ISSN: Juni 2007

Transkript

1 07 ISSN: Juni 2007

2 Redaktør: Elin Amundsen Grinaker Katrina Schelin Layout: Sara Thiemke Foto: Ada Bligaard Søby Illustrationer: Mette Lehmann Annoncesalg: Katrina Schelin Anne Christine Bech Asta Wellejus Redaktion: Lesley-Ann Brown Pernille Fischer Christensen Mia Elming Elin Amundsen Grinaker Marie Kongerslev Marie Mamonia Katrina Schelin WIFT/DK c/o Empire Bio Guldbergsgade 29F 2200 København N Giro: Denne udgivelse er støttet af: DEN GYLDNE HAVFRUE 2007 Som kønspolitisk aktiv er det ikke sjældent at lide af om ikke penismisundelse så ganske almindelig misundelse over svenske og norske nosser. I Sverige og Norge er god filmpolitik fra øverste politiske hold lig med god ligestillingspolitik og der bliver lagt handling bag ordene. Misundelsen har altid været gengældt. I Sverige og Norge har de været grønne over, at vi i Danmark i alle årtier har haft markante kvindelige filmskabere helt tilbage fra Alice O Fredericks og op til i dag, og det er ikke ualmindeligt at blive bedt om at give bud på den danske opskrift på en ligestillet film & TV-branche. Stor var overraskelsen da også blandt de svenske WIFT ere og de tilstedeværende på de forskellige seminarer i Norden, hvor resultaterne af WIFTs rapport Køn & arbejde i Film & TV er blevet fremlagt. Den danske film & TV-branche er langt fra ligestillet. I 1992 var 78 % af de ansatte i top-5 stillinger på spillefilm (instruktør, manus, producer, klipper, fotograf) mænd og 22 % kvinder. I 2002 havde tallet ændret sig med 1 %. Desværre synes det ikke at bekymre de ansvarlige, hverken fra politisk hold eller blandt gatekeeperne i den danske branche. Da rapporten udkom, var kommentarerne Det ændrer sig af sig selv med tiden, eller Det kan vi ikke gøre noget ved. Film er kunst og det handler ikke om køn, men kvalitet. Men en stemning kan vende og forandring er mulig. I bladet her opfordrer vi til handling for ligestilling og viderebringer inspiration via de seneste svenske og norske tiltag. Vi laver mange gode film og TV-programmer i Danmark og mange af dem er lavet af kvinder. Op til flere af dem har den høje kvalitet, de har pga. aftenens to prismodtageres deltagelse i skabelsen. Derfor hylder WIFT/DK Trine Dyrholm og Mette Hoffmann Meyer med hver deres Havfrue. Derudover lægger vi spalteplads og pixels til 20 kvinder mere, som på hver deres måde bidrager med kvalificerede fortællinger. God læselyst og god prisuddeling! En stor tak til alle vores annoncører og sponsorer, der gør det muligt at afholde Den gyldne Havfrue (-: Elin Amundsen Grinaker og Katrina Schelin 2 3

3 6 Jeg er dig WIFT/DK hylder i år Trine Dyrholm med en gylden havfrue. Filminstruktør Pernille Fischer Christensen har forfattet et kærlighedsdigt til sin yndlingsskuespillerinde. 12 Dokumentarfilm skal ses på tv Interview med Mette Hoffmann Meyer, modtager af Den gyldne Havfrue I mere end 10 år har hun udvalgt ca. 700 timers TV om året. 17 Årets nomineringskomité Kvinderne bag valget af dette års prismodtagere It s too secret... Endelig fik vi afsløringen af hemmeligheden, der bare var for hemmelig. Anna og Lærke alias Normalerweize afslører flere om dem selv og deres samarbejde. What Kind of Woman are you Hvad er kvindeligt, når nu kvinder er så forskellige? Lesley-Ann Brow har lavet et digt til kvinden, der ikke vil sættes i bås. 60/40 med helt ny betydning Grønne af misundelse ser vi på de strategier, Norge og Sverige har lagt for at skabe en mere ligestillet filmbranche. V e n s k a b s h æ d e r t i l biografdirektør Mette Schramm WIFTs venskabspris i 2007 går til Mette Schramm som tak for hendes suveræne hjælp til foreningen Langt fra kameraet Fem portrætter af nogle af de kvinder i branchen, du ellers aldrig ser. Fotoserie af Ada Bligaard Søby. Christina og Christian Supervoksen og Råzone to film om teenage-piger med premiere i Vi har stillet de samme 10 spørgsmål til de to instruktører om de to film, som på trods af lighederne er meget forskellige. Godt nyt og skidt nyt Tal på kønstilstanden på spillefilmområdet siden sidst. G a r v e t m e d i e m e n n e s k e nyt æresmedlem Lisbeth Knudsen indtrådte i marts måned som æresmedlem af WIFT/DK. Bag sig har hun 32 år i den danske mediebranche. Sten og rul En opfordring til at tænke sig selv som en sten i form af en klumme af poetry slammer Marie Mamonia. 4 5

