Europaudvalget 2011 Rådsmøde Økofin Bilag 2 Offentligt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3100 - Økofin Bilag 2 Offentligt"

Transkript

1 Europaudvalget 2011 Rådsmøde Økofin Bilag 2 Offentligt 14. juni 2011 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 20. juni ) Forslag til revision af direktiv om indskydergarantiordninger - Generel indstilling KOM(2010) 368, KOM(2010) 369 2) Forordning om regulering af handel med finansielle derivater - Generel indstilling KOM(2010) 484 Side 3 3) Forordning om tekniske krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro mv. (migration til SEPA) - Generel indstilling KOM(2010) 775 4) Bankstresstest - Orienterende debat KOM-dokument foreligger ikke 5) EIB s eksterne lånemandat midtvejsevaluering - Politisk drøftelse KOM(2010) 173, KOM(2010) 174 6) Omnibus II - Tidlig forelæggelse (sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN den 20. juni 2011) KOM(2011) 08 7) Meddelelse fra Kommissionen vedr. effektiv kvalitetsstyring inden for europæiske statistikker - Rådskonklusioner KOM(2011) 211 8) Styrket økonomisk samarbejde trialogforhandlinger - Opdatering af generel indstilling KOM(2010) 522, KOM(2010) 523, KOM(2010) 524, KOM(2010) 525, KOM(2010) 526, KOM(2010) 527 9) Europæisk Semester - Rådsudtalelser og rådsanbefalinger vedr. medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer SEK(2011)

2 2 10) Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning - Rapport til Rådet/Rådskonklusioner KOM-dokument foreligger ikke 11) EU s budget for Tidlig forelæggelse (sagen er ikke på dagsordenen for ECOFIN den 20. juni 2011) SEK(2011) 498

3 3 Dagsordenspunkt 2: Forordning vedr. regulering af derivathandel m.v. (EMIR) Resumé Derivater er finansielle instrumenter knyttet til f.eks. råvarer, renter, valutaer eller værdipapirer, og er vigtigt for afdækningen af risici på markedet. Den finansielle krise satte imidlertid fokus på den potentielle systemiske risiko ved derivathandler, og understregede behovet for større gennemsigtighed og tilsyn med derivatmarkedet. Det gælder særligt de såkaldte OTC-derivater ( over the counter -derivater), der ikke handles på børser o.l., men som indgås ved bilaterale kontrakter mellem sælger og køber. Kommissionen har på den baggrund fremsat et forslag til forordning, der adresserer disse risici. Forslaget indfører bl.a. krav om indberetning af OTCderivathandler til centrale handelsregistre, som tilsynsmyndighederne vil kunne trække på, og som vil skulle offentliggøre samlet information om de enkelte derivatmarkeder. Desuden stilles krav om central clearing af de mest standardiserede former for OTC-derivater via såkaldte centrale modparter (CCP er), hvilket skal mindske den systemiske risiko forbundet med, at den enkelte sælger af derivaterne ikke måtte kunne honorere sine forpligtelser over for køberne. Forslaget indfører desuden regulering og tilsyn med sådanne CCP er og regulerer samarbejdet herom mellem tilsynsmyndighederne i de forskellige lande, hvor CCP erne er aktive. Kommissionen forventes at adressere andre aspekter vedr. regulering af derivathandel ved yderligere lovgivningsinitiativer på et senere tidspunkt. Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag KOM(2010)484 samt formandskabets seneste kompromistekst og giver et prioriteret uddrag af sagen. KOM(2010) 484 Baggrund Den finansielle krise har sat fokus på betydningen for den finansielle stabilitet af handelen med derivater, herunder såkaldte over-the-counter (OTC) derivater (se boks 1 for forklaring). Det skyldes bl.a., at sådanne derivater knyttet til de såkaldte subprime-boliglån i USA i stort omfang var solgt af få enkeltvirksomheder, som da krisen brød ud viste sig ude af stand til på egen hånd at honorere de forpligtelser, som derivatkontrakterne indebar. Det har medført et ønske om øget gennemsigtighed med omfanget og større kontrol med risici ved sådanne derivater. Boks 1: Definitioner Et derivat er et finansielt instrument knyttet til et underliggende aktiv eksempelvis aktier, obligationer, valuta, råvarer eller lignende. Ét eksempel på et derivat er en future-kontrakt, som giver indehaveren en ret til at købe eller sælge et aktiv (f.eks. valuta) til en bestemt pris på et nærmere fastsat tidspunkt i fremtiden. Køberen af en sådan future-kontrakt kan således sikre sig fremtidig levering af det konkrete aktiv til en på forhånd kendt pris, hvilket f.eks. kan være hensigtsmæssig for en virksomhed, der (mod betaling) ønsker at fjerne risikoen for større fremtidige udsving i valutakursen. En sådan handel kræver, at en anden markedsdeltager er villig til (mod en såkaldt risikopræmie) at sælge en sådan future, og at nogen således er villig til at indtage den modsatte position/risiko, dvs. konkret satse på, at valutakursen ikke stiger. Derivater handles stort set på alt valuta, aktier, renter, råvarer osv. Derivater kan være mere eller mindre standardiserede i deres kontraktuelle udformning, idet nogle markedsdeltagere kan have behov for afdækning af mere eller specifikke individuelle risici. Såkaldte OTC-derivater ( Over The Counter -derivater) refererer til derivater, der ikke handles på et egentligt marked, som f.eks. en børs el. lign., men som i stedet handles direkte mellem parterne, f.eks. en bank og

4 4 en kundevirksomhed. I fraværet af centraliseret handel og clearing 1 af sådanne OTC-derivater registreres disse i udgangspunktet kun hos de to indbyrdes parter i handelen. Selvom tilsynsmyndigheder kan få indsigt i konkrete finansielle virksomheder, har myndighederne og andre interessenter ikke viden om, hvor store eksponeringer der er på markedet som helhed og f.eks. i hvilket omfang markedsdeltagerne tager tilstrækkelige forholdsregler (f.eks. sikkerhedsstillelse), for at sikre mod situationer, hvor en markedsdeltager med store eksponeringer ikke kan honorere sine forpligtelser og dermed påføre sine modparter tab og i sidste ende true den finansielle stabilitet. På topmødet i september 2009 i Pittsburgh enedes stats- og regeringscheferne for G20-landene om, at alle standardiserede OTC-derivatkontrakter skal cleares via centrale modparter senest ved udgangen af OTC-derivatkontrakter skal desuden indrapporteres til centrale handelsregistre ( trade repositories ). Endelig skal brugen af ikke-centralt clearede kontrakter begrænses og underlægges højere kapitalkrav. Kommissionen har den 15. september 2010 fremlagt et forslag til en forordning om OTC-derivater, centrale modparter og centrale handelsregistre (ofte også omtalt som den europæiske markedsinfrastrukturregulering - EMIR). Kommissionen ventes på et senere tidspunkt at fremsætte yderligere forslag vedr. andre elementer i regulering af OTC-derivater og derivater generelt, herunder krav, der indebærer større omfang af centraliseret handel med derivater på børser og andre regulerede markedspladser. Det har under forhandlingerne i Rådets arbejdsgruppe været drøftet, om forordningen skal bringes til at gælde alle former for derivathandler, og ikke kun OTCderivater, dvs. også inkl. derivater, der handles på børser og andre regulerede markeder. Mange af forordningens krav er imidlertid allerede gældende praksis i dag, når derivater handles på regulerede markeder, og forslaget om en udvidelse ventes derfor ikke i praksis at få stor betydning for reguleringen af ikke-otcderivathandler. Spørgsmålet drøftes fortsat, herunder evt. om udvalgte dele af forordningens bestemmelser kan udvides til at gælde alle derivater (f.eks. kun indrapporteringskravene). Indhold Forslaget har følgende hovedindhold: Krav om gennemsigtighed ved handel med OTC-derivater via indberetning af derivathandler til centrale handelsregistre Krav om central clearing af standardiserede OTC-derivater via centrale modparter (CCP er) Regulering og tilsyn med centrale modparter (CCP er) 1 Clearing af en værdipapirhandel er den proces, der foregår fra det øjeblik, værdipapirhandelen initieres (dvs. hvor handelen bestilles ) og indtil ejerskabet af værdipapiret er endeligt overført fra sælger til køber (dvs. hvor handelen er afviklet). I denne periode mellem handel og afvikling (som f.eks. kan vare et par dage) løber køber og sælger en risiko for, at modparten ikke leverer værdipapiret hhv. købesummen, og der eksisterer således på de finansielle markeder forskellig praksis for at styre sådanne risici, f.eks. gennem gensidig sikkerhedsstillelse (ydelse af margin ) m.v. For derivathandler omfatter clearingen hele den periode, hvor den pågældende derivatkontrakt gælder, f.eks. indtil en konkret udløbsdato eller indtil en markedsbegivenhed udløser en effektuering (og afslutning) af kontrakten.

5 5 Såfremt forordningen, som det er blevet foreslået, udstrækkes til at gælde alle former for derivathandel, og ikke kun OTC-derivater, vil det i givet fald konkret betyde, at også handel med derivater, der foregår via børser og andre regulerede markedspladser skal indberettes til centrale handelsregistre og cleares centralt. Centrale handelsregistre og transaktionsrapportering Forslaget øger oplysningskrav og gennemsigtighed vedr. OTC-derivathandler. Ifølge forslaget skal information om alle OTC-derivathandler og afhængigt af forhandlingerne muligvis også derivater handlet på regulerede markeder således indberettes til såkaldte centrale handelsregistre. Centrale handelsregistre er private virksomheder, der agerer som en form for datacentraler. Såvel finansielle som ikke-finansielle virksomheder kan ved anvendelse af derivater både afdække risici og tage risici. Risici, der tages ved brug af derivater, er ofte gearede, dvs. at virksomheden risikerer at tabe mere end det beløb, der er investeret. I perioden op til finanskrisen var en del af derivathandelen relativt højt gearet. Dette bidrog til høje systemiske risici, idet tab i én virksomhed hurtigt kunne sprede sig til andre virksomheder. Tilsynsmyndighederne havde ikke den nødvendige information herom, og myndighederne kunne dermed ikke vurdere behovet for at reagere. Tilsynsmyndighederne skal ifølge forslaget have adgang til oplysninger om den samlede derivathandel via de centrale handelsregistre for at øge overblikket over og tilsynet med OTC-derivathandelen, herunder for at kunne vurdere, hvorvidt omfanget af den beskrevne gearing i derivater konkret kan påvirke den finansielle stabilitet. De centrale handelsregistre skal desuden offentliggøre aggregeret information om OTC-derivathandler fordelt på de enkelte typer af derivater for at give markedsdeltagere et bedre overblik. Den nye EU-tilsynsmyndighed for værdipapirer og markeder, ESMA, skal føre det direkte tilsyn med og godkende de centrale handelsregistre, herunder have mulighed for at sanktionere centrale handelsregistre, der overtræder forordningens regler. Centrale modparter og central clearing Forslaget indebærer krav om, at standardiserede OTC-derivater og afhængigt af forhandlingerne muligvis også derivater handlet på regulerede markeder skal cleares centralt gennem såkaldte centrale modparter (CCP er). Formålet er at sikre større kontrol med risici forbundet med clearingen af derivathandler og større sikkerhed i afviklingen af derivathandler. En central modpart er en privat virksomhed, der i forhold til sine kunder optræder som sælger over for alle købere af derivater og som køber over for alle sælgere af derivater 2, og som således garanterer for alle deltagerne, hvilket sikrer, at derivatkontrakterne kan gennemføres, selv hvis den ene part i handelen ikke måtte kunne honorere sine forpligtelser. En an- 2 Rent aftalemæssigt indgås handlerne dog stadig mellem de to virksomheder, der er hhv. køber og sælger, idet den centrale modpart er en mellemmand.

6 6 den fordel er, at en CCP kan udligne modsatrettede forpligtelser mellem markedsdeltagerne på tværs af de enkelte derivatkontrakter, og dermed mindske det samlede behov for sikkerhedsstillelse m.v. CCP erne skal kræve såkaldt margin, som er en kontant sikkerhedsstillelse fra de enkelte parter i en derivathandel, samt opbygge en såkaldt default fund, som markedsdeltagerne bidrager til. Der lægges op til, at der både skal kræves initial margin (ved indgåelse af kontrakterne) og løbende margin (i takt med udviklingen i værdien af kontrakterne), således at både de potentielle tab og markedsværdiændringerne ved en derivatkontrakt er dækket af sikkerheden i marginen. Typen af aktiver, der kan modtages som sikkerhedsstillelse i CCP erne, er i det aktuelle forslag endnu ikke defineret, og vil skulle afgrænses nærmere af Kommissionen, men skal som minimum omfatte kontanter, statsobligationer, dækkede obligationer i direktiv 2006/48/EF forstand samt bankgarantier, der opfylder visse krav. Dækkede obligationer omfatter blandt andet danske realkreditobligationer, mens bankgarantier er en relevant type sikkerhedsstillelse for den nordiske energisektor. Ikke alle CCP ere er imidlertid teknisk indrettede til at kunne modtage anden sikkerhed end kontanter i øjeblikket, og CCP erne ventes i en overgangsperiode frem til 31. december 2015 at få lov at fortsætte med denne praksis. Reserverne i form af margin og default-fond skal være tilstrækkeligt store til at sikre, at CCP en, under ekstreme (men plausible) markedsforhold, fortsat kan sikre gennemførelse af derivatkontrakterne, selv hvis de to deltagere i CCP en, mod hvilke CCP en har de største eksponeringer, måtte gå konkurs. Endvidere skal CCP en have tilstrækkelig egenkapital til at dække potentielle tab udover dem, der kan dækkes af marginkrav og default-fonden. Endelig er der krav om, at den enkelte CCP skal fastlægge passende adgangskriterier for de enkelte deltagere i CCP en. Der stilles desuden krav vedr. lige adgang til clearing via CCP en for alle markedsaktører. Nærmere krav til CCP ens kapital ventes fastsat af Kommissionen gennem delegerede eller implementerende retsakter. Forslaget stiller endvidere krav til organiseringen af CCP er, herunder at der skal oprettes en intern, uafhængig risikokomité, der skal rådgive CCP ens bestyrelse vedr. beslutninger af større betydning for CCP en risikoprofil o.l. CCP ens deltagere samt uafhængige medlemmer skal være repræsenteret i risikokomitéen. Desuden indfører forslaget krav til håndtering af operationelle risici (risici vedr. fejl i håndteringen af derivatkontrakterne), som skal opgøres og styres efter nærmere forskrifter. Standardiserede derivater Kravet om central clearing skal kun gælde standardiserede OTC-derivater (dvs. derivater, der er så tilstrækkeligt ensartede i deres udformning, at f.eks. de forpligtelser, sælger og køber påtager sig, kan modregnes på tværs af forskellige markedsdeltagere). Der vil således ikke være samme samfundsøkonomiske fordele ved at foretage central clearing af ikke-standardiserede derivater, idet disse kan være meget forskelligt indrettede og dermed vanskeligere at håndtere centralt og modregne mv. I samarbejde med branchen og på baggrund af ESMA s indstilling til Kommissionen, skal det på EU-niveau efterfølgende defineres nærmere, hvilke

7 7 OTC-derivater, der er tilstrækkeligt standardiserede og dermed egnede til central clearing, og desuden hvilke OTC-derivater som bør blive standardiseret med henblik på central clearing. De nærmere kriterier, der skal lægges vægt på ved vurderingen af, hvilke derivater, der kan standardiseres, er endnu ikke afklaret. For ikke-standardiserede derivater vil gælde de samme regler som hidtil, dvs., at kontrakterne vil cleares bilateralt og kravet om sikkerhedsstillelse vil ligeledes stilles bilateralt. De derivater, der ikke cleares i en CCP, vil dog blive underlagt strengere kapitalkrav i reglerne for kapitaldækning for kreditinstitutter m.fl., for at afspejle den højere risiko sammenlignet med derivatkontrakter, der cleares centralt. Kapitalkravet for derivater, der ikke cleares centralt, fastlægges ved senere revision af kapitalkravsdirektivet. Ikke-finansielle virksomheder Ikke-finansielle virksomheder, som typisk indgår derivatkontrakter for at afdække risiko ved deres primære forretningsområde (f.eks. valutarisici og risici forbundet med ændringer i renter og råvarepriser mv.) er i princippet undtaget fra kravet om central clearing af derivathandler. Ikke-finansielle virksomheder vil dog være omfattet af clearingskravet, såfremt deres beholdning af OTC-derivater, som ikke er indgået som led i afdækning af risici i forbindelse med deres forretningsaktiviteter, udgør et omfang, der er større end en på forhånd fastlagt grænse og vurderes at være systemisk vigtige for den finansielle stabilitet. Det nærmere regelsæt herfor fastsættes af Kommissionen gennem delegerede eller implementerende retsakter. Medlemsstaterne afgør, hvilke nationale myndigheder der skal føre tilsyn med de ikke-finansielle virksomheders brug af derivater. Langsigtede investorer Investorer, der foretager langsigtede investeringer (pensionsfonde, forsikringsselskaber o.l.), indgår typisk kun derivatkontrakter til afdækning af deres forretningsmæssige risici (det kunne f.eks. være afdækning af risici for stigende renter for pensionsfonde, der udbyder garanteret forrentning). Desuden kan sådanne langsigtsinvestorer blive utilsigtet hårdt ramt af kravet om sikkerhed i form af en kontant margin. På den baggrund arbejdes der for at undtage sådanne langsigtsinvestorer fra kravet om central clearing, indtil det på længere sigt bliver teknisk muligt for CCP erne at tage imod andre sikkerheder end en kontant margin. Der udestår en endelig definition af, hvilke aktører, der kan defineres som sådanne langsigtsinvestorer, der kan undtages clearingskravet i denne overgangsperiode. Koncerninterne derivatkontrakter Derivattransaktioner mellem koncernforbundne selskaber, der kan forekomme i forbindelse med aggregering af koncernrisici i ét koncernselskab i visse koncerner, er i det nuværende udkast til derivatforordningen undtaget fra kravet om central clearing. I nogle koncerner har man samlet finansfunktioner og risikostyring i et enkelt eller nogle få koncernselskaber. Sådanne koncerner vil imidlertid blive pålagt større forpligtelser og dermed større omkostninger end koncerner, der holder risikostyringen i de enkelte koncernselskaber, hvis undtagelsen ikke blev indsat.

8 8 Således kan et eventuelt clearingkrav medføre øgede omkostninger og dermed muligvis føre til at incitamenter til at undlade risikoafdækning. Det er desuden skønnet, at den systemiske risiko ikke vil øges nævneværdigt, som følge af undtagelsen. Undtagelsen gælder såvel ikke-finansielle som finansielle koncerner, sidstnævnte dog kun hvis nærmere specificerede krav er opfyldt, såsom krav til konsolidering, garantiordning, etableringsland, mv. Godkendelse af og tilsyn med CCP er Forslaget indfører regulering af CCP erne for at adressere den større koncentration af risici, der logisk følger af kravet om mere centralisering af OTC-clearingen. Der vil således blive stillet krav om tilladelse, kapitalkrav, krav til risikostyring m.v. Kravenes præcise omfang er endnu uafklaret, idet de først fastsættes af Kommissionen efterfølgende gennem delegerede eller implementerende retsakter. Godkendelsen af og tilsynet med de centrale modparter skal i udgangspunktet foretages af den nationale tilsynsmyndighed i det land, hvor den centrale modpart er etableret. Der oprettes for hver enkelt CCP et såkaldt tilsynskollegium mellem de nationale tilsynsmyndigheder i de lande, hvor den centrale modpart er aktiv, samt ESMA (svarende til princippet for de banktilsynskollegier, som er under etablering). Som følge af de centrale modparters aktiviteter på tværs af landene, vil ESMA komme til at spille en central rolle i forbindelse med godkendelserne og tilsynet. Der stilles krav om omfattende tilsynsmæssigt samarbejde på tværs af landene. Den nærmere rollefordeling mellem tilsynsmyndigheden i CCP ens hjemland, ESMA og tilsynskollegiet er fortsat til drøftelse. Tilsynskollegiet knyttet til den enkelte CCP vil ifølge det foreliggende forslag bestå af ESMA, CCP ens hjemlandstilsynsmyndighed, tilsynsmyndigheder i de tre lande, hvis virksomheder bidrager mest til CCP ens default fund, tilsynsmyndigheder i de lande, der har regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter tilsluttet CCP en, tilsynsmyndigheder for CCP er med hvilke den pågældende CCP har indgået arrangementer om interoperabilitet (jf. nedenfor) samt relevante centralbanker samt tilsynsmyndigheder for værdipapircentraler med hvilke den pågældende CCP har indgået samarbejdsaftaler. Den nærmere sammensætning af tilsynskollegierne drøftes fortsat. Godkendelsen af centrale modparter, der er etableret uden for EU, men som yder clearingydelser i EU, skal foretages af ESMA. Dette sker efter konsultation med tilsynsmyndighederne i de relevante medlemslande, herunder i forhold til clearingdeltagere og regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter, der skal tilsluttes CCP en, tilsynsmyndighederne med ansvar for tilsyn med CCP er etableret i EU, med hvilke der er indgået interoperabilitetsaftaler samt relevante centralbanker. Forudsætninger for godkendelse er blandt andet, at en tredjelands-ccp har tilladelse og er under effektivt tilsyn, der er i fuld overensstemmelse med kravene i EU samt, at der er indgået samarbejdsaftaler mellem tilsynsmyndighederne i EU og det pågældende lands tilsynsmyndighed(er). Det vil være ESMA som skal

9 9 indgå samarbejdsaftaler med tilsynsmyndighederne i tredjelande med henblik på at sikre adgang til at indhente oplysninger vedrørende tredjelands-ccp en. Nogle lande har derudover foreslået, at CCP er bør have adgang til centralbanklikviditet, som følge af, at CCP erne med forordningen vil blive systemisk vigtige, og at adgang til centralbanklikviditet således kan være hensigtsmæssig for at understøtte den finansielle stabilitet. Andre lande finder det kontroversielt, og det indgår indtil videre ikke i formandskabets kompromisforslag. Interoperabilitet Interoperabilitet indebærer, at CCP erne er koblet sammen, således at to markedsaktører f.eks. ikke behøver at være medlem af samme CCP for at kunne indgå en værdipapirhandel med hinanden. Interoperabilitet mellem to CCP er forudsætter, at der er indgået en samarbejdsaftale mellem de to CCP er, herunder om sikkerhedsstillelse mellem CCP erne. Ved forordningens ikrafttræden vil det kun være muligt at indgå interoperabilitetsaftaler mellem CPP er i forhold til clearing af kontante værdipapirer (værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter). Ved at begrænse interoperabiliteten til kontante værdipapirer er det hensigten at begrænse CCP ernes øgede risici ved gensidige aftaler om interoperabilitet. Dette skyldes hensynet til ønsket om begrænsning af den systemiske risiko, der på baggrund af tvungen clearing af derivater gør CCP ere systemisk vigtige, og en udvidelse af interoperabilitet til derivater på dette tidspunkt kunne have negative konsekvenser. Omvendt kan det senere vise sig at være en byrdefuld restriktion. Der lægges derfor op til, at ESMA senest i 2014 fremlægger en rapport om hvorvidt en udvidelse af interoperabilitet til clearing af andet end kontante værdipapirer, herunder til clearing af derivater, vil være passende. Krav vedr. eksisterende derivatkontrakter Det har været drøftet, hvordan man skal håndtere de eksisterende derivatkontrakter, som er indgået før forordningen får effekt. Der kan være forskel mellem forordningens ikrafttræden og indtrædelsen af clearingforpligtelsen. F.eks. kan der blive indsat overgangsbestemmelser således, at clearing skal være foretaget inden en bestemt dato efter forordningens ikrafttræden. Dette fastsættes af Kommissionen i implementerende retsakter efter udkast fra ESMA. Fristen herfor er indtil videre sat til 30. juni Der indføres formentlig en såkaldt front loading af clearingskravet som indebærer, at derivatkontrakter, der indgås efter forordningens ikrafttræden, men inden clearingforpligtelsen indtræder, vil skulle cleares afhængigt af deres restløbetid. Det vil samtidig betyde, at derivatkontrakter, der er indgået inden forordningens ikrafttræden, ikke skal cleares. Der indføres formentlig en såkaldt back loading i forhold til rapporteringskravet, således at alle udestående derivatkontrakter, som ikke er udløbet ved forord-

