Tyrkiet kan da godt blive medlem, men

Transkript

1 Tyrkiet kan da godt blive medlem, men Enkvalitativanalyseafkulturensrolleipolitiskargumentationi forholdtiltyrkietspotentielleeu medlemskab Udarbejdetaf: CathrineNygaardChristensen E mail: cach07ae@student.cbs.dk Studium: Cand.ling.merc Engelskogeuropæiskestudier Vejleder: KathrineRavnJørgensen Institut: DepartmentofInternationalBusinessCommunication Afhandlingensomfang: 79,1normalsider typeenheder Abstract: 2normalsider 4.439typeenheder

2 Indholdsfortegnelse Abstract Indledning Problemformulering Afgrænsning Begrebsafklaring Kultur Struktur Metode Videnskabsteoretiskståsted Denhermeneutiskecirkel Forskerensrolleimødetmedteksten Empiri Kvalitativmetode Kvantitativmetode Interviewpersoner Interviewguide Metodensstyrkerogsvagheder Teori Introduktion Konservatisme Kristendemokrati Kulturogreligionharbetydning SamuelP.Huntington Liberalismeogsocialisme Universelleværdieroghistoriensafslutning FrancisFukuyama Kultureretvalg ThomasPedersen Diskussion:Nårideologierogteoretikeremødes FraAtatürktilErdogan Dentyrkiskerepublik Militæretsrolleidetpolitiskesystem Islamiskepartiersgenkomst AKPogErdogan:Islamiskerødderidetsekulæresystem Vejenmodoptagelse Optagelseskriterierogovervågning Ennyforfatning Menneskerettighederogbeskyttelsenafminoriteter Cypern Delkonklusion OpinionsdannelsenomEU medlemskabityrkietogeu HvadTyrkernesynesomEU HvadEUsynesomtyrkerne Analyse Hermeneutiskanalyse Tematisering Afhandlingensfordomme Analyse del CathrineNygaardChristensen 1

3 6.2.1OleChristensen IsmailErtug NorbertNeuser MichaelCashman MortenLøkkegaard RenateSommer BendtBendtsen Analyse del Endiskussionpåtværsafideologierognationaliteter Afrunding Konklusion Litteraturliste Bilagsoversigt Bilag1:Interviewguide Bilag2:OleChristensen Bilag3:IsmailErtug Bilag4:NorbertNeuser Bilag5:MichaelCashman Bilag6:MortenLøkkegaard Bilag7:RenateSommer Bilag8:BendtBendtsen CathrineNygaardChristensen 2

4 Abstract TheculturalperspectiveofTurkishEUmembershipbid Aqualitativeanalysisofpoliticalopinion For 50 years now, Turkey has been associated to the EU, but the country is nowhere near membership despite of its 2005 candidate status. For years, Turkey has faced criticism on numerous areas and especially within the political framework of the Copenhagen Criteria: Human rights, minority rights and the issue on Cyprus. The potential accession has been widely debated in member states, and in the debates, several political leaders point to Turkey sdifferentcultureasareasonnottoadmitthecountry,andremarkshavealsobeen made to the Muslim background of the country. Culture and religion are not a part of the officialadmissioncriteria,butstillclearlyremaintopics.thisraisesthequestionofwhether ornotsomeunofficialcriteriacanbesaidtoexist. Thisthesisexaminestheroleofculturalargumentsandthegeneralperceptionofcultureand religion in political argumentation for or against Turkish EU membership. It outlines the followingresearchquestion: How does the culture, including religion, of Turkey play a role in selected MEP s argumentation for or against Turkish EU membership, and to what extend can conformityordivergencebeobservedinrelationtotheideologiesandnationalitiesofthe MEPs. In order to answer the research question, the method approach of the thesis is based on interpretive hermeneutics. As a consequence, the empirical data consists of qualitative interviews with 7 selected MEPs from Denmark, the UK and Germany. The theoretical understandingoftheproblemareaisexploredonthebasisofthepoliticians ideologiesand thetheoreticalworkofsamuelhuntington,francisfukuyamaandthomaspedersenwhoall shedlightontherelationshipbetweenpolitics,cultureandreligion. CathrineNygaardChristensen 3

5 The analysis shows that in the case of these specific MEPs, political ideology unites the politicianstoalargeextendintheirviewsonturkeyandonthequestionoftheroleofculture andreligion.nationalityisofnogreatmatter. AmongthesocialdemocraticandliberalpoliticiansthereseemstobeaconsensusthatTurkey induetimewillbecapableoffulfillingthecopenhagencriteriaandadheringtothevaluesof the EU. They support the membership because they view Turkey as economically, strategically and demographically important to the EU. The conservative politicians do not believeturkeywilleverfulfilthecriteriaandadheretothevaluesandthereforeconsidera privileged partnership as an appropriate alternative to membership. Whereas the social democraticandliberalpoliticianstendtoagreewithfukuyamathatdemocraticandhuman rights are universal, the opinions of the conservative politicians seem to suggest that they considertheoppositetobetrue inagreementwithhuntington. ThepoliticianshaveverydifferentviewsonwhytheTurkishreformprocesshasbeensoslow andwhythecountrystillfailstorespectvarioushumanrightsbutideologiesalsosomehow unite the politicians. One of the conservative politicians believes the slow reforms and noncompliance with human rights are the consequences of the lack of important historical developments in Turkey. This has lead to a people with a different culture that does not perceive values as we do. Another conservative argues that Turkey is simply without democratic values and has no will to obtain these. The opinions generally reflect the conservative ideology, which considers traditions and historical experiences as crucial for human development. Islam is not explicitly mentioned as a reason, although the politicians argumentation suggests that religion might play a role after all. As a consequence of their ideology, the social democratic and liberal politicians deny that religion has anything to do withthelackofreforms.onlyaliberalpoliticianbreakswithhisideologyandsayislammight putupbarriersbutdoesnotgoasfarastodenycomplianceastheconservativepoliticians.in general,thethesisshowsthatreligionisnotconsideredtobeavalidpoliticalargumentinthe debate. This thesis does not claim to provide conclusions on the role of culture in political argumentation in general. It does however, shed light on the considerations of these individual politicians and shows that ideology plays a role in the shaping of opinion. CathrineNygaardChristensen 4

