DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering
|
|
- Sara Andersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Gældende for studerende optaget fra og med september 2012 Studieordningen er delt op i generelle bestemmelser (kapitel 1-8), en uddannelsesspecifik del (kapitel 9) samt modulbeskrivelserne for uddannelsens fag. Den studerende bør orientere sig i alle tre dele for at få det fulde overblik over de regler, der gælder for uddannelsen i sin helhed.
2 1 Jobprofiler Særligt for designingeniører gælder, at de: Har erfaring med målrettet integreret produktudvikling og design af primært industrielt fremstillede produkter Har erfaring med helhedsorienterede udviklingsforløb, hvor der er stor vægt på at sikre forretningsskabelse gennem integration af viden inden for design og konstruktion, produktion og markedsføring/markedsundersøgelser Er fokuserede på at kunne indgå innovativt i komplekse produktudviklingsforløb, specielt med fokus på idé og konceptudvikling Har den nødvendige ingeniørmæssige, designmæssige og økonomiske erfaring til at indgå i tværfaglige projekter Er i stand til at planlægge, lede og gennemføre projekter Designingeniøren bliver uddannet til at varetage centrale erhvervsfunktioner. Blandt typiske arbejdsområder kan nævnes: Deltagelse i og ledelse af integreret produktudviklingsforløb med et helhedsorienteret sigte Udvikling af nye koncepter og produkter ud fra undersøgelse og analyse af kundens behov Design og konstruktion af produkter Ledelse Konsulentydelser Salg og marketing 2
3 2 Uddannelsens kompetenceprofil Med henblik på at bestride ovennævnte jobs skal designingeniøren være i besiddelse af relevante faglige, personlige og læringsmæssige kompetencer i henhold til Den Syddanske Ingeniørmodel. Specielt for denne uddannelse gælder at: Diplomingeniører i integreret design: Har et indgående kendskab til integreret produktudvikling og design samt til de metoder og modeller, der anvendes Kan forklare og anvende modeller og metoder inden for integreret produktudvikling Er i stand til at arbejde helhedsorienteret og anvende alle relevante aspekter (f.eks. tekniske, designmæssige, økonomiske, markedsmæssige, lovmæssige og samfundsmæssige) som grundlag for udvikling af nye produkter fra ide til færdigt produkt. Kan generere kreative og innovative løsninger på åbne problemstillinger Besidder praktisk erfaring, gennem flere projektforløb, med planlægning, udvikling og vurdering af fysiske produkter (enkeltdele, komponenter og helheder) med tilhørende dokumentation i forbindelse med fremstilling, salg, installation, ibrugtagning, daglig drift og disposition ved genanvendelse eller skrotning Har en grundlæggende viden om produktdesign i et samfundsmæssigt perspektiv. Kan klassificere produktdesign, specielt med hensyn til funktionalitet, brugervenlighed og formsprog. Kan analysere og beregne konstruktion af tekniske produkter og er i stand til at anvende den tilhørende nødvendige viden i ingeniørfaglige discipliner, såsom statik, styrkelære, dynamik, mekatronik, miljø og materiale- og procesteknologi. Kan anvende den lærte teori om materialer, specielt inden for plast og metaller og gængse fremstillingsmetoder på konkrete problemstillinger inden for produktudvikling. Kan anvende metoder til planlægning, ledelse og gennemførelse af udviklingsprojekter inden for de givne økonomiske og tidsmæssige rammer. Kan anvende ingeniør- og designmæssige kommunikations og dokumentations værktøjer herunder frihåndsskitsering og IT baserede visualiserings værktøjer. 3
4 3 Konstituerede fag- og udviklings søjler Designingeniørens faglige kompetencer kan primært henføres til fem faglige søjler. Der er en progression inden for alle søjler, der leder hen imod de endelige kompetencer. Integreret produktudvikling 1. Metodisk produktudvikling 2. Innovation 3. Systematiske analyseværktøjer og metoder 4. Ide og/konceptgenerering, analyse og syntese 5. Konceptvisualiseringer Design (Industriel design) 1. Formgivning 2. Funktionalitet 3. Grafisk kommunikation - branding 4. Brugercentreret design 5. Frihåndsskitsering 6. Rapid prototyping 7. designanalyse Engineering design, konstruktion 1. Materiale- og procesteknologi 2. Statik og styrkelære 3. Mekanik 4. Konstruktionsteknik 5. Anvendt matematik 6. Elektronik, 7. Miljørigtigt design 8. Teknisk tegning og CAD og 3D modellering Management og økonomi 1. Projektstyring og ledelse 2. Projektøkonomi 3. Marketing management 4. Patenter og kontraktforhold 5. Entrepreniørskab 6. Forretningsskabelse Personlige og læringsmæssige kompetencer 1. Personlige kompetencer: Engagement Initiativ Ansvar Etik Dannelse Evne til at perspektivere egen læring 2. Læringsmæssige kompetencer: Udvælgelse, indsamling, analyse og vurdering af datamateriale Formidling af arbejdsresultater under arbejdsformer, som fordrer refleksion, samarbejde og selvstændighed 4
5 4 Semestertemaer Semester Semestertemaer 7. Afgangsprojekt 6. Ingeniørpraktik 5. Experts in Teams og Specialisering 4. Industriprojekt: Produktfrembringelse og Konstruktion 3. Innovation og Forretningsudvikling samt Tekniske Design 2. Re-design og Konceptudvikling 1. Indføring i integreret Produktudvikling og Design 5
6 5 Modulernes placering Struktur Valgfag (5 ECTS) Teknisk Design 4 D-TED4 (7 ECTS) Semester Experts in Teams F-EIT5 (10 ECTS) Videnskabsteori D-IFV4 (3 ECTS) Afgangsprojekt D-PRO6 (30 ECTS) Ingeniørpraktik D-IPK1 (30 ECTS) Valgfag (5 ECTS) Valgfag (5 ECTS) Integreret Produktudvikling 4 D-IPU4 (20 ECTS) Valgfag (5 ECTS) 3. Teknisk Design 3 D-TED3 (15 ECTS) Integreret Produktudvikling 3 D-IPU3 (15 ECTS) Teknisk Design 2 Integreret Produktudvikling 2 2. D-TED2 D-IPU2 (9 ECTS) (21 ECTS) Teknisk Design 1 Integreret Produktudvikling 1 1. D-TED1 D-IPU1 (10 ECTS) (20 ECTS) ECTS: Derudover indgår der i uddannelsen værkstedspraktik svarende til 10 ECTS for studerende, der ikke har grundlæggende praktiske færdigheder i relation til diplomingeniøruddannelsen. 6
7 6 Semesterbeskrivelse for 1. semester SEMESTERTEMA Integreret produktudvikling og design VÆRDIARGUMENTATION I løbet af det første semester skal den studerende opnå en grundlæggende viden om integreret design samt systematisk produktudvikling. Der lægges vægt på kendskab til produktudvikling ud fra et helhedssyn, hvor alle relevante parametre kan beskrives og struktureres. På 1. semester fokuseres der derfor primært på ide- og konceptudvikling. Den studerende skal planlægge og gennemføre et projekt under anvendelse af de grundlæggende faglige kompetencer, der opnås gennem semesterets undervisningsaktiviteter, samt kunne dokumentere sit arbejde. KOMPETENCEMÅL Den studerende skal: Opnå viden om og kunne strukturere et faseopdelt, helhedsorienteret produktudviklingsforløb Opnå viden om grundlæggende metoder i produktudvikling, og kunne anvende disse Opnå en viden om grundlæggende designmæssige aspekter Opnå kendskab til planlægning og strukturering af udviklingsprojekter ved anvendelse af anerkendte metoder Kunne anvende frihåndsskitser såvel som CAD og IKT til udvikling, dokumentation og kommunikation Kunne beskrive materialeegenskaber og procesteknologier samt anvende teori til at opstille relevant krav hertil. Der tages udgangspunkt i metaller. Kunne beregne statiske systemer, og kunne anvende teorien ved konstruktion af produkter Kunne beskrive samarbejdsrelationer med andre studerende. Kunne strukturere sit arbejde og tage ansvar for egen læring. MODULER Semesteret indeholder: D-TED1 Teknisk design 1 (10 ECTS) D-IPU1 Integreret produktudvikling 1 (20 ECTS) Begge moduler er obligatoriske og udgør tilsammen førsteårsprøven. SAMMENHÆNG Modulet D-TED1 indeholder grundlæggende tekniske fagligheder inden for: Grundlæggende materiale og procesteknologisk kendskab 7
8 Statik/styrkelære med tilhørende matematik målrettet mod analyse og dimensionering af simple produkter 3D CAD som design og dokumentationsværktøj Alle elementer i dette modul anvendes i udførelsen af semesterprojektet. Modulet D-IPU1 indeholder grundlæggende færdigheder inden for integreret produktudvikling. Bærende for modulet er semesterprojektet, hvor der gennemføres et produktudviklingsforløb med henblik på at indarbejde relevante metoder og begreber. Modulets øvrige faglige dele består af: Industriel design med indføring i design og formgivningsmæssige aspekter og metoder Metoder i de første faser I integreret produktudvikling Projektstyring og -ledelse IKT med fokus på anvendelse af relevante rapporttekniske faciliteter Projektet tilrettelægges således, at den studerende får indblik i ingeniørmæssig produktudvikling under anvendelse af de faglige discipliner, som semesteret indeholder.. 8
