PLO s repræsentantskabsmøde den 29. marts Formandsberetning

Transkript

1 PLO s repræsentantskabsmøde den 29. marts 2008 Formandsberetning

2 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Fremtidens almen praksis Større lægehuse LOK09 ændring af tidsplan Indtægter, omkostninger og arbejdsmængde hvordan går det? Rekruttering og fastholdelse der er brug for konstruktiv handling Sikret, systematisk efteruddannelse Kræft som akut sygdom Det kommunale område Utilsigtede hændelser % turnus Nyt fra overenskomstområdet De små overenskomster Fremtidens Lægeforening De regionale sider...13

3 3 1. Indledning. Selv om der kun er gået fire måneder siden det sidste repræsentantskabsmøde på Nyborg Strand, er der alligevel sket en masse omkring almen praksis, som det er værd at berette om. Først og fremmest bliver de negative konsekvenser af manglen på praktiserende læger mere og mere synlige, hvilket kalder på kreative og konstruktive løsninger, som fastholder kerneværdierne i almen praksis. Men også på andre områder foregår der en betydelig udvikling omkring almen praksis. Beretningen beskriver udviklingen siden sidst, og vi ser frem til nogle spændende drøftelser på repræsentantskabsmødet i Silkeborg. 2. Fremtidens almen praksis. Mange har et bud på, hvordan almen praksis skal udvikle sig. Regeringen har netop nedsat en kommission om almen praksis, og Danske Regioner har i et omfattende udviklingsprogram (RAP-programmet) fremlagt deres bud på fremtidens almen praksis. Praksiskommission. Efter et usædvanligt langt tilløb meddelte Sundhedsministeriet endeligt den 27. februar, at der igangsættes et udvalgsarbejde om fremtidens almen praksis, der skal afsluttes med en rapport til oktober DSAM og PLO bliver begge repræsenteret i udvalget, som herudover tæller repræsentanter fra Sundhedsministeriet, Velfærdsministeriet, DSR, KL og Danske Regioner. Formand for udvalget bliver Sundhedsstyrelsens administrerende direktør, Jesper Fisker. Regeringen har store ambitioner med udvalgsarbejdet, der bl.a. skal beskæftige sig med større lægehuse, normtallet, forpligtende samarbejde mellem sygehusvæsen, kommuner og almen praksis, lægevagten, honorarstruktur, udvidede åbningstider, kvalitetsudvikling osv. PLO går til udvalgsarbejdet med et åbent sind, men også med den erklærede målsætning, at udviklingen af fremtidens almen praksis skal ske i en aftalebestemt form, der fastholder de centrale værdier i almen praksis, herunder bevarelse af familielægeprincippet. Tiden står som bekendt ikke stille, og det er således vigtigt, at nødvendige udviklingstiltag og løsninger af problemstillinger med praksislukninger eller truende praksislukninger ikke blokeres med henvisning til, at kommissionen arbejder. Derfor forelægger bestyrelsen på repræsentantskabsmødet et forslag til handlingsplan, der på kort sigt vil kunne afbøde virkningerne af den stigende lægemangel.

4 4 RAP-programmet. Dagen før PLO s sidste repræsentantskabsmøde den 1. december 2007 fremlagde Danske Regioner sit RAP-program for fremtidens almen praksis. RAP-programmet omfatter en politisk tilkendegivelse og i alt syv delrapporter på tilsammen over 300 sider. PLO s bestyrelse har haft en grundig gennemgang af RAP-materialet på bestyrelsesmødet i januar. RAP-programmet omfatter analyser og anbefalinger, der berører en lang emner i relation til almen praksis organisation, faglig udvikling, efteruddannelse, servicemål, kvalitetsudvikling, samarbejde, informationssystemer osv. En del af anbefalingerne forudsætter lovgivningsmæssige ændringer, mens andre kan gennemføres, hvis parterne regionalt indgår aftaler herom. Endelig er der en hel del af anbefalingerne, som kun kan gennemføres, hvis det aftales i forbindelse med overenskomstforhandlingerne. På et møde den 25. januar med Bent Hansen og Kristian Ebbensgaard fra Danske Regioner fremlagde Michael Dupont og Henrik Dibbern PLO s tilbagemelding på RAP-programmet. Hovedindholdet i tilbagemeldingen var, at RAP-programmet omfatter en række relevante emner omkring fremtidens almen praksis, som i vidt omfang tidligere har været drøftet mellem parterne. Nogle af målsætningerne vil der formentlig uden de store sværdslag kunne opnås enighed om fx omkring praksisdriftsudvikling, forskningsområdet og inddragelsen af almen praksis i et tættere samarbejde med kommuner og regioner. PLO udtalte sig desuden positivt om forslaget om tidsubegrænsede, lægelige ansættelser i almen praksis, der eventuelt kunne tiltrække læger fra den almenmedicinske rekrutteringsreserve i sygehusvæsenet. Blandt de mere kontroversielle spørgsmål fremhævede PLO især anbefalingen om at ændre normtalskonstruktionen således, at der fremover alene skal fastlægges regionale normtal. PLO advarer mod forsøg på at påtvinge lægerne højere normtal, der blot vil blive oplevet som perspektivløse produktivitetsforøgelser med den sandsynlige udgang, at de unge læger ikke vil føle sig fristet af et liv i almen praksis samtidig med, at de ældre kolleger vil forlade almen praksis i stigende omfang. PLO ønsker ikke at fravige normtallet, men er parat til i konkrete situationer at drøfte justeringer af normtallet, hvis der kan aftales tilfredsstillende, økonomisk kompensation. Men ingen tvang overfor den enkelte læge. 3. Større lægehuse. PLO har det seneste år deltaget i bestræbelserne på at forbedre mulighederne for at etablere større lægehuse. Større lægehuse kan fremme rekrutteringen til almen praksis og imødekomme de fysiske krav til en række nye, personalekrævende opgaver i almen praksis. Udviklingen mod større lægehuse skal samtidig tage højde for, at familielægeprincippet fortsat bevares. For PLO er det afgørende, at etablering af større lægehuse sker i tæt dialog og efter aftale med de praktiserende læger.

