Undervisningsmiljøvurdering på Elsesminde Odense Produktions-Højskole 2015

Transkript

1 Undervisningsmiljøvurdering på Elsesminde Odense Produktions-Højskole 2015 På Elsesminde Odense Produktions-Højskole prioriterer vi undervisningsmiljøet højt. Vi ved at det har en væsentlig betydning for elevernes trivsel og udvikling og dermed afgørende for optimal læring. Det er vigtigt for os, at både elever og medarbejdere har et stort medejerskab i udviklingen af et godt undervisningsmiljø. Vi arbejder kontinuerligt med at vurdere og følge vores arbejds- og undervisningsmiljø på flere måder. Metoderne er bl.a. spørgeskemaer, foto og evaluering. Vi løser udfordringer i forbindelse med Undervisningsmiljøet ved at inddrage de fire undervisningsteams. Formålet med UMV på Elsesminde er, at et godt undervisningsmiljø danner rammen for elevernes faglige, sociale udvikling og indgår således i skolens pædagogiske ramme. Ligeledes ønsker vi, at give vores elever en bevidsthed og opmærksomhed om vigtigheden af det gode arbejds- og undervisningsmiljø, som fundament for god trivsel og udvikling. UMV afvikles årligt værkstedsvis. Undersøgelsen starter i uge 10. Spørgeskemaet introduceres værkstedsvis grundigt af skolens læringsvejledere og besvares anonymt af eleverne. Læringsvejlederne står for introduktion og gennemførelse. Læringsvejlederne er opmærksomme på, at undgå resultatpåvirkninger og sikrer at så mange elever svarer tydeligt på spørgsmålene ud fra egne oplevelser. Elevbesvarelserne indtastes i regneark med respekt for elevernes anonymitet. Næste del af UMV er evaluering og fokus på fremadrettede indsatser på de enkelte værksteder. Skolens pædagogiske leder står for at planlægge og styre denne del med deltagelse af elever og værkstedslærer. Værkstedets besvarelser gennemgås og der sker en fordybelse i de besvarelser hvis svar kræver det. Det kan være både svar der peger på krav til at udvikle særlige forhold på skolen eller forhold der er veludviklet og drøftes for, at eleverne skal øge bevidstheden om deres bidrag til fx gode fællesskaber på værkstedet. Sikkerheds og samarbejdsudvalg samt Bestyrelse orienteres af pædagogisk leder om årets Undervisningsmiljøvurdering. Her har de mulighed for at stille spørgsmål og gå i dialog om UVM og de afledte indsatser Efterfølgende lægges materialet ud på skolens hjemmeside. På Elsesminde Odense Produktions-Højskole er det ledelsens ansvar at sikre, at forespørgsler til forbedring af undervisnings- /arbejdsmiljøet fra såvel elever som personale bliver taget op, det vil sige, at de bliver analyseret, vurderet og bearbejdet.

2 De 3 kategorier og den nye dimension. Undervisningsmiljøområderne er opdelt i tre kategorier, den æstetiske, det fysiske og det psykiske, og det er også i den opdeling af kategorier, at eleverne evaluerer. Som noget nyt i 2015 har vi valgt at bruge den digitale dimension, idet eleverne har fået til opgave at gå rundt på skolen og tage fotos af de elementer i undervisningsmiljøet, som netop de finder vigtige til at fremme en optimal trivsel. I år har vi også ændret på antal af spørgsmål, da det viste sig at 57 spørgsmål var uhensigtsmæssigt mange spørgsmål for eleverne at sidde og forholde sig til. Det æstetiske: Vi tilstræber at skabe æstetiske undervisningsrammer, der stimulerer eleverne sanser og skaber motivation til optimal læring. Derfor lægger vi vægt på farver, indretning og akustik. Elevernes kilde til inspiration og motivation kan understøttes i de fysiske rammer, hvilket er en opmærksomhedspunk vi har på skolen. Vi er meget bevidst om, at et undervisningslokale skal være hyggeligt og give Mulighed for at tilgodese elevernes individuelle læringsstile. Dette foto er taget Af eleverne og teksten hedder her er hyggeligt.

3 Eleverne er optaget af det æstetiske på deres skole. Her er teksten Godt med udsmykning. Det fysiske: Vi tilstræber, at der i videst muligt omfang tages hensyn til de fysiske rammer, ergonomiske, sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold samt ulykkesrisici mht. inventar, maskiner, pladsforhold, adgangsveje, gulvbelægning, lysforhold/indeklima, temperatur, akustik, støjpåvirkninger, oprydning og rengøring. Skolen arbejder på at være en sund og miljøbevidst skole. Der instrueres i sikkerhed ved brug af maskiner og værktøj samt i flugtveje og i beredskabsplanen ved brand. På alle værksteder, er der ophængt evakueringsplaner i forbindelse med brand. Nye elever introduceres desuden i skolens sikkerhedsregler og sikkerhed på skolen. Eleverne har mulighed for sund kost gennem skolens spiseordning

4 Skolens elever på Smedeværkstedet har givet udtryk for at de har et lækkert værksted. Foruden at værkstedet byder på god plads og mange spændende maskiner, er sikkerheden jo et væsentligt punkt på skolens værksteder. Det er noget at det første eleverne får at vide når de kommer på dette og andre værksteder, hvordan sikkerheden skal håndteres i hverdagen. Det psykiske: Vi tilbyder en skole, hvor der er maksimal rummelighed og vi arbejder rigtig meget med anerkendelse. Vi tager altid udgangspunkt i den enkelte elev og er meget opmærksom på at hver elev har sine udfordringer af enten fysisk, psykisk, social eller faglig karakter. Vores eleveres motivation er meget forskellig, hvorfor vi tilstræber at give mange eleverne succesoplevelser, som styrker deres motivation. Vi er meget opmærksomme på at eleverne færdes i forskellige fællesskaber ligesom vi ved at nogle af vores elever oplever udfordringer ved at agere i en kulturel diversitet. Medarbejderne på skolen er meget bevidste om at være gode rollemodeller for vores elever og på den måde virke som en guide der gør en forskel i elevernes hverdag. Vi er meget bevidst om at relationsdannelse er af afgørende betydning for elevernes trivsel og udvikling. Samtidig med at vi tager udgangspunkt og har fokus på hver enkel elev, arbejder vi på at styrke fællesskaber på værkstedet, i teamet og på skolen. Fællesskaber er læringsplatforme, og styrker elevernes sociale og personlige kompetencer.

5 Elevernes tekst til dette billed er Sammenhold Elevernes besvarelser 2015 Der er 136 elever, der har svaret på 16 spørgsmål. Eleverne har vist engagement og vores tiltag med at det selv skulle være mere proaktive ved at tage fotos har virket godt. I evalueringen har der været god diskussionslyst og de er kommet med morsomme, gode og konstruktive input til udviklingen af skolens undervisningsmiljø. Undersøgelsen er primært foregået fra uge 10 og evalueringen er afsluttet i juni måned. Spørgsmål, som vi igen i år kan være særligt godt tilfreds med, er skolens tilrettelæggelse af undervisningen, så spørgsmålet din forståelse for din måde at lære på er får en høj score. Dette område er netop ét vi på Elsesminde har arbejdet målrettet med, fordi vi ved, at vi som mennesker er forskellige og derfor også lærer forskelligt. Det er vigtigt for eleven at kende sine egne læringsstile. Vi er også meget opmærksom på, at lokalerne ikke skal fremstå som meget undervisnings/skole-agtige, men netop hyggelige og mere som en stue, hvilket eleverne også har fremhævet som positivt. På spørgsmålet om den anerkendelse og respekt eleverne oplever, får deres lærere ligeledes en god

6 score. Arbejdsopgaverne på værkstedet passer godt til mig 4. gode i orden ved ikke ikke gode nok dårlige 37,5 52,9 5,1 3,7 0,7 At arbejdsopgaverne passer godt til den enkelte elev, er af afgørende betydning for at eleven profiterer optimalt af opholdet på værkstedet. At mødes om en opgave giver mening og styrker fælleskabet, modsat hvis ikke opgaver, kan der opstå en jeg er tilovers følelse og det virker demotiverende for elever og skaber usikkerhed. Derfor er ovenstående illustration vigtig, at så mange har sagt at arbejdsopgaverne passer godt til mig. Rigtig mange elever svarer at de oplever at der er et godt fællesskab på deres værksteder. Det har været ét af de fokus områder vi har fordybet os i da vi evaluerede UVM. Eleverne er meget bevidste om hvordan fællesskaberne fungere, og hvilke metoder de skal tage i anvendelse til at få fællesskaber til at udvikle sig. Eleverne er også rigtig gode til at tage imod nye elever når de kommer til et værksted, og arbejder ihærdigt på at på dem indlemmet i fællesskabet. Læringsvejledning rart miljø, afvekslende Køkkenet (Bondegården) dejligt at kunne lave mad og o.lign., men for få redskaber fx håndmixer, mandler etc. Orden i tingene, god udnyttelse af plads. Følelse af tryghed og velbehag Sofa god afslapningsmulighed, men gerne flere pladser (puder el.lign), så alle kan sidde samlet og hygge af og til. Dejligt dullespejl! Hyggekrogen om morgenbordet! Ovenstående tekstboks indeholder et par af de kommentarer der var til undervisningsmiljøevalueringen. Handling og opfølgning på Undervisningsmiljøundersøgelsen Da de enkelte værkstedslærere er med i evalueringen af undervisningsmiljøundersøgelsen, kan de hurtig handle på de spørgsmål eller fokuspunkter i undersøgelsen som kræver det. Det kan være det psykiske som fysiske. Omgangstonen på værkstedet, ergonomi - en dårlig stol, håndtag døre osv. Nogle punkter kan hurtig og nu udbedres andre er procesorienteret og tager lidt længere tid. Ens for alle punkter er dog at vi alle handler på de uhensigtsmæssigheder vi i undersøgelsen erfarer.

7 En dør som har fået et puf af mange fødder omtales i undersøgelsen og den skiftes umiddelbart efter ud med en ny. Godt set elever. Èt af de spørgsmål, som kræver en lidt længere proces, er elevernes mulighed for at få indflydelse på skolen. Da skolen har løbende ind og udtag, har det vist sig vanskeligt at etablere et traditionelt elevråd. Denne form for indflydelse er eleverne vant til via folkeskolen og det er ikke lykkedes for os at etablere konkrete alternativer til et traditionelt elevråd. I undervisningsmiljøevalueringen taler vi om andre muligheder for at få indflydelse f. eks. At man på værkstedet altid kan tage ting op til drøftelse og sende dem videre til relevante medarbejder på skolen og dermed få noget ændret eller imødekommet på en ide. Ligesom selv undervisningsmiljøundersøgelse og den følgende evaluering er et organ hvor der rent faktisk øves indflydelse. Skolen har en arbejdsgruppe som arbejder med æstetik. Som noget nyt i år har vi haft en store oprydningsdag. Som en forlængelse af fokuspunktet fra sidste undersøgelse hygiejne samt et ønske om forskønnelse, stod skolen i hovedrengøringens tegn den 24. september. Der blev ligeledes samlet frugt, som blev anvendt til saft og bagning til glæde for alle. Rengøring og hygiejne vil hele tiden være et fokuspunkt, og da eleverne er omdrejningspunktet i rengøringen suppleret af skolens Flexservice, så er alle enige om at den elevorienterede rengøring kræver at alle tager ansvar. Det giver en god debat i undervisningsmiljøevalueringen og vi ser heldigvis en positiv udvikling i dette spørgsmål.