Brændeovne og små kedler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brændeovne og små kedler"

Transkript

1 Brændeovne og små kedler - partikelemissioner og reduktionstiltag Jytte Boll Illerup, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Thomas Capral Henriksen, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Thomas Lundhede, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Christina van Breugel, Miljøstyrelsen, Miljøministeriet Nadia Zøllner Jensen, Miljøstyrelsen, Miljøministeriet Miljøprojekt Nr

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 6 TRÆFORBRUG OG EMISSIONER 6 EMISSIONSSCENARIER 7 SUMMARY AND CONCLUSIONS 9 WOOD CONSUMPTION AND EMISSIONS 9 EMISSIONS SCENARIOS 10 1 INDLEDNING UDLEDNING AF PARTIKLER FRA BRÆNDEFYRING REGULERING AF BRÆNDEFYRING OG UDVIKLINGSSCENARIER RAPPORTENS STRUKTUR 13 2 OPGØRELSE AF PARTIKLER FRA HUSHOLDNINGERS BRÆNDEFYRING KORTLÆGNING AF BRÆNDEFORBRUG OG TEKNOLOGIER I DANMARK EMISSIONSFAKTORER EMISSIONER DELKONKLUSION 20 3 NYE TEKNOLOGIER OG DERES OMKOSTNINGER MODERNE BRÆNDEOVNE/TERTIÆR LUFT TRÆPILLEOVN MASSEOVNE ELEKTROSTATISK FILTER EFTERBRÆNDINGSINDSATS I GAMMEL OVN AUTOMATISK FYREDE TRÆPILLEKEDLER MANUELT FYREDE BRÆNDEKEDLER MED AKKUMULERINGSTANKE OVERSIGT OVER TEKNOLOGIER 27 4 REDUKTIONSSCENARIER BASISSCENARIET BEKENDTGØRELSESSCENARIET FILTERSCENARIET OG FILTERZONESCENARIET PRISER ANVENDT I SCENARIERNE 31 5 SAMMENLIGNING AF SCENARIERNE UDVIKLING I EMISSIONER FOR SCENARIERNE VELFÆRDSØKONOMISK ANALYSE FØLSOMHEDSANALYSE SAMMENFATNING 42 6 DISKUSSION OG KONKLUSION TRÆFORBRUG OG EMISSIONER EMISSIONSSCENARIER VELFÆRDSØKONOMISK ANALYSE 44 7 REFERENCER 45 3

4 4

5 Forord Denne rapport indeholder en opgørelse af, hvilke teknologier der i dag anvendes til opvarmning med træ i private husholdninger samt emissionerne fra disse anlæg. Desuden er mulige emissionsreduktioner og velfærdsøkonomiske og forbrugerbårne økonomiske omkostninger ved forskellige tiltag estimeret. Projektet er udført i samarbejde mellem Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Afdeling for Systemanalyse og Miljøstyrelsen (MST). DMU har udarbejdet emissionsopgørelser og -scenarier og MST har estimeret de velfærdsøkonomiske omkostninger og gevinster for forskellige reduktionstiltag. Projektets styregruppe har bestået af Rasmus Lassen (formand, MST), Christian Lange Fogh (MST), Christina van Breugel (MST), Jytte Boll Illerup (projektleder, DMU), Lars Nikolaisen (Teknologisk Institut). 5

6 Sammenfatning og konklusioner Forureningen fra fyring med træ i private hjem og de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser heraf afgøres i praksis af et kompliceret samspil mellem en række faktorer, herunder fyringsadfærd, anvendt brændsel, fyringsanlæg og skorsten samt placeringen af skorstenen i forhold til omgivelserne. I denne rapport er kortlagt, hvilke teknologier der i dag anvendes til opvarmning med træ i private husholdninger, hvordan disse teknologier bidrager til partikelemissionen samt hvilke teknologier, der potentielt kan nedbringe emissionerne af partikler (PM) fra forbrænding af træ i husholdninger i Danmark. Desuden er de mulige emissionsreduktioner og forbrugerbårne økonomiske omkostninger ved forskellige tiltag estimeret. Rapporten beskæftiger sig ikke med mulige tiltag til forbedring af fyringsadfærd, brændselskvalitet og skorstene. Træforbrug og emissioner Der er udarbejdet en opdateret opgørelse af de danske partikelemissioner. Opgørelsens bestandstal er baseret på resultaterne af Teknologisk Instituts undersøgelse af forbrugsmønstret for brændefyring i gamle og nye brændeovne og kedler i 2005 samt ForceTechnology og Teknologisk Instituts undersøgelse af brændeforbrug i Danmark i De anvendte emissionsfaktorerne er baseret på emissionsfaktorer beregnet af DMU samt emissionsmålinger af CO og NMVOC på brændekedler foretaget af Teknologisk Institut. På landsplan viser beregningerne, at langt de fleste anlæg er brændeovne, og at de udgør 86 % af det totale antal anlæg på godt Træforbruget pr. anlæg pr. år er dog langt større for kedler end for ovne, og ca. 50 % af brændslet omregnet til energienheder er estimeret til at blive brugt i kedler. Som illustreret i figur 0.1, der viser træforbruget fordelt på anlægstyper, udgør forbrugene på brændekedler og træpillekedler henholdsvis ca. 30 % og 20 %. Nye kedler u akk 6% Pillekedler 21% Nye kedler m akk 9% Gl kedler u akk 6% Gl kedler m akk 9% Gamle ovne 15% Andre ovne 1% Nyere ovne 25% Moderne ovne 8% Figur 0.1 Træforbrug fordelt på anlægstyper. Nye kedler m akk 2% Gl kedler u akk 15% Gl kedler m akk 11% Andre ovne 2% Moderne ovne 7% Nye kedler u akk 2% Pillekedler 1% Gamle ovne 22% Nyere ovne 38% Figur 0.2 PM 2.5 emissioner fordelt på anlægstyper. 6