10 10 ningens ikrafttræden, skal indberettes til et centralt handelsregister. Fristen herfor er endnu ikke fastsat. Review-bestemmelse Der er endvidere en bestemmelse i forslaget, der præciserer, at Kommissionen som led i en evaluering af forordningen i samarbejde med ESMA på et senere tidspunkt skal rapportere om specifikke elementer i forordningen, herunder CCP ernes sikkerhedsstillelseskrav, samt en generel rapport om forordningen, omfattende bl.a. en vurdering af behovet for at give CCP er adgang til centralbanklikviditet, herunder vurdere behovet for at CCP en erhverver banklicens til dette formål. Derudover skal den systemiske betydning af ikke-finansielle virksomheders anvendelse af derivater vurderes. ESMA skal til Kommissionen rapportere om betydningen af de derivater, der er indgået inden forordningen og dermed ikke cleares centralt. ESMA skal ligeledes vurdere de derivater, der eventuelt er vurderet egnede til clearing, men som der ikke findes CCP er for, og endeligt en mulig udvidelse af sikkerheder til andet end kontanter ved arrangementer om interoperabilitet mellem CCP er. Hjemmelsgrundlag Kommissionens forslag til forordning vedr. derivater m.v. har hjemmel i artikel 114 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (Lissabontraktaten), som er omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure i Traktatens artikel 294. Nærhedsprincippet Det er Kommissionens vurdering, at målene med forordningsforslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene. Målene med forslaget opnås derfor bedst på fællesskabsniveau. Forslaget har navnlig til formål at øge sikkerhed og gennemsigtighed ved derivathandler. Da derivathandler meget ofte har en grænseoverskridende dimension, kan tiltagene bedst gennemføres på EU-plan. Det er den danske regerings vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da hensynet til finansiel stabilitet, ensartede konkurrencevilkår og forbrugerbeskyttelse i EU samt øget grænseoverskridende konkurrence på dette område fordrer fælles regler. Europa-Parlamentets udtalelser Ordføreren i Europa-Parlamentets udvalg for finansielle og monetære forhold (ECON) fremlagde den 4. februar 2011 en betænkning vedr. Kommissionens forslag til forordningen om OTC-derivater. Der er afholdt en afstemning i ECON den 24. maj Det er ECON s holdning, at alle (ikke kun OTC) derivater og alle modparter (ikke kun finansielle) skal være omfattet af forordningens krav til rapportering, samt at ESMA skal tage stilling til, i hvilket omfang, der skal ske rapportering af allerede indgåede derivatkontrakter. I forhold til kravene om central clearing er det Parlamentets holdning, at disse kun skal gælde OTC-derivater, og ikke skal gælde med

11 11 tilbagevirkende kraft (og der skal således ikke være backloading vedr. clearingskravet). ECON lægger op til, at ikke-finansielle virksomheder skal omfattes af kravet om central clearing hvis de overskrider en nærmere grænse for omfanget af de derivatkontrakter, de indgår, som skal beregnes som et rullende gennemsnit over en periode af 50 sammenhængende dage, idet der i opgørelsen ses bort fra derivater, der indgås som led i risikoafdækning. ECON finder desuden, at pensionsfonde skal være undtaget i en overgangsperiode, indtil CCP erne kan tage imod andre sikkerheder end kontanter. ECON lægger op til, at ESMA skal have en formandskabsrolle i tilsynskollegierne for CCP erne, og at antallet af medlemmer skal begrænses til maksimalt 7. I forhold til adgang til centralbanklikviditet finder ECON, at eventuelle krav som led heri om særskilt banklicens i hvert enkelt medlemsland, hvor CCP en ønsker at operere, kan stå i vejen for CCP ernes muligheder for at cleare i andre medlemslande, hvilket ECON ikke støtter.. ECON finder, at kontanter, guld, statsobligationer samt virksomhedsobligationer af høj kvalitet kan indgå som sikkerhedsstillelse i CCP er, og at sikkerhedsstillelsen kan omfatte bankgarantier for så vidt angår ikke-finansielle modparter. Denne definition vil formentlig også omfatte bl.a. særligt dækkede obligationer (og dermed bl.a. danske realkreditobligationer). Selvom ordføreren oprindeligt var kritisk over for interoperabilitetsarrangementer, har ECON ikke problematiseret den nuværende form, hvor interoperabilitet er begrænset ved, at kun kontanter må anvendes som sikkerhed mellem CCP ere ved arrangementer om interoperabilitet, og at der skal ske en revurdering i ECON finder, at der skal være tre kriterier for ESMA s vurdering af, om en derivatkontrakt er egnet til central clearing: likviditet, reduktionen af systemisk risiko og tilgængeligheden af fair og pålidelige priser. ECON finder, at øvrige kriterier, som graden af afviklingsrisiko, modpartsrisici samt CCP ens egnethed til at håndtere volumen skal nævnes i præamblen. Endvidere lægger ECON op til, at såfremt der ikke er en CCP, der kan eller vil cleare pågældende derivatkontrakter, skal disse ikke være egnet til central clearing. ECON finder, at en forudsætning for at tillade tredjelandes CCP er at operer i EU er, at de pågældende tredjelande giver lige adgang til CCP ere etableret i EU. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor Gældende dansk ret på området er kapitel 15 i værdipapirhandelsloven om clearingvirksomhed. Herudover gælder værdipapirhandelslovens 8a, hvor udenlandske clearingcentraler kan opnå godkendelse til udøvelse af clearingvirksomhed i Danmark, hvis clearingen kan gennemføres på en for det danske marked forsvarlig måde.

12 12 Selve forordningen vil kræve lovændringer, da gældende dansk ret på væsentlige punkter, herunder for så vidt angår clearingcentraler, der indtræder som central modpart, vil blive erstattet af forordningen. Der eksisterer i dag ikke en dansk central modpart for derivathandler. Børshandlen med og clearing af børsnoterede futures og optioner på danske værdipapirer foregår via NASDAQ OMX og drives fra Stockholm, hvor NASDAQ OMX Derivatives Markets indtræder som central modpart. Det bemærkes desuden, at alle handler med de største virksomheders aktier på NASDAQ OMX og på multilaterale handelsfaciliteter cleares via den hollandske centrale modpart EMCF (European Multilateral Clearing Facility). Statsfinansielle konsekvenser Forordningen forventes at medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsynet som følge af dennes deltagelse i ESMA, som skal medvirke i tilsynet med de centrale handelsregistre og de centrale modparter i hele EU. Hvis der i fremtiden skulle blive etableret en clearingcentral i Danmark, skal der også føres tilsyn med denne. Sådanne omkostninger vil i givet fald finansieres af de finansielle virksomheder under tilsyn, som det er normal praksis for Finanstilsynet. Forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser, i det omfang det bliver dyrere for staten at indgå derivatkontrakter (krav om øget sikkerhedsstillelse m.v.). Eventuelle omkostninger for staten herved er usikre. Der foregår aktuelt i OECD-regi et arbejde med at kortlægge konsekvenserne for stater af CCP-clearing af OTC-derivater, som Danmark deltager i. Samfundsøkonomiske konsekvenser Anvendelse af centrale modparter og standardiserede OTC-derivater vil alt andet lige medføre lavere modpartsrisici, idet en central modpart garanterer for alle markedsdeltagerne, således at det sikres, at alle derivathandler opfyldes. Dette bidrager til den finansielle stabilitet. Omvendt vil brugen af centrale modparter give en koncentration af risici på den centrale modpart, idet det finansielle system i givet fald bliver sårbart overfor nedbrud af centrale modparter. Dette søges modsvaret ved fastsættelse af passende fælleseuropæiske krav til clearingcentralerne, som sikrer, at der ikke er clearingcentraler, der er for lavt kapitaliserede eller har for dårlig styring af sine risici. Idet OTC-derivatporteføljer indrapporteres til centrale handelsregistre, vil myndighederne få større overblik over markedet og navnlig omfanget af gearingseffekterne. Høring Se bilag 1. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Nærheds- og grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg d. 1. november Holdning

13 13 Foreløbig dansk holdning Regeringen støtter generelt det foreliggende kompromisforslag fra formandskabet. Regeringen arbejder for, at de tilsynskollegier, der skal koordinere tilsynet med CCP erne har deltagelse af alle relevante medlemsstater, herunder, at de medlemsstater, hvis markeder den konkrete CCP betjener, modtager alle relevante informationer vedr. tilsynet med CCP en og får mulighed for at intervenere, inden vigtige tilsynsbeslutninger træffes. Regeringen arbejder for, at pensionsfonde undtages fra kravet om central clearing. Baggrund er, at et eventuelt krav om central clearing af pensionsfondes derivathandler, der bruges til risikoafdækning, vil medføre betydeligt større omkostninger og deraf følgende lavere afkast på pensionsopsparing. Dette skyldes, at sikkerhedsstillelse, særligt med kontanter, vil reducere pensionsfondenes muligheder for at investere. Dette står efter regeringens opfattelse ikke mål med den begrænsede formindskelse af den systemiske risiko, som opnås med et sådan krav. I det tilfælde, det ikke er muligt at undtage pensionsfonde helt fra forslaget, arbejder regeringen for, at pensionsfonde undtages fra kravet om central clearing i en periode, indtil CCP erne teknisk er indrettet til at tage imod anden sikkerhed end kontanter. Regeringen arbejder for, at særligt dækkede obligationer (f.eks. realkreditobligationer) kan anvendes som sikkerhedssstillelse hos CCP erne. Regeringen arbejder i forlængelse heraf endvidere for, at bestemmelsen vedr. evaluering (review) af forordningen omfatter en revurdering af definitionen af højlikvide aktiver, der kan indgå som sikkerhed i en CCP, når definitionen af højlikvide aktiver foreligger i kapitaldækningsreguleringen (CRD 4), således at særligt dækkede obligationer (f.eks. realkreditobligationer), der opfylder kriterierne, kan indgå som sikkerhed. Andre landes holdning Medlemsstaterne støtter overordnet det foreliggende forslag til forordning vedr. regulering af derivatmarkederne, men der er fortsat en række udeståender. Der er således ikke enighed om, hvorvidt forordningen skal udvides til at gælde alle derivater, og ikke alene OTC-derivater. Et flertal af landene foretrækker, at kun OTC-derivater omfattes, ud fra at G20-forpligtelserne var begrænset til OTCderivatmarkederne. Nogle lande kan acceptere, at visse af forordningens krav kan gælde for alle derivater, men forskellige holdninger til hvilke. Der er heller ikke enighed om, hvor stor en rolle ESMA skal spille i godkendelse og tilsyn med CCP er, herunder i tilsynskollegierne, samt vedr. rollefordelingen mellem tilsynsmyndigheden i CCP ens hjemland og de øvrige tilsynsmyndigheder i tilsynskollegiet. Nogle lande ønsker tilsynsansvaret entydigt placeret hos den nationale tilsynsmyndighed fra det land, hvor CCP en er placeret. Andre lande ønsker mere indflydelse for andre landes tilsynsmyndigheder, f.eks. via ESMA og tilsynskollegierne, bl.a. for at afspejle den grænseoverskridende karanter af CCP ernes

14 14 aktiviteter. Der er desuden forskellige syn på størrelsen af tilsynskollegiet, ud fra hensynet til dels beslutningsdygtigheden, og dels inddragelsen af alle lande, der påvirkes væsentligt af den pågældende CCP, herunder f.eks. de mindre lande. Der er endvidere forskellige syn på, i hvilket omfang visse sektorer skal undtages kravet om central clearing, herunder pensionsfonde og forsikringsselskaber. Nogle lande ønsker sådanne virksomheder undtaget, eftersom disses derivathandel bunder i risikoafdækning, og at clearingskravet vil være særligt omkostningsfuldt. Andre lande er forbeholdne over for at skabe potentielle huller i reguleringen. Der er også uenighed om, hvorvidt CCP er bør have adgang til centralbanklikviditet, idet nogle lande finder dette kontroversielt og potentielt konkurrenceforvridende. Landene har desuden forskelligt syn på hvorvidt koncerninterne transaktioner som udgangspunkt skal være omfattet af forordningen eller ej, idet nogle lande mener, at denne undtagelse vil udhule forordningen. Endelig er der uenighed om, hvor stramme kravene skal være til CCP er placeret i tredjelande uden for EU, som ønsker at operere i EU.

15 15 BILAG: Høringssvar vedr. Kommissionens oprindelige forslag Kommissionens oprindelige forslag har i efteråret 2010 været i høring i EUspecialudvalget for den finansielle sektor, som gav anledning til nedenstående bemærkninger. Generelle bemærkninger Finansrådet (FR) og Børsmæglerforeningen (BF) mener ikke, at regulering af derivater må resultere i, at det ikke længere er muligt for de finansielle virksomheder at skræddersy produkter til deres kunder. Derudover mener FR og BF, at reglerne ikke må føre til, at omkostningerne for indirekte clearingdeltagere, såsom klienter som ikke er direkte tilsluttet en CCP, men går via direkte medlemmer af CCP en, bliver så høje, at det kan forværre denne gruppes situation. Dette er reguleret i forslaget, bl.a. i bestemmelserne om adskillelse af kunders midler. FR og BF mener ligeledes, at Kommissionen bør analysere, hvilke konsekvenser det får, hvis indførelse af central clearing for standardiserede OTC-derivater indebærer, at behovet for sikkerhedsstillelse øges for de tilgodehavender, der kommer fra ikke clearede mellemværender. FR og BF frygter, at omkostningerne ved bilaterale positioner resulterer i, at virksomheder ikke længere har mulighed for at hedge deres risici, hvilket kan skade virksomhedernes udvikling og den økonomiske vækst. Frygten skyldes, at der ved bilaterale positioner vil skulle stilles yderligere sikkerhed, idet clearingen ikke går via en CCP. Baggrunden herfor er, at man fremover vil skulle stille sikkerhed i en CCP eller flere, mens man nu, ved bilateral clearing, oftest kan nøjes med at nette alle sine forpligtelser og tilgodehavender (og ikke kun clearing) med én modpart. FR og BF tilføjer, at såfremt de derivatkontrakter, der ikke cleares via en CCP bliver pålagt øgede kapitalkrav og krav til håndtering af bilaterale positioner, vil omkostningerne stige betydeligt og påvirke brugen af ikke-clearingsegnede produkter. Dansk Industri (DI) er af den principielle holdning, at ikke-finansielle virksomheder bør blive undtaget fra forslaget. DI understreger, at ikke-finansielle virksomheder ikke handler derivater i spekulationsøjemed, og at disse derivatkontrakter sjældent egner sig til central clearing. Såfremt ikke-finansielle virksomheder bliver omfattet, skal de fortsat kunne gøre brug af individualiserede derivater, som kan tilpasses den enkelte virksomheds risikoprofil i markedet. Det skal hertil anføres, at der i forslaget tages hensyn til, at ikke-finansielle virksomheders derivatkontrakter, der indgås som led i afdækning af forretningsrelaterede risici, ikke skal medregnes ved opgørelsen i forhold til clearinggrænsen. Derved vil ikke-finansielle virksomheder alene skulle cleare centralt, hvis de har tilstrækkeligt stort omfang af derivatkontrakter, som ikke er knyttet til afdækning af deres forretningsmæssige risici. Landbrug og Fødevarer (LF) bakker op om intentionen om en styrket regulering af derivatmarkedet. Denne regulering må dog ikke ske på bekostning af et fremtidigt velfungerende marked for prissikring.

16 16 LF ønsker ikke, at ikke-finansielle virksomheder skal omfattes af forordningen. Men Kommissionen lægger op til, at ikke-finansielle virksomheder, der udgør en systemisk risiko, skal omfattes. Her efterlyser LF klare grænser for, hvilke landbrugsråvarer der her tænkes omfattet. Dansk Energi (DE) er enig i, at forordningen kun bør gælde ikke-finansielle virksomheder, der udgør systemiske risici. DE understreger, at det er ESMA, der skal definere, hvornår der er tale om systemiske risici. Derfor er det vigtigt for DE, at ESMA inddrager energiselskabernes synspunkter, før der træffes beslutninger på dette område. LF understreger behovet for, at der bliver større gennemsigtighed på markedet for landbrugsvarer og støtter derfor idéer om øget indberetning. LF påpeger samtidigt, at mange markedsdeltagere på fødevareområdet er mindre virksomheder, og indberetningskravene derfor skal være proportionelle med de reelle risici. Nationalbanken (NB) noterer i sit høringssvar, at der mangler en diskussion fra Kommissionens side af den koncentration af risici, der vil finde sted ved at påkræve meget mere clearing gennem centrale modparter. Konkrete bemærkninger Finansrådet (FR) og Børsmæglerforeningen (BF) påpeger, at det er vigtigt i forbindelse med, at ESMA skal notificere Kommissionen vedrørende derivater, at der gennemføres en markedskonsultation for at have markedsdeltagernes input med i vurderingerne. Derudover fremhæver FR og BF også, at CCP ernes interne risikokomitéer skal styrkes. Deres rolle skal være stærkere end blot rådgivende. Samtidig bør ESMA sikre, at produkter, som på objektivt grundlag er fundet uegnede til central clearing, fremgår af en offentlig liste. Ydermere er det helt centralt for FR og BF, at ansvaret for, hvorvidt en derivattransaktion med en ikke-finansiel virksomhed er omfattet af clearingforpligtelsen, alene påhviler den ikke-finansielle virksomhed, da den finansielle virksomhed, som måtte være modpart i transaktionen, ikke har mulighed for at kontrollere dette. I forhold til kapitalkravene til CCP er er kravet i forordningen 5 millioner euro. Dette er efter FR s og BF s mening alt for lidt,- CCP ernes systemiske risici taget i betragtning. Afslutningsvis ønsker FR og BF, at såfremt ansøgning om et interoperabilitetsarrangement afvises af de kompetente myndigheder, skal dette begrundes skriftligt og forelægges ESMA. Der er i det nuværende forslag krav om, at de kompetente myndigheder nu også skal orientere ESMA om deres vurdering af en CCP samt, at ES- MA om nødvendigt skal bistå de kompetente myndigheder ved uoverensstemmelser. Danmarks Rederiforening (DRF) mener, at derivatkontrakter foretaget af ikkefinansielle modparter skal undtages fra oplysningsforpligtelser, da byrderne herved vil overstige det behov, myndighederne måtte have for at få dem klarlagt. Det be-

17 17 mærkes hertil, at dette vil mindske overblikket over derivatmarkederne og ikke vil være i overensstemmelse med målsætningerne ved forordningen. Derudover ønsker DRF en præcisering af, at oplysningsforpligtelserne for derivater, der skal cleares, bliver pålagt CCP en. Det bemærkes hertil, at det endnu ikke fastlagt hvem, der har oplysningsforpligtelsen. Dansk Industri (DI) finder, at begreberne information threshold og clearing threshold er for ukonkrete. Det er uklart, hvilke ikke-finansielle virksomheder, der vil blive omfattet. Hertil ser DI dog positivt på, at derivatkontrakter med det formål at minimere en konkret risiko i forbindelse med kommercielle aktiviteter ikke er omfattet. Der er efterfølgende arbejdet med en præcisering af bestemmelserne om tærskelværdier, herunder er information threshold udgået, således at alle derivattransaktioner skal indberettes. Konkrete tærskelværdier er dog ikke fastsat endnu. Det er afgørende for Landbrug og Fødevarer (LF), at andelsselskaber og andre selskaber i fødevaresektoren kan fortsætte med at handle prissikringskontrakter på vegne af deres medlemmer/kunder, når det falder indenfor deres forretningsområde, uden at de skal registreres som finansielle virksomheder. Dansk Energi (DE) mener, at flere elementer i forordningen, bør præciseres. For det første bør det fremgå tydeligere, hvad der sker, hvis en virksomhed har været over de grænser, der udløser krav om central clearing, for derefter at ryge under grænserne igen. For det andet finder DE, at det er uklart, hvorvidt ikke-finansielle virksomheder skal cleare handler med andre ikke-finansielle virksomheder. Det fremgår af det nuværende forslag, at clearingforpligtelsen gælder virksomheder, der har overskredet clearing-grænsen i en sammenhængende periode på 6 måneder (perioden er fortsat til drøftelse). Endelig understreger DE, at de forpligtelser til at anvende risikobegrænsningstiltag, som forordningen pålægger de derivatkontrakter, der ikke cleares via en CCP, kun bør finde anvendelse, såfremt begge parter i handlen er omfattet af forordningen.

DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF

DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det

Læs mere

Ny EU regulering på post trade området

Ny EU regulering på post trade området Ny EU regulering på post trade området Finanstilsynets EU formandskabsforum, 24. juni 2011 Stig Nielsen EMIR: Formål Hovedformål: At reducere den systemiske risiko fra handel med derivater ( dominoeffekt

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Central clearing "you can run, but you cannot hide"

Central clearing you can run, but you cannot hide Central clearing "you can run, but you cannot hide" EMIR hvad går reglerne ud på, og hvordan vil de påvirke den enkelte markedsdeltager? DDF - 28. november 2012 PROGRAM EMIR hvad går reglerne ud på, og

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.12.2014 C(2014) 9656 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF

Læs mere

FORORDNINGEN OM OTC-DERIVATER, CENTRALE MODPARTER OG TRANSAKTIONSREGISTRE ("EMIR")

FORORDNINGEN OM OTC-DERIVATER, CENTRALE MODPARTER OG TRANSAKTIONSREGISTRE (EMIR) FORORDNINGEN OM OTC-DERIVATER, CENTRALE MODPARTER OG TRANSAKTIONSREGISTRE ("EMIR") 1 Formål Den 16. august 2012 trådte forordningen om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre ("EMIR")

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3045 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3045 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3045 - Økofin Bilag 3 Offentligt 5. november 2010 Supplement til samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. november 2010 1) Administrativt samarbejde på skatteområdet

Læs mere

BILAG KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /..

BILAG KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.10.2014 C(2014) 7117 final ANNEX 1 BILAG KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.9.2010 SEK(2010) 1059 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Fødevarestyrelsen/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-0104/Dep. sagsnr. 11757 Den 28. september 2011 FVM 929 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. september 2010 Forslag til revision af regler for tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 23.2.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 52/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. 148/2013 af 19. december 2012 om udbygning af Europa-Parlamentets

Læs mere

EMIR Nye krav for virksomheders anvendelse af OTC-derivater

EMIR Nye krav for virksomheders anvendelse af OTC-derivater Yderligere krav for anvendelse af derivatkontrakter 7. august 2013 EMIR Nye krav for virksomheders anvendelse af OTC-derivater OTC-derivater dækker kontrakter, som handles direkte mellem to parter. Eksempler

Læs mere

Konsekvenser for ikke-finansielle modparter

Konsekvenser for ikke-finansielle modparter Finanstilsynet 9. december 2013 J.nr. /sjh Konsekvenser for ikke-finansielle modparter Formålet med EMIR-forordningen (European Market Infrastructure Regulation) er at reducere den systemiske risiko i

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

KOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 11-12. juni 2007 Sager på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område

KOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 11-12. juni 2007 Sager på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 377 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Den 31. maj 2007 KOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Notat om forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

Notat om forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg MILJØstyrelsen Jord & Affald MST/dokca 9. juli 2008 GRUNDNOTAT til FOLKETINGET Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF

Læs mere

NOTAT TIL EU-SPECIALUDVALGET

NOTAT TIL EU-SPECIALUDVALGET NOTAT TIL EU-SPECIALUDVALGET 11. marts 2015 JURA Kommissionens grønbog om etablering af en kapitalmarkedsunion (Green Paper - Building a Capital Markets Union), COM(2015)63 1. Resumé Kommissionen offentliggjorde

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om

Læs mere

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 245 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. april 2014 Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. september 2010 Kommissionens hvidbog om forsikringsgarantiordninger KOM(2010) 0370 af 12. juli 2010 Resumé

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 92 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 92 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 92 Offentligt 4. januar 2017 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Kapitel 9: Grænseoverskridende udbud og optagelse til notering eller handel

Kapitel 9: Grænseoverskridende udbud og optagelse til notering eller handel Vejledning til bekendtgørelse nr. 306 af 28. april 2005 om prospekter for værdipapirer, der optages til notering eller handel på et reguleret marked, og ved første offentlige udbud af værdipapirer over

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 1.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 60/1 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 27. november 2012 om en række forslag til reguleringsmæssige

Læs mere

Forslag til Rådets forordning om statutten for det europæiske private selskab, KOM (2008) 396 endelig.

Forslag til Rådets forordning om statutten for det europæiske private selskab, KOM (2008) 396 endelig. Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 275 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 28. august 2008 /Ro-E&S Forslag til Rådets forordning om statutten for det europæiske private

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR I FORBINDELSE MED DEN OFFENTLIGE HØRING OM UDKASTET TIL ECB'S RAMMEFORORDNING FOR SSM

SPØRGSMÅL OG SVAR I FORBINDELSE MED DEN OFFENTLIGE HØRING OM UDKASTET TIL ECB'S RAMMEFORORDNING FOR SSM SPØRGSMÅL OG SVAR I FORBINDELSE MED DEN OFFENTLIGE HØRING OM UDKASTET TIL ECB'S RAMMEFORORDNING FOR SSM 1 HVORNÅR BLIVER BANKERNE UNDERLAGT ECB'S TILSYN? ECB overtager tilsynet med bankerne den 4. november

Læs mere

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF)

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF) Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF) Ejendomsforeningen Danmark 11. september 2013 Anna Frost-Jensen, Kontorchef Kontor for Kollektive Investeringer Indhold Introduktion Hvad er tilsynet?

Læs mere

EMIR: CLEARING AF DERIVATER - EN HELT NY VERDEN DDF'S NETVÆRK FOR INVESTMENT & SECURITIES LAW - 7. MAJ 2014

EMIR: CLEARING AF DERIVATER - EN HELT NY VERDEN DDF'S NETVÆRK FOR INVESTMENT & SECURITIES LAW - 7. MAJ 2014 K R O M A N N R E U M E R T C V R. N R. 6 2 6 0 6 7 1 1 R E G. A D R. : S U N D K R O G S G A D E 5 DK- 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø EMIR: CLEARING AF DERIVATER - EN HELT NY VERDEN DDF'S NETVÆRK FOR INVESTMENT

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 230 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 230 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 230 Offentligt 04-07-2017 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2012O0018 DA 09.11.2012 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 2. august 2012 om yderligere

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 17.3.2016 L 72/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/378 af 11. marts 2016 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for så vidt angår

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 6. december 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 6. december 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 154 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 6. december 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

18. december 2015 Finanstilsynet ministerbetjening@ftnet.dk (kopi til bch@ftnet.dk og cht@ftnet.dk)

18. december 2015 Finanstilsynet ministerbetjening@ftnet.dk (kopi til bch@ftnet.dk og cht@ftnet.dk) 18. december 2015 Finanstilsynet ministerbetjening@ftnet.dk (kopi til bch@ftnet.dk og cht@ftnet.dk) Høring vedr. forslag til ændring af lov om værdipapirhandel m.v., forslag til lov om kapitalmarkeder

Læs mere

Finansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse

Finansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. Michael Friis Finansrådets høringssvar vedrørende ændring af bekendtgørelse om store engagementer Generelle bemærkninger Finansrådet vil gerne indledningsvist

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Note om forstærket samarbejde vedrørende

Læs mere

Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt

Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt Finansudvalget, Europaudvalget 2005 FIU Alm.del Bilag 41, 2698 - Økofin Bilag 5 Offentligt 30. november 2005 Supplerende samlenotat vedr. ECOFIN den 6. december 2005 Dagsordenspunkt 8: 4. og 7. selskabsdirektiv

Læs mere

Implementering af MiFID II og rapport om honorarmodeller for investeringsforeninger

Implementering af MiFID II og rapport om honorarmodeller for investeringsforeninger 18. december 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af MiFID II og rapport om honorarmodeller for investeringsforeninger Finanstilsynet sendte den 16. november 2015 tre lovforslag i høring. Lovforslagene

Læs mere

Fokus - Markedsmisbrug på energimarkederne

Fokus - Markedsmisbrug på energimarkederne Kapitalmarked og finansielle virksomheder 4. juni 2013 Fokus - Markedsmisbrug på energimarkederne Folketinget har i dag vedtaget en ny lov, der ændrer el- og naturgasforsyningslovene og fastsætter strafferammer

Læs mere

5560/14 ADD 1 lao/js/mc 1 DG E 2 A

5560/14 ADD 1 lao/js/mc 1 DG E 2 A RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 17. marts 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2011/0398 (COD) 5560/14 ADD 1 AVIATION 15 ENV 52 CODEC 149 UDKAST TIL RÅDETS BEGRUNDELSE Vedr.: Rådets førstebehandlingsholdning

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. april 2011 Single Euro Payments Area (SEPA) Forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler

Læs mere

Fokus Forslag til forordning om benchmarks

Fokus Forslag til forordning om benchmarks Kapitalmarked og finansielle virksomheder 31. oktober 2013 Fokus Forslag til forordning om benchmarks I dette nyhedsbrev sætter vi fokus på Kommissionens forslag (klik på link) til forordning vedrørende

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0857 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0857 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0857 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.11.2016 COM(2016) 857 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET i henhold til artikel 85, stk.

Læs mere

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 99 Offentligt 26. februar 2008 Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008 Foreløbig oversigt over rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008 1. Implementering

Læs mere

De vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes.

De vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 131 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2.februar 2010 Kommissionens forordning (EU) om anvendelse af Traktatens artikel 101, stk. 3, på kategorier

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.2.2004 SEK(2004) 204 endelig 2004/0046 (CNB) Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING om Fællesskabets holdning til en aftale om de monetære

Læs mere

Nye regler om derivataftaler vil påvirke alle virksomheder, som har renteswaps, valutaterminsforretninger o.l.

Nye regler om derivataftaler vil påvirke alle virksomheder, som har renteswaps, valutaterminsforretninger o.l. Nye regler om derivataftaler vil påvirke alle virksomheder, som har renteswaps, valutaterminsforretninger o.l. De nye bestemmelser betyder, at alle virksomheder, der har et CVR-nr., fra den 12. februar

Læs mere

FÆLLES EUROPÆISK REGULERING AF SKYGGEBANKER - AKTØRERNE OG AKTIVITETERNE

FÆLLES EUROPÆISK REGULERING AF SKYGGEBANKER - AKTØRERNE OG AKTIVITETERNE FÆLLES EUROPÆISK REGULERING AF SKYGGEBANKER - AKTØRERNE OG AKTIVITETERNE 1 Skyggebanksystemet Skyggebanksystemet er det kreditformidlingssystem, der omfatter enheder og aktiviteter, som falder uden for

Læs mere

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 124 Offentligt 2. februar 2009 Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009 Dagsorden, 1. udgave 1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. marts

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0102 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 26. april 2012 Grønbog om skyggebanker, KOM (2012) 102. 1. Resumé Kommissionen har udsendt en

Læs mere

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1)

Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1) Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 1) I medfør af 27, stk. 12, 30 og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved 1 i lov

Læs mere

UDTALELSE. DA Forenet i mangfoldighed DA 2010/0251(COD) 27.1.2011. fra Retsudvalget. til Økonomi- og Valutaudvalget

UDTALELSE. DA Forenet i mangfoldighed DA 2010/0251(COD) 27.1.2011. fra Retsudvalget. til Økonomi- og Valutaudvalget EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 27.1.2011 2010/0251(COD) UDTALELSE fra Retsudvalget til Økonomi- og Valutaudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om short selling og

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0618 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0618 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0618 Bilag 3 Offentligt REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 98/8/EF

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Foder og Fødevaresikkerhed Sagsnr: 26761 Dato: 1. juli 2014 FVM 300 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til ændring af

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2011 KOM(2011) 746 endelig 2011/0360 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 187 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet/2. afd., 2. kt./ 2. afd., 1. kt. J.nr.: 2296 Den 31. januar 2007 MMO/LOUJ/EMFJ FVM 412

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 6. marts 2006 JR/JEV Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af bestemmelser om

Læs mere

Vejledning om hvilke markeder danske UCITS kan investere på i henhold til 139 i lov om investeringsforeninger m.v.

Vejledning om hvilke markeder danske UCITS kan investere på i henhold til 139 i lov om investeringsforeninger m.v. VEJ nr 9017 af 05/01/2015 Gældende Offentliggørelsesdato: 14-01-2015 Erhvervs- og Vækstministeriet Ændrer i/ophæver VEJ nr 35 af 03/05/2010 Vejledning om hvilke markeder danske UCITS kan investere på i

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Med Solvens II forøges i mange tilfælde kapitalkravene til de europæiske forsikringsselskaber. Hensigten er blandt andet bedre forbrugerbeskyttelser,

Læs mere

Krise, regulering og tilsyn

Krise, regulering og tilsyn Krise, regulering og tilsyn Ulrik Nødgaard Finanstilsynet Fokusområder i kølvandet på krisen 1. Mere og bedre kapital 2. Bedre likviditetsstyring 3. Større stødpuder i solvensen og mindre procyclikalitet

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 276 Offentligt D ELEGERET RE TSAKT - NOTAT 13. marts 2013 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Notat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der supplerer

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Kontor for husdyrsundhed/ Dep. 3.1 og 2.1 Sagsnr.: 2008-20-762-01640/ Dep sagsnr. 13650 Den 20. november 2008 Initialer HCHR/MBG/TAER FVM 607 NOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2008R1234 DA 02.11.2012 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1234/2008 af 24. november 2008 om behandling

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0126 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Lovafdelingen Dato: 23. april 2010 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-7004-0029 Dok.: JOK41420 N O T A T om Forslag til

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 339 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. marts 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. marts 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 3. marts 2017 (OR. en) 6921/17 EF 37 ECOFIN 171 DELACT 41 FØLGESKRIVELSE fra: til: Komm. dok. nr.: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Dyresundhed/Veterinærenheden/EUenheden Sagsnr.: 2012-20-221-01216 Den 2. april 2012 FVM 021 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om

Læs mere

Regulering fra Back til Front, eller omvendt!

Regulering fra Back til Front, eller omvendt! Regulering fra Back til Front, eller omvendt! Cirkusbygningen, d. 13/11-2013 Side 1/19 Lehman lektien Myndighederne vidste ikke hvor store mængder finansielle instrumenter der var udestående. Clearede

Læs mere

Europaudvalget 2008 2857 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 2857 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 2857 - økofin Bilag 2 Offentligt 22. februar 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 4. marts 2008 Dagsordenspunkt 4a: Bekæmpelse af momssvig Resumé Formandskabet ventes

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. DA Forenet i mangfoldighed DA. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 2013/0253(COD) 10.10.

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. DA Forenet i mangfoldighed DA. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 2013/0253(COD) 10.10. EUROPA-PARLAMENTET 2009 2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 2013/0253(COD) 10.10.2013 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Økonomi- og Valutaudvalget om forslag

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2012-13 EUU alm. del Bilag 34 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: NaturErhvervstyrelsen/Center for Jordbrug Sagsnr.: 12-41811-000002/Dep. sagsnr. 7570

Læs mere

Retningslinjer Retningslinjer for komplekse gældsinstrumenter og strukturerede indlån

Retningslinjer Retningslinjer for komplekse gældsinstrumenter og strukturerede indlån Retningslinjer Retningslinjer for komplekse gældsinstrumenter og strukturerede indlån 04/02/2016 ESMA/2015/1787 DA Indholdsfortegnelse I. Anvendelsesområde... 3 II. Henvisninger, forkortelser og definitioner...

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) DEN 15.-16. DE-

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) DEN 15.-16. DE- Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1 Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 14. december 2011

Læs mere

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2. maj 2007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0090 Bilag 2 Offentligt

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2. maj 2007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0090 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0090 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2. maj 2007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om ændring

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2009-20-24-00055/Dep. sagsnr. 8959 Den 6. oktober 2011 FVM 932 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag

Læs mere

Retningslinjer for behandling af tilknyttede selskaber, herunder kapitalinteresser

Retningslinjer for behandling af tilknyttede selskaber, herunder kapitalinteresser EIOPA-BoS-14/170 DA Retningslinjer for behandling af tilknyttede selskaber, herunder kapitalinteresser EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20; Fax. + 49

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16-11-2010 OK 4/0405-0300-0037 /JH Kommissionens grønbog om øget anvendelse af elektronisk baserede offentlige

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING. Konsolideret lovgivningsdokument. 15. marts 2001 2000/0019(COD) PE1

EUROPA-PARLAMENTET ***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING. Konsolideret lovgivningsdokument. 15. marts 2001 2000/0019(COD) PE1 EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Konsolideret lovgivningsdokument 15. marts 2001 2000/0019(COD) PE1 ***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING fastlagt ved førstebehandlingen den 15. marts 2001 med henblik på vedtagelse

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering

Læs mere

Skatteministeriet SKAT

Skatteministeriet SKAT Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 23 Offentligt Skatteministeriet SKAT 30. november 2007 J. nr. 07-172251 Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om Forslag til ændringer af Rådets forordning

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0043 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0043 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0043 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 29. februar 2016 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelsen af 470-790

Læs mere

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a i pesticidrammeforordningen.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a i pesticidrammeforordningen. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/BRL Sagsnr.: 2014-29-221-02102/Dep sagsnr: 24728 Den 17. februar 2014 FVM 244 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 24 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 24 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 24 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 11. oktober 2013 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Finanstilsynet har modtaget K s brev af 2. juni 2003, vedrørende stillingen som udsteder i henhold til lov om udstedere af elektroniske penge 1.

Finanstilsynet har modtaget K s brev af 2. juni 2003, vedrørende stillingen som udsteder i henhold til lov om udstedere af elektroniske penge 1. Kendelse af 7. oktober 2004. J.nr. 03-176.255. Tiltrådt, at elektroniske penge kun kan udstedes af pengeinstitutter eller af virksomheder, der har tilladelse i henhold til lov om elektroniske penge. Lov

Læs mere

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 2 Offentligt Notat SKATTEMINISTERIET Departementet Skatte- og Afgiftsadministration 17. april 2008 8. april 2008 J.nr. 2008-251-0070 Grundnotat om Europa-Kommissionens

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2.12.2011 2011/0156(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om

Læs mere

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0125 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 19. januar 2006 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet.

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0603 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat om genoptagelse af ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens

Læs mere

Handelsgennemsigtighed og muligheder for at fritage og udsætte offentliggørelse af oplysninger

Handelsgennemsigtighed og muligheder for at fritage og udsætte offentliggørelse af oplysninger 27. juni 2017 Handelsgennemsigtighed og muligheder for at fritage og udsætte offentliggørelse af oplysninger EU ønsker at fremme handelsgennemsigtigheden på de finansielle markeder i Europa. Med en større

Læs mere

Finanstilsynet har ved mail af 1. juli 2013 fremsendt ovennævnte lovudkast i høring med anmodning om Finansrådets bemærkninger.

Finanstilsynet har ved mail af 1. juli 2013 fremsendt ovennævnte lovudkast i høring med anmodning om Finansrådets bemærkninger. Svar på høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., straffeloven, retsplejeloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt

Skatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt 24. september 2015 Samlet kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 6. oktober 2015 1) Automatisk udveksling af information

Læs mere

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015

Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015 Januar 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Nye regler om kapitalbuffere De nye regler om kapitalbuffere implementerer kapitel 4 i CRD IV 1. De nye regler om kapitalbuffere blev vedtaget ved Lov nr. 268 af den

Læs mere

Ny revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg?

Ny revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg? Ny revisorlov Hvad betyder det for revisionsudvalg? Kontakt Lars Engelund T: 3954 9264 M: 2141 6064 E: len@pwc.dk 10. juni 2016 Revisorloven, der blev vedtaget 19. maj 2016 og som træder i kraft 17. juni

Læs mere