Maj Branchestatistik for Vindmølleindustrien. Udarbejdet af DAMVAD til Vindmølleindustrien

Transkript

1 Maj 2015 Branchestatistik for Vindmølleindustrien Udarbejdet af DAMVAD til Vindmølleindustrien

2 Udarbejdet af: DAMVAD Danmark Nyropsgade 37 DK-1602 København V Tel info@damvad.com damvad.com 2 VINDMØLLEINDUSTRIEN DAMVAD.COM

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Branchestatistik Omsætning Eksport Beskæftigelse Omsætning per medarbejder Udvikling i vindmøllebranchen over tid Uddannelse 12 Bilag 1: Metode 13 VINDMØLLEINDUSTRIEN DAMVAD.COM 3

4 1 Indledning Branchestatistik for Vindmølleindustrien 2015 dækker over aktiviteter (kombination af varer og tjenester) i den danske vindmøllebranche i perioden 2006 til Statistikken er udarbejdet af DAM- VAD og bygger på data fra Danmarks Statistik. Branchestatistik for Vindmølleindustrien 2015 indeholder nøgletal for følgende centrale parametre: Omsætning Eksport Beskæftigelse Statistikken har et højt detaljeniveau og tager udgangspunkt i virksomhedernes officielle indberetninger til offentlige myndigheder, primært SKAT. Dette sikrer et retvisende billede af branchens aktiviteter, der er konsistent over tid. Statistikken omfatter hele vindmøllebranchen, fra producenter af kernekomponenter over underleverandører til servicevirksomheder, jf. figur 1.1. Undtaget fra branchestatikken er dog projektudvikling, elforsyning og -salg mv., herunder energiselskaber og øvrige vindmølleopstillere. Statistikken bygger på de enkelte delbranchers vindandele. Andelene udregnes på baggrund af oplysninger om virksomhederne i branchen og den type varer, de sælger. Dette aggregeres op til et samlet tal for delbranchen, og derefter summeres disse til et tal for hele vindmøllebranchen. I praksis udregnes vindandele på baggrund af: 1) en kvantitativ vægt baseret på registerdata fra Danmarks Statistik, og 2) en kvalitativ vægt baseret på en række virksomheders hjemmesider, inden for brancher, der har at gøre med energibranchen. FIGUR 1.1 Afgrænsning af Branchestatistik for Vindmølleindustrien 2015 Kilde: DAMAVD VINDMØLLEINDUSTRIEN DAMVAD.COM

5 De kvantitative branchevægtene etableres på baggrund af, hvor stor en andel af danske virksomheders aktivitet, der knytter sig til produkter inden for vindmøller. Dette gøres med udgangspunkt i en række identificerede vindmøllerelaterede produktkoder. De kvantitative vægte er udarbejdet i 2012 på baggrund af registerdata for og i 2015 på baggrund af registerdata for De kvalitative branchevægte er dannet på baggrund af udvalgte virksomheders angivne forretningsområder på deres hjemmesider. Hvis en virksomhed eksempelvis har fire forretningsområder, hvoraf et relaterer sig til vindmøller, har virksomheden fået en vægt på 25 pct., mens en virksomhed, der er rettet udelukkende mod vindmøllebranchen, får vægten 100 pct. De kvantitative og kvalitative vægte kombineres til én samlet vindvægt for hver branche. Udarbejdelsen af branchevægtene er beskrevet nærmere i metodebilaget. Opdateringen af branchevægtene i 2015 betyder, at der forekommer justeringer i tallene for årene sammenlignet med de tidligere års offentliggjorte branchestatistikker. 1 Data, der danner baggrund for de kvantitative branchevægte, er tilgængeligt med to-tre års forsinkelse. VINDMØLLEINDUSTRIEN DAMVAD.COM 5

6 2 Branchestatistik I det følgende præsenteres vindmøllebranchens nøgletal, som de så ud i årene Opgørelsen bygger på særkørsler på mikrodata fra Danmarks Statistiks registre. 2.1 Omsætning Omsætningen i vindmøllebranchen i Danmark var i 2014 på 84,4 mia. kr., jf. figur 2.1. Det svarer til en stigning på 7,4 pct. i forhold til niveauet i 2013, hvor omsætningen udgjorde 78,6 mia. kr. Omsætningen i vindmøllebranchen er voksende over tid. I lighed med en række andre brancher led den samlede omsætning et mærkbart knæk i forlængelse af finanskrisen. Omsætningen i vindmøllebranchen toppede i 2008 med 101,4 mia. kr., og fra 2010 og frem til 2014 er omsætningen steget fra 74,7 mia. kr. til 84,4 mia. kr. svarende til en stigning på 13,0 pct. FIGUR 2.1 Omsætning i vindmøllebranchen, , mia. kr ,4 97, ,9 83,5 74,7 78,0 77,0 78,6 84, Kilde: DAMAVD baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik, : Den Generelle Firmastatistik, : MOMS-statistikken Note: Faste 2014-priser 6 VINDMØLLEINDUSTRIEN DAMVAD.COM

7 2.2 Eksport Over halvdelen af vindmøllebranchens omsætning eksporteres, se tabel 2.1. I 2014 eksporterede vindmøllebranchen for 53,5 mia. kr. svarende til 63,3 pct. af omsætningen, se figur 2.2. Eksporten er steget 16,7 pct. i forhold til 2013, hvor den var på 45,8 mia. kr. og andelen af omsætningen udgjorde 58,3 pct. Den stigende eksport har således været drivkraft i væksten i vindmøllebranchens omsætning i I den betragtede årrække blev eksporten fra vindmøllebranchen reduceret som følge af finanskrisen. Vindmøllebranchens eksport faldt således med 22,3 pct. i perioden 2008 til 2010, fra 61,7 mia. kr. i 2008 til 48,0 mia. kr. i Eksporten i 2014 var dog 37,8 pct. højere end i TABEL 2.1 Eksportens andel af omsætningen i vindmøllebranchen Pct , , , , , , , , ,3 Kilde: DAMVAD baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik. Note: 2014-priser Efterspørgslen efter danske varer og tjenester fra vindmøllebranchen er således steget markant i 2014, og en større stigning i eksporten er ikke set siden overgangen fra 2007 til FIGUR 2.2 Vindmøllebranchens eksport, , mia. kr ,7 61,7 57,2 48,0 51,1 49,2 45,8 53, , Kilde: DAMAVD baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik. Note: Faste 2014-priser. VINDMØLLEINDUSTRIEN DAMVAD.COM 7

8 Sammenlignet med den totale danske eksport har vindmøllebranchen i perioden generelt klaret sig godt, jf. figur 2.3. Fra 2008 til 2010 aftog eksporten fra vindmøllebranchen markant, mens den totale danske eksport aftog fra 2008 til Siden 2008 og frem til 2013 er der generelt sket et fald i eksporten fra vindmøllebranchen, men i 2014 steg eksporten i vindmøllebranchen igen og befandt sig da 37,8 pct. over niveauet fra Den totale danske eksport er steget med 4,2 pct. fra 2006 til Vindmøllebranchen stod i 2014 for 5,2 pct. af den samlede danske eksport af varer og tjenester, jf. tabel 2.2. Eksportandelen steg 0,7 procentpoint fra 2013 til 2014 til det tredjehøjeste niveau i den registrerede periode. Stigningen skyldes en stigning i vindeksporten og ikke et fald i den samlede eksport. Fra 2006 og til 2009 tiltog vindandelen af eksporten fra 3,9 pct. i 2006 til 6,5 pct. i Andelen af varer og tjenester fra vindmøllebranchen er generelt aftaget siden 2009 og frem til 2013, hvor vindandelen udgjorde 4,5 pct., hvorefter den atter steg i FIGUR 2.3 Udvikling i total eksport og vindeksport, indeks (2006=100) Total eksport, indeks Vindeksport, indeks Kilde: DAMVAD baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik samt udtræk fra Statistikbanken tabel NASL1. Note: Faste 2014-priser. TABEL 2.2 Totaleksport og vindeksport, , mia. kr Total eksport 988, ,7 1070,1 873,8 853, , , , ,2 Vindeksport 38,8 45,7 61,7 57,2 48,0 51,1 49,2 45,8 53,5 Vindandel, pct. 3,9 4,5 5,8 6,5 5,0 5,1 4,8 4,5 5,2 Kilde: DAMAVD baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik samt udtræk fra Statistikbanken tabel NASL1. Note: Faste 2014-priser 8 VINDMØLLEINDUSTRIEN DAMVAD.COM

9 2.3 Beskæftigelse I 2014 var antallet af fuldtidsbeskæftigede 2 i vindmøllebranchen på , jf. figur 2.4. Dette er en stigning på 5,2 pct. i forhold til 2013, hvor branchen beskæftigede fuldtidsansatte. På linje med omsætningen og eksporten er beskæftigelsen i vindmøllebranchen faldet fra 2008 til 2010, hvorefter antallet af ansatte ser ud til at have indfundet sig på et nogenlunde stabilt niveau mellem og fuldtidsbeskæftigede. BOKS 1 Virksomheder med fokus på projektudvikling, elproduktion og -salg mv., herunder energiselskaber og øvrige vindmølleopstillere, er ikke omfattet af statistikken. På baggrund af en rundspørge blandt de største virksomheder i disse kategorier, estimerer Vindmølleindustrien, at beskæftigelsen hos energiselskaber og øvrige vindmølleopstillere i 2014 udgjorde ca fuldtidsbeskæftigede. Dermed estimeres det, at vindmøllebranchen i alt beskæftigede ca fuldtidsbeskæftigede i FIGUR 2.4 Antal fuldtidsbeskæftigede, Note: Opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede Kilde: DAMVAD baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik. 2 På basis af samtlige betalte løntimer dannes fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere ved at dividere det samlede timetal i en måned med 160,33. Antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i året er opgjort som et gennemsnit af antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i årets 12 måneder. Ansatte i projektudviklings- og energiselskaber er ikke inkluderet i beskæftigelsesopgørelsen fra DAMVAD og Danmarks Statistik. Omfanget heraf er vurderet af Vindmølleindustrien jf. BOKS 1. VINDMØLLEINDUSTRIEN DAMVAD.COM 9

10 2.4 Omsætning per medarbejder 3 Omsætningen per medarbejder i vindmøllebranchen steg fra 2,6 mio. kr. i 2006 til 3,3 mio. i 2009, se figur 2.5. Stigning i omsætningen per medarbejder fra 2008 til 2009 afspejler, at omsætningen aftog relativt mere end beskæftigelsen i vindmøllebranchen i finanskrisens første år. Fra 2009 til 2010 aftog omsætningen per medarbejder i vindmøllebranchen fra 3,3 mio. kr. til 2,6 mio. kr. svarende til et fald på 19,6 pct. Siden 2010 har omsætningen per medarbejder været støt stigende. FIGUR 2.5 Omsætning (mio. kr.) per fuldtidsbeskæftigede, ,5 3,3 3,0 2,6 2,7 2,9 2,6 2,7 2,7 2,9 2,9 2,5 2,0 1,5 1,0 0, Note: Opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede Kilde: DAMVAD baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik. 3 Omsætningen per medarbejder adskiller sig fra værditilvæksten per medarbejder, idet der ikke korrigeres for værdien af varer, arbejdskraft og kapital forbrugt i produktionen. 10 VINDMØLLEINDUSTRIEN DAMVAD.COM

11 2.5 Udvikling i vindmøllebranchen over tid Den danske vindmøllebranche er meget global og det er primært omsætning på udenlandske markeder, der har båret væksten i den totale omsætning i vindmøllebranchen. Udviklingen i beskæftigelsen har fulgt ordrenedgangen med en kraftig reduktion fra 2008 til 2009, mens faldet i eksporten og omsætningen indtræf lidt senere, jf. figur 2.6. De kraftige fald i omsætningen indtraf først for alvor fra 2009 til Beskæftigelsen har, set over perioden , varieret mere moderat end eksporten og omsætningen. Eksporten i vindmøllebranchen steg fra 2013 til 2014, hvilket også medførte en øget omsætningen i branchen. Tilsvarende skete der en stigning i antallet af fuldtidsbeskæftigede i vindmøllebranchen fra 2013 til Således er beskæftigelsen i 2014 ca. 4,1 pct. højere end beskæftigelsen i 2006, omsætningen er steget med 19,2 pct., mens eksporten er steget med 37,8 pct. i perioden FIGUR 2.6 Relativ udvikling i beskæftigelse, eksport og omsætning, , indeks (2006=100) Beskæftigelse Eksport Omsætning Kilde: DAMVAD baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik. o VINDMØLLEINDUSTRIEN DAMVAD.COM 11

12 2.7 Uddannelse Vindmøllebranchen I Danmark benytter flere højtuddannede ansatte end industrien generelt, jf. tabel 2.3. stigning er der sket et fald i andelen af ufaglærte i vindmøllebranchen, der i stigende omfang professionaliseres og dermed efterspørger flere faglærte og ansatte med længere uddannelser. Vindmøllebranchens brug af vikarer indgår ikke i opgørelsen. I 2013 var 24,5 pct. af de ansatte i vindmøllebranchen ufaglærte, mens 46,9 pct. var faglærte. Til sammenligning var 26,2 pct. af de ansatte i industrien som helhed ufaglærte, og 48,4 pct. var faglærte. Dermed var der lidt færre ufaglærte og faglærte i vindmøllebranchen end i industrien generelt. Andelen med en lang videregående uddannelse var 1,2 procentpoint højere i vindmøllebranchen end i industrien generelt i Samtidig havde 19,9 pct. af de ansatte en kort eller mellemlang videregående uddannelse, mens det for i industrien generelt gjaldt 17,9 pct. af de ansatte. Siden 2006 er andelen af beskæftigede i vindmøllebranchen med en kort, mellem og lang videregående uddannelse steget, jf. figur 2.7. Med denne TABEL 2.3 Uddannelsesniveau blandt de ansatte i industrien og vindmøllebranchen, 2013, pct. Industrien Vindmøllebranchen Ufaglært 26,2 24,5 Faglært 48,4 46,9 Kort og mellemlang videregående 17,9 19,9 Lang videregående 7,4 8,6 Total Kilde: DAMVAD baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik (RAS som nøgle) samt statistikbanken, KRHFU2. Industrien dækker over den samlede industrisektor (DB07 branche C). Note: Andelene bygger på de ansatte, for hvem der findes uddannelsesoplysninger. Der tages udgangspunkt i uddannelsesniveauet i året 2013, da opgørelsen for 2014 endnu ikke er tilgængelig i statistikbanken. Uddannelsesniveauet blandt de ansatte i vindmøllebranchen i 2013 er opdateret med de nye branchevægte. FIGUR 2.7 Uddannelsesniveau blandt de ansatte i vindmøllebranchen, procentvis fordeling 2006, 2010 og ,5% ,1% ,6% ,5% 32,7% 18,2% 27,7% 20,0% 23,9% 48,2% 46,9% 47,6% Ufaglært Faglært KVU+MVU LVU Kilde: DAMVAD baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik. Uddannelsesniveauet er opgjort i uge 40 året forinden. Note: Andelene bygger på de ansatte, for hvem der findes uddannelsesoplysninger. 12 VINDMØLLEINDUSTRIEN DAMVAD.COM

13 Bilag 1: Metode Værdikæden omkring en vindmølle En vindmølle er et komplekst produkt, der består af en lang række delkomponenter. Samtidig er vindmøllen en stor enhed, hvor det kræver stort forarbejde, projektering og planlægning før møllen kan sættes i drift. Desuden vil der være en lang række opgaver forbundet med drift og vedligeholdelse af vindmøllen. Denne analyse har til formål at lave en statistisk afgrænsning af både fremstillingen af vindmøller, men også de aktiviteter, der foregår hos underleverandører til vindmølleproducenterne. Derfor skal værdikæden for vindmøllebranchen afdækkes. Værdikæden for vindmøllebranchen dækker følgende 4 : De produktionsforberedende aktiviteter, som dækker projektering, planlægning og finansiering, konstruktionstegninger samt prototype produktion. Produktionsaktiviteter, som dækker fremstilling af vindmøller, komponenter til vindmøllen samt for- og slutmontage af vindmøllenacellen mv. Produktionsopfølgende aktiviteter, som dækker testning af den færdigproducerede mølle, opstilling og idriftsættelse af vindmøllen samt service, drift og vedligehold af møllen. På tværs af de tre ovenstående elementer kan der inkluderes processtyrende aktiviteter, som ved hjælp af analyse, ingeniørrådgivning og IT er med til at optimere værdikæden. Med ovenstående afgræsning af værdikæden er det også klart, at der er områder, som ikke er en del af den værdikæde, der er medtaget i denne analyse. Således er følgende aktivitetsområder ikke medtaget jf. også indledningens figur 1.1.: Projektudvikling og salg, eksempelvis vindmølleopstillere/developere. Elforsyning og -salg, som bl.a. dækker energiselskaber som fx DONG Energy, Vattenfall og E.ON s vindrelaterede aktiviteter. Beskæftigelsen af vikarer og indlejet personale Kriterier og definition På baggrund af ovenstående afgrænsning af værdikæden, er det muligt at opstille kriterier, der gør det muligt mere konkret at definere vindmøllebranchen. Formålet med at få gjort afgrænsningen mere specifik er at kunne gennemføre den analytisk vanskelige øvelse med at få omsat en overordnet definition til en statistisk generisk afgrænsning af vindmøllebranchen. En vindmølle består af komponenter som bl.a. dækker kølesystemer, gearboks, generator, varmeveksler, hydrauliske systemer, valset stål mv. Nogle af komponenterne fremstilles af vindmøllefabrikanterne selv, mens andre udvikles og produceres af underleverandører. Desuden består hele udviklingsdelen, opstilling og drift af en lang række konkrete aktiviteter. I følgende tabel gives en omfattende oversigt over aktiviteter, der relaterer sig til vind. Som det tydeligt fremgår af tabellen, relaterer nogle aktiviteter sig direkte til vindmøller, eksempelvis møllevinger, mens andre ofte falder inden for flere kategorier, eksempelvis transport: 4 Se Undervisningsministeriet 2009: Analyse af vindmølleindustriens kompetencebehov på faglært niveau. VINDMØLLEINDUSTRIEN DAMVAD.COM 13

14 Det er med udgangspunkt i ovenstående tabel, at de vindmøllerelaterede aktiviteter defineres og afdækkes statistisk. TABEL A.1 Oversigt over vindmøllerelaterede aktiviteter Producenter og underleverandører Vinger Mekaniske komponenter Naceller Generatorer Metal bearbejdelse Gearbokse Elektriske systemer Olie og smøreydelser Tætning, overfladebehandling Plastik forarbejdelse Hydraulikker Service lifte Varmeledere Overfladebehand- Lyssystemer Ventilatorer og kølesystemer Rådgivning Analyse Juridisk og finansiel rådgivning Diverse Transport og håndtering Faldbeskyttelse Uddannelse Energivirksomheder (investorer) Offshore ling Tårne Ingeniørrådgivning Projektudvikling Netværk Drift og vedligehold Havne Forskning Software Træning Service Installation Kilde: DAMVAD baseret på Wind Power Hub Green Pages, Vindmølleindustrien 2013 Identifikation af vindmøllerelaterede produktkoder Når afgrænsningen af de vindmøllerelaterede aktiviteter er på plads, skal de relevante produktkoder identificeres. Produktkoderne skal anvendes til dels at bestemme hvilke virksomheder, der sælger vindmøllerelaterede produkter, dels hvor stor en andel af deres omsætning disse produkter udgør. Oplysninger om virksomhedernes produkter findes i statistikkerne Udenrigshandlen og Industriens Køb og Salg. Disse er opgjort på 8-cifrede koder, der følger den Kombinerede Nomenklatur. Koderne er meget detaljerede, og der findes flere tusind forskellige. Det er derfor essentielt at definere netop de koder, der relaterer sig til vindmøller jf. afgræsningen i tabel A.1. Konkret bygger identifikationen på flere kilder: Arbejde i OECD og Eurostat-regi, hvor de produktkoder, der relaterer sig til bekæmpelse af luftforurening, er defineret. Vindmøller falder under denne kategori. De produkter, Vindmølleindustriens medlemsvirksomheder sælger De produkter, virksomheder i Experian-branchen Vindmøller samt DB07-branchen Fremstilling af vindmøller og dele hertil, sælger Fra disse kilder fås en samlet bruttoliste af potentielt vindmøllerelaterede produkter. Som tidligere nævnt kan en virksomhed, der sælger vindmøllerelaterede produkter, også have andre produkter i sin portefølje. Det vil derfor ikke være alle produkter, de identificerede virksomheder sælger, der kan kategoriseres som vindmøllerelaterede. Listen er derfor kvalitetssikret, og produkter, der åbenlyst ikke har med vindmøller at gøre, er fjernet. Listen med produktkoder kan nu kobles til førnævnte registre, og der kan udregnes en vægt svarende til, hvor stor en andel af den samlede omsætning, de vindmøllerelaterede produkter udgør. Vægtning Fremgangsmåden for vægtningen består af to dele: 1. Udregningen af en kvantitativ vægt baseret på registerdata fra Danmarks Statistik 2. Vurdering af de identificerede virksomheders hjemmesider, inden for brancher, der har at gøre med den grønne sektor. 14 VINDMØLLEINDUSTRIEN DAMVAD.COM

15 Disse to dele kombineres, hvilket skaber den endelige branchevægt. Metoden bag vægtningen beskrives i det følgende. Kvantitative vægte Branchevægtene etableres på baggrund af, hvor stor en andel af virksomheders aktivitet, der knytter sig til produkter og services inden for vindmøller. Dette gøres med udgangspunkt i de identificerede vindmøllerelaterede produktkoder, som beskrevet ovenfor. Ved at anvende statistikkerne Industriens salg af varer samt Udenrigshandelen, er det muligt at udregne, hvor stor en andel af en virksomheds samlede salg hhv. eksport, der udgøres af vindmølleraterede produkter. Dette samvejes for hver virksomhed. De virksomheder, der sælger vindmøllerelaterede produkter, får således en vindvægt. Virksomhedernes salg af vindmøllerelaterede produkter og virksomhedernes samlede salg bliver aggregeret på brancheniveau, og vægtene for hver branche udregnes. De anvendte statistikker offentliggøres med to til tre års forsinkelse. Branchevægtene, der blev lavet i 2012, er således baseret på statstik for , mens de opdaterede branchevægte i 2015 baseres på statistik for Dette betyder, at tallene i denne 2015-version af branchestatistikken opdateres for 2010 og frem, og der kan derfor forekomme mindre afvigelser fra de tidligere branchestatistikker. Kvalitative vægte Når de relevante brancher er identificerede ud fra salget af vindmøllerelaterede produkter, er det muligt at foretage udtræk fra den omfangsrige Experian selskabsdatabase. I 2012 er i alt 130 brancher blevet identificeret gennem registerdata som brancher, der potentielt har en eller anden form for vindmøllerelateret aktivitet. Herefter er de største virksomheder (målt på antallet af ansatte), inden for hver branche blevet identificeret. Formålet med at identificere disse virksomheder er at undersøge hver virksomheds hjemmeside, for dermed at vurdere omfanget af virksomhedens vindmøllerelaterede aktiviteter. Ikke alle virksomheder i en branche kan gennemgås, og derfor er de største virksomheder udvalgt, da disse vil udgøre en stor andel af den samlede branche. I alt er mindst virksomheders hjemmesider blevet undersøgt for forskellige niveauer af vindmøllerelaterede aktiviteter i Den nedre grænse er 0 procent for virksomheder uden nogen form for vindmøllerelateret aktivitet. I forbindelse med opdateringen af branchevægtene i 2015 er ca. 220 virksomheders hjemmesider yderligere undersøgt. Virksomhederne er udvalgt på baggrund af størrelse og branche. Således er de største virksomheder (målt på beskæftigelse) i de 30 største brancher beskæftiget med vindrelateret produktion udvalgt. Konkret er de kvalitative vægte dannet på baggrund af virksomhedernes angivne forretningsområder. Hvis en virksomhed eksempelvis har 4 forretningsområder, hvoraf et relaterer sig til vindmøller, har virksomheden fået en vægt på 25 pct., mens en virksomhed, der er rettet udelukkende mod vindmøllebranchen, får vægten 100 pct. Dermed ender vi op med en vindrelateret vægt mellem 0 og 100 pct. for de ca. 130 brancher for vægtene dannet i De kvalitative vægte er da opdateret for de 30 største brancher i Sidste skridt er at kombinere de kvantitative vægte med de kvalitative vægte. VINDMØLLEINDUSTRIEN DAMVAD.COM 15

16 Kombination af den kvantitative og den kvalitative vægt Den kvantitative og kvalitative tilgang munder ud i vægte på det 6-cifrede niveau fra det danske branchenomenklatur, også kaldet DB07. Det er nu muligt at kombinere de to typer vægte og udregne en fælles vægt for brancherne. Hvis de to vægte er på niveau med hinanden bruges et simpelt gennemsnit som den endelige vægt. For de resterende brancher, hvor dette ikke er tilfældet, er branchen undersøgt nærmere for at give en vurdering af, hvorvidt der skulle lægges mere betydning i den kvantitative vægt, den kvalitative vægt eller dem begge. Samlet bliver der således dannet en entydig vægt for hver branche, der angiver branchens andel af vindmøllerelaterede produkter. 16 VINDMØLLEINDUSTRIEN DAMVAD.COM

17 Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Grensen 13 NO-0159 Oslo Riddargatan 17D, 3TR, SE Stockholm