7 Emissionsfaktorer for gamle brændeovne og- kedler er generelt højere end for nye anlæg. Specielt er antaget høje emissionsfaktorer for gamle brændekedler. De laveste emissionsfaktorer er estimeret for træpillekedler, hvilket betyder at emissionerne for denne anlægstype kun udgør 1 % af de totale PM 2.5 emissioner fra træfyrede anlæg i husholdninger (Figur 0.2). Knap 90 % af emissionerne stammer fra anlægstyper med høje emissionsfaktorer, og der er derfor et stort potentiale for at reducere emissionerne ved udskiftning til anlægstyper med en mere effektiv forbrænding, f.eks. nye kedler med akkumuleringstanke, automatisk indfyrede ovne og kedler samt moderne brændeovne og masseovne. Som nævnt ovenfor omfatter denne rapport kun teknologiske reduktionsmuligheder men der er også et stort reduktionspotentiale i oplysningskampagne om korrekt anvendelse af brændeovne og kedler, da målinger har vist at der kan opnås meget lave PMudledninger selv fra gamle brændeovne. Tabel 0.1 viser træforbrug og emissioner i 2005 fordelt på ovne og kedler sammen med vægtede gennemsnitlige emissionsfaktorer. Tabel 0.1. Træforbrug, emissionsfaktorer og emissioner for 2005 Forbrug (TJ) Emissionsfaktorer, PM 2.5 (g/gj) Emissioner, PM 2.5 (tons) Ovne 12, Kedler 7, Pillekedler 5, I alt 25, Emissionsscenarier Emissionsudviklingen for fire scenarier er estimeret. Scenarierne omfatter 1) et basisscenarie, hvor udskiftningen af ovne og kedler antages at være den samme som vurderet for 2005, dog med en vis teknologisk udvikling for ovne, 2) et bekendtgørelsesscenarie, hvor maksimum udlednings krav til ovne og kedler, lægges ind som styrende for udviklingen, 3) et filterscenarie, hvor der over en 10-årig periode monteres elektro-filtre på samtlige brændefyrede enheder og 4) et delscenarium hvor filtrene kun monteres på brændefyrede enheder beliggende i byer over en vis størrelse. Bekendtgørelsesscenariet er baseret på en forudsætning om indførsel af regulering som beskrevet i Miljøstyrelsens udkast til en brændeovnsbekendtgørelse. Filterscenariet vil kræve yderligere 1-2 års udviklingsarbejde af filtrene for at være teknologisk realistisk. For alle fire scenarier er der som grundlag anvendt den seneste officielle energifremskrivning af brænde og træpiller frem til Træforbruget i de tre scenarier er altså det samme, og det er kun sammensætningen af de anvendte teknologier der ændres. Den største reduktion ses for filterscenariet, hvor emissionerne i 2020 forventes at være ca. 705 tons PM 2.5 svarende til en reduktion på 96 % fra 2005 under forudsætning af at filtrene installeres på samtlige brændefyrede enheder uden særskilt skelen til enhedernes forbrug eller emissionsfaktor før etablering af filter. For basisscenariet sker der et jævnt fald i antallet af anlæg med høje emissionsfaktorer, og andelen af teknologier med lave emissionsfaktorer stiger fra 18 % i 2005 til 43 % i 2020; for bekendtgørelsesscenariet stiger andelen i samme periode til 74 %. For de to scenarier reduceres emissionerne fra 16,8 kilotons i 2005 til hhv. 14,1 kilotons og 10,6 kilotons i 2020, hvilket svare til reduktioner på 16 % og 37 %. Dette 7

8 skal ses i forhold til, at der i samme periode forudses en stigning i brænde og træpilleforbruget på 22 %. Den velfærdsøkonomiske analyse viser, at filterscenariet giver klart det største velfærdsøkonomiske overskud samlet set. Selvom filterscenariet er mere end dobbelt så dyrt som basisscenariet ved de forbrugerbårne investeringsomkostninger alene, giver filterscenariet et velfærdsøkonomisk overskud på 11,9 mia. kr. i nutidsværdi i forhold til basisscenariet, svarende til en reduktion af skadesomkostningerne ved emission af PM 2,5 på 16,4 mia. kr. minus de forbrugerbårne meromkostninger på 4,5 milliarder. Der er dog stor usikkerhed forbundet med de anvendte velfærdsøkonomiske beregningspriser på partikelemission. Det kræver yderligere studier at fastlægge skadesomkostningerne ved partikelemission fra brændefyrede enheder i husstande mere nøjagtigt. Ses der derimod på effektiviteten af at investere i de forskellige scenarier, opnås den største emissionsreduktion pr. investerede kr. ved bekendtgørelsesscenariet, som er 2,5 gange større end for de to filerscenarier. 8

9 Summary and conclusions Pollution from burning wood in private households, and the environmental and health consequences of this is determined in practice by a complicated interaction between a number of factors, including firing habits, fuel, type of stove/boiler, chimney and location of the chimney in relation to the surroundings. This report maps out the technologies used today for burning wood in private households, how these technologies contribute to particle emissions and which technologies may potentially reduce emissions of particles from burning wood in households in Denmark. Moreover, the possible emissions reductions and the financial costs incurred by consumers from different initiatives have been estimated. This report does not deal with possible initiatives for improvement of firing habits, fuel quality and chimneys. Wood consumption and emissions The assessment of Danish particle emissions has been updated. The figures describing the population of stoves, boilers etc. are based on results from the Danish Technological Institute's survey on fuel consumption patterns for old and new wood-burning stoves and boilers in 2005 and the survey made by the Force Technology and the Danish Technological Institute on firewood consumption in Denmark in The emission factors applied are based on emission factors calculated by the Danish National Environmental Research Institute and emissions measurements by the Danish Technological Institute of CO and NMVOC from wood-burning boilers. These calculations show that in Denmark the majority of installations are wood-burning stoves, and that they constitute 86 per cent of the total number of installations of approximately 600,000. However, wood consumption per installation per year is far larger for boilers than for stoves, and approximately 50 per cent of the fuel converted into energy units is estimated to be used in boilers. As it appears from figure 0.1, which shows the wood consumption by installation type, the consumption by wood-burning boilers and wood-pellet boilers constitutes approximately 30 per cent and 20 per cent, respectively. New boilers without storage tank 6% New boilers with storage tank 9% Wood-pellet boilers 21% Old boilers without storage tank 6% Old boilers with storage tank 9% Old stoves 15% Other stoves 1% Newer stoves 25% Modern stoves 8% New boilers with storage tank 2% Old boilers without storage tank 15% Old boilers with storage tank 11% Other stoves 2% Modern stoves 7 % New boilers without storage tank 2% Wood-pellet boilers 1% Old stoves 22% Newer stoves 38% 9

10 Figure 0.1 Wood consumption analysed by installation type Figure 0.2 PM 2.5 emissions analysed by installation type. Emission factors for old wood-burning stoves and boilers are generally higher than for new installations. Estimates of emission factors are particularly high for old wood-burning boilers. The lowest emission factors are estimated for wood-pellet boilers, which means that emissions from this type of installation only constitute 1 per cent of the total PM 2.5 emissions from wood-burning installations in households (Figure 0.2). Almost 90 per cent of the emissions come from installation types with high emission factors, and therefore there is a great potential for reducing emissions by changing to installation types with more efficient combustion, for example new boilers with storage tanks, automatically fired stoves and boilers, modern wood-burning stoves, and masonry stoves. As mentioned above, this report only includes technological reduction possibilities. However, a large reduction potential also exists in awareness campaigns to inform people about the appropriate use of woodburning stoves and boilers, as measurements have shown that very low particle emissions can be achieved even from old wood-burning stoves. Table 0.1 shows wood consumption and emissions in 2005 for stoves and boilers, as well as weighted average emission factors. Table 0.1. Wood consumption, emission factors and emissions for 2005 Emissions, Consumption (TJ) Emission factors, PM 2.5 (g/gj) PM2.5 (tonnes) Stoves Boilers Pellet boilers In total Emissions scenarios The emissions trends for four scenarios have been estimated. These scenarios include 1) a base line scenario, where the replacement of stoves and boilers is assumed to be the same as assessed for 2005, however with some technological development for stoves, 2) Statutory Order scenario, where maximum emissions standards for stoves and boilers are imposed to direct the development, 3) a filter scenario, where over a ten-year period electro-filters are installed on all wood-burning units and 4) a sub-scenario where filters are only installed on wood-burning units located in cities of a certain size. The Statutory Order scenario is based on the assumption that regulation is introduced as described in the Danish Environmental Protection Agency's draft proposal for a Statutory Order on wood-burning stoves. The filter scenario will require an additional 1-2 years development work on the filters in order to be technologically realistic. As a basis for all four scenarios, the latest official energy projection of firewood and wood-pellets has been applied up to The wood consumption in three of the scenarios is therefore the same, and only the composition of the technologies applied is changed. The greatest reduction is for the filter scenario, where emissions in 2020 are expected to be approximately 705 tonnes PM 2.5, equivalent to a reduction of 96 per cent from 2005, provided that the filters are installed on all wood- 10

11 burning units without special focus on the units' consumption or emission factor before introducing the filters. The basic scenario shows a steady fall in the number of installations with high emission factors, and the proportion of technologies with low emission factors will rise from 18 per cent in 2005 to 43 per cent in The Statutory Order scenario shows that this proportion will rise to 74 per cent in the same period. In two of the scenarios, emissions will be reduced from 16.8 kilo-tonnes in 2005 to 14.1 kilo-tonnes and 10.6 kilotonnes in 2020, respectively; equivalent to reductions of 16 per cent and 37 per cent. This should be seen in relation to the fact that in the same period an increase in firewood and wood-pellets consumption of 22 per cent is expected. The welfare economic analysis shows that the filter scenario clearly offers the largest welfare economic surplus overall. Even if the filter scenario is more than twice as expensive as the basic scenario, the consumer-borne investment cost alone will give the filter scenario the largest welfare economic surplus of DKK 11.9 billion in present value compared to the basic scenario, which is equivalent to a reduction in costs of damage from emissions of PM 2.5 of DKK 16.4 billion minus the consumer-borne additional costs of 4.5 billion. There is, however, great uncertainty associated with the prices calculated in the welfare economic analysis for particle emissions. It will require further studies to estimate the costs of damage from particle emissions from wood-burning units in households more accurately. If, however, the efficiency of investing in the different scenarios is examined, the greatest emissions reduction per invested DKK is achieved with the Statutory Order scenario, at 2.5 times greater than for the two filter scenarios. 11

12 1 Indledning 1.1 Udledning af partikler fra brændefyring Der er fokus på luftforurening med små partikler som et muligt sundhedsproblem, og netop brændefyring i villakvarterer er en af kilderne til partikelforureningen (Palmgren et al., 2005). Tidligere undersøgelser fra Danmarks Miljøundersøgelser har vist, at omkring halvdelen af det samlede danske bidrag af partikler mindre end 2,5 mikrometer kommer fra denne kilde (Illerup og Nielsen, 2004). I Danmark er antallet af brændeovne og -kedler steget i løbet af de seneste år og på trods af at træ kun udgør ca. 20 % af husholdningernes forbrug af træ, stammer over 90 % af husholdningernes udledning af små partikler (PM 2,5 ) fra forbrænding af træ i brændeovne og små brændekedler (Illerup et al., 2006). Brændefyring forurener langt mere med små partikler end både anlæg der producerer fjernvarme, og små olie- og naturgasfyrede kedler. For eksempel er partikeludslippet pr. indfyret energienhed fra husholdningers forbrænding af træ ca. 250 gange større end udslippet fra kulfyrede kraftværker og ca. 600 gange større end for kraftvarmeværker, der anvender træ og affald. Forureningen fra fyring med træ i private hjem og de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser heraf afgøres i praksis af et kompliceret samspil mellem en række faktorer, herunder fyringsadfærd, anvendt brændsel, fyringsanlæg og skorsten samt placeringen af skorstenen i forhold til omgivelserne. I denne rapport er kortlagt, hvilke teknologier der i dag anvendes til opvarmning med træ i private husholdninger, hvordan disse teknologier bidrager til partikelemissionen samt hvilke teknologier, der potentielt kan nedbringe emissionerne af partikler (PM) fra forbrænding af træ i husholdninger i Danmark. Desuden er de mulige emissionsreduktioner og forbrugerbårne økonomiske omkostninger ved forskellige tiltag estimeret. Rapporten beskæftiger sig ikke med mulige tiltag til forbedring af fyringsadfærd, brændselskvalitet og skorstene. Der findes nye ovne på markedet som forurener væsentligt mindre end de ældre, og beregninger viser, at det er muligt at begrænse udledningen af partikler væsentlig ved at udskifte gamle ovne og kedler med mere miljøvenlige teknologier, eller montere emissionsreducerende anlæg på brændeovne og -kedler. Formålet med nærværende projekt er at kortlægge, hvilke teknologier der i dag anvendes til opvarmning med træ i private husholdninger, hvordan disse teknologier bidrager til partikelemissionen samt undersøge hvilke teknologier, der potentielt kan nedbringe emissionerne af partikler (PM) fra forbrænding af træ i husholdninger i Danmark. Desuden er de mulige emissionsreduktioner og forbrugerbårne økonomiske omkostninger ved forskellige tiltag estimeret. 12

13 1.2 Regulering af brændefyring og udviklingsscenarier På nuværende tidspunkt er der få restriktioner i forhold til privat fyring med træ. Således er der p.t. ingen krav til, hvor mange partikler en ny brændeovn eller kedel må udsende. For at nedbringe udledningen af partikler fra træfyring sendte Miljøstyrelsen i efteråret 2005 en bekendtgørelse i høring, der fastsatte krav til partikeludslippet fra nye brændeovne og -kedler. Bekendtgørelsen blev i denne forbindelse også notificeret hos EU-kommissionen. Kommissionen tilkendegav imidlertid i sit svar på notifikationen, at der kræves en særlig miljømæssig begrundelse for indførelse af nationale krav til partikeludslippet fra brændeovne og at man samtidig anerkender anlæg som lever op til tilsvarende krav i andre medlemslande. Miljøstyrelsen trak det oprindelige udkast til bekendtgørelsen tilbage og vurderer nu mulighederne for at udarbejde en revideret udgave, der imødekommer Kommissionens bemærkninger. I denne rapport er lavet en scenarieberegning, der tager udgangspunkt i den reviderede udgave af bekendtgørelsestekstens krav til nye ovne og kedler for at vurdere de miljømæssige og økonomiske konsekvenser af et sådan politisk initiativ. Det andet reduktionsscenarium i nærværende rapport er politisk og reduktionsmæssigt vidtgående, da det stiller krav om etablering af partikelfiltre på samtlige private træfyrede enheder. Scenariet er udbygget med et delscenarium, hvor omfanget af etablering af filtre mindskes. Disse tre reguleringsscenarier, som er beskrevet mere dybdegående i kapitel 4, er indbyrdes sammenlignelige og er desuden holdt op imod et basisscenarie, der skal illustrere hvordan den forventede udvikling af emissioner vil være uden indførsel af ny regulering. 1.3 Rapportens struktur Strukturering af rapporten Kapitel 2 er en opdateret opgørelse af partikelemissioner fra husholdningernes fyring med træ på baggrund af nye undersøgelser af bestand, forbrugsmønster og geografiske områder. Emissionsfaktorerne for brændekedler er ligeledes opdateret. Kapitel 3 er en gennemgang af forskellige teknologiers reduktionspotentialer set i forhold til eksisterende anlæg, og der præsenteres overordnede estimater af de forbrugerbårne omkostninger ved de forskellige løsninger. Nogle af de beskrevne teknologier anvendes videre i scenarieberegninger. Kapitel 4 præsenterer grundforudsætningerne for et basisscenarium og tre scenarier med krav til partikelreduktioner. Det ene scenarium er baseret på indførelse af en bekendtgørelse med emissionskrav til nye brændeovne og kedler, mens de andre stiller krav om etablering af partikelfiltre på brændefyrede enheder, henholdsvis på alle enheder og på enheder i byer med over indbyggere. Kapitel 5 er en sammenligning af skadesomkostningerne ved partikelemission og forbrugerbårne omkostninger ved de forskellige scenarier. Der er tale om en cost-benefit sammenligning, hvor forskellige reduktionstiltag og deres omkostninger sættes i forhold til de sundhedsmæssige fordele (benefits). Dermed belyses, hvilken indsats der giver den største reduktion i 13

14 partikeludledning, set i relation til meromkostningen ved at reducere partikeludledningen, samt hvilken indsats der giver det største samfundsmæssige overskud. Kapitel 6 diskuterer de forskellige usikkerheder ved scenarieberegningerne og disses resultater og opsummerer konklusionerne. 14

