen omfatter 87,7 % af alle elever på medlemsskolerne i alt elever på 44 skoler ud af foreningens 54 medlemsskoler. Hvordan kan bestyrelsen sammen med skolens ledelse skabe en dialog med forældre og medarbejdere om skolens vilkår, udfordringer og muligheder på en sådan måde, at bestyrelse og ledelse bliver klogere på, hvad der rør sig, får inspiration, henter legitimitet og styrke ledelseskraften? REGIONSMØDER 3. november på Børnenes Friskole 10. november på Humlebæk Lille Skole side 8 af 12

9 Bestyrelsen som garant for fokus på uddannelse og udvikling af skolens leder Af Henrik Andersen, næstformand for Lilleskolernes bestyrelse Lilleskolernes Ledertræf 2010, Fællesskaber - mig, os og samfundet, er vel overstået. Det var en fornøjelse at opleve det store engagement fra de 65 tilmeldte ledere fra 37 medlemsskoler. Træffet bød på en bred palet af oplægsholdere, som forhåbentlig har givet stof til eftertanke og ikke mindst lyst til handling, så oplæggene på længere sigt bliver til inspiration for arbejdet med fremtidens mange spændende udfordringer ude på skolerne. Ud over det årlige ledertræf og tre tematiske ledermøder tilbyder foreningen nu Lilleskolernes Lederuddannelser, som er en lederuddannelse på diplomniveau, hvor første hold starter senere i denne måned. Formålet er, at skabe mulighed for at lederne på lilleskolerne kan uddanne sig og udvikle de kompetencer, en stadig mere kompleks ledelseshverdag byder på i krydsfeltet mellem ministerielle krav og indberetninger samt forældres og medarbejderes mangefacetterede forventninger. Mange af medlemsskolerne er vokset de senere år. Mængden af mulige relationer i skolen er dermed øget det stiller øgede krav til ledelse, organisering og kommunikation. Genopretningspakkens konsekvenser må sættes på dagsordnen, sådan at det giver mening for forældre, elever og medarbejdere på den enkelte skole. Det er i bestyrelseslokalet, at den strategiske dialog mellem bestyrelse og ledelse må finde sted, således at de langsigtede og bæredygtige løsninger kommer i spil. Bestyrelsen på den enkelte skole opfordres derfor til, at se det som sin opgave at indtænke lederens uddannelse og udvikling i skolens samlede strategiske udvikling. Herved understøtter bestyrelsen, at skolens ledelse til en hver tid er i besiddelse af de nødvendige kompetencer og handleberedskab i forhold til de planer og udfordringer, skolen aktuelt står over for. Foredragsholdere på Ledertræf 2010: Professor i formel filosofi Vincent F Hendricks, professor i organisations- og ledelsesteori Steen Hildebrandt, professor i socialpsykologi Lars Dencik, SF s uddannelsespolitiske ordfører Pernille Vigsø Bagge, rektor Elsbeth Gerner Nielsen, journalist, direktør mm Mette Bock og sociolog Emilia van Haun, side 9 af 12

10 Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Bestyrelsesposten nr oktober 2010r Lilleskolernes plakatkonkurrencen afgjort Vinderen bryder med stil og format fra tidligere år Dommerpanelet har kåret vinderen af plakatkonkurrencen i forbindelse med Lilleskolens Dag Vinderplakaten er allerede sendt til trykning og vil blive offentliggjort tirsdag den 12. oktober, hvor den samtidig udsendes til alle skoler. Dommerpanelet var generelt imponerede over de indsendte plakater og valgte derfor også at uddele en anden og tredje plads, da der var flere plakater med i opløbet om at vinde førstepræmien. Panelet kommenterede hver enkelt plakat, og disse kommentarer vil deltagerne modtage sammen med et diplom. Derudover kom dommerne med nogle generelle kommentarer, som bliver udsendt til lærerne på de deltagende skoler. Dermed håber Lilleskolerne, at plakatkonkurrencen vil være med til at sætte fokus på kvaliteten og pædagogikken i faget billedkunst. Erfaringerne fra de deltagende skoler samt dommerkomiteens vurderinger har været så positive, at Lilleskolerne allerede har besluttet at gentage succesen til næste år. Her vil konkurrencen dog blive udskrevet i februar 2011 med deadline inden sommerferien, således at plakaten kan trykkes og udsendes til skolerne umiddelbart efter sommerferien. Vi opfordrer derfor allerede nu skolerne til at sætte kryds i kalenderen, så der bliver afsat tid til plakatprojektet i løbet af foråret Alle indsendte forslag bliver i øvrigt udstillet på Lilleskolernes sekretariat frem til jul. Herudover vil plakatforslagene blive udstillet ved Bestyrelsestræf Dommerpanelet bestod af: - En professionel billedkunstner: Erik Clausen, skuespiller, instruktør og kunstmaler - En fra kulturmiljøet omkring børn og unge: Mille Obel Høier, leder af Frontløberne, et kulturprojekthus for unge i Århus - En grafiker og forælder: Michael Mossefin, forælder på Byens Skole i Valby og tillige grafisk designer og direktør i kommunikationsbureauet Paramedia - En repræsentant fra Lilleskolernes bestyrelse: Torben Berg, skoleleder på Roskilde Lille Skole. side 10 af 12