5 5 En af barriererne for etablering af større lægehuse er manglende, kommunalt engagement med hensyn til at tilvejebringe de nødvendige lokalplanmæssige forudsætninger. Derfor holdt PLO den 19. december 2007 et møde med KL s formand Erik Fabrin, hvor vi havde lejlighed til at drøfte vores synspunkter. Vi lagde vægt på, at de praktiserende læger ikke skal have stillet gratis faciliteter til rådighed, idet lægerne selvfølgelig er indstillet på i givet fald at indgå lejemål på rimelige markedsvilkår. Vores synspunkter vandt gehør hos KL s formand, og vi aftalte konkret, at KL s medlemsblad vil tage emnet op i den kommende tid. Etablering af større lægehuse indgår også med betydelig vægt i Danske Regioners RAP-program. På mødet med Bent Hansen og Kristian Ebbensgaard den 25. januar 2008 orienterede de om, at Danske Regioner i forbindelse med de kommende økonomiforhandlinger til juni vil søge at aftale en investeringsstrategi med regeringen, der skal give regionerne mulighed for at opføre større lægehuse i et tæt samarbejde med de praktiserende læger og kommunerne. Vi kan altså konstatere, at der er en overordnet, politisk forståelse og opbakning til PLO s ønske om at skabe mulighed for større lægehuse, og vi vil nu spændt afvente forsommerens økonomiforhandlinger for at se, om ordene bliver forvandlet til handlinger. 4. LOK09 ændring af tidsplan. Siden eftersommeren sidste år har vi på forskellig vis forberedt os på de forestående overenskomstforhandlinger. På repræsentantskabsmødet i december fik bestyrelsen en god og grundig vejledning fra repræsentanterne med hensyn til formuleringen af PLO s overenskomstkrav. Siden har vi åbnet en debatkonference på laeger.dk LOK09-konferencen hvor der har været en livlig debat med mange gode forslag og spændende idéer. Endelig har vi gennemført en undersøgelse af medlemmernes holdninger til, hvilke krav vi skal prioritere ved de kommende overenskomstforhandlinger. Rapporten fra medlemsundersøgelsen er udsendt forud for repræsentantskabsmødet. Modparten har imidlertid de sidste par måneder antydet, at den godt kunne tænke sig en udskydelse af den aftalte tidsplan for LOK09-forhandlingerne. På mødet den 25. januar 2008 gentog Bent Hansen og Kristian Ebbensgaard ønsket om, at det i landsoverenskomsten aftalte tidspunkt for genforhandling udskydes, indtil der foreligger en rapport fra den af regeringen nedsatte praksiskommission. Der blev herunder udtrykt ønske om en udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet for den nye landsoverenskomst. Som bekendt er det i landsoverenskomsten aftalt, at parterne skal udveksle krav inden den 1. april 2008, og at forhandlingen skal være tilendebragt senest den 1. oktober 2008 med henblik på, at ny aftale kan træde i kraft den 1. april PLO har den 4. marts meddelt Danske Regioner, at vi er indstillet på at drøfte en udskydelse af tidsplanen for de kommende overenskomstforhandlinger, men har samtidig understreget, at behovet for en snarlig afklaring er påtrængende, idet vi nærmer os den 1. april og dermed det aftalte tidspunkt for kravsudveksling.

6 6 For PLO er det afgørende, at en eventuel udskydelse ikke kommer til at forringe vore medlemmers vilkår. Vi ønsker derfor en garanti for, at alle aftalte takstforhøjelser mv. i den nye aftale kommer til at gælde med tilbagevirkende kraft fra den 1. april Samtidig har vi peget på behovet for, at der allerede nu iværksættes et fælles udredningsarbejde omkring kvalitet i almen praksis, herunder udbredelse af datafangst. Der kan også på andre områder være grund til at iværksætte fælles udredningsarbejder af overenskomstforberedende karakter. Vi forudsætter, at der fra den 1. april 2009 genindføres sædvanlig regulering af alle ydelser, og at finansiering af forløbsydelsen fra dette tidspunkt ikke længere sker via provenuet fra reguleringsordningen. Vi forudsætter ligeledes, at basishonoraret pr. gruppe 1-sikret med virkning fra den 1. april 2009 opjusteres til det beløb, det ville udgøre uden fradrag for økonomi til forløbsydelsen. Herudover er det afgørende, at der spændes et økonomisk sikkerhedsnet ud under Forskningsfonden, APU Fonden og Kvalitets- og Informatikfonden, så det sikres, at disse fonde kan fortsætte med uændret aktivitet i perioden fra 1. april 2009 til ikrafttrædelsen af den nye overenskomst. Der er i skrivende stund endnu ikke skabt afklaring mellem parterne om en eventuel udskydelse af den aftalte tidsplan. 5. Indtægter, omkostninger og arbejdsmængde hvordan går det? PLO har netop færdiganalyseret den nye omkostningsundersøgelse, som blev gennemført sidste år. Undersøgelsen omfatter 650 praksis, og svarprocenten var på 73,5. Undersøgelsen viser, at de praktiserende læger i gennemsnit havde en nettoindtægt på 1 mio. kr. i 2006, hvilket er en stigning på 13 pct. i forhold til den seneste undersøgelse fra I samme periode steg antallet af konsultationer mv. med 5,4 pct. Korrigeret for inflation og ydelsesudvikling viser omkostningsundersøgelsen, at de praktiserende lægers realindtægt er steget med 3,3 % fra Undersøgelsen viser endvidere, at læger i solopraksis har en lavere nettoindtægt end læger i kompagniskabspraksis. Indtægter, omkostninger og nettoindtægter sammenlignes fordelt på regioner, hvor forskellene mellem regioner viser sig at være relativt små (+/ kr). Særlig interesse har været knyttet til den nye forebyggelsesydelse, 0106, i overenskomsten. Ydelsen indtager kun en marginal placering i omkostningsundersøgelsen, fordi den først blev taget i brug fra den 1. april Forventningen ved indgåelsen af den nuværende overenskomst var, at 0106 ville vokse til ydelser ved slutningen af overenskomstperioden i 2009, men opgørelserne for 2007 viser, at der allerede i 2007 blev ydet omtrent det dobbelte antal ydelser, altså i alt knap ydelser, svarende til en ekstraøkonomi på ca. 50 mio. kr. i forhold til de oprindelige estimater.

7 7 Udviklingen i forebyggelseskonsultationerne har vakt begejstring helt ind i regeringskontorerne. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen udtalte således til Berlingske Tidende den 4. februar i år: Det er alle tiders, at både den enkelte dansker og de praktiserende læger har taget muligheden for en forebyggelseskonsultation til sig. 6. Rekruttering og fastholdelse der er brug for konstruktiv handling. Manglen på praktiserende læger er den største enkeltudfordring for PLO i øjeblikket. Vi har hidtil skønnet den aktuelle mangel på praktiserende læger til ca. 100 med en stigende tendens. Sundhedsministeriet har netop offentliggjort resultatet af en rundspørge til regionerne, der viser, at der pr. 1. januar 2008 manglede i alt 114 praktiserende læger, jfr. skemaet: Region Antal læger Lægemangel Mangel i % Hovedstaden ,5 Sjælland ,8 Syd ,2 Midt ,7 Nord ,9 I alt ,2 Problemerne med lægemanglen optager en meget stor del af praksisudvalgenes opmærksomhed over hele landet, og der udfoldes betydelige anstrengelser for at forebygge de negative konsekvenser af praksislukninger eller truende praksislukninger. Som bekendt udarbejdede bestyrelsen sidste år et særligt princippapir på baggrund af en ny 2-aftale om lægedækningen i Thyborøn, der var indgået af praksisudvalget og regionsrådet i Region Midt. Papiret faldt mildest talt ikke i god jord i Danske Regioner, der fandt, at Thyborøn-aftalen var en alt for dyr aftale til, at den kan danne standard på landsplan. Det har desværre medført en række fastlåste forhandlingssituationer i nogle af regionerne. Således lykkedes det ikke at indgå aftaler med regionsrådene i henholdsvis Region Sjælland og Region Midt i forbindelse med praksislukninger i Kalundborg og Skive. Det har medført, at regionsrådene uden yderligere forhandling med praksisudvalgene har indført nogle særlige praksisvikar-ordninger, som er bemandet med læger, der er rekrutteret via vikarbureauer. PLO orienterede i den anledning Danske Regioner den 11. januar 2008 om vores betænkeligheder ved vikarordningerne og gjorde opmærksom på, at ordningerne efter vores opfattelse hverken er i overensstemmelse med overenskomsten eller sundhedsloven. Vores henvendelse er i skrivende stund ikke besvaret. Manglen på praktiserende læger har også medført, at regionerne er blevet betydeligt mere tilbageholdende med at godkende etablering af delepraksis. Vi har måttet kæmpe hårdt i en række sager i samarbejdsudvalgene og

8 8 landssamarbejdsudvalgene for at håndhæve overenskomstens bestemmelser om mulighederne for at etablere delepraksis, idet regionerne i en række tilfælde har forsøgt sig med administrative stramninger, der strider mod overenskomstens bestemmelser. PLO s holdning til delepraksis er fortsat, at vi skal værne om overenskomstens ret vide rammer for bevilling af delepraksis, fordi det virker positivt på rekrutteringsmulighederne til almen praksis. Det er blevet mere og mere tydeligt for bestyrelsen, at der er behov for, at PLO i den nuværende situation fremlægger et offensivt udspil til, hvordan de negative konsekvenser af lægemanglen med truende praksislukninger osv. bør håndteres. Derfor er der til dette repræsentantskabsmøde udsendt et forslag til handlingsplan, der indeholder en række initiativer til afhjælpning af lægemanglen. Udgangspunktet for handlingsplanen er, at regionerne og vi har en fælles interesse i at sikre befolkningen en kvalificeret lægedækning og rimelige arbejdsvilkår for lægerne. Enkelte steder er der ved at komme fornuftige løsninger på problemerne, men det halter fortsat alt for mange steder. Derfor har bestyrelsen besluttet, at der skal udarbejdes en handlingsplan, der hviler på tre grundlæggende præmisser: 1) Initiativerne til afhjælpning af konsekvenserne af lægemanglen må ikke kompromittere de centrale værdier i familielægesystemet. 2) Vi er nødt til at se på, om den praktiserende læge løser de rigtige opgaver. 3) Det øvrige sundhedsvæsen må bære sin del af ansvaret for løsningen af problemerne, så tesen om det integrerede sundhedsvæsen ikke blot bliver varm luft. De praktiserende læger er indstillet på at tage en ekstra tørn, hvis vi foretager de rigtige handlinger. Den seneste medlemsundersøgelse viser således, at hvis forhold som lokaler, personale og økonomiske incitamenter var optimale, ville de praktiserende læger være parate til at påtage sig et ekstra antal patienter, der neutraliserer virkningen af den voksende lægemangel. 7. Sikret, systematisk efteruddannelse. Repræsentantskabet gav på sidste møde fuld opbakning til forslaget fra DSAM og PLO om sikret efteruddannelse. I følge rapporten fra DSAM og PLO er sikret efteruddannelse et tilbud til alle alment praktiserende læger om kontinuerlig deltagelse i et struktureret og planlagt, livslangt efteruddannelsesforløb indenfor aftalte temaer med fokus på evidensbaseret medicin og med relevans for patienter og samfund. I forbindelse med drøftelserne om udfasningen af Amanuensisfonden til regionerne, der finder sted pr. 1. juli, har PLO aftalt med Danske Regioner, at der reserveres 30 mio. kr. af fondens restkapital til igangsætning af sikret efteruddannelse. Hertil kommer det beløb, der forventes afsat til efteruddannelse af de praktiserende læger i forbindelse med kræftpakkerne.

9 9 I den forbindelse har Danske Regioner og PLO indgået en aftale om igangsætning af systematisk efteruddannelse for de praktiserende læger. Udover at betegne efteruddannelsen som systematisk i stedet for sikret indeholder aftalen følgende hovedpunkter: En pligt for de praktiserende læger til at vedligeholde deres faglige viden og kompetencer. Der er tale om et tilbud om efteruddannelse, dvs. ingen tvang. Efteruddannelsen skal hvile på faglige og økonomiske incitamenter. Temaerne fastlægges af overenskomstens parter i tæt samarbejde med de almenmedicinske miljøer. Der skal dels være landsdækkende tilbud, dels tilbud tilpasset den enkelte regions behov. Efteruddannelsen forankres i Efteruddannelsesfonden og de regionale kvalitets- og efteruddannelsesudvalg. Spørgsmålet om den permanente finansiering af efteruddannelsen vil indgå i de kommende overenskomstforhandlinger. Det skal understreges, at begge aftaler skal endeligt godkendes af Regionernes Lønnings og Takstnævn (RLTN). Dette ventes at finde sted den 27. marts. Indenfor rammerne af principaftalen skal parterne i løbet af foråret udarbejde en konkret implementeringsmodel, som skal godkendes på partsmødet i juni. Herefter vil den (delvis) nye organisation skulle opbygges og det faglige og pædagogiske udviklingsarbejde iværksættes. 8. Kræft som akut sygdom. Regeringen og Danske Regioner indgik allerede i oktober sidste år en aftale om akut handling og klar besked til kræftpatienterne. Der skal udarbejdes kræftpakker for de enkelte kræftdiagnoser, som skal baseres på sundhedsfaglige retningslinjer udmeldt af Sundhedsstyrelsen og de videnskabelige selskaber. Kræftpatienterne skal fremover betragtes som akutte patienter, og derfor skal patienter med mistanke om kræft henvises fra praktiserende læge inden for 48 timer. Repræsentanter fra DSAM og PLO deltager i det meget omfattende planlægningsarbejde, som er iværksat i Sundhedsstyrelsens regi. Sundhedsstyrelsen har i slutningen af januar udmeldt de faglige retningslinjer for de første kræftpakker, der omfatter hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft og brystkræft. Senere på året følger udmeldinger for de øvrige kræftdiagnoser. Aftalen indebærer endvidere, at den praktiserende læge og speciallæge skal have let adgang til at få patienter med begrundet mistanke om kræft undersøgt på sygehuset, herunder skal regionerne sikre, at der er kapacitet til at gennemføre forløbet inden for de fagligt begrundede ventetider. DSAM og PLO har stillet to krav i forbindelse med kræftindsatsen: For det første skal der være ét telefonnummer i hver region, hvortil den praktiserende læge kan ringe og bestille tid. På sigt skal dette erstattes af elektronisk henvisning/booking.

10 10 For det andet har DSAM og PLO krævet, at alle praktiserende læger tilbydes den nødvendige efteruddannelse i relation til kræftindsatsen, herunder ikke mindst i forbindelse med de henvisningskriterier, som Sundhedsstyrelsen har udmeldt. Regeringen og Danske Regioner indgik den 18. januar 2008 en økonomiaftale vedrørende kræftpakkerne, som er en opfølgning på aftalen fra oktober sidste år. Økonomiaftalen giver regionerne mulighed for at låne op til 850 mio. kr. til investeringer i kræftapparatur. Desværre er der ikke afsat særskilte midler til kræftefteruddannelse af de praktiserende læger, men repræsentanter fra Danske Regioner har forsikret, at disse midler nok skal blive fundet. PLO sendte den 31. januar 2008 et brev til Danske Regioner, hvor vi anmodede om en forhandling om vilkårene for de praktiserende lægers deltagelse i efteruddannelsen i forbindelse med implementeringen af kræftpakkerne. Desuden opfordrede vi regionerne til aktivt at involvere praksisudvalgene i implementeringen af pakkeforløbene i de enkelte regioner. Danske Regioner har meddelt, at PLO inviteres til forhandling om kræftefteruddannelsen lige efter påske. 9. Det kommunale område. En rundspørge viser, at der pr. 1. januar 2008 er etableret lægelaug i 65 af landets 98 kommuner. Hertil skal lægges 5 kommuner, der har lægelaug i en opstartsfase. Det svarer til, at der er eller planlægges etableret lægelaug i en etableringsfase i 71 pct. Af landets kommuner. Lægelaugene kan ikke forpligte de praktiserende læger, men kan bruges ved dialoger og drøftelser mellem kommune og læger. Efter at Sundhedsstyrelsen i efteråret 2007 indstillede, at HPV-vaccination bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet har der været fokus på HPVvaccinationer, bl.a. har Danske Lægers Vaccinations Service sendt en forespørgsel til forældre på flere skoler, om de ønsker at vaccinationen skal foregå på skolen eller hos egen læge. PLO, Lægeforeningen og FAS sendte i januar 2008 et brev til Sundhedsministeren, hvori foreningerne anbefaler, at det gøres valgfrit, om kommunallægen på skolen eller egen læge forestår vaccinationerne. Regeringen indgik den 1. marts en politisk aftale om indførelse af vaccination mod livmoderhalskræft, som bl.a. indebærer, at vaccinationen indføres i børnevaccinationsprogrammet for piger i 12-årsalderen fra den 1. januar Ældre piger, der er født i perioden , tilbydes i perioden oktober 2008 til 2010 vaccination hos egen læge. Aftalen beskriver ikke, hvem der skal vaccinere piger i 12-årsalderen. 10. Utilsigtede hændelser. I forbindelse med den igangværende revision af Sundhedsloven omtales utilsigtede hændelser (UTH) for den primære sektor. Der lægges op til et system, som i høj grad skal organiseres lokalt i regionerne. Dog skal den overordnede ramme for opsamling, analyse, opfølgning og sikring af den nødvendige faglige kompetence til behandling af indberetningerne, aftales i de centrale overenskomstforhandlinger.

11 11 Det gælder også for den honorering af de praktiserende læge, som vi vil insistere på skal følge med denne nye forpligtelse. Der varsles en ikrafttrædelse i 1. halvår 2009 og vi vil nu forsøge, at samle kompetencer på området og forankre et arbejde i DAK-E, sammen med modparten og DSAM, hvor der kan arbejdes med løsningsmodeller og opsamles erfaringer % turnus. Den nye principaftale om den lægelige videreuddannelse fra sidste forår er på mange måder en god aftale og vil bl.a. medføre, at speciallægeuddannelsestiden afkortes således, at den gennemsnitlige alder for nye praktiserende læger må forventes at blive markant lavere end de nuværende ca. 40 år. Men på ét punkt var vi ikke tilfredse med aftalen, idet den som bekendt indebar en betydelig risiko for, at mange vordende speciallæger aldrig stiftede bekendtskab med almen praksis. Men som følge af et vedvarende pres fra DSAM og PLO lykkedes det endeligt i starten af december sidste år at få Sundhedsstyrelsen til at udmelde, at 80 % af turnustiden skal ske i form af 6 måneders ansættelse i almen praksis. Det er vi efter omstændighederne ganske godt tilfredse med. Vi har efterfølgende dokumenteret, at almen praksis er i stand til at tilbyde den nødvendige uddannelseskapacitet til alle de turnussøgende læger i alle tre uddannelsesregioner. 12. Nyt fra overenskomstområdet. Udfasning af Amanuensisfonden. I forbindelse med den seneste overenskomstfornyelse aftalte parterne at nedlægge Amanuensisfonden og overføre opgaverne med at udbetale tilskud til tutorlægerne til regionerne. Parterne har nu - med forbehold for den endelige godkendelse i RLTN den 27. marts - aftalt at nedlægge Amanuensisfonden pr. 1. juli. I konsekvens af aftalen ophæves 107 i Landsoverenskomsten fra samme dato. I aftalen indgår, at regionerne forpligter sig til at afsætte den fornødne økonomi til uddannelsen af speciallæger i almen medicin, så kapaciteten svarer til Sundhedsstyrelsens udmeldinger om uddannelsesbehovet. Regionernes fremtidige forvaltning følger principperne i parternes fælles brev af den 30. april Konsulentaftaler. Det har af mange grunde været vanskeligt at få indgået en central konsulentaftale. Derfor er det positivt, at flere praksisudvalg har forfulgt sagen regionalt. I Region Syddanmark er der indgået en 2 aftale vedrørende konsulentarbejde af et omfang på indtil 8 timer ugentligt. Honoraret udgør kr. 790,11 pr. time svarende til den regulerede takst efter tillægsoverenskomsten. I Region Hovedstaden er man ligeledes tæt på at indgå en aftale, her dækker aftalen et timetal på indtil 10 timer om ugen. Sygebesøg på aflastningspladser over 15/5 km. Efter kommunalreformens gennemførelse og etableringen af større kommuner oplever flere og flere medlemmer øget efterspørgsel efter sygebesøg til patienter, der opholder sig mere end 15/5 km væk fra lægens praksis på forskellige kategorier af aflastningspladser. PLO har tidligere gjort Danske Regioner og KL opmærksom på, at lægerne ikke har pligt til at køre disse sygebesøg. Nogle steder er der indgået 2-aftaler om honorering af sygebesøg over 15/5 km.

12 12 Praksisudvalgene opfordres generelt til at indgå 2-aftaler om sygebesøg på aflastningspladser. Hvis det ikke kan lade sig gøre, må lægerne sige fra over for kravet om sygebesøg på aflastningspladser, der ligger mere end 15/5 km væk fra praksis. Gennembrud på journalområdet. Pr. 1. januar 2007 fik læger pligt til at overføre deres journaler til embedslægeinstitutionen i forbindelse med praksislukning. PLO havde på et tidligt tidspunkt rejst krav om, at de berørte læger skulle have dækket deres omkostninger, men først med mere end et års forsinkelse lykkedes det at få en aftale på plads. Det er dog tilfredsstillende, at det lykkedes at få aftalen til at dække med tilbagevirkende kraft til 1. januar Det betyder, at alle læger, som har været omfattet af de nye regler om overførelse af journaler til embedslægen, har krav på at få deres omkostninger dækket. Verserende hængepartier i RLTN Det har i øvrigt vist sig overordentlig vanskeligt at gennemføre forhandlinger med RLTN mellem 2 overenskomstfornyelser. Forhandlingerne om forhøjet honorar vedrørende dødsattester og om gebyr for ikke-medlemmer af PLO er eksempler på, at RLTN blokerer for fornuftige løsninger. Begge sager er fortsat uafsluttede. 13. De små overenskomster står i overenskomstforhandlingernes tegn, også når det gælder PLO s små overenskomster. Vi har i skrivende stund modtaget opsigelse fra YL af overenskomsten for lægevikarer i almen praksis og af overenskomsten for uddannelsesamanuenser. Begge overenskomster er opsagt med henblik på fornyelse pr. 1. april PLO s bestyrelse har nedsat et forhandlingsudvalg til varetagelse af overenskomstforhandlingerne, og der er allerede nu aftalt en række forhandlingsmøder med YL. Sidste møde er foreløbig aftalt til at finde sted ult. april. Hele forhandlingsforløbet kan dog blive forskubbet væsentligt, såfremt der iværksættes konflikt på det offentlige område. En afslutning af vore overenskomstforhandlinger med YL forudsætter nemlig, at vi kender vilkårene for fornyelserne af bl.a. sygehusoverenskomsten. Udover overenskomsterne med YL har PLO også modtaget opsigelse fra KL af overenskomsten for deltidsansatte kommunallæger. Denne overenskomst forventes ligeledes at blive fornyet pr. 1. april 2008, men planlægningen af forhandlingerne er endnu ikke tilendebragt. 14. Fremtidens Lægeforening. På Lægemødet i 2007 blev de principielle retningslinjer for Fremtidens Lægeforening - de såkaldte byggeklodser - vedtaget. Der har herefter i Lægeforeningens Hovedbestyrelse pågået et vedtægtsarbejde, der nu er opnået enighed om, og som skal godkendes på Lægemødet i år.

13 13 Bestyrelsen vil fortsat bestå af syv medlemmer, inkl. Formanden, der vælges af repræsentantskabet, men hvor delforeningsformændene bliver fødte medlemmer af bestyrelsen, og tre medlemmer vælges af repræsentantskabet efter indstilling fra de tre søjler. Samtidig vil man i Hovedbestyrelsen se på, hvordan man i bestyrelsens arbejde kan inddrage en større grad af ressourcer, såvel blandt tillidsvalgte som blandt medlemmer. Hovedbestyrelsen foreslår, at vedtægternes bestemmelse om bestyrelsens sammensætning træder i kraft straks efter vedtagelsen. I Hovedbestyrelsen tilstræbes, at man når frem til enighed, men i tilfælde af afstemning vil formændene for hhv. YL, FAS og PLO have en stemmevægt, der svarer til andelen af Lægeforeningens medlemmer, hvorimod Lægeforeningens formand har en stemmevægt på 50 % af antallet af pensionerede og andre ikkeerhvervsaktive medlemmer. Lægeforeningens repræsentantskab, der dimensioneres til 109 repræsentanter, vil være foreningens øverste myndighed i stands- og sundhedspolitiske spørgsmål. Lægekredsforeningerne ophører med udgangen af 2008 og erstattes af en regional repræsentation. I februar og marts måned har der været regionale møder, hvor praksisudvalgsformændene med Lægeforeningen har drøftet omfanget af den sekretariatsmæssige bistand, der regionalt ønskes fremover. I skrivende stund er arbejdet dog ikke færdigt og aftalerne ikke indgået. Bestyrelsen anbefaler overfor repræsentantskabet, at vedtægtsforslag for den nye Lægeforening godkendes på Lægemødet. 15. De regionale sider. Praksisudvalget på Færøerne. Praksisudvalget på Færøerne har pr opsagt overenskomsten mellem Færøernes Landsstyres Sundhedsforvaltning og Kommunelægeforeningen på Færøerne med 3 måneders varsel, i henhold til gældende overenskomst. Der lægges op til nye forhandlinger med henblik på at forbedre forholdene for læger, som sidder i faste stillinger og dermed gøre det mere attraktivt for de unge læger at søge praksisstillingerne. Vi tillader os af samme grund at håbe på, at sådanne forbedringer i ansættelsesvilkårene vil få seniorerne til at blive siddende i stillingerne i nogle år ekstra. Under forhandlingerne vil der fra vores side blive forsøgt gennemført: 1) Indføring af refusionordning af udgifter til hjælpepersonaleindføring af refusion af udgifter til efteruddannelse af hjælpepersonale 2) Indføring af tillægsydelse 2401 for passanter 3) Mulighed for hyppigere orlovsperioder med løn for seniorer 4) Forøgelse af Landsstyrets lønandel - for øjeblikket kr /måned 5) Forbedring af refusionsordningen for efteruddannelse af læger

14 14 Vi har fået udmelding fra modparten om snarligt forestående, indledende forhandlinger. På Færøerne er der pr fratrådt yderligere 1 kommunelæge, og ingen er tiltrådt, dvs. at 1/3 af stillingerne er ubesatte eller betjent af skiftende vikarer. I det postgraduate udannelsessystem på Færøerne er der 6 læger på vej, den første er klar til ansættelse i praksis om ½ år. Som lyspunkt kan nævnes, at der for året 2008 forventes, at der dimitterer 8 færinger fra de lægevidenskabelige fakulteter i Danmark, og for året 2009 yderligere 10. Holder disse niveauer sig i årene fremover, giver det anledning til behersket optimisme, hvad lægedækningen på lidt længere sigt angår. Praksisudvalget i Region Hovedstaden. I Region Hovedstaden er der udarbejdet et færdigt udkast til Praksisplan. Det sendes nu i høring og skal så endeligt politisk vedtages i PU og Regionsråd til august. I vores region har vi endnu ikke spøgelsespatienter. Vi har gennemsnitligt 1556 tilmeldte pr. læge, men med det største antal patienter pr læge i den sydlige del af regionen, hvor det er svært at sælge praksis. I planen anvendes begrebet lægekapacitet. Dette svarer til en fuldtidspraktiserende læge. Vi har i regionen lige nu i alt 32 ledige lægekapaciteter. Halvdelen af disse er lægekapaciteter, som ikke er effektueret i forbindelse med de sidste lægedækningsberegninger. Men - der bliver tiltagende problemer med mangel på praktiserende læger i Region Hovedstaden fremover. Over 50 % af de praktiserende læger i regionen er >55 år og om 8 år forventes 194 færre praktiserende læger i regionen end nu. Dette sker samtidig med, at arbejdsmængden stiger. Lægemanglen i Region Hovedstaden bliver meget skævt fordelt. I nogle områder vil der fortsat være fin lægedækning. Men i regionen er der særlige sårbare områder. I disse områder er der allerede nu lægemangel. Det er svært at sælge praksis i disse områder. Lægerne har en øget arbejdsbelastning, dels fordi der i disse områder er flere patienter/læge, dels fordi befolkningssammensætningen i disse områder medfører et stort antal langvarige og komplekse konsultationer og et omfattende socialmedicinsk arbejde. Praksisplanen lægger derfor op til, at der skal ske en særlig indsats i de sårbare områder. Vi skal dialog med kommunerne for at sikre velegnede lokaler til flerlægepraksis til en rimelig husleje, og der skal tages andre initiativer målrettet de konkrete problemstillinger i de enkelte områder. Hidtil har det desværre ikke været let at komme i dialog med kommunerne og slet ikke at finde velegnede lokaler til lægepraksis. Men måske er der ved at ske lidt?! For nylig blev vi præsenteret for et færdigt oplæg om Lægecenter i Ishøj. Region og kommune havde på eget initiativ lavet dette oplæg. Desværre uden at involvere praksisudvalget. Oplægget går ud på, at kommunen vil indrette lokaler til et lægecenter. Huslejen vil andrage 2575 kr. pr. kvadratmeter inkl. fællesudgifter! I aviser og fjernsyn hørte vi, at økonomisk starthjælp, lav husleje og andre fordelagtige ordninger i millionklassen skulle være med til at lokke praktiserende læger til Ishøj! Regionen har valgt at entrere med et rekrutteringsfirma, som for

15 kr pr læge skal forsøge at rekruttere 3 læger. Det har vi i praksisudvalget ikke haft noget imod. Det bliver spændende at se om de kan finde interesserede læger. Region og kommune ønskede også at indgå en aftale med praksisudvalget om at der skulle bindes 3 ydernumre til lokalerne. Ellers mente man ikke, at kommunen var interesseret i at deltage i projektet. Her sagde vi klart og ubetinget stop. Praksisudvalget kan selvfølgelig ikke medvirke til at binde ydernumre til hverken lokaler eller investeringsfirmaer. Ellers indeholder oplægget faktisk mange gode tanker om fx kommunalt ansatte sundhedskoordinatorer mm. Til gengæld er vi i Sundhedskoordinationsudvalget ved at komme i god dialog med både embedsmænd og politikere om lokaleproblemer, sårbare områder og kommunepraksiskonsulentordning. Vi må så håbe, at samarbejdet her fører til, at vi fremover bliver inddraget på et tidligere tidspunkt, end vi har oplevet om Ishøjprojektet, men også, at der kommer en erkendelse af, at det koster penge at sikre lægedækningen overalt i regionen. I Københavns Kommune er vi ved at indgå en 2-aftale om sygebesøg på aflastningspladser. En aftale som økonomisk tilgodeser lægerne både hvad angår tidsforbrug til kørsel og de mere komplekse problemstillinger disse sygebesøg omfatter. I Lyngby-Tårbæk Kommune er vi ved at indgå en 2-aftale om opsøgende sygebesøg hos nyudskrevne ældre. Begge aftaler håber vi vil være spydspids for tilsvarende aftaler, som kan omfatte hele regionen. Praksisudvalget i Region Sjælland. Rekruttering og fastholdelse. I Region Sjælland er der lige nu ingen lægeløse patienter, men patienter i Kalundborg passes af en regionsansat praksis-vikar. Lokale PLO ere havde ellers tilbudt at passe patienterne mod et driftsomstillingstillæg svarende til 2 basishonorar ud over det normale, og derefter til alm. ydelseshonorar. Derudover havde man ønsket at regionen ville binde sig til at gå ind med økonomi til at hjælpe med etablering af nyt lægecenter og flytteomkostninger mm. Regionen ville kun give støtte til ekstra personale og ekstra lokale omkostninger og kun mod dokumentation af udgifterne. Det sidste var Kalundborg-lægerne klart modstandere af. På Møn har en praksis indvilget i at tage 800 ekstra patienter mod et byggetilskud på kr. og kr. pr. mdr. til løn til en sygeplejerske og en sekretær så længe praksis mangler en læge. Dette er også mod dokumentation. Aftalen gælder 2 år. Endelig har regionen bidraget med økonomi til etablering af fælles EDB i nogle netværkspraksis på Vestlolland hvor der også er givet støtte til løn til en kliniksygeplejerske. Der er således tale om brandslukning, men ikke nogen generelle fastholdelseseller rekrutteringstiltag. Selv har vi lige etableret et vikarbureau

16 16 Praksisplan. Arbejdet med ny praksisplan foregår i en god atmosfære med regionens embedsmænd. Der er ikke kommet større interessemodsætninger frem, men planen er ikke færdiggjort endnu. Kommunesamarbejdet. De fleste kommuner i Region Sjælland har nu ansat praksiskonsulent/er, og i sundhedskoordinationsudvalget ligger nu et forslag om kommunal praksiskoordinator, hvor lønfinancieringen endnu ikke er på plads. Lægevagt. Lægevagt Sjælland er nu en realitet, selv om der i 11.time er opstået problemer med kørselsordningen, på grund af usikkerhed om regler for taxa-bevillinger. Der er foreløbig ikke problemer med mandskabsdækning af vagterne. Det skyldes nok, at medlemmerne ved, at PLO centralt vil prioritere afstandstaksten for sygebesøg! 2 og rammeaftaler. Mangler stadig harmonisering af flere af aftalerne fra de gamle amter. Største problem er rammeaftalen for blodprøve-centrifugering, som kører i det tidl. Roskilde og Storstrøms amt, men ikke i Vestsjælland. Arbejdet i praksisudvalget generelt. Praksisudvalget har afholdt et 1 dg. internatmøde for at gøre status efter 1 år. Vi har fået lavet udvalgsstruktur og lært hinanden bedre at kende. Vores største problem er at få et mere frugtbart samarbejde i gang med regionens ledende embedsmænd, idet der i mindre arbejdsgrupper med regionens folk er udmærket dynamik. Praksisudvalget i Region Syd. I regi af samarbejdsudvalget har der siden efteråret 2007 været arbejdet med en ny praksisplan, som skal gælde fra den 1. april. Planen, der p.t. er i høring, indeholder stillingtagen til praksisformer og redskaber til modvirkning af lægemanglen. En af de grundlæggende forudsætninger for planen er, at den kommende generation af yngre, alment praktiserende læger primært vil være interesseret i at nedsætte sig i samarbejds- og flerlægepraksis. Der har i den forbindelse været sat fokus på at sikre de solopraktiserende lægers arbejdsforhold, uanset om disse lægers arbejde måtte afvikles i solopraksis eller i samarbejdspraksis. Praksisplanen indeholder ingen tvangsprocedurer i forhold til almen praksis, men forsøger gennem forskellige incitamenter at angive retningen for en kommende udvikling i almen praksis, som vil være betinget af de kommende rekrutterings- og fastholdelsesforhold i almen praksis samt ønsker til den faglige udvikling. I forbindelse med praksisplanen er praksisudvalget i færd med at lægge sidste hånd på en ny 2-aftale om rekrutterings- og fastholdelsesforhold for de praktiserende læger. Aftalen omfatter bl.a. udbetaling af særlig godtgørelse beregnet på baggrund af goodwill-værdi udmøntet i de situationer, hvor den praktiserende læge vil forlænge sin arbejdsperiode i almen praksis med fx 2 eller 3 år udover det fyldte 63. år. Aftalen indeholder endvidere muligheder for udbetaling

17 17 af huslejegaranti for de situationer, hvor flere læger ønsker at flytte sammen i større praksisenheder, men i en overgangsperiode på op til 10 år godtgøres for huslejeudgifter, som skyldes manglende bemanding i en ny praksisenhed. Endelig indeholder aftalen muligheder for ændringer efter individuel vurdering vedrørende landsoverenskomstens bestemmelser for lukkegrænser i forbindelse med tildeling af delepraksistilladelser og mulighed for udbetaling af ekstra basishonorar for patienter tilmeldt udover den tvungne lukkegrænse. Praksisudvalget i Region Midt. Det største problem i Regionen i tiden er lægemanglen, som medfører en række ubehagelige problemstillinger. Hvem skal tage sig af de patienter, der står uden læge, når ældre kollegaer drejer nøglen om og forlader praksis uden at kunne overdrage praksis til en afløser? Regionen har en strategiplan, som udtrykker: Det er vigtigt at understrege, at almen praksis er et selvstændigt erhverv. Det er derfor som udgangspunkt almen praksis selv, der har ansvaret for rekruttering af læger, for at finde løsninger for ældre læger og for strukturel og organisatorisk udvikling af praksis. Man mener altså klart, at det er os læger, der skal passe eksempelvis spøgelsespatienterne i Skive og Salling, og hvor de måtte komme i fremtiden! Heldigvis er vi lidt selvstændige endnu, og heldigvis har vi visse beskyttende arbejdsmæssige grænser. Vi har nemlig en overenskomst med regionerne. En aftale, som ikke giver os ansvaret for den totale lægedækning af alle borgere en aftale, som gør os i stand til at sige nej til mere end patienter. Strategiplanen har følgende udgangspunkt: Via overenskomsten at give økonomiske incitamenter, så der kan skabes et miljø, der kan tiltrække nye yngre læger. Strategiplanen beskriver en række alternative organiseringsformer til den nuværende, fx praksis i klinikker ejet af regionen, ansatte læger eller som i dag med andre til at varetage de administrative opgaver varetages af andre. Med hensyn til delpraksis har samarbejdsudvalget i efteråret vedtaget et administrationsgrundlag, således at oplagte delepraksisansøgninger kan afgøres administrativt, det gælder fx når lægen er 62 år eller ældre; når der er andet lægeligt arbejde udenfor praksis på minimum 6 timer/uge; ved alvorlige sociale eller sundhedsmæssige problemer i nærmeste familie, som påvirker lægens arbejdskraft negativt. De første måneder med dette administrationsgrundlag har faktisk fungeret hensigtsmæssigt, og gjort at mange praksis ikke har behøvet at vente flere måneder på en afgørelse i Samarbejdsudvalget. Men med Region Midtjyllands strategiplan er der lagt op til væsentlige stramninger, som strider mod overenskomstens bestemmelser. Regionen vil nu arbejde for, at der gives afslag på ansøgning om delepraksis i ikke udsatte områder i Regionen,

18 18 med mindre det er begrundet i alder eller sundhedsmæssige forhold (altså ikke tilladelse ved ekstra arbejde som f.eks. konsulentarbejde med mindre det udgør 6 timer pr uge). Man ønsker at hæve lukkegrænsen i de nuværende delepraksis. Man vil systematisk gå efter at konvertere delepraksis til klassificerede praksis ved tildeling af nye ydernumre til delepraksis. Man vil tildele ydernumre til store bæredygtige praksisfællesskaber (6 10 læger). Praksisudvalget i Region Nordjylland. Praksisudvalget har opnået et par ganske gode resultater inden for fastholdelsesområdet: Der er etableret en fastholdelsesaftale med en ældre sololæge i et landområde. Lægen kan holde en ugentlig fridag og kompenseres med et beløb svarende nogenlunde til de driftsomkostninger, som lægen har ved at have en ubenyttet klinik én dag om ugen, hvilket i dette tilfælde er takseret til kr. pr. kvartal. Nabokollegerne har indvilget i at passe lægens patienter på denne fridag, til gengæld honoreres kollegerne med dobbelt ydelseshonorar for ulejligheden. Det er en model, som vi gerne ser udbredt de steder, hvor det ikke er praktisk muligt at indsætte vikar på den ugentlige fridag. Længst ude mod vest i regionen har vi i en 3-mands kompagniskabspraksis fået en fastholdelsesaftale for 2 læger over 65 år. Aftalen indebærer et fastholdelsestillæg til de to læger, en ekstra bonus udbetalt til de 2 læger efter 2 år samt dobbelt basishonorar for 1600 af praksis patienter og et ikke ubetydeligt løntilskud til ansættelse af en sygeplejerske. Regionen betaler således ¾ af omkostningerne ved at have en sygeplejerske ansat, det svarer til kr. Denne del af aftalen gælder det første år, hvorefter vi regner med, at sygeplejersken kan tjene sig selv ind + lidt mere. Disse 2 aftaler er vi ganske godt tilfredse med, og vi har rundt regnet 20 ønsker om fastholdelsesaftaler på bedding, så der er nok at arbejde med. Vi håber dog ikke, at der skal arbejdes i samme omfang for de kommende aftaler vi skulle gerne nå mere end 2 pr. halvår! Det handler fortsat om brandslukning, og regionen er alt for modvillig til at gå ind i aktivt opsøgende arbejde blandt de pensionsmodne læger. På bedste strudsemanér stikker man hovedet i busken, og når så opsigelsesvarslet kommer, siger man fra regionens side nu må vi se at få løst problemet i det område, så patienterne sikres fortsat lægebetjening. Indtil videre har vi ikke spøgelsespatienter i Region Nordjylland, men det bliver naturligvis også aktuelt hos os inden så længe. Regionen vil gerne tale om behandlerhuse og organisering i praksis. Det er jo også relativt omkostningsfrit for regionen, som mener, at det er kommunerne, der skal på banen her, og det fjerner på bekvem vis opmærksomheden fra det egentlige problem, nemlig det vigende antal praktiserende læger og regionens ansvar for at sikre lægedækningen for befolkningen. Behandlerhuse/lægehuse kan være relevant i nogle områder, men det løser ikke rekrutteringsproblemerne. Man kan sætte nok så mange stærekasser op, men er der ingen stære i området, så

19 19 kommer de til at forblive tomme med mindre f.eks. gråspurve slår sig ned i kasserne; men der er nu engang forskel på stærefløjt og spurvekvidren. Vi glæder os meget over, at en håndfuld unge læger omkring årsskiftet har etableret sig i praksis i vores region ved at overtage praksisdele på almindelige handelsvilkår. Det er rigtig dejligt og der er plads til flere. Langt om længe er der blevet annonceret efter en læge nr. 2 til Læsø. Det har været en kolossal sej omgang at nå så langt, og vi ser nu frem til, at der findes en læge, som kunne tænke sig den lækkerbisken, der består af en relativ høj indtægt og en tilhørende begrænset aktiv arbejdsindsats i en praksis, som ikke er meget større end de fleste på fastlandet. Arbejdet med vores praksisplan skrider meget langsomt frem faktisk for langsomt. Siden vores mini-konference, der blev afholdt i efteråret som optakt til arbejdet med praksisplanen, er der stort set intet sket. Praksisudvalget har derfor begæret 3 måneders udsættelse af fristen for færdiggørelse af planen, hvilket er besluttet i samarbejdsudvalget. Vi fandt, at det ikke var muligt at udarbejde en fornuftig plan inden for de til rådighed værende 2 mdr. Generelt sker tingene fortsat alt for langsomt i vores region. Den regionale administration synes at have vanskeligt ved at leve op til de forventninger, man med rette kan have til en administration, som har en vaklende almen praksis som sit ansvarsområde. Praksisudvalget må desværre også gribe i egen barm og erkende, at vores ressourcer til tider også kommer til kort. Det er vanskeligt for så lille et praksisudvalg med så lille et sekretariat hele tiden at bevare overblikket, først og fremmest problemerne omkring rekruttering og fastholdelse. Hertil kommer alle de andre store områder såsom arbejdet i diverse regionale arbejdsgrupper, kvalitetsarbejde, sundhedskoordinationsudvalg, udarbejdelse af praksisplan, etablering af lægelaug osv. Udbrændthedens truende skyer hænger tungt i horisonten, og det vil kræve en helt ekstraordinær indsats at sikre et fortsat velfungerende og stærkt praksisudvalg i næste valgperiode. I Region Nordjylland er det ikke kun til det daglige kliniske arbejde, at der er brug for rekrutterings- og fastholdelsestiltag det gælder i lige så høj grad i vores fagpolitiske arbejde. Den 11. marts 2008 Michael Dupont