I den danske sundhedspolitik har der igennem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I den danske sundhedspolitik har der igennem"

Transkript

1 45 ER SUNDT OGSÅ GODT? Af Ulla Hariet Jensen Der er i disse år stort fokus på danskernes sundhed. Det står klart, at oplysning i sig selv ikke får befolkningen til at ændre sundhedsadfærd; derfor fokuseres der på livsstil. Dette resulterer ofte i, at sundhed gøres til den enkeltes eget ansvar. I denne artikel argumenteres der for, at sundhed og sygdom bør opfattes og forstås som sociale og kulturelle fænomener. Kun sådan forstår man de funktioner som helbred og risikoadfærd har i den enkeltes hverdagsliv. I den danske sundhedspolitik har der igennem de seneste år været stort fokus på borgernes livskvalitet som et argument for en sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende indsats. 1 Livskvalitet defineres som et bedre liv, hvor gode leveår forstås som den forventede levetid ved godt helbred. 2 De mænd, der blev interviewet som led i forskningsprojektet Det gode liv, 3 vil ikke være uenige i det synspunkt, at helbredssvækkelse og sygdom forringer livskvaliteten. Men heraf følger ikke som logisk slutning, at et bedre liv er et liv levet efter de forskrevne sundhedskriterier. I disse mænds erfaring og forståelse er det sunde liv og det gode liv ikke selvfølgelige synonymer. Tobak, alkohol, travlhed, store bøffer og mere eller mindre motion kan derimod både være en kvalitet ved selve livet og vaner, der understøtter kvaliteter i livet. Denne artikel bygger på resultaterne af forskningsprojektet Det gode liv. Projekttitlen lægger ikke op til en vurdering af, om den ene type liv er bedre end en anden. Den tager derimod afsæt i en antagelse om, at vi alle ønsker os et godt liv, men at det ikke er givet, at det ser ens ud for alle. I forlængelse heraf opfattes begreber som sundhed, sygdom og helbred i udgangspunktet som fænomener, der kan have forskellig betydning hos forskellige mennesker. Et godt helbred Antropologisk set synes det relevant at sætte sundheds- og sygdomsadfærd ind i det sociale og kulturelle hverdagsliv, som en person lever, når man ønsker at forstå, hvorfor en person handler, som han gør. Det er derfor udgangspunktet i nedenstående analyse at betragte den sundhedsvidenskabeligt definerede risikoadfærd som en række elementer, der dels har betydning for og dels får betydning igennem hverdagens mangfoldige sociale interaktioner. Analysen er baseret på en undersøgelse af mænd i alderen 35 til 55 år, som er beskæftiget som ufaglærte fabriksarbejdere. 4 Denne

2 46 ARBEJDERHISTORIE NR gruppe har i det sundhedsfremmende arbejde ry for at være den befolkningsgruppe, der er mindst bekymret for egen sundhed, som det formuleres. Det har været projektets sigte at undersøge, hvilken mening og funktion mændene tilskriver tobak, kost, motion, stress og alkohol i deres livsverden, samt i det hele taget hvordan mændene definerer et godt helbred. En af deltagerne i undersøgelsen siger således, at: det skal være sådan, du kan stå ud af sengen og så bestille noget. Så har man det bedst helbredsmæssigt. [...]Hvis du ikke har et godt helbred, så kan du ikke lave noget. Et godt helbred, det er ensbetydende med et godt arbejde. Og arbejde er ensbetydende med helbred. De to ting, de følges ad. Et godt helbred, sådan som det er defineret sundhedsvidenskabeligt, bestemmer sundhed, sygdom og helbred i forhold til den fysiske krops indre funktioner. Rygning, stress, kost-, alkohol- og motionsvaner udgør ud fra denne forståelse risikofaktorer, der kan forårsage dysfunktioner og sygdomme i den fysiske krop. Et budskab, som mændene i undersøgelsen har kendskab til og uopfordret refererer til. 5 For manden i ovenstående citat er et godt helbred vigtigt, men han evaluerer ikke sit helbred i forhold til kroppens interne funktionsduelighed. For ham er det et spørgsmål om en social og aktiv livsførelse og i særdeleshed om håndteringen af et arbejdsliv. Kroppen i hverdagen Når sundhedsvidenskaben og den offentlige sundhedsfremme karakteriserer tobak, alkohol, stress, manglende motion og fed kost som problematisk for helbredet, tages der udgangspunkt i kroppen som fysiologi. Det er kroppens fysiologiske processer, der kan skades af den såkaldte risikoadfærd. For at opnå en forståelse af, hvilket formål og hvilken betydning disse typer af adfærd har for mændene i undersøgelsesgruppen, er det nødvendigt også at forstå kroppen i en social og kulturel kontekst. En præmis for denne tilgang er således, at kroppen ikke betragtes som én ting og sociale og kulturelle betydninger som en anden. Kroppen betragtes ikke som en særskilt del, men som en integreret del af individets levede hverdagsliv og identitet. Kroppen defineres i og relateres til sociale og kulturelle betydningssystemer. Individet opnår herigennem en forståelse og brug af sin krop på baggrund af såvel erfaringer som tilstedeværelse og engagement i en social verden. 6 I nedenstående analyse betragter jeg deltagernes måde at forholde sig til sygdom, sundhed og helbred ud fra fire analytiske begreber om kroppen: Den pragmatiske, den erfaringsbaserede, den normative og den somatiske krop. Det er begreber, som jeg har hentet hos sociologen Jonathan Watson, 7 og som kan betragtes som fire kulturelle fortolkninger af kroppen. De kan hver for sig og tilsammen indkredse mændenes holdninger og praksis omkring sundhed, sygdom og helbred. Den pragmatiske krop Det første analytiske begreb, den pragmatiske krop, fokuserer på, hvordan kroppen gør nytte i hverdagen. Her sættes kroppen i relation til den enkeltes identitet og de sociale si-tuationer, han indgår i i hverdagen. Det er helt centralt for mændene i undersøgelsesgruppen at have et arbejde. Selve det at være én, der arbejder er en væsentlig identitetsbærende faktor hos mændene. Man har det i sig, at man skal arbejde, som en af dem udtrykker det. Flere af deltagerne oplever i hverdagen smerter i muskulatur og bevægeapparat dårlige skuldre, ryg, knæ og hofter. 8 Det er lidelser, som de ofte evaluerer i forhold til netop deres fremtidige arbejdsevne: Selvfølgelig går man og spekulerer på, om man nu bare holder i den tid, man skal være på arbejdsmarkedet, ikk. Og hvis ikke, hvad så? Men altså, jeg ved da i hvert fald, indtil [mine børn] er færdige, så kan jeg og det er hovedsagen.

3 ER SUNDT OGSÅ GODT? 47 Mændene i undersøgelsen arbejder i en specialafdeling på Sauer-Danfoss, der hærder emner, som er produceret i andre afdelinger eller på andre virksomheder. For mændene er deres arbejdsevne ikke alene relateret til en bestemt social identitet, set isoleret i forhold til et arbejde, men også og mere betydningsfuldt i relation til familielivet og den enkeltes sociale rolle som familiefar. Som en integreret del af denne sociale rolle ser manden det som sit ansvar at være med til at skabe de betingelser, der sikrer hans børn en ordentlig opvækst og en uddannelse. Hans redskab er arbejdet, som skaber en økonomi, der muliggør de ønskede vilkår. Derfor er det en bekymring for ham, hvis et dårligt helbred skulle forhindre ham i at arbejde, før han kan sige, han har opfyldt dette ansvar. Helbred handler for manden i det sidste citat om, at kunne opretholde og vedligeholde en social rolle på bedst mulig vis nu og ud i fremtiden. Familiefar og ægtemand I mændenes livsverden har familien 9 en central og betydningsfuld plads, hvorfor den sociale rolle som familiefar skaber forventninger til manden som forælder og ægtemand: Afdelingens ca. 45 medarbejdere er beskæftiget på dag-, aften- og nathold, hvor arbejdet består i at forsyne og overvåge maskinellet. Hjemme hos os går det udmærket selv om der sommetider er pressede situationer. [...] Det kan [være] økonomisk og tid til hinanden og alt det der Det kan da blive pressede situationer. Nu skal børnene have en ny cykel og det er der ikke penge til, og de er tossede og konen bliver tosset, fordi det ikke kan lade sig gøre. Det ene med det andet. Netop vedligeholdelsen af de økonomiske rammer omkring familielivet har betydning for, hvorfor at denne mand har valgt at arbejde på skiftehold: Ved stærk varmepåvirkning hærdes forskellige mekaniske metaldele. I afdelingen oplæres medarbejderne til dette arbejde. Hvis jeg skal fortsætte det her, så bliver jeg nedslidt. [...] Det kan man gøre i nogle år, og så er det nej, det er usundt det skift. [...] Skifteholdsarbejde, det er ikke sundt. Det tror jeg ikke på. Så det er da faktisk en dum ting, jo. Men det bliver jeg nødt til et stykke tid endnu. Arbejdet på skiftehold, hvor der veksles mellem dag-, aften- og nattevagter, opfattes af

4 48 denne mand som et dårligt valg, når han taler om det helbredsmæssigt. Derimod er det på det pågældende tidspunkt det bedste mulige valg i forhold til familiens økonomi, en økonomi, der er præget er en tvangsaktion få år tilbage. Manden i citatet vejer sit arbejde på skiftehold op mod dels sin sociale rolle som familiefar, dels sit helbred. På den ene side en afvejning af de mulige konsekvenser for helbredet ud i fremtiden, og på den anden side en aktuel hverdag, der skal hænge sammen. Han kender sin families behov og ønsker. De er en del af hans erfaring og viden om at have en familie og kende sin rolle i den. I vedligeholdelsen af rollen som familiefar finder han det derfor selvfølgeligt at marginalisere hensynet til sit helbred i en årrække. På en helt anden vis er mandens rolle som familiefar også med til at sætte hans fysiske krop i fokus. Som en måde at deltage i sine børns liv kan en aktivitet som det at gå i svømmehal modsvare den sociale rolles krav om engagement i og emotionelle bånd til børnene: Jeg svømmer jævnligt, ikke i svømmeklub. [...] Jeg går jævnligt i svømmehal med [mine børn] og min kone. En anden deltager i undersøgelsen fortæller i forlængelse heraf, hvordan han var engageret i en sportsklub, mens en af familiens børn var aktiv sportsudøver i klubben. Da barnet ikke længere ønskede at dyrke sporten, stoppede også faren som idrætsudøver. I begge disse tilfælde er det det sociale fællesskab i familien eller mellem far og børn, der er begrundelsen for at motionere. Kroppen gør i disse sammenhænge nytte pragmatisk i forhold til familien. Mandens sociale rolle som familiefar som forsørger og omsorgsperson begrunder dagligdagsadfærden. I nogle situationer er det en rolle, der er uforenelig med den videnskabeligt definerede helbredspleje. I andre kan rollen være underbyggende for et sundt helbred, selvom det ikke er det egentlige formål med en given rutine eller aktivitet. ARBEJDERHISTORIE NR Robust og udholden Det er som nævnt meget væsentlig i mændenes forståelse af dem selv, at de er personer, der arbejder. En af mændene fortæller på denne måde om sit helbred i forhold til at arbejde på treholds skift: Det har jeg ikke noget problem med. [ ]. Det er, som et menneske er bygget til. [ ] Det får jeg ikke min krop ud af tur af. Og det kan jeg gøre i lang tid. Det er det ikke mange mennesker, der kan. Men det er som ens psyke, den er bygget til. Der er mange mennesker, der er meget hårde udvendige, men meget bløde indvendige. Dem, kan du ikke sætte til det her, for de kan ikke klare det. Deres psyke indvendig, den bryder ned. Blandt mændene på skiftehold går det igen, at det har de ikke noget problem med. De har ingen problemer med at sove eller spise på de vekslende tidspunkter af døgnet, som skifteholdsarbejdet fordrer. Manden i citatet ovenfor begrunder sin krops urørlighed med en kombination af ydre og indre hårdhed, der gør ham resistent over for påvirkninger fra skifteholdsarbejdet. Den robusthed han oplever, at han er udstyret med, er ikke noget, han træner sig op til. Det er noget naturgivent, det er, som et menneske er bygget til, som han udtrykker det. Som denne mand beskriver sig selv gennem arbejdet, er han en person, som er robust og udholdende. Det er karakteristika, der ikke alene fortæller noget om den fysiske krops sundhedstilstand, men også om en måde at udtrykke en bestemt forståelse af sig selv på. Det afslører en bestemt identitet, som udmønter sig i hverdagens praksisser, 10 og som igen kommer til at understøtte personens identitet. 11 Foretagsom Robusthed og udholdenhed er to identitetsmarkører. Foretagsomhed er en tredje. En anden mand forklarer således, hvorfor det ikke virker tillokkende at vælge arbejde med hensyn til sit fremtidige helbred:

5 ER SUNDT OGSÅ GODT? 49 Du kan jo ikke gå og sige, at jeg kan ikke arbejde på den måde, for så ødelægger jeg min [ryg]. Jeg kan ikke lave det, for så ødelægger jeg min [ryg]. Så går du ind og får noget, du ikke bryder dig om. [ ] Så går du og passer på den, og så kom den aldrig. Og så siger du, hvorfor fanden tog jeg ikke det job dengang, det havde sgu været interessant at lære noget nyt. Så det er jo ligesom, du kører dig selv i stampe så. På grund af et uheld har han grund til at tro, at han med tiden kan få problemer med sin ryg. På nuværende tidspunkt har han dog ingen problemer, og han er ikke sikker på, om ryggen vil tage skade af hans nuværende arbejde. Han lader denne usikkerhed komme hans arbejdsmæssige selvrealisering til gode. Foretagsomheden handler for mændene om, at det skal gå fremad, og om ikke at gå i stampe. Det, som man med et samlet begreb kan betegne som foretagsomhed, handler altså ikke alene om at have et arbejde, således at man økonomisk kan understøtte sig selv og sin familie. Foretagsomheden er en integreret del af mændenes identitet, hvorfor arbejdet på skiftehold kan betragtes som en måde at udleve denne selvforståelse i praksis. I ovenstående eksempler kolliderer mændenes identitet med en sundhedsfaglig definition af helbredspleje, en kollision, der teoretisk kan betragtes som to former for kulturel viden, hvis relevans mændene afvejer i forhold til deres egen livssituation. Selvkontrol Den sidste markante identitetsmarkør for mændene inden for rammerne af den pragmatiske kropsforståelse er selvkontrol. Selvkontrol handler om at have kontrol over de situationer, man indgår i, men det handler også om ikke at lade sig influere af udefrakommende begivenheder. Det gælder om at opretholde en afgrænsning mellem sig selv og omverdenen. Spørger man på forskellig vis mændene om, hvad de gør, hvis de har problemer små eller store, spekulationer eller stress er det typiske svar, at de hverken har eller har haft problemer af den art. I mændenes definition af stress opfattes det typisk som en negativ reaktion hos en person, der ikke er i stand til at håndtere ydre påvirkninger. Det er, når det hele er ved at rable. Når du bliver rastløs. Du ved ikke, hvor du skal begynde og hvor du skal ende henne. [...]Hvis det hele er ved og du kan ikke sanse. Du kan ingenting. Det hele er ligesom ved at gå dig over hovedet. Stress, spekulationer og bekymringer er et udtryk for en erodering af grænsen mellem omverdenen og individet. Det er omverdenen, der overtager individet, hvorved personen mister kontrol. Man kan endvidere sige, at stress, som manden beskriver det her, har potentiale til at underminere såvel den fysiske som den psykiske robusthed, udholdenheden og foretagsomheden. Den personlige handlekraft sættes ud af spil. Der er generelt en stærk modstand blandt mændene mod at identificere erfaringer som problemer, stress eller spekulationer. En af mændene fortæller, hvordan han på et tidspunkt begyndte at tabe sig: Det væltede bare af [...] Jamen, jeg fejlede jo ikke noget, for jeg var ikke skidt og jeg var ikke syg og Det eneste, jeg følte mig lidt træt eller hurtig udkørt. Men alle prøver og alt viste, at der ikke var noget. [...] De kunne ikke finde det mindste. [...] Det eneste lægen, han kunne finde frem til, det var stress. [ ] Jeg syntes jo, jeg havde det skide godt. Jeg syntes ikke, jeg spekulerede på noget eller noget som helst. Nu har jeg det på den måde, at jeg ser meget let på ting, hvis der er nogle problemer, så ser jeg let på det. Jeg går ikke og spekulerer på det. Siger hellere, det ordner sig nok. Til trods for, at manden her accepterer lægens stressdiagnose, er det svært for ham at forstå, at det forholder sig sådan, for han opfatter slet ikke sig selv som et menneske, der får stress. Betragtet udefra synes der ikke at være nogen særlig grund til, at der netop i denne gruppe af mænd ikke skulle være hverdagsbegivenheder

6 50 ARBEJDERHISTORIE NR eller situationer, der kan kategoriseres som stress, spekulationer eller bekymringer, men således anerkender mændene ikke disse erfaringer. Stress er i deres livsverden ikke en neutral lægelig kategori, men en betegnelse, et mærkat for, hvilken slags menneske man er. Nemlig en, der lader sig vælte og ikke har kontrol. Ud fra denne fortolkning af stress er det ikke svært at forstå, hvorfor det ikke er en acceptabel måde for mændene at tale om kropslige symptomer. Den erfaringsbaserede krop Med den erfaringsbaserede krop, det andet af Watsons analytiske kropsbegreber, som grundlag er det formålet konkret at undersøge, hvordan og hvornår mændene erfarer deres legemlige krop og bliver opmærksom på kroppens indre processer i hverdagen. Der er tale om situationer, hvor mændenes pragmatiske brug af kroppen helt eller delvist må tilsidesættes, når kroppens legemlighed trænger sig på; eller situationer, hvor erfaringen af kroppens legemlighed motiverer bestemte typer af adfærd. Mændenes situationelle erfaringer med den legemlige krop kan deles op i to kategorier. Der er for det første situationer, hvor mændene oplever kroppens legemlige processer som med- eller modspillere i hverdagslivet. For det andet er der en type kropserfaringer, som er noget mere diffuse, og som hos mændene vækker enten positive eller negative følelser. Når den legemlige krop erfares som en modspiller i hverdagen kan det være i forbindelse med for eksempel sygdom. Flere af deltagerne har igennem årene været sygemeldte fra arbejde i en længere periode på grund af skader og medfølgende smerter: Det var tæt ved en diskusprolaps, fordi jeg havde gået for længe med det. [...] Da gik jeg hjemme i syv uger. Der kunne jeg ingenting. Det var træls. [...] Jeg kunne snart ikke løfte en kaffekop, så galt var det. Den legemlige krop sætter i dette tilfælde I hovedparten af arbejdsfunktionerne indgår arbejde med edb. Medarbejderne registrerer elektronisk, når de har udført deres del af arbejdet på en ordre, ligesom selve bearbejdningsprocesserne overvåges af en computer. Ved processens afslutning kontrolleres i laboratoriet, om de behandlede emner opfylder foreskrevne standarder. manden ud af spil. Han kan ikke gå på arbejde og dårligt bruge sin krop selv til helt enkle funktioner som at løfte en kop. Det er selv sagt ikke en ønskværdig situation for manden at komme i. Set i forhold til en identitet, der bygger på en fortælling om en selvkontrolleret, foretagsom, robust og udholdende person, kan sådan en krops- og sygdomserfaring nærmest betragtes som den diametrale modsætning. Her er det den legemlige krop, der er i kontrol ikke manden selv.

7 ER SUNDT OGSÅ GODT? 51 I andre sammenhænge efterspørger mændene at kunne mærke kroppens legemlighed. En af dem sammenligner sit nuværende arbejde med et tidligere udendørs, fysisk arbejde: Altså før i tiden, da jeg arbejdede ude, da var man træt, altså fysisk træt. Når man lagde sig i sengen, så sov man. Og så vågnede man og så var man frisk. [ ] Det er man jo ikke ved at være på fabrik. [ ], altså det er sådan en mærkelig træthed. [ ] Så bliver man doven-træt og får sådan en uro i kroppen. Med trætheden gør den legemlige krop opmærksom på sig selv. Kroppens muskler har været i brug i dagens løb, hvilket en bestemt form for træthed er et tegn på. Det er en kropslig erfaring, som mændene generel gerne vil opnå. Flere af dem bruger begrebet at være naturlig træt om den positive træt-hed, de har oplevet ved fysisk udendørsarbej-de. Situationer, hvor kroppen spiller med i mændenes selvforståelse. Kropslige erfarede følelser Den uro i kroppen og den følelse af at være doven-træt, som manden ovenfor beskriver efter en arbejdsdag på sit nuværende arbejde, er andre former for legemlige kropserfaringer end de, der opleves, når den pragmatiske brug af kroppen er besværet på grund af en ryg eller en albue. De betegner en kategori af legemlige kropserfaringer, som mændene i højere grad erfarer som en art følelse, og som man derfor kunne kalde kropsligt erfarede følelser. Følelser forstås i den vestlige verden oftest som noget individuelt. Følelser er noget, der foregår under huden på det enkelte menneske. De ligger inden for eller måske rettere inden i et individ og dermed isoleret fra omverdenen. Følelser betragtes endvidere oftest som det irrationelle og det ukontrollable ved mennesket og som et udtryk for menneskets sårbarhed. Det er et syn på følelser, som harmonerer med et bestemt ideal om, hvad det vil sige at være menneske. Nemlig forståelsen af et rationelt og kontrolleret individ, der er autonomt konstitueret, sådan som individet netop er defineret i den vestlige verdens menneskesyn. 12 Udgangspunktet for at behandle følelser i en antropologisk analyse er, at følelser kan sige noget, der rækker ud over den individuel erfarede følelse. Skønt de opleves af den enkelte, som noget der foregår inden i kroppen, er det her udgangspunktet, at følelser også er af social oprindelse, sådan at forstå, at følelser er relateret til vores fælles forståelse af, hvad det vil sige at være en bestemt person i en bestemt social rolle set i forhold til de mennesker, der er omkring os og den fælles verden, vi indgår i. Følelser er stadigvæk individuelt erfaret, men interpersonelt konstitueret. De kan derfor behandles analytisk som tjenende komplekse kommunikative, moralske og kulturelle formål. 13 At forstå en følelse i en analyse som denne betyder således også at forstå den sammenhæng, som den erfarede følelse indgår i, det vil sige de typer af situationer, den fremkommer i, og hvordan den står i relation til den enkeltes sociale position for eksempel på arbejdet, i familien og i samfundet som helhed. 14 Følelser kobler i denne teoretiske tilgang det individuelle og det sociale, hvilket giver mulighed for at analysere følelser og den tilhørende praksis ud fra deres egen sociale og kulturelle rationalitet. 15 Mændene i undersøgelsen beskriver to sæt følelser, som de erfarer kropsligt. Det ene sæt lægger i forlængelse af følelsen af uro i kroppen, nemlig rastløshed. Det andet kan sammenfattes i betegnelsen nydelse. Disse to kropsligt erfarede følelser forbindes af mændene ofte med rygning. Rastløshed Rastløshed beskrives af mændene som en ubehagelig følelse. De beskriver, hvordan rastløs-heden hænger sammen med og opstår ud af dagligdagssituationer. Det kan for eksempel være, hvis der en dag ikke er nok at lave på arbejdet:

8 52 ARBEJDERHISTORIE NR Du ved ikke, hvad du skal få tiden til at gå med, så går du en tur ned af... Så kommer du tilbage. Så går du lige hen..., og så tænder du en smøg og... Der ryger flere, hvis der ikke er noget at lave. Rastløsheden opstår her i en situation, hvor han er bundet til det sted, han er altså på arbejdspladsen men praktisk taget ikke har noget at lave. Det er uden for hans muligheder at fremskaffe mere arbejde. Det vil sige, at han hverken har mulighed for handle sig ud af si-tuationen eller at omdefinere den. Mændene relaterer ofte rastløsheden direkte til rygning som den handling, der følger efter den kropslige følelseserfaringen. Det er blandt rygerne almindeligt, at rastløsheden erfares i hænderne: Du skal have dine fingre med [i] et eller andet. Man kan ikke bare gå med dem nede i lommen. Men så bare en kop kaffe og en cigaret i fingrene, så... Så lægger rastløsheden sig, fortæller en af mændene. Fingre og hænder er i deres erfaringer af rastløshed mellemledet mellem følelsen og den efterfølgende handling. På lignende vis fortæller en anden om, hvordan han oplever rastløshed i sociale sammenhænge og om rygningens betydning: Jeg ved ikke, de folk, der ikke ryger... Jeg ved ikke, hvad de laver ellers, når de sidder og snakker. Om de bare sidder og snakker. [...] Jeg ville blive rastløs. Så vidste jeg ikke, hvad jeg skulle snakke om, snart. Man ved ikke, hvad man skal gøre af sine hænder, jo. Rygningen er i dette tilfælde en respons ikke blot på en kropsligt erfaret følelse, men også på en social situation, idet rygningen hjælper manden med at føle sig social kompetent. Oplevelsen af rastløshed i en social situation er i sig selv et udtryk for mødet mellem en social defineret omverden og det enkelte menneske. Rygningen ses i disse situationer som en kile, der skydes ind mellem situationen og individet, hvorved såvel rastløshed som social situation kontrolleres. Nydelse Nydelse er modsat rastløshed et udtryk for velvære i situationen. Nydelse er et udtryk for en følelse af at være på omdrejningshøjde med såvel den sociale situation som den sociale rolle, man indtager i en given sammenhæng. Flere af deltagerne fortæller om, hvordan de ryger mere end ellers, når de er i et festligt lag, hvor der også drikkes alkohol: Det er fordi, man kommer i en gladere stemning, man bliver ophidset, man snakker mere der kommer noget, der skal ud. Og hvis du ikke kan få det hele med ud, du ved nok, så er du nød til at berolige nerver[ne], for tænk hvis [man] ikke nåede [...] det hele, ikk. Den nydelse, der ligger i denne sociale situation, kan forstås som et engagement i situationen, en involvering. Udover at rygning er en del af samværsformen, når man drikker alkohol, bruger manden i citatet rygningen til at kontrollere sin involvering. Hvor rastløshed er et udtryk for en modsætning mellem den enkelte og den sociale situation, som han befinder sig i, er der her en langt højere grad af identifikation med situationen. Medens nydelsen i ovenstående eksempel er forbundet med den sociale situation, kan den i andre udspringe af en følelse af velvære i en sociale rolle: Og så morgenen Morgensmøg til morgenkaffen frisk lavet. [...] Det er jo lækkert, når man står op, så kan man høre kaffemaskinen, den har du sat til aftenen i forvejen. Kaffen står parat. Du går ud og vasker dig først, børster tænder, sætter dig ud i den friske luft, ikk. Fuglene kvidrer, solen skinner og [man] får sig en god kop kaffe og en smøg. [...] Fred og ro. Konen, hun sover. Hun har det godt. Børnene sover og alt det der. Hunden ligger derovre... [...] Så har man det pragtfuldt, ikk. Det nyder jeg meget. [...] Det er det [...] med trygheden. Altså, hvis

9 ER SUNDT OGSÅ GODT? 53 jeg ved, at konen har det godt og børnene har det godt, når de ligger der og sover, jamen, så kan jeg jo også kun have det godt. Interviewer: Hvad gør smøgen i den sammenhæng? Den er med til at fortætte stemningen, ligesom sige; uhm ahr, det er jo egentlig rart det her. Han føler sig godt tilpas i rollen som ægtemand og familiefar. Den følelseserfaring, der her beskrives, er afdæmpet, hengiven, fredfyldt og tryg. Manden nyder den situation, som han beskriver, en situation, som han på den ene side skaber for og med sig selv, men som på den anden side netop udspringer af hans sociale rolle og relation til familien. Der er ingen konflikter i denne følelse. Smøgens funktion er altså i den sammenhæng ikke at være et filter mellem den sociale situation/ rolle og manden selv. Rygningen er derimod med til at fastholde og intensivere det gode øjeblik og tilfredsheden. Den normative krop Watsons tredje kropsbegreb, den normative krop, er et analytisk begreb, der indkredser forskellige forestillinger om den ideelle krop, dens præsentation og fremståen. Med dette synliggøres det æstetiske kropsideal, som mændene trækker på, og hvordan dette ideal relateres til et specifikt område inden for sundhedsadfærd, nemlig kosten. Idealet om den fysiske arbejdende krop er, som nævnt ovenfor, en krop, som er robust og udholdende, og som ikke lader sig vælte. Jeg skal jo passe på, for jeg er ikke så groft bygget. Mellem 65 og 70 [kg], det gør ikke noget. Måske lidt tykkere ben og lidt tykkere arme. [...] Jeg er blevet prentet så meget ind i hovedet, at jeg vejer for lidt. At være et spinkelt bygget menneske er for denne mand ikke idealet. Han er selv slank og fysisk veltrænet, men disse to ting alene opfylder ikke idealet om at se robust ud. Manden synes selv, at han skulle syne af lidt mere, være fysisk større. Den robusthed, som mændene fremhæver, kan betragtes som en ydre kropsliggørelse af den essentialiserende robusthed og udholdenhed, som de beskriver såvel sig selv som kroppens funktionsduelighed med i forhold til den pragmatiske krop: Hvis du lægger mærke til det, der er jo mange, der satme kan være åleslanke hele tiden, ikk oss. Så lige pludselig så er det ovre [- de dør] og så siger folk, jamen vedkommende havde heller ikke nogen modstandskraft. Der var jo ikke noget i kroppen, at den kunne støde imod. Hvorimod, hvis man havde lidt sul på kroppen, [...] så var man mere modstandsdygtig overfor sygdomme og sådan noget. Så havde man lidt at tære af eller sådan noget. En krop kan i mændenes forståelse være for stor og lallet, men også for spinkel og dermed uden modstandskraft. Der er tale om et kropsideal, der er en ydre kropslig fortælling om en identitet, og som bl.a. kommer til udtryk, når mændene taler om familiens daglige kost, hvis væsentligste formål er at mætte. En mand fortæller, hvordan hans kone gerne ville ændre på familiens kost: [Hun vil] nej, ikke [være] direkte vegetar, men gå mere over i det grønne, du ved godt. Ahr, men det gider jeg ikke, for jeg vil have kød på bordet hver dag. Jeg gider ikke gå og arbejde 8 timer om dagen, og så skal hjem og have grønt. Det kan du sgu da ikke leve af. [...] Jeg vil godt have mine kartofler og min sovs og mit kød. [...] Jamen, der er da ikke næring nok i salat og gulerødder og alt det lort eller Lort er det da ikke, jeg spiser det da også, men det er der sgu da ikke næring nok i. Manden opfatter det som en direkte modsætning at skulle gå på arbejde og spise grønt, når han kommer hjem. Det er en kost, som han ikke mener svarer til hans behov. Mandens opfattelse af sit behov for en robust kost svarer derimod til det normative kropsideal, som også de øvrige mænd i undersøgelsesgruppen primært opererer med, nemlig idealet om en

10 54 ARBEJDERHISTORIE NR robust krop, som skal være modstandsdygtig. Det betyder ikke, at mændene underkender kostens betydning i forhold til deres egen og familiens sundhed, men derimod at den grønne og lettere kost harmonerer meget dårligt med den normative kropsforståelse, som de selv opererer med. Den somatiske krop Den somatiske krop er det analytiske begreb, som har fokus på kroppen som natur, det vil sige på den måde mændene indskriver kroppen i et naturligt kosmos, der går forud for den sociale verden. Mændene i undersøgelsesgruppen forholder sig hovedsagelig til den somatiske krop i forhold til to kategorier af lidelser og sygdomme. Den første kategori omfatter lidelser i muskulatur og bevægeapparatet og dermed forhold, som mændene typisk selv har erfaringer med. Den anden kategori er sygdomme af mere livstruende karakter, for eksempel cancer og hjerte-karsygdomme, som mændene søger at værne sig mod gennem en række strategier. Når de taler om lidelser i muskulatur og bevægeapparat, sker det som ofte med præcise angivelser af, hvad, hvor og hvornår en lidelse gør ondt. En af mændene beskriver eksempelvis slitage i skulder og albue, ud fra hvor og hvornår den giver ham smerter. Han ved, at hvis han sidder hjemme i sofaen på en be-stemt måde, så udløser det en bestemt type af smerter et bestemt sted i kroppen. Han har et kendskab til sin lidelse og sin krops natur igennem disse hverdagserfaringer. I dette erfaringsbaserede kendskab til den somatiske krop inkorporerer mændene også lægefaglige diagnoser og behandlingsformer, som anvendes i deres fortolkning af lidelser og smerter i muskulatur og bevægeapparat. Historicitet Smerter i muskulatur og bevægeapparat sætter mændene ofte ind i en sammenhæng, der giver lidelsen en historie. Den er forårsaget af konkrete begivenheder eller rutiner, som hører med til mændenes beskrivelse af deres lidelse. I modsætning til denne type af lidelser står cancer og hjerte-karsygdomme, der betragtes som uforudsigelige. Det kan jo komme som et lyn fra en klar himmel. Det er jo den mest frygtelige sygdom. [Folk] kan være sunde og raske og lige pludselig fra den ene dag til den anden, så vender det jo [...]. Det har [...] ikke en skid med spiritus eller tobak at gøre eller noget. Så kan man sige, jamen de er et produkt af deres forældre Jow, det er de jo godt nok, men hvis forældrene er sunde. Disse sygdomme er ikke forårsaget af en begivenhed eller en adfærd. De har ingen historicitet og lader sig ikke forklare. I denne opfattelse har man hverken kontrol over dem eller deres opståen. I ovenstående citat anerkender manden ikke spiritus og tobak som skadelige, ligesom han tvivler på, at man kan bruge arv som forklaringsmodel. Den lægevidenskabelige risikotænkning afvises dermed. For denne kategori af alvorlige sygdomme bliver kroppen således locus for sygdomsbegi-venheder, der har en nærmest metafysisk op-rindelse. Det er hændelser i den somatiske krops processer, der ikke har sin oprindelse i selve krop eller i de sammenhænge, som kroppen indgår i. Hvor lidelser i muskulatur og bevægeapparat i første omgang lader sig forklare med eksempelvis en ødelagt knogle og siden med en begivenhed tidligere i livet, kontekstualiseres cancer og hjerte-karsygdomme ikke i hverdagslivet, men i tilfældet eller skæbnen. Som en deltager siger: Der [er] jo megen sygdom og sådan noget, det er man ikke selv herre over. I forhold til begge kategorier af lidelser og sygdomme konstituerer mændene en somatisk krop, man ikke kan gøre hvad som helst ved. Den er ikke immun over for påvirkninger, men kan påvirkes af eksempelvis ensidigt gentaget arbejde, uheld eller tilfældet og skæbnen. Disse former for påvirkninger har alle negative konsekvenser, idet de betyder en svækkelse af kroppen og dens processer.

11 ER SUNDT OGSÅ GODT? 55 opretholde et godt helbred. Det indebærer ifølge mændene, at man er opmærksom på de signaler, den somatiske krop afgiver. Signaler som kan opfattes som beskeder fra kroppen til individet om, at alt er i orden eller det modsatte. En af dem fortæller således om, hvordan han mener, man kan vedligeholde sit helbred ved at lytte til sin krop: Hvis man har ondt, så lytter man jo til den. [...] Det [er] sådan en god advarsel. Du [er] ikke i tvivl om, hvad kroppen den [vil] i hvert fald. [...] Så lukker den bare af. [...] Kan man ikke finde ud af at slappe af, så skal den nok sige, nu slapper du af. Det ligger i denne forståelse, at man kan finde ud af, om man overbebyrder sin somatiske krop eller ej. Når man føler, man har det godt. Jamen, så må der være noget om det, fordi mennesket er vel nok den første til at kunne registrere, hvis der er noget galt. Jeg behøver i hvert fald ikke nogen læge til at fortælle mig [det]. Alle fotos: Jens Jørgen Lund Vedligeholdelse af helbred Det er selv sagt ikke et mål at svække den somatiske krop, hvorfor mændene da også opererer med forskellige metoder til at vedligeholde en intakt og funktionsduelig krop. Overordnet set kan man sige, at de teknikker, mændene gør brug af, tager udgangspunkt i, at individet går i dialog med kroppen som natur. Den ene teknik handler om at lytte til sin krop, den anden om, hvordan den enkelte via psyken kan påvirke sin somatiske krop. At lytte til sin krop Det er en udbredt antagelse blandt deltagerne i undersøgelsen, at der er grænser for den somatiske krops formåen. Det er derfor nødvendigt med en årvågenhed, hvis man vil Der er en særlig korrespondance mellem den somatiske krop og individet, som gør denne mand kompetent i sin egen krop. Den rationalitet, manden her bruger i evalueringen af sin egen krop, tager udgangspunkt i en følelseserfaring. Manden afviser, at en ekspertviden, der kan evaluere den somatiske krop ud fra lægevidenskabelig viden, kan have primat over hans egne erfaringer. Det centrale i denne teknik er således, hvilke signaler den somatiske krop afgiver, og hvilke signaler man skal lytte til. Selvom mændene generelt er enige om, at smerte må forstås som et tegn, er spørgsmålet stadigvæk, hvor megen smerte der skal til, for at smerte er et tegn: Jeg tror, at man har godt af at bevæge sig. Altså ikke overbelaste, det mærker kroppen eller den siger jo selv besked, hvis du overbelaster den. Så det er så nemt. [...] Så begynder det jo at gøre

12 56 ARBEJDERHISTORIE NR ondt, ikk oss. Så er man nødt til at slappe af. Så er der nogle, der er mere pivede end andre, jo. Hvis de får ondt i en finger, jamen uha. At lytte til sin krop er således en teknik, som kræver, at den enkelte skal fungere som en slags oversætter. Han skal vurdere, hvilke tegn der skal anerkendes som betydelige og betydende tegn. Han skal dernæst vurdere, i hvilken kontekst et givet tegn skal fortolkes. Det er to helt centrale elementer i bedømmelsen af, hvor effektiv teknikken er til at vedligeholde et godt helbred. Når manden ovenfor mener, at man kan være for pivet, så evaluerer han den somatiske krops tegn med en normativ kropsforståelse, idet det er upassende for en robust og udholdende krop at tage ondt i en finger for et advarselstegn fra den somatiske krop. Et godt humør Den anden teknik til opretholdelse af et godt helbred, som deltagerne i udpræget grad fremhæver, tager udgangspunkt i psykens påvirkning af den somatiske krop. De opererer med såvel en positiv som en negativ påvirkning. Psykens negative påvirkning beskrives ofte som stress og spekulationer: Du kan jo spekulere dig til et mavesår, jo. Det tror jeg ikke kun kommer af, at man drikker megen kaffe og ryger mange cigaretter. Det kommer også af spekulationer. Spekulationer betragtes her ikke blot som en ubehagelig mental tilstand, men også som en direkte risikoadfærd, der kan skade den somatiske krop. Hvor den negative psykiske tilstand påvirker den somatiske krop i negativ retning, støtter godt humør og humor det gode helbred. Hvis man beholder sit gode humør og man beholder sin humor, så tror jeg da, man kommer langt. Jeg tror da også, det har meget med ens helbred at gøre. Det er så [...] det psykiske i det jo, ikk. Altså hvis man lige kan vende mange situationer til noget, man kan grine af i stedet for, så tror jeg da, det er sundt [...] Den kategori af sygdomme, som mændene mener, at psyken har indvirkning på, er ikke lidelser i muskulatur og bevægeapparat. Psyken spiller ifølge deres opfattelse en stærk rolle i forhold til cancer og hjerte-karsygdomme. Mændene opererer i disse tilfælde ikke med den samme årsag-virkning-tænkning som ved lidelser i muskulatur og bevægeapparat. Med psyken placeret central i forhold til stress, cancer og hjerte-karsygdomme påtager mændene sig ansvaret for deres egen helbredstilstand. Det bliver deres egen evne til at holde humøret højt, der er hoveddrivkraften bag den somatiske krops helbredstilstand. Sygdomme, der langt hen ad vejen er begrundet i tilfældet, bliver med denne forståelse i en vis grad kontrollable, idet man ved hjælp af psyken kan styrke eller svække den somatiske krop. Det har igen betydning for, hvor let eller svært man som person har ved at forebygge denne kategori af sygdomme. Identitet og livsstil Begreberne den pragmatiske krop, den erfaringsbaserede krop, den normative krop og den somatiske krop giver hver for sig og tilsammen et perspektiv på et godt helbred, der er lokaliseret i daglig social og kulturel praksis. Det er her rygning, alkohol, stress, kost og motion har funktion og får betydning. Det er handlinger, der i højere grad er relateret til hverdagens sociale roller og situationer, end til helbred i specifik sundhedsvidenskabelig forstand. I sin forståelse af, hvordan den enkelte skaber og vedligeholder en identitet, har den engelske sociolog Anthony Giddens 16 fokuseret på betydningen af vores handlen og færden i den sociale verden. Han anvender et identitetsbegreb, der gør det muligt at forstå dybden af de betydninger, som vores gøren og laden i hverdagen har. Identitet er i denne forstand ikke alene et kognitivt anliggende, men også en motivation for vores handlinger og et

13 ER SUNDT OGSÅ GODT? 57 resultat af disse. Det gælder også i forhold til sundheds- og sygdomsadfærd. Giddens tager udgangspunkt i den mangfoldighed og omskiftelighed, som er et grundvilkår for mennesket i den moderne verden, og viser, hvordan en person under disse forudsætninger kan etablere en sammenhængende og meningsfuld identitet. Når Giddens taler om, at der er mangfoldige muligheder i det moderne samfund, betyder det ikke, at der er frit valg på alle hylder for den enkelte person. De mangfoldige muligheder eksisterer kun, hvis man kunne sætte sig på en sky og kigge ned på verdenen og derfra observere, at der ikke er et fast holdepunkt uden for individet hverken hos en gud eller hos videnskaben som definerer, hvem og hvad det enkelte menneske er. Individet må i en sådan situation opretholde meningen med sit liv med reference til den individuelle fortælling om hvem jeg er som menneske. Den enkeltes identitetsarbejde består derfor i at opretholde og vedligeholde en biografisk kontinuitet i sin identitetsfortælling. Det vil sige at skabe en sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid. Det er et spørgsmål om at vide, hvem man selv er, og om at opnå en tillid til, at man også vil være den samme ud i fremtiden. Hermed kan man planlægge sin fremtid ud fra tidligere erfaringer og en viden om, hvordan man interagerer kompetent med og i verdenen eller rettere den del af verdenen, man er begrænset til. Fortællingens kontinuitet og indre sammenhæng skabes med livsstil. Det vil ifølge Giddens sige et sæt at mere eller mindre integre-rede praksisser, som individet arbejder med. Selvom den moderne verden fremstår som et væld af forskellige muligheder, er livsstil en nødvendig afgrænsning af disse muligheder. Nogle er slet ikke muligheder, når man abonnerer på en bestemt livsstil. Livsstil er i Giddens forstand nok et spørgsmål om udvælg-else, men ikke et valg, som den enkelte uden videre kan ændre på enkelt dele af. Det ville gå ud over den indre logik og sammenhæng i individets fortælling om sig selv, hvis han skulle opretholde sin integritet overfor såvel sig selv, som sine omgivelser. Livsstil og sundhedsfremme For at forklare, hvorfor oplysning og information ikke automatisk fører til adfærdsændring, har man i det offentlige forebyggende og sundhedsfremmende arbejde anvendt begrebet livsstil. Med dette livsstilsbegreb søger man begrundelser for sygdoms- og sundhedsadfærd i den dagligdag, som den enkelte lever i. Dermed inddrager man de hverdagssammenhænge og de værdier og normer, som gælder for den enkeltes interageren med og i sin omverden. 17 I forhold til sundhedsfremme tager livsstilsbegrebet ofte udgangspunkt i den definerede risikoadfærd, der ved sin blotte tilstedeværelse hos en person defineres som problematisk, sådan som det for eksempel er udtrykt i Folkesundhedsprogrammet : Siden 1970 er den danske middellevetid ikke fulgt med udviklingen i landene omkring os [ ]. Vores livsstil er årsagen tobak, alkohol, ulykker samt for fed mad og ingen eller for lidt motion. Alle disse risikofaktorer kan forebygges. 18 På den ene side kan livsstilsbegrebet i det sundhedsfremmende arbejde således betragtes som en forklaringsmodel, der skal bidrage til en forståelse af en kompleks problematik. På den anden side er begrebet i høj grad en begrebsliggørelse af det besvær som politikere, sundhedspersonel, behandlere m.v. har med at få borgere til at følge den for sundhedsfremmere så indlysende rigtige sundhedslogik. Når livsstil anvendes som forklaringsmodel for sundheds- og sygdomsadfærd, defineres det som en levemåde, der er interpersonelt konstitueret. Når livsstilsbegrebet operationaliseres i forhold til det sundhedsfremmende arbejde individualiseres det derimod i langt højere grad. Her defineres livsstil som den enkeltes valg 19 og opfattes nærmest som en dysfunktion hos personen, der hindrer vedkommende i at udvise den ønskede adfærd. Også med Giddens identitetsforståelse gi-

14 58 ARBEJDERHISTORIE NR ver det mening at forstå menneskers handlen i forhold til helbred og sundhed ud fra den livsstil, der omkranser den enkeltes liv. Men selvom sundhed og helbred er begreber, der er knyttet til den individuelle fysiske krop, er de også en del af den enkeltes samlede livsverden, sådan som det er vist ovenfor. Det giver ikke mening at tale om tobak, stress, alkohol, motions- og madvaner som en livsstil, den enkelte uden videre kan vælge til og fra. I Giddens forståelse er det nemlig ikke disse vaner, der i sig selv er en livsstil. Livsstil er derimod den logik, der kommer til udtryk i et forholdsvist sammenhængende sæt af praksisser, hvoraf for eksempel rygning kan gøre en person kompetent i bestemte sociale situationer. Derfor forstås rygning bedre som et positivt redskab end som en dysfunktion hos den enkelte. Ved at gøre livsstil til et personligt valg individualiseres sundheds- og sygdomsadfærd på samme måde, som en stringent biomedicin isolerer helbred, sundhed og sygdom i den individuelle fysiske krop. Hvor livsstilsbegrebet ellers kunne have lagt op til en alternativ sundheds- og sygdomsforståelse, der vil være i stand til at inkorporere sociale og kulturelle elementer, udelukkes disse fra begrebet i kraft af individualiseringen. Herved bliver sygdom og sundhed renset for de sociale og kulturelle kontekster, som en person med sin krop, sin adfærd og sine fortolkninger indskriver sig i og får anerkendelse fra. Sundhed et multiplekst kulturelt fænomen I ovenstående analyse er der fokuseret på mænd, der arbejder i ufaglærte stillinger. Det er en gruppe, der som nævnt indledningsvis, ofte betegnes som problematiske i det sundhedsfremmende arbejde. Ser man på de rationaler og begrundelser, mændene gør brug af, er det da heller ikke svært at forstå, hvorfor de ikke umiddelbart tager de officielle råd om sund levevis til sig. Disse matcher ganske enkelt dårligt med mændenes identitet og livsstil. Selvom andre befolkningsgrupper har en adfærd, der i højere grad harmonerer med de sundhedsvidenskabelige kriterier for en sund livsførelse, er det væsentligt at holde sig for øje, at det ingenlunde er sikkert, at den enkelte person forbinder denne adfærd med helbred, sundhed og sygdom. Der kan være mange andre motivationer for at ryge eller lade være, for at motionere eller lade være, for at spise fedtfattigt eller lade være og så videre Det er grunde, som man ved hjælp af den enkeltes pragmatiske, erfaringsbaserede, normative og somatiske kropsforståelse analytisk kan differentiere mellem. Når det er mændenes koner og ikke mændene selv, der ønsker at introducere en grønnere kost i familien, er det ikke, fordi mændene mener, at det er ligegyldigt for at vedligeholde et godt helbred, hvilken mad man spiser. Kost-omlægningen introduceres oftest af kvinder-ne, fordi de som regel står for madlavningen, men i endnu højere grad fordi det er en kost, der harmonere bedre med et feminint krops-ideal end den form for maskulinitet, som mændene forstår sig selv, deres krop og dennes behov og funktioner ud fra. Det er hel-ler ikke givet, at kvinderne spiser mere grønt og fedtfattigt af sundhedsmæssige grunde. Det kan lige så vel være af normative grunde, altså præcis samme type af begrundelser, som mændene benytter for at spise kød, sovs og kartofler. I den norske antropolog Fredrik Barth 20 forståelse af sådanne forhold indgår det enkelte menneske i en række forskellige situationer i hverdagen og i livet arbejde, familie og fritid og indtager heri en række forskellige roller. Med disse sociale roller følger forskellige forpligtelser og privilegier. Det betyder, at vi er positioneret forskelligt i forhold til den sociale situation, og at vi som følge heraf kan have forskellige forståelser af den. Hverdagens sociale situationer må betragtes som grundlæggende komplekse i deres karakter. I en familie kan alle meget vel abonnere på den kulturelle definition at for eksempel et godt helbred er vigtigt, men det er ingenlunde sikkert, at familiens mand, kvinde,

15 ER SUNDT OGSÅ GODT? 59 teenagere og yngre børn fortolker fænomenet ens. Barth argumenterer for, at man ikke som udgangspunkt kan forvente, at alle opererer med ét sammenhængende og entydigt forhold til kulturelle fænomener. Derfor finder Barth det relevant at forstå kultur og dermed også helbred, sundhed og sygdom som multiplekse fænomener. For Barth er ikke blot det enkelte kulturelle fænomen multiplekst. Samfundet i sin helhed er kulturelt multiplekst. Det vil sige, at et samfund rummer et spektrum af forskellige kulturelle strømninger, hvis værdier og fortolkninger er aktive samtidig. Kroppens ydre sender eksempelvis nogle signaler, som øjnene, der ser, fortolker. For nogle er en meget slank og spinkel krop et tegn på kontrol og skønhed, mens den for andre signalerer skrøbelighed og sygdom. Der er altså tale om to kropsidealer og kropsforståelser, der eksisterer samtidig, men som ikke nødvendigvis har samme gyldighed for alle. I sådan en verden navigerer den enkelte person rundt mellem og ved hjælp af disse forskellige sæt at kulturelle normer og fortolkninger og holder sig ikke stringent til én kulturel strømning med dens definitioner og fænomener. Det er en indsigt, der er meget væsentlig, når man søger at forstå, hvorfor nogle mennesker ikke ændrer adfærd, som sundhedsfremmere mener er mest hensigtsmæssigt. Selvom sundhed er højt prioriteret i et samfund som det danske såvel af eksperter som lægfolk, er det ikke givet, at alle opererer med den samme forståelse af, hvad et godt helbred er. Barths projekt er ikke at sige, at vi ikke har noget til fælles, eller at det kulturelle ikke har betydning for folk. Vores livsverden er socialt og kulturelt medieret, det vil sige indrammet af en social virkelighed og af kulturelle betydninger. Det er blot ikke givet, at der kun findes ét kulturelt værdisæt. Flere kan eksistere samtidig og til tider endda i konflikt med hinanden selv i den enkelte person. Social fitness Skal det sundhedsfremmende arbejde nå borgerne og have effekt, er det helt grundlæggende nødvendigt at forstå de sammenhænge, som tobak, alkohol, stress, kost- og motionsvaner indgår i og motiveres af. Man må forstå, at når nogle ikke betragter sundt som godt, er det ikke nødvendigvis irrationelt, men kan være et udtryk for det rationale, der er begrundet i den enkeltes hverdagsliv og dets forpligtende situationer og sociale roller. Hos mændene i undersøgelsesgruppen vil et svækket helbred naturligvis være problematisk, men i dagligdagen vil det også være problematisk ikke at håndtere de personlige ansvar og forpligtelser kompetent. Et godt helbred defineres derfor af mændene som langt mere end en sundhedsvidenskabelig opfattelse af et godt helbred. For dem handler det om social fitness. Det handler om at lykkes socialt og kulturelt. Noter 1. Regeringen 1999; Regeringen Regeringen 1999: Undersøgelsen er udført som et etnografisk feltarbejde. Jeg har igennem 3 måneder i løbet af sommeren 1999 dagligt været sammen med mændene på deres arbejdsplads på Sauer-Danfoss i Nordborg. Her har jeg dels arbejdet, holdt frokostpause, snakket og så videre med mændene i hverdagen, dels udført interviews med 14 mænd én ad gangen. Interviewene er fordelt på 3 interviewrunder. I alt blev der foretaget 31 interviews. 4. Mændene arbejder i ufaglærte/tillærte stillinger i en specialafdeling på virksomheden. 2/3 af gruppen har en faglig håndværksmæssig uddannelse. I interviewgruppen arbejder ca. 1/3 på fast dagarbejde. Lidt færre på toholdsskift, det vil sige dag- og aftenvagter. Lidt flere på treholdsskift. Det vil sige dag-, aften- og nattevagter. Ingen arbejder på fast nathold. Mændene i interviewgruppen har arbejdet på deres nuværende arbejdsplads mellem 2 og 31 år. Alle er fuldtidsansat på Sauer-Danfoss. 5. Mændene har i forbindelse med interviewet udfyldt et selvtestskema udarbejdet af Sønderjyllands Amt i forbindelse med et hjerteprojekt. I spørgeskemaet evaluerer mændene deres egen sundhedsadfærd. 2 af de 14 interviewede mænd kommer på den baggrund i

16 60 ARBEJDERHISTORIE NR kategori 1, der definerer personens risiko for hjertekarsygdomme som meget lille. 7 personer kommer i kategori 2, der defineres ved, at der er meget at vinde ved at ændre lidt. Og endelig kommer 5 personer i kategori 3, der defineres ved, at du bør ændre dine sundhedsvaner meget. 6. Scheper-Huges & Lock Watson af interviewgruppens 14 mænd beskriver, at de permanent eller i perioder har smerter på grund af slitage eller ødelagte dele i bevægeapparatet. 9. Alle de interviewede mænd har børn. 11 har hjemmeboende børn i alderen 0-20 år. 3 af de i alt 21 hjemmeboende børn er under 10 år. Med en enkelt undtagelse bor alle sammen med ægtefælle eller kæreste. 10. Mattingly Giddens Lutz & White Lutz Freund Lupton Giddens Regeringen 2002: Regeringen 1999: Ibid. 20. Barth Litteraturliste Barth, Fredrik (1989): The Analysis of Culture in Complex Societies, i ETHNOS 1989 (pp ). Freund. Peter E. S. (1990): The expressive body: a common ground for the sociology of emotions and health and illness, i Sociology of Health and Illness, vol. 12, no. 4, 1990 (pp ). Giddens, Anthony (1991): Modernity and Self-Identity. Self and Society in the Late Modern Age, Cambridge, Polity Press. Lupton, Deborah (1998): Going with the flow: Some central discourses in conceptualising abdarticulating the embodiement of emotional states, i Sarah Nettleton & Jonathan Watson (eds): The Body in Everyday Life, London, Routledge (pp 82-99). Lutz, Catherine (1988): Chapter One: The Cultural Construction of Emotions, i Unnatural emotions: everyday sentiments on a Micronesian atoll and their challenge to western theory, Chicago, The University of Chicago Press (pp 3-13). Lutz, Catherine & White, Geoffrey M. (1986): The Anthropology of Emotions, i Annual Review of Anthropology no. 15, 1986 (pp ). Mattingly, Cheryl (1998): Healing dramas and clinical plots. The narrative structure of experience, Cambridge, Cambridge University Press. Regeringen (1999): Regeringens folkesundhedsprogram Et handlingsorienteret program for sundere rammer i hverdagen, København, Sundhedsministeriet. Regeringen (2002): Sundhed hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden , København, Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Scheper-Huges, Nancy & Lock, Margaret M. (1987): A Mindful Body: A Prolegomenon to Future Work in Medical Anthropology, i Medical Anthropology Quarterly 1987 (pp 6-41). Sønderjyllands Amt: Kan dit hjerte holde takten?, Sundhedsudvalget. Watson, Jonathan (2000): Male bodies: health, culture, and identity, Buckingham, Open University Press. Abstract Ulla Hariet Jensen: Is healthy also good? Arbejderhistorie 3/2003, pp In the public efforts of promoting health, unskilled male workers are often regarded as the population group who are least interested in their own health. However, an ethnographic fieldstudy of men from this group, aged 35 to 55, shows that good health is indeed considered crucial by this group. Good health is the prerequisite to be able to act socially competent in the social roles and situations in which each man takes part. By analytically differentiating the body into four different cultural interpretations the pragmatic, experiential, normative and somatic body, it becomes clear that behaviours relating to tobacco, alcohol, stress, food and exercise are all rationalized in ways that differs from the rationality used in the medical sciences. It is behaviour that makes sense from each man s experience of and involvement in the world around him. Furthermore, the behaviour is supported by and motivated by each individual s identity. Ulla Hariet Jensen Stud.mag.art ved afdelingen for etnografi og socialantropologi, Aarhus Universitet

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø

Information til ansatte om. Natarbejde. Arbejdsmiljø Information til ansatte om Natarbejde Pas godt på dig selv! Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Natarbejde og helbredskontrol Lovgivning Helbredskontrol ved natarbejde er et tilbud med grundlag i

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig

Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig VI TAGER HÅND OM HINANDEN Hospitalsenheden Vest Britta Mørk Neurologisk Afdeling Regionshospitalet Holstebro Regionshospitalet Lemvig 1 Formålet med denne trivsels- og stressfolder til alle medarbejdere

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion

Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Deltagere fortæller efter 8-ugers Mindfulness-baseret stressreduktion Over 150 helt almindelige danskere har taget det 8-ugers MBSR forløb og evaluerer afslutningsvis deres udbytte, og det rører mit hjerte

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 1. BRUG KLIPPESTOLEN SÅ OFTE DU KAN De få sekunder du sparer på at stå fremadbøjet i stedet for at trække klippestolen i den rette

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

recepten på motivation

recepten på motivation BS& recepten på motivation Alle - også BS - har kun fået én krop udleveret til hele livet, og den skal der passes på. Det gøres bedst ved bl.a. at lade motivationen drive én. BS Christiansen giver sin

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Selvopfattelse Birgit er gift, og har voksne børn samt 8 børnebørn. Hun og ægtefællen bor i hus Birkerød under Rudersdal kommune.

Selvopfattelse Birgit er gift, og har voksne børn samt 8 børnebørn. Hun og ægtefællen bor i hus Birkerød under Rudersdal kommune. BILAG_bf: 1. Fortolkning af interview med Birgit (Bilag_bt) Forskningsspørgsmål: Hvordan forholder ældre sig til motion og hvordan kan Ældre Sagen i Rudersdal styrke inaktive medlemmers mulighed for et

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Et sundt og godt hverdagsliv Det gælder om at holde balancen fysisk, psykisk og socialt

Et sundt og godt hverdagsliv Det gælder om at holde balancen fysisk, psykisk og socialt Hvis du vil læse mere: ÆldreForum udgiver løbende en række publikationer med information, inspiration og debatskabende stof om ældretilværelsen. Publikationerne udsendes til en bred gruppe af modtagere,

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere