LOKALPLAN 664 Boliger ved Kildegården, Roskilde

Transkript

1 LOKALPLAN 664 Boliger ve Kilegåren, Roskile OFFENTLIG HØRING 4. juni- 19. august 2019 Skriv it høringssvar på Roskile.k/inflyelse

2 Plan- og Teknikuvalget (11-punktsprogram) Plan- og Teknikuvalget (1. behanling af lokalplanforslag) Offentlig høring (høring af lokalplanforslag) Borgermøe 7. marts maj juni - 19.august juni

3 INDLEDNING 5 BESTEMMELSER OG REDEGØRELSE 13 1 Formål 14 2 Områe og zonestatus 15 3 Anvenelse 15 4 Ustykning 15 5 Vej-, sti- og parkeringsforhol 16 6 Bebyggelsens omfang og placering 18 7 Bebyggelsens yre fremtræen 20 8 Ubebyggee arealer 23 9 Renovation og særlige miljøhensyn Aflysninger Forusætning for ibrugtagning Lokalplanens retsvirkninger Vetagelsespåtegning 28 FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING 29 BILAG 37 Kortbilag 1 - Luftfoto Kortbilag 2 - Eksisterene forhol 40 Kortbilag 3 - Fremtiige forhol (skitse) 41 Kortbilag 4 - Områe og zonestatus 42 Kortbilag 5 - Vej-, sti og parkeringsforhol 43 Kortbilag 6 - Bebyggelsens omfang og placering 44 Kortbilag 7 - Ubebyggee arealer 45 3

4 4

5 INDLEDNING 5

6 Inlening GENERELT OM LOKALPLANER HVAD ER EN LOKALPLAN? I en lokalplan kan Byrået fastsætte binene bestemmelser for et områes fremtiige anvenelse. En lokalplan skal els inehole en reegørelse for planens intentioner og forhol til anen planlægning, els en række bestemmelser, som angiver e præcise retningslinjer for områet. Ifølge Planloven skal er uarbejes en lokalplan, inen et større byggeri, anlægs- eller nerivningsarbeje sættes i gang. Hensigten er, at Byrået herme har mulighe for at skabe en ønsket uvikling af e fysiske omgivelser og høre borgernes mening. HVEM UDARBEJDER LOKALPLANER? Lokalplanerne i Roskile Kommune uarbejes i Plan og Uvikling. Du kan kontakte Plan og Uvikling på Råhuset, Råhusbuen 1 i Roskile, på tlf eller via til planoguvikling@roskile.k LOKALPLANFORSLAG Lokalplanen uarbejes først som forslag, er behanles af Plan- og Teknikuvalget og nogle gange også af byrået. Herefter fremlægger kommunen forslaget til offentlig høring. Når lokalplanforslaget er offentliggjort, gæler milertiige retsvirkninger for et områe, som er omfattet af forslaget. Offentlig høring af et lokalplanforslag annonceres i en lokale presse og på kommunens hjemmesie. Lokalplan- forslaget nes igitalt på kommunens hjemmesie, men u kan også få en trykt ugave ve henvenelse til Plan- og Uvikling på råhuset, på biblioteket og borgerservicecen- trene i Jyllinge, Roskile og Viby. Den offentlige høring varer minst 8 uger. I løbet af enne perioe kan anre mynigheer og nationalparkfone gøre insigelse, og alle kan komme me bemærkninger eller ieer til ænringer af lokalplanforslaget. Høringssvar senes til kommunen via roskile.k/infyelse. I forbinelse me vetagelsen af et enkelte lokalplanfor- slag beslutter Byrået, om er skal holes borgermøe eller anen inragelse af interessenter. ENDELIG LOKALPLAN Når en offentlige høring er ovre, kan Plan- og Teknikuvalget eller Byrået vetage lokalplanforslaget eneligt, eventuelt me ænringer på baggrun af e insigelser, bemærkninger og ieer, som er kommet i løbet af offent- lighesperioen. Når lokalplanen er vetaget eneligt efter en offentlige høring, er planen retligt binene for et pågælene lokalplanområe. KLAGEMULIGHED Kommunens vetagelse af lokalplanen kan påklages til Planklagenævnet for så vit angår såkalt retlige spørgs- mål, et vil sige, om retsregler og -principper er fulgt. Der kan ikke klages over planens inhol. Klageberettigee er Erhvervsministeren, 6

7 enhver me retlig interesse i sagen samt en række organisationer. Klager skal senes senest 4 uger fra offentliggørelsen af en enelige lokalplan. Klager skal senes til en igitale Klageportal. Ingangen til Klageportalen nes på og www. virk.k. Nærmere vejlening kan nes på k. Planklagenævnet vil opkræve et gebyr. Hvis gebyret ikke er betalt til tien, vil nævnet afvise klagen. Gebyret tilbagebetales, hvis klager får helt eller elvis mehol. Inlening Kommunens og Planklagenævnets afgørelser kan inbringes for omstolene inen 6 måneer fra e er meelt. DISPENSATION FRA LOKALPLANEN (PLANLOVENS 19 OG 20) Byrået kan meele ispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis ispensationen ikke er i stri me principperne i planen. Vieregåene afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ve tilvejebringelse af en ny lokalplan. 7

8 Inlening Roskile Fjor Vikingeskibsmuseet Havnen Domkirken Algae Helligkorsvej Kilegåren Roskile Station Roskile Sygehus Møllehusvej Irætspark Fig.1. Luftfoto er viser lokalplanområet lit uen for Roskiles historiske bykerne SDFE, Roskile Kommune 8

9 Lokalplanområe Kilegåren INTRODUKTION TIL LOKALPLANEN BAGGRUND FOR LOKALPLANEN Roskile Kommune har sien 2014, hvor kommunen blev ejer af hele et tiligere kasserneanlæg Kilegåren, arbejet på at gøre områet omkring Kilegåren til et centrum for iræt-, kultur- og fritisliv. Iag er uerarealerne på Kilegåren blevet transformeret fra parkeringsarealer til imøekommene byrum til ophol og aktivitet (se fig.3). Kunstens Hus er blevet opført samt et nyt Irætsog bevægelsescenter me faciliteter til springgymnastik og bortennis. Sålees huser områet iag aftenskoler, foreninger, klubber og anre brugere i båe gamle og nye rammer. Inlening Fig.2. Luftfoto er viser lokalplanområet samt en afgrænsning af helhesplanen for Kilegåren. SDFE, Roskile Kommune I 2015 blev er uarbejet en helhesplan og en rammelokalplan 631 Kilegåren for områet omkring Kilegåren (se afgræsning Fig..2). Arealet ve Møllehusvej, som nærværene lokalplan omfatter, ingår i båe helhesplan og lokalplan 631, hvor arealet er ulagt til boliger for at sikre en blanet byel. Lokalplan 664 skal muliggøre et boligbyggeri, som er en siste el af en samlee helheplan for Kilegåren. Fig.3. Foto af et gamle kasserneanlæg Kilegåren, hvor Kunstens Hus netop er blevet opført. Rasmus Hjortshøj COAST 9

10 Inlening LOKALPLANOMRÅDET IDAG Lokalplanområet ligger i Roskile centrum lit uen for byens historiske bykerne (se Fig.1). Helligkorsvej som løber nor for lokalplanområet er en forlængelse af Algae som er Roskiles centrale hovestrøg og butiksgae. Lokalplanområet ligger stationsnært cirka 15 minutters gang fra Roskile station. Lokalplanområet ligger umielbart vest for et aktive centrum for kultur og fritisliv Kilegåren (se Fig.2). Sy for lokalplanområet ligger Roskile irætspark, staion og et nyopført iræts- og bevægelseshus. Nor for lokalplanområet ligger et villakvarter og mo vest ligger et almennyttigt boligområe. Norøst for lokalplanområet ligger fire minre ælre villaer, er anvenes til båe bolig og erhverv. Fig.4. Foto af en bygning fra et gamle kassernebyggeri Kilegåren, iag kalet Oplysningens Hus. Roskile Kommune Lokalplanområet fremstår iag som et grønt ubebygget areal. Langs Møllehusvej vokser en tæt beplantning af træer, krat og buske (se Fig.6). Terrænet faler over lokalplanområet me omkring to meter fra sy mo nor (Fig.7 og kortbilag 2). Områet anvenes iag som rekreativt områe til ophol og leg. Den norlige el af arealet anvenes af Klub Kilegåren til rollespil og uenørs aktiviteter. I forbinelse me nyt byggeri skal er fines en ny placering til isse aktiviteter uen for lokalplanområet. I forbinelse me etablering af iræts- og bevægelsescenteret, blev er anlagt en milertiig parkeringsplas i lokalplanområet, som kan ses på luftfotoet (se Fig.2 eller kortbilag 1). Den milertiige parkeringsplas er nu erstattet et offentlige parkeringsanlæg ve Kilegåren (Fig.7. eller kortbilag 2) Fig.5. Foto af Kunstens Hus. Rasmus Hjortshøj COAST Lokalplanen ligger vest for Kilegåren - et gamle kasserneanlæg, som er ientitetsskabene for byelen. Den gamle kasserne er bygget i årene og organiseret som en campusbebyggelse af fritståene bygninger. Bygningerne er orienteret vinkelret i forhol til hinanen i retninger, er er parallel me eller vinkeltret på Helligkorsvej. Alle bygninger er bygget af røe mursten me røe saeltage af tegl i en stil er er historisitisk me nyklassisistiske træk (se eksempel Fig.4). LOKALPLANOMRÅDET I FREMTIDEN Lokalplanen består af en boligbebyggeles i op til 3.5 etager mo Møllehusvej. Der forventes opført ca etage-kvaratmeter, er svarer til ca. 35 boliger. Bygningerne placeres i en kæe langs Møllehusvej og orienteres i samme retning som Kilegårens bebyggelse (se Fig.8 eller kortbilag 3). Bygningernes orientering efterlaer plas til træplantning mo Møllehusvej, hvilket skaber et grønt og imøekommene gaerum. Bebyggelsen skærmer uerummene på østsien mo trafikstøj og her kan er etableres minre forhaver eller terrasser, er vener u mo et større fælles parkrum. Parkrummet gøres offentligt tilgængeligt via et stisystem. På en norlige el af arealet mo runkørslen etableres en grøn lomme me en lavning, er kan fungere som regnvansbe. Fig.6. Foto af Møllehusvej me kig mo nor. Til højre i billeet ses lokalplanområets eksisterene beplantning. Google Parkering placeres sy for bebyggelsen me agang fra Møllehusvej via Kilegåren. Parkering etableres som en uvielse af en offentligt parkeringsplas ve at orientere e nye parkeringsplaser i samme retning og inarbeje træer på samme måe som Kilegårens parkeringsplaser (se Fig.8 eller kortbilag 3). 10

11 Linevej erhverv Helligkorsvej Musikkens Hus Inlening villaer og erhverv Kunstens Hus Fællevej areal til rollespilsaktiviteteter boliger Hasselhegn regnvansbassin regnvansbassin Oplysningens Hus asfalt Møllehusvej offentlige p-plaser boliger milertiige p-plaser Kilegåren offentlige p-plaser Iræts- og bevægelsescenter Træ Parkvej Fig.7. Kortbilag 2 (usnit) - Eksisterene forhol SDFE, Roskile Kommune Linevej erhverv Helligkorsvej Musikkens Hus villaer og erhverv Kunstens Hus Fællevej boliger boliger haver fælles park Hasselhegn Oplysningens Hus Møllehusvej renovation offentlige p-plaser p-plaser boliger Kilegåren Iræts- og bevægelsescenter offentlige p-plaser Parkvej Fig.8. Kortbilag 3 (usnit) - Fremtiige forhol (skitse) SDFE, Roskile Kommune 11

12 12

13 BESTEMMELSER OG REDEGØRELSE 13

14 Bestemmelser og reegørelse BESTEMMELSER OG REDEGØRELSE I henhol til Lov om Planlægning (nr. 287 af 16. april 2018) fastsættes følgene bestemmelser for et i 2 nævnte områe i Roskile Kommune. 1 FORMÅL Lokalplanen har til formål, 1.1 at muliggøre boligbebyggelse på arealet i op til 3,5 etager 1.2 at sikre, at byggeriets omfang og placering tilpasses e nære omgivelser 1.3 at sikre, at uerum mo Møllehusvej fremstår grønne 1.4 at sikre, at et nyt parkeringsanlæg fremstår grønt 1.5 at sikre, at parkrummet fremstår grønt og froigt, som en naturlig el af Kilegårens parkareal 1.6 at sikre, at er etableres offentligt tilgængelige stier i områet, som forbiner til e omkringliggene områer Kilegåren, Møllehusvej og Helligkorsvej REDEGØRELSE FOR LOKALPLANENS FORMÅL Lokalplanens hoveformål er, at sikre rammerne for en ny boligbebyggelse, som skal ingå i et byområe me et aktivt offentligt kultur og fritisliv. Det er ønsket at nyt byggeri opleves som en integreret el af byelen omkring Kilegåren, erfor skal byggeriets høje tilpasset områets bygningsskala. Nyt byggeri skal placeres me samme orientering som Kilegårens gamle kassernebyggeri. Denne orientering skaber variation langs Møllehusvej og er skabes små lommer som kan unyttes til træer, cykelparkering og ophol. Møllehusvej skal begrønnes me træer for at skabe et kvalitetsfult rum mellem bygningens hoveingange og vejrummet. Der skal ve runkørslen ve Møllehusvej og Helligkorsvej etableres en grøn lomme, som skal fremstå beplantet og imøekommene. Et nyt parkeringsanlæg skal beplantes me træer, så et fremstår grønt. Parkeringsanlægget ønskes uført på samme måe og i samme materialer, som et anlagte parkeringsareal øst for lokalplanområet. Det er tanken, at parkeringsplasen skal opleves som et samlet p-anlæg. Der skal fortsat vil være offentlig agang lokalplanarealets fælles parkrum, som skal opleves som en naturlig el af Kilegårens parkareal. Parken skal være grøn og froig og opleves, som sammenhængene uen hegn. Et stisystem skal give agang til lokalplanområet og skal forbine til eksisterene stier i e omkringliggene områer. 14

15 c c 2 OMRÅDE OG ZONESTATUS LOKALPLANOMRÅDE 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 4 og omfatter en el af matrikel 34 af ejerlavsnavn Vestermarken, Roskile Jorer, samt alle parceller, er efter lokalplanens vetagelse ustykkes herfra. ZONESTATUS 2.2 Lokalplanområet ligger i byzone. Bestemmelser og reegørelse b DELOMRÅDER 2.3 Lokalplanområet er opelt i tre elområer A, B og C som vist på kortbilag 4. b a 3 ANVENDELSE a P DELOMRÅDE A 3.1 Delområe A må kun anvenes til boligformål i form af etagebyggeri eller tæt lavt byggeri samt rekreative formål. Fig.9. Kortbilag 4 (usnit) - Områe og zonestatus SDFE, Roskile Kommune Signaturforklaring Lokalplanafgrænsning Bygning Vej, sti og parkering Bygningsskitse Planskitse Delområeafgræsning B Delområe Matrikelskel P 34 Matrikelnummer 1 1m DELOMRÅDE B 3.2 Delområe B må kun anvenes til rekreative formål samt cykelparkering og affalshåntering. DELOMRÅDE C 3.3 Delområe C må kun anvenes til bilparkering og rekreative formål. REDEGØRELSE FOR Z LOKALPLANENS ANVENDELSE Y Lokalplanen giver W mulighe for boliger som båe etagebyggeri og tæt-lavt byggeri fx. QX iform af rækkehuse, iet begge boformer vureres at kunne inpasses i områet. 4 UDSTYKNING 4.1 Der må kun ske ustykning i et omfang et er nøvenigt for at realisere planen. 15

16 Bestemmelser og reegørelse c c 5 VEJ-, STI- OG PARKERINGSFORHOLD VEJADGANG 5.1 Vejagang skal ske fra Møllehusvej via Kilegåren, i princippet som vist på kortbilag 5. STIER 5.2 Der skal anlægges stier for gåene i princippet som vist på kortbilag 5. a P b b a 5.3 Alle stier skal være offentlig tilgængelige. 5.4 Der skal anlægges en sti a-a me en bree på min. 1,5m, som skal befæstes i insitustøbt beton eller me betonfliser i store formater. 5.5 Der skal anlægges en sti b-b me en bree og belægning svarene til en eksisterene sti ve Kilegåren. 5.6 Der skal anlægges en sti c-c me en bree på maks. 1,3m, som skal befæstes me grus. 5.7 Der kan anlægges en sti - me en bree på maks. 1,3m, som skal befæstes me betonfliser eller grus. Fig.10. Kortbilag 5 (usnit) - Vej-, sti og parkeringsforhol SDFE, Roskile Kommune 5.17 Træerne på parkeringsplasen skal være stilkeg (Qu- Signaturforklaring Lokalplanafgrænsning Bygning Vej, sti og parkering Bygningsskitse Planskitse Vejagang 1 Stiagang P Bilparkering Cykelparkering 1m Z Y W QX BILPARKERING Parkeringsnorm 5.8 Der skal anlægges bilparkeringsplaser svarene til 1 p-plas pr. bolig. Placering af parkeringsplas 5.9 Bilparkering skal etableres i princippet som vist på kortbilag Der etableres ca. 35 parkeringsplaser i elområe C, svarene til et antal parkeringsplaser som boligerne uløser Parkeringsplaserne i elområe C opføres som en uvielse af et eksisterene offentlige parkeringsanlæg til Kilegåren. Belægning af parkeringsplas 5.12 Parkeringsplasens manøvre- og køreareal skal anlægges me grusarmering af betonsten om nøvenigt me rovenligt bærelag uner (se eksempel fig.11 og 12) Parkeringsbåse skal anlægges me græsarmering af betonsten (se eksempel fig.11 og 12) Minimum 12 parkeringsbåse skal belægges me løs grus og inrammes af cortenstål. I isse båse skal er plantes træer (se eksempel fig.11 og 12) Parkeringsbåsene skal opeles af markeringsfliser i beton (se eksempel fig.11 og 12). Beplantning af parkeringsplas 5.16 Der skal på parkeringsarealet plantes minimum 12 træer i princippet som vist på kortbilag 7. 16

17 ercus robur) og e skal plantes i plantebee af rovenligt bærelag i en afstan på min. 4m runt om stammen. CYKELPARKERING Cykelparkeringsnorm 5.18 Der skal anlægges cykelparkering svarene til 4 p-plaser pr. 100kvm boligareal % af cykelparkeringsplaserne skal være til lacykler. Bestemmelser og reegørelse Fig.11. Foto af eksisterene parkeringsplas ve Kilegåren me p-båse af græsarmering og plantebee af grus me Stilkeg. Roskile Kommune Placering af cykelparkering 5.20 Der må maks. være 20 meter fra nærmeste cykelstativ til boligens opgang eller hoveør Minimum 50% af cykelparkeringsplaserne skal etableres på terræn ve Møllehusvej i princippet som vist på kortbilag 5. Disse må ikke være overækket Øvrig cykelparkering skal placeres inen for byggefelt 1 eller i private haver. Inretning af cykelparkering 5.23 Placeres cykelparkering i parkeringskæler skal er være agang via rampe eller trappe me cykelspor. BELYSNING AF VEJ STI OG PARKERING 5.24 Belysning af vej-, parkerings- og gangarealer skal værenearettet og må ikke være blænene eller generene for omgivelserne Der skal etableres pullertbelysning langs sti a-a Belysning skal være ensartet. Fig.12. Foto af materialer på Kilegårens parkeringsplas. Øverst: grusbe inrammet af cortenstål, markeringsflise af beton og græsarmering. Neerst: manøvreareal i grusarmering. Roskile Kommune REDEGØRELSE FOR VEJE, STIER OG PARKERING Vejagang skal ske fra Møllehusvej via Kilegåren uen for lokalplanområet, sålees at agangsveje me overkørsel over Møllehusvej begænses og e ubebyggee arealer friholes til rekreative formål. Der skal anlægges tre offentligt tilgængelige stiforbinelser for gåene, som forbiner Møllehusvej me Kilegårens øvrige stisystem. To stier giver agang henover bebyggelsens fælles friareal. Parkeringsplaserne skal etableres som en uvielse af et offentlige parkeringsanlæg til Kilegåren, som alle vil kunne obbeltunytte. Der skal sålees ikke etableres parkering til boligerne på egen grun og brugerkresen til boligerne vil ikke være sikret eksklusiv råeret over parkeringsplaserne. Iet parkeringsplaserne ikke etableres på egen grun, skal er foreligge et forpligtene grunlag om, at parkeringsarealerne etableres på en anen ejenom en en ejenom, hvorpå byggeriet opføres. Det forpligtene grunlag skal tinglyses på elområe A og elområe C. Parkeringsnormen er sat til 1 pr. bolig grunet områets stationsnære beliggenhe og fori hele et offentlige p-anlæg omkring Kilegåren kan obbelt- 17

18 Bestemmelser og reegørelse c c b unyttes. Bilparkeringsplasen er placeret sålees at e centrale uearealer i lokalplanområet friholes for biler. Bilparkeringsplasen skal uformes så en fremstår som en irekte forlængelse af parkeringsplasen øst for lokalplanområet båe i organisering og utryk. Parkeringsplasen skal have et grønt og froigt utryk, erfor skal er plantes træer og belægges me græsarmering og grus. Bestemmelser om cykelparkering har til hensigt at fremme forhol for cyklister, hvilket esuen unerstøtter en lave bilparkeringsnorm. a Fig.13. Kortbilag 6 (usnit) - Bebyggelsens omfang og placering SDFE, Roskile Kommune Signaturforklaring KB 6 KB 7 Lokalplanafgrænsning Bygning Vej, sti og parkering Bygningsskitse Planskitse 1 Byggefelt Byggelinje Z Kilegårens retning Y 1m Afstansmål W QX P b a 6 BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING BYGGEFELTER 6.1 Der fastlægges et byggefelt 1, samt et byggefelt 2 som vist på korbilag Byggefelt 1 er placeret en meter fra skel mo Møllehusvej og min. 6 meter fra skel mo nabobebyggelsen ve Helligkorsvej. I en norlige ene skal er være min. 10m til skel mo nabobebyggelsen. Byggefeltet måler omkring 20m i breen og 100m i længen. 6.3 Byggefelt 2 er placeret ca. 20m fra skel mo øst og 12m fra skel mo sy. Byggefeltet måler ca. 6m i breen og 10m i længen. BEBYGGELSENS SAMLEDE OMFANG 6.4 Der kan inen for lokalplanområet maximalt opføres 3500kvm etageareal. BEBYGGELSENS PLACERING 6.5 Der kan inen for byggelfelt 1 placeres boligbebyggelse. 6.6 Bebyggelsens facaer skal vene mo Møllehusvej og vinkles mo vejen i samme retning som Kilegårens gamle kasserne bebyggelse (se fig.14). 6.7 Bebebyggelsens facaer må ikke være parallelle me Møllehusvej Kilegåren BYGGELINJE 6.8 Byggelinjen er parallelforskut mo øst 1m fra skel mo Møllehusvej (se kortbilag 6). 6.9 Mo Møllehusvej skal bebyggelsen placeres sålees, at bygningshjørner møer byggelinjen minst fire gange (se fig. 14) Bygningens facaer må ikke møe byggelinjen. Fig.14. Eksemplet viser et byggeri, er møer byggelinjen fem gange og er orienteret i samme retning som Kilegårens kasserne bebyggelse. SDFE, Roskile Kommune TYPOLOGI 6.11 Bebyggelsen skal opføres som én sammenhængene bebyggelse i en kæe eller zig-zag -figur i princippet 18

19 max 12m max 16m max 10m Fig.15. Diagrammet viser en maksimale bygningsybe, facaehøje og bygningshøje. Roskile Kommune som vist på fig Bebyggelsen må ikke opføres som en stok uen fortaninger. ETAGEANTAL, HØJDE, DYBDE OG FACADELÆNGDE 6.13 Bebyggelsen må opføres i maximalt 3 etager me unyttelig tagetage Byggeriets højeste punkt må maksimalt være 16m over eksisterene terræn ve Møllehusvej Byggeriets facaehøje må maksimalt være 10m over eksisterene terræn ve Møllehusvej Etageantallet kan ikke øges, ve at reucere etagehøjer og klemme en ekstra etage in Bygningsyben må maksimalt være 12m Der skal være spring eller forskyning i facaen, sålees at en facaelænge (uen spring) maksimalt er 40m. Bestemmelser og reegørelse Fig.16. Volumenstuier. a. bygning i zig-zag-figur, b. fire bygninger i en kæe, c. fem bygninger i en kæe. Roskile Kommune SMÅBYGNINGER 6.19 Der kan inen for byggefelt 2 placeres fælles affalsrum, cykelskur eller lignene Hvis byggeriet opføres som rækkehuse kan er i private haver i forbinelse me hver bolig opføres cykelskure me en max. høje på 2,5m Der må ikke opføres garager eller carporte inen for lokalplanområet. a. b. c. a. b. c. 19

20 Bestemmelser og reegørelse REDEGØRELSE FOR BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING Der er ulagt et byggefelt til boligbebyggelse, som er væsentligt større en et forventee foaftryk for kommene byggeri for at sikre fleksibilitet i etailplaceringen af bebyggelsen. Byggefeltet er placeret me en afstan mellem 6 og 10m til naboskel, for at skabe en afstan til nabobyggeriet og gøre plas til båe private haver og en offentlig stiagang. Bestemmelser om byggelinje, bygningsorientering, typologi og bygningsybe sikrer, at byggeri placeres efter hensigten inen for byggefeltet. Fig.17. Fotos af bløstrøgne sorte teglsten. hånstrøgne røe teglsten, teglsten me uhulning, beklæningstegl. Alle materialer lokalplanen tillaer. Bestemmelser om bebyggelsens placering og typologi sikrer, at friarealerne mo øst skærmes for trafikstøj. Samtiig frigøres plas til træplantning. Byggelinjen sikrer, at er skabes en bymæssig kant mo Møllehusvej og bestemmelser om orientering sikrer en sammenhæng me Kilegåren. Det maksimale etageareal på 3500kvm sikrer sammen me bestemmelser om bygningshøje, en bebyggelse, er i volumen tilpasser sig omgivelsenes skala og giver plas til grønne friarealer og grønne parkeringsplaser på terræn. Lokalplanens samlee areal er ca 5200kvm, sålees svarer en bebyggelse på 3500kvm etageareal til en bebyggelsesprocent på ca. 68. Bebyggelsesprocenten regnes for hele lokalplanområet og ikke for en enkelte matrikel. 7 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN Fig.18. Tv.: Delitationsfuge inarbejet i murforbant. Th.: Synlig elitationsfuge hvilket lokalplanen ikke tillaer. FACADER 7.1 Minst 80% af bebyggelsens facae, er ikke er vinuer eller øre, skal fremstå i hån- eller bløstrøgne teglsten, teglsten me uhulning/relief eller beklæningstegl. 7.2 Øvrige facaepartier, er ikke er vinuer eller øre skal fremstå i træ. 7.3 Dilatationsfuger i murværk skal inarbejes i murforbanet eller skjules bag nerøbsrør (se eksempel fig.18). 7.4 Synlige tagrener og nerøbsrør skal være uført i alumininium eller stål. DØRE 7.5 Boligernes hoveagang skal placeres mo Møllehusvej. 7.6 Opgange i etageejenomme skal etableres me en gennemgåene stueetage, er giver agang fra Møllehusvej til parken. Fig.19. Øverst: eksempler på vinues åbninger i lorette og kvaratiske formater som huller i facaen. Neerst: Eksempler på vinuesbån, hvilket lokalplanen ikke tillaer. VINDUER 7.7 Vinuer skal primært uføres i lorette eller kvaratiske formater som huller i facaen (se eksempel fig.19). 7.8 Vinuer må ikke uføres som vinuesbån eller som store glaspartier fra tag til terræn foran trappeopgange. 7.9 Vinuer skal fremstå me rammer og karme af træ og/ eller metal. 20

21 Fig.20. Fotos af altantyper lokalplanen ikke tillaer. Lukkee altaner, altaner på søjler, altangange og altaner me materet glas. PORTE 7.10 Der kan etableres gennemgåene portåbning i bebyggelsen uner forusætning af at gælene støjgrænse for friarealer overholes. ALTANER 7.11 På facaer og gavle mo parken kan er etableres altaner, er maksimalt måler 1,2m fra facaen På facaer og gavle mo Møllehusvej kan er etableres altaner, er maksimalt måler 0,6m fra facaen Bebyggelsen må ikke uføres me altangange, lukkee altaner eller altaner på søjler Altaners værn skal uføres af metal me malet overflae eller af glas. Glasværn må ikke være materet. KARNAPPER 7.15 Der kan etableres karnapper, er målt fra facaen må være op til 0,4meter ybe. Bestemmelser og reegørelse TRAPPE OG ELEVATORTÅRNE 7.16 Bebyggelsen må ikke etableres me uvenige trappe og /eller elevatortårne Elevatortårne og tilhørene teknik skal skjules uner taget og må ikke stikke op. Fig.22. Øverst: eksempler på saeltagtyper lokalplanen tillaer. Neerst: eksempler på saeltagtyper lokalplanen ikke tillaer. Roskile Kommune TAGE 7.18 Tage skal uføres som saeltage, hvor minst en af tagsierne har en taghælning på minimum 30 graer (se eksempler fig. 22) Tage skal orienteres sålees, at tagrygninger ligger parallelt på bygningens længeretning (se eksempler fig. 22) Tagene må ikke uføres me helvalm eller uhæng (se eksempler fig. 22) Tage skal uføres me ubehanlee røe lervingetegl, teglklinker, teglspån, kunstskifer, naturskifer, træ eller aluminium Tagflaer må ikke have glanstal over 30. KVISTE OG TAGTERRASSER 7.23 Kviste, tagterrasser og tagvinuer må samlet højst ække 40% af en enkelte tagflae Værn på tagterrasser skal uføres af metal me malet overflae eller af glas. Glasværn må ikke være materet. Fig.21. Eksempel på affalskur afskærmet af træ. SMÅBYGNINGER 7.25 Småbygninger som cykel- og affalskure skal uføres me træbeklæning og være ensartee for områet som helhe Afskærmning kan uføres me loret afkærmning af træpaneler opsat me mellemrum, er giver en transperens. 21

22 Bestemmelser og reegørelse Afskærmning kan uførers me transperans på op til 50% (se eksempel fig.21) Tage på skure skal fremstå me tagpap, seumtag eller zink. VENTILATIONSMOTORER 7.28 Ventilationsmotorer og teknik må ikke placeres på bygningers tage eller facaer, men uner. SOLENERGI 7.29 Anlæg til solenergi må kun opsættes på sorte tage. Anlægget skal nefæles i - eller ligge plant på tagflaen Anlæg til solenergi må ikke meføre gener i form af blæning eller refleksion til gene for forbipasserene og beboere i en omkringliggene bebyggelse, på friarealer eller for trafikken. ANTENNER 7.31 Der må ikke opsættes uvenige antenner og lignene på bygninger, og untaget anlæg til solenergi. SKILTE 7.32 Der må ikke etableres skiltning på bygningen. SOLAFSKÆRMNING 7.33 Der må ikke etableres uvenig solafskærmning på bygningen. REDEGØRELSE FOR BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN Byggeriets skal opføres i tegl, som er et naturligt materiale, er kan genfines i e fleste omkringliggene bygninger. Murstenene skal have struktur og farvespil og må erfor ikke være maskinsten, som er helt ens og glatte i overflaen. Minre facaeele kan opføres i træ, som også er et naturligt materiale, som patinerer smukt. Mursten og træ er varme materialer (mosat fx. beton, metal og glas) og passer got til boligbyggeri. Boligernes hoveingange skal placeres mo Møllehusvej, sålees at facaen mo Møllehusvej bliver byggeriets forsie. Opgange skal være gennemgåene i stueetagen, så at beboere på e øvre etager kan komme nemt u i parken uen at skulle gå runt om byggeriet. Bestemmelser om vinuesformater skal sikre, at byggeriet tilpasses områets arkitektur, erfor er vinuesbån og store glaspartier ikke tillat. Altaner skal uføres som intregreree bygningselementer, er ikke skal ominere bygningens facae. Derfor skal e have værn af metal eller glas og kan me forel uføres som ineliggene altaner. Lukkee altaner, altangange, altaner på søjler og altaner, er krager langt u over facaer er ikke tillat, iet er ønskes en arkitektur, er er tilpasset kontekstens. 22

23 c c Bestemmelser om tagformer skal sikre, at byggeriet tilpasses områets arkitektur, erfor skal tage være uformet som saeltage. 8 UBEBYGGEDE AREALER UDENDØRS OPHOLDS- OG FRIAREALER 8.1 Der skal til hver bolig etableres et privat uenørs opholsareal i form af en altan, tagterrasse eller have. Bestemmelser og reegørelse b 8.2 Der skal til bebyggelsen opføres et fælles uenørs opholsareal i form af en fælles park. a P b a FÆLLES PARK Funktion 8.3 Der skal etableres en fælles park (Z) i princippet som vist på kortbilag Parken skal anlægges me områer til leg, aktivitet, privat og fælles ophol, hvor belægning kan unerstøtte rum til grill, urtehave, bolbane, legeplas og anre former for aktivitet og ophol. 8.5 Parken skal være offentlig tilgængelig. Fig.23. Kortbilag 7 (usnit) - Ubebyggee arealer SDFE, Roskile Kommune Signaturforklaring Z Y W QX Lokalplanafgrænsning Bygning Vej, sti og parkering Eksisterene træer Bygningsskitse Planskitse Fælles park Privat have Nyt hegn Ankomstzone Parkeringsplas Grøn lomme Bevaringsværigt enkelttræ Bevaringsværig trærække Nyt træ 8.6 Parken kan uformes me vanrener/ trug, er leer regnvan fra tage og overflaer til en grønne lomme. Beplantning 8.7 Den fælles park skal fremstå grøn og åben me enkeltståene træer eller minre grupper af træer. 8.8 Der må kun plantes løvfælene træer i parken. 8.9 Parken skal mo skel mo øst afgrænses af et fritvoksene hasselhegn me overstanere af stilkeg, fuglekirsebær og avnbøg Se i øvrigt om bevaringsværig beplantning. PRIVATE HAVER OG TERRASSER Funktion 8.11 Der kan etableres private haver og terrasser (Y) på bebyggelsens østsie som i princippet vist kortbilag Haver og terrasser skal anlægges me områer til privat ophol, hvor belægning kan unerstøtte rum til grill, leg og anre former for aktivitet og ophol Haverne kan maksimalt være 6m ybe En terrasse til en privat bolig må maksimalt være 6kvm. ANKOMSTZONE MOD MØLLEHUSVEJ Funktion 8.15 Mo Møllehusvej skal er etableres en ankomstzone (W) som i princippet vist på kortbilag 7. 23

24 Bestemmelser og reegørelse 8.16 Ankomstzonen skal inrettes me områer til cykelparkering og eventuelt ophol. Beplantning 8.17 Der skal plantes minimum fem Alminelig Tretorn (Gleitsia triacanthos) (se fig.24) langs Møllehusvej i princippet som vist på kortbilag Træerne skal opstammes, så trækronerne på sigt er løftet minimum 2,5 meter over joren og erve kan uvikles frit over gangarealer. Belægning 8.19 Ankomstzonen skal fremstå belagt me usparinger til træer og beplantning Belægning i ankomstzonen skal uføres i chaussesten eller betonfliser og må ikke uføres i asfalt. GRØN LOMME Fig.24. Foto af Alminelig Tretorn (Gleitsia triacanthos) som skal plantes langs Møllehusvej. Træet er et mielstort løvfælene og letløvet træ, som egner sig got også ve regnbee. Funktion 8.21 Der skal etableres en grøn lomme (X) nor for bebyggelsen i princippet som vist på kortbilag Den grønne lomme skal inrettes til regnvanshåntering samt ophol. Beplantning 8.23 Der skal i en grønne lomme etableres en lavning som jf. 9.4 kan fungere som regnbe. Lavningen skal beplantes me egnee græsser og træer Se i øvrigt om bevaringsværig beplantning. BEVARINGSVÆRDIG BEPLANTNING Enkelt træer 8.25 Der er upeget seks bevaringsværige enkelt træer som vist på kortbilag Bevaringsværige enkelttræer må ikke fæles og må ikke beskæres me untagelse af opstamning til en maksimal høje på 2.5 meter. Grøn struktur 8.27 Hasselhegnet vist på kortibilag 7 skal bevares som en sammenhængene grøn struktur. Der kan tynes og uskiftes i plantningen efter behov. Den præcise kant imo øst skal fastholes Tjørnerækken vist på kortbilag 7 skal bevares som opstammee træer. Der kan tynes og uskiftes i plantningen efter behov. HEGN 8.29 Der skal etableres hegn foran private haver mo parken Hegn skal være ens for hele bebyggelsen og skal enten være af bøg, Klematis på træhegn eller Geebla på 24

25 Fig.25. Illustration af et træs rypzone. Lokalplanen tillaer ikke at er terrænreguleres inen for rypzonen af bevaringsværige træer. Roskile Kommune træhegn Højen af hegn må ikke overstige 1,2m Heruover må er ikke plantes eller opsættes hegn inen for lokalplanområet. VÆKSTBETINGELSER FOR TRÆER 8.33 Træer skal plantes i åbne mulbee me min.10m² be pr. træ Træer plantet i lukkee befæstelser og i vejarealer, skal plantes i be, er som minimum skal have 15m² rovenlig befæstelse pr. træ. Heraf skal minst 2,5m² omkring stammen være åbent mulbe, er evt. kan ækkes af risteværk. Bestemmelser og reegørelse TERRÆNREGULERING 8.35 Terræn må maksimalt reguleres me + - 0,5m Untaget herfra er ve fjernelse af e minre høje som iag er placeret på terrænet, samt terrænregulering i forbinelse me anlæg til regnbee og regnvanshåntering. hælning 1:4 0,5m a. b. hælning 1:2 0,5m 8.37 Ve regulering af terræn i en fælles park (Z) skal terrænet uformes som relativt plane flaer eller bløe S-formee skråninger me en hælning på maks. 1: Der må ikke terrænreguleres inenfor rypzonen af bevaringsværige enkelttræer (se. Fig.25). c. 0,5m BELYSNING 8.39 Der må kun i begrænset omfang opsættes belysning i parkarealet i form af pullerter. over 0,5m 8.40 Der må kun opsættes nearettet belysning på facae i ankomstzonen.. e. over 0,5m OPLAG 8.41 Lastbiler, campingvogne, uinregistreree biler samt båe må ikke opbevares på fælles, ubebyggee arealer, heruner parkeringsplaser. Fig.26. Illustrationer af forskellige typer terrænregulering. a. Bløe s-formee skråninger me hælning på 1:4 er tillat. b. Tekniske skråninger er ikke tillat. c. Støttemure er tillat i forbinelse me parkeringsanlæg.. Bakker på over 0,5m etableret på naturligt terræn kan fjernes. e. Ugravning til regnbee på over 0,5m er tillat. Roskile Kommune REDEGØRELSE FOR UBEBYGGEDE AREALER Der skal til bebyggelsen være et fælles friareal i form af et grønt parkrum inrettet til båe ophol og leg. Heruover sikrer lokalplanen at hver bolig får et eget privat friareal i umielbar forbinelse me boligen som enten kan være en have, altan eller tagterrasse. Det er ønsket, at områet fremstår grønt og imøekommene, erfor er er bestemmelser, er sikrer træplantning mo Møllehusvej og et grønt areal ve runkørslen ve Helligkorsvej. Bestemmelser om træer og anen beplantning sikrer områet en sammenhængene grøn karakter, hvor planter er valgt efter funktion og et utryk, er ønskes. For at give træerne goe værkstbetingelser er er bestemmelser, er beskriver hvoran træer skal 25

26 Bestemmelser og reegørelse plantes og beskæres. Bestemmelser om bevaringsværige træer sikrer gamle ientitetsskabene træer og grønne strukturer. Muligheer for hegn er begrænset og et fælles parkareal er offentligt tilgængeligt for at sikre et områe, er opleves sammenhængene me Kilegårens offentlige uerum. Der skal etableres ens hegn foran stueetagernes opholsarealer. Det naturlige terræn ønskes så vit muligt bevaret, erfor er terrænregulering begrænset. For at tilpasse terrænregulering et naturlige bløe terrænfal tillaes tekniske skråninger ikke. 9 RENOVATION OG SÆRLIGE MILJØHENSYN RENOVATION 9.1 Der skal etableres en fælles affalsløsning me en fælles affalstation til renovation og genbrug efter gælene regulativer for husholningsaffal. 9.2 Affalsstationen skal placeres inen for byggefelt 2 vist på kortbilag Affalstationen til renovation og genbrug skal afskærmes sålees, at en ikke virker skæmmene for områet. 9.4 Affalstation skal hegnes in-/aflukkes me en åbning efter gælene affalsregulativ. 9.5 Ve negravee affalsløsninger bortfaler ovenståene krav. TRAFIKSTØJ 9.6 Bygningens facaer og vinuer skal uføres, så et inenørs støjniveau (Len) ikke overstiger 33 B me lukkee vinuer. 9.7 På facaer og gavle mo Møllehusvej og Helligkorsvej (hvor støjniveauet fra vejtrafikstøj på facaen overstiger 58B) skal vinuer til sove- og opholsrum esuen uføres me lyæmpning i vinuesåbninger, så et invenige støjniveau me (elvist) åbne vinuer ikke overstiger 46 B, jf. miljøstyrelsens vejlening nr. 4 - Støj fra veje afsnit REGNVANDSHÅNDTERING 9.8 Tag- og overflaevan må kun nesives, hvis et kan ske uen risiko for grunvanet, og hvis et kan ske uen ulemper for naboer. 9.9 Der skal etableres et regnvansanlæg som skal aflee tag- og overflaevan overflaisk i åbne rener til lavning me tilslutning til et offentlige regnvanssystem. 26

27 REDEGØRELSE FOR RENOVATION OG SÆRLIGE MILJØHENSYN Der skal etableres fælles affalsløsning, som gør et nemt for beboere at komme af me eres affal og som gør et nemt for skralemæn at afhente. Det er hensigten at skralevognen skal hole på vejen Kilegåren og at skralet skal trækkes henover parkeringsarealet på en egnet belægning efter kommunens affalsregulativ. Bestemmelser og reegørelse Iet er er støj fra Møllehusvej er et vigtigt at boligerne sikres lyæmpning. Der er ønsket at regnvan aflees i åbne rener for at synliggøre vanet på overflaen og gøre vanet til en visuel og rekreativ kvalitet. 10 AFLYSNINGER LOKALPLAN 10.1 Me vetagelsen af enne lokalplan aflyses Lokalplan 631 for enne lokalplans områe. 11 FORUDSÆTNING FOR IBRUGTAGNING OPHOLDSAREALER OG PARKERING 11.1 Bebyggelse må ikke tages i brug, før uenørs opholsarealer, belægninger samt parkeringsplaser for cykler og biler er etableret. FORSYNING 11.2 Som forusætning for ibrugtagning skal bebyggelsen være tilsluttet kollektiv varme-, kloak-, van- og elforsyning. BEPLANTNING 11.3 Beplantning skal senest være etableret en førstkommene vækstsæson efter byggeriets opførelse. STØJREDUCERENDE FORANSTALTNINGER 11.4 Det skal okumenteres på opførelsestispunktet, at grænseværierne for støj fra vej overholes Inen ibrugtagning skal er være etableret støjæmpene vinuesåbninger, så Miljøstyrelsens vejleene grænseværier for inenørs støjniveau me åbne vinuer overholes. 12 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 12.1 Efter Byråets enelige vetagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejenomme, er er omfattet af planen, 27

28 Bestemmelser og reegørelse ifølge planlovens 18 kun unyttes i overensstemmelse me planens bestemmelser For forhol, som ikke er reguleret i lokalplanen, gæler e alminelige bebyggelsesregulerene bestemmelser i byggeloven og planloven. HANDLEPLIGT 12.3 Lokalplanen ineholer ingen hanlepligt, hvilket betyer, at en eksisterene lovlige anvenelse af en ejenom kan fortsætte som hitil og at lokalplanen ikke mefører krav om etablering af e bygninger og anlæg, som er ineholt i planen. LOKALPLANENS JURIDISKE GRUNDLAG 12.4 Lokalplanens bestemmelser me tilhørene kortbilag ugør planens juriiske grunlag og tinglyses på e enkelte ejenomme som er omfattet af planen. 13 VEDTAGELSESPÅTEGNING VEDTAGELSESPÅTEGNING 13.1 Sålees vetaget til offentlig fremlæggelse Plan- og Teknikuvalg en 16.maj Thomas Bream Forman for Plan- og Teknikuvalget / Martin Holgaar Direktør for By, Kultur og Miljø 28

29 FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING 29

30 Forhol til anen planlægning FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING STATSLIG PLANLÆGNING Erhvervsstyrelsen har insigelsesret over for kommunernes planlægning, hvis planlægningen er i stri me overornee planlægningsinteresser. De statslige interesser, er er aktuelle i forhol til enne lokalplan, er sammenfattet neenfor. GRUNDVANDSBESKYTTELSE Lokalplanområet ligger ikke i et områe me særlige rikkevansinteresser eller i et nitratfølsomt inviningsområe, hvor grunvanet i særlig gra skal beskyttes. KYSTNÆRHEDSZONEN Lokalplanområet er beliggene minre en 3 km fra Roskile Fjor og er erfor omfattet af bestemmelserne i Planlovens kapitel 2a om planlægning i kystområet. Topografien og byområet imellem fjoren og lokalplanområet bevirker, at byggeri me e højer, er er fastsat i lokalplanen, ikke vil meføre en visuel påvirkning af kystlanskabet. NATURBESKYTTELSE Lokalplanområet ligger ca m sy for Roskile Fjor, er er upeget som habitat- og fuglebeskyttelsesområe. Der er ikke registreret beskyttee arter i lokalplanområet. Da lokalplanområet ligger i byområe, er et Roskile Kommunes vurering, at e aktiviteter, som lokalplanen giver mulighe for, ikke kan skae habitat- og fuglebeskyttelsesområe. FINGERPLAN 2017 Fingerplan 2017 skal sikre, at byuviklingen i hovestasområet især unerstøtter en kollektive trafikbetjening, og at bysprening i et åbne lan begrænses. Bebyggelse skal erfor fortrinsvis samles i Fingerbyen (hånflaen og byfingrene) langs me trafikårerne mellem København og købstæerne og yerligere intensiveres/ koncentreres i nærhe til stationerne. I forhol til Fingerplan 2013 ligger lokalplanområet inen for Roskile-byfingeren me nærhe til Roskile station. Fingerplanens retningslinjer er inarbejet/ implementeret i Kommuneplan KOMMUNEPLAN 2016 RAMMEOMRÅDE Lokalplanområet er omfattet af kommuneplanens rammeområe 4.BS.7 Helligkorsvej Møllehusvej, som ulægges til bolig- 30

31 formål, erhvervsformål, lokalbutikker, offentlige formål, liberale erhverv samt minre ikke generene fremstillingsvirksomheer. Bebyggelsesprocenten for en enkelte ejenom må ikke overstige 70, og bebyggelsen må opføres i maksimalt 5 etager. Lokalplanen er i overensstemmelse me kommuneplanens rammebestemmelser verørene områets anvenelse, bebyggelsesprocent og bygningshøjer. Forhol til anen planlægning INDSIGTSKILER TIL DOMKIRKEN Domkirken kan ses fra flere steer på Kilegåren. Lokalplanområet ligger ikke inenfor upegee insigtskiler til Roskile Domkirke og et er vureret, at lokalplanens bebyggelse ikke vil forringe usigten. STATIONSNÆRT OMRÅDE Hele lokalplanområet ligger inen for et stationsnære områe omkring Roskile station, men uen for et stationsnære kerneområe (600 m gangafstan fra stationen). Planlægningen kan erfor overornet set birage til en intensiv unyttelse af et stationsnære områe uner forusætning af, at er fastlægges supplerene tiltag, er tilskyner til brug af kollektive transportmiler. PARKERINGSNORM Lokalplanområet ligger i Roskile Vest og parkeringsnormen er ikke i overensstemmelse me e generelle rammer for ette områe. Dette begrunes i områets stationsnære beligenhe, mulighe for obbeltunyttelse, samt bestemmelser om cykelparkering. PRODUKTIONSERHVERV I kommuneplanens rammeområe 4.BS.3 ligger Hovecentralen er er en el af varmeforsyningen til FORS A/S og fungerer som reser ve-, og spisbelastningscentral. Anlægget er af Erhvervsstyrelsen vureret at være en prouktionsvirksomhe af national interesse. Der er i en nuværene miljøgoken else taget hensyn til, at varmecentralen har boliger som nærmeste nabo og erme har sikret en rift, er overhol er miljøstyrelsens vejleene grænseværier. For e nærmeste prouktionsvirksomheer - heruner Hovecentralen, FORS A/S, fines er alleree boliger er ligger båe tættere og højere placeret en er ulægges me enne lokalplan 664. Det vure res på baggrun af eksisterene bebyggelse og en i lokal planen tillate bebyggelse, at er ikke fines prouktions virksomheer, er som følge af muligheerne i lokalplanen vil kunne blive møt af skærpee miljøkrav. Hovecentralen har kun unyttet sin miljøgokenelse i ca. 20% af en mulige kapacitet. Det vureres sålees, at en eksisterene miljøgokenelse ineholer tilstrækkelige muligheer for uvielse af riften. 31

32 Forhol til anen planlægning GÆLDENDE LOKALPLAN OG SERVITUTTER HIDTIL GÆLDENDE LOKALPLAN Me vetagelse af enne lokalplan ophæves samtiig for ette lokalplanområe en hitil gælene lokalplan 631 Kilegåren. SERVITUTTER Der fines ingen tilstansservitutter for matrikler inen for lokalplanområet, som er uforenelige me lokalplanens formål. PLANLÆGNING IFT. NABOKOMMUNER Det er Roskile Kommunes vurering, at et planlagte byggeri, som er omfattet af enne lokalplan, ikke vil have en påvirkning på nabokommunerne: Freerikssun, Egeal, Høje Taastru, Greve, Solrø, Køge og Lejre. KOLLEKTIV TRAFIKPLANLÆGNING BUS Lokalplanområet har go forbinelse til busnettet me 3 buslinjer - heruner en A-bus, me stop på Helligkorsvej. VEJ- OG STI PLANLÆGNING VEJE Biltrafik til lokalplanområet sker fra Møllehusvej, er har go og nem agang til et overornee vejnet. Lokalplanen sikrer at vejagang sker fra Kilegåren uen for lokalplanområet, sålees at er ikke etableres flere overkørsler fra Møllehusvej. Biltrafik og stier for gåene er askilt for at øge trafiksikkerheen. STIER Lokalplanen sikrer stiforbinelser til tilstøene stier og agangsveje, hvilket sikrer en go sammenhæng me en omkringliggene by. SKOLEPLANLÆGNING SKOLEDISTRIKT OG SKOLEKAPACITET Lokalplanområet ligger inenfor Absalon skolens skoleistrikt, som har kapacitet til en boligubygning som lokalplanen giver mulighe for. FORSYNINGSPLANLÆGNING 32

33 VARMEFORSYNING Lokalplanområet ligger i fjernvarmeområe, så ny bebyggelse skal tilsluttes fjernvarmenettet. Der kan suppleres me alternativ opvarmning for eksempel me anlæg til solenergi efter regler fastsat af Roskile Kommune. Der kan eventuelt opnås ispensation fra tilslutningspligten efter gælene bestemmelser i Varmeforsyningsloven og Bygningsreglementet. KLOAKERING Områet er fælleskloakeret, men status skal ænres til separatkloakeret. Kommunens spilevansplan fastlægger en afløbskoefficient på 0,60 for områet. Såfremt er befæstes mere en ette, skal regnvan nesives eller forsinkes på områet. Forhol til anen planlægning Nesivning af overflaevan anses for problematisk, a jorbunsprofilet består af et tykt lag moræneler, hvilket vanskeliggør nesivning. Yermere vanskeliggør evt. forureninger fra tiligere aktiviteter som f.eks. tankanlæg og værksteer nesivning. Regn- og overflaevan fra arealet kan forsinkes ve brug af overflaebaseree LAR-løsninger, etablering af negravee rørbassiner eller bassiner af faskiner me impermeabel membran, inen aflening til forsyningens kloaksystem. VANDFORSYNING Lokalplanområet ligger i et områe er forsynes me van fra Hornsherre vanværk, og ny bebyggelse forusætter tilslutning fra ovennævnte vanværk. ELFORSYNING Elforsyningen til lokalplanområet varetages af SEAS-NVE TELEDÆKNING Lokalplanområet har p.t. mobilækning primært fra antenner placeret ve Råmanshaven og Helligkorsvej. TILLADELSER FRA ANDRE MYNDIGHEDER Det byggeri, som lokalplanen giver mulighe for, kræver ikke tillaelser fra anre mynigheer en Roskile Kommune. KULTURHISTORIE JORDFASTE FORTIDMINDER ROMU har i mefør af museumslovens 23 foretaget en kontrol af lokalplanområet, og et oplyses at er ikke er registreret jorfaste fortisminer. Inenfor lokalplanområet er er tiligere registreret fortisminer i form af opsamlinger af enkeltfun fra hhv. bronzealer og mielaler. Kulturarvsarealet for mielalerbyen skærer igennem lokal- 33

34 Forhol til anen planlægning planområets norøstligste hjørne på matr. 34f. Inenfor kulturarvsarealet for mielalerbyen er er forhøjet sansynlighe for tilsteeværelse af jorfaste fortisminer omfattet af museumsloven. Det er museets erfaring, at er også umielbart uen for kulturarvsarealet kan forekomme levn af bl.a. mielalerlige bygninger og aktiviteter. For et pågælene områe er placeringen langs infalsvejen (Helligkorsvej) mo mielalerbyens vestlige byport, hvor Helligkorsvej møer Støen, af betyning. Det er erfor museets vurering, at er i lokalplanområet kan forekomme jor faste fortisminer, som vil blive berørt i forbinelse me jorarbeje, og som erfor er omfattet af museumslovens 27. Museet vil anbefale en arkæologisk forunersøgelse inen byggestart. KASERNEANLÆG Lokalplanområet ligger umielbart vest for et tiligere kaserneanlæg Kilegåren, som er uført fra omkring 1912 og frem. Flere af bygningerne i et tiligere kaserneanlæg er registreree som bevaringsværige me høj og miel bevaringsværi i Roskile Kommuneatlas. Der er i årenes løb båe revet bygninger ne, bygget til og ombygget. Anlægget fremstår og staig relativt homogent og velbevaret. De oprinelige bebyggelser er tegnet af arkitekt Vilhelm Fischer i senhistoricisme/ nationalromantisk stil. Konstabelbygningen, er i ag rummer Kilehuskollegiet, samt en tiligere gartnergår er opført i 1960 erne. Lokalplanens stiller krav til at ny bebyggelse tilpasses en nære kontekst,heruner især et gamle kasserneanlæg. Bestemmelser og bebyggelsens placering og omfang samt bebyggelsens yre fremtræen sikrer sammenhæng me et gamle kasserne anlæg. MILJØMÆSSIGE FORHOLD TRAFIKSTØJ Der er uarbejet en støjberegning af trafikstøj i lokalplanområet, som viser, at en bebyggelse ve Møllehusvej og Helligkorsvej er usat for en støjpåvirkning, er overstiger Miljøstyrelsens anbefalee grænseværier for boliger Ifølge beregningerne vil bebyggelsens facaer, gavle og uerum mo Møllehusvej være støjbelastet over Miljøstyrelsens vejlene grænseværi. Uearealer mo øst, er skærmes af bebyggelsen vil ikke være støjbelastee. Der må som ugangspunkt ikke planlægges for støjfølsom anvenelse på støjbelastee arealer. Kommunen kan og tillae, at er planlægges for boliger på støjbelastee arealer, såfremt boligbebyggelsen uføres og inrettes på en såan måe, at Miljøstyrelsens vejleene grænseværier for vejstøj inenørs i sove- og opholsrum overholes. Den vejleene grænseværi for støj fra veje i sove- og opholsrum me åbne vinuer (åbningsareal 0,35 m2) er Len 46 B. Det skal samtiig sikres, at belastningen fra vejstøj ikke overstiger Len 58 B på ejenom- 34

35 menes primære uenørs opholsarealer. Støjpåvirkningen er hånteret i lokalplanens bestemmelser om bebyggelsens placering, som stiller krav om at bebyggelsen placeres sålees, at friarealerne mo øst vil blive skærmet for trafikstøjen fra Møllehusvej. STØJ FRA FODBOLDSTADION Syøst for lokalplanområet er placeret Roskile Irætspark ineholene et eksisterene fobolstation me opvisningsbane. Der er esuen lokalplanlagt for et nyt større og afskærmet staion. Der er tiligere foretaget kortlægning af støjubreelsen ve fobolkampe me ful unyttelse af publikumskapaciteten på henholsvis et eksisterene staion og på et planlagte staion. Det blev vureret, at et støjniveau på op til 55 B fra afvikling af fobolkampe på opvisningsbanen vil være acceptabelt, bl.a. fori støjen forekommer i begrænsee og velefineree tisrum og har en anen karakter en normalt forekommene virksomhesstøj. Kortlægningen viste, at lokalplanområet ikke vil være støjpåvirket me gennemførelsen af et lokalplanlagte staion. For et eksisterene staion ville et minre areal af elområe B (rekreative formål) potentielt belastes af støjniveauer op til 60 B. Sien kortlægningen er er opført et Iræts- og Bevægelsescenter umielbart sy for lokalplanområet. Det vureres, at a enne bygning har en væsentlig større ubreelse en en som lå er a støjkortlægningen blev foretaget, har en nye bygning en yerligere afskærmene effekt, sålees at et potentielle støjniveau for arealet af elområe B vil være reuceret til et acceptabelt niveau. Forhol til anen planlægning JORDFORURENING Den sylige el af matrikel 34 Vestermarken Roskile jorer er kortlagt som forurenet efter Jorforureningsloven. Områet har været anvent til bl.a. kaserne og materielgår me tilhørene aktiviteter som tankanlæg, værksteer mv. Der er i forbinelse me opførsel af Iræts- og bevægelsescentret konstateret forurening, som muligvis strækker sig in på arealet for lokalplan 664. Region Sjællan vil efter afslutning af 8 tillaelsen for et gennemførte sportshalsbyggeri foretage en vurering af, om er skal inrages yerligere elareal i kortlægningen. Umatrikuleringen af arealet og boligbyggeriet skal forhole sig til e forureningskortlagte elarealer. Bygge- og anlægsarbejer og/eller ænringer af arealanvenelsen på isse arealer kan kræve kommunens gokenelse. Eventuel forurening fra isse aktiviteter vil blive hånteret i forbinelse me e konkrete bygge- og anlægsprojekter. Arealet er beliggene i en områeklassificeree byzone. På en baggrun må et forventes, at overjoren i områet generelt er lettere forurenet af stoffer fra trafik, røg og anre iffuse kiler. Ve bygge- og anlægsarbejer og/eller ænringer af arealanvenelsen er er erfor krav om at ejer eller bruger skal sikre mo kontakt me en lettere 35

36 Forhol til anen planlægning Kultur og sunhe Emne nr Hvoran vurerer vi? 4 11 Erhverv og økonomi For hvert af e 12 emner foretager Roskile Kommune en kvalitativ vurering, af i hvor høj gra først et projekt- og sien et lokalplanforslag unerstøtter e konkrete mål. Der u fra tileles hvert emne en samlet score u fra neenståene skala: planen unerstøtter optimalt e angivne mål planen unerstøtter e mål er er angivet planen unerstøtter kun i minre gra målene planen påvirker ikke målene væsentligt planen har væsentlig negativ påvirkning på målene 1. Ientitet (Kulturarv og profil) 2. Byens rum og bygninger 3. Grønne og blå byrum 4. Social mangfolighe 5. Sunhe og bevægelse 6. Transport 7. Ressourceforbrug 8. Støj og forurening 9. Van 10. Natur 11. Erhverv og service 12. Kommunal økonomi Miljø og klima forurenee jor, og flytning af jor skal anmeles til kommunen. Generelt gæler, at enhver ejer eller bruger af en ejenom, er opager en forurening af joren, skal stanse arbejet og unerrette kommunen. MILJØSCREENING I henhol til Lov om miljøvurering af planer og programmer, som tråte i kraft en 21. juli 2004, skal kommunen gennemføre en miljøvurering, hvis en given plan må antages at kunne få væsentlig invirkning på miljøet. Som hoveregel er planer, er fastlægger rammerne for fremtiige anlægstillaelser til projekter, omfattet af lov om miljøvurering, og isse planer skal erfor screenes. Det betyer, at er skal gennemføres en kort, inleene vurering af, om er skal gennemføres en egentlig miljøvurering. U fra screeningen besluttes et, om en plans påvirkning af miljøet har en karakter og et omfang, er kræver, at er skal gennemføres en egentlig miljøvurering. Det er Roskile Kommunes vurering, at er på baggrun af miljøscreening af lokalplanforslag 664, ikke er behov for at fortage yerligere miljøvurering. Screeningen kan rekvireres ve henvenelse til planoguvikling@ roskile.k. Klage over afgørelsen om miljøscreeningen skal senes via en igitale klageportal på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmesie Klagen skal være motaget inen fire uger efter offentliggørelsen af forslaget. Vejlening og gebyrorning kan ligelees fines på nævnets hjemmesie. BÆREDYGTIGHED Roskile kommune har uarbejet en bæreygtighesprofil for lokalplanforslag 664, som reegør for i hvilken gra lokalplanen unerstøtter kommunens politikker og mål af relevans for planlægningen. Resultatet er illustreret me rosetten i figuren til højre. 36

37 BILAG 37

38 38

39 Bilag 0 50m KORTBILAG 1 - LUFTFOTO 2018 Signaturforklaring Lokalplanafgræsning 39