Maj Branchestatistik Vindmølleindustrien. Udarbejdet af DAMVAD for Vindmølleindustrien

Transkript

1 Maj 2013 Branchestatistik Vindmølleindustrien Udarbejdet af DAMVAD for Vindmølleindustrien

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD A/S Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel info@damvad.com damvad.com Copyright 2013, DAMVAD 2 BRANCHESTATISTIK

3 Indhold 1 Indledning 4 2 Branchestatistik Omsætning Eksport Beskæftigelse Udvikling i vindmøllebranchen over tid 9 Bilag 1: Metode 10 BRANCHESTATISTIK 3

4 1 Indledning Vindmølleindustriens branchestatistik er udarbejdet af DAMVAD og bygger på data fra Danmarks Statistik. Statistikken tager altså udgangspunkt i virksomhedernes officielle indberetninger til offentlige myndigheder, primært Skat. Dette sikrer et retvisende billede af branchens aktiviteter, der er konsistent over tid. Metoden bygger på de enkelte branchers vindandele. Andelene udregnes på baggrund af oplysninger om virksomhederne i branchen og den type produkter, de sælger. Dette aggregeres op til et samlet tal for branchen, og derefter summeres dette til et tal for hele vindmøllebranchen. I metodebilaget er der en detaljeret beskrivelse af metoden. Denne rapport vil indeholde nøgletal for følgende variable: Omsætning Eksport Beskæftigelse Den næste rapport vil blive offentliggjort medio 2013, og denne vil indeholde oplysninger om kompetenceniveauet blandt de ansatte i vindmøllebranchen samt deres jobfunktioner. 4 BRANCHESTATISTIK

5 2 Branchestatistik I det følgende laves en karakteristik af vindmøllebranchen, som den så ud i perioden Opgørelsen bygger på særkørsler på mikrodata fra Danmarks Statistiks registre. 2.1 Omsætning Omsætningen i vindmøllebranchen var i 2012 på 81,1 mia. kr., jf. figur 3.1. Dette er et fald på knap 2 pct. i forhold til 2011, hvor omsætningen lå på 82,5 mia. kr. Over tid er omsætningen steget støt frem til 2008, men i kølvandet på finanskrisen oplevede vinmølleindustrien i lighed med mange andre brancher et fald i den samlede omsætning. Omsætningen i vindmøllebranchen toppede således i 2008 med 100 mia. kr. Dette tal var faldet med 20 pct. i 2010 til 80,2 mia. kr., det laveste niveau siden Herefter ligger omsætningen forholdsvist konstant på et niveau over 80 mia. kr. frem til FIGUR 3.1 Omsætning i vindmøllebranchen, , mia. kr Kilde: DAMAVD baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik, : Den Generelle Firmastatistik, : MOMS-statistikken Note: Faste 2012-priser BRANCHESTATISTIK 5

6 2.2 Eksport Vindmøllebranchen eksporterede i 2012 for 51,9 mia. kr., jf. figur 3.2. Dette er et fald på 3,2 pct. siden 2011, hvor niveauet lå på 53,6 mia. kr. Dermed oplever eksporten samme udvikling som omsætningen, om end eksporten dog er faldet mere end omsætningen. Over den samlede årrække blev også eksporten reduceret som følge af finanskrisen. Vindmøllebranchens eksport faldt således med 18 pct. i perioden 2008 til 2010, fra knap 61 mia. kr. i 2008 til godt 50 mia. kr. i Eksporten i 2012 er dog 4 pct. højere end i Når det kommer til eksport har vindmøllebranchen i perioden generelt klaret sig bedre end den private sektor som helhed, jf. figur 3.3. I 2012 er vindeksporten dog faldet til et niveau under den totale eksport. FIGUR 3.3 Udvikling i total eksport og vindeksport, indeks (2006=100) Total eksport, indeks Vindeksport, indeks Kilde: DAMVAD baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik samt udtræk fra Statistikbanken : Den Generelle Firmastatistik, : MOMS-statistikken Note: Faste 2012-priser. Den totale eksport omfatter eksporten fra den private sektor (DB07 branche A til og med N). Branchen Finansiering og forsikring" (branche K) er udeladt grundet manglende data i FIGUR 3.2 Vindmøllebranchens eksport, , mia. kr Kilde: DAMAVD baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik, : Den Generelle Firmastatistik, : MOMS-statistikken Note: Faste 2012-priser. 6 BRANCHESTATISTIK

7 Vindmøllebranchen står i 2012 for 4,2 pct. af den samlede danske eksport af varer og tjenester fra den private sektor, jf. tabel 3.1. Andelen steg støt frem til 2009, fra at udgøre 4,2 pct. i 2006 til i 2009 at udgøre 6,3 pct. af den samlede eksport. Stigningen i vindandelen fra 2008 til 2009 skyldes i høj grad at den totale eksport faldt med hele 18 pct. fra 2008 til 2009, mens eksporten af vindmøllerelaterede produkter kun faldt med 7 pct. Imidlertid er vindandelene faldet fra 2009 og udgør i ,2 pct. af den samlede private eksport, hvilket er 0,2 procentpoint lavere end i TABEL 3.1 Totaleksport og vindeksport, , mia. kr Total eksport 862,1 880,4 922,8 895, , , ,1 Vindeksport 38,3 45,0 60,9 56,4 49,8 53,6 51,9 Vindandel, pct. 4,4 5,1 6,6 6,3 4,6 4,5 4,2 Kilde: DAMAVD baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik samt udtræk fra Statistikbanken : Den Generelle Firmastatistik, : MOMS-statistikken Note: Faste 2012-priser. Den totale eksport omfatter eksporten fra den private sektor (DB07 branche A til og med N). Branchen Finansiering og forsikring" (branche K) er udeladt grundet manglende data i BRANCHESTATISTIK 7

8 2.3 Beskæftigelse Antallet af fuldtidsbeskæftigede i vindmøllebranchen var i 2012 på jf. figur 3.4. Dette er et mindre fald i forhold til 2011, hvor beskæftigelsen var på På linje med omsætningen og eksporten er beskæftigelsen i vindmøllebranchen faldet fra 2008 til 2010, hvorefter antallet af ansatte bliver stabiliseret på et niveau mellem 28 og ansatte fra 2010 til FIGUR 3.3 Antal fuldtidsbeskæftigede, Note: Opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede Kilde: DAMVAD baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik : Den Generelle Firmastatistik, : BFL (e-indkomst) 8 BRANCHESTATISTIK

9 2.4 Udvikling i vindmøllebranchen over tid Både vindmøllebranchens omsætning, eksport og beskæftigelse har været negativt ramt af finanskrisen, jf. figur 3.5. På trods af et kraftigt fald som følge af krisen er det stadig eksporten, der har udviklet sig mest positivt siden 2006, sammenlignet med beskæftigelse og omsætning. Således er beskæftigelsen i pct. højere end i 2006, mens omsætningen i 2012 ligger 16 pct. over niveauet i Eksporten er i perioden steget med 35 pct. FIGUR 3.4 Relativ udvikling i beskæftigelse, eksport og omsætning, , indeks (2006=100) Beskæftigelse Eksport Omsætning Kilde: DAMVAD baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik : Den Generelle Firmastatistik, : MOMS-statistikken samt BFL (e-indkomst) Note: Indeks baseret på faste 2012-priser. Den totale eksport omfatter eksporten fra den private sektor (DB07 branche A til og med N). Branchen Finansiering og forsikring" (branche K) er udeladt grundet manglende data i BRANCHESTATISTIK 9

10 Bilag 1: Metode Værdikæden omkring en vindmølle En vindmølle et komplekst produkt, der består af en lang række delkomponenter. Samtidig er vindmøllen en stor enhed, hvor det kræver en del forarbejde, projektering og planlægning før møllen kan sættes i drift. Desuden vil der være en lang række opgaver forbundet med drift og vedligeholdelse af vindmøllen. Denne analyse har til formål at lave en statistisk afgrænsning af både fremstillingen af vindmøller, men også de aktiviteter, der foregår hos underleverandører til vindmølleproducenterne. Derfor skal værdikæden for vindmøllebranchen afdækkes. lyse. Således er følgende aktivitetsområder ikke medtaget: Energiproduktion, projektudvikling og salg, eksempelvis vindmølleopstillere/developere. Energi- og elforsyning, som bl.a. dækker energi og elselskaber som fx DONG, Vattenfall og E.ON. Kriterier og definition På baggrund af ovenstående afgrænsning af værdikæden, er det muligt at opstille kriterier, der gør det muligt mere konkret at definere vindmøllebranchen. Værdikæden for vindmøllebranchen dækker følgende 1 : De produktionsforberedende aktiviteter, som dækker projektering, planlægning og finansiering, konstruktionstegninger samt prototype produktion. Produktionsaktiviteter, som dækker fremstilling af vindmøller, komponenter til vindmøllen samt for- og slutmontage af vindmøllenacellen mv. Produktionsopfølgende aktiviteter, som dækker testning af den færdigproducerede mølle, opsætning og idriftsættelse af vindmøllen samt service, drift og vedligehold af møllen. På tværs af de tre ovenstående elementer kan der inkluderes processtyrende aktiviteter, som ved hjælp af analyse, ingeniørrådgivning og it er med til at optimere værdikæden. Med ovenstående afgræsning af værdikæden er det også klart, at der er områder, som ikke er en del af den værdikæde, der medtaget i denne ana- Formålet med at få gjort afgrænsningen mere specifik er at kunne gennemføre den analytisk vanskelige øvelse med at få omsat en overordnet definition til en statistisk generisk afgrænsning af vindmøllebranchen. En vindmølle består af komponenter som bl.a. dækker kølesystemer, gearboks, generator, varmeveksler, hydrauliske systemer, valset stål mv. Nogle af komponenterne fremstilles af vindmøllefabrikanterne selv, mens andre udvikles og produceres af underleverandører. Desuden består hele udviklingsdelen, opstilling og drift af en lang række konkrete aktiviteter. I følgende tabel gives en omfattende oversigt over aktiviteter, der relaterer sig til vind. Som det er tydeligt fremgår af tabellen, relaterer nogle sig direkte til vindmøller, eksempelvis møllevinger, mens andre ofte falder inden for flere kategorier, eksempelvis transport: 1 Se Undervisningsministeriet 2009: Analyse af vindmølleindustriens kompetencebehov på faglært niveau. 10 BRANCHESTATISTIK

11 TABEL A.1 Oversigt over vindmøllerelaterede aktiviteter Producenter og underleverandører Vinger Naceller Generatorer Gearbokse Elektriske systemer Tætning, overfladebehandling Hydraulikker Varmeledere Lyssystemer Ventilatorer og kølesystemer Rådgivning Analyse Juridisk og finansiel rådgivning Diverse Transport og håndtering Faldbeskyttelse Uddannelse Energivirksomheder (investorer) Offshore Mekaniske komponenter Metal bearbejdelse Olie og smøreydelser Plastik forarbejdelse Service lifte Overfladebehandling Tårne Ingeniørrådgivning Projektudvikling Netværk Drift og vedligehold Havne Forskning Software Træning Service Installation Kilde: DAMVAD baseret på Wind Power Hub Green Pages, Vindmølleindustrien 2013 Det er med udgangspunkt i ovenstående tabel, at de vindmøllerelaterede aktiviteter defineres og afdækkes statistisk. Identifikation af vindmøllerelaterede produktkoder Når afgrænsningen af de vindmøllerelaterede aktiviteter er på plads, skal de relevante produktkoder identificeres. Produktkoderne skal anvendes til dels at bestemme hvilke virksomheder, der sælger vindmøllerelaterede produkter, dels hvor stor en andel af deres omsætning disse produkter udgør. Oplysninger om virksomhedernes produkter findes i statistikkerne Udenrigshandlen og Industriens Køb og Salg. Disse er opgjort på 8-cifrede koder, der følger den Kombinerede Nomenklatur. Koderne er meget detaljerede, og der findes flere tusind forskellige. Der er derfor essentielt, at definere netop de koder, der relaterer sig til vindmøller jf. afgræsningen i tabel A.1. Konkret bygger identifikationen på flere kilder: Arbejde i OECD og Eurostat-regi, hvor de produktkoder, der relaterer sig til bekæmpelse af luftforurening, er defineret. Vindmøller falder under denne kategori. De produkter, Vindmølleindustriens medlemsvirksomheder sælger De produkter, virksomheder i Experianbranchen Vindmøller samt DB07-branchen Fremstilling vindmøller og dele hertil, sælger Fra disse kilder fås en samlet bruttoliste af potentielt vindmøllerelaterede produkter. Som tidligere nævnt kan en virksomhed, der sælger vindmøllerelaterede produkter, også have andre produkter i sin portefølje. Det vil derfor ikke være alle produkter, de identificerede virksomheder sælger, der kan kategoriseres som vindmøllerelaterede. Listen er derfor kvalitetssikret, og produkter, der åbenlyst ikke har med vindmøller at gøre, er fjernet. Listen med produktkoder kan nu kobles til førnævnte registre, og der kan udregnes en vægt svarende til, hvor stor en andel af den samlede omsætning, de vindmøllerelaterede produkter udgør. Vægtning Fremgangsmåden for vægtningen består af to dele: 1. Udregningen af en kvantitativ vægt baseret på registerdata fra Danmarks Statistik 2. Vurdering af de identificerede virksomheders hjemmesider, indenfor brancher, der har at gøre med den grønne sektor. BRANCHESTATISTIK 11

12 Disse to dele kombineres, hvilket skaber den endelige branchevægt. Udregningen af den kvantitative vægt er beskrevet i afsnit 3.4. Metoden bag den kvalitative vægt beskrives i det følgende. Kvalitative vægte Når de relevante virksomheder er identificerede ud fra deres vindmøllerelaterede produkter, er det muligt at foretage udtræk fra den omfangsrige Experian selskabsdatabase. Gennem registerdata er i alt 130 brancher blevet identificeret som brancher, der potentielt har en eller anden form for vindmøllerelateret aktivitet. Herefter er de største virksomheder (målt på antallet af ansatte), indenfor hver branche blevet identificeret. Formålet med at identificere disse virksomheder er at undersøge hver virksomheds hjemmeside, for dermed at vurdere omfanget af virksomhedens vindmøllerelaterede aktiviteter. Ikke alle virksomheder i en branche kan gennemgås, og derfor er de største virksomheder udvalgt, da disse vil udgøre en stor andel af den samlede branche. I alt er mindst virksomheders hjemmesider blevet undersøgt for forskellige niveauer af vindmøllerelaterede aktiviteter. Den nedre grænse er 0 procent for virksomheder uden nogen form for vindmøllerelateret aktivitet. Hvis virksomheden eksempelvis har 4 forretningsområder, hvoraf et relaterer sig til vindmøller, har virksomheden fået en vægt på 25 pct., mens en virksomhed der er rettet udelukkende mod vindmøllebranchen får vægten 100. Vægtene skaleres herefter med antallet af ansatte i hver virksomhed og akkumuleres til brancheniveau. Dermed ender vi op med en grøn vægt mellem 0 og 100 pct. for de 130 brancher. Sidste skridt er at kombinere de kvantitative vægte med de kvalitative vægte. Kombination af den kvantitative og den kvalitative vægt Den kvantitative og kvalitative tilgang munder ud i vægte på det 6-cifrede NACE kodeniveau, også kaldet brancher. Det er nu muligt at kombinere de to typer vægte og udregne en fælles vægt for virksomhederne. Hvis de to vægte er på niveau med hinanden, dvs. indenfor 20 procentpoint, bruges et simpelt gennemsnit som den endelige vægt. For de resterende brancher, hvor dette ikke er tilfældet, er branchen undersøgt nærmere for at give en vurdering af, hvorvidt der skulle lægges mere betydning i den kvantitative vægt, den kvalitative vægt eller dem begge. Samlet bliver der således dannet en entydig vægt for hver branche, der angiver branchens andel af vindmøllerelaterede produkter.. 12 BRANCHESTATISTIK

13 Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel Essendrops gate 3 N-0368 Oslo Tel BRANCHESTATISTIK 13