Nye Kanaler Sluseholmen Etape 2
|
|
|
- Emil Ibsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nye Kanaler Sluseholmen Etape 2 Numerisk modellering NIRAS Rådgivende Ingeniører Rapport / Teknisk notat December 2016
2 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af Bureau Veritas for overensstemmelse med ISO 9001 for kvalitetsledelse ourlzkme.0pa.doc / Initials / yyyy-mm-dd
3 Nye Kanaler Sluseholmen Etape 2 Numerisk modellering Udarbejdet for Repræsenteret ved NIRAS Rådgivende Ingeniører Mads-Peter Hansen, Civilingeniør Nye kanaler Sluseholmen Projektleder Kvalitetsansvarlig Bo Brahtz Christensen Rolf Deigaard Projektnummer Godkendelsesdato Revision Endelig rapport 1.0 Klassifikation Begrænset DHI Agern Allé Hørsholm Telefon: Telefax: dhi@dhigroup.com
4 ourlzkme.0pa.doc / Initials / yyyy-mm-dd
5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Kortgrundlag til beskrivelse af Sydhavnens fremtidige udbygning Modelopsætning Batymetri og beregningsnet Drivende kræfter og randbetingelser Vandstand Vind Modelresultater Strømforhold Vandskifte Vandskifte i en sommerperiode Sammenfatning Strømforhold Vandskifte Referencer FIGURER Figur 2.1 Kort af den sydlige del af havnen med angivelse af lokale stednavne, fra Ref. /2/ Figur 2.2 Kortlag for den igangværende og fremtidige udbygning af Sydhavnen Figur 3.1 Pejledata modtaget fra By og Havn i perioden Figur 3.2 Dybder digitaliseret på baggrund af søkort og andet kortmateriale Figur 3.3 Anvendte FEHY batymetridata Figur 3.4 Modelbatymetri og beregningsnet anvendt til analysen Figur 3.5 Udsnit af modelbatymetrien ved Sluseholmen og Teglholmen for reference forhold Figur 3.6 Udsnit af modelbatymetrien ved Sluseholmen og Teglholmen for fremtidige forhold med tre nye kanaler Figur 3.7 Indsnævring af kanal og tærskel ved underføringen af kanalen under Sluseholmen Figur 3.8 Påtrykte vandstande på de tre åbne modelrande i den modellerede periode Figur 3.9 Vind rose for den modellerede sommerperiode Figur 4.1 Kortudsnit visende posittioner hvorfra der er udtrukket informationer om strømmen i overfladelaget og bundlaget Figur 4.2 Modellerede overfladehastigheder i Teglværksløbet, Fordgraven og punkterne K0-K Figur 4.3 Modellerede overfladehastigheder i punkterne i de eksisterende kanaler K3-K Figur 4.4 Modellerede hastigheder i bundlaget i Teglværksløbet, Fordgraven og punkterne K0-K Figur 4.5 Modellerede hastigheder i bundlaget i punkterne i de eksisterende kanaler K3-K Figur 4.6 Figur 4.7 Figur 4.8 Strømroser af overfladestrømmen i Teglværksløbet, Fordgraven og punkterne i de tre nye kanaler K0, K1 og K2. Vestre side: Uden kanaler, højre side: Med tre nye kanaler Strømroser af overfladestrømmen i den ny kanal punkt K3 og i de eksisterende kanaler K4-K7. Vestre side: Uden kanaler, højre side: Med tre nye kanaler Strømroser af strømmen ved bunden i Teglværksløbet, Fordgraven og punkterne i de tre nye kanaler K0, K1 og K2. Vestre side: Uden kanaler, højre side: Med tre nye kanaler i
6 Figur 4.9 Strømroser af strømmen ved bunden i den ny kanal punkt K3 og i de eksisterende kanaler K4-K7. Vestre side: Uden kanaler, højre side: Med tre nye kanaler Figur 4.10 Vandføringen igennem de tre nye kanaler som føres under Sluseholmen. Negative værdier indikerer strømning rettet fra Fordgraven mod havnen Figur 4.11 Nettogennemstrømning igennem de tre nye kanaler som føres under Sluseholmen Figur 4.12 Udviklingen i den relative koncentration af det udlagte sporstof. Øverst: initialfelt, midt: relativ koncentration efter 1 døgn, nederst: relativ koncentration efter 3 døgn Figur 4.13 Udviklingen i den relative koncentration af det udlagte sporstof. Øverst: relativ koncentration efter 1 uge, midt: relativ koncentration efter 2 uger, nederst: relativ koncentration efter 3 uger Figur 4.14 Oversigtskort visende punkterne A-C hvor sporstofkoncentrationer er udtrukket Figur 4.15 Sammenligning af modellerede sporstofkoncentrationer i punkt A ved overfladem, midt i vandsøjlen og ved bunden med og uden de tre nye kanaler på Sluseholmen Figur 4.16 Sammenligning af modellerede sporstofkoncentrationer i punkt B ved overfladem, midt i vandsøjlen og ved bunden med og uden de tre nye kanaler på Sluseholmen Figur 4.17 Sammenligning af modellerede sporstofkoncentrationer i punkt C ved overfladem, midt i vandsøjlen og ved bunden med og uden de tre nye kanaler på Sluseholmen Figur 4.18 Den tidlige udviklling af det udlagte sporstofs middelkoncentration indenfor udlægningsområdet i løbet af den modellerede sommerperiode TABELLER Tabel 4.1 Beregnede opholdstider Tx i døgn for det udlagte sporstof ii ourlzkme.0pa.doc / bbc /
7 iii
8
9 Indledning 1 Indledning Niras har per telefonisk henvendelse 13. September 2016 henvendt sig til DHI på vegne af CGJensen A/S, Glostrup og anmodet DHI om at gennemføre en hydraulisk vurdering af virkningerne relaterende til en udbygning af Sluseholmen med to nye gennemgående kanaler, samt den i lokalplanen planlagte tredje kanal. Undersøgelsen ønskes udført i lighed med det tidligere studie, hvor der blev set på den samlede effekt af alle udviklingsprojekterne i Sydhavnen, Ref. /1/ og søsterrapporten til denne rapport, hvor virkningen af de to gennemgående kanaler er vurderet, Ref. /4/. Den hydrauliske vurdering er foretaget ved anvendelse af en hydrodynamisk 3D model for Københavns Havn. Modellen benytter et fleksibelt beregningsnet, som tillader en fin opløsning af interesseområdet og en grovere opløsning af yderområderne. Stigbordene er inkluderet i modellen ved hjælp af et strukturmodul som tager