Foderforbrug i soholdet kan reduceres med 10 procent via huldstyring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foderforbrug i soholdet kan reduceres med 10 procent via huldstyring"

Transkript

1 Foderforbrug i soholdet kan reduceres med 10 procent via huldstyring SKALA TIL FODRING AF SØER EFTER HULD. Huldvurdering fungerer bedst, når man bruger sine hænder. Når ryg, ribben og hofter mærkes ved et fast tryk, er soens huld i orden. Hænderne skal løbende justeres. Derfor bør cirka 20 søers rygspæktykkelse måles med en skanner hver tredje måned. Søerne skal have mellem 15 og 20 mm rygspæk ved faring. Af projektchef Gunner Sørensen, Videncenter for Svineproduktion Foderets formål kan deles op i tre delmål: Vedligehold: Sikrer balance mellem basalstofskiftet og soens legemsvægt. Følgende daglige tildelinger er vejledende: Gylt på 150 kg = 1,5 FEso, so på 200 kg = 1,9 FEso og so på 250 kg = 2,3 FEso. Produktion: Dækker foder til fostertilvækst, mælkeproduktion, soens egen vækst og varmeproduktion samt energi til udskillelse af overskydende næringsstoffer - primært kvælstof. Mavesundhed: Foderets indhold af struktur og fibre De fede søer har ofte forlængede faringer og nedsat foderoptagelse i diegivningsperioden. Derudover er de dyre i drift, da de har et væsentligt højere foderforbrug end normale søer. Foto: Morten Thomsen skal tilpasses, så mavesår undgås. 1 Vedligehold Soens vægt har betydning for, hvor meget foder der skal bruges til vedligehold. Der er ligeledes et stigende energibehov til vedligeholdelse ved stigende alder. Dette skyldes en ændret kropssammensætning (gamle søer indeholder cirka 45 procent protein, mens unge søer indeholder cirka 39 procent protein). Søernes huld styres alene af den tildelte mængde foder. På forkant Nye muligheder og tendenser I drægtighedsperioden bruges cirka 80 procent af foderet til vedligehold, mens 20 procent bruges til produktion af fostre, varme mv. I diegivningsperioden bruges kun cirka 20 procent Søernes huld skal vurderes fire gange pr. cyklus ved faring ved fravænning ved drægtighedskontrol efter fire til fem uger ved cirka 70 dages drægtighed (typisk når gyltene vaccineres første gang før faring)

2 af foderet til vedligehold, mens resten bruges til mælkeproduktion. Staldtemperaturen betyder meget for den fodermængde, søerne skal tildeles, men søernes fedningsgrad og stisystemet er også vigtige faktorer. Tynde søer har således et relativt større behov for foder end fede søer, hvilket muligvis kan forklares i deres manglende isolerende fedtlag. Hvis der er fugtige lejer eller træk i søernes opholdszone, stiger vedligeholdelsesbehovet yderligere, og søerne skal tildeles op til 1 FEso ekstra pr. dag. 2 Huldvurdering Figuren viser fire forskellige kategorier af søer. Kategorierne 'For fed' og 'For mager' bør overhovedet ikke forekomme i en velfungerende besætning. Søernes huld på løbetidspunktet spiller en stor rolle for, hvordan fodringen i drægtighedsperioden skal gribes an. De første fire til fem uger efter løbning har stor betydning for kuldstørrelsen. Tynde og magre søer kvitterer i form af bedre kuldstørrelse, når de får ekstra foder (4,0 FEso pr. dag). Middel eller fede søers Der SKAL anvendes drægtighedsblandinger og IKKE diegivningsblandinger til drægtige søer. Det gavner både din pengepung og miljøet kuldstørrelse påvirkes ikke af, om de får mere foder, end de har behov for, men kuldstørrelsen påvirkes negativt, når de får for lidt foder. Gyltene skal man derimod være mere opmærksomme på, da for meget foder i de første fire til fem uger efter løbning påvirker både kuldstørrelse og faringsprocent negativt. Det er derfor vigtigt, at gyltene kun tildeles mellem 2,2 og 2,4 FEso pr. dag i denne periode. Fra fjerde drægtighedsuge fodres søerne efter huld således, at de er i kategorien 'middel' (se figur) ved indsættelse i farestalden. Det er vigtig at huske, at der også bruges energi til fostertilvækst, fosterhinder, bør og yvervækst i drægtighedsperioden, så foderstyrken skal hæves med mellem 0,5 og 1,0 FEso pr. dag i de sidste tre til fire uger af drægtighedsperioden. De magre søer har større risiko for dårlige reproduktionsresultater og skuldersår i diegivningsperioden. Disse søer skal 'fedes op' inden de indsættes i løsdriftsstalde. Foto: Morten Thomsen 3 Foder til drægtige søer Der er minimumsnormer for aminosyrer, vitaminer og mineraler til drægtige søer. Aminosyrenormerne og normen for fordøjeligt fosfor til drægtige søer er betydelig lavere end normerne til diegivende søer. De fleste af normerne er veldokumenterede under danske forhold, men er gennemsnitsbetragtninger for både unge og udvoksede søer. Unge søer har et større behov for aminosyrer og mineraler end ældre søer i drægtighedsperioden, da de fortsat vokser. Denne situation er der taget hensyn til i normerne, og de kan således trygt bruges i besætningerne. Anvendes foderblandinger med et højt indhold af protein, vil soen både have en proteintilvækst (store søer) og bruge ekstra energi til at udskille det overskydende kvælstof. Der er ikke et eksakt tal på, hvor meget ekstra energi det kræver af søerne, men det vides fra slagtesvin, at for hver 10 gram ekstra protein pr. FEsv påvirker det foderudnyttelsen med cirka to procent. Derfor SKAL der anvendes drægtighedsblandinger og IKKE diegivningsblandinger til drægtige søer. Det gavner både din pengepung og miljøet. 4 Mavesundhed Drægtighedsfoderets indhold af fibre og stivelse samt formalingsgrad skal også være i balance for, at fordøjelse og bevægelse af foder i mave/tarmsystemet fungerer på en sund måde. Hvis det ikke er tilfældet, vil der ses maveforandringer, reduceret foderoptagelse i diegivningsperioden og i værste fald akutte dødsfald blandt søerne. Den optimale balance mellem fibre og stivelse varierer mellem besætningerne afhængig af opstaldningsform, adgang til halm mv., derfor kan der ikke gives en generel anbefaling. Foderet bør være simpelt sammensat og primært bestå af velkendte foderstoffer som byg, havre, hvede og sojaskrå. Fiberindholdet i foderet kan øges ved at bruge grønmel, roepiller og tørret pektinfoder. Konklusion Der er stor forskel i foderforbruget pr. årsso i danske sobesætninger, og denne forskel kan ikke forklares med antal grise pr. årsso og heller ikke ved forskelle i diegivningstiden. VSP har fulgt otte almindelige sobesætninger og kortlagt deres foderforbrug. Derefter er der foretaget en række fodringsmæssige ændringer i besætningerne, og foderforbruget er igen blev kortlagt. I alle besætningerne er huldstyring i drægtighedsperioden et indsatsområde, og det har handlet om at få mere ensartede søer og generelt at få slankere søer. Det er muligt at reducere foderforbruget med op til 10 procent ved at fodre med omtanke og have fokus på god huldstyring.

3 Fem blandinger Torben Skov Ancker, produktchef Torben Jensen, produktchef Hvordan er forholdet mellem hvede og byg i blandingerne? Typisk er forholdet 50/50, og som udgangspunkt er der også mellem tre og fem procent havre i. Byg og havre prioriteres således, at blandingen får et tilpas indhold af træstof, som sikrer en god mavesundhed. Vores 'Struktur'-blandinger er de mest populære. De indeholder minimum ti procent syrebehandlet, valset byg, som tilsættes efter pelleteringen. Dette foder giver et mere sammenhængende maveindhold og derved færre/mindre maveforandringer i den hvide del af maven. Hvilke fedtkilder er der i blandingen? Palmeolie, fordi den har en fin fordøjelighed. Det er en råvare, der resulterer i en ensartet smag på foderet fra gang til gang, hvilket resulterer i en høj foderoptagelse. Prismæssigt ligger den ligeledes i et fornuftigt leje, hvilket gør den til et naturligt valg p.t. Hvad er indholdet af råprotein? Blandingerne ligger i intervallet fra 110 og 115 g fordøjeligt råprotein pr. FEso. Vores erfaring er, at kommer proteinindholdet højere op, øges risikoen for pattegrisediarré. Hvilke proteinkilder anvender I? I 'Super Die'-blandinger bruger vi kun sojaskrå. Vi har dog rigtig gode erfaringer med anvendelse af tre til seks procent rapskager i dieblandinger. Rapskager tilfører foderet protein og olie og gør samtidig foderet billigere. Rapskager er generelt en fin råvare, som burde anvendes mere, men i Danmark lider man lidt af rapsforskrækkelse. Hvad er indholdet af lysin? I vores enhedsblanding er det 6,0 g pr. FEso, mens det ellers ligger fra 6,2 til 6,6 g i diegivningsblandingerne. Søerne er blevet mere produktive, og derfor har vi vurderet, at tilsætning af ekstra lysin kan betale sig. Kunderne efterspørger det, fordi de ser det som en god sikkerhedsmargin. Hvordan er forholdet mellem hvede og byg i blandingerne? I den gennemsnitlige blanding er det halvt af hver. Mange vil gerne have et højt energiindhold, og så skal man fodre med en hvederig blanding. Der er aldrig mere end 40 procent hvede i disse blandinger. Andre blandinger ligger på 25 procent hvede og så sammenlagt 38 til 48 procent byg og havre. Kravet til energiindhold samt holdningen til strukturen i foderet bestemmer. Strukturen bliver god med byg - selv i pillefoder - og det giver en bedre mavesundhed. Det ved vi. Hvilke fedtkilder er der i blandingen? Vi bruger svinefedt, palmeolie eller lecithin-olie. Palmeolien bruger vi kun, når vi ikke har andet, for især de diegivende søer er ikke vilde med at æde det. Svinefedt giver en rigtig god ædelyst, mens lecithin er god til at emulgere, så det giver en god fordøjelse, fordi de fedtopløselige komponenter i foderet simpelthen optages bedre. En blanding indeholder ofte to af fedttyperne samtidig. Hvad er indholdet af råprotein? Fra 110 til 115 g fordøjeligt råprotein pr. FEso. Det afhænger af energikoncentrationen, og der optimeres på fordøjeligheden. Hvilke proteinkilder anvender I? Soja- eller solsikkeskrå eller scanola-raps. Sojaskrå er den dominerende proteinkilde i al vores sofoder. Hvad er indholdet af lysin? 6,4 g pr. FEso i de mest efterspurgte blandinger, svarende til 70 procent af det diegivningsfoder, vi leverer. Det ligger i luften, at det er fornuftigt at ligge over normen på 6,0 g lysin. Vi hører det i hvert fald tit fra de fodringsrådgivere, vi samarbejder med. Det giver en lidt bedre proteinprofil til soen, så hun bedre kan omsætte proteinet, og så er det bedre for smågrisene. Hvad er energiindholdet i blandingerne Mellem 105 og 107 Fe pr. 100 kg. Ingen ligger højere, fordi fodringsforsøg og vores egne erfaringer viser, at de meget energirige blandinger ikke giver en bedre produktivitet. De koster bare mere. Samtidig giver det heller ikke mening at fylde meget fedt, dvs. energi, i blandingen, samtidig med, at man vil have en god foderstruktur. Hvad er energiindholdet i blandingerne. Typisk 109 FEso pr. 100 kg, men det spænder fra 105 til 110 FEso. 53