9 7 Semesterbeskrivelse for 2. semester SEMESTERTEMA Re-design og konceptudvikling VÆRDIARGUMENTATION På andet semester skal den studerende bygge videre på kompetencer og erfaringerne fra det første semester og opnå større fortrolighed med - og viden om en række af de metoder, der anvendes i produktudviklingens første faser. Temaet er derfor re-design inden for nogle udstukne rammer. En række udviklingsmæssige, tekniske og designmæssige begreber og metoder introduceres og udbygges. Der lægges vægt på, at den studerende i løbet af semesteret bliver i stand til at anvende og relatere elementer inden for systematisk produktudvikling, at den studerende skal opnå større metodesikkerhed og bliver i stand til at anvende de mange relevante fagligheder til den helhed, projektet udgør. Der lægges endvidere vægt på, at den studerende beskriver og anvender metoder, samt kan vurdere kritisk og reflektere over metoder og løsninger. KOMPETENCEMÅL Den studerende skal: I samarbejde med medstuderende kunne strukturere, analysere og gennemføre et systematisk og helhedsorienteret produktudviklingsforløb med hovedvægt på idé-, koncept- og delvis konstruktion Kunne anvende de analyser og metoder, der knytter sig til udviklingsprojektets første faser Kunne inddrage designmæssige aspekter, herunder form og funktionalitet Kunne analysere relevante økonomiske faktorer for et projekt som helhed, herunder beregne og udarbejde en priskalkulation og et investeringsbudget for et produkt Kunne anvende CAD til dokumentation og design under anvendelse af gængse standarder for målsætning og tolerancer Med udgangspunkt i plast opnå et udvidet kendskab til materialefysik, herunder design og produktionsforhold Kunne dimensionere statiske produkter og komponenter under anvendelse af statik og styrkelære Kunne analysere arbejdsrelationer med andre studerende Kunne strukturere og tage ansvar for egen læring og relatere sig til denne. 9
10 MODULER Semesteret indeholder: Studieordningens Kapitel 9, Diplomingeniør i Integreret Design, D-TED2 Teknisk Design 2 (9 ECTS) D-IPU2 Integreret produktudvikling 2 (21 ECTS) Begge moduler er obligatoriske. SAMMENHÆNG Modulet D-TED2 indeholder grundlæggende tekniske fagligheder inden for: udvælgelse af materialer og procesteknologier blandt plast og metaller. statik/styrkelære med henblik på at kunne konstruere og beregne simple statiske komponenter og systemer. Alle elementer i dette modul inddrages i udførelsen af semesterprojektet. Modulet D-IPU2 bygger videre på den viden og erfaring, der er opnået på 1. semester inden for produktudvikling. Modulet introducerer en række nye metoder og begreber i produktudviklingen og stiller krav til de studerende om i højere grad end tidligere selv at beherske og styre et projekt. Den holistiske tilgang til produktudviklingen er fundamentet, og kravet er, at den studerende i løbet af semesteret formår bevidst at klassificere og anvende de relevante metoder. I projektet kræves dokumentation for og refleksion over anvendte metoder. Modulets øvrige faglige dele består af: Industriel design med fokus på form og funktionalitet herunder bruger centreret produktudvikling metoder til strukturering af integreret produktudviklingen Projektøkonomi CAD og teknisk dokumentation Projektet planlægges således, at alle discipliner i dette semester finder anvendelse i projektet. 10
11 8 Semesterbeskrivelse for 3. semester SEMESTERTEMA Innovation og forretningsudvikling samt teknisk design VÆRDIARGUMENTATION På 3. semester fokuseres der på innovation og forretningsudvikling samt på teknisk design af mekaniske produkter. Den studerende skal opnå erfaring med at finde de ideer og forretningsområder, der kan lede frem til fornyelse og innovation. Et led i dette arbejde er konkurrencemæssige analyser og markedsmæssige aspekter. Problemstillingerne, der arbejdes med, er åbne, og der stilles på dette semester øgede krav til de studerendes kreativitet og analytiske kompetencer, samt til deres evner til at identificere nye forretningsmuligheder. Der lægges vægt på de studerendes viden om metoder og begreber samt på deres kompetence til at anvende disse. Det er endvidere væsentligt, at de studerende er i stand til at strukturere og gennemføre et teknisk design af mekaniske produkter, herunder design på detaljeniveau. De studerende skal opnå konkret viden om konstruktive metoder og krav til teknisk dokumentation. KOMPETENCEMÅL Den studerende kan: Vælge og/eller modificere og anvende en egnet udviklingsmodel, samt strukturere og udføre et struktureret forløb i henhold dertil Oparbejde erfaring med forretningsskabelse og anvende og beskrive de analyser og metoder, der knytter sig til forretningsudvikling, herunder bl.a. udarbejdelse af forretningsplan Analysere relevante markedsmæssige aspekter Analysere en markedssituation og argumentere og diskutere et produkts design i kontekst under anvendelse af refleksion på abstraktplan Beskrive marketingbegrebet og marketingfunktionens rolle i virksomheden Analysere konkurrencesituationen på et givet marked Beskrive og anvende teorien fra dynamik og mekanisk konstruktion til løsning af designmæssige og tekniske problemer i produktudviklingen Analysere og identificere og vælge den rette komponenttype, og foretage den nødvendige beregning. Identificere og forklare miljømæssige aspekter og kunne beskrive og anvende metoder til miljøvurderinger i produktudviklingen MODULER D-TED3 Teknisk design 3 (15 ECTS) D-IPU3 Integreret produktudvikling 3 (15 ECTS) 11
12 Begge moduler er obligatoriske. Studieordningens Kapitel 9, Diplomingeniør i Integreret Design, SAMMENHÆNG Modulet D-TED3 indeholder grundlæggende tekniske fagligheder inden for: Lovmæssigheder og metoder inden for grundlæggende dynamik samt metoder inden for maskinkonstruktion, der sætter de studerende i stand til at gennemføre tekniske dimensioneringer af maskinkomponenter Miljøvurdering af produkter med henblik på at identificere de miljømæssige bedste løsninger Konkret erfaring med konstruktion af et mekanisk produkt, herunder beregninger og krav til teknisk dokumentation. Målet opnås ved at udarbejde et projekt alene med fokus på teknisk design Modulet D-IPU3 indeholder fagligheder inden for innovation og forretningsskabelse: Anvende en række metoder og teorier inden for innovation og forretningsskabelse Anvende en række metoder og teorier indenfor formgivning og design Anvende en række kreative processer og indsamling af data med henblik på at opnå beslutningsgrundlag for udarbejdelse af forretningsplaner Modulet indeholder en projektdel, hvor der er krav til inddragelse af ovennævnte fagområder i udviklingen af innovative nye forretningsområder. 12
13 9 Semesterbeskrivelse for 4. semester SEMESTERTEMA Industriprojekt: produktfrembringelse og konstruktion VÆRDIARGUMENTATION De studerende skal i fjerde semester gennemføre projekter i samarbejde med en virksomhed. De skal være i stand til at arbejde med alle faglige elementer i integreret produktudvikling. Der lægges vægt på, at de studerende er i stand til at bringe produktudviklingen frem gennem den konstruktive fase under inddragelse af nye fagligheder. KOMPETENCEMÅL Den studerende kan: Strukturere og udføre samarbejde med virksomhed og et produktudviklingsforløb Konstruere et produkt eller system, herunder at udarbejde teknisk dokumentation og gennemføre laboratorietest Vurdere egnede metoder til klarlægning af brugeres behov, herunder udarbejde planer for og gennemføre brugerundersøgelser. Redegøre og relatere videnskabsteoretiske overvejelser i ingeniørarbejdet MODULER Semesteret indeholder: D-IPU4 Integreret produktudvikling 4 (20 ECTS) D-TED4 Teknisk design 4 (7 ECTS) D-IFV4 Ingeniørfagets videnskabsteori (3 ECTS) Alle 3 moduler er obligatoriske. SAMMENHÆNG Modulet D-TED4 fokuserer på aluminium som konstruktionsmateriale samt forhold omkring korrosion. Fagligheden giver en afrunding på de studerendes viden om metalliske materialer og procesteknologier Integreret i kurset er et testforløb i laboratoriet, der giver de studerende viden og erfaring med gennemførsel og dokumentation af testforsøg. Modulet D-IPU4 danner sammen med de tidligere semestre basis for at indgå i samarbejde med virksomheder om produktudvikling. Fagligt fokuseres der endvidere på, at den studerende tilegner sig viden om og bliver i stand til at indkredse brugeres behov på baggund af empiriske brugerundersøgelser. Den studerende skal kritisk kunne identificere og evaluere input herfra. Der inddrages viden om elektriske kredsløb og komponenter. Området er vigtigt, idet elektronik udgør en væsentlig og voksende del af mange produkter. Teorien giver basis for efterfølgende kurser på området. Semesterprojektet gennemføres i samarbejde med en virksomhed og fokuserer på de studerendes evne til at bruge deres viden i samarbejde med en industriel partner og nå de mål, der opstilles sammen med samarbejdspartneren. Der er i projektet fokus på at nå frem gennem konstruktionsfasen. 13
14 Modulet D-IFV introducerer videnskabsteori og giver de studerende baggrunde for at relatere ingeniørfaget og deres fremtidige profession i et større perspektiv og giver de studerende viden om videnskabelige metoder, deres anvendelse og begrænsninger. 14
15 10 Semesterbeskrivelse for 5. semester SEMESTERTEMA Experts in teams og specialisering VÆRDIARGUMENTATION Samarbejde i tværfaglige teams er et væsentligt aspekt for de fleste ingeniører og i særdeleshed for de jobprofiler designingeniøren sigter mod. Uddannelsen i sig selv går på tværs af flere traditionelle fagdiscipliner men på semesteret skal de studerende konkret samarbejde med andre faggrupper. Dermed skærpes de studerendes forståelse og evner til at organiserer og gennemfører et projekt i et miljø hvor egen selvforståelse ikke nødvendigvis deles af øvrige og hvor der er krav til den studerende om at skaffe sig tilstrækkelig viden inden for de øvrige deltageres fagområde. Semesteret giver derudover de studerende mulighed for at specialiserer sig i en række selvvalgte faglige områder. KOMPETENCEMÅL Den studerende kan: Samarbejde i tværfaglige teams herunder være i stand til at påtage sig rollen som projektleder Anvende og relatere egen faglighed i dybden i en tværfaglig kontekst Strukturere et systematisk produktudviklingsforløb Strukturere en plan for egen specialisering MODULER Semesteret indeholder: F-EIT5 Experts in Teams (10 ECTS) Modulet er obligatoriske. Der vælges 20 ECTS point blandt valgfri kurser. Kurserne skal ligge indenfor uddannelsens profil. Uddannelsens egne tilvalgskurser: D-FSP5 (Faglig selvstudie individuel ingeniørfaglig aktivitet) 5 ECTS D-xxx Fagligt selvstudie individuel aktivitet med inden for IT-baseret simulering (5 ECTS) D-yyyy Elektronisk styring af intelligente produkter (5 ECTS) SAMMENHÆNG Tilvalgskurser kan vælges blandt uddannelsens egne eller bredt bland øvrige uddannelser på det Tekniske Fakultet og er med til at give den studerende mulighed for faglig specialisering eksempelvis i relation til det tværfaglige projekt. Mindst 5 ECTS af disse valgkurser skal være engelsksprogede. F-EIT5 er en tværfaglig platform, hvor de studerende sammensættes på tværs af uddannelser inden for det tekniske fagområde, men også gerne på tværs til andre fakulteter. De studerende arbejder i projektet med egne fagligheder i dybden samt arbejder på det overordnede tema som er 15
16 fastlagt for hele gruppen. De studerende koordinerer i processen med resten af gruppen således, at snitfladerne eksplicit behandles (i fællesskab) og relaterede problemer løses. 16
17 11 Semesterbeskrivelse 6. semester SEMESTERINDHOLD 6. semester udgøres af ingeniørpraktikken. Praktikken er med til at karakterisere diplomingeniøruddannelsen som professionsrettet og praksisnær og udgør derfor en central del af uddannelsens indhold. I semestret fokuseres på praktisk anvendelse af de under studiet erhvervede kompetencer, en udvidelse af den studerendes virksomhedsforståelse og på at skabe sammenhæng mellem teori, praksis og erfaring. Den praktisk afvikling af praktikken er beskrevet i Fakultetets praktikkoncept, som findes på Fakultetets hjemmeside. VÆRDIARGUMENTATION De studerendes kompetencer udvikles ved at deltage i virksomhedens daglige drift og projekter. Derved trænes den praktiske anvendelse af den indlærte teori og projektarbejdsform. Den studerende får erfaring i at kommunikere med virksomheder og muligheden for at opbygge et personligt netværk som senere kan bruges ved udarbejdelse af afgangsprojekt og jobsøgning. KOMPETENCEMÅL At uddybe den studerendes virksomhedsforståelse, udvikle den studerendes kreativitet, selvstændighed og samarbejdsevner og give den studerende flere af følgende kompetencer: Den studerende kan: Erfaring i at kommunikere med en virksomhed Erfaring med at relatere uddannelsens teoretiske kerneområder til praktisk gennemførlige projekter. Strukturere ny viden i forbindelse med gennemførelsen af projekter. Forklare en virksomheds organisatoriske, økonomiske, sociale og arbejdsmæssige forhold. Beskrive en virksomheds sociale og administrative miljø, herunder kommunikationen og samarbejdet mellem medarbejdere på flere niveauer samt regler og administrative rutiner. Formidle og forklare arbejdsresultater i såvel mundtlig som skriftlig form i forskellige fora bestående af modtagere med forskelligt arbejde, uddannelse og baggrund. MODULER Semesteret indeholder: D-IPK1 Ingeniørpraktik (30 ECTS) Modulet er obligatorisk. 17
18 12 Semesterbeskrivelse - 7. semester SEMESTERINDHOLD På uddannelsens 7. semester skal den studerende udarbejde sit afgangsprojekt (professionsbachelorprojekt). Afgangsprojektet udarbejdes i samarbejde med en virksomhed og skal give den studerende mulighed for at demonstrere en selvstændig, eksperimentel eller teoretisk behandling af en praktisk problemstilling i tilknytning til uddannelsens centrale emner. VÆRDIARGUMENTATION Gennem udarbejdelse af et større projekt med støtte fra såvel en intern vejleder som en ekstern virksomhedsvejleder får den studerende mulighed for at opnå viden om og erfaring med professionel problemløsning. KOMPETENCEMÅL Gennem arbejdet med afgangsprojektet udbygger den studerende sin viden og kritiske forståelse af ingeniørfagets teorier og principper og styrker sine færdigheder i professionel og innovativ problemløsning i forhold til en kompleks ingeniørfaglig problemstilling. Udarbejdelsen af afgangsprojektet styrker endvidere den studerendes kompetence til at forvalte et komplekst fagligt projekt, Den studerende kan: Foretage en kompleks problemanalyse, Anvende et bredt sæt af løsningsstrategier Argumentere for og afgrænse et problem Strukturere sin tid og sine ressourcer Anvende sine erfaringer fra praktikken i problemløsningen Kan relatere teori og praksis i udarbejdelse af en løsning af et konkret problem Argumentere for den opnåede viden og resultater Kan argumentere, teoretisere og reflektere over såvel arbejdsprocessen som løsningen. MODULER Semesteret indeholder: D-PRO6 Afgangsprojekt (30 ECTS) Modulet er obligatorisk. 18
19 13 Ikrafttræden og ændringer 1. Godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 15. december Optag 2012 godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet og Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 13. april 2012 (Version 1.0). 3. Ændringer godkendt af Studienævnet for Uddannelserne ved Det Tekniske Fakultet samt Uddannelsesdirektøren på vegne af Dekanen for Det Tekniske Fakultet d. 13. november 2013 (Version 1.1). 19
DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Gældende for studerende optaget fra og med september
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN Bachelor of Integrated Design Engineering Studieordning 2018, Version 1.0 Gældende for
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I INTEGRERET DESIGN BEng in Integrated Design Engineering Studiestart september 2011, Version 1.0 Studieordningen
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science in Structural Engineering Studieordning 2013, Version
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen DATATEKNIK (ED)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for diplomingeniøruddannelsen inden for DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2008 1 Jobprofiler Dataingeniører
Læs mereCIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen
Læs mereDiplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Mekatronik Bachelor of Engineering in Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Diplomingeniør i mekatronik: Jobprofiler
Læs mereBachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics. Studiestart september 2007. Indhold: Jobprofiler. Kompetencer.
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Bachelor i Mekatronik Bachelor of Science in Engineering - Mechatronics Studiestart september 2007 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology
Læs mereDIPLOMINGENIØR I SOFTWARETEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I SOFTWARETEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Software Technology Gældende for studerende optaget fra og med
Læs mereDiplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design Studiestart 2008 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige
Læs mereDIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I INFORMATIONS- OG KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Information and Communication Technology
Læs mereStudieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel
Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love
Læs mereDIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Studieordning 2013, Version 1.1 Gældende for studerende
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Environmental Engineering) Studieordning
Læs mereDIPLOMINGENIØR I PRODUKTION
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Bachelor of Engineering in Manufacturing Engineering and Management Studieordning 2017, Version
Læs mereSTUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration
STUDIEORDNING (national del) for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration Revideret 16. august 2018 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 1.1.1. Studieretningen It og elektronik har
Læs mereDIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Studiestart september 2011, Studieordningen er delt op i
Læs mereDIPLOMINGENIØR I ROBOTTEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ROBOTTEKNOLOGI Bachelor of Engineering in Robot Systems Studieordning 2017, Version 1.1 Gældende for studerende
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I KONSTRUKTIONSTEKNIK Master of Science (MSc) in Structural Engineering Studieordning 2015, Version
Læs mereKOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:
KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER: Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2010, Version
Læs mereBACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Gældende
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 7
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i machine learning og datavidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2019 Indholdsfortegnelse
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship
STUDIEORDNING for Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship Revideret 3. juli 2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2009, Version
Læs mereValgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område
Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT I SOFTWARE ENGINEERING Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering) Studieordning
Læs mereDIPLOMINGENIØR I PRODUKTION
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I PRODUKTION Bachelor of Engineering in Manufacturing Engineering and Management Studieordning 2015, Version
Læs mereStudieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København
Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning
Læs mereMål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.
Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereModul 4: Erhvervsret. Obligatorisk 5 ECTS. Placering 3. Semester. Modulansvarlig Jens Thøgersen
Semesterbeskrivelse for 3. semester på HD 1. del Oplysninger om semesteret Skole: AAU Executive Studienævn: Studienævnet for HD og MBA Studieordning: Studieordning for Den erhvervsøkonomiske Diplomuddannelse
Læs mereKapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse AUTOMATION
Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i AUTOMATION Diploma of Engineering in Control Engineering Studiestart september 2010, Version 1.0 Studieordningen
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version
Læs mereArktisk teknologi C. 1. Fagets rolle
Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september
Læs mereSemesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester.
Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 8
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere 6 Bacheloruddannelsens centrale fag eksamensoversigt
Læs mereProfilbeskrivelse for Styring og ledelse
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Læs mereAarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Birk Centerpark 15, 7400 Herning
Aarhus Universitet Business and Social Sciences AU Herning Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Hovedopgave Udbydende retning samt kursuskode Er fagmodulet obligatorisk? GMM TDHOP Ja ECTS
Læs mereDIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I BYGNINGSTEKNIK Bachelor of Civil Engineering Studiestart september 2010, Version 1.1 Studieordningen er delt
Læs mereProfilbeskrivelse for Business Controlling
Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereSemesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017
Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,
Læs mereSemester- og uddannelsesevaluering for 6. semester Bacheloruddannelsen i Idræt
Semester- og uddannelsesevaluering for 6. semester Bacheloruddannelsen i Idræt Svarprocent Distribueret 72 71,3% Nogen svar 1 1,0% Gennemført 28 27,7% I alt 101 100,0% Spørgsmål til semestret: 6. semester
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereDIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: DIPLOMINGENIØR I MASKINTEKNIK Bachelor of Mechanical Engineering Studieordning 2014, Version 1.0 Gældende for studerende
Læs mereBachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017
Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017 Samlet status Blot en studerende ud af 3 mulige, har valgt at besvare evalueringsskemaet. Modul 14: Bachelorprojekt
Læs mereSTUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG
STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG Link til denne studieordning 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1: Forord..............................................................................................