15 2 Opgørelse af partikler fra husholdningers brændefyring I denne del af projektet er der udarbejdet en opdateret opgørelse af de danske partikelemissioner. Opgørelsens bestandstal er baseret på resultaterne af Teknologisk Instituts undersøgelse af forbrugsmønstret for brændefyring i gamle og nye brændeovne og -kedler (Nikolaisen, 2005 a) samt Force og Teknologisk Instituts undersøgelse af brændeforbrug i Danmark (Evald, 2006). 2.1 Kortlægning af brændeforbrug og teknologier i Danmark Opgørelse af forbrug af brænde i ovne og kedler Opgørelsen af brændeforbrug i ovne og kedler bygger på telefoninterview af husstande samt interviews med centrale aktører fra skovbruget og brændemarkedet (Evald 2006). De interviewede blev spurgt om de havde brændeovne og kedler i hjemmet eller i sommerhuset og hvor stort brændeforbruget pr. år er. Undersøgelsen viser at 21,5 % har et eller flere brændeforbrugende anlæg i hjem eller sommerhus, hvoraf 84,6 % er brændeovne, 7,1 % er anden ovn og 8,1 % er brændekedler. Der er fundet 240 apparater hos i alt 224 respondenter, og bestandens størrelse er i tabel 2.1 opgjort som antal apparater, ikke som antal husstande. Bestanden af brændeforbrugende enheder i Danmark er opgjort på baggrund af tal fra Danmarks Statistik for antallet af boliger m.m. i Danmark. Tallene er fra Statistikbanken og gælder for året Bestanden af de forskellige typer af brændeforbrugende enheder opgøres herefter ud fra den andel, de udgør i interviewundersøgelsen. Der ganges til sidst med enhedsforbruget, hvorefter det nationale forbrug af brænde fremkommer (tabel 2.1). Det samlede forbrug af brænde udgør i ,630 PJ, hvilket er 61,4 % mere end de 12,163 PJ, som var Energistatistikkens officielle tal for Energistatistikken vil fra 2006 være justeret så brændeforbruget passer med de nye undersøgelser. Tabel 2.1 Opgørelse af bestand og forbrug af brænde i Danmark 2005 (Evald, 2006). Antal huse Andel % Antal enheder Opgørelse af træforbruget for forskellige teknologier Enhedsforbrug GJ Forbrug, TJ Brændeovne i beboede boliger (inkl. pejs/masseovn) , , Brændeovne i Danmarks ubeboede boliger , Brændeovne i Danmarks sommerhuse , , Brændekedler i Danmarks boliger , , Sum Ud fra undersøgelsesresultaterne givet i tabel 2.1 og undersøgelsen Brugerundersøgelse for brændeovne og fastbrændselskedler (Nikolaisen, 2005 a) er der i det følgende beregnet brændeforbruget for forskellige 15

16 teknologier. Grunden til at det er vigtigt at skelne mellem forskellige teknologier er, at emissionsfaktorerne er meget forskellige. I Nikolaisen (2005 a) omfattede undersøgelsen telefoninterview af 400 beboelser, hvoraf 134 var i byområder, 134 i landområder og 132 i sommerhusområder. I undersøgelsen fastlægges forbrugsmønstret for brændefyring i gamle og nye brændeovne og kedler. Der er indsamlet data om anlægstype og forbrug fra følgende kategorier: Gamle brændeovne uden DS mærke fra før Nyere brændeovne med DS mærke fra perioden 1990 til 2005 Moderne ovne typisk med tertiærluft der kan bestå prøvning efter Norsk Standard Gamle brændekedler (Salamander) med eller uden akkumuleringstank Nye brændekedler (Som typegodkendt på TI) med eller uden akkumuleringstank Træpillekedler Andre kedler der brænder halm, koks, olie, gas, mv. Resultatet af undersøgelsen er en fordeling af teknologierne på byområder, landområder og sommerhusområder (Nikolaisen, 2005 a). Den procentvise fordeling er sammen med det totale antal i tabel 1 anvendt til at fortage en absolut fordeling af teknologierne på landområder. De teknologispecifikke enhedsforbrug, der er angivet i 2005-undersøgelsen, er skaleret så summen af brændeforbruget kommer til at passe med de totale forbrug, der er beregnet i 2006-undersøgelsen. Træpillekedler er den eneste anlægstype, der anvender træpiller, og antallet af træpillekedler er derfor beregnet ud fra energistatistikkens angivelse af træpilleforbrug i husholdninger samt antagelser om forbrug pr. anlæg og brændværdi af træpiller. Resultaterne er vist i tabellerne 2.2, 2.3 og 2.4, hvor træforbruget i by-, landog sommerhusområder er angivet, og i tabel 2.5 hvor de aggregerede tal for hele landet er angivet. 16

17 Tabel 2.2 Træforbrug i byområder. Forbrug/ Forbrug/ anlæg anlæg (GJ) (m3, tons for pillekedel) Antal Forbrug (GJ) Forbrug % Gamle ovne 18,3 2, Nyere ovne 22,7 3, Moderne ovne 25,0 4, Andre ovne 15,7 2, I alt ovne Gl. kedler m.akk. 136,7 22, Gl. kedler u.akk. 91,1 14, Ny kedler m. akk. 182,3 29, Ny kedler u. akk. 121,5 19, I alt brændekedler Pillekedler 164,3 9, I alt Tabel 2.3 Træforbrug i landområder. Forbrug/ Forbrug/ anlæg anlæg (GJ) (m3, tons for Antal Forbrug (GJ) Forbrug % pillekedel) Gamle ovne 26,5 4, Nyere ovne 36,9 6, Moderne ovne 30,7 5, Andre ovne 24,7 4, I alt ovne Gl. kedler m.akk. 179,2 28, Gl. kedler u.akk. 144,8 23, Ny kedler m. akk. 145,8 23, Ny kedler u. akk. 140,5 22, I alt brændekedler Pillekedler 140,8 8, I alt Tabel2.4 Træforbrug i sommerhusområder. Forbrug/ Forbrug/ anlæg anlæg (GJ) (m3, tons for Antal Forbrug (GJ) Forbrug % pillekedel) Gamle ovne 14,1 2, Nyere ovne 15,6 2, Moderne ovne 16,9 2, Andre ovne 5,6 0, I alt ovne Gl. kedler m.akk. 155,0 25, Gl. kedler u.akk. 0,0 0, Ny kedler m. akk. 94,2 15, Ny kedler u. akk. 151,9 24, I alt brændekedler Pillekedler 140,8 8, I alt

18 På landsplan (tabel 2.5) er langt de fleste anlæg brændeovne og udgør 86 % af det totale antal anlæg på godt Træforbruget pr. anlæg pr. år er dog langt større for kedler end for ovne, og ca. 50 % af brændslet omregnet til energienheder er estimeret til at blive brugt i kedler. Forbruget af træ eller træpiller er størst i landområder, hvor det udgør godt 60 % af det samlede forbrug. Omkring 20 % af brændselsforbruget sker i træpillekedler. Tabel 2.5 Træforbrug i hele landet. Forbrug/ Forbrug/ anlæg anlæg (GJ) (m3, tons for Antal Forbrug (GJ) Forbrug % pillekedel) Gamle ovne 19,8 3, ,7 Nyere ovne 26,9 4, ,8 Moderne ovne 25,1 4, ,3 Andre ovne 17,9 2, ,2 I alt ovne Gl. kedler m.akk. 162,8 26, ,5 Gl. kedler u.akk. 140,7 22, ,6 Ny kedler m. akk. 146,1 23, ,5 Ny kedler u. akk. 142,6 23, ,7 I alt brændekedler Pillekedler 144,7 8, ,6 I alt Emissionsfaktorer Emissionsfaktorerne er baseret på de emissionsfaktorer der er udledt i Illerup og Nielsen (2004) samt emissionsmålinger af CO og NMVOC på brændekedler foretaget af Teknologis Institut (Nikolaisen, 2005 b). Brændeovne For gamle ovne er emissionsfaktoren beregnet på basis af norske målinger på forskellige brændeovnstyper og antagelse om typisk ovnlast for danske forhold (Illerup og Nielsen, 2004). Nyere ovne er defineret som ovne der er DSgodkendte fra 1990 og frem. Der er på nuværende tidspunkt ikke målinger eller data der kan fastlægge at emissionsfaktorerne for disse ovne er lavere end for gamle ovne, hvorfor der for disse to kategorier er anvendt samme emissionsfaktor. Emissionsfaktoren for moderne ovne er vurderet at svare til den emissionsgrænseværdi, som er til ovne, der er mærket med det nordiske miljømærke Svanen. Det er omtrent samme værdi, som norske brændeovnsproducenter oplyser for nye norske brændeovne. Målinger foretaget på danske brændeovne i et beboelsesområde i vinteren 2004 viser en stor variation i de målte PM emissioner, men den gennemsnitlige værdi ligger tæt på den emissionsfaktor, der er beregnet for gamle brændeovne Kedler I nærværende arbejde er emissionsfaktoren for brændekedler i Danmark vurderet til at være højere end i Illerup og Nielsen (2004), hvor emissionsfaktorerne er baseret på svenske målinger (Johansson et al., 2003). Gamle kedler anvendt til brænde er hovedsageligt kokskedler uden tilførsel af sekundær eller tertiær luft (Nikolaisen, 2005 b). Målinger foretaget af Teknologisk Institut (Nikolaisen, 2005 b) viser, at CO emissioner fra gamle kedler ligger en faktor 5-10 højere end fra nye kedler. Målinger viser desuden 18

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det?

Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Brændeovne og biomassekedler Hvor meget forurener gamle brændeovne i forhold til nye og hvad kan der gøres for at reducere det? Ole Schleicher Mail: osc@force.dk Tlf.: 4326 7540 FORCE Technology Seminar

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Rensning af røg fra brændeovne

Rensning af røg fra brændeovne Rensning af røg fra brændeovne Sodpartikler og klimaeffekter Den 15. november 2011 Ole Schleicher osc@force.dk FORCE Technology Baggrund Projekt for Miljøstyrelsen: Afprøvning af teknologier til røggasrensning

Læs mere

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening

Notat. Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Notat Erhverv J.nr. MST-523-00072 Ref. RALAS Den 4. juni 2008 Ofte stillede spørgsmål og svar om brændefyring og luftforurening Miljøministeriet får et utal af henvendelser vedr. røggener fra brændeovne

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Emissioner fra træfyrede brændeovne og -kedler

Emissioner fra træfyrede brændeovne og -kedler Emissioner fra træfyrede brændeovne og -kedler Johnny Iversen, Thomas Capral Henriksen og Simon Dreyer Carl Bro Miljøprojekt Nr. 1324 2010 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter

Læs mere

Tag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn?

Tag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn? Tag grønt ansvar, når du fyrer - Har du styr på din brændeovn? De fleste brændeovnsejere nyder at tænde op i n og mærke varmen og hyggen brede sig. Men desværre er det ikke alle, der har styr på deres

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Præsentation af DAPO. Tegner med 13 leverandører af brændeovne og pejse hele branchen i Danmark. Samlet omsætning: 800 mio. DKK.

Præsentation af DAPO. Tegner med 13 leverandører af brændeovne og pejse hele branchen i Danmark. Samlet omsætning: 800 mio. DKK. Præsentation af DAPO Tegner med 13 leverandører af brændeovne og pejse hele branchen i Danmark Samlet omsætning: 800 mio. DKK Eksportandel: 80% Præsentation af DAPO Arbejder for miljøvenlig træfyring Internationalt

Læs mere

FORSKRIFT. Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Frederikssund Kommune

FORSKRIFT. Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Frederikssund Kommune FORSKRIFT Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Frederikssund Kommune Baggrund Hvis man bruger brændeovne, brændekedler, pejse og andre ovne til fast brændsel forkert, bliver der udledt mange partikler,

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening

Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening Brændeovnsbekendtgørelsen og lokal luftforurening Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Tlf. (+45) 22 81 10 27 Karp@env.dtu.dk Det Økologiske Råd Forurening fra

Læs mere

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999

Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede. kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Notat om grænseværdier for NO x og CO for naturgas- og gasoliefyrede fyringsanlæg fra 120 kw til 50 MW (indfyret effekt) JUNI 1999 Udarbejdet af Knud Christiansen Akademiingeniør dk-teknik ENERGI & MILJØ

Læs mere

Træpillefyr. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?

Træpillefyr. Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Træpillefyr Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Her kan træpillefyr være en god idé Du bor i et område uden fjernvarme eller naturgas Hvis der er fjernvarme eller naturgas i dit område, er det oftest et

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

Forskrift for brug af brændeovne m.v.

Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift for brug af brændeovne m.v. Forskrift nr. 1/2009 Teknik og Miljø Baggrund 1. Som hjælp til borgerne, har Sønderborg Kommune udarbejdet denne forskrift. Den indeholder regler for korrekt brug

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26.

