Bachelorprøve Prøvetermin: Vinter 2014/15

Transkript

1 Bachelorprøve Prøvetermin: Vinter 2014/15 Pædagoguddannelsen i Viborg Titel Titel (på engelsk) Relationsarbejde med tilknytningsforstyrrede unge i døgntilbud Relational work with teenagers with attachment difficulties in residential homes Gruppenr. 47 Anslag Vejleder Torben Munkholm Studerende Christina Huus Nielsen (166537) Hold PVS11C Karina Frandsen (109389) Jeg (alle gruppemedlemmer) bekræfter hermed, at projektet er udfærdiget uden uretmæssig hjælp (jf. bekendt af 16/ Underskrift:

2 Relationsarbejde med tilknytningsforstyrrede unge i døgntilbud Christina Huus Nielsen & Karina Frandsen PVS11C Bachelor projekt 1

3 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion... 4 INDLEDNING (FÆLLES)... 4 EMNEAFGRÆNSNING (FÆLLES)... 4 PROBLEMFORMULERING (FÆLLES)... 5 METODEOVERVEJELSE (FÆLLES)... 5 Del 2 Omsorgssvigtede unge... 8 ANBRINGELSER I DANMARK (CHRISTINA)... 8 Former for samvær (Christina)... 8 Faldende antal anbringelser (Christina)... 9 ANBRAGTE UNGE (KARINA) Den unges rettigheder (Karina) Samvær og kontakt med forældrene (Karina) Omsorgssvigt (Karina) Økonomisk tænkning og forebyggende arbejde (Fælles) Del 3 Relationer og identitet TILKNYTNING OG ADSKILLELSE (KARINA) Tilknytningsteori (Karina) Adskillelsessyndromet (Karina) Udforskningsadfærd, tilknytningsmønstre og erfaringer (Karina) ANERKENDELSE OG RELATIONER (CHRISTINA) Behov for anerkendelse (Christina) Den anbragte unge krænkelser og anerkendelse (Christina) Berit Bae og den anerkendende relation (Christina) Relationen til pædagogerne (Karina) En verden udenfor døgninstitutionen (Christina) IDENTITETSDANNELSE (CHRISTINA) Identitetsbegrebet (Christina) Anerkendelse af identiteten (Christina) Identitetsdannelsens udvikling (Christina) Den gode relation (Christina) Fælleskab blandt de anbragte unge (Christina) Fokus på relationen (Fælles)

4 Del 4 Livet som anbragt OMSORG FOR ANBRAGTE UNGE (KARINA) Den professionelle omsorg (Karina) At se individet (Karina) Den hjemmelige institution (Karina) FORÆLDREINDDRAGELSE (KARINA) Forældrenes magtesløshed og de unges syn på forældrene (Karina) Den gode professionelle relation til forældrene og dennes betydning for den unge (Karina) Forældreinklusion i omsorgsarbejdet med den unge (Fælles) Del 5 - Afslutning EFTERVÆRN (CHRISTINA) Udslusning af anbragte unge (Christina) De unges behov og problemer ved udskrivning (Christina) Kontinuerlighed og vedholdenhed i arbejdet med den unge over 18 år (Fælles) KONKLUSION (FÆLLES) LITTERATURLISTE (FÆLLES) Bøger: Empiri (forskningsprojekter): Artikler: Internetadresser: Lovgivning: BILAG 1 (FÆLLES) Begrebsdefinitioner BILAG 2 (FÆLLES) Statistikker

5 Del 1 Introduktion Relationsarbejde med tilknytningsforstyrrede unge i døgntilbud INDLEDNING Ved udgangen af 2013 var 7208 unge mellem 12 og 17 år anbragt uden for hjemmet. Det er det laveste tal siden Årsagen til anbringelserne kan både skyldes adfærdsproblemer, sociale problemer eller omsorgssvigt og kaos i hjemmet. På trods af, dette tal er lavere end det før har været, er der stadig mange unge, der bor udenfor hjemmet, som har behov for støtte fra pædagogerne til at finde deres plads i livet. De fleste teenagere har svært ved at skille sig ud fra fælleskabet og som anbragt ung bliver identitetsforvirringen 2 ikke mindre. Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. (Løgstrup 2010, s. 25) Som fremtidige pædagoger vil vi gerne være med til at sikre, den unges liv lykkedes ved at støtte denne i sin identitetsudvikling. Vi har begge gennem vores tidligere arbejde og praktikker mødt børn, der ikke var i trivsel og hvor daginstitutionernes begrænsninger gjorde, at vi ikke havde mulighed for at hjælpe barnet i det omfang, vi vurderede, det havde behov for. Efter indberetningen er skrevet, er det ikke længere i pædagogernes hænder at beslutte, hvad barnets behov er, hvilket indimellem medfører en magtesløshed. Som pædagog på en døgninstitution er barnet omgivet af professionelle og selv efter en dårlig dag vil det blive mødt med omsorg og trygge rammer. EMNEAFGRÆNSNING Vi har valgt at arbejde med omsorgsvigtede unge i alderen år, der er anbragt uden for hjemmet på døgninstitution. Vi har valgt at afgrænse anbringelsesgrundlaget til omsorgssvigt, da vi mener, dette giver de største tilknytningsforstyrrelser på baggrund af deres tidligere tilknytningsmønstre. Her er det vigtigt, at pointerer at ikke alle anbragte unge 1 Ankestyrelsen (2014), s Jørgensen (2008), s

6 er omsorgsvigtede, på trods af generelle fordomme siger det modsatte. Vi fokuserer på aldersgruppen år, da det er i pubertetsårene, den naturlige identitetsforvirring opstår. Vi har valgt plejefamilier fra, da vi har fokus på det socialpædagogiske arbejde. Vi har valgt ikke at fokusere på selve anbringelsen, da denne opgave ligger hos socialrådgiverne, men på det pædagogiske arbejde og den unges udvikling under anbringelsestiden, samt hvilke efterværn der kan være med til at sikre den unge bliver i sin positive udvikling. Vi har valgt at se bort fra opdragelsesformer og magtanvendelse på anbringelsesstederne, som ellers tidligere har været til offentlig debat især i forbindelse med DR serien Kæft, trit og flere knus. 3 I stedet har vi lagt vores fokus på forældreinddragelse, samt pædagogens kompetencer indenfor omsorg og relations arbejde. Dette har vi valgt eftersom inddragelsen af forældre, kan give en reel medbestemmelse og hermed skabes der større forståelse for anbringelsen, både for forældre, den unge og pædagogerne. Vi har valgt ikke at skelne mellem frivillige og tvungne anbringelser, da ikke alle omsorgssvigtede unge er tvangsfjernede 4 og vi mener det ikke gør nogen forskel på udviklingen af den unges identitetsdannelse. PROBLEMFORMULERING Ø Hvordan kan vi som pædagoger støtte den anbragte unge hen mod udviklingen af en positiv identitet på trods af dennes tilknytningsforstyrrelser? METODEOVERVEJELSE Vi ser på lovene omkring forældreinddragelse og samvær, samt på de unges rettigheder og medbestemmelse omkring eget liv. Dette gør vi ud fra Barnets Reform. Vi har valgt at medbringe lovstof, da vi senere vil komme ind på, vigtigheden af samarbejdet mellem forældre og anbringelsessted. Det gør vi ved at inddrage Ida Schwartz perspektiv på forældreinddragelse, hvor vi holder fokus på relationerne ung/pædagog, ung/forælder og pædagog/forælder. Vi inddrager forskellig statistik bl.a. omkring mængden af genanbringelser, samt omplaceringer, for at påvise vigtigheden af kontinuitet i anbringelsen. 3 DR (2012) 4 Bilag 1 5

7 Vi anvender John Aasted Halses perspektiv for at vurdere, hvad det vil sige at være omsorgssvigtet og herunder inddrage statistik, der viser, hvor mange omsorgssvigtede unge, der er anbragt i Danmark. Dette gør vi for at relevansgøre vores opgave. Hermeneutikken betyder fortolkning og illustrere hvorfor fortolkning og forståelse er grundlæggende vilkår for vores tilgang til verden og den måde vi indgår i relationer til andre. Vi har hele vejen i gennem denne opgave arbejdet ud fra den hermeneutiske videnskabsteoretiske retning. Denne forsøger bl.a. ikke kun at forstå menneskets handlinger, men også individet bag disse. Forståelse og fortolkning er to vigtige begreber inden for hermeneutikken. De forskellige dele skal forstås for at give en forståelse for helheden, men for at fortolke disse må pædagogen evne at bevæge sig frem og tilbage mellem dele og helheden. Med den hermeneutiske videnskabsteori, som springbræt, har vi valgt at beskæftige os med disse teorier gennem opgaven. 5 Vi har valgt, ud fra et pædagogisk psykologisk perspektiv, at se på Bowlbys teori om tilknytning for at bestemme, hvilken indflydelse den unges forudgående tilknytningsmønstre kan have for relationen med pædagogerne, de andre unge og deres videre identitetsudvikling. Gennem den hermeneutiske tilgang 6 tilstræber vi at give et fundament for at forstå de måder, den unge forholder sig til de sigende umiddelbare oplevelser. Ud fra et pædagogisk sociologisk perspektiv inddrager vi Axel Honneths teori om anerkendelse, samt Berit Baes teori om den anerkendende relation for at påvise vigtigheden for anerkendelse i relationen. Herefter anvender vi Bent Madsen perspektiv om identitetsdannelse. Formålet med dette er at undersøge, hvordan de unge skaber en betydning og solidaritet i hverdagen på institutionen, samt hvad dette betyder for deres identitetsdannelse. 5 Højberg (2004), s Christensen (2004), s

8 Vi har valgt at inddrage Tine Egelund og Turf Böcker Jakobsen til at beskrive, hvad det vil sige at yde professionel omsorg for anbragte unge og hvordan pædagogerne kan supplere den omsorg, den unge har fået med sig hjemmefra. Vi har valgt at inddrage Tine Egelund og Anne- Dorthe Hestbæk til at beskrive, hvilke udfordringer de unge står overfor ved endt anbringelse, samt hvilke muligheder for efterværn der er tilgængelige. Tilmed har vi inddraget serviceloven for at sætte fokus på lovgivningen omkring dette. Gennem hele opgaven, har vi valgt at bruge KABU og TABUKAs forskningsprojekter som empiri, samt pædagogisk psykologisk forskning af Kirsten Højbjerg og pædagogisk antropologisk forskning af Anja Stokholm og Susanne Højlund. 7

9 Del 2 Omsorgssvigtede unge ANBRINGELSER I DANMARK For at arbejdet med forældreinddragelse sker på bedst mulig vis, har Forældre og Børnecentreret i Rødovre, arbejdet med overvåget og støttet samvær mellem den anbragte unge og forældrene. Former for samvær I servicelovens 71 bliver tre forskellige former for samvær fremlagt, disse er: Ø Overvåget samvær Ø Støtte til samvær Ø Samvær med vilkår. 7 Overvåget samvær er samvær mellem den anbragte unge og forældrene, hvor en samværskonsulent er til stede under hele samværet og forældrene bliver overvåget. Afgørelsen herom træffes af børn og unge- udvalget efter servicelovens 71, stk. 3. Det er altså af hensyn til den unge og ikke forældrenes svigtende omsorgskompetence, at afgørelsen begrundes. Samværskonsulentens rolle er alene at overvåge samværet, men han/hun har pligt til at gribe ind overfor adfærd, der kan skade den unge. Dette indgreb skal ske på en måde, som ikke medfører yderligere skade eller brister den positive kontakt mellem forældre og den unge. Inden overvåget samvær, fortæller samværskonsulenten forældrene hvad hans/hendes opgave er, så det fremgår tydeligt for dem. Forældrene får samtidig mulighed for at komme med deres holdning til samværskonsulentens tilstedeværelse, samt hvad de mener, er vigtigt for dem og den unge. I servicelovens 71, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen med samtykke 8 fra forældrene og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om samværet mellem forældre og den unge skal støttes ved, der er en tredje person til stede. Forældrenes samtykke er en forudsætning for støtteordningen og bestemmelsen fortsat vil kunne erstatte en afgørelse om overvåget 7 Jørgensen & Kabel (2006), s Bilag 1 8

10 samvær, hvis der er tvivl om samtykket. Dette stiller skærpede krav til en præcis formulering af, hvad der ønskes støtte til, hvordan den skal ydes og hvem støtten retter sig imod. I samvær med vilkår træffer kommunalbestyrelsen en afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet med særlig vægt på hensynet til den unge og formålet med anbringelsen. Dette rummer en række muligheder for reguleringen af, hvor samværet skal foregå, hvor ofte det skal være samt samværets varighed. Det betyder, at samværet mellem forældrene og den unge er beskyttet, af de rammer, der er sat for gennemførelsen af samværet. Hvis forældrene har et misbrugsproblem, må de ikke møde påvirkede op til samværet og samværskonsulenten udøver, hvis nødvendigt, en kontrol. Det er kommunen, der træffer afgørelsen om, hvor samværet skal foregå. Det kan både været et neutralt sted, i forældrenes hjem eller på døgninstitutionen, hvor den unge er anbragt. I mange tilfælde er der mulighed for at tilrettelægge udflugter og mindre ture i samværene. 9 Faldende antal anbringelser Med jævne mellemrum bliver det økonomiske aspekt omkring anbringelser taget op til debat, især når beslutningstagerne ændrer finansieringsmodellerne på det sociale arbejde. Den nuværende model er relativt ny, og blev implementeret med kommunalreformen i Før kommunalreformen betalte kommunerne hvert år kr. af en anbringelse om året, udgifterne derudover blev betalt af de daværende amter. De kr. svarer til at kommunerne selv betalte udgifterne til plejefamilierne, mens de fik støtte fra amterne i forbindelse med institutionsanbringelser. I dag har kommunen ansvaret for betaling af anbringelserne Jørgensen & Kabel (2006), s Andersen (2013), s. 19 9

11 Siden 2009 er antallet af afgørelser for anbringelser faldet fra til i 2013, hvilket svarer til et fald på 11 %. 11 I 2013 blev 66% af afgørelserne om anbringelser udenfor hjemmet truffet for børn og unge i aldersgruppen år, i 2012 var det 65%. 12 Andelen af anbragte unge, der anbringes uden samtykke er uændret, ligeledes er andelen af omplaceringer. De fleste anbringelser ophører, når den unge fylder 18 år. Den hyppigste årsag hos den unge, til afgørelsen af anbringelser i 2013 var udad reagerende adfærd, mens den hyppigste årsag i hjemmet, der førte til anbringelse var utilstrækkelig omsorg, hvilket vil sige omsorgssvigt. Sidstnævnte var udslagsgivende i 53% af afgørelserne i Ankestyrelsen (2014), s Ibid., s Ibid., s

12 ANBRAGTE UNGE I 2012 var unge anbragt udenfor hjemmet hvoraf var anbragt på en døgninstitution. Vi vil her sætte fokus på de unge rettigheder, samt komme med bud på hvor mange af disse der kunne have omsorgssvigt som anbringelsesgrundlag. Den unges rettigheder Ifølge Barnets Reform om anbragte unge og deres rettigheder, har den unge ret til at 16 : Ø Blive hørt Ø Give samtykke Ø Have sammenværd med familie og netværk Ø Få rådgivning Ø Få en støtteperson Ø Få en bisidder Ø Have adgang til at klage Vi uddyber her de punkter, vi mener er relevante for omsorgssvigtede og tvangsfjernede unge, i henhold til denne opgave. Barnet har ret til at blive hørt omkring afgørelser, valg af anbringelsessted og sammenværd under anbringelsen. Afgørelser som kræver samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, kræver også samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år. Samtykke skal foreligge, når der er tale om frivillig anbringelse 17, ændring af anbringelsessted, revidering af handleplan senest efter 3 måneders anbringelse og samtykke til overvåget samvær. For at samtykket kan være informeret, skal den unge have forstået, hvad formålet med anbringelsen er. Den unge har ret til samvær med forældre, øvrig familie og venner under anbringelsen uden for hjemmet. Dette skal foregå på baggrund af barnets behov og ønsker om samvær og ikke forældrenes. Barnet har ret til at blive inddraget i tilrettelæggelsen af samvær, så det sker på deres præmisser. 14 Bilag 2, tabel Bilag 2, tabel Servicestyrelsen (2011), s Bilag 1 11

13 Forud for anbringelsen skal kommunalbestyrelsen hjælpe den unge med at finde en person fra dennes familie eller netværk, som kan udpeges til at være den unges støtteperson under anbringelsen. Det er dog ikke, den unges pligt at modtage en støtteperson, hvis det ikke er et ønske. Kan kommunen ikke finde en egnet støtteperson, har den ikke pligt til at tilskrive den unge en. 18 Samvær og kontakt med forældrene I servicelovens 71 er reglerne om samvær og kontakt mellem den anbragte unge og forældrene beskrevet: Forældrene og den unge har ret til samvær og kontakt under den unges anbringelse uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forbindelsen mellem forældrene og den unge holdes ved lige. 19 Socialrådgiveren skal allerede ved planlægningen af anbringelsen integrere planlægningen af samværet mellem forældre og den unge. Der skal tages udgangspunkt i følgende: Ø Barnets behov Ø Forældrenes situation Ø Baggrund for anbringelsen Ø Barnets alder og udvikling Ø Anbringelsesstedets muligheder og beliggenhed. 20 Det er gennem samvær og kontakt, at den etablerede tilknytning og relation mellem den unge og forældrene, bevares og udvikles. Mulighederne for samvær og kontakt, kan også være i form af breve, telefonopringninger eller blot overdragelse af informationer fra sagsbehandlere. Muglighederne har en væsentlig betydning for at forældrene kan følge med og tage del i den unges liv, samt den unge kan følge med og tage del i forældrenes liv. Ida Schwartz gengiver den svenske forsker Gunvor Andersons grader af kontakt mellem den unge og forældre således: Ø Understøttelse af gode relationer til forældre, søskende og andre pårørende. Ø Medvirke til at forbedre destruktive relationer. 18 Servicestyrelsen (2011), s Jørgensen & Kabel (2006), s Ibid., s

14 Ø Give barnet mulighed for at kende sin oprindelse, opnå et realistisk syn på sin familie og integrere familiens historie i egen livshistorie. Ø Sørge for, at barnet har kendskab til familiens historie. Variationer i de unges ønsker og evner, kan spænde vidt, men kontakten til forældrene bør altid have en central prioritet, på trods af den kan praktiseres forskelligt. 21 Omsorgssvigt Omsorgssvigtede kan være unge, der kommer fra familier med vold, druk eller blot fra familier med forældre, der ikke magter at relatere og skabe fundamentale tilknytningsmønstre til deres børn. Deres psykosociale arv 22 har indflydelse på, hvordan de gennem resten af deres liv, opfatter sig selv og hvilke strategier de udvikler til at klare livets udfordringer. 23 John Aasted Halse beskriver 4 forskellige former for omsorgssvigt, som han kalder: Ø Aktiv fysisk omsorgssvigt Ø Passiv fysisk omsorgssvigt Ø Aktiv psykisk omsorgssvigt Ø Passiv psykisk omsorgssvig. Aktiv fysisk omsorgssvigt dækker over seksuelle overgreb, spark, slag og anden intentionel fysisk skade, der nogle gange kan pådrages i så svær en grad at det medfører barnets død. Passiv fysisk omsorgssvigt defineres som den skade barnet kan blive påført, når den voksne er uopmærksom eller ligegyldig. Omsorgssvigt sker når barnet, bliver overladt til sig selv i længere tid og/eller får lov at lege farlige steder uden opsyn, såvel som når barnet ikke får den påkrævede ernæring, eller bliver bragt til lægen ved behov. Det aktivt psykisk omsorgssvigtede barn får konstant at vide, det ikke dur til noget. Det bliver nedgjort og latterliggjort af forældrene. De skader ikke fysisk deres barn, men truslerne herom, kan være til stede. 21 Schwartz (2014), s Bilag 1 23 Sørensen (2007), s

15 Passiv psykisk omsorgssvigt kan karakteriseres ved forældre, der ikke ønsker at skade deres barn, men af den ene eller anden grund, ikke er i stand til at yde den omsorg, som barnet har behov for. Måske evner forældrene ikke rollen som opdragere, omsorgspersoner eller kan ganske enkelt ikke relatere til deres barn. 24 Hvis den omsorgssvigtede unge ikke modtager den fornødende hjælp, vil det naturligt begynde at se voksne som fjender og anskue verden som et fjendtligt sted. Denne livsanskuelse kan resultere i en af to overlevelsesstrategier. 25 Kamp eller overtilpasning. Enten begynder barnet at kæmpe i mod og afvise ellers velmente råd og altså kæmpe mod omverden ellers vil barnet overtilpasse sig, føje de voksne og alt for villigt gøre, hvad det bliver bedt om. Når et døgntilbud tager i mod en omsorgssvigtet ung, er det bl.a. deres opgave at støtte den unge til at udvikle en god resilient adfærd, 26 som har stor indflydelse på deres mestringsstrategier i deres videre liv. Det er svært ud fra Halses teori at afgøre præcis, hvor mange anbringelser der sker hvert år med omssorgssvigt som udslagsgivende årsag. Ifølge ankestyrelsens anbringelsesstatistik 2013, som vist på figuren, er de udslagsgivende årsager til anbringelse. 27 Ud af nævnte årsager, kan vi med garanti sige, at omsorgssvigt har været anbringelsesgrundlaget i følgende kategorier: Utilstrækkelig omsorg, vold eller trusler om vold mod den unge, grov omsorgssvigt, seksuelle overgreb og incest. Der er flere af kategorierne, der kan diskuteres, hvorvidt omsorgssvigt har været gældende. Eksempelvis kan voldsom disharmoni i hjemmet såvel som sindslidelser hos forældrene i nogle tilfælde 24 Halse (2002), s Bilag 1 26 Serviceloven, kap Ankestyrelsen (2014), side 23 14

16 dække over passiv psykisk omsorgssvigt. Ligesom fysisk dårlige sundhedsforhold i hjemmet kan dække over passiv fysisk omsorgssvigt. Økonomisk tænkning og forebyggende arbejde I 2010 var 31% af alle anbragte unge, anbragt i plejefamilie, mens det i 2007 kun var 25%. I samme periode faldt antallet af børn og unge, der blev anbragt på en døgninstitution fra 36% til 28%. 28 Vi har tidligere nævnt, at siden 2009 er antallet af afgørelser for anbragte faldet fra til i Dette svarer til et fald på 11%. 29 Disse tal lader til at være en refleksion af den finansieringsmodel, der blev implementeret på det sociale område med kommunalreformen i Som sagt var kommunernes egenbetaling før 2007 på pr. anbringelse pr. år, hvilket svarer til udgifterne til en plejefamilie. Da kommunen nu selv har ansvaret for alle udgifterne, er det billigere at anbringe de unge i plejefamilie frem for på de dyrere socialpædagogiske døgninstitutioner. Samme tankegang kunne grunde for, at der fra er sket en stigning på 4% af forebyggende foranstaltninger til børn og unge mellem 0 og 22 år. 30 Vi har diskuteret om, kommunerne forsøger at forebygge og yde hjælp i hjemmet, da en fast kontaktperson eller aflastningsperson er billigere end fuldtidsanbringelse. Vi mener dog ikke, at det forebyggende arbejde i sig selv er en skidt vej at gå, på trods af den kunne grunde i en økonomisk tænkning. Forbyggende arbejde kan hjælpe hele familien og ikke kun den unge. Såfremt det er muligt, bør anbringelser undgås, da der uanset metode, sker en adskillelse, som i værste fald kan give et permanent adskillelsessyndrom. Kan den unge hjælpes i hjemmet, vil dette på sigt give, de bedste resultater for den unge. Her risikeres omplaceringer og de mange skift af voksen tilstedeværelse i hverdagen, der kan forværre den unges eventuelle tilknytningsforstyrrelser, ikke. Foregår hjælpen i hjemmet, kan kontaktpersonen støtte forældrene og den unges, allerede etablerede tilknytning, og relationen mellem dem bevares og udvikles. Den direkte anbringelse er dog i nogle tilfælde nødvendig. På trods af, vi er fortalere for mere forbyggende arbejde, mener vi stadig, der er en fare ved at tænke økonomisk i forbindelse med omsorgssvigtede unge. Tænkes der økonomisk vil den unge, der fra start af 28 Ankestyrelsen (2013d) 29 Ankestyrelsen (2014), s Danmarks Statistik (2012) 15

17 har et behov for anbringelse på en døgninstitution, være i risiko for lide flere svigt, ved først at blive tildelt forebyggende foranstaltninger og senere anbragt i en eller flere plejefamilier, før kommunerne vælger den dyrere løsning. 16

18 Del 3 Relationer og identitet TILKNYTNING OG ADSKILLELSE John Bowlby ( ) var engelsk psykiater og psykoanalytiker, som anses for at være tilknytningsteoriens fader. Under sin uddannelse til psykoanalytiker blev Bowlby mere og mere interesseret i, hvilken betydning de faktiske begivenheder i barnets liv havde for dets udvikling. Denne tænkning var ret kontroversiel for datidens psykoanalyse, der lagde fokus fantasilivet. Det var Bowlbys interesse for hverdagen og det faktiske der ledte ham til at inddrage forældrene i samarbejdet omkring barnets trivsel. 31 Tilknytningsteori John Bowlby var den første person til at udtale: mad er vigtigt for den fysiske udvikling, og tilknytning er vigtig for den psykiske udvikling, hvor begge er at betragte som livgivende og livsbevarende processer. 32 Bowlby beskriver, at tilknytningsteorien blev udviklet for at kortlægge og forklare adfærdsmønstre, man før har set på som afhængighed og over afhængighed. 33 Bowlby påviste ved observation af aber, samt midlertidigt anbragte børnehjems børn, disse i mindst lige så høj grad, som maden, søgte tryghed og fysisk kontakt i form af bamser, når den vante betydningsfulde anden ikke var til stede. 34 Forsøgene med de anbragte børn, viste at adskillelsen fra forældrene, havde stor indflydelse på deres senere forhold til forældrene. 35 Tilknytningsteorien ser på menneskets evne og tilbøjelighed til at skabe nære emotionelle bånd til andre mennesker som et medfødt grundelement i menneskets natur. Barnet knytter sig til forælderen eller den nære omsorgsperson. Disse bånd vil, hos den velfungerende unge, til stadighed eksistere og række ind i voksenlivet, mens de suppleres af nye bånd af sexuel natur. I tilknytningsteorien, ses behovet for omsorg ikke som noget barnligt eller som et tegn på mistrivsel. Den ser tvært imod på evnen til at skabe emotionelle bånd, som et 31 Sørensen (2007), s Ibid., s. 48, l Bowlby (1994), s Sørensen (2007), s Bowlby (1994), s

19 tegn på psykisk sundhed, hvad end funktionen er som omsorgsgiver eller omsorgsøgende, da disse naturligt undertiden vil skifte. 36 Adskillelsessyndromet Ved adskillelse fra de betydningsfulde andre udvikler barnet et adskillelsessyndrom, med symptomer, som han mener også, kan overføres til unge og voksnes sorg: Ø Lammelsesfasen som kan vare få timer til en uge. Denne kan dog afbrydes af stærk sorg eller vrede. Ø Længselsfasen med pludselige anfald af stærk sorg og grådkvalthed. Samtidigt opstår der en rastløshed og en søgen efter den savnede. Hos den voksne sker det i form af en overfortolkning af lyde og i vanelige situationer glemmer den sørgende, den savnede ikke er tilstede. Ø Fase med desorientering og fortvivlelse Ø Fase med større eller mindre grad af reorganisation. 37 Adskillelsen fra især moderen kan have konsekvenser langt ind i voksenlivet. Man kan ifølge Bowlby se en sammenhæng mellem langvarig eller gentagende separation af moren og barnet i de første 5 leve år og senere psykiske forstyrrelser, så som angst, depression, selvmordsforsøg eller i svære tilfælde psykopatiske og sociopatiske personligheder. 38 Bowlby har også flere gange understreget, at barnets sorg varer længere end voksnes. Barnet har svært ved at tro på den savnede person ikke vender tilbage eller at anbringelsen er permanent. Bowlby påpeger dog, der især er en vigtig lighed mellem barnets sorg og den voksnes. Begge har brug for en betroet person til at bearbejde sine følelser og til fortsat at evne at knytte emotionelle bånd til andre. 39 Bowlby citere bl.a. Shakespeare: Giv sorgen ord, den sorg, der ikke får mæle, knuger det overspændte hjerte og får det til at briste. 40 Uanset hvordan man vender og drejer det, vil en anbringelse, på trods af dens nødvendighed, altid medføre en adskillelse fra forældrene og på baggrund af denne, vil 36 Bowlby (1994), s Bowlby (1996), s Ibid., s Ibid., s Ibid., s

20 barnet, så vel som forældrene, opleve en sorg. Den unge vil gennemgå adskillelsens faser og det er vigtig, i denne periode, ikke at fremskynde den unges sorgproces, men gå ind som den støttende voksne, der lytter og sammen med barnet udforsker alle muligheder for gensyn og besøg hos forældrene, der nu måtte plage den unge. 41 Det er dog ikke kun en anbringelse, men også en omplacering, der kan medføre sorg. Når der er tale om en omplacering, vil der ske et brud i relationen til de andre unge på institutionen, såvel som pædagogerne, der før har været en fast del af barnets hverdag og netværk. Hver adskillelse medfører en ny sorg og jo flere gange barnet oplever denne, jo større chance, er der for, at deres emotionelle frakobling bliver permanent. Ud fra denne tankegang, er det derfor vigtigt, at den unge oplever så få skift, i form af omplaceringer og genanbringelser, som muligt. Man anbringer børn for at give dem en mere stabil opvækst, alligevel oplever flere anbragte, deres første anbringelse ikke bliver deres sidste. En omplacering kan ske fordi opholdsstedet, plejefamilien ect. ikke føler, de er i stand til at yde den påkrævede omsorg for det enkelte barn, fordi anbringelsesstedet nedlægges, eller fordi barnet er ude af stand til at falde til. 42 Ud over omplaceringerne, var 10 % af anbringelserne i genanbringelser, 43 hvor forældrene trods flere undersøgelser og store overvejelser fra det offentliges side, stadig ikke har været i stand til at tage hånd om sit barns trivsel. 44 Om de børn og unge, der bliver udsat for mange skift, bruger Signe Hald Andersen betegnelsen svingdørsbørn. 45 Ud fra Bowlbys teori bliver den unge med hvert skift udsat for ustabilitet og de tilknytningsforstyrrelser, den kommer med, bliver forstærket frem for afhjulpet, stik imod hvad anbringelsens mål har været fra start. Udforskningsadfærd, tilknytningsmønstre og erfaringer Bowlby ser på behovet for udforskning og tilknytning som to forskellige systemer. De kan aldrig være til stede samtidigt 46, men barnets lyst til at udforske et dybt afhængig af dennes tilknytning. 41 Ibid., s Andersen (2010), s Ankestyrelsen (2010) 44 Andersen (2010), s Ibid., s Sørensen (2007), s

21 Hvis et barn føler sig utrygt, søger det tilflugt/trøst/nærhed hos omsorgspersonen. Når barnet føler sig utrygt, kan det ikke samtidigt være nysgerrigt og udvise en udforskende adfærd. Barnet har altså behov for en sikker base, med en stærk tilknytning til omsorgspersonen/personerne for at tør søge langt derfra og udforske verden. 47 Hvis barnet indgår i en nær relation, vil det udvikle følgende tilknytningserfaringer 48 : Ø Det vil værdsætte nære relationer, samt turde indgå i disse uden separationsangst. Det vil være i stand til at føle sig trygt sammen med andre menneske og værdsatte den nærhed, der følger med samværet. Ø Barnet vil være i stand til at kunne regulere sine følelser uden at lade sig styre eller blive overvældet af dem. Ø Barnet vil kunne se andre mennesker som følelsesindivider og herved udvikle en grundlæggende anerkendende og ligeværdig holdning til andre mennesker. Pædagogens arbejde ligger her i at sikre den gode relation til den anbragte unge, da det er gennem tilknytningen til omsorgspersonen, den unge oplever følelsen af at have en tryk base og kun med denne, vil den unge være i stand til at udvise en sund udforskningsadfærd. Som barnet bliver ældre vil et tilknytningsmønstre danne sig. Det vil kunne læses ud fra den unges adfærd. Barnet er påvirket af, hvordan dets forældre behandler det og ud fra dette reagere det med et af 3 følgende tilknytningsmønstre. 49 Ø Et trygt- sikkert tilknytningsmønster Ø Et utrygt- ængsteligt tilknytningsmønster Ø Et utrygt- undgående tilknytningsmønster. Et trygt- sikkert tilknyttet barn har tillid til sine forældre/omsorgspersoner, vil komme det til undsætning, hvis det finder sig selv i en situation, det ikke magter. Dette mønster fremmes, hvis forældrene er til stede og reagerer kærligt på sit barns signaler. Et utrygt- ængsteligt barn vil ikke på samme måde være sikker på sine forældres støtte i svære situationer og udviser derfor ikke, den samme form for udforskningsadfærd. Det vil ofte lide af 47 Bowlby (1994), s Sørensen (2007), s Ibid., s

22 separationsangst. Dette mønster opstår, når forældrene ikke er konsekvente, i den måde de henvender sig til barnet på i svære situationer. Hvis de hjælper i nogle og ikke i andre, eller ved flere adskillelsesperioder. Et utrygt- undgående barn stoler ikke på det i nogle situationer, vil modtage den omsorg eller støtte, det har brug for og vil derfor vokse op til at blive en person, der søger at leve sit liv uden andres støtte og kærlighed. 50 En række undersøgelser viser bl.a., at barnets tilknytningsmønster har betydning for deres sociale adfærd i skolen. De trygt- sikkert tilknyttede børn, er ifølge disse undersøgelser, de populære børn, på baggrund af deres ego- resiliente adfærd og deres sociale kompetencer. De er bedre til at følelsesregulere og har derfor færre konflikter med de andre børn. De utrygt- ængstelige børn har svært ved at slippe deres mor, såvel som deres nære pædagog/lærer i skolen. De har svært ved at indgå i fælleskaber med andre børn, da deres udforskningsadfærd, er næsten ikke eksisterende. De utrygt- undgående børn, har ligeledes svært ved at indgå i relationer, dog af den grund de ønsker at kontrollere deres jævnaldrende og til tider er udad reagerende. Deres udforskningsadfærd er så stor, de ofte udsætter sig selv for fare. 51 Da anbragte omsorgssvigtede unge ofte kan have enten et utrygt- undgående eller et utrygt- ængsteligt tilknytningsmønster, som de bringer med sig ind i andre relationer og sociale sammenhænge, mener vi, det er vigtigt, der er et godt samarbejde mellem de anbragte unges skole og deres hjem. Det er dog væsentligt at fastslå, ikke alle omsorgssvigtede unge har utrygge tilknytningsmønstre, da en stærk nær relation i dets netværk, har ville kunne gøre op for den sikre tilknytning, forældrene ikke har evnet. Når et tilknytningsmønster først er etableret, har de tendens til at vare ved, da de ofte bliver selvforstærkende. Den utrygt- ængstelige tilknyttede unge, vil ofte virke klynkende og omklamrende og derfor har forældrene tendens til at afvise den i perioder og udvise hengivenhed i andre, mens den utrygt- undgående unge er tilbøjelig til at tage afstand til sine forældre samt mobbe sine jævnaldrende og vil derfor blive mødt med afvisning og skæld ud fra sine forældre. 52 Tilknytningsmønstrene har derfor tendens til at blive onde cirkler i de sidste tos tilfælde, men de kan dog brydes, da barnet reagerer på forældrenes respons i 50 Bowlby (1994), s Kragh- Müller (2012), s Bowlby (1994), s

23 deres adfærd. Så hjælpes forældrene med at bryde, deres mønster vil den unge med tid ændre sin tilknytning til forælderene. Jo længere tid den unge har befundet sig i den onde cirkel jo større risiko, er der for det vil overføre sin tilknytning til andre forhold 53, så som pædagogen på døgninstitutionen. Pædagogen vil kunne hjælpe den unge til at bryde den negative tilknytning ved at være opmærksom på denne og reagere med omsorg og støtte, selv i situationer, hvor den unges adfærd er uhensigtsmæssig. For at kunne støtte den unge i sin udvikling, er det vigtigt at have så stor en kendskab til dennes baggrunde så muligt. KABU projektet beskriver, bl.a. et projekt Helsehjemmet har kørt, hvor fokus har lagt på at samle information om familien, såvel som at etablerer en relation til barnet forud for anbringelsen. Hvad enten den er frivillig eller tvunget. Dette forløb kaldte de den nænsomme anbringelse. Forløbet bygger på en række møder med barnet, såvel som familien forud for anbringelsen. Både børn og familier der har været en del af disse forløb, har udtrykt sig positivt, så det kan tænkes disse også er givtige i forhold til det senere forældresamarbejde. 54 Et sådant forløb er selvsagt ikke muligt, når der er tale om akut anbringelser. 55 ANERKENDELSE OG RELATIONER Axel Honneth (f. 1949) er tysk filosof og sociolog. Honneth er kendt for sit arbejde med menneskets udviklingsbetingelser, hvor han knytter identitetsdannelse sammen med betingelserne for anerkendelse. 56 Honneths anerkendelsesteori er relevant i forhold til det pædagogiske arbejde. Begrebet anerkendelse er centralt og et supplement til relationen. Behov for anerkendelse Honneth analyserer begrebet anerkendelse som noget usynligt. Det skal forstås sådan, at selvom barnet er fysisk observeret stadig godt kan være usynlig socialt; negligeret. 57 Han beskriver i sin teori om anerkendelse, hvordan det enkelte individ behøver andres anerkendelse, som et universelt menneskeligt behov og grundbetingelse for en vellykket selvfølelse og identitetsdannelse. Ligeledes skal anerkendelse erfares i 3 sfære; den 53 Ibid., s Hansen (2005), s Bilag 1 56 Madsen (2005), s Nørgaard (2005), s

24 familiære sfære, den retslige sfærer og den solidariske sfærer, for at individet kan opnå det gode liv med selvagtelse, selvtillid og selvværdsættelse. 58 Ø Kærlighed skaber selvtillid Ø Ligeværd skaber selvagtelse Ø Fællesskab skaber selvværd. 59 Disse identitetsdannelser er procesresultater, hvor individet anerkendes i sine sociale omgivelser, hvilket vil fører til, individet er i stand til at imødekomme andres tilsvarende behov for anerkendelse. I den familiære sfære er anerkendelsen baseret på familiære forhold og er udelukkende følelsesmæssigt betonet og afvigelser tilgives let. Anerkendelsen i denne sfære, er en forudsætning for, den unge kan indgå i intersubjektive relationer, samt for dennes udvikling af selvtillid. Det er ifølge Honneth ved denne form for anerkendelse, vi bliver i stand til at individualisere os, så vel som argere i det sociale liv. I Den retslige sfære for anerkendelse mødes alle i den ideelle verden på lige fod, og har de samme rettigheder og krav. Anerkendelsen er her basseret på almengørebare interesser. På analytisk niveau kan det komme på tale at skelne mellem dels politiske deltagerrettigheder, sociale velfærdsrettigheder og empirisk kan denne form for anerkendelse eftervises i sin negative udgave. Får den unge denne anerkendelse, udvikles selvagtelse. Den solidariske sfære for anerkendelse sker på baggrund af de egenskaber individet bidrager med og det særpræg denne sætter på omverdenen. Her er der både tale om det emotionelle og det psykologiske i anerkendelsen. Mødes den unge med denne form for anerkendelse, udvikles selvværdsættelse. 60 Den anbragte unge krænkelser og anerkendelse Der vil i alle tre sfærer, kunne ske krænkelser, som vil påvirke den unges identitetsdannelse. Krænkelser i den familiære sfære dækker alle former for omsorgssvigt og vil have betydning for den unges evne til selv senere hen at danne familie. Den svigtede unge vil have svært ved at knytte sig i en ny familiær sammenhæng, da den tidligere har oplevet svigt. Svigt eller 58 Madsen (2005), s Riber (2005), s Madsen (2005), s

25 krænkelser inden for den retslige sfære kan betyde at den unge mister sin respekt for autoriteter og tilliden til retssamfundet som helhed. Svigt i den solidariske sfære vil også kunne påvirke den unges liv videre frem. 61 Mobning kan være med til at pille den unges selvværd ned, eller måske har den unge fundet sig selv i et netværk, hvor kriminelle handlinger har været spejlet som positivt hos de andre. Denne adfærd vil altså være svær at bryde, da den unges selvværds følelse er opbygget på baggrund af disse. Når den unge bliver anbragt på en døgninstitution, kommer denne til stedet med en familiær baggrund, hvor denne kan have været udsat for omsorgssvigt og forskellige former for selvværdskrænkelser. Dette kan medføre, den unge i den private sfære ikke har opnået den anerkendelse, som ifølge Honneth er en forudsætning for, denne opnår en grundlæggende selvtillid. Uden anerkendelse i de nære relationer er der risiko for, den unge ikke blot mister selvtillid, men også tillid til omverdenen. 62 Når den unge er anbragt udenfor hjemmet, er det døgninstitutionen og pædagogerne der udgør den familiære sfære. For at den unge kan udvikle en positiv identitet, må der ikke ske krænkelser eller svigt fra pædagogernes og anbringelsesstedets side. Vi bruger anerkendelse med henblik på det pædagogiske relations arbejde med den unge. For at den unge og pædagogen får den bedst mulige relation, er det vigtigt at anerkendelsen er gensidig. Berit Bae og den anerkendende relation Berit Bae forbinder begreberne erkendelse og anerkendelse. Erkendelse definerer hun som det at give sig selv lov til at komme nær og gøre sig selv bekendt med det som er, mens det at være anerkendende er at være åben, lyttende og klar til at gå ind i den andens oplevelsesverden. For at indgå i en anerkendende relation med et andet menneske, mener hun, at individet bør have fokus på følgende fire punkter 63 : Ø Forståelse og indlevelse Ø Bekræftelse Ø Åbenhed Ø Selvrefleksion og afgrænsning. 61 Nørgaard (2005), s Ibid., s Bae (1996), s

26 Forståelse og indlevelse handler om at lytte aktivt til den unges talte og kropslige sprog og herved forstå dennes følelse, mening, intention og tanke bag det fortalte. Bekræftelse handler om at spørge ind til og give udtryk for sin forståelse af den unges fortælling. Pædagogen skal spejle sig i den unges oplevelser og udvise respekt ved at sætte ord på. Her er det vigtigt, pædagogen ikke roser men beskæftiger. Åbenhed er vigtig for anerkendelse og betyder, pædagogen skal være villig til at opgive kontrollen, selv om relationen tager en anden drejning end forventet. Pædagogen skal være åben over for de ting, der optager den unge og være villig til at lade denne overtage styringen i samtalen/aktiviteten. Selvrefleksion og afgrænsning betyder, at pædagogen skal være i stand til at reflektere over sig selv og sine egne handlinger, samt kunne se at ens egen opfattelse af en given situation, måske ikke er den samme som den unges. 64 Ethvert menneske kan og vil indgå i samspil med enhver anden. Dette danner grundlag for, at mennesket indgår i interaktion med omverdenen og at interaktionen går forud for menneskets sociale tilblivelse. 65 Relationer består ikke kun af kæresteforhold, venskaber og familiære relationer. I det moderne samfund er bindingen til det familiære og det lokale svækket, pga. forpligtelserne overfor systemet. I relationen mellem den unge og pædagogen er frivilligheden størst hos pædagogen, da pædagogen selv har valgt sin arbejdsplads og dermed også taget valget at arbejde med anbragte unge. Den unge har ikke mulighed for frit at kunne vælge sin pædagog og vilkårene for en god relation er derfor ikke sikrede. Forældrene er betydningsfulde for den unge, men pædagogerne på døgninstitutionen kan være ligeså betydningsfulde. 66 Relationen til pædagogerne Anja Stokholm observerede relationen mellem de unge og pædagogerne på to forskellige institutioner. På Skovlyngen beskrives det, hvordan venskabet mellem børn og voksne forhindrer relationer mellem børnene, mens det på Egetoppen beskrives, hvordan børnerelationerne forhindrer nære og udviklende relationer til pædagogerne. 67 Stokholm 64 Ibid., s Madsen (1998), s Ibid., s Stokholm (2006), s

27 observerede en vis kamp fra børnenes side, om pædagogernes opmærksomhed. Kampen om de voksnes opmærksomhed er et typisk billede på, de unge ikke vil føle sig udenfor eller overset. For de anbragte unge er det betydningsfuldt at have den voksne for sig selv, da de føler sig trygge og sete af pædagogerne. Der vil hele tiden foregå en kamp mellem de unge om at tiltrække pædagogernes opmærksomhed, så de andre unge ikke får denne. Samtidig har det en stor betydning for den unge, at det er en velkendt pædagog, de har en god relation til, fremfor en evt. vikar. Vikaren kan dog godt bruges i tilfælde af, der ingen velkendte pædagoger er tilstede. Altså hellere en anden- prioritets voksen for sig selv, end en første- prioritets voksen delt med andre. 68 En verden udenfor døgninstitutionen Døgninstitutionens egne fritidsaktiviteter skaber et fælleskab på stedet for de anbragte unge, men vi mener, det er vigtigt for den unge også at komme ud blandt andre unge mennesker i forbindelse med fritidsaktiviteter. Det giver den unge en forbedret evne til at knytte venskaber, som i høj grad kan blive vedvarende og være støttende efter en ophørt anbringelse. 69 Når et barn anbringes bliver mange af de trygge rammer brudt og der kan være konflikter mellem den unge og forældrene eller den unge og pædagogerne. Bliver der sat fokus på den unges interesser og får den unge lov til at fortsætte disse fritidsinteresser, vil dette være et pusterum for den unge i de svære perioder. Et samarbejde i og på tværs af alle den unges sfærer er med til at udvikle de uundværlige sociale evner til et positivt virke i samfundet. Derfor skal opholdsstedet iværksætte støttende funktioner, så den unge får mulighed for at indgå i relationer med andre unge, både internt og eksternt. 70 IDENTITETSDANNELSE Identitet forstås ikke som grundlæggende egenskaber, der er fast forankret i personen, men at menneskelig identitet er en relation mellem mennesket og dets sociale omverden. Identitetsdannelse er en dynamisk social proces med mange deltagere i forskellige sociale kontekster og ikke en individuel proces Ibid., s Bossi- Andresen (2005), s Ibid., s Madsen (2005), s

28 Identitetsbegrebet George Herbert Mead skelner mellem tre former for dannelse af identitet, disse skal forstås som processer, der udformes i samspil med hinanden. 72 Selvidentitet dannes når individet iagttager sig selv indefra og individet ser sig selv som objekt. Mead forklarer denne selviagttagelse ved, et jeg iagttager et mig. Jeg et er det iagttagende subjekt og mig et er det objekt, der dannes ved at blive iagttaget. Når individet forholder sig til sig selv, er det dets jeg, der iagttager dets mig. Processen der udspiller sig mellem jeg og mig, danner menneskets selv. Personlige identitet dannes når individet iagttages af andre udefra; udefra- iagttagelse. Her er det relationen mellem den der iagttager og den der iagttages, der spiller en rolle. Den personlige identitetsdannelse afhænger af, om der er tale om nære eller fjerne relationer mellem personerne. Mead taler om den betydningsfulde anden, hvilket er konkrete personer, som indgår i individets sociale verden. Det kan være forældre eller venner, som den unge har nære relationer til, f.eks. pædagogen på anbringelsesstedet, disse er de mest betydningsfulde for den unges identitet. Den unge bedømmes ikke kun på ydre identitetstegn, men også ved sine holdninger, karakteregenskaber og erfaringer, som kun er tilgængelige for de personer, der er tættest på den unge. Der kan opstå konflikter, hvis den unge har en anden opfattelse af sig selv end de betydningsfulde andre. Social identitet dannes når personen iagttages udefra af mennesker med fjerne relationer. Identitetsdannelsen sker på baggrund af kendetegn og informationer som personens køn, alder, udseende, påklædning og sprog. Disse deler personen med andre, der tilhører samme gruppe eller kategori. Dette betyder, når personerne ikke kender hinanden på forhånd, bliver personen identificeret med det, som den har tilfælles med andre i samme kategori. Ifølge Madsen har den sociale identitet stor indflydelse på dannelsen af den personlige identitet, da den er udtryk for de positioner, individet placeres i af dets omgivelser. Placeringen af individets position kan enten have en negativ eller en positiv indflydelse på den personlige identitetsdannelse. Hvis individet forbindes med en positiv social identitet, 72 Ibid., s

29 kan det også positivt påvirke den personlige identitet, mens en negativ position kan have den omvendte effekt. 73 Anerkendelse af identiteten Ethvert individ har behov for at være en del af et socialt fælleskab, hvor andre ser og anerkender det som et værdifuldt individ. Det betyder, at individet ikke kan konstruere og opretholde sin identitet uden sociale relationer, men er afhængig af andre ser og anerkender identiteten. Hvis identiteten ikke anerkendes af andre, kan individet få skadet sin identitet. Som tidligere nævnt beskriver Honneth tre niveauer af anerkendelse, her har den personlige og sociale anerkendelse afgørende betydning for individets følelsesmæssige balance og velfærd i forhold til identitetsdannelsen. Andres anerkendelse af identiteten er forudsætning for et sundt selvværd, ligesom den bidrager til at stabilisere identiteten. Når andre ser, anerkender og forventer, at individet har og udlever en bestemt identitet, medvirker dette til, at identiteten fremelskes, opretholdes eller forstærkes. 74 Identitetsdannelsens udvikling Positive erfaringer og samspil med omsorgsfulde personer, vil understøtte selvidentitetens udviklingsproces. Dette igangsætter en selvforstærkende udvikling, hvor samspil med andre betydningsfulde giver individet den tryghed, som er nødvendig for, at relationer kan finde sted. Selvidentitetens modning udvikler en avanceret strategi til at forsvare jeg et mod overlast. 75 Som tidligere beskrevet, siger Bowlby at tilknytningen i den tidlige alder har en væsentlig betydning for individets videre udvikling. En tryg tilknytning giver individet optimale muligheder for udviklingen af sin identitet, og individet bliver i stand til at se sig selv og verden fra flere forskellige perspektiver, samt få et realistisk billede af sig selv og andre. En utryg tilknytning derimod kan øge risikoen for, at individets udvikling præges af utilstrækkelig adskillelse af selv og andre. Personer med en utryg tilknytning vil også have vanskeligere ved at håndtere forandring. F.eks. når den unge bliver anbragt udenfor hjemmet, vil det have svære ved at falde til og føle sig hjemme, da den utrygge tilknytning påvirker dem. Dette kan betyde, at den unges selvopfattelse og identitetsfornemmelse 73 Madsen (2005), s Jørgensen (2008), s Ibid., s

30 bliver rigid og kommer ud af trit med virkeligheden. En stabil og sammenhængende selvidentitet er basis for den unges evne til at håndtere rollekonflikter, tvetydighed og ambivalens. Dette er afgørende for den unges mulighed for at skabe og opleve meningsfuld sammenhæng mellem forskellige personlige og sociale identiteter. Endvidere er den veludviklede personlighed forudsætning for, at den unges adfærd er nogenlunde sammenhængende og forudsigelig for omgivelserne, hvilket er nødvendigt, hvis individet skal opleve sig selv som et værdsat og anerkendt medlem af et socialt fællesskab. 76 For at forandringen af den unges selv eller identitetsdannelse ikke sker udefra som en negativ nedbrydning, men som en proces den enkelte unge deltager i, må pædagogerne vise sig som tydelige voksne der gerne sætte grænser. 77 Hvilken retning identitetsdannelsen skal tage, er der ikke tvivl om, fra velfærdsinstitutionernes side, men unge på døgninstitutioner lader sig ikke passivt forme af pædagogernes intentioner og praksis. Institutionen skaber en retning, den rigtige vej, men det er de unge, der aktivt forholder sig til denne og manøvrerer mellem forskellige retninger for udviklingen. Det er altså de unge, der ændrer sig selv og ikke institutionen der ændre de unge. Ud fra dette handler mod- og medspillet til institutionens rammer og pædagogik om aktivt at forholde sig til identitetsdannelse. 78 Når den unge bliver bevidst om dets egen rolle og øger sin status blandt de andre unge, bliver de mere villige til at ændre dets selv. Ændringen af selvet sker i kombinationen med at kende sig selv, i en anerkendt position i fællesskabet og læringen gennem de pædagogisk ønskede forandringsprocesser. 79 For den unge på døgninstitutionen handler det om at holde fast ved dets velkendte selv. Den unges grundlæggende processer, bekymringer og spændinger omkring dets væren i en social verden, handler om at blive anerkendt og indgå i sociale relationer. Anja Stokholm har interviewet Julie på 15 år fra en døgninstitution omkring stabiliteten overfor forandringen af sig selv og sin identitet. Julie siger, for at få respekt og få venner, skal man være sig selv. Hun fortæller om følelsen af mindreværd og 76 Ibid., s Stokholm (2006), s Ibid., s Ibid., s