4 Overblik / diefoder Foto: Jens Tønnesen LAVENERGI VI TILBYDER NYHED Alt i ventilationsanlæg Inkl. Alt frekvens ventilationsanlæg regulering Inkl. frekvens regulering Naturlig ventilation Inkl. Naturlig vejrstation ventilation Inkl. vejrstation Foderautomater Foderautomater Multifasefodring Multifasefodring Veje-/Mixersystemer Veje-/Mixersystemer Højtrykskøling Højtrykskøling ROTOR A/S Industrivej Varde Tel Fax Tre blandinger Martin Lauridsen, direktør Hvad er forholdet mellem hvede og byg i blandingerne? En stor del af kornet er byg, så det er cirka halv byg og halv hvede i de tre standardblandinger. Grundlæggende mener vi, at nøglen til en optimalt fungerende so er god mavesundhed. Derfor starter vi altid med et besøg i stalden, hvor vi kigger på søerne og gødningen, når vi får en god kunde. 10 til 20 procent af kornet i al vores sofoder er valset byg, som er presset med i pillerne. Der er også mulighed for at få forpressede piller, hvor den valsede byg ikke bliver så findelt som i standardpiller. I en enkelt af blandingerne er fem procent af kornet havre. Hvilke fedtkilder anvender I i blandingerne? Vi bruger sojaolie i al vores sofoder, fordi det har en god smagbarhed, og ifølge resultater fra Foulum giver det den bedste mælkeydelse. Sojaolie i alt vores sofoder - smagbarhed, Foulum: kokos (federe råmælk), solsikke, soja olie (mere mælk). Hvad er indholdet af råprotein i blandingerne? Én af blandingerne har 110 g fordøjeligt råprotein, mens resten har 120 g pr. FEso. Hvilke proteinkilder anvender I? Hovedsageligt sojaskrå, suppleret med mellem nul og fire procent solsikkeolie. Lige nu er prisrelationerne sådan, at der er fire procent solsikke i. Vi bruger ikke raps. PanelTech Inventar til effektive svineproducenter Hvad er indholdet af lysin? I blandingen med 110 g fordøjeligt råprotein pr. FEso er der 6,4 g lysin pr. FEso, mens der i de øvrige med 120 g råprotein er 7,0 g lysin pr. FEso. PanelTech A/S T: E: Hvad er energiindholdet i blandingerne? Mellem 106 og 108 FEso pr. 100 kg. Vi har også en enkelt blanding med 112 FEso, men vi sælger næsten ikke noget af den. Hvis man laver en blanding, som sikrer søernes mavesundhed, så kan de sagtens æde nok og behøver ikke høj-energi-blandingen. 54

5 Konsulentkommentar Tre nøgler til succesfuld fodring af diegivende søer Fodringen af søerne skal ifølge svinerådgiver Peter Mark Nielsen, LMO, være så simpel som muligt. I stedet skal man bruge sin energi på at passe dem. Af Jakob Ulstrup Retningslinjerne er få og simple, når det drejer sig om at nå de bedste resultater i farestalde. Overordnet set slår Peter Mark Nielsen, der er svinekonsulent hos LMO, til lyd for, at man ikke bruger mange penge på forkromede foderløsninger. I stedet skal man bruge tiden på at passe sine grise. Han udpeger hyppige huldvurderinger, foderjusteringer og overvågning af vandforsyningen som de tre nøgler til succes, når produktiviteten skal optimeres. Struktur er et must - både fysisk og med hensyn til råvarevalget. Med hensyn til fordelingen mellem byg og hvede er konsulentens råd simple. "Jeg anbefaler altid en strukturløsning. Der skal være 30 til 40 procent byg i blandingen. Ligger man i den lave ende, så er det godt at supplere med lidt havre, og fem procent kan fint gøre det," siger Peter Mark Nielsen. Enkelte besætninger kan have behov for endnu mere struktur. "En del af kornet i blandingen skal være valset udenom pillerne, og det må ikke være varmebehandlet. Det er ligegyldigt, om det er noget af byggen eller hveden, der valses, og 10 procent af det samlede indhold er normalt tilstrækkeligt," siger konsulenten. Han påpeger, at vådvalset, riffelvalset og syrevalset korn er lige godt, men, at der kan være procesmæssige årsager til, at foderfabrikkerne vælger den ene metode frem for den anden. "Derfor bør det heller ikke koste ekstra med tilsat valset korn," pointerer han. Nogle fabrikker kan lave en grovere formaling til søerne end smågrise og slagtesvin, hvilket, Peter Mark Nielsen mener, er en rigtig god ide, hvis der er problemer med mavesundheden. Flere slags fedt virker Med hensyn til fedtkilder, mener Peter Mark Nielsen, at der er flere valgmuligheder, der ikke påvirker resultatet i stalden. Palmeolie, svinefedt og sojaolie fungerer lige godt. "Kokosolien er også god, men hammer-dyr, så den vil jeg fraråde. Forsøg fra praksis viser absolut ingen effekt på pattegrisedødelighed," fastslår han. Der er tale om før-efter forsøg med flere hundrede søer fordelt på flere forskellige besætning. Peter Mark Nielsen 5 gode råd Husk strukturen! Både den fysiske og i forbindelse med råvarevalg Hold fodringen simpel og brug tiden på huldvurdering, foderjustering og vandforsyning! Undgå unødige tilsætningsstoffer, som syre-, gær- og bakterieprodukter Undgå ekstra vitaminisering Sammenhold pris og kvalitet, når du vælger foderleverandør Proteinnormen rækker Normsættet tilskriver 110 g fordøjeligt råprotein pr. FEso, og det bør under normale omstændigheder være tilstrækkeligt. "Men kan søerne ikke æde nok, skal man ikke bare tilsætte otte procent lysin over normen. Man skal have alle aminosyrerne med, og for at få det skal man samtidig gå op i råprotein," formaner Peter Mark Nielsen. Så vil man ende på 115 til 118 g fordøjeligt råprotein, afhængig af proteinkilderne. "Sojaskrå er fortræffeligt, men der kan sagtens suppleres med fem til syv procent solsikkeskrå og tre til fem procent rapskage. Men der er ingen grund til at bruge fiskemel eller andre dyre proteinkilder," siger han om valg af proteinkilder. Vurdér foderoptaget "Energiindholdet i blandingen er faktisk ikke så afgørende. Det er snarere folkene, der passer søerne," forklarer konsulenten med henvisning til, at søerne selvfølgelig skal have energi nok. Det vigtigste redskab i stalden er derfor hyppige huldvurderinger. "Taber søerne sig, så skal de selvfølgelig have enten flere kg foder eller foder med en højere energikoncentration." Peter Mark Nielsen understreger dermed også, at man ikke slavisk kan gå ud fra, at et gennemsnitsoptag i dieperioden på seks FEso pr. dag er nok. Et faktum som han tilskriver de stigende kuldstørrelser. "Æder søerne nok, så sikrer lysinnormen på seks g pr. FEso også tilstrækkelig lysinforsyning. Omvendt kan man sige, at otte procent ekstra aminosyrer jo er en billig forsikring. Men op i nærheden af de syv g er unødvendigt. Mange efterspørger høj-lysinblandinger, fordi de tror, at man ikke kan fodre med en normblanding. Det kan man godt, hvis man er omhyggelig i stalden." 55

6 Foder og medicin Bedre foderstoffer kan reducere medicinforbruget i smågriseproduktionen Sæt fokus på hvad der ikke skal være i smågrisefoderet, lyder opfordringen fra Anders Hagemann, Hamlet Protein. Af Morten Thomsen For agronom Anders Hagemann, Hamlet Protein, er det ikke interessant, om der er 10,2 eller 10,4 gram fordøjeligt lysin i en smågriseblanding. Det er mere interessant, hvad blandingen indeholder af anti-nutritionelle faktorer, og i hvor høj grad proteinet i foderet er omsætteligt for den nyfravænnede gris. "Det er min erfaring, at de såkaldte ANF'er (anti-nutritionelle faktorer) har større betydning for smågrisenes produktivitet, end om der er lidt mere eller lidt mindre lysin i en foderblanding," siger Anders Hagemann. Han peger på, at en høj fordøjelighed af proteinet hænger sammen med et lavt indhold af ANF'er. Derfor opfordrer han til, at man lægger mere vægt på de enkelte råvarer end på det præcise indhold af for eksempel aminosyrer. Hos Hamlet Protein behandler man sojaskrå gennem en enzymatisk proces, der nedbryder en række af de ANF'er, som smågrise op til omkring 15 kg har svært ved at omsætte. Når smågrisene ikke får disse stoffer i foderet, falder forekomsten af diarré. "Vi har mange eksempler fra praksis på, at man kan reducere eller helt fjerne medicinske behandlinger hos smågrisene, når man erstatter almindelig sojaskrå med enzymatisk behandlet sojaskrå," forklarer Anders Hagemann. HP 200 og HP 300 Enzymbehandlet sojaskrå til smågrise Behandlingen fjerner nogle af de stoffer i sojaskrå, som nyfravænnede smågrise har svært ved at fordøje, og som derfor kan give diarré Prisen på HP 200 og HP 300 svinger i forhold til prisen på Chicago børsen og dollarkursen, men ligger omkring 600 til 700 kr. pr. 100 kg Fremstilles hos Hamlet Protein i Horsens Færre foderenheder Anders Hagemann ærgrer sig over, at Hamlet Proteins produkter ligger lavere end ekstruderede sojaprodukter, når man analyserer for foderenheder. Den nuværende energiberegning viser, at produkter som AlphaSoy Pig 530 fra Agrokorn og AGB Soja fra DLG indeholder omkring 107 foderenheder pr. 100 kg, mens produkterne fra Hamlet ligger på cirka 100 foderenheder. "Når vi sammenligner vores enzymatisk fremstillede HP 200 og HP 300 med soja- Anders Hagemann, Hamlet Protein. Foto: Morten Thomsen. 56

7 produkter, der er fremstillet ved hjælp af ekstrudering, ligger vi cirka syv foderenheder lavere pr. 100 kg," siger Anders Hagemann. Han forklarer forskellen med, at processen hos Hamlet Protein er en enzymatisk proces, hvor enzymerne 'æder' nogle af de stoffer i sojaskrå, der er skadelige for grisen, men som også tæller med i energiberegningen. Det samme sker ikke, når sojaskrå ekstruderes, som derfor har flere foderenheder ved den analysemetode, der anvendes i Danmark. "Vi har påpeget problemet over for VSP, som godt kan se, at der er noget rigtigt i vores argument," siger Anders Hagemann. Han erkender, at man ikke overvejende køber HP 200/ HP 300 af hensyn til energiindholdet, men fordi produkterne er skånsomme over for smågrisenes maver. "Alligevel håber vi, at analysemetoden ændres, så produkterne bliver mere jævnbyrdige," siger Anders Hagemann. 26 procent sojaskrå? Selvom Videncenter for Svineproduktion siger ok til helt op til 26 procent sojaskrå til smågrise, er det Anders Hagemanns erfaring, at så høj iblanding kun går godt i meget få besætninger. "26 procent sojaskrå til smågrise giver diarré i rigtig mange besætninger," siger han og peger på, at mange smågrise er belastet af for eksempel sygdom, så de risikerer at få diarré, hvis de udsættes for så store mængder sojaskrå. "Men får smågrisene en god start med enzymbehandlet sojaskrå, kan de hurtigt komme over på en billig foderblanding. Samtidig undgår man diarré, så i sidste ende behøver det ikke bliver dyrere, selvom man bruger højværdiprodukter til sine smågrise," påpeger Anders Hagemann. Sojaprodukter erstatter i stor udstrækning fiskemel Af Morten Thomsen Når agronom Sønke Møller, Svinerådgivning Vest, optimerer fravænningsfoder, indgår specialbehandlet soja som HP200/300, Vilosoy eller Alpha- Soy 530 stort set altid. "Fiskemel er alt for dyrt at bruge som eneste proteinkilde," forklarer han. Sojaprodukter som HP 200, AlphaSoy 520/Vilosoy indgår også i blanding 2, men fra en vægt på omkring 15 til 16 kg er der normalt ikke længere behov for at bruge specialbehandlet fremfor almindelig afskallet sojaskrå. Når han skal sammensætte en god smågriseblanding, stræber han efter at bruge flere forskellige proteinkilder. "Sojaskrå, sojaproteinkoncentrat og fiskemel er normalt med, men kartoffelprotein og mælkepulver kan også indgå," forklarer han. Sønke Møller kender besætninger, der allerede fra ni kg udelukkende bruger et sojaproteinprodukt og altså kun bruger fiskemel, kartoffelprotein og andre dyre proteinkilder til den egentlige fravænningsblanding. "Hvis grisene ikke får diarré af det høje proteinniveau, vokser de ganske udmærket på en blanding uden fiskemel," lyder hans erfaring. Skal Sønke Møller vurdere forskellige specialbehandlede sojaproteinprodukter, lægger han først og fremmest vægt på indholdet af trypsin-inhibitorer. "Produkter som Vilosoy, AlphaSoy 530 og HP 200 ligger på samme niveau, og de har samtidig en god proteinfordøjelighed som tegn på, at de under fremstillingen ikke "Specialbehandlede sojaprodukter har i stort omfang erstattet fiskemel i smågrisefoderet," siger agronom Sønke Møller, Svinerådgivning Vest. Foto: Morten Thomsen. har været opvarmet for kraftigt," siger han og tilføjer, at han har gode erfaringer med alle tre produkter og, at de kan erstatte hinanden uden forskel i produktiviteten. 57

8 Rug Rug i slagtesvinefoder: Foderbesparelse sættes til i lavere tilvækst Konklusion Med den viden vi har p.t., bør det være neutralt at anvende rug i svinefoder. Der er dog imidlertid behov for nye fodringsforsøg, der kan klarlægge potentialet for anvendelsen af blandt andet de nye sorter af rug i stalden. Et nyt fodringsforsøg er under afvikling til slagtesvin og forventes færdig efterår Af svinekonsulent Heidi Boel Bramsen, KHL Svinerådgivning Højt udbytte på marken, lave dyrkningsomkostninger og nem at passe - det er mange af de positive indgangsvinkler til rug i sædskiftet. Rug i svinefoder har desværre et ry for at give lavere tilvækst og forringet foderudnyttelse - men vil det på ejendomsniveau være en økonomisk fordel at anvende rug i svinefoder? I Danmark har vi et mindre dyrkningsareal af rug, primært på de lette jorde. Dyrkningsmæssigt er rugen meget nøjsom, da den kræver relativt mindre gødning og færre behandlinger. I 2009 viste et artsforsøg, at vinterrugen gav flere foderenheder end vinterhvede på uvandet sandjord og, at forskellen i omkostning - forbundet med dyrkningen - var 596 kr. pr. ha lavere for rug (se tabel 1). I 2010 blev der ligeledes gennemført artsforsøg på både sand- og lerjord, hvor vinterrugen endnu engang klarede sig bedre end vinterhveden. Økonomisk fordel at anvende rug? Med et højt udbytte selv på 'lette' jorde er rug blevet specielt interessant for svineproducenter, der selv blander foder på baggrund af hjemmeavlede råvarer. I praksis anvendes rug ikke af mange svineproducenter, og de, der dyrker rug, gør det ofte i et mindre omfang. Det anbefales at iblande rug med maksimum 40 procent i foder til slagtesvin. Det skyldes, at forsøg har vist forringede produktionsresultater ved høje iblandingsprocenter af rug, hvilket eventuelt kan skyldes det produktionshæmmende stof alkylresorcinol, som kan påvirke foderoptagelsen og foderudnyttelsen negativt. De svineproducenter, der i dag anvender rug, iblander typisk ikke med mere end 10 til 15 procent. 10 kroners gevinst Ved en forskel i salgsprisen på 18 kr. pr. 100 kg mellem vinterhvede og vinterrug vil der være balance i markdriften. Regnes denne prisforskel ind i en foderoptimering, vil der være en foderbesparelse på knap fem kr. pr. 100 FEsv ved en iblanding på 40 procent i en slagtesvineblanding, svarende til en gevinst på cirka 10 kr. pr. slagtesvin. Dette er en foderbesparelse, der er værd at få øje på, men så skal vi lige huske på, at rug, som tidligere nævnt, formentlig også har en negativ indvirkning på produktionsresultaterne. Nyberegning af forsøg Et fodringsforsøg tilbage i 1997 ('Rug i foder til slagtesvin', meddel. 374) viste, at der for hver 10 procent rug, der tilsættes fodret, blev en forringet foderudnyttelse på 0,02 FE pr. kg tilvækst og otte g lavere daglig tilvækst. Siden dette fodringsforsøg har der været en revidering af fodervurderingssystemet, hvor rug blev opvurderet i foderenheder, og sojaskrå blev nedvurderet i energi, og samlet set havde Rådgivning om fodring LRØ Svinerådgivning Svinerådgivning Vest LandboNord SvineRådgivning Syddansk Svinerådgivning LandboMidtØst Svinerådgivning Agri Nord Svineproduktion Centrovice Svinerådgivning Landboforeningen Gefion - Svin Patriotisk Selskab Midtjysk Svinerådgivning LandboSyd KHL Svinerådgivning "Vinterrug gav flere foderenheder end vinterhvede på landjord" Vintersæd FEsv pr. 100 kg Kerneudbytte, hkg FEsv pr. ha Udgifter, kr. pr. ha pr. ha To forsøg, JB 1 og 4, uvandet Vinterhvede, Frument , Vinterrug, Evolo , Vinterbyg, Zephyr , Triticale, Dinaro , (Kilde: Morten Haastrup, Landscentret). 58

9 blandingerne med rug et lavere energiindhold. Hvis forsøget bliver genberegnet, viser resultaterne, at der ingen forskel er i foderudnyttelsen og, at den daglige tilvækst kun forringes med cirka fire g. Altså en betydelig forskel. Besparelse sættes til Med 40 procent iblanding i foder svarer det til en lavere tilvækst med 12 g pr. dag og ingen ændring i foderudnyttelsen. Den forringede daglige tilvækst vil betyde, at grisen i gennemsnit skulle have en ekstra dag i stalden for at kunne opnå den samme slagtevægt eller, at slagtevægten vil falde med knap 1 kg. Økonomisk vil det betyde cirka 10 kr. pr. slagtesvin. Umiddelbart ser det ud til, at den opnåede foderbesparelse vil blive sat til ved en lidt lavere slagtevægt. Behov for nye forsøg I dag anvendes der stort set xylanase i alt slagtesvinefoder, hvilket er med til at nedbryde opløselige fibre. Og netop opløselige fibre er der et højt indhold af i rug, så det er muligt, at et nyt fodringsforsøg kunne vise, at problemet med faldende foderoptagelse ikke har så stor betydning. Desuden er der behov for nye undersøgelser, der kan klarlægge betydningen af den større enzymaktivitet i vinterrug. Kan for eksempel vinterrugens højere fytaseaktivitet (op til 10 gange så høj som i hvede) biddrage til en øget fordøjelighed af fosfor i foderet? Det anbefales at iblande rug med maksimum 40 procent i foder til slagtesvin. De svineproducenter, der i dag anvender rug, iblander typisk ikke med mere end 10 til 15 procent. 59

10 Udland I Tyskland har genetikken Tyskland Interview med konsulent Jacob Dall, ATR betydning for fodringen Tysk grovvarefirma skelner mellem LYD og LYP slagtesvin i foderprogrammet. Af Morten Thomsen Tyskland er i langt højere grad end Danmark præget af lokale traditioner og lokal genetik. Selvom de omkring otte mio. danske smågrise, der årligt eksporteres sydpå, genetisk set er ret ens, er de resterende tæt ved 50 mio. slagtesvin, der slagtes i Tyskland, langt mere forskellige, end vi er vant til. "Derfor er det svært at generalisere ret meget omkring den tyske svineproduktion eller om den tyske måde at fodre svin på," fastslår konsulent Jacob Dall, ATR. For et års tid siden blev han ansat hos det tyske grovvarefirme ATR, der også har et stort salg af svinefoder i Danmark. Han arbejder både med optimering for danske og tyske kunder og har bemærket en del forskelle. "Først og fremmest er langt hovedparten af de tyske slagtesvin LYP-krydsninger, som har noget anderledes egenskaber end danske LYD-grise," siger Jacob Dall. Dernæst lægger tyske slagterier stor vægt på skinkerne, som prioriteres højt afregningsmæssigt. Desuden varierer slagtevægten en del, men er generelt noget højere end den danske. "Både den høje slagtevægt og kravet om store skinker er en udfordring for danske LYDgrise," forklarer han. Appetitten er tit lav hos LYP-grise, når de nærmer sig "95 procent af søerne i det nordtyske område har Danavl genetik, men Piétrain dominerer klart på ornesiden," siger konsulent Jacob Dall, ATR. Foto: Morten Thomsen. Tyske slagtesvine-producenter skeler også meget til prisprognoserne, før de køber smågrise ind Jacob Dall. 130 kg levendevægt, så der er intet incitament til at begrænse foderoptagelsen gennem fodringen. Tværtimod må Jacob Dall tit øge energikoncentrationen i slutfoderet til P- krydsninger for at sikre en høj foderoptagelse. "Det er stik modsat danske LYD-grise, som har svært ved at klare den høje tyske slagtevægt uden, at det går ud over kødprocenten," siger konsulenten. Men en høj slagtevægt er nødvendig for, at skinkerne skal få den størrelse, som tyskerne efterspørger. Høj fravænningsvægt En anden forskel mellem Danmark og Tyskland er, at tyskerne generelt har en højere fravænningsvægt trods en fravænningsalder, der tit kun er 60

11 ATR Landhandel Privatejet tysk grovvarevirksomhed Hovedkontor øst for Hamburg Foderproduktion fem steder, herunder i Husum 650 ansatte, heraf 18 i lige over tre uger. Det betyder, at der i Tyskland er meget opmærksomhed omkring pattegrisenes tilvækst i farestalden. I Danmark, hvor afregningssystemet stimulerer antal fravænnede snarere end fravænningsvægten pr. gris, er der ikke samme fokus på fravænningsvægten. "Mange tyske sohold bruger et yoghurtprodukt de første to uger i farestalden, og det giver pattegrisene en rigtig god start," siger han. Mens pattegrisene stadig får yoghurt, starter de omkring en uge gamle op med en god fravænningsblanding, der indeholder mælkepulver. Prislejet på disse blandinger er fra 550 til 850 kr. pr. 100 kg, men da forbruget Det er normalt med tre blandinger til smågrise op til 30 kg Jacob Dall. kun ligger omkring et halvt kg pr. pattegris, er udgiften til at overskue. Fravænningsblandingen bruges frem til nogle dage efter fravænning, hvor man gradvist skifter over til smågriseblanding ét. "Det er normalt med tre blandinger til smågrise op til 30 kg," siger Jacob Dall. De fleste bruger lavproteinblandinger i stil med de danske, men han mener generelt, at tyske svineproducenter er mere villige til at betale for dyrere råvarer end danske svi- "Tankegangen hos tyske slagtesvineproducenter er generelt meget økonomisk orienteret. Mere end jeg oplevede i Danmark," forklarer Jacob Dall. Foto: Morten Thomsen. 61

