Dansk Atletik Forbunds Talentudviklingsprojekt TUD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Atletik Forbunds Talentudviklingsprojekt TUD"

Transkript

1 Dansk Atletik Forbnds Talentdviklingsprojekt TUD Rammetræningsplan Hovedgrppe Sprint/Hæk. 1. år ( 15/16år ) April

2 Indholdsfortegnelse Forord: Sådan brges rammetræningsplanerne Rammetræningsplan Sprint/Hæk Forklaring af de enkelte træningsperioder 10 gyldne råd om træningsplanlægning Rammetræningsplaner TUD-Sprint/Hæk: Kort sprint Kort hæk Lang sprint Lang hæk Anvendte træningselementer 1. Udholdenhed Grnddholdenhed ( Aerob ) 1.1 Speciel dholdenhed ( Anaerob / Aerob ) 1.2 Anaerob dholdenhed ( Alactacid og Lactacid) 2. Hrtighed 2.1 Reaktionshrtighed 2.2 Accelerationshrtighed 2.3 Absolt hrtighed 3. Styrke 3.1 Styrkedholdenhed 3.2 Mskeltilvækst ( Hypertrofi ) 3.4 Eksplosiv / reaktiv styrke 4. Koordination 4.1 Løb og spring ABC 4.2 Hækkeøvelser 4.3 Akrobatik / gymnastik 5. Teknik 5.1 Teknik sprint/hæk 6. Bevægelighed 6.1 Dynamisk bevægeligheds træning 6.2 Strækøvelser 7. Mentaltræning 7.1 Mentaltræning 8. Andre former for idræt 8.1 Boldspil 8.2 Andet 9. Konkrrencer / tests 9.1 Konkrrencer 9.2 Test 10. Træningspas 10.1 Træningspas. Rammetræningsplaner Sprint/Hæk Bilag. / år /. 2

3 Sådan brges Rammetræningsplanerne Rammetræningsplanerne er indført af Dansk Atletik Forbnd som et arbejdsredskab i forbindelse med vores Team Danmark støtte talentdviklingprojekt TUD ( Talent Udvikling Danmark ). Baggrnden for rammetræningsplanerne er et ønske om at danne en dansk skole for, hvorledes vi strktrerer vores træning i aldersgrppen år. Men det skal også ses som et tilbd til de mange ngdomstrænere i Danmark. Med rammetræningsplanerne i hånden har man n et godt dgangspnkt for at sammensætte den rigtige træning i ngdomsårene, så der skabes grobnd for en sccesfld idrætskarriere. Som ordet rammetræningsplaner lægger op til, så er det kn rammerne i programlægningen, vi har ønsket at bidrage med. Man kan altså brge materialet til at se på hvilke tidspnkter af året, man bør dvikle de mange forskellige kvaliteter som en rigtig tilrettelagt træning består af. Man kan også finde definitioner på alle de forskellige træningselementer og overordnede forslag til træningsøvelser. Men man kan ikke finde angivelser på alle dele træningen består af, men nogle gode eksempler på, af hvilket omfang de forskellige træningskvaliteter hver især skal have. Dette skal forstås som kn en ide/trænings håndbog, men ikke som typisk skabelon, som man skal kopiere. Man skal hske, at hver døver er forskellig fra andre døvere og hver enkelt har sine egne behov for type og mængde af træning for at videredvikle sin talent. Valg af den rigtige træning og øvelser afhænger af forskellige faktorer, blandt andet af: - det sportslig nivea - alder - fysisk bygning / højde, vægt, type / - køn - nivea af de simple motoriske evner - koordinationsevner - træninsperioden - trænings forhold indendørs, stadion - vejrforhold Dette er d fra det synspnkt, at vi alt for mange gange har oplevet, at man kritikløst har kopieret programmerne direkte. Med opstilling af de store rammer, er det vores håb, at de danske trænere har fået redskab til at gå bag om programlægningen, og får en forståelse for den store sammenhæng. Materialet er bygget op omkring en generel rammetræningsplan, som alle 5 hovedgrpper arbejder d fra. Det har været nødvendigt at opstille dette fælles dgangspnkt, da kvaliteter som Aerob kapacitet, Springkraft og Reaktiv styrke bliver opfattet meget forskelligt fra træner til træner. Med den generelle rammetræningsplan og de definitioner som de 5 landstrænere har lagt sig fast på, så er det vores håb, at disse definitioner med tiden bliver så dbredte, at alle opfatter de forskellige træningskvaliteter ens og dermed taler det samme sprog. Den generelle rammetræningsplan findes i Rammetræningsplaner Sprint/Hæk Bilag. 3

4 På de næste sider kan man finde rammetræningsplanerne for de fire sprint/hæk grpper: - kort sprint - lang sprint - kort hæk - lang hæk Dette omfatter rammetræningsplan for 1 år i TUD projektet. Forklaring af signatrer benyttet i rammetræningsplanerne. Træningselement er primært i den anførte periode. Træningselement er seknder i den anførte periode. Træningselement er mindre vigtigt i den anførte periode. Som det fremgår, benytter vi 3 niveaer, til at synliggøre vor prioritering af det enkelte træningselements anvendelse i løbet af sæsonen. Vi håber dette gør anvendelsen af disse elementer nemmere at overske. Det er meget vigtigt for os at nderstrege, at vor prioritering ikke sigter på hvor meget der skal trænes af de enkelte elementer, men delkkende sigter på, hvilke træningselementer der skal vægtes mest i den aktelle periode. Kvantitet og kvalitet skal varieres i løbet af sæsonen, både mellem beslægtede træningselementer, men også indenfor det enkelte træningselement. Dette er hensigten med rammetræningsplanen. Det er også vigtigt at nderstrege, at der ikke sker en brat overgang mellem de tre niveaer i den daglige træning, men også at man skal sikre en jævn overgang mellem de forskellige niveaer, speciel når man øger vigtigheden af det enkelte træningselement. Det er også meget vigtigt, at man i planlægningen og gennemførelsen af træningen i de enkelte perioder tager højde for, at sker en periodisering af de enkelte træningselementer, så man ikke træner med den samme mængde og intensivitet over en længere periode. Giver ovenstående anledning til spørgsmål, er man meget velkommen til at kontakte : 4

5 Jacek Zerzt Landstræneren i sprint/hæk Rammetræningsplan Sprint/Hæk TUD Hovedgrppe ( 1 år ) Træningsmidler / Indhold Udførelse s- hastighed Hastighed Mængde Paser % af max. konkrre n- cehastigh ed Varighed Antal gentagels er pr. serie Antal serier Pase mellem gentagels er Pase mellem serier 1 UDHOLDENHED 1.1 G r n d d h o l d e n h e d ( a e r o b ) 1.11 Aerob kapacitet (Central: Hjerte/kredsløb) Ekstensiv interval % s s 2-4 min mellem Ekstensiv interval - korte % s s 2-4 min 1.12 Aerob dholdenhed (Lokal: Kapillærer) 1.2 S p e c i e l d h o l d e n h e d ( a n a e r o b / a e r o b ) 1.23 Korttidsdholdenhed (35 sek - 2 min) Gentagelsesløb % s min Intensiv interval % s min min 1.3 A n a e r o b d h o l d e n h e d 1.31 Alactacid dholdenhed Marathonsprint % m s 3-6 min 1.32 Lactacid dholdenhed Gentagelsesløb % m min 6-12 min Gentagelsesløb % m min 6-20 min 2 HURTIGHED 2.1 R e a k t i o n s h r t i g h e d 2.11 Starter Eksplosiv 100 % m min 2-6 min 2.12 Reaktionsøvelser Eksplosiv 100 % m min 2-6 min 2.2 A c c e l e r a t i o n s h r t i g h e d 2.21 Starter Eksplosiv 100 % m min 3-10 min 2.22 Stafetskifter Eksplosiv 100 % m min 3-10 min 2.3 A b s o l t h r t i g h e d 2.31 Sbmaksimal hastighed -96 % m min 4-8 min 2.32 Maksimal hastighed % m min 6-12 min 2.33 Spermaksimal hrtighed > 100 % m min 3 STYRKE 3.1 S t y r k e d h o l d e n h e d 3.11 Styrketræning Circitmetoden Rolig/hrtigt % min Fast tid eller fast antal 3.12 Springstyrkedholdenhed Horisontale spring Roligt/hrtigt -90 % afsæt min 5

6 3.122 Vertikal spring Roligt/hrtigt -90 % afsæt min Bakkespring Roligt/hrtigt -90 % afsæt min 3.13 Kastestyrkedholdenhed Kast med alternative redskaber Roligt/hrtigt -90 % 2-10 kast sek 3-5 min 3.2 M s k e l t i l v æ k s t ( h y p e r t r o f i ) 3.22 Gentagelsesmetoden Lav intensitet Rolig/hrtig % min 3.4 E k s p l o s i v / r e a k t i v s t y r k e 3.42 Sprintkraft Modstandsløb Eksplosiv % m min Bakkeløb op ad bakke Eksplosiv % m min 3.43 Springkraft Horisontale Eksplosiv % 3-10 afsæt min (evt. 0 30% af kropsvægt) Vertikale Eksplosiv % 3-10 afsæt min (evt. 0 30% af kropsvægt) 3.44 Kastekraft Kglekast Eksplosiv % 1-3 kast 5-10 ½-2 min 3-5 min Medicinboldkast Eksplosiv % 1-6 kast 5-10 ½-2 min 3-5 min 4 KOORDINATION 4.1 Generelt Roligt-hrtigt 4.2 Løbe ABC Roligt-hrtigt 4.3 Hækkeøvelser Roligt-hrtigt 4.4 Akrobatik/Gymnastik Roligeksplosivt 5 TEKNIK 5.1 S p r i n t / H æ k 5.11 Tekniske deløvelser 5.12 Hækkoordinationsøvelser for sprint/hæk 5.13 Løb fra blok (inkl. 1.hæk for hækkeløbere) 5.14 Teknikløb m/ hække (ca. 90% hastighed) 6 BEVÆGELIGHED 6.1 Dynamisk Rolig-hrtigt min bevægelighedstræning 6.2 Strækøvelser Langsomt 6-30 sek min 7 MENTAL TRÆNING 7.1 Div. mentaltræningsøvelser 8 ANDRE FORMER FOR IDRÆTTER 8.1 B o l d s p i l 8.10 Boldspil Roligeksplosivt 5-30 min 8.2 A n d e t 8.20 Anden idræt Roligt-hrtigt min 9 KONKURRENCER / TEST 6

7 9.11 Konkrrencer Maksimal >100 % Primærdisciplin 9.12 Konkrrencer Maksimal > 100 % Sekndærdiscipliner 9.2 Test Maksimal >100 % 10 TRÆNINGSPAS 10.1 Antal pas pr. ge Forklaring af de enkelte træningsperioder Træningsåret er af praktiske årsager delt ind i forskellige perioder, der hver især ligger vægt på forskellige træningsformer og -principper. Nedenstående er en overordnet gennemgang af disse perioder og deres formål, med dgangspnkt i at der også findes en indendørs sæson. Iøvrigt henvises der til de næste par sider, hvor der gennemgås forskellige principper i forbindelse med selve planlægningen af et træningsprogram GF I SF I----KF1----I------KPi------I-RP1-I----GF2-----I------SF I------KF I KP I------I I GF1 Generel forberedelsesperiode 1 (varighed: 6-8 ger) Træningsårets første træningsperiode indeholder almen og generel træning. Det betyder, at hovedvægten er lagt på at dvikle en base, som de næste perioders træning kan tage dgangspnkt i. Træningen er meget alsidigt lagt op, og går på at eliminere alle svagheder og skabe en harmonisk platform. Meget af træningen foregår med en relativ høj pls, så der bliver skabt grndlag for at knne holde til et voksende omfang den at det går d over kvaliteten. SF1 Speciel forberedelsesperiode 1 (varighed: 4-5 ger) I denne periode bliver træningen mere rettet mod ens primære øvelse. Det betyder at det aerobe arbejde bliver nedtonet til fordel for indføringen af noget mere kvalitativ træning, og samtidig bliver teknikdelen opprioriteret. KF1 Konkrrence forberedelsesperiode 1 (varighed 3-4 ger) Den tekniske og hrtighedsbaserede træning bliver opprioriteret i denne periode, med hensigt på konkrrencerne i den kommende periode. KPi Konkrrenceperiode indendørs (varighed 3-4 ger) Perioden med indendørs konkrrencerne, der afslttes med deltagelse i DM-inde. RP1 Restittionsperiode 1 (varighed 1 ge) Den første ge efter DM-inde, hvor der slappes af med alternativ træning. GF2 Generel forberedelsesperiode 2 (varighed 4-5 ger) Træningsårets anden generelle forberedelsesperiode med grndliggende og generel træning. Dog startes der op på et højere nivea end der hvor GF1 startede op. 7

8 SF2 Speciel forberedelsesperiode 2 (varighed 3-4 ger) Træningen bliver igen mere specialiseret hen imod ens primære øvelse. Denne periode starter også på et højere nivea end det tilsvarende SF1. KF2 Konkrrence forberedelsesperiode 2 (varighed 3-4 ger) Den tekniske og mere hrtighedsbaserede træning bliver igen opprioriteret i denne periode med sigte på konkrrencerne i den næste periode. KP1 Konkrrenceperiode dendørs 1 (varighed 4-6 ger) Forårets konkrrenceperiode Opbygningsperiode (varighed 2-3 ger) Perioden mellem de to konkrrenceperioder består af træning fra både speciel og konkrrence forberedelsesperioderne. Fngerer som optakt til efterårets konkrrenceperiode. Konkrrenceperiode dendørs 2 (varighed 6-8 ger) Efterårets konkrrenceperiode. Restittionsperiode 2 (varighed 3-5 ger) Perioden efter sæsonen, hvor der kobles af med redceret træning, som kan være alternative idrætter, eller blot træning nder mere afslappede former. Det er vigtigt at holde kroppen i gang i denne periode. 8

9 10 gyldne råd om træningsplanlægning Når man skal lægge en træningsplan, er der mange måder at gribe det an på, men der er nogle helt generelle principper man bør tage dgangspnkt i. Nedenstående er en kort gennemgang af 10 gode råd om træningsplanlægning. 1. Hvilke krav stilles der i idrætsdisciplinen? (Kravsanalyse) Som dgangspnkt bør man kende den disciplin som idrætsdøveren gennem sin træning skal blive bedre til. Tænk hele forløbet af øvelsen kronologisk igennem, og split den op i delfaser. Hvilke krav stilles der teknisk, fysisk, taktisk og mentalt i de forskellige faser af øvelsen. Prøv herefter at finde d af hvordan man kan opfylde disse krav med forskellige træningsmetoder. 2. Hvordan opfylder døverne disse krav? (Kapacitetsanalyse) Udover din egen sbjektive vrdering af idrætsdøveren, er det tit en god idé at lade dem gennemføre forskellige testøvelser før opstillingen af et program. Det bør være test der viser noget om de kvaliteter man via kravsanalysen ved er vigtige. Herefter sammenlignes døverens profil med de krav som disciplinen stiller. Man får herefter et billede af den aktives stærke og svage sider. Programmet bør så tage sigte på at eliminere de svage sider og dbygge de stærke sider. 3. Tænk langsigtet og planlæg baglæns! (Princippet om planlægning) Hvor mange toppe skal der ligge på et årsprogram? Har man både en indendørs- og en dendørssæson? Find d af hvornår årets vigtigste stævner ligger. Det er her formtoppene skal ligge. Når d har fndet d af dette, ved d også hvor lang tid der er mellem formtoppene, og hvor lang tid d har til dine forberedelser. D deler n denne tid op i nogle mindre perioder, der hver har deres eget indhold og målsætninger relateret til kravs- og kapacitetsanalysen. D har n et godt overblik over hele træningsåret. Man starter altså med formtoppen og arbejder sig baglæns tilbage til starttidspnktet. På denne måde sikrer man sig et godt overblik, og har styr på de store ting. Herefter kan man arbejde sig videre ned i detaljer i de enkelte perioder. Her anbefales det gå kronologisk frem, og ikke planlægge mere detaljeret end at man hele tiden har plads til at ændre i planerne, da dviklingen ikke altid går i det tempo man forventer. 4. Planlægning af den enkelte periode/ge Med dgangspnkt i den overordnede årsplan gennemgår man n de enkelte perioder. Man tager højde for indlagte test, konkrrencer, samlinger og træningslejre, og med dgangspnkt i de opstillede målsætninger for hver enkelt periode vægter man, hvor vigtige de forskellige træningskvaliteter er i forhold til hinanden. Der lægges en fornftig plan for hvordan de forskellige ger skal dvikle sig m.h.t. belastning, tidsforbrg og intensitet. For at gøre programlægningen så fleksibel som mlig, så foreslås det, at man kn laver geprogrammer en ge frem i tiden. Af programmet bør det fremgår hvor, hvornår og hvilke kvaliteter der skal trænes. De enkelte dage skal dformes, så de levner tilstrækkelig restittion 9

10 mellem to pas med samme træningsmål (f.eks. minimm to dage mellem træningspas med styrketræning for benene etc.). Et geprogram bør sikre, at man som minimm når alle kvaliteter igennem mindst en gang. 5. Planlægning af det enkelte træningspas Det enkelte træningspas bør bestå af tre dele: Opvarmning, hoveddelen og nedvarmning. Opvarmningen bør starte stille og roligt og være af generel karakter. Som tiden går dvikler den sig mod mere intensive og øvelsesspecifikke øvelser rettet mod det man skal lave i hoveddelen. Denne kan bestå af en eller flere træningskvaliteter, og der bør være angivet øvelser, omfang, intensitet og paser. Hvis man træner flere kvaliteter i det samme træningspas, bør man holde følgende rækkefølge: Teknisk krævende aktiviteter som tekniktræning; Eksplosiv og hrtighedskrævende træning, såsom sprint, spring og visse former for styrketræning; Mere dholdenhedsprægede elementer, såsom intervaller og cirkeltræning. Nedvarmningen kan bestå af restiterende aktiviteter med lav intensitet, såsom afjogning, let boldspil, stræk etc. 6. Man bliver god af paserne ml. de enkelte pas! (Princippet om sperkompensation) Al træning er nedbrydende for kroppen. Det er i pasen mellem de enkelte træningspas, at kroppen svarer igen på træningens indhold, varighed og intensitet. Kroppen er så smart indrettet, at den bygger op til et lidt højere nivea end før træningen (dette nye nivea kaldes sperkompensation), da den så bedre er i stand til at tolerere den samme belastning, hvis den bliver dsat for den igen. Det er meget individelt hvor lang tid man er om at restitere sig mellem to træningspas, og i hvor lang tid kroppen bevarer det nye nivea. For går der for lang tid inden det næste træningspas, så ryger kroppen tilbage til niveaet inden træningsbelastningen. Formår man at starte næste træningspas på det tidspnkt, hvor man er fldstændig restiteret, starter man faktisk op på et højere nivea end før sidste træningspas. Dette er ideelt! Indleder man næste træningspas for tidligt, betyder det til gengæld, at kroppen endn ikke har svaret optimalt på det forrige træningspas, og derfor heller ikke er parat til en ny omgang. Sker dette for tit risikerer man overtræning, træthed, skader og manglende fremgang. 7. Man bliver god til det man træner! (Princippet om specificitet) Hvis man ønsker at blive god til f.eks spydkast, så skal alle aspekter af ens træning være tilrettelagt efter dette ønske. Dyrker man for meget styrketræning bliver man god til dette, men hvis det ikke er rettet specifikt ind på spydkast, så bliver man næppe en bedre spydkaster. Ganske kort kan man sige, at hvis man ikke kan argmentere for, hvorfor man lader en aktiv lave forskellige træningskvaliteter, så bør man hellere lade være med at gennemføre dem. I løbet af et træningsår bør træningen være bred og generel i starten, og jo mere man nærmer sig konkrrenceperioderne, jo mere specifik bør træningen være indrettet på lige den disciplin, som 10

11 man ønsker at blive bedre til. Set over en længere årrække bør træningen i ngdomsårene være mere bredt og varieret lagt op, mens den for elitedøvere bør være meget specifik. 8. Varieret træning er sjov træning! (Princippet om variation) Kroppen er indrettet så snedigt, at den efter en vis periode med den samme type træning, vænner sig til belastningen. Det betyder at man med den samme type træning over en længere periode vil opleve at fremgangen stagnerer efter et vist stykke tid. Det er alment accepteret, at man ikke bør køre efter den samme model mere end 6-8 ger af gangen. Og så skal man heller ikke negligere, at den samme type træning har det med at blive kedelig efter et stykke tid. Det er derfor også godt for motivationen at køre med varieret træning. Vær opmærksom på at skabe glidende overgange mellem de forskellige træningsformer, da skadesrisikoen ellers er for stor på dette nivea. 9. Progression er lig med dvikling! (Princippet om progression) Et træningsprogram bør, på et hvert tidspnkt af en aktivs karriere, indeholde dfordringer, der svarer til den aktives nivea. Træningen bør gå fra det enkle mod det mere komplekse, så der er en dvikling i dfordringerne. Dette gælder både i planlægningen af det enkelte træningsår, men også når man ser på dviklingen over flere år. På denne måde overholder man også princippet om variation. 10. Virker det? (Princippet om kontrol) Træningsprogrammet bør indeholde både lang- og kortsigtede mål, så der foregår en løbende evalering af hele dviklingsprocessen. Både test og konkrrencer bør tages som en afspejling af den træning der er gennemgået i den foregående periode. Resltaterne af disse test kan brges i det videre træningsforløb, hvor de kan fngere som pejlemærker, og fortælle om der skal ændres i planlægningen. 11

12 Rammetræningsplan Kort Sprint ( 1 år ) GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP1 1 UDHOLDENHED 1.1 Grnd dholdenhed. 1.2 Speciel dholdenhed 1.3 Anaerob dholdenhed 2 HURTIGHED GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP Starter 2.12 Reaktionsøvelser 2.2 Acceleration hrtighed 2.31 Sbmaximal hast Maximal hast. 3 STYRKE GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP Styrke dholdenhed 3.12 Spring styrke dhold Kaste styrke dhold Gentagelsesmetod en Modstandsløb Bakkeløb op ad bakke 3.43 Springkraft 3.44 Kastekraft medic/kgl. 4 KOORDINATION GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP1 4.2 Løbe ABC 4.31 Gående hækkeøvelser 4.32 Hækkeløb 4.4 Akrobatik 5 TEKNIK GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP Tekniske deløvelser 12

13 5.12 Hække koord øvelser 5.13 Løb fra blok / inkl.h./ 5.14 Teknikløb m/ hække 6 BEVÆGELIGHED GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP1 6.1 Bevægelighed Træn. 6.2 Strækøvelser 7 MENTAL TRÆN. GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP1 7.1 Mentaltræning 8 ANDRE IDRÆT GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP1 8.1 Boldspil 8.2 Andet 9 KONKUR / TESTS GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP1 9.1 Konkrrencer 9.2 Tests 10 TRÆNINGSPAS GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP Træningspas Rammetræningsplan Kort Hæk ( 1 år ) GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP1 1 UDHOLDENHED 1.1 Grnd dholdenhed. 1.2 Speciel dholdenhed 1.3 Anaerob dholdenhed 2 HURTIGHED GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP Starter 2.12 Reaktionsøvelser 2.2 Acceleration hrtighed 2.31 Sbmaximal hast Maximal hast. 3 STYRKE GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP1 13

14 3.11 Styrke dholdenhed 3.12 Spring styrke dhold Kaste styrke dhold Gentagelsesmetod en Modstandsløb Bakkeløb op ad bakke 3.43 Springkraft 3.44 Kastekraft medic/kgl. 4 KOORDINATION GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP1 4.2 Løbe ABC 4.31 Gående hækkeøvelser 4.32 Hækkeløb 4.4 Akrobatik 5 TEKNIK GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP Tekniske deløvelser 5.12 Hække koord øvelser 5.13 Løb fra blok / inkl.h./ 5.14 Teknikløb m/ hække 6 BEVÆGELIGHED GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP1 6.1 Bevægelighed Træn. 6.2 Strækøvelser 7 MENTAL TRÆN. GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP1 7.1 Mentaltræning 8 ANDRE IDRÆT GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP1 8.1 Boldspil 8.2 Andet 9 KONKUR / TESTS GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP1 9.1 Konkrrencer 9.2 Tests 14

15 10 TRÆNINGSPAS GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP Træningspas Rammetræningsplan Lang Sprint ( 1 år ) GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP1 1 UDHOLDENHED 1.1 Grnd dholdenhed. 1.2 Speciel dholdenhed 1.3 Anaerob dholdenhed 2 HURTIGHED GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP Starter 2.12 Reaktionsøvelser 2.2 Acceleration hrtighed 2.31 Sbmaximal hast Maximal hast. 3 STYRKE GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP Styrke dholdenhed 3.12 Spring styrke dhold Kaste styrke dhold Gentagelsesmetod en Modstandsløb Bakkeløb op ad bakke 3.43 Springkraft 3.44 Kastekraft medic/kgl. 4 KOORDINATION GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP1 4.2 Løbe ABC 4.31 Gående hækkeøvelser 4.32 Hækkeløb 4.4 Akrobatik 5 TEKNIK GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP1 15

16 5.11 Tekniske deløvelser 5.12 Hække koord øvelser 5.13 Løb fra blok / inkl.h./ 5.14 Teknikløb m/ hække 6 BEVÆGELIGHED GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP1 6.1 Bevægelighed Træn. 6.2 Strækøvelser 7 MENTAL GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP1 TRÆN. 7.1 Mentaltræning 8 ANDRE IDRÆT GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP1 8.1 Boldspil 8.2 Andet 9 KONKUR / TESTS GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP1 9.1 Konkrrencer 9.2 Tests 10 TRÆNINGSPAS GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP Træningspas Rammetræningsplan Lang Hæk ( 1 år ) GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP1 1 UDHOLDENHED 1.1 Grnd dholdenhed. 1.2 Speciel dholdenhed 1.3 Anaerob dholdenhed 2 HURTIGHED GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP Starter 2.12 Reaktionsøvelser 2.2 Acceleration hrtighed 2.31 Sbmaximal hast. 16

17 2.32 Maximal hast. 3 STYRKE GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP Styrke dholdenhed 3.12 Spring styrke dhold Kaste styrke dhold Gentagelsesmetod en Modstandsløb Bakkeløb op ad bakke 3.43 Springkraft 3.44 Kastekraft medic/kgl. 4 KOORDINATION GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP1 4.2 Løbe ABC 4.31 Gående hækkeøvelser 4.32 Hækkeløb 4.4 Akrobatik 5 TEKNIK GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP Tekniske deløvelser 5.12 Hække koord øvelser 5.13 Løb fra blok / inkl.h./ 5.14 Teknikløb m/ hække 6 BEVÆGELIGHED GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP1 6.1 Bevægelighed Træn. 6.2 Strækøvelser 7 MENTAL TRÆN. GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP1 7.1 Mentaltræning 8 ANDRE IDRÆT GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP1 8.1 Boldspil 8.2 Andet 9 KONKUR / TESTS GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP1 17

18 9.1 Konkrrencer 9.2 Tests 10 TRÆNINGSPAS GF1 SF1 KF1 KPi RP1 GF2 SF2 KF2 KP Træningspas Rammetræningsplan Sprint/Hæk ( TUD ) Hovedgrppe 1 år. FORKLARING AF ANVENDTE TRÆNINGSELEMENTER. 1. UDHOLDENHED. Iltoptagelsestræning Aerob træning. Uanset hvilken gren indenfor sprint og hækkeløb, man ønske at dyrke, er det vigtigt at atleten bliver forbered til senere hårdere træning, der i mange tilfælde vægerligt vil føre til skader, hvis kroppen ikke er ordentligt optrænet på forhånd. Mskelfibrene kan skifte karakter både den ene og den anden vej, fra rød til hvid, alt efter hvilke ( bl.a. Ågaard / Løvind Andersen, Agst Krogh ) belastninger organismen dsættes for. Det betyder med andre ord, at man forholdsvis risikofrit kan træne større mængde af grndtræningen i dele af makrocyklserne, den derved for evigt at have forspildt chancerne for igen at knne blive maksimal hrtig. 1.1 Grnddholdenhed ( Aerob ) Aerob kapacitet ( centralt: hjerte/kredsløb ) Ekstensive intervaller mellem: -Intervalløb ( mellem ), med arbejdsinterval på 1-2 min. ( 73-78% ) Ekstensive intervaller korte: -Intervalløb ( korte ), med arbejdsinterval på sek. ( 70-75% ) 1.12 Aerob dholdenhed ( lokalt: Kapilar ) - Distanceløb ( min løb i jævnt tempo ) - Fartleg, distanceløb med varierende tempo i spontane skift. - Løb, jogge og boldspil som opvarmning ( min ), træning eller afjog. - Løb i skov ( cross ), på vej, stier, i park og på stadion. 18

19 1.2 Speciel dholdenhed ( Anaerob / Aerob ) Kortids dholdenhed: Gentagelsesløb 85-95% Gentagelsesløb 85-95%. Distance / Intensitet - Interval træning altså løbetræning længere end 80 meter, normalt med en intensivitet på 80-95%. - Løbes normalt i serier f.eks. over distancer på meter eller i serier hvor distancerne kombineres ( 5 x 150 meter ) eller ( meter). - Løbes til tider også med hække. - Paser kan fastsættes efter nedenstående vejledende skema. 80m. 100m. 120m. 150m. 200m. 94% 6 min. 7 min 10 min 11 min 12 min 92% 5 min 6 min. 8 min. 9 min 10 min. 90% 5 min 6 min 7 min 8 min 9 min 85% 4 min. 5 min 6 min 7 min 8 min 80% 3 min. 4 min 4 min 5 min 6 min Intensiv interval. - Intensiv interval løbetræning længere end 80 meter, med intensivitet på 85-90%. - Løbes i serier lige som i pnkt dog få gentagelser kortere pase mellem løbene og pls ekstra pase mellem serier og mindre intensivitet. - Eksempel på typisk intensiv interval træning : 2 x ( meter ) pase mellem løbene 4-6 min og mellem serier min. - Eksempel : 2-3 x ( meter ) pase 4-5min og mellem serier 12-15min. 1.3 Anaerob dholdenhed. Man skelner mellem flere forskellige hovedtyper af anaerob processer i kroppen. Processerne griber ind over hinanden og kan som sådan ikke helt skilles ad. Træningen, der fremmer de forskellige typer af anaerob processer, er også delvist afhængig af de enkelte atletes fysiske form. Processerne kan opdeles som : anaerob alactacide processer og anaerob lactacide processer. 1.31Alactacid dholdenhed ( % ). 100% eksplosive processer og mskelarbejde i kroppen, hvortil der ikke medgår ilt, og hvorved der ej heller spaltes syre ( brintioner ) fra i energispaltningsprocessen gennem spaltning af creatinphosphat til energi. Disse processer kan hos almindelige mennesker løbe i op til 3 seknder ved 100% max arbejde men kan gennem træning forlænges til sandsynligvis 6-7 seknder. 19

20 1.311 Maraton sprint ( meter ) - Gentagende kortere sprint over distancer på meter, i serier af 3-6 løb. - Paser på sek. Mellem hvert sprint ( f.eks. gå tilbage + 10 sek.) - Serier paser på 5-6 min Lactacid dholdenhed (90-98%). /med meget høj energispaltningshastighed / Løb ( eller anden form for arbejde ) med sbmax hastighed/belastning (90-98%) i arbejdsintervaller fra 8-20 seknder. Formålet med denne træning er at øge energispaltningshastigheden, altså at få prodceret så meget energi som overhovedet mligt på så kort tid som mligt. Sprintere, der træner disse intervaller har bedre evne til at prodcere store energi energimængder d over den energi, man får fra den første creatinphosphatspaltning Sprint dholdenhed ( løb mellem 60 til 150 meter ). Kan løbes med hække på for hækkeløbere. / se eksempler i Bilag Sprint/Hæk TUD Rammetræningsplaner. - Løbes i kortere serier ( 7-15 sek..) med høj intensivitet ( 92-98%), og lange paser mellem løbene. - Løbes også med hække på distancen ( for hækkeløbere ). - Paser kan fastsættes efter vejledende skema. - Eksempel på serien : meter pase i rækkefølge : mintter intensivitet 98%. Distance / 80m. 100m. 120m. 150m Intensivitet 98% 5min 6min 8min 10min 95% 4min 5min 7min 9min 92% 4min 5min 7min 8min 2. HURTIGHED. Udviklingen af evnen til at frembringe høj tophastighed over en given distance. Dette afhænger af flere ting. Primært : styrke, koordinationsevnen, sprinterdholdenheden, teknikken. / se Rammetræningsplaner Sprint/Hæk Bilag /. 2.1 Reaktionshrtighed. Opøver evnen til at fyre nerveimplser af med maksimal frekvens på et bestemt tidspnkt ( afhænger ikke af døveren tidspnktet bestemmer starter ). 20

21 2.11 Starter. - Distance meter og intensivitet 100% - Pasen til man føler sig restiteret, ca. 3 mintter. - Kan dføres med almindelig kommando, med handicap hvor niveaet eller en anden faktor afgør om man skal have et forspring. - Også med hækker for hækkeløbere Reaktionsøvelser./ se: Bilag Sprint/Hæk TUD-Rammetræningsplaner / - Distancer meter og intensivitet 100 % - Reaktionsøvelser hvor der skal reageres på kommando, eller f.eks. en person i løb eller en rllende bold som passerer et mærke ( stafetløb ) - Alle former for reaktionsøvelser, stående, siddende, og liggende mm. Efterflgt af et sprint løb op til 20-30m. - Også med hække for hækkeløbere. - Gode paser ca.2-3 minter. 2.2 Accelerationshrtighed Starter. - Distancer meter med 100% intensivitet. - Lange starter, altså starter, stående eller fra blok, hvor det er accelerationen efter starten som det primære ( start meter ). - Med handicap, hvor niveaet og andre faktor skal spille en meget vigtig rolle, skal man løbe meter med 100% hastighed. - Faldstarter, fritstående eller med en makker som slipper. - Tilløb til hække, kort og lang hæk. - Efter passagen af hækken acceleration. - Paser ca. 3 mintter Stafetskifter. / se : Bilag Sprint/Hæk TUD-Rammetræningsplaner / - Distancer meter med 100% intensivitet. - Stafettræning, træning af depeche skifter. - Modtagelser og aflevering af depechen. - Kan også dføres nder sitations starter hvor bagefter afleveres depechen. - Gode paser ca.3 mintter. 2.3 Absolt Hrtighed. Hensigten med dette, ikke alene er at dløse hrtigheden men samtidigt målet i træningsmetoden ligger i at bryde/flytte hastighedsmæssige barrierer. 21

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

Koordinationsøvelser uden bold

Koordinationsøvelser uden bold Koordinationsøvelser uden bold Det er helt afgørende at arbejde bevidst med koordination og bevægelsestræning for at give børnene det motoriske grundlag, der gør dem i stand til at udføre teknikkerne og

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange).

1. Gå i rask tempo i 1 3 min. Kig frem. Gentag efter kort pause (4 gange). Vandrende pind & Ugle Her får du grundtræning af hele kroppen. Du får trænet dit kredsløb og din balance og styrket arme, ben, mave og ryg. Dertil trænes en bedre bevægelighed i corpus (mave/ryg regionen).

Læs mere

Træningsmateriale Spring. Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale

Træningsmateriale Spring. Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Træningsmateriale Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Indhold Forord... 2 Generelt om spring... 3 - basisviden for underviseren... 3 Grundlæggende bevægelser...

Læs mere

Træningsmateriale - Motionsløb

Træningsmateriale - Motionsløb Træningsmateriale - Indhold Generelt om motionsløb... 2 Lektion 1 løbeteknik... 3 Lektion 2 den fysiske kapacitet... 4 Lektion 3 udholdenhedstræning... 5 Træningsøvelser og lege... 6 Konkurrencen... 8

Læs mere

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen.

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Sekundære muskelgrupper : Indad-/udadførere, armstrækkere og bøjere, nakke og skuldermuskler, brystmuskler.

Læs mere

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Lege spil Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Spil Futsal De forskellige grupper skal spille Futsal kampe mod hinanden. Såfremt grupperne er store

Læs mere

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV SUNDHED & FORSVAR FORSVARETS SUNDHEDSTJENESTE CENTER FOR IDRÆT TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV 1. UDGAVE, 1. OPLAG NOVEMBER 2014 AUTORISATION Nærværende publikation FSU 902-63 TRÆN TIL FORSVARETS BASISKRAV

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Holdbeskrivelser. Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab

Holdbeskrivelser. Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab Holdbeskrivelser Styrketræning Kondtionstræning Sundhed & Velvære Vægttab Holdbeskrivelser Hos Dansk Fitness kan du gå til mange forskellige hold. Det er ikke alle centre som tilbyder alle hold, men alle

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse. Generel information Øvelsesprogrammet består af 3 Trin. Start med øvelserne i Trin 1 og gå først til næste Trin i øvelsesprogrammet, når du kan udføre øvelserne uden, at du oplever forværring af smerter

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

foto sparta TRÆNINGSPLANER

foto sparta TRÆNINGSPLANER foto sparta TRÆNINGSPLANER Programmerne er lavet af Running2, som tilbyder alt fra personlig træning, træningsprogrammer og fællestræning til fysioterapi, ernæringsvejledning og mentaltræning. Running2

Læs mere

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Links Brydeskole brydning for børn Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Databaser med lege: FDF legedatabasen www.fdf.dk Legepatrulje www.legepatruljen.dk/lege Instruktionshæfte udarbejdet af: Palle Nielsen,

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Motorikken 1. Klasse

Motorikken 1. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Bliv din egen træner

Bliv din egen træner Bliv din egen træner Hvad kræver det for at skabe motivation. Det er lysten der driver værket. Hvordan vækker man så denne interesse? Hvad skal der til? Udfordring Sundhed Glæde eller pligt Lysten Resultater

Læs mere

UGE 4, TRÆNING 1 OPVARMNING. Har du spørgsmål? Send mig en mail på micha@initiumfitness.com

UGE 4, TRÆNING 1 OPVARMNING. Har du spørgsmål? Send mig en mail på micha@initiumfitness.com UGE 4, TRÆNING 1 OPVARMNING 10 minutter. Middel puls. Løb, cykling, sjippetov, cross trainer, stepper, etc. DB SUMO SQUAT Prøv med 8-15 kg Stå med benene meget spredte. Lad tæerne pege let ud til siderne.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013/14 Institution Herning HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Idræt B Charlotte Birkmose

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

Koldby Hørdum Idrætsforening. Den Blå Tråd

Koldby Hørdum Idrætsforening. Den Blå Tråd Den Blå Tråd Den blå tråd er overordnet et arbejdsredskab for trænerne i Koldby-Hørdum idrætsforenings ungdomsafdeling. Den skal være en vejledning for trænerne i at træne de rigtige elementer i fodboldspillet

Læs mere

Den hvid-røde tråd Fodbold - Ungdomsafdelingen

Den hvid-røde tråd Fodbold - Ungdomsafdelingen Indhold Indledning...1 Målsætning...2 Retningslinier for træning...2 Ideer til træningsøvelser...2 Pode/mikro afdelingen (0-8 år)...2 Miniput afdelingen (8-10 år)...3 Drengelilleput-afdelingen (10-12 år)...4

Læs mere

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at

Læs mere

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Læs her hvordan du tager gåturen nogle skridt videre og gør den til motion, der sagtens kan konkurrere med løb. Af Line Felholt, december 2012 03 Gå dig i form

Læs mere

Årsplan for Idræt, kost og ernæring for 1. klasse 2012/2013.

Årsplan for Idræt, kost og ernæring for 1. klasse 2012/2013. Årsplan for Idræt, kost og ernæring for 1. klasse 2012/2013. Emne Aktiviteter Delmål for idræt efter 2. klasse på Interskolen Lege (3 uger) (4 uger) Løb (2 uger) Gymnastik (6 uger) Gamle lege: Eleverne

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Forlæns benspring strakt (100A)

Forlæns benspring strakt (100A) Forlæns benspring strakt (100A) Stående afsæt fra kant eller vippe med front mod vandet. Landing i vand på ben i strakt stilling Opspring med hænder strakt over hovedet. Under springet trækkes armene ned

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

"Vær seriøs - du skal være i allround, god, fysisk form ved kursusstart"

Vær seriøs - du skal være i allround, god, fysisk form ved kursusstart Fysisk træning frem mod start på Patrulje- og Jægeraspirantkursus Patrulje- og Jægeraspirantkursernes særlige formål, indhold, varighed og afviklingsform gør, at vilkår og betingelser for den enkelte aspirant

Læs mere

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Guide. Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring. sider. Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juli 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Giv dig selv en FYSISK og MENTAL udfordring Ud af comfortzonen med Krisztina Maria FYSISK OG MENTAL UDFORDRING INDHOLD:

Læs mere

Øvelser for Kørestol. 120. Rokken (svævende træklodser til balancetræning)

Øvelser for Kørestol. 120. Rokken (svævende træklodser til balancetræning) 120. Rokken (svævende træklodser til balancetræning) Balancetræning 1. Hold kørestolen ca. 40 cm fra overligger og håndfang/ Bjørn. Lås kørestols hjul. Sæt fødder sikkert og vinkelret på kørestol. Tag

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Træningsprogram Programtitel: Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Udarbejdet af: Behandler: Regionshospitalet Horsens Sundvej 30 8700 Horsens Tlf. 79274700 Fysioterapien Bemærkninger: Programmet

Læs mere

Børnefodbold U10.1 OB Træningspas Mandage (4) Pasninger & stige

Børnefodbold U10.1 OB Træningspas Mandage (4) Pasninger & stige 1700 1715 Indmøde og kamp 1715 1745 Stige / koordination Der arbejdes med 2 stiger (2 grupper spillere på en gang). Der skal gennemgås 5 stigeøvelser. Hver øvelse skal trænes 5 gange per spiller. Bane

Læs mere

Øvelserne følger træningsideerne fra KB børnefodbolds folder.

Øvelserne følger træningsideerne fra KB børnefodbolds folder. Træningsøvelser Træner Hold Telefon Øvelserne følger træningsideerne fra KB børnefodbolds folder. God træning! 1 Indholdet i en træning i KB Børnefodbold Retningslinjer for træningen Alle øvelser er med

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Idræt C Christina Riise,

Læs mere

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen Rigshospitalet Træningsprogram når du ligger i sengen 2 Træningsprogram når du ligger i sengen Dette program er udarbejdet til dig, som er sengeliggende. Det består af otte øvelser, der træner de store

Læs mere

Hvordan styres den fysiske treningen til danske landslagsspillere?

Hvordan styres den fysiske treningen til danske landslagsspillere? Hvordan styres den fysiske treningen til danske landslagsspillere? Thue Kvorning, PhD, Sportsfysiolog og fysisk træner Signe Bech, cand.scient, Sportsfysiolog og fysisk træner TITEL / 6. april 2011 VI

Læs mere

Fysisk træning. Kapitlet gennemgår følgende:

Fysisk træning. Kapitlet gennemgår følgende: 2A Fysisk træning Dette kapitel giver aldersrelaterede anbefalinger til den fysiske træning i tennis. Første afsnit beskriver fem fysiske færdigheder, der er væsentlige for tennisspillere. Andet afsnit

Læs mere

Træn sammen med glæde!

Træn sammen med glæde! Træn sammen med glæde! Disse øvelser hjælper dig til at holde dig i form og dermed lette hverdagen. Samtidig er de tænkt som et fornøjeligt samvær med besøgende familie og venner, fordi alle øvelser kræver,

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Program. Præsentationsrunde Slide 1 Udarbejdet af Bo Kvorning Slide 2 Program 10.00 Velkommen 10.15 Præsentationsrunde 10.30 Hvad er en hjælpetræner? 11.00 Hvorfor opvarmning? 11.45 Den gode hjælpetræner 12.00 Middag 12.30 Medbragte

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme

Læs mere

Program for DM ½ Jernmand søndag d. 16. august 2015.

Program for DM ½ Jernmand søndag d. 16. august 2015. Program for DM ½ Jernmand søndag d. 16. august 2015. Programmet starter mandag d. 12. januar (uge 3) og slutter med konkurrencen søndag d. 16. august (uge 33)Programmet består altså af i alt 27 uger. Man

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

LookFIT. Frie vægte. Af: LookFIT Teamet

LookFIT. Frie vægte. Af: LookFIT Teamet 1 - Spark bagud med sjippetov set fra siden Start med nogle enkelt hop for at finde rytmen. Studs op og ned ved at bruge ankelleddet aktivet. Bevægelsen gennemføres ved at bøje i knæet på den passive fod,

Læs mere

ATK øvelseskatalog - Fysisk træning

ATK øvelseskatalog - Fysisk træning ATK øvelseskatalog - Fysisk træning Udarbejdet af Nathalie Ahl - redaktion Martin Wiuff 24-08-2014 Indholdsfortegnelse Før puberteten... 3 FUNdamentals (piger 6-8 år, drenge 6-9 år)... 3 Balance... 3 Koordination...

Læs mere

U5 U7 Glæde, tryghed, bevægelse Koordination Boldmestering mig og bolden Mål for afdelingen: Resultatet er ikke det vigtigste

U5 U7 Glæde, tryghed, bevægelse Koordination Boldmestering mig og bolden Mål for afdelingen: Resultatet er ikke det vigtigste U5 U7 Glæde, tryghed, bevægelse Koordination Boldmestering mig og bolden Mål for afdelingen: Der arbejdes på at gøre spilleren ven med bolden dvs. der en bold pr spiller. Det er vigtigt at spilleren har

Læs mere

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent CRAWL Fra Plask&Leg til Talent Lidt om mig Træner siden 1993 - Kolding, S68 Hjørring, Roskilde Svømning, Hovedstadens Svømmeklub - Fra svømmeskole, via årgangssvømning til at blive cheftræner Uddannelsesmæssige

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

FYSSISK TRÆNING I SOMMERFERIEN 2012

FYSSISK TRÆNING I SOMMERFERIEN 2012 FYSSISK TRÆNING I SOMMERFERIEN 2012 Der er mange gode grunde til at dyrke sport i ens sommerferie. Det er forskelligt hvor meget sport man vi kunne dyrke og derfor vil det for nogen handle om at holde

Læs mere

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave)

Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Materialet tager udgangspunkt i en introduktion til distanceløb for et hold med idræt på B-niveau: Når man skal designe

Læs mere

DIF Diplomtræner Naturvidenskabeligt essay Styrketræning

DIF Diplomtræner Naturvidenskabeligt essay Styrketræning DIF Diplomtræner Naturvidenskabeligt essay Styrketræning Problemformulering. I kampsport er problemet ofte, at vi ikke har adgang til vægttræningsudstyr. Jeg vil prøve at givet et bud på, hvordan vi alligevel

Læs mere

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture. TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Træningsøvelser Hammel GF Øvede spillere fra U10 Senior.

Træningsøvelser Hammel GF Øvede spillere fra U10 Senior. Hammel d. 18. februar 2012 Træningsøvelser Hammel GF Øvede spillere fra U10 Senior. Her er forslag til et træningsprogram for de øvede spillere fra 10 års alderen og op i senior rækkerne. Jeg har lavet

Læs mere

ROSKILDE HÅNDBOLDS BLÅ-HVIDE TRÅD!

ROSKILDE HÅNDBOLDS BLÅ-HVIDE TRÅD! FORMÅL : ROSKILDE HÅNDBOLDS BLÅ-HVIDE TRÅD! - Revideret april 2013. Formålet med Roskilde Håndbolds blå-hvide tråd er at beskrive den håndboldmæssige opbygning af ungdomstiden og ideerne bag dette og dermed

Læs mere

Scapula. Backward rocking. Bevæg dig langsomt tilbage med vægt på armene. Vægtfordeling til siderne

Scapula. Backward rocking. Bevæg dig langsomt tilbage med vægt på armene. Vægtfordeling til siderne Backward rocking Backward rocking Backward rocking Stå på alle 4, skub fra med armene og hold lænden vandret. Bevæg dig langsomt tilbage med vægt på armene. Kom så langt tilbage som du kan, mens du fortsat

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Træningsprogram Program titel: Lavet af: Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

FYSSISK TRÆNING I SOMMERFERIEN 2015

FYSSISK TRÆNING I SOMMERFERIEN 2015 FYSSISK TRÆNING I SOMMERFERIEN 2015 Der er mange gode grunde til at dyrke sport i ens sommerferie. Dette dokument er en hjælp til alle jer der ønsker at være i så god en form som mulig, når vi mødes igen

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Vejen frem. Dermed står Danmark med et fantastisk udgangspunkt til fremtiden, og til at kunne bevare vores position i toppen af verdenseliten.

Vejen frem. Dermed står Danmark med et fantastisk udgangspunkt til fremtiden, og til at kunne bevare vores position i toppen af verdenseliten. Vejen frem I starten af 2012 blev Danmark kåret som verdens bedste håndboldnation. Kåringen skete på baggrund af de seneste års resultater, som vores landshold har præsteret på såvel ungdoms- som seniorsiden

Læs mere

spil gigten af banen undgå skader

spil gigten af banen undgå skader spil gigten af banen undgå skader hjælp de unge spillere med at undgå skader 2 Alvorlige skader i knæ- og ankelled hænger ofte sammen med et aktivt fodboldliv. Det gælder for såvel bredde- og elitefodbold

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre! Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Vejledning Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

I Asmild FH vil vi gerne være kendt for en rød tråd gennem hele vores ungdomsafdeling fra U6 til U18.

I Asmild FH vil vi gerne være kendt for en rød tråd gennem hele vores ungdomsafdeling fra U6 til U18. DEN RØDE TRÅD I Asmild FH vil vi gerne være kendt for en rød tråd gennem hele vores ungdomsafdeling fra U6 til U18. Det er derfor et ønske fra bestyrelsens side, at alle trænerne har en interesse i hele

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

INTRODUKTION TIL TRÆNINGSPROGRAM Team Tre Timer Frit oversat efter original af Anders Szalkai.

INTRODUKTION TIL TRÆNINGSPROGRAM Team Tre Timer Frit oversat efter original af Anders Szalkai. INTRODUKTION TIL TRÆNINGSPROGRAM Team Tre Timer Frit oversat efter original af Anders Szalkai. Målsætning: At kunne gennemføre et marathonløb på en forventet/ønsket tid efter at have fulgt et nøje tilrettelagt

Læs mere

Hel- og halvmarathontræning 2015

Hel- og halvmarathontræning 2015 Hel- og halvmarathontræning 2015 Vi kommer ind på følgende: Udholdenhedstræning - løbeøkonomi Styrketræning core- og stabilitetstræning Hvordan finder du dit nuværende konkurrencetempo Udregning af dine

Læs mere

uge 1 Dag Træningsintensitet Kommentarer Skiftevis gå 2 min. og løb 1 min. 6 gange, svarende til at du løber 6 min. og går 12 min.

uge 1 Dag Træningsintensitet Kommentarer Skiftevis gå 2 min. og løb 1 min. 6 gange, svarende til at du løber 6 min. og går 12 min. uge 1 1 Lav til moderat 4 Lav til moderat 6 Skiftevis gå min. og løb 1 min. 6 går 1 min. Skiftevis gå min. og løb 1 min. 6 går 1 min. uge 1 Lav til moderat 4 Lav til moderat 6 Skiftevis gå min. og løb

Læs mere

Den store træningsbold

Den store træningsbold Den store træningsbold - træn hele kroppen Af Mette Mølgaard og Lotte Paarup DEN INTELLIGENTE KROP - en sund livsstil i udvikling Kært barn har mange navne Den store træningsbold er kommet for at blive,

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

Træningsmanual. Hver lektion varer ca. 50 min.

Træningsmanual. Hver lektion varer ca. 50 min. 1 Træningsmanual Hver lektion varer ca. 50 min. Hver lektion indeholder følgende elementer: Opvarmning Kredsløbstræning Balance Styrke Stabilitet- og koordinationstræning Udspænding Kropsbevidsthedstræning

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Velkommen til Sommermotion i parkerne 2010

Velkommen til Sommermotion i parkerne 2010 Velkommen til Sommermotion i parkerne 2010 Her kan du læse om alle de aktiviteter som bliver udbudt i forbindelse med sommermotion i parkerne 2010. Det er gratis at deltage. Mød blot op i tidsrummet kl.

Læs mere

TRÆNINGSPLAN U15 AFDELINGEN

TRÆNINGSPLAN U15 AFDELINGEN TRÆNINGSPLAN U15 AFDELINGEN Beskrivelse af afdelingen Træningsmiljø. 25-50-25 modellen Koordination løbeskoling Afleveringer og modtagninger (Receiving og passing) Moves 1:1 Hurtighed (Speed) Afslutninger

Læs mere

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo )

Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel, anvendt spil, anvendt spil i højt tempo ) BØRNEAKADEMIET Øvelsesgeneratoren: 1 2 3 4 5 6 Hvad vil du opnå med øvelsen? Hvad er målet? Opstil situationer i spillet, hvor færdigheden bruges Udvikl hver situation til fire øvelser ( formel, funktionel,

Læs mere

KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS SUNDT, SJOVT OG SOCIALT

KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS SUNDT, SJOVT OG SOCIALT IN T MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD SUNDT, SJOVT OG SOCIALT RO DU KT ION KOLOFON: Udgivet januar 2014 af: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunikation (red. Marianne

Læs mere

Hvordan kan man øve badminton hjemme.

Hvordan kan man øve badminton hjemme. Hvordan kan man øve badminton hjemme. Har I lyst til at øve badminton hjemme, er her lidt inspiration til hvad, der kan foregå i et almindeligt hjem. Det kræver ikke så meget plads, før det er muligt,at

Læs mere

Introduktion til Udspring. En guide for tilskuere

Introduktion til Udspring. En guide for tilskuere Introduktion til Udspring En guide for tilskuere Juli 2012 Udspring er en æstetisk sport, hvor ynde kombineres med styrke og smidighed, mens udspringeren bevæger sig gennem luften. Udspringeren skal have

Læs mere