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26. Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26. maj 2011 Tal og fakta Brændefyring er vedvarende energi. Hele den vestlige

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"

Afgrænsning af definitionen større entreprenørmaskiner Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner" Baggrund Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget, at busser og lastbiler over 3½ tons samt større entreprenørmaskiner skal være udstyret med

Læs mere

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Favrskov Kommunes afgørelse af 8. juli 2015.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Favrskov Kommunes afgørelse af 8. juli 2015. Til: [XXX] Favrskov Kommune Hinnerup Fjernvarme Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Sendes pr.

Læs mere

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov

Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type

Læs mere

Efterbehandling Emissioner. Lars Christian Larsen

Efterbehandling Emissioner. Lars Christian Larsen Efterbehandling Emissioner Lars Christian Larsen Dinex Group New Technology Centre 2007 The new R&D head quarter of the Dinex Group Russia 2007 Production of exhaust & emission systems Turkey 2008 Production

Læs mere

Fyr med god samvittighed. skorstensfejerlauget om miljødebatten

Fyr med god samvittighed. skorstensfejerlauget om miljødebatten Fyr med god samvittighed Informationsbrochure fra skorstensfejerlauget om miljødebatten Fyr med god samvittighed Debatten om brændefyring og miljø har verseret i Danmark i flere år uden, at nogen er blevet

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Partikler, Aske, og Slagge i biomassekedler. Hvad, hvordan og hvorfor?

Partikler, Aske, og Slagge i biomassekedler. Hvad, hvordan og hvorfor? Partikler, Aske, og Slagge i biomassekedler. Hvad, hvordan og hvorfor? Dato: 2014-04-29 Jonas Dahl JODA@DTI.DK Røg?? => Partikler + Vanddråber Partikler fra forbrænding Partikler fra forbrænding PM 10

Læs mere

Regler for fyring med fast brændsel

Regler for fyring med fast brændsel Regler for fyring med fast brændsel Side 1 Hvis du fyrer rigtigt i din brændeovn, brændekedel, pejs og lignende fastbrændselsovne, undgår du ofte røggener for dine naboer. Samtidig mindskes risikoen for

Læs mere

Regler for fyring med fast brændsel

Regler for fyring med fast brændsel Regler for fyring med fast brændsel Side 1 Hvis du fyrer rigtigt i din brændeovn, brændekedel, pejs og lignende fastbrændselsovne, undgår du ofte røggener for dine naboer. Samtidig mindskes risikoen for

Læs mere

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale

Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Nye biomasser på det Europæiske marked Udfordringer og potentiale Fagligt Seminar Brændeovne, biomassekedler og biomasse 30. April 2015, Teknologisk Institut, Aarhus Wolfgang Stelte, Center for Biomasse

Læs mere

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw. NOTAT Miljøteknologi J.nr. / MST-5230-00221 Ref. lahal, brk, chste Den 29. juni 2015 Høringsnotat om ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1

INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Kedelanlæg 0 1 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Kedelanlæg 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG KEDELANLÆG Kedelanlæg Energikonsulenten kan gennemføre energimærkning ved at anvende standardværdier for kedlens egenskaber

Læs mere

NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME

NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME NYTÆNKENDE DESIGN MILJØVENLIG PERFEKTIONISME 2 7 INTELLIGENT TEKNOLOGI MILJØRIGTIG FORBRÆNDING ENKEL BETJENING 7 11 3 BIONIC FIRE EN GRØN REVOLUTION Med Bionic Fire har RIS realiseret drømmen om at skabe

Læs mere

PlanEnergi. Independent consultant Established in 1983 Specialised in:

PlanEnergi. Independent consultant Established in 1983 Specialised in: PlanEnergi Independent consultant Established in 1983 Specialised in: - renewable energy - rational use of energy and energy sawing - energy planning - ecological techniques Region 21 The route to CO2-reduction

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Vejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen

Vejledning til den kommunale energiplanlægger. Energistyrelsen Vejledning til den kommunale energiplanlægger Energistyrelsen November 2015 PROJEKT NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet FRI T: +45 4810 4200 F: +45 4810 4300 E: niras@niras.dk

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

10. Bestemmelse af kedelstørrelse

10. Bestemmelse af kedelstørrelse . Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger

Læs mere

2. Markedet for træpiller

2. Markedet for træpiller 2. Markedet for træpiller Kapitlet beskriver udviklingen i forbrug og priser på træpiller, samt potentialet for varmeforsyning med træpiller i Danmark. Potentialet for varmeforsyning med træpiller er beskrevet

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Danske kilder til sodpartikler

Danske kilder til sodpartikler AARHUS UNIVERSITET Danske kilder til sodpartikler Sodpartikler og klimaeffekter 15. november 211, Fællessalen i Folketinget Morten Winther Institut for Miljøvidenskab Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Hvordan skal luftkvaliteten forbedres? 9. oktober20133 Miljøeffekt af ren-luftzoner i København Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Jørgen Brandt, Louise Martinsen, Thomas Becker, Morten Winther, Thomas

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Statistik for hjemmekompostering 2001

Statistik for hjemmekompostering 2001 Miljøprojekt Nr. 855 2003 Statistik for hjemmekompostering 2001 Claus Petersen og Martin Kielland Econet A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings-

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse: Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.

Læs mere

Behagelig og billig varme. med træpiller og træflis

Behagelig og billig varme. med træpiller og træflis Behagelig og billig varme med træpiller og træflis CO 2 Neutral Varme Stigende priser på fossile brændsler, såsom olie og gas kræver alternative og bæredygtige varmeløsninger til decentrale opvarmning.

Læs mere

Brændeforbrug i Danmark 2009

Brændeforbrug i Danmark 2009 Brændeforbrug i Danmark 2009 En undersøgelse af antallet af og brændeforbruget i brændeovne, pejse, masseovne og brændekedler i danske boliger og sommerhuse Anders Evald Force Technology Oktober 2010 Indhold

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Forsyning med og forbrug af træpiller i 2004

Forsyning med og forbrug af træpiller i 2004 Forsyning med og forbrug af træpiller i 2004 Forord På grund af den kraftige stigning i forbruget af træpiller i Danmark i starten af dette årtusinde, blev det besluttet, at FORCE Technology for Energistyrelsen

Læs mere

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark

Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Statistical information form the Danish EPC database - use for the building stock model in Denmark Kim B. Wittchen Danish Building Research Institute, SBi AALBORG UNIVERSITY Certification of buildings

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Miljøzoner, partikler og sundhed

Miljøzoner, partikler og sundhed Miljøprojekt Nr. 620 2001 Miljøzoner, partikler og sundhed Mads Paabøl Jensen og Henrik Køster COWI Rådgivende Ingeniører A/S Steen Solvang Jensen og Ole Hertel Danmarks Miljøundersøgelser Miljøstyrelsen

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

9. Fyringsteknik 9.1 Kompaktkedler

9. Fyringsteknik 9.1 Kompaktkedler 9. Fyringsteknik Mindre træpillefyringsanlæg kan groft opdeles i følgende hovedtyper: Kompaktkedler, hvor brændselsmagasin, fyringssystem og kedel udgør en sammenbygget enhed Løse stokere med integreret

Læs mere

Opgørelse over målt virkningsgrad, Data og informationer. 1. februar 2016

Opgørelse over målt virkningsgrad, Data og informationer. 1. februar 2016 Teknologiparken Kongsvang Allé 29 00 Aarhus C Tlf. +45 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk 1. februar 2016 Opgørelse over målt virkningsgrad, 19-2015 Data og informationer Opgørelsen er

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Afgørelse klage over pålæg af forblivelsespligt og afslag på dispensation fra forblivelsespligt

Afgørelse klage over pålæg af forblivelsespligt og afslag på dispensation fra forblivelsespligt Til: [XXX) Hyllinge-Menstrup Kraftvarmeværk A.m.b.a. Næstved Kommune [XXX] Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Sammenligning af måleresultater mellem brændeovne afprøvet efter EN og NS 3058

Sammenligning af måleresultater mellem brændeovne afprøvet efter EN og NS 3058 Sammenligning af måleresultater mellem brændeovne afprøvet efter EN 13240 og NS 3058 Jes Sig Andersen Teknologisk Institut Miljøprojekt Nr. 1138 2006 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...

Læs mere

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis!

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! I denne tid taler alle om svindende energi ressourcer, og hvordan fossile brændstoffer skaber problemer ikke dig!

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Til. Sygehuspartnerskabet (2) Dokumenttype. Bilag 4. Dato. Juni 2014 VEDERLAG BILAG 4

Til. Sygehuspartnerskabet (2) Dokumenttype. Bilag 4. Dato. Juni 2014 VEDERLAG BILAG 4 Til Sygehuspartnerskabet (2) Dokumenttype Bilag 4 Dato Juni 2014 VEDERLAG BILAG 4 VEDERLAG BILAG 4 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Økonomisk ramme 1 3. Timepriser, estimeret antal timer og udgifter, fase 1

Læs mere

Energi i Hjarbæk. Rapport

Energi i Hjarbæk. Rapport Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Aalborg Energie Technik a/s

Aalborg Energie Technik a/s Aalborg Energie Technik a/s Ingeniørvirksomhed med ca. 100 ansatte Leverer, servicerer og driver biomassefyrede kedelanlæg og kraft(varme)værker i størrelsesorden 25-170 MW t Størstedelen af projekterne

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013:

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013: Copenhagen, 23 April 2013 Announcement No. 9/2013 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 Copenhagen K, Denmark Tel: +45 88 91 98 70 Fax: +45 88 91 98 01 E-mail: investor@danionics.dk Website: www.danionics.dk

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Hvidovre Kommune

Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Hvidovre Kommune Forskrift for brug af fastbrændselsovne i Hvidovre Kommune Baggrund og lovgrundlag Forkert anvendelse af brændeovne, brændekedler, pejse og lignende fastbrændselsovne medfører ofte røggener for de omkringboende

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Spørgeskema til opgørelse af brændeforbrug i Deres bolig

Spørgeskema til opgørelse af brændeforbrug i Deres bolig Spørgeskema til opgørelse af brændeforbrug i Deres bolig Adresse: Senere i skemaet er der plads til eventuelle kommentarer. +DU'HEU QGHRYQEU QGHI\U SHMVHOOHUOLJQHQGH" Ja Nej Hvis nej: Returnér straks skemaet

Læs mere

Regler for fyring med fast brændsel

Regler for fyring med fast brændsel Regler for fyring med fast brændsel Hvis du fyrer rigtigt i din brændeovn, brændekedel, pejs og lignende fastbrændselsovne, undgår du ofte røggener for dine naboer. Samtidig mindskes risikoen for udledning

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse

Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Dansk kraftvarmeteknologi baseret på fast biomasse Den 15. Juni 2010 Flemming Skovgaard Nielsen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45

Læs mere

Indsæt intro-billede

Indsæt intro-billede Indsæt intro-billede Muligheder for udskiftning af olieog naturgasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med, Bolius og

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret

Læs mere

Jes Sig Andersen

Jes Sig Andersen EU forordninger for fastbrændselskedler Præsentation af de kommende EU forordninger for energimærkning og ecodesign under TI s faglige seminar den 24. august 2016 Jes Sig Andersen jsa@teknologisk.dk Indhold

Læs mere

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur.

Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel. Varmtvandsbeholder. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Varme retur. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 Konvertering fra olie og el til fast biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret kedel.

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

EVALUERING AF KAMPAGNE OM KORREKT BRÆNDEFYRING Runde 2

EVALUERING AF KAMPAGNE OM KORREKT BRÆNDEFYRING Runde 2 EVALUERING AF KAMPAGNE OM KORREKT BRÆNDEFYRING Runde 2 MILJØSTYRELSEN RAPPORT /13 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 TYA@EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere