Foderforbrug i soholdet kan reduceres med 10 procent via huldstyring

Transkript

1 Foderforbrug i soholdet kan reduceres med 10 procent via huldstyring SKALA TIL FODRING AF SØER EFTER HULD. Huldvurdering fungerer bedst, når man bruger sine hænder. Når ryg, ribben og hofter mærkes ved et fast tryk, er soens huld i orden. Hænderne skal løbende justeres. Derfor bør cirka 20 søers rygspæktykkelse måles med en skanner hver tredje måned. Søerne skal have mellem 15 og 20 mm rygspæk ved faring. Af projektchef Gunner Sørensen, Videncenter for Svineproduktion Foderets formål kan deles op i tre delmål: Vedligehold: Sikrer balance mellem basalstofskiftet og soens legemsvægt. Følgende daglige tildelinger er vejledende: Gylt på 150 kg = 1,5 FEso, so på 200 kg = 1,9 FEso og so på 250 kg = 2,3 FEso. Produktion: Dækker foder til fostertilvækst, mælkeproduktion, soens egen vækst og varmeproduktion samt energi til udskillelse af overskydende næringsstoffer - primært kvælstof. Mavesundhed: Foderets indhold af struktur og fibre De fede søer har ofte forlængede faringer og nedsat foderoptagelse i diegivningsperioden. Derudover er de dyre i drift, da de har et væsentligt højere foderforbrug end normale søer. Foto: Morten Thomsen skal tilpasses, så mavesår undgås. 1 Vedligehold Soens vægt har betydning for, hvor meget foder der skal bruges til vedligehold. Der er ligeledes et stigende energibehov til vedligeholdelse ved stigende alder. Dette skyldes en ændret kropssammensætning (gamle søer indeholder cirka 45 procent protein, mens unge søer indeholder cirka 39 procent protein). Søernes huld styres alene af den tildelte mængde foder. På forkant Nye muligheder og tendenser I drægtighedsperioden bruges cirka 80 procent af foderet til vedligehold, mens 20 procent bruges til produktion af fostre, varme mv. I diegivningsperioden bruges kun cirka 20 procent Søernes huld skal vurderes fire gange pr. cyklus ved faring ved fravænning ved drægtighedskontrol efter fire til fem uger ved cirka 70 dages drægtighed (typisk når gyltene vaccineres første gang før faring)

2 af foderet til vedligehold, mens resten bruges til mælkeproduktion. Staldtemperaturen betyder meget for den fodermængde, søerne skal tildeles, men søernes fedningsgrad og stisystemet er også vigtige faktorer. Tynde søer har således et relativt større behov for foder end fede søer, hvilket muligvis kan forklares i deres manglende isolerende fedtlag. Hvis der er fugtige lejer eller træk i søernes opholdszone, stiger vedligeholdelsesbehovet yderligere, og søerne skal tildeles op til 1 FEso ekstra pr. dag. 2 Huldvurdering Figuren viser fire forskellige kategorier af søer. Kategorierne 'For fed' og 'For mager' bør overhovedet ikke forekomme i en velfungerende besætning. Søernes huld på løbetidspunktet spiller en stor rolle for, hvordan fodringen i drægtighedsperioden skal gribes an. De første fire til fem uger efter løbning har stor betydning for kuldstørrelsen. Tynde og magre søer kvitterer i form af bedre kuldstørrelse, når de får ekstra foder (4,0 FEso pr. dag). Middel eller fede søers Der SKAL anvendes drægtighedsblandinger og IKKE diegivningsblandinger til drægtige søer. Det gavner både din pengepung og miljøet kuldstørrelse påvirkes ikke af, om de får mere foder, end de har behov for, men kuldstørrelsen påvirkes negativt, når de får for lidt foder. Gyltene skal man derimod være mere opmærksomme på, da for meget foder i de første fire til fem uger efter løbning påvirker både kuldstørrelse og faringsprocent negativt. Det er derfor vigtigt, at gyltene kun tildeles mellem 2,2 og 2,4 FEso pr. dag i denne periode. Fra fjerde drægtighedsuge fodres søerne efter huld således, at de er i kategorien 'middel' (se figur) ved indsættelse i farestalden. Det er vigtig at huske, at der også bruges energi til fostertilvækst, fosterhinder, bør og yvervækst i drægtighedsperioden, så foderstyrken skal hæves med mellem 0,5 og 1,0 FEso pr. dag i de sidste tre til fire uger af drægtighedsperioden. De magre søer har større risiko for dårlige reproduktionsresultater og skuldersår i diegivningsperioden. Disse søer skal 'fedes op' inden de indsættes i løsdriftsstalde. Foto: Morten Thomsen 3 Foder til drægtige søer Der er minimumsnormer for aminosyrer, vitaminer og mineraler til drægtige søer. Aminosyrenormerne og normen for fordøjeligt fosfor til drægtige søer er betydelig lavere end normerne til diegivende søer. De fleste af normerne er veldokumenterede under danske forhold, men er gennemsnitsbetragtninger for både unge og udvoksede søer. Unge søer har et større behov for aminosyrer og mineraler end ældre søer i drægtighedsperioden, da de fortsat vokser. Denne situation er der taget hensyn til i normerne, og de kan således trygt bruges i besætningerne. Anvendes foderblandinger med et højt indhold af protein, vil soen både have en proteintilvækst (store søer) og bruge ekstra energi til at udskille det overskydende kvælstof. Der er ikke et eksakt tal på, hvor meget ekstra energi det kræver af søerne, men det vides fra slagtesvin, at for hver 10 gram ekstra protein pr. FEsv påvirker det foderudnyttelsen med cirka to procent. Derfor SKAL der anvendes drægtighedsblandinger og IKKE diegivningsblandinger til drægtige søer. Det gavner både din pengepung og miljøet. 4 Mavesundhed Drægtighedsfoderets indhold af fibre og stivelse samt formalingsgrad skal også være i balance for, at fordøjelse og bevægelse af foder i mave/tarmsystemet fungerer på en sund måde. Hvis det ikke er tilfældet, vil der ses maveforandringer, reduceret foderoptagelse i diegivningsperioden og i værste fald akutte dødsfald blandt søerne. Den optimale balance mellem fibre og stivelse varierer mellem besætningerne afhængig af opstaldningsform, adgang til halm mv., derfor kan der ikke gives en generel anbefaling. Foderet bør være simpelt sammensat og primært bestå af velkendte foderstoffer som byg, havre, hvede og sojaskrå. Fiberindholdet i foderet kan øges ved at bruge grønmel, roepiller og tørret pektinfoder. Konklusion Der er stor forskel i foderforbruget pr. årsso i danske sobesætninger, og denne forskel kan ikke forklares med antal grise pr. årsso og heller ikke ved forskelle i diegivningstiden. VSP har fulgt otte almindelige sobesætninger og kortlagt deres foderforbrug. Derefter er der foretaget en række fodringsmæssige ændringer i besætningerne, og foderforbruget er igen blev kortlagt. I alle besætningerne er huldstyring i drægtighedsperioden et indsatsområde, og det har handlet om at få mere ensartede søer og generelt at få slankere søer. Det er muligt at reducere foderforbruget med op til 10 procent ved at fodre med omtanke og have fokus på god huldstyring.

3 Fem blandinger Torben Skov Ancker, produktchef Torben Jensen, produktchef Hvordan er forholdet mellem hvede og byg i blandingerne? Typisk er forholdet 50/50, og som udgangspunkt er der også mellem tre og fem procent havre i. Byg og havre prioriteres således, at blandingen får et tilpas indhold af træstof, som sikrer en god mavesundhed. Vores 'Struktur'-blandinger er de mest populære. De indeholder minimum ti procent syrebehandlet, valset byg, som tilsættes efter pelleteringen. Dette foder giver et mere sammenhængende maveindhold og derved færre/mindre maveforandringer i den hvide del af maven. Hvilke fedtkilder er der i blandingen? Palmeolie, fordi den har en fin fordøjelighed. Det er en råvare, der resulterer i en ensartet smag på foderet fra gang til gang, hvilket resulterer i en høj foderoptagelse. Prismæssigt ligger den ligeledes i et fornuftigt leje, hvilket gør den til et naturligt valg p.t. Hvad er indholdet af råprotein? Blandingerne ligger i intervallet fra 110 og 115 g fordøjeligt råprotein pr. FEso. Vores erfaring er, at kommer proteinindholdet højere op, øges risikoen for pattegrisediarré. Hvilke proteinkilder anvender I? I 'Super Die'-blandinger bruger vi kun sojaskrå. Vi har dog rigtig gode erfaringer med anvendelse af tre til seks procent rapskager i dieblandinger. Rapskager tilfører foderet protein og olie og gør samtidig foderet billigere. Rapskager er generelt en fin råvare, som burde anvendes mere, men i Danmark lider man lidt af rapsforskrækkelse. Hvad er indholdet af lysin? I vores enhedsblanding er det 6,0 g pr. FEso, mens det ellers ligger fra 6,2 til 6,6 g i diegivningsblandingerne. Søerne er blevet mere produktive, og derfor har vi vurderet, at tilsætning af ekstra lysin kan betale sig. Kunderne efterspørger det, fordi de ser det som en god sikkerhedsmargin. Hvordan er forholdet mellem hvede og byg i blandingerne? I den gennemsnitlige blanding er det halvt af hver. Mange vil gerne have et højt energiindhold, og så skal man fodre med en hvederig blanding. Der er aldrig mere end 40 procent hvede i disse blandinger. Andre blandinger ligger på 25 procent hvede og så sammenlagt 38 til 48 procent byg og havre. Kravet til energiindhold samt holdningen til strukturen i foderet bestemmer. Strukturen bliver god med byg - selv i pillefoder - og det giver en bedre mavesundhed. Det ved vi. Hvilke fedtkilder er der i blandingen? Vi bruger svinefedt, palmeolie eller lecithin-olie. Palmeolien bruger vi kun, når vi ikke har andet, for især de diegivende søer er ikke vilde med at æde det. Svinefedt giver en rigtig god ædelyst, mens lecithin er god til at emulgere, så det giver en god fordøjelse, fordi de fedtopløselige komponenter i foderet simpelthen optages bedre. En blanding indeholder ofte to af fedttyperne samtidig. Hvad er indholdet af råprotein? Fra 110 til 115 g fordøjeligt råprotein pr. FEso. Det afhænger af energikoncentrationen, og der optimeres på fordøjeligheden. Hvilke proteinkilder anvender I? Soja- eller solsikkeskrå eller scanola-raps. Sojaskrå er den dominerende proteinkilde i al vores sofoder. Hvad er indholdet af lysin? 6,4 g pr. FEso i de mest efterspurgte blandinger, svarende til 70 procent af det diegivningsfoder, vi leverer. Det ligger i luften, at det er fornuftigt at ligge over normen på 6,0 g lysin. Vi hører det i hvert fald tit fra de fodringsrådgivere, vi samarbejder med. Det giver en lidt bedre proteinprofil til soen, så hun bedre kan omsætte proteinet, og så er det bedre for smågrisene. Hvad er energiindholdet i blandingerne Mellem 105 og 107 Fe pr. 100 kg. Ingen ligger højere, fordi fodringsforsøg og vores egne erfaringer viser, at de meget energirige blandinger ikke giver en bedre produktivitet. De koster bare mere. Samtidig giver det heller ikke mening at fylde meget fedt, dvs. energi, i blandingen, samtidig med, at man vil have en god foderstruktur. Hvad er energiindholdet i blandingerne. Typisk 109 FEso pr. 100 kg, men det spænder fra 105 til 110 FEso. 53

4 Overblik / diefoder Foto: Jens Tønnesen LAVENERGI VI TILBYDER NYHED Alt i ventilationsanlæg Inkl. Alt frekvens ventilationsanlæg regulering Inkl. frekvens regulering Naturlig ventilation Inkl. Naturlig vejrstation ventilation Inkl. vejrstation Foderautomater Foderautomater Multifasefodring Multifasefodring Veje-/Mixersystemer Veje-/Mixersystemer Højtrykskøling Højtrykskøling ROTOR A/S Industrivej Varde Tel Fax rotor@rotor.dk Tre blandinger Martin Lauridsen, direktør Hvad er forholdet mellem hvede og byg i blandingerne? En stor del af kornet er byg, så det er cirka halv byg og halv hvede i de tre standardblandinger. Grundlæggende mener vi, at nøglen til en optimalt fungerende so er god mavesundhed. Derfor starter vi altid med et besøg i stalden, hvor vi kigger på søerne og gødningen, når vi får en god kunde. 10 til 20 procent af kornet i al vores sofoder er valset byg, som er presset med i pillerne. Der er også mulighed for at få forpressede piller, hvor den valsede byg ikke bliver så findelt som i standardpiller. I en enkelt af blandingerne er fem procent af kornet havre. Hvilke fedtkilder anvender I i blandingerne? Vi bruger sojaolie i al vores sofoder, fordi det har en god smagbarhed, og ifølge resultater fra Foulum giver det den bedste mælkeydelse. Sojaolie i alt vores sofoder - smagbarhed, Foulum: kokos (federe råmælk), solsikke, soja olie (mere mælk). Hvad er indholdet af råprotein i blandingerne? Én af blandingerne har 110 g fordøjeligt råprotein, mens resten har 120 g pr. FEso. Hvilke proteinkilder anvender I? Hovedsageligt sojaskrå, suppleret med mellem nul og fire procent solsikkeolie. Lige nu er prisrelationerne sådan, at der er fire procent solsikke i. Vi bruger ikke raps. PanelTech Inventar til effektive svineproducenter Hvad er indholdet af lysin? I blandingen med 110 g fordøjeligt råprotein pr. FEso er der 6,4 g lysin pr. FEso, mens der i de øvrige med 120 g råprotein er 7,0 g lysin pr. FEso. PanelTech A/S T: E: info@paneltech.dk Hvad er energiindholdet i blandingerne? Mellem 106 og 108 FEso pr. 100 kg. Vi har også en enkelt blanding med 112 FEso, men vi sælger næsten ikke noget af den. Hvis man laver en blanding, som sikrer søernes mavesundhed, så kan de sagtens æde nok og behøver ikke høj-energi-blandingen. 54

5 Konsulentkommentar Tre nøgler til succesfuld fodring af diegivende søer Fodringen af søerne skal ifølge svinerådgiver Peter Mark Nielsen, LMO, være så simpel som muligt. I stedet skal man bruge sin energi på at passe dem. Af Jakob Ulstrup Retningslinjerne er få og simple, når det drejer sig om at nå de bedste resultater i farestalde. Overordnet set slår Peter Mark Nielsen, der er svinekonsulent hos LMO, til lyd for, at man ikke bruger mange penge på forkromede foderløsninger. I stedet skal man bruge tiden på at passe sine grise. Han udpeger hyppige huldvurderinger, foderjusteringer og overvågning af vandforsyningen som de tre nøgler til succes, når produktiviteten skal optimeres. Struktur er et must - både fysisk og med hensyn til råvarevalget. Med hensyn til fordelingen mellem byg og hvede er konsulentens råd simple. "Jeg anbefaler altid en strukturløsning. Der skal være 30 til 40 procent byg i blandingen. Ligger man i den lave ende, så er det godt at supplere med lidt havre, og fem procent kan fint gøre det," siger Peter Mark Nielsen. Enkelte besætninger kan have behov for endnu mere struktur. "En del af kornet i blandingen skal være valset udenom pillerne, og det må ikke være varmebehandlet. Det er ligegyldigt, om det er noget af byggen eller hveden, der valses, og 10 procent af det samlede indhold er normalt tilstrækkeligt," siger konsulenten. Han påpeger, at vådvalset, riffelvalset og syrevalset korn er lige godt, men, at der kan være procesmæssige årsager til, at foderfabrikkerne vælger den ene metode frem for den anden. "Derfor bør det heller ikke koste ekstra med tilsat valset korn," pointerer han. Nogle fabrikker kan lave en grovere formaling til søerne end smågrise og slagtesvin, hvilket, Peter Mark Nielsen mener, er en rigtig god ide, hvis der er problemer med mavesundheden. Flere slags fedt virker Med hensyn til fedtkilder, mener Peter Mark Nielsen, at der er flere valgmuligheder, der ikke påvirker resultatet i stalden. Palmeolie, svinefedt og sojaolie fungerer lige godt. "Kokosolien er også god, men hammer-dyr, så den vil jeg fraråde. Forsøg fra praksis viser absolut ingen effekt på pattegrisedødelighed," fastslår han. Der er tale om før-efter forsøg med flere hundrede søer fordelt på flere forskellige besætning. Peter Mark Nielsen 5 gode råd Husk strukturen! Både den fysiske og i forbindelse med råvarevalg Hold fodringen simpel og brug tiden på huldvurdering, foderjustering og vandforsyning! Undgå unødige tilsætningsstoffer, som syre-, gær- og bakterieprodukter Undgå ekstra vitaminisering Sammenhold pris og kvalitet, når du vælger foderleverandør Proteinnormen rækker Normsættet tilskriver 110 g fordøjeligt råprotein pr. FEso, og det bør under normale omstændigheder være tilstrækkeligt. "Men kan søerne ikke æde nok, skal man ikke bare tilsætte otte procent lysin over normen. Man skal have alle aminosyrerne med, og for at få det skal man samtidig gå op i råprotein," formaner Peter Mark Nielsen. Så vil man ende på 115 til 118 g fordøjeligt råprotein, afhængig af proteinkilderne. "Sojaskrå er fortræffeligt, men der kan sagtens suppleres med fem til syv procent solsikkeskrå og tre til fem procent rapskage. Men der er ingen grund til at bruge fiskemel eller andre dyre proteinkilder," siger han om valg af proteinkilder. Vurdér foderoptaget "Energiindholdet i blandingen er faktisk ikke så afgørende. Det er snarere folkene, der passer søerne," forklarer konsulenten med henvisning til, at søerne selvfølgelig skal have energi nok. Det vigtigste redskab i stalden er derfor hyppige huldvurderinger. "Taber søerne sig, så skal de selvfølgelig have enten flere kg foder eller foder med en højere energikoncentration." Peter Mark Nielsen understreger dermed også, at man ikke slavisk kan gå ud fra, at et gennemsnitsoptag i dieperioden på seks FEso pr. dag er nok. Et faktum som han tilskriver de stigende kuldstørrelser. "Æder søerne nok, så sikrer lysinnormen på seks g pr. FEso også tilstrækkelig lysinforsyning. Omvendt kan man sige, at otte procent ekstra aminosyrer jo er en billig forsikring. Men op i nærheden af de syv g er unødvendigt. Mange efterspørger høj-lysinblandinger, fordi de tror, at man ikke kan fodre med en normblanding. Det kan man godt, hvis man er omhyggelig i stalden." 55

6 Foder og medicin Bedre foderstoffer kan reducere medicinforbruget i smågriseproduktionen Sæt fokus på hvad der ikke skal være i smågrisefoderet, lyder opfordringen fra Anders Hagemann, Hamlet Protein. Af Morten Thomsen For agronom Anders Hagemann, Hamlet Protein, er det ikke interessant, om der er 10,2 eller 10,4 gram fordøjeligt lysin i en smågriseblanding. Det er mere interessant, hvad blandingen indeholder af anti-nutritionelle faktorer, og i hvor høj grad proteinet i foderet er omsætteligt for den nyfravænnede gris. "Det er min erfaring, at de såkaldte ANF'er (anti-nutritionelle faktorer) har større betydning for smågrisenes produktivitet, end om der er lidt mere eller lidt mindre lysin i en foderblanding," siger Anders Hagemann. Han peger på, at en høj fordøjelighed af proteinet hænger sammen med et lavt indhold af ANF'er. Derfor opfordrer han til, at man lægger mere vægt på de enkelte råvarer end på det præcise indhold af for eksempel aminosyrer. Hos Hamlet Protein behandler man sojaskrå gennem en enzymatisk proces, der nedbryder en række af de ANF'er, som smågrise op til omkring 15 kg har svært ved at omsætte. Når smågrisene ikke får disse stoffer i foderet, falder forekomsten af diarré. "Vi har mange eksempler fra praksis på, at man kan reducere eller helt fjerne medicinske behandlinger hos smågrisene, når man erstatter almindelig sojaskrå med enzymatisk behandlet sojaskrå," forklarer Anders Hagemann. HP 200 og HP 300 Enzymbehandlet sojaskrå til smågrise Behandlingen fjerner nogle af de stoffer i sojaskrå, som nyfravænnede smågrise har svært ved at fordøje, og som derfor kan give diarré Prisen på HP 200 og HP 300 svinger i forhold til prisen på Chicago børsen og dollarkursen, men ligger omkring 600 til 700 kr. pr. 100 kg Fremstilles hos Hamlet Protein i Horsens Færre foderenheder Anders Hagemann ærgrer sig over, at Hamlet Proteins produkter ligger lavere end ekstruderede sojaprodukter, når man analyserer for foderenheder. Den nuværende energiberegning viser, at produkter som AlphaSoy Pig 530 fra Agrokorn og AGB Soja fra DLG indeholder omkring 107 foderenheder pr. 100 kg, mens produkterne fra Hamlet ligger på cirka 100 foderenheder. "Når vi sammenligner vores enzymatisk fremstillede HP 200 og HP 300 med soja- Anders Hagemann, Hamlet Protein. Foto: Morten Thomsen. 56

7 produkter, der er fremstillet ved hjælp af ekstrudering, ligger vi cirka syv foderenheder lavere pr. 100 kg," siger Anders Hagemann. Han forklarer forskellen med, at processen hos Hamlet Protein er en enzymatisk proces, hvor enzymerne 'æder' nogle af de stoffer i sojaskrå, der er skadelige for grisen, men som også tæller med i energiberegningen. Det samme sker ikke, når sojaskrå ekstruderes, som derfor har flere foderenheder ved den analysemetode, der anvendes i Danmark. "Vi har påpeget problemet over for VSP, som godt kan se, at der er noget rigtigt i vores argument," siger Anders Hagemann. Han erkender, at man ikke overvejende køber HP 200/ HP 300 af hensyn til energiindholdet, men fordi produkterne er skånsomme over for smågrisenes maver. "Alligevel håber vi, at analysemetoden ændres, så produkterne bliver mere jævnbyrdige," siger Anders Hagemann. 26 procent sojaskrå? Selvom Videncenter for Svineproduktion siger ok til helt op til 26 procent sojaskrå til smågrise, er det Anders Hagemanns erfaring, at så høj iblanding kun går godt i meget få besætninger. "26 procent sojaskrå til smågrise giver diarré i rigtig mange besætninger," siger han og peger på, at mange smågrise er belastet af for eksempel sygdom, så de risikerer at få diarré, hvis de udsættes for så store mængder sojaskrå. "Men får smågrisene en god start med enzymbehandlet sojaskrå, kan de hurtigt komme over på en billig foderblanding. Samtidig undgår man diarré, så i sidste ende behøver det ikke bliver dyrere, selvom man bruger højværdiprodukter til sine smågrise," påpeger Anders Hagemann. Sojaprodukter erstatter i stor udstrækning fiskemel Af Morten Thomsen Når agronom Sønke Møller, Svinerådgivning Vest, optimerer fravænningsfoder, indgår specialbehandlet soja som HP200/300, Vilosoy eller Alpha- Soy 530 stort set altid. "Fiskemel er alt for dyrt at bruge som eneste proteinkilde," forklarer han. Sojaprodukter som HP 200, AlphaSoy 520/Vilosoy indgår også i blanding 2, men fra en vægt på omkring 15 til 16 kg er der normalt ikke længere behov for at bruge specialbehandlet fremfor almindelig afskallet sojaskrå. Når han skal sammensætte en god smågriseblanding, stræber han efter at bruge flere forskellige proteinkilder. "Sojaskrå, sojaproteinkoncentrat og fiskemel er normalt med, men kartoffelprotein og mælkepulver kan også indgå," forklarer han. Sønke Møller kender besætninger, der allerede fra ni kg udelukkende bruger et sojaproteinprodukt og altså kun bruger fiskemel, kartoffelprotein og andre dyre proteinkilder til den egentlige fravænningsblanding. "Hvis grisene ikke får diarré af det høje proteinniveau, vokser de ganske udmærket på en blanding uden fiskemel," lyder hans erfaring. Skal Sønke Møller vurdere forskellige specialbehandlede sojaproteinprodukter, lægger han først og fremmest vægt på indholdet af trypsin-inhibitorer. "Produkter som Vilosoy, AlphaSoy 530 og HP 200 ligger på samme niveau, og de har samtidig en god proteinfordøjelighed som tegn på, at de under fremstillingen ikke "Specialbehandlede sojaprodukter har i stort omfang erstattet fiskemel i smågrisefoderet," siger agronom Sønke Møller, Svinerådgivning Vest. Foto: Morten Thomsen. har været opvarmet for kraftigt," siger han og tilføjer, at han har gode erfaringer med alle tre produkter og, at de kan erstatte hinanden uden forskel i produktiviteten. 57

8 Rug Rug i slagtesvinefoder: Foderbesparelse sættes til i lavere tilvækst Konklusion Med den viden vi har p.t., bør det være neutralt at anvende rug i svinefoder. Der er dog imidlertid behov for nye fodringsforsøg, der kan klarlægge potentialet for anvendelsen af blandt andet de nye sorter af rug i stalden. Et nyt fodringsforsøg er under afvikling til slagtesvin og forventes færdig efterår Af svinekonsulent Heidi Boel Bramsen, KHL Svinerådgivning Højt udbytte på marken, lave dyrkningsomkostninger og nem at passe - det er mange af de positive indgangsvinkler til rug i sædskiftet. Rug i svinefoder har desværre et ry for at give lavere tilvækst og forringet foderudnyttelse - men vil det på ejendomsniveau være en økonomisk fordel at anvende rug i svinefoder? I Danmark har vi et mindre dyrkningsareal af rug, primært på de lette jorde. Dyrkningsmæssigt er rugen meget nøjsom, da den kræver relativt mindre gødning og færre behandlinger. I 2009 viste et artsforsøg, at vinterrugen gav flere foderenheder end vinterhvede på uvandet sandjord og, at forskellen i omkostning - forbundet med dyrkningen - var 596 kr. pr. ha lavere for rug (se tabel 1). I 2010 blev der ligeledes gennemført artsforsøg på både sand- og lerjord, hvor vinterrugen endnu engang klarede sig bedre end vinterhveden. Økonomisk fordel at anvende rug? Med et højt udbytte selv på 'lette' jorde er rug blevet specielt interessant for svineproducenter, der selv blander foder på baggrund af hjemmeavlede råvarer. I praksis anvendes rug ikke af mange svineproducenter, og de, der dyrker rug, gør det ofte i et mindre omfang. Det anbefales at iblande rug med maksimum 40 procent i foder til slagtesvin. Det skyldes, at forsøg har vist forringede produktionsresultater ved høje iblandingsprocenter af rug, hvilket eventuelt kan skyldes det produktionshæmmende stof alkylresorcinol, som kan påvirke foderoptagelsen og foderudnyttelsen negativt. De svineproducenter, der i dag anvender rug, iblander typisk ikke med mere end 10 til 15 procent. 10 kroners gevinst Ved en forskel i salgsprisen på 18 kr. pr. 100 kg mellem vinterhvede og vinterrug vil der være balance i markdriften. Regnes denne prisforskel ind i en foderoptimering, vil der være en foderbesparelse på knap fem kr. pr. 100 FEsv ved en iblanding på 40 procent i en slagtesvineblanding, svarende til en gevinst på cirka 10 kr. pr. slagtesvin. Dette er en foderbesparelse, der er værd at få øje på, men så skal vi lige huske på, at rug, som tidligere nævnt, formentlig også har en negativ indvirkning på produktionsresultaterne. Nyberegning af forsøg Et fodringsforsøg tilbage i 1997 ('Rug i foder til slagtesvin', meddel. 374) viste, at der for hver 10 procent rug, der tilsættes fodret, blev en forringet foderudnyttelse på 0,02 FE pr. kg tilvækst og otte g lavere daglig tilvækst. Siden dette fodringsforsøg har der været en revidering af fodervurderingssystemet, hvor rug blev opvurderet i foderenheder, og sojaskrå blev nedvurderet i energi, og samlet set havde Rådgivning om fodring LRØ Svinerådgivning Svinerådgivning Vest LandboNord SvineRådgivning Syddansk Svinerådgivning LandboMidtØst Svinerådgivning Agri Nord Svineproduktion Centrovice Svinerådgivning Landboforeningen Gefion - Svin Patriotisk Selskab Midtjysk Svinerådgivning LandboSyd KHL Svinerådgivning "Vinterrug gav flere foderenheder end vinterhvede på landjord" Vintersæd FEsv pr. 100 kg Kerneudbytte, hkg FEsv pr. ha Udgifter, kr. pr. ha pr. ha To forsøg, JB 1 og 4, uvandet Vinterhvede, Frument , Vinterrug, Evolo , Vinterbyg, Zephyr , Triticale, Dinaro , (Kilde: Morten Haastrup, Landscentret). 58

9 blandingerne med rug et lavere energiindhold. Hvis forsøget bliver genberegnet, viser resultaterne, at der ingen forskel er i foderudnyttelsen og, at den daglige tilvækst kun forringes med cirka fire g. Altså en betydelig forskel. Besparelse sættes til Med 40 procent iblanding i foder svarer det til en lavere tilvækst med 12 g pr. dag og ingen ændring i foderudnyttelsen. Den forringede daglige tilvækst vil betyde, at grisen i gennemsnit skulle have en ekstra dag i stalden for at kunne opnå den samme slagtevægt eller, at slagtevægten vil falde med knap 1 kg. Økonomisk vil det betyde cirka 10 kr. pr. slagtesvin. Umiddelbart ser det ud til, at den opnåede foderbesparelse vil blive sat til ved en lidt lavere slagtevægt. Behov for nye forsøg I dag anvendes der stort set xylanase i alt slagtesvinefoder, hvilket er med til at nedbryde opløselige fibre. Og netop opløselige fibre er der et højt indhold af i rug, så det er muligt, at et nyt fodringsforsøg kunne vise, at problemet med faldende foderoptagelse ikke har så stor betydning. Desuden er der behov for nye undersøgelser, der kan klarlægge betydningen af den større enzymaktivitet i vinterrug. Kan for eksempel vinterrugens højere fytaseaktivitet (op til 10 gange så høj som i hvede) biddrage til en øget fordøjelighed af fosfor i foderet? Det anbefales at iblande rug med maksimum 40 procent i foder til slagtesvin. De svineproducenter, der i dag anvender rug, iblander typisk ikke med mere end 10 til 15 procent. 59

10 Udland I Tyskland har genetikken Tyskland Interview med konsulent Jacob Dall, ATR betydning for fodringen Tysk grovvarefirma skelner mellem LYD og LYP slagtesvin i foderprogrammet. Af Morten Thomsen Tyskland er i langt højere grad end Danmark præget af lokale traditioner og lokal genetik. Selvom de omkring otte mio. danske smågrise, der årligt eksporteres sydpå, genetisk set er ret ens, er de resterende tæt ved 50 mio. slagtesvin, der slagtes i Tyskland, langt mere forskellige, end vi er vant til. "Derfor er det svært at generalisere ret meget omkring den tyske svineproduktion eller om den tyske måde at fodre svin på," fastslår konsulent Jacob Dall, ATR. For et års tid siden blev han ansat hos det tyske grovvarefirme ATR, der også har et stort salg af svinefoder i Danmark. Han arbejder både med optimering for danske og tyske kunder og har bemærket en del forskelle. "Først og fremmest er langt hovedparten af de tyske slagtesvin LYP-krydsninger, som har noget anderledes egenskaber end danske LYD-grise," siger Jacob Dall. Dernæst lægger tyske slagterier stor vægt på skinkerne, som prioriteres højt afregningsmæssigt. Desuden varierer slagtevægten en del, men er generelt noget højere end den danske. "Både den høje slagtevægt og kravet om store skinker er en udfordring for danske LYDgrise," forklarer han. Appetitten er tit lav hos LYP-grise, når de nærmer sig "95 procent af søerne i det nordtyske område har Danavl genetik, men Piétrain dominerer klart på ornesiden," siger konsulent Jacob Dall, ATR. Foto: Morten Thomsen. Tyske slagtesvine-producenter skeler også meget til prisprognoserne, før de køber smågrise ind Jacob Dall. 130 kg levendevægt, så der er intet incitament til at begrænse foderoptagelsen gennem fodringen. Tværtimod må Jacob Dall tit øge energikoncentrationen i slutfoderet til P- krydsninger for at sikre en høj foderoptagelse. "Det er stik modsat danske LYD-grise, som har svært ved at klare den høje tyske slagtevægt uden, at det går ud over kødprocenten," siger konsulenten. Men en høj slagtevægt er nødvendig for, at skinkerne skal få den størrelse, som tyskerne efterspørger. Høj fravænningsvægt En anden forskel mellem Danmark og Tyskland er, at tyskerne generelt har en højere fravænningsvægt trods en fravænningsalder, der tit kun er 60

11 ATR Landhandel Privatejet tysk grovvarevirksomhed Hovedkontor øst for Hamburg Foderproduktion fem steder, herunder i Husum 650 ansatte, heraf 18 i lige over tre uger. Det betyder, at der i Tyskland er meget opmærksomhed omkring pattegrisenes tilvækst i farestalden. I Danmark, hvor afregningssystemet stimulerer antal fravænnede snarere end fravænningsvægten pr. gris, er der ikke samme fokus på fravænningsvægten. "Mange tyske sohold bruger et yoghurtprodukt de første to uger i farestalden, og det giver pattegrisene en rigtig god start," siger han. Mens pattegrisene stadig får yoghurt, starter de omkring en uge gamle op med en god fravænningsblanding, der indeholder mælkepulver. Prislejet på disse blandinger er fra 550 til 850 kr. pr. 100 kg, men da forbruget Det er normalt med tre blandinger til smågrise op til 30 kg Jacob Dall. kun ligger omkring et halvt kg pr. pattegris, er udgiften til at overskue. Fravænningsblandingen bruges frem til nogle dage efter fravænning, hvor man gradvist skifter over til smågriseblanding ét. "Det er normalt med tre blandinger til smågrise op til 30 kg," siger Jacob Dall. De fleste bruger lavproteinblandinger i stil med de danske, men han mener generelt, at tyske svineproducenter er mere villige til at betale for dyrere råvarer end danske svi- "Tankegangen hos tyske slagtesvineproducenter er generelt meget økonomisk orienteret. Mere end jeg oplevede i Danmark," forklarer Jacob Dall. Foto: Morten Thomsen. 61

12 Udland neproducenter. Blodplasma kan ikke bruges, da det ikke er opført på QS-listen over godkendte fodermidler. Tysk lands energiv urdering baserer sig på omsættelig energi og ikke fordøjelig energi som i Danmark. Energi-enheden er Mega Joule. Begge dele gør en direkte sammenligning lidt vanskelig. Tysk baghjul til danske slagtesvin Når man snakker fodereffektivitet i Tyskland, mener man næsten altid kg tilvækst pr. kg forbrugt foder, men med en højere slagtevægt og en lidt anden fdoersammensætning og fodervurdering svarer det i praksis ofte til, at tallet skal være det samme, som når danske slagtesvineproducenter snakker foderenheder pr. kg tilvækst. "Selvom tilvæksten hos LYP-slagtesvin er 100 g mindre end hos LYD-slagtesvin, Fodringsmæssige forskelle mellem Tyskland og Danmark Yoghurtblanding til pattegrise de første to uger i farestalden Hvedeklid har en høj energiværdi i det tyske system og indgår ofte med op til 30 procent i drægtighedsfoderet Rug er generelt mere værdsat end i Danmark og findes - trods stigende majsdyrkning - stadig i relativ store mængder Kornbærme fra etanolproduktion anvendes med op til 12 procent i slutblandinger til slagtesvin Havre bruges sjældent Højere indhold af lysin i slagtesvinefoderet: 8,2-8,4 g pr. kg i en enhedsblanding Langt hovedparten af de tyske slagtesvin er LYP-krydsninger, som har noget anderledes egenskaber end danske LYD-grise klarer tyske slagtesvineproducenter sig effektivitetsmæssigt lige så godt som deres danske kolleger," påpeger Jacob Dall. Jacob Dall. Det er der flere forklaringer på. For det første bygger tyskerne billigere og mere enkle stalde. En dør af vandfast krydsfinér, skillevægge af letbeton-blokke, større stier og mere enkle ventilationsanlæg er med til at holde byggepriserne nede. Dernæst fokuserer de meget på foderpriser i relation til den forventede notering trefire måneder fremme. Slagtesvin får normalt tre blandinger frem til slagtning og skifter til slutblandingen fra 70 kg og frem til slagtning omkring 130 kg. Dermed ligger to tredjedele af foderforbruget på denne blanding. "Tyske slagtesvineproducenter skeler også meget til prisprognoserne før de køber smågrise ind," siger Jacob Dall. Foderpriserne i Danmark og i Tyskland ligger meget tæt, når man ser på so- og slagtesvinefoder, mens der er tendens til lidt dyrere smågrisefoder i Tyskland, fordi de ønsker flere dyre råvarer. ATR Landhandel har 650 ansatte og foderproduktion fem steder, herunder på fabrikken i nordtyske Husum, hvor Jacob Dall bruger en del af sin arbejdstid. Foto: Morten Thomsen. 62