højde for hvordan de er indstillet. Til hjælp for den hydrauliske vurdering er følgende modelsimuleringer foretaget: 3D hydrodynamisk simulering af de nuværende forhold på Sluseholmen (december 2016), men med de fremtidige/igangværende udbygninger af Enghave Brygge og Teglholmen for en sommerperiode af en måneds varighed 3D hydrodynamisk simulering af de fremtidige forhold på Sluseholmen med tre nye gennemgående kanaler og de fremtidige/igangværende udbygninger af Enghave Brygge og Teglholmen for en sommerperiode af en måneds varighed. De tre nye kanaler er 2 meter dybe (bund i kote 2m DVR90) og indlagt med en bredde på 12 meter. Bredden indsnævres lokalt til 6 meter ved underføringerme af Sluseholmen (vejen) i kombination med bund hævet til kote -1m DVR90. Fortyndingsberegninger for et i lokalområdet tilsat konservativt stof for de to ovennævnte forhold Ændringer i strømforhold og vandskifte er beskrevet ved at sammenligne de nuværende og fremtidige forhold, efterfulgt af en vurdering om det har nogle mærkbare betydende konsekvenser. 1
10 2 ourlzkme.0pa.doc / bbc /
11 Kortgrundlag til beskrivelse af Sydhavnens fremtidige udbygning 2 Kortgrundlag til beskrivelse af Sydhavnens fremtidige udbygning Sydhavnen undergår i disse år en forvandling fra at have været et havne og industriomårde bliver det nu omdannet til et moderne blandet bolig- og erhvervsområde, hvor der etableres nye kanaler som skærer sig igennem områderne og skaber fornemmelsen af et lille Vendig. I Figur 2.1 er der vist et kort over den sydlige del af Københavns havn med relevante stednavne indsat. Figur 2.1 Kort af den sydlige del af havnen med angivelse af lokale stednavne, fra Ref. /2/. Udbygningen af Sluseholmen, Teglholmen og Enghave Brygge indebærer at der vil blive foretaget en række mindre landopfyldninger samt udgravet nye kanaler. Den forventede fremtidige udbygning er illustreret i Figur
12 Figur 2.2 Kortlag for den igangværende og fremtidige udbygning af Sydhavnen. Alle anlagte kanaler forventes etableret med en vanddybde på 2 meter (bundkote -2 m DVR90). 4 ourlzkme.0pa.doc / bbc /
13 Modelopsætning 3 Modelopsætning Grundlaget for modelopsætningen er beskrevet i det følgende. 3.1 Batymetri og beregningsnet De udviklede modelberegningsnet tager udgangspunkt i modelopsætningerne fra Ref. /1/ og Ref. /3/. Dybdedata i havneområdet er baseret på pejledata fra Københavns Havn, søkort og andet kortmateriale (Havneatlas, Ref. /3/. Vanddybder i nyanlagte kanaler er fastsat til 2 m (bundkote -2 m DVR90). Det anvendte batymetrigrundlaget er illustreret i de følgende figurer. Figur 3.1 Pejledata modtaget fra By og Havn i perioden
14 Figur 3.2 Dybder digitaliseret på baggrund af søkort og andet kortmateriale. 6 ourlzkme.0pa.doc / bbc /
15 Modelopsætning Figur 3.3 Anvendte FEHY 1 batymetridata. Modellens udstrækning, batymetri og beregningsnet er vist i Figur 3.4 for fremtidssituationen med tre nye planlagte kanaler på Sluseholmen. Modellen er opbygget af horisontale elementer fordelt over 5 vertikale sigma-lag. Brug af sigma-lag formuleringen betyder at den vertikale lagtykkelse er en funktion af vanddybden. I denne undersøgelse er der anvendt en ligelig fordeling over vanddybden. Det samlede antal elementer i modellen er Modellen som beskriver referencetilstanden indeholder horisontale elementer ligeledes fordelt over 5 vertikale sigma lag. Det samlede antal elementer i denne model er I begge modeller varierer opløsningen fra omkring 250 meter i områderne ved de ydre modelrande og ned til 10 meter i kanalerne ved Sluseholmen, Teglholmen og Enghave Brygge. Ved stigbordsanlægget i Sydhavnen er opløsningen nede på 3 meter for at sikre en opløsning af samtlige 28 stigbord. De enkelte åbninger er 2,51 meter brede og adskilt af 1,1 meter brede stenpiller. 1 FEHY batymetridata er indsamlet og anvendt i de hydrodynamiske modeller udviklet til undersøgelserne relateret til den kommende Femern forbindelse 7
16 Figur 3.4 Modelbatymetri og beregningsnet anvendt til analysen. 8 ourlzkme.0pa.doc / bbc /
17 Modelopsætning Udsnit af modelbatymetri og beregningsnet ved Sluseholmen og Teglværkshavnen er vist i Figur 3.5 for referencesituationen uden de tre kanaler og i Figur 3.6 for fremtidssituationen med de tre nye 12 meter brede planlagte kanaler. Figur 3.5 Udsnit af modelbatymetrien ved Sluseholmen og Teglholmen for reference forhold. Figur 3.6 Udsnit af modelbatymetrien ved Sluseholmen og Teglholmen for fremtidige forhold med tre nye kanaler. Ved underføringen under Sluseholmen (vejen) indsnævres kanalernes bredde til 6 meter og bundniveauet løftes i form af en tærskel til kote -1 m DVR90. Energitabet gennem indsnævringen og tærskel modelleres særskilt i modellen ved hjælp af en strukturformulering. 9
18 Figur 3.7 Indsnævring af kanal og tærskel ved underføringen af kanalen under Sluseholmen. 3.2 Drivende kræfter og randbetingelser De primære strømninger i modellen er drevet af vandstandsvariationer, men effekter fra vind og temperatur og saltindhold er også inkluderet. Til vurderingen af vandkvaliteten og vandskiftet er der valg en sommerperioden august Den valgte sommerperiode er i en statistisk analyse fundet til at beskrive forhold med meget lavt vandskiftet i havnen. Vandstandsvariationerne som påtrykkes modellens åbne rande samt vinden, som påtrykkes hele modeldomænet er vist i de følgende afsnit Vandstand Strømningen i Øresund og gennem havnen er primært drevet af vandstandsforskelle. Tidsserier visende den påtrykte vandstand ved hver af de tre åbne modelrande er vist i Figur 3.8 for den modellerede sommerperiode. Figur 3.8 Påtrykte vandstande på de tre åbne modelrande i den modellerede periode. Det ses at vandstanden i store dele af sommerperioden udelukkende er påvirket af en tidevandsvariation, hvorimod vind og vejrsystemer er af større betydning for vandstandsvariationen i den sene efterårsperiode. 10 ourlzkme.0pa.doc / bbc /
19 Modelopsætning Vind Den til modelleringen benyttede vind i modellen er målte tidserier fra Kastrup lufthavn. Vindpåvirkningen i løbet af den modellerede sommerperiode er illustreret ved hjælp af vindrosen vist i Figur 3.9. Det ses at sommerperioden er domineret af en svag til moderat vestenvind og svag vind fra skiftende retninger. Figur 3.9 Vind rose for den modellerede sommerperiode. 11
20 12 ourlzkme.0pa.doc / bbc /
21 Modelresultater 4 Modelresultater De tre nye kanalers tværsnitsareal er beskedne i forhold til strømningstværsnittet i Teglværksløbet. Kanalerne vil derfor kun påvirke forholdene meget lokalt og primært i de eksisterende kanaler på Sluseholmen. Med de tre nye kanaler etableres der forbindelse til Fordgraven og mulighed for en svag strømcirkulation i forhold til tidligere, hvor vandskiftet i Fordgraven udelukkende blev styret gennem Teglværksløbet. 4.1 Strømforhold Til at belyse kanalernes indvirkning på strømforholdene er der udtrukket tidsserier af overfladestrømmen i de ti punkter indikeret på Figur 4.1. To af punkterne er placeret i Teglværksløbet og Fordgraven, mens de resterende otte er placeret i kanalerne. K0-K3 er placeret i de nye kanaler. Figur 4.1 Kortudsnit visende posittioner hvorfra der er udtrukket informationer om strømmen i overfladelaget og bundlaget. Tidsserier af strømhastigheden i overfladelaget og bundlaget er vist i Figur 4.2 til Figur 4.5 for de ti udtrækningspunkter. Det ses at de nye kanaler har en yderst beskeden indvirkning på strømforholdene. Den største effekt ses i perioden omkring den 15. august, hvor strøm og vandstand er påvirket af et vejrsystems passage. Det ses, at den udvidede forgrening af kanaler virker dæmpende på strømhastighederne i K4 og K5, mens der i K6 og K7 ikke kan identificeres nogen forskel af betydning. 13
22 Figur 4.2 Modellerede overfladehastigheder i Teglværksløbet, Fordgraven og punkterne K0-K2. 14 ourlzkme.0pa.doc / bbc /
23 Modelresultater Figur 4.3 Modellerede overfladehastigheder i punkterne i de eksisterende kanaler K3-K7. 15
24 Figur 4.4 Modellerede hastigheder i bundlaget i Teglværksløbet, Fordgraven og punkterne K0-K2. 16 ourlzkme.0pa.doc / bbc /
25 Modelresultater Figur 4.5 Modellerede hastigheder i bundlaget i punkterne i de eksisterende kanaler K3-K7. 17
26 Figur 4.6 Strømroser af overfladestrømmen i Teglværksløbet, Fordgraven og punkterne i de tre nye kanaler K0, K1 og K2. Vestre side: Uden kanaler, højre side: Med tre nye kanaler. 18 ourlzkme.0pa.doc / bbc /
27 Modelresultater Figur 4.7 Strømroser af overfladestrømmen i den ny kanal punkt K3 og i de eksisterende kanaler K4- K7. Vestre side: Uden kanaler, højre side: Med tre nye kanaler. 19
28 Figur 4.8 Strømroser af strømmen ved bunden i Teglværksløbet, Fordgraven og punkterne i de tre nye kanaler K0, K1 og K2. Vestre side: Uden kanaler, højre side: Med tre nye kanaler. 20 ourlzkme.0pa.doc / bbc /
29 Modelresultater Figur 4.9 Strømroser af strømmen ved bunden i den ny kanal punkt K3 og i de eksisterende kanaler K4-K7. Vestre side: Uden kanaler, højre side: Med tre nye kanaler. 21
30 Strømhastighederne i de ti punkter er illustreret i Figur 4.6 til Figur 4.9 for forholdene med og uden de tre nye kanaler ved hjælp af strømroser. Strømroserne er informative, idet de giver informationer om strømmens retning og fordeling. Kombineres strømroserne for overfladestrømmen med strømroserne for bundstrømmen, kan man også danne sig et billede af den vertikale strømningscirkulation. Strømroserne viser med al tydelighed at de tre nye kanaler ikke vil afstedkomme nogle detekterbare ændringer i strømforholdene af betydning i de eksisterende kanaler. Vandføringen i sommerperioden i de tre nye kanaler er beregnet og vist i Figur I den første del af perioden med rolige vindforhold ses vandføringen at være styret af tidevandet som skiftevis presser vand ind og trækker vand ud. Vandføringerne er beregnet for de kanaler som indeholder indsnævringen og den reducerede vanddybde i kanalen ved underføringen under Sluseholmen. I perioden omkring den 15. august er der et faldende vandspejl gennem havnen i retning fra Trekroner mod Kalveboder, som fører til en svag strømningscirkulation, hvor vand løber ind mod Teglværkshavnen gennem Teglholmsløbet og tilbage til havnen gennem de tre nye kanaler. Det gennemstrømmede netto vandvolumen er vist i Figur 4.11 for hver kanal. Det ses at gennemstrømningen i de tre kanaler er identisk. Figur 4.10 Vandføringen igennem de tre nye kanaler som føres under Sluseholmen. Negative værdier indikerer strømning rettet fra Fordgraven mod havnen. Figur 4.11 Nettogennemstrømning igennem de tre nye kanaler som føres under Sluseholmen. 4.2 Vandskifte Dette afsnit beskriver vandskiftet i området ved Sluseholmen og i Teglværkshavnen for forhold med og uden de tre nye kanaler. Vandskiftet er beskrevet ved at se på, hvordan den relative koncentration af et udlagt sporstof ændres over tid i reference situationen og den fremtidige 22 ourlzkme.0pa.doc / bbc /
31 Modelresultater situation med tre nye kanaler. Analysen er foretaget med udgangspunkt i den første del af sommerperioden, hvor vinden er svag fra vekslende retninger og vandspejlet primært ændres af tidevandet, idet disse forhold vil afspejle det ringste forekommende vandskifte. Til vurdering af vandskiftet i området er der benyttet følgende to kriterier: 1. T50 angiver den tid det tager før den halve mængde sporstof er tilbage indenfor det område, hvor det blev udlagt. Hvis det sker indenfor en periode af 5-7 døgn, vil man betegne det overordnede vandskifte som godt. 2. Den relative maksimale sporstofkoncentration i ethvert lokalområde må ikke overstige 0,4 efter 2 uger. Hvis dette kriterie er opfyldt vil man betegne det lokale vandskifte som godt Vandskifte i en sommerperiode Vandskiftet i et område kan illustreres ved at udlægge et neutralt sporstof med en enhedskoncentration i et afgrænset område og opblandet i hele vandsøjlen. Figur 4.12 Udviklingen i den relative koncentration af det udlagte sporstof. Øverst: initialfelt, midt: relativ koncentration efter 1 døgn, nederst: relativ koncentration efter 3 døgn. 23
32 Dette er illustreret i Figur 4.12 og Figur 4.13, hvor sporstofkoncentrationen midt i vandsøjlen vises for starttidspunktet, efter 1 døgn, 3 døgn, 1 uge, 2 uger og 3 uger med og uden de nye planlagte kanaler. Det ses at der kun er marginale forskelle på opblandingen, men at vandskiftet i Fordgraven forbedres med etableringen af de tre nye kanaler. Figur 4.13 Udviklingen i den relative koncentration af det udlagte sporstof. Øverst: relativ koncentration efter 1 uge, midt: relativ koncentration efter 2 uger, nederst: relativ koncentration efter 3 uger. Det ses at sporstofkoncentrationen i den modellerede sommerperiode ikke overstiger 20 % efter to uger i begge tilfælde. Kriterium 2 er derfor opfyldt uden problemer. Med de tre nye kanaler er sporstofkoncentrationen mindre end 5% efter 2 uger, mens den uden de tre kanaler har et område i Fordgraven med en sporstofkoncentration på 5-10%. Til yderligere belysning af vandskiftet er der ligeledes udtrukket tidsserier af sporstofkoncentrationen i punkterne A, B og C indikeret i Figur ourlzkme.0pa.doc / bbc /
33 Modelresultater Figur 4.14 Oversigtskort visende punkterne A-C hvor sporstofkoncentrationer er udtrukket. Sporstoffortyndingens udvikling over tid ved overfladen, midt i vandsøjlen og ved bunden er vist for punkterne A, B og C i Figur Figur Det ses at sporstofkoncentrationen er faldet til under 40 % i alle punkter i løbet af 6 dage, hvilket er en klar opfyldelse af kriterie 2. 25
34 Figur 4.15 Sammenligning af modellerede sporstofkoncentrationer i punkt A ved overfladem, midt i vandsøjlen og ved bunden med og uden de tre nye kanaler på Sluseholmen. 26 ourlzkme.0pa.doc / bbc /
35 Modelresultater Figur 4.16 Sammenligning af modellerede sporstofkoncentrationer i punkt B ved overfladem, midt i vandsøjlen og ved bunden med og uden de tre nye kanaler på Sluseholmen. 27
36 Figur 4.17 Sammenligning af modellerede sporstofkoncentrationer i punkt C ved overfladem, midt i vandsøjlen og ved bunden med og uden de tre nye kanaler på Sluseholmen. Til vurdering af opfyldelse af kriterie 1 er der lavet et massebudget for det udlagte sporstof, hvorudfra der er beregnet en sporstofsmiddelkoncentration for hele udlægningsområdet. Den tidsmæssige udvikling i sporstofmængden er vist i Figur 4.18 for den modellerede sommerperiode. I Tabel 4.1 er der angivet en række opholdstider TX for sommerperioden med et ringe vandskifte. Den udlagte sporstofmængde er en anelse større i systemet med de nye kanaler og det afspejler sig i værdierne for T10 T60 i form af lidt højere opholdstider. For T70 og opefter bliver opholdstiderne mindre med etableringen af de tre nye kanaler. Det ses derfor at de planlagte nye kanaler vil virker forbedrende på vandskifte. Opholdstiden T50 er fundet til 2,4 døgn i begge tilfælde. Kriterium 1 er derfor opfyldt med indikation af et godt vandskifte og vandkvalitet. 28 ourlzkme.0pa.doc / bbc /
37 Modelresultater Figur 4.18 Den tidlige udviklling af det udlagte sporstofs middelkoncentration indenfor udlægningsområdet i løbet af den modellerede sommerperiode. Tabel 4.1 Beregnede opholdstider Tx i døgn for det udlagte sporstof. Sporstofkoncentration [%] TX TX Uden kanaler TX Med kanaler 90 T10 0,24 0,25 80 T20 0,72 0,73 70 T30 1,51 1,52 60 T40 1,76 1,78 50 T50 2,38 2,40 40 T60 2,60 2,63 30 T70 3,94 3,81 20 T80 6,42 6,39 10 T90 10,56 9,62 5 T95 13,43 12,49 29
38 30 ourlzkme.0pa.doc / bbc /
39 Sammenfatning 5 Sammenfatning DHI har på foranledning af Niras foretaget en hydraulisk vurdering af effekterne ved skabelse af tre nye gennemgående kanaler i det tidligere havne- og industriområde på Sluseholmen svarende til lokalplanens fulde udbygning. Den hydrauliske vurdering er foretaget ved anvendelse af en hydrodynamsik 3D-model for Københavns Havn. Modellen benytter et fleksibelt beregningsnet, som tillader en fin opløsning af interesseområdet og en grovere yderområderne. Stigbordene i Sydhavnen er inkluderet ved hjælp af et strukturmodul, som tager højde for de enkelte stigbords indstilling. Til hjælp for den hydrauliske vurdering er følgende modelsimuleringer foretaget: 3D hydrodynamisk simulering af de nuværende forhold på Sluseholmen, men med de fremtidige/igangværende udbygninger af Enghave Brygge og Teglholmen for en sommerperiode af en måneds varighed 3D hydrodynamisk simulering af de fremtidige forhold på Sluseholmen med tre nye gennemgående kanaler og de fremtidige/igangværende udbygninger af Enghave Brygge og Teglholmen for en sommerperiode af en måneds varighed. De tre nye kanaler er 2 meter dybde (bund i kote 2m DVR90) og indlagt med en bredde på 12 meter. Bredden indsnævres lokalt til 6 meter ved underføringerme af Sluseholmen (vejen) i kombination med bund hævet til kote -1m DVR90. Fortyndingsberegninger for et i lokalområdet tilsat konservativt stof for de to ovennævnte forhold 5.1 Strømforhold Byudviklingen af Sluseholmen og skabelse af tre nye gennemgående kanaler vil ikke påvirke gennemstrømningen i havnen. Effekterne vil være meget lokale og isoleret til området omkring Sluseholmen. De tre nye kanalerne er skabt med en tærskel og et indsnævret tværsnit ved krydsning af Sluseholmen (vejen). Det er vigtigt, at der bliver lavet en strømlinet udformning af indsnævringen som sikrer, at der ikke dannes en lomme af stillestående vand, hvor flydende affald vil kunne ophobes. 5.2 Vandskifte Opholdstider og vandskifte er blevet undersøgt for en sommerperiode med rolige vind og vejrforhold. Det er fundet at T50 nås på mindre end 2,4 døgn for både de nuværende og fremtidige forhold med tre nye kanaler. En tommelfingerregel for et godt vandskifte er at T50 skal nås indenfor 5-7 døgn. Et andet kriterium som ofte benyttes er at den relative maksimalkoncentration ikke må overstige 40 % i noget lokalområde efter 2 uger. Simuleringerne af sommerperioden viser at den relative maksimalkoncentration er under 5% efter 2 uger. Vandskiftet i området kan derfor betegnes som værende godt og uproblematisk. Udgravningen af indbyrdes forbundne nye kanaler medfører en bedre strømcirkulation i området, og at risikoen for lommer med stillestående vand mindskes. 31
40 32 ourlzkme.0pa.doc / bbc /
41 Referencer 6 Referencer /1/ Hydraulisk virkning af udviklingsprojekter i Sydhavnen Numerisk modellering. Rapport udarbejdet af DHI for By og Havn maj /2/ Basisanalyse af Københavns Havn. Havneatlas /3/ Stomflodsstyring I Københavns Sydhavn Undersøgelse af stigbordes og skibsslusens betydning for vandstand og strømforhold. Rapport udarbejdet af DHI for Københavns Kommune marts /4/ Nye kanaler Sluseholmen Etape 1 Numerisk modellering. Rapport udarbejdet af DHI for Niras december
42
43
Hydraulisk virkning af udviklingsprojekter i Sydhavnen
Hydraulisk virkning af udviklingsprojekter i Sydhavnen Numerisk modellering By & Havn Rapport Maj 2014 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for overensstemmelse
Stormflodsmodellering vestlig Limfjord
Stormflodsmodellering vestlig Limfjord Kystdirektoratet Teknisk Note December 2011 INDLEDNING 1 INDLEDNING... 1-1 2 MODELOPSÆTNING... 2-1 2.1 Batymetrier... 2-1 3 MODELLEREDE STORMHÆNDELSER... 3-1 3.1
Hejlsminde Bro- og Bådelaug. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport.
. Numerisk modellering af strømforhold og vurdering af sedimenttransport. November 2011 Udgivelsesdato : 11. november 2011 Projekt : 23.0820.01 Udarbejdet : Mette Würtz Nielsen Kontrolleret : Claus Michael
Opsætning af MIKE 3 model
11 Kapitel Opsætning af MIKE 3 model I dette kapitel introduceres MIKE 3 modellen for Hjarbæk Fjord, samt data der anvendes i modellen. Desuden præsenteres kalibrering og validering foretaget i bilag G.
Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé
Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com
Stormflodsundersøgelse i Limfjorden. Modelgrundlag, kalibrering og følsomhedsanalyse
Stormflodsundersøgelse i Limfjorden Modelgrundlag, kalibrering og følsomhedsanalyse Kystdirektoratet Teknisk Notat Marts 2011 Stormflodsundersøgelse i Limfjorden Marts 2011 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Tlf:
Design af stenrev Livø NV
Design af stenrev Livø NV Teknisk notat Marts 2017 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af Bureau Veritas for overensstemmelse med ISO 9001 for kvalitetsledelse bilag
Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING
Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 4. juni 2014 Vores reference: 30.5227.51 Udarbejdet
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN
Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion
Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion
Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen
Beregning af fortynding i kystzonen ved Kærgård Plantage i forhold til placering af udsivningen Arbejdsgruppen vedrørende Kærgård Plantage Endelig rapport November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...
Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI
Johansson & Kalstrup A/S rådgivende ingeniører FRI Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Vandløb Sag nr.: Dato: 7.06.0 E-mail: cha@j-k-as.dk Bjarne Christensen Vindmøller i Måde Ansøgning om godkendelse efter
Notat FALDFORHOLD OG SKIKKELSE FOR OMLØB VED MØLLEDAMMEN, USSERØD Å 1 INDLEDNING 2 PRINCIP OG FORUDSÆTNINGER
Notat FALDFORHOLD OG SKIKKELSE FOR OMLØB VED MØLLEDAMMEN, USSERØD Å 19. august 2016 Projekt nr. 224960 Udarbejdet af CMR Kontrolleret af ERI/HPE Godkendt af HPE 1 INDLEDNING Der er projekteret et omløb
Modeller for danske fjorde og kystnære havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport
UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK HYDRAULISK MODELLERING
UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK HYDRAULISK MODELLERING UDVIDELSE AF HAVNEN I NUUK MODELLERING Revision 0 Dato 22-09-2013 Udarbejdet af JAN Kontrolleret af JEES Godkendt af Beskrivelse JAN Udvidelse af havnen
Nordkystens fremtid - Forundersøgelser
Nordkystens fremtid - Forundersøgelser Bathymetrisk opmåling og bestemmelse af sandlag DHI Rapport April 2018 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af Bureau Veritas
Øvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.
MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der
MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord
1 Kapitel MIKE 12 modellering af Hjarbæk Fjord I følgende kapitel redegøres der for de forudsætninger, der danner grundlag for simuleringer af hydrodynamikken i Hjarbæk Fjord. Der simuleres fire forskellige
Tilladelse til etablering af kanaler ved Teglholmen Nord i Københavns Havn
COWI A/S Att.: Troels Wenzel Parallelvej 2 2800 Kgs Lyngby Sendt elektronisk til TRW@cowi.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 julf@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk
Fortynding i søer og fjorde
Fortynding i søer og fjorde Møde i ATV Jord og Grundvand Jordforurening og overfladevand - 27. nov. 2013 Jørgen Krogsgaard Jensen To projekter: Fortynding i søer og fjorde til screening af effekter af
Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø
NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af
Lugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen
Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning
Oversvømmelser i kystområder. Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI
Oversvømmelser i kystområder Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI Indhold Ekstremvandstande og oversvømmelser København (Stormen Bodil, betydningen af havspejlsstigning) Den vestlige
Ansøgning om udvidelse af erhvervshavne og VVM
Ansøgning Oplysninger om ansøger Hvem indsender ansøgningen? Ansøger Rådgiver på vegne af ansøger Ansøger Hvis du ansøger for en privatperson, skal du indtaste ansøgers navn og adresse. Ansøger du på vegne
Tilladelse til etablering af 7 piers og udgravning af kanaler ved Teglholmen i Københavns Havn
Udviklingsselskabet By og Havn I/S Nordre Toldbod 7 1013 København K Sendt elektronisk til info@byoghavn.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72267094 Fax 7262 6790 kmo@trafikstyrelsen.dk
Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0
NOTAT Sagsnavn: Ejby Å-projektet Sag nr.: 14-0330. Emne: Hydraulisk beregning_mike URBAN Udført/kontrol: HAA/FOE Nr.: 1 Dato: 2015-01-21 Rev.: 2.0 Baggrund og formål I forbindelse med gennemførelse af
REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY
KVITSØY KOMMUNE REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby
Følgeseddel - 9 JULI Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Damstrædet 2 Postboks Ringkøbing. Att.: Vibeke Lanzky
Følgeseddel Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø Damstrædet 2 Postboks 154 6950 Ringkøbing Att.: Vibeke Lanzky RINGKJØSING AMT TEKNIK- OG MiUØOMF^ CJTT - 9 JULI 2004 NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere
MIKE 3 modellering af sluseændring
Kapitel MIKE modellering af sluseændring I dette kapitel undersøges effekten af de tre opstillede scenarier i kapitel 9 med hensyn til saliniteten og strømninger. I udvalgte stationer er der udtaget salinitetsprofiler
Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort
Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse
INDLEDNING OG BAGGRUND
Notat Grontmij A/S Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 482311 Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Sønderstrup Å 22. oktober
Vurdering af rentabilitet for genåbning af Sønderho Havn
Vurdering af rentabilitet for genåbning af Sønderho Havn Hydrografisk modellering og vurdering Del I Foreningen Sønderho Havn Rapport Marts 2008 Vurdering af rentabilitet for genåbning af Sønderho Havn
Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj
Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.
Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning
Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Odsherred Spildevand A/S Slutrapport Januar 2015 Dette rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for overensstemmelse
Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur. Supplerende notat vedr bundkoter i Skårebækken
Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur Næstved Kommune Rådmandshaven 20 Næstved 4700 5588 5588 www.naestved.dk Dato 5-12-2017 Sagsnr. 06.02.11-G01-12-17 CPR-nr. Supplerende notat vedr bundkoter i
: Peter Giversen Eskildsen (kontrol: Anders Lund Jensen) Rusrenden omfatter en strækning på m, hvoraf 143 m er rørlagt.
Notat Sweco Danmark A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T 72 20 72 07 E info@swecodanmark.dk www.sweco.dk CVR-nr. 48233511 Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Rusrenden 28.
VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET
Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail
BILAG 4. Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å
BILAG 4 Januar 2016 VURDERING AF OPSTUVNINGSEFFEKT IFM. ETABLERING AF GANG- OG CYKELBRO OVER SKIVE Å PROJEKT Udarbejdet af CMR Kontrolleret af ERI Godkendt af LHL NIRAS A/S Sortemosevej 19 3450 Allerød
Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø
Ringsted Kommune Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB
Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam
Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Opmåling og vandspejlsberegninger på Kalvemose Å (st st ) Vurdering af gydebankers vandspejlspåvirkning 19.
19. JANUAR 2018 Opmåling og vandspejlsberegninger på Kalvemose Å (st. 7275 - st. 8273 ) Vurdering af gydebankers vandspejlspåvirkning AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet
På vegne af projektejerne, Nordic Design Village A/S, Barsmark Bygade 163, 6200 Aabenraa, CVR-nr , ansøges hermed om følgende:
ANSØGNING Sag: Holmstaden, Kolding Emne: Ansøgning om tilladelse til regulering af Kolding Å Dato: 28. maj 2015 Navn: Søren Nielsen, Tegnestuen Mejeriet Anders Lund Jensen, Grontmij På vegne af projektejerne,,
Notat Genåbning af Billund Bæk. 1. Indledning. Hydraulisk beregningsnotat vedrørende genåbning af Billund Bæk
Notat Genåbning af Billund Bæk Hydraulisk beregningsnotat vedrørende genåbning af Billund Bæk Til Fra : Annette Læbo Matthiesen (Billund Kommune) : Niels Fræhr og Stefan Sommer (Sweco) 30. april, 2018
Notat. Naturstyrelsen Ribe. 1 Indledning... 2
Notat Naturstyrelsen Ribe 16. maj 2011 Projekt nr. 14.882.00 Udarbejdet af ERI Kontrolleret af BJP Godkendt af ERI 1 Indledning... 2 2 Design af faunapassage i Ribe jævnfør projektforslag... 2 2.1 Den
Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.
Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
xx-0x-2015 Sagsnr Nordic Property Vision JM Danmark A/S By & Havn Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljøbeskyttelse xx-0x-2015 Nordic Property Vision JM Danmark A/S By & Havn Sagsnr. 2014-0237291 Dokumentnr. 2014-0237291-1 VVM-tilladelse for
Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK
Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt
Teglholmen Modellering af vandskifte og vurdering af vandkvalitet INDHOLD BILAG. 1 Indledning og formål. 1 Indledning og formål 1
SJÆLSØ BOLVÆRKET APS Teglholmen Modellering af vandskifte og vurdering af vandkvalitet ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT
DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj 2011. Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: 48105790 M: 24200103 E: jbg@niras.
Fredensborg Kommune 9. maj 2011 Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af DIGE VED USSERØD Å NIRAS A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I T: 4810 4200 F: 4810 4300 E:
: Peter Giversen Eskildsen (kontrol: Anders Lund Jensen) 2 REGULATIVFORSKRIFTER VEDR. VEDLIGEHOLD. Dimensioner fremgår af regulativet, afsnit B.
Notat Sweco Danmark A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T 72 20 72 07 E info@swecodanmark.dk www.sweco.dk CVR-nr. 483511 Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Lyngbækken 28.
Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi
Tillæg til rapport om Havvindmøller i Nissum Bredning Modellering af strømningsforhold, sedimenttransport og kystmorfologi Thomas Ruby Bentzen Torben Larsen DCE Contract Report No. 115 Institut for Byggeri
Bilag 4 Notat fra NIRAS. Notat fra NIRAS
Bilag 4 Notat fra NIRAS Notat fra NIRAS Der er forskellige konsekvenser såfremt, at der ikke opnås de ansøgte dispensationer for broerne og vanddybderne under. Det er afgørende for HOFORs spildevandshåndtering
4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)
NATURSTYRELSEN UNDERSIVNING AF DIGER VED SIDINGE ENGE VÅDOMRÅDE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF ÅRSAG OG MULIGHED FOR
Ansøgning om reguleringsprojekt
BILAG 3 SKIVE KOMMUNE Ansøgers oplysninger Ansøgning om reguleringsprojekt Navn Skive Kommune, Teknisk Forvaltning Adresse E-mail adresse Projektet Formål I henhold til Lokalplan nr. 267 skal der etableres
NOTAT. Projekt : Tude Å gennem Vejlerne. Kundenavn : Slagelse Kommune. Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation. Til : Thomas Hilkjær
NOTAT Projekt : Tude Å gennem Vejlerne Kundenavn : Slagelse Kommune Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation Til : Thomas Hilkjær Fra : Michael Juul Lønborg Projektleder : Anne Steensen Blicher Kvalitetssikring
NOTAT. Støjmæssigt råderum for ny erhvervshavn i Køge. 1. Baggrund
NOTAT Projekt Støjmodel for Køge Havn Kunde Køge Kommune Notat nr. 2A Dato 2014-10-16 Til Simon Leth Nielsen, Køge Kommune Fra Allan Jensen Støjmæssigt råderum for ny erhvervshavn i Køge Dato 2014-10-16
Feltundersøgelser ved Hjarbæk Fjord
Feltundersøgelser ved Hjarbæk Fjord For at få indblik i hvordan forholdene er i Hjarbæk Fjord har projektgruppen i uge 38,, foretaget en række feltundersøgelser i fjorden. I dette kapitel beskrives formål,
9. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Regstrup Å. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe
9. JULI 2019 Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet for: Vandløbsmedarbejder Frej Faurschou Hastrup Holbæk Kommune Vækst
11. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Tysinge Å Amt. AGROHYDROLOGENRNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe
11. JULI 2019 Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Tysinge Å Amt AGROHYDROLOGENRNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet for: Vandløbsmedarbejder Frej Faurschou Hastrup Holbæk
Badested i Svanemøllebugten. Endelig rapport
Badested i Svanemøllebugten Endelig rapport Udført af DHI Institut for Vand og Miljø i samarbejde med Hasløv & Kjærsgaard, Arkitektfirma I/S for Københavns Kommune Oktober 2006 Badested i Svanemøllebugten
Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde
Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse
Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø
Memo Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø 24. februar 2016 Projekt nr. 222931 Version 1 Dokument nr. 1218198083 Version
Indholdsfortegnelse. Hydraulisk Modellering. Skov- og Naturstyrelsen Naturgenopretning i Åmosen, Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Hydraulisk Modellering
Skov- og Naturstyrelsen Naturgenopretning i Åmosen, Hydraulisk Modellering Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
"Rent vand i Mølleåsystemet" Supplerende modellering af Furesøen
"Rent vand i Mølleåsystemet" Supplerende modellering af Furesøen Naturstyrelsen Nordsjælland Teknisk Notat 16.01.2012 "Rent vand i Mølleåsystemet" Supplerende modellering af Furesøen Agern Allé 5 2970
Sluseholmen Kanalby Modellering af vandskifte og vurdering af vandkvalitet INDHOLD BILAG. 1 Indledning og formål. 1 Indledning og formål 1
C.G. JENSEN A/S Sluseholmen Kanalby Modellering af vandskifte og vurdering af vandkvalitet ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK
Endelig tilladelse til opfyldning af Fordgraven i Københavns
Danica Ejendomsselskab Holmens Kanal 2 1060 København K Sendt elektronisk til: mha@niras.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 bts@tbst.dk www.tbst.dk Endelig tilladelse til
Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3
Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2
Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal
Københavns Kommune Kystdirektoratet Udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtterminal VVM Tillæg til Teknisk baggrundsrapport nr. 3 Ændringer i badevandskvaliteten December 2009 Udvidelse af Københavns
Tilladelse til etablering af kanaler og kajvæg på Metrogrunden i Københavns Sydhavn i forbindelse med byggemodning
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk tbst.dk Sagsnr.:TS6020103-00127 Dato:21-04-2017 Sagsbehandler: BTS Tilladelse til etablering af kanaler og kajvæg på
Uddybning af tidevandsrenderne Slagters Lo og Dybet, Fanø
Uddybning af tidevandsrenderne Slagters Lo og Dybet, Fanø Side 1 af 12 Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø Kontaktperson: Jacob Bay Telefon 75 660 660 www.fanoe.dk e-mail jkb@fanoe.dk Sønderho Havn Støtteforening
WEBBASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ TIL VANDFORVALTNINGEN I DANMARK. Oluf Z. Jessen - DHI
WEBBASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ TIL VANDFORVALTNINGEN I DANMARK Oluf Z. Jessen - DHI WEBBASERET BESLUTNINGSSTØTTEVÆRKTØJ TIL VANDFORVALTNINGEN I DANMARK Formål og baggrund Udfordringer og barrierer
Badevandskvaliteter i Københavns havn og Øresund
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Park og Natur NOTAT Badevandskvaliteter i Københavns havn og Øresund Indledning Det var en meget visionær Borgerrepræsentation, der i 1992 fastsatte
Effektvurdering af grødeøer i Gudenåen
Randers Kommune Effektvurdering af grødeøer i Gudenåen NOTAT OM EFFEKTER PÅ VANDSTANDEN AF GRØDEØER I GUDENÅEN MELLEM NØRREÅ OG MOTORVEJSBRO VED E45 KORT VERSION Rekvirent Rådgiver Randers Kommune Laksetorvet
Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS
Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse
: Peter Giversen Eskildsen (kontrol: Anders Lund Jensen) 2 REGULATIVFORSKRIFTER VEDR. VEDLIGEHOLD. Dimensioner fremgår af regulativet, afsnit 3.2.
Notat Sweco Danmark A/S Granskoven 8 600 Glostrup Danmark T 7 0 7 07 E info@swecodanmark.dk www.sweco.dk CVR-nr. 811 Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Kundby og Bjergby Enge,
Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i vandløb
Måling og modellering af transport, spredning og iltforhold i vandløb Projektformål Temaet for det første delprojekt er måling og modellering af iltforhold og stoftransport og - spredning i vandløb. Gennem
1 Formål 2. 2 Forudsætninger 3. 3 Status 4. 4 Åbning af skybrudsklapper hvert 3. år 4. 5 Åbning af skybrudsklapper hvert 5. år 6
15. februar 2018 Notat HOFOR A/S & Frederiksberg Forsyning Kalvebod Brygge Skybrudstunnel Analyse af skybrudsklappers betydning for aflastninger Document no: KAL-PD-HYD-GEN-NOT-006 Projekt nr.: 229404
1 Indledning. 2 Metode. Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning.
12. oktober 2018 Notat Rønne Havn A/S Udvidelse af Rønne Havn - Etape 1 TE-Udbud Påvirkninger ved øget uddybning og klapning Projekt nr.: 227462 Dokument nr.: 1229911198 Version 1 Revision 00 Udarbejdet
Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan.
Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan. Vestsjællands Amt Forbedring af vandkvalitetsforholdene
Marine Vandplansmodeller. Effekter af Virksunddæmningen på vandkvaliteten i Hjarbæk Fjord
Marine Vandplansmodeller Effekter af Virksunddæmningen på vandkvaliteten i Hjarbæk Fjord Teknisk notat Oktober 2014 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for
Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020
Tillæg nr. 5 - Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Optagelse af Brønsholmdalgrøften som spildevandsteknisk anlæg August 2014 Billede indsættes i stedet for denne tekstboks Størrelsen på billedet
Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under
NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL
NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL PRÆSENTATION Opgave Fase A Tykskallet malermusling formål med naturgenopretning Eksisterende forhold Holløse Mølle Projektforslag Konsekvenser
Håndtering af regnvand i Nye
Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning
FORUNDERSØGELSE AF PROJEKTFORSLAG TIL NATURGENOPRETNING AF SUSÅ MELLEM BAVELSE SØ OG HOLLØSE MØLLE
Næstved Kommune FORUNDERSØGELSE AF PROJEKTFORSLAG TIL NATURGENOPRETNING AF SUSÅ MELLEM BAVELSE SØ OG HOLLØSE MØLLE Juni 201 BILAG 1: HYDRAULISK NOTAT OG RESULTATER AF HYDRAULISKE BEREGNINGER PROJEKT Projekt
NYE BOLIGØER PÅ ENGHAVE BRYGGE
NYE BOLIGØER PÅ ENGHAVE BRYGGE FEBRUAR 2014 Forudgående høring om VVM-redegørelse for nye boligøer og kanaler på Enghave Brygge BYUDVIKLING PÅ ENGHAVE BRYGGE Det aktuelle projekt med boligøer og kanaler
Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange
Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange Vurdering af Stenbeskyttelse Marts 2005 Udkast 16 marts 2005 Ringkjøbing Amt, Teknik og Miljø Etablering af spunsvæg
evaluering_af_urea_uheld_v3.docx
Modelberegninger af marin spredning og direkte miljøeffekter af udledt kvælstof (gødningsvand) i forbindelse med ulykken i Fredericia Havn den 3. februar 2016 DanGødning A/S Rapport Maj 2018 evaluering_af_urea_uheld_v3.docx
11. JULI Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: Svinninge Å. AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr Markstien 2 DK-4640 Faxe
11. JULI 2019 Kontrolopmåling og regulativkontrol Vandløb: AGROHYDROLOGERNE APS CVR nr. 35027246 Markstien 2 DK-4640 Faxe Udarbejdet for: Udarbejdet af: Status: Vandløbsmedarbejder Frej Faurschou Hastrup
Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm
MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten
: Peter Giversen Eskildsen (kontrol: Anders Lund Jensen)
Notat Sweco Danmark A/S Granskoven 8 00 Glostrup Danmark T 72 20 72 07 E info@swecodanmark.dk www.sweco.dk CVR-nr. 48233511 Vurdering af regulativopfyldelse og evt. behov for oprensning i Østrup Skovløb.
Fynsgade Silkeborg Tlf maj 2009
Q/Holm SE Nr. 10 47 53 41 Fynsgade 4 8600 Silkeborg Tlf. 86 80 54 03 21 41 83 46 tfh@qholm.dk 12. maj 2009 Holbæk Kommune Projekt: Kontrolopmåling af Åmose Å Fra Skellingsted Bro st. 17. 462 Til Bromølle
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Øget vandstand - Ved Thyborøn Havn forventes forøgelsen af 50 års MT- vandstanden at blive i gennemsnit 10 cm.
Bilag 3 Konsekvens i 2060 ved fortsættelse af nuværende udvikling - ekskl. havspejlsstigning Øget vandstand - I Nissum Bredning og Krik Vig forventes forøgelsen af 50 års MT- vandstanden at blive i gennemsnit
NOTAT. 1. Lokale vindforhold
NOTAT Projekt Vindmiljø vurdering Holstebro Centrum Notat nr. 01 Dato 2016-04-08 Fra Christian Matthes Nørgaard, CHMN Det nye Citycenter i Holstebro planlægges etableret på en eksisterende parkeringsplads
Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta. Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde
Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde IKJE@orbicon.dk 21. oktober 2014 1 Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta Udlæggelse af sten i vandløb Gydegrus/gydebanker
Dette notat indeholder en oversigt over de miljøspørgsmål, der er blevet rejst i forbindelse med
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT 27-11-2014 Bilag 2: Notat om miljøspørgsmål Enghave Brygge Dette notat indeholder en oversigt over de miljøspørgsmål, der er blevet rejst i forbindelse
Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon
SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-2 RESULTATER AF OPMÅLING AF GUDENÅEN I 2011 PÅ STRÆK- NINGEN MELLEM SILKEBORG OG TANGE SØ. ANALYSE AF UDVIK- LINGEN AF FYSISK TILSTAND OG VANDFØRINGSEVNE VED SAM-
Opmåling og oprensning Strækningen er målt op i foråret Opmålingen fremgår af tabellen nedenfor sammenholdt med koter fra regulativet.
Center for Plan og Miljø Team Vand og Natur Næstved Kommune Rådmandshaven 20 Næstved 4700 5588 5588 www.naestved.dk Dato 2-10-2017 Sagsnr. 06.02.11-G01-12-17 CPR-nr. Bilag til referat af møde 1. sept.
CHEMINOVA UDLEDNINGER
CHEMINOVA UDLEDNINGER Spredningsberegninger for Vesterhavet Ringkøbing Amt Endelig Rapport April 2004 CHEMINOVA UDLEDNINGER April 2004 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 Initials: