I dette notat beskrives tre mulige modeller til etablering af et bondegårdsprojekt i Kolding Kommune:

Transkript

1 Notatark Emne: Bondegårdsprojekt - uddybende beskrivelse af tre projektmodeller 17. november Sagsnr. 17/20100 I dette notat beskrives tre mulige modeller til etablering af et bondegårdsprojekt i Kolding Kommune: 1. Et kommunalt ejet og drevet projekt. 2. Et socialøkonomisk projekt, hvor der samarbejdes med en privat socialøkonomisk virksomhed. 3. Et projekt, hvor der samarbejdes med en eller flere landbrugsskoler og erhvervsskoler og et netværk af flere lokale landmænd, der er indstillet på at bidrage til projektets overordnede målsætninger. 1. Et kommunalt ejet og drevet projekt. Kommunen etablerer en gård i enten eksisterende kommunale bygninger med tilhørende jordareal eller køber en gård med inventar og dyr og ansætter det nødvendige personale. Projektet kan arbejde ud fra en socialøkonomisk vinkel, men kan ikke blive formelt registreret socialøkonomisk virksomhed, idet dette er forbeholdt private virksomheder. Der skal i denne model etableres samarbejde med eksterne partnere f.eks. virksomheder der bearbejder landbrugets produkter, landbrugsorganisation, private landbrug og socialøkonomiske virksomheder. Det vurderes på baggrund af en gennemgang af kommunens eksisterende bygninger, at der ikke er nogle som egnede til anvendelse i dette projekt. På den baggrund vil der skulle investeres i køb af en landbrugsejendom med tilhørende staldbygninger og jordareal. Med en forudsætning, at der skal være rimelige brugbare staldbygninger og et jordtillæggende på ha vil det være en investering på skønsmæssigt 3 10 mio. Hertil kan evt. komme indkøb af de husdyr, der ønskes på gården. Udbuddet af ejendomme udbudt til salg begrænser samtidig de geografiske muligheder og de fysiske rammer. Bondegården kræver bemanding 365 dage om året til pasning af husdyr. Derfor vil der skulle tilknyttes min. tre fulde årsværk til projektet. Hertil kan komme ansættelse af f.eks. et antal personer i fleksjob. Gården skal drives som et egentligt beskæftigelsesprojekt. Det foreslås, at det som udgangspunkt bliver normeret til 15 fuldtidspladser, hvilket kan indebære et større antal personer, der er i aktivering i mindre end 37 timer ugentligt. Det skal også indgå i projektet, at de ledige eller sygemeldte i aktivering på gården kan være det i weekender og efter normal fyraften. Antallet af pladser kan løbende justeres op eller ned. Også ved et kommunalt ejet projekt kan der tænkes i retning af etablering af gårdbutik og salg af gårdens produkter og evt. samarbejde med andre lokale producenter omkring driften af gårdbutikken. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Stab Dieselvej Kolding Merete Bech Magnussen mebm@kolding.dk

2 Økonomi Under forudsætning af, at der ikke kan tages udgangspunkt i eksisterende kommunal bygning og jordareal, vil der være en investeringsudgift i køb af ejendom, dyr og evt. maskiner, værktøj og materialer. Skønsmæssigt vil det være en udgift på min. 3 mio. og max. 10 mio. kroner Løbende driftsudgift: Ansættelse af tre årsværk kr Forbrugsafgifter (vand, el, varme m.v.) kr Vedligehold af bygninger, jord, dyr osv. kr Eksterne aktører maskinstation, dyrlæge m.v. kr Indtægter: Salg af entré og produkter fra gården kr Samlet driftsudgift: kr Det bemærkes, at det er en skønsmæssig vurdering af økonomien i projektet, idet det vil afhænge af mange faktorer (gårdens størrelse, omfanget af produktion, omfang af dyrehold, antallet af besøg, tilknytningen af ledige og andre målgrupper osv.) Der må forventes en opstartfase med større udgifter og færre indtægter med en målsætning om, at differencen mellem udgifter og indtægter efterhånden udjævnes. Et projekt af denne kategori kan dog næppe forventes at ende i et egentligt driftsoverskud. Hertil kunne så medregnes besparelsen i offentlig ydelse, når et aktiveringsophold på gården fører til ordinær beskæftigelse. 2. Et socialøkonomisk projekt, hvor der samarbejdes med en privat socialøkonomisk virksomhed. Kommunen indgår aftale med et eksisterende landbrug om at etablere et projekt, der lever op til de opstillede målsætninger. Alternativt kunne det også være en aftale med en landbrugsvirksomhed, der ønsker at etablere sig ud fra et socialøkonomisk perspektiv og er indstillet på, at det sker i et tæt samarbejde med Kolding Kommune. For at skabe tilstrækkelig volumen i projektet skal der indgås aftale om køb af et antal pladser til aktivering af ledige og sygemeldte. Forholdstalsreglen vil betyde, at projektet kun kan have et meget begrænset antal i ulønnet virksomhedspraktik (en pr. hver 5 ordinært ansatte). Antallet af mulige eksisterende konventionelle landbrug, der kunne være interesse i en omstilling til at indgå i projektet og dets målsætninger er formentligt begrænset. Hele den socialfaglige, sundhedsfaglige og beskæftigelsesfaglige del vil skulle tilføres projektet enten ved, at kommunen varetager den del med sine medarbejdere eller ved, at landmanden selv ansætter disse kompetencer. Jo flere kompetencer landmanden selv ansætter, jo dyrere vil den kommunale betaling for pladserne i projektet blive. Den anden mulighed er, at der skabes kontakt til en person eller personkreds, der tiltales af projektkonceptet og beslutter at etablere sig ved køb af en gård og beskriver et socialøkonomisk koncept, der svarer til Kolding Kommunens ønsker. Det vil sandsynligvis kræve, at kommunen på forhånd giver Side 2

3 tilsagn om køb af et antal pladser, der kan være med til at danne et økonomisk fundament for virksomheden. Også i denne model vil samarbejde med eksterne partnere være påkrævet. Da der her er tale om en privat virksomhed vil samarbejdet primært skulle fungere mellem den socialøkonomiske virksomhed og de eksterne partnere med kommunen som facilitator og bindende led i samarbejdet. Rollefordelingen mellem den socialøkonomiske virksomhed og kommune vil afhænge af, hvem personen eller personerne i virksomheden bliver, og hvilke kompetencer de er i besiddelse af. Projektet i denne model må formodes at få en længere opstartfase, og det må forventes, at projektet gennemgår en løbende udvikling. Det må også forventes, at virksomheden ikke fra starten bliver en registreret socialøkonomisk virksomhed, men på sigt arbejder på at blive det. Økonomi Etableringsudgiften dækkes alene af den eller de personer, der er etableret med landbrug eller er indstillet på at etablere sig. Kommunens udgift bliver således køb af antal pladser samt evt. tilførsel af forskellige faglige kompetencer, som i forvejen må formodes at skulle anvendes på de forskellige målgrupper. Prisen for pladskøb varierer meget i de forskellige projekter, der vil kunne sammenlignes med det her beskrevne. Det afhænger også af, hvilken målgrupper der er tale om, og tidsforbruget af den enkelte plads. Priserne ligger mellem kr og i underkanten af kr pr. plads pr. uge. Hvis der tages udgangspunkt i en gennemsnitspris på kr. 1500, pr. uge pr. plads ved 15 pladser vil den kommunale årlige udgift beløbe sig til: 52 uger x 15 pladser x kr. 1500,- kr Det bemærkes, at det her er antaget, at der købes pladser i 52 uger, da især husdyrholdet kræver, at der i princippet er bemanding og dermed også mulighed for aktivering 365 dage årligt. Hertil kommer den kommunale faglige ekspertise, som skal tilknyttes projektet, hvor det som udgangspunkt forudsættes, at denne ekspertise allerede er til stede i kommunen og under alle omstændigheder ville skulle anvendes til målgruppen også uden deltagelse i dette projekt. 3. Et projekt, hvor der samarbejdes med en eller flere landbrugsskoler og erhvervsskoler og et netværk af flere lokale landmænd, der er indstillet på at bidrage til projektets overordnede målsætninger. I denne model vil der især være fokus på uddannelses- og rekrutteringsdelen. Her skal der indgås aftaler med en række landmænd i forhold til at stille sig til rådighed med praktikpladser og derudover i forskelligt omfang indgå som samarbejdspartner i forhold til projektets andre målsætninger. Side 3

4 Der indgås aftaler med en eller flere landbrugsskoler, der frekventeres af landbrugselever fra Koldingområdet (Grindsted, Riber Kjærgaard, Bygholm, Dalum), desuden erhvervsskoler, der f.eks. har uddannelse som dyrepasser. Landbrugsskolerne og erhvervsskolernes rolle skal være at bidrage med information og faglig sparring i forhold til de forskellige målgruppers praktikophold hos lokale landmænd. Ydermere skal de fungere som optageområde for de personer, der via praktikophold motiveres til at gå den landbrugsmæssige uddannelsesvej. Generelt skal landbrugsskolerne og erhvervsskolerne bidrage med forskellige initiativer i forhold til at styrke rekrutteringen til landbrugserhvervet. Den anden del i denne model består af individuelle praktikaftaler med et antal lokale landmænd. Forholdstalsreglen vil begrænse antallet af praktikpladser hos den enkelte landmand. For at bevare fokus på projektets målsætninger skal det tilstræbes, at de pågældende landmænd indgår i et netværk, hvor gives gensidig faglig sparring og foregår ideudveksling mellem landmændene. Her skal især lægges vægt på projektets intentioner om at være besøgssted for børn, ældre demente m.v., den beskæftigelsesmæssige indsats, den sundhedsmæssige oplevelse i naturen og rekruttering og uddannelse. Minimum en af landbrugsskolerne inviteres til deltagelse i netværket. I denne model vil den socialøkonomiske dimension næppe kunne tilgodeses. Der kan i denne model være en intention om, at en eller flere af landmændene får interesse for at overgå til den beskrevne model 2 og efterfølgende drive landbruget på socialøkonomiske vilkår. Økonomi Denne model vil som udgangspunkt være udgiftsneutral, idet de i projektet deltagende landmænd modtager ulønnede praktikanter. Det kan komme på tale, at der ydes mentorstøtte, men denne udgift holdes inden for godkendt driftsbudget. Hvis en landmand på et tidspunkt vil indgå i projektet med et større antal ledige kan der blive tale om køb af pladser som beskrevet i model 2. Udover evt. køb af enkeltpladser vil den ekstra kommunale udgift begrænse sig til personaleressourcer til at varetage en koordinerede rolle og rollen som facilitator i forhold til netværksdannelsen med landmændene og fastholdelse af fokus på projektets målsætninger. Såfremt model 2 i første omgang kun kan etableres i lille målestok med et begrænset antal pladser, kan model 2 og 3 kombineres. En sådan kombination kan stille yderligere krav til kommunens koordinerende rolle. Ansættelse af en egentlig projektleder kunne komme på tale, hvor der så bliver tale om et årsværk på ca. kr Udfordringerne i modellerne De forskellige modeller har alle sine begrænsninger og udfordringer. Model et det rent kommunale projekt har den udfordring, at det fordrer et rimeligt stort investeringsbeløb ved køb af landbrug. Derudover skal kommunen ansætte landbrugsfaglig ekspertise og landbruget kræver personalebemanding i princippet døgnet rundt og året rundt. I denne model vil der også skulle foregå et forarbejde med at få skabt relationer og samarbejde med forskellige landbrugsaktører. Endelig vil der skulle anvendes en del ressourcer på den administrative og økonomiske styring af projektet. Side 4

5 I model 2 samarbejde med en socialøkonomisk virksomhed er udfordringen, at denne samarbejdspartner ført skal findes. Det forekommer mest realistisk, at der kan tages udgangspunkt i enten et eksisterende landbrug, der allerede i nogen grad arbejder med målgrupperne og med projektets idégrundlag, eller at projektidéen tiltaler en eller flere personer, og de på den baggrund beslutter at etablere sig med udgangspunkt i dette projekt. Hvis der skal indgås aftale med en nyetableret virksomhed vil kommunen sandsynligvis i et vist omfang skulle indgå bindende aftaler omkring antal pladser og måske også med en vis varighed. Uanset om denne model kan lade sig gøre med et eksisterende landbrug eller med et nyetableret, så vil det kræve en forholdsvis lang planlægnings- og opstartsfase. I model 3 aftaler med landbrugsskoler og erhvervsskoler og et antal landmænd vil opstarten kunne foregå rimeligt hurtigt, og den kan løbende op- eller nedjusteres. Modellen ligner som udgangspunkt den almindelige beskæftigelsesindsats med virksomhedspraktik. Udfordringen bliver at få integreret projektets forskellige elementer og målsætninger med en række af landmænd. Det skal netværksdannelsen bidrage til, men landmænd har en travl hverdag, hvorfor deres tidsforbrug til denne gensidige erfaringsudveksling sandsynligvis vil være begrænset. Den socialøkonomiske dimension bliver vanskelig at få integreret i denne model. Generelle udfordringer Transport: Landbrug ligger på landet, hvor der ofte ikke er tilgængelig offentlig transport. Det må samtidig forventes, at projektets målgrupper ikke er selvtransporterende. Derudover vil der i projektet være arbejdstider, der liger uden for normalen mandag fredag kl Det vil give nogen særlige udfordringer i forhold til transport fra målgruppernes bopæl til projektets adresse. Jo mere bynært projektets adresse bliver jo mindre vil denne transportudfordring være, men det vil samtidig også begrænse antallet af mulige samarbejdspartnere i såvel model 2 som 3. Forholdstalskravet: Lovbestemmelsen om, at en virksomhed på under 50 ansatte kun må modtage en person i ulønnet praktik eller i løntilskud for hver 5 ordinært ansatte sætter sine begrænsninger for antallet af praktikpladser hos den enkelte virksomhed. Denne begrænsning har betydning i såvel model 2 som model 3. På den baggrund vil kommunen skulle købe aktiveringspladser, hvis man ønsker større antal deltagere i den enkelte virksomhed. Køb af pladser stiller dog også samtidig krav til virksomheden, idet de ved køb af pladser bliver afregnet for at afsætte ressourcer til at løfte opgaven. Samarbejdspartnere: Uanset valget af model vil der være behov for at indgå aftaler med en række landbrugsfaglige aktører og måske også socialøkonomiske aktører. De vil have forskellige tilgange og opfattelser af et sådant samarbejde. Udfordringen bliver derfor at kunne fastholde fokus og konsensus på projektets idégrundlag og målsætninger. Samarbejde mellem landbrugsfaglige og socialfaglige aktører vil i sig selv stille krav til begge parter om at være åbne over for forskellighederne mellem de to brancher. Side 5

6 (Budgetnote 2017) Bondegård som socialøkonomi Med det formål at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked og øge beskæftigelsen for den nye generation af unge med handicap (under 40 år), som forventes at skulle bidrage på det ordinære arbejdsmarked pålægges det Senior- og Socialdirektøren i samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsdirektøren at analysere mulighederne for etablering af en bondegård som en socialøkonomisk virksomhed. Køerne skal malkes, så vi kan få smør og mælk. Hønsene skal passes, så vi kan få mange æg. Grisene skal fodres, så vi kan få dejligt kød. Kornet det skal høstes, så vi kan få mel og brød. Fårene skal klippes, så vi kan få trøje på. Traktoren skal smøres, så den ikke går i stå. Tanken er at det skal være i ren Morten Korch/Bonderøvs stil, så man kan se hvordan vores produkter kommer fra have til mave. Bondegården skal være åben, så børnehaver, dagplejere og andre interesserede kan se, hvordan en hverdag på en bondegård hænger sammen. Og de selvproducerede produkter skal selvfølgelig sælges i gårdbutikken. Det undersøges om projektet kan etableres i samarbejde med Landbomuseet i Kolding (hvor der i forvejen er Reminiscensstue) og / eller Glad Fonden. Analysen forelægges Social- og Sundhedsudvalget senest i april 2017 så eventuelle økonomiske konsekvenser kan fremsendes som ændringsforslag til budget Side 6