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier Med BA specialisering i Interaktive digitale medier - Aalborg 7 respondenter 28 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 25% Forventer du at afslutte uddannelsen/har
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet
Læs mere31 Mundtlig. 8 Designteori hjemmeopgave ekstern karakterskala Projektledelse Skriftlig, take-home intern 6 timer karakterskala 5 33
Studieordning for bacheloruddannelsen i design og kulturøkonomi 2010 Rettelserne er godkendt af Studienævnet for Dansk, Engelsk og Design den 21. januar 2011. Rettelserne er godkendt af dekanen for Det
Læs mereBilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau
Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 9220 Aalborg Ø Bilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bilag: 3a: Informations- og kommunikationsteknologi i humanistisk informatik
Læs mereTILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010
TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i
Læs mereMøde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne
Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Baggrund Samarbejde imellem IES og Institut for Kommunikaiton (Psykologi)
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studieordningen er delt op i generelle bestemmelser
Læs mereI medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 715 af 07/07/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 172.80C.021 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereSTÆRKSTRØMSTEKNOLOGI
Kapitel 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for den tekniske diplomuddannelse i STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI Diploma of Engineering in Power Engineering Studiestart september 2010 Studieordningen
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I MILJØTEKNOLOGI Master of Science in Environmental Engineering Studiestart september 2011, Version
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København
Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2009 Revideret pr. 17. marts 2011 Revideret pr. 20. december 2012 Revideret
Læs mereSTUDIEORDNING. for. Bygningskonstruktøruddannelsen Gældende fra 1. januar, 2019
STUDIEORDNING for Bygningskonstruktøruddannelsen Gældende fra 1. januar, 2019 Revideret 15.12.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder 5 nationale fagelementer...
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mere10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)
Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ENERGITEKNOLOGI
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ENERGITEKNOLOGI Master of Science (MSc) in Engineering (Energy Technology) Studieordning 2017,
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereKapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til DIPLOMINGENIØR I ELEKTROTEKNIK - DATATEKNIK (ED) BACHELOR OF COMPUTER ENGINEERING Studiestart september 2011, Version 1.2
Læs mereRettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/ og senere
Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Designkultur 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2013 og senere Rettelserne er markeret med understregning. B. Forløbsmodel og eksamensoversigt
Læs mereBachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi)
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (Energiteknologi) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Energy Technology) Gældende
Læs mereStudieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018
Indholdsfortegnelse Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 med ændringer 2014 og 2018 1. Bekendtgørelsesgrundlag... 2 2. Studienævn og fakultet... 2 3. Optagelse... 2
Læs mereBilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding
Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 12 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen
Læs mereDjøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Læs mereProfilbeskrivelse for Styring og ledelse
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2016 1 af 9 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Læs mereNy pædagoguddannelse
Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende
Læs mereBilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding
Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 10 Indholdsfortegnelse: 1. FAGLIG PROFIL: CAND.MERC.AUD. I KOLDING... 3 2. OVERSIGT OVER
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København Studieordning af 10. juni 2010 Revideret den 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereDiplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for Diplomingeniør i Interaktivt Design Bachelor of Engineering in Interactive Design Studiestart 2009 Indhold: Jobprofiler Kompetencer Faglige
Læs mereKvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation
Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil
Læs mereModulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)
Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereSTUDIEORDNING. for. IT-teknolog
STUDIEORDNING for IT-teknolog Revideret 01.02.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder 4 nationale fagelementer... 4 2.1. Netværksteknologi... 4 2.2. Indlejrede
Læs mereInformation til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM)
Information til virksomhederne om praktik på Professionsbachelor uddannelsen i International Handel og Markedsføring (PBA ISMM) 1 Det er uddannelsens formål at uddanne professionsbachelorer inden for International
Læs mereSTUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret
STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen Revideret 01.08.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Design og programmering
Læs mereSemesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereProfessionsbachelorprojektet
Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul
Læs mereStudieordning for Multimediedesigner National del August 2018
Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer...
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier med BA specialisering i Kommunikation - Aalborg 15 respondenter 56 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 27 % Forventer du at afslutte uddannelsen/har
Læs mere