DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER"

Transkript

1 DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden. De danske næringsstofnormer og fodervejledninger er dækkende for DanAvlsøernes behov. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING GUNNER SØRENSEN OG JENS VINTHER UDGIVET: 7. JULI 2015 Dyregruppe: Fagområde: Søer Fodring/Ernæring Sammendrag Der er gennemført en afprøvning af et hollandsk foderstoffirmas anbefalinger til sofodring. Der findes ikke nationale hollandske anbefalinger for næringsstoffer i foderblandinger og foderkurver til søer og afprøvningen er gennemført ud fra foderstoffirmaet Provimi s anbefalinger for fodring af søer og dette er sammenlignet med gældende danske anbefalinger. Afprøvningen er gennemført i to besætninger over en forholdsvis kort periode på 18 måneder og med en indkøringsperiode på seks måneder. Dette betød, at det ikke kunne vises, om søerne havde en bedre holdbarhed ved at følge Provimi s anbefalinger for fodring af søer i forhold til gældende danske anbefalinger. Samlet har afprøvningen givet følgende viden: Brug af rygspækmåling kan give en mere ensartet huldvurdering og variationen i rygspæktykkelsen mellem søerne kan reduceres. Et maksimum på foderoptagelsen på de fede søer i farestalden kan reducere foderforbruget med op til 22 FEso pr. diegivning. 1

2 Anvendelse af foderblandinger sammensat efter Provimi s anbefalinger (forsøg) øger foderprisen med cirka 10 %. Afprøvningen kunne ikke vise, at fodring efter Provimi s anbefalinger (forsøg) foderblandinger og foderstrategier - forbedrede søernes holdbarhed og produktivitet i forhold til anvendelse af foderblandinger optimeret efter danske normer og vejledende danske foderkurver. Baggrund De gennemsnitlige tal for sodødelighed og foderforbrug pr. årsso er generelt lavere i Holland end i Danmark. Videncenter for Svineproduktion har prøvet at kortlægge årsagerne til dette. Der er forskelle mellem danske og hollandske sohold, som kan forklare forskellene i sodødelighed og foderforbrug, fx udsætterstrategi (slagtes/aflives), fravænningsalder, brugen af ammesøer, staldtemperatur og klimastyring, foderstruktur og søernes genetik. Desuden findes der ikke nationale hollandske anbefalinger for næringsstoffer i foderblandinger og foderkurver til søer, derfor blev det besluttet at anvende foderstoffirmaet Provimi s anbefalinger for fodring af søer og vurdere forskellene i forhold til de danske anbefalinger i afprøvningen. Det vides fra DB-tjek, at der i dag er temmelig stor variation i foderforbruget mellem danske besætninger, som ikke kan forklares med forskelle i produktivitet. Der er sandsynligvis en sammenhæng mellem det højere gennemsnitlige foderforbrug pr. årsso i Danmark og skuldersårsproblematikken. Videncenter for Svineproduktion viste, at der var en sammenhæng mellem søernes huld ved faring og risikoen for skuldersår [1], derfor valgte mange svineproducenter at hæve fodermængden til de drægtige søer for at forebygge skuldersår i den efterfølgende diegivningsperiode. Indledningsvis har Videncenter for Svineproduktion vurderet forskelle mellem det danske og det hollandske fodervurderingssystem, således at foderblandingernes indhold af næringsstoffer pr. energienhed kan vurderes. Den væsentligste forskel er, at det hollandske system tillægger roepiller et højere energibidrag i en foderblanding til søer end det danske system. Det betyder i praksis, at fiberrige foderstoffer indgår med en højere værdi i hollandske foderblandinger end de ville have gjort, hvis der foretages en økonomisk optimering af foderblandingerne [2]. Derudover har hollænderne faste anbefalinger for træstof i foderet til søer, hvilket ikke er tilfældet i Danmark. De hollandske anbefalinger fra Provimi vedrørende protein, aminosyrer, vitaminer og mineraler er lidt anderledes end de danske anbefalinger. Samlet betyder anvendelsen af de hollandske anbefalinger fra Provimi for fodring af søer, at prisen pr. FEso stiger med cirka 10 %. Provimi anbefaler konsekvent rygspækmåling som et styringsværktøj for, hvilken foderkurve soen skal følge i drægtigheds- og diegivningsperioden. Dette er ikke tilfældet i Danmark, hvor valg af foderstyrke 2

3 i højere grad bygger på en visuel vurdering af den enkelte so, som kan suppleres med palpering og rygspækmåling. Det dyrere foder og det konsekvente management med brug af foderkurver skal resultere i mindst samme bundlinje for de danske svineproducenter, hvis Provimi s metoder skal implementeres. Derfor er det vigtigt at få afklaret, hvilken betydning det har for fodereffektivitet og produktivitet. Formålet med afprøvningen var at afklare, om produktivitet, foderforbrug og dødelighed blandt søerne i danske besætninger kan påvirkes positivt ved at følge Provimi s anbefalinger for sammensætningen af foder og foderstrategier frem for de danske anbefalinger. Aktiviteterne i dette projekt vil kun kunne klarlægge forskelle mellem søer fodret efter danske eller Provimi s anbefalinger, men ikke om det fx skyldes ekstra fibre, ændret vitamin- og/eller mineraltilsætning eller konsekvent brug af rygspækmåling med tilhørende foderkurver. Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med tørfodring, som begge anvendte ESF-fodring i drægtighedsperioden. Besætning A havde 950 årssøer og anvendte indkøbt foder, mens besætning B havde 650 årssøer og brugte hjemmeblandet foder. Begge besætninger var gennemsnitlige danske besætninger med hensyn til produktivitet og management. Besætning A havde en isoleret drægtighedsstald, mens besætning B havde en uisoleret drægtighedsstald. Denne forskel betød, at der anvendtes forskellige foderkurver i drægtighedsperioden. Afprøvningsperioden var cirka 24 måneder i de to besætninger. De første cirka seks måneder var indkøringsperiode, hvor foderblandinger og foderstrategier i de to gruppe blev anvendt. Derefter blev der opsamlet produktionsresultater i cirka 18 måneder. Grupper Ved afprøvningens start blev søerne delt i to grupper, således at søernes alder var ens i grupperne. Halvdelen af søerne skulle fodres efter danske anbefalinger (kontrol) og den anden halvdel skulle fodres efter Provimi s anbefalinger (forsøg). Provimi s anbefalinger bestod både i, at søerne skulle følge faste foderkurver ud fra deres rygspæktykkelse ved løbning og ved faring samt tildeles specielle foderblandinger. De danske anbefalinger byggede på, at søer skulle følge besætningernes almindelige procedurer for huldstyring og valg af foderkurver, samt tildeles foderblandinger som mindst opfyldte gældende danske anbefalinger for næringsstoffer i foder til søer. Afprøvningen skulle sikre, at besætningerne praktiserede samme management blandt de to grupper af søer, således at afprøvningen kunne svare på effekten af forskellige metoder til huldstyring, ændret fodersammensætning og andre foderkurver. 3

4 Foder De to grupper af søer blev fodret med to typer af foderblandinger. Kontrolsøerne fik foderblandinger, som var optimeret ud fra de danske normer for næringsstoffer i foder til søer. Firmaet 3S markedsfører Provimi s anbefalinger til foderblandinger, som blev anvendt i forsøgsgruppen. Her indgik specielle mineralske foderblandinger og et fibermix, som var en firmahemmelighed. Energi- og næringsstofindholdet i fibermix blev fastsat ud fra danske foderstofanalyser og firmaet 3S gennemførte optimeringen af forsøgsblandingerne, samt leveringen af de mineralske foderblandinger og fibermix til begge besætninger. Der var to forskellige koncentrationer af de mineralske foderblandinger, hvor den mest koncentrerede blev brugt på foderfabrikken (besætning A) og den mindre koncentrerede blev brugt til hjemmeblanderen (besætning B). Det var således kun iblandingsprocenterne som varierede, mens det samlede indhold af vitaminer og mineraler i slutfoderblandingerne var ens. Foderblandingerne overholdt gældende foderstoflovgivning. Besætning A anvendte indkøbt foder, som blev leveret af Danish Agro. I alle foderblandinger blev der tilsat samme mængde VAK Korn og samme korn- og proteinkilder samt tilsætning af fytase. Forskellen mellem foderblandingerne fandtes i de anvendte mineralske foderblandinger og tilsætningen af fibermix (Appendiks 1), samt mindre forskelle i protein og FEso indholdet (Appendiks 2). Besætning B anvendte hjemmeblandet foder, som blev blandet af CR Foderservice K.S. Også her blev der anvendt samme korn- og proteinkilder samt tilsætning af fytase i alle foderblandingerne. Forskellen mellem foderblandingerne fandtes også her i de anvendte mineralske foderblandinger og tilsætningen af fibermix (Appendiks 1), samt mindre forskelle i protein og FEso indholdet (Appendiks 2). Fra fravænning til overførsel til drægtighedsstalden lige efter løbning fik søerne i begge grupper samme løbestaldsblanding. Denne foderblanding blev også anvendt til alle polte og gylte frem til fire uger efter løbning, hvor de blev overført til drægtighedsstalden og kunne tildeles foder efter gruppe kontrol/forsøg. Fodring Goldperioden Alle poltene blev fodret efter samme strategi og med samme foderblanding (løbestaldsblanding). Gyltene fulgte samme foderkurve frem til fire uger efter løbning. Fra fravænning til løbning blev alle søerne både kontrol og forsøg - tildelt cirka 4,5 FEso pr. dag efter Provimi s anbefalinger. 4

5 Drægtighedsperioden Besætning A - anvendte følgende kurver i kontrolgruppen, FEso pr. dag. Tabel 1. Foderkurver anvendt til gylte og drægtige søer i kontrolgruppen i besætning A (FEso pr. dag) Dage fra løbning Gylte Magre søer Middel søer Fede søer 1 2,5 1,6 1,6 1,6 2 2,5 3,8 3,0 2,5 29 2,5 3,8 3,0 2,5 30 2,5 3,0 2,2 1,8 31 2,5 3,0 2,2 1,8 79 2,5 3,0 2,2 1,8 80 2,7 3,0 2,2 1,8 81 2,7 3,0 2,2 1,8 83 2,7 3,0 2,2 1,8 84 3,1 3,5 2,5 2,0 85 3,1 3,7 3,5 3, ,1 3,7 3,5 3,5 Tre dage inden forventet faring blev foderrationen nedsat til 2,5 FEso pr. dag for søer og til 2,0 FEso pr. dag for gylte. Der blev anvendt følgende kurver i forsøgsgruppen, FEso pr. dag. Bemærk at der var to kurver til gyltene. Besætning B - anvendte følgende kurver i kontrolgruppen, FEso pr. dag. Tabel 2. Foderkurver anvendt til gylte og drægtige søer i kontrolgruppen i besætning B (FEso pr. dag) Dage fra løbning Gylte Magre søer Middel søer Fede søer 1 2,3 4,0 3,0 2,5 28 2,3 4,0 3,0 2,5 33 3,0 3,7 2,5 2,0 84 3,0 3,7 2,5 2,0 88 3,3 4,0 3,5 3, ,3 4,0 3,5 3, ,0 2,5 2,5 2,5 Tre dage inden forventet faring blev foderrationen nedsat til 2,5 FEso pr. dag for søer og til 2,0 FEso pr. dag for gylte. Bemærk at der var to kurver til gyltene. 5

6 Tabel 3. Foderkurver anvendt til gylte og drægtige søer i forsøgsgruppen i besætningerne (FEso pr. dag) Dage fra løbning Gylte Magre søer Middel søer Fede søer Rygspæktykkelse <14mm 14mm <13 mm mm >15 mm 1 2,4 2,2 2,4 1,6 1,6 2 2,4 2,2 3,5 3,0 2,4 29 2,4 2,2 3,5 3,0 2,4 30 2,4 2,2 3,0 3,0 2,4 31 2,8 2,6 3,0 2,6 2,4 78 2,8 2,6 3,0 2,6 2,4 79 2,9 2,7 3,0 2,6 2,4 80 2,9 2,7 3,0 2,6 2,4 81 3,1 2,7 3,0 2,6 2,4 83 3,1 2,7 3,0 2,6 2,4 84 3,2 2,7 3,0 2,6 2,4 85 3,2 3,2 3,3 3,3 3, ,2 3,2 3,3 3,3 3, ,0 3,0 3,0 3,0 2, ,0 3,0 3,0 3,0 2, ,0 2,0 2,5 2,5 2,5 Drægtighedsstalden i besætning B var ikke isoleret, så derfor blev besætningens almindelige praksis for vinterfodring anvendt, hvor foderstyrken blev sat op med 0,3 FEso pr. dag, når temperaturen udendørs i perioder af døgnet faldt til under nul grader. Justeringerne af foderkurverne skete samtidig i både kontrol- og forsøgsgruppen. Diegivningsperioden I farestalden fodrede begge besætninger efter samme retningslinjer til henholdsvis kontrol- og forsøgssøerne. Kontrolsøerne skulle som udgangspunkt fodres efter tilnærmet ædelyst med følgende minimumsmængder: Indtil 7. dagen efter faring: Minimum 2,0 FEso + 0,2 FEso pr. gris daglig Fra dagen efter faring: Minimum 2,0 FEso + 0,3 FEso pr. gris daglig Fra 14. dagen til fravænning: Minimum 2,0 FEso + 0,4 FEso pr. gris daglig. Forsøgssøerne blev foderet efter følgende foderkurver i diegivningsperioden, som var de samme for gylte og søer. 6

7 Tabel 4. Foderkurver anvendt til diegivende søer i forsøgsgruppen i både besætning A og B (FEso pr. dag) Rygspæktykkelse <16 mm mm >19 mm 1. dag 3,0 3,0 3,0 2. dag 3,5 3,5 3,5 3. dag 4,0 4,0 4,0 4. dag 4,5 4,5 4, dag 5,0 5,0 5, dag 6,0 6,0 6, dag 7,0 7,0 7,0 >14. dag 10,0 1 8,5 7,0 1 Søerne blev fodret efter ædelyst efter 14 dages diegivning, så de kunne reelt få mere end 10 FEso pr. dag, hvis de kunne æde det. Ammesøer Der blev etableret samme antal ammesøer i de to grupper. I kontrolgruppen blev besætningens almindelige procedurer for udvælgelse og fodring af ammesøer fulgt. I forsøgsgruppen gjaldt følgende: Ved indsættelse i farestalden markerede medarbejderen fra Videncenter for Svineproduktion de søer op, som havde en rygspæktykkelse på under 16 mm disse måtte ikke bruges til ammesøer. Når soen fravænnede sine egne grise og modtog nye smågrise, måtte den få op til 10 FEso pr. dag fremadrettet, men hun måtte ikke få mere end hun kunne æde det. En so, der fik nye grise efter fx 3-5 dage efter faring, skulle følge den kurve, som var tildelt ved indsættelse i farestalden ud fra rygspækmålingen. Registreringer Der blev gennemført produktionskontrol i besætningerne, som blev suppleret med afgangsårsager for alle søer, som blev udsat i afprøvningsperioden. Derved blev de overordnede parametre for søerne indsamlet. Alle søer, som blev taget ud af drægtighedsstierne og ikke overført til farestalden, blev registreret med dato og årsag, således at antallet af foderdage for de udtagne søer kunne beregnes. Hvis søerne kun fik et kort hvil på et par dage i sygesti, blev det ikke registreret. Behandling mod MMA, brug af fødselshjælp samt forekomst af skuldersår imellem 2. og 3. diegivningsuge blev registreret. Mængden af det anvendte foder i besætningerne blev registreret på blandingsniveau. Alle søer og gylte (fire uger) blev vejet og fik målt rygspæktykkelse i P2 med LeanMeater ved indsættelse og afgang fra drægtighedsstalden (indsættelse i farestalden) af en tekniker fra Videncenter for Svineproduktion. Ud fra disse målinger angav teknikeren, hvilken foderkurve søerne i forsøgsgruppen skulle følge. De ansatte i besætningerne blev ikke informeret om resultaterne af rygspækmålingerne, da det indirekte kunne påvirke ønsket om ensartet management i de to grupper af søer. 7

8 Der blev tilfældigt udvalgt fire kontrol- og fire forsøgssøer pr. ugehold til at passe standardiserede kuld, som blev brugt til at måle moderegenskaber blandt søerne i de to grupper. De standardiserede kuld blev etableret på følgende måde: Kuldstørrelsen skulle standardiseres til 14 eller 15 grise pr. kuld og kuldudjævning måtte kun finde sted inden for gruppen de første 24 timer. Når søerne fik færre end 14 levendefødte grise, skulle der tages gennemsnitsgrise (maksimalt 72 timer gamle) fra samme gruppe, når de standardiserede kuld blev etableret. Når søerne fik flere end 14 levendefødte grise pr. kuld, skulle de mindste grise i kuldet fjernes, når de standardiserede kuld blev etableret. Ved standardisering af kuldet og ved fravænning blev kuldet vejet og kuldtilvæksten blev brugt som udtryk for søernes mælkeydelse. Døde grise i diegivningsperioden blev registreret med dato og årsag. Kontrol af udfodrede mængder Hver måned blev foderets vægtfylde i drægtigheds- og i farestalden kontrolleret. Ændringer i vægtfylden resulterede i ændringer i foderstationernes indstilling og foderkassernes literangivelser i farestalden. Hver måned blev præcisionen i foderstationernes udfodring ligeledes kontrolleret. De udfodrede mængder i drægtighedsstalden blev registreret på soniveau via foderstationerne. I farestaldene og løbeafdelingen blev mængden af foder registreret på gruppeniveau, da det ikke var muligt at registrere foderforbruget på soniveau. Foderanalyser Der blev udtaget foderprøver af alle produktioner af foder, som blev opbevaret på frost. En gang i kvartalet blev der lavet en samleprøve pr. blanding, som efterfølgende blev sendt til foderstofanalyse (FEso, råprotein, råfedt, aske, vand, calcium, fosfor, lysin, methionin, cystin og treonin) hos Eurofins Steins Laboratorium. Ved afprøvningens start blev der indsendt prøver til fuldstændig foderstofanalyse af de fire første produktioner af hver blanding i alt 20 prøver pr. besætning. Statistik De primære måleparametre var: Variation i rygspæktykkelse, dødelighed blandt søer og fravænningsvægt på standardiserede kuld. Øvrige målte parametre var sekundære og dermed forklarende. Den blev anvendt følgende statistiske modeller i dataopgørelsen: Fravænningsvægt: Kuldvægten for standardiserede kuld med maksimalt to døde grise blev analyseret ved hjælp af proc mixed i SAS. Med faktorerne gruppe, kuldnr. og antal fravænnede som fixed effekt. Hold indgik som tilfældig effekt pr. design. Der korrigeredes for startvægt ved standardisering af 8

9 kuldet og antallet af diegivningsdage som kovariater. Det blev antaget, at de enkelte kuld var uafhængige. Ved signifikant effekt af gruppe blev afrapporteret med parvisesammenligninger fra LSmeans statement. Variation i rygspæktykkelse: Til undersøgelse af strategiernes effekt på rygspækmålene inddeltes søerne i tre kategorier, mager, middel og fed. Kategorierne fed og mager blev testet uafhængigt mod resten af søerne. Effekten blev undersøgt ved såvel indgang som afgang fra farestalden. For variablerne fed og mager var der fortaget logistisk regression ved hjælp af proc glimmixed i SAS, hvor faktorer gruppe og kuldnummer indgik som fixed effekt. Hold indgik som tilfældig effekt pr. design. Ved signifikant effekt af gruppe afrapporteredes med parvisesammenligninger fra LSmeans statement som odds ratio. Sodødelighed: Overlevelsesraten for de to hændelser død og død og afgåede blev testet ved hjælp af proc lifetest i SAS. Overlevelsen blev testet med gruppe som strata. Tiden og hændelserne død eller død og afgåede som TIME statement. Resultatet leveres ud fra et Kaplan-Meier plot og log-rank test (P-værdi). Resultater og diskussion Foderanalyser De samlede resultater af foderanalyserne er vist i Appendiks 2 og viser rimelig overensstemmelse med det planlagte indhold af næringsstoffer. Drægtighedsblandingerne i forsøgsgruppen var kendetegnet ved at indeholde 3-4 FEso færre pr. 100 kg i forhold til kontrolfoderet, og dette tilskrives det højere indhold af fibre. Diegivningsblandingerne i forsøgsgruppen indeholdt også 4-5 FEso færre pr. 100 kg i forhold til kontrolfoderet, og dette tilskrives ligeledes det højere indhold af fibre. Derudover var der cirka 10 % mere lysin og cirka 15 % mere calcium i forsøgsblandingerne end i kontrolblandingerne. Produktionsresultater Alle søerne blev vejet og fik målt rygspæktykkelse ind og ud af drægtighedsstalden. Derudover blev den gennemsnitlige daglige foderoptagelse i drægtighedsperioden registreret. Tallene fremgår af tabel 5. 9

10 Tabel 5. Søernes indsættelses- og afgangsvægt samt rygspæktykkelse ved indsættelse og afgang fra drægtighedsstalden, gennemsnitlig foderoptagelse pr. dag og andel søer, som ikke følger foderkurven Besætning A B Gruppe Kontrol Forsøg Kontrol Forsøg Antal dyr Sovægt ved indsættelse, kg Sovægt ved overførsel til farestald, kg Ændring i vægt, kg Rygspæk ved indsættelse, mm 14,2 14,3 13,9 12,9 Rygspæk ved overførsel til farestald, mm 17,1 17,5 16,9 15,9 Ændring i rygspæk, mm 2,9 3,2 3,0 3,0 Gennemsnitlig foderoptagelse pr dag, FEso 2,8 2,8 3,04 3,02 Søer der ikke følger kurve, pct. 0,0 1,2 0,0 0,6 Søerne fra besætning A var ensartet i begge grupper ved indsættelse i drægtighedsstalden. Selv om foderoptagelsen var ens i de to grupper, så øgede forsøgssøerne i gennemsnit rygspæktykkelsen med 0,3 mm mere end i kontrolgruppen. Ud fra tabel 6 fremgår det, at det er andelen af søer med under 16 mm rygspæk ved overførsel til farestalden, som er statistisk sikkert lavere i forsøgsgruppen. Med andre ord så var søerne fra forsøgsgruppen mere ensartede og lidt federe ved faring end søerne i kontrolgruppen. I besætning B var foderoptagelsen cirka 0,25 FEso højere pr. dag i begge grupper i forhold til besætning A. Dette kan ikke forklares på forskelle i søernes vægt eller rygspæktykkelse mellem besætningerne, så det må tilskrives, at drægtighedsstalden ikke var isoleret. I besætning B havde forsøgssøerne en rygspæktykkelse, som var 1 mm mindre ved indsættelse end i kontrolgruppen. Denne forskel var den samme ved afgang fra drægtighedsstalden, så tilvækst i kg og rygspæk var ens i de to grupper. Foderforbruget pr. dag var ligeledes på samme niveau i de to grupper. Den gennemsnitlige lavere rygspæktykkelse i forsøgsgruppen resulterede i statistisk sikkert flere søer med under 16 mm rygspæk ved overførsel til farestalden og statistisk sikkert færre søer med over 19 mm, som det fremgår af tabel 7. Ved afgang fra farestalden var der stadig statistisk sikkert flere søer med under 13 mm rygspæk og statistisk sikkert færre søer med over 15 mm i forsøgsgruppen, så dette har foderstrategierne i farestalden ikke været i stand til at rette op på. Foderkurverne og foderblandingernes næringsstofindhold var ens i forsøgsgrupperne i de to besætninger, men søernes respons var tydeligvis forskellig. En af forklaringerne kunne være, at drægtighedsstalden i besætning B ikke var isoleret, men andre faktorer som fx kuldtilvækst og fodertype kan også spille ind. Derudover er der en usikkerhed på rygspækmålingerne, da en undersøgelse viste, at hvis rygspæktykkelsen på samme so måles med LeanMeater to gange, vil der i 80 % af tilfældene være mellem 0 og 2 mm i forskel. I 20 % af tilfældene vil forskellen være større end 2 mm. Denne usikkerhed er størst ved tynde og tykke søer [3]. Denne faktor spiller selvfølgelig også ind på resultaterne. 10

11 Tabel 6. Foderforbrug og rygspæktykkelse ved indgang til og afgang fra farestalden for besætning A Gruppe Kontrol Forsøg P-værdi Antal dyr Rygspæk ind i farestalden, mm 17,2 17,5 Procentfordeling af søer ved indsættelse i farestald <16 mm , mm >19 mm ,2644 Rygspæk ved fravænning, mm 14,1 14,2 Procentfordeling af søer ved afgang fra farestald Søer: <13 mm (%) ,6164 Søer: mm (%) Søer: >15 mm (%) ,8152 Foderforbrug i diegivningsperioden, beregnet gennemsnit pr. so Foderforbrug, FEso I besætning A var der statistisk sikkert færre søer med under 16 mm rygspæk i forsøgsgruppen ved indsættelse i farestalden, mens fordelingen i de tre huldklasser var ens ved fravænning i de to grupper. Ved beregning af det samlede foderforbrug blev der i gennemsnit brugt 22 FEso mindre pr. diegivning i forsøgsgruppen. Foderforbruget dækker over den tildelte mængde foder og i kontrolgruppen blev søerne fodret tæt på ædelyst, så der blev tømt krybber hver dag. Det betyder, at noget af det registrerede foder i kontrolgruppen reelt ikke er ædt af søerne. I forsøgsgruppen betød foderstrategien, at søer med over 16 mm rygspæk ved faring havde et maksimum på foderoptagelsen efter diegivningsdag 14. Ovenstående er den sandsynlige forklaring på det lavere foderforbrug i forsøgsgruppen. 11

12 Tabel 7. Foderforbrug og rygspæktykkelse ved indgang til og afgang fra farestalden for besætning B Gruppe Kontrol Forsøg P-værdi Antal dyr Rygspæk ind i farestalden, mm 16,9 15,9 Procentfordeling af søer ved indsættelse i farestald <16 mm 35,2 45,1 <0, mm 38,5 41,3 > 19 mm 26,3 13,6 <0,0001 Rygspæk ved fravænning, mm 1 14,2 13,0 Procentfordeling af søer ved afgang fra farestald <13 mm (%) 30,8 47,2 <0, mm (%) 38,8 33,15 >15 mm (%) 30,3 19,7 <0,0001 Foderforbrug i diegivningsperioden, beregnet gens. pr. so Foderforbrug, FEso Cirka 40 % af søerne fik målt rygspæktykkelse ved afgang fra farestalden, de resterende blev målt ved indgang til drægtighedsstalden cirka 5 dage efter fravænning. I besætning B var der statistisk sikkert flere søer med under 16 mm rygspæk og statistisk sikkert færre søer over 19 mm i forsøgsgruppen ved indsættelse i farestalden (tabel 7). Ved fravænning var der samme billede med statistisk sikkert flere søer med under 13 mm rygspæk og statistisk sikkert færre søer over 15 mm i forsøgsgruppen. Ved beregning af det samlede foderforbrug blev der brugt 14 FEso mindre pr. diegivning i forsøgsgruppen. I denne besætning var foderstyrken blandt søerne i kontrolgruppen lidt mindre end i besætning A og der blev tømt færre krybber. Der var også væsentlig færre søer med over 16 mm rygspæk ved faring i denne besætning i forhold til besætning A. Disse forhold er de sandsynlige forklaringer på forskellen i foderforbruget mellem kontrol- og forsøgssøerne, samt på at forskellen var mindre i besætning B end i besætning A. Behandlinger mod farefeber (MMA), gennemførelse af fødselshjælp og frekvens af skuldersår blev registreret i farestalden (tabel 8). Resultaterne viste, at der var niveauforskelle mellem besætningerne, men der var ikke sikre forskelle mellem de to grupper, selv om søerne var mere magre i forsøgsgruppen i besætning B. 12

13 Tabel 8. Registrerede behandlinger for MMA, fødselshjælp og skuldersår Besætning A B Gruppe Kontrol Forsøg Kontrol Forsøg Antal faringer, stk Behandlet mod MMA, % Fødselshjælp, % Skuldersår, % Resultaterne for de standardiserede kuld i diegivningsperioden er vist i tabel 9. Der er numerisk flere kuld med under tre døde grise i forsøgsgruppen og det giver også numerisk flere fravænnede grise pr. kuld. Dette påvirkede ikke kuldets vægt ved fravænning negativt, så forsøgssøernes pasningsevne har været god. Dette tilskrives det højere indhold af fibre i forsøgsblandingen, idet det tidligere er vist, at fedtindholdet i mælken stiger ved stigende fiberindhold i foderet [5]. Tabel 9. Kuldresultater fra standardiserede kuld i farestalden i henholdsvis besætning A og B Besætning A B Gruppe Kontrol Forsøg Kontrol Forsøg Antal fravænnede kuld, stk Kuld med under 3 døde pattegrise, % Gennemsnitligt kuldnummer 3,0 2,9 3,2 3,6 Standardiseret kuldstørrelse, stk. 14,4 14,5 14,0 14,0 Diegivningsperiode, dage Døde til fravænning, stk. 2,5 2,5 2,0 1,6 Antal fravænnede grise pr. kuld, stk. 11,9 12,0 12,1 12,5 Kuldvægt ved fravænning for alle kuld, kg 86,6 85,7 80,8 85,3 Kuldvægt ved fravænning for kuld med under 3 døde pattegrise, kg 91,7 91,2 88,9 88,7 De samlede reproduktionsresultater fremgår af tabel 10 og her var der ikke forskelle mellem grupperne. Der var niveauforskelle mellem besætningerne i totalfødte grise pr. kuld. Tabel 10. Reproduktionsresultater for søer fra besætning A og B Besætning A B Gruppe Kontrol Forsøg Kontrol Forsøg 1. læg, % 24,2 25,2 22,6 21,2 Antal løbninger, stk Gennemsnitligt kuldnummer 3,4 3,3 3,2 3,4 Faringsprocent efter 1. løbning, % Omløbning, % 2,9 3,4 4,8 5,1 Totalfødte grise pr. kuld, stk. 16,9 16,9 18,3 18,3 Dødfødte grise pr. kuld, stk. 1,3 1,4 1,6 1,8 Spildfoderdage pr. kuld, dage 13,2 13,3 14,3 14,2 13

14 I begge besætninger blev der udtaget søer fra drægtighedsstalden. Der blev registreret antal og årsag til, at en so blev udtaget fra drægtighedsstalden (tabel 11). Der var niveauforskelle mellem besætningerne, men der var ikke forskelle mellem grupperne. Tabel 11. Antal søer udtaget fra drægtighedsstald, samt årsag til disse udtagninger for henholdsvis besætning A og B Besætning A B Gruppe Kontrol Forsøg Kontrol Forsøg Antal indsatte søer, stk Antal søer til faring, stk Antal søer til faring, % af indsatte 78,8 79,0 89,5 90 Antal udtagne på grund af omløbning, stk Dage fra indsættelse til udtagning til omløbning Udtagne på grund af omløbning, % af indsatte 5,0 6,3 6,3 5,9 Antal øvrigt udtagne, stk Dage fra indsættelse til udtagning af øvrige, stk Øvrigt udtagne, % af indsatte Holdbarheden af alle de gylte, som blev løbet i afprøvningsperioden, fremgår af tabel 13. Holdbarheden er udtrykt i form af antal udsatte søer og den gennemsnitlige opholdstid i besætningen. Data er indsamlet over en periode på 18 måneder, som er en forholdsvis kort periode, når søers holdbarhed skal undersøges. Alle de indsatte gyltes opholdstid blev vurderet og i besætning A var der samme opholdstid, mens gyltene i forsøgsgruppen i besætning B havde en numerisk længere opholdstid på 14 dage. I begge besætninger havde søerne, der blev slagtet, aflivet eller døde i afprøvningsperioden, en numerisk længere opholdstid i forsøgsgruppen i forhold til kontrolgruppen, men ingen af de fundne forskelle var statistisk sikre. Tabel 12. Holdbarhed af de gylte som blev indsat i løbet af afprøvningsperioden i besætning A og B Besætning A B Gruppe Kontrol Forsøg Kontrol Forsøg Antal indsatte gylte i alt, stk Gennemsnitlig opholdstid, dage Heraf afgående, stk Gennemsnitlig opholdstid, dage Gennemsnitlig kuldnr. 2,3 2,4 2,7 2,9 Heraf døde og aflivede, stk Gennemsnitlig opholdstid, dage Gennemsnitlig kuldnr. 2,0 2,2 2,7 2,9 14

15 Årsagerne for alle udsætte søer i afprøvningsperioden er vist i tabel 13. Der var ikke sikre forskelle mellem årsagerne eller grupperne indenfor hver af de to besætninger. Tabel 13. Afgangsårsager for søer i besætning A og B Besætning A B Gruppe Kontrol Forsøg Kontrol Forsøg Slagtet Død Aflivet Mavesundheden hos alle slagtede søer i perioden 1. oktober 2013 til 1. juni 2014 er undersøgt og resultaterne fremgår af tabel 14. Der var niveauforskel mellem besætningerne, som følge af at besætning A anvendte indkøbt foder og besætning B anvendte hjemmeblandet foder, men der var ingen effekt af grupperne. Det er tidligere vist, at der ikke var sammenhæng mellem mavesundhed og foderoptagelse [6]. Tabel 14. Mavesundhed Besætning A B Gruppe Kontrol Forsøg Kontrol Forsøg Antal undersøgte maver Procent på mindst 6 i indeks Procent på mindst 8 i indeks Resultaterne i denne afprøvning blev indsamlet over en periode på 18 måneder. Inden da var der en indkøringsperiode på cirka seks måneder. Denne periode var forholdsvis kort i forhold til at konkludere på søernes holdbarhed. Opholdstiden i besætningerne var numerisk længere for de gylte, som blev indsat i forsøgsgruppen, mens der ikke blev fundet forskelle i søernes dødelighed mellem grupperne. I forsøgsgruppen blev rygspækmålinger ved løbning og faring brugt som eneste metode til at placere søerne på foderkurver i drægtigheds- og diegivningsperioden, mens søerne i kontrolgruppen blev placeret på foderkurver ud fra de ansattes vurderinger i besætningerne. Alle søerne er skannet for rygspæktykkelse af en tekniker fra Videncenter for Svineproduktion, som også placerede forsøgssøerne på foderkurve. Besætningerne reagerede forskelligt på denne metode. Således var der signikant færre tynde søer i besætning A, mens der i besætning B var signifikant flere søer med under 16 mm rygspæk og statistisk sikkert færre søer over 19 mm i forsøgsgruppen ved indsættelse i farestalden. Resultaterne kan dog tolkes således, at søerne i forsøgsgruppen i begge besætninger var mere ensartede ved faring end søer i kontrolgruppen. Dette havde dog ikke betydning for foderforbruget i drægtighedsperioden eller søernes holdbarhed og reproduktionsresultater, så det ekstra tidsforbrug med rygspækmåling i drægtighedsperioden blev ikke betalt med bedre produktivitet eller lavere foderforbrug. 15

16 I farestalden var det samlede foderforbrug henholdsvis14 og 22 FEso lavere pr. diegivning i forsøgsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen for de to besætninger. Denne besparelse skal primært tilskrives, at søer med over 16 mm rygspæk ved faring havde et maksimum på foderoptagelsen efter diegivningsdag 14. Fokus på foderkurverne til de fede søer i farestalden er således et indsatsområde for at styre/reducere foderforbruget i diegivningsperioden uden at det har negativ effekt på produktionsresultaterne eller søernes holdbarhed. Denne afprøvning giver ikke et entydigt svar på, at foderkurverne alene skal styres via rygspækmålinger, og da tidligere afprøvninger har vist, at der er en vis usikkerhed ved rygspækmålinger bør huldvurdering bestå af rygspækmåling i kombination med palpering eller visuel vurdering. Det er imidlertid værd at bemærke, at den ekstra fokus, der blev sat på huldvurdering, gav mere ensartede søer. I forsøgsgrupperne indgik der ekstra fibre i foderblandingerne i forhold til kontrolgruppen. Dette betød, at foderblandingerne indeholdt 3-4 FEso mindre pr. 100 kg. Denne forskel i foderblandingernes energiindhold havde ingen effekt på søernes produktivitet eller holdbarhed. Forsøgsblandingerne var 10 % dyrere end kontrolblandingerne, men denne ekstra pris resulterede ikke i højere produktivitet eller lavere foderforbrug ved drægtige søer, mens der var en besparelse på diegivningsfoderet, idet forbruget var lavere hos de fedeste søer. Forsøgsdesignet medførte, at det ikke var muligt at opnå samme foderbesparelse hos fede søer i kontrolgruppen, hvilket formodentligt ville have medført samme foderforbrug i begge grupper. Konklusion Samlet har afprøvningen givet følgende viden: Brug af rygspækmåling kan give en mere ensartet huldvurdering og mere ensartede søer ved faring og fravænning. Et maksimum på foderoptagelsen på de fede søer i farestalden kan reducere foderforbruget med op til 22 FEso pr. diegivning. Anvendelse af foderblandinger sammensat efter Provimi s anbefalinger (forsøg) øger foderprisen med cirka 10 %. Over en periode på 18 måneder viste fodring efter Provimi s anbefalinger med ændret mineralsammensætning, øget fibertilsætning, samt anvendelse af andre foderkurver baseret på måling af rygspæk ikke forbedret holdbarhed eller produktivitet hos søerne, i forhold til anvendelse af foderblandinger optimeret efter danske normer og normale danske foderkurver. 16

17 Referencer [1] Thorup, F.(2004): Rygspæktykkelsens betydning for faring og diegivning. Meddelelse nr. 681, Landsudvalget for Svin. [2] Tybirk, P: (2013): Vokser hurtigere men ringere foderudnyttelse. Side 36 og 37, april 2013, Månedsmagasinet SVIN. [3] Pluske, J.R.; Hampson, D.J.; Williams, I.H. (1997): Factors influencing the structure and function of the small intestine in the weaned pig. Livestock Production Science, 51, pp [4] Sørensen, G.(2013): Test af 3 rygspækmålere til søer. Meddelelse nr. 991, Videncenter for svineproduktion. [5] Loisel, F, Farmer, C, Ramaekers, P and Quesnel, H. (2013) Effects of high fiber intake during late pregnancy on sow physiology, colostrum production, and piglet performance1 J. Anim. Sci. 91: [6] Bruun, T.(2014): Ingen sammenhæng mellem søers mavesundhed og foderoptagelse i diegivningsperioden. Meddelelse nr. 1013, Videncenter for svineproduktion. Deltagere Tekniker: Linda Pedersen og Mimi Eriksen, Videncenter for Svineproduktion Statistiker: Jens Vinther, Videncenter for Svineproduktion Samarbejdspartnere: 3S Afprøvning nr Aktivitetsnr.: //LJ// 17

18 Appendiks 1 Drægtighedsblanding i besætning A Råvarer i % Kontrol Forsøg Byg 15,0 34,2 VAK Byg (syrebehandlet og valset) 10,0 10,0 Hvede 45,8 25,0 Havre 5,0 5,0 Hvedeklid 11,0 0,0 Soyaskrå, toast. afsk. 0,0 0,6 Solsikkeskrå, afsk. 7,9 9,0 Fibermix 0,0 10,0 Palmeolie 1,0 1,2 Melasse 2,0 2,0 Foderkridt 1,4 1,0 Monocalciumfosfat 0,1 0,4 Fodersalt 0,4 0,0 Syntetisk Lysin, Methionin, Treonin og Ronozym 0,2 0,1 Mineralsk foderblanding - Sow Gestation til færdigfoder 0,0 1,5 Mineralsk foderblanding 0,2 0,0 Diegivningsblanding i besætning A Råvarer i % Kontrol Forsøg Byg 5,0 13,0 VAK Byg (syrebehandlet og valset) 10,0 10,0 Hvede 62,7 45,6 Havre 0,0 2,0 Soyaskrå, toast. afsk. 9,7 12,0 Solsikkeskrå, afsk. 3,0 5,0 Rapskage, Scanola 4,0 0,0 Fibermix 0,0 5,0 Palmeolie 1,3 1,7 Melasse 1,0 1,0 Foderkridt 1,4 1,9 Monocalciumfosfat 0,8 0,7 Fodersalt 0,4 0,0 Syntetisk Lysin, Methionin, Treonin og Ronozym 0,5 0,1 Mineralsk foderblanding - Sow Lactation til færdigfoder 0,0 2,0 Mineralsk foderblanding 0,2 0,0 18

19 Løbestaldsblanding i besætning A Råvarer i % Kontrol og Forsøg Byg 10,0 VAK Byg 10,0 Hvede 51,8 Havre 5,0 Soyaskrå, toast. afsk. 5,8 Solsikkeskrå, afsk. 6,0 Fibermix 5,0 Palmeolie 1,3 Melasse 1,0 Foderkridt 1,1 Monocalciumfosfat 0,8 Syntetisk Lysin, Methionin, Treonin og Ronozym 0,2 Mineralsk foderblanding - Sow Lactation i færdigfoder 2,0 Drægtighedsblanding i besætning B Råvarer i % Kontrol Forsøg Byg 44,0 50,0 Hvede 42,0 26,4 Soyaskrå, toast. afsk. 0,0 2,6 Solsikkeskrå, afsk. 10,9 7,5 Fibermix 0,0 10,0 Sojaolie 0,5 0,5 Mineralsk foderblanding - Sow Gestation til hjemmeblanding 0,0 3,0 Mineralsk foderblanding - dansk 2,6 0,0 Diegivningsblanding i besætning B Råvarer i % Kontrol Forsøg Byg 39,1 25,0 Hvede 39,1 44,8 Soyaskrå, toast. afsk. 16,3 12,7 Solsikkeskrå, afsk. 0,0 5,0 Fibermix 0,0 5,0 Sojaolie 2,1 2,5 Mineralsk foderblanding - Sow Lactation til hjemmeblanding 0,0 5,0 Mineralsk foderblanding - dansk 3,4 0,0 19

20 Løbestaldsblanding i besætning B Råvarer i % Kontrol og Forsøg Byg 30,0 Hvede 44,2 Soyaskrå, toast. afsk. 10,1 Solsikkeskrå, afsk. 6,7 Fibermix 5,0 Sojaolie 1,0 Mineralsk foderblanding - Sow Gestation til hjemmeblanding 3,0 20

21 Appendiks 2 Besætning A - foderanalyser Drægtighedsfoder Blanding Kontrol Forsøg Deklareret Analyseret Deklareret Analyseret Antal prøver Råprotein, % 12,3 12,6 12,0 12,4 Råfedt, % 3,5 4,3 3,7 3,5 Aske, % 4,6 4,4 5,3 4,9 Vand, % 14,0 13,7 FEso pr. 100 kg 102,0 102,6 99,0 98,3 Calcium, g/feso 6,8 7,2 6,5 7,3 Fosfor, g/feso 4,4 4,3 4,5 4,5 Lysin, g/feso 4,5 4,9 4,8 5,2 Methionin, g/feso 2,1 2,2 2,1 2,3 Methionin + Cystin, g/feso 4,6 4,7 4,6 4,9 Treonin, g/feso 4,2 4,3 4,3 4,7 Besætning A - foderanalyser Diegivningsfoder Blanding Kontrol Forsøg Deklareret Analyseret Deklareret Analyseret Antal prøver Råprotein, % 14,8 14,8 15,2 15,2 Råfedt, % 3,6 3,9 3,9 3,8 Aske, % 5,2 4,7 6,6 5,6 Vand, % 14,4 13,8 FEso pr. 100 kg 108,0 106,2 102,1 103,0 Calcium, g/feso 7,9 7,8 9,5 9,3 Fosfor, g/feso 4,9 5,0 5,0 4,8 Lysin, g/feso 7,2 7,6 8,0 8,3 Methionin, g/feso 2,3 2,3 2,4 2,5 Methionin + Cystin, g/feso 5,0 5,1 5,1 5,3 Treonin, g/feso 5,0 5,3 5,7 5,9 21

22 Besætning A - foderanalyser Blanding Kontrol og Forsøg Deklareret Analyseret Antal prøver 10 Råprotein, % 12,8 12,7 Råfedt, % 3,8 3,6 Aske, % 4,7 5,7 Vand, % 13,9 FEso pr. 100 kg 103,0 102,6 Calcium, g/feso 6,5 7,0 Fosfor, g/feso 4,8 5,0 Lysin, g/feso 6,4 6,0 Methionin, g/feso 2,2 2,1 Methionin + Cystin, g/feso 4,7 4,5 Treonin, g/feso 4,8 4,6 Besætning B - foderanalyser Drægtighedsfoder Blanding Kontrol Forsøg Deklareret Analyseret Deklareret Analyseret Antal prøver Råprotein, % 12,2 11,2 11,9 11,7 Råfedt, % 2,8 2,8 3,2 2,9 Aske, % 4,5 3,9 5,2 4,1 Vand, % 13,0 12,8 FEso pr. 100 kg 103,5 105,2 99,0 99,6 Calcium, g/feso 6,8 6,1 7,1 6,5 Fosfor, g/feso 4,4 3,9 4,3 3,9 Lysin, g/feso 4,5 4,4 5,1 5,0 Methionin, g/feso 2,1 2,1 2,2 2,1 Methionin + Cystin, g/feso 4,6 4,5 4,6 4,8 Treonin, g/feso 4,2 4,0 4,4 4,5 22

23 Besætning B - foderanalyser Diegivningsfoder Blanding Kontrol Forsøg Deklareret Analyseret Deklareret Analyseret Antal prøver Råprotein, % 15,1 14,5 15,3 15,3 Råfedt, % 3,8 3,6 4,8 4,1 Aske, % 5,3 4,8 6,1 5,4 Vand, % 12,9 12,5 FEso pr. 100 kg 108,0 108,3 105,5 106,0 Calcium, g/feso 7,9 7,6 9,5 9,3 Fosfor, g/feso 4,9 4,6 5,0 4,8 Lysin, g/feso 7,2 7,4 8,0 8,0 Methionin, g/feso 2,3 2,3 2,4 2,4 Methionin + Cystin, g/feso 5,0 4,8 5,1 5,0 Treonin, g/feso 5,0 5,1 5,6 5,6 Besætning B - foderanalyser Blanding Kontrol og Forsøg Deklareret Analyseret Antal prøver 130 Råprotein, % 12,8 13,0 Råfedt, % 3,8 3,6 Aske, % 5,1 4,9 Vand, % 12,9 FEso pr. 100 kg 103,0 103,7 Calcium, g/feso 6,8 6,5 Fosfor, g/feso 4,8 4,7 Lysin, g/feso 6,4 6,5 Methionin, g/feso 2,2 2,3 Methionin + Cystin, g/feso 4,7 4,8 Treonin, g/feso 4,8 5,0 23

24 Tlf.: Fax: Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 24

Fodring af søer, gylte og polte

Fodring af søer, gylte og polte Fodring af søer, gylte og polte Gefion - Viden i arbejde Menstrup Kro 9. december 2014 Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion J. nr. 32101-U-13-00239 Hvad skal I høre om Fodring af polte

Læs mere

SEGES P/S seges.dk 1

SEGES P/S seges.dk 1 FODRING AF SØER NY DIEGIVNINGSNORM- HVORFOR OG HVORDAN RYGSPÆKSCANNING, RUG OG FODERFORBRUG Gunner Sørensen, Innovation Den 13. juni 2016 Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Huldstyring Fodring i farestalden

Læs mere

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

SENESTE NYT OM SOFODRING

SENESTE NYT OM SOFODRING SENESTE NYT OM SOFODRING Gunner Sørensen Team Fodereffektivitet, Innovation Foredrag 5, Kongres 2015 Den 20. - 21. oktober, Herning UDFORDRINGERNE Foderforbrug pr. årsso 1.300 FEso Konsekvent huldvurdering

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne

Læs mere

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets

Læs mere

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

Du passer soen og soen passer grisene

Du passer soen og soen passer grisene Næringsstoffernes vej til mælken Kongres for Svineproducenter, Herning Onsdag den 26. oktober 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Du passer soen og soen passer grisene Skifte fra drægtig til diegivende

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

Kan vi fodre søerne til en toppræstation Kan vi fodre søerne til en toppræstation VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Fokus 35 PORCUS Ryslinge forsamlingshus Den 2. juni 2010 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Sådan opnår du topresultaterne

Læs mere

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:

Læs mere

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO

Fagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?

FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter

Læs mere

Spækscanning af søer inspiration til 2015

Spækscanning af søer inspiration til 2015 Spækscanning af søer inspiration til 2015 Årsmøde Svinepraksis.dk 2015 Jonas Würtz Midtgård jonas@go-gris.dk Tlf.: 40-840510 Disposition - Om Go-gris. - Baggrund for spækscanning. - Hvordan griber vi det

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN 09-02-2015 FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DEN BILLIGE FODRING FAGLIG DAG D. 3/2 2015 BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK DAGSORDEN Søer (Kristian) Sofoderforbrug hvor ligger fælderne? Dyre vs. billige blandinger Smågrise

Læs mere

Sammenheng mellom fôring, magesår og skuldersår hos purker. Den 26. Mai 2010 Fôringsseminar Rica Hotell Hamar

Sammenheng mellom fôring, magesår og skuldersår hos purker. Den 26. Mai 2010 Fôringsseminar Rica Hotell Hamar Sammenheng mellom fôring, magesår og skuldersår hos purker. Den 26. Mai 2010 Fôringsseminar Rica Hotell Hamar Projektchef Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Hvordan undgår man skuldersår?:

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur

Læs mere

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN

HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet

Læs mere

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014 NOTAT NR. 1523 Landsgennemsnittet for produktivitet 2014 viser en fremgang på 0,6 fravænnet gris pr. årsso. Smågrisene viser en stort set uændret

Læs mere

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening

Læs mere

Fodrer hollænderne klogere end danskerne?

Fodrer hollænderne klogere end danskerne? Fodrer hollænderne klogere end danskerne? Fodringsseminar Torsdag den 18. april 2013, Hotel Legoland Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring & Reproduktion Dutch (NL) feed recomandations compared with Danish

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

3S-sokoncept. Svinepraksis DK 23. april 2013

3S-sokoncept. Svinepraksis DK 23. april 2013 3S-sokoncept Svinepraksis DK 23. april 2013 Min baggrund DLG-svinefoder LRØ-foder,optimering Nutrio-salg,optimering,udvikling 3S-Provimikoncept Disposition Spækmåling som værktøj til huldstyring Hvorfor

Læs mere

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges

Læs mere

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS

OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS Den 8. juni 2016 Gunner Sørensen, Innovation Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Protein og aminosyrenormer baggrund og igangværende

Læs mere

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER IMPLEMENTERING AF PROTEIN - OG AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER Midtjysk Svinerådgivning, Fodermøde Gunner Sørensen, Innovation Tirsdag d. 31. maj 2016 Morsø Landbrugsskole INDHOLD Fodring i farestalden

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring

Læs mere

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august

Læs mere

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Jagten på foderomkostninger Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO pmn@lmo.dk Konklusionen Jeg har ikke fundet et alternativt fodermiddel eller tilsætningsstof, der kan opveje de stigende råvarepriser Det

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER

ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk

First Feeder. Godt begyndt er halvt fuldendt. Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Godt begyndt er halvt fuldendt Tjørnehøj Mølle www.tjornehojmolle.dk First Feeder Tjørnehøj Mølle møder dagligt, de udfordringer de danske smågriseproducenter står overfor, og som har betydning

Læs mere

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden Sofoder forbrug Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning Baseret på DB-tjek fra 2006 til 2011 1488 FEso i gennemsnit pr. årsso (uden poltefoder) Hvad har indflydelse?

Læs mere

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin

Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden. Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Fodermøde 2012 Rødekro Hvordan sikres høj tilvækst og mavesundhed sidst i smågriseperioden Fornuftig brug af alternative råvarer til slagtesvin Ved Torben Skov Ancker Produktchef Disposition Smågrise Implementering

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

- så den kan passe 15 grise

- så den kan passe 15 grise Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende

Læs mere

Hvad er et normalt sofoderforbrug?

Hvad er et normalt sofoderforbrug? Hvad er et normalt sofoderforbrug? Temagruppemødet den 25.- 26. maj 2011 Projektleder Thomas Bruun Christensen, VSP Indhold Energi til vedligehold Foderoptagelse ved diegivende søer Effekter på huldtab

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke

Læs mere

Det lugter lidt af gris

Det lugter lidt af gris Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Tandhjulene i farestalden Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden Antal og kvalitet af grise hos soen Seneste nyt fra farestalden! Gefion. januar Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise

Mælk nok til et stort kuld grise Mælk nok til et stort kuld grise Kongres for Svineproducenter 24. oktober 2012 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Dagens spørgsmål 1. Hvordan er somælk sammensat? 2. Hvordan

Læs mere

Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016

Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis. Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016 Nyt om fodring af søer og erfaring fra praksis Svinerådgiver Henning Bang, d. 8. feb 2016 1 Hvad er nyt Nyt om fodring af søer og Der er 2 nye forhold i sofodringen: Nye normer for protein, aminosyrer

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer? Produktchef Torben Skov Ancker Produktionsresultater i udvalgte lande Danmark Holland Tyskland USA Levendefødte/kuld 14,80 13,80 11,50 10,40 Fravænnet/årsso

Læs mere

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN Svinekonference 2015 Svinerådgiver Kim Kofoed, Gefion kik@gefion.dk FORMÅL OG KONCEPT At reducere foderforbruget med 30 FE over en

Læs mere

Spar på krudtet i dit sofoder

Spar på krudtet i dit sofoder Spar på krudtet i dit sofoder - hvad skal der til og hvordan gør du? Reproduktionsseminar Hotel Legoland 19. marts 2013 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Management og sundhed

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre

Læs mere

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise

De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise De første 100 timer i farestalden fokus på råmælk, mælk og pattegrise Aarhus Universitet 1 Somælk dækker over Råmælk Overgangsmælk Somælk (i den etablerede laktation) 1. døgn 2.-3. døgn 4.døgn-frav. MÆNGDE

Læs mere

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE

ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE Støttet af: ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1034 Smågrise havde den bedste produktivitet ved et energiindhold i foderet på 1,08 FEsv pr. kg og bedst økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. INSTITUTION:

Læs mere

TILSÆTNING AF KOKOSOLIE TIL FODER TIL DRÆGTIGE SØER

TILSÆTNING AF KOKOSOLIE TIL FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development TILSÆTNING AF KOKOSOLIE TIL FODER TIL DRÆGTIGE SØER MEDDELELSE NR. 910 Tildeling af foder med 4,25 pct. kokosolie i optil fem uger før faring

Læs mere

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke

Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,

Læs mere

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion

Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske

Læs mere

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN MEDDELELSE NR. 1043 Pelleteret tørfoder giver bedre produktivitet end melfoder, også når foderet er fint formalet og udfodres i nutidige rørfodringsautomater.

Læs mere

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER

NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN

Læs mere

TEST AF 3 RYGSPÆKMÅLERE TIL SØER

TEST AF 3 RYGSPÆKMÅLERE TIL SØER Støttet af: TEST AF 3 RYGSPÆKMÅLERE TIL SØER MEDDELELSE NR. 991 Rygspækmåling med Lean-Meater, Sonograder og Anyscan giver værdier, som er mellem 1 og 2,1 mm højere og har en større variation end måling

Læs mere

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første

Læs mere

Billigere, men ikke ringere foder

Billigere, men ikke ringere foder Billigere, men ikke ringere foder Torben Skov Ancker Produktchef, Cand. Agro Hornsyld Købmandsgaard A/S tsa@hk-hornsyld.dk & Chefforsker Hanne Maribo, Videncenter for Svineproduktion, L&F hma@lf.dk 2 Hvad

Læs mere

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015

FODRING AF SØER. Fodringsseminar Billund 29. April 2015 FODRING AF SØER Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Thomas Sønderby Bruun, Seniorprojektleder, Videncenter

Læs mere

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES

ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES MEDDELELSE NR. 1082 Et zinkindhold på ca. 70 mg total-zink/kg foder til slagtesvin medførte ikke reduceret produktivitet i forhold til det tilladte zinkindhold på 150

Læs mere

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:

Læs mere

Næringsstoffernes vej til mælken

Næringsstoffernes vej til mælken Skifte fra drægtig til diegivende so Næringsstoffernes vej til mælken Svinevet, Haderslev Torsdag den 15. december 2011 Ved Projektchef Gunner Sørensen, VSP Inde i soen: Calcium og fedt mobiliseres Øget

Læs mere

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring Focusmøde med Porcus, torsdag den 29. november 212, Dalum Landbrugsskole Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring

Læs mere

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE MEDDELELSE NR. 1023 Restriktiv vådfodring med hjemmeblandet foder gav samlet set bedre

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Fosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk

Fosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk Fosfor og fytase Ved chefkonsulent Per Tybirk Disposition Hvorfor er fosfor interessant? Fytasetyper og effekt Normforsøg Mangelsymptomer Zink og fytase Analyser i problem besætninger Hvorfor skal grise

Læs mere

Optimal fodring af soen før og efter faring

Optimal fodring af soen før og efter faring Optimal fodring af soen før og efter faring Seniorforsker Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet 15. Nov. 2016 Antal grise AARHUS Succesfuld avl øger kuldstørrelsen Introduktion Udvikling i kuldstørrelse

Læs mere

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse

Læs mere