4 Foto: Erik Molberg J E G E R D i G Af Pernille Fischer Christiensen modtager AF DEN GYLDNE HAVFRUE 2007 Det er et manuskript, vi læser det sammen. Det er en scene, der er en kvinde. Vi er enige om at det her skal handle om at hun, vores kvinde, er på vej til at blive et helt menneske, et menneske som for første gang i sit liv skal mærke den kerne som er Hende. Kvinden går gennem huset, det hus hun er vokset op i. Hun når til sin seng, lægger sig på den, der står i manuskriptet at det raser i Kvinden, hun sprænges og samles. Ja, siger du, hun går sådan her. Hun gør sådan med hånden. Hun tænker: Jeg er mig. Jeg er mig. Du siger: Det er det der skal ske ikke, Fischer? Jo, siger jeg. Det er sådan. Sådan går hun. Sådan gør hun med hånden. Sådan tænker hun, jeg er mig. Jeg mener, hun er sig. Ja, svarer du. Bare sådan her: Jeg er mig. Om natten drømmer jeg så scenen. Kvinden er svær at få hoved og hale på. Hun ligger på sengen, hun gør sådan med hånden, hun er mig. Og alt det vi har talt om skal ske med hende, det sker. Hun sprænges, hun samles, kernen af det der er hende. åh, drømmer jeg, det er en dejlig drøm. Jeg er mig, jeg er mig. En varm strøm af lykke rusker mig. Og jeg står op, smilende. Jeg smiler hele vejen hen til dig og alle dem der ser mig smiler igen og nu bliver jeg sgu rigtig glad, for der er osse en der pifter. Af mig. Du smiler selvfølgelig til mig. Hej med dig, siger du. Hej med dig, siger jeg og midt under kostumeprøven får jeg øje på Mig i spejlet og alt krøller sammen, jeg bliver rædselslagen. Den Mig jeg troede var Mig, er Dig. Hvad er der med Dig? spørger du og nu får jeg øje på os begge derinde og der er ingen måde jeg kan være dig på, ingen måde at nå op på 180 centimeter, at smile så dejligt et smil, at slippe det mørke, stive betræk der er Mig, at rette krøllerne ud og være blondine. Jeg er ikke helt mig selv, svarer jeg. Men jeg er mig. Og åh, Trine, gudskelov er du dig. Og at arbejde med dig er at være meget mig og meget dig og meget en kvinde på en seng der gør noget med hånden. 6 7

5 Motivation for valget af Trine Dyrholm Trine Dyrholm modtager prisen, fordi vi ellers aldrig igen vil kunne give en pris til en dansk skuespiller. Hun er ikke bare en fantastisk dygtig skuespiller, men også en kæmpe gave til det publikum, der længes efter interessante kvinde figurer at spejle sig i. Trine er både mangefacetteret i sine valg af roller og sin fortolkning af dem og rummer at skabe identifikation samtidig med, at hun altid udfordrer stereotyperne. Trine Dyrholm fik sin første Bodil for sin spillefilmdebut i SPRINGFLOD (1990). Siden har hun vist sit indiskutable talent i mere end 20 spillefilm, senest på mest overbevisende måde som Charlotte i Pernille Fischer Christensens EN SOAP. Trines roller afspejler bredden i hendes talent. Som Kate i FORBRYDELSER mestrer hun en meget dialogfattig rolle og lykkes med at skabe sympati og forståelse for en kvinde, der har slået sit barn ihjel, i DEN STORE DAG (2005) er hun benhård krigsreporter i kontrast til det lyserøde bryllupsunivers, i FLUERNE PÅ VÆGGEN (2005) er hun journalisten My, der flasher sine bryster for at få sine optagelser i hus. Hun har været skrap, smuk, forvirret, sårbar, kold, hudløs og det hele på én gang og så har hun været alt fra lesbisk, heteroseksuel og genderfucked. På TV er Trine Dyrholm mest kendt for sin rolle som telefonpigen Stine, som ender som taxa-chauffør i den populære TV-serie TAXA. Pengeprisen til Trine Dyrholm er sponsoreret af Dansk Skuespillerforbund. livet koster jo også det samme! Vidste du, at det ikke er lige meget, om man er mand eller kvinde, når man vælger et liv på scenen? Desværre er hverken lønnen den samme eller antallet af jobmuligheder. Den Gyldne Havfrue hjælper til at sætte fokus på, at der bestemt ikke er forskel på værdien af kunsten. Ligestilling er også en mærkesag for Dansk Skuespillerforbund! Zentropa ønsker Trine Dyrholm til lykke med prisen og vil samtidig takke for alt det skønne, du har tilført dansk film. Vi glæder os til at se dig igen på lærredet i DRENGE OG PIGER DANSER

6 EDDERKOPPEN > LILLE JOHN > DR TV-DRAMA ØNSKER TRINE DYRHOLM TILLYKKE MED DEN GYLDNE HAVFRUE AFGRUNDEN > TAXA > MAPPEN > MADSEN & CO. >

7 Af Marie Kongerslev Dokumentarfilm skal ses på tv En Oscar har hun vundet. En Peabody-, Grierson- og en Sundance-pris har hun også. Men den næste potentielle Oscar er hun gerne foruden. Faktisk volder den hende kvaler; En film om Darfurprovinsen, oplevet af en amerikansk udsendt instrueret af to amerikanske kvinder, giver i øjeblikket Mette Hoffmann Meyer søvnløse nætter: den er for væsentlig til ikke at blive vist i TV og vigtigheden bør komme før en Oscarstatuette siger hun, da jeg møder hende til en samtale om priser, dokumentarfilm, om at følge sit hjerte og så lige et nyt og hemmeligt job. Motivation for valget af Mette Hoffmann Meyer været leder af TV 2 s salg af programmer til udlandet. Hendes internationale netværk er unikt og har sikret hende adgang til de bedste programmer bl.a. den franske 9/11- dokumentar om brandmændene i New York den skæbnesvangre dag i september 2001 og Why We Fight, som vandt Grand Jury Prize på Sundance Film Festival i Mette er velfortjent blevet hædret af det ansete internationale tids skrift Real Screen, der udpegede hende til at være en af 23 world wide risk takers, der tør tage chancer, krybe helt ud til kanten og tage personligt del i udviklingen af tv-branchen. Om at være købmand I intet mindre end 18 år har Mette Hoffmann Meyer arbejdet for TV2. Hun startede i 1991 i salgsafdelingen, hvor hun hurtigt fandt ud af, at hvis der skulle penge i kassen til ordentligt tv, skulle blikket vendes ud i verden. Hyrden og Bomben (1990) om atomprøvesprængninger i det dengang lukkede, kommunistiske Kasakhstan var den første film, Mette fik solgt. Via fax og VHS-bånd blev filmen distribueret til potentielt interesserede kunder NHK og Channel 4 bed på. Det gav blod på tanden og skabte fundamentet til et internationalt netværk, der vil gøre enhver globetrotter grøn af misundelse. De sidste mange år har hun udvidet købmandsforret ningen ganske betydeligt. Hun har ind til for nyligt haft stillingen som redaktør for TV2s dokumentar- og fakta programmer, med ansvaret for titler om året på 3 kanaler. film bliver set og set af flere end en lille flok biografgængere. Det er ikke en politisk dagsorden, der driver værket, men en nysgerrighed og en virkelig interesse for andre mennesker: Hvis bare vi lærer lidt nyt, hver gang vi møder et andet menneskes skæbne skildret i en dokumentar, er vi nået et stykke. Om held og flittighed Der er ingen tvivl om, at råderummet har været stort på TV2. Her har der været mulighed for at udforske dokumentargenren på godt og ondt. Der findes kun held. Held og tilfældigheder at møde de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt svarer hun på spørgsmålet om vejen til sin position. Efter en lille tænkepause tilføjer hun og heldet følger den flittige. Det skal siges, at Mette placerer sig som en af de 23 world wide risk takers, der blev hædret i det ansete internationale tidsskrift Real Screen. Det er tvfolk, der tør tage chancer, krybe helt ud til kanten og tage personlig del i udviklingen af tv-branchen. Det kræver dygtighed og det kræver, at man ved, hvad der foregår inden for feltet. Mette Hoffmann Meyer er kendt, anerkendt og priset internationalt. Hun fortjener samme anerkendelse og synlighed herhjemme. Senest har hun som programredaktør på TV 2 været ansvarlig for over 700 timers TV om året og kvaliteten er høj i de programmer, hun har støttet og sat i gang. Her skal fremhæves Prostitution bag sløret, Saddam bag retssagen og et kommende gigantisk dokumentarfilm projekt, der tager pulsen på demokratiet på alle verdens kontinenter. Mette Hoffmann Meyer starter som programredaktør på DR den 1. august efter at have været ansat på TV2 siden Her har hun bl.a. haft ansvaret for indkøb af uden- Efter så mange år i chefstolen på TV2 er der en klar fornemmelse af, hvad tvmediet kan, som biografen ikke kan. Succeskriteriet for hende er ikke statuetter, men at landsk dokumentar og co-produktioner og i en overgang Pengeprisen til Mette Hoffmann Meyer er sponsoreret af TV

8 5. COPENHAGEN INTERNATIONAL DOCUMENTARY FILM FESTIVAL NOV 2007 Det er med stor glæde TV 2 medvirker til at hylde Mette Hoffmann. Er der en særlig female måde at arbejde med medier på, så er Mette et af forbillederne. Mette hedder relationer til mellemnavn, hendes netværk er legendarisk - og hun udnytter det hæmningsløst i programmernes interesse. Mettes programmer har ofte alvorlige emner, selv er hun ikke bekymret, men altid smittende begejstret. Tak for alle årene på TV 2, tillykke med Den gyldne Havfrue og held og lykke med dit fortsatte arbejde. I verden er der kun en håndfuld andre, der, ligesom Mette, screener alt dokumentarisk materiale. Det bliver rundt regnet til omkring 2000 film om året, der skal for Mettes blik. De mange timer foran skærmen lønner sig, når en film som To Live is Better Than to Die (2003) toner frem og ender med at vinde priser og som TV2 så senere kan sælge til 50 lande. Filmen resulterer i, at Kinas HIV-AIDS problematik bliver sat på den internationale dagsorden. De markante historier bliver til, fordi der satses. Om dedikation og sommerfugle i maven Seneste store satsning er Why Democracy. Et globalt filmprojekt, søsat af Mette og en lille arbejdsgruppe. Hun har med sit internationale netværk samlet 26 broadcastere fra hele verden, hvor prisvindende instruktører producerer en film fra hvert kontinent med fokus på demokrati. 10 film er blevet fremstillet og vil til efteråret blive vist over hele verden med et forventet publikum på 150 millioner. Det er kaldt verdens største faktuelle mediebegivenhed og bliver fulgt op af alt fra debatter med verdens ledere på BBC, verdensomspændende dialoger om demokrati til blogs og temauger på gymnasier. Det er et stort projekt, der giver sommerfugle i maven selv for Mette Hoffmann Meyer. Mette Hoffmann Meyer starter som programredaktør på DR den 1. august. Vi glæder os til at se meget mere til dig. Hjerteligt tillykke med prisen. 19. INTERNATIONAL FILM FESTIVAL 28 MAR - 06 APR 2008

9 WIFT/DK har siden 2000 afholdt prisuddelingen Den Gyldne Havfrue, hvor foreningen hædrer en eller flere kvinder, som har ydet en særlig, påskønnelsesværdig indsats i dansk film, TV eller multimedie. Nomineringskomitéen, 2007 KÆRE EVA TILLYKKE MED DEN VELFORTJENTE PRIS KÆRLIGSTE HILSNER Den gyldne Havfrue 2000 Den første havfruepris gav WIFT til skuespilleren Bodil Kjer for hendes evne, igennem et helt liv, til at levere en stribe varierede og indfølte kvindeportrætter på tv, film og teater. Den gyldne Havfrue 2001 Priserne gik til filmfotograf Katja Forbert Petersen for hendes engagerende billedvinkler på vores samtid, og til satiregruppen Emmas Dilemma for deres originale TVsatireserie af samme navn. Den gyldne Havfrue 2002 Tonemester Iben Haar Andersen modtog Den gyldne Havfrue for sine mange kunstnerisk intense lydmontager. Filminstruktør Natasha Arthy modtog prisen for sine stilsikre og visuelt fornyende film. WIFT/DK gav desuden en venskabspris til Nordisk Film, som Rumle Hammerich tog imod. Den gyldne Havfrue 2003 I 2003 gik Den gyldne Havfrue til TV-journalisterne og korrespondenterne Ulla Terkelsen, TV2 og Mette Fugl, DR TV for deres imponerende og mangeårige arbejde med internationale nyheder. Hanne Schmidt modtog WIFTs ærespris for sine nyskabende reklamebilleder. Cinemateket modtog desuden en venskabspris som tak for deres højt værdsatte støtte til Den gyldne Havfrue. Den gyldne Havfrue 2004 Karolina Lidin blev overrakt en gylden havfrue for sin mange årige indsats på kort- og dokumentarfilmområdet. Charlotte Sieling fik prisen for Krøniken. Derudover gav WIFT/DK en venskabspris til Peter Ålbæk for at have efter levet sit udsagn om, at man skal satse på kvinder, hvis man skal have kommerciel succes. Den gyldne Havfrue 2006 På baggrund af et filmår med hele 31 danske spillefilm i biograferne og kun én instrueret af en kvinde, valgte WIFT/DK at give hele seks priser til fremtidens store navne: film fotograf Camilla Hjelm Knudsen, dokumentarfilminstruktør Eva Mulvad, film instruk tør Pernille Fischer Christensen, producer Sarita Christensen og festivalleder Tea Lindeburg. Marguerite Engberg modtog en ærespris for sit pionér arbejde inden for dansk akademisk filmforskning og bevarelse af danske stumfilm. Den gyldne Havfrue 2007 Dette års prismodtagere er skuespiller Trine Dyrholm, fordi vi aldrig igen vil kunne give en skuespiller en pris, hvis ikke Trine får en først. Gang på gang er hun med til at forny og forfriske både dansk film og billedet af nutidens kvinde. Mette Hoffmann Meyer får en pris for de mange kvalitetsdokumentarprogrammer, hun har været med til at støtte og sætte i gang som indkøber og redaktør på TV2. Venskabsprisen går til biografdirektør Mette Schramm for hendes suveræne hjælp til foreningen gennem de sidste 5 år. Camilla Hammerich Camilla Hammerich er netop tiltrådt som producent på DR Drama, og kommer fra en stilling som redaktør på TV2 Drama, hvor hun bl.a. har været ansvarlig for Anna Pihl. Hun var de fire foregående år ansat som producent og har bl.a. produceret Forsvar og Jesus og Joesphine. I alle årene var hun TV2s producent på de danske spillefilm, TV-stationen investerede i. Derudover har Camilla Hammerich arbejdet som produktionsleder på Erik Clausens Slip hestene løs, og her været line producer, indspilningsleder, producer assistent m.m. i en periode på 10 år på diverse DR-produktioner. Hanne Palmquist Hanne Palmquist blev ansat som ny direktør for Nordisk Film & TV Fond den 1. januar Hun har en meget bred baggrund inden for film og TV. Her har hun arbejdet med spillefilm, TV-dramatik og dokumentar samt med udvikling, produktion, distribution og internationalt salg. Hanne Palmquist har bl.a. været ansat som salgschef på TV2/World, producer på Fine & Mellow, Nordic Acquisition Manager på Nordisk Film, Marketing Producer på DFI, salgschef i Trust Film Sales og som PR- og marketingansvarlig på Zentropa. Kathrine Windfeld Kathrine Windfeld er uddannet filminstruktør på den polske filmskole med afgang i Siden har hun bl.a. instrueret dokumentarfilmen Min søn, min mand, min far og novelle filmene Lille mand, lille mand og You can t eat fishing. Derudover har hun arbejdet som caster og været instruktørassistent på tv-serierne Edderkoppen, Rejseholdet og Ørnen og på spillefilmen Nordkraft. Senest har hun instrueret den svenske TV-serie, Kronprinsessen, som er baseret på Hanne Vibeke Holsts bestseller af samme navn. Nomineringskommitéen bestod i år derudover af to medlemmer af WIFT/ DKs bestyrelse, kommunikationsansvarlig i Empire Bio, Katrina Schelin, og postproduktionskoordinator på Suite Home, Birgitte Kehler Holst. 16

10 Af Mia Elming It s too secret... Endelig fik vi afsløringen af the secret, der var so secret, at den næsten rev dem i stykker i soapen Mothers and Daughters, vi mødte den ambitiøse forretningsdame Natasha med Polak på bordellet Clinique Wellness, det lesbiske kærestepar, der løste deres problemer via girafmetoden, vejrnegeren, hundehviskeren, gucci-pigerne, bagerjomfruerne og ikke mindst en hel del stavgængere. Bag successerien Normalerweize, der netop har afsluttet anden sæson på DR2, står Lærke Winther og Anna Neye Poulsen. Fotos: Fine & Mellow Production Hvad ville I være som børn og unge? Hvad kunne virkelig få jer op af stolen af drømme, ambitioner eller indignation? Anna: Jeg sad klistret til fjernsynet hver gang, der var noget om samlebånd og fabrikker. Jeg ville gerne arbejde på flaskefabrik eller på posthus, men har faktisk altid skrevet, spillet og instrueret (eller noget der minder om det) fra jeg var barn. Jeg tror, jeg valgte at blive skuespiller, fordi det umiddelbart virkede som det letteste. Jeg blev voldsomt snydt. Lærke gik på lilleskole med en masse teater og musik og lærte tidligt at blive indigneret over enhver form for social ulighed og uretfærdighed. Lærke: På den ræverøde lille skole lærte vi om menneskerettigheder, som andre lærte kongerækken. Jeg vidste fx alt om hvalfangst og slavehandel, men anede ikke en brik om geografi. Jeg synes, at skuespil var en helt magisk leg og det kildede i maven, når jeg kunne få folk til at grine. Hvem var jeres første idol? Lærke: Jeg var ret forelsket i John Cleese og Dirch Passer som lille, og havde egentlig forestillet mig, at jeg skulle giftes med en af dem. Anna: Jeg elsker Vivien Leighs spillestil. Den er melodramatisk og højnet som den nu var i 40 erne, men samtidig meget moderne, naturalistisk og ægte. Hun var et geni. Og så blev jeg forelsket i Depardieu, da jeg var 14. Han er en omvandrende selvmodsigelse. Det meget grove kombineret med det ekstremt sensitive og nuancerede er helt enestående. Og så er der noget dragende destruktivt over ham. Hvordan opstod samarbejdet? Lærke og Anna er uddannet fra samme teaterskole i London, men de mødte først hinanden i København på en Shakespeare-workshop. Anna: Jeg kunne lide Lærke med det samme. Jeg kan ikke forklare hvorfor, jeg kendte hende overhovedet ikke. Jeg var med i et teaterkompagni på det tidspunkt, og vi ledte efter en skuespiller til en Moliere forestilling. Jeg foreslog Lærke, og så greb det bare om sig. Lærke: I den forestilling spillede vi tvillinger det er jo oplagt ikke? Som talte og bevægede sig synkront. Vi havde konstant grineflip under prøverne, og jeg følte, jeg havde mødt en sjæleven. Før jeg mødte Anna, troede jeg, at jeg var lidt tosset, men med Anna var der pludselig en masse, der gav mening. Vi vidste, at vi kunne et eller andet sammen og så begyndte vi at optage sketches med et lejet kamera fra DER, og så greb det jo om sig. Idéerne til de forskellige karakterer og sketches, får de to fra alt fra avislæsning til observationer på gaden og episoder i privatlivet. Anna: Eller bare noget vi har hørt om. Jeg tror, vi langt hen af vejen intuitivt er ret enige om, hvor materialet skal hen. Men at finde vejen derhen kan være svær

11 Kære Mette. Hjertelig til lykke med prisen. Tak for det fantastiske samarbejde og alle de chancer du tager. Kærlig hilsen Team Productions It s too secret... Lærke: Når vi går ind i en periode, hvor vi genererer ideer til Normalerweize, så ser jeg hele verden i et andet lys. Alle mulige små tilfældige ting bliver til en scene i mit hoved. Det føles lidt som om, at vi ser de samme ting. Det er så dejlig let og befriende, at man ikke behøver at forklare op og ned ad stolper og skære ting ud i pap. Anna forstår, hvad jeg mener. Når jeg siger en lille ting, jeg har bemærket, så ved hun hvorfor. Bruger I jeres arbejde til at vise, hvor I står holdningsmæssigt? Anna: Taler det ikke for sig selv? Lærke: Vi prøver vel at synliggøre tendenser ved at vende dem på hovedet, gøre dem skarpere og dermed mere absurde og synlige. Det er ikke meningen, at man skal sige aha - det er sådan de mener, eller aha, det er sådan, de vil have mig til at mene burde jeg det? Det er et mere åbent spørgsmål hvordan synes du selv, det går? Anna: Jeg synes, holdningsløs humor kan være fantastisk fx Halløj på badehotellet, og jeg synes også, humor med indhold kan være cool, men også meget kedeligt, hvis det bliver gjort med en løftet pege finger. Med de ting jeg selv laver, tror jeg altid, jeg vil søge efter en eller anden form for stillingtagen. Men ikke nødvendigvis politisk. Og kvindelig humor? Lærke: Jeg synes at diskussionen om kvindehumor kontra mandehumor, er dødsyg og ligegyldig. Det er sgu da barnligt at kappes om, hvem der er sjovest. Det er lidt ligesom at sige Min storebror er større end din storebror. Jeg tror ikke på den der med, at mænd ikke synes kvinder er sjove. De få der udtaler det, må jo have taget for små sko på den dag. Normalerweize har flere mandlige seere end kvindelige. De seertal taler for sig selv. Humor er ikke kønsbestemt. Selvfølgelig kan man da generalisere og nævne ting, mænd eller kvinder typisk finder morsomt eller mindre morsomt. Men er det interessant? Et forbillede inden for humor er britiske Catherine Tate, som skriver og spiller alle roller selv. Hun er blæret. Anna: Jeg er stor fan af Søs & Kirsten. De karakterer, de lavede i TV2 s Konge riget, er forrygende. Jeg har dvd erne og genser dem ofte. Lærke: Kønsrollerne trives stadig, det er nærmest som om, det er gået tilbage. Tag hvilket som helst kvindeblad og lær at lave en lækker brunch, få større bryster og lær at være en overskudsfamilie med superkarriere og superbørn og et Afrika-barn på køleskabet og husk at tilfredsstille din kæreste du er kedelig, hvis du ikke vil i 2eren... Anna: Hvis man ser Q-TV, kan det godt virke som om, vi er gået tilbage til 1950 erne, men jeg tror, det tager nogle generationer at ændre vores egen holdning til, hvad det vil sige at være kvinde. Men samtidig synes jeg også, at vi stille og roligt er ved at virkeliggøre vores mødres visioner om, hvad kvinder skal kunne. Det er bare også en mental proces, som tager tid. Lærke: Det sidste årti har været meget præget af individualisme, normalisering og egen velfærd. Jeg ville ønske, der var lidt mere sammenhold i dag. Ikke kun blandt kvinder, men i hele vores generation. At vi kunne gå lidt mere op i fællesskabet og ændre ting sammen. Jeg håber, der kommer en udvikling, som vi selv og vores børn kan blive stolte af. Jeg savner nogen, der tør tænke større tanker og dele ud af dem. Lærke Winther og Anna Neye Poulsen er i skrivende stund i gang med at udvikle en ny sitcom for DR

12 Af Lesley-Ann Brown What kind of WomAN are you? Do you wear rollers & slippers to the grocery store do you smoke cigarettes do yoga drink beer or wine? Do you believe in the power of love or eat the fast food of hate that permeates? Do you have the courage to say no to that? Do you shine when others shine or get suicidal when the attention ain t on you? are you beautiful only if others are ugly or can all reside in your heart? Do you fill the hole in your soul through cash register rings or have you committed to a little shopping there and some self-confrontation here? Do you seek the validation of a man s gaze Is it easy for you to help others or do you shrug them off & blame them for their own predicament, you know, she made her own bed... does womanhood look one way to you or have you accepted the multitude of possibilities inherent in the word? from inventing computer programs to washing the baby s/cat s vomit off the couch? Is there room for high heels bare feet sneakers sandals jeans slacks skirts shorts wild hair tame hair bright colors shy colors children pets husbands, stay at home moms career moms lovers... what kind of woman are you? Do you humbly bow your head each morning as your feet touches the floor and thank the universe/god/goddess or whomever you give credit to for all of this for your health your friends your family your food your roof In short, are you the kind of woman who has realized how blessed you are? L e s l e y- A n n B r o w n Lesley-Ann Brown er skribent fra Brooklyn, New York. Hun arbejder for tiden på sin roman, The Mothers of Memory. Lesley-Anns spoken word album, Homegrown, udkommer i løbet af denne sommer. Læs mere på hendes blog, Black Girl on Mars:

13 Af Elin Amundsen Grinaker og Katrina Schelin Den danske filmbranche er blind for kønsstrategi, mens der i Sverige hvert år skal redegøres for kønsfordelingen på de filmprojekter, som får støtte. Og i Norge mener kulturministeren, at ligestilling er god filmpolitik. med helt ny betydning 24 25

14 Stor ståhej Det skabte stort røre, da Københavns Teaters bestyrelse skrev ind i deres strategi, at deres mål er, at de seks teatres lokale bestyrelser skal have en ligelig fordeling af kvinder og mænd, samt at hvert køn skal være repræsenteret med mindst en tredjedel i gruppen af direktører. Da der faktisk blev ansat kvindelige direktører, følte et par af de afgående mand lige direktører sig kaldet til at fortælle medierne og omverd enen, at der havde været dette udtalte ønske om at få kvindelige chefer ansat som var det en diskvalificering af de nyansatte i sig selv, at deres køn var ønsket. Senest udtalte Jon Stephensen til Berlingske Tidende, da han skulle forklare, hvorfor han ikke søgte stillingen som direktør for Teater X, at stillingen på forhånd var øremærket en kvinde. Af uransagelige årsager spurgte journalisten ikke ind til den usande påstand, som derfor fik lov at fremstå som en sandhed. Men slut resultatet er, at der nu er 2 kvindelige direktører ud af 6, hvor der tidligere var 1 kvindelig direktør, og at der nu er en ligelig fordeling af bestyrelsesmedlemmer og formænd for de lokale bestyrelser. Så måske er det faktisk sådan, at det gør en forskel blot det at nedskrive i en strategi, at der er et ønske om en mere ligelig kønsfordeling? for ingenting Filmloven i Danmark rummer ikke så meget som én sta velse om ligestilling. Heldigvis skal alle offentlige myndig heder i henhold til ligestillings loven hvert andet år aflevere en lige stillingsrapport til ministeren for ligestilling. Dette gælder na turligvis også Film instituttet. I rapporten skal de enkelte myn dig hed er bl.a. svare på, om de har nogle hand lings planer, indsatsområder, ligestillingsudvalg eller andre udvalg, der arbejder med ligestilling og hvor ligestillings arbejdet i institutionen er forankret. DFIs rapport er ikke imponerende. Instituttet kan ikke svare Hvor svært kan det være? Hvis kvinderne har direktører eller bestyrelsesmedlemmer i maven, så på med vanten! Dansk Arbejdsgiverforening ja på et eneste af de ovenstående spørgsmål og ud af syv foreslåede forskellige forvaltningsorganer, hvor ligestilling kan være forankret i, kan DFI kun svare ja til ét, hvilket er personaleafdelingen. Vi kontaktede DFI for at sikre os, at der ikke foregår ligestillingsarbejde, som vi ikke kender til og som ikke kan aflæses i en rapport. Ingen af de personer, vi kom i kontakt med, anede noget om, at der faktisk var en ligestillings politik, og at resultaterne af den blev afrapporteret. Men vi blev endeligt oplyst om, at ligestillingsmålsætningen i personalepolitikken består i, at DFI skal arbejde for lige vilkår for alle medarbejdere uanset køn (eller race, hudfarve, religion, politisk anskuelse, seksuel orientering eller natio nal, social eller etnisk oprindelse), hvorfor de i stillingsannoncer opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn (eller race m.v.). Der er altså ingen formulerede ambitioner om, at de penge, som DFI forvalter for staten, gerne skulle tildeles nogenlunde ligeligt til mandlige og kvindelige kunstnere, eller nogen målsætning om, at de historier, der kommer ud af støtten til film, skal afspejle befolkningens sammensætning. Over there Vi behøver blot at søge inspiration i Norge og Sverige, hvor de har lavet konkrete handlingsplaner for at opnå ligestilling i branchen. I Norge udtaler kulturminister Trond Giske, at ligestilling er god filmpolitik. Han har foreslået, at det skal være et mål inden 2010, at der er mindst 40 % af hvert køn repræsenteret i nøgle positioner i den norske filmproduktion. Kvindedeltagelsen i norsk film er kun øget At tro, at udviklingen vender, hvis bare kvinderne tager vanter på, er ikke blot dumsmart, men tyder på en manglende erkendelse af det uudnyttede talent og potentiale, som kvinderne udgør for dansk erhvervsliv. Politikens leder, 26.marts 2007 fra 15 til 20 % de sidste 17 år. Fire gange så mange mænd som kvinder får altså mulighed for at lave film. Omkring halv delen af dem, som tager afgang fra Den Norske Filmskole er kvinder og alligevel består uligheden i køns for delingen. Det kommenterer Giske således: Jeg tror ikke årsaken til det er at menn er fire ganger så kreative eller fire ganger så kunstnerisk dyktige. Jeg tror heller ikke grunnen er at menn har fire ganger så mange interessante historier å fortelle. Tvert i mot, når så få kvinner får laget film, kaster vi bort en stor kreativ ressurs. Manglend e likestilling gjør at publikum går glipp av mange gode filmer. Giske spørger samtidig retorisk, hvorfor vi skal bekymre os om dem, som ikke laver film, når de som laver det, allerede er så gode? Og svarer selv, at det er fordi, at nøglen til en fortsat succes i norsk film, er mangfoldighed. Derfor må vi sette oss tøffe mål, og være villig til å iverksette tiltak for å nå dem. Kunne man fore stille sig ord som disse komme ud af Brian Mikkelsens mund? Og there Den 15. september 2006 blev der i Sverige lavet en film aftale mellem staten og de største film selskaber i Sverige, som gælder fra Parterne blev enige om at arbejde for ligestilling på filmområdet med det konkrete mål, at støtten til svensk filmproduktion skal for deles ligeligt mellem kvinder og mænd. Det formu lerede mål er, at hvert køn skal være repræ senteret med mindst 40 procent inden for kategorierne manusforfatter, producent og instruktør senest et år inden aftaleperiodens slut tidspunkt. Årligt skal der redegøres for kønsfordelingen på de filmprojekter, som får støtte. Sidste år udkom der desuden i Sverige en rapport på opfordring fra det svenske kulturministerium, som omhandler scenekunsten. Rapporten Plats på scen er inspireret af den svenske filmaftale og foreslår bl.a. en løsningsmodel med en kode i stedet for kvoter. Forslaget opererer med et mål om en kønsfordeling på 60/40 procent inden for alle kreative arbejdsgrupper i de forskellige kunstarter, og målet er at opnå dette inden for en tidsperiode på 3 år. Hvis man ikke når målet, som for nogle kunstarter kan være svært f.eks. inden for klassisk musik, hvor kønsfordelingen på det tidspunkt, hvor rapporten blev skrevet, var på 90 % mænd og 10 % kvinder - skal man rapportere om hvilke tiltag, man har sat i gang for at nå målet på 60/40. Ude godt, hjemme ikke helt lige så godt Tanken bag at formulere disse målsætninger i filmloven og i de enkelte institutioners virksomhedsstrategier, er at gøre branchen bevidst om de kønnede mønstre, der stadig holder kvinderne væk i unødig høj grad. I Sverige er tanken bag, at afrapporteringen er offentlig tilgængelig og at virksomhederne og institutionerne alene af den grund ønsker at leve op til målsætningerne for at bibeholde et godt omdømme. Men dette forudsætter jo, at det faktisk er muligt at skade sit omdømme ved at have en skæv kønsfordeling. Det ser endnu ikke ud til, at filmselskaber eller Filmskolen og Det Danske Filminstitut for alvor frygter at få et dårligt ry pga. en skæv kønsfordeling Der er dog udmeld inger og begivenheder, der peger i retning af, at der er en interesse for at rette op på en generel kønsskævhed. I marts i år udkom rapporten Kvinder i kunst, og der blev afholdt flere seminarer om kønsfordelingen i den danske kunstverden, og hermed blev museumsdirektører, indkøbere og gallerister mindet om problematikken og konfronteret med egen kønsstatistik. I år startede et nyt netværk af kvindelige journalister, K2, der arbejder for at få 40 % kvinder i ledelsen på de danske medier, og deres opgørelse over den kønsfordeling på leder poster blev taget op i selvsamme medier, også i journalisternes fagblad Journalisten. Den 26. marts agiterede Politiken i deres leder for, at man i Danmark burde tage mere håndfaste metoder i brug for at opnå ligestilling, og at det er dumsmart at tro, at udviklingen vender bare kvinderne selv tager vanten på. Inden for filmbranchen lancerer Dansk Skuespillerforbund inden længe en storstilet undersøgelse, der dokumenterer kønsforskelle i jobmuligheder og løn blandt skuespillere. Dette kan med optimistiske briller godt ses som tegn på et stemningsskift. Det er uretfærdigt, at kvinder ikke har mere magt lige som det er uretfærdigt, at kvinder får 15 procent mindre i løn end mænd i samme job. Samtidig er det ikke en optimal udnyttelse af ressourcerne. Man kunne få bedre ledere, hvis man også var villig til at se på kvinderne. Mette Verner, Handelshøjskolen i Århus 26