gartner tidende Tema: Nr. 20 torsdag 6. november årgang Medicinplanter og sundhed

Transkript

1 gartner tidende Nr. 20 torsdag 6. november årgang Tema: Medicinplanter og sundhed

2 Et netop afsluttet interregionalt EU-projekt viser, at flere medicinplanter, som kan dyrkes under danske klimaforhold, har potentiale til at forebygge og behandle type 2 diabetes Kai Madsen har med Lille Smørum krydderurter været med til at gøre krydderurter til en dagligvare 10 Sundhedsbevarende eller naturligt sunde planter, er en kategori af planter, der hidtil ikke har været så meget fokus på i fødevarer. Men det kommer der. 4 Aurora Borealis i Island 6 Kort nyt fra nær og fjern 8 Dansk Gartneri informerer 10 Basilikumfabrikken 14 Biomarken i Skejby 16 Planter mod diabetes 18 Nye muligheder i gamle rødder 20 Fremtidens planter til sundhed 22 Dyrker din sundhed 25 Rød solhat efter høst 26 Artemisia annua en unik medicinplante 28 Innovation i nye rammer 30 Nyt navn og nye visioner år og stadig ung 34 Trends med et twist 36 Økologiske potteplanter 38 Fremgang for frilandsgartnerier tilbagegang for væksthusgartnerier 40 Få bedre råd 42 Hvem, Hvad, Hvor Forside: Rød solhat Foto: Lotte Bjarke 45 Centrum nyt om navne, virksomheder og organisationer 46 Nyt job Temanummeret Medicinplanter og sundhed er koordineret af AgroTech

3 gartner tidende Spidsen Tidsskrift for Nr. 20/2008/uge nr. 45/ torsdag 6. november/124. årgang Gartner Tidende udkommer næste gang torsdag 20. november 2008 Redaktion: Hvidkærvej 29 DK-5250 Odense SV Telefon Telefax Jan Jensen Hass Ansvarshavende Direkte Mobil Lotte Bjarke Fagredaktør Mobil Annoncer: Ole Lykke, annoncekonsulent Direkte Morten Nielsen Direkte Helena de Bekker Steffensen Direkte Eftertryk med kildeangivelse er tilladt. ISSN Produktion: MarkTing a/s Tryk: Rosendahls Bogtrykkeri Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv 3 DK-1609 København V Telefon Telefax danskgartneri@danskgartneri.dk GartneriRådgivningen Hvidkærvej 29 DK-5250 Odense SV Telefon Telefax gartneriraadgivningen@landscentret.dk www. gartneriraadgivningen.dk Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Udkærsvej 15 DK-8200 Århus N Telefon Telefax lr@lr.dk Af Torben Henriksen Farmaceut TCM Danmark Medicinplanter et vidt begreb Der ligger en god portion fornuft i at opfatte begrebet medicinplanter i en bredere betydning altså som andet end planter med en medicinsk virkning mod en lidelse eller sygdom. Nogle planter kan hævdes at være naturligt sunde i den forstand, at de ikke bare forsyner organismen med nødvendige næringsstoffer. De hjælper også med at bevare den balance, der er forudsætningen for at vedblive at være sund. Det er jo bedre at forebygge end at helbrede! Der er en anden fordel ved at udvikle produkter med indhold af naturligt sunde planter i stedet for for eksempel at tænke på udvikling af naturlægemidler: Der er ikke nødvendigt med nogen form for myndighedsgodkendelse! Der er jo bare tale om en velovervejet forbedring af sammensætningen af en i forvejen varieret kost. Vi vil se en stigende interesse for sådanne naturligt sunde planter i de kommende år. Det kan være grøntsager, frugter eller bær, der besidder disse egenskaber. Der findes allerede megen viden på dette område, som bare venter på at blive brugt. Den store udfordring ligger i at introducere sådanne råvarer med en tydelig funktion i fødevarer på en sådan måde, at det virker naturligt. Det har nemlig vist sig, at forbrugerne har skepsis overfor sunde fødevarer, der har karakter af functional food, hvor tilsætninger af sunde komponenter ikke opfattes som naturlig. Det kræver imidlertid, at der etableres gode tværgående samarbejder, hvis denne udfordring skal tages op. 3

4 Aurora Borealis i Island Aurora Borealis er ikke en plante, men et naturfænomen bedre kendt som nordlys. Det har en gruppe på 22 personer fra kreds 5-6 dog endnu til gode efter en spændende studietur til Island hen over weekenden den oktober Nordlyset er dog nok også det eneste indtryk, der manglede på turen i det islandske, hvor lyset mod nord har påvirket landets gartneriproduktion positivt. Uanset om det er fra dagslys eller vækstlamper alle årets 365 dage. Dette nordlys giver en menneskelig optimisme blandt den nuværende og kommende generation af gartnerier. Det fornemmes, at fremtiden er lige om hjørnet, såfremt man tør tænde lyset. Energi Det var ikke uden misundelse, man hørte om energiomkostningerne 100 grader varmt vand i rigelige mængder og uden afgifter! I Island taler man om det hvide guld, energi skabt af damp. Måske er brintpillen ikke så langt borte? Det sparsomme naturlige lys giver dog andre udfordringer, og der er ingen vej udenom vil man producere gartneriprodukter på Island, er det belysning med mange watt pr. m 2, mange timer i døgnet og året rundt. El prisen varierer på døgnet og efter produktionen af el. Udover damp fra de varme kilder anvender man vandkraft med de variationer, det giver. Prisen ligger mellem 5 og 25 danske ører på kwh. Den islandske gartner forening SAMBAND GARÐYRKJUBÆNDA har på vegne af medlemmerne indgået en 5-årig pris aftale med de største leverandører af el. Markedsføring Det er lykkedes de islandske gartnere at vinde forbrugernes tillid. Og der er opnået forståelse for, at en højere udsalgspris på islandsk producerede grøntsager er nødvendig i forhold til de billigere importerede grøntsager. Den islandske gartnerforening ejer det registrerede varemærke, der fortæller, at grøntsagerne er dyrket på Island. Det er blevet så kendt og efterspurgt, at også supermarkederne er blevet begejstrede efter en periode. Det er et imponerende markedsføringsarbejde. Det er forbrugerne, vi går efter, var budskabet, og det vil det også være i fremtiden. Det er klart, at der er grænser for, hvor meget der kan produceres. Hjemmemarkedet har selvfølgelig et maksimalt niveau. Alligevel er det vigtigt bemærke, at salget af tomater og agurker er fordoblet efter indførelse af helårsproduktion og det registrerede varemærke. Øget tilgængelighed giver også øget forbrug. Det at producere og skabe et hjemmemarked er altafgørende for at kunne komme over vejen og ud i verden. Naturen Uanset hvornår man besøger Island, vil naturen vælte én omkuld. Den er meget nærværende overalt, og man bliver afhængig af altid at have udsigt til et flot landskab. Når man rejser, er det også værd at huske på tidsopfattelsen i det land, man besøger. Naturen påvirker nemlig den måde, tingene sker på, og hos islændingene er det ikke klokkeslættet, men det menneskelige resultat, der vejer tungest. Derfor er det også en særlig oplevelse at besøge Den Blå Lagune, på vej mod Reykjavik fra lufthavnen. Her bliver den rejsendes stress og jag elimineret, og islandsk tid opstår. Flyet hjem letter alligevel først om tre dage, og et fleksibelt program kan måske lige give tid til eftertanke og lidt indkøb af islandske minder. Stor gæstfrihed Trods den aktuelle finansielle krise på Island, blev gruppen mødt af nogle gæstfri og fattede islandske gartneriejere. De mente, at erhvervet nok skal komme igennem denne krise, selv om det i en periode kan blive hårdt. At den næste generation står og banker på døren, var et ligeså tydeligt signal. Livsglæden ved at skulle skabe en fremtid ved at dyrke planter var stor. Vilkårene for gartneriproduktion på Island er væsentlig anderledes end i Danmark, men alligevel var der på mange områder god inspiration til deltagerne. Søndag aften havde vi den glæde at kunne takke de islandske værter for en veloverstået rejse rundt i deres natur- og gartneriverden så endnu engang tusind tak til vore islandske værter for en fantastisk oplevelse! Axel Sealand er en yngre islandsk gartner med mod på livet som selvstændig. Der blev også serveret en lille én i agurker! 4