11 Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Bestyrelsesposten nr oktober 2010r KORT NYT Flere elever på lilleskolerne Elevtallet på medlemsskolerne er steget med knap 3 % siden sidste år. Det viser indberetningerne af skolernes elevtal pr. 5. september. Det samlede elevtal på lilleskolerne er nu ca , svarende til 153 elever i gennemsnit pr. skole. Opgjort pr. 5. september 2009 var den gennemsnitlige skolestørrelse 149 elever. Hermed fortsætter den ubrudte fremgangslinje gennem 20 år opgørelsen - eksempelvis var gennemsnitsstørrelsen 133 elever i 2005 og 119 i Fremgangen i år dækker over, at 40 skoler kan notere et plus, mens 2 skoler har uændret elevtal og 12 skoler har haft en nedgang i elevtallet. Der er naturligvis forskel på størrelsen af fremgangen eller tilbagegangen. Størst fremgang har skoler, der er under udbygning det kan være nye skoler eller skoler, der har besluttet at udvide elevtallet pr. årgang eller antallet af årgange. For de skoler der oplever en nedgang er der generelt tale om beskedne fald og ingen steder er der tale om, at nedgangen udgør en trussel mod skolens fortsatte drift. tilrettelæggelse og afvikling af festivalen udvikles løbende i samarbejdet mellem skolerne. Der er efterhånden fundet en form, hvor arbejdsdelingen mellem forældrene, skolens ledelse og skolens øvrige medarbejdere fungere særdeles godt. Modellen går i korthed ud på, at skolens ledelse deltager i festivalstyregruppen, som består af forældre, mens resten af medarbejderne på skolen først kobles ind sent i forløbet, således at der kun anvendes meget lidt lærertid på forberedelserne. Den forældrebårne styregruppe er ansvarlige og er nøglen til at få skolens forældre engageret. Næste år holdes festivalen på Norddjurs Friskole, som har et spændende nyt initiativer på bedding, idet man arbejder med en plan om et samlende tema for festivalen vel at mærke et tema som ikke begrænser, men tværtimod slipper fantasien løs. I 2012 har Aalborg Friskole påtaget sig værtsskabet, 2013 er Humlebæk Lille Skole vært, 2014 afholdes festivalen af Randers Lille Skole og i 2015 har Gudenåskolen tilbudt at være vært. Lilleskolefestivalen værter Interessen for at påtage sig værtsskabet for Lilleskolefestivalen er stor. Der er nu sat navn på værtskolerne frem til og med Festivalen, hvor op mod 1500 elever fra skolernes ældste klasser mødes mandag-onsdag i den sidste uge inden sommerferien, for at spille musik og teater for hinanden, er i de senere år blevet løftet med hensyn til det organisatoriske og praktiske arbejde. Erfaringer vidergives og manualer for og sms til forældre m.fl. - retningslinjer Datatilsynet har overvejet hvilke retningslinjer der skal gælde for offentlige myndigheders kommunikation pr. e- mail og sms til fx forældre. Baggrunden er naturligvis, at og sms spiller en stadig større og større rolle i kommunikationen med forældrene. Udfordringen er, siger Datatilsynet, at finde en fornuftig balance mellem god service og effektiv kommunikation mellem skole og forældre på den ene side og på den anden side behovet for side 11 af 12

12 Lilleskolerne - en sammenslutning af frie grundskoler Bestyrelsesposten nr oktober 2010r at beskytte personoplysninger mod misbrug, tab og uvedkommende adgang. Datatilsynets retningslinjer svarer formentlig meget godt til den måde man på skolerne administrere kommunikation pr. e-amil og sms mellem skolen og forældrene. Lilleskolerne anbefaler, at medlemsskolerne anvender retningslinjerne, som er få og enkle. I Skoleposten nr. aaa blev Datatilsynets retningslinjer gengivet. LINKs Datatilsynet Udtalelsen fra Datatilsynet KALENDER oktober Lilleskolernes Lederuddannelse starter oktober Introkursus for nyansatte lærere i Kerteminde 3. november Regionsmøde i Jylland 6. november Lilleskolens Dag november Regionsmøde på Sjælland november Specialundervisningstræf december Ledermøde 8. februar 2011 Introkursus for nyansatte Opfølgningskursusdag 9. februar Ledermøde 7. april Ledermøde april Bestyrelsestræf og Repræsentantskabsmøde maj Intromøde for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer i Jylland 8. juni Intromøde for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer på Sjælland juni Lilleskolefestival 2011 på Norddjurs Friskole september Ledertræf november Sekretærkursus 2011 side 12 af 12