12 Udland neproducenter. Blodplasma kan ikke bruges, da det ikke er opført på QS-listen over godkendte fodermidler. Tysk lands energiv urdering baserer sig på omsættelig energi og ikke fordøjelig energi som i Danmark. Energi-enheden er Mega Joule. Begge dele gør en direkte sammenligning lidt vanskelig. Tysk baghjul til danske slagtesvin Når man snakker fodereffektivitet i Tyskland, mener man næsten altid kg tilvækst pr. kg forbrugt foder, men med en højere slagtevægt og en lidt anden fdoersammensætning og fodervurdering svarer det i praksis ofte til, at tallet skal være det samme, som når danske slagtesvineproducenter snakker foderenheder pr. kg tilvækst. "Selvom tilvæksten hos LYP-slagtesvin er 100 g mindre end hos LYD-slagtesvin, Fodringsmæssige forskelle mellem Tyskland og Danmark Yoghurtblanding til pattegrise de første to uger i farestalden Hvedeklid har en høj energiværdi i det tyske system og indgår ofte med op til 30 procent i drægtighedsfoderet Rug er generelt mere værdsat end i Danmark og findes - trods stigende majsdyrkning - stadig i relativ store mængder Kornbærme fra etanolproduktion anvendes med op til 12 procent i slutblandinger til slagtesvin Havre bruges sjældent Højere indhold af lysin i slagtesvinefoderet: 8,2-8,4 g pr. kg i en enhedsblanding Langt hovedparten af de tyske slagtesvin er LYP-krydsninger, som har noget anderledes egenskaber end danske LYD-grise klarer tyske slagtesvineproducenter sig effektivitetsmæssigt lige så godt som deres danske kolleger," påpeger Jacob Dall. Jacob Dall. Det er der flere forklaringer på. For det første bygger tyskerne billigere og mere enkle stalde. En dør af vandfast krydsfinér, skillevægge af letbeton-blokke, større stier og mere enkle ventilationsanlæg er med til at holde byggepriserne nede. Dernæst fokuserer de meget på foderpriser i relation til den forventede notering trefire måneder fremme. Slagtesvin får normalt tre blandinger frem til slagtning og skifter til slutblandingen fra 70 kg og frem til slagtning omkring 130 kg. Dermed ligger to tredjedele af foderforbruget på denne blanding. "Tyske slagtesvineproducenter skeler også meget til prisprognoserne før de køber smågrise ind," siger Jacob Dall. Foderpriserne i Danmark og i Tyskland ligger meget tæt, når man ser på so- og slagtesvinefoder, mens der er tendens til lidt dyrere smågrisefoder i Tyskland, fordi de ønsker flere dyre råvarer. ATR Landhandel har 650 ansatte og foderproduktion fem steder, herunder på fabrikken i nordtyske Husum, hvor Jacob Dall bruger en del af sin arbejdstid. Foto: Morten Thomsen. 62

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen Fodermøde SI Centret 6 juni Hans Ole Jessen Nye aminosyrenormer til smågrise Skånenorm afskaffes 2 3 Risikovurdering - Indhold af afsk. soja og diarré DLG s sortiment til smågrise fra 7 kg til 30/45 kg

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

Begrænset ad libitum fodring. sidst i vækstperioden giver forbedret kødprocent

Begrænset ad libitum fodring. sidst i vækstperioden giver forbedret kødprocent Slagtesvin: Begrænset ad libitum fodring sidst i vækstperioden giver forbedret kødprocent Ved ad libitum tørfodring af slagtesvin er der risiko for en høj foderoptagelse sidst i vækstperioden og deraf

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet

Vådfoder - Udnyt potentialet Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

DJF rapport. Optimal fodring af søer. Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.)

DJF rapport. Optimal fodring af søer. Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.) DJF rapport Optimal fodring af søer Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.) Husdyrbrug nr. 75 December 2006 DJF rapport Husdyrbrug nr. 75 December 2006 Optimal fodring af søer Kirsten Jakobsen og Viggo

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Velkommen til Foderseminar Syd

Velkommen til Foderseminar Syd Velkommen til Foderseminar Syd Betal kun for det, du har købt v/ Gdr. Chr. Markussen Heidi B. Bramsen Fosforanalyser Hvilken variation er der i kornets fosforindhold og hvilken betydning har det for svineproduktionen?

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 I forbindelse med mine to svinefaglige indlæg den 24 og 28 maj for DSM Nutritional products, omkring foderoptimering og brug af enzymer i dansk

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja

Læs mere

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser de forskellige behov heste

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

KHL SvineRådgivning Fodermøde 08-06-2015

KHL SvineRådgivning Fodermøde 08-06-2015 09-06-2015 KHL SvineRådgivning Fodermøde 08-06-2015 John Jensen Spidskompetencer Bestyrelsesarbejde Gårdråds, bestyrelsesarbejde og ledelse Rådgivning Handels Rådgiver Certificeret Rådgiver røde investerings

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion DANVETs Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 AGENDA Klassisk reproduktionsoptimering Optimering

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

Input fra workshops Styr på soholdet

Input fra workshops Styr på soholdet Input fra workshops Styr på soholdet VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Kongres for svineproducenter 27. Oktober 2010. GRUPPE 1 Fra polt til gylt med succes. Hvad kunne I bruge fra oplægget? Sodødelighed ikke reduceret

Læs mere

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg.

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg. Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer marts + april Innovative løsninger

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10. Dyrlægeaften, KHL 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk 1 Hvad er planen? Generelt om vaccinationer i soholdet hvad er nødvendigt? Dybdegående omkring PCV-2 vaccination skal/skal

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Professionel slagtesvineproduktion

Professionel slagtesvineproduktion Professionel slagtesvineproduktion Slagtesvineproducent Jens Kr. Iversen, Tvis Kons. Jacob Dall, LandboSyd Svinerådgivning Kons. Bjarne Knudsen, jd Emner Profil af den professionelle slagtesvineproducent

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

Hercules Hestefoder Danskproduceret kvalitetsfoder - sæson 2011-12

Hercules Hestefoder Danskproduceret kvalitetsfoder - sæson 2011-12 Hercules Hestefoder Danskproduceret kvalitetsfoder - sæson 2011-12 Hercules Hestefoderserie Danish Agro Danmarks næststørste grovvarevirksomhed har mange års erfaring med at udvikle, producere og sælge

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere

Læs mere

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Indledning Udviklingssamarbejdet (UVS) er et samarbejde mellem de forskellige svinerådgivninger under DLBR samt Videncenter for Svineproduktion. De

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Det vi føler vi kan gøre er at hjælpe Jer med at sikre bedst mulige resultater i stalden til lavest mulige omkostninger.

Det vi føler vi kan gøre er at hjælpe Jer med at sikre bedst mulige resultater i stalden til lavest mulige omkostninger. Beretning 2015 Marlene Sparre Ibsen Jeg vil også gerne byde Jer alle velkommen. Vi er utrolig glade for at vi kan samle så mange svineproducenter, medarbejdere, ægtefæller og elever til vores årsmøde.

Læs mere

Råvarekatalog. Utraditionelle råvarer...64 Boghvede... 64 Hampfrø... 65 Linser... 66 Quinoa... 67 Saflorfrø... 68 Vikker... 69

Råvarekatalog. Utraditionelle råvarer...64 Boghvede... 64 Hampfrø... 65 Linser... 66 Quinoa... 67 Saflorfrø... 68 Vikker... 69 Råvarekatalog Fiskeensilage... 2 Fiskemel... 3 Grønpiller... 6 Gærfløde... 9 Gærfløde, sprit... 11 Gærfløde, øl... 12 Havre, Afskallet, Nøgen... 13 Hestebønner... 16 Hvedegluten... 19 Hvedeglutenfoder...

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

BoPil transponder-system (ESF)

BoPil transponder-system (ESF) BoPil transponder-system (ESF) BoPil transpondere - optimal foderkontrol og management af drægtige søer. Velafprøvet * Brugervenligt * Yderst driftssikkert Egenskaber ved BoPil s transpondere Foder: Fodring

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Swine Innovation Centre Sterksel

Swine Innovation Centre Sterksel Swine Innovation Centre Sterksel Sammenhængen mellem farestaldens faktorer og produktiviteten i klima- og slagtesvineholdet Hvor vigtigt er det at få grisene i gang med at æde før og efter fravænning?

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste

og efterspørgsel efter varer, samt markedspsykologien. Risikostyring er det seneste Risikoafdækning Risikostyring er det seneste år kommet i fokus i landbruget grundet de store prisudsving, der har været på råvarer. Tema >> Jens Schjerning, LandboSyd, AgroMarkets >> John Jensen, LandboNord,

Læs mere

Vi giver dig midlerne til at nå målet. Prøv vores kundeportal. Tilbud og aktuelle varer september + oktober

Vi giver dig midlerne til at nå målet. Prøv vores kundeportal. Tilbud og aktuelle varer september + oktober Prøv vores Få en lidt nemmere hverdag med online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/ Tilbud og aktuelle varer september + oktober Vi giver dig midlerne til at nå målet

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013

viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013 viden vækst balance ÅRsbeRetning 2013 1. udgave, oktober 2013 videncenter for svineproduktion, landbrug & Fødevarer layout og tryk: nofoprint as isbn 97-88-791-46-0258 Forord året der gik SIDE 1 Bedre

Læs mere

STUDIETUR TIL HOLLAND 8. TIL 12. SEPTEMBER 2013

STUDIETUR TIL HOLLAND 8. TIL 12. SEPTEMBER 2013 STUDIETUR TIL HOLLAND 8. TIL 12. SEPTEMBER 2013 RAPPORT NR. 44 I 2013 gik studieturen for rådgivere og dyrlæger til Holland. Indtryk og billeder er samlet i denne rapport. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård Brug af Altresyn Niels Thing Engholm/Krogsgård KORT OM BEDRIFTEN To ejendomme Engholm og Krogsgård Ejer Erik W. Andersen Har været driftsleder siden år 2004 I år 2005/2006 udvidet til 1170 søer på Krogsgård.

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

Kort om CR Foderservice k.s.

Kort om CR Foderservice k.s. CR Foder et godt foder Mobile blandeanlæg til landbruget Kort om CR Foderservice k.s. Startet af Niels F. Rasmussen 1. Okt. 2010 Pressemeddelelse december 2010. Opsøgende salg primært Fyn, forår 2011 1.

Læs mere

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen

Det hele startede i 2005, hvor landmanden kontaktede sin svineproduktionskonsulent for at drøfte, hvordan svineproduktionen Investering i ny slagtesvinestald Slagtesvineproducent har ikke fortrudt at han stoppede med at have søer og i stedet byggede ny slagtesvinestald. Tema > > Tommy Bjerregaard, Patriotisk Selskab Der er

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Definition af kundegruppe Virksomhedslandmænd Produktionslandmænd Deltidslandmænd Boliglandmænd Undertegnede

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere