Foderforbrug i soholdet kan reduceres med 10 procent via huldstyring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foderforbrug i soholdet kan reduceres med 10 procent via huldstyring"

Transkript

1 Foderforbrug i soholdet kan reduceres med 10 procent via huldstyring SKALA TIL FODRING AF SØER EFTER HULD. Huldvurdering fungerer bedst, når man bruger sine hænder. Når ryg, ribben og hofter mærkes ved et fast tryk, er soens huld i orden. Hænderne skal løbende justeres. Derfor bør cirka 20 søers rygspæktykkelse måles med en skanner hver tredje måned. Søerne skal have mellem 15 og 20 mm rygspæk ved faring. Af projektchef Gunner Sørensen, Videncenter for Svineproduktion Foderets formål kan deles op i tre delmål: Vedligehold: Sikrer balance mellem basalstofskiftet og soens legemsvægt. Følgende daglige tildelinger er vejledende: Gylt på 150 kg = 1,5 FEso, so på 200 kg = 1,9 FEso og so på 250 kg = 2,3 FEso. Produktion: Dækker foder til fostertilvækst, mælkeproduktion, soens egen vækst og varmeproduktion samt energi til udskillelse af overskydende næringsstoffer - primært kvælstof. Mavesundhed: Foderets indhold af struktur og fibre De fede søer har ofte forlængede faringer og nedsat foderoptagelse i diegivningsperioden. Derudover er de dyre i drift, da de har et væsentligt højere foderforbrug end normale søer. Foto: Morten Thomsen skal tilpasses, så mavesår undgås. 1 Vedligehold Soens vægt har betydning for, hvor meget foder der skal bruges til vedligehold. Der er ligeledes et stigende energibehov til vedligeholdelse ved stigende alder. Dette skyldes en ændret kropssammensætning (gamle søer indeholder cirka 45 procent protein, mens unge søer indeholder cirka 39 procent protein). Søernes huld styres alene af den tildelte mængde foder. På forkant Nye muligheder og tendenser I drægtighedsperioden bruges cirka 80 procent af foderet til vedligehold, mens 20 procent bruges til produktion af fostre, varme mv. I diegivningsperioden bruges kun cirka 20 procent Søernes huld skal vurderes fire gange pr. cyklus ved faring ved fravænning ved drægtighedskontrol efter fire til fem uger ved cirka 70 dages drægtighed (typisk når gyltene vaccineres første gang før faring)

2 af foderet til vedligehold, mens resten bruges til mælkeproduktion. Staldtemperaturen betyder meget for den fodermængde, søerne skal tildeles, men søernes fedningsgrad og stisystemet er også vigtige faktorer. Tynde søer har således et relativt større behov for foder end fede søer, hvilket muligvis kan forklares i deres manglende isolerende fedtlag. Hvis der er fugtige lejer eller træk i søernes opholdszone, stiger vedligeholdelsesbehovet yderligere, og søerne skal tildeles op til 1 FEso ekstra pr. dag. 2 Huldvurdering Figuren viser fire forskellige kategorier af søer. Kategorierne 'For fed' og 'For mager' bør overhovedet ikke forekomme i en velfungerende besætning. Søernes huld på løbetidspunktet spiller en stor rolle for, hvordan fodringen i drægtighedsperioden skal gribes an. De første fire til fem uger efter løbning har stor betydning for kuldstørrelsen. Tynde og magre søer kvitterer i form af bedre kuldstørrelse, når de får ekstra foder (4,0 FEso pr. dag). Middel eller fede søers Der SKAL anvendes drægtighedsblandinger og IKKE diegivningsblandinger til drægtige søer. Det gavner både din pengepung og miljøet kuldstørrelse påvirkes ikke af, om de får mere foder, end de har behov for, men kuldstørrelsen påvirkes negativt, når de får for lidt foder. Gyltene skal man derimod være mere opmærksomme på, da for meget foder i de første fire til fem uger efter løbning påvirker både kuldstørrelse og faringsprocent negativt. Det er derfor vigtigt, at gyltene kun tildeles mellem 2,2 og 2,4 FEso pr. dag i denne periode. Fra fjerde drægtighedsuge fodres søerne efter huld således, at de er i kategorien 'middel' (se figur) ved indsættelse i farestalden. Det er vigtig at huske, at der også bruges energi til fostertilvækst, fosterhinder, bør og yvervækst i drægtighedsperioden, så foderstyrken skal hæves med mellem 0,5 og 1,0 FEso pr. dag i de sidste tre til fire uger af drægtighedsperioden. De magre søer har større risiko for dårlige reproduktionsresultater og skuldersår i diegivningsperioden. Disse søer skal 'fedes op' inden de indsættes i løsdriftsstalde. Foto: Morten Thomsen 3 Foder til drægtige søer Der er minimumsnormer for aminosyrer, vitaminer og mineraler til drægtige søer. Aminosyrenormerne og normen for fordøjeligt fosfor til drægtige søer er betydelig lavere end normerne til diegivende søer. De fleste af normerne er veldokumenterede under danske forhold, men er gennemsnitsbetragtninger for både unge og udvoksede søer. Unge søer har et større behov for aminosyrer og mineraler end ældre søer i drægtighedsperioden, da de fortsat vokser. Denne situation er der taget hensyn til i normerne, og de kan således trygt bruges i besætningerne. Anvendes foderblandinger med et højt indhold af protein, vil soen både have en proteintilvækst (store søer) og bruge ekstra energi til at udskille det overskydende kvælstof. Der er ikke et eksakt tal på, hvor meget ekstra energi det kræver af søerne, men det vides fra slagtesvin, at for hver 10 gram ekstra protein pr. FEsv påvirker det foderudnyttelsen med cirka to procent. Derfor SKAL der anvendes drægtighedsblandinger og IKKE diegivningsblandinger til drægtige søer. Det gavner både din pengepung og miljøet. 4 Mavesundhed Drægtighedsfoderets indhold af fibre og stivelse samt formalingsgrad skal også være i balance for, at fordøjelse og bevægelse af foder i mave/tarmsystemet fungerer på en sund måde. Hvis det ikke er tilfældet, vil der ses maveforandringer, reduceret foderoptagelse i diegivningsperioden og i værste fald akutte dødsfald blandt søerne. Den optimale balance mellem fibre og stivelse varierer mellem besætningerne afhængig af opstaldningsform, adgang til halm mv., derfor kan der ikke gives en generel anbefaling. Foderet bør være simpelt sammensat og primært bestå af velkendte foderstoffer som byg, havre, hvede og sojaskrå. Fiberindholdet i foderet kan øges ved at bruge grønmel, roepiller og tørret pektinfoder. Konklusion Der er stor forskel i foderforbruget pr. årsso i danske sobesætninger, og denne forskel kan ikke forklares med antal grise pr. årsso og heller ikke ved forskelle i diegivningstiden. VSP har fulgt otte almindelige sobesætninger og kortlagt deres foderforbrug. Derefter er der foretaget en række fodringsmæssige ændringer i besætningerne, og foderforbruget er igen blev kortlagt. I alle besætningerne er huldstyring i drægtighedsperioden et indsatsområde, og det har handlet om at få mere ensartede søer og generelt at få slankere søer. Det er muligt at reducere foderforbruget med op til 10 procent ved at fodre med omtanke og have fokus på god huldstyring.

3 Fem blandinger Torben Skov Ancker, produktchef Torben Jensen, produktchef Hvordan er forholdet mellem hvede og byg i blandingerne? Typisk er forholdet 50/50, og som udgangspunkt er der også mellem tre og fem procent havre i. Byg og havre prioriteres således, at blandingen får et tilpas indhold af træstof, som sikrer en god mavesundhed. Vores 'Struktur'-blandinger er de mest populære. De indeholder minimum ti procent syrebehandlet, valset byg, som tilsættes efter pelleteringen. Dette foder giver et mere sammenhængende maveindhold og derved færre/mindre maveforandringer i den hvide del af maven. Hvilke fedtkilder er der i blandingen? Palmeolie, fordi den har en fin fordøjelighed. Det er en råvare, der resulterer i en ensartet smag på foderet fra gang til gang, hvilket resulterer i en høj foderoptagelse. Prismæssigt ligger den ligeledes i et fornuftigt leje, hvilket gør den til et naturligt valg p.t. Hvad er indholdet af råprotein? Blandingerne ligger i intervallet fra 110 og 115 g fordøjeligt råprotein pr. FEso. Vores erfaring er, at kommer proteinindholdet højere op, øges risikoen for pattegrisediarré. Hvilke proteinkilder anvender I? I 'Super Die'-blandinger bruger vi kun sojaskrå. Vi har dog rigtig gode erfaringer med anvendelse af tre til seks procent rapskager i dieblandinger. Rapskager tilfører foderet protein og olie og gør samtidig foderet billigere. Rapskager er generelt en fin råvare, som burde anvendes mere, men i Danmark lider man lidt af rapsforskrækkelse. Hvad er indholdet af lysin? I vores enhedsblanding er det 6,0 g pr. FEso, mens det ellers ligger fra 6,2 til 6,6 g i diegivningsblandingerne. Søerne er blevet mere produktive, og derfor har vi vurderet, at tilsætning af ekstra lysin kan betale sig. Kunderne efterspørger det, fordi de ser det som en god sikkerhedsmargin. Hvordan er forholdet mellem hvede og byg i blandingerne? I den gennemsnitlige blanding er det halvt af hver. Mange vil gerne have et højt energiindhold, og så skal man fodre med en hvederig blanding. Der er aldrig mere end 40 procent hvede i disse blandinger. Andre blandinger ligger på 25 procent hvede og så sammenlagt 38 til 48 procent byg og havre. Kravet til energiindhold samt holdningen til strukturen i foderet bestemmer. Strukturen bliver god med byg - selv i pillefoder - og det giver en bedre mavesundhed. Det ved vi. Hvilke fedtkilder er der i blandingen? Vi bruger svinefedt, palmeolie eller lecithin-olie. Palmeolien bruger vi kun, når vi ikke har andet, for især de diegivende søer er ikke vilde med at æde det. Svinefedt giver en rigtig god ædelyst, mens lecithin er god til at emulgere, så det giver en god fordøjelse, fordi de fedtopløselige komponenter i foderet simpelthen optages bedre. En blanding indeholder ofte to af fedttyperne samtidig. Hvad er indholdet af råprotein? Fra 110 til 115 g fordøjeligt råprotein pr. FEso. Det afhænger af energikoncentrationen, og der optimeres på fordøjeligheden. Hvilke proteinkilder anvender I? Soja- eller solsikkeskrå eller scanola-raps. Sojaskrå er den dominerende proteinkilde i al vores sofoder. Hvad er indholdet af lysin? 6,4 g pr. FEso i de mest efterspurgte blandinger, svarende til 70 procent af det diegivningsfoder, vi leverer. Det ligger i luften, at det er fornuftigt at ligge over normen på 6,0 g lysin. Vi hører det i hvert fald tit fra de fodringsrådgivere, vi samarbejder med. Det giver en lidt bedre proteinprofil til soen, så hun bedre kan omsætte proteinet, og så er det bedre for smågrisene. Hvad er energiindholdet i blandingerne Mellem 105 og 107 Fe pr. 100 kg. Ingen ligger højere, fordi fodringsforsøg og vores egne erfaringer viser, at de meget energirige blandinger ikke giver en bedre produktivitet. De koster bare mere. Samtidig giver det heller ikke mening at fylde meget fedt, dvs. energi, i blandingen, samtidig med, at man vil have en god foderstruktur. Hvad er energiindholdet i blandingerne. Typisk 109 FEso pr. 100 kg, men det spænder fra 105 til 110 FEso. 53

4 Overblik / diefoder Foto: Jens Tønnesen LAVENERGI VI TILBYDER NYHED Alt i ventilationsanlæg Inkl. Alt frekvens ventilationsanlæg regulering Inkl. frekvens regulering Naturlig ventilation Inkl. Naturlig vejrstation ventilation Inkl. vejrstation Foderautomater Foderautomater Multifasefodring Multifasefodring Veje-/Mixersystemer Veje-/Mixersystemer Højtrykskøling Højtrykskøling ROTOR A/S Industrivej Varde Tel Fax Tre blandinger Martin Lauridsen, direktør Hvad er forholdet mellem hvede og byg i blandingerne? En stor del af kornet er byg, så det er cirka halv byg og halv hvede i de tre standardblandinger. Grundlæggende mener vi, at nøglen til en optimalt fungerende so er god mavesundhed. Derfor starter vi altid med et besøg i stalden, hvor vi kigger på søerne og gødningen, når vi får en god kunde. 10 til 20 procent af kornet i al vores sofoder er valset byg, som er presset med i pillerne. Der er også mulighed for at få forpressede piller, hvor den valsede byg ikke bliver så findelt som i standardpiller. I en enkelt af blandingerne er fem procent af kornet havre. Hvilke fedtkilder anvender I i blandingerne? Vi bruger sojaolie i al vores sofoder, fordi det har en god smagbarhed, og ifølge resultater fra Foulum giver det den bedste mælkeydelse. Sojaolie i alt vores sofoder - smagbarhed, Foulum: kokos (federe råmælk), solsikke, soja olie (mere mælk). Hvad er indholdet af råprotein i blandingerne? Én af blandingerne har 110 g fordøjeligt råprotein, mens resten har 120 g pr. FEso. Hvilke proteinkilder anvender I? Hovedsageligt sojaskrå, suppleret med mellem nul og fire procent solsikkeolie. Lige nu er prisrelationerne sådan, at der er fire procent solsikke i. Vi bruger ikke raps. PanelTech Inventar til effektive svineproducenter Hvad er indholdet af lysin? I blandingen med 110 g fordøjeligt råprotein pr. FEso er der 6,4 g lysin pr. FEso, mens der i de øvrige med 120 g råprotein er 7,0 g lysin pr. FEso. PanelTech A/S T: E: Hvad er energiindholdet i blandingerne? Mellem 106 og 108 FEso pr. 100 kg. Vi har også en enkelt blanding med 112 FEso, men vi sælger næsten ikke noget af den. Hvis man laver en blanding, som sikrer søernes mavesundhed, så kan de sagtens æde nok og behøver ikke høj-energi-blandingen. 54

5 Konsulentkommentar Tre nøgler til succesfuld fodring af diegivende søer Fodringen af søerne skal ifølge svinerådgiver Peter Mark Nielsen, LMO, være så simpel som muligt. I stedet skal man bruge sin energi på at passe dem. Af Jakob Ulstrup Retningslinjerne er få og simple, når det drejer sig om at nå de bedste resultater i farestalde. Overordnet set slår Peter Mark Nielsen, der er svinekonsulent hos LMO, til lyd for, at man ikke bruger mange penge på forkromede foderløsninger. I stedet skal man bruge tiden på at passe sine grise. Han udpeger hyppige huldvurderinger, foderjusteringer og overvågning af vandforsyningen som de tre nøgler til succes, når produktiviteten skal optimeres. Struktur er et must - både fysisk og med hensyn til råvarevalget. Med hensyn til fordelingen mellem byg og hvede er konsulentens råd simple. "Jeg anbefaler altid en strukturløsning. Der skal være 30 til 40 procent byg i blandingen. Ligger man i den lave ende, så er det godt at supplere med lidt havre, og fem procent kan fint gøre det," siger Peter Mark Nielsen. Enkelte besætninger kan have behov for endnu mere struktur. "En del af kornet i blandingen skal være valset udenom pillerne, og det må ikke være varmebehandlet. Det er ligegyldigt, om det er noget af byggen eller hveden, der valses, og 10 procent af det samlede indhold er normalt tilstrækkeligt," siger konsulenten. Han påpeger, at vådvalset, riffelvalset og syrevalset korn er lige godt, men, at der kan være procesmæssige årsager til, at foderfabrikkerne vælger den ene metode frem for den anden. "Derfor bør det heller ikke koste ekstra med tilsat valset korn," pointerer han. Nogle fabrikker kan lave en grovere formaling til søerne end smågrise og slagtesvin, hvilket, Peter Mark Nielsen mener, er en rigtig god ide, hvis der er problemer med mavesundheden. Flere slags fedt virker Med hensyn til fedtkilder, mener Peter Mark Nielsen, at der er flere valgmuligheder, der ikke påvirker resultatet i stalden. Palmeolie, svinefedt og sojaolie fungerer lige godt. "Kokosolien er også god, men hammer-dyr, så den vil jeg fraråde. Forsøg fra praksis viser absolut ingen effekt på pattegrisedødelighed," fastslår han. Der er tale om før-efter forsøg med flere hundrede søer fordelt på flere forskellige besætning. Peter Mark Nielsen 5 gode råd Husk strukturen! Både den fysiske og i forbindelse med råvarevalg Hold fodringen simpel og brug tiden på huldvurdering, foderjustering og vandforsyning! Undgå unødige tilsætningsstoffer, som syre-, gær- og bakterieprodukter Undgå ekstra vitaminisering Sammenhold pris og kvalitet, når du vælger foderleverandør Proteinnormen rækker Normsættet tilskriver 110 g fordøjeligt råprotein pr. FEso, og det bør under normale omstændigheder være tilstrækkeligt. "Men kan søerne ikke æde nok, skal man ikke bare tilsætte otte procent lysin over normen. Man skal have alle aminosyrerne med, og for at få det skal man samtidig gå op i råprotein," formaner Peter Mark Nielsen. Så vil man ende på 115 til 118 g fordøjeligt råprotein, afhængig af proteinkilderne. "Sojaskrå er fortræffeligt, men der kan sagtens suppleres med fem til syv procent solsikkeskrå og tre til fem procent rapskage. Men der er ingen grund til at bruge fiskemel eller andre dyre proteinkilder," siger han om valg af proteinkilder. Vurdér foderoptaget "Energiindholdet i blandingen er faktisk ikke så afgørende. Det er snarere folkene, der passer søerne," forklarer konsulenten med henvisning til, at søerne selvfølgelig skal have energi nok. Det vigtigste redskab i stalden er derfor hyppige huldvurderinger. "Taber søerne sig, så skal de selvfølgelig have enten flere kg foder eller foder med en højere energikoncentration." Peter Mark Nielsen understreger dermed også, at man ikke slavisk kan gå ud fra, at et gennemsnitsoptag i dieperioden på seks FEso pr. dag er nok. Et faktum som han tilskriver de stigende kuldstørrelser. "Æder søerne nok, så sikrer lysinnormen på seks g pr. FEso også tilstrækkelig lysinforsyning. Omvendt kan man sige, at otte procent ekstra aminosyrer jo er en billig forsikring. Men op i nærheden af de syv g er unødvendigt. Mange efterspørger høj-lysinblandinger, fordi de tror, at man ikke kan fodre med en normblanding. Det kan man godt, hvis man er omhyggelig i stalden." 55

6 Foder og medicin Bedre foderstoffer kan reducere medicinforbruget i smågriseproduktionen Sæt fokus på hvad der ikke skal være i smågrisefoderet, lyder opfordringen fra Anders Hagemann, Hamlet Protein. Af Morten Thomsen For agronom Anders Hagemann, Hamlet Protein, er det ikke interessant, om der er 10,2 eller 10,4 gram fordøjeligt lysin i en smågriseblanding. Det er mere interessant, hvad blandingen indeholder af anti-nutritionelle faktorer, og i hvor høj grad proteinet i foderet er omsætteligt for den nyfravænnede gris. "Det er min erfaring, at de såkaldte ANF'er (anti-nutritionelle faktorer) har større betydning for smågrisenes produktivitet, end om der er lidt mere eller lidt mindre lysin i en foderblanding," siger Anders Hagemann. Han peger på, at en høj fordøjelighed af proteinet hænger sammen med et lavt indhold af ANF'er. Derfor opfordrer han til, at man lægger mere vægt på de enkelte råvarer end på det præcise indhold af for eksempel aminosyrer. Hos Hamlet Protein behandler man sojaskrå gennem en enzymatisk proces, der nedbryder en række af de ANF'er, som smågrise op til omkring 15 kg har svært ved at omsætte. Når smågrisene ikke får disse stoffer i foderet, falder forekomsten af diarré. "Vi har mange eksempler fra praksis på, at man kan reducere eller helt fjerne medicinske behandlinger hos smågrisene, når man erstatter almindelig sojaskrå med enzymatisk behandlet sojaskrå," forklarer Anders Hagemann. HP 200 og HP 300 Enzymbehandlet sojaskrå til smågrise Behandlingen fjerner nogle af de stoffer i sojaskrå, som nyfravænnede smågrise har svært ved at fordøje, og som derfor kan give diarré Prisen på HP 200 og HP 300 svinger i forhold til prisen på Chicago børsen og dollarkursen, men ligger omkring 600 til 700 kr. pr. 100 kg Fremstilles hos Hamlet Protein i Horsens Færre foderenheder Anders Hagemann ærgrer sig over, at Hamlet Proteins produkter ligger lavere end ekstruderede sojaprodukter, når man analyserer for foderenheder. Den nuværende energiberegning viser, at produkter som AlphaSoy Pig 530 fra Agrokorn og AGB Soja fra DLG indeholder omkring 107 foderenheder pr. 100 kg, mens produkterne fra Hamlet ligger på cirka 100 foderenheder. "Når vi sammenligner vores enzymatisk fremstillede HP 200 og HP 300 med soja- Anders Hagemann, Hamlet Protein. Foto: Morten Thomsen. 56

7 produkter, der er fremstillet ved hjælp af ekstrudering, ligger vi cirka syv foderenheder lavere pr. 100 kg," siger Anders Hagemann. Han forklarer forskellen med, at processen hos Hamlet Protein er en enzymatisk proces, hvor enzymerne 'æder' nogle af de stoffer i sojaskrå, der er skadelige for grisen, men som også tæller med i energiberegningen. Det samme sker ikke, når sojaskrå ekstruderes, som derfor har flere foderenheder ved den analysemetode, der anvendes i Danmark. "Vi har påpeget problemet over for VSP, som godt kan se, at der er noget rigtigt i vores argument," siger Anders Hagemann. Han erkender, at man ikke overvejende køber HP 200/ HP 300 af hensyn til energiindholdet, men fordi produkterne er skånsomme over for smågrisenes maver. "Alligevel håber vi, at analysemetoden ændres, så produkterne bliver mere jævnbyrdige," siger Anders Hagemann. 26 procent sojaskrå? Selvom Videncenter for Svineproduktion siger ok til helt op til 26 procent sojaskrå til smågrise, er det Anders Hagemanns erfaring, at så høj iblanding kun går godt i meget få besætninger. "26 procent sojaskrå til smågrise giver diarré i rigtig mange besætninger," siger han og peger på, at mange smågrise er belastet af for eksempel sygdom, så de risikerer at få diarré, hvis de udsættes for så store mængder sojaskrå. "Men får smågrisene en god start med enzymbehandlet sojaskrå, kan de hurtigt komme over på en billig foderblanding. Samtidig undgår man diarré, så i sidste ende behøver det ikke bliver dyrere, selvom man bruger højværdiprodukter til sine smågrise," påpeger Anders Hagemann. Sojaprodukter erstatter i stor udstrækning fiskemel Af Morten Thomsen Når agronom Sønke Møller, Svinerådgivning Vest, optimerer fravænningsfoder, indgår specialbehandlet soja som HP200/300, Vilosoy eller Alpha- Soy 530 stort set altid. "Fiskemel er alt for dyrt at bruge som eneste proteinkilde," forklarer han. Sojaprodukter som HP 200, AlphaSoy 520/Vilosoy indgår også i blanding 2, men fra en vægt på omkring 15 til 16 kg er der normalt ikke længere behov for at bruge specialbehandlet fremfor almindelig afskallet sojaskrå. Når han skal sammensætte en god smågriseblanding, stræber han efter at bruge flere forskellige proteinkilder. "Sojaskrå, sojaproteinkoncentrat og fiskemel er normalt med, men kartoffelprotein og mælkepulver kan også indgå," forklarer han. Sønke Møller kender besætninger, der allerede fra ni kg udelukkende bruger et sojaproteinprodukt og altså kun bruger fiskemel, kartoffelprotein og andre dyre proteinkilder til den egentlige fravænningsblanding. "Hvis grisene ikke får diarré af det høje proteinniveau, vokser de ganske udmærket på en blanding uden fiskemel," lyder hans erfaring. Skal Sønke Møller vurdere forskellige specialbehandlede sojaproteinprodukter, lægger han først og fremmest vægt på indholdet af trypsin-inhibitorer. "Produkter som Vilosoy, AlphaSoy 530 og HP 200 ligger på samme niveau, og de har samtidig en god proteinfordøjelighed som tegn på, at de under fremstillingen ikke "Specialbehandlede sojaprodukter har i stort omfang erstattet fiskemel i smågrisefoderet," siger agronom Sønke Møller, Svinerådgivning Vest. Foto: Morten Thomsen. har været opvarmet for kraftigt," siger han og tilføjer, at han har gode erfaringer med alle tre produkter og, at de kan erstatte hinanden uden forskel i produktiviteten. 57

8 Rug Rug i slagtesvinefoder: Foderbesparelse sættes til i lavere tilvækst Konklusion Med den viden vi har p.t., bør det være neutralt at anvende rug i svinefoder. Der er dog imidlertid behov for nye fodringsforsøg, der kan klarlægge potentialet for anvendelsen af blandt andet de nye sorter af rug i stalden. Et nyt fodringsforsøg er under afvikling til slagtesvin og forventes færdig efterår Af svinekonsulent Heidi Boel Bramsen, KHL Svinerådgivning Højt udbytte på marken, lave dyrkningsomkostninger og nem at passe - det er mange af de positive indgangsvinkler til rug i sædskiftet. Rug i svinefoder har desværre et ry for at give lavere tilvækst og forringet foderudnyttelse - men vil det på ejendomsniveau være en økonomisk fordel at anvende rug i svinefoder? I Danmark har vi et mindre dyrkningsareal af rug, primært på de lette jorde. Dyrkningsmæssigt er rugen meget nøjsom, da den kræver relativt mindre gødning og færre behandlinger. I 2009 viste et artsforsøg, at vinterrugen gav flere foderenheder end vinterhvede på uvandet sandjord og, at forskellen i omkostning - forbundet med dyrkningen - var 596 kr. pr. ha lavere for rug (se tabel 1). I 2010 blev der ligeledes gennemført artsforsøg på både sand- og lerjord, hvor vinterrugen endnu engang klarede sig bedre end vinterhveden. Økonomisk fordel at anvende rug? Med et højt udbytte selv på 'lette' jorde er rug blevet specielt interessant for svineproducenter, der selv blander foder på baggrund af hjemmeavlede råvarer. I praksis anvendes rug ikke af mange svineproducenter, og de, der dyrker rug, gør det ofte i et mindre omfang. Det anbefales at iblande rug med maksimum 40 procent i foder til slagtesvin. Det skyldes, at forsøg har vist forringede produktionsresultater ved høje iblandingsprocenter af rug, hvilket eventuelt kan skyldes det produktionshæmmende stof alkylresorcinol, som kan påvirke foderoptagelsen og foderudnyttelsen negativt. De svineproducenter, der i dag anvender rug, iblander typisk ikke med mere end 10 til 15 procent. 10 kroners gevinst Ved en forskel i salgsprisen på 18 kr. pr. 100 kg mellem vinterhvede og vinterrug vil der være balance i markdriften. Regnes denne prisforskel ind i en foderoptimering, vil der være en foderbesparelse på knap fem kr. pr. 100 FEsv ved en iblanding på 40 procent i en slagtesvineblanding, svarende til en gevinst på cirka 10 kr. pr. slagtesvin. Dette er en foderbesparelse, der er værd at få øje på, men så skal vi lige huske på, at rug, som tidligere nævnt, formentlig også har en negativ indvirkning på produktionsresultaterne. Nyberegning af forsøg Et fodringsforsøg tilbage i 1997 ('Rug i foder til slagtesvin', meddel. 374) viste, at der for hver 10 procent rug, der tilsættes fodret, blev en forringet foderudnyttelse på 0,02 FE pr. kg tilvækst og otte g lavere daglig tilvækst. Siden dette fodringsforsøg har der været en revidering af fodervurderingssystemet, hvor rug blev opvurderet i foderenheder, og sojaskrå blev nedvurderet i energi, og samlet set havde Rådgivning om fodring LRØ Svinerådgivning Svinerådgivning Vest LandboNord SvineRådgivning Syddansk Svinerådgivning LandboMidtØst Svinerådgivning Agri Nord Svineproduktion Centrovice Svinerådgivning Landboforeningen Gefion - Svin Patriotisk Selskab Midtjysk Svinerådgivning LandboSyd KHL Svinerådgivning "Vinterrug gav flere foderenheder end vinterhvede på landjord" Vintersæd FEsv pr. 100 kg Kerneudbytte, hkg FEsv pr. ha Udgifter, kr. pr. ha pr. ha To forsøg, JB 1 og 4, uvandet Vinterhvede, Frument , Vinterrug, Evolo , Vinterbyg, Zephyr , Triticale, Dinaro , (Kilde: Morten Haastrup, Landscentret). 58

9 blandingerne med rug et lavere energiindhold. Hvis forsøget bliver genberegnet, viser resultaterne, at der ingen forskel er i foderudnyttelsen og, at den daglige tilvækst kun forringes med cirka fire g. Altså en betydelig forskel. Besparelse sættes til Med 40 procent iblanding i foder svarer det til en lavere tilvækst med 12 g pr. dag og ingen ændring i foderudnyttelsen. Den forringede daglige tilvækst vil betyde, at grisen i gennemsnit skulle have en ekstra dag i stalden for at kunne opnå den samme slagtevægt eller, at slagtevægten vil falde med knap 1 kg. Økonomisk vil det betyde cirka 10 kr. pr. slagtesvin. Umiddelbart ser det ud til, at den opnåede foderbesparelse vil blive sat til ved en lidt lavere slagtevægt. Behov for nye forsøg I dag anvendes der stort set xylanase i alt slagtesvinefoder, hvilket er med til at nedbryde opløselige fibre. Og netop opløselige fibre er der et højt indhold af i rug, så det er muligt, at et nyt fodringsforsøg kunne vise, at problemet med faldende foderoptagelse ikke har så stor betydning. Desuden er der behov for nye undersøgelser, der kan klarlægge betydningen af den større enzymaktivitet i vinterrug. Kan for eksempel vinterrugens højere fytaseaktivitet (op til 10 gange så høj som i hvede) biddrage til en øget fordøjelighed af fosfor i foderet? Det anbefales at iblande rug med maksimum 40 procent i foder til slagtesvin. De svineproducenter, der i dag anvender rug, iblander typisk ikke med mere end 10 til 15 procent. 59

10 Udland I Tyskland har genetikken Tyskland Interview med konsulent Jacob Dall, ATR betydning for fodringen Tysk grovvarefirma skelner mellem LYD og LYP slagtesvin i foderprogrammet. Af Morten Thomsen Tyskland er i langt højere grad end Danmark præget af lokale traditioner og lokal genetik. Selvom de omkring otte mio. danske smågrise, der årligt eksporteres sydpå, genetisk set er ret ens, er de resterende tæt ved 50 mio. slagtesvin, der slagtes i Tyskland, langt mere forskellige, end vi er vant til. "Derfor er det svært at generalisere ret meget omkring den tyske svineproduktion eller om den tyske måde at fodre svin på," fastslår konsulent Jacob Dall, ATR. For et års tid siden blev han ansat hos det tyske grovvarefirme ATR, der også har et stort salg af svinefoder i Danmark. Han arbejder både med optimering for danske og tyske kunder og har bemærket en del forskelle. "Først og fremmest er langt hovedparten af de tyske slagtesvin LYP-krydsninger, som har noget anderledes egenskaber end danske LYD-grise," siger Jacob Dall. Dernæst lægger tyske slagterier stor vægt på skinkerne, som prioriteres højt afregningsmæssigt. Desuden varierer slagtevægten en del, men er generelt noget højere end den danske. "Både den høje slagtevægt og kravet om store skinker er en udfordring for danske LYDgrise," forklarer han. Appetitten er tit lav hos LYP-grise, når de nærmer sig "95 procent af søerne i det nordtyske område har Danavl genetik, men Piétrain dominerer klart på ornesiden," siger konsulent Jacob Dall, ATR. Foto: Morten Thomsen. Tyske slagtesvine-producenter skeler også meget til prisprognoserne, før de køber smågrise ind Jacob Dall. 130 kg levendevægt, så der er intet incitament til at begrænse foderoptagelsen gennem fodringen. Tværtimod må Jacob Dall tit øge energikoncentrationen i slutfoderet til P- krydsninger for at sikre en høj foderoptagelse. "Det er stik modsat danske LYD-grise, som har svært ved at klare den høje tyske slagtevægt uden, at det går ud over kødprocenten," siger konsulenten. Men en høj slagtevægt er nødvendig for, at skinkerne skal få den størrelse, som tyskerne efterspørger. Høj fravænningsvægt En anden forskel mellem Danmark og Tyskland er, at tyskerne generelt har en højere fravænningsvægt trods en fravænningsalder, der tit kun er 60

11 ATR Landhandel Privatejet tysk grovvarevirksomhed Hovedkontor øst for Hamburg Foderproduktion fem steder, herunder i Husum 650 ansatte, heraf 18 i lige over tre uger. Det betyder, at der i Tyskland er meget opmærksomhed omkring pattegrisenes tilvækst i farestalden. I Danmark, hvor afregningssystemet stimulerer antal fravænnede snarere end fravænningsvægten pr. gris, er der ikke samme fokus på fravænningsvægten. "Mange tyske sohold bruger et yoghurtprodukt de første to uger i farestalden, og det giver pattegrisene en rigtig god start," siger han. Mens pattegrisene stadig får yoghurt, starter de omkring en uge gamle op med en god fravænningsblanding, der indeholder mælkepulver. Prislejet på disse blandinger er fra 550 til 850 kr. pr. 100 kg, men da forbruget Det er normalt med tre blandinger til smågrise op til 30 kg Jacob Dall. kun ligger omkring et halvt kg pr. pattegris, er udgiften til at overskue. Fravænningsblandingen bruges frem til nogle dage efter fravænning, hvor man gradvist skifter over til smågriseblanding ét. "Det er normalt med tre blandinger til smågrise op til 30 kg," siger Jacob Dall. De fleste bruger lavproteinblandinger i stil med de danske, men han mener generelt, at tyske svineproducenter er mere villige til at betale for dyrere råvarer end danske svi- "Tankegangen hos tyske slagtesvineproducenter er generelt meget økonomisk orienteret. Mere end jeg oplevede i Danmark," forklarer Jacob Dall. Foto: Morten Thomsen. 61

12 Udland neproducenter. Blodplasma kan ikke bruges, da det ikke er opført på QS-listen over godkendte fodermidler. Tysk lands energiv urdering baserer sig på omsættelig energi og ikke fordøjelig energi som i Danmark. Energi-enheden er Mega Joule. Begge dele gør en direkte sammenligning lidt vanskelig. Tysk baghjul til danske slagtesvin Når man snakker fodereffektivitet i Tyskland, mener man næsten altid kg tilvækst pr. kg forbrugt foder, men med en højere slagtevægt og en lidt anden fdoersammensætning og fodervurdering svarer det i praksis ofte til, at tallet skal være det samme, som når danske slagtesvineproducenter snakker foderenheder pr. kg tilvækst. "Selvom tilvæksten hos LYP-slagtesvin er 100 g mindre end hos LYD-slagtesvin, Fodringsmæssige forskelle mellem Tyskland og Danmark Yoghurtblanding til pattegrise de første to uger i farestalden Hvedeklid har en høj energiværdi i det tyske system og indgår ofte med op til 30 procent i drægtighedsfoderet Rug er generelt mere værdsat end i Danmark og findes - trods stigende majsdyrkning - stadig i relativ store mængder Kornbærme fra etanolproduktion anvendes med op til 12 procent i slutblandinger til slagtesvin Havre bruges sjældent Højere indhold af lysin i slagtesvinefoderet: 8,2-8,4 g pr. kg i en enhedsblanding Langt hovedparten af de tyske slagtesvin er LYP-krydsninger, som har noget anderledes egenskaber end danske LYD-grise klarer tyske slagtesvineproducenter sig effektivitetsmæssigt lige så godt som deres danske kolleger," påpeger Jacob Dall. Jacob Dall. Det er der flere forklaringer på. For det første bygger tyskerne billigere og mere enkle stalde. En dør af vandfast krydsfinér, skillevægge af letbeton-blokke, større stier og mere enkle ventilationsanlæg er med til at holde byggepriserne nede. Dernæst fokuserer de meget på foderpriser i relation til den forventede notering trefire måneder fremme. Slagtesvin får normalt tre blandinger frem til slagtning og skifter til slutblandingen fra 70 kg og frem til slagtning omkring 130 kg. Dermed ligger to tredjedele af foderforbruget på denne blanding. "Tyske slagtesvineproducenter skeler også meget til prisprognoserne før de køber smågrise ind," siger Jacob Dall. Foderpriserne i Danmark og i Tyskland ligger meget tæt, når man ser på so- og slagtesvinefoder, mens der er tendens til lidt dyrere smågrisefoder i Tyskland, fordi de ønsker flere dyre råvarer. ATR Landhandel har 650 ansatte og foderproduktion fem steder, herunder på fabrikken i nordtyske Husum, hvor Jacob Dall bruger en del af sin arbejdstid. Foto: Morten Thomsen. 62

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Fodermøde Svinerådgivning Vest 10. juni 2013 V/ Produktkonsulent Brian Larsen, ATR Landhandel DK

Fodermøde Svinerådgivning Vest 10. juni 2013 V/ Produktkonsulent Brian Larsen, ATR Landhandel DK Agenda Fodermøde Svinerådgivning Vest 10. juni 2013 V/ Produktkonsulent Brian Larsen, ATR Landhandel DK Struktur i foder Fokus på fibre i sofoder Hy D Smågrisefoder erfaringer med de nye normer. Betydning

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!!

17-06-11. De forskellige kornarter - Næringsværdier. Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer. Økonomisk konsekvens beregning!! Fodermøde 9 juni SDSR SI Centret Alternative råvarer Dagsorden. Alternativer Råvarer Hans Ole Jessen DLG SAF 2 De økonomiske nøgletal Hvad skal vi være opmærksom på De forskellige korn substitutter De

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

SEGES P/S seges.dk 1

SEGES P/S seges.dk 1 FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden

Læs mere

SENESTE NYT OM SOFODRING

SENESTE NYT OM SOFODRING SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Rug fra mark til mave Grisen Hvad ved vi om rug til foder?

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Produktchef Torben Skov Ancker Produktionsresultater i udvalgte lande Danmark Holland Tyskland USA Levendefødte/kuld 14,80 13,80 11,50 10,40 Fravænnet/årsso

Læs mere

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS Den 8. juni 2016 Gunner Sørensen, Innovation Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Protein og aminosyrenormer baggrund og igangværende

Læs mere

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og

Læs mere

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet

SvineVet. Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt? Peter Kappel Theil, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Lavere pattegrisedødelighed ved at fodre soen rigtigt?, seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Kan vi fodringsmæssigt forbedre soens faring og derved reducere andelen af dødfødte?

Læs mere

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Fodermøde 2012 Rødekro Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Ved Torben Skov Ancker Produktchef Disposition Smågrise Implementering

Læs mere

Fodermøde Svin SI Center. Onsdag d. 6. juni 2012 V/ Christina Fensholt-Hansen, ATR Landhandel

Fodermøde Svin SI Center. Onsdag d. 6. juni 2012 V/ Christina Fensholt-Hansen, ATR Landhandel Fodermøde Svin SI Center Onsdag d. 6. juni 2012 V/ Christina Fensholt-Hansen, ATR Landhandel Optimale blandinger smågrise Tre meget vigtige faktorer for gode smågriseblandinger Gode og sunde råvarer At

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

Aktuelt nyt om foder

Aktuelt nyt om foder Aktuelt nyt om foder V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen PED og anbefalinger vedr. blodprod. VSP anbefaler udfasning af blodprodukter Husk der kan være blodplasma i mælkeprodukter Hvis fortsat brug stilles

Læs mere

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet

Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Optimering af soens råmælksog mælkeproduktion via foderet Syddansk Svinerådgivning/LandboSyd den 6. juni 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Målene er De store spørgsmål

Læs mere

Fodermøde 2012. Program

Fodermøde 2012. Program Fodermøde 2012 V/ Svinerådgiver Heidi Boel Bramsen Program Nye normer 2012 Firmaafprøvning 2012 Indhold af energi i færdigfoder Stil krav til firmaerne Raps og solsikke i blandinger Nyt om mavesår 1 Ny

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise

Læs mere

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER Midtjysk Svinerådgivning, Fodermøde Gunner Sørensen, Innovation Tirsdag d. 31. maj 2016 Morsø Landbrugsskole INDHOLD Fodring i farestalden

Læs mere

Optimal fodring af soen før og efter faring

Optimal fodring af soen før og efter faring Optimal fodring af soen før og efter faring Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 15. Nov. 2016 Antal grise AARHUS Succesfuld avl øger kuldstørrelsen Introduktion Udvikling i kuldstørrelse

Læs mere

- så den kan passe 15 grise

- så den kan passe 15 grise Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring

Læs mere

Spar på krudtet i dit sofoder

Spar på krudtet i dit sofoder Spar på krudtet i dit sofoder - hvad skal der til og hvordan gør du? Reproduktionsseminar Hotel Legoland 19. marts 2013 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Management og sundhed

Læs mere

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

Nyt om foder. Lovgivning. Ny lovgivning. 1. Deklaration. Ny lovgivning om foder Foderkontrakt Fytase Silorengøring

Nyt om foder. Lovgivning. Ny lovgivning. 1. Deklaration. Ny lovgivning om foder Foderkontrakt Fytase Silorengøring Foderseminar Syd 8. juni 2010 Foderseminar Syd 8. juni 2010 Program fortsat: Program: Velkomst v/ Esben Skøtt, formand for SDSR Kl. 19.15 Alternative fodermidler v. Grete Brunsgaard, SDSR Kl. 17.10 Aktuelt

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER

SØER BLIVER, HVAD DE SPISER SØER BLIVER, HVAD DE SPISER Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum ------------------------------------------------ Onsdag d 26. oktober 2016 Svinekongres 2016, Herning, SEGES Videncenter

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

Mandag d. 4. juni 2012 V/ Christina Fensholt Hansen, ATR Landhandel

Mandag d. 4. juni 2012 V/ Christina Fensholt Hansen, ATR Landhandel Fodermøde Svin KHL Mandag d. 4. juni 2012 V/ Christina Fensholt Hansen, ATR Landhandel Kornkvalitet i ATR Altafgørende, at kvaliteten af råvarerne er i orden. Hvilke kriterier skal sættes op, for at sikre

Læs mere

hyo Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 l o g i s k Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32

hyo Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 l o g i s k Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32 hyo NOVEMBER 2008 l o g i s k Til fremtidens svineproducent Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32 Lungesygdomme

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger

Læs mere

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN HVAD ER MINUS 30 FE PR. PRODUCERET GRIS? REDUCER FODERFORBRUGET MED MINUS30 Lisbeth Shooter, Innovation, Fodereffektivitet Peter Jacobsen, Landbonord Landbonord D. 16. nov. 2016 At reducere det samlede

Læs mere

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015

SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende

Læs mere

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet! Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet! Jan Houe, Ginnerupgård, Hurup Tlf. 21743355. E-mail: houe@privat.dk Mogens Bækgaard Tlf. 40884890. E-mail: mgb@midtsvin.dk Hovedejendommen Besætning og markbrug

Læs mere

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING

NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING Støttet af: NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING NOTAT NR. 1413 Der er vedtaget nye normer og fodringsanbefalinger til polte og til dyr i løbe- /kontrolafdelingen. Målet er en fodring,

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)

Læs mere

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring

Læs mere

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER

DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR. 1036 Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden.

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

Fodring af smågrise og slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,

Læs mere

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det

Læs mere

Komplet startfoderprogram til grise

Komplet startfoderprogram til grise Komplet startfoderprogram til grise Primary er et fuldfoder som med fordel kan introduceres til grise der er startet op i farestald eller efter fravænning. Er til grise fra 5 kg. Primary blandinger er

Læs mere

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! 1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!! Af, Svinevet Der er mange knapper at trykke på!! Hvad kan de danske slagtesvin Præstere! Der regnes med 2.3 Kr./fe Der regnes med 6,5 kr. / % døde slagtesvin

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Billigere, men ikke ringere foder

Billigere, men ikke ringere foder Billigere, men ikke ringere foder Torben Skov Ancker Produktchef, Cand. Agro Hornsyld Købmandsgaard A/S tsa@hk-hornsyld.dk & Chefforsker Hanne Maribo, Videncenter for Svineproduktion, L&F hma@lf.dk 2 Hvad

Læs mere

NYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN. Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion.

NYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN. Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion. NYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion. Hvad har betydning for tilvækst og dødelighed 2 nye undersøgelser fra SEGES (nr 1053 og 1054) Positiv indflydelse Samler grise

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen Seneste nyt fra farestalden! Gefion. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?

Læs mere

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/6 2015 I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN UDFORDRINGER FOR SMÅGRISEPRODUKTIONEN Faldende fravænningsvægt Øget belægning Politisk krav om faldende medicinforbrug SMÅGRISE

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

DU BLIVER, HVAD DU SPISER

DU BLIVER, HVAD DU SPISER DU BLIVER, HVAD DU SPISER Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum ------------------------------------------------ LMO 16 marts 2016 Centrovice 17 marts 2016 1 SØER OG MENNESKER LIGHED

Læs mere

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning MilkCaps Prestarter Caps Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning Nem håndtering MilkCaps er supplerende somælk i tør form. MilkCaps er et resultat den unikke caps-teknologi og er en ny måde

Læs mere

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen Fodermøde SI Centret 6 juni Hans Ole Jessen Nye aminosyrenormer til smågrise Skånenorm afskaffes 2 3 Risikovurdering - Indhold af afsk. soja og diarré DLG s sortiment til smågrise fra 7 kg til 30/45 kg

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2011 NOTAT NR. 1212 Landsgennemsnittet for produktivitet i svineproduktionen 2011 viser, at der er en jævn fremgang på ca. 0,7 fravænnet gris pr. årsso.

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber Vådfoder - Udnyt potentialet Svinerådgiver Inga Riber Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling af dagsration

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2 Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen So-kursus KHL / LandboSyd.-. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN

TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN HVORFOR 2 FASEFODRING? I er gået fra 25-30 grise pr årsso til 30-35 = soen er mere belastet. Stigende krav til god funktion og mælkeydelse. Stigende

Læs mere

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER

NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER NYESTE VIDEN INDENFOR TILDELING AF FIBRE TIL SØER Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum 21 juni 2016, Billund 22 juni 2016, Aulum SvineRådgivningen 1 Dagsorden

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.

Læs mere

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

Kan vi fodre søerne til en toppræstation Kan vi fodre søerne til en toppræstation VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Fokus 35 PORCUS Ryslinge forsamlingshus Den 2. juni 2010 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Sådan opnår du topresultaterne

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet

Vådfoder - Udnyt potentialet Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling

Læs mere

Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? SvineVet. Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR

Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? SvineVet. Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR Kan lav dødlighed og høj fodereffektivitet gå hånd i hånd? Dyrlæge Christian Christoffersen & Martin Laridsen ATR Historikken I efteråret 2014 begyndte vi i at se flere mavesårsproblemer hos producenterne

Læs mere

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi

Læs mere