6 1.0Indledning 2013markerer50 åretforikrafttrædelsenafankaraaftalen,associeringsaftalensomtyrkiet indgikmedefi1962.aftalenvarstartenpåettætøkonomisksamarbejde,dersigtedepåen gradvisoprettelseafentoldunion.i1987ansøgtetyrkietomoptagelseief,meni1989blev detteofficieltafvistogsatpå standby afkommissionen,derikkemente,attidspunktetvar inde til at indlede optagelsesforhandlinger. Argumenterne i begrundelsen omhandlede den politiskeogøkonomiskesituationogsocialeubalancerilandet.detvarbl.a.overtrædelseraf menneskerettighederne,forholdettilcypern,hæmmendelovgivningfordepolitiskekræfter samt en tilbagestående økonomi og samfund, der var grunden til den foreløbige afvisning (Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber, 1989). Udtalelsen fra Kommissionen bekræftede dog et langsigtet medlemskabsperspektiv. I 1999 blev landet anerkendt som kandidatland,ogioktober2005blevdeteuropæiskerådenigeomenforhandlingsrammeog optagelsesforhandlingerneblevindledt.iforhandlingsrammenpointeresdetdog,atmanikke kangaranteredetendeligeresultatafdisseforhandlinger,dvs.fuldtmedlemskab(negotiation Framework,2005).Idagerder,trodsstorefremskidt,stadiglangvejigenforTyrkiet.Officielt erdereu opbakningbagoptagelsesforhandlingerne,menderermangemodstandereblandt politiskeledereimedlemslandene lederederåbentharytret,atkandidaturetikkebørende medfuldtmedlemskabtiltyrkerne. Landetharansøgtpåligefodmedandrekandidatlandeogarbejderforatkommetilatleveop til EU s officielle optagelseskriterier. Med disse officielle kriterier i tankerne, er det yderst interessant, hvorfor stats og regeringschefer ligefrem lover deres befolkninger, at de vil kæmpe imod optagelse, når man jo tydeligvis har anerkendt landet som kandidatland. Et interessant aspekt ved debatten om Tyrkiets potentielle optagelse, er netop denne udbredtebekymring,derihøjgradsynesatprægedebatterne.intetandetkandidatlandhar skabt så meget offentlig debat blandt befolkninger og nationale såvel som europæiske politikere, og intet andet ansøgerland har gennemgået en så lang proces som Tyrkiet. Tyrkietsmuslimskebaggrunderetemne,derisærharfyldtmeget.EU soptagelseskriterierog værdigrundlagopstilleringenkravtiletansøgerlandsreligion,såumiddelbartburdereligiøse forhold ikke udgøre det store diskussionsmæssige omdrejningspunkt. Men når det alligevel gangpågangnævnes,attyrkietkulturelteretanderledesland,erdetnærliggendeattro,at CathrineNygaardChristensen 5

7 der også eksisterer nogle kriterier, der bygger på andet end politiske og økonomiske krav. Spørgsmålet om, hvorvidt kultur spiller en rolle i holdningen til indlemmelse af nye medlemmer i Unionen, er centralt, fordi det i så fald vil kunne betegnes som et uofficielt optagelseskriterium,etkriteriumderermegetlidthåndgribeligtiforholdtildeofficiellekrav. Hvis kultur i sidste ende spiller en rolle, betyder dette at EU faktisk kan siges at være et kulturelt afgrænset fællesskab og ikke bare et fællesskab baseret på økonomisk og politisk samarbejde.debattenomtyrkietsmuslimskebaggrundviseraltså,attyrkietikkealeneslås medkraveneompolitiskeogøkonomiskereformermenogsåmedmegetindgroedekulturelle fordomme. Om disse fordomme er berettigede eller ej er ikke denne afhandlings fokus. Det afhandlingen interesserer sig for er derimod omfanget og brugen af disse kulturelle argumenterienpolitiskoptagelsesproces,derofficieltikkelæggernogenvægtpåkulturelle kriterier herunder religion. Hvis man kan forstå de politiske argumenter og meninger om Tyrkiet,kanmanmåskeogsåbedreforstådeteuropæiskesamarbejde. 1.1Problemformulering En ofte anvendt tilgang til spørgsmålet om holdninger til Tyrkiet er at udgangspunkt i politiskelederesholdninger.deterdogminantagelse,atdenneholdningikkealtidvilvære repræsentativforallepolitiskegrupperietland.vedatfokuserepåindividuelleeuropæiske politikeres holdninger og argumentation kan vil jeg forsøge at tegne et billede af hvordan faktorer, herunder kulturelle opfattelser, former politiske holdninger. Det interessante i dennesammenhænger,hvordanopfattelsenafkulturelidentitetieu sammenhængermedtil at forme politikeres holdninger til Tyrkiets EU aspirationer. Sker meningsdannelsen på baggrund af politiske ideologier, så politikere forenes ideologisk på tværs af nationale grænser i deres holdninger til Tyrkiet? Eller ser man i højere grad nationalt forankrede argumenter og påvirkninger fra nationale forhold? Det er dette område der vil være afhandlingensfokus.derforstillesderfølgendespørgsmål: Hvordan spiller Tyrkiets kultur, herunder religion, en rolle i udvalgte Europaparlamentarikeres argumentation for eller imod Tyrkiets optagelse i EU og i hvilket omfang kan der observeres ligheder eller forskelle mellem politikerne på tværs af ideologierognationaliteter? Følgendeunderspørgsmålskalhjælpemedatbesvareafhandlingensproblemformulering: CathrineNygaardChristensen 6

8 Hvordanpåvirkerdeeuropæiskepolitikeresideologierderesargumentationsgrundlag iforholdtilspørgsmåletomtyrkietsoptagelseieu? HvilkeandrefaktorerherunderspørgsmåletomTyrkietsmuslimskebaggrundspiller enrolleidannelsenafpolitikernesmeninger? 1.2Afgrænsning Som konsekvens af problemstillingen ønsker afhandlingen at klarlægge, hvilken rolle kulturelleovervejelserspillerieuropa parlamentarikernesargumentationforpådenmådeat kunne undersøge om de politiske ideologier er et central element for meningsdannelsen på tværs af nationaliteter. Afhandlingen er baseret på udvalgte medlemmer af Europa Parlamentetfratreforskelligelandefordeltpåforskelligepartier.Pågrundafafhandlingens omfang, vurderes det, at flere respondenter ville have været for meget i forhold til afhandlingens metodiske fremgang. Selvom afhandlingen kort berører andre gruppers holdninger,afgrænserafhandlingensigfraatbeskæftigesigdyberemedholdningsdannelsen hospolitiskeledereogregeringer. 1.3Begrebsafklaring 1.3.1Kultur Begrebetkulturerisigselvretuhåndgribeligtogkanforindividuellepersonerbetydehvidt forskellige ting. I afhandlingen anvendes begrebet i en bred forstand, der omfatter de elementer,derkanrefereretiletmennesketsidentitet herunderogsåreligion. 1.4Struktur Efterdenneintroduktion,vilkapitel2præsenteredetmetodiskefeltogundersøgelsesdesign, mens kapitel 3 vil gennemgå og diskutere de anvendte teorier. Kapitel 4 og 5 omhandler to områder, der relaterer sig til forståelsesrammen for emnefeltet, nemlig udviklingen af den tyrkiskerepublikogtyrkietsudfordringeriforholdtileu medlemskab.kapitel4gennemgår udviklingenityrkietfrarepublikkensgrundlæggelsemedhenblikpåvæsentligeemner,mens kapitel5behandleroptagelseskriterierogstatuspåtyrkietsreformproces.påbaggrundafde forudgående kapitler vil kapitel 6 bestå af en analyse af interviewene, mens kapitel 7 indeholderafhandlingenskonklusion. CathrineNygaardChristensen 7

9 2.0Metode Jeg vil i dette kapitel redegøre for mit videnskabsteoretiske ståsted, metodevalg og valg af empiri,herundersammenhængenmellemdisse. 2.1Videnskabsteoretiskståsted Dahensigtenmedafhandlingeneratundersøgehvadogisærhvorfor,politikeremenersom degøromtyrkietsoptagelseieu,oghvilkefaktorer,derharbetydningimeningsdannelsen, vil specialet metodisk bygge på den fortolkningsvidenskabelige tradition baseret på hermeneutikken. Hermeneutikken er den filosofiske disciplin, som undersøger og forklarer tolkningen og forståelsen (Gulddal og Møller, 1999: 9), og som konkret retter sig mod fortolkning af tekster, dialog og samtale samt sociale handlinger. Jeg tager udgangspunkt i Hans GeorgGadamersfilosofiskehermeneutik Denhermeneutiskecirkel En grundantagelse i hermeneutikken er, at forståelse og fortolkning kommer før forklaring (Højberg,2004:309).Derforhandlerhermeneutikkenihøjgradom,hvorforviskalfortolke. Etcentraltbegrebindenforhermeneutikkenerdenhermeneutiskecirkel.Begrebetbetegner denvekselvirkningderforegårmellemtekstensdeleoghelhed;delenekankunforståshvis helheden inddrages, og omvendt kan helheden kun forstås i kraft af delene. Relationen mellemdeenkeltedeleoghelhedenmuliggørfortolkningogforståelse(højberg,2004:312 3).Relationenerdogikkefastlåst,ogderforskalfortolkerenværeindstilletpåatjusteresin mening om tekstens helhedsmening pga. nye iagttagelser, der fremkommer undervejs. Fortolkningenerenproces(Gulddal&Møller,1999:20).Cirklenbetragtesnærmeresomen spiral,deråbnermulighedforenstadigdybereforståelseafmeningen(kvale&brinkmann, 2009:233).Vekselvirkningenmellemdeloghelhedkanomfattemangeforskelligeforhold,fx forholdet mellem teksten og forfatteren, hvor man kan være interesseret i at undersøge forfatterens intentioner, forholdet mellem tekstens indhold og den kontekst, hvori den fungerer,mennetopforholdetmellemtekstenogfortolkerenharinteressefordenfilosofiske hermeneutik. Den filosofiske hermeneutik beskæftiger sig med cirkelbevægelsen mellem teksten og fortolkeren. Det er ikke muligt at fortolke en tekst uafhængigt af en egen begrebsverden,dadeterpåbaggrundafdennemanfortolkerogforstår(højberg,2004:313). Derfor er det helt centrale i hermeneutikken, at fortolkeren selv spiller en aktiv rolle i fortolkningsprocessen. CathrineNygaardChristensen 8

10 2.1.2Forskerensrolleimødetmedteksten Tidligerehermeneutiskeretningerlagdestorvækpå,atmansomfortolkerforblevsåobjektiv i forhold til sin undersøgelsesgenstand som muligt. Filosofisk hermeneutik er uenig i antagelsen om, at genstanden i sig selv indeholder en mening, man kan afdække, fordi det netop er i selve mødet med genstanden, at meningen skabes (Højberg, 2004: 313). FortolkerenerifølgeGadamerenaktivdelafmeningsdannelsen,ogmankanderforikkelæse entekstudelukkendepåtekstensegnepræmisser(højberg,2004:320).ethvertmenneskeer født ind i en kultur, der betinger hvordan vi ser verden. Vi er derfor ikke udelukkende fornuftsvæsner, men vi er begrænset af historien(gulddal og Møller, 1999: 20). Den måde, hvorpåviforstårverdenogforstårentekstpå,erihøjgradsubjektivogkontekstafhængig. Gadamer forklarer det med, at mennesket besidder nogle fordomme, der ikke nødvendigvis skalforståsnegativt,dadekanværeproduktiveforforståelsen.fordommeneharrodivores kulturellearv,somerden bagage,mantagermedisinforforståelse,somifølgegadamerer etmenneskesgivneforståelseafverdenelleretkonkretfænomen(højberg,2004:322). Somnævnterdetifølgedenfilosofiskehermeneutikenillusionattro,atvikantilgåentekst fordomsfrit. Forståelse er altid indlejret i en allerede eksisterende forståelsesramme. Det er denneramme,gadamerkaldervoresforståelseshorisont.vikanaldrigsættevoresfordomme udafspil ogviskalacceptere,atdeeksisterer menimødetmedentekstkanvigøreos dem bevidste og i stedet sætte dem på spil. Forståelseshorisonten er dynamisk, og det er netopvedmødetmedentekstellerperson,derharsinegenforståelseshorisont,atforståelse og mening opstår. Forståelse bestemmes derfor som horisontsammensmeltning. Begrebet betyder ikke, at der er opstået enighed om meninger, men at man forstår det, den anden kommunikerer.dererherblevetskabtenmening,derikkefandtesfør,ensegenforståelseaf verdenudfordres,ogmanmårevurdereegnefordomme(højberg,2004:326). Der kræves en høj grad af åbenhed i mødet med genstandsfeltet, og denne afhandling er bevidst om de spændingsfelter, der i den hermeneutiske analyse eksisterer mellem det objektiveogsubjektive.nødvendighedeniatsættesinefordommepåspilogværevilligtilat udvikleogændrefordommenesamtforforståelseanerkendes. 2.2Empiri Somenkonsekvensafafhandlingensgenstandsfeltogdenhermeneutisketilgangvælgerjegat basereafhandlingensempiriskedataindsamlingpådenkvalitativemetode,daen CathrineNygaardChristensen 9

11 hermeneutiskbaseretanalysekræverkvalitativdata(højberg,2003:340).netopkvalitative datagivermulighedforatfortolkedetunikkeogkontekstafhængige.afhandlingenanvender bådeprimærogsekundærdata Kvalitativmetode Som primær kvalitativ data anvender afhandlingen kvalitative dybdeinterview baseret på SteinerKvaleogSvendBrinksmannsretningslinjerogforskrifterfor,hvordanmankanudøve interviewforskning. Interviewene gennemføres som semistrukturerede interview med en forholdsvis høj grad af standardisering, hvilket betyder at der stilles mere eller mindre de samme spørgsmål til politikerne (respondenterne), men at svarene ikke er bundet af en fastlagt struktur (Rasmussen, Østergaard & Beckmann 2006: 87). Før udførelsen af interviewene skal der ifølge Kvale og Brinkmann ske en tematisering af undersøgelsen. Tematiseringhentydertilformuleringenafforskningsspørgsmålogindebærerenformulering af det tema, der skal undersøges. Herunder henvises der til tilegnelsen af forhåndsviden, da det er nødvendigt at have kendskab til det område, man skal undersøge for at kunne stille relevantespørgsmål(kvaleogbrinkmann,2009:126).interviewenebyggersomkonsekvens herafpåeninterviewguide,deruddybessenereidetteafsnit.afhandlingenssekundæredata består bl.a. af rapporter fra Kommissionen, og bruges i høj grad til at give relevant baggrundsvidenomdeemner,derbliverbehandletiinterviewene Kvantitativmetode Selvommetodenikkelæggeroptilanvendelsenafkvantitativempiri,vilafhandlingbenytte sigafdetteietmegetbegrænsetomfang.sekundærkvantitativdataanvendesiafsnittetom befolkningernesholdninger Interviewpersoner AfhandlingenønskeratundersøgeeuropæiskepolitikeresholdningtiloptagelsenafTyrkieti EU,menmedsærligtfokuspåderesargumenterherforellerimodoggrundenetilatdebruger deargumenterdegør.problemformuleringenlæggerogsåoptilatforetageensammenligning mellempolitikernepåbaggrundafderespolitiskeideologiersamtnationaliteter.pågrundaf afhandlingens begrænsede omfang har jeg udvalgt tre lande: Storbritannien, Tyskland og Danmark. De to første pga. deres markante position i EU samarbejdet mens Danmark er udvalgt for at gøre afhandlingen nationalt relevant. Politikerne er udvalgt blandt medlemmerne af Europa Parlamentet, og der er for hvert land udvalgt en repræsentant for CathrineNygaardChristensen 10

12 hver af de i teoriafsnittet omtalte politiske ideologier: socialisme, liberalisme og konservatisme (herunder også kristendemokratisme). Der er bevidst gjort et forsøg på at interviewe politikere, der arbejder eller har arbejdet med Tyrkiet spørgsmålet, da det vurderes, at disse politikere vil have en dybere indsigt i emnet end politikere med et helt andetfokusområde.fordedanskepolitikerevedkommende,hardetdogværetenbetydelig begrænsning,atdanmark kun errepræsenteretmed13medlemmerieuropa Parlamentet, og derfor langt fra er repræsenteret i alle udvalg ej heller i Udenrigsudvalget, der er det relevanteudvalgmht.udvidelsespolitik.interviewenevilsomudgangspunktfaldeindunder det, Kvale og Brinkmann kalder eliteinterview. Karakteristisk for disse er, at personerne er vanttilatblivespurgtomderesmeningerogholdninger,oginterviewerenbørderforhaveet godt kendskab til emne, fagsprog og den berørte persons baggrund. Eksperter kan have forberedt indlæg,sådeterherinterviewerensrolleatudfordredisse(kvaleogbrinkmann, 2009: 167). Et andet aspekt, der især i denne kontekst skal medtages, er, at jeg på nær i forholdtildedanskepolitikereinterviewerfolkmedenandenkulturel såvelsomsproglig baggrund(kvaleogbrinkmann,2009:164).interviewenemeddetyskeogbritiskepolitikere er på engelsk, hvilket kan være en udfordring. Jeg har herunder opstillet en liste over mine respondenter: Danmark Ole Christensen Medlem af Europa Parlamentet for Socialdemokratiet. I Europa ParlamentetsidderhaniS&D,densocialdemokratiskgruppe.OleChristensenerbl.a. stedfortræderidelegationentildetblandedeparlamentariskeudvalgeu Tyrkiet 1 og medlemaffriendsofturkey 2 1 DetBlandedeParlamentariskeUdvalgEU Tyrkietersammensatafmedlemmerfrahenholdsvis Europa Parlamentetogdentyrkiskenationalforsamling.Udvalgetafholderdrøftelserom forbindelsernemellemeuogtyrkiet,førerkontrolmedgennemførelsenaftoldunionenogharnavnlig fulgtfremskridteneitiltrædelsesforhandlinger(eu Tyrkiet). 2 FriendsofTurkeyerenuformel,interparlamentariskgruppeiEuropa Parlamentetoghar75 medlemmerfraforskelligepolitiskepartier.gruppensinteresseeratfølgeforhandlingsprocessen mellemeuogtyrkiettæt,gennemenkritiskmenkonstruktivtilgang.gruppensmålerogsåatskabe enplatform,hvormep ernekanspilleenaktivrolleiforbedringenafrelationernemellemeuog Tyrkiet(FriendsofTurkeyintheEuropeanParliament). CathrineNygaardChristensen 11

13 Morten Løkkegaard Medlem af Europa Parlamentet for Venstre. I Europa ParlamentetsidderhaniALDE,denliberalegruppe. Bendt Bendtsen Medlem af Europa Parlamentet for Det Konservative Folkeparti. I Tyskland Europa Parlamentet sidder han i EPP, den konservative og kristendemokratiske gruppe. RenateSommer MedlemafEuropa ParlamentetforChristlichDemokratischeUnion Deutschlands (CDU). I Europa Parlamentet sidder hun i EPP, den konservative og kristendemokratiske gruppe. Renate Sommer er medlem af Delegationen til Det BlandedeParlamentariskeUdvalgEU Tyrkiet. Ismail Ertug Medlem af Europa Parlamentet for Sozialdemokratische Partei Deutschlands (SPD). I Europa Parlamentet sidder han i S&D, den socialdemokratisk gruppe. Ismail Ertug er medlem af Delegationen til Det Blandede Parlamentariske UdvalgEU TyrkietogmedlemafFriendsofTurkey. Norbert Neuser Medlem af Europa Parlamentet for Sozialdemokratische Partei Deutschlands (SPD). I Europa Parlamentet sidder han i S&D, den socialdemokratisk gruppe.norbertneusererstedfortræderiudenrigsudvalgetogmedlemaffriendsof Turkey. Storbritannien MichaelCashman MedlemafEuropa ParlamentetforLabour.IEuropa Parlamentet sidder han i S&D, den socialdemokratisk gruppe. Michael Cashman er medlem af FriendsofTurkeyogtidligeremedlemafUdenrigsudvalget Interviewguide Inden gennemførelsen af interviewene er der blevet udviklet en interviewguide 3 med det formål at strukturere interviewforløbet. Man bør i forbindelse med udarbejdelsen af 3 InterviewguidenfindesiBilag1 CathrineNygaardChristensen 12

14 spørgsmåleneoverveje,hvoråbenmanønskeratværemedhensyntilundersøgelsensformål, dadetteharkonsekvenserforspørgsmålstypen.ermanåbenomformåletogstillerdirekte spørgsmål eller er man mere indirekte i sin tilgang? Sidstnævnte kaldes et tragtformet interview,ogerdeninterviewform,guidenidenneafhandlingerbyggetopomkring(kvaleog Brinkmann, 2009: 151). Herved kan man i interviewet gå fra nogle generelle spørgsmål til meredetaljeredespørgsmål,ogvedat tilbageholde visseinformationeromformålet,undgår manatpåvirkedeninterviewede.denneteknikskalnaturligvisovervejesiforholdtiletiske retningslinjer. Udarbejdelsen af interviewspørgsmål er baseret på problemformuleringen, fortolkerensforhåndsvidensamtkvaleogbrinkmannsguidetiludarbejdelsenafforsknings oginterviewspørgsmål. 2.3Metodensstyrkerogsvagheder Fortolkeren kan ved brug af denne metode ikke være neutral og objektiv, som det kan forventes ved andre metodevalg. Her er hermeneutikken dog meget klar: Fortolkeren kan ikke være objektiv, da fortolkeren altid vil bringe nogle fordomme med, som er en del af hendes forståelseshorisont. Derfor accepterer afhandlingen fortolkerens fordomme, fordi de erenforudsætningforerkendelseafverden.daproblemformuleringenlæggeroptil,atemnet skalforstås,ikkemåles,ogdeterdetteudgangspunkt,derharledtfremtilmetodevalget. CathrineNygaardChristensen 13

15 3.0Teori 3.1Introduktion Da specialets metode baserer sig på en fortolkning af eliteinterviews, kræver det at fortolkerenharenforforståelseforikkealenedeemner,hunskalbehandle,menogsåforde personer,hunskalidialogmed.foratopnåenforståelsefor,hvorvidtkultursomargument spiller en rolle i de europæiske politikeres holdninger til Tyrkiets optagelse i EU, er det nødvendigt,atfortolkerenharvidenomnetopdepolitiskeideologierssynpåkultur,dadette kanværemedtilatforklarehvorfor,politikernemenerogargumenterer,somdegør.jegvili det følgende afsnit gennemgå, hvordan konservatismen (herunder også kristendemokratismen), liberalismen og socialismen anskuer kulturens rolle i samfundet og dens betydning for mennesket. Der er tale om en på sin vis forenklet fremstilling, da beskrivelseafideologiereretstudieisigselv,ogpåingenmådekanbeskrivesfyldestgørende idenneafhandling. I forbindelse med forståelsen for, hvordan de politiske ideologiers opfattelse af kultur kan udmøntes, vil jeg anvende synspunkter fra moderne teoretikere og samfundsforskere. Her anvender jeg Samuel Huntington og Francis Fukuyama, da de begge har bidraget til diskussionen om kultur og værdier i et internationalt perspektiv. Jeg vil i forhold til Huntington og Fukuyama fokusere på deres opfattelse af, hvilken rolle kultur spiller for udviklingenafdemokratiogtilnærmelsenafvestligeværdierformuslimskelande.ettredje bidragtildebattenkanfindesomendienlidtandenformhosthomaspedersen.hanskriver ikke som Huntington og Fukuyama med fokus på verdensordenen, men tager derimod sit udgangspunktispørgsmåletomeneuropæiskidentitet,hvorhansamtidigberørerforholdet mellemkultur,politikogdemokrati. 3.2Konservatisme Selvomkonservatismefindesimangeudgaverogharændretsig,sidenenglænderenEdmund Burke i slutningen af 1700tallet formulerer de ideer, der har gjort ham kendt som konservatismens fader, er der alligevel basis for at tale om et generelt konservativt syn på kulturens rolle i samfundet. Da Burke i 1790 udgav bogen Reflections on the Revolution in Francevardetmedenkritikafdefranskeoplysningsfilosoffersblindetropåfornuftenogen afvisningafforestillingenom,atmennesketkunnekonstruerefremtiden(schanz,2006:153) CathrineNygaardChristensen 14

16 Han foragtede revolutionen i Frankrig, da dens ønske ifølge Burke var at erstatte naturens ordenmedkunstigekonstruktionerogabstrakteprojekterudendennødvendigevisdomfra traditionen(dahl,2003:21).hanhavdehellerikkemegetbeundringtiloversfordenfranske menneskerettighedserklæring fra Ifølge Burke var idealet at stræbe efter traditionsbaserede rettigheder og ikke denne nyligt opfundne ret, som i hans øjne var skabernes forsøg på at tvinge den ned over samfundet (Gade Jensen, Arzrouni, & CEPOS, 2003:75).Historie,fortidogtraditionspilleraltsåenvigtigrolleformennesket. Nårmanidagbeskriverkonservatismen,gårmangeafBurkesideerigen.Iforholdtilkultur, er især to aspekter interessante: Respekten for tradition og troen på at mennesket lærer af dets historiske erfaringer samt synet på værdier, herunder menneskerettigheders status. Traditionoghistorieernærmesthellige,ogkræverrespekt,dadetertraditioner,derhjælper mennesker med at danne deres verdensopfattelser og pålægger individet værdier. Det er traditionen der giver os identitet og tilhørsforhold (Dahl, 2003: 31). Traditioner er dog af naturautoritative,hvilketbetyderatmanikkefritkantil ellerfravælgedisseværdier.man kan til en vis grad være selektiv, men det selektive har grænser (O Hara, 2011: 109). Forkonservatismengælder,atmenneskerettighederogværdierikkeopfattessomuniverselle (O Hara, 2011: 92) Konservatismen er dog på ingen måde modstander af rettigheder. Rettigheders gyldighed kræver dog at de er vokset frem på baggrund af samfundets traditioner. Ifølge Burke var én måde at sikre at rettighederne var indlejret i samfundet at vise,atdissevarnedarvet,blevudøvetogdeklareretoverenlangtidsperiode(o Hara,2011: 109). Individuelle, kontekstafhængige omstændigheder er langt vigtigere end abstrakte teorier(o Hara,2011:92).Derforvilkonservatismenhellerikkeinsisterepå,atrettigheder skal stå over alle andre hensyn. Rettigheder har begrænsninger, da kulturer fortolker rettigheder på forskellige måder og med forskellige udgangspunkt. Værdier er altså ifølge konservatismen kultur og kontekstafhængige. Konservatismen ser og anerkender det historiske og kulturelt mangfoldige i livsformerne, og har også den grundholdning, at en kulturslivsformikkekanpålæggesudefra,menskalskabesinternt,hvordenreflektererstor enighedblandtengruppemennesker.derfortrormanogsåpå,atkulturerideeltsetskaltage deres moralske, politiske og kulturelle beslutninger selv, frem for at få eksterne normer og værdierpålagtfraomverdenen(o Hara,2011:93). CathrineNygaardChristensen 15

17 3.3Kristendemokrati Europaskristendemokratiskepartiervoksedefremiperiodenefter1945oghørerideologisk setunderkonservatismen,selvomflerevilmene,atdeterenideologiisigselv(hedelundog NorgaardMortensen,2002:7).IsæriTysklanderdetkristendemokratiskepartiCDUblevetet stort parti, mens ideologiens repræsentation i Danmark og England er næsten ikkeeksisterende.detteskyldes,atbevægelsenervoksetfremafkatolskeforeninger,hvilkeikke harnogenstorpladsidetdanskeogbritiskesamfund. Karakteristiskforkristendemokratier,atdeterbaseretpåetkristentlivs ogmenneskesyn. Manlæggervægtpåsamfundsfællesskab,demokratiogetfællesværdigrundlag(Frödingog Frebran, 2002: 15). Samfundsfællesskabet udgøres af samfundets mindre fællesskaber og holdes sammen af menneskets dyder, dyder som social ansvarsfølelse, næstekærlighed mv., der har sin inspiration fra kristendommen. Demokratiet bygger ifølge kristendemokratisme på kristen etik og kristne værdier og er den samfundsform, der kan sikre alle mennesker lighed. En fælles bærende etik og moral samt fælles normer er centrale forudsætning for et godt samfund. Disse grundlæggende værdier er i høj grad baseret på den kristne tradition (FrödingogFrebran,2002:21).Trodsdemegetkonservativerøddererkristendemokratisme storfortalerfordeliberalistisketanker,derunderstregerindividetsfrihed.dogmenerman, atfrihedtilenvisgradnødvendigvismåbegrænsesforatsikredenstabilepolitiskeordenog for at værne om intern og ekstern sikkerhed (Konrad Adenauer Stiftung, 2011: 11). Kristendemokratirespektererandrereligioneroganserinternationalsamarbejdesomvigtigt. Påsammetidunderstregerretningendogogsåvigtighedenafdenenkelteborgerstilknytning tilhanshjemland,erfortalerfornationaleogregionaleidentiteterogvigtighedenafnationale symboler. 3.4Kulturogreligionharbetydning SamuelP.Huntington Et eksempel på moderne konservative tanker om kultur og værdier set i et international perspektiv, kommer fra professor og samfundsforsker Samuel P. Huntington, hvis tidsskriftsartikeltheclashofcivilizations?fra1993sattegangidiskussionenomvestensom universelcivilisationogforholdettilverdensandrecivilisationer.hanuddybedeseneresine tanker i en bog af næsten samme navn. Huntingtons overordnede hypotese er, at den grundlæggende kilde til konflikter i den nye verden vil være af kulturel karakter, og ikke i førsteomgangafideologiskellerøkonomiskkarakter.deprimærekonflikteriglobalpolitik CathrineNygaardChristensen 16

18 vilværemellemgrupperognationertilhørendeforskelligecivilisationer(huntington,1993: 22). Huntington opdeler verden i otte civilisationer, herunder den vestlige og den islamiske, og placerer Tyrkiet i sidstnævnte. Civilisationer definerer han som den højeste kulturelle gruppering blandt mennesker. Civilisationerne er forskellige i kraft af deres sprog, historie, kultur, traditioner og vigtigst pointerer Huntington; deres religion. Disse er produkter af århundrederogforsvinderikkeumiddelbart.deterdisseforskelle,dergør,atcivilisationerne harfundamentaltforskelligelivssynogblandtfleregrundeerdetdenneforskellighed,dervil skabe sammenstød. Religion er altså ifølge Huntington et stærkt civilisationsbestemmende element (Huntington, 1993: 25). Han fastslår ligeledes, at fremtidens konflikter især vil udspille sig mellem Vesten og islam, hvilket naturligvis gør Huntingtons forestillinger om verdenrelevantefordiskussionenaftyrkietssituation. HuntingtonfremlæggerenkritikoverforidéenomVestensom universel civilisation.selve ideen, om at der kan eksistere en universel civilisation, er en vestlig idé(huntington, 1993: 40). Han mener, at Vestens forsøg på at udbrede de værdier og idealer, vi bygger vores samfund på, skaber en modreaktion fra ikke vestlige lande i stedet for en accept af disse universelle værdier. Han betoner vigtigheden i at forstå, at vestlige ideer om fx menneskerettigheder, individualisme, lighed, frihed og sekularisme ofte vækker meget lille genklangifxislamiskesamfund(huntington,1993:39).etvigtigtelement,derliggertilgrund for Huntingtons tese, er at han anser kristendommen og islam for at være fundamentalt forskellige og for at have meget forskellige forudsætninger for at acceptere de vestlige værdier. Islam er ikke bare en religion, det er en livsform, der overskrider grænsen mellem religionogpolitik.detteernetop,ifølgehuntington,enafdevigtigstegrundedetvedvarende konfliktmønster(huntington,2006:292). HvaddereruniverseltforVesten,opfatterrestenaf verdensomimperialisme (Huntington,2006:256),sigerHuntington. Huntingtonbeskriver,hvordanikke vestligelandeharreageretpådenvestligepåvirkningpå énellerflereaffølgendetremåder:vedisolation,vedatforsøgeatbliveendelafvestenog accepterevestensværdisætoginstitutionerellervedat balancere Vesten;modernisereuden at blive som Vesten(Huntington, 2006: 109). Atatürks tilgang (kemalisme) omfattede, at CathrineNygaardChristensen 17

19 Tyrkietbådeskullemoderniseresogvestliggøres.DaAtatürkforkastededenislamiskefortid, gjordehanifølgehuntingtontyrkiettiletlanddeltito;étsamfund,dervarmuslimskisin religion,arv,skikkeoginstitutioner,menmedenherskendeelite,dervarfastbesluttetpåat gøre Tyrkiet moderne, vestligt og ét med Vesten (Huntington, 2006: 109). Huntington analyserer Tyrkiets bestræbelser under den betegnelse, han kalder civilisationsskift. CivilisationererifølgeHuntingtondynamiskestørrelser.Nogleopdeles,noglebliverstørreog nogleforsvinder.detteskerdogikkeudafingenting,mendetbetyderatlandekantagederes civilisationsmæssigetilhørsforholdoptilovervejelse.tyrkieter,ifølgehuntington,etlandder bevægersigmellemtocivilisationer;etsåkaldtsplittetland.(huntington,1993:42).hviset splittetlandskalredefineresincivilisationsidentitet,skaltrekravværeopfyldt:denpolitiske ogøkonomiskeeliteilandetskalgenereltstøtteskiftet,landetsborgereskalindvilligeidet,og endelig skal dominante grupper i modtagercivilisationen være villige til at modtage landet (Huntington, 1993: 44). Huntington pointerer, at eliten i Tyrkiet har forsøgt at definere Tyrkietsometvestligtland,menmenerateliteniVestennægteratacceptereTyrkietsomet sådan: Processenfremmodennyidentitetvilblivelang,ujævnogpolitisk,socialtinstitutionelt ogkultureltpinefuldt.ogdenhartildatoaltidslåetfejl (Huntington,2006:196). 3.5Liberalismeogsocialisme Liberalismen og socialismen er modsat konservatismen skeptiske over for kultur som genstand for politik og tænkning (Juul Nielsen, 2008: 192). Grundene til dette skal findes i ideologiernes rødder og indhold. Liberalismen hviler på et individualistisk menneske og samfundssyn, der betoner det enkelte menneskes naturlige rettigheder: disse omfatter bl.a. rettentilfrihedoglighed,hvilketeretsynspunkt,dertydeligtbliverformuleretaffilosoffen John Locke, der i brede kredse betragtes som liberalismens grundlægger(lübke, 1995: 47). Liberalismensætter,modsatkonservatismen,individeticentrum:deterdetenkelteindivid, der skaber samfundet, hvilket også betyder, at normer og samfundsinstitutioner ikke har nogenværdiellereksistensisigselv,menerskabtafindividerne.særligharthomashobbes beskrevetdenneopfattelseafindividet. Lockestankerompolitikogmennesketharhaftstorbetydningforudviklingenafdemokratiet og menneskerettigheder. Udviklingen af menneskerettighederne er et meget håndgribeligt vidnesbyrd på liberalismens tanker på baggrund af den nye naturret, der i forhold til den klassiske naturret er egalitær og ikke hierarkisk(schanz, 2008: 62). Både Locke og Hobbes CathrineNygaardChristensen 18

20 harværetpåvirketafdennyenaturret,oghobbesformulererselvdeførstetankeromdenne. Den nye naturret skal ses i sammenhæng med den reformerte kristendom, der rummer en afhierakisering der gør enhver kristen til sin egen præst. Den rummer også en form for demokratisketosiogmed,atallemenneskererligeoverforgud(schanz,2008:64).derfor passerdennyenaturretgodtsammenmeddenreformertekristendom.schanzpointerer,at kristendommen i reformeret udgave sammen med den nye naturret, har spillet en rolle for fremkomstenafmenneskerettighedserklæringerne(schanz,2008:65). Netop liberalismens ideer om den nye naturret ligger til grund for den senere amerikanske uafhængighedserklæring samt den franske menneskerettighedserklæring. Og hvor den amerikanskehenvisertil,atdisseværdierogrettighederstammerfra Skaberen,angiverden franske erklæring det højeste væsen forstået som fornuften som kilde(lübke, 1995: 53, Schanz, ). Det er vigtigt at pointere, at liberalismen ikke søgte et brud med kristendommen,menetbrudmedkirkensmagt.derforbliverkristendommenikkeansetsom fjende, men i visse tilfælde som i tilfældet med uafhængighedserklæringen, som kilden til rettigheder.detheltspecielleveddissetoerklæringerer,atdetikkebareernoglemennesker, der får rettigheder. Det er set før, men derimod alle mennesker. Dette gør udsagnet universalistisk og gør, at vi kan tale om et skift fra rettigheder til menneskerettigheder (Schanz,2006:155 6). Liberalismen har siden oplysningstiden hævdet, at mennesket er et fritstående individuelt fornuftsvæsen, der kan skabe sin egen kultur (Juul Nielsen, 2008: 193) og er i stand til at frigøresigfratilfældigehistoriskefordommeogdermedskabesinegenfremtiduafhængigaf fortidogtradition.viseraltsåiliberalismenenformforhistorieløshed.ogsådenmarxistiskinspirerede socialisme har hævdet noget lignende, og kan derfor også karakteriseres som værendehistorieløs(bengt Pedersen,2003:73).IfølgeKarlMarxerdetikke menneskernes bevidsthed, som bestemmer deres tilværelse, men omvendt deres sociale tilværelse der bestemmerderesbevidsthed (citeretimazantisørensen,2010:67).detbetyderaltså,atman kan ændre et menneskes bevidsthed ved at ændre samfundet, og dette kan ske gennem en revolution, modsat hvad konservatismen mener. Socialismens opfatter mennesker som socialevæsnerforenetafderesfællesmenneskelighedogdenvigtigsteværdiforsocialismen er social lighed. Social lighed er garantien for social stabilitet og sammenhængskraft CathrineNygaardChristensen 19

21 (Heywood, 2007: 99). Samfundet er den vigtigste enhed, og denne kollektivistiske vision understregersocialismenstropå,atmennesketvedatsamarbejdekanopnåønskedemål. Ligesom liberalismen er der i socialismen ikke mange overvejelser om mennesket som kulturelt og historisk væsen. Menneskets opførsel fortæller mere om det samfund, hvori mennesketeropvoksetendomenuforanderligmenneskelignatur,ogfokuserikkepå,hvad mennesket er, men hvad det har mulighed for at blive(heywood, 2007: 103). Socialismens forhold til menneskerettighederne er i starten yderst ambivalent. Socialismen havde problemermedejendomsbegrebet,ognoglesocialisterpåpegedeatprivatejendomvarrent tyveri. Hertil kommer at der i den franske erklæring er nævnt, at sociale forskelle kun må begrundesialmennytten.forsocialisterbetydersocialeforskelleuligheder,ogdeterhermed givet, at menneskerettighederne ikke sikrer ultimativ lighed (Schanz, 2006: 158). Men den socialisme (eller måske nærmere socialdemokratisme), vi i dag ser hos fx de danske Socialdemokratier og tyske SPD, har dog ikke længere det marxistisk socialistiske mål at samfundetskalbyggepåfællesejendom,ogidaganerkenderdesocialdemokratiskepartier menneskerettighederne.iprincipprogrammetfra2011skriversocialdemokratietidanmark fxfølgende: DeterafgørendeforSocialdemokraterne,atDanmarksudenrigspolitikstyrkerden internationale retsorden, samt fremmer demokratiske værdier og menneskerettighedernes universellekarakter (Socialdemokratiet,2011:15).Ipartiprogrammetfra1999understreger de forholdet mellem menneskerettigheder og kultur: For socialdemokratiet er det et udgangspunkt,atdemokratiogopfattelsenafmenneskerettighederharetgrundindhold,dermå være uafhængigt af lokale kulturer, traditioner og værdier, samtidig med at partiet dog anerkender, at man må acceptere at opfattelserne af disse varierer meget fra land til land (Socialdemokratiet,1999). Detervigtigtatpointere,atdensocialismebritiskeLabourbyggerpå,ikkeisammeomfang som på kontinentet, er inspireret af marxismen. Den antager i langt højere grad, en liberalistiskogindividualistisktilgangtilforståelsenafmennesket. 3.6Universelleværdieroghistoriensafslutning FrancisFukuyama Når Huntington er nævnt som en repræsentant for de konservative ideer om kulturens betydning,kanmantilsvarendenævnefrancisfukuyamaiforlængelseafliberalismen.fordi liberalismens og socialismens antagelser om forholdet mellem mennesket og historie på CathrineNygaardChristensen 20

22 mangemåderlignerhinanden,erdetafhandlingensopfattelse,atmangeaffukuyamasideer omnetopdisseemnertilenvisudstrækningogsåkansigesatrepræsenterenogleelementer frasocialismen. I1989,nogleårførHuntingtonsartikel,udgiverFukuyamasitessayomHistoriensAfslutning, somogsåfølgesopafenuddybendebog.hanspåstander,atafslutningenpådenkoldekrig ogsåmarkererhistoriensafslutning:endenpåmennesketsideologiskeevolution(fukuyama, 1989).Fukuyamabeskriverisitessayenformfor Vestenstriumf daderifølgeham,ersket entotaludtømningafanvendeligesystemalternativertilvestligliberalisme.derernuingen seriøse ideologiske konkurrenter tilbage til det liberale demokrati, hvilket han hævder kan tænkesatudgøreendemåletformenneskehedensideologiskeevolution.fukuyamahentersin inspiration hos Hegel, der beskriver menneskets udvikling, som en evolutionær proces, der når sin ende med en ideel samfundsform. Historiens afslutning er ikke enden på betydningsfulde begivenheder, men det er enden på videreudviklingen af de helt grundlæggende principper og institutioner, og derfor vil historien føre det meste af menneskehedeniretningafdetliberaledemokrati(fukuyama,2009:17). Det er væsentligt i korte træk at nævne Fukuyamas opfattelse af mennesket for at kunne forstå hans holdning til kulturens betydning for udviklingen og spredningen af det liberale demokrati.mennesketssjælbestårafbegær,fornuftogthymos.begæretdrivermenneskettil at efterstræbe ting, mens fornuften udregner den bedste måde at opnå dem på(fukuyama, 2009:21).ThymosbetyderatføleselvværdogudgørdetFukuyama(medstorinspirationfra Hegel)kalderkampenforanerkendelse.Mennesketvilgerneanerkendessometvæsenmeden særlig værdighed. Sidstnævnte drift er en ikke økonomisk drift, som Fukuyama kalder irrationel,modsatrationelbegærogfornuft.deteridennetrangtilanerkendelse,atvifinder denkulturellebevidsthed,voresværdier(fukuyama,2009:266).mennesketerderfor,kort sagt, ikke udelukkende drevet af økonomisk motivation. Fukuyama mener, at det liberale demokrati opstår, fordi vi, i takt med at levestandarten stiger, befolkninger bliver bedre uddannetogmerekosmopolitiske,begynderatkræveanerkendelseafvoresstatus.behovet for at blive anerkendt som selvstændige, frie individer, får befolkninger til at kræve demokratiske regeringer, der er de eneste, der kan opfylde denne liberale anerkendelse (Fukuyama,2009:23 24).Thymoskandogogsåværeenhindringfordemokratietsudvikling. CathrineNygaardChristensen 21

23 Omhvorvidtnogetstårivejenfordetliberaledemokrati,fokusererFukuyamapåtostærke værdier,derstårsomdenenestepotentiellekonkurrencetildetliberaledemokrati:religion og nationalisme. Om religion siger Fukuyama, at der ikke nødvendigvis er noget uforeneligt ved religion og liberalt demokrati, før det punkt, hvor religionen ophører at være tolerant elleregalitær(fukuyama,2009:269).hananerkender,atdenreformertekristendomharhaft enbetydningsomkatalysator,menpointerer,atreligionensåatsigemåtteafskaffesigselv altså sekulariseres for at kunne forenes med liberalismen. Heller ikke nationalisme og liberalismeerprincipieltuforenelige.derhvordemokratietsandsynligvisikkevilvoksefrem, erilande,hvornationalismeelleretnisketilhørsforholdersåfremherskende,atmanmangler en fælles nationsforståelse eller ikke accepterer hinandens rettigheder (Fukuyama, 2009: 268). Hvis nationalismen skal forsvinde som politisk faktor, må den moderniseres og gøres tolerant(fukuyama,2009:331).holdervidisseværdiersammenmedanerkendelsestrangen, siger Fukuyama faktisk, at religion og nationalisme i denne forstand har meget magt; den troendeansersineværdiersomhellige,ognationalistentrorpåsinogsingruppesværdighed, oganerkendesdenneværdighedikke,reagererbeggegruppermedvrede.ifølgefukuyamaer grundentilatdetliberaledemokratiikkeeratfindeoveralt,enufuldstændigsammenhæng mellem folk og stater. Folket udgør et samfund, hvis kultur er bestemt af traditioner, mens statensområdeerdetpolitiske.staterharofteetanspændtforholdtilderesegetfolk,ogdet liberale demokrati kræver derfor en vis overensstemmelse mellem folk og stat (Fukuyama, 2009: 265). For at demokratiet skal fungere, må det rationelle begær overvinde den irrationelletrangtilanerkendelse,borgernemåglemmederesværdiersrødderogudvikleen vis irrationel stolthed ved deres politiske system (Fukuyama, 2009: 267). På baggrund af dette, pointerer Fukuyama, at kulturen derfor kan udgøre en forhindring for demokratiseringen,fordidenpotentieltkangøremodstandmodomdannelsenaftraditionelle værdier til demokratiske. Fukuyama opfatter dog ikke dette skel mellem folk og stat som afgørende stort, og mener yderligere at staten kan spille en stor rolle ved at forme folkene kulturelt(fukuyama,2009:275). EnandenvæsentligpointehosFukuyamarelaterersigtilopfattelsenafuniverselleværdier. Hanmener,atdeværdieroginstitutioner,derblevudvikletunderdenvestligeoplysningstid er potentielt universelle. Principperne om frihed og lighed har en universel betydning. Det betyder også, at demokratier har mulighed for at opstå alle steder, kulturer til trods. Den CathrineNygaardChristensen 22

24 moderne, liberale stat, der blev skabt i kølvandet på den franske revolution var simpelthen realiseringenafdetkristneidealomfrihedoguniverselmenneskeliglighed(fukuyama,2009: 250).Hvadderdogkanværesvært,indrømmerFukuyama,eratforenevissereligionermed liberalisme og anerkendelse af universelle rettigheder, især tros og religionsfrihed, hvilket bringerosvideretilspørgsmåletomtyrkiet(fukuyama,2009:270).fukuyamabrugerikke meget plads på at diskutere Tyrkiet, men fremhæver dog landet som det eneste liberale demokratiinutidensislamiskeverden: Tyrkiet[ ]erdetenesteland,dereksplicitharsmidt sinislamiskearvoverbordtilfordelforetverdsligtsamfundidet20.århundrede (Fukuyama, 2009:270).ForFukuyamaerTyrkietogsåetgodteksempelpåetland,dernetopharformået atmoderniseresinnationalisme(fukuyama,2009:331).fukuyamassynpåislamerikkehelt entydigt.pådenenesidegiverhan,somviharset,udtrykfor,atreligioningenhindringerfor demokrati, så længe religionen er tolerant, og han pointerer, at islam som politisk doktrin, præcis som kristendommen, er underlagt fortolkning. På den anden side omtaler han islam som en totalitær religion, som ønsker at regulere alle aspekter ved livet, også det politiske område. En religion der er svær at forene med liberalisme og anerkendelse af universelle rettigheder,isærtros ogreligionsfrihed (Fukuyama,2009:269). 3.7Kultureretvalg ThomasPedersen Thomas Pedersen præsenterer sin egen tilgang; integrismen. Integrismen bygger på nogle væsentlige grundantagelser om det politiske menneske (political man): Mennesket er et kultureltvæsen,derbådeerrationelogikke rationel.medikke rationelmenerpedersenikke, atmennesketnødvendigvishandlerirrationelt,menatmennesketsrationalitetogsåomfatter følelsesmæssige motivationer(pedersen, 2008: 30). Integrismen opfatter mennesket som et dynamisk væsen, der er i besiddelse af en form for åben individualisme. Mennesket har en evnetilatændresigfradeteneøjebliktildetandet,ogdisseændringerernetopforårsagetaf egne valg og handlinger (Pedersen, 2008: 34). Pedersen mener, at det er muligt at tale om følelsesmæssige politiske valg, forstået som at politiske valg er motiveret af en blanding af fornuft og følelse. Menneskets kulturelle identitet, er ifølge Pedersen i høj grad blevet personaliseret(pedersen,2008:57).detpolitiskemenneskeerpåsammetidetindividder erpåvirketaferindringeroghistorieogetselvstændigtindivid,dertagerkulturellevalg,og rentfaktiskeristandtilatfrigøresigfraskikkeogsædvaner(pedersen,2008:43). CathrineNygaardChristensen 23