5 Af Johnny E. Pedersen Formand kreds 5-6 Der bliver lyttet interesseret til Yngvar fra Lambhagi. Gartneriet Lambhagi ved Hafberg Thorissin dyrker primært salat i hydrokultur, men også diverse krydderurter. Krydderurteproduktionen var mest for kundernes skyld og et supplement til at afsætte salaten. Gennemsnitligt var der installeret 130 watt/m 2 installeret med 400V, og der blev typisk belyst fra kl. 21:00 til 09:00. Hermed kunne produktionen køre året rundt med ca. ni hold salat. Gartneriet dyrkede en specialitet: hvedespirer! Spirerne sælges i bakker, og forbrugerne drikker en meget grøn saft som presses ud af spirerne. Saften skulle virke forebyggende mod flere sygdomme, og produktet sælges via helsebutikker. Gartneriet Fridheimer, ved Knutur Armann er et veldrevet tomatgartneri. Her var installationen oppe på 230 watt/m 2 for at klare en helårsproduktion. Nyplantningen foregik samtidigt med, at der høstes på den tidligere plantning. Det er derfor meget intensivt, og i de bedste huse kommer man over 80 kg/ m 2 for den almindelige type tomater. Derudover dyrkede man blomme og cherry tomater. Nye tomatplanter på vej hos gartneriet Fridheimer, mens der fortsat plukkes på de gamle. Det er nemt for forbrugeren at finde de islandsk producerede varer. Gartneriet Espiflot ejes af Sveinn Saeland og Axel - næste generation i gartneriet - som tog imod og viste rundt i et traditionelt snitblomstgartneri. Her er også vækstlys og året rundt produktion af gerbera, chrysantemum, liljer og roser som de største kulturer. Med så mange kulturer er det muligt for gartneriet selv at binde buketter, og en stor del af produktionen sælges på den måde. Gartneriets produktion dækker en stor del af det islandske marked. Sidste gartneribesøg var hos Thorhallur Bjarnason, hvor vi så en flot agurk produktion. Gartneriet blev grundlagt af Bjarni Helgason i 1942 og man havde været igennem flere kulturer før man valgte udelukkende at satse på agurker. I 1992 startede man produktionen med lys og udbyttet steg hurtigt fra 40 til 80 kg/m 2. I dag ligger gartneriet på over 100 kg/m 2 med 200 w/m 2 installeret. Der produceres hele året rundt med fem plantninger, og det er en ren stammeagurk produktion. Thorhallur Bjarnason, nuværende formand, og Helgi Bjarnason, forhenværende formand for den islandske gartnerforening, har besøgt Danmark adskillige gange. Men der skal ikke herske tvivl om, at besøg i Finland og Canada de sidste fem år har haft stor betydning for udvikling af helårsproduktionen af agurker i deres gartneri. 5

6 Rekorddeltagelse på Aalsmeer Market Kort nyt fra nær og fjern... Den 10. version af Aalsmeer Market - nu afholdt under FloraHolland navnet blev rekordernes messe med flere udstillere og flere besøgende end nogensinde. Mere end 500 producenter viste deres salgsvarer frem og fik at dømme efter tilfredsheden blandt deltagerne - indgået ikke så få salgsaftaler. For første gang havde Aalsmeer Market en stand på den samtidige Hortifair i Amsterdam, hvor udstillingens besøgende kunne få en appetetitvækker på det, der ventede i Aalsmeer. Samtidig var shuttlebus ordningen forbedret i forhold til tidligere, så det var blevet nemmere for besøgende at få to oplevelser ud af turen til Amsterdamområdet. Solenergi til agurker Den belgiske agurkproducent, Jan van Alpen i Minderhout, har nu et års erfaring i udnyttelsen af strømproducerende solpaneler i gartneriet. Han er glad for sin investering, der faktisk betyder at elektricitetsomkostningerne for virksomheden har kunnet reduceres til et rundt nul. Kilde: Groenten & Fruit Nær & Danmarksmester i blomsterkunst Rikka Jensen fra Blomsterhuset i Esbjerg (i midten) sikrede sig den fornemme titel Danmarksmester i Blomsterkunst anno 2008 ved Danmarksmesterskaberne sidst i september i Fredericia Teater. Det var ikke mindre end sjette gang siden 1988, at den vestjyske blomsterforretning kunne levere en Danmarksmester. Dansk Juniormester 2008 blev Josefine Kristensen fra Agaven i Frederikshavn. Foto: Jens Poulsen Fordobling af glasareal Den hollandske Limburg provins, stiler efter at fordoble arealet under glas frem mod Det kommer til udtryk i en udviklingsplan fra provinsen, hvor området omkring byen Venlo er udpeget som spydspids. Der er pt 990 ha væksthuse i området, hvor der stiles mod en vækst til ha. Desuden vil provinsen arbejde for at udvikle et energiproducerende væksthus, der samtidig er CO2 neutralt. Kilde: AGD/Vakblad voor de Bloemisterij Nieuwsbrief Den bedste Kalanchoë er dansk Gartneriet Knud Jepsen A/S fik førstepladsen, i sortskonkurrencen i House of Quality ved Hortifair i Amsterdam i oktober. Det var sorten Queen Kalanchoë Originals Ingrid (N), der løb med den fornemme første plads. Ingrid er en enkeltblomstrende sort med sart gule blomster, runde kronblade og fantastisk holdbarhed. Ved samme lejlighed fik gartneriets hollandske samarbejdspartner ligeledes en pris for Queen Kalanchoë RoseFlowers Gabrielle (N), der også er forædlet af Knud Jepsen A/S. 6

7 fjern Be aware Get better De prestigefyldte Hortifair Innovation Award gik i år til projektet Be aware Get better, som Flower Council Holland, FloraHolland og HortiFair i fællesskab stod bag. Ideen bag standen var at give detailhandlen inspiration til nye måder at eksponere og sælge planter og blomster på. Den 128 kvadratmeter store stand rummede seks salgskoncepter, der alle tog udgangspunkt i HortiFair temaet Sustainability, der bedst kan oversættes med bæredygtighed. Be Fair, Be Good, Be Green, Be Digi, Be Positive og Be Pure var overskrifterne for de seks koncepter. Be Green fokuserede fx på, at alle dele af salgskonceptet efter brug indgår i naturens kredsløb, Be Good fokuserede på velgørenhed, og Be Fair på arbejdsmiljø mv uanset hvor de produkter, der indgår, er blevet til. Miniplug øger effektivitet Den hollandske virksomhed, Vitro Plus, vandt førsteprisen i kategorien tilbehør til gartnerier ved HortiFair Vitro Plus fik prisen for sin Vitro-Plug, der er en lillebitte plug, der i realiteten kan gøre en omplantning overflødig i processen fra vævsformering til færdig plante. Den lille plug fungerer nemlig som en mellemting mellem agarmedie og en omplantet småplante. Det betyder, at planten allerede på det tidligste stadie har rødderne i sphagnum, hvilket gør den nem at håndtere og de videre processer nemme at automatisere. Voksemediet er steriliseret med stråling, så planter i Vitro-plugs kan eksporteres over hele verden. Syngenta køber Goldsmith Seeds Syngenta har underskrevet en aftale om at købe frøfirmaet Goldsmith Seeds for den nette sum af 74 millioner dollars. Goldsmith Seeds står for forædling, produktion og salg af et bredt spektrum af prydplanter der iblandt vigtige kulturer som Cyclamen, Impatiens og Petunia. Overtagelsen er et perfekt strategisk skridt for Syngenta Flowers, der indebærer en markant udvidelse af vores blomsterfrø sortiment, udtaler Robert Berendes, der er produktudviklingschef for Syngenta, i en pressemeddelelse. Syngenta bevarer det velkendte Goldsmith brand, der altså herefter hører ind under Syngenta paraplyen. Transaktionen forventes afsluttet i fjerde kvartal Kender du typen? Parallelt med Handelspladsen for Prydplanter sidst i oktober åbnede Gartneriet PKM Svømmehuset på Slettensvej for en sjov og tankevækkende særudstilling. Med udgangspunkt i Gallup Kompas forbrugersegmentering efter livsstil, var der til lejligheden skabt fire forskellige stuer til fire forskellige mennesketyper under kyndig vejledning af Mie Lerkebach, Lerke Design i Odense: Karen, der bager alt sit brød selv og elsker hygge, Michael, der lige er ude og hente sig en cognac til at nyde bag det tjekkede skrivebord på zebratæppet efter golfmatchen, Regitze, der lige er flyttet hjemmefra og ynder at omgive sig med et mix af loppefund og designerting og endelig Erna og Benny med kolbekaffen og fjernbetjeningen på sofabordet mellem lædermøblerne. Udstillingen illustrerede med stor overbevisning, hvordan potteplanter og selvfølgelig nærmere bestemt Gartneriet PKMs produkter passer ind og hører sig til uanset hvilket forbrugersegment, der er tale om. Anskuelsesundervisning, der tydeliggør, at det er en god ide at tænke segmenteringen ind, når man udvikler sin markedsføringsstrategi. 7

8 informerer: Manglende konsekvens vurderinger i beslutningerne omkring pesticiddirektivet 50 mill. kr. afsat til grøn erhvervsudvikling Fødevareministeriet sætter mere end 50 millioner kroner af til grøn erhvervsudvikling. Der bliver lagt vægt på at støtte udvikling af nye miljøteknologier, der kan rense luften, mindske udslip af ammoniak eller gøre gyllen bedre egnet til gødning eller medvirke til at forbedre arbejdsmiljøet inden for fødevareindustrien. Det skriver Fødevareministeriet i en pressemeddelelse. Der er mulighed for at søge tilskud til erhvervsudvikling inden for landbrug, gartneri og fødevareindustri. Pengene til at støtte grøn erhvervsudvikling kommer fra Det danske Landdistriktsprogram, som er finansieret af EU og Danmark. I år kan pengene særligt gå til at støtte udviklingsprojekter; eventuelt kombineret med et demonstrations- eller investeringsprojekt. Hvis der opnås medfinansiering med andre offentlige nationale midler, som f.eks. fra andre ministerier eller fra landbrugets og gartneriets afgiftsfonde og promillefondene, kan der også gives særskilt tilskud til demonstrations- og investeringsprojekter. Seneste frist for at søge tilskud er den 21. november Ansøgningsskema og vejledning kan hentes på hjemmesiden Læs mere her: &M=News&NewsID=7177 EU parlamentet er i øjeblikket i gang med den såkaldte anden gennemlæsning af det nye direktiv 91/414. Ved den første læsning havde parlamentet en række opstramninger og især omkring gennemførelsen af afskæringskriterierne. De fleste af disse opstramninger kom ikke med i det forslag, som kommissionen vedtog hen under sommeren, og som de sendte tilbage til parlamentet. Parlamentet vil igen prøve at få en række stramninger igennem, og i deres miljøudvalgs oplæg er der ikke mindre end 214 tilføjelser. Og igen er det vilkårene for afskæringskriterierne, som er meget afgørende. Princippet i afskæringskriterierne er, at man fjerner aktivstoffer efter deres iboende egenskaber, og ikke efter en risiko baseret vurdering, i forhold til den konkrete anvendelse af midlerne. Det sidstnævnte princip er det, man anvender nu. Det vil betyde, at en række midler vil forsvinde. Hvor mange afhænger af hvor mange forskellige iboende egenskaber, det skal omhandle. Det har også stor betydning, hvor hurtigt man vil fjerne midlerne, og om man vil dispensere i en periode indtil der er markedsført et alternativ. Der er ingen tvivl om, at de nye afskærings principper vil få meget stor betydning for hvad og hvor meget, der kan produceres af fødevarer og prydplanter fremover. Men konsekvenserne synes ikke at bekymre beslutningstagerne i Europa Parlamentet. Der er nemlig ikke under hele behandlingen af direktivet indgået en eneste analyse eller konsekvensvurdering, som kan kvalificere beslutning. Nu er enkelte medlemslande dog af egen drift og måske bekymring gået i gang med konsekvensvurderinger. Myndighederne i England og senest i Sverige har set på konsekvenserne og udgivet nogle rapporter. Og senest har universitetet i Wageningen udarbejdet en rapport på foranledning at de hollandske landmænd og gartnere. Det er voldsomme konsekvenser, der beskrives her. Mange afgrøder vil gå væsentlig ned i udbytte og dermed i rentabilitet. Nogle så langt ned, at produktionen sandsynligvis vil stoppe. Især prydplanter og planteskoler vil få svært ved at producere overhovedet, hvis Europa Parlamentets ønsker bliver en realitet. Men også kommissionens forslag vil få betydelige konsekvenser, især for mindre kulturer. Landscentret har med baggrund i de udenlandske rapporter udarbejdet en vurdering af konsekvenserne i Danmark. På den baggrund har Dansk Landbrug og Dansk Gartneri skrevet et notat til udlevering og forklaring til relevante EU politikere. For yderligere oplysninger: Torben Lippert telefon eller For yderligere oplysninger: Bjarne Pugholm Johansen, telefon eller bpj@danskgartneri.dk 8

9 Grøn vækst strategioplæg ventes klar i begyndelsen af 2009 Regeringens arbejde med strategioplægget om "Grøn vækst" fortsætter i et højt tempo, idet regeringen mødes to gange i slutningen af oktober for at drøfte natur- og vandplaner og vækstmuligheder for landbruget/fødevaresektoren. For gartnerisektoren fokuserer indsatsen fortsat på at undgå forringelser i forbindelse med tiltagene på miljøområdet og samtidig få prioriteret vigtige områder, når vækstinitiativer skal udmøntes konkret. Det ventes, at regeringen i begyndelsen af 2009 vil være klar med et samlet udspil, der så i foråret skal forhandles politisk på plads. For yderligere oplysninger Flemming Nør-Pedersen Telefon Gartnere vil have dato på frugten Dansk Gartneri ser gerne, at der bliver indført datomærkning af frugt og grønt. Der er imidlertid et par udfordringer, der skal overvindes, før det kan føres ud i livet. Det skriver Landbrugsraadets fødevaremagasin "Foodculture". De praktiske problemer handler primært om, hvad man skal mærke og hvornår. Der er absolut ingen problemer i forhold til pluk i dag spis i morgen - afgrøderne som f.eks. jordbær, tomater og ærter. Men når vi snakker om f.eks. æbler, bliver det lidt sværere. Vi kan sagtens påtrykke høstdatoen, men det er jo en vare, der ofte ligger længe på et beskyttet, iltfattigt lager, og derfor bliver høstdatoen alene en smule misvisende, siger Mogens Christensen til Foodculture. Derfor mener Dansk Gartneri, at der skal to datoer til. Hvis man i stedet påtrykte både høst- og pakningsdato, ville det give forbrugeren meget bedre oplysning. For med æblerne er det ikke videre interessant, hvornår de er plukket, men mere væsentligt, hvornår de har forladt det beskyttede miljø, siger han. Den anbefaling er nu givet videre til fødevareminister Eva Kjer Hansen, der vil bringe emnet op i forbindelse med den forestående revision af EUs direktiv om fødevaremærkning. For yderligere oplysninger: Torben Lippert telefon eller Kaj Jørgensen Formand Dansk Gartneri Kildegårdsvej 32, 5792 Årslev kj@danflora.dk Telefon: Mobil: Fax: Mogens Christensen Næstformand Dansk Gartneri Nørreløkke 51, 5400 Bogense frugt@post8.tele.dk Telefon: Mobil: Fax: Flemming Nør-Pedersen Sekretariatchef Arbejdsområde: Daglig leder af Dansk Gartneris politiske sekretariat på Axelborg. fnp@landbrug.dk Telefon: Mobil: Fax: Leif Marienlund Konsulent Arbejdsområde: Energi, landbrugslov, offentlig planlægning. lmk@danskgartneri.dk Telefon: Mobil: Fax: Bjarne Pugholm Johansen Konsulent Arbejdsområde: Statslån og -støtte, skatter og afgifter, særlige produktionsformer, finansiering, fonde, erhvervsjura, statistik. bpj@danskgartneri.dk Telefon: Mobil: Fax: Torben Lippert Konsulent Arbejdsområde: Miljø, plantesundhed, fødevarer, plantenyheder, markedsordning for frugt og grønt. tbl@danskgartneri.dk Telefon: Mobil: Fax: Jarl Cordua Nielsen (Vikar) Kommunikationsmedarbejder Arbejdsområde: Ansvarlig for medlemsinformation, beretninger og pressekontakt. Webredaktør. komvikar@landbrug.dk Telefon: Mobil: Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V. danskgartneri@danskgartneri.dk 9

10 Tekst og foto: Lotte Bjarke Basilikumfabrikken I Kai Madsens private inddeling af planteriget, rangerede krydderurter nederst i hierarkiet, lige over ukrudt. Altså indtil den dag, han selv begyndte at producere krydderurter og dermed var med til at gøre plantegruppen til en selvfølge i enhver frugt- og grønsagsafdeling Da Kai Madsen i 1978 købte sit gartneri i Smørum, anede han ingen ting om krydderurter. Han vidste heller ikke, at hans nye investering var lig med for ikke at sige problemer, så meget store udfordringer. Allerede året efter bragede en alvorlig oliekrise løs og gjorde livet besværligt for den nyslåede gartneriejer. - Heldigvis havde jeg en flink bank og en flink olieleverandør, så vi fik hutlet os igennem. Men nemt, det var det ikke, husker Kai Madsen, der i begyndelsen producerede traditionelle potteplanter som Begonia, Crossandra og bregner og siden med større succes Campanula. - Det gik, men det gik ikke godt. På et tidspunkt stod jeg så bogstavelig talt med ryggen mod muren. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg med hånden på telefonen øvede mig på den sætning, jeg skulle sige til olieleverandøren. Da var det, at der pludselig med forstyrrende blokbogstaver stod ordet KRYDDERURTER skrevet for mit indre øje. Jeg fik rystet det af mig og fik gennemført den svære samtale og klarede skærene endnu engang, fortæller Kai Madsen, der siden glemte hændelsen. Kai Madsen, Lille Smørum Krydderurter, er en ægte pioner, når det gælder erhvervsmæssig produktion af krydderurter. En tegn fra oven Indtil en senere lignende lejlighed, da historien gentog sig. - Da slog det mig, at her nok var noget, jeg skulle lytte til og interessere mig for. Dybest set havde jeg jo bedt om at få at vide, hvad jeg skulle bruge gartneriet til. Så jeg gik i gang med at læse og studere Basilikum udgør halvdelen af produktionen hos Lille Smørum Krydderurter alle de bøger, jeg kunne opdrive om krydderurter. Og som man kan se i dag, fængede interessen og dermed ideen, siger Kai Madsen. Med udgangspunkt i et Dæhnfeldt katalog fik han etableret de første krydderurteforsøg, der i parentes bemærket var ret mislykkede. I næste omgang gik det bedre, da han begyndte at få fornemmelse for forskellene mellem de forskellige arter. Og siden gik det bare slag i slag. - I 1982 resulterede dyrkningsforsøgene i planter, som jeg tog med på Grønttorvet i København. Det var ikke engang særligt gode planter, men de fik en meget positiv modtagelse, så hen på efteråret troede jeg så meget på ideen, at jeg begyndte at sælge ud af mine Campanula, husker Kai Madsen. 10

11 Katapultstart Foråret efter løb produktionen op i planter, inden de første var salgsklare, og vi vidste, om de kunne sælges. De blev nærmest revet væk. - I kraft af min hidtidige produktion havde jeg jo især kontakt til blomsterselskaberne. De tog imod nyheden med kyshånd i et marked, hvor krydderurter var et nærmest ukendt fænomen. Ja, jeg er ikke bleg for at kalde det en katapult start, siger Kai Madsen, der fik rettet sin skrantende økonomi op med et enkelt slag, og samtidig fik troen på fremtiden og den valgte kurs en ordentlig vitaminindsprøjtning. - Der var nærmest ingen ting på markedet på det tidspunkt, hvis vi ser bort fra purløg, persille og karse. Men timingen var rigtig. En af de første, der opdagede os var madskribenten Lotte Haveman, der sammen med sine kolleger var begejstrede over, at de nu kunne nævne krydderurter i deres opskrifter i blade og magasiner. En umulighed tidligere, fordi man ikke kunne få produkterne, pointerer Kai Madsen, der fik besøg af stort set alle landets madskribenter, der gjorde deres til at gøre gartneriets produkter kendte. Bygget op fra grunden Produktudvikling har en ganske særlig betydning hos Lille Smørum Krydderurter, hvor alt fra sortimentets sammensætning til udvikling og optimering af dyrkningsteknikken og patenteret emballage er udført helt fra grunden. Og selv om Kai Madsen i dag ved det meste af det, der er værd at vide om produktion af krydderurter, fortsætter udviklingsarbejdet. Kai Madsen kan simpelthen ikke lade være med at eksperimentere såvel med nye krydderurtetyper som med muligheder for optimering af dyrkningsteknikken. - Den første succes åbnede mulighed for at modernisere gartneriet med udvidelse, vækstlys osv. Men problemer med svampeangreb i den mørke periode var stadig en af de store udfordringer. Det førte til, at jeg etablerede et dyrkningssystem med render i hele gartneriet. Hæve-sænke borde troede jeg slet ikke på til åkander måske men i hvert fald ikke til krydderurter Jeg designede selv rendesystemet efter inspiration fra et lokalt karsegartneri. Derfor er renderne på langs af huset og ikke på tværs som normalt. Men under alle omstændigheder, så resulterede det tiltag kombineret med luftopvarmning i, at spildprocenten kunne reduceres fra omkring 20% til næsten ingen ting, fortæller Kai Madsen. Naiv optimisme Basilikum har været med på produktionsplanen fra begyndelsen og udgør i dag omkring halvdelen af produktionen hos Lille Smørum Krydderurter. Citronmelisse, mynte, oregano og koriander er andre store kulturer, og en usædvanlighed som schweizisk mynte ligger i gartneriets top tre. - Schweizisk mynte er lidt af en specialitet. Jeg husker hvordan, der stod en lille potte med to stiklinger og en træpind med navnet på en returcontainer fra grossisten. Jeg stak stiklingerne i jorden og oparbejdede en kultur. Den var der ikke meget salg i eller interesse for i begyndelsen. Men efter fire år blev den opdaget, og nu Det nye 20 meter hus hos Lille Smørum Krydderurter går i daglig tale under navnet Basilikumfabrikken. 11

12 går den rigtig godt til især restaurations- og cateringmarkedet, siger Kai Madsen. Med en fødselsattest, der er ved at være 70 år gammel og rig på erfaring fra tidligere krisetider, er Kai Madsen ikke bekymret for fremtiden. - Jo, jeg lider af en alvorlig sygdom. Naiv optimisme. Jeg kan være nedtrykt et par timer, men så begynder jeg at lave planer igen. Jeg skal gerne indrømme, at den aktuelle krise er alvorlig, og at den vil komme til at betyde forandringer i det danske gartnerierhverv. Det er sikkert. Men jeg er også sikker på, at erhvervet vil overleve. Det gode ved krisetider er, at folk rykker sammen og hygger sig. Og med til hygge hører god mad med krydderurter og en blomst på bordet. Så jo, jeg tror på, at der er muligheder for erhvervet både under krisen og i særdeleshed efter, siger Kai Madsen. Aldrig tilfreds Kai Madsen har indskrænket virksomheden de senere år og har dermed kunnet koncentrere aktiviteterne på én adresse. Aktuelt arbejdes der med at få et generationsskifte på plads med en medarbejder, og imens fortsætter Kai Madsen ufortrødent sit arbejde for at udvikle såvel kultur som produktionsmetoder blandt andet med forsøg med beskyttet udendørsproduktion af krydderurter Rendedyrkning sikrer tilstrækkelig luftcirkulation i kulturen til at undgå udfald pga svampesygdomme. - Hvis jeg var 30 år yngre, vidste jeg nok, hvordan det perfekte krydderurtegartneri skulle se ud. Det er muligt at optimere kvaliteten året rundt ved at optimere dyrkningsteknikken, det viser mine mange erfaringer og også mine kunders erfaringer med mine krydderurter. Men jeg har aldrig været helt tilfreds med det, jeg har præsteret. Jeg har været glad for det - men ikke tilfreds. Den dag jeg er helt tilfreds, så går jeg i stå, siger Kai Madsen. Dyrkningsteknikken, der anvendes hos Lille Smørum Krydderurter har Kai Madsen udviklet fra grunden. 12

13 Kom 13

14 Tekst: Annette Skyt Innovationskonsulent AgroTech A/S Foto: Søren Ugilt Larsen Biomarken i Skejby AgroTechs forsøgsmark i Skejby indeholder demonstrationsparceller med udvalgte medicinplanter og forsøg med energi- og fiberafgrøder Biomarken 2008 AgroTetch har etableret 10 parceller med medicinplanter for at få et udvalg af forskellige medicinplanter, som vi løbende kan følge og vise frem. Der er tale om mindre demonstrationsparceller, så vi har tilsået eller plantet dem for løbende at kunne følge udviklingen og se, hvordan de forskellige planter ser ud og trives. De fleste vil kunne huske en tørkeperiode i foråret, som havde kraftig indvirkning på fremspiringen eller manglen på samme i nogle af parcellerne. Stor interesse Vores erfaring er, at der egentlig er rigtig mange planteavlere, som synes, at disse planter er spændende og gerne vil dyrke dem på kommerciel vis. Samtidig er der flere, som gerne vil udnytte de bioaktive stoffer og deres dokumenterede effekter, når der foreligger bevis for stoffernes effekt. Udfordringen er, at der mellem disse to yderpunkter mangler en hel værdikæde. Det er den vi i AgroTech gerne vil hjælpe på vej. Går du med tanker og ønsker om at dyrke medicinplanter, eller dyrker du allerede og vil gerne have vores hjælp, så ring til os på eller skriv på ats@agrotech Prikbladet perikum, (Hypericum perforatum) et årig Vi var længe sikre på, at tørken havde taget alle planter, men i august måned dukkede en enkelt lille plante op, og der står den så i ensom majestæt og forsøger at fylde en hel parcel Virkning: Antistressplante, behandling af nedtrykthed, modløshed og tristhed. Vellugtende Kamille (Matricaria recutica) et årig En plante, vi alle kender, og som normalt ikke har problemer med at vokse sig stor i den danske muld. Men lige præcis i biomarken gik der lang tid, inden den kom op. Til gengæld stod der flere planter og grinede af os henne i grøftekanten Virkning: Antistressplante beroligende, mod søvnløshed, mod fordøjelsesbesvær, krampestillende, mod betændelse i næse og bihuler Læge baldrian (Valeriana officinalis) flerårig. Vokser efter en bekymret periode nu ganske fint og giver os dermed håb for næste år. Virkning: Antistressplante beroligende, afslappende (Afslapper muskelspasmer), letter angst, sænker blodtryk Citronmelisse (Melissa officinalis) flerårig Ingen vækst. Ikke en eneste citronmelisse er kommet op af jorden, og det kan vække undren, når man tænker på, hvor svært det kan være at komme af med dem igen. Virkning: Antistressplante, afslappende, krampeløsnende, sveddrivende, fordøjelsesfremmende, virushæmmende, nervestyrkende (ved mild depression), mod søvnbesvær Amerikansk skjolddrager (Scutellaria laterifolia) flerårig Virkning: Antistressplante beroligende Morgenfrue (Calendula officinalis) et årig. Her var endelig en plante, som helt fra starten viste os, at den var klar til at producere uanset hvad. Morgenfrueblade ser så fine ud i en salat skål og har ligesom de øvrige medicinplanter været kendt og brugt siden tidernes morgen. Virkning: Betændelseshæmmende, krampeløsnende, astringerende, forhindrer hæmorider, sårhelende, antiseptisk, afgiftende, mild østrogenlignende virkning. 14 Bleg solhat Amerikansk skjolddrager Pebermynte (Mentha x piperita) flerårig. En dejligt velduft står omkring denne plante, og bladene smager kraftigt af pebermynte, når man tygger dem. Virkning: Fordøjelsesfremmende, krampeløsnende, sveddrivende, antiseptisk, mod forkølelsessymptomer Røllike (Achillea millefolium) flerårig Virkning: Mod appetitløshed og fordøjelsesbesvær Mælkebøtte (Taraxacum officinalis) flerårig. Her er så endnu en medicinplante, som har klaret tørken upåklageligt, og som (selvfølgelig) vokser kraftigt. Der er ikke kommet ret mange blomster i år, men mon ikke vi ser mere til dem næste år. Virkning: Vanddrivende afgiftende, bitter, mod fordøjelsesbesvær og appetitløshed. Hybenrose (Rosa canina, Lito) Flerårig. Dem har vi fået fra Hyben Vital, og det ser ikke ud af så meget i år, men vi har store forhåbninger til næste år. Virkning: slidgigt. Rød Solhat (Echinacea purpurea) flerårig. Bierne har taget rigtig godt imod vores rød solhat (og de øvrige blomster), så der er forhåbentlig lagt an til en flot parcel til næste år. Virkning: Mod forkølelses symptomer Bleg solhat (Echinacea palladia) flerårig. Vi har kun set en blomst, men planterne gror fint. Virkning: Mod forkølelsessymptomer Cikorie (Chicorium intybus) to-årig. Her er en af de helt spændende planter, fordi den skulle kunne begrænse sygdom hos smågrise og tage skatol lugten, så man undgår kastrering. Her er flere aktører i gang med spændende projekter Virkning: Mod ornelugt

15 FINGERSPITZ* Oplev en verden af krydderurter på KRYDDERURTER A/S Telefon

16 Af Merete Brødsgaard Henriksen TCM Denmark UdviklingsCenter Aarslev Planter mod diabetes Rød solhat (Echinacea purpurea) Idéen med Interreg IIIA projektet, som var et samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Christian Albrechts Universitetet i Kiel og UdviklingsCenter Aarslev, var at bane vejen for det store potentiale, der ligger i at dyrke planter med sundhedsgavnlige virkninger. Formålet med projektet var at dokumentere en række planters effekt mod type 2 diabetes og at udvikle et højteknologisk dyrknings- og forarbejdningssystem for disse planter. En betingelse var, at planterne skulle kunne dyrkes på de nordeuropæiske breddegrader og derved være alternative nicheafgrøder i Danmark og Tyskland. Salvie (Salvia officinalis) Fem planter med potentiel anti-diabetisk effekt I projektet blev 24 plantearter udvalgt til undersøgelsen. De udvalgte plantearter blev dyrket, og ekstrakter af de høstede planter blev efterfølgende undersøgt for potentiel effekt mod type 2 diabetes. En mulig positiv virkning på insulinfølsomheden blev testet på dyrkede humane fedtceller. De plantearter, som ser ud til at have et højt indhold af aktive stoffer, er vinter- og sommersar, salvie, boghvede, rød solhat og hyldeblomst. Dyrkningsforholdene spiller en rolle Projektet gav spændende viden om, at dyrkningsforholdene spiller en væsentlig rolle for indholdet af de bioaktive stoffer. For de udvalgte plantearter blev der lavet dyrkningsforsøg med forskellige sorter/klo- Boghvede (Fagopyrum esculentum) Type 2 diabetes Forekomsten af type 2 diabetes er i voldsom vækst, og sygdommen betegnes i dag som en af vor tids største livsstilssygdomme. Type 2 diabetes er karakteriseret ved nedsat insulinfølsomhed i skeletmuskulatur, fedtvæv og lever. Denne fysiologiske forstyrrelse bevirker en øget mængde af sukker og fedt i blodbanen, som kan føre til alvorlige følgesygdomme i hjerte-karsystemet, nervesystemet, fødder, nyrer og øjne. Udgangspunktet for behandling af type 2 diabetes er en livsstilsændring, dvs. sundere kost, mere motion og ingen rygning. I de tilfælde hvor dette ikke er nok, er medicinering nødvendig. Der findes en del lægemidler mod type 2 diabetes, som via forskellige virkningsmekanismer nedsætter blodsukkeret. En af virkningsmekanismerne er at forbedre cellernes følsomhed over for insulin. En stor del af de lægemidler, som i dag anvendes til at forbedre insulinfølsomheden, er imidlertid forbundet med risiko for alvorlige bivirkninger, såsom leverskader, ophobning af væske i kroppen, samt vægtøgning. Der er derfor brug for nye og bedre medikamenter. Planter er gennem århundreder blevet anvendt mod tilstande, hvis symptomer minder om nutidens folkesygdom type 2 diabetes. Det var derfor oplagt, at undersøge nogle af disse planter for indhold af bioaktive stoffer med samme effekt som de syntetiske medikamenter, og måske med færre bivirkninger. 16

17 Et netop afsluttet interregionalt EU-projekt viser, at flere medicinplanter, som kan dyrkes under danske klimaforhold, har potentiale til at forebygge og behandle type 2 diabetes Hylde (Sambucus nigra) Vintersar (Satureja montana) ner, etableringsmetoder, gødningsniveauer, høsttidspunkter samt høstet del af planten (rod, stængel, blad, blomst eller frø). Resultaterne af dyrkningsforsøgene viste, at det i høj grad var muligt at påvirke indholdet af bioaktive stoffer gennem valg af genotype og ved de forskellige dyrkningsbetingelser. På baggrund af disse forsøg bliver der udviklet dyrkningsvejledninger til jordbrugserhvervet. Dyrkningsvejledningerne skal være med til at sikre en høj kvalitet og et optimeret indhold af bioaktive stoffer i de dyrkede planter. Nicheafgrøder kan styrke konkurrencen Et andet og lige så vigtigt aspekt, som projektet har bidraget med, er at det har identificeret nogle planter med et naturligt indhold af bioaktive stoffer, som har en positiv indvirkning på vores sundhedstilstand. Denne viden er interessant i forhold til fremstilling af fremtidens sunde fødevarer, hvor planter med et dokumenteret indhold af sundhedsgavnlige stoffer vil kunne indgå som naturlige råvarer i disse produkter. Dyrkning af nicheafgrøder til fremstilling af højværdiprodukter, som for eksempel sundere fødevarer og medicinske stoffer, kan skærpe danske landbrugere og gartneres konkurrenceevne globalt. Da der samtidig er tale om produkter, som forventes at kunne indbringe en pris, der langt overstiger etableringsomkostninger og drift, og som i visse tilfælde vil være helt unikke, er dyrkningen af højværdiprodukter interessant både for de, der har gavn af planternes indholdsstoffer og for gartnere og landbrugere. TCM Denmark UdviklingsCenter Aarslev TCM Denmark er et konsortium mellem Odense Universitets Hospital, Syddansk Universitet, Århus Universitet, Odense Kommune og Region Syddanmark. TCM Denmark blev stiftet i 2004 og fusionerede i januar 2008 med UdviklingsCenter Aarslev, som siden 2002 har haft sin base i Årslev. Nu har TCM Denmark sekretariat og direktion hos den erhvervsdrivende fond Fyns ErhvervsCenter, FEC, i Odense. TCM som står for Traditional Complementary Medicine har som arbejdsområder en bred vifte af projekter med emner som råvarer, fødevarer og medicin over analyser af planter og plantestoffer til anvendelse i fødevarer og medicinske produkter til gavn for mennesker og dyr. Vores samarbejdspartnere er både offentlige og private: Universiteter, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, hospitaler og organisationer samt sammenslutninger. UdviklingsCenter Aarslevs sekretariat er placeret ved Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet i Årslev på Fyn. Her udvikles og drives projekter, der handler om sundhedsgavnlige stoffer i planter. 17

18 Af Torben Henriksen Farmaceut TCM Denmark Nye muligheder i gamle rødder Sundhedsbevarende eller naturligt sunde planter, er en kategori af planter, der hidtil ikke har været så meget fokus på i fødevarer. Men det kommer der Cikorierødder og jordskokker er ikke nye planter, og de er heller ikke eksempler på egentlige medicinplanter i den forstand, at de bruges til at fremstille medicinske stoffer. Men de indeholder et værdifuldt kulhydrat (inulin), som har en positiv virkning på bakteriesammensætningen i menneskers og dyrs fordøjelseskanal. Disse planter kan karakteriseres som sundhedsbevarende eller naturligt sunde. Cikorierødder Af og til introduceres der nye afgrøder på de danske marker eller i de danske gartnerier. Men ofte er det gamle, kendte afgrøder, der relanceres, og de får på denne måde en fornyet forbrugerinteresse. Et eksempel er cikorierødder, der nu igen ses på de danske marker. Tidligere har der været dyrket store arealer med cikorierødder, som blev brugt til fremstilling af kaffeerstatning (bl.a. Danmarks og Rich s), der kunne købes i dagligvarehandlen til op i 1990 erne. Der er mange, der husker et af de brugte slogans: Det er Rich's der drik's, men det er Danmarks der du'r. Der er stadig et lille marked for cikorierødder til dette formål. Cikorierødder indeholder helt op til 60% inulin i tørstof. Inulin er et værdifuldt kulhydrat, som er ufordøjeligt for mennesker og dyr, men som kan fermenteres af mælkesyrebakterier i tyktarmen. Inulin har prebiotisk effekt, og det betyder, at et indhold af inulin i foder eller fødevarer giver anledning til, at der startes en positiv cirkel: Mælkesyrebakterierne fermenterer inulin, og ved denne proces vokser mælkesyrebakterierne i antal. Det sker på bekostning af de øvrige tarmbakterier, hvoraf nogle kan være sygdomsfremkaldende. Ved fermentering af inulin dannes der en række korte, organiske syrer, og det giver anledning til et fald i ph, som i sig selv forringer vækstbetingelserne for de øvrige tarmbakterier. De dannede syrer virker samtidig direkte styrkende på tyktarmens slimhinde, så den igen bliver mindre modtagelig for angreb fra sygdomsfremkaldende bakterier, og på samme tid stimuleres immunforsvaret. Prebiotika har også den virkning, at optagelsen af calcium (kalk) fra tarmen bliver forbedret. Cikorierødder i svinefoder I 2006 blev cikorierødder reintroduceret som afgrøde på de fynske marker og denne gang til et helt andet formål, nemlig som bestanddel i svinefoder. I 2006 blev der dyrket ca. 20 ha. I årene forud for genintroduktion af cikorierødder blev der udført en lang række forskningsprojekter, hvor inulin og cikorierødder blev blandet i svinefoder, og det viste sig, at der var en række markante virkninger forbundet med det. Forskningsresultaterne viste, at tilsætning af cikorierødder kan forebygge dysenteri og visse typer indvoldsorm hos svin, ligesom tilvæksten hos smågrise blev forbedret. Der er andre resultater, som kan blive endog meget perspektivrige. Det har vist sig, at hvis man tilsætter cikorierødder de sidste uger inden slagtning, så udvikler hangrise, som ikke er kastrerede, ikke den ubehagelige ornesmag og -lugt. Det er netop for at undgå det, at man kastrerer hangrise. Det vil være fremmende for dyrevelfærden, og det vil samtidig forbedre økonomien, hvis man kan undlade at kastrere dem. De vil vokse hurtigere, de vil udnytte foderet bedre, og de vil få en højere kødprocent. I øjeblikket er der storskalaforsøg i gang; det vil så vise sig, om resultaterne også holder under normale produktionsforhold. Afløser sukkerroer I februar 2006 meddelte Danisco, at sukkerfabrikken i Assens skulle lukkes, når årets sukkerroekampagne var afsluttet. En initiativrig landmand og maskinstationejer fra Vestfyn var hurtig til at se mulighederne i cikorierødder som en ny afgrøde i stedet for at begræde den trufne beslutning: Baggrunden for idéen var kendskab til en artikel om cikorierødders anvendelsesmuligheder og en forventning om, at det ikke længere ville være interessant at dyrke sukkerroer på Fyn. Samtidig så maskinerne til sukkerroedyrkning ud til at kunne anvendes ved dyrkning af cikorierødder. I det meget tidlige forår 2006 blev der taget initiativ til at nedsætte en meget bredt sammensat cikoriegruppe, som i løbet af året medvirkede til, at der hurtigt blev skabt en værdikæde fra valg af sort over dyrkning og optagning og videre forarbejdning ved tørring til et lagerfast produkt, som kunne iblandes svinefoderet. Sideløbende blev allerede publicerede forskningsresultater og anden viden samlet, så det kunne støtte afsætningen af de tørrede rødder og desuden afdække behovet for yderligere forskning. Det daværende Fyns Amt gav et mindre beløb til at støtte bestræbelserne på at

19 etablere cikorierødder som en ny afgrøde. Disse penge er bl.a. blevet brugt til at udbrede kendskabet til cikorierødder og som delvis betaling for et forskningsprojekt, der viste, at cikorierødder iblandet svinefoder gav en meget markant beskyttelse mod tarmsygdommen Lawsonia. Der var ganske vist kun tale om et lille forsøg med et begrænset antal dyr, men resultaterne var sensationelle. Siden er der blevet udført en del forskning og forsøg med cikorierødder, og en egentlig cikorieindustri er så småt ved at blive etableret. I 2007 bliver der dyrket ca. 200 ha., og meget tyder på, at der bliver behov for at mangedoble arealet inden for få år. Cikorierødder er et godt eksempel på, hvordan en ny afgrøde med et stort indhold af viden kan (re)introduceres i løbet af meget kort tid. inulin svarende til ca. 3% af den friske vægt eller ca. 15% i tørstof. Jordskokker har allerede fået en renæssance som en velsmagende rodfrugt med mange anvendelsesmuligheder. De har yderligere et potentiale, hvis man målrettet og bevidst vil udnytte deres prebiotiske virkning. Der er for tiden meget fokus på betydningen af at bevare eller genoprette en god tarmsundhed og alt det, der er forbundet med det. Når det bliver almindeligt at tænke prebiotika med som en integreret og naturlig del af en varieret kost, åbner det for en lang række muligheder for udvikling. Der skal dyrkes planter med indhold af de rigtige stoffer, og der skal etableres en forarbejdningsindustri, så der kan laves en række prebiotiske produkter, som kan indgå i en række fødevarer. Hvis det er jordskokker, der er eksemplet, så er det nærliggende at forestille sig, at tørrede skiver kan indgå i en række produkter f.eks. müsli og snacks, og tørret, formalet jordskokmel kan finde anvendelse som bestanddel i melblandinger til brød. Også andre anvendelsesområder ligger lige for, ligesom der er andre grøntsager, der indeholder prebiotika. Inulin i jordskokker Cikorierødder kan desværre ikke anvendes som rodfrugter i fødevarer pga. en udpræget bitter smag, der også holder sig efter tilberedning. Det er lidt ærgerligt, for den prebiotiske virkning er også meget værdifuld for mennesker. Måske findes der andre sorter af cikorierødder, der har et acceptabelt indhold af bitterstoffer, så de kan lanceres som rodfrugter med et stort indhold af de sunde kulhydrater. Men der er også andre planter, der har et relativt stort indhold af inulin dog ikke så stort som cikorierødderne. Et godt eksempel er jordskokker, som indeholder 19

20 Af Merete Brødsgaard Henriksen TCM Denmark UdviklingsCenter Aarslev Fremtidens planter til sundhed Hvorfor er naturlige bioaktive stoffer i planter sunde og hvordan virker de? Det er netop hvad et igangværende forskningsprojekt, som er et samarbejde mellem forskere fra Syddansk Universitet (SDU), Aarhus Universitet (AU) og Københavns Universitet (KU), er i gang med at undersøge nærmere Projektet ledes af professor Karsten Kristiansen, Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, SDU og Biologisk Institut, KU, og støttes med 14 millioner kroner fra Det Strategiske Forskningsråd i perioden fra 2008 til Velfærdssygdomme såsom fedme, type 2 diabetes, hjertekarsygdomme, betændelsessygdomme og sygdomme i hjernen er et stigende problem. Det er almindeligt anerkendt at nogle planter har en sundhedsfremmende effekt på flere af disse sygdomme. I dag ved forskerne, at der i bestemte planter findes bioaktive stoffer, som kan påvirke de enkelte cellers stofskifte, og derved kan have en sundhedsfremmende effekt. Men der er brug for mere viden om de specifikke virkningsmekanismer, samt om hvordan de bioaktive stoffer påvirker hele kroppens stofskifte, og især når de spiller sammen med kostens øvrige næringsstoffer. Der er ligeledes brug for mere viden om, hvordan indholdet af disse gavnlige bioaktive stoffer kan optimeres, når man dyrker planterne. Kål indeholder en gruppe af stoffer der virker kræfthæmmende og hæmmer udvikling af svampe, bakterier og nematoder. deres evne til at påvirke balancen mellem lagring og omsætning af fedt i kroppen. Planterne undersøges på Institut for Råvarekvalitet, AU, for deres virkning på optag, lagring og omsætning af sukker i muskelceller. På Institut for Medicinsk biologi, SDU undersøges planterne for deres effekt på nerveceller i hjernen. Senere i projektet vil planteekstrakterne blive testet i dyremodeller, hvor de bioaktive plantestoffer også testes for deres antidiabetiske effekt. Betydningsfulde perspektiver Når forskerne bag dette projekt har belyst mekanismerne bag effekterne af de enkelte stoffer, og når de kender betingelserne for at skabe den optimale effekt, så kan denne viden blandt andet anvendes ved rådgivning om det sunde måltid, udvikling af målrettede sunde fødevarer samt udvikling af nye farmaceutiske produkter. Projektet rummer således perspektiver, som kan have meget stor og direkte betydning for folkesundheden. Projektet åbner ligeledes op for skabelse af nye forretningsområder for både fødevare- og medicinalindustrien. TCM Denmark UdviklingsCenter Aarslev er sekretariat for projektet som kan følges på hjemmesiderne og Omfattende undersøgelser Dyrkningsforsøgene i projektet udføres ved AU, Institut for Havebrugsproduktion, som er lokaliseret ved Årslev på Fyn. Det er projektets første dyrkningssæson, og de planter, som indtil nu er blevet dyrket og høstet, er blandt andet forskellige kålarter, gulerødder, boghvede, rosmarin, salvie og rød solhat. I projektet indgår således både grønsager, krydderurter og medicinplanter. Fremstilling af planteekstrakter og identifikation af de bioaktive stoffer i planterne sker på Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, SDU. Planteprøverne sendes herefter til undersøgelse i de forskellige bioassays (metode til at bestemme et given planteekstrakts biologiske aktivitet, hvor dets effekt måles i en organisme eller vævstype sammenlignet med et kendt stofs effekt) i projektet. På Institut for Biokemi og Molekylærbiologi, SDU undersøges planterne for Timianhøst på forsøgsmarkerne ved Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Havebrugsproduktion i Årslev på Fyn.